Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsprojekt i kirurgisk afdeling på Roskilde og Køge sygehuse. Klinisk sygeplejespecialist, post doc. Thora Grothe Thomsen, Kirurgisk afdeling Roskilde og Køge sygehuse, og Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU Sygeplejefestival 2014, Thora Grothe Thomsen, slide 1
13
Embed
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsprojekt i kirurgisk afdeling på Roskilde og Køge sygehuse
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsprojekt i kirurgisk afdeling på Roskilde og Køge sygehuse.
Klinisk sygeplejespecialist, post doc. Thora Grothe Thomsen, Kirurgisk afdeling Roskilde og Køge sygehuse,
• Paradoks? Mange patienter vil gerne hjem så hurtigt som muligt efter en operation for tarmkræft. Samtidig oplever patienterne, at når de er kommet hjem, så rammes de af en overvældende oplevelse af at stå alene med ansvaret for egen situation.
• Aktionsforskning synes at være en metodetilgang, som både kan være med til at afdække barrierer for forandring og samtidig bane vejen for nye muligheder.
Overgangen mellem at være hospitalsindlagt kræftpatient og at gentage det ”normale” liv efter en operation for kræft er ikke altid nem. Mange patienter oplever både fysiske, psykiske og sociale udfordringer, som nødvendiggør en individuel, effektiv og tværfaglig indsats. Derfor anbefales at iværksætte undersøgelser med fokus på nytænkning og reorganisering af kontrolforløb.
At identificere, igangsætte og evaluere hvilke muligheder sygeplejersker har for at styrke oplevelsen af tryghed, sammenhæng og helhedsorientering hos patienter, som er opereret for tyk- eller endetarmskræft, og som efterfølgende kommer til kontrol i kirurgisk ambulatorium.
Aktionsforskning: En forskningsramme, som giver mulighed for at producere
viden, der er anvendelig i hverdagen. En væsentlig antagelse er, at mulighederne for at forankre forandringer i praksis bedst udvikles gennem dialog og praksisfællesskaber mellem de direkte involverede og berørte parter. (Reason P, Bradbury H. Handbook of Action Research: Participative Inquiry & Practice. London: SAGE Publications; 2001.).
Forslag til forandringsmuligheder: Systematisk evaluering/opfølgning af opringninger efter 3dage/ 1 måned Øget fokus på afførringsforstyrrelser Dokumentationsredskab, der går ”på tværs” af pakkeforløb Styrkelse af kontaktpersonsordning/ patientkoordinator funktion Kriterier for kontrolsamtaler i ambulatoriet samt afklaring af rollefordeling mellem læge og sygeplejerske i før, under og efter samtaleforløbet Drøftelse af kriterier for ”god kirurgisk ambulatoriesygepleje” Revision af patientinformationsmateriale Styrkelse af individuelle opfølgnings/rehabiliterings samtaler
Valgte temaer: Gruppe 1: Sygeplejekonsultationer med fokus på afførringsproblematikker Gruppe 2: Fornyet patient-informationsmateriale Gruppe 3: Rehabiliteringsforløb efter accelererede operationsforløb herunder behovsvurdering
Finde tid til forandring Fastholde motivation for forandring Anvende faglig viden som grundlag for forandring Træffe hensigtsmæssige beslutninger om forandringer
Potentielle barrierer: Løbende dokumentering af proces Opfordring til deltagelse i alt det sjove – uden at stå alene med ansvar Læring som afsæt for inddragelse af faglig viden Reorganisering af beslutningskompetence
Tilsyneladende muligheder:
• Tydelig facilitering af metodekyndig person • Stærk ledelsesmæssig opbakning