Styrk din forening

Gode rd fra aarhusianske unge

STYRK DIN FORENING

Sdan gjorde vi

Hvorfor gr unge til fritidsaktiviteter?

Fritidslring- Mere end bare fllesskab og sjov

- Unge lrer ogs i fritiden

- Lring og udvikling af medlemmer

- rhus i Forening

- F flere til at lede vejen

- Alternative indgange

- Hvorfor stopper unge med at g til en

fritidsaktivitet?

- Forhold, der fremmer tilfredsheden

- Hold fast i medlemmerne

Unge som ledere og trnere

Fasthold medlemmerne

F flere med

Kolofon

04

05

06

12

22

18

Styrk din forening Gode rd fra aarhusianske unge

- Skrevet p baggrund af Unges fritidsvaner i Aarhus Kommune En fritidslivsundersgelse

Ansv. redaktr: Thea P. Strand

Redaktion: Thea P. Strand, Dorte Holst, Sren Bjerre og Lea Laursen Pasgaard

Skribenter: Dorte Holst og Lea Laursen Pasgaard

Korrektur: Lea Laursen Pasgaard

Grafik og layout: Steffen Muldbjerg steffenmuldbjerg.dk

Fotos: UF, Steffen Muldbjerg, Morten Lond og Christian Niclas Christiansen

Tryk: Lasertryk.dk

ISBN: 978-87-993258-3-2

Kontakt: rhus Ungdommens Fllesrd

Skt. Nicolaus Gade 2 8000 Aarhus C.Tlf.: 86 13 89 11

Mail: [email protected]

rhus Ungdommens Fllesrd, 2016

Copyright rhus Ungdommens

Fllesrd

3 Styrk din forening

I 2014 gennemfrte vi en stor kvantitativ undersgelse af unges fritidsliv i Aarhus Kommune. Den kortlgger blandt andet, hvilke fritidsaktiviteter unge i Aarhus Kommune gr til, hvordan fritidslivet udvikler sig op gennem aldersgrupperne og uddannelsesniveauerne, og hvordan en pgldende fritidsaktivitet opleves at pvirke unges skoleperformance.

En rapport af den kaliber kan vre svr at lse og omstte til konkrete initiativer for foreningslivet. Vi har p baggrund af de adspurgtes svar trukket de vsentligste pointer frem, som kan ge forstelsen af unges fritidsliv og deres tanker omkring det.

Mlet med pjecen, du sidder med i hnden, har vret at omstte den vidtfavnende rapports mange tal og tabeller til ord og anbefalinger, som kan hjlpe foreningsmiljet i Aarhus

Kommune til at opkvalificere sine tilbud til unge og dermed i sidste ende at styrke foreningerne.I pjecen dykker vi ned i fire temaer, som iflge vores undersgelse har betydning for unges fritidsliv; nemlig fritidslring, unge som ledere eller trnere, unges engagement i foreningslivet og fastholdelsen af unge foreningsmedlemmer.

Selvom der kan siges meget mere p baggrund af det statistiske materiale, er det de fire temaer, der tydeligst skinner igennem som rettesnore for, hvad foreningerne gr godt, og hvad de kan blive bedre til. Vi har data til mange flere analyser, s skulle du vre interesseret i at f andre forhold omkring unges fritidsvaner belyst, kan du kontakte vores sekretariat for mere materiale.

IndledningDen sidste store undersgelse af unges fritidsvaner blev lavet i 1999, og der er sket meget i unges dagligdag siden da. Derfor har vi i rhus Ungdommens Fllesrd (UF) undersgt de unges fritidsvaner igen for bedst muligt at kunne rdgive vores medlemsforeninger om unges fritidsvaner.


Sdan gjorde vi1625 unge aarhusianere har deltaget i vores sprgeskemaundersgelse, og deres besvarelser giver bde vores egne medlemsforeninger og resten af det aarhusianske foreningsmilj pejlemrker til fremtidige indsatser.

For at undersgelsen kan give et reprsentativt billede af fritidslivet blandt unge i kommunen, har vi inddraget unge fra bde folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregende uddannelser. For at se den komplette sammenstning af respondenter henvises til rapporten Unges fritidsvaner i Aarhus Kommune En fritidslivsundersgelse, som er tilgngelig p www.aauf.dk/fritidsundersoegelsen.

Efter dataindsamlingen har vi inddelt de forskellige fritidsaktiviteter i grupper. Rapporten arbejder med holdspil (fodbold, hndbold etc.), individuel idrt (cykling, ridning etc.), individuelle fritidsaktiviteter

(sejlsport, bordfodbold etc.), dans og bevgelse (dans og gymnastik), kreative fritidsaktiviteter (musik, teater etc.), motion (lb og fitness) og endelig idbaserede fritidsaktiviteter (spejder, frivilligt foreningsarbejde etc.).

UF er paraplyorganisation for de idbestemte og samfundsengagerende brne- og ungdomsforeninger i Aarhus Kommune, og derfor vil disse vre i fokus. Dog er formlet med bde rapporten og denne vejledende pjece, at de kan tilgs af alle foreningstyper i kommunen.

Dataindsamlingen foregik i forret 2013, inden skolereformen trdte i kraft. Det betyder, at rapportens konklusioner vedrrende eleverne i 7.-10. klasse skal ses i forhold

til den ndrede skoledag. Undersgelser af folkeskolereformens konsekvenser for unges fritidsliv peger i retningen af, at unge i aldersgruppen nu synes, at det er svrere at finde tid til fritidsaktiviteter end tidligere. For nogle foreningsomrder er der ogs tale om en mindre medlemsnedgang. Det er svrt endnu at sige, om disse tendenser er et udtryk for en permanent situation, eller om situationen normaliserer sig, nr bde elever og forldre vnner sig til den nye skoledag. Hvorom alting er, s er netop tiden en afgrende faktor for, om unge stopper til en fritidsaktivitet, og det var den, som undersgelsen viser, ogs inden skolereformen.

Sammenholdt med forelbige undersgelser af reformen understtter rapportens konklusioner, som denne pjece bygger p, at reformen blot har gjort det endnu vigtigere at vre opmrksom p, hvordan man skruer et forenings- eller fritidstilbud sammen.


Samvret i foreninger, idrtsklubber og spejdergrupper bliver stadig prioritet i en hektisk hverdag.

I undersgelsen har vi spurgt unge aarhusianere, hvorfor de gr til noget i deres fritid. Flest har svaret, at de gr det, fordi det er sjovt, fordi det giver dem tid til at tnke p noget andet og ikke mindst fordi deres fritidsaktiviteter er interessante.

Frrest svarede, at de deltog i fritidslivet, fordi deres forldre siger, at de skal, eller fordi det er en social aktivitet.

Et frirum fra hverdagen Fritidslivet er et frirum. Udover at unge her har det sjovt, og at det giver dem et afbrk fra skole og lektier, er fritidsaktiviteter ogs et sted, der klder unge p til andet end blot uforpligtende socialt samvr.

Vi har undersgt, hvordan unge selv oplever deres fritidsliv. Vi fokuserer p, hvorfor unge vlger at starte eller stoppe til en fritidsaktivitet, hvilke sociale og personlige kompetencer de opnr gennem deres fritidsliv, hvad der skal til, for at den unge bliver trner eller leder i en forening, hvordan unge oplever, at deres fritidsaktivitet pvirker deres skoleperformance og hvilke initiativer, der kan hjlpe foreninger til at fastholde medlemmer.

Hvorfor gr unge til fritidsaktiviteter?

FritidslringUnge, der gr til en fritidsaktivitet, fr mere med i rygskken end bare sjove oplevelser, nr de

engagerer sig i deres fritidsaktivitet. Hvad enten de gr til badminton, karate eller diskuterer politik og

samfund med andre unge i et ungdomsparti.

STYRK DIN FORENING

Styrk din forening 7

Mere end bare fllesskab og sjovVi har undersgt unges selvoplevede skoleperformance i forhold til fem parametre:

Gr foreningslivet unge bedre til at overholde en deadline?

Gr foreningslivet unge bedre til at deltage i gruppearbejde?

Giver foreningslivet unge bedre disciplin i forhold til skole- eller studieopgaver?

Gr foreningslivet unge bedre til at bidrage til diskussioner?

Giver foreningslivet de unge nye perspektiver p skole- eller studieopgaver?

Deadlines og disciplin Ikke overraskende s vi, at unge, der gr til holdsport, dans og bevgelse, idbaserede fritidsaktiviteter og kreative aktiviteter, i hj grad svarede, at de selv synes, de lrer at overholde en deadline gennem foreningslivet.

Det samme resultat gr sig ikke gldende hos gruppen af unge, der dyrker motion eller individuelle fritidsaktiviteter. rsagen hertil kan vre, at deres fritidsaktiviteter ikke er forpligtende fllesskaber, der stter deadlines p samme mde.

At engagere sig i en fritidsaktivitet - individuelt eller i fllesskab med andre - fordrer disciplin. Derfor ser vi ikke nogen signifikant forskel blandt de forskellige typer af fritidsaktiviteter. Alle oplever, at det fremmer deres disciplin i forhold til skole- eller studieopgaver at g til en fritidsaktivitet.

Gruppearbejde Undersgelsen viser desuden, at unge med idbaserede fritidsaktiviteter bliver kldt bedre p i forhold til gruppearbejde. Det kan blandt andet forklares ved, at gruppen med idbaserede fritidsaktiviteter ogs dkker over spejdere og rollespillere, hvor samarbejde og gruppearbejde er en vsentlig del af aktiviteterne.

Diskussion og nye perspektiverUFs medlemsforeninger, der koncentrerer sig om idbaserede fritidsaktiviteter, scorer hjt, nr det kommer til at hjlpe unge med nye perspektiver p skole- og studieopgaver og deres evne til at deltage i diskussioner i skolen eller p deres uddannelsessted.

Mange af de idbaserede fritidsaktiviteter foregr blandt andet i frivillige organisationer, politiske ungdomsforeninger og studenterorganisationer. Her handler det ikke om at score ml, men om at blive klogere p og forst den verden, vi lever i.

FRITID

SL

RIN

G


Jeg kan sagtens argumentere

for min sag, hvis vi eksempelvis skal ve os i at

argumentere for et ptvunget argument

i samfundsfag. De andre er mere

forsigtige.

Foredrag skal udfordreHos rhus Radikale Ungdom (RU) gr ledelsen meget op i at udfordre og udvikle medlemmerne gennem ny viden og nye perspektiver. Det sker blandt andet gennem de faste torsdagsmder, hvor folkevalgte og professorer holder foredrag om forskellige emner.

Vi forsger at finde nogle gster, der kan udfordre os p forskellige politikomrder. De m gerne kunne skubbe til folks holdninger og gre os klogere p andres, fortller Ida Marie Lund.

Hun er foreningens nstformand og ansvarlig for at arrangere torsdagsmderne. Til daglig gr hun p gymnasiet, hvor hun selv oplever, at eksperternes input er med til at kvalificere hendes skoleopgaver.

Jeg kan trkke p viden fra forskere, som jeg har hrt tale. Det har blandt andet givet mig nye perspektiver p min studieretningsopgave, som har gjort, at jeg er kommet mere ind i emnet, forklarer hun.

Mdes p tvrs af partiskelI RU arbejder man iflge Ida Marie Lund aktivt for at skabe en levende debatkultur, hvor medlemmerne diskuterer alverdens politiske emner med hinanden internt i partiforeningen, men ogs med andre ungdomspolitikere.

Vi har et godt samarbejde med de andre ungdomspolitiske partier. Vi har blandt andet mdtes til en paneldebat, hvor vi diskuterede politik og gav hinanden feedback p argumenter. Det er noget, vi meget gerne vil gre mere i, siger Ida Marie Lund.

Trnet i debatterFordi det at diskutere politik i RU fylder s meget, falder det ungdomspolitikeren meget naturligt at vre aktiv i de faglige diskussioner i skolen.

Jeg er mere hrdhudet end andre af mine klassekammerater. Jeg kan sagtens argumentere for min sag, hvis vi eksempelvis skal ve os i at argumentere for et ptvunget argument i samfundsfag. De andre er mere forsigtige. Mange af de emner, vi diskuterer i samfundsfag, er emner, som jeg allerede har hrt om i RU-lokalerne eller fra folkevalgte politikere, siger hun.

FRIT

IDS

LR

ING


EKSEMPLER P KURSER

GRAFISKFACILITERING

FORENINGENSHJEMMESIDE

KASSERERKURSERFOR BEGYNDER

Bliv en skarpere foreningrhus i Forening tilbyder kurser til foreninger i Aarhus. rhus i Forening

er et samarbejde mellem Sport og Fritid, Aarhus Kommune og de tre paraplyorganisationer DGI stjylland, Idrtssamvirket Aarhus og rhus Ungdommens Fllesrd. Det er gratis for folkeoplysende foreninger og

paraplyorganisationernes medlemsforeninger at deltage i kurserne. De fleste kurser er af tre til fire timers varighed og ligger p hverdagsaftener.

Ls mere p aarhusiforening.dk


LRING OG UDVIKLING AF MEDLEMMER

EFTERUDDANNELSE

SYNLIGGR KOMPETENCER

Vores undersgelse viser, at foreningslivet giver medlemmerne nogle vrdifulde kompetencer, de ogs kan bruge i hverdagen uden for foreningen.

Her er nogle forslag til, hvad din forening kan gre.

Arranger kurser, foredrag og andet, som kan give jeres medlemmer ny viden eller kompetencer, de bde kan bruge i foreningen og deres vrige hverdag.

Det skal ikke handle om CV-rytteri, men gr det klart, hvilke kompetencer medlemmer fr ud af at vre aktiv i jeres forening.


Unge lrer ogs i fritidenDet er ikke kun unges skoleperformance, der kan blive bedre af at engagere sig i foreningslivet. Fritidslivsundersgelsen viser, at unge ogs lrer noget i forbindelse med deres fritidsaktiviteter, som de ikke ndvendigvis kan lre i skolesammenhnge.

De idbaserede fritidsaktiviteter stikker ud, nr det handler om samarbejde, ansvar og hndtering af uventede situationer. Her fr medlemmerne nemlig nogle strke kompetencer med i rygskken.

Vi har spurgt reprsentanter fra Red Barnet Ungdom i Aarhus (RBU), hvordan de oplever fritidslring i deres foreningsengagement.

Vrdifulde kompetencerNirvana Islamagic er formand for RBU i Aarhus, og Pauline Dianna Fabritius er projektleder for Studiecafen p Dokk1, som RBU str for. Begge har vret aktive i foreningen siden 2013.

Igennem RBU lrer jeg en masse om organisationsledelse, frivillighed, fundraising, projektstyring osv. Alle sammen kompetencer, som mit konkrete studie ikke kan give mig, fortller Nirvana Islamagic.

Derudover fr man ogs en masse sociale frdigheder, alts samarbejde, kommunikation osv., som er rigtig vigtige for ens fremtidige professionelle arbejdsliv, tilfjer hun.

Projektlederrolle giver mere Pauline Dianna Frabritius mener ogs, at hendes arbejde i den frivillige lektiecaf giver hende nogle erfaringer, hun kan bruge i forbindelse med sit studie.

Jeg fler ikke, at jeg besidder nogle magiske kompetencer, som ingen andre p mit studie

besidder. Men min projektlederrolle har vret kompetencegivende p mange niveauer, der i hj grad hjlper mig i studiesammenhnge, srligt i gruppearbejde. Her kommer det mig til gode, at jeg har lrt at tage ansvar og beslutninger, siger hun.

Satser p uddannelse Fritidslring kommer af sig selv, nr man er medlem af en forening. Det giver automatisk nogle kompetencer i forhold til bde samarbejde og sammenhold, hvad enten man gr til spejder, fodbold eller driver en lektiecaf. Foreningerne kan dog altid fremme processen hos deres medlemmer, eksempelvis gennem uddannelse.

Hos RBU i Aarhus er uddannelse af frivillige vigtigt, fortller Nirvana Islamagic: Vi har eksempelvis uddannelsesdage, hvor vi senest har tilbudt vores frivillige et kursus i lederskab. Derudover afholder vi fire faglige temaaftener om ret for vores frivillige, hvor vi blandt andet har haft et kursus om konflikthndtering og radikalisering,


Unge som ledere og trnere

Der er et stort uudnyttet potentiale blandt unge. 42 procent, der endnu ikke er trnere eller ledere,

nsker at vre det.

STYRK DIN FORENING


Stort uudnyttet potentialeVi har spurgt deltagerne i fritidslivsundersgelsen, om de var trnere eller ledere i forbindelse med deres nuvrende fritidsaktivitet. Hvis de har svaret nej, har vi efterflgende spurgt, om de kunne tnke sig at vre det.

Det svarede godt 42 procent - svarende til 319 unge ja til.

Der er alts et stort uudnyttet potentiale blandt unge. Begrundelserne for ikke at vre leder eller trner (endnu) er forskellige. Topscorerne blandt rsagerne til, at den unge ikke er leder eller trner selvom vedkommende gerne vil er, at han eller hun ikke fler sig gammel nok, ikke har tid eller erfaring nok.

Hvor ti procent af eleverne i 7. klasse er aktive som ledere eller trnere, er hele 37 procent af aktive unge, der er i gang med fjerde r af deres videregende uddannelse, aktive som ledere eller trnere i forbindelse med deres primre fritidsaktivitet.

Ikke gammel eller erfaren nok? Undersgelsen viser, at der isr iblandt de adspurgte i folkeskolen hersker en forestilling om, at der ikke er nok erfaring under vesten, eller at de ikke er gamle nok til at ptage sig en lederrolle. Om det er tilfldet m vre op til den enkelte forening at vurdere. Dog br det ogs vre foreningens ml at opfordre og hjlpe unge til den selvtillid, det m krve.

Ved hvert skift til et nyt uddannelsesniveau sker der et fald. Forstet p den mde, at 44 procent af de adspurgte i 3.g er aktive som trnere eller ledere i

forbindelse med deres primre fritidsinteresse, mens det p frste r af de videregende uddannelse kun gr sig gldende for 28 procent af de adspurgte.

En forklaring p dette fald kan vre, at et skift i uddannelse for mange unge kan betyde, at de flytter til en ny by, begynder til en ny aktivitet eller noget helt tredje.

Nr vi undersger, hvilke aktivitetstyper, der er bedst til at engagere unge som ledere og trnere, s klarer de idbaserede fritidsaktiviteter sig bedst. Her er hele 75 procent af de unge aktive som ledere eller trnere. Det er markant flere end hos de andre fritidsaktiviteter. Hvad skal der til, for at unge vlger at blive trnere og ledere i forbindelse med deres fritidsaktiviteter? Vi har spurgt Johan Burlund Fink, som er kredsleder for FDF Aarhus 9 Hjbjerg, hvad de som forening gr for at tiltrkke flere unge ledere. Foreningen blev for nylig indstillet til DUF-prisen, fordi den har haft stor succes med at skaffe nye medlemmer og frivillige ledere. FDF-kredsen i Hjbjerg nyder iflge Johan Burlund Fink godt af, at Aarhus er en tilflytterkommune, som tiltrkker mange nye studerende hvert r. Mange af de nye frivillige ledere, som kredsen fr, kommer fra andre FDF-kredse rundt om i landet. Det hele handler dog ikke om tilfldigheder.

Faste rutiner for udviklingsmderForeningen arbejder struktureret med at udvikle sig og finde unge internt i foreningen, som gerne vil have mere ansvar.

UN

GE S

OM

LEDER

E OG

TR

NER

E


ST DET I SYSTEM

STIKKERORDNING

ANERKENDELSE

AARHUS I FORENING

LEDERKURSER

Gr det til fast procedure at tage samtaler med medlemmerne om deres udviklingsmuligheder i foreningen.

Tip eventuelle andre lokalafdelinger af din forening, hvis et aktivt medlem med lyst og lederpotentiale flytter til en ny by.

Lysten til at ptage sig flere opgaver stiger, nr medlemmerne fr ros for den indsats, de lgger.

Gratis kurser til foreningslivet i Aarhus Kommune, hvor foreningsaktive kan blive klogere p alt fra kassererarbejdet over hjemmesider til foreningsjura. Ls mere p aarhusiforening.dk.

Uddan og udvikl medlemmerne, s de kan og fr lyst til at ptage sig et strre ansvar i foreningen.


F FLERE TIL AT LEDE VEJEN

Trner- og ledermangel er et generelt problem i foreningslivet. Vores undersgelse viser, at der er et uudnyttet potentiale i de aarhusianske foreninger. Her er nogle forslag til, hvad din

forening kan gre.

FL-ORDNING GR DET OVERSKUELIGT

FORLDRENES ROLLEGiv interesserede aspiranter

mulighed for i en periode at flge en trner eller leder i sit arbejde, s vedkommende kan f indblik i, hvad jobbet gr ud p.

For nogle foreninger giver det god mening at trkke p hjlp fra medlemmernes forldre. Har de ikke tid eller lyst til at ptage sig en leder- eller trnerrolle, kan de mske ptage sig nogle mindre opgaver for foreningen, som giver ledere eller trnere mere tid til det enkelte medlem. Forldre og andre sttter kan finde inspiration til organiseringen af det frivillige arbejde hos Klub Frivillig p dgi.dk.

Gr det klart, hvad det er for nogle opgaver, en ny post i foreningen indebrer. St nogle retningslinjer og krav om rdighed, s medlemmerne kan forholde sig til egne kompetencer. Lad eventuelt medlemmet overtage flere opgaver gradvist.



Nr medlemmerne bliver seniorer (15 r, red.), og igen nr de bliver 18 r, tager vi en snak med dem. Er der noget, de gerne vil prve krfter med? Nogle kommer naturligt selv og henvender sig, og andre tager vi selv fat i, fortller Johan Burlund Fink.

Hvert r op til sommerferien planlgger kredsen, hvad der skal ske i det kommende r. Her falder det iflge kredslederen helt naturligt, at der bliver talt om, hvilke medlemmer, der kunne tnke sig at blive ledere eller ptage sig nye ansvarsopgaver i foreningen.

Hvis man giver folk gradvist mere ansvar, kan det ofte vre lettere. Det er nemmere for et medlem at sige ja til mere, hvis vedkommende i forvejen har fornemmelsen: Det her kan jeg sagtens, forklarer Johan Burlund Fink.

Lederkurser og stikkerlinje FDF afholder to gange om ret lederkurser p Sletten, hvor de unge seniorer deltager. Her kan der iflge kredslederen ogs af og til vre mulighed for at hverve nye ledere. Nr man som medarbejder prsenterer sig, nvner man, om man er medlem af en kreds. Er man ikke medlem af en kreds for jeblikket, nvner man, at man er kredsls. Det giver geografiske relevante kredse mulighed for at bejle til vedkommende. Vi har ogs en stikkerlinje, som kredsledere kan ringe til, hvis nogle medlemmer flytter til et andet omrdet. Hvis lederen vurderer, at der mske er n, der kunne vre interesseret i at blive leder, gr beskeden videre til den relevante kreds, tilfjer kredslederen.


F flere medVi skal turde stille sprgsmlstegn ved, hvorfor vi handler, som vi gr, og det hber jeg inspirerer og

trkker nye medlemmer til.

STYRK DIN FORENING


Nye medlemmer krver nye vejeI forbindelse med vores undersgelse har vi ogs spurgt unge, hvad der skal til, for at de vil begynde til en ny fritidsaktivitet. Flere parametre scorede hjt.

For lidt fritid er den strste rsag til, at unge ikke starter til noget nyt. Men ogs manglende oplysninger og information om fritidsmuligheder findes p listen.

Bedre information om fritids-aktiviteter16 procent af de adspurgte, der gr til noget i deres fritid, og 13 procent af de unge, der ikke gr, nsker mere information om tilbud. Her er der et konkret indsatsomrde for foreningerne. Men hvordan gr man? Vi har talt med KFUM og KFUM i Aarhus Midtby, som har haft succes med at tiltrkke flere medlemmer.

Unge Voksne vokser i Aarhus MidtbyI lbet af 2015 er medlemsantallet vokset markant hos KFUM og KFUK-netvrket Unge Voksne i Aarhus Midtby. Nr de unge voksne mdes til deres ugentlige tirsdagsmder, kommer der mellem 40 og 50 unge.

Nina Hansen er formand for KFUM og KFUK i Aarhus Midtby. Hun fortller, at foreningen ikke er kommet sovende til succesen. De foreningsaktive har aktivt opsgt unge for at fortlle dem om foreningens tilbud. KFUM og KFUK har blandt andet vret aktive p Studenterrdets Studiemesse p Aarhus Universitet, hvor UF rder over en bod, som alle medlemsforeninger kan benytte. Her sgte de dialogen med de mange unge messedeltagere.

Vi tager afst i deres interesser. Vi sprger ind til de unge, og vi lytter til dem. Vi bestrber os p, at der er et bredt udvalg af aktivitetstilbud. Vi kan ikke n ud til alle, men vi nsker at imdekomme s mange interesser som muligt, forklarer Nina Hansen.

Netvrk, inspiration og modKFUM og KFUK i Aarhus Midtby har ogs brugt sit netvrk i arbejdet med at tiltrkke flere medlemmer. Vi trkker p erfaringer fra KFUM og KFUM-foreninger i bde Aarhus og p landsplan. Vi forhrer os om, hvad der virker for dem og lader os inspirere, fortller hun.

Nina Hansen mener, at det er vigtigt ikke at lse sig fast i gamle traditioner og tilgange:

Vi skal turde stille sprgsmlstegn ved, hvorfor vi handler, som vi gr, og det hber jeg inspirerer og trkker nye medlemmer til, siger hun.

Gode rd er ikke dyreNina Hansen opfordrer andre foreninger til at g nye veje i arbejdet med at tiltrkke nye medlemmer.

Det handler om at turde kaste sig ud i noget nyt. Vi har ssat mange forskellige projekter. Nogle er lykkedes, andre er ikke. Hver gang har vi lrt noget, som vi kan tage med os videre. Det er vigtigt, at man viser sine frivillige tillid. Vi bakker op om deres initiativer, ider og indsats, siger hun.

Nr det ser sort ud, mener Nina Hansen, at det er vigtigt at huske p, at det ikke handler om kvantitet:

Vi har oplevet, at der kun mdte tre til fem personer op til Unge Voksne-mderne, og det er hrdt. Men selvom det kunne se hblst ud, s vendte vi det til noget positivt. Vi blev rigtig gode til at tage imod de nye medlemmer. Det blev vores primre opgave, og det skabte et unikt fllesskab. Det er en af grundene til, at Unge Voksne er vokset s markant, mener formanden.

F FLER

E MED


ALTERNATIVEINDGANGE

Rekruttering er en generel udfordring for de aarhusianske foreninger. Omtale fra mund til mund kan gre meget, men der findes ogs andre mder, som foreninger kan gribe opgaven

an p. Her er nogle bud.

TAG EN VEN MED-AFTENER

INTROPRISER

HVERVNING AF FORLDRE

Lad jeres medlemmer tage en kammerat med til en

introduktionsaften, som er rettet mod nye medlemmer.

Tilbyd nye medlemmer et billigere medlemskab som introduktion til

jeres forening.

For mange af de yngre foreningsmedlemmer glder det, at forldrene ofte er dem, der opfordrer brnene til at

prve en ny fritidsaktivitet. Brug jeres netvrk, smid flyers i postkasserne i de nrliggende boligomrder eller trop op med

prsentationsmateriale ved indkbscentret eller lignende steder.


BEN SKOLE

KLIPPEKORT TIL VENNER

HARDCORE REKRUTTERING

Som flge af skolereformen er foreningslivet inviteret inden for i folkeskolen. Det er med henblik

p at understtte undervisningen, men for foreningen kan det

skabe synlighed og give viden om aktiviteter i lokalomrdet. Koordiner eventuelt med det

vrige lokale foreningsliv og tilbyd skolen at lave en foreningsdag,

hvor eleverne kan f et bredt indblik i mulige fritidstilbud.

Lad medlemmerne tage kammerater med til helt almindelige foreningsaktiviteter en gang imellem,

s deres kammerater fr en god fornemmelse for, hvad I laver, og om det kunne vre noget for ham eller

hende at blive en del af.

Opsg de nye medlemmer. Hvert r i starten af september holder Studenterrdet en stor studiemesse p Aarhus Universitet. Messen lber over tre dage, hvor op mod 10.000 studerende kigger forbi.

UF har en stand, som medlemmer af UF kan booke en tid i. Kontakt sekretariatet for at hre nrmere. Andre interesserede kan henvende sig til Studenterrdet ved Aarhus Universitet for

mere information.


Fasthold medlemmerne

Mangel p fritid, prioritering af lektier og skole samt nye interesser er nogle af grundene til at

medlemmerne stopper.

STYRK DIN FORENING


Hvorfor stopper unge med at g til en fritidsaktivitet?P tvrs af de forskellige fritidsaktiviteter er der nogle gennemgende grunde til, at de unge vlger aktiviteten eller foreningen fra. Mangel p fritid, prioritering af lektier og skole samt nye interesser er begrundelserne, som ligger verst p listen.

Sdan m det forventes at vre. Som brn og unge bliver ldre, flyttes deres fokus. Det kan foreningerne have svrt ved at ndre p. Til gengld er der nogle gennemgende temaer i de adspurgtes besvarelser, som kan hjlpe foreningerne til at forhindre, at unge falder fra.

Det var kedeligtNr man bruger sin fritid p noget, der ikke er tvang, s skal det ikke vre kedeligt. Det er selvflgelig en subjektiv opfattelse, hvornr noget er kedeligt.

Foreningerne kan vre bne for idforslag. Lad medlemmerne vre med til at bestemme jeres aktiviteter. Det kan give dem et medejerskab, som kan betyde mere engagement og aktivitet.

De faste mdetider passede mig ikke Hos Risskov Taekwondo Klub har man fundet ud af, at unge kan f glde af fleksible mdetider. Her er medlemmer, der kommer til morgentrning, men ogs nogle, der kommer til de faste tirsdags- eller onsdagstrninger.

Mange falder fra, fordi de skal begynde p en ny uddannelse, eller de fr mere travlt med lektierne. Vi oplever, at de ikke vil slippe klubben, men samtidig heller ikke kan engagere sig p samme mde som fr. Derfor er de fleksible og alsidige mdetider og trningsmuligheder ndvendige for vores medlemmer, forklarer nstformand Peter Knudsen. Fleksible mdetidspunkter er ikke lige mulige for alle typer af foreninger. Det kan eksempelvis vre umuligt at planlgge fodboldtrning p et tidspunkt, hvor alle kan. Men i foreninger, hvor der er meget aktivitet f.eks. en rollespilsforening eller et politisk ungdomsparti kan det vre et forslag, at man opfordrer medlemmerne til at deltage s meget, som det er muligt for dem.

Jeg vil hellere bruge min tid p sociale aktiviteter med vennerne At vennerne allerede gr der, er en vigtig rsag til, at unge vlger at starte til en ny fritidsaktivitet. Undersgelsen viser, at unge opfatter fritidsaktiviteten som et frirum, hvor de kan vre sammen med vennerne. Hvis t medlem forlader foreningen, s kan der eksempelvis gres en indsats for, at vennerne ikke ogs fr lyst til at falde fra.

FAS

THO

LD M

EDLEM

MER

NE


Forhold, der fremmer tilfredshedenI undersgelsen har vi ogs bedt unge vurdere, hvor vigtige forskellige parametre er for deres generelle tilfredshed med fritidsaktiviteterne. De undersgte parametre er: Pris, faciliteter, ledere og trnere, transporttid samt socialt sammenhold.

Den samlede vurdering giver fritidsforeningerne nogle pejlemrker i forhold til, hvordan de kan fastholde deres medlemmer.

FaciliteterFor fritidsaktiviteterne motion og kreative fritidsaktiviteter er faciliteterne afgrende for medlemmernes generelle tilfredshed med aktiviteten. Derfor kan et middel til fastholdelse af medlemmer vre, at der hele tiden er fokus p gode faciliteter, nr det kommer til motion og kreative fritidsaktiviteter.

PrisPrisen for en fritidsaktivitet er altid et varmt emne. Vores undersgelse viser, at prisen hos de individuelle fritidsaktiviteter har betydning p tilfredsheden. Desuden viser undersgelsen, at jo ldre unge bliver, jo mere afgrende bliver prisen p fritidsaktiviteten. Det kan muligvis hnge sammen med, at unge selv skal finansiere fritidsaktiviteterne, som de bliver ldre.

Med et skaldt fritidspas fra Aarhus Kommune kan brn og unge fra konomisk trngte familier f tilskud p op til 1.000 kroner til betalingen af kontingent i en forening. Det betyder, at alle brn og unge i alderen 3-17 r fr mulighed for at g til noget i deres fritid. Find mere information p aarhus.dk.

FAS

THO

LD M

EDLE

MM

ERN

E


HOLD FAST I MEDLEMMERNEMange foreninger har problemer med at fastholde medlemmerne, nr de

bliver ldre eller begynder p en ny uddannelse. Vores undersgelse viser, at der er nogle faktorer, der er srligt afgrende for unges tilfredshed med deres fritidsaktiviteter. Dem kan foreninger med fordel skele til i forhold til

indsatsen med at fasteholde medlemmerne.

FLEKSIBILITET

GODE FACILITETER

TRANSPORT

SOCIALT SAMVR

GIV EN GOD PRIS

Lg aktiviteter og mder, s de passer ind i medlemmernes hverdag, og lad medlemmerne deltage i jeres aktiviteter i det omfang, de kan. Vr isr

opmrksom p medlemmer, som str over for at skulle flytte, starte p en ny uddannelse eller andet, det vil krve tid og opmrksomhed.

Hold jeres aktiviteter, hvor det er rart at vre. Vr opmrksom p de mange muligheder for at sge tilskud til renovering og nybyggeri i fonde og puljer. Her er isr den kommunale anlgspulje relevant at se nrmere p.

Opfordr til eller arranger samkrselsordninger nr og for dem, det giver mening.

Styr det sociale sammenhold i foreningen med fllesspisning, hyggeaftener og andre aktiviteter, der ikke ndvendigvis har noget at gre med den

aktivitet, I normalvis mdes om.

Tilbyd rabatter til medlemmernes venner og intropriser til nye medlemmer.


Ledere og trnereTilfredsheden med ledere og trnere i fritidsmiljet er isr i fokus hos unge, der gr til holdsport, individuelle fritidsaktiviteter samt dans og bevgelse. I forhold til disse aktiviteter m det anses, at ledernes kompetencer og evne til at lre fra sig er af stor betydning for medlemmernes trivsel og engagement.

TransporttidenFor unge, der gr til idbaserede fritidsaktiviteter eller motion har transporttiden betydning for den generelle tilfredshed. I forhold til motionisterne er det ikke et overraskende resultat, idet en sammenhng mellem nem adgang og trningsmngde virker oplagt.

Det sociale sammenholdFor mange fritidsaktiviteter er der en direkte sammenhng mellem det sociale sammenhold og den generelle tilfredshed.

Der, hvor foreningerne kan gre noget for at fastholde deres medlemmer, er derfor ved at styrke og arbejde for at bevare det sociale sammenhold, som medlemmerne bliver ldre.

Nr vi samtidig hrer, at de unge mener, at deres venner og veninder skal g til en aktivitet, fr de vil overveje at begynde til den samme, s er det sociale aspekt vsentligt for bde at fastholde medlemmer og tiltrkke nye.

Fllesspisning fremmer fllesskabsflelsenHos Venstres Ungdom rhus er ledelsen meget bevidst om betydningen af det sociale sammenhold i foreningen. Inden de faste mandagsmder med

foredrag fra eksterne oplgsholdere bliver der lavet hjemmelavet mad i foreningens kkken, og det er et arrangement, som medlemmerne udviser stor interesse i at deltage i. Medlemstallet er steget, og flere dukker op til foredragene.

Hvis du havde spurgt for et halvt r siden, ville jeg sige, det var de store foredragsnavne, folk kommer for, men i dag vil jeg sige, at de kommer for det sociale, fortller nstformand Nicolaj Sylvester Brarup.

Det er et synspunkt, der bliver bakket op af VU-medlem Annika Clemens:

Omdrejningspunktet i VU er politik, men man finder hurtigt ud af, at vi har meget mere til flles end det. En stor del af det, vi laver sammen, er alt muligt andet siger hun.

I dag vil jeg sige, at de kommer for

det sociale.- Nicolaj Sylvester Brarup, VU

FAS

THO

LD M

EDLEM

MER

NE

rhus Ungdommens Fllesrd

www.aauf.dk | [email protected]

Styrk din forening

Documents