Udarbejdet af Copenhagen FinT for P ech ... - data.virk.dk · Her kobles fx data om risiko for skybrud med andre data om det omrⅨde, kunden bor i - fx bebyggelsesgrad og jordbundstyper.

/ Fra åbne offentlige data til god forretning

/ 8 virksomhedscases

Data er et vigtigt råstof, der kan skabe nye innovative forretningsmodeller. Otte startups fra den finansielle sek-tor fortæller, hvordan idéen til deres løsning opstod, og hvordan de høster værdi fra åbne offentlige data.

Udarbejdet af Copenhagen FinTech for Partnerskab for åbne offentlige data

/ 2

/ Brug de åbne offentlige data: Der er store gevinster at høste

Denne casesamling indeholder otte historier om, hvordan virksomheder skaber nye pro-dukter og services baseret blandt andet på åbne offentlige data.

Spenderlog er et godt eksempel på, hvordan CVR-data hurtigt kan give et indblik i, hvilke butikker den enkelte forbruger ofte handler i. Koblet med forbrugerundersøgelsen fra Statistikbanken bliver data til værdifuld information, der sætter den enkelte forbruger i stand til at sammenlige sit forbrug med andres.

Hos Overcast er det blandt andet de rige mængder af åbne offentlige geodata og data om ejendomme, der har gjort det muligt at udvikle en intelligent skybrudsalarm. Nogle af de samme data er i spil, når goBundl hjælper kunderne med at overskue, hvilke forsik-ringsprodukter der er mest relevante. Her kobles fx data om risiko for skybrud med andre data om det område, kunden bor i - fx bebyggelsesgrad og jordbundstyper.

Der er god inspiration at hente i alle casene. Se også listen over åbne offentlige data bagerst i kataloget.

/ Fra åbne offentlige data til forretning Historierne udspringer af Fintech Open Data Challenge - en konkurrence, som fandt sted i efteråret 2017. I alt bød 29 virksomheder ind med forslag til, hvordan åbne offentlige data kan bruges til at løse problemstillinger i krydsfeltet mellem finans og it.

Bag challengen stod Partnerskab for åbne offentlige data og Copenhagen Fintech. Partnerskabet er et samarbejde imellem Open Data DK, KL, Danske Regioner og Erhvervs-styrelsen. Partnerskabet har som mål, at flere offentlige kvalitetsdata med kommercielt potentiale stilles frit til rådighed, og at flere virksomheder udnytter de forretningsmæs-sige gevinster ved data.

/ Adgang til kvalitetsdata - kvit og frit Historierne viser, hvordan åbne offentlige data kan give værdi på det finansielle marked. Men de åbne data har også stor værdi i mange andre sektorer. Som flere af casene viser, opstår værdien og de største potentialer ofte, når virksomheder kombinerer de åbne offentlige data med andre former for data.

I Danmark har vi en række offentlige data, som internationalt set er af høj kvalitet. Data som, hvis de bruges klogt og innovativt, kan danne grundlag for vækst og nye forret-ningsmuligheder.

Casesamlingen er derfor også en åben invitation: Lad dig inspirere af historierne og de åbne data. Mange data ligger allerede derude, frit tilgængelige og gratis. Endnu flere er på vej.

God fornøjelse med læsningen Partnerskab for åbne offentlige data

/ 3

/ Indhold

/ goBundl s. 4

/ Spenderlog s. 8

/ Pleo s. 12

/ CrediWire s. 16

/ Overcast s. 20

/ Digital AML s. 24

/ MinPenge s. 28

/ Rentchain s. 32

/ Eksempler på åbne offentlige data s. 36

/ 4

/ Skræddersyede forsikringsforslag med åbne offentlige data

goBundl er en onlinetjeneste, der gør det muligt for privatpersoner at forsikre sig sammen med andre - og få penge tilbage i løbet af året, hvis gruppen har færre skader end forventet. Som noget nyt, er goBundl begyndt at bruge åbne offentlige data til at lave skræddersyede forsikringsanbefalinger, som matcher kundens unikke behov og risikoprofil.

goBundl var én af vinderne ved Fintech Open Data Challenge, som blev afholdt i november 2017. Det var i forbindelse med denne challenge, at goBundl også udvikle-de en løsning, der tilbyder personalisere-de anbefalinger til, hvilke forsikringer der er mest relevante for den enkelte kunde.

/ Sådan opstod idéen goBundl blev etableret i november 2016 ud fra et ønske om, ”at gøre forsikring lidt mere transparent og ærligt”, som CEO, Ja-kob Vang Glud formulerer det.

Én af grundtankerne bag goBundls første løsningen var, at forbrugere skal kunne forsikre sig i fællesskaber med mennesker, de stoler på. Hvis ”et bundl”, det vil sige et forsikringsfællesskab, holder sig skadesfri eller tilsammen får færre skader end for-ventet, får de tilbagebetalt en del af forsik- ringspræmien. Man ændrer med adre ord kundernes adfærd til det bedre, samtidig med at både kunder og forsikringsselska-ber sparer penge. Det var én af grund-tankerne bag goBundl, som i dag drives af seks iværksættere med baggrunde in-

den for it, forretning, softwareudvikling og brugervenlighed.

Efter flere år blandt andet i forsikrings-branchen og gennem udviklingen af før-ste løsning blev stifterne af goBundl op-mærksomme på en anden udfordring.

Mange kunder ved ikke, hvilke forsikrin-ger de har brug for. Der har således været behov for et bedre overblik over, hvilke forsikringer der kan have relevans ud fra den enkelte kundes profil og behov.

”I en startup-periode har man meget tid og ikke så mange penge. Her er de

åbne gratis datakilder rigtig brugbare og inspirerende. Det gør en forskel for os”

Jakob Vang Glud, CEO i goBundl

/ 5

Med deltagelsen i Fintech Open Data Cha-lenge blev der mulighed for at udvikle på idéen. Således opstod løsningen til forsik-ringsanbefalinger fra goBundl.

/ Løsningen kort fortalt goBundls nye idé til at få kunder om bord som forsikringskunder blev udviklet i for-bindelse med Challengen.

”Åbne data giver os et bedre fundament for at skabe vær-di for kunden, når de sidder i

en bestemt situation.”


Løsningen er en digital platform, der fungerer som bindeled mellem kun-der og deres forsikringer. Når brugerne går ind på et forsikringsselskabs hjem-meside udfylder de adresse, alder, antal familiemedlemmer med mere. På bag-grund af de data bliver der skabt en ri-sikoprofil. Ud fra den kommer goBundl med forslag til, hvilke forsikringspakker der bedst matcher kundernes behov. For-målet er, at nye kunder får en bedre op-levelse og bliver bedre dækket.

/ Åbne offentlige data er grund-laget for goBundls unikke forsik-ringsanbefalinger Åbne offentlige data er en grundsten i goBundls løsning til forsikringsanbefa-linger. Fx bruger goBundl åbne offentlige data til at få indsigt i det område, forbru-geren bor i. Risikoprofiler bliver blandt an-det skabt ud fra data om oversvømmelser og skybrud, der vurderes på baggrund af data fra Styrelsen fra Dataforsyning og Ef-fektivisering. Der bliver også brugt data om anmeldelser og sigtelser fra Rigspoli-

tiet til at vurdere sandsynligheden for ind-brud og tyveri. goBundl anvender også bygnings- og boligoplysninger (BBR), op-lysninger om køretøjer fra Motorregistret samt andre offentlige data, som Geomatic har struktureret og beriget. Når goBundl laver kundeprofiler ser de desuden efter, om kunden har tilknyttede erhverv. Her anvendes CVR- og regnskabsdata fra Er-hvervsstyrelsen til at foreslå relevante er-hvervsforsikringer til kunder, der også dri-ver erhverv.

”Der er kæmpe potentiale for startups som os, i og

med at det er en inspirati-onskilde og fri data, hvor du kan blive klogere på kunder

eller nogle produkter.”


Tilsammen sætter de forskellige data go-Bundl i stand til at lave de personalisere-de risikoprofiler, som er afgørende for at kunne pege kunderne i retning af de mest relevante forsikringsløsninger.

/ Forretningsmulighederne for startups ligger gemt i de åbne data For goBundl er forretningsmulighederne i de åbne offentlige data tydelige. Jakob Vang Glud peger også på netop adgan-gen til åbne offentlige data - og vel at mærke data af tilstrækkelig finmasket ka-rakter - som en væsentlig forudsætning for deres forretningsløsning.

”Der er kæmpe potentiale for startups som os i at kunne få adgang til de åbne data, der ligger og lave analyser på dem”, forklarer Jakob Vang Glud. ”For eksem-

/ 6

pel har Rigspolitiet vildt mange data om-kring alle mulige typer af indbrud, om der er stigende eller faldende tendenser. Og når man sætter det ned på et lokalområ-de og laver en analyse af, hvordan udvik-lingen i et område har været de sidste tre år, så giver det da en eller anden form for

indikator for, om man er i en risikozone el-ler ej. På den måde kan man jo sige man-ge ting om alt muligt. Jo mere granule-ret det kan blive, jo større er potentialet”, fortsætter han.

/ Datas forretningsværdi goBundl er et eksempel på, hvordan de åbne offentlige data kan bruges til at udvide et forretningsområde. Fra at have skabt en løsning, der håndterer fællesskabsforsikringer, har de ved hjælp af åbne data udvidet forretningen til at kunne komme med skræddersyede for-sikringsanbefalinger, når kunden sidder online og skal vælge nye forsikringer. Det har skabt mere værdi for kunderne, og hjælper dem og forsikringsselskaberne med at spare penge. goBundl har fx brugt de åbne offentlige data til:

✓ Inspiration og forretningsudvikling Der findes åbne data inden for mange forskellige område. For goBundl har det givet forretningsmæssig inspiration og skabt et bredere udsyn. ”Som startup er det fedt at arbejde med flere datakilder. Man kan blive meget klogere af at kigge på åbne data”, fortæller Jakob Vagn Glud.

✓ Berige løsningen og spare penge I en startup-periode har man meget tid og ikke så mange penge. Her er de åbne gratis datakilder rigtig brugbare og inspirerende”, udtaler Jakob Vagn Glud. Selvom det kræver tid at sætte sig ind i nye datakilder, er man med mange offentlige data hjulpet godt på vej med system-til-system-løsninger. ”Det gør en forskel for os, at vi via API’et kan undersøge, hvilke data, der er til rådighed, og se på, hvordan vi kan bruge dem, så vi ikke skal køre manuelle opdateringer. Det beriger løsningen, det er helt sikkert”, siger Jakob Vagn Glud.

✓ Produktudvikling og datadrevet kundesegmentering Muligheden for at samkøre en række forskellige åbne offentlige data, som alle har betydning for kundernes risikoprofil, er afgørende for goBundls produkt. goBundl drømmer om endnu mere datadrevet produktudvikling: ”Der findes mange spændende ting inden på Danmarks Statistik, hvor man kan finde inspiration og data. Problematikken kan nogle gange være, at data er på for højt et aggregeret niveau. Der er for mange mennesker i samme kategori, og så bliver det svært at sige noget om ét menneske. De kan jo ikke udstille data én til én. Men det kunne være sjovt, hvis man kunne segmen-tere i de datakilder lidt mere, end man kan i dag”, siger Jakob Vagn Glud og griner.

/ 7

/ Info For forsikringsselskaberne kan løsningen fra goBundl være en bedre måde at få nye kunder om bord - i fagtermer også kaldet onboarding. Løsningen bliver skabt ved hjælp af en lang række åbne offentlige data.

/ Kort om goBundl

En af viderne i Fintech Open data Challenge 2017

Etableringsår: 2016

Ansatte: 6

Eksempler på data: ✓ Sigtelser og anmeldelser ✓ Vind-, vejr- og geodata ✓ BBR ✓ Motorregistret ✓ CVR ✓ Regnskabsdata

goBundl består af barndomsvennerne Jakob, Magnus og Nikolaj og Ulrik, Michal og Rune, der er kommet til senere. To fra teamet har arbejdet med forsikringer tidligere. Den ene som aktuar med stor matematisk viden, den anden med en forståelse for it og forretning. Tre i teamet arbejder som softwareudviklere, mens det sidste teammedlem arbejder med brugervenlighed og design af løsningen.

/ 8

/ Forbrugerne får overblik over deres privat-forbrug med Spenderlogs nye app

Spenderlog er en digital assistent, der hjælper for-brugerne med at få overblik over deres daglige privat-forbrug. Ud fra din personprofil kan du ved hjælp af åbne offentlige data sammenligne dit forbrug med andre, der ligner dig.

Spenderlog kan hjælpe dig med et detalje-ret overblik over dit forbrug. Tjenesten ud-mærker sig ved ikke blot at tilbyde brug-eren et indblik i, om de bruger pengene i et supermarked eller i en tøjbutik. Løsning-en registrerer og viser forbruget helt ned på vareniveau, om pengene fx er brugt på vin, mælk eller grøntsager. Spender-log identificerer brugernes forbrugsvaner, men den giver også en håndsrækning til, hvordan de kan ændre på deres forbrug.

Gennem et overblik over privatforbruget sammenligner Spenderlog dit forbrug med andre på baggrund af demografi-ske data, så du kan se, hvordan du bruger dine penge, og om du eventuelt kunne bruge dine penge anderledes, så du kan nå flere af dine økonomiske mål.

/ Sådan opstod idéen Mange år i den finansielle sektor hav-de åbnet øjnene hos Camilla Kerlauge for værdien af kundenær økonomisk as-sistance. Til daglig er hun CEO i Spender-

log, som hun stiftede i foråret 2017. For-brugerne bruger over halvdelen af deres indkomst på forbrug, lyder vurderingen. Det betyder, at der er mange penge, man kan bruge på forskellig vis.

”Jeg oplever, at der kan være rimelig langt fra rådgivningen om de store ting i ens liv, realkreditlån, billån og investeringer i pension, til den helt nære hverdagsøko-nomi - hvordan får jeg flere penge til rå-dighed, eller hvordan lever jeg anderledes i min hverdag? Det er den bro, vi prøver at bygge. Vi kommer helt tæt på den daglige økonomi og kan være til stede hver dag i forhold til at hjælpe brugerne med det, de nu ønsker at bruge deres penge på”, siger Camilla Kerlauge.

/ Løsningen kort fortalt Spenderlog er en digital løsning, der giver brugerne et overblik over deres forbrug helt ned på detaljeniveau, fx om det er økologiske eller ikke-økologiske kartofler, de køber.

/ 9

De kategorier, vi inddeler forbruget i, er egentlig inspi-reret af åbne offentlige data og de kategorier, som Dan-

marks Statistik bruger. De er tilpasset lidt, men kategori-erne fra de åbne offentlige data har været essentielle for, at vi kan skabe et sam-

menligningsgrundlag.”

Camilla Kerlauge, CEO i Spenderlog

App’en blev lanceret i en betaversion i december 2017 og er gratis for bruger-ne. Til gengæld er idéen at sælge de data, der bliver skabt ved brug af løsningen. ”På baggrund af de data, vi indsamler, kan vi skabe nogle ret unikke profileringer. Det kan blandt andet være, hvornår kunder er prissensitive eller hvilke typer kunder, der er brandloyale. Vi kommer også til at kunne sige, hvor stor en del af deres pri-vatforbrug, kunderne bruger på bestemte varegrupper og i bestemte butikker. Det skaber et stort forretningspotentiale”, si-ger Camilla Kerlauge.

”De åbne data er afgørende for, at vi kom i gang med løsningen - både i forhold til at skabe per-sonprofiler, men også i forhold til at kunne lave kategoriserin-gen på forbrug. Der findes ikke

noget rentabelt alternativ.”


/ Brugen af offentlige data Spenderlog bruger data fra CVR-regi-stret. Brancheoplysninger bliver brugt til at identificere butikkerne. Åbne offentli-ge data om forbrugerindex fra Danmarks Statistik bliver brugt til at kategorisere va-rer og skabe et sammenligningsgrundlag for forbrugerne, baseret på deres unikke personprofil.

”Data fra Statistikbanken har en høj kva-litet og troværdighed. Forbrugerundersø-gelsen er den eneste, der giver en bred indsigt i danskernes forbrug. De åbne data er afgørende for at komme i gang med løsningen - både i forhold til at ska-be personprofiler, men også i forhold til at kunne lave kategoriseringen. For Camilla Kerlauge er der masser af potentiale i de åbne offentlige data.

”Jeg vil sige, der er et helt uudtømmeligt potentiale i at bruge de åbne offentlige data både i forhold til kunder, men også i forhold til business to

business. De tilgængelige frontends på mange af de of-fentlige data giver en god idé

om, hvad der er derinde”.


/ 10

/ Datas forretningsværdi For Spenderlog er det helt afgørende, at de har adgang til åbne offentlige data. Startup’en er et godt eksempel på, hvordan kombi-nationen af en god idé, den rigtige teknologi og de åbne offentlige data kan skabe en ny forretning til gavn for både de etablerede virksomheder og forbrugere. Spenderlog bruger fx de åbne data til at:

✓ Identificere de virksomheder, forbrugerne handler i ”Brugen af CVR-registret betyder, at vi kan identificere butikkerne, hvor brugerne handler. Det bidrager på den måde, at når du kan scanner al dit forbrug ind på vores løsning, så skal vi kunne finde ud af, om bonnen fra H&M er en tøjbutik og ikke et supermarked. Vi kunne godt have fået de data på anden vis, men det havde været meget besværgeligt. Det er bare så meget nemmere automatisk at slå butikken op i CVR-registret, og så få data tilbage. CVR-registret bliver ofte opdateret, og det er helt uundværligt for vores løsning i forhold til at undersøge og kortlægge virksomhederne”, siger Camilla Kerlauge.

✓ Skabe sammenligningsgrundlag til kunderne ”Med åbne offentlige data fra Danmarks Statistik har vi mulighed for at skabe et sammenligningsgrundlag, som vi kan tilbyde kunderne, inden vi selv har kunder nok til at kunne sammenligne. Vi er stadig på et teststadie, og vi har relativt få kunder - alligevel kan vi tilbyde sammenligning og skabe værdi”, forklarer Camilla Kerlauge.

✓ Skabe nye løsninger For Spenderlog er det vigtigt, at de åbne offentlige data er lette at få adgang til. ”Det er fantastisk, at de åbne offentlige data ligger i API’er. Det, at man kan stikke et elektronisk sugerør ned i kilden og få data tilbage med det samme. Det er virkeligt hurtigt, og gør det lettere at komme i gang som startup”, siger Camilla Kerlauge.

/ 11

/ Kort om Spenderlog



Ansatte: 7

Eksempler på data: ✓ CVR ✓ Danmarks Statistik

Spenderlog består af Camilla Kerlauge, der er stifter og CEO, og et eksternt softwareudviklingsteam med base i Litauen. I Danmark er der desuden tilknyttet to data-scientists, en designer, en forretningsudvikler og én, der hjælper med markeds-føringen.

/ 12

/ Kunderne og medarbejderne vinder, når Pleo anvender åbne offentlige data

Pleo er en finansiel virksomhed, der tilbyder firma-betalingskort. For at overholde hvidvaskloven, skal Pleo grundigt verificere og monitorere sine kunder. I dag bruger Pleo åbne offentlige data, så kunderne nemt og sikkert kommer i gang med at bruge pro-duktet.

Pleo er et firmabetalingskort, der gør det let at håndtere medarbejdernes firma-relaterede indkøb. Med elektroniske kvit-teringer, der automatisk bliver integreret til virksomhedens økonomisystem, sikrer Pleo, at der er styr på udgifterne. Pleo blev én af vinderne ved Fintech Open Data Challenge 2017 med løsningen STYX.

STYX er en softwareløsning, der afhjælper Pleo med de manuelle arbejdsgange i for-hold til at bekæmpe hvidvask og terror-finansiering. Løsningen anvendes på nu-værende tidspunkt kun internt i Pleo, men virksomheden ser lige nu på, om STYX kan blive et selvstændigt forretningsområde.

”Vi sparer tid og øger sik-kerheden. Men det betyder også, at vi giver kunden en

rigtig god oplevelse.”

- Jeppe Rindom, CEO, Pleo

/ Sådan opstod idéen For virksomheder i den finansielle sektor findes der særlige krav til, at man skal kende og verificere sine kunder, så man undgår at blive involveret i hvidvask eller terrorfinansiering. Pleo skal ligesom andre finansielle leverandører leve op til de om-fattende regulatoriske krav i hvidvasklo-ven. Et af kravene er eksempelvis, at Pleo skal kende ejerstrukturen i de virksom-heder, der bruger deres løsning. For Pleo var gennemgangen af ejerforhold tidlige-re lang og besværlig, især fordi Pleo har med større virksomheder at gøre, som ofte er komplekse i deres struktur. Det krævede mange manuelle arbejdsgange hver gang en kunde skulle gennemgås og godkendes til at bruge firmakortet. For to års siden opstod idéen derfor til STYX.

/ Løsningen kort fortalt STYX er en softwareløsning, som auto-matiserer processen med at verificere, ri-sikovurdere og monitorere virksomheds-kunder. Når en virksomhedskunde ind-taster sit CVR-nummer, trækker STYX

/ 13

automatisk en lang række åbne offentlige data om virksomhedens ledelses- og ejer-struktur, regnskabsdata mv. Samtidig mo-nitoreres virksomheden løbende, så Pleo kan se, om der sker vigtige ændringer i virksomheden, fx i forhold til ejerforhold. STYX forenkler og optimerer med andre ord hele processen med at sikre overhold-else af lovgivningen på området.

”Datakvaliteten er impone-rende og let at arbejde med.”


/ Brugen af offentlige data Åbne offentlige data spiller en afgørende rolle i STYX. Til at verificere virksomhed-ens ledelses- og ejerforhold foretages realtidsopslag i data fra CVR-registret, CPR-registret og tinglysningen. Tinglys-ningen, PEP-lister (lister over politisk ud-satte personer) og regnskabsdata bliver brugt til at tjekke op på kundernes risi-koprofil. Derudover kobler STYX også op til andre landes virksomhedsdatabaser fx Company House, som indeholder Storbri-tanniens åbne virksomhedsdata. Det gør det muligt også at bruge STYX i Storbri-tannien.

Brugen af åbne offentlige data i STYX har sikret, at Pleo har været i stand til at re-ducere processerne omkring godkendel-se og overvågning af kunderne markant. Pleo kigger derfor på, hvordan de kan ud-vikle løsningen yderligere og gøre det til et selvstændigt forretningsområde.

”I stedet for at skulle sen-de en mail til kunden og få dem til at godkende data og sende personfølsomme data retur, så kan de åbne offentlige data hjælpe os

godt på vej.”


I udviklingen af løsningen har det væ-ret en stor hjælp, at de åbne offentlige data har været så strukturerede og nemt tilgængelige. ”Kigger man til England, som er næstbedst i forhold til offentlige data, så er meget data lagt ud som fla-de PDF-filer”, forklarer Jakob Kristensen, Compliance Specialist i Pleo. ”Det er op-lysninger udfyldt på papir og scannet ind som PDF. Så informationen ligger der, men det er ikke nogle data, du kan trække ud gennem en API. Det kræver bearbejd-ning. Den datakvalitet, der er i Danmark, er meget imponerende, og det har gjort det nemt at få et godt produkt, der hjæl-per på de manuelle processer og giver kunden en god oplevelse.”

”CVR-registeret har en rigtig god API, og jeg er virkelig

imponeret over strukturen i datasættene.”

- Jakob Kristensen, Compliance Specialist, Pleo

/ 14

/ Datas forretningsværdi STYX er et godt eksempel på, hvordan åbne offentlige data kan bruges til at styrke forretningen, og at de offentlige data kan være en konkurrencefordel for danske startups. Pleo bruger for eksempel de åbne data til at:

✓ Automatisere interne arbejdsgange For Pleo er de åbne offentlige data en vej til at sikre forenkle og automatisere interne arbejdsgange. ”I Danmark er de relevante data åbne, og dem bruger vi til automatiseringen. Det betyder, at vi sparer tid og gør det mere sikkert, men det betyder også, at vi kan give kunden en rigtig god oplevelse”, udtaler Jeppe Rindom.

✓ Sikre overholdelse af Hvidvaskloven Kravet om kendskabet til kunden og deres ejerforhold er ekstremt komplekst, når det gælder virksomhedsløsninger - ikke mindst i forhold til internationale kunder. ”Som finansiel virksomhed skal vi kende vores kunder og person-kredsen, der kan påvirke den daglige drift”, forklarer Jeppe Rindom.

✓ Skabe bedre brugeroplevelser for kunderne Da oplysningerne hentes direkte i registeret, slipper kunderne for selv at taste data ind, og Pleo undgår at tjekke op på, om de indtastede data er korrekte. Det gælder alt lige fra selskabsnavn til CVR-nummer, og hvem der er registreret som henholdsvis direktør, bestyrelse, legale og reelle ejere. ”Som startup havde Pleo ikke et navn i markedet - som en stor bank. Så i stedet for at skulle bede kunden om personfølsomme data, så hjælper de åbne offentlige data os godt på vej”, forklarer Jeppe Rindom. ”Vi vil gerne give kunden den bedste oplevelse og sikre den bedste start i brugen af vores produkt.”

/ 15

/ Kort om PLEO



Ansatte: 40

Eksempler på data: ✓ CVR ✓ CPR ✓ Tinglysningen ✓ Pep-lister (politisk udsatte personer) ✓ Regnskabsdata

Teamet bag STYX har rod i fintech-virksomheden Pleo, som er en gruppe passionerede og erfarne iværksættere med ekspertise inden for både forretningsudvikling, softwareudvikling, fintech og såkaldte KYC- og AML-processer (”Know Your Customer” og ”Anti Money Laundering”).

/ 16

/ Økonomisk overblik til små og mellemstore virksomheder og bedre muligheder for at få lån i banken

CrediWire gør det muligt for virksomheder i real-tid at følge med i deres økonomi og sammenligne sig med andre i samme branche og størrelse. Åbne offentlige data udgør rammerne for produktet, der samtidig forenkler virksomhedernes rapportering til fx banker, investorer, bestyrelse eller revisor.

Et tydeligt behov for at bringe det regn-skabstekniske ned i øjenhøjde hos små og mellemstore virksomheder, var én af grundene til, at iværksætterne Nicholas Meilstrup og Kasper Mullesgaard i 2015 stiftede CrediWire.

Løsningen giver kort fortalt SMV’er bedre overblik over deres økonomi, og er med til at øge virksomhedernes chancer for at låne penge i banken, rejse kapital og for-bedre deres forretning.

”Vi henter årsrapporter, branchekoder og ejerstruk-

tur fra de åbne offentlige data i CVR-registret. De er rammen i vores løsning.”

- Nicholas Meilstrup, CEO i CrediWire

/ Sådan opstod idéen ”Ideen til CrediWire opstod tilbage i 2014, hvor markedet og åbne offentlige data endnu ikke var modent”, fortæller Nicho-las Meilstrup, CEO i CrediWire”.

I Danmark er 90 pct. af alle virksomheder i kategorien små og mellemstore virksom-heder”, forklarer han videre, og påpeger, at virksomhederne er afhængige af ban-kens godkendelse i forhold til at få lån og kunne drive en forretning.

Allerede dengang så stifterne et potentia-le i at udvikle et værktøj, der sætter små og mellemstore virksomheder i stand til at vise banker og samarbejdspartnere en veldrevet forretning - og til at rette deres forretning ind, hvor der er behov for det.

”CrediWire udspringer af et ønske om at give små og mellemstore virksomheder et værktøj, der viser, hvordan de kan for-bedre deres forretning”, uddyber Nicholas Meilstrup.

/ 17

”I 2015 var vi med på et hackaton, som Erhvervsstyrelsen stod bag, og her fik vi øjnene op for de åbne data og de mu-ligheder, der ligger i dem i forhold til at udvikle vores idé”, forklarer Nicholas Meil-strup om tiden kort før, at fintech-virk-somheden formelt blev stiftet i november samme år.

/ Løsningen kort fortalt CrediWires software hjælper de små og mellemstore virksomheder med at for-bedre forretningen og gøre det muligt at blive godkendt til lån i banken. Det sker blandt andet gennem illustrative over-blik over virksomhedens økonomi, hvor friværdi og dækningsbidrag fx vises som et hus og en sparregris, der bliver fyldt op med penge. Samtidig gør værktøjet det muligt for virksomheden at sammenligne sig med markedsgennemsnittet i deres branche.

”De åbne offentlige data er rammen i vores løsning.

Men offentlige data kan ikke stå alene.”


Brugerne er de små og mellemstore virk-somheder, men værktøjet er samtidig med til at skabe gennemsigtighed og sik-kerhed for de finansielle institutioner, der tildeler lån.

Forretningsmodellen er baseret på, at de store aktører betaler: ”Små og mellem-store virksomheder skal ikke betale for løsningen, men det vil banker gerne. Ved at kunne koble deres kunder op på Credi-Wire tiltræder banken som en aktiv forret-ningspartner og sikrer en bedre forståelse

af de virksomheder, der er deres kunder”, forklarer Nicholas Meilstrup.

CrediWires software indsamler finansielle data fra den enkelte virksomhed, herun-der fx data om lønudgifter, salg, bogfø-ring og transaktioner fra webshops. Så behandles data krypteret, fortroligt og anonymt. CrediWire skaber et dynamisk overblik over, hvordan virksomheden kla-rer sig sammenlignet med andre virksom-heder i samme størrelse og branche.

/ Åbne offentlige data er med til at skabe rammerne for forret-ningen De åbne offentlige data er centrale for, at CrediWire kan tilbyde en sammenlig-ningstjeneste. CrediWire kobler løbende den enkelte kundes finansielle data med offentlige data om branchen, så virksom-heden hele tiden har et realtidsbillede af deres evne til at drive forretning.

”Vi henter årsrapporter, branchekoder og ejerstruktur fra de åbne offentlige data i CVR-registret. De åbne offentlige data er centrale i vores løsning. Men offentlige data kan ikke stå alene. Det giver dig ikke en konkurrencefordel, da alle data er of-fentlige og alle dermed kan få dem”, ud-dyber Nicholas Meilstrup, CrediWire.

”Det ville være optimalt, hvis virksomhederne

kunne levere verificerede branchekoder tilbage til CVR-registret gennem CrediWire. Vi vil rigtig

gerne bidrage til de åbne data.”


/ 18

De offentlige data er værdifulde for Credi-Wire, men startup’en håber på endnu bed-re data fremover: ”Udfordringen består i, at 10-15% af branchekoderne er oprettet forkert. Vi er derfor nødt til at verificere, at oplysningerne er korrekte”, siger Nicholas Meilstrup og lægger op til selv at spille en aktiv rolle i det videre arbejde:

”Vi har gjort det nemt for virksomheder-ne at verificere branchekoderne frem for

at skulle sende en formular tilbage med brevpost. Det ville være optimalt, hvis virksomhederne kunne levere verificerede branchekoder tilbage til CVR-registret gennem CrediWire. Vi vil rigtig gerne bi-drage til de åbne data”, understreger han.

Erhvervsstyrelsen er i dialog med Nicho-las Meilstrup om mulighederne for at op-timere virksomhedernes brancheregistre-ringer.

/ Datas forretningsværdi CrediWire er et eksempel på, hvordan åbne offentlige data i kobling med virksomheders private data kan bidrage til at skabe et finansielt overblik med relevans for den enkelte virksomhed. CrediWires brug af data er fx med til at skabe:

✓ Løbende overblik over den enkelte virksomheds økonomi Virksomhedens egne data er grundstenen i det økonomiske overblik, som Credi-Wire tilbyder brugerne. Virksomhedernes muligheder for at tilpasse deres forretning bliver dog for alvor styrket, når den enkelte virksomheds data sammenholdes med åbne offentlige data.

✓ Et sammenligningsgrundlag, der øger muligheden for forretningstilpasning Den konstante kobling mellem virksomhedens data og data fra CVR-registeret sikrer, at virksomhederne kan se, hvordan de klarer sig i forhold til andre i samme størrelse, branche og geografiske placering. De kan se, om de sælger bedre, har højere eller lavere lønninger, dyrere eller billigere husleje. ”Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan justere på parametre, hvor de kan se, at de ikke er konkurrencedygtige, og det skaber bedre og mere rentable virksomheder”, siger Nicholas Meilstrup.

✓ Nem adgang til finansiering - og bedre sikkerhed for långiverne Muligheden for, at økonomien kan følges og sammenlignes med konkurrenter minut for minut, er både en fordel for virksomhederne og for bankerne. Virksomhedernes muligheder for at vise, at de er en rentabel forretning og skaffe finansiering øges. For bankerne giver muligheden for løbende at følge virksomhedernes evne til at drive forretning en øget sikkerhed. ”Bankerne får ro i maven og bliver mere villige til at låne penge ud”, forklarer Nicholas Meilstrup og fortsætter: ”Udlån til små og mellemstore virksomheder er faldet med 30 pct. på europæisk plan siden finanskrisen. Kan vi være med til at lette adgang til finansiering og sikre en fremgang på bare 1 pct. hos små og mellemstore virksomheder, så betyder det i sidste ende mere velstand til alle.”

/ 19

/ Kort om CrediWire

Én af deltagerne i Fintech Open data Challenge 2017


Ansatte: 6

Eksempler på data: ✓ CVR

CrediWire består af iværksætterne Nicholas Meilstrup (CEO) og Kasper Mullesgaard (CTO), Annita Reeneke (Business Developer) samt tre lead developers: Gislain Harding Dzeugang, Pirabarlen Cheenaramen og Jamal Haija.

/ 20

/ Målrettede skybrudsalarmer skabt ved hjælp af åbne offentlige data

Mulighed for skybrud! For mange mennesker får i dag en advarsel, når der er risiko for skybrud. Overcast arbejder på en løsning, der ved hjælp af åbne offentlige data mere præcist kan forudse, hvilke kunder der er i risikozonen for at blive ramt af skybrud og give forslag til, hvordan skaden kan forhindres.

Overcast arbejder på at hjælpe forsik-ringsselskaber med at levere bedre ser-vice i forhold til skybrudsskader. Konkrete advarsler er med til at advare kunder i god tid og komme med tiltag til proaktivt at mindske skaderne. Det skaber glæde hos kunden og færre udgifter hos forsikrings-selskaber, der slipper for at udbedre ska-derne.

/ Sådan opstod idéen Omkostningerne i forbindelse med sky-brud er store. Så teamet bag Overcast kiggede på, hvem der kan have gavn af at mindske skybrudsskaderne. Det kan de brugere, der kan blive ramt. Men forsik-ringsselskaberne, der skal udbetale penge i forbindelse med skaderne, er også inte-resserede. Overcasts løsning er hovedsa-geligt beregnet til forsikringsselskaberne, hvor tjeneste forventes at kunne hjælpe selskaberne til at forny sig og tilbyde de-res kunder unikke løsninger.

Skybrudsalarmen kan give forsikringssel-skaber flere gevinster. For det første, vil

selskaberne i langt højere grad end tid-ligere kunne advare og vejlede den en-kelte kunde, når der er risiko for skybrud eller øget vandstand på dennes bopæl. En sådan forbyggende indsats vil mind-ske omkostningerne til skadesudbetaling. For det andet er det en god forretning for forsikringsselskaberne at tilbyde en tjene-ste, der viser, at de bekymrer sig for den enkelte kunde.

/ Løsningen kort fortalt Overcast er en intelligent skybrudsalarm, som overvåger vejret og sender advarsler til forsikringsselskabers højrisikokunder baseret på åbne offentlige data bl.a. om kundens bolig og dens beliggenhed. Det sker ved, at løsningen laver beregninger på risikoen for skybrud og proaktivt kom-mer med forslag til tiltag, som kan forhin-dre skaderne.

/ 21

”I 2011 udbetalte forsikringssel-skaberne op mod 6 milliarder

kroner i erstatning i forbindelse med skybruddet i København. Overcast hjælper med at mi-nimere risikoen og reducere

omkostningerne - her hjælper de åbne offentlige data.”

- Jesper Svejgaard Jensen, Direktør, Overcast

/ Brugen af offentlige data Et af de vigtigste elementer i Overcast er højdemodellen fra Styrelsen for Data og Effektivisering. Den bliver brugt til at beregne, hvordan vand bevæger sig på terræn. BBR-registret bliver brugt til at få informationer om bopælens beliggenhed og fx finde ud af, om boligen har en kæl-der og bestemme typen af afløb. Ved at sætte adressen op fra Danmarks adres-seregister DAR op mod koordinaterne i højdemodellen er det muligt at se, om kundens bopæl ligger højt eller lavt. Med andre ord, om der er større eller mindre risiko for, at vandet trænger ind og gør skade.

Derudover benytter Overcast data om jordbundstypen på en given adresse. For-skellige jordbundstyper optager vandet på forskellige måder og har derfor indflydel-se på risikoen. Overcast kigger fx på, hvor meget asfalt der er i området. Den såkald-te befæstelsesgrad har nemlig betydning for, hvor meget vand der kan det træn-ge ned, og hvor meget der flyder oven på jorden. Disse data er p.t. betalings-belagte. ”Det bliver forhåbentligt bedre

og lettere de næste år, hvor de bliver en del af grunddataprogrammet og Datafor-deleren”, understreger Henning Jagd med henvisning til igangværende indsatser for at skabe en mere åben og ensartet praksis for videreanvendelse og distribution af de såkaldte grunddata, dvs. grundlæggende oplysninger om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygning og adresser.

”Vi er drevet af at arbejde med data. Dem bruger vi til at få ny indsigt, som vi kan bruge til at lave løsninger, der kan komme andre til gavn - og som vi kan leve af”, siger Jesper Svejgaard Jensen.

”Overcast havde ikke eksiste-ret uden de åbne offentlige

data. Det er meget rart, at vi kan tage viden om det her

samfund og gemme det i en række registre og databaser, så vi kan bruge det til at blive klogere og lave mere målret-

tede løsninger.”

- Jesper Svejgaard Jensen, Direktør, Overcast

/ 22

/ Datas forretningsværdi Overcast er et eksempel på, hvordan åbne offentlige data er blevet brugt til at forny og forbedre kundeoplevelsen. Data er blevet brugt til at give:

✓ Større viden giver bedre løsninger Åbne offentlige data beskriver blandt andet en masse forskellige samfunds-forhold. At de er frit tilgængelige, giver os mulighed for at få en mere korrekt viden og skabe bedre løsninger. I vores tilfælde i forhold til skybrud, siger Jesper Svejgaard Jensen.

✓ Mere præcise advarsler om skybrud I dag sendes advarsler om skybrud ofte ud til et stort område som fx hele Nordjylland eller Nordsjælland. Overcast ønsker at bruge blandt andet åbne offentlige data til at skabe mere præcise forudsigelser om, hvor et skybrud vil ramme. ”Vi ønsker at skabe en løsning, der kan nøjes med at sende advarsler ud til højrisikokunder. Det gavner kunderne, så de ved, at de ikke skal bekymre sig unødigt, da de ved, at de kan få mere præcise varslinger. Og det er med til at styrke virksomhedernes brand”, siger Jesper Svejgaard Jensen.

✓ Større forretningsværdi Overcast lægger ikke skjul på værdien i de åbne offentlige data. ”Vi havde tidligere arbejdet med åbne offentlige data, så vi vidste, hvordan vi skulle bruge dem til at skabe en bedre løsning”, siger Jesper Svejgaard Jensen. ”Det er dog vigtigt at understrege, at åbne offentlige data sjældent kan stå alene. Det kræver, at din idé er helt unik, for alle andre har adgang til de samme data, som dig. Hvis du vil lave en forretning, kan de åbne offentlige data ikke stå alene, men skal suppleres med andre data”, understreger Henning Jagd, direktør i Overcast.

/ 23

/ Kort om Overcast



Ansatte: 2

Eksempler på data: ✓ Danmarks Højdemodel ✓ Geodata via DAWA ✓ BBR ✓ Vejrdata via DMI og YR.no ✓ Adresser fra DAR

Overcast består af Jesper Svejgaard Jensen og Henning Jagd. De er begge drevet af at arbejde med data og bruge det til at skabe indsigter og løsninger, som andre kan få gavn af, og som de kan leve af at arbejde med. De har begge tidligere arbejdet med geodata.

/ 24

/ Ny digital løsning hjælper virksomheder med at bekæmpe hvidvaskning og terrorfinansiering

Digital AML sikrer med deres nye digitale løsning, at virksomheder hurtigt og nemt kan gennemgå deres kunder og sikre, at de overholder lovgivnin-gen om hvidvaskning og terrorfinansiering.

Lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask stiller særlige krav til virksomheder om, at de skal kende og monitorere deres kun-der, for at sikre at hvidvaskloven overhol-des. De såkaldte KYC- og AML-processer, der står for Know Your Customer og An-ti-Money Laundering, er ofte ressource-tunge både tidsmæssigt og økonomisk. Søren Brinkmann, partner i advokatfirma-et Brinkmann Kronborg Henriksen, og Sø-

ren Stenderup, direktør for og medstifter af CrowdInvest, mente begge, at der måt-te kunne laves en smartere digital løsning.

”Ved hjælp af de åbne of-fentlige data har vi lavet en

løsning, der sikrer, at du som virksomhed overholder hvid-vaskloven, når du får en ny

kunde. Det sker på få minut-ter. Hos en bank tager det i

dag flere uger.”

- Søren Stenderup, direktør af Digital AML

/ Sådan opstod idéen Flere års arbejde med hvidvaskloven førte til, at de to stiftere i 2016 besluttede sig for at gennemgå hvidvaskloven og bygge en struktureret, digital løsning, der sikrer, at kunderne overholder alle lovens krav. Denne beslutning blev startskuddet til løsningen Digital AML.

Målet var at komme de tunge, manuelle godkendelsesprocesser til livs hos de virk-somheder, der er underlagt loven. ”Skal du som virksomhed manuelt gennemgå alle kravene i forhold til at håndtere dine kunder, så bliver du aldrig færdig”, forkla-rer Søren Stenderup, direktør, Digital AML.

/ Løsningen kort fortalt Digital AML er målrettet alle virksomhe-der, der er underlagt loven om bekæm-

/ 25

pelse af hvidvask, og automatiserer pro-cessen med at oprette og verificere nye kunders identitet, risikovurdere samt mo-nitorere deres forretningsaktivitet.

Løsningen fungerer ved, at kunderne ind-taster data, som fx CVR-nummer. Kundens data sammenkøres med en række åbne offentlige data med henblik på at verifice-re kundens identitet i henhold til kravene i hvidvaskloven.

Samtidig gør Digital AML det muligt for brugerne af løsningen at risikovurde-re og monitorere deres kunder løbende. Hvis der sker ændringer hos de registre-rede kunder, der kan antyde hvidvaskning eller terrorfinansiering, varsler Digital AML brugeren, som så kan skride til handling.

/ Åbne offentlige data sikrer, at virksomheder ikke bliver begravet i manuelle processer Løsningen er tre-strenget. Indledningsvist opretter virksomheden sig med sine stam-data. Men da hvidvaskloven tager ud-gangspunkt i en risikobaseret tilgang, kan stamdata ændre sig, alt efter hvilke opga-ver virksomheden beskæftiger sig med. Herefter besvarer virksomheden nogle spørgsmål om den påtænkte opgave/ transaktion, og ud fra dette afgøres det, om forholdet er omfattet af hvidvaskloven eller ej. Endelig skal virksomhedens kunde indtaste sine egne stamoplysninger samt information om den påtænkte opgave/ transaktion, hvilke personer der er invol-veret mv. Alt imens kunden indtaster sine data, kigger Digital AML ned i en række åbne data og verificerer oplysningerne, så den finansielle virksomhed er sikker på, at alle relevante oplysninger til brug for ri-sikovurderingen indhentes. Hele forløbet sker digitalt.

Digital AML bruger åbne offentlige data fra CVR-registret til verifikation og opslag af fx ejerforhold og stamdata samt gene-rering af koncernstrukturer. NemId bru-ges til verificering. CPR-registret, PEP-li-ster (lister over politisk udsatte personer), EU-sanktionslister og private dataudby-dere bruges til at skabe risikoprofiler i for-hold til kunden.

”Brugen af de åbne offentlige data og den digitale løsning

gør det mere sikkert i forhold til at overholde hvidvaskloven, men det letter også processen

for de finansielle virksom-heder og for deres kunder.”


”Det er svært at klare lovkravene uden en digital løsning. Ved hjælp af de åbne of-fentlige data har vi lavet en løsning, der sikrer, at du overholder hvidvaskloven, når du får en ny kunde. Det sker på få minut-ter. Hos en bank tager det i dag flere uger. Det giver et kæmpe rationaliseringspo-tentiale”, udtaler Søren Stenderup, direk-tør af Digital AML.

De åbne offentlige data gør det både muligt for virksomheder at spare nogle af de tunge manuelle arbejdstimer. Sam-tidig skaber løsningen større sikkerhed. ”Brugen af de åbne offentlige data og den digitale løsning gør det mere sikkert i forhold til at overholde hvidvaskloven”, forklarer Søren Stenderup, ”men det letter også processen for virksomhederne og for virksomhedernes kunder”.

/ 26

/ Gode forretningsmuligheder for startups i de åbne offentlige data Danmark er, ifølge Søren Stenderup, langt i forhold til at stille de åbne offentlige data til rådighed, og det giver en gylden mulighed for navnlig de danske startups, lyder meldingen.

Fordi Danmark er et godt testlaboratorie, så er det ideelt for os at udvikle løsningen i Danmark og så udrulle til andre lande, der ligner os.

”Vi har bygget vores løsning op i blokke, og alt afhængigt af hvilke data, der er til

rådighed i udlandet, så kan de kobles på”, forklarer Søren Brinkmann, founder, Digi-tal AML.

”I Danmark er vi langt i for-hold til kvaliteten af de åbne offentlige data. Det gør Dan-mark ideelt som et testlabo-

ratorie for startups.”


/ Datas forretningsværdi Digital AML er et eksempel på, at åbne offentlige data rummer helt nye forretningsmuligheder baseret på effektivisering og automatise-ring. Digital AML har fx brugt de åbne offentlige data til at:

✓ Lette og strømline overholdelsen af hvidvaskloven De åbne offentlige data gør, at man får en langt mere effektiv indhentning af informationer. Det gør det nemmere for virksomhederne at verificere kunden, men det gør det også lettere for brugerne at komme gennem hvidvask-processen”, siger Søren Brinkmann, founder af Digital AML. ”Erhvervsstyrelsen har været ude tidligt i forhold til dataudtræk af offentlige data. Data skal renses, men de åbne offentlige data har noget virkelig værdifuldt i forhold til at kunne lave en automatiseret og hurtig verifikationsproces”, fortsætter han.

✓ Spare tid og penge for kunderne For de finansielle virksomheder er der en stor forskel på, om det tager to minutter eller seks uger at verificere kunderne, for at et samarbejde kan begynde. De offentlige data gør det muligt at lave et produkt, der i sidste ende sparer de finansielle virksomheder for tid, der er afgørende for forretningen, og som samtidig skaber en bedre oplevelse for kunderne ”At kunne digitalisere de manuelle processer og minimere tiden på at onboarde en kunde, det gør en verden til forskel”, forklarer Søren Stenderup

✓ Indgå samarbejder med store finansielle spillere som fx banker Digital AML er et godt eksempel på, hvordan startups ved brug af åbne offent-lige data skaber nye løsninger, der ikke kun kan hjælpe finansielle virksomheder, men som også åbner op for et samarbejde mellem større spillere som banker og startups - i dette tilfælde i forhold til overholdelse af hvidvasklovgivningen. Det kan også hjælpe bankerne i deres onboardingproces. Og disse fordele gør sig også gældende for andre spillere, der er omfattet af hvidvaskloven.

/ 27

/ Kort om Digital AML



Ansatte: 2

Eksempler på data: ✓ CVR ✓ CPR ✓ Tinglysningen ✓ Pep-lister (politisk udsatte personer) ✓ Regnskabsdata

Digital AML består af Søren Brinkmann og Søren Stenderup. Brinkmann er partner i advokatfirmaet Brinkmann Kronborg Henriksen og rådgiver om bank og finans, fintech samt crowdfunding. Stenderup har en cand.merc.-baggrund og er direktør for og medstifter af CrowdInvest, hvor han bl.a. har ansvaret for overholdelse af hvidvaskloven.

/ 28

/ Private bankdata og åbne offentlige data skal give kunden magten over egen økonomi

MinPenge vil give bankkunder overblik over deres fi-nanser - og mulighed for at sætte sig økonomiske mål. Løsningen er en personaliseret platform, hvor kunden løbende får klarhed over sin privatøkonomi og gode råd om investeringer, opsparing og lån.

En app, der giver overblik over egen pri-vatøkonomi, skal være svaret på, hvordan forbrugere kan tage styring over deres fi-nanser og forbrug. Sådan lyder melding-en fra David Potgieter, som er én af stifter-ne bag MinPenge, og som med egne ord havde været vidne til ”mange års håblø-se forsøg med regneark og andre mobile applikationer”, da idéen til MinPeng meld-te sig.

”MinPenge ønsker at skabe et økonomisk overblik, og vi gør det blandet via åbne

offentlige data.”

David Potgieter, medstifter, MinPenge

/ Sådan opstod ideen Det var behovet for hurtig og let indsigt i ens privatøkonomi, mens man er på far-ten, som MinPenge i dag arbejder på at

dække. Teamet bag MinPenge spænder bredt både fagligt og internationalt og fandt sammen i forbindelse med et Open Banking hackaton i oktober 2017.

I dag er det besværligt at få et overblik over sit råderum, lyder det fra teamet bag. Som bankkunde er man nødt til at logge på sin netbank og selv regne sit budget ud for at tage bestik af, om der er penge til investeringer og yderligere køb, når de faste udgifter er betalt.

”Vi arbejder hårdt for vores penge og skal have mulighed for at bestemme, hvor-dan vi vil bruge dem. Det er utrolig be-sværligt at skabe et korrekt øjebliksbille-de af ens egen økonomi”, forklarer David Potgieter og giver et eksempel: ”Når du står og kigger på et par sko i et vindue og overvejer at købe dem, hvordan ved du så, at du stadig har råd til at betale dine udgifter og spare op til dine andre mål? MinPenge ønsker at skabe et økonomisk overblik, og vi gør det blandet andet via åbne offentlige data.” App’en skal gå tæt på den enkelte forbrugerens hverdag og

/ 29

finansielle situation, men den skal også gøre det let for brugerne at forbedre de-res økonomiske vaner. Med tjenesten kan brugerne opstille selvvalgte økonomiske mål, overføre ekstra penge til de mål, og løbende følge med i, om de bliver indfriet.

/ Løsningen kort fortalt Når app’en kommer, vil den anvende data om brugerens formue og forbrug til at ska-be et økonomisk overblik og budget. Des-uden vil den dagligt spørge, om brugeren ønsker at sende penge til opsparing, inve-stering eller betale af på gæld. Tjenesten kommer også med forslag til, hvordan forbrugerne kan spare penge. Den kan fx komme med gode tilbud, genereret ud fra de butikker du kommer forbi på din dagli-ge tur frem og tilbage til arbejde. De åbne offentlige data bliver brugt til at verificere de butikker, der ligger på den rute, forbru-geren tager dagligt, og til at komme med tilbud på varer, som du plejer at købe.

”MinPenge bygger et budget til dig og bryder det ned, så du får et oveblik over de penge, du dagligt har til overs, når dine faste udgifter er betalt. Det viser dig, hvor meget du har tilbage, og giver dig mu-ligheden for at investere, spare op eller betale yderligre af på eventuel gæld”, for-klarer David Potgieter.

Desuden vil brugere af løsningen bli-ve tippet, når der er gode tilbud i for-retninger tæt på, og hvor brugeren ofte handler. MinPenge giver med andre ord brugerne det overblik, der er nødven-digt for at tage mere kontrol over deres penge, men kommer også med skræd-dersyede forslag til, hvordan de kan bruges.

”Ved hjælp af åbne data og PSD2 er vi i stand til at lave en

løsning, der danner person-karakteristikker. Det betyder,

at vi ikke kun kan lave en løsning til kunden, men også kan lave en løsning, der giver

bankerne værdifuld viden, som de kan tilbyde deres

kunder”


/ Brugen af data Løsningen baserer sig på, at bankkunder som noget nyt kan give virksomheder som MinPenge lov til at få indblik i de-res finanser. Med et nyt betalingsservice-direktiv fra EU (PSD2), har det siden januar 2018 været muligt for MinPenge at samle data på tværs af kundens konti i forskel-lige pengeinstitutter og skabe et overblik for kunden. ”Lovgivningen gør, at banker ikke må se, hvad du bruger dine penge på. Det betyder også, at de ikke kan lave en skræddersyet løsning til dig. Ved hjælp af åbne data og PSD2 kan vi lave en løsning, der tilgodeser både kunden og banken”, forklarer David Potgieter.

MinPenge kobler kundens private bank-data med en række åbne offentlige data. Adresseregisteret (DAWA) bruges fx til at udpege forbrugerens bopæl. Kombineret med branchestatistik fra CVR og data om kundens tidligere indkøb kan app’en lave relevante tilbudstips.

/ 30

Data fra EU bliver brugt til at vejlede om det finansielle marked og til at komme med gode råd i forhold til investeringer.

Ved at foretage machine learning på de åbne offentlige data og kundernes bank-data bliver løsningen automatisk klogere på brugerne.

Jo mere den anvendes, desto bedre bliver MinPenge til at kombinere brugerens fi-nansielle historik.

”Kvaliteten af de åbne offentlige data er ret god.

De er super godt strukture-ret. Det betyder, at de åbne offentlige data kan bruges til mange ting. At data er åbne, og vi frit kan bruge

dem, er endnu bedre.”


/ Datas forretningsværdi Holdet bag MinPenge er sammensat af folk fra mange forskellige lande. De er vant til at arbejde med offentlige data, men de er ikke vant til, at så mange offentlige data stilles frit til rådighed. For dem er åbne offentlige data rigtig nyttige i forhold til at udvikle en god forretningsidé:

✓ Åbne offentlige data sparer penge ”De åbne offentlige data er til for at blive brugt. I andre lande skal man betale for mange af de data, der i Danmark er frit tilgængelige. Det er ret unikt”, forklarer David Potgieter. ”De åbne data har været afgørende for, at vi over-hovedet er kommet så langt”, uddyber David Potgieter.

✓ Letter samkøringen af forskellige data ”Kvaliteten og formateringen af data er ens, hvilket gør de åbne offentlige data lette at bruge og strukturer på en ny måde. Det hjælper os godt på vej”, understreger han.

✓ Vil gerne bidrage MinPenge ønsker ikke kun at gøre brug af de åbne offentlige data. De vil gerne give noget tilbage. “Vi er så privilegerede at have adgang til de åbne offentlige data. De er årsagen til, at vi allerede er så langt. Det vil virke utaknemmeligt at ville have mere. Det kunne dog være fedt, hvis man kunne bidrage. Måske hvis der var en åben platform, hvor man kunne levere data tilbage til systemet. Det ville være fedt”, siger David Potgieter.

/ 31

/ Kort om MinePenge



Ansatte: 5

Eksempler på data: ✓ CVR ✓ Adresseregistret DAWA ✓ Statistikbanken ✓ Kontooplysninger (AISP) ✓ EU-data

MinPenge består af fem forskellige nationaliteter: Liza fra Rusland, David fra Sydafrika, Krisjanis fra Letland, Mizio fra Danmark og Karolis fra Litauen.

/ 32

/ Rentchain vil skabe et mere gennemsigtigt og sikkert marked for boligudlejning

Rentchain har udtænkt et værktøj, der kommer snyd på boligudlejningsmarkedet til livs. Løsningen vil, hvis den udvikles, sætte lejere i stand til at sammenligne deres lejeforhold med andre i nærområdet, og skabe overblik for udlejer over kravene i lejeloven. Block-chain-teknologi skal skabe den nødvendige tryghed og gennemskuelighed for brugerne.

Rentchain var blandt deltagerne i Fintech Open Data Challenge. Markus Klokhøj, som er én af udviklerne af konceptet, for-tæller gerne om forretningsidéen bag, og de muligheder han ser i åbne offent-lige data - også selvom han og resten af teamet sidenhen har kastet sig over andre projekter og valgt ikke at færdigudvikle produktet. For holdet bag Rentchain er det sjovt og lærerigt, ved siden af deres fuldtidsjobs, at udvikle nye koncepter og deltage i konkurrencer.

”Det er sjovt at se på, hvor-dan du kan gøre en ting som lejeret, der er meget kompli-ceret, mere forståeligt ved at

bruge teknologi”

- Markus Klokhøj, medstifter af Rentchain

/ Sådan opstod idéen Hver dag er der sager i lejenævnet, hvor lejere føler sig snydt. En situation, der ty-der på et behov for mere gennemsigtig-hed og sikkerhed for, at lejeren betaler en korrekt pris - og at udlejeren overholder lejeloven. Den udfordring fik iværksætter-ne bag Rentchain til at udtænke en digital platform, hvor lejere kan se deres lejekon-trakt og sammenligne den med lejeboli-ger i nærområdet.

/ Løsningen kort fortalt Tanken bag den digitale platform er at skabe overblik over lejeboliger i forhold til priser, kvadratmeter, seneste renovation m.m. Når en bruger indtaster sin adresse, skulle softwaren koble op til åbne offent-lige data og sammenligne brugerens leje-forhold med lejeboliger i nærområdet. På den måde ville løsningen skabe et mere gennemsigtigt og sikkert lejemarked for både lejer og udlejer, forklarer stifterne.

/ 33

Idéen bag løsningen er, at den sætter bru-gerne i stand til at tilgå historisk informa-tion om lejeforhold for tilsvarende lejebo-liger. Samtidig understøtter den, at lejer og udlejer kan indgå en tillidsfuld aftale uden behov for mellemmænd.

”Det der med, at du selv kan hente nogle oplysninger og

så systematisere dem, det gør det bare så meget lettere at

udvikle løsningen.”


For at skabe den nødvendige sikkerhed og gennemsigtighed i løsningen, skal leje-kontrakterne ligge på en såkaldt block-chain, der blandt andet skal sørge for, at der ikke manipuleres med informationen.

/ Åbne offentlige data skaber fundamentet Rentchains idé er at bruge åbne offentli-ge data fra DAWA – Danmarks Adressers Web API – til at finde adressen på lejere og udlejere. Ved at strukturere de offent-ligt tilgængelige adresseoplysninger og kombinere dem med lejerens egne oplys-ninger om lejeforhold, vil platformen kun-ne vise lejeren, om vedkommende ifølge lejeloven har ret til at få penge tilbage.

Lejere vil få en løsning, hvor de sikrer sig mod at blive snydt. Udlejer vil få en løs-ning, hvor de er sikre på, at de overholder lejeloven - og at der ikke kommer ubeha-

gelige overraskelser så som krav om til-bagebetaling af lejeindtægter.

Åbne offentlige data er en forudsætning, hvis løsningen en dag skal realiseres: ”Hvis vi ikke havde haft adgang til de åbne of-fentlige data, så skulle vi selv havde været ude og tjekke hver ejendom. Så det dér med, at man selv kan systematise data, letter udviklingen af løsningen”, forklarer Markus Klokhøj.

I Danmark er vi langt fremme med at stil-le åbne offentlige data til rådighed. ”Der er sådan et kæmpe potentiale i brugen af åbne offentlige data. Alle de her læsning-er ligger frit tilgængeligt. Det er vigtigt, at folk kan blive inspirerede til selv at udvikle løsninger og dermed ændre samfundet. Det hjælper de åbne offentlige data med”, siger Markus Klokhøj og fortsætter: ”Det gør, at der kommer mange flere borger-drevne initiativer. Om det bruges af store tech-virksomheder eller til at finde offent-lige toiletter, det er ikke vigtigt. Hvis det hjælper nogen i hverdagen ...”.

”Det er jo en kæmpe demokra-tiseringsproces, at man selv

kan gå ind og systematisere de offentlige data. Det gør, at der kommer mange flere borger-

drevne initiativer.”


/ 34

/ Info Blockchain-teknologi gemmer transaktionsdata i blokke og sætter dem sammen i en kæde (block-chain). Informationerne i blokkene og rækkefølgen i kæden kan ikke ændres, hvilket skaber en sikkerhed imod, at der manipuleres med informationen.

/ Datas forretningsværdi Rentchains idéer til en portal for lejere og udlejere er et eksempel på, hvad man kan opnå med åbne offentlige data:

✓ Borgerdrevne løsninger Der ligger masser af åbne offentlige data tilgængeligt. ”Alle de her oplysninger ligger frit tilgængeligt. Det er en kæmpe demokratiseringsproces, at alle kan gå ind og systematisere det”, udtaler Markus Klokhøj.

✓ Spare tid At åbne offentlige data kan spare virksomheder og brugere for dyrebar tid, fremhæver Markus Klokhøj som en stor styrke. ”Hvis vi ikke havde de her åbne offentlige data, så skulle vi selv have været ude at kigge på adresser og bruge Google Maps. Så det dér med, at du selv kan hente data ind og systematisere dem, gør det bare meget lettere at udvikle en løsning. Så slipper vi og brugerne for at skulle taste data ind”, forklarer han.

✓ Byggesten til en god forretningsidé De åbne offentlige data, er ifølge Markus Klokhøj, indsamlet og sat op på samme måde, der skaber mange muligheder for at kombinere data. Gode data er for ham med til at skabe et fundament for at udvikle en løsning. ”Det er vigtigt, at der ikke bliver gjort mere ved de data, der ligger. Det som softwarefolk kan, er, at tage nogle data og strukturere dem på en bestemt måde, som giver værdi for andre. Det er her mulighederne ligger”, forklarer han.

/ 35

/ Kort om Rentchain



Ansatte: 4

Eksempler på data: ✓ Danmarks Adressers Web Api - DAWA

Teamet bag Rentchain består af fire iværksættere med baggrunde inden for jura, antro-pologi, it og kommunikation samt en maskinmester. Alle har stor interesse for og erfaring med blockchain-teknologi samt kodning af nye digitale løsninger.

/ 36

/ Eksempler på åbne offentlige data

Åbne offentlige data er data, der er indsamlet eller produceret af en offentlig myndighed. At data er åbne betyder kort fortalt, at du frit må anvende og gengive indholdet. Det gælder også til kommercielt brug. Men husk at angive kilden.

Listen her er eksempler på åbne offentlige data. Virksomhederne i denne casesamling har blandt andet brugt disse data i udviklingen af deres produkter. Du kan hente inspira-tion i listen, men der findes også mange andre åbne offentlige data, som er frit tilgænge-lige og klar til at blive brugt. Alt data på listen er udstillet på en måde, hvor de kan tilgås fra egne systemer. Det betyder, at du kan tilgå data direkte, fx gennem et API, frem for at lave enkeltopslag.

/ CVR - Det Centrale virksomhedsregister Det Centrale Virksomhedsregister er statens autoritative stamregister for aktuelle og historiske grunddata om alle registrerede virksomheder. Registeret indeholder en række generelle virksomhedsoplysninger om fx branchekoder, antal medarbejdere, historiske stamdata, ledelsen i virksomheden, virksomhedens ejere, generelle virksomheds-oplysninger m.m. Data stammer fra virksomhedernes egne registreringer på Virk Indberet og indeholder også oplysninger om foreninger og offentlige myndigheder.

Adgang til data: http://datahub.virk.dk/dataset/system-til-system-adgang-til-cvr-data

/ Danmarks Statistik - Statistikbanken Statistikbanken er Danmarks Statistiks database med officiel statistik, som beskriver det danske samfund. Statistikken er baseret på historiske data om en lang række emner. Alene på det finansielle område kan fx nævnes statistik om: indkomst, forbrug og priser, generel erhvervsstatistik, nationalregnskab, betalings- og kapitalbalance, offentlige finanser samt penge- og kapitalmarked.

Adgang til data: https://api.statbank.dk

http://datahub.virk.dk/dataset/system-til-system-adgang-til-cvr-data

https://api.statbank.dk

/ 37

/ Regnskabsdata Regnskabsdata indeholder alle årsregnskaber for størstedelen af selskaber i Danmark, i PDF og XBRL format.

Adgang til data: http://datahub.virk.dk/dataset/system-til-system-adgang-til-cvr-data

/ EU’s sanktionsliste EU’s sanktionsliste er en oversigt over aktive sanktioner, som EU’s medlemsstater har indgået mod tredjelande. Listen indeholder oplysninger om hvem, sanktioner er rettet imod, og hvad de består af. Der er udelukkende listet sanktioner på EU-niveau og altså ikke sanktioner, som medlemslandende selvstændigt har udstedt.

Adgang til data: https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/8442/consolidated-list-sanctions_en

/ EU-data om inflation (HICP) EU-data om inflation (HICP) er et indeks over udviklingen i EU-landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. Det udregnes ved at måle prisudviklingen for en række forbrugsgoder og services over tid. Forbrugsgode kan fx omfatte mad og tøj, mens services kan omfatte fx transport og hotelophold, eller andre services, som en typisk husholdning i det enkelte medlemsland anvender. Beregningerne viser forskellen i inflation for de enkelte medlemslande.

Adgang til data: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Inflation_in_the_euro_area

/ PEP-lister PEP-lister indeholder oplysninger om politisk eksponerede personer (PEP), som der - såfremt de er underlagt hvidvaskloven - i kraft af deres erhverv er pålagt krav om yderligere overvågning, for at undgå hvidvaskning og korruption. Listen indeholder navne, erhvervspositioner og fødselsdage for de enkelte PEP’er. Listen revideres senest to hverdage efter, at Finanstilsynet har modtaget indberetning om ændringer.

Adgang til data: https://www.finanstilsynet.dk/da/Tal-og-Fakta/PEP-liste

http://datahub.virk.dk/dataset/system-til-system-adgang-til-cvr-data

https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/8442/consolidated-list-sanctions_en

http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Inflation_in_the_euro_area

https://www.finanstilsynet.dk/da/Tal-og-Fakta/PEP-liste

/ 38

/ Kriminalstatistikregisteret Kriminalstatistikregisteret er Rigspolitiets opgørelse over lovovertrædelser, og er ét blandt mange datasets som kan tilgås i Statiskbanken. Data omfatter overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene og indeholder bl.a. information om lovovertrædelsens art, området hvor overtrædelsen fandt sted, bagmandens køn og alder samt hvilken afgørelse, anmeldelsen resulterede i. Anmeldelsernes art modtages én gang i kvartalet, mens data om ofrer og afgørelser modtages én gang årligt.

Adgang til data: http://statistikbanken.dk/2414

/ Danmarks Adresser Web API Danmarks Adresser Web API udstiller data og funktionalitet vedrørende Danmarks adresser, adgangsadresser, vejnavne samt postnumre. DAWA anvendes til at etablere adressefunktionalitet i it-systemer. Det kan fx være adresseindtastning, adressesøgning, adresseopslag, adressevask, adressevalidering eller etablering af en opdateret, lokal kopi af adressedata.

Adgang til data: https://dawa.aws.dk/

/ Kortforsyningen - Danmarks Højdemodel Kortforsyningen indeholder bl.a. Danmarks Højdemodel, som er en samling af højdefordelinger for hele Danmark i form af bakker, dale mm.. En af mulighederne med Danmarks Højdemodel er at lave bluespot-beregninger, der viser fordeling af regnvand. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering stiller også gennem kortsyningen data til rådighed om bl.a. landinddelinger, matrikler og stednavne.

Adgang til data: https://download.kortforsyningen.dk/

Vil man have overblik over geoportalen (hvad datasættene indeholder, hvornår de sidst er opdateret mv.) kan metadataportalen på www.geodata-info.dk tilgås.

http://statistikbanken.dk/2414

https://dawa.aws.dk/

https://download.kortforsyningen.dk/

http://www.geodata-info.dk

/ 39

Udover de nævnte åbne offentlige data, anvendte deltagerne en række andre offentlige og private datakilder, som enten er helt eller delvist betalingsbelagte. Her kan fx nævnes data fra bygnings- og boligregistret (BBR) og tingbogen, hvor man kan finde mere in-formation om adgang på hhv. https://www.ois.dk/UI/OmOIS/OmOis.aspx og http://www. tinglysningsretten.dk/etl/Pages/default.aspx.

Andre specifikke datakilder nævnes i forbindelse med hver case.

https://www.ois.dk/UI/OmOIS/OmOis.aspx

http://www.tinglysningsretten.dk/etl/Pages/default.aspx

Udarbejdet af Copenhagen FinTech for Partnerskab for åbne offentlige data

Januar 2018

Udarbejdet af Copenhagen FinT for P ech ... - data.virk.dk · Her kobles fx data om risiko for skybrud med andre data om det omrⅨde, kunden bor i - fx bebyggelsesgrad og jordbundstyper.

Documents