TEKNIK- OG MILJØUDVALGET · Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om, ... Det indstilles, at KL i den videre dialog omkring PCB-handlingsplanen

KL’s mission

Varetage demokratisk styrede kommuners fælles

interesser og være center for indsamling, udvikling

og spredning af viden om det danske kommunestyre

KL’s grundlæggende mål

Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt

løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes

tilfredshed

KL’s tre grundlæggende værdier

At være troværdig

At vidensdele

At vidensgenerere

DAGSORDEN 2011

T E K N I K - O G

M I L J Ø U D V A L G E T

Dato : 08-06-2011

Tidspunkt: 13:00

Sted: S-04

Teknik- og Miljøudvalget | 08-06-2011

SIDE | 2

1. Godkendelse af referat ...................................................................... 3

2. Siden sidst ......................................................................................... 4

2.1. Tilbagemeldinger fra bestyrelsen ............................................. 4

5. Behandlingssager .............................................................................. 6

5.1. Ny model for miljøtilsynsplanen .............................................. 6

5.2. Ny finansieringsmodel for brugerbetaling på godkendelser og

tilsyn ........................................................................................ 7

5.3. Regeringens PCB-handlingsplan er offentliggjort ................... 8

5.4. Virksomhedsudvalget II - afrunding .......................................10

5.5. Digitalisering på virksomhedsområdet ...................................12

5.6. Nyt lovforslag vil sikre bedre efterlevelse af producentansvaret

for elskrot................................................................................14

5.7. Kommunernes fremtidige rolle vedr. forbrænding af affald .....15

5.8. Status for arbejdsgruppen om genbrugspladser ......................17

5.9. Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet ...............19

6. Sager til forventet efterretning ........................................................ 23

6.1. Vindmøller: evaluering af værditabsordningen ...................... 23

6.2. 200 mio. kr. pulje under Grøn Vækst ...................................... 24

6.3. Mødedatoer for KL’s Teknik- og Miljøudvalg 2012-2014 ........ 26

7. Eventuelt .......................................................................................... 28


SIDE | 3

1. Godkendelse af referat

Referat af udvalgsmøde den 5. maj 2011 vedlægges til udvalgets med-

lemmer.


SIDE | 4

2. Siden sidst

2.1. Tilbagemeldinger fra bestyrelsen

Følgende Teknik- og Miljøudvalgssager blev behandlet på KL’s bestyre l-

sesmøde den 19. maj 2011.

Høring: Udvidelse af lov om statens byggevirksomhed – konse-

kvenser for kommunerne

Indstilling – Det indstilles, til forventet efterretning, at det allerede af-

givne høringssvar fra KL’s sekretariat indgår i en henvendelse til Folke-

tingets Boligudvalg, og at denne suppleres med følgende:

• KL finder, at den anvendte høringsprocedure er under al kritik

• KL foreslår, at Boligudvalget arbejder for at friholde kommunerne fra

at være omfattes af statsbyggeloven. Kommunerne kan sidenhen om-

fattes (helt eller delvist), såfremt en grundig evaluering af effekten af

statsbyggeloven i forhold til statsligt byggeri taler herfor.

Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Beslutning – Bestyrelsen tiltrådte indstillingen.

Høring: Vand- og naturplanerne

Indstilling – Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning

Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.


Afrapportering fra Havnelovudvalget

Indstilling – Det indstilles, at afrapporteringen fra Havnelovudvalget

tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget tog sagen til efterretning.


Fælles brev om lavfrekvent støj fra KL og miljøministeren

Indstilling – Sagen indstilles til forventet efterretning.



Høring: Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning

Indstilling – Det indstilles, at sagen tages til efterretning.




SIDE | 5

Arbejdsgruppen for tilmeldeordninger for genbrugspladser

Indstilling – Det indstilles, at det tages til efterretning, at KL arbejder

for:

• en abonnementsmodel med en statslig tilmelding, med så frie kom-

munale rammer så muligt

• at den nye model testes for holdbarhed i en række kommuner, før det

besluttes at rulle den ud i hele landet og

• at der findes løsninger på de økonomiske udeståender kommunerne

har med den eksisterende ordning for genbrugspladser.

Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om,

at første dot omformuleres til ”en abonnementsmodel med et enkelt og

samlet tilmeldingssystem, med så frie kommunale rammer som muligt”.

Herudover bemærkede udvalget, at resultaterne af drøftelser i arbejds-

gruppen for tilmeldeordninger ønskes forelagt udvalget, inden der træf-

fes beslutning.

Beslutning – Bestyrelsen tiltrådte indstillingen med Teknik- og Miljø-

udvalgets bemærkning.


SIDE | 6

5. Behandlingssager

5.1. Ny model for miljøtilsynsplanen

SAG NR.: 000224046 mcn/nat

Baggrund

KL indgik i 2005 en aftale med miljøministeriet om et minimumskrav

om samlet antal tilsyn for de miljøgodkendelsespligtige virksomheder

hvert 3. år. Samtidigt blev det differentierede tilsyn indført. Aftalen om

minimumsfrekvenser for kommunernes miljøtilsyn er blevet evalueret,

og undersøgelsen viser, at størstedelen af kommunerne alene følger mi-

nimumsaftalen, og at det differentierede tilsyn ikke kommer i spil.

I forbindelse med Virksomhedsudvalg II fremlægges forslag til ny model

for tilsynsfrekvens.

Indstilling

Det indstilles, at

• KL støtter forslaget til en ny tilsynsmodel

• KL tager til efterretning, at Miljøstyrelsen muligvis vil effektuere fre-

kvensmodellen via en bekendtgørelse i stedet for at indgå en ny aftale

med KL.

Sagsfremstilling

KL og Miljøstyrelsen har i fællesskab udviklet en tilsynsfrekvensmodel,

der giver rum for en differentiering af tilsynsindsatsen.

./. Ny tilsynsfrekvensmodel

Alle virksomheder får et samlet tilsyn indenfor en vis årrække (mini-

mumsfrekvens), som endnu ikke er fastlagt.

Kommunerne skal hvert år føre tilsyn med en fastlagt procentdel af de-

res virksomheder. Gabet mellem dette antal og det antal, der skal tilses,

for at opfylde kravet om minimumsfrekvensen udfyldes med tilsyn på de

virksomheder, som vurderes at have særligt behov for hyppigere tilsyn.

Risikovurderingen foretages ved vurdering af miljø- og sundhedsrisici,

lokalisering, regelefterlevelse og miljøledelse.

Sekretariatet vurderer, at modellen lever op til ønsket om at bruge res-

sourcerne mere effektivt.

http://kl01s45/opus2000/expanded.asp?Type=0&Ident=SAG000224046


SIDE | 7

Tilsynsfrekvenserne er endnu ikke fastlagt, men udgangspunktet er, at

der skal anvendes de samme ressourcer på tilsyn, som forudsat under

den nuværende aftale.

Miljøstyrelsen har endvidere givet udtryk for, at det overvejes at imple-

mentere modellen via en bekendtgørelse i stedet for at indgå en ny aftale

med KL.

Beslutning

5.2. Ny finansieringsmodel for brugerbetaling på godken-delser og tilsyn SAG NR.: 000226984 mcn/nat

Baggrund

En underfinansiering af den kommunale godkendelses- og tilsynsopgave,

et udkast til en ny gebyrmodel for en række af de virksomheder, som

kommunerne fører tilsyn med, samt industriens ønsker om hurtigere

sagsbehandling af godkendelser bør føre KL til overvejelser om en ny

model for finansiering af godkendelses- og tilsynsopgaven.

Indstilling

Det indstilles, at KL arbejder for:

• fuld brugerbetaling på godkendelses- og tilsynsområdet som bidrag til

hurtigere at ekspedere godkendelser til industrien, samt medvirke til at

sikre overholdelse af minimumfrekvensaftalen

• at en evt. ny gebyrmodel omfatter alle virksomheder, for at undgå fle-

re gebyrmodeller, og at gøre forskel på virksomheder.

Sagsfremstilling

KL har fra Miljøstyrelsen modtaget en første opgørelse over tilsynsind-

satsen i 2010. Siden strukturreformen har den kommunale tilsynsindsats

ligget under det aftalte niveau for mindste tilsyn. Der har dog været en

tendens de sidste år til en stigende indsats.



SIDE | 8

Dette billede er med opgørelsen for i år vendt, således at tilsynsindsatsen

igen er faldende. I forbindelse med omlægningen af brugerbetalingen i

2006 fra en gebyrmodel til en model, hvor virksomhederne betaler pr.

time, blev kommunernes provenu fra brugerbetalingen fejlagtigt halveret.

KL har flere gange taget sagen op med Miljøstyrelsen, uden at dette har

ført til ændringer.

KL har ligeledes fra Miljøstyrelsen i forbindelse med gensidighedsaftalen

modtaget et forslag til en model, hvorunder ikke godkendelsespligtige

virksomheder skal betale en fast takst, mens de godkendelsespligtige

fortsat skal betale efter timetakst.

Denne model ville betyde, at kommunerne skal håndtere to forskellige

gebyrsystemer. Sekretariatet har på den baggrund afvist modellen, men

tilkendegivet, at en ændret brugerfinansiering af hele området kunne væ-

re interessant.

Samtidig har erhvervsorganisationerne i forbindelse med virksomheds-

udvalgets arbejde rejst ønsker om hurtigere sagsbehandling og fastsatte

tidsfrister for sagsbehandlingen.

Det bør på den baggrund overvejes, hvorvidt en fuld brugerbetaling på

godkendelses- og tilsynsområdet i lighed med, hvad der gælder for byg-

gesagsbehandling, vil kunne bidrage til at levere miljøgodkendelser hurt i-

gere og samtidig sikre, at minimumsaftalen overholdes.

Beslutning

5.3. Regeringens PCB-handlingsplan er offentliggjort

SAG NR.: 000230640 akp

Baggrund

Der er stor usikkerhed forbundet med PCB-fund i kommunale bygnin-

ger, og KL har ved en række henvendelser på både embedsmands- og

politiskniveau efterspurgt større viden og klare regler på området. KL

har også foreslået, at der blev udarbejdet en handlingsplan på området.

Ved et samråd i Folketinget i februar 2011 tilkendegav regeringen, at

man i løbet af foråret 2011 ville offentliggøre en PCB-handlingsplan.

Planen er nu offentliggjort.



SIDE | 9

Indstilling

Det indstilles, at KL i den videre dialog omkring PCB-handlingsplanen lægger følgende til grund:

• Det er tilfredsstillende, at der nu ligger en samlet statslig plan for

handling i forhold til PCB og tilfredsstillende, at den er udarbejdet i et

tæt samarbejde imellem de fem involverede ministerier

• Det er positivt, at der iværksættes en række initiativer for at fremskaf-

fe mere viden om sundhedsmæssige effekter, om effektive afhjælp-

ningstiltag mv. KL har store forventninger til , at den nye viden, der

nu fremskaffes, kan give et bedre forvaltningsgrundlag

• Handlingsplanen ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat i årene

frem vil stå i vanskelige dilemmaer, når PCB kommer på den kom-

munale dagsorden. Findes der PCB, giver handlingsplanen ikke den

efterspurgte hjælp til, hvad kommunerne ud fra en omkostningseffek-

tiv betragtning skal gøre i forhold til screening, afhjælpning mv.

• Finder det positivt, at der også er fokus på information og vejledning

via hjemmeside og hotline

• Udtrykker tilfredshed med, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der

skal vurdere muligheder for en anmeldeordning og foreslå krav til

kortlægning i forhold til affaldsproblematikken

• Påpeger, at der er brug for en grænseværdi for PCB i affald for ikke at

få genbrugsindustrien til at gå i stå

• Efterlyser en oversigt over, hvor mange midler regeringen har afsat til

formålet

• Efterlyser et overslag over, hvor stort problemets omfang er – herun-

der økonomisk - for de forskellige typer af bygningsejere.

Sagsfremstilling

./. PCB-handlingsplanen indeholder 19 initiativer fordelt på fire overordne-

de temaer:

PCB og sundhed: Initiativ 1: Undersøgelse af sammenhængen mellem PCB-bidraget fra in-deluften sammenlignet med kosten Initiativ 2: Vurdering af aktionsværdier for PCB i indeluften Identifikation af PCB i bygninger: Initiativ 3: Afdækning af udbredelsen af PCB i bygningstyper, byggema-terialer og indeluften Initiativ 4: Værktøj til vurdering af risiko for PCB i bygninger


SIDE | 10

Håndtering: Initiativ 5: Anbefalinger om afhjælpning af PCB i indeluften Initiativ 6: Forsøg med PCB-afhjælpning Initiativ 7: Udarbejdelse af SBi-anvisning om PCB-renovering Initiativ 8: Rådgivningspåbud i forhold til PCB Initiativ 9: Temaundervisning om PCB for tilsynsførende Initiativ 10: Undervisning af Arbejdstilsynets call-center i forhold til PCB Initiativ 11: Udarbejdelse af information om arbejdsmiljø og PCB

Bortskaffelse: Initiativ 12: Grænseværdi for PCB i byggeaffald Initiativ 13: Opdateret vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald, herunder om frasortering af PCB-holdigt beton Initiativ 14: Miljøkortlægning og anmeldelse Initiativ 15: Selektiv nedrivning ved større bygninger Initiativ 16: Faglig udredning om farlige stoffer i byggeaffald

Let tilgængelig vejledning og information: Initiativ 17: Etablering af PCB-hjemmeside Initiativ 18: Tværministeriel ”trin-for-trin” vejledning om håndtering af PCB i bygninger Initiativ 19: Oprettelse af tværministeriel PCB-helpdesk

En følgegruppe, der skal følge PCB-handlingsplanens initiativer, vil blive

nedsat. KL forventes at blive inviteret til at deltage.

KL har arrangeret en kommunekonference den 21. juni 2011, hvor de 5

involverede ministerier vil orientere om PCB-handlingsplanen, samtidig

med, at en række kommuner kommer og fortæller om deres erfaringer

med PCB-håndtering.

Beslutning

5.4. Virksomhedsudvalget II - afrunding


Baggrund

Virksomhedsudvalg II (miljøtilsyn og miljøgodkendelser af virksomhe-

der) under Miljøstyrelsen skal afrapportere i slutningen af juni. Fokus for

udvalget har været at skabe forenklinger for virksomhederne.



SIDE | 11

Indstilling

Det indstilles at KL:

• følger virksomhedsudvalgets anbefalinger på godkendelsesområdet

særligt med fokus på vigtigheden af udarbejdelsen af BAT-lister og

anbefalingen om at vurdere brugen af godkendelsesinstrumentet til at

øge energieffektiviteten hos industrien, men ikke støtter industriens

ønske om faste sagsbehandlingstider

• følger virksomhedsudvalgets anbefalinger på tilsynsområdet særligt

med billigelse af nationale kampagner med mulighed for effekt vur-

dering

• anbefaler, at der indføres en obligatorisk uddannelse for miljømedar-

bejdere.

Sagsfremstilling

Rapporten indeholder tre afsnit: Et om godkendelser, et om tilsyn og et

om digitalisering (Digitalisering er behandlet i en selvstændig manchet).

Udvalget har vurderet mulighederne for at forenkle godkendelsesinstru-

mentet. Dette har ført til en anbefaling om at opdatere godkendelsesl i-

sterne på baggrund af udviklingen i brancherne. En sådan revision vil re-

sultere i, at ca. 5 % af virksomhederne kan tages ud af listerne, uden at

det vurderes at have miljøkonsekvenser.

Udvalget diskuterer muligheden for at anbefale, at det undersøges, om

man gennem godkendelsesinstrumentet kan understøtte en øget energi-

effektivitet i industrien. En anbefaling som er i tråd med anbefalingerne i

KL’s klimaudspil fra foråret 2009.

Udvalget har endvidere drøftet, hvordan BAT (Bedst tilgængelig tekno-

logi) gøres lettere anvendelig. Udvalget anbefaler, at der fremover udar-

bejdes BAT-tjeklister i en enkelt skemaform, som vil lette det konkrete

arbejde med BAT.

Endeligt har industrien udtrykt et ønske om kortere sagsbehandlingsfor-

løb, alternativt faste sagsbehandlingstider. Udvalget anbefaler, at der ud-

arbejdes en tids- og handleplan forud for en godkendelsesproces, og det

overvejes at gøre dette obligatorisk.

Endelig foreslås det, at der oprettes en vilkårsbank som inspiration til

myndighederne.

Alt i alt er der ikke tale om gennemgribende ændringer i forhold til god-

kendelsesområdet, hvor i mod der på tilsynsområdet lægges op til mere


SIDE | 12

gennemgribende ændringer med blandt andet en ny frekvensmodel (se

selvstændigt punkt på dagsordenen).

På tilsynsområdet indføres der et risikobaseret tilsyn, der tager afsæt i det

differentierede tilsyn, som vi kender i dag, men som samtidig er i over-

ensstemmelse med kravene i IED-direktivet (afløseren for IPPC-

direktivet, der regulerer de mest miljøbelastende virksomheder).

Endvidere indføres der en samlet national kampagne, som alle myndig-

heder skal gennemføre som en del af deres tilsynsindsats. Formålet med

at indføre en national kampagne er ønsket om at blive bedre til at vurde-

re effekten af det arbejde, som tilsynsmyndighederne gennemfører.

Endelig anbefaler udvalget, at der laves branchebeskrivelser og vilkårs-

bank for at understøtte kvaliteten af myndighedens arbejde.

Kompetencer

Myndighedens kompetencer har været et gennemgående tema i udvalget.

Kommunernes kvalitetsstyringssystem indeholder krav om styring af

kompetencer. Omvendt er vi også i en situation, hvor vi kan se, at kom-

munerne sender færre og færre på de faglige kurser i COK og andre ste-

der, samtidig med, at vi ved, at der er en stor udskiftning på området.

Udvalget har således drøftet, om en obligatorisk uddannelse kunne være

et middel til at øge de kommunale miljømedarbejderes kompetencer og

muligvis samtidig bidrage til at tilføje området mere prestige.

Beslutning

5.5. Digitalisering på virksomhedsområdet


Baggrund

Digitalisering af virksomhedsområdet er i fokus såvel i den fællesoffent-

lige digitaliseringsstrategi som i virksomhedsudvalget. Virksomhedsud-

valget er som tidligere nævnt nedsat af Miljøministeren og skal komme

med anbefalinger til at forenkle og opdatere miljøreguleringen af virk-

somheder ift. miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Virksomhedsudvalgets

rapport vil indeholde en række anbefalinger vedrørende digitalisering.



SIDE | 13

Indstilling

Det indstilles at KL arbejder for:

• At virksomhedsudvalgets arbejde fungerer som inspiration for det vi-

dere arbejde med digitalisering af virksomhedsområdet

• At der i det videre arbejde lægges vægt på, at afgørelse om digitalise-

ring tager hensyn til kommunale fordele og ulemper ved digitalisering

på virksomhedsområdet.

Sagsfremstilling

Sekretariatet har deltaget i en arbejdsgruppe under virksomhedsudvalget

om digitalisering. Det er sekretariatets opfattelse, at arbejdsgruppen har

lavet en første afdækning af mulighederne for digitalisering på virksom-

hedsområdet og dermed identificeret nogle områder, som det vil være in-

teressant at arbejde videre med at afdække.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at det for kommunerne er mest in-

teressant at sætte fokus på en højere grad af digitalisering af tilsyn og

egenkontrol data. Det er her, de store datamængder findes, og det er her,

der er mange opgaver. Arbejdsgruppen har blandt andet hentet inspirat i-

on fra plantedirektoratet, som på udvalgte områder er i stand til at afle-

vere tilsynsrapporter ude på virksomheden ved afslutning af et tilsynsbe-

søg.

KL har i arbejdsgruppen fremført, at det er afgørende, at:

• der bliver tale om digitale løsninger og ikke én digital løsning

• der er integration med kommunernes andre systemer, som f.eks. sy-

stemer for; affaldsdata, byggetilladelser, vvm-godkendelser, plan-

grundlag, miljøgodkendelser mv.

• At der bliver tale om en markedsbaseret løsning og ikke én statslig

løsning ejet af Miljøstyrelsen, idet dette anses for at være en yderst

sårbar konstruktion, ligesom en sådan løsning kan være svær at inte-

grere med kommunernes mange andre løsninger rettet mod virksom-

hederne.

Beslutning


SIDE | 14

5.6. Nyt lovforslag vil sikre bedre efterlevelse af produ-centansvaret for elskrot SAG NR.: 000230600 ach

Baggrund

Socialdemokratiet har i april 2011 fremsat et lovforslag, hvor producen-

terne får hele det økonomiske ansvar for håndteringen af elskrot (inklu-

sive den kommunale indsamling).

Indstilling

Det indstilles, at KL støtter en ændring af reglerne om håndtering af

elskrot, i overensstemmelse med det fremsatte lovforslag.

Sagsfremstilling

Der er i dag producentansvar for indsamling af elskrot, men arbejdsde-

lingen mellem producenter og kommuner giver store problemer i praksis.

I april 2010 blev der udstedt en revideret bekendtgørelse om elskrot, der

understøtter tendensen til, at producenterne kan overvælte opgaver og

omkostninger på borgere, kommuner og affaldsselskaber. Konsekven-

sen er, at kommunerne enten skal sætte affaldsgebyret op eller nedsætte

service overfor borgerne.

En ny og klarere ansvarsfordeling vil forventeligt kunne spare kommu-

nerne 40-60 mio. kr. årligt. Konkret skal en ny ansvarsfordeling efter

forslaget bevirke:

• at borgerne fortsat skal aflevere elskrot til den kommunale indsam-

lingsordning,

• at kommunerne har ansvaret for at indsamle elskrot fra borgerne, og

• at producenterne har det fulde økonomiske ansvar for indsamlingen

af elskrot fra borgerne samt ansvaret for at hente alt det elskrot,

kommunerne indsamler fra borgerne.

Beslutning



SIDE | 15

5.7. Kommunernes fremtidige rolle vedr. forbrænding af affald

SAG NR.: 000228151 esg

Baggrund

I forbindelse med bestyrelsens behandling af KL’s høringssvar på rap-

porten ”Forbrænding af affald” besluttede man, at der skulle udarbejdes

en analyse af området til brug for en grundig drøftelse af sagen. Analysen

er nu udarbejdet. Der vedlægges udkast af 19. maj 2011: ”Kommunernes

fremtidige rolle vedr. forbrænding af affald”. Den er udarbejdet i sama r-

bejde med affald danmark og RenoSam.

./. Der henvises til opsamling og anbefalinger side 2 – 8.

Indstilling

Det indstilles,

• At KL prioriterer at få belyst de anførte, fem ændringer i rammebe-

tingelserne, der er en forudsætning for begge de anførte scenarier for

fremtidig konkurrence om affald mellem anlæg i større eller mindre

omfang,

• At KL anbefaler en trinvis proces, så organiseringen ikke ændres i en

bestemt retning, før de nødvendige forudsætninger herfor er belyst og

tilvejebragt,

• At det overvejes, på hvilke områder de kommunale parter selv skal

spille ud med forslag, idet der specielt synes at være behov for at spi l-

le ud med et forslag til, hvordan problemerne løses for de kommuner,

hvis anlæg ikke kan fortsætte efter indførelse af konkurrence om af-

fald mellem anlæg, og

• At sagen forelægges igen, når den nedsatte arbejdsgruppe har fået ud-

arbejdet forslag/analyser på de områder, der særligt prioriteres.

Sagsfremstilling

I EU-sammenhæng er Danmark blevet fremhævet som et af de lande,

der har løst opgaven med forbrænding af affald bedst. Både målt på mil-

jø, på energi og på omkostninger og priser.

Det forhold, der har ført til en debat om mulige ændringer af organisat i-

onen af området, er et EU direktiv, der fra december 2010 har åbnet for,

at virksomheder kan eksportere deres affald til forbrænding.

De nuværende rammebetingelser for danske anlæg rummer ikke mulig-

hed for, at disse anlæg kan konkurrere om erhvervsaffald. Derfor må dis-

se rammebetingelser ændres, hvis man vil indføre en sådan konkurrence.



SIDE | 16

I analysen fokuseres på fem, centrale områder, hvor man må ændre

rammebetingelserne:

• Reguleringen af varmepriser og leveringsbetingelser for varme,

• Reguleringen af prissætningen af affald, så anlæg kan arbejde med

marginalpriser,

• Vilkårene for sikring af såvel den nødvendige kapacitet som kommu-

nernes forsyningssikkerhed. Med forsyningssikkerhed menes sikker-

hed for, at kommunerne kan komme af med husholdningsaffald til

forbrænding,

• En løsning for de anlæg, der ikke kan fortsætte, hvis der indføres

konkurrence om affald til forbrænding, og

• En reduktion i afgiften på affald, så danske anlæg bliver konkurrence-

dygtige i forhold til anlæg i udlandet.

Dernæst belyses i analysen to mulige scenarier, der kaldes Mix-scenariet

og Licitationsscenariet. Som det fremgår, har begge scenarier fordele og

ulemper. Det fremgår også, at Mix-scenariet anvendes i de fleste EU lan-

de, herunder Sverige og Tyskland, mens Licitationsscenariet ikke findes i

noget land i dag, ikke engang USA.

Analysen af scenarierne tager afsæt i belysning af tre væsentlige forhold:

• Konsekvenser for de kommunale anlægs konkurrencevilkår

• Konsekvenser for de kommunale økonomiske værdier

• Sikring af den fremtidige forbrændingskapacitet.

Der er især to forhold, der kan ændre analysen. Det ene er de nærmere

konsekvenser af at omdanne de fælleskommunale selskaber til aktiesel-

skaber. Det andet er den nærmere fortolkning af EU’s udbudsregler. Den

nedsatte arbejdsgruppe arbejder derfor videre med at belyse disse to, kr i-

tiske faktorer.

Landspolitisk er den mest kontroversielle af de anførte ændringer i ram-

mebetingelserne uden tvivl den nødvendige ændring i reguleringen af

varmepriserne. Hvis man vil skabe et marked med konkurrence for affald

til forbrænding, vil det blive nødvendigt at slække på den nuværende be-

skyttelse af varmeforbrugerne.

Forbrænding af affald leverer i dag 20 pct. af fjernvarmen i Danmark, og

denne del af fjernvarmen leveres til de laveste priser på markedet for

fjernvarme. Salg af varme udgør i gennemsnit 50 pct. af indtægterne for

et anlæg til forbrænding af affald.


SIDE | 17

Da energiområdet (kraftværker og elområdet) blev liberaliseret, omfatte-

de dette ikke fjernvarmen, der fortsat er reguleret efter hvile i sig selv

princippet. Det var netop den politiske bekymring for varmepriserne, der

var årsag hertil. Denne bekymring afspejles derfor også i den nuværende

regulering af varmepriserne mv.

Rent økonomisk spiller udgiften for virksomhederne til forbrænding af

deres affald en forsvindende rolle, mens udgiften til opvarmning spiller

en stor rolle for husholdningerne.

Beslutning

5.8. Status for arbejdsgruppen om genbrugspladser

SAG NR.: 000227783 ach

Baggrund

Miljøministeren har deltaget i det 4. møde i arbejdsgruppen om gen-

brugspladser og opfordret til, at der findes et kompromis parterne i mel-

lem. Samtidig åbnede hun for muligheden for forskellige løsninger i

kommunerne. Der bliver mulighed for at aflevere affald på tværs af

kommunegrænser fra 1. januar 2013.

Indstilling

Det indstilles, at KL arbejder for:

• At der skabes valgfrie løsningsmodeller til kommunerne, der giver

sammenhæng mellem benyttelse og betaling på genbrugspladserne: 1.

Betaling pr. besøg (uden vægt), 2. betaling pr. besøg (med vægt) 3.

Abonnementsordning (årligt gebyr)

• At der etableres en dokumenteret alternativ løsning, herunder fx en

SMS-løsning for virksomheders brug af genbrugspladserne, før man

via reglerne lader muligheden for en abonnementsordning bortfa lde

• At der beregnes eksempler på økonomien for kommunerne ved de

forskellige modeller (gebyrstørrelser)

• At udvalget anerkender, at tidsplanen er problematisk for kommuner-

ne

• At kontrolproblemet ikke er løst, men at parterne påtager sig et fælles

ansvar for at løfte opgaven i de kommende år.



SIDE | 18

Sagsfremstilling

Det er et vigtigt politisk mål for forligspartierne i Folketinget at skabe

sammenhæng mellem benyttelse og betaling på genbrugspladserne.

De kommunale parter har ønsket, at kommunerne kan vælge mellem de

tre ordninger i perioden frem til 31. december 2014, hvor der skal ske en

samlet evaluering af hele modellen med fokus på, om der er sammen-

hæng mellem brug og betaling. De private parter ønsker, at abonne-

mentsmodellen definitivt afskaffes med udgangen af 2012.

Miljøstyrelsen vil gå videre med et forslag, hvor kommunerne kan vælge

mellem de tre ordninger i en periode på to år. Dvs. indtil den 31. decem-

ber 2013. Ordningerne skal evalueres i perioden med særlig fokus på

abonnementsmodellen.

Kun kommuner, der har en abonnementsmodel, hvor der er en doku-

menteret sammenhæng mellem brug og betaling, får mulighed for at

fortsætte med ordningen. Kommunerne, hvor dette ikke er tilfældet, skal

pålægges at etablere en ny ordning, hvor der er sammenhæng mellem

brug og betaling.

Der skal udformes nærmere retningslinjer for, hvordan evalueringen skal

finde sted.

Ny fortolkning af affaldsgebyrer og administrationsgebyr

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at virksomheder i den nye ordning ikke

længere vil have et retskrav på at få adgang til deres kommunale gen-

brugsplads(er), og dermed er der heller ikke længere adgang til at opkræ-

ve kapacitetsbidrag.

Sekretariatet deler ikke denne opfattelse. Af den politiske aftale fra juni

2007 fremgår det, at ”Virksomheder skal have adgang til deres kommu-

nale genbrugsplads og skal betale for det”. Af L 152 fremgår blandt an-

det følgende: ”Kommunalbestyrelserne skal således fremover sikre, at al-

le virksomheder har adgang til en genbrugsplads på lige fod med hus-

holdninger”.

Fastholder Miljøstyrelsen fortolkningen, vil det ifølge sekretariatets vur-

dering betyde, at virksomhederne ikke har noget krav på, at kommuner-

ne stiller en sådan indsamlingsordning til rådighed.

Det fremgår dog ikke klart, at en mulighed også kan være, at kommuner-

ne fravælger at stille genbrugspladsordninger til rådighed for erhvervsl i-


SIDE | 19

vet. Sekretariatet arbejder på at få en bekræftelse herpå, samt få beregnet

en evt. økonomi forbundet med denne ordning.

Beslutning

5.9. Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet

SAG NR.: 000207009 mks

Baggrund

Som led i forhandlingerne om en finanslovsaftale for 2011 blev der ned-

sat et ekspertudvalg, der skal forberede en reform af klagesystemet på

natur- og miljøområdet. Sigtet er at etablere et klagesystem, der sikrer en

hurtig og effektiv behandling af klagesager. Der eksisterer for Natur- og

Miljøklagenævnet en pukkel på ca. 2.500 påklagede sager, som afventer

en afgørelse i nævnet.

./. Rapporteringen fra ekspertudvalget, jf. vedhæftede bilag, indeholder

konkrete forslag til at ændre reglerne, forny arbejdsgangene og optimere

sagsbehandlingen.

Indstilling

Det indstilles, at KL over for miljøministeren tilkendegiver følgende

holdninger til udvalgets forslag:

• KL kan ikke støtte et forslag om, at alle klagesager skal indsendes via

førsteinstansen, der forpligtes til at overveje, om sagen skal genopta-

ges. Hvis man ikke genoptager sagen og videresender klagen til klage-

nævnet, og nævnet derefter ændrer første instansafgørelsen, skal før-

steinstansen betale klagegebyret. Såfremt en sådan ordning indføres,

skal kommunerne kompenseres økonomisk herfor

• KL kan ikke støtte et forslag om, at ministeren får en hjemmel til at

fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for førsteinstansen. Det af-

gørende må være, at sagen behandles fyldestgørende. Ellers vil en så-

dan ordning bare føre til flere klagesager.

• KL kan ikke støtte et forslag om, at opgavefordelingen på natur- og

miljøområdet skal evalueres for at sikre, at de faglige miljøer i forvalt-

ningerne er tilstrækkelige til komplekse sagsområder. Det er et kendt

fænomen fra alle kommunale lovområder, at et nyt regelsæt på et kon-

troversielt område fører til mange klagesager i starten, fordi der sker

en afprøvning af hvordan praksis skal være.



SIDE | 20

Sagsfremstilling

Sammenfatning af ekspertudvalgets anbefalinger, angivet med kursiv

samt sekretariatets vurdering:

Natur- og Miljøklagenævnet skal fokusere sin sagsbehandling på de sager og de

spørgsmål, der er af betydning for natur, miljø og den enkeltes retsbeskyttelse.

Spørgsmålet om øget anvendelse af bagatelgrænser kan støttes af sekreta-

riatet, i det omfang Miljøministeriet er i stand til at identificere passende

grænser for, hvornår der skal foretages ”fuld sagsbehandling”, således at

man ikke derved går på kompromis med f.eks. beskyttelsesniveauet.

Klagenævnet skal fokusere behandlingen af klagesager på de forhold, der er påklaget.

Sekretariatet er enig i anbefalingen. Det er det samme princip, der er

gældende ved domstolene. Det må således vurderes at være tilstrækkelig

retssikkerhed for borgere/virksomheder.

Flere sager bør løses uden en behandling i klagenævnet, og det anbefales derfor, at alle

klagesager indsendes gennem førsteinstansen, der forpligtes til at overveje, om sagen

skal genoptages. Hvis man ikke genoptager sagen og videresender klagen til klag e-

nævnet, og nævnet derefter ændrer førsteinstansens afgørelse, skal førsteinstansen beta-

le klagegebyret.

Sekretariatet kan ikke støtte den del af forslaget, der går på, at førstein-

stansen skal straffes økonomisk, fordi der klages, og kommunen ikke

straks giver klageren ret. Man bør ikke etablere økonomiske incitamen-

ter, der virker i strid med målet om retssikkerhed.

Klagegebyret pristalsreguleres og forhøjes til 800 kr. for privatpersoner for at få po-

tentielle klagere til at tænke sig om en ekstra gang. Herudover anbefaler udvalget, at

klagegebyret kan tilbagebetales, når en klage trækkes, for at motivere parterne til selv

at finde en løsning på sagen.

KL kan støtte denne anbefaling, som vurderes at kunne reducere antallet

af klager uden væsentligt indhold.

Ministeren gives hjemmel til at fastsætte maksimale sagsbehandlingstider for førstein-

stansen og klagenævnet, og der etableres en digital klageportal samt vejledninger, der

kan understøtte en effektiv sagsbehandling, og som kan forkorte sagsbehandlings tiden

ved bl.a. at muliggøre elektronisk betaling af klagegebyret.

KL kan ikke støtte anbefalinger om maksimale sagsbehandlingstider for

kommunernes sagsområder. Det afgørende må være, at sagen behandles

fyldestgørende. Ellers vil en sådan ordning bare føre til flere klagesager.

Endvidere er der i rapporten ikke redegjort for, at det er de kommunale

sagsbehandlingstider, som er problemet. Anbefalingen om digitale løs-

ninger til sikring af en effektiv sagsbehandling kan støttes.


SIDE | 21

Hjemvisningsreglerne præciseres, og der etableres en enhed under klagenævnet, der

skal færdigbehandle puklen af klagesager efter husdyrgodkendelsesloven.

Det er ganske kontroversielt rent juridisk, at en klageinstans selv behand-

ler sager, for hvem kan man så klage til? Set i lyset af, at et flertal i Folke-

tinget allerede har bakket op om denne løsning, så anbefales det, at KL

tager det til efterretning.

Der gennemføres en analyse af Miljøministeriets lovgivning, der skal danne grundlag

for en lovreform, som sikrer klare regler, herunder klare og mere ensartede klageregler

samt en enkel gennemførelse af EU-lovgivningen, ligesom den skal understøtte objek-

tiv og digital sagsbehandling.

Det er svært at være imod klare regler.

Opgavefordelingen på natur- og miljøområdet evalueres for at sikre, at de faglige mil-

jøer i forvaltningerne er tilstrækkelige til komplekse sagsområder.

Det er et kendt fænomen fra alle kommunale lovområder, at et nyt regel-

sæt på et kontroversielt område fører til mange klagesager lige i starten,

fordi interessenterne vil afprøve, hvad praksis skal være. Hertil kommer,

at de nye husdyrregler blev lanceret i 2007 under overskriften om stor

forenkling. Den store pukkel af sager i Natur- og miljøklagenævnet er

udtryk for, at heller ikke dette nævn kunne finde ud af de nye regler.

Hvordan sikrer man en anden gang det faglige miljø i klagenævnet, kan

man fra kommunal side spørge?

Det overvejes at nedsætte et ekspertpanel, der kan bistå med natur- og miljøfaglige

vurderinger i konkrete sager.

Problemet med forslaget er, hvor man skal finde de nævnte eksperter.

Dem, der har bedst forstand på området, sidder i dag i kommunerne og

behandler disse sager. Der er snarere brug for et videnscenter, der kan

organisere og systematisere vidensdeling mellem kommunerne, som KL

også tidligere har foreslået.

Det undersøges, om der bør etableres et bredt sammensat natur- og miljøråd til at bi-

stå forvaltningen på miljøområdet.

Forslaget har samme problem som anført ovenfor.

Natur og Miljøklagenævnets funktion og sammensætning skal overvejes grundigt.

Kan ikke give KL anledning til bemærkninger.


SIDE | 22

Beslutning


SIDE | 23

6. Sager til forventet efterretning

6.1. Vindmøller: evaluering af værditabsordningen

SAG NR.: 000229105 cef

Baggrund

./. KL har afgivet høringssvar, jf. vedlagte, til brug for en evaluering af vær-

ditabsordningen, som er et af fire incitamenter, der skal fremme opsti l-

lingen af vindmøller på land. Det er KL’s overordnede holdning i hø-

ringssvaret, at værditabsordningen bør bevares.

Indstilling

Sagen indstilles til forventet efterretning.

Sagsfremstilling

Sekretariatet har i høringen tilkendegivet, at værditabsordningen bør be-

vares, med visse tekniske ændringer, idet det er sekretariatets vurdering,

at ordningen positivt har understøttet opstillingen af vindmøller på land.

Klima- og Energiministeriet er enig i denne vurdering.

I modsætning hertil har DI Energibranchen, Dansk Energi, Vindmølle-

industrien, Danmarks Vindmølleforening og Landbrug og Fødevarer,

overordnet set den holdning, at ordningen bør afskaffes, da den efter de-

res opfattelse har skadet vindmølleplanlægningen.

KL har i evalueringen udtrykt opbakning til en øget indsats for oriente-

ring af naboer om ordningen. Vurderingen er, at der i dag har været til-

fælde, hvor berørte naboer ikke har været vidende om ordningen, idet

opstillerens lovpligtige orienteringspligt ikke har været tilstrækkelig. Kl i-

ma- og Energiministeriet bakker op om denne vurdering.

Endelig har KL foreslået, at visse accessoriske anlæg til vindmøller skulle

være omfattet af værditabsordningen, fx de store lysmarkeringsmaster,

der primært skal opstilles sammen med vindmøller over 150 m. Men kra-

vet om lysmarkeringsmaster kan også ud fra en konkret vurdering blive

et krav for vindmøller under 150 m, som er undergivet kommunernes

planlægningskompetence.

Baggrunden for KL’s forslag er, at det i særlig grad er lysmarkeringerne,

som volder problemer, idet de udsender et konstant stærkt lys, hvorimod

vindmøllerne selv ikke har nær samme påvirkning.



SIDE | 24

Der er ikke umiddelbart tilslutning til dette forslag fra Klima- og Ener-

giministeriet. Deres vurdering er, at det alene er vindmøller, som kan be-

grunde et værditab under værditabsordningen. Gener fra accessoriske an-

læg må søges dækket via de almindelige, naboretlige regler.

Beslutning

6.2. 200 mio. kr. pulje under Grøn Vækst

SAG NR.: 000224862 mlm

Baggrund

I forbindelse med Grøn Vækst er der afsat en pulje under landdistrikts-

programmet, der gør det muligt for kommuner og regioner at medfinan-

siere en bred vifte af egne indsatser inden for en ramme på mindst 200

mio. kr. pr. år i perioden fra 2010-2015. Kommuner og regioner skal i

fællesskab nedsætte én regional programgruppe, som udarbejder ét pro-

gram for den lokale udmøntning. KL har anbefalet over for KKR, at de

hver især afklarer politisk, om de ønsker en stor kommunal indflydelse

på udmøntningen af puljen, eller om koordineringen skal ske ved regio-

nerne.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Fødevareministeriet har valgt en model for udmøntning af puljen, som

stiller kommunerne over for to muligheder:

• Den ene vej er at lade Vækstforum stå i spidsen for programgruppen.

Kommunerne er kun sparsomt repræsenteret, og at der bliver sand-

synligvist også inviteret andre aktører med fra fx turisme- og fødeva-

reerhvervet samt erhvervslivet i det hele taget. Det øger risikoen for,

at Vækstforums overordnede interesser for erhvervsudvikling og ikke

landdistriktsudvikling og natur og miljø bliver for fremtrædende og

dermed skævt i forhold til puljens formål, og at regionerne ikke har

formelle myndighedsopgaver, når det gælder netop disse områder,

som er omfattet af denne pulje

• Den anden vej er en model med kommunerne i spidsen, hvor der arbej-

des på at sikre størst mulig kommunal indflydelse på udmøntningen



SIDE | 25

og flest muligt penge til landdistriktsudvikling og vand- og naturopga-

verne, som hører til nogle af kerneopgaverne i kommunerne. Det kan

ske ved, at de fælleskommunale krav til de regionale programmer ko-

ordineres i hver KKR, og at dette bruges som udgangspunkt for drøf-

telser med regionen og for formuleringen af det endelige program.

Programmet og dermed også programgruppen spiller en meget central

rolle i udmøntningen af puljen. For hele landet er der ønske om en fuld-

konkurrence-model, hvor det bedste program får flest penge. Pengene

fordeles således ikke imellem regionerne efter objektive kriterier som fx

antal landdistriktskommuner osv. Samtidig er det også i programmet, at

programgruppen beskriver formål og indikerer mulige projekter samt

prioriterer imellem de fem tilskudsordninger, der udgør rammerne for

EU-tilskuddet. De mest interessante for kommunerne er tilskud til etab-

lering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne (to

LAG-bekendtgørelser) samt til natur og miljøprojekter.

Fødevareministeriet lægger op til, at der ikke skal være andre parter med

i programgrupperne, og at alle kommuner i en region skal inviteres med i

programgrupperne. Ministeriet overlader det dog til kommunerne og re-

gionerne i fællesskab at blive enige om en hensigtsmæssig organisering.

Sagen opfattes som meget vigtig for regionerne. Flere har allerede tilre t-

telagt en proces og involveret kommunerne på embedsmandsniveau med

sigte på, at koordineringen sker i regi af Vækstforum, og at de overord-

nede regionale prioriteringer mere eller mindre bør være dem, der ligger i

erhvervsudviklingsstrategierne. Samtidig lader det til, at flere regioner

ønsker at give andre aktører som fx fødevare- og turismeerhvervet, samt

erhvervslivet i det hele taget, en central plads i grupperne.

KL har i processen flere gange over for Fødevareministeriet påpeget det

uhensigtsmæssige i den valgte udmøntningsmodel, bl.a. fordi modellen

giver regionerne en opgave ift. landdistriktsudvikling og vand og natur,

som de ikke har i henhold til opgavefordelingen.

Modellen står imidlertid ikke til at ændre. Derfor er det vigtigt, at kom-

munerne vælger en udmøntningsmodel, så programmernes udmøntes på

baggrund af et bevidst politisk valg og med bred kommunal opbakning.

./.

Beslutning


SIDE | 26

6.3. Mødedatoer for KL’s Teknik- og Miljøudvalg 2012-2014

SAG NR.: 000218750 pah

Baggrund

Datoer for møder i Teknik- og Miljøudvalget i perioden 2012-2014 er

fastsat.

Indstilling

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget tager datoerne for udvalgs-

møderne i 2012-2014 til efterretning.

Sagsfremstilling

Sekretariatet har fastsat møderækken for Teknik- og Miljøudvalget for

den resterende periode 2012-2014. Alle møder holdes kl. 10.00 – 12.00

med efterfølgende frokost i KL’s kantine.

Møderækken er som følger:

2012

Torsdag den 5. januar 2012

Torsdag den 2. februar 2012

Torsdag den 1. marts 2012


Torsdag den 3. maj 2012

Onsdag den 6. juni 2012

Torsdag den 9. august 2012

Torsdag den 6. september 2012

Torsdag den 4. oktober 2012

Torsdag den 1. november 2012

Torsdag den 6. december 2012

2013

Torsdag den 3. januar 2013

Onsdag den 6. februar 2013


Torsdag den 4. april 2013





SIDE | 27

Torsdag den 8. august 2013

Torsdag den 5. september 2013

Torsdag den 3. oktober 2013

Torsdag den 7. november 2013

Torsdag den 5. december 2013

2014

Onsdag den 8. januar 2014

Onsdag den 5. februar 2014


Beslutning


SIDE | 28

7. Eventuelt

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET · Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om, ... Det indstilles, at KL i den videre dialog omkring PCB-handlingsplanen

Documents