MENNESKER OG MULIGHEDER MøDES FOKUS: OECD REVIEW OVERBORGMESTER I FLENSBORG, SIMON FABER, VIL HAVE FOKUS VæK FRA UDKANT OG OVER På SAMARBEJDE OVER GRæNSEN. / 24 NO.22 04 / OECD vil lære af Index 06 / OECD Review 15 / Syddanmark I TAL 24 / Drop udkantsretorikken 28 / Livets vand fra sydfyn 30 / Nettet, der redder liv 32 / Museerne går sammen HOLD OP MED AT KLYNKE!
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Mennesker og Muligheder Mødes
FOKUS: oecd review
OverbOrgmester i FlensbOrg, simOn Faber, vil have FOkus
væk Fra udkant Og Over på samarbejde Over grænsen.
/ 24
nO.2204 / OeCd vil lære af index
06 / OeCd review
15 / syddanmark i tal
24 / drop udkantsretorikken
28 / livets vand fra sydfyn
30 / nettet, der redder liv
32 / museerne går sammen
hOld Op med at klynke!
side 2 | Syddanmark NU | Oktober 2012
nO.22 / OKTOBER 2012regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.
læs mere på www.regiOnsyddanmark.dk/detgOdeliv
Mennesker og Muligheder Mødes
FOKUS: oecd review
OverbOrgmester i FlensbOrg, simOn Faber, vil have FOkus
væk Fra udkant Og Over på samarbejde Over grænsen.
/ 24
nO.2204 / OeCd vil lære af index
06 / OeCd review
15 / syddanmark i tal
24 / drop udkantsretorikken
28 / livets vand fra sydfyn
30 / nettet, der redder liv
32 / museerne går sammen
hOld Op med at klynke!
udgivelse region syddanmark
damhaven 12
7100 vejle
redaktiOnsøren braun (ansvarshavende redaktør)
julie ligaard vesterby (redaktør)
peter Feldberg
rune stig mortensen
Ole sønnichsen
lasse hyldager
skribentersune Falther
søren Flott
marlene grøftehauge
kirsten hansen
Ole sønnichsen
design & prOduktiOnmediegruppen as
FOtOhyldager Fotografi
papir syddanmark nu er trykt på 135 gr. silk,
syddanmark i tal på 130 gr. sorperset og
omslag på 300 gr. silk.
Oplag 9.500 stk.
i 2012 udkommer syddanmark nu i februar,
april, juni, august, oktober og december.
distributiOn post danmark
FOrsidesimon Faber, overborgmester i Flensborg
/ 24
/ 04
/ 34
/ 10
/ 30
issn 1903-7473
issn 1903-8445 (Online version)
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 3
Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.
dettenummer04/ Syddansk måling inspirerer OECD
index for det gode liv er blevet
præsenteret for OeCd i paris, og det
er blevet rigtig godt modtaget.
06 / FOKUS: oecd review
10/ Jagten på talanter er en
fælles opgave
manglen på højtuddannede er en
stor udfordring for syddanmark,
vurderer OeCd.
12/ Fabrik formede fælles fremtid
to selvstændige iværksættere mødte
hinanden gennem projektet Frem-
tidsfabrikken.
14/ På skemaet på Harvard
den syddanske måde at tænke
velfærdsteknologi er kommet på ske-
maet hos amerikansk professor.
15 / SYDDANMARK I TAL: Mobility Management
24/ Drop udkants-ynken
Overborgmesteren i Flensborg vil
fokusere på det gode samarbejde
tværs over grænsen.
28/ Populær brændevin fra sydfyn
det handler ikke om mængden, når
der laves brændevin i skårupøre.
30/ Net redder liv i Afrika
bestnet i kolding redder liv i afrika
med deres specielle myggenet.
32/ Vi kan så meget mere
museumsfolk i syddanmark vil ikke
nøjes med at støve krukker af - de vil
bruges aktivt.
SYDDANMARK I TAL:15 / mObility management som en del af regional udviklingsplan ser man nærmere på, om det
kan lade sig gøre at påvirke folk til at vælge bussen eller cyklen i stedet
for bilen. men det er en svær opgaven, viser region syddanmarks
borgerpanel. syddanskerne elsker nemlig deres bil.
FOKUS:06 / OeCd review de regionale vækstfora har nu arbejdet med at skabe vækst i seks år, men
hvordan løser de opgaven? det har region midt og region syddanmark
bedt OeCd om at se nærmere på. en af konklusionerne er, at vækstfora spil-
ler en central rolle i at skabe vækst i danmark.
"Nu er det på tide at tilføje en national og international tilgang til skabelsen af vækst."karen maguire, regional development policy division, OeCd
side 4 | Syddanmark NU | Oktober 2012
d et seneste år har region syddanmark arbejdet på at ud-
vikle et såkaldt indeks for det gode liv, som kan vise,
hvor tilfredse borgerne i regionen er med deres liv og
livsbetingelser. nu vil OeCd bruge den syddanske metode som
inspiration til egne og andre regioners undersøgelser.
– OeCd inviterede os til paris i juni for at fortælle om vores me-
tode. det førte til vores nuværende samarbejde med OeCd, men
der var også andre lande, der udtrykte interesse for at indgå i et
samarbejde med os, siger else marie holm, analytiker ved stra-
tegi & analyse under regional udvikling.
det gode liv indeks er enkelt sagt en opgørelse over, hvor til-
fredse vi er med livet. den måler på parametre som tryghed, selv-
realisering, relationer, sundhed og omgivelser for at konkretisere
den abstrakte størrelse, som et godt liv er.
– ambitionen om at indeksere det gode liv kommer af en sti-
gende erkendelse af, at økonomi ikke er det eneste, der betyder
noget for et godt liv. vi kan eksempelvis se i vores undersøgelser,
at den økonomiske vækst ikke alene afgør, hvor tilfredse vi er
med tilværelsen. der er mere end det, og det vil vi gerne gøre
målbart, siger else marie holm.
Mere end BNP
det er værd at notere sig, hvem der arbejder med at måle livskva-
litet. OeCd har gennemført et better-life indeks, og store lande
som Frankrig, england, Canada og australien arbejder med lig-
nende mål. det er derfor en cadeau, at OeCd finder region syd-
danmarks tilgang og metode interessant.
– erkendelsen af, at bnp ikke gør det alene har længe bredt sig
- mange ledere fra verdens store økonomier har talt om, at bnp
har brug for et supplement. noget tyder på, at vi som de første
i danmark har fundet en måde, man kan gøre det på og lade sig
inspirere af. det er vi da stolte af, siger else marie holm.
For lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling, er
interessen et udtryk for, at debatten om livskvalitet fylder meget
på dagsordenen både nationalt og internationalt,
– det understreger, at det, vi har gang i i syddanmark, er det rig-
tige. at vi som politikere har brug for flere redskaber end de vel-
kendte. For mig at se er det gode liv-indeks et politisk redskab på
niveau med arbejdsløshedstal og bnp, og som politiker eller ansat
i regionen ville man da være et skarn ved at lade det redskab ligge.
det glæder mig, at andre vil bruge principperne, siger han.
sYddANsK MÅLINg AF deT gode LIV INsPIrerer oeCd regiOn syddanmarks ”det gOde liv-indeks”
har vakt gehØr internatiOnalt.
Tekst: sune FaltherFoto: hyldager Fotografi
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 5
"Det er ikke regionens opgave at skabe lykke. Men vi har indflydelse på nogle af de rammevilkår, der skaber livs-kvalitet - derfor skal vi da også forholde os til, hvordan
borgerne vurderer deres liv i Syddanmark."lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling
side 6 | Syddanmark NU | Oktober 2012
FoKus: oecd review
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 7
e fter at have arbejdet i mere end
et år med at undersøge, hvor og
hvordan innovationen i virksom-
hederne opstår i region syddanmark og
region midtjylland, er konklusionen fra
den økonomiske samarbejdsorganisation
OeCd klar:
det er i regionerne og i de regionale vækst-
fora, det sner.
– de bidrager i høj grad til at prioritere
regionale investeringer, hvilket er vigtigt
i en situation, hvor det økonomiske rå-
derum er begrænset, forklarer karen ma-
guire fra regional development policy
division ved OeCd’s hovedkvarter i paris.
det glæder både regionsrådsformand Carl
holst og jens Oddershede, som ud over at
være rektor på syddansk universitet også
er medlem af syddansk vækstforum.
– det er dejligt at få nogle internationale
øjne til at se på, hvad vi foretager os i
syddanmark, og så glæder det mig at se,
at region syddanmark faktisk klarer sig
godt i sammenligning med andre regioner
i verden - det var ny viden for mig, lyder
det fra rektorkontoret på sdu.
Carl holst bider især mærke i, at regioner-
ne har en langt større rolle at spille, end
det ofte kommer til udtryk i den offentlige
debat.
– vi lægger mange ressourcer i at kort-
lægge erhvervslivets udfordringer og i at
finde de bedste løsninger. set i det lys er
det enormt positivt, at OeCd støtter vores
arbejde med at udvikle regionale styrke-
positioner. grunden til, at vi er de rette til
at foretage denne prioritering, er, at det er
os på det regionale niveau, der kender de
regionale styrker og svagheder, siger han.
karen maguire peger dog på, at region
syddanmark står over for nogle vigtige
udfordringer i forhold til den strategi for
vækst, som regionen har valgt.
Energi, velfærdsteknologi og oplevelser
Frem for at smøre et meget tyndt lag nu-
tella ud på et hav af rundstykker, har regi-
regiOner Og vækstFOra spiller en helt Central rOlle FOr at
Fremme innOvatiOn, vækst Og kOnkurrenCeevne i danmark,
men skal Opgaven lykkes, skal en række udFOrdringer imØde-
gås, viser en ny rappOrt Fra OeCd.
Tekst: søren FlottFoto: hyldager Fotografi
oeCd:
eN VIgTIg, MeN VANsKeLIg oPgAVe Med VÆKsT
"Vi lægger mange ressourcer i at kortlægge erhvervs-livets udfordringer og i at finde de bedste løsninger. Set i det lys er det enormt positivt, at OECD støtter vores arbejde med at udvikle regionale styrkepositioner."Carl holst, regionsrådsformand, region syddanmark
on sydgion syddanmark valgt at putte et
tykt lag på nogle få stykker, så det virkelig
kan smages. som bekendt er valget faldet
på energiområdet, velfærdsteknologi og
oplevelseserhverv.
Om det valg siger karen maguire:
– det giver god mening at vælge et antal
områder ud, så man reelt kan gøre en for-
skel med de midler, der bliver investeret,
men det er vigtigt, at man bygger videre på
de styrker, man har i forvejen.
i hendes øjne er energi et godt eksempel.
region syddanmark, og danmark i det
hele taget, er langt fremme på området -
tænk blot på boreplatformene i nordsøen
og havvindmølleparkerne. Omvendt ser
karen maguire valget af velfærdstekno-
logi som en større udfordring.
– region syddanmark har valgt at bruge
en meget stor del af budgettet på én sek-
tor uden at være en af de globale ledere
på markedet. OeCd konkluderer på ingen
måde, at velfærdsteknologi er et forkert
område at satse på, men man bør over-
veje, om sektoren er stor nok til at opsuge
alle investeringerne, siger hun og opfor-
drer til, at man tænker velfærdsteknologi
endnu bredere, så det også omfatter hele
den sociale sektor.
det er en af de anbefalinger, som region
syddanmark allerede har taget til sig.
side 8 | Syddanmark NU | Oktober 2012
"Det er dejligt at få nogle internationale øjne til at se på, hvad vi foretager os i Syddanmark, og så glæder det mig at se, at Region Syddanmark faktisk klarer sig godt i sammenligning med andre regioner i verden - det var ny viden for mig."jens Oddershede, rektor, syddansk universitet
kendskab til og udnytter det velfærdstek-
nologiske potentiale.
– det sker bl.a. via strategiske partnerska-
ber mellem små og store virksomheder.
vi gør også en indsats for at understøtte
side-stepping, hvor etablerede virksom-
heder fra andre brancher skifter spor over
til velfærdsteknologien, hvor der er rigtigt
gode udviklingsmuligheder, fortæller Carl
holst.
Også på sdu kan man ifølge rektor blive
bedre til at inddrage endnu flere forsk-
ningsdiscipliner på det velfærdsteknolo-
giske område - f.eks. idræt og biomeka-
nik - ligesom det også vil være relevant
at indlede tættere samarbejde med andre
universiteter.
Nationalt og internationalt
rapporten fra OeCd peger også på, at
syddanmark med fordel kan kigge ud
over sine egne grænser - både nationalt og
internationalt.
– region syddanmark er en forholdsvis
ny enhed, som på kort tid har skullet ska-
be en enhed af fire gamle amter. det har
man klaret flot, men nu er det på tide at
tilføje en national og international tilgang
til skabelsen af vækst. satser man på pa-
pirproduktion i en region som syddan-
mark - blot for at tage et tænkt eksempel
- og den globale trend går imod en reduk-
tion af tryksager, vil en nok så god regio-
nal strategi ikke kunne gøre nogen forskel,
siger karen maguire.
hun peger på en undersøgelse af Chicago
metropolitan area (Cma), som OeCd
også har lavet. her har erhvervsliv, ud-
dannelsesinstitutioner og folkevalgte
også udtrykt bekymring for, om området
er stort nok i international sammenhæng.
Og det til trods for, at Cma har flere
indbyggere end hele danmark. netop
derfor peger OeCd på, at syddanmark
med fordel kan indgå partnerskaber med
forskningsenheder, virksomheder og uni-
versiteter i såvel resten af danmark som
udlandet - også selv om en del af væksten
vil komme andre end borgerne her i re-
gionen til gode.
– det er et godt forslag, mener jens Od-
dershede, der fortsætter:
– vi kan med fordel se på udvikling i en
bredere sammenhæng end blot den regio-
nale, så vi får både en national og en inter-
national synsvinkel på de mål, vi forsøger
at nå.
Klynger - private eller offentlige?
netop samarbejde mellem forskellige par-
ter er centralt, hvis innovationen skal have
de bedste betingelser. derfor roser karen
maguire også vækstforum, hvor politikere,
virksomhedsrepræsentanter, arbejdsmar-
kedets parter og folk fra uddannelserne
mødes, og hun fremhæver også de forskel-
lige klynger i syddanmark.
– når de fungerer optimalt, bliver klyn-
ger til en form for økonomisk økosystem,
hvor samarbejde mellem viden og erhverv
fører til vækst, som igen giver incitament
til øget samarbejde, forklarer hun.
der er dog et stort ’men’, som er fælles for
de fleste europæiske lande:
klyngerne er ofte sat i søen og drevet af
offentlige instanser, og deri ligger en fare
for, at det private erhvervsliv, hvor væk-
sten skal komme fra, ikke for alvor ser
nogen fordel i samarbejdet. ifølge karen
maguire opnår man de bedste resultater,
når initiativerne kommer fra virksomhe-
derne.
– ultimativt må firmaerne kunne se, at de
får noget ud af at investere tid og penge
i en klynge. et godt eksempel er phillips
i holland, der grundlagde en forskerpark
for nye, mindre virksomheder. phillips
fik adgang til viden og arbejdskraft, mens
de mindre firmaer fik chancen for at blive
større - en win-win-situation, siger hun.
netop derfor lægger syddansk vækstfo-
rum vægt på, at virksomhederne skal stå
i spidsen for vækstforums prioriterede
klynger.
Hvad virker - og hvad virker ikke?
OeCd er imponeret over de mange ini-
tiativer, som er blevet sat i søen i syd-
danmark, og organisationen understreger
også, at de to regioner, som man har un-
dersøgt, tilsammen bidrager mere til væk-
sten i det danske bruttonationalprodukt
end hovedstadsområdet, men indsatsen
kan blive endnu bedre.
Og derfor er der brug for viden. viden om,
hvilke tiltag, der har haft en god effekt,
og hvilke projekter, man med fordel kan
skrotte.
det er en pointe, som allerede er taget op
i syddanmark.
– af samme grund er vi i færd med at
implementere en ny model for porteføl-
jestyring af de projekter, som syddansk
vækstforum har støttet. som en del af
denne model vil vi fremover systematisk
anvende gode og dårlige erfaringer fra de
projekter, som syddansk vækstforum har
medfinansieret i såvel opfølgningen på
igangværende projekter som vurderingen
af nye, siger Carl holst.
uanset hvad vil fokus fortsat være på
energi, velfærdsteknologi og oplevelses-
erhverv, og det bør det også være, mener
jens Oddershede.
– det tager tid at ændre holdningen til den
måde, erhvervslivet fungerer og indretter
sig på i syddanmark, men det er vigtigt, at
vi ikke ændrer signal eller retning, selv
om vi af og til kan miste modet. vi har
valgt de her centrale områder, og dem skal
vi holde fast i - det bekræfter rapporten fra
OeCd jo også, siger han.
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 9
"Region Syddanmark er en forholdsvis ny enhed, som på kort tid har skullet skabe en enhed af fire gamle amter. Det har man klaret flot, men nu er det på tide at tilføje en national og international tilgang til skabelsen af vækst."karen maguire, regional development policy division ved OeCd’s hovedkvarter i paris
side 10 | Syddanmark NU | Oktober 2012
FoKus: oecd review
"Vi har en fælles opgave i Syddanmark med at fortælle om de kraftcentre, vi har, og om de spændende job, vi kan tilbyde."jens holm nielsen, hr-chef i semco maritime
jagten på talenter er en Fælles Opgave
Tekst: søren FlottFoto: hyldager Fotografi
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 11
s emco martime, der leverer udstyr
og serviceydelser til energi- og
offshorebranchen, har ansat ikke
færre end 230 medarbejdere de seneste 18
måneder, hvoraf op imod tre fjerdedele er
mennesker med tekniske uddannelser.
indtil nu er det lykkedes at finde velkva-
lificerede ansøgere, men hr-chef jens
holm nielsen er ikke sikker på, at succes-
sen vil fortsætte.
– der er stadig mange nye job, der skal be-
sættes, på trods af at vi allerede har ansat
mange, og vi frygter, at den næste bølge vil
blive vanskeligere, siger han.
Arbejdskraft i udlandet
langt de fleste af de nye medarbejdere
bor, så de kan pendle til esbjerg, men nu
må semco maritime forsøge at lokke folk
til, som vil være nødt til at flytte, hvis de
vil arbejde for virksomheden - og det bli-
ver svært.
– vi har allerede ansat en række uden-
landske medarbejdere, og vi har etableret
et engineering-center i singapore med
10-15 ingeniører med ekspertise i olie og
gas derude, fortæller jens holm nielsen,
der dog ville foretrække at bevare arbejds-
pladserne i danmark.
ifølge hr-chefen er det største problem,
at for få danskere vælger de højere tekni-
ske uddannelser, som blandt andre semco
maritime har brug for. dermed bliver kon-
kurrencen mellem de danske virksomhe-
der skærpet, og der går de største byer som
københavn og aarhus som oftest af med
sejren.
work-live-stay southern denmark
region syddanmark har for nylig iværksat
initiativet work-live-stay southern den-
mark, som skal samle alle de parter, der
kæmper for at få de kloge hoveder til at
komme til syddanmark: regionen, kom-
munerne, uddannelsesinstitutioner, klyn-
ger, erhvervsfora og virksomheder. blandt
de tiltag, der skal lokke folk til, er job til
ægtefæller, synliggørelse af attraktive syd-
danske jobmuligheder i ind- og udland,
sociale netværk, én indgang til det offent-
lige og gode internationale skoler, der lig-
ger, hvor behovet er.
– vi har en fælles opgave i syddanmark
med at fortælle om de kraftcentre, vi har,
og om de spændende job, vi kan tilbyde.
Folk med tekniske uddannelser er meget
interesserede i spændende opgaver og
projekter, og det skal vi være bedre til at
beskrive, siger jens holm nielsen.
han understreger, at det er med gulerod
og ikke pisk, de nye talenter skal lokkes
hertil. med kniven for struben bliver sam-
arbejdet derefter, så i stedet skal regionen,
erhvervslivet og de øvrige parter blive
bedre til at gøre opmærksom på karriere-
muligheder, velfungerende samfund og
det gode liv i syddanmark.
alternativet er nemlig, at udviklingen
kommer til at foregå andre steder.
– kan vi ikke skaffe de medarbejdere, vi
har brug for, hvis vi skal forsætte vores
vækst, er vi nødt til at udvide, hvor kom-
petencerne er, og vi er jo allerede etableret
i hele norge og skotland, forklarer jens
holm nielsen.
OeCd har udpeget manglen på veluddannede medarbejdere
sOm en aF de stØrste udFOrdringer FOr syddanmark. FOr
semCO maritime kan det betyde lavere vækst Og dermed
Færre arbejdspladser.
side 12 | Syddanmark NU | Oktober 2012
FoKus: oecd review
Fabrik FOrmede Fælles Fremtid
Tekst: sune FaltherFoto: hyldager Fotografi
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 13
Begge virksomheder betragter sig selv som internationale konsulentvirksom-heder, der opererer på markeder fra Argentina til norge og har projekter på vej i Mellemøsten og nordamerika.
Men udgangspunktet er altså to virk-somheder på Tåsinge og i Faaborg.
Fabrik FOrmede Fælles Fremtid
"Jeg fortalte, hvad jeg lavede, og hun fortalte, hvad hun lavede - og lynhurtigt
kunne vi se, at vi kunne samarbejde."susanne pejstrup, iværksætter, om mødet med helle Fuglevig
"Om to år har det helt sikkert genereret omsætning."helle Fuglevig, iværksætter, om forventninger til fremtiden
tO mindre, Fynske kOnsu-
lentvirksOmheder har
Fundet nye markeder aF at
mØde hinanden via Fremtids-
Fabrikken.
d et er en udfordring - men også
en prioriteret opgave i syddansk
vækstforum - at skabe vækst i
regionens yderområder. mange af vækst-
indsatserne i yderområderne handler om
turisme, men OeCd anbefaler at bruge
mere kreative tilgange end blot turisme
for at skabe vækst i yderområderne. et af
de gode eksempler, der rækker bredere ud
end turisme, er projektet Fremtidsfabrik-
ken, der skal skabe bedre vækstbetingel-
ser for kreative iværksættere på sydfyn.
en af deltagerne i projektet er susanne
pejstrup, der efter et helt liv som lønmod-
tager i 2010 valgte at blive selvstændig i
en alder af 59 år.
Og der er ikke skyggen af at geare ned til
den tredje alder eller en gradvis overgang
til efterløn over den 61-årige cand. agro.
og virksomhedskonsulent med speciale i
indretning af staldbyggerier.
– jeg har en virksomhedsplan for de næste
otte år, og jeg gør det, fordi jeg kan lide
det. det er spændende, siger susanne pej-
strup.
nogle af fremtidsudsigterne kan tilskrives
et samarbejde, hun har med eksportinge-
niør og iværksætter helle Fuglevig, som
med virksomheden market select arbej-
der med at afsøge eksportmarkeder.
helle Fuglevig deltog i et projekt under
Fremtidsfabrikken sydfyn, hvor hun fik
udvidet sit netværk. Og det var netop det,
helle Fuglevig søgte:
– jeg har mange danske og udenlandske
kunder, som søger nye kunder eller un-
derleverandører. min ekspertise er bl.a.
at have et stort netværk, de kan bruge af,
siger helle Fuglevig.
Vigtig reference
susanne pejstrup deltog i projektet for at
møde nogle iværksættere, som kunne give
hende modet til selv at prøve at stå på
egne ben. det mod fik hun - og et givtigt
makkerskab oveni.
susanne pejstrups virksomhed har stor
nytte af den pipeline af ordrer, som sam-
arbejdet med helle Fuglevig medfører, og
helle Fuglevigs virksomhed har også fået
gavn af det. Også selv om det er på den
lange bane:
– i vores branche kan der godt gå et eller
to år, fra man har det første møde, og til
ordren er i hus. så der er ikke så meget
bundlinje i det endnu. men vi refererer
hinanden ind, og vi tager hinanden med
til kundemøder. referencer er meget vig-
tige i det, vi arbejder med, og vi havde
ikke lært hinanden at kende uden Frem-
tidsfabrikkens mellemkomst, siger helle
Fuglevig.
side 14 | Syddanmark NU | Oktober 2012
s ygeplejersker, der med viden fra
deres daglige arbejde, bidrager med
ideer til nye produkter. plejehjem,
hvor beboere og ansatte kan teste nye ro-
botter for danske og internationale virk-
somheder. hospitaler, som kan være med
til at sikre, at erhvervslivet kan afsætte
deres velfærdsteknologiske varer.
det er blot nogle af årsagerne til, at juma
Calestous, der er professor i international
udvikling og leder af science, technology
and globalization ved harvard university
i usa, har valgt at bruge den syddanske
satsning på velfærdsteknologi som case i
sin undervisning.
– velfærdsklynger i lande som danmark,
som endnu er i deres vorden, er en op-
lagt mulighed for at forme nye, globale
partnerskaber, som reflekterer den vigtige
rolle, som innovation spiller i bestræbel-
serne på at forbedre menneskers levevil-
kår, forklarer han.
Og et større internationalt fokus er netop,
hvad OeCd efterlyser, og som region syd-
danmark også er begyndt at arbejde på.
– vi skal udvikle vores klynge, så den
kommer til at spille en større rolle i en
international kontekst - herunder mere
fokus på at eksportere vores varer til ud-
landet, siger Carl holst.
den proces kan andre lære af - uanset
hvor i verden de bor, mener professor Ca-
lestous, som både underviser kommende
kandidater, men også afholder kurser for
højtstående beslutningstagere fra hele ver-
den.
– hovedårsagen til, at vi valgte denne case
til vores undervisning, er, at de erfaringer,
man har gjort sig i syddanmark, har en
universel universel appel, uanset hvilket
udviklingsmæssigt niveau et givent land
befinder sig på, fortæller han.
Og det internationale perspektiv er ifølge
den amerikanske professor det, der gør
velfærdsteknologi i syddanmark til så
stor en mulighed.
– det her område har et stort potentiale for
at positionere danmark som en kilde til
innovation af global betydning, siger han.
i hans øjne er initiativerne, som er taget
indtil nu, allerede på globalt niveau,
men vil man sikre, at syddanmark
kan indfri potentialet, må man
fortsætte med at styrke vel-
færdsteknologien - både na-
tionalt og internationalt.
VeLFÆrdsTeKNoLogI PÅ sKeMAeT PÅ HArVArd
Tekst: søren FlottFoto: hyldager Fotografi
eFter at have besØgt syddanmark tidligere på året er internatiOnalt
anerkendt prOFessOr på harward i usa nu begyndt at undervise de
studerende i den syddanske satsning på velFærdsteknOlOgi - et sats,
Derfor!I de kommende år bliver væksten i de offentlige udgifter stort set et rundt nul. Vi skal altså udnytte pengene mere fornuftigt end i dag, hvis vi vil kunne levere bedre kerne-ydelser.
Regeringen spillede tidligere på året ud med en tillidsreform, hvor målet netop er at give mere frihed til medarbejderne – de der rent faktisk ved, hvordan en opgave bedst løses i praksis. Den udfordring påtager vi os gerne i Region Syddanmark, hvor et af målene er at blive friregion med færre regler og mere fornuft. Skriv til mig…… med forslag til, hvordan det kan gøres lettere at drive virksomhed i Region Syddanmark her: www.facebook.com/stopregelrytterietDu kan også skrive en mail til os på: [email protected]
Merefornuft,færrereglerVil du være med til at afskaffe unødigt bureaukrati, som gør det besværligt at drive virksomhed? Så byd ind med dine oplevelser og forslag til procedurer og regler i regionalt regi, vi bør ændre eller fjerne. Kampagnen løber frem til fredag den 21. december på vores Facebook-side ”Stop regelrytteriet”.
det kan gOdt være, at både FlensbOrg Og dele aF syddanmark har
Fået mærkatet ”udkantsOmråde” – men sammen kan de på tværs aF
grænsen udgØre et nyt kraFtCenter, mener simOn Faber, der er Over-
bOrgmester i FlensbOrg. han OpFOrdrer til endnu mere synlighed
Omkring det grænseOverskridende samarbejde.
drOp udkants-ynken
Tekst: Ole sønnichsenFoto: hyldager Fotografi
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 25
d a simon Faber i efteråret 2010
førte valgkamp for at blive over-
borgmester for de 90.000 ind-
byggere i grænsebyen Flensborg, vakte
det ikke kun opsigt, at det så ud til, at et
medlem af det danske mindretal for før-
ste gang kunne sætte sig på posten. simon
Faber gjorde nemlig også op med gamle
tabuer og kulturelle og historiske barrierer
og opfordrede til et endnu stærkere sam-
arbejde hen over grænsen.
– hvis vi ønsker, at de to udkantsområder
sønderjylland og sydslesvig skal blive
til en dynamisk vækstregion, må netop
Flensborg udfolde hele sit potentiale på
tværs af grænsen, sagde overborgmester-
kandidaten bl.a. flere gange under valg-
kampen.
Faber vandt valget og tog sine løfter med
ind på overborgmesterkontoret på 13. eta-
ge i rådhuset i Flensborg. efter næsten to
år på posten er det stadig en af hans mær-
kesager at øge det grænseoverskridende
samarbejde - og han taler konsekvent om
sydslesvig og sønderjylland som ”regio-
nen”; som noget der allerede er en sam-
menhængende enhed. ser man sådan på
det, mener han, er der nemlig ingen grund
til at tale om hverken udkant eller forfald.
– vi er dømt til udkant, hvis vi ikke sam-
arbejder. hamborgs udstråling rækker
langt men ikke nok til, at vi kan læne
os tilbage og nyde krummerne heroppe
i Flensborg. det samme gælder for store
dele af region syddanmark, der også må
arbejde for det. derfor er det fuldstændig
nødvendigt og givende at arbejde sammen
hen over grænsen. på den måde kan det
sydlige danmark blive brohovedet ind til
det store industriland tyskland, påpeger
simon Faber, der har byrådets opbakning
til at arbejde for en såkaldt 360 graders po-
litik, så Flensborg ikke kun retter blikket
mod udviklingen og mulighederne mod
metropolen hamborg i syd.
– men vi lykkes kun med at blive et kraft-
center, hvis vi holder op med at jamre over
vores beliggenhed. vi ligger midt mellem
to af verdens mest velfungerende lande. vi
har et fornuftigt velstands- og kvalifikati-
onsniveau, samfundsmæssig stabilitet, en
udpræget tradition for globaliseret handel
og adgang til store ressourcer i vedvarende
energi. der er ingen grund til at holde fast
i udkantsynken. vi skal holde op med at
"Vi er dømt til udkant, hvis vi ikke samarbejder."simon Faber om det grænseoverskridende samarbejde
side 26 | Syddanmark NU | Oktober 2012
"Nogle aktører på begge sider af grænsen klager og jamrer over, at de befinder sig i et udkantsområde. De skal holde op med at klage, for det påvirker også omverdenens billede af os."simon Faber, overborgmester i Flensborg
skab og tysk fra Aarhus universitet• Harsidenbl.a.væretchefsekretær
ved dr symfoniorkestret og sydsle-svigsk konsulent i Folketinget
• Bleviefteråret2010valgttilnyoverborgmester i Flensborg som kandidat for mindretallets parti ssw. simon Faber sidder foreløbig frem til udgangenaf2016
side 28 | Syddanmark NU | Oktober 2012
Populær brændevin fra Sydfyn
Egentlig begyndte det bare som et fritidsprojekt med frugtbrændevine i 2005. Men i dag har ægteparret Lene True Knudsen og Karsten Kjer Michaelsen stor succes med firmaet Aqua Vitae Sydfyn i Skårupøre – så stor, at hustruen har sagt sit job op, mens manden er gået på nedsat tid. Frugtbrændevinen fremstilles i ganske få flasker ad gangen af lokale råvarer som vilde bær og frugt. ”Mængde er intet – håndværk og kvalitet er alt,” lyder sloganet for de forskellige brændevine, der sælges både til private og restauranter som f.eks. Noma. Senest har Aqua Vitae fået bevilliget støttekroner til bedre besøgsfaciliteter, så den gamle gård kan få en større butik samt køkken og et besøgslokale med siddepladser til 75 gæster.
Se mere på www.aquavitaesydfyn.dk.
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 29
side 30 | Syddanmark NU | Oktober 2012
net Fra kOlding
redder livi aFrikahvert minut dØr tO persOner aF trOpesygdOmmen malaria. tusind-
vis aF kilOmeter Fra aFrika ligger en syddansk virksOmhed, der
har sat sig FOr at gØre en FOrskel mellem liv Og dØd.
"Det var helt vildt fedt, da vi fik godkendelsen. Vi hoppede og dansede og drak champagne."trine sig, administrerende direktør i bestnet a/s
side 32 | Syddanmark NU | Oktober 2012
m yggenet i alle regnbuens far-
ver hænger ned fra loftet og
tiltrækker sig opmærksomhe-
den, når man træder ind hos bestnet a/s
i kolding. som en ganske bevidst strategi
har de traditionelle hvide myggenet fået
konkurrence. som administrerende di-
rektør, trine sig, siger:
– hvidt er ikke hvidt særlig længe i afri-
ka. hvis man vasker sit net i en snavset
flod, bliver det hurtigt grimt at se på. Og
så bliver lysten til at bruge det måske også
mindre, forklarer hun og trækker ud i et
net, der er stribet i rød og blå.
– glade farver giver også mere glæde, kon-
staterer trine sig med et smil.
Bekæmper malaria
en jysk virksomhed, der producerer net til
malariabekæmpelse i afrika, kan umid-
delbart synes som en stærk kontrast. men
for trine sig har malariaverdenen været
en del af hendes professionelle liv i man-
ge år. Og da hendes kollega fra deres tidli-
gere arbejdsplads kom med en idé i 2004,
var hun solgt.
– dr. Ole skovmand spurgte, om vi skulle
lave et net, der er bedre end de eksiste-
rende på markedet. den var jeg straks med
på. i mit tidligere job brændte jeg helt
igennem for at bekæmpe malaria, og jeg
har altid ønsket at gøre en forskel. hvert
minut dør to personer af malaria, og børn
under fem år bukker hurtigst under. her
kunne vi i den grad gøre en forskel ved at
være med til at redde liv, siger hun med
en stemme, der vibrerer af engagement.
Vildt fedt
udvikling af et malarianet med gift, der er
inkorporeret i fibrene, er en teknologisk
bedrift, der ikke gøres over en nat. dertil
kom, at nettet skulle godkendes af whO,
inden det kunne sælges. Først fire år se-
nere var bestnet klar til at rykke.
– det var helt vildt fedt, da vi fik godken-
delsen. vi hoppede og dansede og drak
champagne. men festen varede ikke i flere
dage, for nu skulle vi smøge ærmerne
op. nu skulle vi i gang for alvor, fortæl-
ler trine sig, der med sin salgsbaggrund
tager sig af markedsføringen over for de
nødhjælpsorganisationer og regeringer,
der skal købe nettene.
oM besTNeT A/s
BestnetA/Sproducerermyggenettilmalariabekæmpelse,solcel-lebaserede lamper, der skaber lys i hytterne om aftenen, yellow onecap(etspecieltlåg),derkansættespåtommecoladåserog bruges til at gemme brugte nåle af vejen. nyeste produkt ershelters,derkansættesopiområder ramt af naturkatastrofer og i slumkvarterer.
virksomheden blev grundlagt i 2004afTrineAngelineSig,derer administrerende direktør, ole skovmand, der er forsker og hjer-nen bag teknologien i myggenet-tet og Torben holm larsen, der er produktions- og udviklingsdi-rektør. derudover ejes Bestnet af Trines far, nikolai Johnsen, der fungerer som finansdirektør samt ole ringberg, der er investor.
hovedkontoret ligger i kolding, hvor22medarbejdereafforskel-lig nationalitet arbejder til daglig. Produktionen foregår i indien samt to steder i kina.
I2012deltogBestnetA/SikonkurrencenVæxtfaktorpåDRPenge. virksomheden slog kon-kurrenterne fra region syddan-mark men røg ud i semifinalen.
Trine Sig har brugt det meste af sit arbejdsliv på at bekæmpe malaria. Med virksomheden Bestnet, der laver myggenet med gift, kan hun virkelig gøre en forskel.
Tekst: kirsten hansenFoto: hyldager Fotografi
26 syddanske museer er gået sammen FOr at danne et Fælles talerØr
til Omverdenen. de gider nemlig ikke kun være sådan nOgle gamle
stØvede nOgle Fra FOrtiden - de vil Også være aktive i nutiden.
”VI KAN sÅ MegeT Mere eNd AT sTØVe gAMLe KruKKer AF”
side 34 | Syddanmark NU | Oktober 2012
Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 35
m useer. det lugter lidt af støv og
gamle, gulnede papirer. men
det skal være slut. samtlige 26
statsanerkendte og statslige museer i regi-
onen har forenet sig i sammenslutningen
museumsforum syddanmark, og nu vil de
være med til at definere nutiden.
Foreningen vil stille viden og erfaring til
rådighed for regionen, herunder også er-
hvervsliv og borgere. Og hvad er det så
helt nøjagtigt, de kan bidrage med derinde
fra de støvede arkiver?
– ja, en af fordommene om os er jo, at vi
er sådan nogle, der går og tørrer støv af
gamle krukker. men vi kan altså mere end
det, smiler john rendboe, som er muse-
umschef på billund museum og formand
for museumsforum syddanmark, og vifter
med et stykke papir, der viser, at der er
knap 300 akademikere ansat på museer-
ne, som er klar til at bruge deres viden til
gavn for regionen.
kort sagt handler missionen om én ting:
indre identitet.
– vi har alle en indre identitet, som opstår
på baggrund af det sted, vi kommer fra.
den bærer vi rundt på hele livet, og der-
for skal vi gerne have fundet den identitet
frem, som vi kan være stolte over.
Sdr. Omme som forbillede
john rendboe giver et eksempel. den
unge gut - lad os kalde ham per - fra sdr.
Omme, som drager til hovedstaden for at
studere. han vil helt sikkert møde nogle
fordomme om at være jyde og om at kom-
me fra sdr. Omme.
– men hvis nu per rent faktisk er stolt af
at komme fra sdr. Omme, så vil der ske to
ting. dels vil han være mere tilbøjelig til
selv at rejse tilbage til regionen efter endt
studie, og dels vil han plante et frø i ho-
vedet på sine medstuderende, om at sdr.
Omme måske ikke er så tosset et sted at
bo og arbejde.
Og det er denne identitet og følelse af
stolthed, museerne kan være med til at
give videre ved at trække en tråd fra fortid
til nutid og fortælle de gode historier om
det enkelte område. For kulturarven er af-
gørende for, hvor vi slår os ned.
– kulturarvsstyrelsen lavede en undersø-
gelse for nogle år siden, som viste, at kul-
turarv er blandt de tre vigtigste faktorer
for, hvor folk vælger at bosætte sig. den
viden skal vi selvfølgelig udnytte; det er
altafgørende for erhvervslivet, at vi kan
tiltrække dygtige folk.
Legeland og LEGO-klodser
museumsforum syddanmark vil også ger-
ne være med til at sætte skub i oplevelse-
søkonomien:
– museerne er lokale videnscentre, og vi
har forskningspligt. når vi slår os sam-
men, rejser der sig et kulturelt fyrtårn, der
kommer hele regionen til gode men kan
bruges lokalt. derfor er vi helt uomgæn-
gelige for oplevelsesøkonomien og til stor
gavn for det lokale erhvervsliv, siger john
rendboe.
igen handler det om identitet.
– der er en tendens til at tro, at man bare
kan bygge et legeland, så skal turisterne
nok komme. men den holder altså ikke.
skiftet skal komme inde fra kernen. det er
den, museerne kan hjælpe med at finde.
For hvis man ikke bygger på det, man al-
lerede har og kan, så kan man måske godt
leve af det i de tre måneder, sæsonen
varer, men derefter vil byerne stå endnu
mere tomme tilbage, og det kan ingen
være interesserede i.
som eksempel nævner john rendboe bil-
lund, som har skabt en identitet omkring
legO, som til stadighed er med til at de-
finere billund - senest med børnenes ho-
vedstad.
hvordan resultatet af sammenslutningens
arbejde specifikt vil blive synligt i gadebille-
det, har man endnu ikke fundet formen på.
men det skal et visionsseminar i efteråret
gerne få sat ord på. det ligger dog fast, at de
fremtidige aktiviteter først og fremmest får
fem temaer som omdrejningspunkt:
byer, kunst, krig, kyst samt slotte og her-
regårde.
"Der er en tendens til at tro, at man bare kan bygge et legeland, så skal turisterne nok komme. Men den holder altså ikke. Skiftet skal komme inde fra kernen."john rendboe, formand for museumsforum syddanmark
MuseuMsForuM sYddANMArK
Museumsforum syddanmark er en sammenslutning af alle region Syddanmarks26statsanerkendteogstatsligemuseerog2konserve-ringscentre.Foreningensformåleratfungere som naturligt bindeled mellem museer og region ved at stille viden, erfaring og rådgivning om oplevelses-økonomi til rådighed.
Museumsforum syddanmark ønsker at give plads og mulighed for nye samar-bejderpåkrydsogtværs-ogdermedforhåbentligsættegangiudviklingenaf helt nye kulturtilbud. de første tiltag forventes at blive synlige for borgerne i løbetaf2013.
VIL du gerNe ModTAge sYddANMArK Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.
gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.