TEMA- - dmu.dk€¦ · TEMA-rapport fra DMU ... I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fredet for at sikre Danmarks største marskareal som et samlet naturområde af

Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet

Fugle i Tøndermarsken– bestandsudvikling og landbrug

TEMA

-rapport fra DMU

Fugle i Tøndermarsken – bestandsudvikling og landbrug

I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fredet for at sikreDanmarks største marskareal som et samlet naturområde afnational og international betydning. Områdets fugleliv harværet overvåget siden 1978 og resultaterne viser, at Tøn-dermarsken stadig har en national og international værdi.Men ynglefuglenes antal er gået voldsomt tilbage sidenmidten af 1980erne og frem til 2000. I samme periode erder sket en intensivering af landbruget med bl.a. enforøgelse af antallet af græssende får og kreaturer.

Årsagerne til ynglefuglenes tilbagegang er undersøgt irelation til vandstandsforhold, landbrug og rovdyr i Tøn-dermarsken, og det konkluderes at de væsentligste årsagertil ynglefuglenes faldende antal i Tøndermarsken er lavvandstand og intensiveret landbrugsdrift.

Rapporten giver forslag til den fremtidige drift af Tønder-marsken. Disse forslag kan også anvendes andre steder,hvor græsarealer ønsket drevet så der tages hensyn tilynglende engfugle f.eks. på de arealer der udpeges iforbindelse med Vandmiljøplan II.

Billedet på omslaget viser vandfyldt grøft i Gl. Frederikskogi Tøndermarsken med kreaturer, knopsvane med unger og iluften en sortterne. I baggrunden bebyggelse i Tyskland.

Danmarks Miljøundersøgelser

Miljø- og Energiministeriet35/2000

69172 omslag 12/01/01 9:09 Side 1

Fugle i Tøndermarsken– bestandsudvikling og landbrug

Lars Maltha Rasmussen

Karsten Laursen

Danmarks MiljøundersøgelserMiljø- og Energiministeriet2000

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 1

TEMA-rapport fra DMU, 35/2000Fugle i Tøndermarsken – bestandsudvikling og landbrug

Forfattere: Lars Maltha Rasmussen, Karsten Laursen

Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzoneøkologi

Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø-og Energiministeriet©

URL: http://www.dmu.dkUdgivelsestidspunkt: December 2000

Redaktion: Jan Bertelsen og Jesper MadsenFigurtegning: Lars Maltha Rasmussen

Fotos: Carl C. Christiansen (omslag, side 5, 35 n.t.v.), Lars Maltha Rasmussen (side 7, 8 ø.,8 n., 12, 19, 26, 29, 32, 33, 35 ø.t.h., 35 n.t.h., 36, 38, 39, 46 ø. og 46 n.) og Jan Pedersen (side 18,35 ø.t.v og 44).

Prepress og tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus. Miljøcertificeret BS 7750.Trykt med vegetabilske trykfarver uden opløsningsmidler.Papir: Cyclus Print – 100% genbrugspapir.

Denne tryksag er mærket med det Nordiske miljømærke Svanen.# Licens nr. 541 006.Oplag: 1.500 stk.Sidetal: 52

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.ISSN (trykt): 0909-8704ISSN (elektronisk): 1399-4999ISBN: 87-7772-583-2

Pris: 50,- kr. Klassesæt á 10 stk.: 300.- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr.(Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse)Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU´s hjemmeside.

Købes i boghandlen eller hos:

Danmarks Miljøundersøgelser MiljøbutikkenKalø, Information og bøgerGrenåvej 12 Læderstræde 1DK-8410 Rønde DK-1201 København KTlf. 89 20 17 00 Tlf. 33 92 76 92 (Information)Fax 89 20 15 15 Tlf. 33 37 92 92 (Bøger)E-mail: [email protected] E-mail: [email protected]

URL: www.mem.dk/butik

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 2

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Tøndermarskens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Fredning og overvågning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11National og international værdi . . . . . . . . . . . . . 14Ynglefugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Rastende fugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Fuglefaunaens udvikling 1979-2000 . . . . . . . . . . 19

Ynglefugle i Tøndermarskens ydre koge . . . . . . 19Udvikling i rastende vandfugle . . . . . . . . . . . . . . 24

Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Forudsætninger og risici for ynglefuglene . . . . . 29

Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Vandstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Rovfugle påvirker engfugles antal . . . . . . . . . . . 34Påvirkning af engfugle i Slesvig-Holsten . . . . . . 37

Påvirkning af rastende vandfugle . . . . . . . . . . . 39

Diskussion og konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Forvaltning af områder med engfugle . . . . . . . . 43

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Indhold

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 3

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 4

I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fre-det ved ”Lov om beskyttelse af de ydrekoge i Tøndermarsken”. Det skete for atbevare det største marskareal i Danmarksom et samlet naturområde af national oginternational betydning. Området har enstor værdi på grund af den særprægedelandbrugsdrift, det generelle naturmæssi-ge indhold og et rigt fugleliv. Tøndermar-sken gennemskæres af grøfter og kanaler,der både af- og bevander fenner medgræssende husdyr og sikrer dem drikke-vand.

Området havde frem til midten af1980erne et stort antal ynglende engfugle,hvorefter det faldt kraftigt. Bestanden afvibe er f.eks. reduceret fra 1.457 par i 1986til 81 par i 2000. De tydelige fald i yngle-fuglenes antal var blandt årsagerne til atSkov- og Naturstyrelsen tog beskyttelsenaf Tøndermarsken op til fornyet overvejel-se. Formålet med denne TEMA-rapport erat bidrage til en forståelse af årsagerne tilynglefuglenes tilbagegang og at giveanvisninger på en fremtidig drift. Erfarin-gerne fra Tøndermarsken kan desudenbruges til forvaltning af engområder andresteder i landet. Det kan f.eks. være tilfæl-det i forbindelse med Vandmiljøplan II,hvor store engområder skal udlægges ogbruges til reduktion af næringsstoffer. Dis-se engområder kan desuden drives tilgavn for ynglende engfugle.

Fuglenes bestandsudvikling og landbrugs-driften i Tøndermarsken er fulgt gennemet overvågningsprogram siden 1978. Over-vågningen viser at beskyttelsesområdet iTøndermarsken havde national betydningfor 14 ynglefuglearter i 1986 og for 11 arteri 2000. Af de 14 arter som området havdenational betydning for i 1986 er antallet af

de 10 arter faldet med 50% eller mere fremtil år 2000. Blandt de rastende fuglearterhavde Tøndermarsken i midten af1980erne international betydning for 10arter og i 1999 for 11 arter. Nogle arter erreduceret i antal, mens andre, deriblandtgrågås og bramgås, er gået frem fra mid-ten af 1980erne til midten af 1990erne.Områdets samlede betydning for rastendefugle vurderes som uændret i perioden.

Antallet af får i de beskyttede koge i Tøn-dermarsken er næsten fordoblet fra 1980til 1999, mens anvendelse af supplerings-foder i fennerne er næsten tredoblet fra1995 til 1999. Gødskning er foretaget på ca.40% af græsarealerne i perioden 1995-1999.

En sammenligning af antallet af viber iTøndermarsken med andre lokaliteter i

5

Sammenfatning

Antallet af ynglefugle i Tønder-marskens ydre koge er gået kraf-

tigt tilbage fra midten af1980erne til 2000 bl.a. på grund

af et intensivt landbrug pågræsarealerne.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 5

Sammenfatning

perioden 1979-1999 viser at i andre områ-der med græsningsarealer har antalleneværet stabile eller stigende. Det antyder atfaldet i vibernes antal i beskyttelsesområ-det er koblet til leveforholdene i Tønder-marsken. Derfor er ynglefuglenes fore-komst undersøgt i relation til rovdyr, land-brug og vand i Tøndermarsken. Resulta-terne tyder på at rovdyr ikke har væretårsag til nedgangen i engfuglenes antal,men rovdyrene kunne have negativ ind-flydelse på de kolonirugende arter. Hus-dyr tramper under græsning på fuglerederog æg, og undersøgelser viser at tæthedenaf husdyr og deres udbindingstidspunkthar stor betydning for, hvor mange æg derklækker og dermed for det samlede antalunger der kommer på vingerne.

I år med megen nedbør og en ringe vand-afledning fra fennerne, dvs. ved høj vand-stand i yngletiden, er der et stort antalynglepar af viber, rødben og store kob-

bersnepper. De foretrækker at yngle i defugtigste områder.

De fuglearter, der raster i Tøndermarsken itræktiden eller overvintrer, har genereltopretholdt deres antal i Tøndermarsken.Men mens bestandene af grå- og bramgåser steget kraftigt i Nordvesteuropa, så erantallene ikke steget i Tøndermarskenefter 1994. Antallet af rastende grå- ogbramgæs i området synes at være begræn-set af fødemængden, dvs. den mængde afgræs som er tilbage efter at får og kreatu-rer har udnyttet det i græsningssæsonen.

Undersøgelserne tyder på at de væsentlig-ste årsager til ynglefuglenes faldende antali Tøndermarsken er lav vandstand ogintensiveret landbrugsdrift. En højerevandstand og et mere ekstensiv landbrugvurderes at kunne bidrage til at forbedreforholdene for såvel ynglende som rasten-de fugle i Tøndermarsken.

6

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 6

7

Viber slår saltomortaler i luften over mar-sken. Store kobbersnepper flyver skrigen-de rundt for at markere territorium. Enflok brushaner “danser” for at tiltrækkesig hunnernes opmærksomhed og dermedderes gunst på en tætgræsset danseplads.Dobbeltbekkasiner flyver “brægende”omkring med udspilede halefjer i morgen-disen. Atlingænder og skeænder svømmerrundt i marskens kanaler, der er dækket afblærerod og vandranunkler. Kvæg og fårbevæger sig roligt gennem det saftigegræs. Det er det idylliske billede af marsk-landskabet, som det kendes fra Tønder-marsken om foråret.

Men dette billede karakteriserer en svun-den tid. I denne TEMA-rapport behandlesbaggrundene for at billedet er ændret ognogle af årsagerne dertil belyses. Det kanlade sig gøre fordi Tøndermarskens betyd-ning som et naturområde har været fulgtog overvåget siden 1978, gennem under-søgelser af såvel plante- som dyrelivet.Denne TEMA-rapport omhandler primærtfuglefaunaen i Tøndermarsken, da den erovervåget mest intensivt.

I 1988 trådte ”Lov om beskyttelse af deydre koge i Tøndermarsken” i kraft. Lovenomtales i det følgende som Beskyttelseslo-ven og det område den omfatter benævnesbeskyttelsesområdet (se Fig. 1). Beskyttel-sesloven blev vedtaget af Folketinget meddet formål at sikre Tøndermarskens ene-stående natur og bevare området bl.a. somen fuglelokalitet. Det er i de seneste år ble-vet debatteret om Beskyttelsesloven er til-strækkelig til at sikre ynglefuglene i områ-det, da ynglefuglene er i kraftig tilbage-gang i beskyttelsesområdet. Skov- ogNaturstyrelsen har derfor udarbejdet enomfattende administrativ redegørelse om

udviklingen i Tøndermarsken sidenBeskyttelsesloven trådte i kraft (Skov- ogNaturstyrelsen 2000). Formålet med denneTEMA-rapport er dels at beskrive udvik-lingen i fuglenes forekomst i Tøndermar-sken gennem de sidste 20 år, dels at belysehvilke årsager der kan have bevirket dekonstaterede ændringer. Denne viden kanbruges til at genoprette ynglefuglenesantal i Tøndermarsken. Desuden kan denogså bruges ved Vandmiljøplan II, hvorMiljø- og Energiministeriet sammen medamterne har planlagt at reducerer udled-ning af næringsstoffer ved at ekstensiveredriften på omkring 16.000 ha lavtliggendelandbrugsjord. Dele af disse områder kanmed en hensigtsmæssig drift gøres veleg-nede som ynglesteder for engfugle, hvorafflere arter er reduceret herhjemme gen-nem de sidste 20 år.

Denne TEMA-rapport giver først en be-skrivelse af Tøndermarskens landskab ogudstrækning. Derefter behandles udviklin-gen i de ynglende og rastende fugles antal,

Indledning

Atlingænder, en han og hun, i enaf marskens kanaler med tagrør

og blomstrende blærerod.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 7

og der drages sammenligninger medudviklingen i andre områder. Dernæstbeskrives de mulige årsager til den kon-staterede udvikling med inddragelse afbl.a. den landbrugsmæssige praksis ogvandstandsforholdene i Tøndermarsken.Sidst i rapporten foreslås forvaltnings-

mæssige tiltag som kan medvirke til gen-opretning af fuglenes antal.

TEMA-rapporten handler ikke om jagt ogjagtens eventuelle påvirkning af fuglene iTøndermarsken, da dette emne er behand-let tidligere (Rasmussen 1999).

8

Indledning

Dansk/tyske grænseDige

Ferskvand

Gl. Frederikskog

Ny FrederikskogMar

gret

he K

og Højer Kog

Møgeltønder Kog

Magisterkog Ubjerg Kog

Hasberg Sø

Nørremølle

Højer

Tønder

Koo

g

Tyskland

Danmark

Rick

elsb

ülle

r

Signaturer

Vidåslusen

Vade

have

t

De

t F

rem

sku

dte

Dig

e

Høj

er D

ige

Lille Vade

Beskyttelsesområdet

Rudbøl Kog

Højer Sluse

Rudbøl Sø

Salt

vand

ssøe

n

Figur 1. Tøndermarsken.Det område der er omfattet afBeskyttelsesloven af 1988 eromkranset af den røde linje, modsyd afgrænses det af landegræn-sen. Beskyttelsesområdet dækker:Ny Frederikskog, Gl. Frederiks-kog, Rudbøl Kog, Rudbøl Sø ogMagisterkogen. Margrethe Kogvest for beskyttelsesområdet ogRickelsbüller Koog på den tyskeside af landegrænsen er også an-givet, da de omtales i rapporten.

Bevandingskanal med stigbord, som er en bræddevæg på tværs af grøften.Bemærk at vandet står højt i den del af grøften, der er nederst i billedet. I grøften vok-

ser engkabbeleje og dyndpadderokke.

Grøblerender med vand om efteråret. Grøblerender er parallelle render gravet i fenner-ne med ca. 6 meters mellemrum for at bortlede overfladevandet.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 8

9

Tøndermarsken er med sine ca. 10.000 hadet største samlede eng- og marskområdei Danmark. Den består af inddigede ogvidtstrakte afgræssede enge, som er gen-nemskåret af vandfyldte kanaler og sum-pede områder langs Vidå. Tøndermarskener resultatet af mange hundrede års dige-og slusebyggeri, afvanding af enge oglandbrugsdrift. Den er det bedst bevaredeeksempel på den særprægede kultur ogdet landskab som karakteriserer Vade-havsområdet.

Den ældste skrevne kilde fra Vadehavet erfra begyndelsen af vor tidsregning, hvorden romerske historieskriver Plinius beret-

ter at befolkningen bor på ”håndopkaste-de jordhøje”. Beskrivelsen betegner desåkaldte ”værfter”, der også i dag er etkarakteristisk element i landskabet (seBoks 1 for specielle udtryk). Bygningernelå på værfterne så folk og husdyr kunnesøge tilflugt ved oversvømmelser. De æld-ste diger er anlagt omkring beboelser, ogmenes at være fra år 800-900. Senere,omkring år 1000, blev diger bygget på dehøjest liggende dele af marsken for atbeskytte afgrøder og dyr. Derved blevkogene dannet. Kog er det frisiske ord foret stykke jord med diger omkring. Nyediger blev anlagt efterhånden som nymarsk blev dannet foran de gamle. Indtil

Tøndermarskens historie

I denne TEMA-rapport anvendes følgendebetegnelser for områderne i Tøndermarsken,se Figur 1 for navne på de enkelte koge.

Tøndermarsken omfatter de indre koge, deydre koge og Margrethe Kog, de “indrekoge” omfatter Højer Kog, Møgeltønder Kogog Udbjerg Kog, de ”ydre koge” omfatterNy Frederikskog, Gl. Frederikskog, RudbølKog og Sønderkog. Margrethe Kog omfatterarealerne mellem Det Fremskudte dige ogHøjer Dige inklusiv Saltvandssøen, ”Beskyt-telsesområdet” omfatter Ny Frederikskog,Gl. Frederikskog, Rudbøl Kog Magisterkogenmed Rudbøl Sø og Hasberg Sø.

Vi har brugt specielle udtryk fra marsken iTEMA-rapporten. Nogle forklares nærmereher:Be- og afvandingskanal: Kanal til bådevanding og afvanding af fenner.Skelgrøft: Grøft mellem to ejeres arealer.Marsk: Strandeng ved tidevandskyst.Fenne: En mark afgrænset af skelgrøfter påalle sider.Grøblerender: Åbne, gravede render i fen-nerne til bortledning af overfladevand.Kog: Indiget areal omkranset af et dige.Stigbord: Bræddevæg over grøft til regule-ring af vandstand.Udbinding: Udsætning af husdyr på græs.Værft: Opkastet jordhøj til sikring af bebyg-gelse mod oversvømmelse.

Tøndermarskens stednavne og udtryk

Tøndermarsken er det størstesammenhængende marskområdei Danmark. I 1988 blev 2.570 ha

fredet for at bevare det som etsamlet naturområde. Hovedpar-ten afgræsses af kreaturer og får.

Boks 1

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 9


10

middelalderen var Tøndermarsken stadigen stor tidevandspræget bugt medudstrakte eng- og sumpområder. Storeengområder blev inddiget i 1400-tallet,hvor Højer Kog og Møgeltønder Kog blevskabt. Siden er der gået omkring 100 årmellem hvert større digebyggeri.

Der blev anlagt en sluse over Vidå såvandstanden i de inddæmmede områderkunne reguleres. Den første sluse blevbygget ved Rudbøl, den næste ved Nørre-mølle og i 1860erne anlagdes slusen vedHøjer. I begyndelsen af 1900-tallet strakteengene sig stadig ind øst for Tønder (Fig.2). I 1982 blev det nyeste dige, Det Frem-skudte Dige, bygget vest for Tøndermar-sken.

Efter genforeningen mellem Danmark ogSønderjylland i 1920 begyndte landmænd-ene en omfattende afvanding af Tønder-marsken. Et arbejde som først blev afslut-tet i 1930erne. Med afvandingsarbejdetblev der skabt forbedrede muligheder for

at pløje vedvarende græsarealer og dyrkebl.a. korn. En udvikling som tog fart sidst i1970erne.

Kogene har i århundreder været brugt tilgræsning for husdyr. På grund af mar-skens lave beliggenhed har det været etproblem at få ledet vandet væk fra fenner-ne efter vinteren og dermed få sat gang igræsvæksten. Vandet ledes bort fra fenner-ne gennem afvandingsgrøfter, der omgiverhver fenne. Kogene i Tøndermarsken gen-nemskæres således af et stort antal grøfter,der har en samlet længde på 240 km. Forat lede vandet bort fra fennerne og ud tilafvandingsgrøfterne er fennerne grøblede;dvs. at der for hver 6 meter er gravet 20-30cm dybe render. Men grøfterne kan funge-re som bevandingsgrøfter, dvs. at der kanledes vand ind i grøfterne i tørre perioder.Det benyttes i græssets vækstsæson fraapril til oktober. Grøfterne er anlagt medstigbord, dvs. med bræddevægge på tværsaf grøfterne. Når stigbordene er lukkedetilbageholdes vand i grøfterne, og fenner-

Dyrkede arealer i de ydre koge år 2000

Højer

Rudbøl

Tønder

Burkal

Hostrup

Sønder Lygum

Sø

Møgeltønder

Vandløb

Ubjerg

Enge i de indre koge omkring år 1900

Aventoft

Neukirchen

Figur 2. Tøndermarsken som denså ud i ca. 1900, hvor vedvarendegræsarealer med store vinterover-svømmelser strakte sig langt ind ilandet, og hvor der var flere søer.Siden er Vidåen inddiget ogstørstedelen af området er nudrænet og opdyrket. Det område,som er omfattet af Beskyttelseslo-ven af 1988 og som denne TEMA-rapport omhandler, er indtegnetmed lysegrønt.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 10

11


ne kan holdes fugtige. Pumpestationer løf-ter vand op i bevandningssystemet. Be- ogafvandningsgrøfterne fungerer desudensom skel mellem forskellige ejeres fenner,som ”hegn” for husdyrene og endelig somdrikkevandsforsyning.

Fredning og overvågning

Tøndermarsken rummer store naturværdi-er, som er beskyttet gennem fredninger ogsærlig lovgivning, hvoraf Beskyttelseslo-

ven for de ydre koge i Tøndermarsken af1988 er den væsentligste. Formålet medfredningen er at bevare de ydre koge ogden nedre del af Vidå-systemet som etsamlet naturområde af såvel national sominternational betydning, og de kulturhisto-riske og landskabelige værdier, der knyttersig til landbrugsdrift af de store marsk-arealer med bevanding (se Boks 2).

Beskyttelsesloven for Tøndermarsken af1988 omfatter Ny Frederikskog, Gl. Frede-rikskog, Rudbøl Kog og eng- og sumpom-

Uddrag af Lov nr. 1110 af 1994 (ændringaf lov nr. 111 af 1988).

§ 1. Loven gælder for følgende områder iHøjer og Tønder Kommuner, Sønderjyl-lands Amtskommune: Ny Frederikskog,Gammel Frederikskog, Rudbøl Kog ogarealerne inden for ådigerne af Vidåensnedre løb.

§ 2: Loven har til formål at bevare Tønder-marskens ydre koge og den nedre del afVidåsystemet som et samlet naturområ-de af national og international betyd-ning samt at oplyse offentligheden omTøndermarskens fredningsmæssige vær-dier.

Loven skal sikre:1) opretholdelse af de biologiske, kulturhi-

storiske og landskabelige værdier, derknytter sig til driften af store sammen-hængende, vedvarende græsningsarealermed bevanding,

2) opretholdelse af driften af græsningsarealer,

3) opretholdelse af regelmæssige vand-standssvingninger i den nedre del af Vidå-systemet,

4) forbedring samt drift og vedligeholdelseaf anlæg til vandforsyning af åbne skel-grøfter m.v. i Ny Frederikskog, GammelFrederikskog og Rudbøl Kog.

5) indpumpning af vand fra Vidå til skelgrøf-ter i de arealer, der skal anvendes tilgræsningsarealer med bevanding.

Ved udøvelse af lovens beføjelser skal dertages hensyn til den landbrugsmæssige driftog de veterinærhygiejniske forhold.

§ 19. Gødskning af arealer med handelsgød-ning må kun ske i hidtidigt omfang,dog højest 75 kg N pr. ha. Gødningmed P og K er ikke tilladt.

§ 45: Miljøministeren foretager i samarbejdemed amtsråd og øvrige berørte myn-digheder en løbende overvågning afområdets udvikling og benyttelse.

Lov om beskyttelse af de ydre koge i TøndermarskenBoks 2

69172 indhold-v1 12/01/01 9:15 Side 11

12


Foruden fuglene er, fisk, små-dyr og planter kortlagt i Tøn-dermarsken. Grøn frø er denmest udbredte paddeart i Tøn-dermarskens ydre koge, bemærkde udspilede kvækkeposer.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 12

råder langs Vidå i Magisterkogen, somindeholder Rudbøl Sø og Hasberg Sø, etområde på sammenlagt ca. 2.570 ha. (seFig. 1). Overvågningen i Tøndermarskenomfatter beskyttelsesområdet samt deældre og nordøstlige ”indre koge” og Mar-

grethe Kog mod vest (se Boks 1). Den delaf Margrethe Kog der ligger syd for Vidåinklusiv Saltvandssøen er ligeledes fredet.

I Beskyttelsesloven for Tøndermarsken erder bestemmelser om både bevanding og

13


I henhold til Beskyttelsesloven skal områ-dets udvikling og benyttelse overvåges (seBoks 2). Formålet er at følge naturudviklin-gen og landbrugsdriften i Beskyttelsesområ-det. Resultaterne af overvågningen skalbåde give et billede af den hidtidige udvik-ling samt løbende danne grundlag for atvurdere, om de gennemførte anlægsarbej-der, driftsformer og plejeforanstaltningerfører til den ønskede tilstand, eller om derskal foretages justeringer. Overvågning afTøndermarsken blev indledt i 1978, og denhar omfattet registrering af områdets fugle,fisk og smådyr samt vegetation i grøfter ogkanaler. Fuglene er blevet overvåget efter etfast årligt program, og landbrugsdriften erregistreret i forbindelse med overvågning affuglefaunaen.Udvalgte dyre- og plantegrupper har væretundersøgt en eller to gange i perioden1978-1996. I perioden 1978-1993 udførteSkov- og Naturstyrelsen overvågning af fug-lene, siden er den udført af Danmarks Mil-jøundersøgelser i samarbejde med LindetStatsskovdistrikt. Sønderjyllands Amt ogSkov- og Naturstyrelsen har stået for over-vågning af bl.a. planter, fisk og smådyr.

Formålene med overvågning af fugle:• at tilvejebringe et grundlag for at vurdere

årlige svingninger og langsigtede antals-mæssige ændringer,

• at dokumentere effekter af arealanvendel-se og driftsformer,

• at tilvejebringe et grundlag for forvaltningaf området,

• at dokumentere status og bestandsstørrel-se for sjældne, sårbare og/eller truededanske ynglefugle.

Overvågningen af ynglefugle i Tønder-marsken er udført ved årlige registreringer iperioden 1979-2000. Fuglene er optalt efteren kortlægningsmetode, hvor områder gen-nemgås i yngleperioden 11. april – 10. juni ide perioder der bedst afspejler arters fore-komst og fordeling. Individer der hævderterritorier eller som står/ligger på engeneregistreres og indtegnes på kort.

Overvågning af rastende vandfugle erudført hver 15. dag hele året rundt. Allevandfugle registreres i Tøndermarskens ydrekoge og Margrethe Kog, samt gæs og sva-ner i Tøndermarskens indre koge. For gæsog svaner noteres desuden hvilken vegeta-tionstype de opholder sig på. Optællingernestarter kl. 10 og afsluttes om eftermiddagenafhængigt af antallet af fugle.

Registrering af landbrugsdriftFordeling af afgrøde er kortlagt én ganghvert år mens antallet af heste, kreaturer ogfår er optalt i 1980, 1983, 1986, 1988, 1990-1996 og 1999. Andre driftsforhold som f.eks. udlægning af suppleringsfoder, anven-delse af gødning samt tidspunkt for udbin-ding af kreaturer er lejlighedsvis registreret.

Overvågning af naturen i TøndermarskenBoks 3

69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 13

14


NATIONAL OGINTERNATIONAL VÆRDI

Da Beskyttelsesloven har som formål atbevare Tøndermarsken som et naturområ-de af national og international betydningvil vi indledningsvis foretage en vurderingaf fuglefaunaen for at anskueliggøre omfuglelivet i Tøndermarsken stadig lever optil formålet. Som det fremgår at Boks 4 erder kun opstillet officielle kriterier til vur-dering af et områdes betydning for raste-fugle. For at vurdere om et område harbetydning for en ynglefugleart er der idenne TEMA-rapport anvendt det kriteri-um at mindst 1% af landets ynglepar skalbefinde sig i området.

De antal vi bruger til vurderingen afudviklingen i Tøndermarskens ynglefugle-fauna er baseret på optællinger dels fra1986, umiddelbart før Beskyttelsesloventrådte i kraft, dels fra 2000, hvor de sene-ste optællinger blev foretaget. Sammenlig-

Som grundlag for at vurdere et områdesbetydning for fugle er der udarbejdet natio-nale og internationale kriterier.

Et uofficielt nationalt kriterium som ofteanvendes til vurdering af et områdes betyd-ning for en ynglefugleart er at områdethuser mindst 1% af landets samlede yngle-bestand.

Som grundlag for at vurdere et områdesinternationale betydning er der vedtagetofficielle kriterier, der omhandler fuglefore-

komster uden for yngletiden. Kriterierne eranført i Ramsar Konventionen, som Danmarkhar tiltrådt. Kriterierne er:de fuglearter hvor mindst 1% af den samle-de bestand regelmæssigt benytter området,mindst 20.000 vandfugle benytter området.

Kriterierne bruges bl.a. til udpegning afområder af international betydning forvandfugle, de såkaldte ”Ramsar-områder”,der har stor betydning i forvaltning ogbeskyttelse af vandfugle og deres leveste-der (Rose & Scott 1997).

Sådan vurderes et områdes betydning for fugleBoks 4

landbrugsdrift. For bevanding er detanført at der skal pumpes vand fra Vidå tilåbne grøfter, at der må foretages grøblingaf jordoverfladen og at vandhuller oggrøfter må vedligeholdes, samt at der måetableres bevandingskanaler. Regulativer-ne foreskriver at pumpning af vand tilkanaler og grøfter må ske fra 25. april til15. oktober. Om landbruget står der iBeskyttelsesloven, at der skal være storesammenhængende græsningsarealer medvedvarende græs, at høslæt må foretagesefter den 15. juni, at der må foretages sæd-vanlige dyrkningsmæssige foranstaltnin-ger på landbrugsarealer som gødskning ihidtidigt omfang, samt at der ikke må bru-ges bekæmpelsesmidler.

Undersøgelser og overvågning af natu-rindholdet og især fuglelivet i Tøndermar-sken blev begyndt i 1978, ti år før frednin-gen. Formålet med overvågningen er atfølge udviklingen og dokumentere betyd-ningen af Tøndermarskens naturværdier(se Boks 3), og dens resultater er løbendeblevet offentliggjort (bl.a. Gram m.fl. 1990,Rasmussen 1999).

69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 14

ningen omfatter 17 arter af de eng- ogsumpfugle, der har ynglet i beskyttelses-området (se Boks 5). For de rastende vand-fugle er vurderingen baseret på antalleneaf udvalgte arter optalt i beskyttelsesområ-det, Margrethe Kog og for hele Tønder-marsken i perioderne 1986-1988 og 1996-1998.

Ynglefugle

Af 17 udvalgte ynglende eng- ogsumpfugle forekom 14 arter i 1986 i etantal, der vurderes at have national betyd-ning (Tabel 1). For tre arter, atlingand,brushane og sortterne, forekom omkring50% af den samlede danske bestand ibeskyttelsesområdet. I 2000 havde beskyt-

15


I TEMA-rapporten er anvendt flere betegnel-ser for grupper af fugle. De omfatter entenbeslægtede arter, funktionelle grupper ellergrupper, der er betinget af arternes levevis:Vadefugle omfatter en gruppe af beslægte-de arter, hvor flere har lange ben og langtnæb. De fleste lever i fugtige naturtyper.Ynglefugle omfatter arter der yngler i etgivent område. Rastende fugle omfatterarter, der uden for yngletiden opholder sig iet område for at æde og/eller hvile. I Tøn-dermarsken raster de fleste arter om foråretog efteråret i forbindelse med træk mellemovervintringsområder og ynglepladser. Vand-fugle omfatter en gruppe fuglearter, der ideres levevis er afhængige af vand, bl.a.storkefugle, ænder, gæs, vadefugle, mågerog vandhøns. Sumpfugle omfatter arter deropholder sig og yngler i rørsumpe ogkærområder, f.eks. rørdrum, rørhøg, hedehøgog plettet rørvagtel. Hedehøg kan i øvrigtogså yngle i korn- og rapsmarker.Engfugle omfatter fuglearter der opholdersig og eventuelt yngler i eng- og marskom-råder. Betegnelsen bruges om ynglefugle,der i Danmark har deres væsentligste yngle-forekomster i enge- og marskområder.Marskområder betragtes i denne forbindelsesom en eng, men afviger fra disse ved atvære dannet langs kyster med tidevand.Engfugle kan inddeles i primære og

sekundære arter. De primære arter har dereshovedforekomst på enge, medens desekundære arter også kan yngle i andrenaturtyper som f.eks. på sandstrande ogoverdrev. Med enge forstås her både salteog brakke strandenge, marskområder samtferske enge.

Primære engfugle Sekundære engfugleKnarand * GravandSpidsand * Krikand*Atlingand * Gråand *Skeand * Troldand *Engsnarre* Agerhøne *Strandskade * VagtelVibe * Blishøne *Almindelig ryle * Klyde *Brushane * Stor præstekrave *Stor kobbersneppe * Stor regnspoveRødben * StenvenderDobbeltbekkasin * Bynkefugl *Sandterne *Sortterne *Mosehornugle *Sanglærke *Engpiber *Gul vipstjert *

De med (*) markerede arter yngler fortsateller har været registreret som ynglende iTøndermarsken inden for de seneste 10 år.

Betegnelser for fuglegrupperBoks 5

69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 15

16

telsesområdet i Tøndermarsken stadignational betydning for 11 arter. Brushaneog Sortterne var dog helt forsvundet somynglefugle. En sammenligning af de antalfugle der ynglede i beskyttelsesområdet iTøndermarsken ved optællingerne i 1986og 2000 viser at 14 af de 17 arter er gåetbetydelig tilbage i antal i den mellemlig-gende periode og at kun 3 arter er blevethyppigere, hvilket uddybes senere.

Rastende fugle

Vandfuglene bruger flere forskellige områ-der når de opholder sig i Tøndermarsken iforbindelse med deres træk mellem yngle-og overvintringsområderne. Derfor ersåvel de marskområder, der støder op tilbeskyttelsesområdet mod øst, dvs. deindre koge, og mod vest, dvs. Margrethe

Kog, inkluderet i vurderingen af det sam-lede områdes værdi. I perioden 1986-1988 havde beskyttelses-området international betydning for trearter, kortnæbbet gås, bramgås og hjejle(Tabel 2); i perioden 1996-1998 var områ-det kun af international betydning forkortnæbbet gås og bramgås. Antallene afde enkelte arter varierer en del fra perio-den i 1980erne til 1990erne. Nogle arter ergået frem, enkelte som f.eks. bramgås oggrågås er mere end fordoblet i antal.Andre arter er faldet i antal, nogle somf.eks. kortnæbbet gås og gråand tilomkring det halve af det de var i1980erne. For alle arter har det samledemaksimumstal af rastende fugle ligget sta-bilt på ca. 22.500 individer i beskyttelses-området i Tøndermarsken i perioderne1986-1988 og 1996-1998.

1986 2000Art Antal % af dansk Antal % af dansk

ynglepar bestand ynglepar yngleparRørdrum 12 27% 6 3%Atlingand 56 56% 19 7%Knarand 6 5% 12 4%Spidsand 1 0,5% 0 0%Skeand 44 7% 14 2%Troldand 29 5% 21 2%Rørhøg 31 5% 18 3%Hedehøg 15 33% 8 19%Engsnarre 0 0% 1 18%Plettet rørvagtel 0 0% 5 9%Strandskade 121 2% 27 0,5%Vibe 1457 4% 81 0,2%Dobbeltbekkasin 35 1% 7 0,3%Stor kobbersneppe 155 17% 52 7%Rødben 227 5% 45 0,4%Brushane 44 50% 0 0%Sortterne 65 76% 3 3%

Tabel 1. Antal ynglepar af eng-og sumpfuglearter, der forekom ibeskyttelsesområdet i Tønder-marsken i 1986 og 2000 medangivelse af hvor stor en del afdet samlede danske antal yngle-par, der har ynglet i Tøndermar-sken. Tallene viser at der formange arter er sket et betydeligtfald fra 1986 til 2000, og at Tøn-dermarsken har mistet sin natio-nale betydning for flere arter.Det samlede antal ynglepar iDanmark er baseret på opgørelseri slutningen af 1980erne (Olsen1992) og i midten af 1990erne(Grell 1998) og for engsnarre islutningen af 1990erne (Thorup1999). For alle de nationaleopgørelser er der en betydeligusikkerhed.


69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 16

I hele Tøndermarsken var maksimumsfo-rekomsterne for de rastende fugle på godt100.000 individer i de to perioder (se Tabel2), og der forekom henholdsvis 10 og 11arter i så store antal at området var afinternational betydning for dem.

Konklusion

Set over perioden fra 1986 til 2000 er antal-let af arter for hvilke beskyttelsesområdet iTøndermarsken har national betydningfaldet fra 14 arter i 1986 til 11 i 1999. Toarter sortterne og brushane, hvor overhalvdelen af landets bestand tidligere yng-lende i Tøndermarsken er forsvundet. Forrastende fugle havde beskyttelsesområdetinternational betydning for tre i 1986-1988og for to i 1996-1998. Hele Tøndermarskenhavde i de to perioder international betyd

ning for henholdsvis 10 og 11 arter, og detsamlede maksimale antal individer afarterne var ca. 100.000 fugle i de to perio-der. Tøndermarsken vurderes således athave opretholdt sin betydning for derastende fugle i perioden 1986-1998.

17


1986-1988 1996-1998Art Beskyttelses- Margrethe Tøndermarsken Beskyttelses- Margrethe Tøndermarsken

området Kog samlet området Kog samletSangsvane 69 4 351 108 7 255Pibesvane 54 24 207 108 38 149Kortnæbbet gås 1453 217 2854 713 74 1254Grågås 174 475 174 610 2060 2060Bramgås 1204 3890 3890 4977 7000 7833Gravand 18 5483 5483 10 7247 7247Pibeand 897 3750 6727 1513 5431 5431Gråand 459 4890 4890 128 723 723Spidsand 138 2036 2036 128 1197 1197Skeand 56 92 92 102 452 452Klyde 0 850 850 0 1027 1027Hjejle 10034 12830 16440 8263 12367 15500Vibe 7008 3093 7008 4140 2223 4877Islandsk ryle 0 2982 2982 0 9077 9077Almindelig ryle 681 44237 44237 1507 40933 40933Lille kobbersneppe 20 5603 5603 31 1883 1883Stor regnspove 72 633 633 239 1283 1283I alt 22.337 91.089 104.457 22.577 93.022 101.181

Tabel 2. Antal af rastende vand-fugle i Tøndermarsken i 1986-1988 og 1996-1998 angivet for

henholdsvis beskyttelsesområdet,Margrethe Kog og Tøndermar-sken som helhed. Området harinternational betydning for dearter, hvor antallet er sat med

fede typer (Monval & Pirot1989, Rose & Scott 1997). Tabel-

len viser, at det samlede antalrastende fugle i Tøndermarskenhar været stabilt, nogle arter ergået tilbage i antal andre frem.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:16 Side 17

18

fjdghdkjhgkdhgk

69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 18

19

Overvågning af fuglene i Tøndermarskenhar omfattet regelmæssige registreringeraf såvel ynglende som rastende fugle, menda ynglefuglene har vist de størsteændringer vil vi i det følgende fokusere pådem, mens de rastende fugle omtales kort.

Ynglefugle i Tøndermarskensydre koge

Den mest almindelige fugl i Tøndermar-skens enge er viben. Den er i det følgendevalgt som modelart for engfuglene i Tøn-dermarsken og dens biologi er kortbeskrevet i Boks 6. Gennemgangen sup-pleres med oplysninger om stor kob-bersneppe, der yngler i en begrænset delaf Tøndermarsken. For begge arter kon-centreres gennemgangen til at omfatteTøndermarskens ydre koge, hvor denstørste andel af yngleparrene i de beskyt-tede koge holder til. Således ynglede f.eks.98% af viberne og 93% af de store kob-bersnepper i de ydre koge i 1986, medensresten ynglende i Magisterkogen og Has-berg Sø.

Fordelingen af vibeterritorier i 1986 og1999 i de ydre koge og i Margrethe Kogviser, at disse var jævnt fordelt i 1986 medde største tætheder i Ny og Gl. Frederiks-kog (Fig. 3). I 1999 var forekomsterne i Nyog Gl. Frederikskog mere spredte ogtæthederne betydeligt mindre. Tæthedenaf vibe på græsarealer i Margrethe Kogsteg derimod fra 1986 og frem til 1999,hvor de var mest koncentrerede i den vest-lige del af kogen.

For stor kobbersneppe var territorierne i1986 jævnt fordelt i de ydre koge vest forVidå (Fig. 4). I 1999 var yngleparrene kon

centrerede i den østlige del af Ny Frede-rikskog nær Vidå og i den centrale del afGl. Frederikskog. I Margrethe Kog vartætheden af territorierne næsten ens i deto år.

Udviklingen i antallet af ynglepar for vibeog stor kobbersneppe i Tøndermarskensydre koge viser et tydeligt fald i periodenfra 1979 til 2000 (Fig. 5). Antallet af yng-lende viber var i slutningen af 1970erne ogbegyndelsen af 1980erne mellem 800 og1.600 par i de ydre koge i Tøndermarsken.Det faldt til ca. 530 par i 1987 og den fal-dende tendens fortsatte frem til 2000, hvorder var 75 par. Ynglebestanden af storkobbersneppe i de ydre koge viste en lig-nende udvikling med et fald fra 100-200par i 1979-1984 til ca. 50 par i 2000.

Resultaterne viser, at den faldende yngle-bestand for vibe og stor kobbersneppe

Viben er den talrigeste ynglefugli Tøndermarsken. Den anlægger

reden i en kort vegetation. Antal-let af viber i beskyttelsesområdet

i Tøndermarsken er faldet fra1457 par i 1986 til ca. 81 par i

2000.

FUGLEFAUNAENSUDVIKLING 1979-2000

69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 19

20

FUGLEFAUNAENS UDVIKLING 1979-2000

N500 m500 m

Figur 3. Fordeling af vibeterritorier i Tøndermarskens ydre kogeog Margrethe Kog i 1986 og 1999. Det fremgår at hovedparten afviberne er forsvundet i Tøndermarskens ydre koge siden 1986,samtidigt ynglede et større antal viber i Margrethe Kog i 1999end i 1986. Fremgangen i Margrethe Kog har dog ikke kunnetkompensere for tilbagegangen i de ydre koge.

500 m500 m N

Figur 4. Fordeling af territorier af stor kobbersneppe i Tøndermar-skens ydre koge og Margrethe Kog i 1986 og 1999. Størstedelen afparrene er forsvundet i Tøndermarskens ydre koge siden 1986.

A) 1986 A) 1986

B) 1999 B) 1999

69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 20

21


allerede startede i 1987, året før Beskyttel-sesloven trådte i kraft (se Fig. 5).

For at belyse om udviklingen i ynglefugle-nes antal i Tøndermarskens ydre kogeafspejler en generel udvikling for arterne,er antallene af ynglende vibe i de ydrekoge i Tøndermarsken sammenlignet medoptællingsresultater fra syv andre lokalite-ter, de seks i Danmark og én i Slesvig-Hol-sten.

Optællingerne blev dels foretaget i seksstore marsk- eller engområder, dels fra300-500 punkter spredt over det meste aflandet, de såkaldte punkttællinger. Deseks store lokaliteter er fordelt på tomarskområder umiddelbart vest for

Vibe yngler i det meste af Tøndermarsken,og den er derfor valgt som en velegnetmodelart for engfugle generelt. Viberne fin-der deres føde på eller ved jordoverfladenved hjælp af synet. Derfor er en kort vege-tation en forudsætning for at vibe kan findeføden, som består af regnorm og insekter.Hvis engene er tørre fra ynglesæsonensstart i marts til midten af april, vil få yngle-par etablere territorium. Det skyldes atfødemængden bliver for lille fordi regnormog insekter graver sig ned for at undgåudtørring. Dermed bliver de utilgængeligesom føde. Når engene er fugtige og grund-vandet står højt bliver byttedyrene derimodmere aktive på eller ved jordoverfladen ogdermed tilgængelige for viberne. De områ-der som har de største tætheder af ynglen-de viber er således karakteristiske ved atder står blankt vand tidligt på foråret og atudtørringen sker langsomt.

Viben er den engfugl, der yngler tidligst omforåret. I Tøndermarsken lægges de første

vibekuld omkring 21.-24. marts, men hoved-parten af æggene lægges i første halvdel afapril, når den gennemsnitlige dagtempera-tur er over 5˚C. Reden lægges på et tørtsted hvor vegetationen er under 5 cm høj.Viberne lægger 4 æg pr. kuld og ruger i 32dage. Hvis bare eet æg trampes i stykkeropgiver viben at ruge fordi reden tilsmud-ses, men hvis et rovdyr tager et eller to ægfra reden kan vibeparret ruge videre. Hvisdet første kuld opgives kan viberne læggeerstatningskuld op til tre gange, og på loka-liteter med lav vegetation kan vibernelægge om til sidst i juli. Viberne opgiverderimod at lægge æg hvis vegetationen bli-ver højere end ca. 10 cm. Vibernes ungerforlader reden kort tid efter klækningen ogde finder selv føden, men er afhængige afat forældrene beskytter dem mod vejrlig ogrovdyr samt holder dem varme. Ungerne erflyvefærdige ca. 30 dage efter klækningen.

Vibe som modelart for ynglende engfugleBoks 6

beskyttelsesområdet i Tøndermarsken,nemlig Margrethe Kog og RickelsbüllerKoog på den tyske side af grænsen. Deøvrige områder er marskområdet BallumEnge, der ligger ca. 20 km nord for Tøn-dermarsken, Tipperne ved RingkøbingFjord, Vejlerne nord for Limfjorden samtSaltholm i Øresund. Blandt de punkter,der indgår i punkttællingerne er ca. 30%beliggende i agerland og engområder.Optællinger af vibe fra disse punkter anta-ges at give et repræsentativt billede afvibebestandens udvikling i Danmark ogudtrykkes som et dansk yngleindeks.

Sammenligningen af antallet af ynglendeviber i Tøndermarskens ydre koge i perio-den 1979-1999 med udviklingen i Margre-

Vibeunger må selv finde føden, nårde kommer ud af ægget. Derfor erdet vigtigt, at der er vandsamlingeri fennerne og fugtige steder, hvordet er muligt at finde føde i form afinsekter og orme.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 21

22


0

50

100

150

200

250

300

1979 81 83 85 87 89 91 93 95 97 1999

År

Ind

eks

De ydre koge Ballum Enge Tipperne

Figur 7. Indeks for ynglende viber i Tøndermarskens ydre kogesammenlignet med Ballum Enge, 20 km nord for Tøndermarsken,og på Tipperne ved Ringkøbing Fjord, 1979-1999. For BallumEnge foreligger der kun indeks for årene 1985-1991 og 1998 (efterAmstrup 1999, Hagge & Bendix 1999, Thorup & Rasmussen2000). Kurverne viser at i Ballum Enge, der er opdyrket gennemde seneste år, faldt antallet af vibepar på tilsvarende måde som iTøndermarskens ydre koge. På Tipperne, som har vedvarendegræsarealer med en ekstensiv drift, har viberne derimod opret-holdt antallet.

0

50

100

150

200

250

300

1979 81 83 85 87 89 91 93 95 97 1999

År

Ind

eks

De ydre koge Vejlerne Saltholm

Figur 8. Indeks for vibepar i Tøndermarskens ydre koge sammen-lignet med Vejlerne i Nordjylland i 1979-1999, samt Saltholm iØresund i årene 1979-1984 og 1987-1999 (efter Kjeldsen 1999,Mortensen & Hansen 1999). Kurverne viser, at i Vejlerne og påSaltholm er antallet af viber steget i samme periode som det faldeti Tøndermarskens ydre koge. Vejlerne og Tipperne har vedvarendegræsarealer med ekstensiv landbrug.

0

20

40

60

80

100

120

1979 81 83 85 87 89 91 93 95 97 1999År

An

tal

par

pr.

100

ha

De ydre koge Margrethe Kog Rickelsbüller Koog

Figur 6. Antal ynglende vibepar pr. 100 ha i Tøndermarskensydre koge og Margrethe Kog i 1979-1999, samt i RickelsbüllerKoog på den tyske side af landegrænsen i perioden1979-1997 og1999 (efter Hötker m.fl. i trykken). Det ses at mens antallet afynglepar er faldet i Tøndermarskens ydre koge efter slutningen af1980erne, er antallet steget i de to andre koge. Det viser at udvik-lingen i Tøndermarskens ydre koge ikke afspejler en generel fal-dende udvikling for viberne.

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

1979 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99

Ant

al p

ar

0

25

50

75

100

125

150

175

200

225

1979 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99

År

An

tal

par

År

Vibe

Stor kobbersneppe

Figur 5. Udviklingen i antal ynglepar af vibe og stor kobbersnep-pe i Tøndermarskens ydre koge i årene 1979-2000. Begge artersantal er faldet betydeligt siden 1980erne.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 22

23


0

50

100

150

200

250

300

1979 82 85 88 91 94 97

ÅrIn

dek

s

De ydre koge Det danske yngleindeks

Figur 9. Indeks for ynglende vibe i Tøndermarskens ydre koge og i hele Danmark i1979-1999 (efter Jacobsen 2000). Kurverne viser at antallet af viber er faldet forholds-vis mere i Tøndermarskens ydre koge end på landsbasis. Det tyder på at yngleforholde-ne har ændret sig mere til ugunst for viberne i de ydre koge end i landet som helhed.

the Kog og Rickelsbüller Koog viser atantallet af viber steg i Margrethe Kog ogRickelsbüller Koog igennem perioden medhenholdsvis en faktor 2 og en faktor 8(Figur 6). Desuden fortsatte antallet afviber med at stige i de to koge efter 1987,hvor antallet af viber faldt i Tøndermar-skens ydre koge.

Derimod faldt indekset for vibe i BallumEnge i samme periode som i Tøndermar-skens ydre koge (Fig. 7). Men faldet ivibernes antal i Ballum Enge skete ikke såbrat som i Tøndermarsken. En optælling iBallum Enge i 1998 viste at ynglebestan-den er forblevet på et lavt niveau. På Tip-perne fordobledes antallet af viber fra 1979til 1995, hvorefter antallet faldt til sammeniveau som i 1979.

I Vejlerne og på Saltholm har yngleindek-set for vibe varieret meget fra år til år (Fig.8), men i begge områder er det steget ellerhar været stabilt efter 1987, hvor ynglean-tallene faldt for vibe i Tøndermarskensydre koge.

Det samlede danske yngleindeks for vibefaldt i årene 1979-1999 med ca. 70%, og iTøndermarskens ydre koge fald det ca.90% i samme periode (Fig. 9). Faldet i detsamlede danske yngleindeks skete grad-vist gennem hele perioden, hvorimod derhar været bratte fald fra år til år i Tønder-marskens ydre koge.

Udviklingen i antallet af viber givergrundlag for at opdele områderne i tokategorier: 1) områder hvor vibernes antalfaldt gennem perioden, omfattende Bal-lum Enge og ”hele landet”, og 2) områderhvor antallet af viber lå på samme niveaueller steg efter 1979, omfattende MargretheKog, Rickelsbüller Koog, Tipperne, Vejler-ne og Saltholm.

De områder hvor vibebestanden har væretfaldende er forskelligartede, men for alle

gælder at hovedparten af landbrugsarea-lerne pløjes årligt. Store dele af BallumEnge har været afvandet siden 1979 ogvedvarende græsarealer er blevet omlagttil dyrkning af korn og raps. Det danskeynglefugleindeks er blevet beregnet påbasis af optællinger foretaget på et stortantal punkter spredt over hele landet. Detkommer derved til at afspejle udviklingeni antallet af viber som yngler i det almin-delige landbrugsland, hvor der er foregåeten intensivering af landbrugsdriften. Des-uden er der sket en omlægning fra vårafg-røder til vinterafgrøder, som er dårligtegnede for ynlgende viber. En udviklingder har medført et faldende antal ynglen-de viber på landsplan.

De lokaliteter hvor antallet af viber harværet stabilt eller stigende har alle vedva-rende græsarealer, ekstensiv græsning oghøjt grundvand. På Tipperne slås høetårligt på en del af arealet. Landbrugsdriftmed græsning eller høslæt ser således ud

69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 23

24


til at være nødvendig for at opretholde etstort antal ynglende viber. Det viste sigf.eks. på Saltholm, hvor antallet af ynglen-de viber var lavt i en årrække på grund afmanglende græsning (Falk 1991). Vand-standen kan også påvirke forekomsten afviber, hvilket var tilfældet i Vejlerne i åre-ne 1994-1995, hvor store områder varoversvømmet, hvilket medførte et fald iantallet af ynglende viber. Det faldendeantal viber på Tipperne siden 1995 kanskyldes en stigende mængde salt på enge-ne, som følge af en forhøjet saltholdighed iRingkøbing Fjord. Disse tre forhold kan

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

80/81 82/83 84/85 86/87 88/89 90/91 92/93 94/95 96/97 98/99

Gen

nem

snit

pr.

dag

010002000300040005000600070008000

80/81 83/84 86/87 89/90 92/93 95/96 98/99

År

Gen

nem

snit

pr.

dag

Ydre koge, Magisterkogen og Indre koge Margrethe Kog

Grågås

Bramgås

Figur 10. Gennemsnitlig forekomst af rastende grågæs og bramgæs beregnet pr. dag iTøndermarskens ydre og indre koge samt Magisterkogen og i Margrethe Kog, 1980/81-1998/99. Kurverne viser en stor stigning for begge gåsearter i Tøndermarsken og iMargrethe Kog. Der blev ikke udført tællinger i de ydre koge, Magisterkogen og deindre koge i 1988/89-1992/93 og i Margrethe Kog i 1988/89-1989/1990.

have bidraget til de store udsving i yngle-bestandene på Tipperne, i Vejlerne og påSaltholm.

Udvikling i rastende vandfugle

Gæs, ænder og vadefugle udgør hoved-parten af de rastende vandfugle som op-holder sig i Tøndermarsken i vinterhalv-året. I det følgende omtales de talrigesteforekommende vandfuglearter medhovedvægten på gæs.

Antallet af både grågås og bramgås i Tøn-dermarskens ydre og indre koge samtMagisterkogen steg fra ca. 100 individerpr. dag i efteråret og vinteren 1980/81 tilca. 2.000 individer pr. dag i 1998/99 (Fig.10). I Margrethe Kog steg antallet af beggearter til ca. 4.000 individer pr. dag i1998/99. At et stort antal gæs opholder sigi Margrethe Kog kan skyldes kombinatio-nen af rigelige fødemængder og at derikke er offentlig adgang til kogens sydligedel, som udgør ca. 800 ha. Grågæssene ogbramgæssene opholdt sig henholdsvis 80-90% og 60-90% af tiden i Margrethe Kog.

For efteråret varierede det samlede antalgrågæs og bramgæs der opholdt sig pr.dag i Tøndermarsken mellem 3.300 og4.400 individer i 1994-1999 (Fig. 11). Dersynes at være en indbyrdes sammenhængmellem de to arter; i efterår hvor der varmange grågæs var der færre bramgæs, ogomvendt. I 1994 var der f.eks. gennemsnit-ligt ca. 700 grågæs og 3.500 bramgæs,mens der i 1997 var ca. 1.800 grågæs og ca.1.500 bramgæs. Da grågæssene ankommertil Tøndermarsken tidligere om efteråretend bramgæssene kommer deres antal til-syneladende til at blive bestemmende forhvor mange og hvor længe bramgæs efter-følgende kan raste i Tøndermarsken.

De gennemsnitlige maksimumstal forgråænder i Tøndermarsken faldt fra ca.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:17 Side 24

25


0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

5000

1994 1995 1996 1997 1998 1999A

nta

l

Grågås Bramgås

Figur 11. Gennemsnitligt antal grågæs og bramgæs pr. dag i Tøndermarskens ydre ogindre koge, Margrethe Kog samt Magisterkogen i august-december 1994-1999. De toarters samlede forekomst har været næsten stabil i de seks år, men arternes indbyrdesantal har varieret betydeligt. Det tyder på, at gæssene forekomst siden 1994 har væretbegrænset af den tilgængelige fødemængde i området. I år med et stort antal grågæs ieftersommeren bliver bramgæssenes muligheder for at finde tilstrækkeligt græs i efter-året forringet. Omvendt giver efterår med få grågæs mulighed for flere bramgæs.

5.000 individer i 1986-1988 til ca. 700 indi-vider i 1996-1998 (se Tabel 2). For pibeæn-der var faldet i samme periode mindreidet maksimumstallene var ca. 6.700 indi-vider i 1986-1988 og ca. 5.500 individer i1996-1998. For begge arters vedkommendeblev størstedelen af fuglene registreret iMargrethe Kog.

Tøndermarsken er en vigtig rasteplads forhjejler og store regnspover. Således har detgennemsnitlige maksimale antal hjejler iTøndermarsken om efteråret væretomkring 16.000 individer, og det har væretstabilt fra 1986-1988 til 1996-1998 (se Tabel2). For stor regnspove var det tilsvarendeantal i Tøndermarsken i vinterhalvåret ca.600 individer i årene 1986-1988, og detsteg til ca. 1.300 individer i 1996-1998 (seTabel 2).

Konklusion

Antallet af ynglende viber og store kob-bersnepper faldt i Tøndermarskens ydrekoge med henholdsvis 94% og 66% fra1986 til 2000. Til sammenligning var antal-let af viber i andre områder med vedva-rende græsarealer stigende eller stabilt,hvorimod antallet var jævnt faldende iområder med landbrugsarealer i omdrift.Den udvikling der er set i Tøndermar-skens ydre koge afspejler derfor ikke denudvikling som vibebestanden har gennem-gået på landsplan eller i områder medvedvarende græsarealer. Derfor synesårsagerne til nedgangen i vibernes antal iTøndermarskens ydre koge at skulle fin-des inden for området.

Blandt rastende fugle blev der konstateretet stigende antal grågæs og bramgæs iTøndermarsken fra 1980/81 og til slutnin-gen af 1990erne. I 1994-1999 var det gen-nemsnitlige antal pr. dag om efteråret dogstabilt, og de to arters forekomst er tilsyne-ladende indbyrdes afhængige. Gæssenes

forekomst om efteråret synes således atvære begrænset af fødemængden i form afgræs på de vedvarende græsarealer.Blandt de øvrige rastende fugle i Tønder-marsken steg antallet af stor regnspove framidten i 1980erne til midt i 1990erne,mens antallet af pibeand og hjejle var sta-bil og antallet af gråand faldt.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 25

26

Brug af suppleringsfoder tilfårene om vinteren er blevetmere almindelig op gennem1990erne. Suppleringsfoder gørdet muligt at holde et større an-tal får på samme areal, og atudbinde dem tidligere omforåret.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 26

27

Til belysning af hvordan landbrugsdrifteni Tøndermarsken påvirker fuglenes leve-vilkår er der ved overvågningen indsamletoplysninger om antal græssende kreaturerog får, tidspunkter for udbinding af hus-dyr samt brug af suppleringsfoder oggødskning.

I perioden 1980-1999 steg antallet af krea-turer i Tøndermarskens ydre koge fra ca.3.000 stk. i 1980 til ca. 4.200 i 1999 (Fig. 12).Fårenes antal blev næsten 3-doblet i sam-me periode, mens antallet af heste forblevlavt. En sammenligning med en tilsvaren-de optælling i 1949 viser at antallet afkreaturer og får lå på de samme niveauersom i 1980, men at der var flere ældrekreaturer, især stude, i 1949 end i 1980.

De græssende husdyr risikerer at trædefuglenes æg og unger ihjel. Denne risikosom betegnes trampeeffekten er afhængigaf bl.a. typen af husdyr, og deres alder,antallet pr. ha og længden af periodenhvor dyrene opholder sig i området. For atkunne sammenligne trampeeffekten påarealer med forskellige husdyrsam-

mensætninger, er effekten udregnet i for-hold til ungkreaturer (se Boks 7). Som etsamlet udtryk for trampeeffekten er antal-let af husdyr steget fra ca. 3.800 ungkrea-turer i 1949 til ca. 5.050 stk. i 1999. Detgræssede areal i Tøndermarskens ydrekoge er reduceret i samme periode fra1.695 ha i 1949 til 1.443 ha i 1999. Antalletaf samtlige husdyr viser at trampeeffektener steget fra 2,2 ungkreaturer pr. ha i 1949til 3,5 stk. pr. ha i 1999. En stigning derisær skyldes en forøgelse af antal får (Fig.12).

Der er ikke foretaget systematiske registre-ring af tidspunkterne for udbinding afhusdyrene, men i 1999 blev ca. 3.000 får og90 kreaturer sat på græs i Tøndermarskensydre koge før den 1. maj. Den 1. maj erbrugt som skæringsdato fordi netop dennedato bruges som udbindingstidspunkt ikontrakter om leje af græsningsarealer iTøndermarsken.

Suppleringsfoder gives til får som grovfo-der i form af enten hø eller ludet halm,dvs. halm tilsat ammoniak for at fremme

LANDBRUG

Risikoen for at ynglende engfugles redereller æg ødelægges ved nedtrampning vari-erer med art og alder af de husdyr, dergræsser i området. Hollandske undersøgel-ser har vist at f.eks. heste og unge kreaturerbevæger sig mere omkring end får og ældrekreaturer. De træder dermed i flere reder.For at kunne sammenligne effekter af ned-

trampning med forskellige typer husdyr harvi i denne TEMA-rapport omregnet trampe-effekten for forskellige husdyr og alders-grupper svarende til ungkreaturer. Effektenaf 2 ungkreaturer (2 kalve, 2 kvier eller 1 afhver aldersgruppe) er beregnet til at svaretil hhv. 4 køer, 4 stude, 1 hest og 8 får.

Sammenligning af husdyrs trampeeffektBoks 7

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 27

28

Landbrug

Tabel 3. Gødskede græsarealer iTøndermarskens ydre koge i1995-1999, angivet som procen-vis andel af de samlede arealermed vedvarende græs. Tabellenviser at i en perioden på fem årgødskes knapt halvdelen af area-let.

næringsværdien. Når der bruges supple-ringsfoder kan får og kreaturer udbindestidligere og i større antal end den naturli-ge græsvækst ellers ville tillade. Før 1990blev suppleringsfoder fortrinsvist anvendti fenner nær landbrugsbygninger, hvor etstort antal får blev holdt i læmmeperio-den. Anvendelsen af suppleringsfoder togtil op igennem 1990erne, og antallet af fen-ner hvor der blev brugt suppleringsfoder ifuglenes yngletid steg fra 47 fenner i 1995til 137 i 1999.

I følge Beskyttelsesloven for Tøndermar-sken må gødskning anvendes i sammeomfang som før fredningen i 1988 (se Boks2). Der foreligger imidlertid ikke registre-ringer af omfanget af gødskning før 1988,men det forudsattes ifølge lovens betænk-

ning, at de vedvarende græsarealer i Tøn-dermarskens ydre koge sjældent blev gød-sket. I perioden 1995-1999 blev mindst44% af de vedvarende græsarealer i deydre koge gødsket (Tabel 3).

Konklusion I Tøndermarskens ydre koge blev antalletaf får 3-doblet og antallet af kreaturerforøget med 50% fra 1980-1999. Omregnettil tætheder af ungkreaturer pr. arealenheder tætheden steget siden 1949 fra 2,2 dyrpr. ha til 3,5 dyr pr. ha i 1999. Supplerings-foder anvendes i fennerne i stigende grad;det blev brugt i 47 fenner i 1995 og 137fenner i 1999. Knapt halvdelen af de 1.456ha fenner blev gødsket i perioden 1995-1999.

Vedvarende Gødsket % arealKog græs, ha areal, ha gødsketLille Vade 99 68 69Ny Frederikskog 638 263 41Gl. Frederikskog 583 262 45Sønderkog 40 15 37Rudbøl Kog 96 34 35I alt 1456 642 44

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

5000

1979 81 83 85 87 89 91 93 95 97 1999

År

Ant

al

Kreaturer Får Heste

Figur 12. Antal registreredekreaturer, får og heste i Tønder-marskens ydre koge i 1980, 1983,1986, 1988, 1990-1996 og 1999.En tendenslinje for hver husdyr-type er vist. Antallet af får ersteget kraftigt, men også antalletaf kreaturer er steget gennem desidste 20 år.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 28

29

FORUDSÆTNINGER OG RISICIFOR YNGLEFUGLENELandbrugsdrift med græssende dyr erafgørende for at der kan være store yngle-bestande af engfugle. Det viser erfaringer-ne fra Tipperne, Vejlerne og Saltholm, for-uden undersøgelser fra Holland. Her blevdet vist at de fleste engfugle er afhængigeaf at arealerne drives i en eller anden grad(Figur 13); f.eks. yngler dobbeltbekkasin,hvor der en meget lav grad af landbrugs-drift, at vibe har de største yngletæthederved en ekstensiv landbrugsdrift, mensstrandskade har de største tætheder veden mere intensiv landbrugsdrift. Engfugle-faunaen i Tøndermarskens ydre koge erindplaceret i Figur 13 for 1978 og 2000. Seti forhold til en gradient i landbrugsdriftfra ingen landbrug, over ekstensiv land-brug til intensiv landbrug indikerer Figur13 at landbrugsdriften i Tøndermarskenhar udviklet sig fra ekstensiv til mereintensiv landbrug fra 1978 til 2000. Det ersket samtidig med at dobbeltbekkasin ogbrushane er forsvundet som ynglefugle ogde øvrige arters antal er reduceret. I Boks8 er ekstensiv og intensiv landbrugsdriftdefineret. De ynglende engfugle er udover at være påvirkelige af intensiteten ilandbrugsdriften også under indflydelse afandre faktorer, der kan formindske tæthe-den af ynglepar eller få yngleforsøgene tilat mislykkes. Blandt disse faktorer ervandstand og rovdyr undersøgt nærmere iTøndermarsken.

Landbrug

De faktorer i landbruget, der kan påvirkeynglende engfugle er græssende husdyr,samt brug af suppleringsfoder, gødskningog høslæt.

Antallet af reder og æg som kvier øde-

lægger ved at træde på dem blev under-søgt i 1995 i Margrethe Kog. I 18 fennermed en samlet areal på 150 ha. blev tæthe-den af græssende kvier varieret sammenmed tidspunktet for dyrenes udsætning(Nielsen 1996).

Forsøget viste at der især var to årsager tiltab af reder: Kvier, som trådte rederne istykker og rovdyr. Kreaturernes ned-trampning var med 57% den vigtigsteårsag til tab af reder. På arealer med etgræsningstryk på gennemsnitligt 3 kvierpr. ha var klækningen 20%. Et stigendeantal vibereder ødelægges ved en stigendetæthed af kvier. Denne sammenhæng erberegnet som et ”forventet daglig tab” afreder, og den stiger med en stigendetæthed af kvier (se Fig. 14). Beregningerviste at græsningstrykket ikke må oversti-ge 2 kvier pr. ha i hele rugetiden, hvis 50%af viberederne skal undgå ødelæggelse.

Græssende kvier og får ødelæggerreder af rugende fugle ved at

trampe dem i stykker. Tabet afreder stiger ved en øget tæthed af

husdyr og ved en tidlig udbind-ing om foråret. Viberne kan i enbegrænset udstrækning forsvare

rederne mod de græssende dyr ogderved begrænse tabene.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 29

30

FORUDSÆTNINGER OG RISICI FOR YNGLEFUGLENE

1978 2000

Strandskade

Dobbeltbekkasin

Rødben

Brushane

Vibe

Stor kobbersneppe

Ekstensiv landbrugsdrift

Intensivlandbrugsdrift

Uden landbrugsdrift

Figur 13. Forekomst af ynglendestrandskade, stor kobbersneppe,vibe, brushane, rødben og dob-beltbekkasin på arealer med for-skellige intensiteter af landbrugs-drift på græsningsarealer. Deenkelte fuglearters tætheder vedde forskellige driftsformer frem-går af farvetætheden på bjælken,hvor en tæt farve svarer til en højtæthed af arten (efter Beintemam.fl. 1995). Det samlede spek-trum af driftsformen i Tønder-marskens ydre koge er indplace-ret i forhold til ynglefuglefauna-en i henholdsvis 1978 (grøn) og2000 (gul). Driftsformen i Tøn-dermarsken er blevet så intensivi løbet af perioden at dobbeltbek-kasin og brushane er forsvundetsom ynglefugle. De øvrige yngle-fugles antal er reduceret.

De væsentligste forskelle på ekstensiv ogintensiv landbrug er:

På ekstensivt drevne græsarealer anvendesder hverken gødning eller suppleringsfoder.Ekstensivt drevne fenner har en høj grund-vandstand om vinteren og frem til majmåned med fyldte grøfter og vandsamlinger.Græsvæksten starter derfor sent og dyreneudbindes omkring den 1. juni, når der ergræs nok. I ekstensivt drevne fenner kander afgræsses med højst én kvie (svarendetil 4 moderfår med lam) pr. ha indtil 1. juni.Derefter afgræsses med maksimalt 1,5 stor-kreatur (køer eller heste) pr. ha, der æder engræsmængde svarende til knapt 5 kviereller 13 moderfår med lam.

På intensivt drevne græsarealer ledes over-fladevandet væk, så der ikke er vandsamlin-ger i fennerne om foråret. En del af deintensivt drevne fenner græsses af får omvinteren, hvor der bruges suppleringsfoder.Fennerne gødskes i april for at få en tidligstart på græsvæksten. Husdyrene udbindesden 1. maj eller tidligere evt. med tilførelseaf suppleringsfoder. Tætheden af husdyr pr.ha er ofte større end 1,5 storkreatur (køereller heste), svarende til en græsmængdeder ædes af knapt 5 kvier eller 13 moderfårmed lam. Eventuelt kombineres græsningenmed høslæt eller græsensilering.

Ekstensiv og intensiv landbrugBoks 8

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 30

31


Resultaterne viser også at udbindingstids-punktet har en stor betydning for vibernesynglesucces. Er reden nylagt den dag kvi-erne udbindes varer det 32 dage før ægge-ne klækkes og med en tæthed på eksem-pelvis 3,5 kvier pr. ha vil kun 10-12 % afvibernes æg klække. Denne tæthed af kvi-er svarer til det gennemsnitlige antal iTøndermarskens ydre koge i 1999. Tilsva-rende beregninger viser, at hvis kviernekun er i fennerne i henholdsvis 20 eller 10dage af vibernes rugetid og at tæthedenholdes på 3,5 kvier pr. ha vil overlevelsenstige til henholdsvis 38% og 50%.

Men græsningstrykket skal også afvejes iforhold til de øvrige tilstedeværende eng-fuglearter. Arter som f.eks. stor kob-bersneppe, rødben, dobbeltbekkasin ogbrushane er mere sårbare end vibe overfortætheden af græssende dyr og nedtramp-ning af reder i slutningen af maj. De risi-kerer en forøget nedtrampning, hvistætheden af græssende dyr forøges i maj,da deres rugeperiode starter senere endvibernes. Det vurderes at disse fire arterikke kan tåle kreaturtætheder på mere end1 ungkreatur/ha i ynglesæsonen, hvis deskal kunne opretholde deres antal. De ernemlig først færdige med at ruge i midtenaf juni (Fig. 15), så hvis tætheden af græs-sende dyr skal tilrettelægges så der tagesvidest mulige hensyn til disse arter måudsætning af mere end 1 ungkreatur/haudskydes til efter midten af juni. Da tilsva-rende forsøg er udført i Holland medresultater der ligner dem fra forsøgene iMargrethe Kog vurderes resultaterne ogsåat gælde Tøndermarskens ydre koge.

Brug af suppleringsfoder bevirker at etstørre antal får kan holdes i fennerne i vin-terhalvåret sammenlignet med fenneruden suppleringsfoder. Da får nedbidergræsset meget tæt, kan en stor tæthed affår gennem vinter og forårsperioden redu-cere ynglemulighederne for arter som storkobbersneppe, rødben, dobbeltbekkasin

og brushane, der anlægger deres redeskjult. Anvendelse af suppleringsfoder kanogså benyttes til at sikre tilstrækkeligt medfoder ved en tidlig udbinding af husdyrhvilket medfører en forøget risiko for atengfuglenes æg trampes i stykker.

Gødskning om foråret medfører en forøgetgræsvækst i engfuglenes ynglesæson. Detbetyder at husdyrene kan sættes tidligereud og at fennerne kan bære et større antaldyr. Begge dele forøger risikoen for atdyrene tramper i engfugles reder ogunger.

Høslæt kan være en fordele for visse arteraf ynglende engfuglene. Ved høslæt er fen-nerne uden græssende dyr frem tilslåningstidspunktet og derved reduceresredetab som følge af kreaturers og fårsnedtrampning. Desuden forbedres yng-lesuccesen for de engfuglearter, der fore-trækker at placere deres reder i en højvegetation. Men en vigtig forudsætning

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.00 2.00 4.00 6.00 8.00 10.00

Antal kvier pr. ha

Dag

lig r

isik

o f

or

tab

af

red

e

Figur 14. Forholdet mellem antal græssende kvier pr. ha og risikoen for at en viberedetrædes i stykker pr. dag (efter Nielsen 1996). Kurven viser at risikoen for at en redeødelægges stiger kraftigt med tætheden af kvier pr. ha.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 31

32


for at høslæt bliver en fordel for ynglendeengfugle er, at hovedparten, dvs. ca. 80%af fuglenes unger, er flyvefærdige, nårskårlæggeren tages i brug. I Figur 15 erdet vist hvornår fire arter af engfugle haroverstået rugningen. Til de tidspunkter,der er vist på figuren skal lægges ca. 30dage, som er den tid det tager ungerne atblive flyvefærdige efter klækningen. Medhøslæt den 16. juni og derefter, somBeskyttelsesloven for Tøndermarsken tilla-der, vil kun ca. halvdelen af ungerne afvibe og stor kobbersneppe være flyvefær-dige, og dermed være i stand til at undvi-ge skårlægger og grønthøster. For rødbenog brushane vil hovedparten af ungerneførst være flyvefærdige den 10. juli.

Vandstand

Vandstanden i grøfterne i Tøndermarskener ikke registreret systematisk. Betydnin-gen for engfugle af vand og fugtig jord-overflade i yngletiden er derfor belyst vedhjælp af indirekte metoder. Det er gjortved sætte antallet af vibepar i relation tilnedbørsmængden og dels ved at sammen-ligne antallet af yngleterritorier for storkobbersneppe og rødben i henholdsvis ettørt og fugtigt forår.

Til belysning af sammenhængen mellemnedbørsmængde og antal af ynglendevibepar i Tøndermarskens ydre koge i åre-ne 1979-1999, har vi brugt oplysninger omnedbørsmængden fra den nærliggendemeteorologiske målestation i Store Jynde-vad. Nedbørsmængden i april er valgt tilsammenligningen fordi viberne begynderderes yngleaktivitet i netop denne måned.I perioden 1979-1988 var der en klar sam-menhæng mellem nedbørsmængden ogantal vibepar, men det var ikke tilfældet i1989-1999 (Figur 16).

Dette resultat fortolkes på den måde, atder er sket en ændring i bortledningen af

Gødning om foråret fremskynder græssets vækst. Det bevirker at husdyrene kan bindesud tidligere og at der kan være flere dyr pr. fenne. Begge dele medfører at et øget antalreder trampes i stykker af husdyrene.

Vibe

0

20

40

60

80

100

21.3 31.3 10.4 20.4 30.4 10.5 20.5 30.5 9.6 19.6 29.6 9.7

Proc

ent

fugl

e m

ed æ

gStor kobbersneppe

0

20

40

60

80

100

21.3 31.3 10.4 20.4 30.4 10.5 20.5 30.5 9.6 19.6 29.6 9.7

Proc

ent

fugl

e m

ed æ

g

Rødben

0

20

40

60

80

100

21.3 31.3 10.4 20.4 30.4 10.5 20.5 30.5 9.6 19.6 29.6 9.7

Proc

ent

fugl

e m

ed æ

g

Brushane

0

20

40

60

80

100

21.3 31.3 10.4 20.4 30.4 10.5 20.5 30.5 9.6 19.6 29.6 9.7

Proc

ent

fugl

e m

ed æ

g

Dato

Figur 15. Perioder hvori vibe,stor kobbersneppe, rødben, ogbrushane har æg i rederne(efter Thorup 1998). Resulta-terne er fra Tipperne vedRingkøbing Fjord, men gæl-der også for Tøndermarsken.Kurverne viser at rugeperio-den for de fire engfugle varerfra slutningen af marts tilslutningen af juni. Tilklækningstidspunktet skal derlægges ca. fire uger indenungerne er flyvedygtige.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:18 Side 32

33


overfladevand i Tøndermarskens ydrekoge siden slutningen af 1980erne.

Indtil 1974 blev der på digelagets foran-ledning årligt oprenset ca. 200 km grøble-render i de ydre koge. Det betød at allegrøblerender blev oprenset ca. hvert 7. år.Denne ordning ophørte efter 1974, og detblev overladt til den enkelte bruger atforetage vedligeholdelsen. Efter noglenedbørsrige år i midten af 1980erneforøgedes vedligeholdelsen af grøbleren-der igen. Det formodes at intensiteten ioprensningen betød at overfladevandeteffektivt blev bortledt fra fennerne frem tilca. 1974. Derefter groede grøblerendernetil, og vandet forblev i længere tid på fen-nerne om foråret. Den forbedrede vedlige-holdelse af grøblerenderne efter midten af1980erne medførte igen en effektiv bort-ledning af overfladevand og udtørring affennerne. Det kan have medvirket til detfald i antallet af ynglende vibepar, somblev registreret i de ydre koge fra slutnin-gen af 1980erne.

Ynglende engfugle finder en stor del afderes føde i og ved vandfyldte grøftermed fugtige bredzoner (Fig. 17). Dennetype grøfter blev kortlagt i maj 1993 og1996 i Gl. Frederikskog. I 1993 var dervand i 16,2 km grøfter med fugtig bredzo-ne på den ene eller på begge sider samtvand i grøblerenderne i nogle af fennerne(se Fig. 18). I 1996 var der lavere vand-stand i grøfterne og dermed ingen fugtigebredzoner eller vand i fennerne. Fordelin-gen af yngleparrene i 1993 viste en præfe-rence for de fugtige områder. Samlet varder 81 ynglepar af stor kobbersneppe ogrødben i 1993 og 49 par i 1996.

I 1993 lå stor kobbersneppes og rødbensterritorier fortrinsvis ved vandfyldte grøf-ter eller grøblerender i Gl. Frederikskog(Fig. 18). De gennemsnitlige afstande var105 m målt fra centrum af territorierne tilden nærmeste vandfyldte grøft eller grøb-

0

400

800

1200

1600

2000

1979 81 83 85 87 89 91 93 95 97 1999

År

Ant

al v

ibep

ar

0

30

60

90

120

150

Ned

bø

r (m

m)

Viber i de ydre koge Nedbør i april

A)

0

400

800

1200

1600

2000

0 20 40 60 80 100 120

An

tal

vib

epar

B) 1979-1988

C) 1989-1999

0

400

800

1200

1600

2000

0 20 40 60 80 100 120

Nedbør i april (mm)

Ant

al v

ibep

ar

Figur 16. Nedbørsmængden iapril og antal ynglende vibepari Tøndermarskens ydre koge i1979-1999 (A) og for delperio-derne 1979-1988 (B) og 1989-1999 (C). Kurverne viser at derer et positiv sammenhæng mel-lem nedbøren i april og antalynglende viber i periode (B),hvorimod dette sammenhængikke er der i periode (C). Detskyldes at indtil slutningen af1980erne, periode (B), blevoverfladevandet i højere gradstående i fennernes grøbleren-der. Derimod blev vandet ledtvæk i den sidste periode, fordigrøblerenderne blev vedlige-holdt. Det betød i den sidsteperiode at en øget nedbør ikkemedførte en større jordfugtig-hed og dermed forbedrede føde-og ynglemuligheder for viber-ne.

Antallet af ynglende store kobbersnepper og andre engfugle er stor på enge med vand-samlinger. Åbent vand og dermed gode fødeforhold er en forudsætning for at ynglesuc-cesen er høj nok til at kunne opretholde ynglefuglenes antal.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:19 Side 33

34

lerender. Da afstanden fra territorierne tilvandfyldte grøfter og grøblerender vartydeligt kortere end afstanden til et antaltilfældigt, valgte punkter, tyder det på atde to arter foretrækker at placere deres ter-ritorier i nærheden af vandfyldte grøftereller vandsamlinger, og dermed understøt-ter at arterne er knyttet til åbne vandfal-der.

Rovdyr påvirker engfugles antal

Ud over at være påvirket af fysiske for-hold som f.eks. vejr, landbrug og vand-stand påvirkes antallene af engfugle i Tøn-dermarsken også af rovdyr. Rovdyr, somogså betegnes prædatorer, findes bådeblandt fugle- og pattedyr, og de kan påvir-ke bestandene ved at tage æg, unger ogvoksne fugle.

De egentlige rovfugle som omfatter mus-våge, rør- og hedehøg samt krage- ogmågefugle påfører engfuglene størst tab iTøndermarsken. Mens 4-5 par musvågeretablerede sig i Tøndermarskens ydrekoge i 1990erne, så gik ynglebestandene afrør- og hedehøg tilbage. Blandt kragefug-lene udgør grå- og sortkrage de arter, derbevirker de største tab af engfugleæg og -unger. I Tøndermarsken er ynglebestan-den af krager steget fra 2-4 par i 1979-1980til 15 par i 1998. Blandt mågerne udgørstorm- og hættemåge de største trusler forynglende engfugle, især i de områder afTøndermarsken, der ligger tættest på de toarters kolonier. Men samlet vurderes de tomågearter ikke at påvirke de ynglendeengfuglebestande i væsentlig grad.

Blandt pattedyrene er det arter som ræv,mink, lækat og huskat, der kan udgøre destørste trusler for ynglende engfugle, ogisær for de koloniynglende arter. Det erikke undersøgt i hvilken grad rovpattedyrpåvirker engfuglene i Tøndermarsken,men ræv er formentlig den vigtigste. Det


N500 m

Vand i grøblerenderGrøft med vand og vandfyldt bredzonevegetation

Stor kobbersneppe

Rødben

A) 1993

B) 1996

Grøft med vand

Figur 18. Placeringen af stor kobbersneppes og rødbens territorier i Gl. Frederikskog i1993 og 1996 i forhold til udbredelse af vandfyldte grøfter med fugtige bredzoner ogfenner med vand i grøblerender. Kortene viser, at der var et større antal viber og storekobbersnepper i 1993, hvor vandet mange steder stod højt i grøfter og fenner, sammen-lignet med 1996, hvor vandstanden var for lav til at der var vand i bredzonerne og ifennerne.

1 m

Bredzone

Grøft

Bredzone

Figur 17. De fugtige bredzoner langs vandfyldte grøfter i Tøndermarsken rummer enstor del af de ynglende engfugles fødegrundlag.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:19 Side 34

35


Rørhøg, hedehøg, lækat og ræv eralle rovdyr i Tøndermarsken.Tætte bestande af ynglende eng-fugle har et effektivt luftforsvarmod fugle som rørhøg og krager.Når tætheden af engfugle er lillefår effekten af rovdyrene en størrebetydning.

Rørhøg Hedehøg

Lækat Ræv

er således påfaldende at antallene af dekoloniynglende fugle i Margrethe Kogfaldt efter 1987, da rævebestanden i Søn-derjylland steg efter at have været stærktreduceret som følge af bekæmpelse afhundegalskab, rabies, i de forudgående ca.15 år. I slutningen af 1980erne blev et sti-gende antal ræve observeret stadig hyppi-gere i de ydre koge. I 1995/96 blev syvrævegrave fundet i de ydre koge og i vin-teren 1998/99 blev 22 huller gravet i detgamle havdige lukket med jord. Også iMagisterkogen blev der observeret ræve i1990erne.

Selvom ynglefuglene kan begrænse derestab ved at ændre adfærd, så rovdyrene harsvært ved at finde æg, unger eller de voks-ne fugle, kan prædation ikke undgås.Blandt de vigtigste ændringer af adfærdenhører, at fuglene f.eks. kan placere deresreder i skjul eller aktivt forsvarer æg ogunger, men det har også betydning omfuglene f.eks. yngler i kolonier eller enkelt-vis. Kolonier er karakteristiske ved at derummer mange reder, der er placeret tætved hinanden på steder hvor pattedyr harvanskelig adgang f.eks. på øer. Koloniermed ynglende klyder og sortterner, kan på

69172 indhold-v1 12/01/01 9:19 Side 35

36


kort tid blive plyndret ved besøg af enenkelt ræv, og den yderste konsekvens afrovdyrenes besøg er at kolonien opløses.Territorialt ynglende arter som vibe ogstor kobbersneppe påvirkes mindre afræve. Det skyldes at rævene er nødt til atopsøge rederne enkeltvis og risikoen for atrævene finder dem alle er derfor lille.

Over for flyvende rovdyr kan såvel kolo-ni- som territorialt ynglende engfugle for-svare deres æg og unger mod angreb. Forkoloniynglende arter sker det ved at flereartsfæller angriber de flyvende rovdyr.Blandt territorialt ynglende arter kan detske ved at flere forskellige arter sammendriver de flyvende rovdyr på flugt. Kolo-niynglende fugle kan på grund af deresantal og den fælles indsats forsvare sigmere effektivt end de territorialt ynglendearter.

I Tøndermarskens ydre koge, hvor sortter-ne er den eneste kolonirugende art, ser detud til at prædation fra rovfugle, krager og

måger har været en væsentlig årsag til dekonstaterede fald i bestandene af sortterneefter 1996. Sortterne har reder i slutningenaf maj, hvor hovedparten af de øvrige eng-fuglearter har unger, og derfor ikke længe-re er så aktive i det fælles luftforsvar somde var i rugetiden. Sortternernes ynglesuc-ces ser nemlig ud til at være betinget af, atder er andre ynglende engfuglearter tilstede i store antal i nærheden af kolonier-ne. Sortternerne i Tøndermarskens ydrekoge har næsten ikke ynglet med successiden 1996, hvilket kan skyldes at prædati-onstrykket på arten er steget, da antalleneaf de øvrige engfugle reduceredes i mid-ten af 1990erne.

Det er påfaldende at mens antallet af vibegik tilbage Tøndermarskens ydre koge, sågik det ikke tilbage i Margrethe Kog. Deter ikke umiddelbart indlysende, hvorforudviklingen i vibernes antal har været for-skellig i de to områder.

For at belyse denne forskel kan det værerelevant at sammenligne med udviklingeni Rickelsbüller Koog, der ligger umiddel-bart syd for Margrethe Kog, på den tyskeside af landegrænsen. I denne kog vurde-res bestande af rovdyr at være af sammetæthed som i Tøndermarskens ydre kogeog Margrethe Kog. I Rickelsbüller Koog erbestanden af vibe heller ikke gået tilbage(se Fig. 6). Det tyder således på, at selv ombestanden af rovdyr er steget gennem deseneste 5-10 år, så har rovdyrene ikkeværet den væsentligste årsag til de tilbage-gange, der er registreret for vibe og nogleaf de andre territorialt ynglende engfugle iTøndermarskens ydre koge.

Kolonirugende fuglearter som klyde, sølv-måge og hættemåge er derimod gåetmeget tilbage i antal i Margrethe Kog ogRickelsbüller Koog siden 1987, hvorbestanden af ræv steg. Flere ræve er såle-des den sandsynligste årsag til de konsta-terede tilbagegange for kolonifuglene.

Sortterne er den eneste koloniru-gende art i Tøndermarskens ydrekoge. Dens antal er formentligreduceret på grund af rovdyr,især rovfugle, krager og måger.Det er sket efter at antallet afynglende engfugle er blevet forlille til at kunne opretholde etfælles luftforsvar. Sortterne harnæppe fået unger på vingernesiden 1996 og den ynglede ikke i1998 og 2000.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:19 Side 36

37


Påvirkning af engfugle iSlesvig-Holsten

Da der ikke er udført systematiske under-søgelser af landbrugets og rovdyrenespåvirkninger af engfuglebestande i Tøn-dermarsken er der søgt oplysninger omdisse forhold andre steder, der er sammen-lignelige med dem i Tøndermarsken. VedEjderen i Slesvig-Holsten er det undersøgthvordan en bestand af engfugle udvikledesig, da landbruget gik fra ekstensiv tilintensiv drift. Samtidig blev betydningenaf rovdyrs prædation på engfugle under-søgt. I Slesvig-Holsten svarede tæthedenaf ynglende engfugle til den der var i Tøn-dermarskens ydre koge i 1979-1986. Eng-fuglearternes antal ved Ejderen begyndteat gå tilbage i løbet af 1980erne, ligesom iTøndermarsken og i dele af undersøgel-sesområdet halveredes bestandene ogsåfra det ene år til det andet (Nehls 1998,Köster m.fl. 1999). Tilbagegangene blev iovervejende grad tilskrevet ændringer ilandbruget, der i perioden blev omlagt fraekstensiv drift uden gødskning og medmoderat dræning og græsning til en mereintensiv drift med gødskning, dræning oggræsning med mange får. For engfuglenebevirkede disse ændringer at en stor del afæggene blev trådt i stykker af får og atomlæg af kuld til at kompensere forægtab, kun skete i ringe grad. Da ynglebe-standen af engfugle ved Ejderen faldt fikprædationen en stigende betydning somårsag til en forringet ynglesucces hosvadefuglene, i takt med at der blev færreynglefugle til at forsvare æg og unger modflyvende prædatorer.

Konklusion

Landbrugsdrift, vandstand og prædationer alle faktorer som påvirker engfugle. Etvist omfang af græsning eller høslæt ernødvendig for at de fleste arter af engfuglekan yngle. Engfuglenes ynglesucces be-grænses dog alvorligt af tidlig udbindingog høje tætheder af græssende husdyr for-di mange reder trædes i stykker. Stærknedbidning af vegetationen øger desudenprædationen. Høslæt kan have en positivvirkning på ynglende engfugle, da derikke er tab på grund af græssende husdyr.Det er dog afgørende at høslættet ikkeforetages for tidligt.

Eksempler viser at ynglende engfugleforetrækker en fugtig jordoverflade i yng-lesæsonen med vandfyldte grøfter ogvandsamlinger i fennerne i maj måned.

Selvom ræve, rovfugle og kragefugle vartilstede i Tøndermarskens ydre koge, såvurderes prædation ikke at være en vigtigog direkte årsag til nedgang i de territo-rialt levende engfugles antal i slutningenaf 1980erne. Undersøgelser fra Slesvig-Holsten viser også at intensivering aflandbrugsdriften og lavere vandstand harhaft stor negativ betydning på ynglendeengfugles antal. Først da ynglefuglenesantal var lavt fik prædationen en stigendebetydning.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:19 Side 37

38


69172 indhold-v1 12/01/01 9:19 Side 38

39

PÅVIRKNING AFRASTENDE VANDFUGLEDer er mange faktorer der influerer på,hvor mange rastende vandfugle deropholder sig i Tøndermarsken. En centralfaktor udenfor Tøndermarsken er arternessamlede bestandsstørrelse og udvikling ihele deres udbredelsesområde, mens devæsentligste faktorer inden for selve Tøn-dermarsken er tilgængelighed af føde ogegnede rastepladser. For at belyse en even-tuel sammenhæng imellem disse faktorerer de i det følgende først beskrevet forgrågås og bramgås dernæst for de øvrigerastende vandfuglearter.

Den samlede bestande af grågås i Nord-vesteuropa steg fra henholdsvis knap60.000 gæs i 1984 til ca.120.000 gæs i 1995,mens bestanden af bramgås steg fra ca.20.000 gæs i 1960 til 250.000 gæs i 1996(Madsen m.fl. 1999). De antal, der blevregistreret i Tøndermarsken ved overvåg-ningen afspejler således bestandenes stig-ning i Nordvesteuropa frem til begyndel-sen af 1990erne. Derefter har de to gåsear-ters samlede antal i Tøndermarsken omefteråret imidlertid været konstant, mensde fortsat er steget i Nordvesteuropa. Dettyder på at det har været faktorer indenfor selve Tøndermarsken, der har begræn-set gæssenes forekomst i området.

Undersøgelser af de to arters habitatvalghar vist at begge arter foretrækker vedva-rende græsarealer til fouragering, og at defortrinsvis fouragerer i Margrethe Kogunder rast i Tøndermarskområdet (Fig.10). Den overordnede faktor formodes atvære fødemængden, dvs. den mængdegræs der står tilbage i fennerne efter at fårog kreaturer har græsset.

For at afdække hvilke faktorer der er

bestemmende for hvor mange gæs, derkan være i området sammenlignes forhol-dene i Tøndermarsken med dem i Rickels-büller Koog, der ligger syd for MargretheKog. Samlet er de vedvarende græsarealeri Tøndermarskens ydre koge og MargretheKog på 1.600 ha. Rickelsbüller Koog erkun på 400 ha, men til trods herfor varantallet af de to gåsearter i sidste halvdelaf 1990erne større dér end det samledeantal i hele Tøndermarsken. En væsentligforskel på de to områder er bl.a. at der ermere føde til gæssene i RickelsbüllerKoog, når de ankommer for at raste omefteråret. I Rickelsbüller Koog fjernes hus-dyrene i august måned for at sikre græs tilgæssene. I Tøndermarsken tages kreatu-rerne først ind i oktober foruden at derogså foregår en del vintergræsning medfår. Det er derfor sandsynligt at de græs-sende husdyr begrænser den fødemængdeder er til gæssene, når de ankommer for atraste om efteråret i Tøndermarsken. End-videre afgræsses fennerne i Tøndermar-sken med et større antal husdyr pr. arealend det er tilfældet i Rickelsbüller Koog.

Antallet af rastende bramgæs oggrågæs er steget i Tøndermar-

sken siden midten af 1980erne.Fra midten af 1990erne har detgennemsnitlige antal om efter-

året været stabil formodentlig pågrund af fødekonkurrence med degræssende husdyr. På billedet ses

bramgæs i Margrethe Kog medVidå Sluse i baggrunden.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 39

40

PÅVIRKNING AF RASTENDE VANDFUGLE

Nedbørsmængden om efteråret er enanden faktor som påvirker antallet afrastende grå- og bramgæs i Tøndermar-sken om efteråret (Fig. 19). Sammenhæn-gen mellem antal gæs og nedbørsmæng-den kan tolkes sådan, at der i fugtige efter-år er mere græs til gæssene end i tørreefterår.

Internationale optællinger af gråand harvist at den samlede bestand i Nordvesteu-ropa steg i årene 1985-1996. I Tøndermar-sken faldt antallet i den samme periode(Tabel 2). Også bestanden af pibeand steg iantal ved de internationale optællingerfra 1974 til 1996, mens antallene i Tønder-marsken forblev stabile. For hjejle og storregnspove var udviklingen i de internatio-nale optællinger i Nordvesteuropa sam-menfaldende med den antalsmæssigeudvikling i Tøndermarsken i perioden1981-1994; stabil for hjejle og stigende forstor regnspove.

Samlet kunne det tyde på at der også forgrå- og pibeænder er faktorer inden for Tøndermarsken der begrænser deres fore-komst, mens det ikke synes at være tilfæl-det for stor regnspove og hjejle. Hvilke

faktorer det kan være er der ikke nogenentydig forklaring på.

KonklusionDet gennemsnitlige antal rastende grågæsog bramgæs er steget i Tøndermarskenfrem til begyndelsen af 1990erne, men iperioden 1994-1999 har antallene være sta-bile til trods for at den samlede bestand afde to arter er steget i Nordvesteuropa.Omkring 90% af gæssene søger føde påvedvarende græsarealer. Resultatet tyderpå at husdyrenes græsning i Tøndermar-sken er så intensiv at den begrænser denfødemængde, der er til rådighed for gæs-sene om efteråret, og dermed begrænsergæssenes antal.

Antallene af rastende gråænder og pibe-ænder steg ikke i Tøndermarsken som detvar tilfældet for de samlede bestande af deto arter i Nordvesteuropa. Det tyder på atdisse to arters antal er begrænset af lokaleforhold i Tøndermarsken. Derimod fulgteantallene af rastende hjejle og stor regn-spove i Tøndermarsken udviklingen i desamlede bestande i Nordvesteuropa.

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

150 250 350 450 550 650

Nedbør aug.-dec., mm

Ant

al p

r. d

ag

Figur 19. Forholdet mellem detsamlede antal grågæs og bram-gæs, der opholdt sig pr. dag iTøndermarsken i august-decem-ber 1994-1999 og den gennem-snitlige nedbørsmængde for Søn-derjylland i samme periode. Kur-ven viser at i efterår med stornedbør, og dermed stor græs-mængde, er der et støre antalrastende gæs end i tørre efterår.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 40

4141

DISKUSSION OG KONKLUSION

Beskyttelsesområdet i Tøndermarskenhavde i 2000 national betydning for 11ynglende engfuglearter, men antallet afynglepar er faldet betydeligt. Således er 10arter blevet reduceret med 50% eller merefra 1986-2000 og flere arter er helt forsvun-det.

Der er ikke udført eksperimenter til belys-ning af mulige årsagssammenhænge mel-lem fuglene og deres omgivelser, mensammenligninger med resultater fra andreområder har gjort det muligt at anskuelig-gøre hvilke årsager der kan ligge bag deændringer, der er sket i beskyttelsesområ-det i Tøndermarsken, specielt for de yng-lende engfuglearter.

I perioden 1979-1999 har antallet af yng-lende viber uden for beskyttelsesområdet iTøndermarsken været stigende eller kon-stant i områder med vedvarende græs-arealer, mens det er faldet i områder medandre driftsformer. Faldet i antallet afviber i beskyttelsesområdet i Tønder-marsken har således ikke sammenhængmed en overordnet faldende tendens forhele Danmark. Den samlede nordvesteu-ropæiske bestand af vibe er i tilbagegang,men denne tilbagegang skyldes ikke enforøget dødelighed blandt de voksne viberi overvintringsområderne, men tilskrivesændrede betingelser i yngleområderne.Vibernes ynglesucces har vist sig at væreden mest afgørende faktor for at viber kanoverleve (Tucker et al. 1994). Det tyder påat årsagerne til nedgangen i antallet afynglende viber skal søges i en reduceretynglesucces.

Rovdyr, landbrugsdrift, vandstand ogjordfugtighed er blandt de faktorer derkan påvirke antallet af ynglefugle, og dis-se faktorer blev derfor belyst i relation til

ynglende engfugle i beskyttelsesområdet iTøndermarsken. Selvom rovdyrenesbetydning på ynglende engfugle ikke erundersøgt gennem eksperimenter, så tyderdet ikke på at rovdyr har haft en væsentligårsag til de faldende antal ynglende, terri-toriehævdende engfugle i beskyttelsesom-rådet. Men de kan have fået en øget nega-tiv betydning efter at ynglefuglene var fal-det så meget i antal, at de ikke længere vari stand til at etablere et effektivt forsvarmod rovdyrene. Rovdyr kan derimodhave været den væsentligste årsag til tilba-gegang hos de kolonirugende arter somsortterne.

Både tætheden af kreaturer og tidspunktfor deres udbinding har betydning for omynglefuglenes æg klækkes. I MargretheKog viste undersøgelser at viberne kunneproducere tilstrækkeligt med afkom til atopretholde deres antal, når udbinding afkreaturerne skete efter den 8. maj. På dettidspunkt var 40% af vibernes æg klækket.Græsningstrykket og tætheden af kreatu-rer i forsøget var gennemsnitlig ca. 3ungkreatur/ha, hvilket var lavere endgræsningstrykket i størstedelen af Tønder-marskens ydre koge. Forsøgets konklusionvar, at skal viber yngle med tilstrækkeligsucces til at opretholde deres antal så måtætheden af græssende dyr ikke værestørre end 1,5-2 kvier/ha igennem helerugetiden (Nielsen 1996). Ved den husdyr-tæthed og det tidspunkt for udbinding derpraktiseres i de seneste år i beskyttelses-området i Tøndermarsken tyder resultater-ne på at de ynglende viber ikke kan opret-holde deres antal.

Undersøgelser tyder på at vandstanden ifennerne har betydning for antallet af yng-lende engfugle. Nedbørsmængden og der-med fugtigheden i jordbunden havde en

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 41

42

DISKUSSION OG KONKLUSION

tydelig, positiv effekt på antallet af yng-lende viber i 1979-1989. Det skyldtes bl.a.at fennernes overfladegrøbling var be-grænset, så regnvandet ikke blev ledt bort.I 1993 hvor grøfterne i Gl. Frederikskogvar fyldte med vand og fennerne fugtigevar der 81 pr ynglende store kobbersnep-per og rødben i kogen. Men i 1996 hvorvandstanden var lav i grøfterne og fenner-ne uden vandsamlinger ynglede de toarter kun med 49 par. Yngleparrenes for-deling i Gl. Frederikskog viste desuden, atderes territorier var placeret nær ved grøf-ter og andre steder med åbne vandflader.

Resultaterne peger på at årsagerne til til-bagegangen for ynglende engfugle ibeskyttelsesområdet i Tøndermarsken skalfindes i området, og det vurderes at vand-stands- og dræningsforhold samt intensi-veret husdyrdrift er de væsentligste årsa-ger til de konstaterede nedgange i de yng-lende engfugle i beskyttelsesområdet.

Det samlede antal af rastende grågæs ogbramgæs har været stabilt om efteråret iperioden 1994-1999. Men i samme periodeer begge arters nordvesteuropæiskebestande steget, uden at der rastede fleregæs i Tøndermarsken. Det vurderes derforat der er fødekonkurrence mellem husdy-rene og de to arter af gæs. Det betyder atfår og kreaturer har ædt så meget af græs-set, at der ikke er tilstrækkelig føde til atantallet af gæs kan forøges. Denne vurde-ring støttes af observationer i RickelsbüllerKoog, der støder op til Tøndermarsken.

Resultaterne af overvågningen viser atområdets værdi som fuglelokalitet er fal-det, hvilket tyder på at bestemmelserne iBeskyttelsesloven for Tøndermarsken ikkehar været tilstrækkelige til at opretholdeden fuglefauna som området havde i mid-ten af 1980erne.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 42

4343

FORVALTNING AF OMRÅDERMED ENGFUGLE Med henblik på at genoprette ynglefugle-faunaen i Tøndermarsken kan forskelligemuligheder overvejes for en fremtidig for-valtning af beskyttelsesområdet. En mulig-hed kan være at gøre hele beskyttelsesom-rådet til et reservat, som det offentlige harfuld kontrol med. Dette er mest hensigts-mæssig hvis et område rummer ynglendeengfugle, som behøver en høj grundvand-stand med vandsamlinger på fennerne iforårsmånederne og en meget lav land-brugsmæssig udnyttelse. Denne model vilimødekomme de krav som dobbeltbekka-sin og brushane har for at yngle succes-rigt. Dobbeltbekkasin ynglede i beskyttel-sesområdet med 35 par i 1979 og med 3par i 1999, og brushane ynglede sidstegang i beskyttelsesområdet i 1997. Ulem-pen ved denne model er at den er megetøkonomisk omkostningskrævende.

En andet mulighed kunne være at opretteet reservat i en del af beskyttelsesområdetog samtidig indgå driftsaftaler med land-mænd, som kan drive en del af arealerneefter bestemte forskrifter (se Boks 9). Ensådan model vil tage hensyn både til desårbare arter som f.eks dobbeltbekkasin ogbrushane samt de arter der er mere tole-rante over for landbrugsdrift som f.eks.vibe og stor kobbersneppe. Ulempen kanvære at de arter, der er mest robuste overfor landbrugsdrift (f.eks. strandskade) vilblive favoriseret på bekostning af desårbare arter. En tredje mulighed kunnevære at indgå driftsaftaler med alle land-mænd i hele beskyttelsesområdet indenforrammerne af Beskyttelsesloven. Dennemodel kan indebære en favorisering af dearter, der er tolerante over for en intensivlandbrugsdrift på bekostning af de sårbarearter, der har behov for en ekstensiv land-brugsmæssig udnyttelse. Fordelen ved

denne model er at den er mindre omkost-ningskrævende.

Resultaterne af den overvågning der erudført i Tøndermarsken peger på at vand-stand og landbrugsdrift er nøglefaktorerfor ynglefuglene. De to forhold har en storindflydelse på forekomsten af ynglendeengfuglearter samt deres antal, og har des-uden indflydelse på forekomsten af rasten-de grågæs og bramgæs i vinterhalvåret.Set i forhold til den gældende beskyttel-seslov tages der hensyn til fuglenes behovved bestemmelser om store, sammenhæn-gende græsningsarealer med bevanding afgrøfter og kanaler samt ved bestemmelseom høslæt. Disse forhold er en forudsæt-ning for at de karakteristiske arter af yng-lende engfugle forekommer, samt at derkan raste store antal vandfugle i vinterhal-våret. Men skal der i en fremtidig forvalt-ning af Tøndermarsken tages øget hensyntil de ynglende engfugle med det formål atgenskabe den tidligere fuglefauna tyderresultaterne fra overvågningen på, at derbør sikres en høj grundvandstand medvandfyldte grøfter og fugtige fenner i fug-lenes yngletid, at landbrugsdriften børekstensiveres så tætheden af husdyr for-mindskes og at udbindingstidspunktetudskydes til slutningen af fuglenes yngle-sæson. Resultater fra andre undersøgelsertyder desuden på at gødskning bør undla-des for at hindre hurtig græsvækst til ska-de for ynglefuglene (se Boks 10).

Hvordan den fremtidige forvaltning afbeskyttelsesområdet i Tøndermarsken skaludformes i praksis, hvad den skal indehol-de og om den skal omfatte driftsaftaler,reservatbestemmelser eller en kombinati-on af disse, skal der ikke tages stilling tilher. Men en kommende overvågning vil

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 43

44

Brushane kræver fugtige enge og tåler kun et minimum af land-brugsdrift, hvor den yngler. Arten ynglede med 44 par i 1986 ogforsvandt som ynglefugl fra Tøndermarsken i 1997.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 44

45

FORVALTNING AF OMRÅDER MED ENGFUGLE

vise om de virkemidler der anbefales tageti anvendelse i henhold til Skov- ogNaturstyrelsens redegørelse (Skov- ogNaturstyrelsen 2000) er tilstrækkelige til atgenskabe de tætheder af ynglefugle, derforekom i beskyttelsesområdet i Tønder-marsken i begyndelsen af 1980erne. Resul-

Undersøgelser i både Danmark og i udlandethar vist, at det ikke er muligt at bevare sto-re bestande af engfugle udelukkende ved attilstandsfrede arealer. Der skal også forelig-ge bestemmelser for deres drift. Erfaringerbl.a. fra reservatet Tipperne har vist, at deter nødvendigt at foretage en form for land-brugsdrift for at bevare områderne så de ervelegnede for de enkelte arter af engfugle.Derfor har der siden 1983 været kreatur-græsning og høslæt på Tipperne. På andrefredede arealer med vedvarende græs f.eks.i Vejlerne i Thy og på Saltholm i Øresund erder gjort lignende erfaringer. I Beskyttelses-området i Tøndermarsken er der foretageten fredning af området med nogle bestem-melser for landbruget, men som ikke har enøvre grænse for hvor intensivt landbrugetmå drives.

Udviklingen af engfuglenes forekomst pålandsplan har i både Danmark og Hollandvist at engfuglene gradvist forsvinder fraarealer, der ikke er beskyttede pga. engenerel intensivering af landbrugsdriften.Viben og andre engfugle er stor set forsvun-det fra agerlandet. Udviklingen har betydetat arterne er blevet koncentreret i frededeområder der drives hensigtsmæssigt. For atmodvirke denne tendens til koncentration afengfuglene i reservater, har man i Hollandgennem de sidste 25 år og senere også iTyskland brugt EU´s ordninger til landbrugs-støtte så drift af landbrugsarealer kan eks-tensiveres både til gavn for ynglende eng-fugle og vandmiljøet. I Danmark er der end-nu kun ét eksempel, hvor Ribe Amt i 1999

har indgået driftsaftaler med landmænd iVarde Ådal med det formål at genoprettelevesteder for ynglende engfugle.

En vurdering af om et værdifuldt fugleområ-de skal fredes, om der skal indgås driftsafta-ler eller om en fredning skal kombineresmed driftsaftaler afhænger af en vurdering ihver enkelt situation, hvor engfuglenes kravtil levestedet bør være udslagsgivende forom det bliver den ene eller den anden ord-ning der tages i anvendelse. Har de arterder ønskes beskyttet specifikke krav tillevestedet som f.eks. en meget høj vand-stand gennem ynglesæsonen, vil en fredningaf området sandsynligvis være at foretræk-ke, da den landbrugsmæssige værdi af area-let vil blive ringe for landmændene. Dertilkommer at en høj vandstand i et områdeofte vil omfatte flere lodsejere og dermedvære vanskelig at gennemføre inden for enfrivillig ordning.

Engfuglearter har forskellig følsomhed overfor landbrug og grundvandstand. F.eks. stil-ler dobbeltbekkasin og brushane krav om enhøj grundvandstand og et meget ekstensivlandbrug. For dem vil oprettelse af reserva-ter sandsynligvis give de mest optimalelevevilkår, da Skov- og Naturstyrelsen så vilfå den fulde råderet over områderne og kanforvalte dem med henblik på at imødekom-me de meget følsomme arternes krav tillevested bedst mulig. De mindre følsommearter som vibe og stor kobbersneppe kangivetvis imødekommes ved indgåelse afdriftsaftaler med landmændene.

Fredning og driftsaftalerBoks 9

tater fra bl.a. Tipperne og Vejlerne har vistat inddrages den eksisterende viden omynglende engfugles behov til levestedet iforvaltningen af et område resulterer det ien positiv udvikling for arterne.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 45

46

FORVALTNING AF OMRÅDER MED ENGFUGLE

Ønskes der forbedrede levevilkår for ynglen-de engfugle og rastende vandfugle i beskyt-telsesområdet i Tøndermarsken bør land-brugsdriften være ekstensiv. Vandstandenbør være høj i vinterhalvåret og grøfternehave vandfyldte bredzoner i ynglesæsonenmed vandansamlinger i fennernes grøble-render i begyndelsen af maj måned. Husdyrbør tidligst udbindes efter den 1. maj medhøjst 1 ungkreaturenhed pr. ha frem til den

15. juni. Derefter kan antallet af husdyr pr.ha forøges. Der bør kun anvendes supple-ringsfoder i fenner nær staldbygninger ilæmmeperioden. Høslæt og grønthøstningaf græs bør tidligst ske efter den 1. juli, og ifenner med ynglende rødben eller brushanerførst efter den 10. juli. Fennerne gødskesikke. Husdyrene bør tages ind senest 15.september. Der bør desuden foretages eneffektiv regulering af ræve.

Anbefalinger til en fremtidig,fuglevenlig drift af TøndermarskenBoks 10

Overvågning af fugle i Tønder-marsken tyder på at vandstandog landbrugsdrift er nøglefakto-rer for ynglefuglene. De to bille-der er taget på samme sted i1993. Den 23. april (øverst) varder vand i grøfterne og fennernevar fugtige. Den 4. juni (nederst)var grøfterne tørre. Skal yngle-fuglene klare sig godt, skal dervære vand i grøfterne og fugtigefenner i yngletiden.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 46

4747

Litteratur

Amstrup, O., 1999: Tipperne 1998. I Laur-sen, K., (red.) Overvågning af fugle, sælerog planter 1998-99, med resultater fra felts-tationerne. Danmarks Miljøundersøgelser.83 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 304: 27-32.

Beintema, A., Moedt, O. & Ellinger, D.,1995: Ecologische Atlas van de Nederland-se Weidevogels. - Institut voor Bos- enNatuuronderzoek. Schuyt & Co. 352 sider.

Falk. K., 1991: Ynglefugle på Saltholm1988-1990. - Naturforvaltningsrapport nr.5. Københavns Amt, Teknisk Forvaltning.38 sider.

Gram, I., Meltofte, H., & Rasmussen, L.M.,1990: Fuglene i Tøndermarsken 1978-1988.- Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrel-sen, 108 sider.

Grell, M. B., 1998: Fuglenes Danmark. -Gads Forlag, København. 825 sider.

Hagge, H. og K. Bendix 1999:Viben – vårens fugl. Sendt til tælling.Panurus 2: 4-7.

Hötker, H., Blew, J., Bruns, H.A., Gruber,A., Hälterlein, B., Petersen-Andersen, W.,(i trykken): Die Bedeutung der "Natur-schutzköge" an der Westküste Schleswig-Holsteins für brütende Wiesen-Limikolen.- Corax.

Jacobsen, E.M., 2000: Punkttællinger afynglefugle i eng, by og skov 1999. Dan-mark. Naturovervågning. Danmarks Mil-jøundersøgelser. 68 s. - Arbejdsrapport fraDMU nr. 125.

Kjeldsen, J.P., 1999: Vejlerne 1998. - I Laur-sen, K., (red.): Overvågning af fugle, sælerog planter 1998-99, med resultater fra felts-tationerne. Danmarks Miljøundersøgelser.- Faglig rapport fra DMU, nr. 304: 13-22.

Köster, H., Thomsen, K.-M., Backsen, S.,Bohlen, M., Daunicht, W. & Grünkorn, T.,1999: Abschlussbericht zu den Untersu-chungen zum Schutz des Kiebitz in derAgrarlandschaft. NABU. - Institut für Wie-sen und Feuctgebiete. Bergenhusen. 67sider.

Madsen, J., Cracknell, G. & Fox, T., (red.)1999: Goose populations of the WesternPalearctic. A review of status and distribu-tion. - Wetlands International Publ. No. 48,Wetlands International, Wageningen, TheNetherlands. National EnvironmentalResearch Institute, Rönde, Denmark. 344sider.

Monval, J.-Y. & Pirot, J.-Y., (red.) 1989:Results of the IWRB International Water-fowl Census 1967-1986. Population esti-mates, trends and distribution in selectedspecies of ducks, swans and Coot winte-ring in the Western Palearctic and WestAfrica. -IWRB Special Publication No. 89.145 sider.

Mortensen, C.E. & Hansen, M., 1999: Yng-lefugle på Saltholm 1998-1999. - Naturfor-valtningsrapport nr. 32. Københavns Amtog Københavns Lufthavne. 49 sider.

Nehls, G., 1998: Zur Entwicklung desNaturschutzgebietes Alte-Sorge-Schleife.Abschlussbericht der Effizienzkontrolle1993-97. - NABU. Institut für Wiesen undFeuctgebiete. Bergenhusen. 77 sider.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 47

48

Litteratur

Nielsen, K.D., 1996: Vibens Vanellus vanel-lus og andre vadefugles ynglesucces påkreaturgræssede arealer i Margrethe-Kog.- Specialerapport, Københavns Universitetog Danmarks Miljøundersøgelser. 68 sider.

Olsen, K. M., 1992: Danmarks Fugle – enoversigt. - Dansk Ornitologisk Forening.Aka-Print A/S. 216 sider.

Rasmussen, L.M., 1999: Analyse af udvik-ling for ynglende og rastende fugle 1979-99. Tøndermarsken. Naturovervågning.Danmarks Miljøundersøgelser. 131 sider. -Arbejdsrapport fra DMU nr. 113.

Rose, P.M. & Scott, D.A., (red.) 1997:Waterfowl population estimates. - SecondEdition. Wetlands International Publ. 44.Wageningen, The Netherlands. 106 sider.

Skov- og Naturstyrelsen, 2000: Beskyttelseog benyttelse af de ydre koge i Tønder-marsken. Redegørelse 1999. – Miljø- ogEnergiministeriet, Skov- og Naturstyrel-sen. 191 sider.

Thorup, O., 1998: Ynglefuglene på Tipper-ne 1928-1992. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr.92: 1-192.

Thorup, O., 1999: Engsnarres Crex crexyngleforhold i kulturlandskabet, og artensfortid, nutid og eventuelle fremtid i Dan-mark. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: 71-81.

Thorup, O. & Rasmussen, L.M., 2000: Yng-lefugleoptælling 1999. Vadehavet. Naturo-vervågning. Danmarks Miljøundersøgel-ser. 40 sider. - Arbejdsrapport fra DMU nr.117.

Tucker, G.M., Davis, S.M. & Fuller, R.J.,(red.) 1994: The ecology and conservationof Lapwings Vanellus vanellus. - UKNature Conservation No. 9. 184 sider.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 48

49

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser – DMU – er en forskningsinstitution i Miljø- og Energimi-nisteriet. DMU’s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning indenfor natur og miljø.

Henvendelse kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk

Danmarks Miljøundersøgelser DirektionFrederiksborgvej 399 Personale- og ØkonomisekretariatPostboks 358 Forsknings- og Udviklingssektion4000 Roskilde Afd. for SystemanalyseTel: 46 30 12 00 Afd. for Atmosfærisk MiljøFax: 46 30 11 14 Afd. for Miljøkemi

Afd. for Havmiljø Afd. for Mikrobiel Økologi og BioteknologiAfd. for Arktisk Miljø

Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Terrestrisk ØkologiPostboks 314 Afd. for Sø- og FjordøkologiVejlsøvej 25 Afd. for Vandløbsøkologi8600 SilkeborgTel: 89 20 14 00Fax: 89 20 14 14

Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for LandskabsøkologiGrenåvej 12, Kalø Afd. for Kystzoneøkologi8410 RøndeTel: 89 20 17 00Fax: 89 20 15 15

Publikationer:DMU udgiver temarapporter, faglige rapporter, arbejdsrapporter, tekniske anvisninger,årsberetninger samt et kvartalsvis nyhedsbrev, DMU Nyt. En oversigt over DMU’s publi-kationer og aktuelle aktiviteter kan findes på DMU’s hjemmeside. Årsberetning og DMUNyt er gratis.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 49

50

Tidligere TEMA-rapporter fra DMU

11/1997: En atmosfære med voksende problemer..., luftforureningens historieJes Fenger, 64 sider, Kr. 90,-.

12/1997: Reservatnetværk for vandfuglePreben Clausen m.fl., 52 sider, Kr. 80,-.

13/1997: Næringsstoffer – arealanvendelse og naturgenopretningBrian Kronvang m.fl., 40 sider, Kr. 60-.

14/1997: Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i planteproduktion – muligheder og risiciNiels Bohse Hendriksen m.fl., 28 sider, Kr. 40,-.

15/1997: Kemikalier i hverdagenSuresh C. Rastogi m.fl., 40 sider, Kr. 60,-.

16/1997: Luftkvalitet i danske byerFinn Palmgren m.fl., 64 sider, Kr. 90,-.

17/1998: Olieefterforskning og miljø i VestgrønlandDavid Boertmann m.fl., 56 sider, Kr. 80,-.

18/1998: Bilisme og miljø – en svær balanceMette Jensen m.fl., 48 sider, Kr. 60,-.

19/1998: Kemiske stoffer i landbrugetJohn Jensen m.fl., 32 sider, Kr. 40,-.

20/1998: Naturen og landbrugetRasmus Ejrnæs m.fl., 76 sider, Kr. 100,-.

21/1998: Skov og skovvandløbNikolai Friberg, 32 sider, Kr. 40,-.

22/1998: Hvordan står det til med naturen?Michael Stoltze, 76 sider, Kr. 100,-.

23/1998: Gensplejsede planterChristian Damgaard m.fl., 40 sider, Kr. 60,-.

24/1999: Danske søer og deres restaureringMartin Søndergaard m.fl., 36 sider, Kr. 50,-.

25/1999: Tropisk diversitet – skov og mennesker i EcuadorFlemming Skov m.fl., 48 sider, Kr. 60,-.

26/1999: Bekæmpelsesmidler – anvendelse og spredning i miljøetBetty Bügel Mogensen m.fl., 64 sider, Kr. 80,-.

27/1999: Giftige alger og algeopblomstningerHanne Kaas m.fl., 64 sider, Kr. 80,-.

28/1999: Dyreplankton i danske farvandeTorkel Gissel Nielsen m.fl., 64 sider, Kr. 80,-.

29/1999: Hvor kommer luftforureningen fra? Jytte Illerup m.fl., 32 sider, Kr. 40,-.

30/1999: Bundmaling til skibe – et miljøproblemSigne Foverskov m.fl., 48 sider, Kr. 60,-.

31/2000: CO2 – Hvorfra, hvorfor, hvor meget?Jes Fenger, 40 sider, Kr. 40,-.

32/2000: Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarerHans Løkke, 52 sider, Kr. 50,-.

33/2000: De gode, de onde og de grusomme bakterierBjarne Munk Hansen m.fl., 60 sider, Kr. 40,-.

34/2000: Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtidAnnette Baattrup-Pedersen, 36 sider, Kr. 40,-.

De enkelte hæfter i serien ”TEMA-rapport fra DMU” beskriver resultaterne af DMU´sforskning inden for et afgrænset område. Rapporterne er skrevet på letforståeligt danskog henvender sig til alle, der er interesseret i miljø og natur. Serien er udformet så denkan bruges i undervisningen i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 50

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 51

69172 indhold-v1 12/01/01 9:20 Side 52

TEMA- - dmu.dk€¦ · TEMA-rapport fra DMU ... I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fredet for at sikre Danmarks største marskareal som et samlet naturområde af

Documents