this page !‘Ñ:‘ü à è [Content_Types].xml ¢ä ( Ì–ËnÛ0 E÷ ú ·…D'} (,gѦË6@]´[š ÙDù 9Nì¿ïPŽ™Äq¬$¶ƒl HäÜ9 ^ 5

Princip for værdisætning af grovfoder

SammendragVidencentret for Landbrug anbefaler, at der fremover anvendes to principper for værdisætning af grovfoder. Det ene princip, vejledende Intern Grovfoderpris, anvendes til at værdisætte grovfoder ved intern omsætning og status, mens det andet princip, Optimeringspris Grovfoder, anvendes i forbindelse med handel med grovfoder, erstatningsopgørelser, gødningsnormer og afgrødevalg. Dette notat beskriver de to principper nærmere.

Fremover to principper for værdisætning af grovfoderGrovfoder er oftest et halvfabrikat, som skal anvendes i mælkeproduktionen, og ikke en færdigvare, som skal afsættes på et marked. En tværfaglig gruppe ved VFL, sammensat af folk fra Økonomi, Planteproduktion, Kvæg og Økologi, har drøftet, hvordan grovfoder skal værdisættes, og hvilket princip der skal anvendes i den konkrete situation.

Formålet med dette arbejde har været: Grovfoderets værdi skal beregnes på baggrund af fagligt forsvarlige principper At kunderne – landmændene – oplever, at der er overensstemmelse i det dækningsbidrag, som beregnes

for mark og kvæg, uanset hvilket DLBR værktøj der anvendes i beregningen Det er gennemskueligt for kunderne og øvrige interessenter, hvilke konsekvenser værdisætningen af

grovfoder har for de beregnede økonomiske resultater.

Resultatet af gruppens arbejde præsenteres i det følgende. Gruppen har først undersøgt, hvilke værktøjer i DLBR og situationer, der gør brug af en værdi på grovfoder. Der indgår en værdi på grovfoder i rigtig mange af de værktøjer og systemer, som anvendes i DLBR, ligesom der er en række situationer, hvor der er behov for at værdisætte grovfoder (se figur 1).

Gruppen har dernæst identificeret, hvilket princip der skal anvendes til at værdisætte grovfoderet i de enkelte værktøjer og situationer, således at man får et fagligt retvisende billede. Resultatet fremgår ligeledes af figur 1.

1

Intern grovfoderpris

• Markplanlægning (markonline)• DMS foderbudget• DMS produktionsbudget• Budgetkalkuler (Ø90)• Årsbudget intern og eksternt

(Ø90)• Lagermodul• DMS KPO• Budgetopfølgning (Ø90)• Ekstern årsrapport• Internt regnskab med DB

opgørelse• Internt regnskab uden DB

opgørelse• Råbalance (Ø90)• Benchmarking (Ø90)

• Handel med grovfoder• Erstatningsopgørelse• Gødningsnormer• Beslutning om afgrødevalg

Optimeringspris Grovfoder

• Beslutning om foderforsyning Brug: MarKo

Figur 1. Værktøjer og situationer, hvor der er behov for at værdisætte grovfoder, samt hvilket princip der skal anvendes.

Figur 1 viser, at der er to grundlæggende principper for værdisætning af grovfoder. Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder. Se bilag 1 for nærmere uddybning.

Intern grovfoderpris anvendes i DLBR-værktøjerne ved:

Budgetlægning hvad enten der anvendes budgetkalkuler eller data direkte fra fagområder (kvæg eller mark)

Opgørelse af resultatet mellem mark og stald Værdisætning af beholdninger ved opgørelse af såvel årsrapporter som kortperiodiske opgørelser (KPO)

Det har været et væsentligt kriterium, at værdien af grovfoder lægges på lager og forbruges til den samme pris, som det produceres til.

Intern grovfoderpris er baseret på, at grovfoder i henhold til ”God regnskabspraksis i DLBR” værdisættes til kostpris, fordi det oftest er et halvfabrikat i forhold til mælkeproduktionen. Det skyldes, at der ikke eksisterer et egentlig marked og dermed en markedspris på grovfoder.

Optimeringspris Grovfoder, anvendes i forbindelse med: Handel med grovfoder Erstatningsopgørelser Beregning af gødningsnormer

2

Afgrødevalg (Ved beslutninger om den fremadrettede foderforsyning) Optimeringspris Grovfoder inkluderer omkostningerne ved at producere grovfoderet tillagt den alternative indtjening fra grovfoderarealet.

I parentes bemærket skal det anbefales, at man anvender Excel-programmet: Marko, når man ønsker at vurdere økonomien i alternative foderforsyningsstrategier på en given malkekvægejendom. I Marko indgår den interne pris på grovfoder implicit, idet Marko beregner den samlede bedrifts økonomiske resultat ved forskellige foderforsyningsstrategier.

Beregning af Intern grovfoderpris og Optimeringspris GrovfoderTabel 1 viser princippet for beregningen af: Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.

Tabel 1. Princip for beregning af Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.Intern grovfoderpris Optimeringspris Grovfoder

Stykomkostninger* + +Maskin- og arbejdsomkostninger*

+ +

”Afkast til jorden” +Den gennemsnitlige forpagtningsafgift i det seneste år, beregnet på baggrund af Regnskabsdatabasen og eksklusive EU-støtte

+Alternative afkast på jorden udtrykt ved DBII ved at dyrke en salgsafgrøde på grovfoderarealet.

*Fastlægges på baggrund af Budgetkalkuler

Tabel 1 viser, at forskellen imellem de to principper er knyttet til fastlæggelsen af afkast til jorden. I Intern grovfoderpris er ”afkast til jorden” fastlagt til den gennemsnitlige forpagtningsafgift det seneste år eksklusive EU-støtte, mens ”afkast til jorden” i Optimeringspris Grovfoder er fastlagt, som DBII ved at dyrke korn i stedet for grovfoder på arealet. Nedenstående tekstboks forklarer, hvordan ” afkast til jorden fastlægges.

3

1. ”Afkast til jorden”: Forpagtningsafgift eksklusive afkoblet EU-støtte (Intern grovfoderpris)I en kostberegning kan omkostningerne ved at fremstille varen indgå. I beregningen af omkostningerne ved at fremstille grovfoderet kan de faktiske finansieringsomkostninger ved at fremstille grovfoderet indgå. Det skal man gøre i den individuelle beregning, men det er vanskeligere at gøre i beregningen af en vejledende pris. Derfor anvendes forpagtningsafgiften som udtryk for denne omkostning. Forpagtningsafgiften er den gennemsnitlige betalte forpagtningsafgift i den seneste offentliggjorte regnskabsstatistik for enkeltmandsejede kvægbedrifter. Den afkoblede EU-støtte er værdien af 1. betalingsrettighed uden tillægsstøtte i det samme år.

2. Afkast til jorden: Alternativ indtjening på jorden (DBII for salgsafgrøde) (Optimeringspris grovfoder)Det alternative DBII der kan opnås ved dyrkning af en salgsafgrøde (vårbyg) i grovfoderarealet. Denne beregnes på baggrund af Budgetkalkuler

Værdisætning af grovfoder, som lægges på lager og forbruges fra lagerGrovfoder lægges på lager til den på det pågældende tidspunkt aktuelle Intern Grovfoderpris. Grovfoder forbruges fra lageret efter FIFO princippet (First In First Out). Det betyder, at grovfoder forbruges til den samme pris, som det blev lagt på lager til. Er grovfoder dyrket og lagt på lager i 2012 til eksempelvis 1 kr. pr. FEN, forbruges det pågældende grovfoder til 1 kr. pr. FEN, også selvom forbruget først sker i 2013.

Værdisætning af grovfoder på ejendomme, som sælger grovfoderFor de bedrifter, som dyrker grovfoder med henblik på salg, skal grovfoderet værdisættes til den pris, som grovfoder kan sælges til. Det kan være, at der allerede er aftalt en pris, i givet fald skal grovfoderet værdisættes til denne. Hvis der ikke er aftalt en pris, må prisen sættes til den forventede salgspris.

Grovfoder bør værdisættes individueltI henhold til ”God Regnskabspraksis i DLBR” skal omsætningsaktiver uden en markedspris værdisættes efter kostprisprincip ud fra bedriftens specifikke forhold. Dersom man ikke har kendskab til specifikke forhold, kan vejledende Intern Grovfoderpris anvendes.

Optimeringspris Grovfoder skal beregnes på baggrund af bedriftens forhold.

Værdi på grovfoder meldes ud én gang om åretVidencentret for Landbrug beregner en vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder. Det sker én gang om året, medmindre der foreligger særlige forhold. Både Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder skal betragtes som vejledende værdier.

Af ’Vejledende priser på grovfoder 2012 og 2013’ fremgår de aktuelle værdier. Desuden vil der i Ø90-NYT og meddelelse til kvæg-konsulenter nærmere fremgå hvordan håndtering i de forskellige værktøjer finder sted. Herunder allerede udarbejdede budgetter for 2013.

4