-
- 1 – Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle
sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har
registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som
vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på
www.datatilsynet.dk
Teknik- og Miljøudvalget har været på 3 dages studietur til
København og Malmø. Målet med turen har været at hente inspiration
og se på nye innovative løsninger indenfor affaldsbe-handling,
naturformidling, bæredygtige transportformer og klimatilpasning i
byen, samt multi-funktionel jordfordeling og udnyttelse af
lavbundsarealer til fjernelse af CO2 og næringsstof-fer. Udvalget
har været på besøg hos Landbrug og Fødevarer, Naturcenter Amager,
affaldsbe-handlingsanlæggene ARC i København og SYSAV i Malmø. Har
desuden kørt på supercy-kelsti i København og kørt med gasbusser i
Malmø, samt besøgt flere klimatilpassede byom-råder i både
København og Malmø. Dette notat beskriver dels turens faglige
indhold samt de vigtige fokuspunkter, som udvalget har opsamlet
undervejs. Søndag den 19. maj 2019 Besøg på Traktørstedet
Vestamager og Naturcenter Amager Traktørstedet Vestamager drives
som socialøkonomisk virksomhed og tilbyder udover god og økologisk
mad baseret på lokale råvarer også på oplevelser som
”Morgenbevægelse” ef-terfulgt af morgenmad.
Naturcenter Amager er et trinbræt til oplevelser i Naturpark
Amager. Udover café kan man leje cykler og udstyr til friluftsliv,
få information og naturvejledning. Der er naturskole, vand-poster,
toiletter m.m. På Naturcenteret er der mange forskellige aktører:
Naturstyrelsen, Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Dragør Kommune,
Traktørstedet Vestamager og Amager Skovhjælper.
TEKNIK OG MILJØ
Evaluering af Teknik- og Miljøudvalgets studietur søndag den 19.
maj – tirsdag den 21. maj 2019
Herning Kommune Administration og Udvikling Lokal 9628 8012
[email protected] www.herning.dk Kontaktperson: Lotte Vinter Dato:
9. august 2019
-
- 2 -
Hvad hørte vi? Naturskolen drives med booking af forskellige
forløb inklusiv udlevering af grej. Der ansættes studerende til
forløb og til weekendvagter. Man forsøger at trække borgerne ud i
naturen, så alting ikke sker i nærzonen omkring Naturskolen. Det
sker ved, at der etableres forskellige aktiviteter og faciliteter
ude i området. Det er nemt at komme rundt, f.eks. er det muligt at
cykle på dæmningen.
I januar 2015 blev det samlede område Amager Fælled, Kalvebod
Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand formelt udpeget til
Naturpark Amager under Friluftsrådets mærkningsord-ning. Bag det
står Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør
Kom-mune samt By & Havn, som har dannet et partnerskab om
udvikling af Naturpark Amager. Samarbejdet skal sætte fokus på
natur, friluftsliv og landskabelige sammenhænge mellem natur og by,
og dermed kunne tiltrække en bred gruppe af borgere. Det er ønsket
om at ska-be en naturpark af international klasse til glæde for
alle omkring hovedstaden.
Vigtige fokuspunkter Naturskolen stilles til rådighed for
grundejerforeninger og andre frivillige foreninger til
arrangementer. Friluftsguider (studerende) laver aktiviteter for
forskellige målgrupper i perioden fra påske til efterårsferien.
Bynær natur med luft, lys og aktiviteter for hele familien er mere
i fokus end de store naturområder lidt længere væk.
-
- 3 -
Cykeltur (el-cykler) på supercykelsti fra Amager ud til Østerbro
– ca. 14.5 km. Supercykelstier er et samarbejde mellem 23 kommuner
og Region Hovedstaden, der arbej-der for at skabe en bedre
cykelinfrastruktur, der gør det sundt, nemt og sikkert at vælge
cyk-len til og fra arbejde på strækninger over fem kilometer.
Teknik- og Miljøudvalget fik afprøvet supercykelstien ”Indre
Ringture C94”, som er 14,6 km lang og forbinder Frederiksberg og
Københavns kommuner.
-
- 4 -
Turen blev kørt på Københavns el-bycykler med stop undervejs.
Udvalget fik bl.a. en kort introduktion til, hvad der kendetegner
en supercykelsti, og hvad der bliver arbejdet med i
ho-vedstadsområdet jf. nedenfor.
Hvad hørte vi? I dag forbinder supercykelstinettet 19 kommuner i
hovedstadsområdet via otte etablerede supercykelstier, og
yderligere otte er på vej. Visionen for samarbejdet er at skabe et
net, der binder kommuner og regionen sammen med i alt 45
supercykelstier – 750 kilometers super-cykelsti.
En supercykelsti er en cykelsti, hvor kvaliteten har fået et
løft, så det er nemt og sikkert at vælge cyklen som
transportmiddel, uanset hvilken kommune pendleren cykler igennem.
Su-percykelstierne er planlagt, så de forbinder arbejdspladser,
uddannelsesinstitutioner og bo-ligområder i et sammenhængende net,
der forbinder kommuner og er lette for pendlere at orientere sig
på.
De nyeste tal fra Indre Ringrute (2018) viser en betydelig
fremgang i anvendelse af ruten:
- Stigning i antallet af cyklister på 21 % siden ruten blev
opgraderet til supercykelsti
- Der cykles i gennemsnit 6,4 km pr. tur på ruten
- Der cykels dagligt 57.500 kilometer langs ruten
- 21 % af nye cyklister på Indre Ringrute kørte tidligere i
bil
- 69 % mener ruten lever op til deres forventninger til en
supercykelsti
- 37 % mener deres samlede cykeloplevelse er blevet bedre
- 76 % er tilfredse med trygheden (før opgradering til
supercykelsti var det 64 %) Tallene er baseret på den nyeste
evaluering af ruten.
Se mere om Supercykelstien her:
https://supercykelstier.dk/indre-ringrute-c94/
https://supercykelstier.dk/indre-ringrute-c94/
-
- 5 -
Østerbro – Klimakvarter Klimakvarter Østerbro er Københavns
første klimatilpassede bydel. Her arbejder Københavns Kommune
sammen med en række forskellige samarbejdspartnere og beboerne i
kvarteret om en fælles vision: At gøre kvarteret på Østerbro til
Københavns grønneste brokvarter og samtidig klæde områ-det på til
at modstå de store regnmængder, vi har oplevet ved de seneste års
skybrud. I klimakvarter udvikles metoder og den ekspertise, der
skal i brug, når resten af København – over de næste 20 år – bliver
fremtidssikret mod kraftigere regn og skybrud.
Vigtige fokuspunkter Mest mulig lokal nedsivning og
tilbageholdelse af vand, samt mindre belægning. Mere vedligehold af
grønne arealer fremfor belægning. Tilpasning af vejanlæg til
styring og opbevaring af vand ved store skybrud. Fokus på
belægningsgrader i kommende lokalplaner.
Mandag den 20. maj 2019
SYSAV - forbehandlingsanlæg til madaffald i Malmø Rundvisning af
forbehandlingsanlæg til madaffald + biogas-skraldebil +
information/drøftelse. Hvad hørte vi? Biogasskraldebiler
Biogasskraldebiler er ca. 200.000 – 300.000 kr. dyrere i indkøb end
dieselskraldebiler. (ca. 2,6 mio. svenske kroner for en
biogasskraldebil). Bioskraldebiler er 25 % dyrere i drift. Der er
el-hejs. Der anvendes 2-kammer biler med madaffald i det ene kammer
og restaffald i det andet. Affaldssortering De kommuner som er
tilknyttet Sysav sorterer i 4 – 8 fraktioner. I Malmø er det 11
fraktioner. Der er 13 kommuner, der indsamler madaffald, og Sysav
har 14 ejere. Madaffald bliver til biogas og biogødning + 15–20 %
rejekt til forbrænding – til fjernvarme og el. Der anvendes
papirposer. Anlægget Anlægget har 4 linjer, og en totalkapacitet på
26 ton i timen. Overproduktion af mad fra butikker blandes med
madaffald Metal fra slagger 600.000 ton affald forbrændes om året.
Sysav fjerner metal fra slagger ned til 0,4 mm. Der tjenes 50 mio.
kr. om året på salg af metal fra slagger. Anlægget er tilbagebetalt
på 4 år. Vigtige fokuspunkter Overholder 50 % genanvendelse af
madaffald i 2018 Betydeligt fald i madaffaldsmængden, når man
begynder at sortere – reduktion af mængden af affald er 10 gange
bedre end genanvendelse Pensionister kan dele affaldsbeholder med
nabo. Sysav Inviterer borgerne ind for at forstå sammenhæng
Miljøpædagogen underviser i design og produktion på universitet,
hvor faget giver 15 point. I 2018 havde Sysav ca. 3500 personer på
studiebesøg og havde besøg af ca. 3000 skoleele-ver.
-
- 6 -
Udbygningen af Västra Hamnen har tiltrukket stor opmærksomhed,
og området er blevet en international model for bæredygtig
byudvikling. Pladsen ved vandet, nærheden til byen og de fine
bymiljøer gør Västra Hamnen til et af Malmøs mest attraktive
områder at bo, arbejde og besøge.
I Västra Hamnen bruger Malmö by en værdibaseret
byudviklingsmodel og arbejder sammen med bygherrer med forskellige
bæredygtighedsmodeller - fra dialog og videnopbygning til fælles
miljømål og certificeringssystemer, hvor alle aspekter af
bæredygtighed karakteriserer processen fra start til slut.
Under besøget følger vi udviklingen i den vestlige havn fra
Bo01, Sveriges første distrikt med klimaneutralt energisystem til
den nye generation af bæredygtig konstruktion.
-
- 7 -
Biogas-bus / Skånetrafiken og Ekostaden Augustenborg En del af
køreturen fra Västra Hamnen til Augustenborg blev foretaget i en af
Malmö,s bio-gas-busser.
Turen havde dels til formål at få en køretur i en biogas-bus og
samtidig få afprøvet bussernes manuelle kørestolsramper endda som
kørestolsbruger.
-
- 8 -
Vigtige fokuspunkter Det blev konstateret, at de manuelle ramper
fungerer udmærket, men der er behov for en hjælper for at kunne
håndtere rampen. Endvidere blev fastspændingsanordningen
(sikker-hedssele) i bussen afprøvet, som også virkede efter
hensigten. Samme fastspændingsord-ning kunne monteres i de kommende
bybusser i Herning.
-
- 9 -
Gåtur i Augustenborg Det store boligområde Augustenborg har
siden 1998 gennemgået en gennemgribende trans-formation fra at være
et forfaldent boligområde til nu at være et miljømæssigt, socialt
og øko-nomisk bæredygtigt boligområde. Området har fået tilnavnet
Ekostaden på grund af arbejdet med klimatilpasningstiltag, som
lokal afledning af regnvand, grønne tage samtidig med at
boligområdet er blevet løftet socialt.
Tirsdag den 21. maj Landbrug & Fødevarer, Axelborg,
København Den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 mio. kr.
blev offentliggjort som en del af den politiske aftale om en
hjælpepakke til landbruget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet 28. november 2018. Den multifunktionelle
jordfordelingsfond indgår desuden som et virkemiddel i regeringens
klima- og energiudspil af 9. oktober 2018. Af hjælpepakkens
initiativbeskrivelse for den multi-
-
- 10 -
funktionelle jordfordelingsfond fremgår det, at pengene i
hovedsagen vil skulle bruges på køb og salg af arealer, og at den
multifunktionelle jordfordelingsfond vil blive indrettet som en
til-skudsordning. På mødet blev der lagt vægt på rollefordelingen
mellem stat, kommune og lodsejere i forhold til at få del i de
afsatte midler – altså hvem gør hvad.
Hvad hørte vi? Fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og
Danmarks Naturfredningsforening: - Mere fleksibilitet i amoniak
indsatsen f.eks. naturpleje og mindre gødskning samt differen-
tiering af beskyttelse. Ny natur skal ikke afkaste nye ammoniak
restriktioner!
- Fremme multifunktionel jordfordeling. 100.000 ha landbrugsjord
tages ud af drift. Udtagning
af kulstof rige lavbundsarealer.
Ønske om større tilskudspulje til multifunktionel jordfordeling
ellers vil det ikke få nogen virk-ning. Landmændene skal
kompenseres for at stille lavbundsarealer til rådighed for
projekter, som kommer fællesskabet til gode (både CO2 og
næringsstoffer). Pt. er der kun meget få tilskudsmidler, og de
anbefales anvendt på få projekter fremfor at mange forgæves søger
projektmidler. Vigtige fokuspunkter 10 mio. kr. til erhvervsmæssig
jordfordeling - ansøgninger i 2019. Har vi potentielle områder til
jordfordeling - vådområder, oversvømmelsesarealer, hvor vi har
kendte udfordringer vi gerne vil have løst og som kræver
jordfordeling? Kollektive virkemidler i vandområdeplanerne.
Screening af jorden til projekter fra landbrugsrådgivningen.
Amager Ressourcecenter (ARC) - sorteringsanlæg Oplæg om ARC +
efterfølgende drøftelse om forsyningssikkerhed, affaldssortering,
hjemtag-ning af renovationskørsel mm. Rundvisning og info om
plastsorteringsanlæg.
Hvad hørte vi? Ejerforhold 5 kommuner. Der er ejerskab med
Vestforbrænding om deponi og farligt affald Vestforbrænding er 16
kommuner. 600.000 borgere og 68.000 virksomheder.
-
- 11 -
Der er byttecentre på nær-genbrugsstationer.De almene
organisationer har ikke ønsket at drifte nærgenbrugsstationer.
Kildesortering Sorteringsanlæg til restaffald er på vej, hvor plast
og metal sorteres fra. Det koster, men de gør det pga
klimagevinster. Ambitionen i København Kommune er CO2 neutral i
2025. Anlægget Anlægget har 2 linjer, 70 tons afbrændes pr. time.
Der er overkapacitet. I 2018 importerede ARC 80.000 ton fra
England. ARC´s kapacitetsgrænse er 560.000 ton. De lukker en linje
ned om sommeren. København vokser, men affaldsproduktionen vokser
ikke, mængden pr. indbygger er stabil til faldende. ARC indsamler
affald fra 2 kommuner – men overtager også indsamling i København
(300 skraldemænd og 125 el-skraldebiler). Elbiler giver den bedste
klimagevinst, alt skal være eldrevet i 2025. Udsorteret organisk
affald går til bioforgasning. Slagger fra forbrænding går til
Meldgaard. Meget positiv businesscase med 6 års
tilbagebeta-lingstid. Aluminium er penge værd. Plast: Plast køres
til Alba i Tyskland hvor det sorteres. ARC betaler 3.000 kr. pr.
ton. 70 – 75 % bliver materialegenanvendt, men resten brændt. Der
er mange led i afsætningskæden. ARC har været åbne i forhold til
borgerne om både pris og rest. Der kører et forsøg med
robotsortering af plastbakker, som med unik kode kan returneres til
producent og genanvendes.
Overordnet evaluering af turen Udvalget konkluderede overordnet,
at det havde været en god og udbytterig tur. De valgte besøg og
oplæg havde et relevant fagligt indhold, og der var inspiration at
hente til udvalgets igangværende og kommende arbejde indenfor de
valgte fokusområder for studieturen.
-
- 12 -
Deltagere fra Teknik- og Miljøudvalget: Joan Hansen
Jens-Bernhard Knudsen Kent Falkenvig Anne Marie Søe Nørgaard Karlo
Brondbjerg Afbud fra Lone Børlum og Erling Præstekjær Deltagere fra
forvaltningen: Eva Kanstrup Lene Kimø Jacob Philipsen
-
- 13 -
-
- 14 -