Top Banner
0 Fertilitetsbehandling: - Hvor psykisk presset er du? - Hvor afhængig er du? eBogen er skrevet af sociolog, coach og forfatter Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfami- lie." Du kan læse mere på http://kirstenlistlarsen.dk. | Forlaget pubList© TEST DIG SELV NU
23

Test stress og afhængighed

Mar 14, 2016

Download

Documents

Alle kan blive stressede - det er helt almindeligt. Det handler ikke om personlighedstyper, men om, hvor længe belastningen varer. At være ufrivilligt barnløs er noget, der påvirker dig i flere år og af den grund er der risiko for langvarige belastninger.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Test stress og afhængighed

0

Fertilitetsbehandling:

- Hvor psykisk presset er du?

- Hvor afhængig er du?

eBogen er skrevet af sociolog, coach og forfatter Kirsten List Larsen, der også har

skrevet bogen "Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfami-

lie." Du kan læse mere på http://kirstenlistlarsen.dk. |

Forlaget

pubList© TEST DIG SELV NU

Page 2: Test stress og afhængighed

1

Indhold

Du er ikke alene Side 2 Gør din barnløshed dig stresset? Side 3

Test dine aktuelle symptomer på stress - 1. øvelse Side 4

Test din belastning over tid - 2. øvelse Side 9 Skriv om det du ikke kan dele med andre Side 11 Giv din partner omsorg Side 13 Er du afhængig af fertilitetsbehandling? Side 15

Hvad er afhængighed? Side 16 Test om du er afhængig - 3. øvelse Side 17

Din score Side 19 5 ting du kan gøre Side 21 Videre frem Side 22

© Kirsten List Larsen | 2892 9596 | kirstenlistlarsen.dk | Disclaimer: Citater tilladt med kildeangivelse.

Materialet må ikke lægges på internettet eller distribueres til andre.

Page 3: Test stress og afhængighed

2

Du er ikke alene

Alle kan blive stressede - det er helt almindeligt. Det handler ikke om per-sonlighedstyper, men om, hvor længe belastningen varer. At være ufrivilligt barnløs er noget, der påvirker dig i flere år og af den grund er der risiko for langvarige belastninger. Derfor er det vigtigt at søge opbakning i tide.

Først når du erkender, at du er presset, og hvor presset du er, kan du gøre noget ved det. Du er allerede langt i den proces fordi du nu læser denne e-bog.

Du får her redskaber til at kigge nærmere på:

1) De signaler på stress, du oplever i dag. 2) Din belastning set over tid. 3) Om du er ved at blive afhængig af at være i fertilitetsbehandling.

Testene giver dig et praj om, hvordan du har det. Efter hver test får du kon-krete råd til, hvordan du kan få det bedre.

Lad testene være en tilbagevendende temperaturmåling af, hvordan du egentlig har det, mens du er i fertilitetsbehandling.

Jeg ønsker dig det bedste,

Kirsten List Larsen ©

Page 4: Test stress og afhængighed

3

Gør din barnløshed dig stresset?

Der er ingen tvivl om, at du oplever følelsesmæssig stress af at være ufrivilligt barnløs og af at være i fertilitetsbehandling. Det er en psykisk og fy-sisk belastning at være ufrivilligt barnløs. Fertilitetsbehandlingen gør dig me-re psykisk og fysisk presset.

Forskerne er enige om, at stress ofte er årsagen til, at mange par afbryder ferti-litetsbehandlingen og opgiver at fortsætte behandlingen selvom lægen siger, at der stadig er behandlingsmuligheder.

Heldigvis er der hjælp at hente. Lige her i e-bogen.

For ikke at droppe uafklaret ud af fertilitetsbehandlingen eller ende med et de-cideret kollaps, er det vigtigt, at du er opmærksom på dit stressniveau, og at du reducerer det.

Gevinsten for dig er, at du letter presset, og at du kan klare fertilitetsbehandlin-gen meget bedre.

Følg mine tips, efter du har taget det to stress tests, og du kommer til at opleve mindre følelsesmæssigt pres og får en bedre hverdag.

Page 5: Test stress og afhængighed

4

Test dine aktuelle symptomer på stress - 1. øvelse

Lukker du også øjnene og ignorerer, hvor presset du er?

Det gjorde jeg selv.

Det tog mig selv 15 år at se jeg faktisk havde været stresset, da min kæreste og jeg var i fertilitetsbehandling. I dag ved jeg en masse om fertilitetsrelateret stress – dengang vidste jeg ingenting og jeg fik heller ingenting at vide. Jeg bed bare tænderne sammen.

Jeg selv havde mange typiske symptomer på stress:

• Fysisk

• Psykisk

• Adfærdsmæssigt

Mit immunsystem var svækket og jeg ragede en masse sygdomme til mig; jeg havde f.eks. småfeber under den første ægudtagning og jeg fik i et senere be-handlingsforløb lungebetændelse. Jeg havde tankemylder og svært ved at kon-centrere mig. Jeg trak mig tilbage fra det sociale med venner og familie.

Kender du disse symptomer på stress?

Luk øjnene. Træk vejret dybt - langsomt og helt ned i maven mindst 5 gange. Mærk godt efter. Åbn øjnene og tag testen.

Sæt kryds, hvis du genkender symptomet.

Page 6: Test stress og afhængighed

5

Typiske symptomer – fysiske

☐ Hovedpine, migræne

☐ Hjertebanken og høj puls

☐ Trykken for og smerter i brystet

☐ Forhøjet blodtryk

☐ Svimmelhed

☐ Åndedrætsbesvær, stakåndethed, kort åndedræt, hyperventilation

☐ Sugen i maven, uro i solar plexus

☐ Mavesmerter, halsbrand, opstød

☐ Fordøjelsesproblemer (diarre og forstoppelse)

☐ Uro og summen i kroppen

☐ Rysten på hænder, kolde hænder eller fødder

☐ Spændinger i kroppen, muskelspændinger, muskelsmerter

☐ Svedeture

☐ Uregelmæssig ægløsning og menstruation hos kvinder

☐ Rejsningsbesvær hos mænd

☐ Udbrud eller forværring af kronisk sygdom

☐ Hyppige infektioner (f.eks. forkølelse, halsbetændelse og urinvejs-

infektioner)

Page 7: Test stress og afhængighed

6

Typiske symptomer – adfærd

☐ Udbrud (humørsvingninger, impulsivitet, nedsat humor)

☐ Social tilbagetrækning (undgå socialt samvær)

☐ Flere konflikter

☐ Søvnløshed, søvnforstyrrelser

☐ Manglende sexlyst

☐ Øget sygefravær, hyppige fysiske klager

☐ Ustabil arbejdsindsats, flere fejl

☐ Går til yderligheder (spise for meget eller appetitløshed, øget brug

af stimulanser (kaffe, tobak, alkohol), øget medicinforbrug f.eks. smertestillende håndkøbsmedicin)

Page 8: Test stress og afhængighed

7

Typiske symptomer – psykiske

☐ Hukommelsesbesvær ☐ Koncentrationsbesvær

☐ Tankemylder, hvor du kun kan tænke på fertilitetsproblemerne

☐ Ængstelig, nervøs, utryg

☐ Overvældelse

☐ Føler sig truet/ presset, sårbar overfor kritik, hudløshed

☐ Aggressivitet, vrede

☐ Frustration

☐ Irritabilitet

☐ Lav selvfølelse, selvværd, utilstrækkelighedsfølelse

☐ Føler sig ensom

☐ Rastløshed, indre uro, utålmodighed

☐ Dårligt humør, tristhed

☐ Magtesløshed, opgivende

☐ Ubeslutsomhed

☐ Træthed, lav energi

☐ Apati, manglende engagement

☐ Angst

☐ Depression

Page 9: Test stress og afhængighed

8

Jeg arbejder ikke med en score på stressområdet, fordi svaret på ens belast-ningsgrad afhænger af meget mere end en test. Det afhænger bla. af, hvor stor erkendelse man har om sit stressniveau. Netop den svigtende selverkendelse er typisk for stressede personer, fordi stressen gør, at vi udvikler tolerance og vænner os til tilstanden med stresshormoner i kroppen. (Se desuden 2. del om afhængighed af fertilitetsbehandling). Hvis du alligevel ønsker en score, kan du teste dig selv på nettet eller via apps til smartphones. De tests er dog rettet mod arbejdsrelateret stress.

Spørgsmål til dig

Hvilke signaler på stress fik du krydset af? Hvad fortæller det dig om din belastning?

Inspiration: Erhvervspsykolog Majken Matzau.

Page 10: Test stress og afhængighed

9

Test din belastning over tid - 2. øvelse

Stress udvikler sig over tid. Jo længere tid du har været belastet, desto mere belastet er du sandsynligvis.

Nu skal du illustrere din belastning som ufrivilligt barnløs over tid.

Sådan ser du din belastning over tid

Sådan tegner du grafen

1. Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord. 2. Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive for-

ælder blev konkret i dit liv. 3. Genopfrisk skelsættende hændelser i perioden. Det kan fx være: stoppe-

de med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operation, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og spontan abort.

100 % belastning

tid

Page 11: Test stress og afhængighed

10

4. Sæt en prik for hver skelsættende hændelse i perioden. Begynd med at finde tidspunktet på tids-aksen. Gå herefter op ad belastnings-aksen og sæt prikken, så den svarer til, hvor belastet du følte dig på det tidspunkt i dit liv. Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syn-tes, tiden var.

5. Skriv ned – for dig selv – hvilke følelser og tanker, der kommer op i dig, mens du laver øvelsen.

Inspiration: Erhvervspsykolog Majken Matzau.

Spørgsmål til dig

Hvad fik du af nye perspektiver? Hvordan vil du bruge din nye indsigt?

Opsummering

Nu har du fået indblik i, hvor tynget du er.

Her får du to effektive måder at lette trykket på.

Page 12: Test stress og afhængighed

11

Skriv om det du ikke kan dele med andre

Som ufrivilligt barnløs i fertilitetsbehandling har du - om nogen - store bekym-ringer eller stressfyldte oplevelser. Du kan bearbejde dem ved at skrive om det, der presser dig.

Det er videnskabeligt bevist, at selve skriveprocessen – det at skulle formulere det, man føler – har positive effekter på både krop og sjæl. Virkningerne har vist sig at være øget psykisk velvære, stærkere immunforsvar, lavere blodtryk og færre sygedage mm.

Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus gennemførte i 2010 et forskningsprojekt om at reducere stress hos barnløse i fertilitetsbehandling ved hjælp af metoden Expressive Writing.

Gennem Expressive Writing kan du forlige dig med det uafklarede og bla. der-for, kommer du til at føle dig mindre tynget. Efter flere skriveprocesser vil du kunne tænke på situationen uden at blive overvældet.

Page 13: Test stress og afhængighed

12

Sådan gør du

1. Skriv på computeren eller i hånden. Jeg skriver selv den slags i hånden i en lækker udvalgt notesbog.

2. Skriv én gang om ugen i de næste tre uger. (Skriv tre gange med en uges mellemrum).

3. Skriv om følelsesmæssigt belastende, stressfyldte oplevelser i forbindel-se med din barnløshed.

4. Vælg situationer, som påvirker dig negativt, og som du ikke synes, du kan dele med andre, fx noget, du ikke synes, du kan tale med din partner om.

5. Du skriver udelukkende for dig selv – det er dit fortrolige rum. 6. Giv slip og udforsk dine inderste følelser. 7. Find et sted, hvor du kan være privat og uforstyrret. 8. Skriv non-stop i 20 minutter. Sæt uret og brug hele tiden. 9. Du må ikke rette i dine skrivefejl. Du skal bare skrive løs. 10. Sidste gang du skriver om oplevelsen, skal du sammenfatte og perspek-

tivere.

Spørgsmål til dig

Hvordan forstår du oplevelsen nu? Hvilke sammenhænge kan du finde?

Page 14: Test stress og afhængighed

13

Giv din partner omsorg

Næste trin er at flytte fokus væk fra dig selv og skabe glæde hos en betydnings-fuld anden. Og hvad ville være mere oplagt end at gøre det for din kæreste?

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, I oplever lavpunkter i de seksuelle konjunk-tursvingninger, atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen og meget andet, der ikke virker så godt.

De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tæt-tere på hinanden.

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i forholdet.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vok-se.

Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er, får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Page 15: Test stress og afhængighed

14

Sådan gør du

• Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.

• Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med.

• Vær impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

Her er nogle konkrete ideer

→ Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.

→ Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl det gerne sammen med en konkret oplevelse.

→ Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide.

→ Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.

→ Tag del i og styrk din partners hverdag.

→ Kend din kærestes bekymringer og håb.

→ Tag del i og støt din partners drømme og mål.

→ Lyt, lyt og lyt.

Spørgsmål til dig

Hvad blev du overrasket over? Hvad vil du gøre mere af?

Page 16: Test stress og afhængighed

15

Er du afhængig af fertilitetsbehandling?

Man kan være afhængig af mange ting: porno, netdating, sukker, Facebook, ar-bejde og onlinespil. Men fertilitetsbehandling???

Det lyder nok langt ude, at du kan blive afhængig af fertilitetsbehandling. Men jo, det kan du godt!

Når du tænker på forskellige former for afhængighed, ser du måske en alkoho-liker for dine øjne. En misbruger. Eller bare en inkarneret ryger. For begge vil der være et stort element af fysisk afhængighed og det er der ikke, når man er i fertilitetsbehandling. Der er i stedet tale om en følelsesmæssig afhængighed.

Infertilitetens ludomaner

Der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. De mærker euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men ikke alle vinder i spillet…

Så længe du er i behandling:

kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, bløde baby i dine hænder

har du stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør alt det, du kan.

Til at begynde med indstillede du dig på, at det kunne tage et par år at være i fertilitetsbehandling - og pludselig er årene gået uden du har fået barn.

Page 17: Test stress og afhængighed

16

Du blev fartblind, efterhånden som du kørte ad behandlingsvejen. Du registrerede ikke hvor hårdt, du egentlig trådte på speederen. Du opdagede ikke, hvordan du pludselig var kommet fra punkt a til b.

Det hele blev jo bare en normal tilstand for dig. Det blev hverdag at være i ferti-litetsbehandling med alle dens håb og skuffelser.

Hvad er afhængighed?

At være afhængig af fertilitetsbehandling er ikke det samme som at være fysisk afhængig. Slet ikke. Alligevel er der nogle lighedspunkter.

Afhængighed er - ifølge Verdens Sundhedsorganisationen WHO - kendetegnet ved følgende:

A. Trang B. Kontroltab (svært ved at styre, standse eller nedsætte brugen) C. Abstinenssymptomer D. Toleranceudvikling (svært ved at nedsætte eller stoppe brugen – man

må have mere) E. Indskrænkning af øvrige interesser F. Vedvarende brug trods skadelige og eller negative konsekvenser

Test om du er afhængig

Page 18: Test stress og afhængighed

17

Sæt kryds, hvis du genkender noget af det, der står ved hvert kendetegn.

A. Trang

���� Du har trang til at være i gang med en ny behandlingscyklus så hurtigt som muligt efter en mislykket cyklus.

B. Kontroltab

���� Du synes ikke længere det er dig, der helt bestemmer om og hvor når og hvordan behandlingen skal forløbe.

���� Du indvilliger i at gå behandling, selv om en lille stemme indeni dig hvisker, at du bliver nødt til at holde en pause eller måske helt stoppe.

C. Abstinenssymptomer

���� Du synes, du spilder din tid, når du ikke er i behandlingscyklus.

���� Du oplever følelsesmæssige abstinenssymptomer efter at gøre no- get konstruktivt, når du holder pause fra behandlingen.

D. Toleranceudvikling

���� Dine grænser for, hvad du vil gå igennem behandlingsmæssigt rykker sig, så du vil mere og andet, end du oprindeligt forestillede dig, du ville.

���� Din grænse for hvor lang tid du ville bruge på at være i fertilitets behandling rykker sig igen og igen.

Page 19: Test stress og afhængighed

18

E. Indskrænkning af øvrige interesser

���� Du synes, det mest vigtige i dit liv drejer sig om fertilitetsbehand- lingen.

���� Du synes ikke, du er i gang med noget betydningsfuldt, når du hol- der pause fra behandlingen.

���� Du venter. Dit liv er sat på stand by.

F. Vedvarende brug trods skadelige følger

���� Du bliver irriteret på din krop. Den leverer ikke. Den er en sladre- hank, som sender dig mere eller mindre tydelig signaler på, at den ikke har det godt. Du fortsætter behandlingen, selvom du inderst ved, det ikke er (helt) godt for dig.

Page 20: Test stress og afhængighed

19

Din score

Tæl nu sammen, hvor mange af kendetegnene du genkendte.

Definition: Verdens Sundhedsorganisationen WHO siger, at afhængighed er til stede, når 3 af 6 kriterier er opfyldt.

� Jeg genkender højst 2 af kendetegnene

Til lykke. Du er ikke afhængig og behøver ikke læse videre.

� Jeg genkender mindst 3 af kendetegnene

Hvis du kunne genkende mindst halvdelen af kendetegnene, er du efter WHO’s definition afhængig. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre.

� Jeg genkender alle 6 kendetegn

Efter WHO’s definition er du bestemt blevet afhængig af at være i fertilitetsbe-handling. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre.

Page 21: Test stress og afhængighed

20

Afhængighed er ikke godt

Som du kan se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.

Ordet afhængighed bruger jeg for at fokusere på, at behandlingen kan medføre negative konsekvenser for dig og din samlever. Afhængighed handler nemlig ikke kun om at skulle stå noget hårdt igennem. Det handler om noget endnu mere tærende, som du bør tage hånd om.

Det bliver heller ikke nemmere af, at den bioteknologiske udvikling betyder stadigt nye behandlingsmuligheder. Det gør det sværere at stoppe op og holde pause fra behandlingen - eller helt afslutte den - når man ikke har fået sit læng-selsbarn.

Page 22: Test stress og afhængighed

21

5 ting du kan gøre

1. Find noget behageligt, der kan aflede dig

Du skal have noget godt at fylde dagen ud med. Noget der giver mening for dig. Hvad kan det være for dig? At planlægge en tur langt nordpå, hvor du kan ople-ve midnatssol eller nordlys? At synge i kor? At lære at ro kajak?

2. Arbejd med din opmærksomhed

Find en fin notesbog og skriv hver aften i 14 dage mindst én ting ned som du er god til og/eller én ting, du kan lide at lave. Kig meget gerne tilbage i tiden. Det kan f.eks. være, at du er en god søster og at du godt kan lide at danse.

3. Hold pause fra kontakt med andre ufrivilligt barnløse

Selvom det lyder ufølsomt, hjælper det dig ikke lige nu og her at blive mindet om din ufrivillige barnløshed - uanset om det sker anonymt på nettet eller irl. Det er i forvejen svært nok at reducere de tanker, der kredser om emnet.

4. Hold pause med fertilitetsbehandlingen

Stop op og mærker efter, hvordan DU har det inderst inde. Måske kan du ikke føle noget overhovedet. Øv dig i at mærke efter, hvad der bedst for DIG. Start i det små med almindelige ting: Er det bedst for MIG at tage til familiefødselsdag eller blive hjemme?

5. Tag en snak med din kæreste og andre, der står dig nær

Fortæl, at du har brug for deres støtte, nu du vil have mere af livet tilbage i hverdagen. De vil elske dig for det.

Tal også gerne med en professionel, der ved noget om de følelsesmæssige sider af at være i fertilitetsbehandling. Det kan ofte være en fordel at tale med en, der er helt neutral.

Page 23: Test stress og afhængighed

22

Videre frem

Nyhedsbrev

Hvis du løbende vil have gratis inspiration og viden om at være ufrivilligt barn-løs og om at få det bedre, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet.

Blog

Få nænsomme spark, ny viden, inspiration og meget mere på min blog.

Foredrag

Jeg holder flere forskellige foredrag. Følg med på kirstenlistlarsen.dk og se om der snart er et spændende foredrag i nærheden af dig.

Workshops

Du møder andre i samme situation og sammen med dem arbejder du med te-maet for workshoppen. Jeg giver personlig sparring undervejs. Du kan se mere på kirstenlistlarsen.dk.

Coaching

Få individuel sparring - eller kom som par. Gennem coachingen bliver du bla. i stand til at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig, og til at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig. Du kan så træffe bedre og mere bevidste valg, som er i overensstemmelse med dine behov. Se dine muligheder her.

PS.

Send mig meget gerne din feedback på [email protected].