Teknikeren 06.2009

Te

kn

ike

ren

20

09

1

2

3

4

5

6

7opdatering

HANDELS-OGSØFARTSMUSEETPÅKRONBORG

FOTO:JASPER

CARLBERG

#06O

KT

OB

ER

09Teknikeren

Teknisk Landsforbund // kreative specialister ”Det er belastende, når man møder en kollega på gangen, og han spørger, hvad vi skal lave til julefrokosten i år, og du ved, at han kommer sgu’ ikke til julefrokost i år.” Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss

Side 12

Fra Selandia til Lindø

[1912]B&W bygger SelandiaDanmark havde allerede i 1800-tallet en hæ-

derlig skibsproduktion, som bl.a. leverede

hjuldampere til handelsflåden. Det var dog

først i 1912, at danske værfter for alvor kom

på verdenskortet. Burmeister og Wain-værf-

tet i København – bedre kendt som B&W –

byggede verdens første oceangående diesel-

drevne skib – Selandia til Det Østasiatiske

Kompagni.

I de følgende år kom flere nye danske

værfter til f.eks. Nakskov Skibsværft og Aal-

borg værft, og de gamle hæderkronede dan-

ske værfter havde mange ordrer.

[2012]En epoke er slutA.P. Møller-Mærsk har besluttet at lukke Lindøværftet senest 2012 – og

dermed er Ørskov Stålskibsværft A/S i Frederikshavn det eneste større

skibsværft, der holder liv i de sidste rester af Danmark som stolt skibs-

byggernation.

[1920’erne] Et skibsværft i hver havnDe fleste danske havne-

byer med respekt for sig

selv havde i 1920’erne et

skibsværft, og det betød

masser af arbejdsplad-

ser – ikke blot for skibs-

værftsarbejderne, her-

under teknikere, men

også for den skov af un-

derleverandører, som

producerede til skibs-

værfterne. A.P. Møller

indviede i 1959 Lind-

øværftet, som er en del

af Odense Staalskibs-

værft, og værftet har på

et tidspunkt været Fyns

største privatejede ar-

bejdsplads og har bygget

verdens største contai-

nerskibe.

[1980’erne] Krisen kradserI 1970’erne og 80’erne begyndte de dan-

ske værfter for alvor at mærke konkur-

rencen fra den billige arbejdskraft på de

asiatiske værfter. Og op gennem

1980’erne og 90’erne blev ordrebøgerne

tyndere og tyndere, og konkurser og

massefyringerne var ord, der klæbede

sig til industrien – B&W, Danyard og

Svendborg Værft lukkede alle i slutnin-

gen af 1990’erne.

Tekst: JohanRasmussen

-

Kilder: Den store Danske Encyklopædi, Wikipedia, Politiken.

65 teknikere opsagt

Farvel til LindøTL vandt i Højesteret

Sejr forligelønnen

KLIMATOPMØDE7 teknikere varmer op

Fra redaktionen

Teknikeren udgives afTeknisk LandsforbundNørre Voldgade 121358 København K.Tlf. 3343 [email protected]

Medlem af DanskeSpecialmedier

Forsidefoto: Jasper Carlberg

Ansvarshavende:Forbundsformand GitaGrüning, [email protected]

Redaktion:Susanne Bruun, redaktør,[email protected] Drejer, redaktions-sekretær, [email protected] Terp, journalist,[email protected]

Annoncer:[email protected]. 3343 6500Deadline for december-udgaven: 20. november2009

Produktion og design:Datagraf

Oplag: 28.763 ifølgeFagpressens MedieKontrol

Klimaet er på dagsordenen kloden rundt.

Om knap to måneder skal verdens ledere sam-

les i København. Målet er, at de skal blive enige om

en global aftale, der kan nedbringe udledningen af

drivhusgasser.

Skal udfordringerne løses, kræver det imidler-

tid ikke kun politiske beslutninger – det kræver

også ny teknologi. At finde nye, alternative løsnin-

ger på den måde, vi lader os transportere på, den

måde vi bygger huse på, opvarmer dem på og må-

den, vi producerer energi på, håndterer affald osv.

Mange teknikere, designere og konstruktører

er en del af den grønne bølge, som skyller ind over

landet lige nu.

I dette nummer af Teknikeren kan du finde no-

gen af dem. Du kan bl.a. læse om teknikeren, der

FOTO: KENNET HAVGAARD

er med til at udvikle elektronikken i nutidens

avancerede vindmøller. Og om designeren, der

har fået den geniale idé at anbringe solceller i

persiennerne. Vi bringer også et kort interview

med den tekniske designer, som har været med til

at konstruere Danmarks første CO2-neutrale kon-

torbyggeri, som skal stå klar, når Connie Hedega-

ard byder verden velkommen i København 7. de-

cember.

Dette nummer af Teknikeren er lidt grønnere

end ellers – vi har fyldt bladet med et udpluk af

teknikere, som bidrager til et bedre

klima på vores lille klode. God læselyst!

Redaktør

26-årige Maia Roikjær fra Aalborg er

vildt glad. For nylig mistede hun ellers

sit job som grafisk designer i et rekla-

mebureau i Aalborg på grund af krisen

og manglende kunder. Men takket være

sit netværk hørte hun, at der var en le-

dig plads som AD’er på reklamebureau-

et Weltklasse reklame + pr, ligeledes i

Aalborg. Det job er nu blevet hendes.

”Jeg har tidligere været ansat i et

barselsvikariat i samme job, og det er

den arbejdsplads, hvor jeg har oplevet

at have mest frie hænder, varierede op-

gaver, ansvar og gode kolleger,” fortæl-

ler Maia Roikjær.

Weltklasses kunder er en blanding

af store og små, blandt andre Aalborg

Universitet, Nordjyllands Trafikselskab

og ADHD-foreningen. På bureauet skal

hun beskæftige sig med webdesign,

grafiske oplæg, visuelle identiteter,

grafik og illustration. Det, hun ser mest

frem til, er det kick, som travle perioder

giver.

”Det lyder lidt mærkeligt, men jeg

glæder mig mest til de dér hektiske

uger, man kan have op til deadline på

en opgave. Altså følelsen af at være et

team og at det lykkes. Hele det der

holdspil er en fed følelse,” siger Maia

Roikjær.

Maia Roikjær har aldrig drømt om at

få sit eget firma som selvstændig, så

hun føler, at hun er havnet på rette

hylde, hvor hun også vil være at finde

på lang sigt.

”Jeg er 100 procent en teamplayer,

og at køre opgaver helt fra start til slut

er det, jeg allerhelst vil. Derfor er det et

sted som her, jeg befinder mig aller-

bedst,” erklærer hun.

Rent personligt bliver den største

udfordring i jobbet ikke så meget selve

det grafiske arbejde, men snarere at få

solgt sine ideer til kunderne og videre-

givet sine kreative tanker bag de op-

læg, man laver.

”Det kan være en udfordring at

kommunikere og give kunderne de

samme billeder i hovedet, som

man selv har haft. Når man

først har lavet opgaven og

kan præsentere noget kon-

kret at forholde sig til, er

det langt nemmere,” slår

Maia Roikjær fast.

” Hele det der holdspil er en fed følelse”

nyt job

Maia Roikjær26 år

AalborgGrafisk designteknolog og multimediedesigner,

NOEA, 2005/20071. oktober, AD’er hos reklamebureauet Weltklasse i Aalborg

Tekst: Karen Kjærgaard Foto: Privat

Hvad mener du? mail

#032009

#042009

#052009

#062009

#072009

#06

OK

TO

BE

R0

9TeknikerenTeknisk Landsforbund // kreative specialister ”Det er belastende, når man møder

en kollega på gangen, og han spørger,hvad vi skal lave til julefrokosten i år,og du ved, at han kommer sgu’ ikketil julefrokost i år.”Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss

Side 1265 teknikere opsagt


Sejr forligelønnen


#03 #04 #05

0k

r.

Grafisk designer

1

2

3

I Landet Rundt finder du en

oversigt over de arrangementer

der er i TL’s lokalafdelinger de

næste måneder. Se mere om

Skal du starte i et nyt

og spændende job?

Så skriv til os på

[email protected]

På

vejm

od klimatopmødet

Find de syv grønne teknikere i dette nummer.

3

indhold

12MassefyringerLæs hvordan de gjorde på Sauer-

Danfoss og Lindøværftet

18Farvel Lindø

Stor fotoreportage fra værftet, der lukker i 2012

26GlasøjneHun har sans for forretning

– og glaskunst

48100 procent fejlfriNår man arbejder med jagerfly, skal

træfsikkerheden være i orden

33Landet RundtLæs om TL’s

arrangementer

og kurser

— sæt kryds

i kalenderen.

TL MidtVest,Herning

INTUITION OG COACHINGEn inspirerende dag, hvor dufår en introduktion til emnet.Se mere side 35

TL Sjælland,Hillerød

FREELANCERFå råd og vejledning frafreelancbureauet Teknik &Design. Se mere side 38

TL SydVest,EsbjergLAVENERGIBYGGERIiSe et lavenergihus og vær medtil gennemgang af konstruktion,tæthed og teknik. Se mere side 36

TL København

TL Fyn,Odense

TL SjællandRingsted

TL Østjylland,Århus

TL SydØstVejle

LANDET RUNDT

TL Nord,Aalborg” Ingen ligeløn

uden åbenhed”

04 TL Nyt

08 Arbejde

10 Historisk sejr for ligelønnen

w Midt i en massefyring

18 Fotoreportage fra Lindø

26 Succes med glaskunst

30 SWOT på elektronikindustrien

33 Landet rundt

39 Adresser

42 Studie

44 Nyuddannet og arbejdsløs

48 Tekniker på forsvarets værksted

52 Design

54 Byggeri

56 Teknik

59 Nyt job

07

gitas Blog

4

TL

Det var en stolt og glad Ania Brock, teknisk

designer og medlem af Teknisk Landsforbund,

der i august fik overrakt DI Sydvestjyllands

Lærlingepris 2009. Den 28-årige prisvinder

blev valgt blandt elever på 500 virksomheder.

”Det kom bag på mig. Jeg er vældig beæret, og

så er jeg selvfølgelig stolt,” fortæller Ania

Brock, teknisk designer hos Viking Life-Saving

Equipment, Esbjerg. Hun var elev i virksom-

heden i et år, og begrundelsen for prisen var,

at hun har gjort en ekstraordinær indsat både

fagligt og socialt. Siden nytår har hun været

fastansat hos Viking Life-Saving Equipment.

Lægeerklæringer chefens

ansvar

TL FÅ Nyhederne i din indbakkeSavner du nyheder fra Teknisk Landsforbund ogarbejdslivet generelt, så tilmeld dig TL Nyheds-brev, der udsendes på e-mail 10 gange om året.Du får seneste nyt fra pressen, arbejdsmarkedetog fagrelevante nyheder. Du kan også læse omkurser og arrangementer.

tl.dk/nyhedsbrev

INFO

Du erfredeti ferienSelvom din chef vil have dig på arbejde i ferien, så har du

ret til holde din ferie som planlagt. Problemet var aktuelt

for en tekniker, der blev kontaktet af arbejdsgiveren en

uge inde i ferien. Der var opstået en akut situation, hvor

noget skulle ordnes overfor en stor kunde, og teknikeren

var ifølge arbejdsgiveren den eneste, der kunne udføre

arbejdet. Han så derfor gerne, at medlemmet kom på

arbejde. Arbejdsgiveren fik et ”nej, jeg holder ferie”.

Bil og familie var pakket og klar

Nej’et afholdt dog ikke arbejdsgiveren fra at ringe igen

dagen efter og fremsætte samme krav en gang til. Netop

denne dag havde teknikeren pakket bilen og familien var

på vej på ferie. Da arbejdsgiveren insisterede, kontaktede

teknikeren TL for at høre, om han var forpligtet til at

tage på arbejde. Der kunne jo være tale om force

majeure eller være andre regler, hvorefter han var nødt

til at gå på arbejde - trods ferie. Heldigvis er ferielovens

§ 15, stk. 3 helt klar på dette punkt: ”Allerede påbegyndt

ferie kan ikke afbrydes.”

Fornem pristil TL-medlem

SYNES, DEN NYE MULTIMEDIESKAT EREN RIGTIG DÅRLIG IDÉ. DET VISER ENWEBPOLL MED 370 SVAR PÅ TL.DK.90%

Et TL-medlem blev bortvist og fyret fra sit

arbejde i en hifi-forretning efter at have været

sygemeldt i en periode. Begrundelsen for

fyringen var, at medlemmet ikke havde sendt

en lægeerklæring til chefen. Men arbejdsgive-

ren havde ikke udtrykkeligt bedt om en læge-

erklæring, og så er en medarbejder ikke for-

pligtet til at fremsende en. Heller ikke selvom

Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

5

en medarbejder på eget initiativ skriver, at han vil

sende en. Derfor slog Retten på Frederiksberg fast,

at arbejdsgiveren skal betale 26.000 kr. til medlem-

met for manglende løn samt 20.000 kr. for et man-

gelfuldt ansættelsesbevis. Sagen viser, at det er ar-

bejdsgiverens ansvar at bede om en lægeerklæring,

hvis det ønskes. Hvilket i øvrigt også betyder, at det

er arbejdsgiveren, der skal betale for den.

Ny netavis fokuserer på arbejdslivetHvis du interesserer dig for nyheder med

fokus på arbejdslivet, så bør du lægge vejen

forbi avisen.dk, der gik i luften 1. september.

Avisen.dk er en netavis, som dækker bredt,

men har særligt fokus på arbejdslivet. Du vil

blive budt på kontante nyheder samt daglige

guides, der gør det bedre at gå på arbejde.

Avisen.dk vil også sætte fokus på det stigende

antal danskere, der mister deres arbejde.

”Avisen.dk skal være både læsernes vagthund

og bedste ven”, siger Rasmus Emborg, chef-

redaktør på Avisen.dk. Bag den nye netavis

står internetkoncernen Freeway og A-pressen

samt alle LO-forbund.

avisen.dk

Jeg arbejder forklimaet, når jeg...udvikler 2. generations bioethanol – det kan

f.eks. være ethanol produceret på halm eller

affald fra majs. Alle VIP-bilerne under klima-

topmødet skal køre på 2. generations bioetha-

nol, som vi har produceret her hos Inbicon. Jeg

er en pige fra landet, og har altid været vant

til at slukke lyset efter mig og spare på vandet.

Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.

På

vejm

odklim

atopmødet

Sys J. J. Nielsen, Teknisk assistent

Inbicon (datterselskab af Dong Energy)

6Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

TL

Unge myldrer ind på teknikeruddannelserneAntallet af ansøgere til en lang række teknikeruddannelser er steget markant i

2009, viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). I år var der således 8.203

ansøgere mod 6.700 sidste år. Det svarer til en stigning på 22 procent. De stør-

ste stigninger er sket på uddannelserne til IT- og elektronikteknolog, proces-,

produktionsteknolog og bygningskonstruktør. For uddannelserne inden for

design, kunsthåndværk og tekstile fag og formidling, ligger optaget derimod på

niveau med sidste år.

Optag på uddannelserne til teknisk designer, teatertekniker og audiologi-

assistent bliver først gjort op i januar måned.

Ny formand for TL i RingstedLene Ertner er valgt som ny formand for Teknisk Landsforbunds lokalafdeling TL

Sjælland i Ringsted. Lene Ertner er 43 år og uddannet teknisk assistent i 1985. I de

seneste syv år har hun som faglig sekretær i TL’s lokalafdeling i Ringsted arbejdet

for at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår for teknikere og designere. Den nye afde-

lingsformand blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling 19. august. Lene

Ertner afløser Jørgen V. Jensen, som efter syv år på posten valgte at trække sig.

Jørgen V. Jensen er nu ansat som faglig konsulent i afdelingen.

Det var en fejl i sagsbehandlingen i

Skive Kommune, der var årsag til, at

et TL-medlem ikke fik den løn han

havde krav på, mens han var i prak-

tik. Det har Ankestyrelsen for nylig

givet TL medhold i.

”Ankestyrelsens afgørelse bety-

der, at vores medlem har 190.000 kr.

til gode hos Skive Kommune,” oply-

ser Saskia Madsen-Østerbye, jurist i

Teknisk Landsforbund.

Det 42-årige medlem blev i 2005

tilbudt et revalideringsforløb. Kom-

munen overså imidlertid, at han op-

fyldte alle betingelserne til ansæt-

telse med løntilskud, mens han var i

praktik som teknisk designer i et ar-

kitektfirma. I stedet fik han 1.000 kr.

oveni revalideringsydelsen, der

svarer til dagpengesatsen.

I afgørelsen fra Ankestyrelsen

hedder det bl.a. at ”kommunen bur-

de have orienteret om muligheden

for løntilskud til arbejdsgiveren og

burde have vejledt såvel arbejds-

giveren som ansøger om adgangen

til på den baggrund at indgå en løn-

aftale”.

Optag 2008 og 2009

Optag 2009 Optag 2008 Ændring

Bygningskonstruktør 907 736 + 23%

Driftsteknolog 19 23 - 17%

Installatør 322 257 + 25%

IT- og Elektronikteknolog 204 120 + 70%

Multimediedesigner 1.062 933 + 14%

Procesteknolog 153 94 + 63%

Produktionsteknolog 255 157 + 62%

Fiskeriteknolog 5 0 –

Designer 207 218 - 5%

Kunsthåndværker 27 26 + 4%

Tekstile fag og formidling 51 49 + 4%

Designteknolog 587 543 + 8%

Total 3.799 3.156 + 20%

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 2008 og 2009

190.000 kr. til teknisk designer

Jeg arbejder forklimaet, når jeg...udvikler komponenter, som bruger så lidt

energi som muligt. For eksempel betyder

det, at et oliefyr, der før brugte 250 watt, nu

bruger 100 watt, og det kan godt betyde

5-600 kr. mindre på elregningen om året.

Det er spændende og udfordrende hele ti-

den at forsøge at minimere energiforbru-

get i de produkter, vi udvikler.


Påve

jm

od

kli

mat

opm

ødet

Ove Steen Boe,

maskintekniker, Danfoss

7

DødsfaldTeknisk Landsforbunds forhenværende forbunds-

mand Eske Pedersen døde den 6. september, 72 år

gammel. Eske Pedersen var formand fra 1980 til

2000, hvor forbundet oplevede en markant med-

lemsfremgang. Det var også i denne periode, at

TL blev medlem af LO og en reform for de korte

og videregående uddannelser blev gennemført.

Eske Pedersen efterlader sig hustruen Karen

Marie samt børn og børnebørn.

Ingen ligeløn uden åbenhed

Ved et tilfælde blev et af vores kvindelige medlem-

mer for nylig en million kroner rigere. Hun opdagede

nemlig tilfældigvis, at hendes to mandlige kollegaer

fik 7.500 kroner mere om måneden for det samme

arbejde.

Teknisk Landsforbund tog den åbenlyse urimelig-

hed op, og – som du måske ved fra TV Avisen og TV2

Nyhederne – endte sagen med, at Teknisk Landsfor-

bund vandt en historisk sejr i Højesteret. Er der lige-

løn på din arbejdsplads? Er du sikker?

Mangel på åbenhed er en del af forklaringen på,

at vi stadig ikke har lige løn for lige arbejde. Der bør

være åbenhed om løn og, ikke mindst, objektive kri-

terier for tildeling af løn. I dag taler den enkelte

medarbejder ikke om sin løn over for kollegaerne.

Løn er en ”hemmelighed”, som kun chefen kender.

Og chefen oplyser kun sjældent, hvilke kriterier, han

lægger vægt på, når han uddeler løn.

Tænk om vi – både mænd og kvinder – kan nå

frem til, at det er helt legalt at drøfte virksomhedens

lønpolitik ved kaffemaskinen. Mange tror i dag, at vi

for længst har opnået ligeløn mellem mænd og kvin-

der. Men Teknisk Landsforbunds sag viser, at der

endnu er lang vej. Kræv åbenhed om løn på jeres ar-

bejdsplads. Hjælp hinanden på vej. Ikke for at få stil-

let nysgerrigheden, men for at give lige løn for lige

arbejde en fair chance. Og hvis der på den baggrund

opdages ulighed, står vi parat til at se på sagerne.

Gita Grüning

Forbundsformand

gitas Blog

Teknikeren retter…

I Teknikeren 05.2009 kom vi ved en fejl til at

skrive, at Peter Timmerman er TL’s tillids-

repræsentant i Kort & Matrikelstyrelsen.

Det er han ikke. Han er kasserer i styrelsens

Teknikerklub. Tillidsrepræsentant er Anette

Klinker. Redaktionen beklager fejlen.

OK10: Mere valgfrihed

TL er netop nu i færd med at forberede sig til

overenskomstforhandlingerne med industriens og

byggeriets arbejdsgivere. Teknikeren har bedt en

af forbundets forhandlere om at løfte sløret for,

hvad der står højt på de ca. 10.000 privatansatte

teknikeres ønskeliste til forårets forhandlinger:

”Generelt vil vi arbejde for en modernisering

af vores overenskomster, så de i højere grad

følger vores medlemmers individuelle behov og et

af kodeordene er større frihed,” siger Johanne

Gregersen, formand for TL’s Fagpolitiske Udvalg

og uddyber:

”Vi ved, at vores medlemmer ikke har lyst til

at arbejde mere, end de gør i dag. Og de vil ikke

presses til at arbejde mere. Højere pension er også

en central sag. Men det skal være valgfrit, om det

ekstra beløb skal sættes ind på pensionskontoen,

eller om man vil have den udbetalt som løn”.

TL skal nu sammen med en række andre fag-

forbund koordinere overenskomstkravene. Målet

er at stå samlet og dermed stærkere, når forhand-

lingerne går i gang i starten af det nye år. I alt

600.000 ansatte på det private arbejdsmarked skal

have deres overenskomst fornyet i foråret 2010.

Læs mere om OK10i næste nummer af Teknikeren.

Har du spørgsmål eller kommentarer?Skriv til Gita på [email protected] eller tl.dk - Gitas BLOG

LÆS ARTIKLENside 10

[ ]

arbejde

Udfører du frivilligt arbejde, hjælper du ikke kun andre men-

nesker, men også din egen karriere. I takt med at flere virk-

somheder profilerer sig på at have en social profil, vil frivilligt

arbejde på cv’et blive mere og mere relevant. Det mener le-

delses- og karriererådgiver Niels Henriksen fra Ledernes Ho-

vedorganisation, der også mener, at man kan lære meget af

frivilligt arbejde.

»Som frivillig lærer man at organisere større eller mindre op-

gaver, planlægge og overholde deadlines og tale med men-

nesker med forskellig baggrund,” siger han.

Kilde: Berlingske Tidende.

Frivilligt arbejdeer godt for karrieren

Måler din chef også dine præstationer efter ratingsystemer? Flere virksomheder be-

nytter sig af ratingsystemer og kompetenceudviklingsskemaer, hvor medarbejdernes

plottes ind på en karakterskala, skriver Månedsmagasinet Arbejdsmiljø.

IBM i Danmark benytter sig af ratingsystemer. Her er forklaringen, at det virker stres-

sende for medarbejderne, at de ikke ved, hvad der forventes af dem, og hvor langt de

er fra at nå deres mål.

Medarbejdere måles og vejes

Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

8

Tekst: Johan Rasmussen

Så meget taber danske virksomheder i produktivitet på

grund af indeklimaproblemer på kontorer, ifølge Tekno-

logisk Institut. Hvis en arbejdsplads har problemer

f.eks. med støj, varme og lys, kan Teknologisk Institut

afdække problemerne og komme med forslag til for-

bedringer i samarbejde med medarbejdere og ledelse.

teknologiskinstitut.dk

15%

xxxxx

xxx

Jeg arbejder forklimaet, når jeg...laver separatkloakering, så spildevand og

regnvand løber hver for sig. På den måde und-

går man forurenet spildevand i fjorde og

vandløb ved kraftige regnskyl og formindsker

vandmængden på rensningsanlægget, som

dermed bruger mindre energi. Og så cykler

jeg, når jeg skal noget i nærområdet.


På

vejm

odklim

atopmødet

Allan Milton Kristensen, Tekniker,

Grøntmijø Carl Bro A/S, Aalborg

Et kvindeligt TL-medlem fik næsten en million kroner, fordi hun i otte år fik min-dre i løn end hendes to mandlige kolleger, selvom de udførte samme arbejde.

Læs hele historien på side 10

POLF

OTO

9

Grønne tal på bundlinjen

Et af de helt store buzzword’s fra

slutningen af 1990’erne og i det

nye århundrede var lean. Selv

om japanerne på Toyota-fabrik-

kerne allerede begyndte at leane i

1950’erne, var det først med bo-

gen ”Lean Thinking” fra

1996, at begrebet også fik et navn

i vesten. Den gang som nu var

formålet at forhindre spild i alle

produktionsled og dermed skabe

mere overskud – eller med andre

ord give virksomheden store sor-

te tal på bundlinjen.

Nu får lean måske en renæs-

sance – denne gang i en grøn ud-

gave. Green lean er navnet

på den nye klimavenlige effekti-

visering, som også flere danske

virksomheder har taget til sig

ifølge ugebrevet MandagMorgen.

For virksomhederne er den

grønne farve ikke kun et spørgs-

mål om at følge en global trend

om at tage et ansvar i kampen

mod klimaforandringer. Tvær-

timod mener de, at den grønne

farve vil klæde de sorte tal på

bundlinjen særdeles godt. Det er i

virkeligheden meget enkelt. Ener-

gi, vand og materialer koster pen-

ge – hvilket selvfølgelig ikke er

nyt – men når tankegangen kob-

les med lean, som rimer på

green, lyder det alligevel som

en god nyhed.

På trods af eller måske på grund af krisen arbejder fleredanskere over uden at få noget for det. I de første tremåneder af 2009 meldte 95.000 danskere, at de havdeubetalt overarbejde – i 2007 var tallet 78.000 skriver Jyl-lands Posten. Tallene kommer fra Danmarks Statistik.

Flere arbejder over gratis

Som bekendt blev den matte glødepære for-

budt i EU 1. september. Hvis du

mener, at elsparepæren

giver et for dårligt

arbejdslys, er krystal-

pæren – også kaldet

halogen glødepæren

– et godt alternativ.

Krystalpæren giver

samme gode lys som

de nu forbudte matte

glødepærer og har sam-

me form. Krystalpæren

bruger dog 30 procent min-

dre energi.

Pris 20 kr. i Føtex og Bilka.

Krystalpære til skrivebordslampen

MÆND KVINDER

30 til 54-årige derarbejder mere end37 timer om ugen

50% 22%

Kilde: Danmarks Statistik.

GREENLEAN

[bag om sproget]

Torsdag 24. september var en historisk

dag for ligelønnen. For første gang no-

gensinde blev en ligelønssag vundet i

Højesteret.

Retten slog fast, at det ikke var i or-

den, at et kvindeligt medlem af Teknisk

Landsforbund i otte år fik mindre i løn

end hendes to mandlige kolleger. Alle

tre udførte det samme stykke arbejde.

”Det er en historisk sejr for ligeløn-

nen, som vi er utroligt glade for. Jeg hå-

ber, at denne dom medfører, at arbejds-

giverne i fremtiden sikrer, at deres

lønpolitik er både klar og kønsneutral,”

siger Gita Grüning, formand for Teknisk

Landsforbund.

Som ansat på Ikast Betonvarefabrik

fik TL’s medlem 25.600 kroner om må-

neden, mens hendes to mandlige kolle-

ger hver fik 33.000 kroner om måneden.

Lønuligheden stod på i otte år.

Højesteret dømte Ikast Betonvare-

fabrik til at betale 674.637 kr. til det

kvindelige medlem, og dertil skal læg-

Historisk sejr forligelønnenEt kvindeligt medlem får godt en million kroner i erstatning, efter i otte år at have fået mindre i løn end to af hendes mandlige kolleger, selvom de udførte det samme stykke arbejde.

Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

10

ges renter, så det samlede beløb nær-

mer sig en million kroner. Ikast Beton-

varefabrik skal desuden betale 229.000

kroner til Teknisk Landsforbund i sags-

omkostninger.

Utrolig glad for dommen

Det er fire år siden, sagen blev tabt i

byretten. Siden stadfæstede landsret-

ten dommen, før den endelig kom for

Højesteret. Den lange ventetid har tæ-

ret på kræfterne hos det kvindelige TL-

medlem, der af samme grund ønsker at

være anonym.

”Jeg er utrolig glad for dommen, og

for at der er blevet sat punktum for sa-

gen. Det har været hårdt at skulle vidne

i retten og se kolleger vidne i retten,

for så dagen efter at skulle samarbejde

som om intet var hændt,” siger med-

lemmet. Hun håber, dommen kan hjæl-

pe andre kvinder og mænd, der oplever

uligeløn.

”Det har været en lang ventetid,

men jeg synes, det har været det værd,

hvis dommen kan hjælpe andre og gøre

arbejdsgiverne opmærksomme på, at

det ikke er okay med kønsopdelt løn,”

siger hun.

Stå frem

Også Gita Grüning håber, dommen vil

hjælpe ligelønnen på vej. Og ikke

mindst få folk til at sige til, hvis de føler

sig forskelsbehandlet.

”Jeg håber, dommen får andre kvin-

der eller mænd, der oplever usaglige

lønforskelle, til at stå frem, så vi kan få

gjort op med uligheden. For jeg tvivler

på, at dette er det eneste tilfælde af

brud på ligelønsloven,” mener Gita Grü-

ning.

Advokat i Teknisk Landsforbund og

ph.d. i ligelønsret, Byrial Bjørst, mener,

at dommen giver arbejdsgiverne lektier

for, når det kommer til formuleringen

af klare lønpolitikker.

”Dommerne slår fast, at når en ar-

11

Tekst: Morten Terp

bejdsgiver ikke har helt klare retnings-

linjer for, hvordan han laver løn, så stil-

les der skærpede krav til den forklaring,

der gives, når der opstår lønforskel

mellem en mandlig og en kvindelig an-

sat. Derfor er moralen groft sagt: Hav

orden i dine ting,” siger Byrial Bjørst.

En sejr for sagligheden

Han ser også dommen som et udtryk

for, at arbejdsgiverne skal have en

mere end almindelig god grund til at

give én medarbejder mere i løn end den

anden, hvis de ellers udfører samme

stykke arbejde.

”Højesteret slår fast, at når en ar-

bejdsgiver fastsætter løn, så skal der

som udgangspunkt lægges vægt på

forhold, som har betydning for det ar-

bejde, som medarbejderne konkret ud-

fører. Dommen er en sejr for saglighed i

lønfastsættelsen, og det er bemærkel-

sesværdigt,” siger Byrial Bjørst.

Hvor stor ensparegris er du?

Gå ind påwww.beregner.loplus.dkog se hvor meget du kanspare med dit medlemskort.

Dit medlemskort er også etLO Plus rabatkortJo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger dukortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet.Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget dukan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvordu får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget dukan spare på www.beregner.loplus.dk

Sagen kort

mindre i løn end hendes to

mandlige kolleger, selvom

alle udført samme arbejde.

og landsret, men vandt sa-

gen i Højesteret.

dømt til at betale kvinden

næsten en million kroner.

-

sag, der er vundet i Højeste-

ret nogensinde.

12Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Midt i en massefyring

DECEMBER: MOTOROLA DANMARK: 20 TL’ERE FYRET : 6 TL’ER

13

Massefyringer er igen blevet aktuelle, efter den økonomi-ske krise har gjort sit indtog. Teknikeren har spurgt to til-lidsmænd om, hvordan det er at stå midt i en massefyring. Om forhandlingerne med le-delsen og de psykiske skram-mer en massefyring giver både fyrede og tillidsvalgte.

»

De havde ikke set sig tilbage i 10 år.

Armene gik op i takt med salgskurverne,

og der var ikke længe mellem, man hil-

ste nye kolleger velkomne. Men det kun-

ne ikke blive ved med at gå. Nu stod

man midt i en historisk økonomisk krise,

og det måtte koste. Og det gjorde det.

”I januar afskedigede de 380, og i

marts fyrede de 323. Det var hårdt. For

nogen brød verden helt sammen. Vi har

været inde i nogle opgangstider, hvor vi

alle har kunnet gå på vandet, og så har

vi været så naive at tro, at det kunne

blive ved,” fortæller Benny Paulsen, til-

lidsmand på hydraulikvirksomheden

Sauer-Danfoss i Nordborg, der indtil juli

2008 beskæftigede næsten 2.450 per-

soner.

Kort tid inden den første massefy-

ring havde Sauer-Danfoss fyret en del

timelønnede og lukket en produktion i

Odense, men ingen TL’ere var blevet be-

rørt. Denne gang gik det anderledes. I

alt 77 teknikere mistede jobbet ved de

to masseafskedigelser.

Nok at se til

Ved en masseafskedigelse skal tillids-

repræsentanter have mulighed for at

forhandle antallet af fyringer ned, og

virksomheden må ikke fyre igen den

næste måned. Desuden træder en del

RE FYRET : 77 TL’ERE FYRET

Tekst: Morten Terp Foto: Jasper Carlberg

14Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

30 TL’ERE FYRET 15 TL’ERE FYRET

»

formelle regler i kraft med tidsfrister

og ret til to ugers betalt kursus for de

fyrede. Da massefyringerne først var

blevet varslet af ledelsen, blev der mil-

dest talt nok at lave for Benny Paulsen.

Først og fremmest skulle man se, om

antallet af fyrede kunne forhandles

ned.

”Et af vores krav var, at muligheden

for genplacering skulle være udtømt.

Men de konkrete tal viste, at vi havde

for mange produktionsmedarbejdere i

forhold til det, vi kunne sælge. Det var

de kolde facts, og vi kunne ikke klage

over tallene,” forklarer Benny Paulsen.

En belastende tid

I dagevis bar han og hans tre tillids-

mandskolleger på funktionærside på den

brutale hemmelighed, at en lang række

medarbejdere snart ville blive fyret.

”Det har været afsindigt hårdt. Jeg

er glad for, at jeg havde de tre andre

tillidsmandskolleger. Vi har talt ud om

tingene, og det havde vi virkelig brug

for. Det er belastende, når man møder

en kollega på gangen, og han spørger,

hvad vi skal lave til julefrokosten i år,

og du ved, at han kommer sgu ikke til

julefrokost i år. Det har ikke været

spændende, og det var ikke det, jeg øn-

sørgede for, at de fik alle de nødvendige

oplysninger, de måtte have brug for. Le-

delsen havde stukket en finger i jorden,

så de vidste godt, hvad vores ønsker til

f.eks. kurser var,” siger Benny Paulsen,

der har ros til ledelsen på Sauer-Dan-

foss.

”Alt hvad vi egentlig er kommet med

af krav og påtaler er imødekommet. Vi

har ikke haft nævneværdige konflikter.

Der har været nogle småting, vi skulle

have styr på, men ellers er det gået

gnidningsløst,” fortæller Benny Paul-

sen.

Det hele smuldrer

Helt så nemt er det ikke gået på Lind-

øværftet i Munkebo på Fyn, hvor Hans

Ove Mertz er tillidsrepræsentant for 80

TL’ere. Eller det vil sige: Han var. For ef-

ter to massefyringer i sommer, hvor i

Tillidsrepræsentant

Benny Paulsen

skede, da jeg blev tillidsrepræsen-

tant,” fortæller Benny Paulsen.

I modsætning til de to tidligere

fyringsrunder, valgte ledelsen og

tillidsrepræsentanterne ved de to

massefyringsrunder at holde fyrin-

gerne hemmelige helt indtil fyrings-

dagen.

”De to første gange rendte afsindigt

mange mennesker i lang tid rundt

med dårlige mavefornemmelser, og

spekulerede på, om de nu ville blive

fyret. Det var en ulidelig tid for dem.

Derfor valgte ledelsen en anden stra-

tegi, hvor vi holdt kortene tæt ind til

kroppen. Og de meldinger, jeg har

fået tilbage fra kollegerne, er, at det

er hårdt og brutalt, men det er den

bedre metode,” fortæller Benny Paul-

sen.

Gik med til samtalerne

Da fyringerne var blevet meldt ud,

stod han og de andre tillidsrepræ-

sentanter klar til at støtte de fyrede

og forsøge at afklare de spørgsmål

og ønsker, de måtte have.

”I det omfang, der var nødvendigt,

så stillede vi os til rådighed og gik

med til samtalerne. Vi tog hånd om de

mennesker, der blev afskediget og

Over 65 teknikere er opsagt på

Lindøværftet og 77 på Sauer-Danfoss

siden den økonomiske krise startede.

15

Hvad er en massefyring-

somheder med mindst 20 ansatte, hvor ar-

bejdsgiver vil fyre et bestemt antal medar-

bejdere indenfor en periode af 30 dage.

-

ge ansatte, der er på virksomheden.

arbejdsgiveren vil afskedige mindst 10.

og arbejdsgiveren vil afskedige mindst

10 procent.

arbejdsgiveren vil afskedige mindst 30.

Regler ved en massefyring

pligt til at indkalde tillidsrepræsentanterne

til en forhandling, hvor man bl.a. skal for-

søge at undgå eller begrænse antallet af

fyringer og afbøde følgerne af fyringerne.

alle relevante oplysninger af betydning for

massefyringen.

65 TL’ERE FYRET MASSEFYRING VARS-

16Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

alt 160 funktionærer blev fyret, er an-

tallet af teknikere nu nede på 15. Og

udsigten for de sidste 15 blev ikke bed-

re, efter beslutningen i august om helt

at lukke skibsproduktionen på Lind-

øværftet i 2012.

”Det har været hårdt. Nu havde vi

endelig fået en klub, og der var godt

gang i den, og så smuldrer det hele lige

pludselig. Det er svært at forstå, at

man fra ledelsens side valgte det her,”

konstaterer Hans Ove Mertz.

Har måttet slås for detaljerne

Han har haft nok at se til ved de to

massefyringsrunder. Også mere end

han havde håbet.

”Jeg har måttet slås for at få den

rigtige anciennitet for folk, og jeg har

måttet slås for at folk kunne komme på

14 dages-kurser, som de har ret til, og

ET 13 TL’ERE FYRET

Tillidsrepræsentant

Hans Ove Mertz

En massefyring skal altid varsles til

medarbejderrepræsentanterne, og der

skal indkaldes til forhandlinger.

ikke bare bliver spist af med tredags-

kurser. Sådan har der hele tiden været

detaljer, som jeg har måttet kæmpe

for,” lyder det fra Hans Ove Mertz, der

især har måttet bruge tid på en række

uklare ansættelseskontrakter.

”Der er nogle gamle ansættelses-

kontrakter, hvor man i tidernes morgen

har aftalt mundtlig, at ancienniteten

skulle gælde også ved overflytning til

andet arbejde på værftet. Men nu vil

værftet ikke stå ved det. Så man fyrer

folk, der har været her i 39 år med kun

en måneds opsigelse. Det kan ikke

være rigtigt,” mener Hans Ove Mertz,

der er i dialog med ledelsen på Lind-

øværftet om kontrakterne.

Alle skal have samme vilkår

Inden massefyringerne havde Lind-

øværftet i to omgange afskediget en

række ansatte, men antallet var begge

gange lige under lovens grænse for

massefyringer.

Derfor har der ligget en del ekstra

arbejde i at sikre også de først fyrede

de samme vilkår, som de senest fyrede

fik.

”Vi forhandlede os til samme for-

hold for alle, der var blevet fyret uanset

hvornår, de var blevet fyret. Det var i

sidste øjeblik, for de første folk var på

vej ud af døren,” forklarer Hans Ove

Mertz. I det hele taget var de to fyrings-

runder inden massefyringerne hårde

for både Hans Ove Mertz og de ansatte.

”Folk gik og var nervøse. De vidste

ikke, om de var købt eller solgt. Det er

anderledes nu, hvor vi ved, at værftet

skal lukke,” siger Hans Ove Mertz.

Depressioner og stress

Men selvom der ikke har været mere at

lave og folk har haft det skidt, så har

han haft svært ved at få folk fritstillet.

Noget der ellers kunne give folk ro til at

komme videre og søge andet arbejde.

”Folk går derhjemme med depressi-

oner og stress, og en enkelt har sim-

pelthen opgivet at komme på arbejde

igen. Hun kan ikke mere. Det var for

hårdt for hende. Hun kunne ikke se i

øjnene at komme herud igen. Nu har vi

endelig fået på plads, at hvis folk bare

sidder og glor, så kan afdelingslederen

og den ansatte aftale en fritstilling, når

det sidste arbejde er blevet gjort,” for-

tæller Hans Ove Mertz.

Han håber nu, at virksomheden

Lindø Industriservice, som er en udlø-

ber af Lindøværftet, kan ansætte en

del af de fyrede teknikere.

17

Massefyringer DATO VIRKSOMHED TL’ERE FYRET

Dec. Motorola Danmark 20Jan. Polycom 6 Jan./mar. Sauer-Danfoss 77Jan./apr. Grundfos 30Feb. Chemitalic 15Jun. Lindøværftet 65Aug. Univeyor Massefyring varsletSep. Aalborg Industries 13Sep. MAN Diesel Massefyring varsletSep. Martin Gruppen Massefyring varslet

Arbejdspladser, der har massefyret indenfor det sidste år.

Uddannelse og nicher er vejen fremMedarbejderne på Lindøværftet skal

tænke på efteruddannelse og lede

efter nicher, mener Lone Engberg

Thomsen, afdelingsformand i TL Fyn,

Odense.

”Vi er desværre hårdt ramt af

arbejdsløshed på Fyn. Derfor er det

vigtigt at kunne dokumentere sine kva-

lifikationer. En del fra Lindø skal have

afklaret deres kompetencer, så de har

papir på, hvad de kan. Samtidig er de

allerede i gang med f.eks. CAD-kurser”

siger Lone Engberg Thomsen. Både

a-kasse og faglige konsulenter har

været på besøg på Lindøværftet efter

massefyringerne blev meldt ud, så

medarbejderne kunne få hjælp og svar

på de spørgsmål, de måtte have.

Mens Lindøværftet ligger blot 15 kilo-

meter fra Odense, så ligger Sauer-

Danfoss’ fabrik i Nordborg på Als mere

isoleret. Det kan gøre det vanskeligt at

finde nyt job i nærområdet.

”Jobmulighederne på Als er desvær-

re ikke så gode for tiden, hvor en del

andre virksomheder også har måttet

skære ned. Als ligger noget indeklemt

geografisk, og der er et stykke vej til

”fastlandet”, hvor der evt. kunne være

job at få, men vores råd er, at folk skal

tage noget uddannelse og ikke søge for

snævert. I det nuværende jobmarked

kræver det noget ekstraordinært, og

man skal turde springe ud i det,” for-

klarer Jørgen Dreier, faglig konsulent

hos TL SydVest, Esbjerg.

MASSEFYRING VARSLET MASSEFYRI

18Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

19

Exit LindøI sommer blev det besluttet at lukke skibsproduktionen på Lindøværftet i Munkebo senest 2012. 65 ud af 80 teknikere er indtil videre fyret. Mød fire medlemmer, der tilsammen har tilbragt mere end 100 år på værftet.


Foto: Jasper Carlberg

20Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Lindø ligger i familien

For Charlotte Trasbo Michaelsen er Lindøværftet som én

stor familie – bogstaveligt talt. Da hun var lille pige tog hun

med sin mor og bror til Fyns Hoved og vinkede farvel til sin

far, når de enorme skibe sejlede ud på deres prøvetur fra

Lindøværftet. Hendes far gik på pension efter 45 år på værf-

tet, hvor han have arbejdet som ingeniør og afdelingschef,

hendes bror blev udlært som skibsbygger samme sted,

mens Charlotte Trasbo Mi-

chaelsen for 25 år siden

startede sin uddannelse til

kontorassistent på værftet. Ja, selv hendes døtre har været

blomsterpiger i forbindelse med navngivning af de store

containerskibe, kort før de skulle ud på deres prøvetur.

Det var en trist dag

”Her i sommerferien fik jeg en sms fra en kollega med be-

sked om, at værftet lukker. Jeg skyndte mig at ringe til min

far, så jeg kunne nå at fortælle det, inden han fik det at vide

på en anden måde. Det var en trist dag,” siger Charlotte

Trasbo Michaelsen.

Efter i en årrække at have arbejdet som kontorassistent i

indkøb og bogholderi startede Charlotte Trasbo Michaelsen

som sekretær på værftets stål og konstruktionstegnestue, og

fik en teknisk uddannelse i CADCAM-systemet HICADEC. Siden

har hun arbejdet med at lave oplæg til, hvordan stålpladerne

skal skæres ud af værftets brændemaskiner. Arbejdet er vig-

tigt for at sikre et minimum af tidsforbrug af brændemaskiner-

ne og ikke mindst af de dyre stålplader.

”Man er pavestolt, når man ser de store skibe, som man

har været med til at skabe. ”Det er fantastisk, hver gang et

skib sejler af sted på prøvetur, ” siger Charlotte Trasbo Mi-

chaelsen.

Hun ved ikke, hvad der skal ske i fremtiden. Det bliver nok

ikke noget med skibsbygning, men hun slipper dog ikke ski-

bene helt. ”Jeg er aktiv sportsdykker og tager på vragture.

Det er en stor oplevelse at bevæge sig ned under havet, og

så pludselig dukker der et gammelt flot vrag op.

Charlotte Trasbo Michaelsen er sagt op og stopper på Lindø

31. december 2009.

Sidste tur op ad de stejle trapper

Emma Mærsk, der sejlede sin jomfrutur i 2006, er verdens

største containerskib. Med sine 398 meter ville det rage et

pænt stykke over Eiffeltårnet, hvis man vendte det om. På

verdens største containerskib er broen naturligvis også gi-

gantisk stor og udstyret med alt tænkeligt navigations- og

kommunikationsudstyr.

Indretningen af broen og placeringen af det meget udstyr

på Emma Mærsk er en af de op-

gaver Per Otto Andrup tænker

tilbage på med stolthed. Han er

elektronikingeniør og har ansvaret for de store mængder af

kommunikationsudstyr, navigationsudstyret og elektronik,

der er på et moderne fragtskib.

Radar, ekkolod, GPS, vindmåler, elektronisk søkort, radio-

station, antenner osv. osv. osv. Arbejdet kan beskrives som

et puslespil, der hver gang skal lægges på en ny måde. Og

der kommer hele tiden nye brikker til – som for eksempel pi-

rat overfaldsknappen.

Vi har altid sat nye standarder

Emma Mærsk var det største puslespil, han har været med

til at lægge.

”Vi har altid sat nye standarder for skibsbyggeri på Lindø.

Der er Lindøstandard, og så er der den standard, de laver i

Korea og andre steder,” siger Per Otto Andrup, da han går

op af trapperne på det tyskdesignede skib Humber Viking.

Inden for en overskuelig fremtid er det sidste gang, han

tager turen op ad de stejle trapper. Han har sejlet inspekti-

onsskib ved Grønland i fem år, og har været med til at bygge

Storebæltsbroen. I dag er det dog usikkert, om hans næste

job bliver i nærheden af havet.

”Det bliver nok svært at få et job i skibsindustrien i Dan-

mark, så måske får jeg brug for noget efteruddannelse,”

konstaterer han.

Han fortsætter dog som navigatør og radiomand i Marine-

hjemmeværnet – og så stiller han op for SF i Kerteminde til

næste byrådsvalg.

Per Otto Andrup er sagt op og stopper på Lindø 28. februar

2010

Per Otto Andrup, 47 år

teknisk sagsbehandler

Charlotte Trasbo Michaelsen

43 år, sekretær/tekniker

21

Jeg har elsket mit arbejde

For 21 år siden, da Katja Daubjerg Melbye havde afsluttet

10. klasse, cyklede hun ud til Lindøværftet og søgte lære-

plads som skibsmontør. I dag har hun brugt over halvdelen

af sit liv på at være med til at konstruerer nogle af verdens

største containerskibe, og selv om hun en gang er blevet

spurgt om, ”hvorfor hun ikke pisser hjem til kødgryderne?”,

har hun altid elsket sit arbejde.

I dag arbejder hun ikke læn-

gere som skibsmontør, men sid-

der i konstruktionsafdelingen

og tegner rør til bl.a. smøringsolie, hydraulik og arbejdsluft.

Hun modtager tegninger med diagrammer og koder fra de-

signafdelingen, og så ”oversætter” hun dem til 3D tegninger.

”Dem har jeg tegnet,” råber hun i maskinrummet på ”roll

on – roll off” lastskibet Humber Viking og peger på et tykt

aluminiumsrør til dieseludledning, og tilføjer, at det er en

fordel, at hun begyndte som skibsmontør, så hun rent fak-

tisk også ved, hvordan et skib ser ud i virkeligheden

Blev sendt til Spanien

”Jeg har elsket mit arbejde. Især når der har været drøn på,

og vi har været presset af en deadline. Ofte skulle vi være

færdige, før vi var gået i gang,” siger Katja Daubjerg Melbye.

Det skete for eksempel sidste år, da hun blev sendt til

Spanien for at være med til at rette fejl i de tegninger, en

spansk underleverandør havde lavet. Fejlene var bl.a. med til

at forsinke produktionen, og over 2.000 timelønnede medar-

bejdere måtte sendes hjem i en kortere periode. Det span-

ske samarbejde gav hende også den udfordring at tale tek-

nik med en spansk kollega, der ikke talte engelsk. Det er

svært.

Katja Daubjerg Melbye fortsætter indtil videre på værftet.

Alle kender hinanden

Ebbe Holm Jørgensen var ikke den eneste, der sad med en

klump i halsen til årets lokalrevy i Munkebo, da der blev sun-

get ”giv os de blå skibe tilbage” fra scenen. Den berømte

Mærsk-lyseblå farve har altid været et godt syn i Lindø. Man

kunne altid regne med at Hr. Møller, som han kaldes på disse

kanter, bestilte endnu et containerskib – men nu er det slut.

”Vi har altid lavet skibe som er et skridt foran andre i kvali-

tet og teknologi. Vi lavede det

første dobbeltskrogede con-

tainerskib, og det giver en

stolthed at være med til. Alle kender hinanden, og der er et

stort kammeratskab. Du kender makkeren og hans kone og

børn,” siger Ebbe Holm Jørgensen, der har arbejdet på Lindø

i 30 år inklusiv læretiden som skibsbygger på Odense Stål-

skibsværft.

Han står og fortæller om sit arbejde i en enorm hal, hvor

der ligger stålplader i mange størrelser og udskæringer. Det

meste af tiden sidder han dog på kontor i afdelingen stål-

konstruktion. Han tegner stålkonstruktionerne til indmaden

i skibene, ud fra de tegninger, som han modtager fra design-

afdelingen.

Ebbe Holm Jørgensen er sagt op og stopper på Lindø

31. december 2009.

Vi har altid lavet skibe som er et skridt foran andre i kvalitet og teknologi. Vi lavede det første dobbeltskrogede containerskib, og det giver en stolthed at være med til. Alle kender hinanden, og der er et stort kammeratskab. Du kender makkeren og hans kone og børn. Ebbe Holm Jørgensen, konstruktør

Ebbe Holm Jørgensen

46 år, konstruktør

Katja Daubjerg Melbye

39 år, 3D-koordinator

22Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Charlotte Trasbo Michaelsens far arbejdede som ingeniør på

Lindøværftet. Hendes bror blev udlært som skibsbygger fra

værftet, og hendes døtre har været blomsterpiger i forbin-

delse med en navngivning af et skib.

23

I 30 år har Ebbe Holm Jørgensen haft sin daglige gang på værftet. Nu er det snart slut.

Per Otto Andrup tænker med stolthed tilbage på arbejdet

med indretningen af broen på verdens dengang største

containerskib Emma Mærsk.

24Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

25

39-årige Katja Daubjerg Melbye

har brugt over halvdelen af sit liv

på Lindøværftet. Hun er stadig

ansat, men i 2012, når værftet

lukker, er det endegyldigt slut.

26Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Med et knasende knæk klipper Camila

Christensen det lille grønne glasstykke

over på langs. Hun placerer nænsomt

de to stykker på det lille puslespil af

skåret og klippet glas, som hun har lig-

gende foran sig på det lange arbejds-

bord. Når puslespillet er færdigt, skal

24 timer i en 800 grader varm ovn

smelte brikkerne sammen til en hel-

støbt figur: En dansende pige med et

flagrende grønt skørt.

”Glas er et super spændende mate-

riale at arbejde med. Det bliver jeg al-

drig træt af. Jeg har fundet hjem i glas-

set, føler jeg,” siger den 36-årige

designer, Camila Christensen.

At hun føler sig hjemme med glas

mellem hænderne, er ganske heldigt,

for de sidste otte-ni år har materialet

fyldt en stor del af hendes liv, ikke

mindst i kraft af hendes virke som

chefdesigner for familievirksomheden

Gammelgård Glas.

Gammelgård Glas ligger ikke just på

alfarvej. Man må et godt stykke ud af

en vindblæst grusvej ved Bøvlingbjerg i

Vestjylland, før man finder den store

hvide gård. I et tidligere møddingsrum

er nu indrettet en lys butik med højt til

de fritlagte bjælker. Her står en hær af

høns, katte, fisk, brudepar, dansepiger

og andre glasfigurer stillet op i et skue

så spraglet som en harlekindragt. I de

tilstødende lokaler finder selve produk-

tionen sted ved arbejdsbordene og i de

glohede ovne.

Eksporterer til 10 lande

Selv om Gammelgård Glas ligger langt

fra det meste, så er der ofte kunder i

butikken hele dagen. Rygtet om glas-

kunsten har spredt sig, og Gammelgård

Glas må i dag betegnes som lidt af en

succeshistorie med 133 forhandlere i

Danmark og eksport til 10 lande, blandt

andet New Zealand og Japan.

Eventyret startede, da Camilas mor

Ingalil bragte glasset ind i familien. Som

hun tidligere havde gjort det med væv-

ning, patchwork, pileflet og et hav af

andre kreative kunsthåndværk, som fa-

milien blev inddraget i.

Glasset skulle imidlertid vise sig at

få en særlig plads. Ingalil havde selv la-

vet figurer i et par år og solgt dem i det

små, men stille og roligt begyndte ef-

terspørgslen at stige. Ingalil fik overtalt

Camila til at designe nogle figurer, og

Succes i Bøvlingbjerg

Masseproduktion af kunst er ikke god tone i designer-kredse, men Camila Chri-stensen trodsede fordom-mene og skabte succes med familiefirmaet Gammelgård Glas. I dag er der 133 for-handlere i Danmark og eks-port til 10 lande.

»

Tekst: Brian Stræde

Foto: Kåre Viemose

27

28Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

så gik det pludselig stærkt. Først tog

Illums Bolighus i 2003 begejstret mod

tilbuddet om at forhandle figurerne,

som blev et kæmpe hit, og hurtigt slut-

tede mange flere forhandlere sig til.

I dag er både mor og to døtre invol-

veret i firmaet, men trods succesen har

de alle valgt at have et andet arbejde

ved siden af og i stedet ansætte et par

folk i produktionen. Det giver økono-

misk sikkerhed, og så undgår de, at det

fælles glasprojekt kommer til at fylde

alt.

”Det tager meget tid fra det at være

sammen som familie. Man føler, at man

arbejder hele tiden. Det er prisen, men

til gengæld har vi en stor glæde ved at

have bygget det op sammen,” siger

Camila Christensen, som i dag nøjes

med at designe figurerne, mens Ingalil

og medarbejderne står for produktio-

nen.

Camila Christensen er uddannet pro-

duktdesigner fra Danmarks Design-

skole, og det var ikke ligefrem masse-

produktion af glaskunst, der var mest

prestige i, når studiekammeraterne tal-

te fremtidsambitioner. Det krævede da

også lidt selvovervindelse for Camila

Christensen, inden hun helhjertet om-

favnede den kommercielle produktion

af nisser og påskeharer, men nu befin-

der hun sig fint med det.

”Jeg er ikke så selvhøjtidelig, og jeg

er stolt over det, vi har opbygget. Det

er federe at have skabt det her og tjene

penge på det end at gå rundt uden ar-

bejde med fine fornemmelser,” siger

hun.

Kræsne designere

I hendes øjne er mange designere for

kræsne og tilbageholdne med at tage

chancer.

”Der er rigtig meget potentiale i det,

designere kan, og jeg kan se masser af

steder i virksomheder, hvor designere

kan bidrage. Men for mange sidder

bare hjemme og venter på at få serve-

ret drømmejobbet i stedet for at gå i

gang med at skabe det selv,” mener

Camila Christensen.

Hun tog på et tidspunkt selv imod et

i første omgang halvkedeligt tilbud om

at afholde fire kurser for firmaet Cera-

ma, som leverer værktøj og materialer

til kunsthåndværkere. Men da hun fik

foden indenfor, begyndte hun med

hårdt benarbejde at skabe sit eget job.

Nu leder hun en blomstrende kursus-

afdeling, som næste år knopskyder

med en ny afdeling i Silkeborg.

”Jeg har meget frihed i mit job hos

Cerama og har blandt andet også fået

timer til udvikling, hvor jeg kan eksperi-

mentere. På den måde får jeg nu lov at

lave det, jeg brænder for. Jeg kan følge

de ideer, jeg bliver begejstret af,” siger

Camila Christensen, som trives med det

todelte arbejdsliv.

”Jeg er glad for kombinationen af

den kommercielle produktion på den

ene side og undervisningen i et kreativt

miljø på den anden side. Jeg får mulig-

hed for at udvikle mig, og mit mål er at

blive stadig klogere på glas,” siger hun.

Bag om Gammelgård Glas

-

tager del i arbejdet.

Jeg er ikke så selvhøjtidelig, og jeg er stolt over det, vi har opbygget. Det er federe at have skabt det her og tjene penge på det end at gå rundt uden arbejde med fine fornemmelser.Camila Christensen, chefdesigner

29

…og så 24 timer i ovnenGammelgård Glas benytter en teknik, der hedder

fusing. Figurerne sættes sammen af mange små glas-

Figurerne smeltes i ovnen i 24 timer ved en tempera-

-

tes en særlig velegnet glastype ved navn Bullseye.

Blå bog

hos Cerama, som leverer værktøj og materialer til kunsthånd-

værkere.

30Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Vant til turbulensHvilke større forandringer er der sket inden for dit fag og

dit job de seneste år?

Produktionen er blevet mere avanceret. Mindre komponenter

og mindre printplader. Vi bruger rationaliseringskonceptet

Lean, og det betyder flere og mindre produktioner med det

mål at undgå dyre varelagre. Det gør arbejdet mere varieret.

Mit eget job har også ændret sig meget. Jeg startede med at

passe maskiner i produktionen. Nu programmerer jeg maski-

ner. Jeg har været i England på flere kurser.

Hvor ser du de største udfordringer?

Vi har fået tre nye afdelinger, to her i landet og en i Kina. Den

i Kina har vi stadig, men de to danske er lukket igen og

produktionen flyttet her til Horsens. Det er en kæmpe opgave

at få dem til at spille sammen, og jeg tænker da over, om der

på sigt vil være job til mig. Men først og fremmest er det en

positiv udfordring at få afdelingerne til at samarbejde.

Vi har perioder med en del overarbejde, men generelt er

tempoet passende. Jeg har én gang været nede med stress,

så jeg passer på mig selv. Som andre har vi haft fyringsrun-

der, men i elektronikindustrien er vi vant til turbulens. Det går

altid op og ned. Og i det mindste er vi da ikke på fordeling –

det vil sige delvist på understøttelse. Det er medarbejderne

på mange andre virksomheder.

TL-medlemmer i branchen

i elektronikindustrien.

maskinteknikere (137)

TÆT PÅ

Elektronikindustrien

[MEDLEM]Helle Bjørnskov

Maskinprogrammør på BB Electronics, der laver monteredeprintplader til industrien, telekommunikation og medico.Uddannet elektronikmekaniker36 årBor i Horsens

Tekst: Marie Preisler Foto: Kåre Viemose og Jasper Carlberg

STRENGTHS // STYRKER

WEAKNESSES // SVAGHEDER

OPPORTUNITIES // MULIGHEDER

THREATS // TRUSLER

31

Udviklingen går vores vej STYRKER // STRENGTHS

højt vidensniveau, er veluddannede og fleksible

SVAGHEDER // WEAKNESSES

mangler international synlighed, fordi de er underleverandører af dele til andre produkter, og de fleste produkter er rettet mod professio-nelle brugere, ikke mod forbrugerne.

MULIGHEDER // OPPORTUNITIES

på fremtidens vigtigste satsnings-områder på elektronikområdet: health care og miljøoptimering.

TRUSLER // THREATS

trussel.

Hvad er de største udfordringer for elektronikindustrien

lige nu?

De producerende elektronikvirksomheder i Danmark er gene-

relt i en meget gunstig situation og på forkant med udviklin-

gen. Egentlig er det en sensation, at Danmark overhove-

det har en elektronikindustri, da vi hverken har stor

volumen eller lav timeløn. Men danske virksomhe-

der er ekstremt gode til at finde nicher, og udvik-

lingen går deres vej. I en årrække har industrien

proppet mest muligt elektronik ind i nye biler. Nu

er fokus flyttet til miljø og health care – to områ-

der, hvor danske elektronikproducenter står

ekstremt stærkt. På verdensplan eksplo-

derer behovet for at automatisere diag-

nostisering og behandling af sygdom-

me, og danske elektronikindustrier er i

forvejen stærke på en række specia-

liserede medicoprodukter.

Hvor sker de største forandrin-

ger for medarbejderne?

En del opgaver outsources til

blandt andet Kina, og den til-

bageværende produktion er

videntung. Det er slut med 200

loddedamer på linje, der hver

sætter en komponent i et

apparat. Montricer i dag er fag-

ligt meget kompetente, og elek-

tronikindustrien er fabelagtig til

at opsamle ekspertisen i de lavere

lag i produktionen. Som medarbej-

der skal man være mobil og fleksi-

bel. Projektansættelser er alminde-

lige. Det giver spændende opgaver,

men er også mere usikkert.

[EKSPERT]Rolf Sylvester-Hvid

Redaktør på elektronikbranchens ugeavis Aktuel elektronikUddannet elektroingeniør47 årBor i Lyngby

S WO T

Teknisk Landsforbund har

tænkt på din fremtid.

Og det skal du være glad for.Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør Teknisk Landsforbund heller ikke.

Men de har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op i PFA. Har du valgt

det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensions-

afkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente

på 3,5 procent blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig.

Til livet.

Brug livet !

TL

TL MidtVest,HerningINTUITION OG COACHINGEn inspirerende dag, hvor du får en introduktion til emnet.Se mere side 35

TL Sjælland,HillerødFREELANCERFå råd og vejledning fra freelancbureauet Teknik & Design. Se mere side 38

TL SydVest,EsbjergLAVENERGIBYGGERISe et lavenergihus og vær med til gennemgang af konstruktion, tæthed og teknik. Se mere side 36

TL København

TL Fyn,Odense

TL SjællandRingsted

TL Østjylland,Århus

TL SydØst Vejle

LANDET RUNDT

TL Nord, Aalborg

34Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

TL Nord, Aalborg

TILMELDING:

Til [email protected] eller

via Mit TL, hvis intet

andet er nævnt under arrangementet.

05.11.09/08.12.09

OPSAGT, OG HVA’ SÅ?

Krisen rammer også teknikere, og derfor

inviterer vi til fyraftensmøder, hvor dagsorde-

nen er opsigelse. Få svar på dine faglige og

a-kassemæssige spørgsmål, Tid og sted: Den

5. november eller 8. december kl. 17-19.30

hos TL Nord. Tilmelding: Senest dagen før.

21.10.09/25.11.09

FEEDBACK PÅ ANSØGNING OG CV

Få feedback og del erfaringer med deltagere

fra jobsøgningskurset. Tid og sted: Den 21.

oktober eller den 25. november kl. 13-15.

Målgruppe: Deltagere i jobsøgningskurset.

Pris: Ikke medlemmer 200 kr. Tilmelding:

Senest på jobsøgningskurset.

21.10.09

RUNDVISNING PÅ AALBORG POLITIGÅRD

Vi får en rundvisning på politigården i

Aalborg. Vi ser bilgården og får et kig ind i

detentionen. Tid og sted: Den 21. oktober kl.

19 på Aalborg Politigård. Tilmelding: Senest

15. oktober.

29.10.09

RECEPTION – TL 90 ÅR I NORDJYLLAND

Reception for samarbejdspartnere/

fagforbund, venner af huset og medlemmer.

Der serveres lidt til ganen. Tid og sted: Den

29. oktober kl. 14.30-19 hos TL Nord.

03.11.09

BYGGESAGSBEHANDLING

OG FORVALTNINGSRET

Kurset giver en gennemgang af forskellige

emner og problemstillinger, relateret til

byggesagsbehandling. Tid og sted: Den 3.

november kl. 17-20. Pris: Ikke medlemmer

250 kr. Tilmelding: Senest 20. oktober.

11.11.09

ME MAP

Foredrag om store og små forandringer, der

rammer os hver dag. Forandringer kan ikke

forhindres, men vi kan vælge, hvordan vi

reagerer. Tid og sted: Den 11. november

kl. 17-20. Pris: Ikke medlemmer 250 kr.

Tilmelding: Senest den 28. oktober.

17.11.09

JOBSØGNING

Kursets formål er at øge dine muligheder for

at komme i arbejde. Tid og sted: Den 17.

november kl. 9-16, hos TL Nord. Pris: Ikke

medlemmer 500 kr. Tilmelding: Senest 3.

november.

21.11.09

GLATFØREKURSUS

Lær at styre bilen i glat føre. 4 timers

praktisk undervisning. Tid og sted: Den 21.

november kl. 8-12 hos Køreteknisk Anlæg,

Lufthavnsvej, Nørresundby. Pris: Medlemmer


SENIORKLUBBEN 28.10.09

FOREDRAG

Seniorklubben arrangerer foredrag med

formand for LO, Anna-Kirsten Olesen. Tid:

Den 28. oktober kl. 14. Tilmelding: Mail til

[email protected] eller 9631 7700. 25.11.09

JULEARRANGEMENT

oplysninger i uge 46.

Redigeret af Birte Drejer

pensionDu får gennemgået din pensionsordning og bliver vejledt om din pension af PFA.Se side 35, 36, 38

ForhandlingFå gode råd om hvordan du forhandler.Se side 35

EnergiBE06 og energiberegninger med VVS el. EL fokus. Prøv at arbejde med BE06.Se side 35

35





arrangementerne på

tl.dk/kurser eller på din

afdelings hjemmeside.

TL Østjylland, Århus

TILMELDING:

På www.tloestjylland.dk

el. tlf. 86754646, hvis

intet andet er nævnt under arrangementet.

28.10.09

BLIV KLOGERE PÅ VEJRET!

Per Fløng fra TV2 Vejret fortæller, hvordan en

vejrudsigt bliver til. Tid og sted: Den 28.

Målgruppe: Medlemmer med ledsager.

Tilmelding: Senest 22. oktober.

29.10.09

AT LÆRE OG AT HUSKE

Konstante forandringer, nye udfordringer og

nye opgaver kræver, at du hele tiden lærer

nyt og også husker det. Tid og sted: Den 29.

Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.


03.11.09

FREMTIDENS MEDARBEJDERE

Tid og sted: Den

Tilmelding: Senest 29. oktober via www.tl.dk/

kurser.

05.11.09

PENSIONSMØDE

PFA holder pensionsmøde. Først spisning,

derefter gennemgang af pensionsordninger.

Arrangement for medlemmer m. ledsager. Tid

og sted: Den 5. november kl. 17.30-21 hos

LO, Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,1., Århus.


07.11.09

PSYKODRAMA – SJÆL I HANDLING

Psykodrama er en metode til selvudvikling

eller supervision. Tid og sted: Den 7.

Pris: Gratis

for medlemmer/øvrige 650 kr. Tilmelding:

Senest 30. oktober.

17.11.09

DEN GODE FORHANDLING

mænd lettere får ørenlyd end kvinder. Tid og

sted: Den 17. november kl. 17-21, TL

Pris: Gratis for medlemmer/øvrige

250 kr. Tilmelding: Senest 2. november.

SENIORKLUBBENVi mødes den første mandag hver måned kl. 10-12 på afdelingskontoret i Århus.

SENIOR BOWLING

Kom og vær med til bowling. Tid og sted:

Skanderborgvej, Viby J. Tilmelding: Ved

fremmøde.

TL MidtVest,

Herning

TILMELDING:På www.tl.dk/kurser eller TL MidtVest, hvis ikke andet er nævnt under arrangementer.

29.10.09

EFTERLØN

Kommende efterlønnere eller nysgerrige

m.h.t. efterlønsordningen. Gennemgang af

ordningen og relevant materiale udleveres.

For medlemmer og ægtefæller. Tid og sted:

Den 29. oktober kl. 18-21 hos TL MidtVest.


05.11.09

BE06 ENERGIBEREGNINGER MED VVS FOKUS

Lær om energireglerne i bygningsreglemen-

tet og prøv at arbejde med BE06. Målgruppe:

VVS-installatører og interesserede. Tid og

sted: Den 5. november, kl. 9.30-15.30 på

Pris:

Medlemmer 100 kr./øvrige 750 kr. Tilmelding:

Senest 29. oktober.

12.11.09

JOBSØGNING

Kurset har til formål at øge dine muligheder

for at komme i arbejde. Tid og sted: Den 12.

november kl. 9–16 hos TL MidtVest.

Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding:

Senest 29. oktober.

17.11.09

BE06 ENERGIBEREGNINGER MED EL FOKUS

Lær om energireglerne i bygningsreglemen-

tet og prøv at arbejde med BE06. Målgruppe:

EL-installatører og interesserede. Tid og

sted: Den 17. november kl. 9.30-15.30 på

Pris:

Medlemmer 100 kr./øvrige 750 kr. Tilmelding:

Senest den 10. november.

25.11.09

INTUITION OG COACHING

En inspirerende dag, der giver en praksisori-

enteret introduktion til intuition, coaching og

mindfulness. Tid og sted: Den 25. november

kl. 9-16 hos TL MidtVest. Pris: Medlemmer

gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den

11. november.

12.12.09

JULESTUE

Afdelingen holder julestue. Der er mulighed

for at hente juletræ hos FDF-spejderne til 75

kr. Besked om tid og sted v. tilmelding.

Derefter julehygge m. gløgg/æbleskiver og

godter. Mulighed for at lave pynt. Tid og sted:

Den 12. december kl. 14, Gormsvej 3–5,

Tilmelding: Senest den 3. december.

SENIORKLUBBEN29.11.09

JULEFROKOST

Drikkevarer for egen regning. Ledsager/

ægtefælle velkommen. Tid og sted: Den 29.

Vinderup. Pris: 125 kr. pr. person for frokost

og adgang. Tilmelding: Senest den 15.

november til Kurt [email protected] eller

tlf. 97 86 18 46.

over arrangementer i TL’slokalafdelinger. Se mere om de

enkelte arrangementer påtl.dk/kurser eller på dinafdelings hjemmeside.

36Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

TL SydØst,

Vejle

TILMELDING:På www.tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.

LEDERUDDANNELSE

Ledelse kræver tid, viden, udvikling og

inspiration. Du kan nu tage et modul i

akademiuddannelsen ”Ledelse” sammen med

andre teknikere, konstruktører og designere.

Løbende tilmelding på www.tl.dk/kurser.

22.10.09

MUNGO PARK

Kom med backstage og oplev hvordan det

lille teater styrer lys og lyd via digitale

værksteder. Tid og sted: Den 22. oktober

2009 kl. 19, Fredericiagade 1, Kolding.


10.11.09

PENSIONSARRANGEMENT MED PFA

Der startes med spisning og derefter

gennemgang af pensioner. Tid og sted:


11.11.09

ARBEJDSGLÆDE OG SUCCES

Med billeder og symboler. Bliv mere bevidst

om dine indre billeder og skab udvikling for

dig selv og andre. Tid og sted: Den 11.

november 2009 kl. 9-16. Tilmelding: Senest

2. november.

17.11.09

GENNEMGANG AF ”MIT TL”

Samt guiden til kompetenceafklaring på

www.tl.dk. Tid og sted: Den 17. november

Tilmelding:

Senest 13. november.

19.11.09

LAVENERGIBYGGERI

Tid

og sted: Den 19. november 2009 kl. 13-16

. Tilmelding: Senest 5.

november.

24.11.09

ORIENTERING OM DET NYE MASKINDIREKTIV

Den 1. januar 2010 træder det nye maskin-

direktiv 2006/42/EF i kraft og det har

ændringer og konsekvenser for virksomhe-

derne. Tid og sted: Den 24. november 2009

Tilmelding: Senest

11. november.


JULEHYGGE

Seniorerne samles til julehygge med

juleanretning og drikkevarer.

BOWLING

Der bowles én gang om måneden i Kolding.

Kontakt Seniorklubbens formand Gert Molbo

på tlf. 75 52 24 33/mail: [email protected]

TL SydVest, Esbjerg

TILMELDING:

På www.tlsydvest.dk,

hvis ikke andet er

nævnt under arrangementet.

JURIDISK RÅDGIVNING

Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL

SydVest har indgået aftale om juridisk

rådgivning for medlemmer. Tid og sted: Den

1. torsdag i måneden på afdelingskontoret i

Esbjerg kl. 15-17. Tilmelding: Bestil tid på

76104600/76104606, mandagen før.

KUNSTUDSTILLING

Teknikere udstiller egen kunst. Tid og sted:

20.10.09

DET NYE MASKINDIREKTIV

Lær om det nye maskindirektiv 2006/42/EF

som træder i kraft den 1. januar 2010. Tid og

sted: Den 20. oktober kl. 17-20, TL SydVest,

Aabenraa. Tilmelding: Kontakt tlf. 76 10 46

00 og hør om der er ledige pladser.

21.10.09

ØLSMAGNING

Få en rundvisning, hør lidt om øllets historie

og smag på specialiteterne. Plads til 30

personer. Pris: 50 kr. pr. person. Tid og sted:

21. oktober kl. 19, Ribe Bryghus, Skolegade 4b,.

Tilmelding: Kontakt 76 10 46 00 for ledige

pladser.

22.10.09

LAVENERGIBYGGERI

Præsentation af et nyt lavenergi kl. 1 hus,

hvor konstruktioner, tæthed og teknik

gennemgåes. Tid og sted: Den 22. oktober

2009 kl. 13-16, TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding:

Kontakt kontoret for ledige pladser.

27.10.09/09.11.09

EFTERLØNSMØDE

Efterlønsordningen gennemgåes for

kommende efterlønnere og andre interesse-

rede. Tid og sted: Den 27. oktober kl. 17-20

TL SydVest, Aabenraa og den 9. november kl.

17.20, TL SydVest, Esbjerg Tilmelding: Senest

den 19. oktober og 2. november.

03.11.09

FORRETNINGSUDVIKLING OG STRATEGI

Forelæsning ved professor i strategi- og

forretningsudvikling Anders Drejer,

Tid og sted: Den 3.

Niels Bohrs Vej 9-10, Esbjerg. Tilmelding:

Senest 23. oktober.

04.11.09

VIRKSOMHEDSBESØG

Rundvisning og nyt fra Sikkerhedsstyrelsen,

der er vært ved sandwich og vand/kaffe. Tid

og sted: Den 4. november kl. 16.30,

sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 63, Esbjerg.

Tilmelding: Senest 7 dage før.

09.11.09

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Miljøkonsulent ved 3F Palle Larsen og årets

foredrag. Menu: Stegt flæsk og persillesauce.

Arrangør: 3F, Kongeåen og LO. Tid og sted:

Den 9. november kl. 17, Brørup Markeds

restaurant. Tilmelding: Senest 9. oktober.

14.11.09

JUBILÆUMSFEST

TL SydVest afholder jubilæumsfest for

medlemmer og ledsagere. Tid og sted: Den

Møllevej 72, Esbjerg.

37

19.11.09

LEDELSE

Professor i organisations- og ledelsesteori.

Tid og sted: Den 3. november kl. 17-18.45

Esbjerg. Tilmelding: Senest 23. oktober.

25.11.09

GENNEMGANG AF SKS

I samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen

gennemfører vi et møde med gennemgang af

SKS systemet og udligningsforbindelser. Tid

og sted: Den 25. november 2009 kl. 16.30, TL

SydVest, Exnersgade 37, Esbjerg. Tilmelding

senest 7 dage før.

05.12.09

JULETRÆSFEST

Juletræsfest på afdelingskontoret i Esbjerg.

Der spilles op til dans om juletræet samt

gløgg, æbleskiver og overraskelser til

børnene. Tid og sted: Den 5. december 2009

kl. 14-16, afdelingskontoret, Esbjerg.

Tilmelding: Senest 7 dage før.

06.12.09

FÆLD SELV JULETRÆ

Tag familien med og fæld juletræ. Rabatkort

på 50 kr. fratrækkes ved betaling. Der deles

godter ud til børnene. Tid og sted: Den 6.

december 2009 kl. 11-14, Skovhuse Grønt,

Skovhuse 7, Kær, Sønderborg. Tilmelding:

Senest 7 dage før.

TL Fyn, Odense

TILMELDING:

På www.tl.dk/kurser,

hvis intet andet er

nævnt under arrangementet.

27.10.09

TEMAAFTEN FOR FREELANCERE/SELVSTÆNDIGE

– DEL 2

markedet og signalér troværdighed og

professionalisme. Tid og sted: Den 27.

oktober kl. 17-20, TL Fyn. Pris: Medlemmer


13. oktober.

10.11.09

DET NYE MASKINDIREKTIV

1. januar 2010 træder det nye maskindirektiv

direktivet og do kumentationskrav Tid og

sted: Den 10. november kl. 17-20, TL Fyn. Pris:


Senest den 20. oktober.

11.11.09

EFTERLØN

Ordningen gennemgås og der udleveres

relevant materiale. Tid og sted: Den 11.

november kl. 17.30-19.30, TL Fyn. Pris:

Medlemmer og ægtefæller gratis. Tilmelding:


17.11.09

FYNSKE PLANLÆGGERE – ENERGIPROJEKT

Middelfart Kommune har sat et energiprojekt

for 95 kommunale bygninger i gang. Plan- og

Byggechef Jørgen Knudsen orienterer om

projektet. Tid og sted: Den 17. november kl.

Tilmelding: Jane Vestergaard mobil 40 43 27

58 eller e-mail [email protected]

19.11.09

GÅ GLADERE HJEM

Et forløsende foredrag om hvordan du går

gladere hjem fra arbejde end da du kom.

Foredraget giver et godt grin over et alvorligt

emne. Tid og sted: Den 19. november 2009 kl.

17-20, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige

500 kr. Tilmelding: Senest den 2. november.

02.12.09

JULEKOMSAMMEN FOR PENSIONISTER/

EFTERLØNNERE

frokost derefter hygge med bankospil og

sang. Begrænset antal pladser. Tid & sted:

Den 2. december kl. 12-16 i TL Fyns

kursuslokale. Pris: 125 kr. opkræves på

dagen. Afbud efter 25. 11 opkræves beløbet.

Tilmelding: Senest den 23. november.

08.12.09

TEATER ”NØDDEBO PRÆSTEGAARD”

-

ling. Der er 50 billetter. Tid og sted: Den 8.

december kl. 19 på Store Scene, Odense

Teater. Pris: Pr. deltager 120 kr. (normalpris

240 kr.) Tilmelding: Fra den 30 september.

betaling senest 13. november.

28.12.09

PILKETUR

Sæt X i kalenderen og læs mere på

hjemmesiden. Tid og sted: Den 28. december

Tilmelding: Fra 14.

oktober.


BESØG FYNS POLITI

Vi får rundvisning og hører om hvordan

politiet arbejder. Derefter kaffe /kage, som

klubben betaler. Tid og sted: Den 20. oktober,

Tilmelding: Senest 19. oktober kl. 12 til 66 10

85 31/66 18 86 10. 12.11.09

BANKOSPIL

Årets sidste arrangement. Bankospil, med

fine gevinster. Midtvejs pause m kaffe/kage.

Tid og sted: Den 12. november, kl. 12.30,

TL-Fyn. Tilmelding: Senest den 9. november

til tlf. 66 10 85 31/66 18 86 10.

TL Sjælland,

Ringsted

TILMELDING:

På www.tl.dk/kurser,

hvis intet andet er nævnt under

arrangementet.

27.10.09

JOBSØGNING

Du lærer metoder, der sikrer, at du vækker

arbejdsgivers interesse. Der lægges vægt på

ansøgning og CV. Tid og sted: Den 9.

september kl. 9-16 på afdelingskontoret,

Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 500

kr. Tilmelding: Senest 26. august.

02.11.09

FRIGØR LIVET – SLIP TRAUMERNE

Vil du være bedre til at leve dit liv lige nu

– være mere i balance og opleve overskud

Tid og sted: Den 2.

38

november 2009 kl. 16-20 på afdelingskonto-

ret, Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/øvrige


19.11.09

PROJEKTLEDELSE

Der stilles nye krav til projektdeltagerne og

projektleder. Projektets succes afhænger

af hvordan det planlægges og styres. Tid og

sted: Den 19. november kl. 16-20 på afde-

lingskontoret. Pris: Medlemmer gratis/øvrige

250 kr. Tilmelding: Senest 4. november.

01.12.09

STYRK DIT SELVVÆRD OG FÅ SUCCES!

Du får inspiration til forskellige metoder, der

kan styrke dit selvværd. Tid og sted: Den 1.

december kl. 16-20 på afdelingskontoret. Pris:


Senest 16. november.

FYRAFTENSMØDER

I oktober og november afholder TL Sjælland,

Ringsted fyraftensmøder omkring i regionen.

Vi indleder med PFA, der fortæller om

pension og sundhed. Derefter middag og

kaffe og afdelingen fortæller om, hvad man

skal tage højde for i arbejdslivet.

TL Sjælland,

Hillerød

TILMELDING:På www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer med mindre andet er nævnt under arrangementet.

26.10.09/23.11.09

OPSAGT OG HVA’ SÅ

Vi inviterer til fyraftensmøde med dagsorde-

nen opsigelse. Du får besvaret dine spørgsmål

om emnet. Tid og sted: Den 26. oktober og

den 23. november kl. 17-20 på afdelingskonto-

Tilmelding: Senest hhv. den 20.

oktober og den 18. november.

28.10.09

VEJEN TIL PERSONLIG SUCCES

synes at have succes med alt hvad de foreta-

Tid og sted: Den 28. oktober kl. 9-16,

Pris: Medlemmer


16. oktober.

03.11.09

BRÆND IGENNEM TIL JOBSAMTALEN

Tid og sted: Den 3.

november kl. 9-15, i Roskilde. Tilmelding: Til

04.11.09

FREELANCER

Kom og hør hvordan du har både frihed og

sikkerhed, når du arbejder som freelancer via

freelancebureauet Teknik & Design. Tid og

sted: Den 4. november kl. 17-20, Grønnegade

14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige

250 kr. Tilmelding: Senest den 14. oktober.

09.11.09

PFA – RÅDGIVNINGSSAMTALER

Få din pensionsordning gennemgået af en

pensionsrådgiver. Tag gerne ledsager med.

Tid og sted: Den 9. november kl. 9–15,

Roskilde. Tilmelding: Senest den 28. oktober.

10.11.09

VEJEN TIL DRØMMEJOBBET

Går du rundt og keder dig i et job, som ikke

Et kursus for dig som ønsker inspiration til

at ændre din jobsituation. Tid og sted: Den

10. november kl. 9-16, på afdelingskontoret i

Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750

kr. Tilmelding: Senest den 23. oktober.

17.11.09

LÆR AT HUSKE BEDRE

Nogle mennesker kan huske meget infor-

mation, mens andre oplever, at ny viden

forsvinder igen. Du får værktøjer til at lære

at bruge hjernen bedre. Tid og sted: Den 17.

november kl. 8.45-15.45, Grønnegade 14,

Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750

kr. Tilmelding: Senest den 23. oktober.

24.11.09

KOMMUNIKATION/KONFLIKTLØSNING

GIRAFSPROG 2. del – for de lidt øvede.

-

bet til girafsprog.Tid og sted: Den 24.

november 2009 kl. 8.45-15.45, Grønnegade

14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige

750 kr. Tilmelding: Senest den 9. november.

SENIORKLUBBERNE

kontakt Bendt Møller på tlf. 4717 8335.04.11.09

HYGGEDAG

Torben Jensen fortæller og viser lysbilleder fra

besøg på Færøerne. Tid og sted: Den 4.

november 2009 kl. 12 på afdelingskontoret.

Pris: 25 kr.09.12.09

JULEFROKOST

Så er tiden inde til den traditionelle jule-

frokost. Tid og sted: Den 9. december 2009 kl.

12 på afdelingskontoret. Pris: 160 kr.

Kontakt Gunnar Sivertsen, tlf.: 4635 5944 mail: [email protected]

EFTERÅRET SÆTTER IND

Vi snakker om vinterens møder og det

kommende 20 års jubilæum. Tid og sted: Den

2. november kl.11.30 – hos Blik og Rør,

Grønnegade 14, Roskilde. Til/aflmelding: Til

Paul Kudsk tlf.: 5614 1453 senest kl. 9,

fredagen før møderne.07.12.09

JULEFROKOST

kr. Tid og sted: Den 7. december kl. 11.30 – hos

Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde.

– senest kl. 9, fredagen før møderne.

Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Find din nye kollega ellermedarbejder blandt TL’smedlemmer. Annoncér iTeknikeren.

Se annonceinformation på

tl.dk/teknikeren

TLINFO

39

TL København

TILMELDING:

På www.tlkbh.dk, hvis

ikke andet er nævnt

under arrangementet.

19.10.09

DE 7 INTELLIGENSER

Alle har 7 intelligenser. Deltagerne afprøver

metoder til sjovere og varieret læring. Tid og

sted: Den 19. oktober kl. 9, TL København.

Tilmelding: Senest den 2. oktober.

18.11.09

SIDEMANDSOPLÆRING

Den moderne mesterlære. Ledere, superbru-

gere og erfarne medarbejdere praktiserer

alle sidemandsoplæring, nogle med mere

succes and andre. Tid og sted: Den 18.

november kl. 9, TL København. Tilmelding:


SENIORKLUBBEN

OM SENIORKLUBBEN

Formand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer:

høre mere om Seniorklubben, er du

velkommen til at kontakte Ena eller Kurt.

KONTAKT TEKNISK LANDSFOBUND

Teknisk Landsforbund har ni afdelinger. De har åbent for personlig henveldelse mandag-

torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling også hvis du har brug for at lave

en aftale udenfor åbningstiden.

åbningstiden, så ring til Faglig hotline på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag 8-10 samt

15-17, fredag 8-10 samt 13-15.

TL FYN, ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense C

Tlf. 63 11 25 00

[email protected]

www.tlfyn.dk

Formand Lone Engberg Thomsen.

Tlf. privat 66 19 01 80.

TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616

2720 Vanløse

Tlf. 38 77 71 40

Fax A-kassen 38 77 71 42

[email protected]

www.tlkbh.dk

TL MIDTVEST, HERNING

Tlf. 96 26 51 10

[email protected]

www.tlmidtvest.dk

Formand Tonni Nøgaard. Tlf. privat 97 20 92 03.

TL NORD, AALBORG

Tlf.: 96 31 77 00

[email protected]

www.tlnord.dk

Formand Benny Falk

TL SJÆLLAND, HILLERØD

Tlf. 48 22 26 80

[email protected]

www.tlhilleroed.dk

Formand Connie G. Abel. Tlf. privat 40 45 11 47.

TL SJÆLLAND, RINGSTEDNørregade 8, 4100 Ringsted

Tlf. 58 56 52 10

[email protected]

www.tlringsted.dk

Formand Lene Ertner.

Tlf. privat. 2465 5806

TL SYDVEST, ESBJERGExnersgade 37, 6700 Esbjerg

Tlf. 76 10 46 00

Reberbanen 1, 1.

6200 Aabenraa

[email protected]

www.tlsydvest.dk

Formand Johanne Gregersen.

Tlf. privat 75 13 86 29.

TL SYDØST, VEJLESjællandsgade 32, 7100 Vejle

Tlf. 76 43 18 00

[email protected]

www.tlsydoest.dk

Formand Tove Birk Kjeldsen.

Tlf. privat 64 41 63 36.

TL ØSTJYLLAND, ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postboks 141

8100 Århus C

Tlf. 86 75 46 46

[email protected]

www.tloestjylland.dk

Tlf. privat 22 32 33 67.

FORBUNDSKONTORETNørre Voldgade 12, 1358 København K.

Tlf. 33 43 65 00, fax 33 43 66 77.

Kontortid: Mandag-torsdag 10-15,

fredag 10-13. [email protected]. www.tl.dk

Forbundsformand Gita Grüning.

TEKNIK OG DESIGN A/SNørre Voldgade 12, 1358 København K.

Tlf. 33 43 66 11.

[email protected]

www.teknikogdesign.dk

Er du tillidsvalgtog medlem af TL?

Husk at tilmelde dig konferencen

Den 6.-7. november 2009

På Hotel Comwell, Middelfart.

Konferencen er for tillidsvalgte

og giver inspiration og motiva-

tion for tillids- og sikkerhedsre-

præsentanter i Teknisk Lands-

forbund.

Udvidet telefontid på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10 samt 15-17. Fredag kl. 8-10 og 13-15.

TLINFO

40Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

TEKNISKE DESIGNERE OG ASSISTENTERLivskvalitet & motion

Kurset er til dig, der ønsker indsigt, værktøj og motivation til sunde, sjove og varige livsstilsjusteringer. Kurset veksler mel-lem teori og praksis. Der arbejdes med livskvaliteten og de konsekvenser der er, når den ikke er så god, som vi ønsker.

Tid og sted: Kurset holdes over 2 lørdage

– den 7. og den 21. november 2009 på Scandic

Tilmelding: Bindende tilmelding

senest den 23. oktober 2009 på

www.tl.dk/kurser.

TEKNISKE DESIGNERE OG ASSISTENTERLandsmøde

følgende kurser: enneagram, it-sikkerhed, livskvalitet & motion

samt maleri og farvelære. Landsmødet er for medlemmer øst for

Storebælt. Tid og sted: Den 24.- 25. oktober 2009 på Comwell i

Roskilde. Tilmelding: Ring Annika Madsen tlf. 33 43 66 53 og hør om

der er ledige pladser.

UNG I TLBesøg i DR’s Produktion, København

-

ningen ser vi studie 5, hvor Talent 2008 og X Factor blev produceret

og studie 6, hvor Debatten sendes direkte fra. Vi besøger

filmstudierne. Tid og sted: Lørdag den 21. november. 2009 kl. 13

Tilmelding: Senest den 4. november ved mail til Annika Madsen på

[email protected].

Læs mere på tl.dk/landsdækkende udvalg/ung i tlRundvisningen egner sig ikke til dårligt gående, da der er trapper.

Rundvisning på TV2 Danmark, Odense

Nu har du muligheden for at komme med bag kulisserne på TV2. På

rundvisningen fortælles der om, hvordan en nyhedsudsendelse

udsendelser bliver optage . En spændende dag sammen med andre

en hyggelig dag. Tid og sted: 14. november 2009 kl. 13 på Odense

Banegård. Vi går samlet til TV2 Danmark. Tilmelding: Send en mail

til Annika Madsen [email protected] senest den 30. oktober 2009.

Du kan læse mere på

tl.dk/landsdækkende udvalg/ung i tl

LANDSDÆKKENDE UDVALGKONTAKTER

Som -

rangementer. Du får nyheder fra din branche og kan opbygge dit

-

delt efter branche og uddannelse og fungerer som faglige netværk.

De beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse og

efteruddannelse.

www.tl.dk - Om TL - Landsdækkende Udvalg

LANDSDÆKKENDE UDVALGARRANGEMENTER

BYGGE & ANLÆG

Kontaktperson

Birthe Ammitzböll

[email protected]

[email protected]

Formand Lars Ole Rask

[email protected]

Formand John Dibbern

[email protected]

Formand Inge Olsen

[email protected]

EL, IT & ELEKTRONIK

[email protected]

og elektronik

Formand Claus Bakmann

[email protected]

DESIGN & TEKSTIL

Kontaktpersoner:

Ellen Sølvsteen

[email protected]

[email protected]

DESIGN & TEKSTIL

[email protected]

KULTUR & TEKNIK

Formand Niels Fly

[email protected]

MUSEUM

Formand Bo Stig Andersen

[email protected]

AUDIOLOGI

[email protected]

PROCES

Formand Bo Bjørn Madsen

[email protected]

MASKIN & PRODUKTION

Formand Niels Peter Kjeldsen

mull23webspeed.dk

ANDRE UDVALG

Formand Jesper Nimgaard

[email protected]

Formand Knud Risgaard

[email protected]

t

41

[PÅ TUR MED TL]

Tekst: Jesper Krusell Foto: Kåre Viemose

Det skæve hus i SkejbyNRGi’s domicil i Skejby er en bemærkelsesværdig bygning. Det oplevede medlemmer af TL Østjylland, da NRGi slog dørene op til en skæv rundvisning.

De fleste, der har kørt ad Randersvej ud

af Århus, har bemærket det skæve hus

i Skejby, og en onsdag aften i septem-

ber fik et par håndfulde TL-medlemmer

med ledsagere så lov til at se en af

Danmarks mest bemærkelsesværdige

bygninger indefra.

NRGi åbnede nemlig dørene og viste

rundt i Skejby-domicilet, der med sine

skæve facader ikke blot ser anderledes

ud, men også afviger i detaljen.

”En af NRGi’s opgaver er at reducere

danskernes energiforbrug, og da vi byg-

gede huset, besluttede vi os for at tage

vores egen medicin i forhold til energi-

besparende løsninger. Det betyder, at

vores varmeforbrug kun ligger på 33

procent af en normal bygning, mens el-

forbruget ligger på 64 procent. Det er

et meget energivenligt hus,” siger Bru-

no Henriksen, afdelingsleder for NRGi’s

driftsafdeling.

Et unikt hus

Byggeriet vækker med sin specielle ar-

kitektoniske stil opmærksomhed, og

ifølge Bruno Henriksen har det da også

krævet lidt tilvænning at flytte ind i

bygningen.

”Om huset er kønt, ved jeg ikke, men

det er da i hvert fald unikt. Atriumtaget

er lavet af tre lag plastfolie og hentet

fra rumindustrien, og med lufttryk kan

vi justere den mængde lys, vi lukker ind

fra oven. Vi har 1.000 målepunkter for-

delt i hele bygningen, som justerer var-

me, lys og ventilation,” siger Bruno

Henriksen, som også kan fortælle om

utilsigtede udfordringer for medarbej-

derne.

”Filosofien er, at huset er åbent, og

derfor har vi mange vægge og døre af

glas. I begyndelsen gik vi ofte ind i væg-

gene, og da der startede en ny medar-

bejder for nylig, bankede han da også

ind i glasset. Det er åbenbart noget,

man bare skal igennem,” griner Bruno

Henriksen.

NRGi-huset

-

kunder i Århus, Nord- og Syddjurs,

Samsø, Hedensted og Endelave

TL Østjylland

42Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

?Hvorfor har du valgtdenne uddannelse?

Jeg har altid interesseret mig for elektronik, og har

lavet en række hobbyprojekter gennem årene.

Det startede med, at jeg byggede en krystalradio i

1970’erne. Siden har jeg lavet kortbølgeradioer,

stereoradioer, tyverialarmer og meget andet.

?Hvad er det bedste ved uddannelsen?Den tager kun to år at blive elektonikteknolog,

så du kan hurtigt komme ud og bruge det, du har lært.

Hvis du så ønsker det, kan du læse videre til f.eks.

diplomingeniør.

?Hvad er det værste?Værkstedsfaciliteterne er ikke optimale, og der er

ikke plads til alle studerende, så derfor er nogle nødt

til at lave praktiske projekter derhjemme.

?Hvad vil du bruge uddannelsen til?Jeg ønsker at lave udviklingsarbejde af ny tek-

nologi, f.eks. satellittelefoner eller GPS’er. Jeg vil lave

kredsløbsdesign og udvikle både hardware og soft-

ware. Jeg håber, mit arbejde bliver som en hobby.

?Hvad laver du i din fritid?Jeg cykler, dyrker motion, spiller brætspil og er

aktiv i Netværk for Singler, og så har jeg planer om at

bygge et motordrev til min stjernekikkert, så jeg kan

tage billeder af stjernehimlen.

studie

Varighed: 2 år

Uddannelsessted: Erhvervsakademierne i Aalborg, Viborg,

Århus, København, Odense og Vejle.

Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse

+ specifikke adgangskrav.

Læs mere på ug.dk

MIG OG MIT STUDIE

SPØRGSMÅL


Sådan bliver du it- og elektronikteknolog

Lars Arredondo

it- og elektronikteknologpå KøbenhavnsErhvervsakademi

Lærer du bedst ved at skimme lidt i forskellige rapporter og bøger og plukke deinformationer ud, du har brug for, eller skal du læse en bog fra ende til anden?Find ud af hvilken læringsstil, der passer bedst til dig, og hvordan du gør nogetved dine svage sider, så du opnår en mere dybdegående læring.Test dig selv på @ventures hjemmeside.

ventures.dk (søg på ”test”)

[DET FEDE LINK]

GratisulykkesforsikringSelv om det altid er naboen, der

kommer til skade, kan det være

rart med en ulykkesforsikring.

Som studerende og medlem af

Teknisk Landsforbund får du en

gratis ulykkesforsikring hos Alka

Forsikring. Det er gratis for stude-

rende at være medlem af Teknisk

Landsforbund.

tl.dk/studerende

studieportalen.dk/testsHvordan ville du klare dig i testen

om almen viden til politiets opta-

gelsesprøve eller for den sags skyld

indfødsretsprø-

ven? Studieporta-

len.dk har samlet

en lang række test

og optagelsesprø-

ver, og hvis du

overvejer at skifte

studie eller

branche,

kan du der-

med prøve

dine evner

af inden.

Ved du mere end politiet?

43

Tilskud til studietureTeknisk Landsforbund giver støt-

te til studieture enten til enkelt-

personer eller til hold dog maks.

250 kr. pr person. Få mere infor-

mation hos din lokale TL-lokalaf-

deling.

tl.dk/studerende

...der blev solgt over 23 millioner

liter spiritus i Danmark i 2008 – 10

år før blev der ”kun” solgt 15 milli-

oner liter.

(Danmarks Statistik)

… israelske forskere hævder at

have udviklet et computersystem,

som kan afsløre, om en person ta-

ler sandt eller lyver, når han skri-

ver en sætning med håndskrift.

-

ten udtryk, når en person skriver

noget, som ikke passer.

(Videnskab.dk)

… 9.737 kvinder afsluttede en mel-

lemlang videregående uddannelse

i 2008 - 4.302 mænd gjorde det

samme.

(Danmarks Statistik)

… et nyt softwareprogram udviklet

af DTU Aqua kan afsløre uønskede

(Videnskab.dk)

Den mobile lydbarNotebook Soundbar fra Philips er en

ny smal højttaler, der kan klikkes på

toppen af den bærbare pc eller stilles

separat på bordet og give en ordent-

lig digital stereolyd. ”Lydbaren” til-

sluttes med et fleksibelt USB-stik,

der gør den nem at pakke ned i en

taske. Notebook Soundbar blev præ-

senteret på IFA i Berlin i september.

Vejl. pris. 399 kr.

philips.com

[Månedens GADGET]

vidstedu at...

Coach dig selvCoaching er blevet et stort fænomen i

de seneste par år, men hvad gør man,

hvis ens SU ikke rækker til at få hjælp

hos en professionel coach? Svaret lig-

ger måske i den nye bog Coach dig selv

– og få hjernen med til en forandring.

Bogen påpeger, at det højere formål

med coaching er selvcoachhing. Eller

med andre ord: vi kender selv svaret på

vores spørgsmål. Bogen er skrevet af

coach Anette Prehn og forsker Kjeld

Fredens. Udkommer 19. oktober.

Vejl. pris 300 kr.

gyldendalbusiness.dk

[Månedens BOG]

xxxxx

xxx

Jeg arbejder forklimaet, når jeg... sidder i udviklingsafdelingen og er med til at ska-

be nye og bedre ventilationssystemer, som bruger

langt mindre energi end traditionelle mekaniske

systemer, der bruger strøm til at flytte luften. Med

naturlig ventilation åbner vinduerne automatisk

og bruger naturens drivkræfter – alt efter tempe-

raturen uden for og mængden af CO2 i rummet –

det giver i øvrigt også et bedre indeklima.


På

vejm

odklim

atopmødetFrede Graae Jensen, tekniker

WindowMaster A/S TL

INFO

KJELD FREDENS ANETTE PREHN

– og få hjernen med til en forandring

COACH DIG SELV

44Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

64% har overvejet at tage et job uden for deres fagområde.

42% har overvejet af blive selvstændig.

Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Tekst: Karen Kjærgaard og Morten TerpFoto: Kåre Viemose

Hvordan vurderer du dine muligheder for at få et job inden for dit fagområde?

På bare et år har nyuddannede fået langt sværere ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Hele 69 procent af de nyuddannede fra juni 2009 stod i august uden arbejde.

Hov, hvor blev

Designere, teknologer og teknikere har fået markant sværere

ved at finde job efter afslutningen af deres uddannelse. Det

viser tal fra Teknikernes A-kasse blandt 559 TL-medlemmer,

som dimitterede i juni 2009.

I forhold til samme tid sidste år er ledigheden for nyuddan-

nede steget med 28 procent. I august 2008 var 54 procent af

de nyuddannede registreret ledige i a-kassen, mens 69 pro-

cent i samme måned i år stod i dagpengekøen.

”Tallene viser desværre, at der er ekstremt stor ledighed

blandt nyuddannede, og det er meget bekymrende,” siger

Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund.

”Det er vigtigt, at de unge kommer i gang på arbejdsmar-

kedet, så der ligger en stor forpligtelse hos arbejdsgiverne til

at tage nyuddannede ind på virksomhederne,” mener hun.

De nyuddannede ser selv sort på mulighederne for at

komme i arbejde. Hele 66 procent af de nyuddannede tekni-

kere fra juni 2009 vurderer deres jobchancer inden for deres

fagområde til at være dårlige eller meget dårlige.

Det viser Teknikerens undersøgelse blandt 551 nyuddannede

medlemmer.

”De nyuddannede skal fortsætte med at tro på det. De skal

være vedholdende, og så må politikerne til at tage denne krise

alvorligt. Der skal sættes gang i offentlige investeringer, og

64%42%

26%

40%

23%

10%Meget dårlige

Dårlige

Nogenlunde

Gode

Meget gode1%

Nyuddannede ser sort på jobmulighederne

Nyuddannede overvejer jobalternativer

45

folk skal have bedre muligheder for at læse videre, så de udvi-

der og vedligeholder deres kvalifikationer,” siger Gita Grüning.

Næsten 40 procent af de ledige siger i undersøgelsen, at

de er villige til at flytte landsdel for at forbedre deres jobmu-

ligheder. Rigtig mange - næsten 60 procent - er også parate

til at læse videre eller tage en anden uddannelse.

”Det er et flot signal, for det viser, at det er unge, der

brænder for at komme i gang med at lave noget eller komme

videre,” påpeger Gita Grüning.

Mange overvejer at blive selvstændige

Hun fremhæver også en anden ting, der gør dem attraktive

for arbejdsgiverne. Nemlig at næsten halvdelen - 42 procent -

har overvejet at blive selvstændige.

”Der er krudt og energi og masser af innovation i dem.

Derfor er det at smide guld på gaden, hvis arbejdsgiverne

ikke tager dem ind,” mener hun.

Selv om der i øjeblikket er krise især i byggeriet og indu-

strien, er netop krisen ifølge TL’s formand et godt argument

for at tage en ung, nyuddannet designer eller tekniker ind.

”De nyuddannede kommer frisk fra fad, og virksomheder-

ne har måske netop brug for nye øjne til at præge udviklingen

i virksomheden for at komme ud af krisen. Eventuelt kan det

ske som projektansættelser. Det vil gavne begge parter,” siger

hun. Omvendt kan man som nyuddannet også selv gå ud og

præsentere, hvad man målrettet kan tilbyde den enkelte virk-

somhed i forhold til, hvad de konkret laver af produkter, fore-

slår Gita Grüning. Det eneste, man ikke bør, er at give op og

affinde sig med at gå ledig på dagpenge eller kontanthjælp.

Så risikerer man at blive permanent parkeret uden for ar-

bejdsmarkedet og få meget svært ved at komme ind igen.

Det viser tidligere erfaringer, forklarer arbejdsmarkedsfor-

sker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

”Det værste for de unge, nyuddannede er at blive lang-

tidsledige. Problemet for dimittender er, at ens kvalifikationer

degenererer, og de nyuddannede har ingen erhvervserfarin-

ger at konkurrere med,” siger Flemming Ibsen.

Indtil videre maner han dog til ro, før man f.eks. overvejer

at forlade sit fag eller lignende mere drastiske ting.

”Alle vil jo helst have arbejde inden for sit fag, især når

man lige er uddannet, så indtil videre er mit bedste råd at

holde ud og vente og se tiden an,” siger han.

Gør noget!

Mens man venter på bedre tider, kan man eventuelt videreud-

danne sig, hvis der er mulighed for det, og hvis man kan klare

det økonomisk. Måske kan det også være en god ide at flytte

sig geografisk, hvis der er bedre muligheder andre steder i

landet eller udlandet.

”Hvis man er økonomisk presset, kan man eventuelt søge

et job inden for et andet fagområde. Set med arbejdsgiver-

øjne er det bedre end ingenting. Det luner altid med noget på

sit cv, så man viser, at man har været villig til at arbejde uan-

set hvad,” lyder det afsluttende råd fra Flemming Ibsen.

fl

Teknikerens undersøgelse er internetbaseret og bygger på svar fra 289 medlemmer af Teknisk

Landsforbund, der dimitterede i juni 2009. Svarprocent: 52%. Svarene er indhentet i uge 35-36, 2009.

38% 58%

46Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Vi er kommet ud i et vakuumHenrik Vedel, 25 år, ledig, nyuddannet produktionsteknolog inden for driftsteknik, juni 2009, EA Sydvest

Sådan kan TL hjælpe digTLINFO

Hvordan er det at søge job i en krisetid med høj ledighed?

Det går ikke særlig godt med at finde job, for der er ingen op-

slåede stillinger at søge. Det er som om, at vi er kommet ud i

et vakuum. Tidligere kunne produktionsteknologer fylde

f.eks. planlæggerjob ud, hvor der måske har manglet ingeniø-

rer. Dette hul er ligesom lukket nu. Så skal vi i stedet søge

over i teknisk salg eller deciderede lederjob, men for at udfyl-

de lederstillinger mangler vi som nyuddannede erfaring.

Hvad gør du for at holde dig i gang?

Jeg tænker, at tiden skal ses an. Indtil krisen er slut, overve-

jer jeg at søge tilbage til Forsvaret, hvor jeg har arbejdet tid-

ligere. Men det vil kun være midlertidigt, og jeg vil stadig

være jobsøgende. Hvis jeg havde vidst, at jobmulighederne

var så ringe, da jeg startede for to år siden, havde jeg nok

valgt noget andet. I år har ingen af os 14 nyuddannede pro-

duktionsteknologer fået job inden for vores fagområde, så

det er den rene jammer og elendighed.

47

Hvordan er det at søge job i en krisetid med høj ledighed?

Jeg har søgt en del job her efter sommerferien, og jeg synes

ikke, det ser så slemt ud. Der er job at søge for mig som pro-

cesteknolog, mens produktionsteknologerne siger, at de slet

ikke har noget at søge. Derfor føler jeg ikke, at jobmulighe-

derne har ændret sig så meget i forhold til dimittenderne for

et år siden. Jeg er fortrøstningsfuld og vil ikke grave mig ned,

bare fordi der er finanskrise, men jeg glæder mig da vildt til

at få et arbejde.

Hvad gør du for at holde dig i gang?

Jeg er gået i gang med at læse matematik på A-niveau for at

udnytte tiden. Hvis det skulle se helt forfærdeligt ud, og jeg

stadig ikke har arbejde om et år, vil jeg gerne være levneds-

middelingeniør. Men først og fremmest vil jeg helst arbejde

som procesteknolog.

Jeg vil ikke grave mig nedStine Mørkenberg Christensen, 22 år, ledig, nyuddannet fødevareprocesteknolog, juni 2009, EA Lillebælt

Tag med TL på kursusvilke udfordringer stilles de næste 5-10 år, 3. nov., TL Østjylland, Århus

ME MAP: Foredrag om store og små ændringer, der rammer os hver dag, 11. nov., TL Nord, Aalborg: Øg dine muligheder for at komme i arbejde, 12. nov., TL MidtVest, Herning

: Lær om den moderne mesterlære, 18. nov., TL KøbenhavnPROJEKTLEDELSE: Lær hvordan et projekt planlægges og styres, 19. nov., TL Sjælland, Ringsted

tl.dk/kurser

TLINFO

48Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

Udefra ligner Værkstedsområde Aal-

borg næsten en fæstning. Hallerne lig-

ger forskanset bag tunge porte og pig-

trådshegn, som holder nysgerrige

blikke på afstand.

Det afvisende ydre står dog i kon-

trast til stemningen inde bag hegnet.

Der hviler en ro over værkstedernes

gråmalede gulv, og en transistorradio

sender lavmælt musik ud blandt rulle-

borde med reservedele og vægge fyldt

med specialværktøj.

Et par stueplanter lyser grønt op,

men en afklædt kalenderpige på væg-

gen slår straks fast, at her er tale om

en udpræget mandearbejdsplads.

Værkstedsområde Aalborg er en del af

Forsvarets Materieltjeneste, som

blandt andet indkøber og vedligeholder

al forsvarets materiel – lige fra kamp-

vogne til lommeknive. På værkstederne

i Aalborg er opgaven at reparere og

vedligeholde fly og helikoptere.

Ekstremt dyre dele

I en af hallerne står en håndfuld F16 ja-

gere og venter på at få ny pladebeklæd-

ning på vingerne, mens en Lynx heli-

kopter er trukket ind til et periodisk

eftersyn. Som på et stort autoværksted

bare med fly i stedet for biler – og så

alligevel langt fra.

”Folk, som kommer udefra, kan have

svært ved at vænne sig til at arbejde

med det. Alle delene er så ekstremt

dyre, at det godt kan betale sig at læg-

ge mange timer i at reparere noget,

som det ellers ville være lettest at smi-

de ud og erstatte med nyt,” fortæller

Jan Andersen.

Han er maskintekniker og har arbej-

det på værkstedet i 19 år. Hans opgave

er at planlægge og koordinere arbejds-

opgaverne på det hydrauliske værksted.

Fra bestillingen dukker op i edb-syste-

met, til den færdige del forlader værk-

stedet med en lille orange seddel med

påskriften ”Brugsklar”. Der findes også

lyserøde sedler, men dem bruger Jan

Andersen kun sjældent. På dem står

der nemlig ”Kassabel del”.

Omhyggeligheden er en dyd, for der

er ikke råd til fejl på værkstedet. Derfor

er medarbejderne også specialiseret in-

den for små områder, som de koncen-

trerer sig om for at opbygge den nød-

vendige detailviden.

”Alt skal være mere end 100 procent

i orden, når det forlader værkstedet,

for flyet skulle jo gerne først komme

” Der er nogle, som kalder mig autist, fordi jeg kan huske alting”

Der er flysikkerhed og kostbare reservedele mellem fingrene på medarbejderne på forsvarets værksted i Aalborg. Der er ikke plads – og råd – til den mindste fejl. Teknikeren tog med maskintekniker Jan Andersen på arbejde bag pigtrådshegnet.

ned, når piloten beder det om det. Det er

vigtigt, at alle har den indstilling. Når vi en-

gang imellem får nogle drønnerter ind på

værkstedet, som ikke har det sådan, så går

der sjældent ret længe, inden de er ude

igen. Det er nødvendigt, at jeg kan stole

på, at alle udfører deres arbejde helt rig-

tigt,” siger han.

Røverhistorier på nordjysk

Selvom arbejdet bliver taget særdeles al-

vorligt, så hersker der en munter stemning

Tekst: Brian StrædeFoto: Kåre Viemose

Jan Andersen

Værkstedsområde Aalborg.

flymekaniker og maskintekniker.

Materieltjeneste siden 1991.

»

mellem arbejdsbænkene. Godmodige

drillerier og skarpe bemærkninger på

drævende nordjysk skyder gennem luf-

ten, mens Jan Andersen viser rundt i

værkstedet. Der hersker en fri tone

blandt kollegerne, og hele miljøet em-

mer af røverhistorier om flyvevåbnet.

Der går da heller ikke mange minutter

mellem, at Jan Andersen kommer i tan-

ke om endnu en god gammel historie.

Der er dén om de skødesløse meka-

nikere, der kørte en traktor ind i et fly

og selv kom til at betale skaderne, og

dén om jagerpiloten, som vistnok fik et

egern ind i luftindtaget, fordi han fløj

så lavt.

Da Jan Andersen var dreng, vendte han altid blikket mod himlen, når han

hørte et fly. Fascinationen er lige stærk i dag, hvor han har dyre flydele

mellem fingrene og koordinerer vedligeholdelsen af forsvarets jagere.

50Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

En stor del af Jan Andersens arbejde

foregår bag skrivebordet, hvor han for-

dyber sig i fagbøger eller går på jagt ef-

ter reservedele i databaser rundt om-

kring i verden.

Det er hans opgave at finde ud af,

hvordan de enkelte opgaver kan løses,

og i den forbindelse trækker han på

sine mange års erfaring og en særlig

evne til at huske detaljerne.

”Der er nogle, som kalder mig autist,

fordi jeg kan huske alting. Da vi for 10

år siden skulle lave en optælling af re-

servedele på vores lager, manglede der

pludselig nogle dele til en værdi af flere

hundredtusinde kroner. Jeg holdt fri

den dag, men dagen efter spurgte de,

om jeg havde nogen idé om, hvor de

var. Så kunne jeg bare pege op på nogle

papkasser og sige: ’For et halvt år siden

aftalte vi, at I skulle lægge dem dér, så

prøv at se efter’,” fortæller Jan Ander-

sen med et grin.

Selv om skrivebordsarbejdet fylder

Værkstedsområde Aalborg

del af Forsvarets Materieltjene-

ste.

-

af seks teknikere fordelt på en

række værksteder.

ligeholde og reparere forsvarets

fly og helikoptere.

51

meget, så sørger Jan Andersen for at

komme så meget ud i værkstedet som

muligt.

”Jeg fik tilbudt et job i regionsledel-

sen, men det takkede jeg nej til efter

at have været til samtale. Det havde

de godt nok ikke prøvet før, men jeg

kan ikke arbejde så teoretisk. Edb og

papirer er godt nok, men man skal

huske de sidste to-tre procent kød og

blod, som gør hele forskellen,” siger

han.

I den store værkstedshal

samarbejder en række

forskellige faggrupper – fra

klejnsmede til flymekanikere –

om at gøre jagerne flyveklar

ved for eksempel af skifte

pladebeklædningen på

vingerne.

Jan Andersen har gennem knap

20 års arbejde inden for

Forsvarets Materieltjeneste

opbygget en stor erfaring.

Han kan huske stort set alt,

hvilket er en uvurderlig hjælp i

bestræbelserne på at koordi-

nere det højt specialiserede

arbejde.

52Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

En cardigan og en frakke er som regel to forskellige ting. I

nogle tilfælde er de to stykker beklædningsgenstande dog

samlet i en - tag for eksempel en såkaldt ‘cardigan-frakke’ fra

mærket InWear.

“Det er en tungere strikmodel, der fungerer som en jakke.

Garnet er en blanding af angora og bomuld, og den er lukket

med overdimensionerede trykknapper. Den er ligesom lavet i

en forstørret målestok,” forklarer strikdesigner ved InWear,

Karen Honour.

Frøene til cardigan-frakken blev sået på en fagmesse for

garnbranchen, Pitti Filati, i Firenze tilbage i juli 2008. Her blev

næste sæsons trends præsenteret, i dette tilfælde vintersæ-

sonens, og de blev indarbejdet i den nye model.

“Vinterkollektionen for trikotage- og strikvarer handler tit

om garnmasker og tekstur. Jeg ville gerne skabe en opdate-

ring af det traditionelle kabelstrik og give det en lidt mere

storbyagtig kant. Og det er her, jeg blev inspireret til at lave

forstørrede, strikkede ‘kæder’,” siger Karen Honour.

Cardiganen er beregnet til overgangsperioderne mellem

vinter og sommer. Den går til midt på låret og vil kunne holde

den værste kulde fra livet på en tidlig forårsdag.

Processen med at skabe den kombinerede cardigan og jakke

spænder fra at få inspiration på alt fra loppemarkeder til rej-

ser. Herefter at fremstille strikprøver i samarbejde med

InWears fabrikker i Asien. Sidstnævnte betyder dog ikke, at

produktet er ude af Karen Honours hænder.

“Strik er meget tredimensionelt - garnet, trådtykkelsen og

stingene gør en kæmpe forskel i for det færdige produkt.

Derfor kan jeg bedst lide at arbejde med prøverne og garnet i

mine hænder og så placere dem på noget tøj eller på en man-

nequin. Det er lidt som at bygge en skulptur,” siger hun.

Cardigan-frakken har været på lidt af en rejse, når den

omsider i januar 2010 hænger på bøjlerne i landets butikker.

Fra ideen opstod i Italien er den ”rejst” fra Kina til København

via New York.

inwear.dk

design

Navn: Karen HonourUddannelse: MA i modetrikotage fraRoyal College of art, London. BA fraWinchester School of Art, England.Stilling: Strikdesigner hos InWearAlder: 32 år

Mennesket Bag

Tekst: Garnet, der bruges i den

kombinerede cardigan og

frakker, er en blanding af

angoria og bomuld.

Resultatet er en tungere

strikmodel, der fungerer

som en jakke.

Bag om produktet

Cardiganfrakke med strikkede lænker

53

Hvis du tror, Østrig alene er lig med Mo-

zart og konditorkunst, så læg vejen forbi

walking-chair.com. Den østrigske tænke-

tank Walking Chair har siden 2002

sprængt rammerne for gængs design,

arkitektur og grafik under mottoet ’We

make things and songs’. På deres hjem-

meside kan du finde masser af inspirati-

on og billeder af produkter, her ’Urban

gridded chair’, som nok mere er en del af

en happening end tænkt som et behage-

ligt siddemøbel. Besøg desuden deres

galleri, hvis du lægger vejen forbi Wien.

walking-chair.com

De mørke måneder er på trapperne, og det betyder vinterdepressioner for mange. Lyste-

rapi har i flere år været en måde at forebygge de værste nedture på, men sjældent i en

specielt æstetisk udformning. Det besluttede designstuderende ved Designskolen Kolding,

Sabine Stougaard Knudsen, sig for at ændre. Lampen Energy-light giver hyggebelysning,

når den tændes på kontakten, og via en touch knap i bunden bliver en zone med kraftigt

lys aktiveret.

stougaard.dk

Skævt design

Transformeret trash

Designgruppen re:Something stiller skarpt på den mængde indu-

strimaterialer, der hvert år ender som affald. De et kommet med

en række designforslag til, hvordan materialers livscyklus kan

forlænges. Aarstidernes frugtkasser er for eksempel genopstået

som sprællemænd, rullehåndklæder fra De Forenede Dampvaske-

rier er blevet til skjorter og muleposer. Gruppen består af blandt

andre A.M. Victoria og Klaus Samsøe, medstifter af tøjmærket

Samsøe & Samsøe. Deres forslag er samlet på udstillingen

trash:Formed, som kan opleves på Kunstindustrimuseet frem til

3. januar.

kunstindustrimuseet.dk og resomething.com

Trådløs præcisionWireless Pen Tablet er en tegneplade, som gør

det nemmere at navigere, når man arbejder digi-

talt – uanset om man tegner skitser, skriver eller

redigerer billeder. Den er på størrelse med en

A4-blok, har en opløsning på 2.000 dpi og et ak-

tivt felt, hvor man kan anvende den ergonomiske

pen, der følger med. Prisen er godt 1.500 kroner.

wacom-europe.com

Flemming Lennart Jennby,

Elektronik tekniker,

Vestas Technology

xxxxx

Jeg arbejder forklimaet, når jeg...udvikler elektronikken, der bruges i vindmøller-

ne. Den teknologiske udvikling i de seneste år

betyder, at vindmøllerne giver en langt højere

effekt og mindre tab af energi, bl.a. fordi elek-

tronikken er blevet bedre til at styre møllerne.

Derhjemme sørger vi altid for at slukke for lyset,

når vi går ud af et rum – det er nemmere at sty-

re efter børnene er flyttet hjemmefra.


På

vejm

odklim

atopmødet

54Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

byggeri

Soluret er omdrejningspunktet i det energivenlige byggeri

Green Lighthouse, som Københavns Universitet opfører på

Tagensvej i København. Det skal stå klart, når klima- og ener-

giminister Connie Hedegaard indvier det store topmøde i

hovedstaden mandag d. 7. december.

Teknisk assistent, Jane Larsen, har hos COWI i Ringsted

været med til at udforme de bærende konstruktioner.

”Min rolle har været at tegne konstruktionen i 3D. Det er

betondelen, jeg har siddet med, så vi har – groft sagt – lavet

det, der gør, at huset ikke bryder sammen,” fortæller Jane

Larsen, der blev koblet til projektet kort før årsskiftet og der-

efter arbejdede på projektet hver dag i årets første måneder.

fra solpaneler på taget og fra jordvarme via en varmepumpe,

-

me. Samtidig skal høje vinduer i facaden og ovenlys sikre en

optimal udnyttelse af dagslyset, mens bygningen bliver isole-

ret med lavenergivinduer med 400 mm isolering, hvilket er

dobbelt så tykt som normalt.

Endelig vil bygningen blive beklædt med et nyt materiale –

Phase Change Materiel – der består af mikrokugler af paraffin

indstøbt i gips. Materialet udmærker sig ved at absorbere var-

men, når temperaturen i rummene bliver høj – og frigøre den

igen, når temperaturen falder.

Kompliceret og spændende

Visionen med det grønne fyrtårn er at bygge et bæredygtigt

hus, der bruger mindst muligt energi til opvarmning og venti-

lation – og som selv producerer strøm til f. eks. belysning. Det

er også derfor, Green Lighthouse er konstrueret som en cirkel,

der giver bygningen mindre facadeareal og dermed et

lavere energiforbrug.

Og det har været både spændende og udfordrende at få

tegningerne til bygningen modificeret i AutoCAD, understre-

ger Jane Larsen.

”Det er en kompliceret bygning, fordi det er en grøn byg-

ning samtidig med, at den er rund og har skrå tage. Så du lø-

ber i nogle ting, der ikke sådan lige er til at lave. AutoCad kan

meget, men nogle gange tænker man altså: hvordan får man

lige lavet det her,” siger hun.

Green Lighthouse skal være hjemsted for blandt andet

en faculty club, mødefaciliteter og studenterservice for Det

Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Bag byggeriet står foruden universitet Christensen & Co.

arkitekter, Hellerup Byg og COWI som ingeniør.

Navn: Jane LarsenUddannelse: Uddannet 1972fra Næstved Tekniske SkoleArbejdsplads: Teknisk assistent, COWIAlder: 56 år

Mennesket Bag

Bygningens centrale kerne

rummer plads til socialt liv,

men er samtidig kanal for

lys, der strømmer ind og

ventilation for luft, der

trækkes ud.

Bag om produktet

CO2 neutralt fyrtårn

Tekst: Jesper Himmelstrup

Green Lighthouse har et lavere energibehov end

det bliver krævet ved lov i 2020.

55

Miljøvenlig betonBeton er en af de helt store klimasyndere, og selve produktionen står for fem

procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Der udledes mellem et halvt til et

helt ton CO2, hver gang der produceres et ton beton. En ny type beton fra en-

gelske Novacem kan dog muligvis komme klimaet til udsætning ved at halvere

udslippet og samtidig opsuge mere CO2, end det afgiver.

novacem.com

Siden giver overslagsberegninger og

gode råd til, hvordan man renoverer

mest energirigtigt. Ved at indtaste

stamdata på bygningen kan rådgive-

re, håndværkere og ejere af etage-

ejendomme nu prøve sig frem på si-

dens renoveringssimulator og nemt

få overblik over, om der kan spares på

energien i en konkret ejendom.

energikoncept.dk

Bæredygtige ingeniørerIngeniørhøjskolen i København har netop budt velkommen til det første kuld studerende på den helt nye uddannelse i Bæredygtig Energiteknik. Ambitionen er at være med til at uddanne fremtidens miljø- og energibevidste ingeniører. ihk.dk

I den tyske by Hamborg flyder der på

floden Elben i øjeblikket et hus rundt,

som er selvforsynende med energi

og som via en varmepumpe bruger

vandet fra floden til at opvarme og

nedkøle huset. Huset flyder på en

ponton af beton og stål og fungerer

som både udstillingshus og informa-

tionscenter i forbindelse med The In-

ternational Construction Exhibition

Hamburg (IBA), der slutter i 2013.

GUIDE TIL ENERGIRIGTIG

RENOVERING

xxxxx

xxx

Jeg arbejder forklimaet, når jeg...efterisolere vores hus i Bjerringbro. Vi

skal have nyt tag og nye vinduer. Vores

varme regning er høj, så vi regner med at

tjene investeringen ind i løbet af en kort

årrække, og så giver det et bedre indekli-

ma. Desuden cykler jeg til arbejde, men

jeg bor dog også tæt på.


På

vejm

odklim

atopmødet

Helle Bruun Christensen

Teknisk assistent

Grundfos

56Te

kn

ike

ren

#0

6 2

009

teknik Tekst: Jesper Himmelstrup

Hvis en patient henvender sig på skadestuen med smerter i

brystet, er det altafgørende for lægen hurtigst muligt at fin-

de ud af, om der er tale om en blodprop. Det kan en blodprø-

ve afgøre, og med AQT 90 Flex kan lægen få svaret på bare

18 minutter.

Som elektroniktekniker har John Michael Petersen i mere end

fem år været med til at udvikle den avancerede elektronik i

apparatet.

”Da man først havde lavet grundidéen, blev jeg tilkoblet

projektet som praktisk gris. Det betød, at jeg i PCSchematic

begyndte at tegne diagrammer og elektroniske kredsløb, lave

opstillinger og sørge for, at prototyperne kom til at køre ved

hjælp af LabVIEW,” fortæller John Michael Petersen.

AQT 90 Flex, der ikke er meget større end et kasseappa-

rat, fungerer på den måde, at få mikroliter blod dispenseres

ned i en lille plastikbeholder, som derefter bliver transporte-

ret rundt i systemet, hvor hjerte-, koagulations- og infekti-

onsmarkører bliver målt. Apparatet kan give svar på mere

end 30 prøver i timen, og resultatet kan derefter hurtigt af-

læses uden at skulle bruge tid på f.eks. at sende prøven til

laboratoriet.

”Det smarte ved vores apparat er, at du bare lægger blod-

prøven i uden at være i kontakt med blodet, og så sørger in-

strumentet for resten,” fortæller John Michael Petersen.

Søvnløse nætter

Idéen om AQT 90 Flex har været på tegnebrættet siden 1993,

men først i 2001 kom der for alvor vind i sejlene. I 2004 be-

gyndte apparatet at antage en egentlig fysisk form.

John Michael Petersen erkender, at der har været søvn-

løse nætter undervejs i processen.

”Når du f.eks. har tegnet et stort motherboard, som så

bliver lagt ud i byen, og det så ikke lige kører første gang. Så

kan man jo ikke lade være med at spekulere på, om man har

lavet en bommert,” siger han og griner.

Radiometer Medical sendte den første udgave af AQT 90

Flex i handelen ved årsskiftet, og John Michael Petersen har

siden brugt størstedelen af sin tid på at rejse rundt til kunder

og leverandører i hele verden. Det har blandt andet bragt

ham til både Italien, Polen, Frankrig, Spanien, Holland, Bel-

gien, Tyskland og USA.

”Nu handler det om at rette de fejl, vi ser, i takt med, at

erfaringerne fra den første tid med apparatet kommer ind,”

siger han.

radiometer.com/aqt90-video

Navn: John Michael PetersenUddannelse: Elektroniktekniker,radiomekaniker.Stilling: Elektroniktekniker hos RadiometerMedicalAlder: 47 år

Mennesket Bag

Bag om produktet

Hurtig blodprøve redder livAQT 90 Flex kan på

blot 18 minutter give

svar på, om en patient

har fået en blodprop i

hjertet.

30 blodprøver i timen,

kan AQT 90 Flex giver

svar på, uden at

resultaterne skal forbi

laboratoriet.

57

Grøn laserenergiForskere på Danmarks Tekniske Universitet har frembragt en lyskilde,

der er grøn i mere end én forstand. Forskerne har ændret den infrarøde

stråle i laserdioden til grøn ved at sende den igennem en særlig optisk

krystal, uden at lysstyrken formindskes. Den grønne laserdiode er eks-

tremt energieffektiv, og kan bruges til f.eks. laserdisplays i biler.

Den danske designer, Astrid Krogh, har skabt et gardin

med indbyggede solceller, som både generer strøm

samtidig med, at det skærmer for solen og holder kul-

den ude. Gardinet er tiltænkt kontorbygnin-

ger, der tegner sig for mere end halv-

delen af verdens energiforbrug og

er specielt møntet på kontor-

bygninger med store glaspar-

tier. Energi-gardinet spås

store fremtidsmuligheder

og kan ses på udstillin-

gen ”it is a small world”

på Danmarks Design

Center frem til januar

2010.

www.astridkrogh.com

Gardin med indbyggede solceller

FOTO

: TO

RBEN

ESK

ERO

D

Guide til danske klimaprojekterPå energymap.dk kan du få overblik over de nyeste energi- og klimaprojekter i

Danmark. Du kan læse om klimavenligt byggeri i Seest og hydrogendrevne gaffel-

trucks i Vestjylland. Bag siden står Climate Consortium Denmark, som er officielt

sekretariat for danske virksomheder og organisationer under klimatopmødet.

energymap.dk

Jeg arbejder forklimaet, når jeg...viser skolebørn og gymnasieelever rundt på

Fynsværket – Vattenfall og fortæller dem om,

at affaldsforbrænding og halmafbrænding er

en god måde at skabe energi uden at udlede

CO2. Og jeg fortæller dem, at danskerne kan

blive langt bedre til affaldssortering.


På

vejm

odklim

atopmødet

Børge Dam Olsen

Teknisk assistent, Vattenfall

HJUL I 70 FORMATERDen århusianske hjulproducent, Tente, har gjort det nemmere at kigge nær-

mere på virksomhedens produkter. Tentes CAD-service giver nemlig mulighed

for at downloade tegninger i 70 formater i både 2D og 3D – blandt andet i

AutoCAD, MegaCAD, U3D, Inventor, Unigraphics NX, Metafile og SolidEdge.

Via Tentes hjemmeside kan du få tilsendt et password og dermed få adgang

til alle typer CAD-filer i virksomhedens online-katalog.

www.tente.dk/DK/10.html

Hvor meget steg lønnen sidste år?Hvad får andre med samme uddannelse som mig i løn?Hvad er lønforskellen mellem det offentlige og private?Hvad er et realistisk lønkrav for mig?

HVADERJEGVÆRD?

TL LØNSTATISTIK 2009

Du kan nå det endnu!Hvis du ikke nåede at indberette dine løndata, da

fristen udløb den 9. oktober, vil du en af de nærme-

ste dage modtage en påmindelse fra os. Vi sender

et statistikkort, som du kan udfylde og sende ind til

os. Alternativt kan du indtaste dine oplysninger på

tl.dk under Mit TL.

Send os dine løndata inden 30. oktoberMed lønstatistikken i hånden står du stærkere

til lønforhandlingen, så vi håber, du vil bruge fem

minutter på at sende os dine løndata. Der er sidste

frist for indberetning den 30.oktober 2009. Du del-

tager i konkurrencen om 2 x 5000 kr.

Den 16. december er lønstatistikken klar på Mit TL.

tl.dk

Fra redaktionen

Teknikeren udgives afTeknisk LandsforbundNørre Voldgade 121358 København K.Tlf. 3343 [email protected]

Medlem af DanskeSpecialmedier

Forsidefoto: Jasper Carlberg

Ansvarshavende:Forbundsformand GitaGrüning, [email protected]

Redaktion:Susanne Bruun, redaktør,[email protected] Drejer, redaktions-sekretær, [email protected] Terp, journalist,[email protected]

Annoncer:[email protected]. 3343 6500Deadline for december-udgaven: 20. november2009

Produktion og design:Datagraf

Oplag: 28.763 ifølgeFagpressens MedieKontrol

Klimaet er på dagsordenen kloden rundt.

Om knap to måneder skal verdens ledere sam-

les i København. Målet er, at de skal blive enige om

en global aftale, der kan nedbringe udledningen af

drivhusgasser.

Skal udfordringerne løses, kræver det imidler-

tid ikke kun politiske beslutninger – det kræver

også ny teknologi. At finde nye, alternative løsnin-

ger på den måde, vi lader os transportere på, den

måde vi bygger huse på, opvarmer dem på og må-

den, vi producerer energi på, håndterer affald osv.

Mange teknikere, designere og konstruktører

er en del af den grønne bølge, som skyller ind over

landet lige nu.

I dette nummer af Teknikeren kan du finde no-

gen af dem. Du kan bl.a. læse om teknikeren, der

FOTO: KENNET HAVGAARD

er med til at udvikle elektronikken i nutidens

avancerede vindmøller. Og om designeren, der

har fået den geniale idé at anbringe solceller i

persiennerne. Vi bringer også et kort interview

med den tekniske designer, som har været med til

at konstruere Danmarks første CO2-neutrale kon-

torbyggeri, som skal stå klar, når Connie Hedega-

ard byder verden velkommen i København 7. de-

cember.

Dette nummer af Teknikeren er lidt grønnere

end ellers – vi har fyldt bladet med et udpluk af

teknikere, som bidrager til et bedre

klima på vores lille klode. God læselyst!

Redaktør

26-årige Maia Roikjær fra Aalborg er

vildt glad. For nylig mistede hun ellers

sit job som grafisk designer i et rekla-

mebureau i Aalborg på grund af krisen

og manglende kunder. Men takket være

sit netværk hørte hun, at der var en le-

dig plads som AD’er på reklamebureau-

et Weltklasse reklame + pr, ligeledes i

Aalborg. Det job er nu blevet hendes.

”Jeg har tidligere været ansat i et

barselsvikariat i samme job, og det er

den arbejdsplads, hvor jeg har oplevet

at have mest frie hænder, varierede op-

gaver, ansvar og gode kolleger,” fortæl-

ler Maia Roikjær.

Weltklasses kunder er en blanding

af store og små, blandt andre Aalborg

Universitet, Nordjyllands Trafikselskab

og ADHD-foreningen. På bureauet skal

hun beskæftige sig med webdesign,

grafiske oplæg, visuelle identiteter,

grafik og illustration. Det, hun ser mest

frem til, er det kick, som travle perioder

giver.

”Det lyder lidt mærkeligt, men jeg

glæder mig mest til de dér hektiske

uger, man kan have op til deadline på

en opgave. Altså følelsen af at være et

team og at det lykkes. Hele det der

holdspil er en fed følelse,” siger Maia

Roikjær.

Maia Roikjær har aldrig drømt om at

få sit eget firma som selvstændig, så

hun føler, at hun er havnet på rette

hylde, hvor hun også vil være at finde

på lang sigt.

”Jeg er 100 procent en teamplayer,

og at køre opgaver helt fra start til slut

er det, jeg allerhelst vil. Derfor er det et

sted som her, jeg befinder mig aller-

bedst,” erklærer hun.

Rent personligt bliver den største

udfordring i jobbet ikke så meget selve

det grafiske arbejde, men snarere at få

solgt sine ideer til kunderne og videre-

givet sine kreative tanker bag de op-

læg, man laver.

”Det kan være en udfordring at

kommunikere og give kunderne de

samme billeder i hovedet, som

man selv har haft. Når man

først har lavet opgaven og

kan præsentere noget kon-

kret at forholde sig til, er

det langt nemmere,” slår

Maia Roikjær fast.

” Hele det der holdspil er en fed følelse”

nyt job

Maia Roikjær26 år

AalborgGrafisk designteknolog og multimediedesigner,

NOEA, 2005/20071. oktober, AD’er hos reklamebureauet Weltklasse i Aalborg

Tekst: Karen Kjærgaard Foto: Privat

Hvad mener du? mail

#032009

#042009

#052009

#062009

#072009

#06

OK

TO

BE

R0


en kollega på gangen, og han spørger,hvad vi skal lave til julefrokosten i år,og du ved, at han kommer sgu’ ikketil julefrokost i år.”Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss

Side 1265 teknikere opsagt


Sejr forligelønnen


#03 #04 #05

0k

r.

Grafisk designer

1

2

3





Skal du starte i et nyt

og spændende job?

Så skriv til os på

[email protected]

På

vejm

od klimatopmødet

Find de syv grønne teknikere i dette nummer.

Te

kn

ike

ren

20

09

1

2

3

4

5

6

7opdatering

HAN

DELS

-OG

SØFA

RTSM

USE

ETPÅ

KRO

NBO

RGFO

TO:JASPER

CARLBERG #06

OK

TO

BE

R 0


en kollega på gangen, og han spørger, hvad vi skal lave til julefrokosten i år, og du ved, at han kommer sgu’ ikke til julefrokost i år.” Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss

Side 12

Fra Selandia til Lindø

[1912]B&W bygger SelandiaDanmark havde allerede i 1800-tallet en hæ-

derlig skibsproduktion, som bl.a. leverede

hjuldampere til handelsflåden. Det var dog

først i 1912, at danske værfter for alvor kom

på verdenskortet. Burmeister og Wain-værf-

tet i København – bedre kendt som B&W –

byggede verdens første oceangående diesel-

drevne skib – Selandia til Det Østasiatiske

Kompagni.

I de følgende år kom flere nye danske

værfter til f.eks. Nakskov Skibsværft og Aal-

borg værft, og de gamle hæderkronede dan-

ske værfter havde mange ordrer.

[2012]En epoke er slutA.P. Møller-Mærsk har besluttet at lukke Lindøværftet senest 2012 – og

dermed er Ørskov Stålskibsværft A/S i Frederikshavn det eneste større

skibsværft, der holder liv i de sidste rester af Danmark som stolt skibs-

byggernation.

[1920’erne] Et skibsværft i hver havnDe fleste danske havne-

byer med respekt for sig

selv havde i 1920’erne et

skibsværft, og det betød

masser af arbejdsplad-

ser – ikke blot for skibs-

værftsarbejderne, her-

under teknikere, men

også for den skov af un-

derleverandører, som

producerede til skibs-

værfterne. A.P. Møller

indviede i 1959 Lind-

øværftet, som er en del

af Odense Staalskibs-

værft, og værftet har på

et tidspunkt været Fyns

største privatejede ar-

bejdsplads og har bygget

verdens største contai-

nerskibe.

[1980’erne] Krisen kradserI 1970’erne og 80’erne begyndte de dan-

ske værfter for alvor at mærke konkur-

rencen fra den billige arbejdskraft på de

asiatiske værfter. Og op gennem

1980’erne og 90’erne blev ordrebøgerne

tyndere og tyndere, og konkurser og

massefyringerne var ord, der klæbede

sig til industrien – B&W, Danyard og

Svendborg Værft lukkede alle i slutnin-

gen af 1990’erne.


-

Kilder: Den store Danske Encyklopædi, Wikipedia, Politiken.

65 teknikere opsagt


Sejr forligelønnen


Teknikeren 06.2009

Documents