Page 1
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANMARK
UDVIKLING FORSKELLE OG BETYDNING FOR
VIRKSOMHEDERNES RESULTATER
Nicolai J Foss
The Rodolfo Debenedetti Chair of Entrepreneurship
Universitagrave Bocconi
Jacob Lyngsie Syddansk Universitet
28 januar 2018
Baggrund Dette notat er udarbejdet for Center for Politiske Studier (CEPOS)
Professor Steen Thomsen professor Ken L Bechmann Copenhagen Business School
og analysechef Otto Broslashns-Petersen CEPOS takkes for kommentarer til tidligere
versioner af notatet
CEPOS Arbejdspapir 55
1
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANMARK
UDVIKLING FORSKELLE OG BETYDNING FOR
VIRKSOMHEDERNES RESULTATER
Sammenfatning
Siden starten af 1980rsquoerne har toplederes afloslashnning vaeligret intenst diskuteret af politikere
og i medierne ikke mindst under indtryk af det stigende spaelignd mellem
toplederloslashnninger og afloslashnningen af almindelige medarbejdere Finanskrisen har sat
yderligere fokus paring toplederloslashnningerne
Vi giver en kort oversigt over hovedtraeligk i den internationale forskning i toplederes
afloslashnning Overordnet peger denne paring at topledere besidder deres position i kraft af
unikke talenter og meget af forskningen peger paring at topledernes hoslashje loslashnninger skyldes
konkurrence om unikt talent Samtidigt peger forskningen paring behovet for mekanismer
for eksempel rdquoturneringerrdquo der sikrer at topledere ikke misbruger deres kontrol over
virksomhedernes ressourcer
Baseret paring udtraeligk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernaeligst loslashnudviklingen
for danske privatansatte topledere og hvad denne betyder for virksomhedernes
resultater I lighed med internationale undersoslashgelser finder vi en markant stigning over
den observerede periode (2003-2012) (der samtidig er markant hoslashjere end for
almindelige medarbejdere) med store forskelle mellem maelignd og kvinder og klare
indikationer paring stigende ulighed i afloslashnning af topledere inden for virksomheden
Dernaeligst analyserer vi hvad den stigende loslashnspredning betyder for virksomhedernes
resultater (salg vaeligkst i antal af ansatte vaeligrdi og finansiel resultat) Analysen viser
overordnet en meget klar sammenhaeligng mellem afloslashnning og resultater Virksomheder
som oslashger topledelsens afloslashnning opnaringr efterfoslashlgende bedre resultater Loslashnspredning
indenfor hierarkiet kan tolkes som en rdquoturneringrdquo der har gavnlige konsekvenser for
virksomheden Jo stoslashrre spaelignd mellem den oslashverste leders afloslashnning og de naeligste ledere i
hierarkiet jo staeligrkere positiv sammenhaeligng med virksomhedens resultat fordi
medarbejdere paring lavere niveauer bliver tilskyndet til at levere en ekstra indsats i haringb om
at kunne avancere
Vi finder belaeligg for tilstedevaeligrelsen af turnerings-effekter baringde inden for
virksomhedernes hierarkier totalt set og inden for de oslashverste ledelseslag Vi finder
endeligt ikke evidens for en superstar-effekt snarere peger data paring at topledere i de
stoslashrste virksomheder er disproportionalt lavt afloslashnnede
2
TOPLEDERLOslashNNINGER ET KONTROVERSIELT EMNE
Der er i den danske debat i stigende grad kommet fokus paring afloslashnningen af virksomhedernes
topledere Det gaeliglder i baringde dansk presse og den politiske debat En gennemgang af mediernes
omtale af direktoslashrernes afloslashnning inden for det seneste tiaringr viser en meget kraftig stigning lige efter
finanskrisen og med et toppunkt i 20121
Meget af interessen afspejler en international debat om toplederloslashnninger Denne debat har
fundet sted - med varierende intensitet - over flere tiaringr og har haft en akademisk dimension
(positivdeskriptiv) og en politisk (normativ) dimension
Den akademiske debat har handlet om hvad der forklarer toplederes loslashnninger Debatten har
saeligrligt drejet sig om i hvilket omfang topledernes human kapital (det vil sige deres saeligrlige
lederevner baseret paring erfaring uddannelse med videre) samt behovet for at sikre
interessesammenfald mellem lederne og selskabernes ejere kan forklare de hoslashje loslashnninger En
afledet akademisk diskussion har handlet om hvilke faktorer der plausibelt kan forklare den endog
meget kraftige stigning i toplederloslashnninger over de seneste fire til fem aringrtier
Den politiske debat har handlet om i hvilket omfang toplederes hoslashje loslashnninger kan
retfaeligrdiggoslashres Ikke overraskende er debatten blevet voldsomt skaeligrpet inden for det seneste tiaringr
det vil sige under indtryk af finanskrisen indkomstudviklingen i saeligrligt USA der har ledt til en
meget kraftig stigning i de allerhoslashjeste indkomster og debatten omkring Thomas Pikettys Kapitalen
i det 21 Aringrhundrede Nu er Pikettys anliggende primaeligrt formueulighed men hans forskning at
pege paring at de allerhoslashjeste indkomster specielt i USA har forskellige aringrsager eller kilder i dag i
forhold til tiden op til 1970rsquoerne Hvor den primaeligre kilde til absolut top-indkomst foslashr i tiden var
kapitalindkomst primaeligrt dividender og loslashnindkomst saringledes var en mindre kilde til disse
loslashnninger er det i dag saringdan at mange af de allerhoslashjeste indkomster skyldes ekstremt hoslashje
loslashnninger i erhvervslivet (Piketty amp Saez 2006 202)2
Paring denne baggrund er det maringske ikke saring overraskende at ikke blot traditionelt
venstreorienterede politikere har oslashjnene rettet mod topledernes loslashnninger - ogsaring borgerlige
politikere har kritiseret toplederloslashnningernes niveau og stigningstakt3
1 En soslashgning paa Infomedia (7 marts 2017) paring soslashgeordene ldquodirektoslashr-loslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnningerrdquo
ldquodirektoslashr-loslashningerrdquo ldquoloslashn til direktoslashrerrdquo ldquotoplederloslashnningerrdquo og topleder-bonus gav foslashlgende resultater 2007 306 hits
2008 375 2009 1125 2010 765 2011 544 2012 1089 2013 698 2014 508 2015 385 2016 340
2 Det er ioslashvrigt interessant at tendensen er vaeligsentligt staeligrkere for US og UKmdashlande der typisk forbindes med en
rdquomanagerial capitalismrdquo med staeligrk betoning af aktionaeligr-interesser og incitaments-arrangementer for topledelsenmdashend
for lande som Frankrig og USA
3 Et meget illustrativt eksempel er Per Stig Moslashellers kronik i Berlingske Tidende rdquoGraringdigheden er garinget over gevind Nu
skal kapitalismen erkende sit samfundsansvarrdquo (10 marts 2017)
3
En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder
for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving
Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny
bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring
generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder
det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse
paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at
begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger
En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning
ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt
virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end
35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener
Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk
empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de
danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige
fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og
loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid
Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes
resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen
baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder
en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at
loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af
performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af
individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i
Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser
af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der
er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem
ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen
Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for
vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger
ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun
virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at
beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre
positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc
4
Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i
forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af
uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og
moralske status4
Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende
1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om
toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge
2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi
dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes
loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn
3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og
virksomhedernes resultat
Specifikt finder vi foslashlgende
Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden
Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere
Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst
afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet
finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere
Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et
markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt
loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk
Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder
Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo
flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder
loslashnnen i gennemsnit med cirka 25
Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder
Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med
topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver
virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er
det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi
4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring
fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere
tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i
dette notat
5
finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte
virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste
ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske
undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at
topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt
superstar-effektrdquo)
Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at
disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer
paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er
positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et
stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med
virksomhedens resultat
To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende
data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige
1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det
fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere
kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere
brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt
taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er
associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt
fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet
2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk
lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe
og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det
naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst
kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik
koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som
rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter
i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold
til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data
hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere
omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for
virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har
6
rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens
heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav
nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte
top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive
virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken
TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER
DEN INTERNATIONALE FORSKNING
Toplederloslashnninger i fokus
Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af
1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at
loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks
2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring
meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I
1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-
virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end
400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner
Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i
toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)
stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder
toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)
Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem
aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere
fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i
sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig
Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring
For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end
almindelige medarbejdere
For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring
meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)
Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere
Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs
karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 2
1
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANMARK
UDVIKLING FORSKELLE OG BETYDNING FOR
VIRKSOMHEDERNES RESULTATER
Sammenfatning
Siden starten af 1980rsquoerne har toplederes afloslashnning vaeligret intenst diskuteret af politikere
og i medierne ikke mindst under indtryk af det stigende spaelignd mellem
toplederloslashnninger og afloslashnningen af almindelige medarbejdere Finanskrisen har sat
yderligere fokus paring toplederloslashnningerne
Vi giver en kort oversigt over hovedtraeligk i den internationale forskning i toplederes
afloslashnning Overordnet peger denne paring at topledere besidder deres position i kraft af
unikke talenter og meget af forskningen peger paring at topledernes hoslashje loslashnninger skyldes
konkurrence om unikt talent Samtidigt peger forskningen paring behovet for mekanismer
for eksempel rdquoturneringerrdquo der sikrer at topledere ikke misbruger deres kontrol over
virksomhedernes ressourcer
Baseret paring udtraeligk af data fra Danmarks Statistik analyserer vi dernaeligst loslashnudviklingen
for danske privatansatte topledere og hvad denne betyder for virksomhedernes
resultater I lighed med internationale undersoslashgelser finder vi en markant stigning over
den observerede periode (2003-2012) (der samtidig er markant hoslashjere end for
almindelige medarbejdere) med store forskelle mellem maelignd og kvinder og klare
indikationer paring stigende ulighed i afloslashnning af topledere inden for virksomheden
Dernaeligst analyserer vi hvad den stigende loslashnspredning betyder for virksomhedernes
resultater (salg vaeligkst i antal af ansatte vaeligrdi og finansiel resultat) Analysen viser
overordnet en meget klar sammenhaeligng mellem afloslashnning og resultater Virksomheder
som oslashger topledelsens afloslashnning opnaringr efterfoslashlgende bedre resultater Loslashnspredning
indenfor hierarkiet kan tolkes som en rdquoturneringrdquo der har gavnlige konsekvenser for
virksomheden Jo stoslashrre spaelignd mellem den oslashverste leders afloslashnning og de naeligste ledere i
hierarkiet jo staeligrkere positiv sammenhaeligng med virksomhedens resultat fordi
medarbejdere paring lavere niveauer bliver tilskyndet til at levere en ekstra indsats i haringb om
at kunne avancere
Vi finder belaeligg for tilstedevaeligrelsen af turnerings-effekter baringde inden for
virksomhedernes hierarkier totalt set og inden for de oslashverste ledelseslag Vi finder
endeligt ikke evidens for en superstar-effekt snarere peger data paring at topledere i de
stoslashrste virksomheder er disproportionalt lavt afloslashnnede
2
TOPLEDERLOslashNNINGER ET KONTROVERSIELT EMNE
Der er i den danske debat i stigende grad kommet fokus paring afloslashnningen af virksomhedernes
topledere Det gaeliglder i baringde dansk presse og den politiske debat En gennemgang af mediernes
omtale af direktoslashrernes afloslashnning inden for det seneste tiaringr viser en meget kraftig stigning lige efter
finanskrisen og med et toppunkt i 20121
Meget af interessen afspejler en international debat om toplederloslashnninger Denne debat har
fundet sted - med varierende intensitet - over flere tiaringr og har haft en akademisk dimension
(positivdeskriptiv) og en politisk (normativ) dimension
Den akademiske debat har handlet om hvad der forklarer toplederes loslashnninger Debatten har
saeligrligt drejet sig om i hvilket omfang topledernes human kapital (det vil sige deres saeligrlige
lederevner baseret paring erfaring uddannelse med videre) samt behovet for at sikre
interessesammenfald mellem lederne og selskabernes ejere kan forklare de hoslashje loslashnninger En
afledet akademisk diskussion har handlet om hvilke faktorer der plausibelt kan forklare den endog
meget kraftige stigning i toplederloslashnninger over de seneste fire til fem aringrtier
Den politiske debat har handlet om i hvilket omfang toplederes hoslashje loslashnninger kan
retfaeligrdiggoslashres Ikke overraskende er debatten blevet voldsomt skaeligrpet inden for det seneste tiaringr
det vil sige under indtryk af finanskrisen indkomstudviklingen i saeligrligt USA der har ledt til en
meget kraftig stigning i de allerhoslashjeste indkomster og debatten omkring Thomas Pikettys Kapitalen
i det 21 Aringrhundrede Nu er Pikettys anliggende primaeligrt formueulighed men hans forskning at
pege paring at de allerhoslashjeste indkomster specielt i USA har forskellige aringrsager eller kilder i dag i
forhold til tiden op til 1970rsquoerne Hvor den primaeligre kilde til absolut top-indkomst foslashr i tiden var
kapitalindkomst primaeligrt dividender og loslashnindkomst saringledes var en mindre kilde til disse
loslashnninger er det i dag saringdan at mange af de allerhoslashjeste indkomster skyldes ekstremt hoslashje
loslashnninger i erhvervslivet (Piketty amp Saez 2006 202)2
Paring denne baggrund er det maringske ikke saring overraskende at ikke blot traditionelt
venstreorienterede politikere har oslashjnene rettet mod topledernes loslashnninger - ogsaring borgerlige
politikere har kritiseret toplederloslashnningernes niveau og stigningstakt3
1 En soslashgning paa Infomedia (7 marts 2017) paring soslashgeordene ldquodirektoslashr-loslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnningerrdquo
ldquodirektoslashr-loslashningerrdquo ldquoloslashn til direktoslashrerrdquo ldquotoplederloslashnningerrdquo og topleder-bonus gav foslashlgende resultater 2007 306 hits
2008 375 2009 1125 2010 765 2011 544 2012 1089 2013 698 2014 508 2015 385 2016 340
2 Det er ioslashvrigt interessant at tendensen er vaeligsentligt staeligrkere for US og UKmdashlande der typisk forbindes med en
rdquomanagerial capitalismrdquo med staeligrk betoning af aktionaeligr-interesser og incitaments-arrangementer for topledelsenmdashend
for lande som Frankrig og USA
3 Et meget illustrativt eksempel er Per Stig Moslashellers kronik i Berlingske Tidende rdquoGraringdigheden er garinget over gevind Nu
skal kapitalismen erkende sit samfundsansvarrdquo (10 marts 2017)
3
En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder
for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving
Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny
bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring
generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder
det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse
paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at
begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger
En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning
ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt
virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end
35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener
Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk
empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de
danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige
fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og
loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid
Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes
resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen
baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder
en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at
loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af
performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af
individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i
Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser
af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der
er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem
ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen
Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for
vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger
ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun
virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at
beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre
positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc
4
Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i
forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af
uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og
moralske status4
Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende
1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om
toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge
2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi
dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes
loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn
3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og
virksomhedernes resultat
Specifikt finder vi foslashlgende
Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden
Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere
Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst
afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet
finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere
Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et
markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt
loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk
Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder
Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo
flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder
loslashnnen i gennemsnit med cirka 25
Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder
Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med
topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver
virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er
det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi
4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring
fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere
tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i
dette notat
5
finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte
virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste
ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske
undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at
topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt
superstar-effektrdquo)
Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at
disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer
paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er
positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et
stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med
virksomhedens resultat
To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende
data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige
1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det
fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere
kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere
brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt
taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er
associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt
fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet
2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk
lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe
og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det
naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst
kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik
koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som
rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter
i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold
til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data
hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere
omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for
virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har
6
rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens
heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav
nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte
top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive
virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken
TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER
DEN INTERNATIONALE FORSKNING
Toplederloslashnninger i fokus
Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af
1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at
loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks
2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring
meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I
1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-
virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end
400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner
Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i
toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)
stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder
toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)
Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem
aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere
fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i
sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig
Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring
For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end
almindelige medarbejdere
For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring
meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)
Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere
Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs
karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 3
2
TOPLEDERLOslashNNINGER ET KONTROVERSIELT EMNE
Der er i den danske debat i stigende grad kommet fokus paring afloslashnningen af virksomhedernes
topledere Det gaeliglder i baringde dansk presse og den politiske debat En gennemgang af mediernes
omtale af direktoslashrernes afloslashnning inden for det seneste tiaringr viser en meget kraftig stigning lige efter
finanskrisen og med et toppunkt i 20121
Meget af interessen afspejler en international debat om toplederloslashnninger Denne debat har
fundet sted - med varierende intensitet - over flere tiaringr og har haft en akademisk dimension
(positivdeskriptiv) og en politisk (normativ) dimension
Den akademiske debat har handlet om hvad der forklarer toplederes loslashnninger Debatten har
saeligrligt drejet sig om i hvilket omfang topledernes human kapital (det vil sige deres saeligrlige
lederevner baseret paring erfaring uddannelse med videre) samt behovet for at sikre
interessesammenfald mellem lederne og selskabernes ejere kan forklare de hoslashje loslashnninger En
afledet akademisk diskussion har handlet om hvilke faktorer der plausibelt kan forklare den endog
meget kraftige stigning i toplederloslashnninger over de seneste fire til fem aringrtier
Den politiske debat har handlet om i hvilket omfang toplederes hoslashje loslashnninger kan
retfaeligrdiggoslashres Ikke overraskende er debatten blevet voldsomt skaeligrpet inden for det seneste tiaringr
det vil sige under indtryk af finanskrisen indkomstudviklingen i saeligrligt USA der har ledt til en
meget kraftig stigning i de allerhoslashjeste indkomster og debatten omkring Thomas Pikettys Kapitalen
i det 21 Aringrhundrede Nu er Pikettys anliggende primaeligrt formueulighed men hans forskning at
pege paring at de allerhoslashjeste indkomster specielt i USA har forskellige aringrsager eller kilder i dag i
forhold til tiden op til 1970rsquoerne Hvor den primaeligre kilde til absolut top-indkomst foslashr i tiden var
kapitalindkomst primaeligrt dividender og loslashnindkomst saringledes var en mindre kilde til disse
loslashnninger er det i dag saringdan at mange af de allerhoslashjeste indkomster skyldes ekstremt hoslashje
loslashnninger i erhvervslivet (Piketty amp Saez 2006 202)2
Paring denne baggrund er det maringske ikke saring overraskende at ikke blot traditionelt
venstreorienterede politikere har oslashjnene rettet mod topledernes loslashnninger - ogsaring borgerlige
politikere har kritiseret toplederloslashnningernes niveau og stigningstakt3
1 En soslashgning paa Infomedia (7 marts 2017) paring soslashgeordene ldquodirektoslashr-loslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnrdquo ldquodirektoslashrloslashnningerrdquo
ldquodirektoslashr-loslashningerrdquo ldquoloslashn til direktoslashrerrdquo ldquotoplederloslashnningerrdquo og topleder-bonus gav foslashlgende resultater 2007 306 hits
2008 375 2009 1125 2010 765 2011 544 2012 1089 2013 698 2014 508 2015 385 2016 340
2 Det er ioslashvrigt interessant at tendensen er vaeligsentligt staeligrkere for US og UKmdashlande der typisk forbindes med en
rdquomanagerial capitalismrdquo med staeligrk betoning af aktionaeligr-interesser og incitaments-arrangementer for topledelsenmdashend
for lande som Frankrig og USA
3 Et meget illustrativt eksempel er Per Stig Moslashellers kronik i Berlingske Tidende rdquoGraringdigheden er garinget over gevind Nu
skal kapitalismen erkende sit samfundsansvarrdquo (10 marts 2017)
3
En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder
for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving
Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny
bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring
generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder
det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse
paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at
begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger
En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning
ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt
virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end
35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener
Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk
empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de
danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige
fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og
loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid
Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes
resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen
baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder
en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at
loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af
performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af
individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i
Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser
af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der
er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem
ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen
Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for
vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger
ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun
virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at
beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre
positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc
4
Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i
forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af
uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og
moralske status4
Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende
1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om
toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge
2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi
dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes
loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn
3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og
virksomhedernes resultat
Specifikt finder vi foslashlgende
Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden
Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere
Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst
afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet
finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere
Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et
markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt
loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk
Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder
Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo
flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder
loslashnnen i gennemsnit med cirka 25
Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder
Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med
topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver
virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er
det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi
4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring
fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere
tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i
dette notat
5
finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte
virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste
ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske
undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at
topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt
superstar-effektrdquo)
Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at
disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer
paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er
positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et
stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med
virksomhedens resultat
To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende
data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige
1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det
fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere
kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere
brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt
taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er
associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt
fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet
2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk
lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe
og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det
naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst
kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik
koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som
rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter
i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold
til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data
hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere
omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for
virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har
6
rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens
heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav
nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte
top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive
virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken
TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER
DEN INTERNATIONALE FORSKNING
Toplederloslashnninger i fokus
Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af
1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at
loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks
2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring
meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I
1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-
virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end
400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner
Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i
toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)
stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder
toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)
Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem
aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere
fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i
sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig
Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring
For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end
almindelige medarbejdere
For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring
meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)
Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere
Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs
karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 4
3
En raeligkke lande har indfoslashrt forskellige begraelignsninger paring toplederes afloslashnning Det gaeliglder
for eksempel Australien der i 2011 indfoslashrte en Corporations Amendment (Improving
Accountability on Director and Executive Remuneration) Bill som stipulerer at der skal vaeliglges ny
bestyrelse i de tilfaeliglde hvor mindst 25 af selskabets aktionaeligrer i to paring hinanden foslashlgende aringr paring
generalforsamlingen har stemt nej til selskabets rapport om afloslashnning af ledelsen Ligeledes gaeliglder
det Schweiz der i 2013 ved en folkeafstemning vedtog at styrke generalforsamlingens indflydelse
paring stoslashrrelsen af topledelsens loslashnninger Disse tiltag er indirekte maringder hvorparing man soslashger at
begraelignse niveauet for og vaeligksten i toplederloslashnninger
En direkte regulering af toplederloslashnninger foregaringr i Israel der i 2016 gennem lovgivning
ligefrem satte et maksimumbeloslashb for topledelsens afloslashnning Specifikt kan ingen enkelt
virksomhedsleder oppebaeligre mere end 25 mio shekel (cirka 4 mio DKK) hvis loslashnnen er mere end
35 gange hvad den lavest afloslashnnede i virksomheden tjener
Den bredere danske debat har kun i begraelignset omfang vaeligret baseret paring mere systematisk
empiri Mange mediehistorier har vaeligret baseret paring Danmarks Statistiks aringrspublikationer over de
danske indkomster men disse garingr typisk paring forhold som den geografiske og erhvervsmaeligssige
fordeling af indkomster opsparing til pension og lignende Som regel uden en topleder og
loslashnmodtager-vinkling og som regel uden at inddrage udviklingen over tid
Der eksisterer da ogsaring kun faring danske undersoslashgelser der systematisk kaeligder virksomhedernes
resultater (salg finansielle resultater innovation med videre) sammen med afloslashnningen af ledelsen
baseret paring rdquostorerdquo datasaeligt Det drejer sig blandt andet om Eriksson og Lausten (2000) som finder
en svag sammenhaeligng mellem afloslashnning og performance Eriksson (2000) der dels finder at
loslashnforskelle mellem ledere bedst forklares af forskellige positioner i hierarkiet og at anvendelse af
performance-baseret afloslashnning i hoslashjere grad afhaelignger af virksomhedskarakteristika end af
individuelle karakteristika samt Bechmann (2008) der diskuterer om incitamentsordninger i
Danmark har de tilsigtede formaringl Bechmann har i oslashvrigt bidraget med en lang raeligkke undersoslashgelser
af optionsordninger baseret paring danske data og erfaringer (feks Bechmann og Joslashrgensen 2004) Der
er dog os bekendt ikke gennemfoslashrt nogle stoslashrre undersoslashgelser af sammenhaeligngene mellem
ledelsesafloslashnning og virksomhedens resultater indenfor de senere aringr specielt efter finanskrisen
Det er imidlertid oplagt at hvis saringdanne sammenhaelignge findes er de ogsaring relevante for
vurderingen af toplederloslashnninger Hvis der for eksempel er tale om at hoslashjere toplederloslashnninger
ogsaring giver oslashget salg er det typisk et resultat der kommer en raeligkke interessenter og ikke kun
virksomhedens ledere og ejere til gode Medarbejderne kan regne med stoslashrre sikkerhed for at
beholde deres arbejde virksomheden giver et stoslashrre bidrag til dansk skatteprovenu der vil vaeligre
positive afsmitnings-effekter til lokalsamfundet etc
4
Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i
forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af
uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og
moralske status4
Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende
1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om
toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge
2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi
dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes
loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn
3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og
virksomhedernes resultat
Specifikt finder vi foslashlgende
Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden
Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere
Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst
afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet
finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere
Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et
markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt
loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk
Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder
Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo
flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder
loslashnnen i gennemsnit med cirka 25
Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder
Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med
topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver
virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er
det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi
4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring
fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere
tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i
dette notat
5
finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte
virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste
ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske
undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at
topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt
superstar-effektrdquo)
Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at
disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer
paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er
positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et
stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med
virksomhedens resultat
To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende
data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige
1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det
fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere
kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere
brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt
taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er
associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt
fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet
2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk
lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe
og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det
naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst
kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik
koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som
rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter
i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold
til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data
hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere
omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for
virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har
6
rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens
heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav
nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte
top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive
virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken
TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER
DEN INTERNATIONALE FORSKNING
Toplederloslashnninger i fokus
Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af
1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at
loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks
2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring
meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I
1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-
virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end
400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner
Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i
toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)
stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder
toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)
Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem
aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere
fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i
sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig
Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring
For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end
almindelige medarbejdere
For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring
meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)
Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere
Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs
karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 5
4
Med andre ord er det naeligppe meningsfuldt blot at se paring de absolutte toplederloslashnninger i
forhold til andre medarbejderes loslashnninger en vurdering af de samfundsmaeligssige konsekvenser af
uligheder i loslashnstrukturen er ogsaring relevant for en vurdering af disse uligheders hensigtsmaeligssighed og
moralske status4
Paring ovenstaringende baggrund er formaringlene med dette notat derfor foslashlgende
1 At give en sammenfattende oversigt over hovedtraeligkkene i den internationale forskning om
toplederloslashn og bruge den som afsaeligt til at se paring dansk tendenser og sammenhaelignge
2 At dokumentere udviklingen i de danske toplederes loslashnninger siden aringr 2003 Vi
dokumenterer specifikt udviklingen i forhold til udviklingen i ikke-ledende medarbejderes
loslashnninger Vi inddrager tillige faktorer som brancher og koslashn
3 At praeligsentere nye danske resultater om sammenhaelignge mellem toplederes afloslashnning og
virksomhedernes resultat
Specifikt finder vi foslashlgende
Der er tale om en klar stigning i (inflationsjusterede) toplederloslashnninger over perioden
Der er en stigende forskel mellem loslashnningerne for topledere og almindelige medarbejdere
Der er tillige tale om en stigende forskel inden for topledergruppen idet de 5 bedst
afloslashnnede topledere er steget markant mere end resten af toplederne Vi har ikke kunnet
finde substantielle forskelle i stigningstakterne for de 5 og 1 bedst afloslashnnede topledere
Finanskrisen repraeligsenterer en markant diskontinuitet hvor toplederloslashnninger tager et
markant dyk i 2009 De er dog tilbage paring niveau allerede i 2010 hvorimod specielt
loslashnningerne for medarbejderne i smaring virksomheder udviser et langt mere langvarigt dyk
Mandlige topledere faringr vaeligsentligt hoslashjere loslashn end kvinder
Koslashnssammensaeligtningen i topledelsen forklarer en stor del af niveauet paring topledelsens loslashn Jo
flere kvinder jo lavere loslashn til topledelsen samlet Hvis alle topledere er kvinder falder
loslashnnen i gennemsnit med cirka 25
Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget for kvinder
Virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og signifikant) korreleret med
topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man (eksempelvis) haeligver
virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en standardafvigelse) er
det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1 millioner DKK Vi
4 Det er et interessant sposlashrgsmaringl om kritikken af hoslashje toplederloslashnninger handler om ulighed eller om mangel paring
fairness Som Starmans Sheskin og Bloom (2017) peger paring er dette forskellige ting og folk er generelt langt mere
tolerante overfor ulighed end overfor mangel paring fairness Vi kan dog ikke komme yderligere ind paring disse forskelle i
dette notat
5
finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte
virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste
ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske
undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at
topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt
superstar-effektrdquo)
Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at
disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer
paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er
positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et
stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med
virksomhedens resultat
To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende
data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige
1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det
fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere
kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere
brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt
taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er
associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt
fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet
2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk
lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe
og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det
naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst
kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik
koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som
rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter
i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold
til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data
hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere
omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for
virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har
6
rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens
heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav
nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte
top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive
virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken
TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER
DEN INTERNATIONALE FORSKNING
Toplederloslashnninger i fokus
Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af
1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at
loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks
2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring
meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I
1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-
virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end
400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner
Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i
toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)
stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder
toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)
Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem
aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere
fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i
sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig
Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring
For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end
almindelige medarbejdere
For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring
meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)
Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere
Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs
karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 6
5
finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i antallet af ansatte
virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
Vi finder ikke tegn paring rdquosuperstar-effekterrdquo det vil sige det forhold at de faring allerbedste
ledere tjener disproportionalt meget mere end de naeligstbedste (hvilket feks amerikanske
undersoslashgelser har fundet) Snarere finder vi maringske overraskende indikationer paring at
topledere i de stoslashrste virksomheder afloslashnnes disproportionalt mindre (altsaring en rdquoomvendt
superstar-effektrdquo)
Vi finder derimod staeligrke indikationer paring tilstedevaeligrelsen af rdquoturneringseffekterrdquo og paring at
disse har positive effekter paring virksomhedernes resultat Det vil sige at vi finder indikationer
paring at konkurrence internt i virksomheden i dens ledelseslag om hoslashjt placerede positioner er
positivt associeret med forbedringer af virksomhedens resultat Specifikt finder vi at et
stigende spaelignd mellem loslashnningerne i virksomhedens ledelseslag er positivt associeret med
virksomhedens resultat
To bemaeligrkninger - den ene vedroslashrende hvad vi statistisk kan sige med de foreliggende
data den anden vedroslashrende terminologi - er noslashdvendige
1) Med hensyn til de resultater som refereres i de sidste bullet points ovenfor maring det
fremhaeligves at vi ikke har vaeligret i stand til oslashkonometrisk tilfredsstillende at etablere
kausalitet (teknisk haelignger det sammen med at det ikke har vaeligret muligt at identificere
brugbare instrument-variabler eller relevante eksogene shocks) Det betyder at vi strengt
taget kun kan sige at en oslashgning i uligheden i en gennemsnitlig virksomheds loslashnninger er
associeret med en forbedring af virksomhedens resultat Vi benytter dog tidsmaeligssigt
fremskudte resultater hvilket reducerer risikoen for omvendt kausalitet
2) Naringr vi i notatet taler om rdquotopledererdquo er der ikke noslashdvendigvis her tale om den typisk
lille gruppe der omfatter den administrative direktoslashr og dennes naeligrmeste ledergruppe
og som typisk ligger i stoslashrrelse omkring 3-6 personer (gennemsnitligt 47) I det
naeligrvaeligrende datagrundlag er der derimod tale om en ofte stoslashrre gruppe som maringske bedst
kan kaldes rdquohoslashjtplacerede ledererdquo Dette skyldes maringden hvorparing Danmarks Statistik
koder ansatte Personer paring dette niveau beskaeligftiger sig med rdquoLedelsesarbejderdquo som
rdquoomfatter planlaeliggning ledelse koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter
i virksomhederrdquo (Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2011) Usikkerheden i forhold
til den praeligcise placering af hoslashjtplacerede ledere haelignger sammen med at data
hovedsageligt kommer fra virksomhedernes selvstaeligndige indrapportering rdquoTopledere
omfatter virksomhedens oslashverste ansvarshavere eller ledere med ansvar for
virksomhedens hovedaktiviteret Dette betyder dog at ogsaring smaring virksomheder har
6
rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens
heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav
nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte
top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive
virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken
TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER
DEN INTERNATIONALE FORSKNING
Toplederloslashnninger i fokus
Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af
1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at
loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks
2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring
meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I
1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-
virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end
400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner
Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i
toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)
stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder
toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)
Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem
aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere
fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i
sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig
Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring
For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end
almindelige medarbejdere
For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring
meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)
Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere
Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs
karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 7
6
rdquotopledererdquo og at analysen derfor inddrager ganske mange ledere Som konsekvens
heraf bliver for eksempel at topledernes gennemsnitsloslashn maringske er overraskende lav
nemlig knap 700000 kr i 2012 Igen skyldes det dels at flere ledere end den absolutte
top er inddraget i rdquotoplederrdquo-kategorien samt at ogsaring smaring virksomheder og uproduktive
virksomheder med lave loslashnninger indgaringr i statistikken
TOPLEDERLOslashNNINGER EN KORT OVERSIGT OVER
DEN INTERNATIONALE FORSKNING
Toplederloslashnninger i fokus
Toplederloslashnninger kom for alvor i mediernes soslashgelys og i politisk fokus fra begyndelsen af
1980rsquoerne hvor loslashnstatistikkerne i USA indicerede at loslashnudviklingen for toplederne var begyndt at
loslashbe fra de almindelige medarbejderes loslashnudvikling (Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks
2010) Hvor en direktoslashr for en af de hundrede stoslashrste virksomheder i US i 1977 tjente 50 gange saring
meget som en gennemsnitlig ansat var denne faktor omkring 2010 steget til 1100 (Porter 2010) I
1992 tjente den gennemsnitlige administrerende direktoslashr i en Standards and Poors top 500-
virksomhed $ 27 million I 2000 var den gennemsnitlige loslashn for disse direktoslashrer steget mere end
400 procent nemlig til mere end $ 14 millioner
Disse stigninger skal sammenholdes mod en lang historisk periode stort set uden udvikling i
toplederloslashnninger For eksempel finder Frydman og Saks (2010) at der ingen (inflationsjusteret)
stigning overhovedet er i amerikanske toplederloslashnninger i perioden 1936 til 1970 (faktisk falder
toplederloslashnningerne i perioden omkring Anden Verdenskrig)
Det er ikke overraskende at den udvikling der er blevet registreret de seneste fire til fem
aringrtier (primaeligrt i USA) har paringkaldt sig massiv opmaeligrksomhed i medierne og blandt politikere
fagforeninger og andre Hvad man saring end maringtte mene om oslashnskvaeligrdigheden af udviklingen er den i
sig selv overordentlig bemaeligrkelsesvaeligrdig
Grundlaeligggende er der to faelignomener der kalder paring en forklaring
For det foslashrste er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor topledere tjener saring relativt meget mere end
almindelige medarbejdere
For det andet er der sposlashrgsmaringlet om hvorfor faktoren hvormed de tjener mere er steget saring
meget over de seneste tiaringr (dog med betydelige variationer over lande)
Hvorfor tjener toplederne saring meget Og hvorfor tjener de stadig mere
Der er forskellige forklaringer paring faelignomenerne af mere eller mindre videnskabeligt serioslashs
karakter I det foslashlgende omtaler vi kort de dominerende forklaringer
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 8
7
Komplotter mellem topledere Blandt de mindre serioslashse er teorier der garingr paring rdquocollusionrdquo
altsaring komplot-lignende samarbejder med henblik paring at saeligtte en monopolpris (feks Formisano
2015) Der skulle saring vaeligre tale om aspirerende topledere der samarbejder om ikke at rdquounderbyderdquo
hinanden Problemerne med den forklaring er at der ingen evidens foreligger for denne type
samarbejder samt at - som det gaeliglder for alle andre prissamarbejder - et eventuelt samarbejde vil
vaeligre konstant truet af at enhver deltager har incitament til at underbyde de andre deltagere
Efterligning En anden problematisk teori er anvendelsen af sociologisk teori om rdquomimetisk
isomorfismerdquo paring toplederloslashnninger Ideacuteen er at der i vestlig markedsoslashkonomi som den danske er
et institutionelt betinget pres paring virksomhederne for at tilbyde samme hoslashje loslashn Med andre ord er
hoslashje toplederloslashnninger en ledelsespraksis der efterlignes i en population af virksomheder fordi det
er med til at sikre virksomhederne legitimitet (Meyer amp Rowan 1977) Der er tale om en slags rdquode
andre goslashr det og saring er vi ogsaring noslashdt til at goslashre detrdquo-effekt Problemet med den forklaring er at den
netop ikke forklarer hvorfor toplederloslashnninger er hoslashje til at starte med (og heller ikke hvorfor de er
stigende) kun i bedste fald hvorfor virksomheder efterligner hinanden hvad angaringr den loslashn de
tilbyder
rdquoSkimmingrdquo En tredie forklaring der primaeligrt handler om udviklingen snarere end niveauet
for toplederloslashnninger garingr paring at en raeligkke institutionelle og politiske aeligndringer har givet toplederne
stoslashrre kontrol over loslashndannelsen Bebchuck og Fried (2004) argumenterer saringledes for et rdquoskimming
viewrdquo ifoslashlge hvilket topledere effektivt har kunnet skaeligrme sig fra de normale markedskraeligfter
fordi de har kunnet udnytte informations-asymmetrier mellem ejere bestyrelser og ledere og hvor
aeligndrede normer har gjort dette acceptabelt
Specielt har aktieoptioner vaeligret i soslashgelyset i denne forklaring Forskere (bla Hall amp
Murphy 2003) har peget paring at virksomhedernes bestyrelser har haft vanskeligt ved at gennemskue
de ofte komplicerede optionsprogrammer hvilket har kunnet udnyttes af topledere til egen fordel
En grundlaeligggende mekanisme har vaeligret at indfoslashrslen af optionsprogrammer typisk ikke medfoslashrte
at CEOs fik justeret deres basiskompensation (hvilket tilfoslashjelsen af endnu en loslashnkomponent burde
have medfoslashrt) Med andre ord kan den vidtstrakte brug af optionsprogrammer i sig selv have vaeligret
en faktor bag de stigende toplederloslashnninger Forklaringen nyder en vist akademisk stoslashtte
Stoslashrre risiko for afskedigelse I et klassisk studie peger Jensen og Murphy (1990) paring at
risikoen for afskedigelse boslashr indgaring i en samlet vurdering af toplederes afloslashnning Ledere der staringr
overfor en lille (stor) risiko for afskedigelse vil modtage en lavere (hoslashjere) afloslashnning (alt andet
lige) Efterfoslashlgende studier paring basis af amerikanske data har fundet at risikoen for afskedigelse er
steget meget markant (toplederes ansaeligttelse i en gennemsnitlig virksomhed er faldet dramatisk) og
at denne risiko er taeligt korreleret med stigning i afloslashnning af topledere (se Murphy 1999)
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 9
8
Den stigende fokusering paring aktionaeligrernes interesser med 1980rsquoernes shareholder-revolution
i sammenhaeligng med den tiltagende internationalisering af arbejdsmarkeder for topledere er en
plausibel aringrsag til at risikoen for at topledere bliver afskediget er steget (Hermalin 2005)5
Knapt talent og superstjerner Den dominerende forklaring blandt oslashkonomer og forskere i
finansiel oslashkonomi paring hoslashje (og stigende) toplederloslashnninger garingr paring knapt ledelsestalent Topledere
har saeligrlige talenter for at koordinere aktiviteter formulere og eksekvere strategi forhandle paring hoslashjt
niveau se muligheder som andre ikke ser og saring videre (Kaplan Klebanov og Sorensen 2012
Custodio og Metzger 2013) Ikke mindst er de unikke fordi de ofte kombinerer disse talenter i
langt hoslashjere grad end andre goslashr Ydelserne for deres saeligrlige talenter vil derfor reflektere deres
produktivitet Denne produktivitet maksimeres naringr individer med toplederevner faktisk placeres i
spidsen for virksomheder fordi en saringdan placering matcher deres talenter med muligheden for at
goslashre en markant forskel Med andre ord er grundideacuteen at topledertalent er en saeligrlig vigtig og derfor
knap produktionsfaktor og dens afloslashnning vil afspejle dette
En interessant diskussion i forbindelse med lederes saeligrlige evner er det saringkaldte rdquosuper-star-
faelignomenrdquo som oslashkonomen Sherwin Rosen (1981) som den foslashrste pegede paring Fra et oslashkonomisk
perspektiv er superstjerner individer med talenter der betyder at de tjener overordentlig meget og
typisk dominerer et bestemt felt (sport musik TV litteratur og erhvervsliv) Men det er ogsaring ofte
tilfaeligldet at forskellen i talent mellem superstjernen eller superstjernerne og saring dem der er de naeligste
i raeligkken ikke er saeligrligt stor og slet ikke svarer til de ofte gigantiske forskelle i afloslashnning Grunden
til at der overhovedet er saring store forskelle i afloslashnning er at superstjernerne er i stand til at tage lidt
hoslashjere priser men ogsaring saeliglger deres ydelser i meget store maeligngder (det drejer sig om skaleacuterbare
ting som film musik boslashger TV-rettigheder etc)
Nu udbyder topledere typisk kun deres ydelser til en enkelt virksomhed ad gangen saring
analogien mellem superstjerne-saeliglgere og topledere er ikke perfekt Men den er alligevel
meningsfuld fordi markedskraeligfterne typisk vil matche toplederne med de staeligrkeste talenter med de
stoslashrste virksomheder mens topledere med blot noget mindre staeligrke talenter vil blive matchet med
virksomheder der ofte er vaeligsentligt mindre end de allerstoslashrste virksomheder (Gabaix amp Landier
2007)
Topleder-jobbet aeligndrer sig Som en sidste forklaring der primaeligrt garingr paring stigningen i
toplederloslashnninger de seneste aringrtier kan peges paring forskning der dokumenterer at toplederes job-
karakteristika har aeligndret sig Topledere har altid vaeligret generalister Men der er evidens for at
toplederjobbet i endnu stoslashrre grad end tidligere er blevet et generalist-job Det er saring ogsaring samtidig
5 Den stigende internationalisering af arbejdsmarkederne for topledere taler ioslashvrigt ogsaring imod hypotesen at det hoslashje
niveau paring toplederloslashnninger er drevet af komplot-lignende samarbejder mellem disse
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 10
9
blevet et staeligrkt internationaliseret job Det betydet et oslashget udbud men for de allerbedste topledere
en disproportional oslashgning af den potentielle eftersposlashrgsel efter deres ydelser
Frydman (2005) argumenterer for at faeligrdigheder der er specifikke i forhold til bestemte
typer af virksomheder er blevet af aftagende bebetydning Generelle faeligrdigheder der kan anvendes
i mange forskellige virksomheder i forskellige brancher er omvendt blevet af stigende betydning
Det betyder i sig selv at en given topleder faringr mere forhandlingsstyrke simpelthen fordi hans
beskaeligftigelsesmuligheder er flere og der derfor er stoslashrre potentiel eftersposlashrgsel efter hans ydelser
Paring grund af knapheden paring deres talent har topledere altid haft betydelig forhandlingsstyrke
Naringr virksomhedernes vaeligrdi saringledes har vaeligret stoslasht stigende over mange aringrtier har det dermed ogsaring
givet mulighed for toplederne for at forhandle sig til en andel af disse vaeligrdistigninger (med andre
ord er stigninger i denne vaeligrdi en selvstaeligndig aringrsag til stigningerne i lederloslashnninger) Men paring grund
af topledernes stigende forhandlingsstyrke har de saring kunnet forhandle sig til ogsaring en stigende andel
af den stigende vaeligrdi
Men der er en ekstra faktor som har at goslashre med asymmetrisk information Naringr
virksomhedsspecifikke ledelseskompetencer er noslashdvendige er det svaeligrt for markedet at evaluere en
forfremmelse (enten inden i virksomheden eller mellem virksomheder) Andre virksomheder er
dermed ikke noslashdvendigvis interesserede i den konkrete leder Naringr kompetencerne omvendt er
generelle sender en forfremmelse i sig selv et signal om at den forfremmede leder har hoslashj ledelses-
kompetence Andre virksomheder vil potentielt vaeligre interesserede i at ansaeligtte lederen Det oslashger
eftersposlashrgslen yderligere og giver dermed lederen endnu mere forhandlingsstyrke Konsekvenserne
er kraftig vaeligkst i de oslashverste toplederes loslashn stigende loslashnspaelignd i ledelseslaget inden for
virksomhederne og stigende ledermobilitet (Frydman 2005)
Agency-problemet og toplederloslashnninger
Som naeligvnt er en del af den plausible forklaring paring toplederes ofte meget hoslashje afloslashnning
deres knappe talent kombineret med deres placering i virksomhedernes top Dermed har de ogsaring
muligheden for at paringvirke virksomhedens beslutninger helt afgoslashrende Toplederbeslutninger er i en
vis forstand virksomhedens beslutninger og paringvirker dermed afgoslashrende dens adfaeligrd og dens
resultat
Fra et ejerperspektiv kan toplederes talent imidlertid vaeligre noget af et tveaeliggget svaeligrd Paring
den ene side besidder lederen sin position i virksomheden i kraft af sit talent paring den anden side har
han (og dette i stigende grad) forhandlingsstyrke ligesom han er taeligttere paring virksomhedens drift og
de daglige beslutninger end ejerne er Dette giver ham en informationsfordel der kan udnyttes
strategisk paring ejernes bekostning Hermed refereres til det velkendte rdquoprincipal-agentrdquo-problem hvor
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 11
10
opdragstager til hvem et hvervansvar er delegeret af opdragsgiver har incitament til at tage
beslutninger der ikke er i opdragsgivers interesse Det handler ikke noslashdvendigvis om at
opdragstager beriger sig pekuniaeligrt men mere generelt om situationer hvor opdragstager vil kunne
goslashre tingudfoslashre aktiviteter der ikke er i opdragsgivers bedste interesse
En meget stor litteratur indenfor oslashkonomi og finansiel oslashkonomi har siden 1930rsquoerne
beskaeligftiget sig med dette problem i sammenhaeligng med relationerne mellem virksomhedens ejere
(principalerne opdragsgiverne) og virksomhedens ledere (agenter opdragstagere) Det er klart at
problemet er saeligrligt vigtigt i forbindelse med topledere paring grund af deres kontrol med endog meget
store ressourcemaeligngder
En lang raeligkke eksisterende mekanismer institutioner og reguleringer kan forstarings som forsoslashg
paring at adressere og mindske problemet Det drejer sig om etablerede institutioner som bestyrelser og
generalforsamlinger og den lovgivning der knytter sig til deres aktivitet men ogsaring om for
eksempel virksomhedsovertagelse og den ledsagende lovgivning Disse mekanismer betyder at
toplederens adfaeligrd overvaringges og i tilfaeliglde af observeret adfaeligrd der markant afviger fra ejernes
interesser kan ejerne sanktionere deres agent det vil sige toplederen for eksempel gennem
afskedigelse eller trussel herom Forenelighed mellem principaler og agenters interesser kan dog
ogsaring soslashges tilvejebragt ved at agentens afloslashnning goslashres afhaeligngig af et signal paring hans indsats
(Holmstroumlm 1979) for eksempel et maringl for virksomhedens resultat
I et beroslashmt bidrag fra 1990 som var begyndelsen paring hvad Tirole (2006) kalder rdquothe
executive compensation controversyrdquo forsoslashgte de finansielle oslashkonomer Michael Jensen og Kevin
Murphy at undersoslashge sammenhaelignge mellem virksomhedens vaeligrdi (maringlt ved vaeligrdien af
virksomhedens aktier) og ledelsens afloslashnning
Specifikt undersoslashgte de en stikproslashve af 1049 amerikanske virksomheder fra 1974 til 1986
og estimerede simple lineaeligre modeller for at undersoslashge en eventuel sammenhaeligng mellem
aeligndringer i toplederes afloslashnning (en lang raeligkke komponenter af afloslashnning blev undersoslashgt i
varierende kombinationer) og aeligndringer i virksomhedens markedsvaeligrdi (rdquoshareholder wealthrdquo)
Umiddelbart skulle man forvente en taeligt korrelation idet topledernes incitament for at skabe
vaeligrdi for virksomhedens ejere er maximal hvis de faringr al den marginal vaeligrdi de skaber (altsaring en
korrelations-koefficient = 1) Men i deres grundmodel finder Jensen og Murphy at topledere kun
faringr en stigning i afloslashnningen paring 135 cent for hver 1000 dollars vaeligrdi de skaber Ved at forsoslashge sig
med den bredest taelignkelige sammensaeligtning af topledernes loslashnpakker kunne Jensen og Murphy faring en
stigning paring 75 cents men det er stadig under eacuten promille af den skabte vaeligrdi Som Kevin Murphy i
en samtidig artikel proklamerederdquoTop executives are worth every nickel they getrdquo (Murphy 1986)
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 12
11
Nu kunne man fortolke Jensen og Murphys resultater saringdan at incitamenter til topledere er
af relativt ringe betydning Det modsiges imidlertid af forskningen der finder at aktiepriser
tenderer mod at stige i (amerikanske) virksomheder der giver deres topledere staeligrkere incitamenter
(fx Brickley et al 1985)
Der er da ogsaring efterfoslashlgende blevet rapporteret markante stigninger i den del af
toplederloslashnninger der er direkte resultat-afhaeligngig Hall og Liebman (1998) finder for perioden
1980 til 1994 at amerikanske topledere i gennemsnit blev beloslashnnet med ekstra 25 dollars for hver
1000 dollars ekstra vaeligrdi de skabte for virksomhedens ejere Det har i oslashvrigt vaeligret ledsaget af en
staeligrk stigning i udskiftningstakten paring toplederniveau (Kaplan og Minton 2008)
Specifikt i forhold til danske virksomheder peger tidligere forskning (Eriksson 2000) paring
topledernes human kapital approksimeret ved ansaeligttelseslaeligngde alder og uddannelse kun udgoslashr
en mindre forklarende faktor i forhold til afloslashnningen samtidig med at virksomhedsforskelle baringde i
forhold til stoslashrrelsen af afloslashnningen og sandsynligheden for at lederens loslashn indeholder resultat-
orienterede elementer udgoslashr en vaeligsentlig faktor
Turnerings-modellen
Selvom Jensen og Meckling (1990) inddrager en lang raeligkke komponenter i topledernes
afloslashnning (herunder risikoen for afskedigelse) har de dog ikke inddraget alle de incitamenter som
topledere staringr overfor Specifikt betyder deres fokus paring de oslashverste topledere - CEOs eller
administrerende direktoslashrer - at de ikke inddrager de incitamenter som repraeligsenteres af hvad
oslashkonomer kalder rdquoturneringerrdquo
Teorien om turneringer blev grundlagt med Lazear og Rosen (1981) Der er tale om en
videnskabelig succeshistorie der har fundet bred anvendelse (ogsaring udenfor oslashkonomi se Connelly
Tihanyi Crook and Gangloff 2013) og som har opnaringet stor empirisk stoslashtte
Turneringer er konkurrencer hvor deltagerne konkurrerer om en eller flere priser - i
virksomhedshierarkier afloslashnningen - baseret paring deres rangorden i turneringen En del af den
potentielle loslashnsum paring et givent hierarkisk niveau rdquotilbageholdesrdquo saring at sige af virksomheden og
overfoslashres til det naeligste hierarkiske niveau (mod toppen af hierarkiet) Det vil give et spaelignd mellem
medarbejdernes produktivitet paring et givent niveau og deres afloslashnning hvilket er med til at styrke
deres incitament til at konkurrere om forfremmelse til naeligste niveau
Ifoslashlge teorien implementerer virksomheder turneringer i deres hierarkier for at faring
medarbejderne til at yde mere specielt i situationer hvor det kan vaeligre vanskeligt at maringle den
praeligcise arbejdsindsats ogeller de praeligcise konsekvenser for virksomhedens resultat af denne indsats
(det vil sige at det er vanskeligt at lave aftalerkontrakter der praeligcist forbinder indsats med
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 13
12
afloslashnning med medarbejderne) Forfremmelse fra et lavere til et hoslashjere hierarkisk niveau svarer til
at vinde en praeligmie i en turnering Den hoslashjeste pris er placeret i toppen af hierarkiet og er
repraeligsenteret ved den oslashverste topleders CEOrsquoens afloslashnning
Teorien forudsiger at de relative forskelle mellem praeligmierne paring forskellige niveauer er
afgoslashrende vigtige for medarbejdernes adfaeligrd Hvis forskellene er smaring motiveres medarbejderne
ikke tilstraeligkkeligt Hvis forskellene er meget store kan det betyde at medarbejderne skal
kompenseres saring meget at den ekstra resultatgevinst aeligdes op og mere til I Lazear og Rosens model
kalibrerer det optimale turneringsdesign loslashnninger i hierarkiet saringledes at output maximeres
Modellen aringbner for en raeligkke forudsigelser Her er nogle af disse
Konkurrenternes arbejdsindsats er direkte afhaeligngig af hvordan de vurderer at denne
indsats vil paringvirke deres sandsynlighed for at vinde turneringen Det betyder at faktorer som
vigtigheden af personlige tjenester det forventede antal af eksterne ansoslashgere til en
topstilling etc kan reducere effekten paring arbejdsindsatsen
Det er den relative afstand mellem praeligmierne paring forskellige niveauer der betyder noget for
arbejdsindsatsen snarere end praeligmiernes absolutte stoslashrrelse
En stigning i variabiliteten i output betyder at usikkerheden paring sammenhaeligngen mellem at
goslashre en indsats og vinde praeligmien stiger og det maring der kompenseres for ved at spaeligdet
mellem praeligmierne paring de forskellige hierarkiske niveauer stiger Med andre ord kan en
faktor som stigende markedsusikkerhed vaeligre en selvstaeligndig aringrsag til stigende
toplederloslashnninger
Sammenfattende
I den internationale litteratur om toplederloslashnninger (for eksempel Murphy 1999 Frydman
amp Jenter 2010) skelnes ofte mellem to hovedtyper af forklaringer paring toplederes hoslashje loslashnninger
(hvoraf forklaringer paring stigninger i disse loslashnninger ogsaring er afledte) nemlig rdquorent extractionrdquo-
forklaringer og forklaringer der i stedet betoner konkurrencemarkeder for topledernes ydelser
Ifoslashlge den foslashrste type forklaring er det svag regulering og svage bestyrelserejere der ikke formaringr at
begraelignse topledernes evne til at tilegne sig en stor (og stigende) del af virksomhedens
vaeligrdiskabelse der er i centrum Med andre ord er det topledernes relative forhandlingsstyrke det
handler om I den anden forklaring er det topledernes knappe ledelsestalenter der er i centrum Den
store relative knaphed af disse talenter forklarer det hoslashje niveau paring toplederloslashnninger mens
internationalisering af arbejdsmarkederne for ledere samt det at toplederjobbet i endnu hoslashjere grad
er blevet et generalistjob forklarer toplederloslashnningernes markante stigninger indenfor de seneste
aringrtier
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 14
13
Der er gennemfoslashrt empiriske undersoslashgelser af begge typer forklaringer og fortalerne for
begge kan pege paring undersoslashgelser der stoslashtter dem (for diskussioner heraf se Gabaix og Landier
2008 Murphy 2009 Frydman og Jenter 2010 Frydman og Saks 2010)
Imidlertid er det et aringbent sposlashrgsmaringl i hvilket omfang der reelt er tale om et rdquohorse racerdquo
mellem de to forklaringer altsaring at der er tale om rivaliserende og hinanden gensidigt udelukkende
forklaringer Man kan nemlig pege paring at rdquorent extractionrdquo-forklaringer forudsaeligtter at toplederne
allerede er positionerede i toppen af virksomhedens hierarki saringledes at de kan udnytte deres
forhandlingsmagt Men den position maring de formodes at have opnaringet netop i kraft deres talent for at
varetage toplederjobbet Med andre ord er det naeligrliggende at se rdquorent extractionrdquo-forklaringer og
forklaringer der laeliggger vaeliggt paring konkurrence om knapt ledelsestalent som komplementaeligre men
hvor den sidstnaeligvnte forklaring er en forudsaeligtning for den foslashrste
Topledernes placering i toppen af virksomhedernes hierarkier giver dem saring ogsaring store
muligheder for at bruge virksomhedens ressourcer paring maringder der ikke er til gavn for virksomhedens
ejere (eller andre interessenter) Mange eksisterende institutioner (bestyrelser generalforsamling
muligheden for overtagelser den lovgivning der knytter sig hertil etc) er mekanismer der
reducerer dette principal-agent-problem En yderligere mekanisme som vi senere analyserer
empirisk er turneringsmekanismen
TOPLEDERLOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
I det foslashlgende undersoslashger vi den overordnede udvikling i gennemsnitsloslashnninger i aringrene fra
2003 til 2012 ved at opdele loslashnnede medarbejdere i to kategorier nemlig topledere og (ikke-
topledende) medarbejdere
Grundlaeligggende benyttes opdelingen til at adskille topledere med direkte ansvar for
virksomhedens overordnede strategiske positionering fra medarbejdere adskilt fra denne proces
Kategorien rdquotopledererdquo omfatter medarbejdere ansat paring virksomhedens oslashverste hierarkiske
niveauer Denne kategori indeholder direktoslashrer med overordnet ansvar for virksomhedens drift og
udvikling Imidlertid inddrager vi ogsaring ledende medarbejdere umiddelbart under topledelsen i
topleder-kategorien Det skyldes primaeligrt at Danmarks Statistik arbejder med en meget bred
kategorisering af ledergruppen i virksomheden men kan tildels forsvares ved at pege paring en raeligkke
eksempler paring overordentlig hoslashje loslashnninger og loslashnstigninger til denne type medarbejdere6
6 Et velkendt eksempel vedroslashrer de meget hoslashje loslashnninger i DONG til specialister og ledere umiddelbart under
topledelsen se for eksempel Berlingske Business 23 januar 2013
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 15
14
Figur 1 Gennemsnitsloslashnning for topledere og ikke-topledende medarbejdere
i 2012 tusinde dkk
Aringrraeligkken 2003-2012 betyder at data og analyse er relativt aktuelle i forhold til den aktuelle
debat Yderligere sikrer den begraelignsede aringrraeligkke at skaeligvhed som foslashlge af virksomheders naturlig
afgang reduceres uden at estimeringspraeligcisionen vaeligsentligt reduceres
Ved hjaeliglp af Danmarks Statistiks registerdata blev alle virksomheder med mindst fem
ansatte identificeret indenfor brancherne 1) Landbrug skovbrug og fiskeri 2) Industri raringstoffer
forsyning 3) Bygge og anlaeligg 4) Handel og transport mv 5) Information og kommunikation 6)
Finansiering og forsikring 7) Ejendomshandel og udlejning og 8) Erhvervsservice
Dannelsen af virksomhedsvariabler byggede paring oplysninger om de enkelte medarbejdere I
tilfaeliglde af manglende individ-observationer blev en graelignse paring 5 anvendt Det vil sige at
virksomheder hvor oplysninger paring flere end 5 af medarbejderne ikke var tilgaeligngelige udgik af
stikproslashven
For at danne et overordnet overblik over loslashnudviklingen i den relevante tidsperiode blev den
gennemsnitlige afloslashnning i 2012 inflationskorrigerede tusinde kroner estimeret Den er vist i figur
1
Den foslashrste
tendens som fremgaringr
af figur 1 er den
generelt stigende
afloslashnning af
topledere Den roslashde
graf viser saringledes en
svagt stigende tendens
over hele aringrraeligkken
med undtagelse af
aringret 2009 Skoslashnt
faldet i
toplederafloslashnning i
2009 er markant er
den hurtige tilbagevenden til niveauet foslashr krisen bemaeligrkelsesvaeligrdig Allerede i 2010 er
toplederloslashnningerne tilbage paring niveauet foslashr krisen Yderligere fortsaeligttes den stigende tendens der
karakteriserede udviklingen foslashr den finansielle krise
Sammenholdes den generelle loslashnudvikling for topledere med ikke-ledende medarbejdere
bemaeligrkes flere interessante forhold
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 16
15
Figur 2 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
For det foslashrste viser figuren ikke entydigt en stigning i medarbejdernes realloslashn
Gennemsnitsloslashnnen er stigende indtil 2008 falder i 2009 og udviser en ikke-entydig udvikling
efterfoslashlgende Dette understreger den anden markante forskel mellem topledere og medarbejdere
nemlig at nedgangen i gennemsnitloslashnninger som foslashlge af finanskrisen relativt set er mindre for
medarbejdere (-48) end topledere (-67) Den groslashnne linje som angiver forskellen i
gennemsnitloslashnninger
mellem topledere og
medarbejdere viser
tydeligt forskellen i
loslashnudviklingen
Forholdet er relativt
konstant igennem
aringrene 2003-2006
hvorefter forskellen
stiger indtil 2009 Den
stoslashrre nedgang i
topledernes
gennemsnitsloslashn i
2009 betyder at
loslashnforskellen markant
mindskes Dog bevirker forskellen i loslashnudviklingen efter krisen at loslashnforskellen er staeligrkt stigende
fra 2009 til 2012
Brancheforskelle i loslashnudviklingen
Den generelle loslashnudvikling viser altsaring tydelige tendenser til en stigende forskel mellem
topledere og medarbejdere foraringrsaget af stigendefaldende afloslashnning af toplederemedarbejdere
Betragtninger baseret paring gennemsnit for aggregerede loslashnmodtagergrupper kan dog daeligkke over
betydelige brancheforskelle Figur 2 illustrerer derfor udviklingen i topledernes afloslashnning fordelt paring
otte brancher
Til trods for en mindre variation mellem brancherne viser den mere disaggrerede figur 2
tendenser der er meget lig den aggregerede figur 1 Umiddelbart illustrerer figuren saringledes at den
generelle stigning i topledernes afloslashnning efter 2009 ogsaring er til stede i form af branchespecifikke
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 17
16
Figur 3a Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
Figur 3b Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring brancher i
2012 tusinde dkk
tendenser Maringske ikke
overraskende har
brancherne
rdquoinformation og
kommunikationrdquo og
rdquofinansiering og
forsikringrdquo de hoslashjeste
gennemsnitsloslashnninger
for topledere7
Selvom figur 1
og 2 tegner et tydeligt
billede af en
gennemsnitligt
stigende afloslashnning af
danske topledere
kraeligver et fuldstaeligndigt overblik hensyntagen til forskelligheder indenfor brancherne Figur 3a
praeligsenterer den gennemsnitlige variation (standardafvigelse) i toplederafloslashnning fordelt paring
brancher
Den mest
markante observation
i figur 3a er det
voldsomme spring i
afloslashnningen af
topledere beskaeligftiget
med ejendomshandel i
2006 samt 2011
Denne branche maring
imidlertid generelt
antages at indeholde
stor variation paring
grund af dens store
konjunkturfoslashlsomhed
7 I den forbindelse bemaeligrkes at den markant lavere afloslashnning i branchen rdquolandbrug skovbrug og fiskerirdquo maring formodes
at skyldes dennes saeligrlige struktur
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 18
17
Figur 4 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring brancher i 2012
tusinde dkk
og saeligrlige foslashlsomhed overfor den foslashrte oslashkonomiske politik For at skabe et mindre foslashlsomt billedet
af den gennemsnitlige spredning af lederes loslashn udelader figur 3b ejendomshandelsbranchen
Sammenholdes variationen i Figur 3b med gennemsnitsloslashnnen i Figur 2 fremstaringr
spredningen umiddelbart at vaeligre betydeligt over halvdelen af gennemsnitsloslashnnen Spredningen har
yderligere vaeligre generelt stigende for langt stoslashrstedelen af brancherne Som foslashlge maring det
konstateres at toplederloslashnninger er behaeligftet med vaeligsentlig varians Set i forhold til den generelle
stigning i toplederes loslashn sandsynliggoslashr Figur 3b at denne stigning delvist kan vaeligre drevet af en
kraftigere loslashnstigning for de bedst betalte topledere8
Figur 4 viser
gennemsnitsloslashnninger
for medarbejdere
(ikke-topledere)
fordelt paring brancher
Umiddelbart
illustrerer figuren
sammenlignelige
tendenser mellem den
generelle
loslashnudvikling for
medarbejdere og
udviklingen paring
brancheniveau Som
det gaeliglder for topledere er de hoslashjest betalende brancher rdquoInformation og kommunikationrdquo og
rdquoFinansiering og forsikringrdquo Den ikke-entydige udvikling i medarbejderafloslashnning efter 2009
illustreres i figur 4 af forskellen mellem brancher med stigendefaldende realloslashnninger
Loslashnudvikling indenfor landbrugsbranchen viser en meget markant stigning fra 2003 til 2008
Endvidere bemaeligrkes det at loslashnnen i landbrugsbranchen kun er svagt faldende efter krisen
Sammenholdes den kraftige stigning med loslashnudviklingen for topledere i landbrugsbranchen (Figur
3a) fremgaringr det tydeligt at loslashnforskellen mellem topledere og medarbejdere i perioden faldt
markant Figur 4 viser ogsaring at gennemsnitsloslashnnen indenfor handel var generelt faldende efter 2008
Til trods for at det kraftige fald umiddelbart efter 2008 er forventeligt er den konstant nedadgaringende
trend bemaeligrkelsesvaeligrdig Til trods for den varierende udvikling synes det indbyrdes forhold
8 Vores senere sammenligning af ldquosmaringrdquo ldquomellemstorerdquo og ldquostorerdquo virksomheder giver dog ikke grundlag for at
konkludere at der eksisterer en superstar-effekt i danske lederloslashnninger
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 19
18
Figur 6 Gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012 tusinde
dkk
Figur 5 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
brancher i 2012 tusinde dkk
mellem brancherne at
vaeligre relativt stabilt
over aringrraeligkken Figur
5 viser
branchespredning i
afloslashnning for
medarbejdere
Umiddelbart viser
figuren en langt
mindre grad af
loslashnspredning for
medarbejdere end for
topledere9 Generelt
er forskelligheden i
afloslashnningen relativt konstant over tidsperioden med undtagelse af en betydelig stigning inden for
rdquoFinansiering og forsikringrdquo En plausibel forklaring paring denne tendens haelignger sammen med
reduktionen af antallet af isaeligr kassemedarbejdere inden for den finansielle sektor Det store spring i
loslashnvariation inden for ejendomshandel i 2004 skyldes formentlig enkeltstaringende tilfaeliglde af
ejendomssalg med muligt provisionsvederlag
Loslashnudviklingen for
kvinder og maelignd
Den sidste del
af den deskriptive
analyse vedroslashrer
forskellen mellem
kvinder og maelignd Der
har vaeligret betydelig
debat omkring
stoslashrrelsen paring de
faktiske forskelle
hvad der forklarer
disse samt om disse
9 Med mulig undtagelse af medarbejdere i finansbranchen
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 20
19
Figur 7 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
forskelle ogsaring afspejles i afloslashnning af kvindelige og mandlige topledere (for en diskussion baseret
paring danske data se Smith Smith amp Verne 2011)
Selvom denne diskussion umiddelbart falder uden for dette notats fokus kan stabile
loslashnforskelle paringvirke effekten af toplederes afloslashnning For eksempel vil en gennemsnitligt lavere
afloslashnning af kvindelige medarbejdere skabe et stoslashrre spaelignd til saeligrligt mandlige topledere
Figur 6 viser gennemsnitsloslashnnen for kvindelig og mandlige topledere Figuren viser en
tydelig generel forskel mellem kvindelig og mandlige topledere Selvom figuren ikke indeholder
mulige underliggende forklarende faktorer som for eksempel kvindersmaelignds beskaeligftigelse i
forskellige branche er spaeligndet bemaeligrkelsesvaeligrdigt
En del af forklaringen er muligvis at der stadig er relativt faring kvinder helt i toppen (altsaring paring
CEO eller CFO-niveau) i dansk erhvervsliv Kvinderne faringr dermed ikke del i de allerhoslashjeste
loslashnninger inden for topledelserne Det bemaeligrkes yderligere at selvom forskellen faldt i 2009 og
2012 steg forskellen
generelt over aringrene
2006-2011
I denne
sammenhaeligng skal det
dog understreges at
grundet den generelt
lavere tilstedevaeligrelse af
kvinder i virksomheders
topledelse vil
afloslashnningen af
kvindelige topledere
typisk vaeligre mindre
stabil over for
aeligndringer paring individniveau Figur 7 viser variationen i toplederes gennemsnitsloslashn
Hvis der ses bort fra det markante spring i variationen i mandlige toplederes afloslashnning i
2004 viser figuren en klart generel stigende loslashnspredning for begge koslashn En stoslashrre varians kan ogsaring
indikere at forskellen mellem topledere og medarbejdere vil vaeligre praeligget af et stoslashrre spaelignd som
foslashlge af koslashnsfordelingen
En anden vaeligsentlig observation er aeligndringen i forholdet mellem gennemsnittet og
variationen i topledernes loslashn Indtil 2009 var variationen i mandlige toplederes loslashn omkring
halvdelen af gennemsnitsloslashnnen men blev i de efterfoslashlgende aringr omtrent fordoblet
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 21
20
Figur 8 Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i 2012
tusinde dkk
Figur 9 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring koslashn i
tusinde dkk
Dette betyder at der fra 2009 har vaeligret et langt stoslashrre spaelignd mellem de lavesthoslashjest betalte
mandlige topledere Selvom spredningen i kvindelige toplederes loslashn ogsaring i aringrraeligkken er stigende er
spaeligndet ikke vokset tilsvarende eftersom loslashnnen generelt ogsaring er steget Om end de
bagvedliggende faktorer
ikke er naeligrmere
undersoslashgt synes
udviklingen at stemme
overens med oslashget
markedssegmentering
baseret paring topledertalent
For
medarbejderne er
gennemsnitsloslashnnen
illustreret i figur 8
Forholdet mellem kvinder
og maelignd fremstaringr som
forholdsvis stabilt over
aringrraeligkken I aringrraeligkken 2009-2011 er der dog et minimalt negativt udsving hvilket indebaeligrer at
forskellen mellem maelignd og kvinder mindskes Denne aeligndring skyldes sandsynligvis at kvinders
loslashn stiger en smule i 2010 Umiddelbart udgoslashr forskellen omkring 20 Det skal dog understreges
at forskellen ikke
indregner forskelle paring
individniveau
Den sidste
deskriptive figur vedroslashrer
variationen af
gennemsnitlig loslashn fordel
paring koslashn (Figur 9) Begge
kurver er generelt
stigende over aringrraeligkken
Den lokale reduktion af
variationen i 2009 for
maelignd og 2010 for
kvinder er muligvis
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 22
21
foranlediget af afskedigelse af lavt afloslashnnede medarbejdere i forbindelse med den finansielle krise
Yderligere bemaeligrkes det at variansen i maelignds gennemsnitsloslashn flader ud efter 2010 modsat
kvinders fortsat stigende spredning som er observerbare i de sidste aringr i aringrraeligkken
Sammenholdt tegner figurerne et billede af at topledernes loslashnninger generelt er stigende
men med samtidigt stigende varians Sammenfattende ser vi foslashlgende moslashnstre i loslashnudviklingen for
danske topledere 1) En klar stigning over perioden 2) Stigende forskel mellem loslashnningerne for
topledere og almindelige medarbejdere 3) En markant diskontinuitet i forbindelse med
finanskrisen der dog rammer topledere og medarbejdere uens 4) Mandlige topledere faringr vaeligsentligt
hoslashjere loslashn end kvinder og 5) Variabiliteten i mandlige toplederes loslashn er aftaget mens den er steget
for kvinder
Det ovenstaringende afsnit identificerer flere interessante traeligk ved forskellen paring maelignds og
kvinders loslashnudvikling Da vi alene har forsoslashgt at belyse forskelle i den faktiske loslashnudvikling er de
bagvedliggende forklarende faktorer ikke identificerede Det er saringledes at enhver sammenligning
mellem aringr noslashdvendiggoslashr en antagelse om stabile bagvedliggende faktorer Afsnittet fremstaringr derfor
alene som en beskrivese af den faktiske loslashnudvikling
Hvad er aringrsagerne til loslashnudviklingen for topledere
De karakteristika for den loslashnudvikling for topledere i Danmark som vi har beskrevet
foroven minder kvalitativt om dem der gaeliglder for den internationale udvikling Man kan maringske
mene at dette er der intet overraskende i eftersom Danmark er en staeligrkt internationaliseret
oslashkonomi hvortil hoslashrer ikke blot internationaliserede produktmarkeder men ogsaring af saeligrlig relevans
for toplederloslashnningerne internationale finansielle markeder og markeder for toplederes ydelser
Imidlertid er det ikke tilladeligt at konkludere at det saring ogsaring faktisk er de samme kraeligfter
der er operative i en dansk sammenhaeligng idet man ikke paring forharingnd kan udelukke at der kunne vaeligre
andre aringrsager i en dansk sammenhaeligng
En konklusion der garingr paring at den danske empiri har de samme underliggende drivkraeligfter
som det gaeliglder for eksempel den amerikanske eller engelske empiri kraeligver en systematisk
replikation paring danske data af den lange raeligkke studier der er foretaget ikke mindst i en amerikansk
sammenhaeligng Det ligger uden for dette notats ambitioner Et grundlaeligggende problem er at
datakilderne ikke er tilstraeligkkeligt omfattende Vi har saringledes ikke systematisk detaljeret
information om sammensaeligtningen af danske toplederes afloslashnning10
Det skyldes blandt andet at
10
I forhold til detailgraden er navnlig to forhold udslagsgivende 1) virksomhedernes selvrapportering af topledere og
2) at loslashndata er baseret paring indberetninger til skat
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 23
22
Figur 10 Gennemsnitsloslashnning for den 95-percentil i 2012 tusinde
dkk
offentligt indsamlede data om toplederes afloslashnning er langt mindre vidtgaringende i Danmark end de
detaljerede indsamlingsmetoder som typisk anvendes til indsamling af data i for eksempel USA
Til gengaeligld har vi i Danmark adgang til yderst detaljerede individ-baserede datakilder
gennem Danmarks Statistik som i et vist omfang tillader at adressere problemet Det er ogsaring disse
datakilder vi har trukket paring i de foregaringende afsnit
Danmarks Statistiks registre giver indsigt i personers omtrentlige placering i
virksomhedernes hierarkier ligesom de giver indsigt i demografiske forhold som den enkelte
persons alder og koslashn samt erfaring paring arbejdsmarkedet civilstand indkomst og mange andre ting
Ydermere kan data om for eksempel virksomhedernes resultat findes i Danmarks Statistiks registre
I det foslashlgende benytter vi disse datakilder til at analysere en raeligkke af de sammenhaelignge som
den ovenstaringende gennemgang af den internationale litteratur om toplederes afloslashnning peger paring Det
drejer sig om virksomhedsstoslashrrelse som en forklaring samt superstar- og turneringseffekter der
begge ofte traeligkkes frem som vigtige aringrsager til toplederloslashnningernes niveau og stigning
TOP-LOslashNNINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 2003-2012
Topledere og medarbejdere
De ovenstaringende trends i forhold til toplederes og medarbejderes loslashnninger undlader et meget
vaeligsentlig element i forhold til den akademiske litteratur og saeligrligt den offentlige debat
Udviklingen i toploslashnningerne altsaring de allerbedst loslashnnede lederes loslashnninger Niveauet for de hoslashjeste
toplederloslashnninger har som naeligvnt vaeligret genstand for betydelig debat
Vi benytter nu den
samme kategorisering af
topledere og ikke-ledende
medarbejdere som i
ovenstaringende analyser men
fokuserer paring de individer
hvis afloslashnning udgoslashr den
oslashverste 5 af loslashnfordelingen
Denne kategorisering tillader
at individer kan indudtraeligde
af den relevante gruppe baringde
som foslashlge af aeligndringer i den
individuelle loslashn og som
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 24
23
Figur 11 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
topledere i 2012 tusinde dkk
konsekvens af oslashgetfaldende gennemsnitloslashnning i den oslashverste del af loslashndistributionen Figur 10
illustrerer den generelle udvikling for topledere og medarbejdere i 95-percentil
Foslashrst bemaeligrkes den markant stigende gennemsnitloslashn for de hoslashjest betalte topledere Fra
2003 til 2012 steg gennemsnitsloslashnnen for topledere i de oslashverste fem procent af loslashnfordelingen
saringledes med over 500000 kr eller i omegnen af 25 En tilsvarende stigning for de hoslashjest betalte
medarbejdere fremgaringr ikke af figuren Mere specifikt illustrerer figur 10 en tilnaeligrmelsesvis flad
loslashnudvikling for de 5 hoslashjest betalte medarbejdere Disse tendenser er sammenlignelige med den
generelle loslashnudvikling for alle topledere og medarbejdere i figur 1 Det bemaeligrkes dog at den
relative stigning for de 5 hoslashjest betalte topledere markant oversteg den generelle stigning blandt
topledere Koncentration af meget store loslashnstigninger taler for at den oslashgede loslashnspredning mellem
topledere (jf figur 3a) kan vaeligre foraringrsaget af de hoslashjest betalte toplederes loslashnudvikling
Sammenholdt med figur 1 bemaeligrkes det samtidig at afloslashnningen af de hoslashjest betalte
medarbejdere ligger paring niveau med den gennemsnitlige toplederloslashn i perioden svarende til cirka det
dobbelte af gennemsnitsloslashnnen for medarbejdere generelt Paring den anden side var
gennemsnitsloslashnningen for de hoslashjest betalte topledere omkring tre gange hoslashjere end den
gennemsnitlige toplederloslashn Loslashnudsvingene for de hoslashjest betalte topledere og medarbejdere er
sammenlignelige med de generelle udsving Til trods for det markant stoslashrre fald i
gennemsnitsloslashnnen til de hoslashjest betalte topledere steg loslashnforskellen mellem de hoslashjest betalte
topledere og medarbejdere generelt i perioden
I lighed med analysen af den generelle loslashnudvikling belyser figur 11 udviklingen i
toploslashnninger fordelt
paring brancher Det
bemaeligrkes foslashrst at
loslashnudviklingen for de
hoslashjest betalte
topledere generelt var
ledsaget af markant
stoslashrre volatilitet end
den gennemsnitlige
loslashnudvikling i
brancherne Saeligrligt
branchen for
ejendomshandel er i
denne sammenhaeligng
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 25
24
Figur 12 Branche fordelt gennemsnitsloslashnning for de hoslashjest betalte
medarbejdere i 2012 tusinde dkk
bemaeligrkelsesvaeligrdig Selvom gennemsnitsloslashnnen for topledere i ejendomsbranchen ogsaring baeligrer praeligg
af markante udsving (Figur 2) er fordoblingen i gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil
topledere ioslashjenfaldende Ogsaring udviklingen i den finansielle branche er bemaeligrkelsesvaeligrdig Modsat
figur 2 er loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte topledere i denne branche kendetegnet ved markante
trinvis aeligndringer Endvidere faldt gennemsnitsloslashnnen for den oslashverste 95-percentil i denne branche
markant fra aringr 2010 og laring i 2012 paring niveau med 2008 Endelig bemaeligrkes den markante stigning i
gennemsnitsloslashnnen for de hoslashjest afloslashnnede topledere i landbruget fra 2009
Til sammenligning med den branchevise loslashnudvikling for de hoslashjest betalte topledere viser
figur 12 udviklingen for den gruppe af medarbejdere Den branchevise udvikling for de hoslashjest
betalte 5 procent medarbejdere indeholder generelt de samme tendenser som gaeliglder for
udviklingen for topledere Med enkelte undtagelser er det indbyrdes loslashnforhold mellem brancherne
konstant og sammenligneligt med topledernes over perioden Den finansielle branche har som
ogsaring vist i figur 11 gennemsnitligt langt hoslashjere loslashnninger end andre brancher
Figur 12 viser ogsaring flere interessante afvigelser fra udviklingen for hoslashjtloslashnnede topledere
For det foslashrste bemaeligrkes det at hoslashjtloslashnnede medarbejdere i den finansielle branche ikke oplevede
betydelige fald over
perioden I den
sammenhaeligng er den
marginalt faldende
gennemsnitsloslashn i
perioden fra 2006 til 2009
saeligrligt interessant Den
gennemsnitlige
medarbejderloslashn i den
finansielle branche var
kendetegnet ved et lokalt
fald i fra 2006 til 2007
og derefter svagt stigende
frem til 2011
Sammenholdt antyder
forskellen i loslashnudviklingen for den oslashverste del af loslashnfordelingen at toploslashnnede medarbejdere blev
kraftigere paringvirkede af den negative udvikling i oslashkonomien som foslashlge af den finansielle krise Den
faldende gennemsnitsloslashn for de hoslashjest loslashnnede finansielle medarbejdere modvirkes af et markant
spring i 2010
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 26
25
Figur 13 Gennemsnitsloslashnning for de 5 og 1 hoslashjest betalte topledere i
2012 millioner dkk
Branchen for ejendomshandel er kendetegnet ved et markant fald i gennemsnitloslashn for de
hoslashjst betalte medarbejdere fra 2007 til 2008 Faldet indtraeligder saringledes et aringr foslashr faldet for de hoslashjest
betalte topledere i branchen som har en relativt flad udvikling indtil faldet indtraeligder i 2008 Den
forsinkede paringvirkning fra den finansielle krise kan muligvis skyldes at hoslashjtbetalte medarbejderes
loslashn haelignger meget direkte sammen med det konkrete salg hvorimod toplederes loslashn sandsynligvis er
sammenhaeligngende med virksomheden resultat generelt
Endelig bemaeligrker vi at loslashnudviklingen for de hoslashjest betalte medarbejdere i
landbrugsbranchen ikke baeligrer praeligg af den samme stigende tendens som gaeliglder for toplederne
Denne forskel belyses dog ikke her yderligere som foslashlge af branchens unikke karakteristika
Figur 10 og 11 illustrerer en betydelig forskel mellem den gennemsnitlige afloslashnning af
topledere og de 5 bedst betalte topledere I den sammenhaeligng er det interessant om en lignende
markant forskel goslashr sig gaeligldende for de allerbedst afloslashnnede topledere Figur 13 illustrerer
afloslashnningen af den hoslashjest afloslashnnede ene procent i forhold til topledere i den oslashverste 5 af
loslashndistributionen Figuren
viser tydeligt at springet
fra top 5 til top 1 er
endog ganske stort Den
bedst afloslashnnede ene
procent tjener cirka 15
million kroner mere end
topledere i top 5
Sammenholdt med figur
10 er dette spring dog
relativt mindre end
spaeligndet mellem
toplederes
gennemsnitsloslashn og de
bedst betalte 5 procent Figuren viser yderligere at forskellen mellem hoslashjt betalte (top 5) og de
absolut bedst betalte (top 1) topledere er steget i den viste aringrraeligkke I den sammenhaeligng er den
store stigning mellem 2009 og 2010 saeligrligt interessant Omend de oslashverste fem procent ogsaring steg
kraftigt i perioden vidner figur 13 om at en betydelig del af denne stigning var oppebaringret af de
absolut bedst afloslashnnede topledere Generelt er tendensen mellem de oslashverste 5 procent og den ene
procent sammenlignelige dog for saring vidt at den positive aeligndring er vaeligsentligt kraftigere for den
oslashverste ene procent
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 27
26
Figur 14 Ansaeligttelse af topledere
Udskiftning af topledere
Figur 14 viser andelen af virksomhedernes topledelse som blev ansat i loslashbet af et givent aringr
Ansaeligttelse af nye topledere har vaeligsentlig betydning for de eksisterende topledere men ogsaring for
ansatte paring lavere hierarkiske niveauer Ansaeligttelse af topledere kan vaeligre foraringrsaget af afskedigelse
af nuvaeligrende topledere
Da det ikke er muligt i vores data at identificere grunden til at en topleder forlader
virksomheden11
fokuserer figur 14 paring sammenhaeligngen mellem nyansaeligttelse og antallet af topledere
til ikke-ledende medarbejdere
I lighed med international forskning illustrerer figuren at topledernes gennemsnitlige
rdquoudskiftningrdquo i
virksomhederne er
steget Fra 2004 til 2007
steg indtaget af
topledere betydeligt
mens antallet af
topledere per
medarbejder var relativt
konstant i perioden
Som foslashlge af det
konstante forhold
mellem antallet af
topledere og
medarbejdere kan det
konkluderes at
udskiftning af topledere generelt var stigende i perioden Fra 2007 til 2008 faldt andelen af
nyansaeligttelse samtidig med at andelen af topledere til medarbejdere forsat steg
Den specielle situation paring markederne i disse aringr besvaeligrliggoslashr udredning af en direkte
sammenhaeligng Dog tyder grafen paring at faldet skyldes en reduktion af nyansaeligttelse Den
efterfoslashlgende aringrraeligkke fra 2009 til 2012 indicerer betydelig volatilitet mellem aringrene Det bemaeligrkes
dog at niveauet forsat ligger vaeligsentlig over starten af den undersoslashgte periode Den generelt hoslashjere
udskiftning af topledere haelignger formentlig dels sammen med at toplederne har faringet flere
11
Det er muligt at identificere individer der tilgaringrforlader en virksomhed men grunden til aeligndringer fremgaringr ikke at
det tilgaeligngelige data Som foslashlge af at grafen illustrerer nyansaeligttelser benyttes virksomhedsniveau data Specifikt
benytttes virksomhederne indeholdt i den oslashkonometriske analyse til at estimere de gennemsnitlige tendenser (se
appendix for yderligere specifikation af virksomhedsdata)
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 28
27
Figur 15a Gennemsnitsloslashnning for topledere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
muligheder uden for den virksomhed de aktuelt er ansat i som resultat af internationaliseringen af
de arbejdsmarkeder hvorparing de agerer som udbydere og dels afspejler det muligvis at ledelse er
blevet endnu mere generalistisk i sin karakter Endelig kan stigningen i nyansaeligttelser i toppen af
virksomhederne i sig selv antyde at afskedigelser er blevet mere almindelige
ER DER rdquoSUPERSTAR-EFFEKTERrdquo I DANSK ERHVERVSLIV
Loslashnudviklingen i forhold til virksomhedsstoslashrrelse
Det er forventeligt at loslashn foslashlger virksomhedsstoslashrrelse12
da velfungerende markeder for
lederydelser vil matche
talent med
virksomhedsstoslashrrelse
specielt vil de staeligrkeste
talenter blive matchet med
de stoslashrste virksomheder
Denne sammenhaeligng synes
umiddelbart at underbygges
af figur 15a som illustrerer
toplederafloslashnning i forhold
til standard-klassificeringen
af virksomhedsstoslashrrelse
Figuren viser som
forventeligt at den
gennemsnitlige toplederloslashn er stigende med virksomhedsstoslashrrelse Figuren viser dog samtidig at
der ikke er tale om en lineaeligr sammenhaeligng
Det bemaeligrkes ogsaring at loslashnhoppet fra en lille til en mellemstor virksomhed er langt stoslashrre end
hoppet fra mellemstore til store virksomheder Faktisk er forskellen mellem mellemstore og store
virksomheder ikke naeligvnevaeligrdig Med andre ord vil topledere gennemsnitligt vaeligre hoslashjere loslashnnet
som en positiv funktion af virksomhedens stoslashrrelse men denne effekt er aftagende naringr antallet af
ansatte overstiger 50 Der er dermed en indikation paring en rdquoomvendt superstar rdquo-effekt i dansk
erhvervsliv I hvert fald for saring vidt som at den positive association mellem virksomhedsstoslashrrelse og
toplederafloslashnning afsvaeligkkes ved oslashget antal ansatte
12
Vi benytter virksomhedsstoslashttelse maringlt paring antal ansatte da dette er den mest almindelige maringde at opgoslashre
virksomhedens stoslashrrelse paring Benyttelsen af CVR nr til identifikation af virksomhederne sikrer at topledere udgoslashr den
faktiske oslashverste ledelse af ansatte i Danmark Bemaeligrk dog at virksomhedens reelle stoslashrrelse kan vaeligre stoslashrre som foslashlge
af dens juridiske form (eg koncernstruktur udenlandske datterselskaber)
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 29
28
Figur 15b Gennemsnitsloslashnning for medarbejdere (i 2012 tusinde dkk)
fordelt paring virksomhedsstoslashrrelse maringlt ud fra antal ansatte
Loslashnudviklingen er for virksomheder med mere end 10 medarbejdere relativt konstant over
perioden med en markant nedgang i 2009 Omvendt er udviklingen i toplederloslashnningerne i forhold
til mikrovirksomheder (mindre end 10 medarbejdere) steget voldsomt fra 2007 indtil 2010 Selvom
aringrsagen til stigningen ikke umiddelbart fremgaringr af data er denne stigning interessant saeligrligt i lyset
af den stigende fokus paring ivaeligrksaeligtteri
Figur 15b viser
sammenhaeligngen mellem
virksomhedsstoslashrrelse og den
gennemsnitlige loslashnudvikling
for medarbejdere Overordnet
set illustrerer figuren en
lignende sammenhaeligng
mellem virksomhedsstoslashrrelse
og loslashn som gaeliglder for
toplederne specielt den
manglende forskel mellem
medium og store
virksomheder Til forskel for
toplederne synes den finansielle krise at have ramt medarbejderne i de smaring virksomheder saeligrligt
haringrdt specielt set i forhold til toplederne i samme stoslashrrelse virksomheder Gennemsnitsloslashnnen
falder drastisk i smaring virksomheder i 2009 og vender ikke tilbage til foslashr-krise-niveauet i den
efterfoslashlgende aringrraeligkke Modsat faldt gennemsnitsloslashnnen for topledere fra 2008 til 2009 men var
allerede tilbage paring niveau aringret efter (2010) I sammenhaeligng med figur 8 er det kun den stigende
loslashnudvikling for mikrovirksomheder der bremser den faldende gennemsnitsloslashn Den staeligrkt
faldendestigende loslashn for medarbejder i smaringmikro-virksomheder medfoslashrer at loslashnforskellen
praktisk talt udviskes af krisen
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 30
29
Figur 16 Variation i gennemsnitsloslashnning for topledere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Figur 17 Variation i gennemsnitsloslashnning for medarbejdere fordelt paring
virksomhedsstoslashrrelse i tusinde dkk
Spredningen i toplederloslashn er bemaeligrkelsesvaeligrdigt ens paring tvaeligrs af virksomhedsstoslashrrelse
(Figur 16) Ses der bort fra
det enkeltstaringende spring for
store virksomheder i 2004
vokser den gennemsnitlige
loslashnvariation stabilt indtil
2009 I de efterfoslashlgende aringr
stiger spredningen mellem
toplederloslashnninger markant
Isaeligr afloslashnningen af mikro-
virksomhedsledere er
praeligget af enten en hoslashj loslashn
eller praktisk talt ingen
afloslashnning Den samme
tendens goslashr sig gaeligldende
for variationen i
medarbejderloslashnnen for
mikro-virksomheder Det
bemaeligrkes dog at givet den
stoslashrre risiko for ophoslashr af
smaring virksomheder er
fortolkningen af
loslashnvariationen for mikro-
virksomheder begraelignset
Generelt viser figur 17 et
sammenligneligt billede af
udviklingen i loslashnspredning
Ses der bort fra
enkeltstaringende spring er
variationen i gennemsnitsloslashnnen stabilt voksende over aringrraeligkken
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 31
30
ER DER TURNERINGSEFFEKTER I TOPLEDERLOslashNNINGERNE
Stikproslashven
For statistisk at undersoslashge sammenhaeligngen mellem toplederes loslashn og virksomhedens resultat
benyttes i det foslashlgende en ubalanceret stikproslashve af danske virksomheder Specifikt indgaringr alle
virksomheder der har mere end fem ansatte og som er aktive i de ovennaeligvnte brancher hvilket
svarer til cirka 11000 virksomheder i 2003 Den ubalancerede stikproslashve indebaeligrer dog at vores
datagrundlag ikke er stabilt i forhold til de virksomheder der optraeligder i stikproslashven hvert aringr
Virksomheder kan saringledes forlade stikproslashven ved for eksempel at afskedige medarbejdere og
derved falde under graelignsen paring 5 ansatte Virksomheder kan ogsaring forlade stikproslashven ved at lukke
eller som foslashlge af manglende indtjening
Udtraeligden af stikproslashven som foslashlge af et daringrligt oslashkonomisk resultat er en af hovedaringrsagerne
til vores valg af datagrundlag Sammenhaeligngen mellem toplederes afloslashnning og virksomhedernes
resultat kan forstyrres af udtraeligden af stikproslashve som foslashlge af at virksomhederne ikke har succes og
lukker For at reducere denne potentielle indflydelse kombineres det ubalancerede datagrundlag
med lempelige krav til antallet af aringr-observationer i modellerne Specifikt inddrages alle
observationer (dog estimeres associationer alene paring virksomheder med mere end to observationer)
Vores datagrundlag vaeliggter dermed inddragelse af saring mange virksomheder som muligt til trods for
risikoen for mindre praeligcise estimater Det maring dog fremhaeligves at den begraelignsede aringrraeligkke den lave
nedre graelignse af antallet af ansatte samt det ubalancerede datagrundlag med stor sandsynlighed
hindrer stoslashrre forvraeligngninger af modellerne Som et yderligere vaeligrn mod bias inddrages
kontrolmodeller som forsoslashger at eliminere forskelligheder mellem virksomhederne i stikproslashven
Statistisk metode
Den statistiske efterproslashvning af en sammenhaeligng mellem toplederes loslashn og virksomhedens
resultat er bygget op omkring virksomhedernes omsaeligtning Omsaeligtning maringler relativt noslashjagtigt
virksomhedens produktion Grundlaeligggende modellerer vi virksomhedens omsaeligtning som en lineaeligr
funktion af toplederes afloslashnning korrigeret for stabile aringrs- industri- og virksomhedseffekter Alle
modeller er korrigerede for korrelerede fejlled paring virksomhedsniveau For at lette fortolkning og
sikre stoslashrst mulig overensstemmelse mellem modelspecifikation og datagrundlaget er omsaeligtningen
logaritmisk transformeret Transformationen medfoslashrer at sammenhaelignge mellem
toplederafloslashnningen og omsaeligtning kan fortolkes som procentvis aeligndring
For at sikre en tidsmaeligssigt fremadrettet sammenhaeligng mellem omsaeligtning og afloslashnning af
topledere benyttes omsaeligtningen i aringret efter de observerede uafhaeligngige variabler (altsaring topleder-
afloslashnning samt kontrolvariabler) I Appendix I redegoslashres detaljeret for stikproslashvekarakteristika
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 32
31
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 1 Model 2
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 006
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og virksomhedsomsaeligtning det
efterfoslashlgende aringr med kontrolvariabler
Omsaeligtning t+1 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
(feks korrelationstabel) variabelbeskrivelse modelspecifikationer og forhold omkring
estimationsproblemer (feks endogenitet)
Grundmodel
Vores grundmodel estimerer sammenhaeligngen mellem den gennemsnitlige toplederafloslashnning
og virksomhedens omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr
I grundmodellen kontrolleres der alene for den gennemsnitlige afloslashnning af ikke-topledende
medarbejdere samt stabile virksomheds- og aringrseffekter
Model 1 viser en statistisk staeligrkt signifikant sammenhaeligng mellem afloslashnningen af topledere
og oslashget omsaeligtning det efterfoslashlgende aringr Koefficientstoslashrrelsen indicerer at en fordobling af den
gennemsnitlige toplederafloslashnning er forbundet med
en stigning i den efterfoslashlgende omsaeligtning paring omkring
fire procent Model 1 indicerer saringledes at der
eksisterer en systematisk sammenhaeligng mellem
afloslashnningen af topledere og virksomhedens resultat
Yderligere angiver koefficientstoslashrrelsen at denne
sammenhaeligng er betydningsfuld fra et praktisk
perspektiv
Selvom model 1 indicerer en umiddelbar
sammenhaeligng udelader den potentiel indirekte
indflydelse fra hoslashj toplederafloslashnning paring de ikke-ledende medarbejderes indsats (jf
turneringsmodellen) Model 2 inkluderer derfor interaktionen mellem den gennemsnitlige topleders
loslashn og gennemsnitsloslashnnen for virksomhedernes medarbejdere Model 2 indicerer at der eksisterer
en sammenhaeligng mellem afloslashnningen paring toplederniveau og i virksomheden generelt i forhold til
virksomhedens omsaeligtning
Begge sammenhaelignge er dog estimeret uden
inddragelse af en raeligkke faktorer som kan paringvirke
baringde virksomhedens loslashnsaeligtning og dens omsaeligtning
Udeladelsen af disse faktorer er problematisk idet
toplederes og medarbejderes individuelle
karakteristika haelignger sammen med baringde afloslashnning og
virksomhedens resultat (Murphy 1999 Eriksson
2000)
Derfor estimerer model 3 og 4 den samme
direkte og indirekte indflydelse men inddrager
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 33
32
Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn
og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
DV Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
toplederes og medarbejderes alder uddannelse og ansaeligttelseslaeligngde Ud over individuelle
karakteristika inkluderer modellerne ogsaring kontrolvariabler for virksomhedsstoslashrrelse andelen af
kvindelige toplederemedarbejdere samt andelen af nyansatte paring topledelsesniveau og i
virksomhederne generelt
Selvom disse kontrolvariabler ikke kan siges udtoslashmmende at forhindre at de estimerede
sammenhaelignge paringvirkes af ikke-inddragede faktorer udgoslashr de i sammenhaeligng med kontrollen for
stabile aringrs- og virksomhedseffekter et betydeligt staeligrkere grundlag end model 1 og 2
Model 3 illustrerer tydeligt noslashdvendigheden af at inddrage kontrolvariabler til trods for de stabile
aringrs- og virksomhedseffekter Model 3 viser en meget betydelig sammenhaeligng mellem
medarbejdernes gennemsnitlige loslashn og virksomhedens omsaeligtning
Baseret paring det specifikke datagrundlag vil en fordobling af medarbejdernes gennemsnitsloslashn
vaeligre associeret med en stigning i det efterfoslashlgende aringrs omsaeligtning paring 25 Til trods for denne
meget store indflydelse forbliver sammenhaeligngen mellem topleders gennemsnitsloslashn og
virksomhedens resultat statistisk signifikant
Model 4 understoslashtter eksistensen af en indirekte association mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn i forhold til virksomhedens omsaeligtning Den positive og staeligrkt signifikante
interaktion mellem afloslashnningen paring de to niveauer antyder at en vaeligsentlig del af indflydelsen fra
toplederes loslashn stammer fra en sammenhaeligng mellem hierarkiske niveauer Med andre ord En
oslashgning af den gennemsnitlige afloslashnning af toplederne er direkte positivt associeret med en oslashgning af
virksomhedens omsaeligtning - men samtidig forstaeligrker oslashget toplederloslashn den positive indflydelse af at
haeligve medarbejdernes gennemsnitsloslashn Den positive indflydelse af oslashget medarbejderloslashn reduceres
hvis loslashnforskellen til topledere reduceres som foslashlge at stigningen Med andre ord antyder modellen
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter baseret paring forholdet mellem topleder- og medarbejderloslashn
Model 5 er motiveret af det store spaelignd (Figur 10 og 13) mellem den gennemsnitlige
afloslashnning af topledere i de oslashverste fem og den ene
procent af loslashndistributionen Modellen indeholder
samme specifikation som grundmodellen men
tillader en ikke-lineaeligr association mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det
efterfoslashlgende aringr Den signifikante og positive
koefficient for kvadreret toplederloslashn indicerer at
den positive association er stigende i toplederloslashn
Med andre ord Jo hoslashjere toplederafloslashnningen er jo
stoslashrre er den positive sammenhaeligng mellem stigende afloslashnning og omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr For
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 34
33
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og antal ansatte det efterfoslashlgende aringr
Ansatte t+1 Model 6
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 069
Figur 18 Ikke-linaeligr association mellem topleder loslashn og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (90 konfidensintervaller)
at lette fortolkningen af den
ikke-lineaeligre sammenhaeligng
plotter figur 18 den
gennemsnitlige marginale
effekt af oslashget afloslashnning ved
forskellige percentiler af
gennemsnitloslashnnen for
topledere Figuren viser at
en stigning i topleder-
afloslashnningen er associeret
med en cirka 4 stigning i
omsaeligtningen for den ene
procent bedst betalte
topledere Til sammenligning er denne association omkring 3 for den halvtredsindstyvende
percentil Figur 18 viser ligeledes at virksomhedens omsaeligtning er positivt sammenhaeligngende med
oslashget toplederafloslashnning over hele distributionen af loslashnninger
Alternative resultatmaringl
Selvom ovenstaringende modeller indicerer en interessant sammenhaeligng er en naturlig
udvikling at undersoslashge om denne sammenhaeligng ogsaring eksisterer for andre dimensioner af
virksomheden resultat
Model 6 benytter den samme
modelspecifikation som model 4 men som afhaeligngig
variabel benyttes nu antallet af ansatte aringret efter i
stedet for omsaeligtning Omsaeligtningen i det givne aringr
inkluderes som en kontrolvariabel for at sikre at
modellen direkte estimerer sammenhaeligngen mellem
gennemsnitsloslashn for topledere og virksomhedens
stoslashrrelse i de efterfoslashlgende aringr
I lighed med ovenstaringende modeller peger model 6 paring en positiv og signifikant sammenhaeligng
mellem hoslashjere afloslashnning af topledere og virksomhedens vaeligkst Specifikt vil en fordobling af den
gennemsnitlige toplederloslashn vaeligre associeret med en gennemsnitlig foroslashgelse af virksomhedens antal
ansatte paring cirka 2 sammenlignet med virksomheder uden oslashget afloslashnning Denne sammenhaeligng
kan vaeligre udtryk for at virksomhedsejere ikke er i stand til at udoslashve tilstraeligkkelig kontrol og
topledere derfor kan agere ud fra snaeligver egeninteresse Dog modsvares denne fortolkning til dels af
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 35
34
Sammenhaeligng mellem topleder afloslashnning
og vaeligrdi af aktiver det efterfoslashlgende aringr
Aktiver t+1 Model 7
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger og virksomhedens omsaeligtning og derved et
oslashget behov for medarbejdere
I modsaeligtning hertil indicerer model 6 at
hoslashjere gennemsnitlig afloslashnning af medarbejdere har
en negativ sammenhaeligng med virksomhedens vaeligkst
Den negative indvirkning er sandsynligvis drevet af
den negative sammenhaeligng mellem en stigning i
medarbejdernes loslashn og noslashdvendigheden af at oslashge
arbejdsstyrken Hvis medarbejdernes arbejdsindsats
oslashges som foslashlge af en loslashnstigning vil omsaeligtningen
kunne oslashges uden at den behoslashver at tilfoslashre yderligere arbejdskraft Denne forklaring synes saeligrlig
sandsynlig eftersom modellen tager hoslashjde for aeligndringer i medarbejdernes uddannelse og alder
hvilket begraelignser forklaringer baseret paring opkvalificering af arbejdsstyrke og naturlig afgang
Model 7 analyserer et andet aspekt af virksomhedens vaeligrdiskabelse Specifikt anvendes
vaeligrdien af virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel og antallet af ansatte og
virksomhedens omsaeligtning indgaringr som kontrolvariabler
Baringde topleder- og medarbejderloslashn er positivt og signifikant sammenhaeligngende med
foroslashgelse af virksomhedens vaeligrdi i efterfoslashlgende aringr Med andre ord Virksomheder med hoslashjere
afloslashnnede topledere er gennemsnitlig mere vaeligrdifulde i efterfoslashlgende aringr end virksomheder med
stabile eller faldende loslashnninger En lignende om end kraftigere sammenhaeligng eksisterer for
afloslashnning af medarbejdere
Toplederafloslashnning og virksomhedsresultat
De ovenstaringende modeller belyser flere positive sammenhaelignge mellem toplederloslashn og
virksomhedens resultat For det foslashrste peger model 1 til model 4 paring en direkte sammenhaeligng mellem
hoslashjere loslashnnede topledere og efterfoslashlgende stigende omsaeligtning Samtidig med denne positive
indflydelse er toplederloslashnnen ogsaring relateret til den eventuelle effekt af oslashget afloslashnning af
medarbejderne I denne sammenhaeligng boslashr det bemaeligrkes at eventuelle forskelle i toplederloslashn ikke
foslashlger nyansaeligttelse da eventuelle tiltraeligdelser holdes konstant baringde for topledere og medarbejdere
Ud over den positive sammenhaeligng med omsaeligtning er hoslashjere toplederloslashn ogsaring forbundet med
stoslashrre virksomhedsvaeligkst Gennemsnitligt vokser virksomheder mere jo hoslashjere den gennemsnitlige
topleder loslashn er (Model 5) Slutteligt finder vi ogsaring at hoslashjere toplederloslashnninger er forbundet med
mere vaeligrdifulde virksomheder (Model 6) Dette er i overensstemmelse med lignende internationale
(typisk amerikanske) undersoslashgelser (feks Murphy 1999)
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 36
35
Sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning
og produktivitet i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 8a Model 8b
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 072
Toplederafloslashnning og medarbejderproduktivitet
Den generelle positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og virksomhedens resultat og
vaeligrdi og saeligrligt den indirekte indflydelse paring medarbejderne noslashdvendiggoslashr mere dybtgaringende
analyse af den skitserede teoretiske mekanisme For det foslashrste forekommer model 4 at understoslashtte
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter Jaeligvnfoslashr denne boslashr en foroslashgelse af afloslashnning af topledere der
betyder at loslashnforskelle i virksomheden oslashges lede til en foroslashgelse af medarbejdernes indsats
En stigning i omsaeligtningen (der er associeret med toplederes loslashnstigning) maringler dog ikke
direkte produktivitetseffekter Omsaeligtningen vil naturligvis stige hvis hoslashjere toplederloslashnninger
samtidig er ledsaget af en foroslashgelse af virksomhedens input Det vil sige at analyse af
sammenhaelignge mellem toplederafloslashnning og produktivitetsaeligndringer kraeligver at virksomhedens
inputside holdes konstant I nedenstaringende modeller inddrages virksomhedens anlaeliggsaktiver derfor
som kontrolvariabel
Model 8a og 8b benytter vaeligrdien af virksomhedens
anlaeliggsaktiver i det samme aringr som topleder-
afloslashnningen det vil sige aringret foslashr virksomhedens
omsaeligtning observeres Model 8a indicerer at den
direkte indflydelse af toplederafloslashnning fortsat er
statistisk signifikant I forhold til medarbejdernes
gennemsnitsloslashn paringvirker inddragelsen af
virksomhedens anlaeliggsaktiver ikke dennes staeligrke
positive effekt Med andre ord er en fordobling af medarbejdernes afloslashnning associeret med en
gennemsnitlig foroslashgelse af omsaeligtningen paring cirka 26
Til trods for ligheden mellem model 4 og model 8a betyder inddragelse af anlaeliggsaktiver i
modellen at fortolkningen af resultaterne aeligndres Eftersom indflydelsen fra virksomhedens
anlaeliggsaktiver og antallet af ansatte holdes konstant kan virksomhedens omsaeligtning ikke vaeligre
drevet af flere til raringdighed staringende ressourcer (anlaeliggsaktiver og ansatte) Det indebaeligrer at den
positive koefficient for toplederloslashn oslashjensynligt udtrykker en stigning i arbejdsindsatsen fra
virksomheden ansatte ogeller en bedre ledelsesindsats
Det er i denne sammenhaeligng interessant at toplederafloslashnningen vedbliver med at vaeligre positiv
og statistisk signifikant i model 8a Ved at holde medarbejderloslashn konstant udtrykker denne
sammenhaeligng at en stigning i den gennemsnitlige toplederafloslashnning er associeret med en
gennemsnitlig stigning i virksomhedens ansattes produktivitet
I den forbindelse indicerer den positive interaktion mellem topleder- og medarbejderloslashn i
model 8b at toplederloslashnninger udgoslashr en turneringspraeligmie for medarbejdernes indsats I model 8a
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 37
36
Toplederafloslashnning og totalkapital-
forrentning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 9 Model 10
Gns Toplederloslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarbloslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Toplederloslashn x
gns medarb loslashn
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 073
ses det at en stigning i den gennemsnitlige medarbejderloslashn er associeret med en stigning i
produktivitet
Sammenholdt med interaktionseffekten i model 8b er det naeligrliggende at konkludere at den
samme stigning i medarbejderloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i produktivitet jo laeligngere
medarbejderloslashnningerne er fra den gennemsnitlige toplederloslashn Det vil sige at jo mere den
gennemsnitlige toplederafloslashnning stiger des stoslashrre er den positive indflydelse paring produktivitet fra
en stigning i medarbejdernes gennemsnitsloslashn
Den direkte og indirekte positive sammenhaeligng mellem toplederafloslashnning og produktivitet
styrker formodningen om tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter i forbindelse med toplederafloslashnning
i datasaeligttet Da loslashnstigninger paring begge niveauer har direkte positive associationer maring den
kombinerede effekt skyldes indflydelser der garingr paring tvaeligrs af niveauer I de efterfoslashlgende modeller
undersoslashges turneringseffekter yderligere ved at inddrage andre faktorer som paringvirker
incitamentseffekten ved oslashget toplederloslashn
Robusthedsanalyse og udvidelser
Den foslashrste aeligndring i forhold til model 8a og 8b er at virksomhedernes anlaeliggsaktiver holdes
konstant i samme aringr som omsaeligtningen Ved at benytte vaeligrdien af anlaeliggsaktiver i samme aringr som
omsaeligtningen estimerer modellen reelt den gennemsnitlige totalkapitalforrentning hvilket giver en
indikation af hvilken indflydelse toplederloslashnninger har paring virksomhedens evne til at generere
omsaeligtning relativt til sin kapitalintensivitet
Model 9 udviser lignende resultater i forhold
til model 8a omend den positive indflydelse fra
stigende medarbejderloslashn er mindre Umiddelbart
synes denne reduktion af den positive sammenhaeligng
forudsigelig som foslashlge af aeligndringen af modellen
Eftersom modellen estimerer
totalkapitalforrentning er det naturligt at
medarbejderindsats spiller en mindre rolle i forhold
til den direkte indflydelse paring omsaeligtning (Model 8a) Model 10 stoslashtter stadig eksistensen af den
direkte og indirekte positive indflydelse af toplederloslashn selvom denne effekt ogsaring mindskes en
smule jaeligvnfoslashr modelaeligndringen Den positive sammenhaeligng mellem toplederloslashnninger
medarbejderloslashnninger og virksomhedens totalkapitalforrentning antyder at de tidligere indicerede
turneringseffekter er robuste i forhold til en mere snaeligver definition af virksomhedens resultater
Ved at holde virksomhedsaktiver konstant i samme aringr som omsaeligtningen kan aeligndringer i
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 38
37
Toplederafloslashnning og virksomheds
resultat i efterfoslashlgende aringr
Resultat t+1 Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
011
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 040
omsaeligtning ikke skyldes at virksomheden generelt har oslashget sine aktiver og derved sin produktive
kapacitet
Som tidligere vist er toplederloslashnninger i Danmark praeligget af betydelig variation For at sikre
at den estimerede sammenhaeligng mellem toplederloslashn og virksomhedens resultat ikke er drevet af
ekstreme observationer genestimeres sammenhaeligngen paring en normaliseret del af datagrundlaget
Specifikt fjernes alle virksomheder med en gennemsnitlig omsaeligtning i den nederste 5 og i den
oslashverste 5 af datagrundlaget Ved at eliminere disse ekstreme observationer sikres en hoslashjere grad
af generaliserbarhed af resultaterne Baringde den direkte og den indirekte indflydelse af toplederloslashn
forbliver positive og signifikante
Toplederloslashn er positivt associeret med medarbejderindsatsen Vores fortolkning er at dette
skyldes en turneringseffekt En hoslashjere forventet gevinst giver topledere incitament til at
oslashgeforbedre deres ledelsesindsats Den positive interaktionseffekt indicerer at en stoslashrre praeligmie
(altsaring oslashget toplederloslashn) medfoslashrer oslashget effekt af stigende medarbejderloslashn paring omsaeligtningen i det
efterfoslashlgende aringr Med andre ord stoslashtter vores resultater eksistensen af en indirekte positiv
sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderindsats
Til trods for at modellerne indicerer
tilstedevaeligrelsen af turneringseffekter er disse ikke
direkte knyttet til virksomhedernes profitabilitet For
naeligrmere at undersoslashge om den positive interaktion
mellem topleder- og medarbejderloslashn direkte kan
associeres med profitabilitet benytter model 11 og 12
virksomhedens resultat efter selskabsskat som
afhaeligngig variabel For at reducere indflydelsen af ektreme vaeligrdier er resultatet logaritmisk
transformeret Modellen er derfor alene baserert paring virksomheder med positive resultater Model 11
indicerer at alene oslashget gennemsnitsmedarbejderloslashn er statistisk sammenhaeliggende med
virksomheders resultat Med andre ord En hoslashjere gennemsnitsloslashn for ikke-ledende medarbejdere er
positivt associeret et oslashget resultat Model 12 viser dog at toplederloslashnninger forsat har en positiv
indvirkning paring medarbejderloslashnnens sammenhaeligng med resultatet Med andre ord er der faktisk
indikation paring en turneringseffekt
For yderligere at undersoslashge om sammenhaeligngen mellem topleder- og medarbejderloslashnninger
kan tilskrives en turneringseffekt inddrager model 14 den modererende effekt af antallet af
topledere i virksomheden Praeligmiens stoslashrrelse og derved incitamentseffekten er som naeligvnt drevet
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 39
38
Figur 19 Topleder loslashn antallet af topledere og omsaeligtning i
efterfoslashlgende aringr (ved hoslashj medarbejder loslashn)
Toplederloslashn antal af topledere og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn
002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x
antal topledere
003
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn x
gns Medarb Loslashn x
Antal topledere
003
(001)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
af topledernes loslashn men ogsaring af sandsynligheden for at overtage en ledende position i
virksomheden
Da det ikke er muligt direkte at maringle graden af
medarbejdernes mobilitet op igennem hierarkiet
benytter vi i stedet antallet af topledere Jo flere
topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er
sandsynligheden for at overtage en lederposition (naringr
medarbejderantallet toplederanciennitet og
nyansaeligttelser af topledere holdes konstant) Ud fra et
argument om at turneringseffekter er til stede
forventes antallet af topledere altsaring at forstaeligrke den
positive sammenhaeligng mellem toplederloslashn og
medarbejderloslashn
Model 13 viser flere interessante resultater For
det foslashrste stiger den positive indflydelse af oslashget toplederloslashn jo flere topledere virksomheden har
ansat Da effekten er estimeret baseret paring den gennemsnitlige toplederloslashn med
virksomhedsstoslashrrelsen holdt konstant kan denne sammenhaeligng fortolkes som en turneringseffekt
Det vil sige at incitamenterne som medarbejderne staringr over for forstaeligrkes hvis spaeligndet mellem
topledere og medarbejdere oslashges samtidig med at virksomheden har et hoslashjt antal topledere Den
positive trevejs-interaktion mellem gennemsnitlig toplederloslashn medarbejderloslashn og antallet af
topledere i model 12 stoslashtter
yderligere eksistensen af en
turneringseffekt
For at lette
fortolkning viser figur 19
sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og
medarbejderloslashn afhaeligngigt af
antallet af topledere i
virksomheden For nemheds
skylds er toplederloslashn holdt
konstant som en
standardafvigelse over den
gennemsnitlige toplederloslashn
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 40
39
Toplederafloslashnning loslashnvarians og
omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Omsaeligtning t+1 Model 15 Model 16
varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x
gns Topleder Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x
gns Medarb Loslashn
001
(003)
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 = 070
For det foslashrste viser figuren den positive sammenhaeligng i forhold til virksomhedens
omsaeligtning mellem hoslashj toplederloslashn ved stigende medarbejderloslashnninger Begge grafer stiger som
foslashlge af hoslashjere medarbejderloslashn Samtidig illustrerer figur 10 dog ogsaring at der er stor forskel paring
stoslashrrelsen i stigningen mellem virksomheder med en enkelt topleder i forhold til virksomheder med
seks topledere Medarbejderloslashn er sat til +1-1 standardafvigelse overunder gennemsnittet for at
sikre at graferne bygger paring hyppigt forekommende loslashnniveauer Det er tydeligt at et hoslashjere antal
topledere forstaeligrker den positive sammenhaeligng mellem hoslashj toplederloslashn og stigende medarbejderloslashn
Jo flere topledere virksomheden har ansat jo stoslashrre er turneringseffekten af hoslashje toplederloslashnninger
Paring den anden side paringvirker antallet af topledere ikke sammenhaeligngen mellem topleder- og
medarbejderloslashn naringr den gennemsnitlige toplederloslashn er relativt lav (-1 standardafvigelse under
gennemsnittet i stikproslashven) Forskellen i figur 10 og den manglende indflydelse fra antallet af
topledere ved en lav toplederloslashn giver yderligere stoslashtte til at turneringseffekter udgoslashr en primaeligr
forklaring paring den positive indvirkning af hoslashjere toplederloslashn paring virksomhedens resultat
Den sidste analyse undersoslashger turneringseffekter i forhold til loslashnspredning imellem
topledere i virksomheden Turneringsargumentet tilsiger at en stoslashrre spredning i topledernes
individuelle afloslashnning vil vaeligre incitamentskabende internt i den oslashverste ledelse
Model 15 inkluderer variansen (standardafvigelsen) i afloslashnning af virksomhedens topledere
For at sikre at varians i toplederloslashnninger ikke delvist opfanger virksomhedernes generelle
loslashnspredning er variansen i medarbejderloslashn medtaget i modellen Den manglende sammenhaeligng
mellem varians i toplederloslashn og virksomhedens
efterfoslashlgende omsaeligtning indicerer mangel paring direkte
intern konkurrence mellem topledere i form af
konkurrence om de forskellige ansvarsomraringder
(vertikal omrokering) Dette er dog ikke
overraskende da forskellen mellem toplederes loslashn
sandsynligvis reflekterer stabile forskelle mellem
toplederenes karakteristika ogeller ansvarsomraringde
For at undersoslashge tilstedevaeligrelsen af
turneringseffekter som foslashlge af aeligndringer i
topledernes afloslashnning inddrager model 16
interaktionen mellem den gennemsnitlige toplederloslashn
og den gennemsnitlige forskel mellem de individuelle toplederes loslashn Tilstedevaeligrelsen af en
indirekte effekt af loslashnspredning paring toplederniveau understoslashttes af den signifikante
interaktionskoefficient Den kombinerede effekt betyder at den samme stigning i den
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 41
40
gennemsnitlige toplederloslashn er associeret med en stoslashrre stigning i virksomhedens efterfoslashlgende
omsaeligtning Jo mere loslashnstigningen er ulige fordelt mellem toplederene Med andre ord Jo stoslashrre
intern konkurrence mellem toplederne i forhold til oslashget afloslashnning des stoslashrre er den positive
indflydelse paring omsaeligtningen fra en stigning i topledernes gennemsnitsloslashn Inddragelsen af varians i
medarbejderloslashnningerne paringvirker ikke den direkte sammenhaeligng mellem gennemsnitlig
medarbejderloslashn og virksomhedens omsaeligtning i det efterfoslashlgende aringr
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 42
41
KONKLUSIONER
I dette notat har vi dokumenteret og analyseret udviklingen i danske toplederloslashnninger i
tiaringrsperioden 2003 til 2012
Udviklingen foslashlger i det store hele den udvikling som saeligrligt forskningen i amerikanske
lederloslashnninger ogsaring har dokumenteret (for en vaeligsentligt laeligngere periode) En stigning der er saring
kraftig at toplederloslashnningerne er oslashget markant mere end medarbejdernes loslashnninger og en markant
diskontinuitet omkring finanskrisen Vi har tillige vist at inden for topledergruppen er
loslashnforskellene blevet markant stoslashrre De 5 bedst afloslashnnede topledere er steget markant mere end
resten af gruppen over perioden
Vi finder i lighed med den internationale forskning at topledernes afloslashnning haelignger
sammen med virksomhedens stoslashrrelse (antal ansatte salg) og vaeligrdi Vi kan ikke paring det foreliggende
datagrundlag sige om stigningen er drevet af for eksempel den stigende internationalisering af
markederne for topledernes ydelser
Vi finder imidlertid ogsaring en raeligkke nye forhold der efter vores bedste vidende ikke foslashr har
vaeligret dokumenteret i udredning af og forskning i toplederloslashnninger
For det foslashrste finder vi en interessant koslashnsbestemt udvikling i variabiliteten af
toplederloslashnningerne (maelignds variabilitet garingr ned kvinders op) og i stoslashrrelsen af
toplederloslashnningerne saringledes at en hoslashjere andel af kvinder betyder en lavere samlet loslashn til
topledelsen samlet
For det andet finder vi asymmetrier i forhold til loslashnningernes adfaeligrd efter finanskrisen
Topledernes loslashnninger rettede sig meget hurtigt almindelige medarbejderes loslashnninger gjorde ikke
og slet ikke medarbejdere i de meget smaring virksomheder
For det tredje finder vi ikke nogen indikation paring superstar-effekter (som vi dermed tentativt
kan udelukke som en selvstaeligndig mekanisme bag udviklingen i toplederloslashnninger i den analyserede
periode) Tvaeligrtimod finder vi indikationer paring rdquoomvendterdquo superstar-effekter altsaring at toplederne i de
stoslashrste virksomheder tjener mindre end hvad en lineaeligr sammenhaeligng mellem virksomhedsstoslashrrelse
og afloslashnning ville tilsige
For det fjerde finder vi at virksomhedens resultat maringlt ved omsaeligtningen er kraftigt (og
signifikant) korreleret med topledelsens afloslashnning For eksempel finder vi at hvis man
(eksempelvis) haeligver virksomhedens gennemsnitlige toplederloslashn med 340 tusinde DKK (en
standardafvigelse) er det associeret med en gennemsnitlig stigning i omsaeligtningen paring cirka 1
millioner DKK Vi finder lignende sammenhaelignge for andre resultatmaringl for eksempel vaeligkst i
antallet af ansatte virksomhedens vaeligrdi og virksomhedens finansielle resultat
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 43
42
Endelig finder vi indikationer paring turneringseffekter i samplet Det vil sige at der synes at
vaeligre positive sammenhaelignge mellem virksomhedens resultat (maringlt paring forskellige maringder) og
medarbejderproduktivitet paring den ene side og graden af ulighed i loslashnstrukturen inden for
virksomheden
Det er oplagt at naringr et saring stort og komplekst emne som toplederloslashnninger behandles i et relativt
kort notat og naringr der ydermere er begraelignsninger paring data og paring hvad der statistisk er muligt maring der
vaeligre mange begraelignsninger i forhold til styrken og raeligkkevidden af konklusioner De vigtigste
begraelignsninger paring data og anvendt statistisk metode er foslashlgende
Endogenitetsproblemer Der er en laeligngere raeligkke individ- og virksomhedsspecifikke
forhold som datamaterialet ikke tillader os at kontrollere for Dette introducerer principielt
mulige problemer med udeladte variabler og simultaneitet (se yderligere Appendix I) Da vi
ikke har kunnet identificere passende instrumentale variabler eller exogene shocks skal der
iagttages stor forsigtighed i forbindelse med at tolke resultaterne af den statistiske analyse
kausalt
Ufuldstaeligndige maringl forestimater af lederafloslashnning Vi har i notatet maringlt loslashnninger som netto
loslashn13
Topledere kan imidlertid ydermere kompenseres gennem en raeligkke andre mekanismer
saringsom reduktion af deres risiko for afskedigelse fremtidig kompensation ved eventuel
afskedigelse og gunstige pensionsvilkaringr Disse andre mekanismer har vi ikke haft mulighed
for at maringle
Paring trods af ovenstaringende begraelignsninger er der dog grund til at mene at dette notat giver et
retvisende billede af vigtige tendenser i udviklingen i danske toplederloslashnninger i den analyserede
periode og nogle af aringrsager til udviklingen Dette skyldes blandt andet at hvad vi finder i store
traeligk svarer til hvad internationale undersoslashgelser finder dog med enkelte interessante afvigelser
13
Resultaterne i notatet er dog robuste i forhold til at benytte skattepligtig loslashn inklusiv frynsegoder skattefri loslashn
jubilaeligums- og fratraeligdelsesgodtgoslashrelser samt vaeligrdi af aktieoptioner
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 44
43
REFERENCER
Bechmann K L 2008 Compensation of Executives in Denmark Performance Corporate
Governance or Rent Extractionrdquo Chapter 12 261-282 in Oxelheim L and C Wihlborg
(eds) (2008) Markets and Compensation for Executives in Europe Emerald Group
Publishing Bingley UK
Bechmann K L and P L Joslashrgensen (2004) ldquoThe Value and Incentives of Option-based
Compensation in Danish Listed Companiesrdquo Journal of Derivatives Accounting Vol 1 (1)
91-109
Bennedsen M Peacuterez-Gonzaacutelez F amp Wolfenzon D 2007 Do CEOs matter Working Paper
Brickley JA Bhagat S amp Lease RC 1985 The impact of long-range managerial compensation
plans on shareholder wealth Journal of Accounting and Economics 7 115-129
Daines R Nair VB amp Kornhauser LA 2008 The Good the Bad and the Lucky CEO Pay and
Skill NYU Working Paper No CLB-06-005 Rock Center for Corporate Governance Working
Paper No 32 httpspapersssrncomsol3paperscfmabstract_id=1291573
Chan W 1996 External recruitment versus internal promotion Journal of Labor
Economics 14 555ndash70
Custoacutedio C amp Metzger D 2013 How Do CEOs Matter The Effect of Industry Expertise on
Acquisition Returns The Review of Financial Studies 26 2008-2043
Eriksson T 1999 Executive Compensation and Tournament Theory Empirical Tests on Danish
Data Journal of Labor Economics 17 262-280
Eriksson T 2000 What Determines Managers Pay Evidence from Denmark Long Range
Planning 33 544ndash559
Eriksson T amp Lausten M 2000 Managerial pay and firm resultat mdash Danish
evidence Scandinavian Journal of Management 16 269ndash286
Formisano R 2015 Plutocracy in America How Increasing Inequality Destroys the Middle Class
Baltimore John Hopkins University Press
Frydman V amp Jenter D 2010 CEO Compensation Annual Review of Financial Economics 2
75-102
Frydman C amp Saks RE 2010 Executive Compensation A New View from a Long-Term
Perspective 1936-2005 Review of Financial Studies 23 2099-2138
Gabaix X amp Landier A 2008 Why Has CEO Pay Increased So Much Quarterly Journal of
Economics 123 49-100
Hall BJ amp Murphy KJ 2003 The Trouble With Stock Options Journal of Economic
Perspectives 17 49-70
Holmstroumlm B 1979 Moral Hazard and Observability Bell Journal of Economics 10 74-91
Jensen Michael amp Kevin J Murphy 1990 Resultat Pay and Top-Management Incentives Journal
of Political Economy 98 225-64
Kaplan S Klebanov MM amp Sorensen M 2012 Which CEO characteristics and abilities matter
Journal of Finance 67 973-1007
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 45
44
Meyer JW amp Rowan B 1977 Institutionalized Organizations Formal Structure as Myth and
Ceremony American Journal of Sociology 83 340-363
Murphy K 1986 Top Executives Are Worth Every Nickel They Get Harvard Business Review
Murphy K 1999 Executive Compensation I Ashenfelter O amp Card D eds 1999 Handbook of
Labor Economics Vol 3B Amsterdam Elsevier
Piketty T amp Saez E 2006 The Evolution of Top Incomes A Historical and International
Perspective American Economic Review 96 200-205
Porter E 2010 The Price of Everything Solving the Mystery of Why We Pay What We Do New
York Portfolio
Rosen S 1981 The economics of superstars American Economic Review 71 845-858
Rosen S 1986 Prizes and incentives in elimination tournaments American Economic
Review 76 701ndash15
Smith Smith ampVerne M 2011 The gender pay gap in top corporate jobs in Denmark Glass
ceilings sticky floors or both International Journal of Manpower32 156-177
Starmans C Sheskin M amp Bloom P 2017 Why people prefer unequal societies Naturemdash
Human Behavior httpswwwnaturecomarticless41562-017-0082
Tirole J 2006 Corporate Finance Princeton Princeton University Press
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 46
45
APPENDIX
Stikproslashvens karakteristika
For at skabe et retvisende billede af danske topleder- og medarbejderloslashnninger samt sikre
validiteten og generaliseacuterbarheden af de indeholdte analyser har vi soslashgt at udtage en saring omfattende
stikproslashve som muligt Vi startede med at identificere alle virksomheder med mere end fire
medarbejdere i 2003 Da undersoslashgelsen alene fokuserer paring loslashnninger i den private sektor blev
offentlige organisationer udeladt af stikproslashven
Efter identifikation af de relevante virksomheder blev alle ansatte i virksomhederne soslashgt
identificerede Til identifikation af de enkelte medarbejdere blev den integrerede database for
arbejdsmarkedsforskning (IDA) benyttet Danmarks Statistiks databaser blev benyttet til at indhente
al information i denne undersoslashgelse om virksomheder og individer
Som foslashlge af flere tilfaeliglde af manglende observationer paring individniveau blev det besluttet at
implementere en nedre graelignse for antallet af manglende observationer i hver enkelt virksomhed
Specifik blev alle manglende observation paring individniveau udeladt og virksomheder hvor mere end
fem procent af ansatte ikke var observerbare udeladt Individer der var ansat ved flere
virksomheder samtidig blev ogsaring udeladt
Den endelige stikproslashve indeholdt 18114 virksomheder Individer med manglende
information er udeladt af den deskriptive analyse Udeladelsen af disse medfoslashrer dog ikke
naeligvnevaeligrdige forvraeligngninger af analysen givet det lave antal manglende observationer
sammenholdt med at analysen er udfaeligrdiget paring baggrund af gennemsnitsvaeligrdier Eftersom den
deskriptive analyse daeligkker aringrraeligkken fra 2003 til 2012 er alle oslashkonomiske vaeligrdier
inflationskorrigeret til 2012 kroner
Variabelbeskrivelse
Topledere blev identificeret gennem den officielle danske version af den internationale
fagklassifikation International Standard Classification of Occupations (DISCO) DISCO er
opbygget med en hierarkisk struktur og ansatte kan derved placeres relativt praeligcis inden for
virksomhedens ledelsesstruktur DISCO er baseret paring virksomheders egenrapportering af ansattes
beskaeligftigelsesomraringde Virksomheder inden for landbrugsbranchen ogeller virksomheder med
mindre end 10 medarbejdere er ikke paringkraeligvet at indrapporterer DISCO-koder Systematisk
variation i frivillig indrapportering kan medfoslashre at analysen af landbrugsbranchen og mikro-
virksomheder paringvirkes af systematisk selektionsbias
Det forhold at vi bruger gennemsnitsvaeligrdier og udelader individer med manglende DISCO-
kode reducerer dog sandsynligheden for at den deskriptive analysens overordnede validitet
paringvirkes Generelt er benyttelsen af DISCO-koder til identifikation af virksomheders oslashverste ledelse
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 47
46
foslashlsom overfor unoslashjagtigheder som foslashlge af virksomhedernes egenrapportering DISCO indeholder
detaljeret kodning af specifikke arbejdsomraringde og derved muliggoslashres direkte identifikation af
virksomhedens oslashverste ledelse Dog er denne detaljeringsgrad behaeligftet med betydelig unoslashjagtighed
og manglende observationer14
Denne unoslashjagtighed forstaeligrkes af analysens fokus paring topledelsen og ikke alene den
administrerende direktoslashr Identifikationen af virksomhedernes oslashverstetopledelse er baseret paring
DISCOs hovedkategorisering Specifikt er alle ansatte med arbejdsopgaver kategoriseret som
rdquoledelsesarbejderdquo benaeligvnt som rdquotopledererdquo i analysen Til trods for den brede formulering
indeholder rdquoledelsesarbejderdquo med overvejende sandsynlighed alene virksomhedernes oslashverste
ledelse da de fire undergrupper alle omfatter oslashverste ledelsesarbejde eller ledelse af virksomhedens
hovedaktivitet Yderligere bemaeligrkes det at analysen af de hoslashjest afloslashnnede topledere med
overvejende sandsynlighed afskaeligrer fejlkategorisering af ledere som foslashlge af sammenhaeligngen
mellem loslashnniveau og virksomhedsstoslashrrelse
Medarbejdere er identificeret som alle ansatte ikke kategoriseret som topledere Denne
brede kategorisering umuliggoslashr naeligrmere identifikation af de omfattede arbejdsopgaver men er i
forhold til komparative fokus at foretraeligkke For det foslashrste vil en mere detaljeret kategorisering
medfoslashrer en unoslashdig oslashget kompleksitet i forhold til den deskriptive analyse For det andet
besvaeligrliggoslashr branchespecifikke forskelle i arbejdsopgaver stringent kodning af ansatte uden
overordnet ledelsesansvar Det bemaeligrkes dog at benaeligvnelser af ansatte som ikke-ledende
medarbejdere kan indeholde ansatte med ledelsesansvar paring lavere hierarkiske niveauer
Loslashnninger blev sammenkoblet med ansatte ved hjaeliglp af indkomststatistikregistret Specifikt
benyttede vi nettoloslashnnen udbetalt af arbejdsgiveren oplyst gennem de individuelle oplysningssedler
Loslashnninger blev registreret i 2012 DKK baseret paring A-indkomst hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag For hver kategori af ansatte (ie topledere og medarbejdere) blev den
gennemsnitlige loslashn udregnet I forhold til den branche- og stoslashrrelsesspecifikke del af analyse blev
disse udregnet inden for hver enkelt kategori I den oslashkonometriske analyse af sammenhaelignge
mellem loslashnningsniveau og virksomhedens resultat blev alle loslashnningsvariabler logaritmisk
transformeret
Virksomhedsstoslashrrelse blev maringlt som den naturlige logaritme af antallet af alle
virksomhedens ansatte
14 De to undergrupper (121 131) kategoriseret som ldquoledelse omfattende virksomheden som helhedrdquo i virksomhed med
meremindre end 10 beskaeligftigede kan benyttes til direkte identifikation af den administrerende direktoslashr Dog indeholder
IDA et betydelig antal virksomheder uden disse DISCO kategoriseringer Derved maring det konkluderes at ikke alle
administrerende direktoslashrer er indrapporteret med tilstraeligkkelig detaljeringsgrad til at muliggoslashre identifikation
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 48
47
Alder maringler for den respektive kategori gennemsnitsalderen paring alle ansatte
Uddannelse maringler det gennemsnitlige uddannelsesniveau for virksomhedens topledere og
ikke-ledende medarbejdere Variablen blev konstrueret paring foslashlgende maringde Foslashrst blev hver enkelt
uddannelse kodet baseret paring kompetenceniveau Vi fulgte The International Standard Classification
of Education (ISCED) og sorterede alle uddannelser baseret paring otte ordinale kategorier med
grundskole som den laveste og Phd grad som den hoslashjeste
Ansaeligttelseslaeligngde maringler det gennemsnitlige antal aringr som topledere og medarbejdere har
vaeligret ansat i virksomheden
Andel kvindelige toplederemedarbejdere blev beregner som antallet af kvinder i den
respektive kategorisering divideret med det fulde antal medarbejdere i kategorien
Andel nyansaeligttelse maringler andelen af medarbejdere inden for hver kategori som blev ansat
ved virksomheden aringret foslashr
Omsaeligtning maringler indtaeliggter ved salg af produkter og tjenesteydelser der kommer fra
firmaets primaeligre drift I forhold til landbrugsbranchen som ikke er daeligkket af
regnskabsstatistikken benyttes oplysninger fra virksomhedens momsindbetalinger For at lette
fortolkning og sikre normalfordeling benyttede vi logaritmisk transformation
Anlaeliggsaktiver maringler vaeligrdien af de ressourcer som er under virksomhedens kontrol og
bestemt til vedvarende eje eller brug hvorfra fremtidige oslashkonomiske fordele forventes at tilflyde
virksomheden
Resultat maringler det samlede resultat af regnskabsaringrets aktiviteter efter selskabsskat er
fratrukket
Modelspecifikation
Estimering af eventuelle sammenhaelignge mellem toplederloslashnninger og virksomhedsresultater
er ikke mindst vanskeliggjort af simultanitet mellem aeligndringer i de to variabler For det foslashrste kan
oslashget omsaeligtningen taelignkes at medfoslashre oslashget afloslashnning af topledende medarbejdere givet disses
saeligrlige betydning for virksomhedens drift (omvendt kausalitet) For at mindske sandsynligheden
for at vores resultater er drevet af omvendt kausalitet blev omsaeligtningen i et givet aringr estimeret
baseret paring niveauet af de uafhaeligngige variabler i aringret foslashr Virksomhedens resultater og
loslashnningsstruktur kan ogsaring paringvirkes simultant af faktorer ikke indeholdt i modellen For at modvirke
bias paring dette grundlag indeholdt alle modeller virksomhedsspecifikke effekter samt grupperet
fejlled Benyttelsen af virksomhedseffekter sikre yderligere at faeligllesfaktorer paring hoslashjere niveauer
(brancheforskelle byland effekter osv) holdes konstant i modellerne Givet vores fokus paring
virksomhedseffekter er det ikke muligt direkte at inddrage konstante individniveaueffekter
Modellerne kontrollerer alene for de umiddelbart mest sandsynlige faktorer paring individniveau Det
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 49
48
bemaeligrkes derfor at estimater alene er fortolkningsbare som gennemsnitseffekter Alle modeller
inkluderede ogsaring aringrseffekter for at reducerer effekten af potentielle faeligllesfaktorer (feks den
finansielle krise) Tabel 1 viser korrelationer gennemsnit og standardafvigelser Middelvaeligrdi og
standardafvigelse for omsaeligtning topledermedarbejder loslashn og virksomhedsstoslashrrelse er opgivet uden
logaritmisk transformation
Tabel 1 Deskriptiv statistik
Tabel 2_8 viser de fulde modeller i forhold til repraeligsentation af hovedresultaterne gengivet i
sammenhaeligng med analysen af turneringeffekter i toplederloslashnningerne Alle modeller benytter
hierarkisk OLS regression med aringrs- og virksomhedseffekter samt grupperet fejlled For at minimere
multikollinearitet er alle kontinuerlige variabler gennemsnitscentreret
Tabel 2
Tabel 2 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4
Gns Topleder loslashn 004
(001)
004
(001)
002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 004
(002)
004
(002)
025
(002)
025
(002)
Variabel Middelvaeligrdi StdAfv (1) (2) (3) (4) (5)
(1) Omsaeligtning 19439 106044 100
(2) Gns Topleder loslashn 581248 342266 35 100
(3) Gns Medarb Loslashn 3094031 9912736 26 32 100
(4) Virksomhedsstoslashttelse 897 49277 82 27 11 100
(5) Topleder alder 4695 78 -11 -05 11 -11 100
(6) Topleder Uddannelse 447 128 14 13 26 15 -08
(7) Topleder ansaeligttelseslaeligngde 858 690 -18 -08 -05 -18 43
(8) Andel kvindelige topledere 14 25 02 -05 -06 06 -09
(9) Medarb Alder 3893 622 09 14 49 02 33
(10) Medarb Uddannelse 364 90 08 18 58 03 -01
(11) Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 478 317 -03 002 14 -06 33
(12) Andel kvindelige medarb 32 25 03 -01 -23 04 -08
(13) Andel nyansaeligttelser topledere 11 25 10 06 06 10 -17
(14) Andel nyansaeligttelser medarb 22 19 -08 -08 -28 -01 -21
(6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)
(6) 100
(7) -17 100
(8) 04 -11 100
(9) 08 13 -05 100
(10) 45 -15 08 14 100
(11) -04 49 -09 46 -08 100
(12) 14 -15 29 -11 16 -13 100
(13) 07 -40 06 -03 09 -19 06 100
(14) -03 -23 06 -38 -06 -52 11 32 100
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 50
49
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0003
(001)
-0003
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1755
(001)
1755
(001)
1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i den fulde model = 070
Tabel 3 viser den fulde model for estimeringen af en ikke-linaeliger sammenhaeligngen mellem
toplederloslashn og virksomhedens omsaeligtning i efterfoslashlgende aringr
Tabel 3
Tabel 3 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 5
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
Gns Topleder loslashn x Gns Topleder loslashn 0003
(0001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb
Loslashn
002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
Topleder uddannelse 0003
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -0002
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 51
50
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
Konstant 1756
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001
p lt 0001 R2 = 070
Tabel 4 viser den fulde model med virksomhedstoslashrrelse i det efterfoslashlgende aringr som afhaeligngig
variabel Tabel 5 benytter virksomhedens anlaeliggsaktiver som afhaeligngig variabel
Tabel 4 5
Estimeringsbegraelignsninger
Baringde den deskriptive- og den oslashkonometriske analyse har begraelignsninger Generelt set soslashger
den samlede analyse at belyse et problemfelt som af naturlige aringrsager vanskeligoslashr identifikation af
endegyldige resultater Det valgte aggregeringsniveau vil saringledes altid have en indflydelse paring hvor
retvisende de deskriptive resultater er Helt grundlaeligggende er det problem at en eksperimentel
tilgang til aeligndringer i loslashn almindeligvis ikke er tilgaeligngelig med henblik paring at vise en eventuel
Tabel 4 Virksomhedsstoslashrrelse Model 6
Tabel 5
Anlaeliggsaktiver
Model 7
Gns Topleder loslashn 002
(0005)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
Gns Medarb Loslashn -011
(002)
Gns Medarb Loslashn 023
(005)
Virksomhedsomsaeligtning 023
(001)
Virksomhedsomsaeligtning 006
(002)
Topleder alder 00002
(00004)
Topleder alder -0002
(0001)
Topleder uddannelse 0002
(0003)
Topleder uddannelse 0003
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00004
(0002)
Andel kvindelige topledere 00004
(001)
Andel kvindelige topledere 001
(003)
Medarb Alder -0001
(0001)
Medarb Alder -0001
(0002)
Medarb Uddannelse -003
(001)
Medarb Uddannelse -001
(002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -002
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0004
(0005)
Andel kvindelige medarb -009
(003)
Andel kvindelige medarb 012
(007)
Andel nyansaeligttelser topledere 001
(001)
Andel nyansaeligttelser topledere 00002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 007
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(003)
Virksomhedsaktiver 003
(0003)
Virksomhedsstoslashrrelse 048
(003)
Konstant -108
(016)
Konstant 1281
(028)
n = 67058 med 17748 grupper p lt 005 p lt
001 p lt 0001 R2 = 069
n = 67039 med 17744 grupper p lt 005
p lt 001 p lt 0001 R2 = 045
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 52
51
kausal sammenhaeligng I det foslashlgende gennemgaringes kort de faktorer som umiddelbart kan taelignkes at
kunne paringvirke resultaterne og som vi ikke definivt er i stand til at udelukke
Deskriptiv analyse Den deskriptive analyse er foretaget paring baggrund af en ubalanceret
stikproslashve af danske virksomheder med mindst fem ansatte Som naeligvnt i beskrivelsen af topleder-
kategoriseringen kan denne nedre graelignse potentielt have medfoslashrt fejlrapportering ogeller
manglende observationer paring faktiske topledere Selvom vi understreger at udredningen af
loslashnningsstrukturer derfor skal fortolkes i lyset af denne potentielle bias begraelignser analysens
overordnede fokus sandsynligheden for at analysen som helhed ikke er retvisende En anden
begraelignsning ved den deskriptive analyse haelignger sammen med den valgte aringrraeligkke fra 2003 til
2012 Enhver observeacuterbar tendens i loslashnstrukturen vil vaeligre paringvirket af laeligngden paring den valgte
tidsperiode En laeligngere tidsperiode kan forstaeligrkereducere den relative bemaeligrkelsesvaeligrdighed af
lokale udsving Vi understreger derfor at al fortolkning af loslashnudviklingen for
toplederemedarbejdere alene er dannet ud fra de indeholdte aringr
Oslashkonometrisk analyse Den umiddelbart stoslashrste begraelignsning i forhold til den oslashkonometriske
analyse er vores manglende identifikation af kausalitet mellem aeligndringer i toplederloslashnninger og
virksomhedsresultater Vi er ikke i stand til oslashkonometrisk at vise at den positive association mellem
hoslashjere toplederloslashnninger og oslashget virksomhedsresultater kan fortolkes kausalt Analysens resultater
udtrykker derfor generelle sammenhaelignge i form af associationer og ikke aringrsag-effekt
sammenhaelignge Ydermere er den kausale begraelignsning gaeligldende for alle modeller i den
oslashkonometriske analyse Estimeringen af den inddirekte sammenhaeligng mellem topleder- og
medarbejderloslashnninger er dog i mindre grad paringvirket af kausalitetsproblemer Det skyldes at disse
associationer netop afspejler gensidighed mellem de to hierarkiske niveauer og ikke estimerer en
kausal sammenhaeligng
Til trods for at analysen illustrerer sammenhaelignge mellem toplederloslashnning og
virksomhedsresultater bygger enhver kausal fortolkning alene paring den underliggende teori
For at sikre at associationer er drevet mindst muligt af tidsmaeligssig sammenfald valgte vi at
estimere virksomhedsresultater paring bagrund af loslashnstrukturen aringret foslashr Denne modelspecifikation
reducerer muligheden for at positivenegative aeligndringer i virksomhedens resultat leder til
hoslashjerelavere toplederloslashn En anden fordel ved den tidsmaeligssige forskydning af de uafhaeligngige
variabler er at den begraelignser sandsynligheden for at resultaterne foslashlger af ikke-observerede
faeligllesfaktorer For yderligere at begraelignse potentiel paringvirkning af aringrsspecifikke faeligllesfaktorer
inddrager alle modeller kontroller for observationsaringr paring samme maringde som stabile
virksomhedsspecifikke faktorer blev holdt konstant ved benyttelse af virksomhedseffekter
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 53
52
For at teste analysens estimeringsfoslashlsomhed beregnede vi modeller med alternative
specifikationer Specifikt kontrollerede vi for anlaeliggsaktiver baringde aringret foslashr (Tabel 6) og i samme aringr
(Tabel 7) som virksomhedsresultatet
Tabel 6 7
Tabel 6 Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 8a Model 8b
Tabel 7Omsaeligtning
efterfoslashlgende aringr
Model 9 Model 10
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn 026
(002)
026
(002)
Gns Medarb Loslashn 024
(002)
025
(002)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Gns Topleder loslashn x gns
Medarb Loslashn
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Virksomhedsstoslashrrelse 052
(002)
052
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0005
(0004)
0004
(0004)
Topleder uddannelse 0005
(0003)
0004
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00003
(0001)
-00003
(0001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00005
(0001)
-00005
(0001)
Andel kvindelige topledere -0005
(001)
-0004
(001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
00003
(001)
Medarb Uddannelse 0001
(001)
-00001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
008
(003)
Andel kvindelige medarb 006
(003)
006
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser
topledere
-001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 002
(002)
002
(002)
Anlaeliggsaktiver 001
(0003)
001
(0003)
Anlaeliggsaktiver efterfoslashlgende
aringr
007
(0004)
007
(0004)
Konstant 1546
(006)
1546
(006)
Konstant 1473
(008)
1473
(008)
n = 67099 med 17752 grupper n = 67172 med 17771 grupper
p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 072 p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 073
Den anden test af estimeringsfoslashlsomhed fokuserede paring normaliteten af virksomhederne i
stikproslashven Virksomheder med omsaeligtning som ligger i enderne af distributionen udtrykker
statistisk ekstreme observationer For at undgaring at meget lavehoslashje omsaeligtninger forvraelignger
generaliseacuterbarheden af de estimerede associationer blev modellen gen-estimeret baseret paring
virksomheder med en omsaeligtning over de nederste 5 og under de oslashverste 5 af distributionen
Tabel 8 viser de fulde regressionsmodeller
Tabel 8
Tabel 8 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model R1 Model R2
Gns Topleder loslashn 002
(001)
002
(001)
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 54
53
Gns Medarb Loslashn 025
(002)
026
(002)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 054
(001)
054
(001)
Topleder alder -0001
(00004)
-0001
(00004)
Topleder uddannelse 001
(0003)
001
(0003)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00004
(0001)
-00004
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Medarb Uddannelse -0003
(001)
-0003
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0005
(0002)
-0005
(0002)
Andel kvindelige medarb 005
(003)
005
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(001)
-001
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(001)
001
(001)
Konstant 1754
(001)
1754
(001)
n = 61434 med 16707 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001 R2 i fuld model = 062
Den fulde model for efterproslashvning af sammenhaeligngen mellem afloslashnning af
toplederafloslashnning og finansielt resultat er vist i Tabel 9
Tabel 9
Tabel 9 Resultat efterfoslashlgende aringr Model 11 Model 12
Gns Topleder loslashn 001
(002)
001
(002)
Gns Medarb Loslashn 027
(007)
029
(007)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 011
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 035
(004)
035
(004)
Topleder alder 00001
(0002)
00000
(0002)
Topleder uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -0001
(0002)
-0001
(0002)
Andel kvindelige topledere -011
(005)
-010
(005)
Medarb Alder 0002
(0003)
0001
(0003)
Medarb Uddannelse 002
(003)
001
(003)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 00001
(001)
00001
(001)
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 55
54
Andel kvindelige medarb -0004
(009)
0001
(009)
Andel nyansaeligttelser topledere -004
(003)
-003
(003)
Andel nyansaeligttelser medarb -001
(005)
-002
(005)
Konstant 1418
(002)
1417
(002)
n = 51275 med 15893 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 040
Den fulde model for efterproslashvning af en mulig turneringseffet ved hoslashjere toplederloslashnninger
er vist i tabel 10
Tabel 10
Tabel 10 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 13 Model 14
Gns Topleder loslashn 003
(001)
003
(001)
Gns Medarb Loslashn 025
(003)
025
(002)
Antal topledere 0003
(0004)
0001
(0004)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn 002
(001)
004
(001)
Gns Topleder loslashn x antal topledere 003
(001)
002
(001)
Gns Medarb Loslashn x antal topledere 002
(001)
Gns Topleder loslashn x gns Medarb Loslashn x antal
topledere
003
(001)
Virksomhedsstoslashrrelse 055
(002)
055
(002)
Topleder alder -0001
(00005)
-0001
(00005)
Topleder uddannelse 0004
(0004)
0004
(0004)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde -00001
(0001)
-00001
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(001)
-001
(001)
Medarb Alder -0002
(0001)
-0002
(0001)
Medarb Uddannelse 0002
(001)
0001
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde -0003
(0002)
-0003
(0002)
Andel kvindelige medarb 007
(003)
007
(003)
Andel nyansaeligttelser topledere -0002
(001)
-0002
(001)
Andel nyansaeligttelser medarb 001
(002)
001
(002)
Konstant 1757
(001)
1757
(001)
n = 68259 med 18114 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer
Page 56
55
Den fulde model for efterproslashvning af turneringseffekt topledere imellem er vist i tabel 11
Tabel 11
Tabel 11 Omsaeligtning efterfoslashlgende aringr Model 15 Model 16
Varians i topleder loslashn -00001
(0003)
-0001
(0003)
Varians medarb Loslashn 001
(001)
0005
(001)
Gns Topleder loslashn 003
(001)
004
(001)
Gns Medarb Loslashn 034
(004)
034
(004)
Varians i topleder loslashn x gns Topleder
Loslashn
001
(0002)
Varians i medarb loslashn x gns Medarb
Loslashn
001
(003)
Virksomhedsstoslashrrelse 058
(002)
058
(002)
Topleder alder -0001
(0001)
-0001
(0001)
Topleder uddannelse 001
(001)
0005
(001)
Topleder ansaeligttelseslaeligngde 00003
(0001)
00003
(0001)
Andel kvindelige topledere -001
(002)
-001
(002)
Medarb Alder -0002
(0002)
-0002
(0002)
Medarb Uddannelse -002
(001)
-002
(001)
Medarb Ansaeligttelseslaeligngde 0001
(0004)
0001
(0004)
Andel kvindelige medarb 007
(005)
007
(005)
Andel nyansaeligttelser topledere -001
(002)
-0004
(002)
Andel nyansaeligttelser medarb 005
(002)
005
(002)
Konstant 1778
(001)
1778
(001)
n = 42459 med 11610 grupper p lt 005 p lt 001 p lt 0001
R2 i fuld model = 070
Til trods for at de overnaeligvnte tests forstaeligrker analysens robusthed vedbliver alle resultater med
alene at udtrykke associationer