Syddanmark NU Nr. 19

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: regional udviklingsplan

Niels laNgkilde fra Bramstrup gods vil

Bevare laNdskaBsværdierNe på midtfyN, Når

gravemaskiNerNe er færdige.

/ 24

drØmme der Bliver til Noget

No.1904 / klog turisme

06 / regional udviklingsplan

15 / syddanmark i tal

24 / den moderne voldgrav

28 / idræt med smartphone

30 / det grønne gartneri

34 / iværksætterregion 2013

side 2 | Syddanmark NU | april 2012

No.19 / APRIL 2012regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark Nu. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

læs mere på www.regioNsyddaNmark.dk/detgodeliv

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: regional udviklingsplan

Niels laNgkilde fra Bramstrup gods vil

Bevare laNdskaBsværdierNe på midtfyN, Når

gravemaskiNerNe er færdige.

/ 24

drØmme der Bliver til Noget

No.1904 / klog turisme

06 / regional udviklingsplan

15 / syddanmark i tal

24 / den moderne voldgrav

28 / idræt med smartphone

30 / det grønne gartneri

34 / iværksætterregion 2013

udgivelse region syddanmark

damhaven 12

7100 vejle

redaktioNsøren Braun (ansvarshavende redaktør)

Julie ligaard vesterby (redaktør)

peter feldberg

rune stig mortensen

ole sønnichsen

lasse Hyldager

skriBeNtersøren flott

marlene grøftehauge

sune falther

kirsten Hansen

desigN & produktioNmediegruppen as

fotoHyldager fotografi

papir syddaNmark Nu er trykt på 135 gr. silk,

syddaNmark i tal på 130 gr. sorperset og

omslag på 300 gr. silk.

oplag 9.500 stk.

i 2012 udkommer syddanmark Nu i februar,

april, juni, august, oktober og december.

distriButioN post danmark

forsideNiels langkilde, Bramstrup gods

/ 24

/ 06

/ 34

/ 12

/ 30

issN 1903-7473

issN 1903-8445 (online version)

april 2012 | Syddanmark NU | side 3

Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

detteNummer04/ Klog turisme i vækst

odense universitetshospital og in-

spiring denmark er gået sammen om

at skaffe internationale konferencer

til regionen.

06 / FOKUS: regional udviklingsplan

10/ Næste stop

mindre byer i syddanmark kæmper

også med deres del af trafikproble-

merne.

12/ Talentjagten er gået ind

500 flere højtuddannede skal finde

vej til syddanmark i løbet af de

næste tre år.

14/ Sol, storm eller foranderligt

Nyt grænsebarometer skal skaffe

større viden om det dansk-tyske

område.

15 / SYDDANMARK I TAL: indeX For deT gode liv

24/ Visionen om en moderne voldgrav

på Bramstrup gods drømmer Niels

langkilde om at skabe fremtidens

voldgrav.

28/ Motivation i børnehøjde

med en smartphone i hånden bliver

idræt meget sjovere for børnene.

30/ Gartneriet på den grønne bølge

Hjortebjerg gartneri sparer energi

ved at udnytte solens varme opti-

malt.

34/ Fuld damp på iværksætteri

syddanmark er udnævnt til europæ-

isk iværksætterregion i 2013.

SYDDANMARK I TAL:15 / iNdex for det gode liv kan det gode liv, som også er visionen for regional udviklingsplan,

sættes på formel? Ja, siger fagfolk, der er klar med de første resultater

for region syddanmark. det giver politikerne et vigtigt værktøj til at

sikre udviklingen.

FOKUS:06 / regioNal udvikliNgsplaN lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling, tøver ikke med at

kalde region syddanmarks regionale udviklingsplan for danmarks mest

ambitiøse. læs, hvad han er særlig stolt af, og hvordan kommunerne tager

imod planen.

"Det er gået op for alle, at nogle problemer er så store, at vi kun kan løse dem i fællesskab."lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling


d anske læger, politikere, forskere og erhvervsledere

rejser i dag verden tynd for at deltage i konferen-

cer og kongresser, hvor de lærer nyt, netværker eller

præsenterer nye projekter.

siden 2010 har inspiring denmark imidlertid støttet op om

et projekt, hvor de kloge hoveder lader det rødbedefarvede

blive i skuffen og i stedet trækker konferencer hertil.

– sidste år fik vi otte konferencer til syddanmark som direk-

te følge af denne indsats, siger diana andersen, convention

manager i inspiring denmark.

det er der mange gode gevinster ved. kommer en ingeniør

eller læge som konferenceturist til danmark, så bruger de

mellem 2.800 og 3.500 kr. i døgnet på bl.a.hotel, transport,

mad og shopping. men omsætningen er bare en af mange ge-

vinster.

– det promoverer syddanmark og vore kompetencer, moti-

verer medarbejderne, øger netværket, hjælper rekrutteringen

på vej og bidrager til en øget ekspertise hos os, siger diana

andersen.

International profil

odense universitetshospital (ouH) kan se fidusen og har

indledt et samarbejde med inspiring denmark. en under-

søgelse i efteråret blandt 350 personaler på klinisk institut

viste, at hele 20 % af medarbejderne havde haft tanker om

at arrangere en konference eller et seminar på netop deres

ekspertområde.

– men forskere er ikke gode til at lave konferencer, siger Hen-

rik villadsen, direktør på ouH.

– det er grænseoverskridende for dem at begive sig ind på

det felt, og det har klart været en hæmsko. Når de nu får

hjælp, så er jeg sikker på, at flere vil komme i gang med det,

siger han.

ouH har ligefrem tænkt samarbejdet ind i sin nye forsk-

ningsstrategi. ambitionen er at være blandt de bedste inter-

nationalt på tre eliteforskningsområder i løbet af de næste

fem år. det kræver udsyn.

– Hovedoverskriften på strategien er internationaliseringen.

derfor er det så interessant for os med de internationale kon-

ferencer. det er der, man mødes - det er sådan, forskningsmil-

jøer fungerer overalt i verden. og det betyder rigtig meget, at

man leder de her konferencer. man kan præge dem derhen,

hvor man gerne vil. så de konferencer, der rammer vores eli-

teforskningsområder, skal da holdes i danmark, siger Henrik

villadsen.

Det nemme værtsskab

ouH har valgt at stille med en underskudsgaranti på en mio.

kr. som sikkerhedsnet under konferencer, som ouH-fagper-

soner måtte stable på benene. sammen med inspiring den-

marks støtte til at få kongresser og konferencer hertil skal det

være lettere at kaste sig ud i værtsskabet.

– vi skal tage alt det, der holder eksperterne fra at kaste sig

ud i det. de har netværket, de har fagligheden, de har den

egentlige kompetence, som folk vil rejse efter - vi skal hjælpe

dem med arbejdet med at få konferencerne hertil, siger diana

andersen.

en øget ekspertise som følge af et øget internationalt samar-

bejde og fokus vil gavne patienterne, og rekrutteringen vil

også få et løft.

– det vil gøre os mere attraktiv som arbejdsplads, at man har

mulighed for at stå for de her ting, og at det signaleres fra

ouH’s side, at vi støtter op om specialiseringen, siger Henrik

villadsen.

skaber værdI

inspiring denmark er et initiativ, der skal tiltrække flere konferencer og kongresser til regionen. Bag står hotel-ler, konferencesteder, museer og andre aktører, som er involveret i erhvervsturisme i regionen, samt 13 kommu-ner og region syddanmark. hertil kommer støtte fra eu.

Budgettet er på knap 13 mio. kr. over tre år, og i 2011 blev der genereret for mellem 8-10 mio. i omsætning plus en stor eksponering og netværksskabelse af de arrangementer, der kom til regionen.

klog turisme i vækstdaNske speCialister som læger, politikere, forskere og ledere kaN tiltrække

koNfereNCeturister til regioN syddaNmark. koNfereNCer styrker Netværk,

kompeteNCer og rekrutteriNg - og gavNer omsætNiNgeN.

Tekst: sune faltherFoto: Hyldager fotografi


"Det er en udfordring for os, at vi ikke kan levere sol og 25 grader året rundt. Men vi kan så meget andet. En god historie gør meget - og så er det vigtigt at spise godt."Henrik villadsen, direktør ouH, om hvordan man får folk til at lægge konferencer i syddanmark i stedet for sydfrankrig.

e t udsnit af bl.a. erhvervsledere,

forskere, kunstnere og kendte

sportsfolk i hele region syd-

danmark har modtaget en indbydelse

til at blive medlemmer af et nyt am-

bassadørkorps, som skal brande regio-

nen og bidrage til at få flere konferen-

cer og kongresser til syddanmark.

– som ambassadør får man adgang til

et netværk med et bredt udvalg af to-

neangivende personer, og man styrker

sin egen position og udvikling sam-

tidig med, at man gør en forskel for

regionen ved at stille sig i spidsen for

en konference, siger diana andersen.

ambassadørkorpsets protektor, regi-

onsformand Carl Holst, har store for-

ventninger.

– ambassadørerne er typisk medlem

af en eller flere organisationer og har

et bredt netværk, hvor de er i stand til

at sparke nogle døre ind. det gælder

ikke blot nationalt, men også til inter-

nationale organisationer. samtidig

kan de se værdien i at tiltrække store

begivenheder og dermed være med til

at sikre nye arbejdspladser til områ-

det, siger Carl Holst.

ambassadørkorps skal sælge syddanmark


fokus: regional udviklingsplan

vi Har eN plaNregioN syddaNmark og de 22 kommuNer er klar til

at tage kampeN op mod fremtideNs udfordriNger.

deN regioNale udvikliNgsplaN fokuserer Både på

fælles iNitiativer og lokale lØsNiNger - og flere

proJekter allerede er sat i sØeN.

Tekst: søren flottFoto: Hyldager fotografi


vi Har eN plaN e n af de vigtigste ressourcer, syd-

danmark har i kampen mod lav

økonomisk vækst, manglen på høj-

produktive medarbejdere og iværksætter-

nes vanskeligheder med at vokse sig store,

er unge mennesker.

og skal de unge mennesker have mu-

lighed for at udnytte deres potentiale til

gavn for dem selv, virksomhederne og

borgerne i hele regionen, er der én ting,

som har større betydning end alt andet:

uddannelse.

uddannelse er ikke bare koden, der åbner

døren til økonomisk udvikling, men også

en af de faktorer der vejer mest, når den

enkelte forsøger at skabe sig det gode liv,

han eller hun drømmer om, når det er tid

at stå på egne ben.

derfor er lasse krull (k), formand for

udvalget for regional udvikling, også

særskilt glad for syddansk uddannelses-

aftale, som er et tæt samarbejde mellem

region syddanmark, kommunerne og en

lang række uddannelsesinstitutioner fra

gymnasier over sosu-skoler til landbru-

gets uddannelser - et samarbejde med ét

mål: at få flere unge mennesker til at gen-

nemføre en ungdomsuddannelse og der-

med øge chancen for, at de læser videre.

– det er gået op for alle, at nogle proble-

mer er så store, at vi kun kan løse dem i

fællesskab, som det nu sker med uddan-

nelsesaftalen, siger han.

syddansk uddannelsesaftale er en del

af den regionale udviklingsplan, som

netop er blevet færdig. Helt overordnet

er planen en strategi, der har som mål at

skabe vækst ved at muliggøre rammerne

for det, man kalder ”det gode liv” - intet

mindre.

– Jeg tøver ikke med at kalde den for dan-

marks mest ambitiøse udviklingsplan, og

vi har fra politisk hold fra begyndelsen

sat overliggeren meget højt, mener lasse

krull og understreger, at planen er blevet

til i et tæt, forpligtende samarbejde med

de 22 syddanske kommuner.

den regionale udviklingsplan er delt i to

overordnede strategier:

fire regionale initiativer - viden, uddan-

nelse, infrastruktur & mobilitet og klima

- og fire områdeinitiativer, som tager ud-

gangspunkt i sydvestjylland, sønderjyl-

land, trekantområdet og fyn.

– da vi gik i gang med arbejdet, havde vi

ikke forudset, at der også var behov for at

fokusere på forskellige geografiske områ-

der, men det gjorde kommunerne os hel-

digvis klogere på. region syddanmark er

stor, og trekantområdet står f.eks. over


for helt andre udfordringer end lan-

geland, så områdeinitiativerne er med

til at målrette vores indsats, forklarer

lasse krull.

et godt eksempel er sydvestjylland,

hvor afstandene er større, og byerne

er mindre, mens naturen og turismen

har langt større betydning for mulighe-

derne for vækst og udvikling end andre

steder i regionen. derfor koncentrerer

man sig i de konkrete initiativer i netop

dét område om byernes betydning og

fremtidige rolle og en udvikling af tu-

risterhvervet, der ved hjælp af investe-

ringer, samarbejde og øget uddannelse

kort sagt skal få besøgende til at blive

længere og bruge flere penge.

egon fræhr (v), borgmester i vejen og

formand for kommunekontaktrådet i

syddanmark, er glad for såvel de re-

gionale initiativer som den særlige ind-

sats, der skal gøres i de forskellige geo-

grafiske områder i region syddanmark.

– den regionale udviklingsplan er ble-

vet til i samarbejde mellem regionen og

de 22 kommuner, og det er vigtigt, for

det er brug for initiativer på flere for-

skellige niveauer, hvis vores mål skal

nås, siger han.

som eksempel nævner han infrastruk-

turen. på det overordnede plan er re-

gion syddanmark og de 22 kommuner

blevet enige om at kæmpe for tre ting:

en hærvejsmotorvej, en ny bro over

lillebælt og hurtigere tog, så syddan-

mark kan knyttes tættere til århus,

københavn og flensborg/Hamburg - og

dermed resten af europa. på det nære

plan skal der gøres en indsats, som også

tager hensyn til de trafikale problemer,

man finder i de mindre byer og de tyndt

befolkede områder, som der også er

mange af i vores del af landet.

– kommunerne har nærheden, kontakt

til virksomhederne, indsatsen i folke-

skolen, og regionen har overblikket og

kan dels spille rollen som tovholder og

indpisker, dels bidrage med viden og

analyser, som beslutningerne kan base-

re sig på, siger egon fræhr og opfordrer

samtidig erhvervslivet til at bidrage

med tanker, ideer og viden, så planen

kan favne så bredt som muligt.

den regionale udviklingsplan er langt

fra den første plan, som sættes i søen,

og lasse krull forstår godt, hvis bor-

gere, uddannelsesinstitutioner og virk-

somheder ser den som en skåltale, men

han opfordrer dem til at have et åbent

sind.

– i begyndelsen havde jeg samme be-

kymring for, at planen skulle gå hen

og blive en gang varm luft i ringbind,

og det er jo ikke, fordi vi mangler pje-

cer, planer og power-points, men jeg

er fortrøstningsfuld, fordi den er så

gennemarbejdet, og fordi der er så stor

opbakning til den fra meget forskellige

aktører.

dertil kommer, at man i den regionale

udviklingsplan har taget det helt store

skyts i brug. Her er der ikke tale om en

plan for erhvervslivet, en indsats på

uddannelsesområdet eller et nyt kul-

turtiltag - planen dækker derimod hele

spektret af politik. Helhed og samling

af tropperne er i centrum, og tanken er,

at hvis man ved hjælp af de initiativer,

som planen kaster af sig, kan påvirke

borgenes liv i positiv retning, vil det

smitte af på bosætning, mobilitet, ud-

dannelse, vækst og alle de andre udfor-

dringer, som syddanmark står overfor.

– og så er planen så konkret, så vi al-

lerede nu kan gå i gang med at sætte

flueben, tilføjer lasse krull.

den regionale udviklingsplan sætter

nemlig ikke blot præcise mål for, hvor

langt syddanmark skal nå i forhold til

de forskellige indsatsområder, men in-

deholder også en lang række projekter,

hvoraf en del allerede er begyndt, mens

arbejdet med planen stod på.

– vi skal hele tiden kunne måles på, om

vi rykker os, frem for at vente til planen

"Jeg tøver ikke med at kalde den for Danmarks mest ambitiøse udviklingsplan."lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling


så er vI I gang

ud over de mange forskellige projekter inden for erhverv, kultur og ud-dannelse, som region syddanmark allerede er involveret i, indeholder den regionale udviklingsplan en række konkrete initiativer, som er fordelt på de otte indsatsområder.

viden• Videnopbygningogvidendeling:Gennembyanalyser,Borgerpaneletogkom-

munale og regionale nøgletal bidrager region syddanmark med et styrket beslutningsgrundlag.

uddannelse• SyddanskUddannelsesaftale(omtaltiartiklenpådissesider)• Deunge-Etpotentiale:Enindsatsforatfåfleretilatgennemføre

en uddannelse.• Debedstehjerner-Nyetiltag,somskallokkehøjtuddannedetilSyddanmark.

Infrastruktur & mobilitet• Fællesdagsorden:Regionogkommunererenigeomtreoverordnede

mål for infrastrukturen.• Nyvejetilborgernesmobilitet:AnalyseriSyddanmarkskalgivevidenom

nye løsninger af hindringer for borgernes mobilitet. læs mere på de følgende sider.

klima• Inspirationsforum:Samlingafogdialogmellemdeforskelligeaktørerpå

klimaområdet i syddanmark.• KortlægningafCO2-udledning: viden er første skridt på vejen til løsning af

problemer. • Grundvandsmodel:Etpilotprojekt,somskalmundeudienmodelfor

fremtidens grundvandsniveau i to kommuner. et redskab for kommuner og forsyningsselskaber for fremtidens planlægning.

sydvestjylland• Byrollerogbyfunktioner:Analyseafdenfunktionellesammenhængmellem

byerne og støtte til udvikling af byudviklingsstrategier. • Turisme:Adgangtilopdateretstatistiskmaterialeomturismetilhjælpfor

en fælles strategi i området.

sønderjylland• SynliggøreGrænseregionen:Grænsebarometeret-læsmerepådefølgende

sider. • Tranportogtilgængelighed:Fællesvestdansk/nordtyskstrategiforJyllands-

korridoren for at opnå hurtigere tog og mere sammenhængende forbindelser.

Trekantområdet• Merefællesviden:UdfordringerogmulighederforTrekantområdetifremtiden

som del af den østjyske Millionby.

fyn• VidenerhvervpåFyn:Analyseogkortlægningafallefynskevidenerhverv.• KonturFyn:EtsamletbilledeafFynsmulighederogudfordringersom

grundlag for nye initiativer.

Læs meget mere om den Regionale Udviklingsplan på detgodeliv.regionsyddanmark.dk

løber ud om fire år - og det kan initiati-

verne hjælpe med. det offentlige bliver

ofte kritiseret for, at der er langt fra plan

til handling, men vi er altså gået i gang

- nu handler det så om at bevare mo-

mentum. præsentationen af den regio-

nale udviklingsplan er jo blot ét skridt

af mange, siger lasse krull og åbner op

for, at såvel plan som initiativer kan

ændres eller suppleres undervejs.

selv om planen ikke løser syddan-

marks problemer fra den ene dag til den

anden, er egon fræhr optimist og ser

frem til at føre ideerne ud i livet lokalt -

for alternativ ser han ikke noget af:

– udfordringerne er åbenlyse for enhver,

og vi kan kun løse dem i koordineret

fællesskab, hvis vi skal se en effekt. gør

vi ikke det, render vi rundt i hver sin

retning og kan kun sakke bagud.



næsTe sToP: JeLLIng skærbæk vIssenbJerg



f alder snakken på trafikproble-

mer, tænker de fleste nok på mo-

torvejskøer, flaskehalse i form af

broer eller vejarbejde eller mangel på par-

keringspladser.

– Når jeg fortæller, at jeg skal i gang med

at undersøge mobiliteten i syddanmark,

nævner folk næsten altid vejlefjordbroen

eller morgentrafikken omkring odense,

fortæller Cathrine Borg, som er sociolog

ved institut for planlægning på aalborg

universitet.

men trafikale udfordringer handler ikke

kun om trængsel omkring de store byer.

også de mindre har deres problemer at

slås med - blot med omvendt fortegn - og

det er de vanskeligheder, Cathrine Borg

skal undersøge med udgangspunkt i Jel-

ling, skærbæk i tønder kommune og vis-

senbjerg, som alle har godt 3.000 indbyg-

gere.

– Hvis man må sande, at økonomien ikke

er til flere busruter og mere hyppige af-

gange, må man i stedet kigge på, hvilke

mulige alternativer der er, hvis man sam-

tidig ønsker at begrænse privatbilismen,

forklarer hun.

og det er der god grund til. forurening

kender ikke forskel på store og små byer,

og i takt med at børn samles på større sko-

ler, arbejdspladser centrerer sig om de

større byer, og indkøb ofte foregår langt fra

hjemmet, bidrager trafikken fra land også

til trængslen i by.

ideen er derfor først og fremmest at under-

søge hvilke vaner og prioriteter, der ligger

bag de transportformer, som borgerne i

Jelling, skærbæk og vissenbjerg vælger at

benytte sig af. for at finde ud af det, kom-

mer Cathrine Borg til syddanmark for at

tale med kommunalfolk og lave interviews

med grupper af borgere i de tre byer.

– Jeg skal ud i felten og have jord under

neglene og tale med folk - det kan ikke

nytte at lave noget hypotetisk skrivebords-

arbejde, som forskeren udtrykker det.

i region syddanmark håber man, at Ca-

thrine Borgs arbejde vil kunne vise, hvad

de vigtigste udfordringer bliver i frem-

tiden, så man kan imødegå dem med en

målrettet indsats.

– de mindre byer har svært ved at fast-

holde arbejdspladser, så hvordan skaber

vi muligheder for at komme omkring, hvis

borgerne fremover må bevæge sig længere

for at komme på arbejde?, spørger afde-

lingschef rune stig mortensen, strategi &

analyse.

målet er derfor, at de konklusioner, som

forskeren fra aalborg når frem til, vil kun-

ne bruges til konkrete tiltag i strategierne

for de mindre bysamfund i regionen.

Cathrine Borg har allerede en idé om,

hvordan et konkret tiltag kunne se ud.

– selv om der ikke går bus lige uden for

døren, er det ikke sikkert, det er nødven-

digt med to biler, hvis virksomheder lave

en slags fælles opsamling af de ansatte i

cykelafstand fra deres hjem, forklarer hun.

delebiler og samkørsel kan også komme

på tale, men hun understreger, at de ende-

lige ideer helt vil afhænge af de forsk-

ningsresultater hun kommer frem til i lø-

bet af de næste par år.

forsker fra aalBorg uNiversitet skal uNdersØge trafikale

udfordriNger i de miNdre syddaNske Byer. målet er koNkre-

te ideer til Bedre moBilitet for BorgerNe. aT PåvIrke reJsen fØr den begYnder

CathrineBorgarbejdermedkonceptetMobilityManagement(MM).

udgangspunktet er, at trafikale proble-mer ikke kan løses med endnu flere veje, motorvejsspor og broer. Frem for udbuddet skal man i stedet forsøge at påvirke efterspørgslen på trans-port - f.eks. ved hjælp af samkørsel og særlige kørebaner for biler, der er fyldt op.

MM bruges som regel i forbindelse meddestorebyer,menCathrineBorgvil forsøge at bruge den i forhold til Jelling,SkærbækogVissenbjerg.

Målet med MM er at finde alternativer til en udvidelse af infrastrukturen.

Forandringerne skal hjælpes på ved vej hjælp af kampagner, tilbud og andre bløde virkemidler.

projektet foregår i et samarbejde mellem aalborg universitet, region syddanmark og Trekantområdet danmark.

"Hvis man må sande, at økonomien ikke er til flere busruter og mere hyppige afgange, må man i stedet kigge på, hvilke mulige alternativer der er, hvis man samtidig ønsker at begrænse privat-bilismen."Cathrine Borg, sociolog ved institut for planlægning på aalborg universitet



regioN syddaNmark siger Hvert eNeste år farvel til 4.000

uNge, som flytter væk for at få eN laNg eller mellemlaNg

uddaNNelse. Nu skal de og aNdre lokkes tilBage til sØNder-

Borg, esBJerg og fyN.

taleNtJagteN er gået iNd



s yddanmark har brug for, at alles kom-

petencer bringes i spil lige fra ufaglærte

til højtuddannede. derfor har syddansk

vækstforum iværksat et særligt program, som

skal tiltrække, fastholde og opkvalificere ar-

bejdskraften til de syddanske virksomheder.

Når fremtidens hospitalsudstyr skal sættes i

produktion, når energien fra havvindmøllerne

skal udnyttes endnu bedre, og når nye ideer

skal få turister til at blive længere og bruge flere

penge, er der hårdt brug for den rette arbejds-

kraft.

– i sønderborg har vi f.eks. en unik position,

når det gælder energieffektivisering. Hele

8.000 mennesker arbejder med clean tech, og

vi har faktisk den næststørste koncentration af

ingeniører i danmark efter københavn, fortæl-

ler michael willemar svanøe, som er direktør

i sønderborg erhvervs- og turistcenter.

men at sønderborg - og mange andre byer i

syddanmark - har spændende jobmuligheder

for veluddannede inden for energi, velfærds-

teknologi og oplevelsesøkonomi er ikke nok

til at fastholde og tiltrække den nødvendige

arbejdskraft.

De bedste hjerner

i 2010 var der 4.000 flere unge, der flyttede fra

syddanmark for at tage en mellemlang eller

lang uddannelse, end der flyttede ind i regio-

nen med samme formål.

et talentprogram skal forsøge at gøre syddan-

mark attraktivt for flere af de veluddannede.

Både vores egne og dem, vi kan tiltrække fra

andre områder, og gerne fra udlandet.

der skal flere talenter til regionen, og de skal

blive glade for at være her, så de har lyst til at

blive boende. samtidig skal vores egne talen-

ter føle, at der er gevinst ved at blive her - også

efter endt uddannelse. lige nu er der f.eks.

mange veluddannede arbejdsløse ingeniørdi-

mittender, som ikke helt har de kvalifikatio-

ner, der efterspørges. Hvis de kan opkvalifice-

res, vil det være en stor gevinst for alle parter,

ligesom der skal sættes fokus på opkvalifice-

ring af ansatte i de syddanske virksomheder

Gang i jagten

– vi ved, at det er folk med de rette evner, der er

med til at skabe den vækst, vi er afhængige af,

så derfor gælder det om at komme i gang med

talentjagten, siger michael willemar svanøe.

Jagten - i form af projektet ”de bedste hjerner

til syddanmark” - indledes af sønderborg, es-

bjerg og fyn og har et meget konkret mål: at

skaffe mindst 500 flere højtuddannede tilflyt-

tere i løbet af de næste tre år - enten fra resten

af danmark eller fra udlandet.

i første omgang gælder det om at råbe så højt,

at potentielle tilflyttere får øje på syddanmark.

det skal bl.a. ske gennem besøg på jobmesser

i ind- og udland, let tilgængelig information

på nettet og en særlig indsats over for de men-

nesker, der søger arbejde i området, men som

ikke nødvendigvis får job i første forsøg.

indsatsen slutter imidlertid ikke, når en tilflyt-

ter har sat sin underskrift på en kontrakt.

– det nytter jo ikke noget, hvis en ny borger

flytter efter otte måneder, fordi familien ikke

kan falde til, siger michael willemar svanøe.

derfor handler en stor del af ”de bedste hjer-

ner til syddanmark” også om, at de nye bor-

gere hurtigere falder til.

Tilflyttere skal blive

det betyder bl.a., at tilflytterne kun behøver at

henvende sig ét sted, uanset om de skal have

styr på Cpr-numre, uddannelse, kontrakter,

boligsøgning eller noget helt andet. det skal

med andre ord ikke være den slags konkrete

udfordringer, der skal få folk til at give op. for

udenlandske medarbejdere skal der intensive

sprogkurser til, så man sikrer, at de hurtigst

muligt bliver integreret på arbejdspladsen.

sværere kan det være at falde til rent socialt,

men også det har man tænkt på i sønderborg,

på fyn og i esbjerg, hvor man vil sørge for øget

fokus på job til ægtefæller, velkomstfamilier

og netværk for tilflyttere, så man de ikke føler

sig helt alene i et helt nyt område.

– vi indfører også et slags klippekort til lokale

foreninger, restauranter og oplevelser, så vores

nye borgere hurtigt kan få en fornemmelse af,

at området har meget at byde på, selv om vi

ligger et stykke fra hovedstaden, forklarer mi-

chael willemar svanøe.

og hvert et tiltag tæller, for fremtidens vækst

og arbejdspladser afhænger i høj grad af vel-

uddannede medarbejdere.

– at integrere folk i foreningerne, finde job til

ægtefæller og vise vej på boligmarkedet er vig-

tige opgaver, og kan vi løfte den, kan virksom-

hederne fokusere på at skabe vækst sammen

med deres ansatte, siger michael willemar

svanøe.

"Vi ved, at det er folk med de rette evner, der er med til at skabe den vækst, vi er af-hængige af."michael willemar, direktør for sønderborg erhvervs- og turistcenter


N ej, grænseregionen er ikke Øresund og får slet

ikke samme opmærksomhed som københavn og

malmø. og ja, grænseregionen er udkantsområde

i både danmark og tyskland.

men derfor kan de to landsdele sagtens imødegå udfor-

dringerne gennem samarbejde på forskellige områder i

fællesskab til borgernes bedste.

det er tanken bag det nye grænsebarometer, som region

syddanmark i forbindelse med den regionale udviklings-

plan har taget initiativ til. det skal skaffe den viden, som

fremtidige beslutninger skal hvile på.

– Barometeret skal skaffe viden om borgerne og deres liv

ved at spørge dem med jævne mellemrum. der kan være

faste spørgsmål, og der kan være særlige emner, der tages

op. det forventes, at resultater herfra giver mulighed for

at få ny viden om det særlige ved at leve grænselandet og

om dansk-tyske forhold, siger Johanna lundström, der er

chefanalytiker i strategi & analyse i region syddanmark.

grænsebarometeret kommer til at bestå af to dele: dels en

halvårlig spørgeskemaundersøgelse i stil med dem, man

allerede kender fra Borgerpanelet, dels en tælling af per-

son- og varebiler, der passerer grænsen, som skal foretages

fire gange om året.

– grænsebarometeret kan f.eks. fortælle om borgernes mo-

bilitet og valg af bosætning. vil man blive i grænseområ-

det, er man parat til at flytte på tværs af grænsen, og hvilke

positive og negative sider er der i forhold til at slå sig ned

i grænselandet? Hvem vil blive, og hvem vil flytte væk,

og har borgerne i grænselandet den samme adfærd i de-

res valg af bosætning som borgerne i hele region syddan-

mark?, siger Johanna lundström.

Bosætning er bare ét af de områder, som den nye barome-

ter vil beskæftige sig med. Borgerne vil også blive spurgt

til deres uddannelse og arbejde, og hvilken betydning

grænsen har for deres valg. for selv om grænsen formelt er

åben, kan der fortsat være mentale barrierer, som betyder,

at det potentiale, der også ligger i grænselandet, ikke bliver

udnyttet. et eksempel er samarbejdet i ”videnregion syd-

danmark – schleswig-Holstein”, hvor man bl.a. formidler

samarbejde mellem forskere på syddansk universitet og

deres kolleger på de nordtyske uddannelsesinstitutioner.

uden kontakterne gennem videnregionen ville forskerne

ofte opsøge samarbejdspartnere i deres egne lande, fordi

kendskabet til mulighederne i grænselandet er mindre.

men visionen stopper ikke her. Basal viden om borgerne i

sønderjylland og slesvig-Holsten kan også være med til at

sætte fokus på området uden for regionen. en opgave, som

dermed understøtter et af formålene med det dansk-tyske

vækstcentret.

– initiativet består i at skabe erkendelse af den nationale

betydning af projekter i den dansk-tyske grænseregion,

samt at synliggøre regionen nationalt og internationalt,

fortæller Johanna lundström.

det er i første omgang hensigten at afprøve grænsebarome-

teret i et år, hvorefter resultaterne vurderes, og det beslut-

tes, om forsøget skal fortsætte.

med et Helt Nyt græNseBarometer vil regioN syddaNmark tage temperatureN

på græNseregioNeN. målet er stØrre videN om de to NaBoer og deres tilværelse,

udfordriNger og poteNtiale.

soL, sTorM eLLer foranderLIgT?




Kultur skal skabe regional udvilkling regionsrådet har vedtaget en ny kulturstrategi. syv mio. kr. skal være med til at skabe vækst og styrke det gode liv for borgerne. kulturstrategien er en vigtig del af den regionale udviklingsplan, der fokuserer på det gode liv for borgerne. Målet er at skabe vækst og udvikling gennem kultur.

se mere på www.regionsyddanmark.dk/kultur

Kulturstrategien er

en del af regional

udviKlingsplan

hisT

orie

na

Tur

de

sign

ople

vels

er


"Der er meget inspiration at hente i historien her på stedet. Vi står midt i den største land-brugskrise siden 1930’erne. Der er det da godt at vide, at meget har været skidt før, men at Bramstrup stadig er her."Niels langkilde, godsejer


VISIONEN OM EN

MODERNE VOLDGRAV

Tekst: sune faltherFoto: Hyldager fotografi

HerregårdeN Bramstrup Har de laNge lygter tæNdt,

Når fremtideN skal sikres. råstofresurse

skal sikre stedet og skaBe Nyt kulturlaNdskaB på midtfyN.


k licheerne står i kø, når man gæ-

ster Bramstrup gods få kilometer

syd for odense. en voldgrav, ha-

veanlæg efter fransk forbillede, toppede

brosten, bindingsværk - og i døren en 55-

årig gråsprængt herre, der ikke ville syne

helt fejlcastet sammen med paul reumert

på det kongelige teater.

– det ligner en disney-verden et sted mel-

lem middelalderen og rokoko! men det er

det altså ikke, siger Bramstrups ejer Niels

langkilde.

for selv om stedet og stedets historie er

spændende, er Bramstrup meget mere end

dette. Bramstrup er i høj grad nutid - hi-

storien bruges aktivt som en inspiration

for fremtiden.

Natur med resurser

det er ganske passende med afsæt i hele

ejendommens kulturhistorie, at Niels

langkilde i disse år arbejder på at forme

de næste halvtreds eller hundrede års

drift på stedet.

på området er fundet en råstofforekomst

af grus, sand og sten, som er aflejret under

den seneste istid. et magasin af råstoffer,

der rummer nok til tyve års udnyttelse -

mindst.

– vi opdagede råstofforekomsten alle-

rede i 2007, og det egentlige arbejde med

at gøre råstofferne klar til udnyttelse tog

form i 2008, hvor de første høringer, scree-

ninger og vvm-forberedelser begyndte.

processen er meget lang, men sådan skal

det jo være, når det skal gå ordentligt til,

siger Niels langkilde.

i den langstrakte proces har han også haft

god tid til at vurdere, hvad millioner af

kubikmeter naturresurse - og indtægter

heraf - bedst kunne bruges til. man kunne

vælge at køre entreprenørmaskiner ind i

kolonner og skumme sig et overskud, men

på Bramstrup gør man tingene anderledes.

– Jeg har det held, at jeg kan se ind i frem-

tiden. Jeg spejder ikke efter tal, men jeg

kan se udviklinger. Når jeg ser 40-50 år

frem, så vil odense vokse forbi det områ-

de, vi ligger i nu. og da jeg ved, at frednin-

ger kan ophæves på en formiddag, så har

jeg tænkt meget over, hvordan vi kan be-

vare de landskabsværdier og den særlige

stemning og kultur, som er her på egnen,

i et kommende stor-odense, siger Niels

langkilde.

Digter bakker

derfor har han visualiseret, hvordan ud-

gravningerne og ændringen af landskabet

kan udnyttes til at sikre fremtiden for ste-

det.

– vi anlægger nogle søer, som ikke vil

være unaturlige i forhold til det istids-

landskab, her er. vi digter nogle nye bak-

ker, som kommer til at passe ganske fint

ind i omgivelserne og områdets geologi-

ske oprindelse, og vi skaber en port til det

smukke faaborg-midtfyn, som allerede

nu er en attraktion og fremover kun bliver

mere eftertragtet - hvis man altså passer

på det, siger Niels langkilde.

som den gamle voldgrav tvang fjenderne

på en lang, udsat tur rundt om det oprin-

delige borganlæg, hvor bueskytterne kun-

ne pille dem ned, skal den nye voldgrav

holde fjender af stedet på afstand. ikke

med pile, men med skønhed.

– det vil forhindre stedet i at blive løbet

over ende, så man kan godt kalde det nye

landskab en voldgrav. voldgraven om ste-

det her var oprindeligt et forsvarsværk,

og den er i dag et af de største, bevarede

voldgravsanlæg i Nordeuropa. i dag ind-

går den som et meget smukt element i

kulturlandskabet. på den måde forandrer

tingene sig, siger Niels langkilde.

Det lange sigte

som forvalter af Bramstrups kulturværdi-

er er Niels langkilde derfor bevidst om, at

han ikke træffer beslutninger på det korte

sigt.

– der er et andet perspektiv her. da stor-

men i 1999 blæste den store lade ned, var

jeg to år om at planlægge dens genopbyg-

ning som en lade, der også kunne bruges

som konference- og koncertsal. Jeg byg-

gede den til international videndeling og

oplevelser, og det har vi fået, siger han.

der er derfor også et langt sigte med den

naturresurse, som istiden valgte at placere

i hans turban. millioner af kubikmeter

uudnyttet grus, sten og sand midt på fyn

passer perfekt ind i planerne om en ud-

videt e20-motorvej, et sygehusbyggeri og

mange andre store projekter i regionen.

det skal sikre stedets og områdets fremtid;

ikke Niels langkildes nutid.

– de, der byggede katedraler i sin tid, vid-

ste jo godt, at det ville tage 100 eller 200 år

at gøre dem færdige. man kan være med i

sådan en proces flere steder, og jeg er glad

for at være den, der sætter det i sving nu,

fordi jeg kan se, hvor det bærer hen. det er

mit bidrag til fremtiden for stedet. andre

må gøre det færdigt, siger han.

"Der er noget særligt ved at invitere internationale topfolk til konference i Danmark og så placere dem i de rammer, vi har her. Det kræver nytænkning at servere gourmetmad i en lade - og det har de respekt for."Niels langkilde, om hvorfor herregården Bramstrup har et konferencecenter med plads til 700 gæster.


"Det er bestemt en stor nåde for Bramstrup, at der kommer en ny gren af indtægter. Men det er ikke en gevinst, jeg bare skal bruge."Niels langkilde om råstofforekomsten på ejendommen.

Skatteopkræver Det var Mikkel Brockenhus, som i slutningen af middelalderen udgravede voldgraven, der skulle beskytte stedet. Med god grund. Som skatteopkræver for kronen havde han mange penge, men måske også mange fjender. I dag bor Niels Langkilde med sin familie på herregården.

braMsTruP gods

Bramstrup ligner en herregård i gammel stil men er meget andet. den primære drift på stedet består af landbrug, som er forpagtet ud; udlejning af her-regårdens 24 tilknyttede huse; et videnscenter for landbrug og en betragtelig messe-, konfe-rence-, kongres- og koncertak-tivitet, som ofte finder sted i den 70 meter lange lade, hvor der er svimlende 17 meter til loftet.


Tekst: kirsten HansenFoto: Hyldager fotografi

sMarTPHones + IdræT = MoTIvaTIon I bØrneHØJdemed eN smartpHoNe i HåNdeN Bliver det meget sJovere for

BØrNeNe at Have idræt. og tekNikkeN giver lærereN muligHed

for at Øge kvaliteteN.


d er står idræt på skoleskemaet, og

femte klasse er i fuld gang med en

hektisk omgang kids volley. men

det er ikke bare bolde, børnene har i hæn-

derne - flere af dem er udstyret med en

smartphone, som kan optage kammeraternes

indsats på banen.

den odenseanske virksomhed digieyeZ har

i samarbejde med kommunikationsvirksom-

heden tendens og projekt leg & læring ud-

viklet systemet digimovez, som giver børn

og lærere mulighed for at optage elevernes

præstationer idrætstimerne. det set-up skal

være med til at motivere børnene.

– de synes, at det er sjovt og spændende at få

lov til at bruge smartphones i undervisnin-

gen, som jo i høj grad er de unges eget me-

die. derfor oplever vi også, at teknologien er

med til at gøre skolen mere nærværende. og

så lærer mange børn bedre visuelt, forklarer

gitte mejlhede, der er marketing manager

hos digieyeZ.

teknikken giver også læreren et redskab til

at målrette undervisningen mere præcist.

– underviseren får mulighed for at se vi-

deoerne efterfølgende og give konstruktiv

feedback til eleverne. med videoklippene

kan man dokumentere elevernes udvikling,

ligesom der med det digitale medie er mu-

lighed for at give lektier for i form af øvelser,

der vises på skærmen, siger gitte mejlhede

og forklarer, at klippene uploades til en luk-

ket portal.

med videoklippene får forældrene også mu-

lighed for at følge med i barnets udvikling.

– i matematik og dansk kan man jo kigge i

børnenes bøger og se, hvordan det går, men

det har man ikke på samme måde kunnet i

idræt. det åbner teknologien op for nu, så

man ikke bare kan følge børnene i de boglige

fag, men også i de fysiske.


HvordaN kaN maN spare eNergi ved at udNytte soleNs stråler? svaret

faNdt HJorteBJerg gartNeri, da virksomHedeN valgte at gå iNd i et proJekt

med solvarme. grØN eNergi er kommet for at Blive i det fyNske gartNeri.

Tekst: marlene grøftehaugeFoto: Hyldager fotografi


"Vi vil gerne være kendt for at være et gartneri, der tænker ansvarligt om

brugen af naturens ressourcer."steen Juul thomsen, ejer af Hjortebjerg gartneri


d et bliver spanske margueritter.

steen Juul thomsen har løftet fi-

berdugen, så et mylder af spæde

grønne forårsbebudere dukker op. den

46-årige gartneriejer fra Hjortebjerg gart-

neri i nordfynske søndersø dækker plan-

terne til igen og sender blikket af sted ud

over væksthuset.

– Når man står og kigger ud her, så er det

sgu rart at kunne se helheden. at al den

energiteknik, vi har puttet ind her, også

virker, siger han og smiler, så lettelsen bli-

ver tydelig.

vi står i det væksthus, der blev bygget i

2008 som led i projektet 'væksthus kon-

cept 2017'. steen Juul thomsen forklarer

indholdet af det:

– dybest set handler det om bruge solens

varme i stedet for at lukke varmen ud gen-

nem vinduerne.

under taget i væksthuset er der placeret

nogle særlige gardiner, som reflekterer

solens stråler. de overføres til grund-

vandsanlægget, som er det første af sin

art i et dansk gartneri. overskudsvarmen

fra væksthuset føres videre til grundvan-

det via en varmeveksler, og vandet vir-

ker som transportør af varmen. systemet

betyder, at Hjortebjerg gartneri har redu-

ceret energiforbruget med 60 % i demo-

væksthuset.

– det var vores målsætning, og det er dej-

ligt, at vi har nået det. vi vil gerne være

kendt for at være et gartneri, som tænker

ansvarligt om brugen af naturens ressour-

cer, siger steen Juul thomsen, der har

skudt 12-15 mio. kr. i projektet og fået de

tre ind igen via tilskudsmidler fra eu.

Ud i verden

Hjortebjerg gartneri blev grundlagt af

steen Juul thomsens farmor og farfar,

alma og åge i 1933, længe før begreberne

'grøn energi', 'bæredygtighed' og 'global

balance' blev kendt.

i dag er Hjortebjerg et af landets største,

men stadig for lille til at kunne agere på

verdensplan, mener steen Juul thomsen.

– vi skal ud og finde samarbejdspartnere

og få gjort virksomheden mere internatio-

nal. rent mentalt er vi begyndt at arbejde

med det, og vi har teknikken til at have

en eksistensberettigelse i fremtiden, siger

steen Juul thomsen, der som så mange

andre brancher har kunnet mærke - og

stadig mærker - finanskrisens gnaven.

– Jeg håber, at folk begynder at bruge nog-

le penge igen. foråret er heldigvis vores

gode tid, for der går folk i haven og køber

flere blomster, siger han og piller ved en

mini-potteplante med fine røde blade.

på sigt er det planen at blive helt fri for

fossile brændstoffer, så de små planter og

alle dens familiemedlemmer kan komme

til verden på bæredygtig vis.

– vi har stadig nogle tekniske udfordrin-

ger, der skal løses, men der er ingen tvivl

om, at vedvarende energi er fremtiden hos

os, lyder det fra den fynske gartneriejer.

HJorTebJerg garTnerI

hjortebjerg gartneri i søndersø er et familiedrevet gartneri ejet afJørgenJuulThomsenogsønnerne alex, gert og steen JuulThomsen.

gartneriet producerer hvert år 5-6 mio. potteplanter af sorterne saint pauli og eup-horbia Milii i både danmark og indonesien.

hjortebjerg har 30 medarbej-dere, og væksthusene har et areal på 60.000 kvadratmeter - hvilket svarer til 8-9 fodbold-baner.

virksomheden blev udnævnt til Årets virksomhed i nordfyns kommune i 2009.

www.hjortebjerg.dk


væksTHuskoncePT 2017

væksthusbranchen har i dag meget store udgifter til energi, og der er derfor stor interesse for at finde en miljøvenlig løsning til at få udgifterne ned.

gartnerierhvervet, universiteter og virksomheder arbejder sammen om projekterne 'væksthuskoncept 2012' samt 'intelligent energihåndtering i væksthuse'.

projektet er fiansieret af Forsknings- og innovationsstyrelsen under videnskabsministeriet, region syddanmark samt eu's regionalfond.

projektet er ledet af agro Tech.

www.ghc2017.dk

"Der er ingen tvivl om, at vedvarende energi er fremtiden hos os."steen Juul thomsen, ejer af Hjortebjerg gartneri


Tekst: kirsten HansenFoto: Hyldager fotografi

fuLd daMP På IværksæTTerI


d er var ikke langt fra tanke til

handling, da lasse krull og kar-

sten uno petersen for mindre end

et år siden hørte om muligheden for at

blive europæisk iværksætterregion - og i

februar var de på regionens vegne i Bru-

xelles for at modtage prisen som europæ-

isk iværksætterregion 2013.

– vi vidste med det samme, at region syd-

danmark ville være oplagt som ansøger. vi

har så meget, som er værd at præsentere

andre for, siger karsten uno petersen, som

er næstformand i udvalget for regional

udvikling, medlem af vækstforum og re-

præsentant i eu's regionsudvalg.

Juryen viste sig at være enig i den betragt-

ning. at valget faldt på region syddan-

mark begrundes bl.a. med det klare fokus

på regionens styrkeområder: sundheds-

og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi

og oplevelseserhverv.

især de to førstnævnte falder godt i tråd

med nogle af de store samfundsmæssige

udfordringer, som hele europa står over-

for, nemlig bæredygtig energiforsyning og

en aldrende befolkning.

Privat opbakning er en styrke

men også det stærke samarbejde mellem

offentlige og private enheder og en stærk

opbakning fra områdets virksomheder er

blandt de vægtige grunde til, at pilen pe-

gede på region syddanmark.

– mange tænker mest i samarbejde mel-

lem forskellige offentlige instanser, mens

vi har en stor styrke gennem samarbejdet

med og opbakningen fra en række pri-

vate aktører som f.eks. lego og danfoss.

det er helt unikt, siger lasse krull, der

er formand for udvalget for regional ud-

vikling.

De livsvigtige iværksættere

Han fastslår, at iværksætteri ikke er et nyt

punkt på dagsordenen, men at udnævnel-

sen bestemt vil være med til at skærpe

fokus hos både politikere, virksomheder,

institutioner og enkeltpersoner. for de to

initiativtagere er enige om, at iværksæt-

terne er vejen til nye og flere arbejdsplad-

ser, og dermed er de livsvigtige både for

regionen og for virksomhederne.

– vi i syddanmark har behov for at få gjort

andre opmærksomme på, hvad vi kan.

titlen som iværksætterregion vil give os

muligheder for at markedsføre os bredt

over for både politikere og virksomheder i

hele europa. vi vil få mange udenlandske

besøgende, og jeg er stensikker på, at det

vil skabe kontakter, som vil komme virk-

somhederne til gavn, siger lasse krull.

Skøre ideer er velkomne

og hvis virksomhederne i regionen skal for-

blive sunde, er der brug for iværksætterne

og deres ofte anderledes måder at tænke på.

– vi ved, der går folk rundt derude med

idéer. og de skal have mulighed for at

komme i gang. Hjernerne er vores vigtigste

råstof, og det skal vi sørge for at udnytte. så

skøre ideer er velkomne. det er dem, der

kan ændre tankegange og arbejdsmetoder

og skabe nye måder at agere på. vi har brug

for nytænkning til at skabe vækst og nye

arbejdspladser, fastslår karsten uno peter-

sen og understreger, at iværksætterne ikke

altid er nyopstartere, men lige så godt kan

være ansatte i en virksomhed.

– virksomhederne skal lære at give plads

til idéerne. indimellem vil man spilde ti-

den, men ofte vil det være en investering i

at skabe netop de innovative tiltag, der

gør, at virksomheden kan videreudvikle

sig og skabe nye opsving.

euroPæIsk IværksæTTerregIon 2013

Titlen som europæisk iværksæt-terregion har eksisteret siden 2011. region syddanmark er den første danske region, der er blevet udnævnt.

ansøgningen til titlen om at blive iværksætterregion 2013 har region syddanmark udformet i samarbejde med væksthus syddanmark, det syddanske Bruxelles-kontor og danfoss universe.

den europæiske iværksætterregion udnævnes af eu’s regionsudvalg, eu-parlamentet og eu-kommissio-nen i fællesskab.

de udnævnte regioner forpligter sig til at gøre en særlig indsats for at fremme iværksætteri i deres område. Formålet er at skabe dynamiske, grønne iværksætter-regioner i hele europa og at tage nye samfunds-mæssige udfordringer op.

udover region syddanmark er den østrigske region steiermark og den franskeregionNord-Pas-de-Calaisudnævnt i 2013.

akTIvITeTer

der er planlagt en lang række ini-tiativer med fokus på iværksætteri i 2013. de første arrangementer løber dog af stabelen allerede i 2012. det er nemlig det europæiske år for aldring, og det falder godt i tråd med regionens satsning på velfærds-teknologi. her sættes fokus på det såkaldte ”silver market” - produkter til alderen 55+.

derudover er der bl.a. planlagt en innovationskonkurrence for stude-rende og elever samt en konference, som har fokus på iværksættere, der har oplevet at fejle for siden at få succes med at opbygge en virksomhed.

regioN syddaNmark er udNævNt til europæisk iværksæt-

terregioN 2013. det skal sætte ekstra fokus på de iværk-

sættere, som skal skaBe morgeNdageNs JoB.

"Titlen som Iværksætterregion vil give os muligheder for at markedsføre os bredt over for både politikere og virksomheder i Europa. Vi vil få mange udenlandske besøgende, og jeg er stensikker på, at det vil skabe kon-takter, som vil komme virksomhederne til gavn."lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling

vIL du gerne ModTage sYddanMark nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn adresse By.

sorteret magasinpostid-nr. 42698

Syddanmark NU Nr. 19

Documents