Typografi og ombrydning

T Y P O G R A F I O G O M B RY D N I N G 1

S V E N D E P R Ø V E

Portfolio

Sofie Oline Bay

2014

1 2 P O RT F O L I O – S O F I E O L I N E B AY

T Y P O G R A F I &O M B R Y D N I N G

Fagbøger til IIAN (Grønlands kriminalpræventive råd)

B A G G R U N D F O R O P G AV E N

Layout og ombrydning af 4 fagbøger i A5 format brugt

som led i en indsats på Grønland for at øge viden om

vold og handlemuligheder. Målgruppen er fagpersoner

fra forskellige områder, der er i kontakt med

voldsramte børn, unge og voksne.

Bogen skulle være en „vendebog“ og kunne fungere på

dansk grønlandsk. På dette tidspunkt i processen er der

taget nogle designmæssige beslutninger, der er valgt

nogle farver, selve fonten har kunden i forvejen, og der

er udviklet et logo.

P R O G R A M M E R :

I N D E S I G N .

T Y P O G R A F I O G O M B RY D N I N G 1 3

1 4 P O RT F O L I O – S O F I E O L I N E B AY

S AT S

Jeg skulle beslutte mig for en sats til bøgerne, og brugte

diagonalmetoden som udgangspunkt for min beslutning.

Da jeg var klar over, at det ikke ville blive en meget

tyk bog, ville bogens knibning ikke blive et problem.

Jeg tænkte på at have mindst luft inderst, og så større

øverst, yderst og i bunden størst. Jeg valgte et 2­spalte

layout, da det er vigtigt, at spalterne ikke er for lange

for læsevenlighedens skyld.

Diagonalmetoden

1

2

3

4

T Y P O G R A F I

Kunden har fonten Apex, en sans serif der ikke er

så godt egnet til brødtekst, men kunne benyttes til

rubrikker, mellemrubrikker, faktabokse og lignende.

For at finde frem til en passende font satte jeg et

dokument op med nogle forskellige typografier.

Formålet var at finde en skrift, der var let læselig og

samtidig moderne og simpel. Jeg lavede nogle udprint

for at se læsbarheden i de forskellige skriftsnit,

linjeafstande og størrelser, og landede til sidst på

pladeserif skriften Chaparrel Pro. Karakteristika for

den er en meget lille forskel på tykkelsen af hår og

grundstreger og brugen af pladeformede seriffer.

Fonten er designet med inspiration fra de klassiske

antikvaskrifter og er derfor mere mager og læsbar

end de klassiske mere geometriske pladeseriffer. En

pladeserif har stadig fødder, hvilket hjælper læseren til

at holde sig til den linje, man læser. Chapparel Pro har

også en relativt høj x­højde og mere åbne inderformer.

Apex Sans LightApex Sans BookApex Sans Bold

Chaparrel Pro RegularChaparrel Pro ItallicChaparrel Pro Bold

HpkxGrundstreg

Underlængde

Overlængde

x-højde

Hårstreg

Serif

T Y P O G R A F I O G O M B RY D N I N G 1 5

O P S Æ T N I N G A F D O K U M E N T

Nu hvor satsen, typografien til brødtekst,

skriftstørrelsen og linjeafstanden var valgt, kunne

jeg lave mit dokument. Jeg sørgede for at have facing

pages, løbende teksfelt og en beskæring på 3 mm. På

min masterside tilpassede jeg margins, grundlinjenet og

sørgede for at brødteksten holdt register. Jeg oprettede

paragraph styles til min brødtekst og indstillede dansk

ordbog, ordmellemrum (lille i) og korrekte orddelinger.

1 6 P O RT F O L I O – S O F I E O L I N E B AY

L AY O U T

Jeg havde nu fået godkendt mit visuelle layout,

udleveret teksten og startede på opsætningen.

Der skulle bruges faktabokse, citatbokse og fremhævet

tekst i bogen. Her gjorde jeg brug af en farvet baggrund

for at få elementerne til at skille sig ud. Ved nye kapitler

brugte jeg også en helsides, farvet baggrund, så læseren

er klar over, at man nu er på vej ind i et nyt område i

bogen. Jeg overvejede derfor hvilke kontrastforhold,

der var mellem baggrund og tekst, så teksten ikke

blev utydelig og „lukkede“. Jeg lavede en søgning på

dobbelte mellemrum og tankestreger, og tjekkede om

der skulle knibes eller spærres i overskrifterne.

Det sidste jeg lavede var indholdsfortegnelsen, da den

skulle genereres automatisk og jeg derfor skulle være

sikker på, at mine overskrifter stod de rigtige steder.

Her lavede jeg en udpunktering med tabulatorer. Da jeg

jo ikke forstår grønlandsk, var jeg ekstra opmærksom,

når jeg satte paragraph styles. Heldigvis fik jeg at vide

fra kunden, at der ikke er orddelinger på grønlandsk,

det fylder bare en del mere end dansk, og jeg måtte

derfor tilpasse layoutet. Bogen var nu opsat med forord,

titelside, indholdsfortegnelse og kapitler, der alle

startede på en venstreside.

T Y P O G R A F I O G O M B RY D N I N G 1 7

1 8 P O RT F O L I O – S O F I E O L I N E B AY

T I L T RY K

Der vælges først et trykkeri meget sent i processen,

og jeg har derfor først mulighed for at spørge ind

til omslag, sidetal og papir da publikationen næsten

var færdig. Bogen skulle trykkes med ryg, som blev

udregnet efter antallet af sider, og der skulle desuden

være et skilleblad i midten, hvor den skiftede fra

dansk til grønlandsk. Da sideantallet på hver side af

skillebladet skulle gå op med 4, var jeg nødt til at lave

nogle enkelte blanke sider, eller sætte et ekstra billede

ind for at det går op. Omslaget lavede jeg i en separat fil

med den udregnede ryg.

Inden jeg lavede mine trykklare pdf’er, brugte jeg

preflight i Indesign, til at tjekke om alt var, som det

skulle være (opløsning på billeder, farverum, spotfarver,

gemte elementer, brudte links). Jeg valgte at konvertere

mine billeder til CMYK i pdf’en, da alle billederne i

bogen kom fra samme fotograf og jeg derfor kunne

være sikker på billederne var i nogenlunde samme

toner. Jeg brugte farveprofilen Fogra39, da det var den

profil trykkeriet angav.

R E F L E K S I O N

Da oplægget blev godkendt i første forsøg, var jeg glad

for at have sat mit dokument rigtigt op fra start.

Det ville have været nyttigt at vide, hvad jeg skulle

forholde mig til mht. sideantal og omslag noget før, så

jeg ikke var nødt til at sætte hvide sider ind i sidste

øjeblik for at få det til at gå op.

1

8 9 12 5

416 13 Primasiden på et 16-siders falseark i krydsfals.

T Y P O G R A F I O G O M B RY D N I N G 1 9

4 0 P O RT F O L I O – S O F I E O L I N E B AY