Til foreningens halvhundreaars fest 1864

Tit

il0fiilNINfi$l[$ IIATYlIUNIlHilililAANS NilST

4= NOVEMBER 1864,

,*

Melod,i al 8,. Nord'raak.

*u-xkffilffiro Novemhernalten srenkte

ffi-$ Sig paa Slagnes Grav -Stormen hylte, Skum opsprrengte

Hoit af I\ordens Hav.

Da steg midt af vilde Brending -Mellem Brodre lagt -

Straalende, som Guds lJdsending,

Yor Foreningspagt! -

Han, som fOrte Pagtens Fane

Var en Iirigens llland -Blev dog Frandeluigens Bane

Snart som Carl Johan.

de to modsatte Krmfter

Sprang et Tanlielyn -det sluktes ei derefter:

Blev et Folkesyn! -

Af

Og

Meer og mere klarned siden

Denne Nordens Dag -For dens Straaler sank i Tiden

Broderhad og Nag.

Mildt Kong Oscar kunde pleie

Store Faders Vrerh,

Gav sin -lEt den Tro i Die:

,,Kjmlighed gjOr stmrk!((

Femti Aar er nu hensvundne

Siden Dagen randt:

Svensli og Norsk staae nu forbundne

Lige, frit og sandt -Rmkke tro hinanden Haanden

Over Fortids Grav -Skue broderfast i Aanden

[Id paa Fremtids Hav.

Lad nu kun Novemberstormen

Over Fjeldet gaae! --Aldrig meer han Tvedragts-0rmen

Til dets Hjerte naae.

Allid vil fra dunkle Fjcrne

Yor Forenings Fred

Tindre klart som l\ordens Stjerne,

Der ei han gaae ned!

A. Munch.

l