Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected]www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 4. marts 2014 Sags nr.: 018.41R.391 Til de tilmeldte til kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Kursus 1, marts 2014 Kære deltager Tak for din tilmelding til Skoleudvikling i Praksis (SIP), kursus nr. 1, marts 2014. Undervisningsministeriet ser frem til samarbejdet og håber, at skolerne får glæde af kurserne. Kurset omfatter 4 sammenhængende kursusdage, der arrangeres af Undervis- ningsministeriet. De fire kursusdage gennemføres med to i foråret og to i efteråret 2014. Kursernes omdrejningspunkter er elevernes udbytte, lærersam- arbejde og undervisningsformer, nye tilrettelæggelser af skolehverdagen og kvalitetsløft på institutionsniveau gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den enkelte institu- tion. Kursusserien er bygget op om følgende elementer: Skolernes forberedelse For at sikre det bedst mulige udbytte af oplæg, workshop og det samlede kursusforløb forventes skolerne at forberede et kort oplæg. Retningslinjer og hjælp hertil findes i notat 4: Skolernes forberedelse, work- shop og plenum og 5. Guide til brug af Databanken. Oplæg i plenum På kurserne er der en række oplæg om emner med tilknytning til hoved- temaet for det enkelte kursus. Oplæggene har følgende form: 1) Vodcast fra relevante forskere. De uploades på SIP-hjemmesiden, så skolerne har dem til rådighed for det efterfølgende udviklingsarbejde, se http://www.emu.dk/modul/skoleudvikling-i-praksis-sip-introduktion- og-baggrund
122
Embed
Til de tilmeldte til kursusforløbet Kursus 1, marts 2014 7 Udsendelse 140304.pdf · 51 Karin Bøhrk [email protected] Uddannelsesleder Gefion Gymnasium ... 56 Trine Nørklit ...
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Praktisk info – kursussted – SIP-7 Kurserne afholdes: Torsdag den 20. marts 2014 Torsdag den 8. maj 2014 Torsdag den 18. september 2014 Tirsdag den 9. december2014 Alle kurserne holdes på: Scandic Eremitage: Klampenborgvej 230, 2800 Lyngby, tlf. 4588 7700 http://www.scandichotels.dk/Hotels/Danmark/Kobenhavn/Scandic-Eremitage - her finder du også kørevejledning Parkering kan ske i parkeringshuset under Lyngby storcenter, hvor der er betalingsparkering. Kør efter Scandic-skiltene i p-kælderen, så kommer du op med elevatoren det rigtige sted. I gå-afstand fra Lyngby Station. Kursussekretær er Lone Fajnzylber, GL-E – [email protected]
Skoleudvikling i Praksis Program for kursusdag 1, kursusserie 7 Hotel Scandic Eremitage, Lyngby torsdag d. d. 20. marts
Fokus på elevernes udbytte og trivsel NB: Alle deltagere bedes medbringe egen computer eller tablet.
Formål: At skolerne får input og sparring til at udvikle metoder til arbejdet med mål, effekter og resultater i forhold til
elevernes faglige udbytte, trivsel m.v. på et videnbaseret grundlag. 9.30 – 10.00 Morgenkaffe 10.00 – 10.15 Velkomst og perspektiver for Skoleudvikling i Praksis.
Undervisningsministeriet 10.15 – 10.40 Motivation. Unges motivation, engagement og læring.
Lektor Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning. 10.40 – 10.45 Refleksion 10.45 – 11.10 Motivation i praksis Torben Roysler Olsen, Lyngby Tekniske Gymnasium 11.10 – 11.45 Den perfekte undervisning – i følge eleverne: Didaktiske præmisser,
undervisningstilrettelæggelse og – aktiviteter. Professor Helle Mathiassen, CUDIM, Århus Universitet
Rektor Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF 12.15 – 13.00 Frokost 13.00 – 13.25 Talentarbejde i praksis Nynne Afzelius, Nørre Gymnasium 13.25 – 13.35 Systematisk dataindsamling og vurdering af elevers resultater samt introduktion
til workshop Kursusledelse
13.35 – 15.35 Workshops Sparring i netværk á ca. 3 skoler. Præsentationer og feedback Kaffe
15.35 – 16.00 Pointer fra workshopgrupperne – plenum. Fokus på centrale udfordringer, mål og tiltag.
16.00 – 16.20 Forandringsteori. Mere systematisk viden i forsøgs og udviklingsarbejde. Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA
16.20 – 16.30 Afrunding, evaluering og forberedelse til næste gang. Kursusledelse
1
Sagsnr.: 018.41R.391
Notat. Skolernes forberedelse, workshops og plenum på SIP-1-kurserne
Formål Workshoppen har til formål at sætte fokus på elevernes udbytte og trivsel. Det sker i en proces med
sparring fra andre skoler.
Skolernes forberedelse før kurset Skolerne medbringer en kort præsentation (papirkopi på 1-2 sider) i 15 eksemplarer. Der er ikke praktisk mulighed for at vise PP-præsentation. Præsentationen kan efter skolens ønske via kursusledelsen efterfølgende uploades på http://www.emu.dk/tema/skoleudvikling-i-praksis-gym.
Praktisk gennemførsel af workshop Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 10 minutter, skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca. 10 minutter og skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5 minutter. Rollerne roterer efter ca. 25 minutter, så alle får fremlagt.
Skole 1: Præsentationen (ca. 10 minutter !) tager udgangspunkt i
1. Skolens data om dens egne resultater. Man kan benytte de udsendte slides: ”Systematisk Dataindsam-ling…”, notatet: ”Guide til brug af Databanken” samt data fra egne kilder til at gøre iagttagelser og få inspi-ration til at sætte mål for skolens udviklingsbehov. Ved præsentationen fremlægger skolen eksempler på egne hovedkonklusioner om situation og potentialer på grundlag af data om:
socioøkonomiske data
elevernes fuldførelse og gennemsnitlige studietid
elevernes overgang til videregående uddannelse
elevernes karakterer, faglige resultater
fravær
trivselsundersøgelser
2. Hvordan skolen anvender
oplysninger om elevernes faglige resultater
elevtrivselsundersøgelser
evaluering af undervisningen ved planlægningen af målrettede indsatser til forbedring af kvaliteten for den enkelte elev. 3. Kort omtale af, hvilke forsøgs- og udviklingsprojekter (lokale, regionale, nationale) skolen deltager i eller for nylig har deltaget i med henblik på kvalitetsudvikling.
2
Sagsnr.: 018.41R.391
Skole nr. 2 er interesseret spørger.
Ideer til spørgsmål: Refleksioner over egne skolens data:
1. Hvilke af skolens data (elevernes faglige resultater, frafald, socioøkonomiske data, overgang til videregående uddannelse, fravær, trivselsundersøgelser) vurderer skolen er særligt bemærkelsesværdige ?
2. Har skolen behov for at skaffe flere data ? – Hvilke ? 3. Hvordan anvender skolen i dag sine data internt? Er der overvejelser om en ændret anvendelse?
Refleksioner over formiddagens oplæg:
1. Hvordan arbejder skolen med at udvikle elevernes motivation engagement, trivsel og resultater? 2. Hvordan arbejder skolen med at udfordre alle elever - herunder talenterne ? 3. Hvordan praktiserer skolen undervisningsdifferentiering? Med hvilket formål? Hvilke udførel-
ser? Hvilke effekter? 4. Hvordan foregår den løbende evaluering af undervisningen? Hvilken rolle spiller elevudsagn? Hvor-
dan benyttes undervisningsevaluering til at vælge undervisnings- og arbejdsformer i de enkelte fag og flerfaglige forløb ?
5. Hvordan arbejder skolen med at udvikle kvaliteten af elevernes lektielæsning? 6. Hvilke pointer fra skoleoplæggene kan I bruge i det videre arbejde?
Generelle refleksioner:
1. Hvordan arbejder skolen med at indhente og formidle erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter ? 2. Hvad bør være de vigtigste fokuspunkter for skolens videre arbejde ?
Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæg-
gelse og drøftelse (i de sidste ca. 5 min). Pointerne udarbejdes som PP-slides, der sendes elektronisk til kursuslederne og efter aftale uploades på emu. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer
XX
XX Vigtige spørgsmål til skolen
XX
XX Skolen vil arbejde videre med
XX
XX Plenum Kursuslederne udvælger i alt 3-5 skoleoplæg, der formidles i plenum og som danner grundlag for ud-vælgelse af få centrale temaer til drøftelse i plenum. Kursuslederne er ordstyrer, sørger for vandrende mikrofon og er referent. Referat uploades på SIP-hjemmesiden.
1
Sagsnr.: 018.41R.391
Kære deltager på Skoleudvikling I Praksis (SIP)
Hermed information SIP-siden på EMU, og hvad man kan finde der. Adressen er: http://www.emu.dk/tema/sipgym Udover basisinformation om SIP (bl.a. overordnet introduktion og tilmeldingslink), vil man på siden kunne finde: - Alle breve og dokumenter, der er tilsendt deltagerne og skolerne - Linksamling og litteraturhenvisning (opdateres løbende!) - Vodcast vist på kurserne. Står til fri afbenyttelse! Kan både streames og downloades! Vodcast bliver tilgængelig efter d. 20. marts - Materiale fra de enkelte kurser - En blog (der oprettes inden længe), hvor der vil være oplæg fra kursusleder og dernæst mulighed for debat via kommentarer - Program for hver kursusserie Da hver kursusserie (8 i alt) vil have sin egen underside under SIP på EMU, bør du være opmærksom på at vælge den korrekte serie, når du besøger EMU. Serierne benævnes med numre (1-8) og lokalitet. Eksempelvis SIP-1 Kursusserie 3 – Kolding Det materiale, der uddeles og produceres af deltagerne på hvert kursus, kan uploades til hver kursusse-ries underside på EMU. Det foregår ved, at du henvender med materialet til én af kursuslederne med en usb-nøgle eller pr. mail. Som redaktør på temaet på EMU har jeg til opgave at sørge for, at det publicerede materiale ikke kræn-ker tredjemands rettigheder og i øvrigt overholder dansk lovgivning. Derfor vil jeg bede dig – inden du overdrager materiale til dine kursusledere – kigge materiale grundigt igennem, så vi undgår problemer. Det gælder såvel tekst, foto som andre medieformer. Husk at angive dit navn og mail-adresse nederst i dokumentet og evt. relevante oplysninger om øvrige rettighedshaver, som skal oplyses ved publicering på EMU. Endelig vil jeg benytte lejligheden til kraftigt at opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet på EMU, så man modtager det ugentlige nyhedsbrev for SIP. Se næste side!
Sådan tilmelder man sig nyhedsbrevet for Skoleudvikling I Praksis: Nederst på alle sider i EMU finder man et gråt felt. I højre side af det grå felt klikker man på: Tilmeld dig EMUs nyhedsbrev. Derefter indtaster man sin e-mail og under ”Tema” vælger ”Skoleudvikling I Praksis – GYM”. Når man har klikket på Gem, vil man kort efter modtage en bekræftelsesmail. Når den er bekræftet, vil man hver onsdag modtage et nyhedsbrev, hvis der er kommet nyheder og/eller foretaget andet nyt på temasiden for SIP. OBS! Modtager man i forvejen nyhedsbrev fra EMU, skal man i et tidligere mod-taget nyhedsbrev klikke på Afmeld eller ændre nederst på siden og dernæst under ”Tema” vælge ”Skoleudvikling I Praksis - GYM”.
OBS! Det skal understreges, at den nye EMU (lanceret oktober 2013) er opbygget på en anden måde end den tidligere EMU. På Ny EMU anvendes en ”tag-struktur” som det centrale element i navigatio-nen rundt på portalen og imellem indholdssider (moduler). Man kan se modulets emneord (tag) med gråt til højre på et modul. Der findes selvfølgelig stadigvæk fagsider som på den tidligere EMU. Søg-ningen på Ny EMU fungerer også på en anden måde end tidligere EMU. Man kan således i endnu højre grad forfine og filtrere sin søgning mere præcist efter det faglige indhold, man nu er på jagt efter. Du kan evt. se en kort video med introduktion til navigation og søgning her: http://www.emu.dk/modul/find-rundt-p%C3%A5-emu Min mailadresse er: [email protected] Hvis du har forslag, spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. mail Med venlig hilsen Nicolas Marinos Fagkonsulent for musik, dramatik og dans – og EMU-redaktør for temaet Skoleudvikling i Praksis.
1. Generel brug af databanken .......................................................................................................................... 2
2. Hvordan finder jeg elevernes eksamensresultater på min skole? ................................................................ 4
3. Hvordan finder jeg fuldførelsesprocenter for flere institutioner for en længere periode? .......................... 8
4. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 15 og 3 måneder? ................. 12
5. Hvordan finder jeg elevernes overgang til videregående uddannelse efter 27 måneder for en længere
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
Systematisk dataindsamling
Hvor kommer data fra ?
• Socioøkonomiske data: særskilt datakilde
Fra Databanken: ”Gennemsigtighed og Åbenhed” info om:
• Fuldførelsesprocent og gennemsnitlig studietid
• Overgang til videregående uddannelse
• Karakterer, elevernes faglige resultater
Databanken rummer mange flere muligheder.
Skolens egne data
• Uddybende undersøgelser ift. data fra Databanken
• Fravær
• Trivselsundersøgelser
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Skolens socioøkonomiske referencer
• Er niveauet tilfredsstillende for eksamensresultater og fagkarakterer for de forskellige niveauer og prøveformer ?
• Har skolen elevgrupper der i særlig grad har betydning for resultaterne ?
• Er der en udvikling over tid i nogle af resultaterne?
• Hvordan hænger resultaterne sammen med skolens faglige resultater uden hensyn til socioøkonomiske referencer ?
• Trækker bestemte fag eller bestemte karakter (fx afsluttende mundtlige standpunktskarakterer eller skriftlige prøvekarakterer i bestemte fag) skolens niveau op/ned?
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på at styrke alle elevers faglige niveau mest muligt
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Fuldførelse og gennemsnitlig studietid
• Hvor stort er frafaldet ?
• Hvor går eleverne hen ?
• Hvornår sker frafaldet ?
• Hvad er karakteristisk for de elever, der falder fra?
• Optagelsesgrundlag?
• Socioøkonomiske karakteristika?
• Bestemte studieretninger/fag?
• Klassens kultur?
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med frafald? Hvilken effekt har skolens frafaldsindsatser?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Overgang til videregående uddannelse
• Hvor mange starter på en videregående uddannelse? – er omfanget tilfredsstillende? Hvor hurtigt starter de?
• Hvilke uddannelser går eleverne til ?
• Er der sket ændringer over tid ?
• Er der bestemte studieretninger, hvor overgangen er stor/lille ?
• Er der bestemte elevgrupper, hvor overgangen er stor/lille ?
• Er eleverne parate (fag, niveauer, studiekompetencer…) eller må de supplere?
• Hvordan matcher det faktiske valg med elevernes forventninger/drømme
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med at sætte fokus på elevernes reelle studiekompetence og elevernes parathed og afklaring?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Karakterer, elevernes faglige resultater
• Er niveauet fra fag til fag, mundtligt og skriftligt, tilfredsstillende ift. elever, hold og årgang?
• Er der variation over tid ?
• Er der væsentlige forskelle mellem års- og eksamenskarakterer?
• Er der fag, hvor eleverne ligger systematisk under/over deres eksamensresultat?
• Er der fagområder eller arbejdsmetoder, hvor mange af skolens elever har vanskeligheder?
• Er skolens resultater på niveau med tilsvarende skolers resultater ?
Hvordan arbejder teams, faggrupper og ledelse med elevernes faglige resultater? Hvordan inddrages eleverne?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Fravær
• Hvor stort er fraværet ?
• Er der bestemte klasser eller årgange med stort fravær ?
• Har bestemte elevgrupper et særlig stort fravær ?
• Har bestemte fag eller forløb et særligt stort fravær?
Hvordan arbejder den enkelte lærer, lærerteamene, faggrupperne og skolen med fravær? Hvordan inddrages eleverne? Hvad ved skolen om effekten af forskellige fraværsindsatser?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6
Tilføj hjælpelinier:
1. Højreklik et sted i
det grå område
rundt om dette dias
2. Vælg ’Gitter og
Hjælpelinier...’
3. Tilvælg ’Vis
hjælpelinier på
skærm’
Elevernes trivsel
• Hvordan er elevernes psykiske og fysiske undervisningsmiljø?
• Kan der ses sammenhænge mellem elevgruppers eller klassers udervisningsmiljøvurdering og deres faglige resultater?
• Sammenlignes skolens undervisningsmiljøvurdering med andre skolers?
• Rummer skolens handlingsplaner opfølgning på alle de områder, hvor der kan iagttages tydelige behov for opfølgning?
• Hvordan inddrages eleverne i efterbearbejdning af umv?
• Hvordan effektvurderes handlingsplanen?
Hvordan arbejder lærerteamene og skolen med elevernes trivsel ?
04-03-2014
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7
Motivation
Unges motivation, engagement og deltagelse
Lektor og souschef Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København
www.cefu.dk
Motivationskrise?
Udfordringer
• 20 % af eleverne falder fra
• 48 % bruger ofte PC til underholdning i timerne.
• 40 % af eleverne oplever undervisningen som
ensformig
• Under 30 % oplever de har medbestemmelse
To overordnede forandringer
1. Præstationsorientering
2. Ændrede vidensformer
1. Præstationsorientering Nytteorientering – uddannelse som samfundsøkonomisk instrument
Konsekvenser for skolen:
•Øget fokus på test, præstationer og ‘ranking’
•Mere standardisering
•Udvikling af performancekultur
2. Ændrede vidensformer Nye vidensformer og høj forandringshast
Konsekvenser for skolen:
Tab af vidensmonopol
Manglende relevans – hvorfor uddannelse?
Konkurrence om de unges opmærksomhed – og motivation
Motivation er et samspil
Motivation
Den unges mål og mening
Praksis og kultur
1. Mestring, læring og progression
2. Relevans, mening og formål
3. Socialt klima, tilhør og samvær
4. Indflydelse, eleven som medskaber
Motivation
1. Mestring, læring og
progression
• Progression – at den enkelte rykker sig
• Forudsætninger og forventninger om mestring
• Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
• Adgang til feedback og støtte
2. Relevans, mening og formål
• Relevans på kort sigt - i læringssituationen.
• Relevans på længere sigt – ifht. uddannelse og karriere
• Både nytte og meningsfuldhed. Dannelse 2.0.
• Gode forbindelser mellem teori og praksis
Skoleudviklingsprojekt
Det udvidede klasserum – ved at:
•Anvende en mangfoldighed af platforme
•Undervisning, der kombinerer fag og anvendelse
•Kobling til netværk uden for skolen
•Udveksling af elever fra tre skoler.
3. Socialt klima, tilhør og
samvær
• Klasserumskulturen og det ‘sociale klima’
• Oplevelse af at høre til
• Læringsfællesskaber
• Læreren som kulturskaber
Skoleudviklingsprojekt
Læringsmiljø og læringsfællesskaber ved at:
•Etablere netværk og gode klassekammeratrelationer
”tag på kursus i selvkontrol” ”vær stærk” ”læg computeren væk” ”jeg sætter mig forrest i klassen og prøver at synes emnet er intersant selvom jeg måske synes det er dødens pølse :-)”
Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå?
Variation, undervisningsformer ”[…]Surprise me!” Tavleundervisning 75% af tiden. Arbejde 25%. ”Uden IT-værktøjer, med tavleundervisning, alle skriver noter mens læren dikterer” ”Ikke for meget tavle undervisning. Ens grupper skal være af folk med samme ambitionsniveau. Alle bidrager til undervisningen.”
Variation, Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier ”facebook (til at kommunikere med lærere og elever)
Word (til at skrive noter, afleveringer mm i) Prezi (til fremlæggelser) Imovie (til at lave film) Wiki (til at skrive en fælles blog) I-bøger Ipads (til at læse på) Onenote (til noter) Smartboard (til fremlæggelser, film, opgaveretning med hele klassen)” ”[…]Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.”
”Det hele afhænger desværre af læren. ked af at skulle sige det, men hvis ikke læren er god og har klassens opmærksomhed, så er det altså begrænset hvor effektivt it-værktøjer er. Hvis læreren er god vil it-værktøjerne blot hæve det faglige niveau, men det er vigtigt at kombinere it, tavle, individuel, gruppe og klasse-undervisning […]”
Deltagelse i undervisningen ”Engageret lærer, mere behøves ikke. Respekt er
gengældt.” ”Alle er med, alle bidrager, alle læser deres lektier, alle gør sit bedste for at inkludere alle og ikke ekskludere nogen, bare fordi de er mindre fagligt begavede eller ikke har læst lektier […].”
”[…]Lærene burde være mere skrappe i forhold til, at tjekke op på hvem har lavet lektier. Mere hjælp til afleveringer i timerne.”
”Opdelt klasse med folk, der har lavet lektier og folk, der ikke har lavet lektier. Så får man mest ud af det[…]”
”Færre lektier, helt klart! Utrolig mange får ikke lavet dem alligevel og det ved lærerne godt (det skyldes at vi i forvejen skal lave en del afleveringer) […]. ”
”Undervisning, der inkluderer noget audiotivt, visuelt og praktisk. At eleverne skal bruge sig selv og stimulere sin kreative sans, i stedet for blot at sidde og modtage undervisning fra tavlen. MOTIVÉR eleverne!”
”[…] Det er fedt, når der kommer et produkt ud af det.”
”[…]Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække.[…]”
Lektier ”Lektierne skal afskaffes... der er aldrig nogen der laver den alligevel, og dermed kan man fokusere mere på afleveringerne :-)”
”Det skal være hårdt. Man skal ikke kunne slappe helt af. Personligt kan jeg lide, når andre ikke har lavet lektier, for at kunne se
dem dumme sig.”
Fysisk og kreativ ”Så er det undervisning hvor vi får lov til at bevæge os og arbejde sammen samt diskutere. E-tavler, google docs og
powerpoints, faktisk de fleste IT-værktøjer gør virkelig undervisningen sjovere. Det er meget mere spænndende når man også
får lov til at røre ved undervisningen og det synes jeg at man gør med IT-værktøjerne. Det er fedt når det kommer et produkt
ud af det. Også noget man kan gå tilbage til som f.eks. en screencast. Andre ting som Nspire men også Facebook og Lectio
gør det bare lettere at arbejde med fagene og dele materiale.”
Fagligt niveau og organisering ”For det første er det meget mere afhængigt af den enkelte elev. For mig. Man møder kl. 9 for jeg er b menneske. Man har
grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning
på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre
hjemmeopgaver var også at foretrække. Flere kreative indslag ville også være rart (bruge noget leg og lær, bevægelse af
kroppen) Den Digitale del det indeholder brug af first class, google docs, ludus, facebook. Lige som idag, det sikrer at man kan
studere mere effektivt og man kan producere ting mere effektivt.”
”Der bliver taget hensyn til den enkelte elevs væremåde og niveau. Det ville være fint at niveauopdele i de enkelte fag en gang i
mellem - så dem der f.eks. er helt bagud i matematik får undervisning på det niveau de er på og dem der er dygtige får
undervisning på højt niveau. Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.”
”Undgå for meget tavle undervisning og fokuser mere på at vi selv skal finde ud af det der undervises om. Fx. i fysik ved at lave
flere forsøg, eller i dansk at skulle lave en side eller to fra en bog som en film, bare på vores mobiltelefoner. Altså sådan så man
"står med det i hånden", i stedet for bare at sidde og lytte, som ingen kan i 100 minutter i træk. Man kunne måske også lave
undervisningen mere alsidig, så de boglige elever får mest ud af det, men så også dem som ikke er så boglige, men måske er
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 1
Talentfulde elever
Baggrund I 2010 blev talentudvikling indskrevet som et krav i bekendtgørelserne (stx, hf, hhx og htx)
• §xx Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter
• §xx På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige … talenter …Stk.2. Puljen er pr. skoleår på mindst xx timers elevtid gange med antallet af elever på skolen pr 1. oktober
Ministeriet har siden da haft fokus på et bredt talentbegreb – alle dygtige elever. I vejledningen til bekendtgørelsen er det defineret som: Elever som har
• særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
• lysten og viljen til at yde en særlig indsats
• mulighed for at blive blandt de bedste, hvis potentialet stimuleres
• …et eller flere af de fag, eleven har på mindst B- og helst A-niveau
• ...kan være nødvendigt at tage hensyn til nogle valgfag på C-niveau Men vi skal stadig blive bedre til at spotte og give plads og muligheder til en bred palette af dygtige elever Hidtil har arbejdet med talentudvikling været fokuseret på at arbejde med et eller flere faglige emner der ligger i og i forlængelse af den daglige undervisning OG er på et højere niveau. Talentaktiviteterne har hidtil ligget ud over den afsatte uddannelses- og elevtid, og har haft fokus på at berige den unge frem for at accelerere eleven. Generelt set er de dygtige elever både målrettede og ”hurtige” i forvejen. Initiativer og udviklingsarbejde indtil nu
• Akademiet for Talentfulde Unge, Forskerspirer, Unge Forskere, konkurrencer og olympiader mm., som alle er aktiviteter der ligger ud over den afsatte uddannelsestid. Endvidere har de det til fælles, at de ikke i væsentlig grad smitter af på den daglige undervisning i gymnasierne1.
• Talenthold er oprettet på mange skoler, ofte i form af studiekredse, hvor den talentfulde elev tilbydes ekstra fordybelse i udvalgte emner.
• Talentrapporten, UVM 2011 (formand: Stefan Hermann) Hvordan kan talentarbejdet gå fra at være enkeltstående initiativer til at være en sammenhængende og koordineret indsats på alle niveauer i uddannelsessystemet? I talentrapporten står følgende: Langt op i nyere tid har de gymnasiale uddannelser haft karakter af at være “eliteuddannelser” for de få. Navnlig det almene gymnasium har derfor haft nogle umiddelbare fordele i forhold til at tiltrække og udvikle talentfulde elever. Imidlertid har de gymnasiale uddannelser i dag en langt bredere og mere sammensat elevgruppe end tidligere.
1 Udviklingsprojekt foretaget af ScienceTalenterne: ” OL-evaluering 2010”, se http://fou.emu.dk/offentlig_gym.do
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 2
Vores analyse peger på, at institutionsledelsen i vidt omfang gerne vil gøre en målrettet indsats for talentfulde elever, men at detaljerede uddannelsesbekendtgørelser og et snævert ledelsesrum er stærkt begrænsende for talentudviklingen. Mulighederne for at tilpasse den enkelte elevs læreplaner til elevens talentpotentiale udnyttes ikke optimalt. Det gælder både mulighederne for at udarbejde forskelligt pensum for delmængder af klassen og inddragelse af de valgfrie områder, som findes i flere fag. De gymnasiale bekendtgørelser er desuden meget detaljerede, og der er klare krav til, hvilke fag der indgår i en given uddannelse og med hvilket timetal. Det er afgørende, at der løsnes op for detaljerede læreplaner og fagkrav. På den måde bliver det muligt at tilpasse læringen til den enkelte elev, så det for eksempel er muligt at reducere det skriftlige arbejde for talentfulde elever, så de kan deltage i talentaktiviteter. Bekendtgørelserne sætter ingen grænser for skolelederens muligheder for at dele hold. Det gør til gengæld arbejdstidsaftalerne og økonomien. Der er derfor behov for øgede frihedsgrader i honorering af lærere, som kan understøtte en styrket og målrettet talentindsats. Der er et stort uudnyttet potentiale for talentudviklingen i samarbejdet mellem gymnasierne og uddannelsesinstitutionerne, som de unge fortsætter på, og virksomheder. Studerende og lærere fra de uddannelsesinstitutioner, som de unge fortsætter på, skal i langt højere grad end i dag inddrages som mentorer og undervisere i de gymnasiale uddannelser. Innovative og kreative ideer blandt talentfulde elever kan blomstre, hvis der skabes et systematisk samarbejde mellem talenteleverne og virksomhederne.
Vigtigste anbefalinger:
o Fortsat fokus på det brede talentbegreb o Smidiggøre rammerne for undervisningen (bekendtgørelserne), herunder at
timetallet bliver afhængig af elev i samspil med faget o Øget mulighed for at kunne omlægge det skriftlige arbejde o Lærerressourcer skal kunne udnyttes mere differentieret o Oprettelse af flere netværk (Elev-elev, lærer-lærer, uddannelse-uddannelse)
• Fem arbejdsgrupper nedsat af UVM i 2011 har udviklet eksemplariske forløb til talentudvikling indenfor de eksisterende rammer. Grupperne havde stort fokus på hvordan forskellige typer at talenter skal spottes og efterfølgende stimuleres i den daglige undervisning. Evalueringen af arbejdet pegede på, at
o Produktet af talentundervisningen skal kunne evalueres, eller også bør der være en autentisk modtager
o Talent skal ses indenfor et domæne – som skal beskrives. Det er vigtigt som underviser at gøre sig klart, hvad det er den talentfulde elev skal have som udbytte.
o Det er vigtigt med ydre påvirkninger enten fra videregående uddannelser eller fra erhvervslivet. Talenter skal også motiveres, og et samarbejde kan øge den motivation.
• Ministeriet Forsøgs- og udviklingsplan fase 1: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om anvendelsesorientering indenfor talentudvikling. Sidstnævnte dækker 9 projekter, som er påbegyndt 2012 og afsluttes forår 2014. Erfaringsopsamling og organisering af udviklingsprojektet sker på Holstebro Gymnasium og HF. Den afsluttende rapport vil blive tilgængelig på http://fou.emu.dk/offentlig_gym.do i løbet af foråret.
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 3
• Ministeriets Forsøgs- og udviklingsplan fase 2: Rammeforsøg med studiefællesskaber samt udviklingsprojekt om ”praktik” på videregående uddannelser. Kun to skoler arbejder med udviklingsprojektet, og der er derfor ikke noget skolenetværk.
Talentudvikling som en del af den daglige undervisning Som det ses ovenfor, foregår rigtig meget talentudvikling uden for undervisningstiden. Arbejdet vil i disse situationer i høj grad have fokus på at øge det faglige udbytte for den talentfulde elev. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis tilgodese den brede socialisering af eleverne, som den gymnasiale uddannelse også giver, og det vil formodentlig heller ikke lade talent smitte, så andre elever trækkes med op ad stigen.
Landsholdstræner for håndboldherrerne, Ulrik Wilbek, har beskrevet2, hvordan han har benyttet nedenstående skema til at danne sig overblik over sine potentielle spillere.
Kan Kan måske
Vil 1 2
Vil måske 3
Hvis skemaet anvendes til en beskrivelse af gymnasieeleverne, må det være klart, at vi skal stimulere gruppe 1. Det er de dygtige og flittige elever i gymnasierne, som deltager aktivt i undervisningen og som selv bidrager til at løfte deres dannelse og studieforberedelse. Vi skal dog have opmærksomhed på, at den enkelte talentfulde elev ikke altid trives i de gængse undervisningsmiljøer og i nogle situationer skal vi skal være bedre til at stimulere dem.
Gruppe 2 kræver viden og faglighed hos læreren, meget konkret og noget der forholdsvis let kan beskrives. Det er ikke sikkert, at det netop skal være talentarbejde der skal til, for at løfte den gruppe. Det arbejde er vi gode til i gymnasierne i forvejen. Gruppe 3 derimod er spændende. Det er den gruppe af spillere, som Ulrik Wilbek ikke vil have med på landsholdet. Men i gymnasierne er det netop en gruppe af elever, som kan indeholde mange talenter. Eleverne i denne gruppe skal udvikles! Vi har ikke ”råd til” at se bort fra dem, for det kan være en meget stor gruppe af elever, som Danmark bliver fattig uden. Men de er virkelig udfordrende for vores system, fordi de skal motiveres mere end plejes. Gruppe 4 vil jeg tillade mig at tvivle på om vi skal kalde talenter.
Der er sociale begrundelser for at stimulere alle tre grupper af elever, men hidtidige erfaringer tyder på, at med så bredt et talentbegreb, bliver det vigtigt at se på organiseringen af undervisningen. Én time, én lærer og én klasse tilgodeser ikke altid de talentfulde elever fordi mere traditionel undervisningen ofte er rettet mod midten af en klasse. Udfordringer Inkluderende undervisning eller undervisningsdifferentiering i daglig undervisning – altså at ikke alle elever behøver den samme kost og i samme tempo – kan godt rummes i den daglige undervisning . Det sprænger ingen rammer, men udnytter de eksisterende muligheder. Det kræver dog, at læreren kan
2 Ulrik Wilbek: ”Gør en forskel. Hvad bidrager du med?” Lindhardt og Ringhof, 2010
Jette Rygaard Poulsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF, SiP 2014 4
sprede over meget, både med hensyn til differentierede uddannelsesplaner og eksamensspørgsmål, som kan rumme mange niveauer og vinkler på det faglige stof. Det vil kræve nye overvejelser over hvordan læreren skal forberede sig, og hvilken rolle læreren skal have i undervisningen. Lærerrollen er under forandring, hvis den enkelte elev skal støttes mest muligt.
Afsmittende effekt. Det er ofte tale om, at talenter kan smitte andre middelgode elever til at blive bedre. Erfaringer fra udviklingsprojekter med talentarbejde i nogle økonomiklasse på hhx viser, at en klasse med meget dygtige talentfulde elever kan løfte en hel klasse, hvis klassedynamikken er til det. Omvendt kan talentfulde elever i andre ”udvalgte” klasser ikke få klassen til at flytte sig fagligt, hvis ikke klasserumskulturen matcher denne udvikling. Hvis talent skal smitte, skal der altså også andre ”håndtag” i brug. Talent smitter ikke altid af sig selv….
En del forsøg med studiefællesskaber sætter fokus på elevdifferentiering, altså at ikke alle elever skal møde samme undervisning eller behøver at være til stede på samme tid. En eller flere ugentlige timer, hvor hold med samme fag og niveau læses parallelt, kan skabe tid og rum for niveaudeling af eleverne. Eleverne hører fortsat til i deres almindelige klasse, men får med jævne mellemrum en ”saltvandsindsprøjtning” så de udfordres fagligt, uden at skulle følge undervisning uden for uddannelsestiden. Dette kan også videreføres til at lade eleven følge undervisning på en videregående uddannelsesinstitution. Tanken er fortsat at udfordre og motivere eleven, samtidig med at det faglige og sociale fællesskab på ungdomsuddannelsen bevares. Hidtidige forsøg viser, at en sådan ny organisering af elevens hverdag giver hurdler med at få skemaet til at ”gå op” eller få koordineret med videregående uddannelser er store. Endvidere skal læreren i tæt dialog med både elev, andre lærere og videregående uddannelser for at vide, hvad eleven har arbejdet med.
Forandringsteori Danmarks Evalueringsinstitut 2014
Hvad er en forandringsteori?
• Ikke en teori i videnskabelig forstand
• En model der beskriver, hvordan vi ønsker at nå bestemte mål med en indsats
Hvad kan en forandringsteori?
• Synliggøre en forestilling om sammenhæng mellem indsats og mål
• Udgøre en fælles ramme for en indsats
• Danne grundlag for evaluering
Led i en forandringsteori
• Indsats/aktivitet
• Trin på vejen
• Umiddelbare resultater
• Virkninger på længere sigt – Mål
Eksempel på forandringsteori
? Konkret
aktivitet Mål Trin på
vejen
Kontekstfaktor
Trin på
vejen Trin på
vejen
På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier?
• egen viden
• beskrivelser af indsatsen
• forskning/undersøgelser
• faglig teori
• interview med dem, der har designet indsatsen
• Interview med dem der udfører indsatsen til hverdag
• osv.
Eksempel på forandringsteori
? Skemalagt
obligatorisk
elevtid til
skriftlig
vejledning
Bedre faglige
resultater
Eleverne får
bedre
forudsætninger
for at arbejde
med skriftlige
opgaver
Mere og
bedre
formativ
feedback på
skriftligt
arbejde
Stærkere
skriftlige
kompetencer
hos eleverne
Kontekstfaktor:
Skemalægning
understøtter
elevernes
fremmøde til
elevtid
Eksempel på forandringsteori
? Skemalagt
obligatorisk
elevtid til
skriftlig
vejledning
Bedre faglige
resultater
Eleverne får
bedre
forudsætninger
for at arbejde
med skriftlige
opgaver
Mere og
bedre
formativ
feedback på
skriftligt
arbejde
Stærkere
skriftlige
kompetencer
hos eleverne
Kontekstfaktor:
Skemalægning
understøtter
elevernes
fremmøde til
elevtid
Indikator:
Antal afleverede
opgaver
Succeskriterium:
Alle elever
afleverer
obligatoriske
skriftlige opgaver
Succeskriterium:
Alle elever får en
bestået karakter i
skriftlige opgaver
Indikator:
Elevernes karakterer
i skriftlige opgaver i
matematik og dansk
Hvad er en god forandringsteori? • Den er enkel og overskuelig.
• Den beskriver sammenhæng mlm indsats og mål.
• Den er velbegrundet.
• Den virker sandsynlig.
• Den kan forstås af andre end dem, der har udarbejdet den.
Referencer
Simpelt redskab til udarbejdelse af en forandringsteori. Anvendt i forbindelse med Ny Nordisk Skole:
• Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser: http://krevi.dk/files/Den_logiske_model_290808_0.pdf
• Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic (Kap 4 og 7).