Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 1 Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Uddannelsens fællesdel (2016) Indhold 1. Indledning ............................................................................................................................................ 4 2. Uddannelsestænkningen..................................................................................................................... 4 3. Uddannelsens opbygning .................................................................................................................... 5 4. Fællesdelens moduler ......................................................................................................................... 6 Modul A: Omsorg, læring og udvikling ................................................................................................ 6 Indhold ............................................................................................................................................ 6 Kompetencemål .............................................................................................................................. 6 Læringsmål ...................................................................................................................................... 6 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver .......... 7 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................... 7 Studieaktiviteter og arbejdsformer ................................................................................................. 7 Modul B: Udtryk, udfoldelse og erkendelse ........................................................................................ 7 Indhold ............................................................................................................................................ 7 Kompetencemål .............................................................................................................................. 7 Læringsmål ...................................................................................................................................... 7 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver .......... 8 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................... 8 Studieaktiviteter og arbejdsformer ................................................................................................. 8 Modul C: Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul) ........................................................ 9 Indhold ............................................................................................................................................ 9 Kompetencemål .............................................................................................................................. 9 Læringsmål ...................................................................................................................................... 9 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver .......... 9 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................... 9
33
Embed
Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC … · Modul C: Køn, seksualitet og ... Sætter vi fokus på professionens udfordringer og på reelle faglige, ... form af undervisertilrettelagte
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 1
• Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken
• Eksamen, prøver Kategori 1
Deltagelse af undervisere og
studerende
initieret af underviser
Kategori 2 Deltagelse af studerende
Initieret af underviser
Kategori 3 Deltagelse af studerende
Initieret af studerende
Kategori 4 Deltagelse af
undervisere og studerende
initieret af studerende
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 17
7. Studiemiljø og studievejledning
Introduktion til studiet, praksis og praktik
I løbet af 1. modul modtager de studerende en generel introduktion til studiet, herunder om studiefacilite-
ter, studievejledningsmuligheder, forventede studieaktiviteter, brug af portfolio, uddannelsens evaluerin-
ger og prøver. I uddannelsens 2. modul vil de studerende møde pædagoger fra forskellige praksisfelter og
gennem oplæg og dialog stifte kendskab til krav, udfordringer og forventninger i det pædagogiske arbejde. I
uddannelsens 3. modul vil de studerende begynde at forberede sig til uddannelsens første praktik.
Studiekonsulenter
På Fællesdelen har hvert hold to studiekonsulenter, som understøtter de studerendes udbytte af uddannel-sens læringsmiljøer og deres aktive deltagelse i udviklingen af disse miljøer. Desuden understøtter studie-konsulenten udviklingen af konstruktive gruppeprocesser og anvendelsen af portfolio som et lærings- og dokumentationsredskab. Studiekonsulenten er den centrale person i en lang række studieaktiviteter:
Introduktion til uddannelsen
Introduktion til brug af portfolio
Understøttelse af gruppeprocesser
Vejledningssamtaler med studerende, som ikke kan dokumentere et tilfredsstillende udbytte af modulerne
Introduktion til første praktik, kontakt til praktikstedet og afholdelse af prøve i praktikken.
Modulevalueringer
Studievejledning
De studerende modtager vejledning i studieteknikker og metoder. Dette indgår som en integreret del af
undervisningen. Herudover kan studerende modtage individuel rådgivning og vejledning i forhold til per-
sonlige forhold, som vanskeliggør studiet. Denne vejledning kan gives af en studiekonsulent, som kan hen-
vise den studerende videre til en studievejleder. Den studerende kan også selv opsøge uddannelsesstedets
studievejleder. Frem til 2016 vil tilbud om studievejledning være organiseret forskelligt på de forskellige
udbudssteder.
Studiemiljø
Studiemiljøet skal understøtte en god uddannelse gennem trygge, udviklende, inspirerende og kreative
samværsformer og rammer. Det er væsentligt, at studerende er aktive i - og med til at skabe - forskellige
studieaktiviteter udover de undervisningsaktiviteter, der etables af en underviser. Det er væsentligt, at
studerende udnytter uddannelsesstedets rammer og faciliteter, og at de etablerer aktiviteter i form af fx
kreativ udfoldelse i æstetiske og musiske aktiviteter, cafeer, fredagsbar, idrætsaktiviteter, studiekredse,
læsegrupper, oplæg ved gæster fra praksis, afholdelse af foredrag og debatmøder.
Studerende kan også understøtte studiemiljøet ved at deltage som tutorer for nye studerende, ved studen-
terpolitisk arbejde, ved at hjælpe medstuderende og undervisere med at udvikle digitale færdigheder.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 18
8. Evaluering af studieaktivitet og udbytte af modulerne samt modulgodkendelse Den studerende evaluerer sin studieaktivitet og sit udbytte af hvert modul gennem arbejdet med en studie-
portfolio, hvor følgende fem punkter indgår som faste elementer.
1) Læsning af litteratur, som er centralt for det pågældende modul.
2) Refleksioner over og præsentation af modulopgaven.
3) Deltagelse i fælles aktiviteter i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen.
4) Refleksion over sammenhænge mellem egen læring og praksis/profession.
5) En præsentation af portfolio-uddrag i et oplæg for sit hold eller en gruppe og inddraget sit
hold/gruppen i fælles refleksion over sammenhænge mellem det udvalgte uddrag og modulets læ-
ringsmål.
De fem faste elementer er nærmere specificeret i undervisningsplanerne for de enkelte moduler. Modul-
opgaven er desuden beskrevet i studieplanen under de enkelte modulbeskrivelser. I bilag 3 findes en sam-
let oversigt over uddannelsens modulopgaver.
Bruger den studerende ikke sin portfolio på en hensigtsmæssig måde, kan modulets undervisere henvise
den studerende til samtale med en studiekonsulent med henblik på vejledning om, hvordan den studeren-
de kan arbejde på at nå sine læringsmål inden prøven i det pågældende kompetencemål.
8.1 Modulgodkendelse
Den studerende får godkendt sin studieaktivitet i et modul, når vedkommende har fået godkendt sin mo-
dulopgave. En godkendelse af forudgående moduler er en forudsætning for at gå til kompetencemålsprø-
verne. Manglende godkendelse af moduler svarende til mere end 30 ECTS medfører, at den studerende
betragtes som ikke-studieaktiv.
I 5. modul (E eller F), hvor der ikke er en selvstændig modulopgave, bliver modulet godkendt ved en af føl-
gende aktiviteter:
1) Præsentation af et eller flere portfolio-uddrag omhandlende faglige refleksioner og refleksioner over
udbytte af studieaktiviteterne, eller
2) Præsentation af det foreløbige arbejde med den modulopgave, der er fælles for 5. og 6. modul, herun-
der refleksioner over læringsudbytte.
Det fremgår af undervisernes modulplan, hvilken af de to muligheder, der kan anvendes som grundlag for
godkendelsen.
Kriterierne for godkendelse af modulopgaven
Modulopgaven skal:
1. Være afleveret i den digitale portfolio
2. Have et omfang på minimum 4800 anslag inklusive mellemrum (for hver studerende). Studieplanen kan
angive et andet omfang/produkt for det pågældende modul.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 19
3. Omhandle et tema eller en problemstilling, som relaterer sig til modulets læringsmål
4. Være produceret inden for rammerne af den opgavebeskrivelse, der er angivet i studieplanen for hver
af uddannelsens forskellige modulopgaver samt de rammer, der eventuelt er præciseret i den specifik-
ke modulplan.
5. Indeholde den studerendes overvejelser over udbyttet af at arbejde med opgaven.
Godkendelsesprocedure
Opgaven godkendes af en af modulets undervisere.
Modulopgaven skal være afleveret senest ved modulets afslutning. Modulets undervisere angiver det præ-
cise tidspunkt for afleveringen.
Ved manglende godkendelse henvises den studerende til en studiekonsulent for vejledning med henblik på
det fortsatte studieforløb, herunder aftaler og frister for ny aflevering. Som udgangspunkt vil denne frist
være på to uger.
9. Tildeling af specialisering I Fællesdelen sidste del får de studerende tildelt en specialisering. Tildelingen af specialisering vil ske på
baggrund af en nærmere introduktion til de tre specialiseringsområder samt individuelle samtaler. På me-
rituddannelsen sker tildelingen under hensyn til erhvervserfaring og ansættelsessted.
10. Evaluering Ved afslutningen af hvert modul foretager de studerende en elektronisk evaluering af modulets indhold,
metoder og niveau samt omfanget af deres arbejdsmængde. Resultatet er tilgængeligt umiddelbart efter
evalueringen og vil blive fulgt op af en uddybende samtale mellem studerende og en underviser.
11. Prøver i Fællesdelen
Prøverne uddannelsens Fælledel er er justeret fra januar 2016 som følge af ændrede regler, der gælder for
for alle professionshøjskolers pædagoguddannelse
Prøve i 1. kompetencemål
I Fællesdelens (grundfaglighedens) 4. modul afprøves den studerende i første kompetencemål: ”Den stude-
rende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere
og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i
relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg”.
Prøveform:
Mundtlig, individuel prøve med afsæt i præsentationsportfolio.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 20
Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper der dokumenterer den studerendes opnåelse af
kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdig-
hedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af
kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som
den foreligger.
Prøvegrundlag:
Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max. 14.400 anslag, og en eller flere produktty-
per, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse.
Bedømmelsesgrundlag:
Mundtlig prøve og præsentationsportfolio.
Tidsramme for mundtlig prøve:
20 minutter til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tiden skal bruges på den studerendes præsentation.
Bedømmelse:
Intern bedømmelse efter 7‐trinsskalaen.
Prøve i 2. kompetencemål
I fællesdelens 6. modul afprøves den studerende i andet kompetencemål: ”Den studerende kan fagligt be‐
grunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle
sammenhæng.”
Prøveform:
Kombinationsprøve der består af:
Delprøve 1:
5) Individuel Multiple Choice Questionaire (MCQ)
Delprøve 2:
6) Skriftligt produkt udarbejdet i grupper og mundtlig gruppeprøve.
Formen på det skriftlige produkt fremgår af den institutionelle studieordning og det skriftlige produkt udar-
bejdes i grupper på 2-4 studerende.
Prøvegrundlag for mundtlig prøve:
Skriftligt produkt der dokumenterer de studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med
samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Det skal fremgå hvilken studerende,
der er ansvarlig for de enkelte dele af det skriftlige produkt.
Omfang:
7) 2 studerende: max. 14.400 anslag
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 21
8) 3 studerende: max. 19.200 anslag
9) 4 studerende: max. 24.000 anslag
Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Tidsramme for mundtlig prøve:
10) 2 studerende: 30 min. til præsentation og drøftelse.
11) 3 studerende: 35 min. til præsentation og drøftelse
12) 4 studerende: 40 min. til præsentation og drøftelse
Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på de studerendes præsentation.
Bedømmelsesgrundlag:
MCQ test og helhedsvurdering af skriftligt produkt og mundtlig prøve.
Bedømmelse:
Prøven kan kun bestås hvis begge delprøver bestås. Delprøve 1 bedømmes med bestået/ikke bestået. Ved
delprøve 2 gives der en samlet karakter på 7-trinsskalaen for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve.
Prøve i 3. kompetencemål (Prøve i første praktik)
Første praktikperiode afsluttes med en prøve, hvor den studerende afprøves i Fællesdelens tredje kompe-
tencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter
gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.
Prøvenformen er beskrevet i afsnittet om prøver i uddannelsens Fællesdel.
Prøveform:
Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio
Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper der dokumenterer den studerendes opnåelse af
kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdig-
hedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af
kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som
den foreligger.
Prøvegrundlag:
Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max. 14.400 anslag, og en eller flere produktty-
per, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse.
Bedømmelsesgrundlag:
Mundtlig prøve og præsentationsportfolio.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 22
Tidsramme for mundtlig prøve:
20 min. til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på den studerendes præsentation.
Bedømmelse:
Prøven bedømmes bestået/ikke‐bestået af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af
professionshøjskolen.
Det er en forudsætning for prøven, at den studerende har arbejdet med sin portfolio og derudover været til
stede på praktikstedet og på studiedagene i mindst halvdelen af tiden.
Bedømmes en praktikprøve til "Ikke-bestået" afholder professionshøjskolen en samtale med den studeren-
de om det videre forløb. I særlige tilfælde kan resultatet af samtalen blive, at den studerende tilbydes at gå
praktikperioden om. Den studerende kan kun tilbydes at gå praktikperioden om én gang.
12. Overgangsordning Studerende som begynder på 2014-uddannelsen på 2. semester, følger den foreliggende studieplan. Ind-
hold i 4. og 5. modul og eventuelt praktikforløb samt prøveformer i praktik og i første kompetencemål vil
dog blive tilrettelagt under hensyn til disse studerendes forløb på 1. semester, som har været tilrettelagt ud
fra de studieplaner, der er gældende for 2007-uddannelsen.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 23
Bilag 1: Uddannelsestænkning Uddannelsestænkningen, som meget kort er præsenteret ovenfor i studieplanens punkt 2, afspejler pæda-
gogprogrammets forståelse af de funktioner, opgaver og roller, pædagoguddannelsen skal kvalificere til,
samt vores grundlæggende antagelser om læring og om, hvordan man skal tilrettelægge et uddannelsestil-
bud, som giver de studerende gode muligheder for at tilegne sig solide studie- og arbejdskompetencer.
Studieplanens korte præsentation i punkt 2 bygger på følgende præmisser, antagelser, værdier og princip-
per:
Det pædagogiske arbejde
Pædagogstuderende uddanner sig til et bredt og omskifteligt arbejdsmarked og til pædagogisk arbejde i
meget forskellige og komplekse kontekster, hvor de selvstændigt og i samarbejde med andre varetager
mangeartede funktioner, opgaver og ansvarsområder i forhold til børn, unge og voksne med meget forskel-
lige vilkår, forudsætninger, forventninger og behov.
Pædagoger indgår på afgørende måder i menneskelige relationer og i andre menneskers hverdagsliv, hvor
de skal magte en professionel balance mellem engageret involvering og respektfuld distance i menneskeli-
ge relationer, ligesom de skal være bevidste om både personlige og professionelle værdier og interesser
som en forudsætning for at magte de komplekse krav i en moderne, professionaliseret velfærdspraksis.
Pædagoger udfører deres opgaver i samarbejde med en række andre faggrupper og professioner, hvor de
skal kunne bidrage tydeligt og konstruktivt i tværprofessionelle såvel som tværsektorielle funktioner og
opgaver.
Pædagoger indgår i forskellige kulturelle og internationale sammenhænge og udvikler nye pædagogiske
praksisformer under hensyn til forandringer i samfundet, herunder den tiltagende globalisering, som influe-
rer på velfærdssamfundets institutioner.
Læring
Pædagogstuderende har en vigtig bagage af livshistorisk viden, erfaringer, færdigheder, holdninger, for-
ventninger mv. Ved at inddrage denne bagage samtidig med, at man udfordrer deres faglige, sociale, kultu-
relle og etiske forforståelser kan man støtte deres læring og motivation til kontinuerlig faglige og personlig
udvikling.
Læring foregår i komplicerede ikke-lineære processer og i et spændingsfelt mellem formelle og uformelle
læringsrum (mellem den institutionaliserede uddannelse og den enkelte studerendes medbragte erfaringer
og aktuelle sociale realitet). Dette betyder, at læring foregår gennem et filter af den enkelte studerendes
mere eller mindre bevidste forståelse af og reaktion på udefra kommende krav og forandringer, og uddan-
nelse vil naturligvis medføre forskellige resultater for forskellige studerende og i forskelligt tempo.
Læring gennem forskellige pålagte studieaktiviteter og arbejdsformer er et frugtbart supplement til indivi-
duelle foretrukne læringsstile og metoder. Variation i aktiviteter og metoder giver de studerende forskellige
erfaringer med at arbejde såvel individuelt som i forpligtende fællesskaber og med metoder, der er en for-
udsætning for at gennemføre uddannelsen og for det professionelle pædagogiske arbejde.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 24
Uddannelse
Med 2014-uddannelsen uddanner vi pædagoger inden for tre specialiseringer. De vil opnå en fælles grund-
faglighed, og gennem deltagelse i forskellige tværgående uddannelseselementer vil de også fremover blive
uddannet med kendskab til hele det pædagogiske arbejdsområde.
Pædagoguddannelsen i UCC afspejler det grundlæggende synspunkt, at pædagogisk arbejde handler om
behov, interesser og problemer, som er generelle for mennesker, og at mennesker altid skal ses som andet
og mere end som medlem af en målgruppe. Vi tilstræber derfor at uddanne pædagoger, som har blik for
det enkelte menneske som et unikt individ, og som kombinerer det almene i pædagogisk arbejde med det
specielle i forskellige menneskers og målgruppers behov og vilkår.
Uddannelsen er både praksis- og professionsrettet. Derfor lægger vi vægt på, at vore studerende er i sam-
spil med praksisfeltet gennem hele uddannelsen, og at uddannelsen sætter fokus på pædagogprofessionens
faglige- såvel som tværprofessionelle og tværsektorielle udfordringer. Viden fra praksis og studerendes
erfaringer fra praktikperioderne anvendes aktivt i undervisningen, og vore studerende får mulighed for at
blive fortrolige med undersøgelses- og udviklingsopgaver, der udføres i samarbejde med den praksis, de
uddanner sig til.
Uddannelsen skal handle om det, der er aktuelt og vigtigt i det pædagogiske arbejde og for vores samfund.
Derfor er den er også problemorienteret, idet den sætter fokus på reelle problemstillinger og dilemmaer i
det pædagogiske arbejde og støtter de studerende i kritisk-konstruktive refleksioner og handlinger i forhold
til uddannelse såvel som praksis.
Uddannelsen skal ruste de studerende til at indgå i faglige fællesskaber, såvel som tværprofessionelle og -
sektorielle sammenhænge, hvor de i handling såvel som i mundtlig og skriftlig kommunikation kan vise og
formidle betydningen af professionelt pædagogisk arbejde. Derfor skal uddannelsen give studerende mu-
lighed for at udvikle professionel autoritet og identitet i tilknytning til stærke kommunikations- og samar-
bejdskompetencer. Dette sker gennem en undervisning, hvor studerende får erfaringer med forskellige
former for faglige og tværfaglige studieaktiviteter, forpligtende samarbejder og opgaver, som både med-
tænker og udfordrer studerendes livserfaringer og mere eller mindre bevidste sociale og kulturelle forståel-
ser.
Studerende udvikler sig fagligt og personligt på forskellige måder og i forskelligt tempo, og inden for de
enkelte semestre vil de møde uddannelsens indhold i en relativt vilkårlig rækkefølge. Derfor vil progression
gennem uddannelsen hovedsageligt være planlagt som en metodisk progression. Det vil sige, at studerende
kontinuerligt bliver præsenteret for stadigt mere komplekse krav, hvad angår refleksion og abstraktion og
beherskelse af forskellige praksisformer såvel som studie- og undersøgelsesmetoder. Kort sagt skal de stu-
derende bevæge sig fra at kunne udføre relativt enkle praksisformer og demonstrere enkle studie- og un-
dersøgelsesmetoder til at vise, at de forstår og magter komplekse opgaver og sammenhænge og behersker
relativt komplekse undersøgelsesdesign.
Studerende er forskellige, har forskellige interesser og tilegner sig kompetencer på forskellige måder. Der-
for, og fordi vi ønsker at uddanne en mangfoldighed af pædagoger, lægger vi vægt på at give studerende
valgmuligheder og mulighed for fordybelse inden for særlige interesseområder.
Vi prioriterer at give studerende mulighed for at tilegne sig en dyberegående indsigt i problemstillinger,
som er centrale for pædagogprofessionen, såvel som viden og færdigheder, der har kvalitet i skiftende og
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 25
komplekse sammenhænge, og som giver et godt grundlag for videre, livslang læring og udvikling. Vi be-
stræber os på at forberede de studerende både fagligt og etisk til at værne om og innovativt udvikle den
bedst mulige praksis inden for deres kommende arbejdsområde og mere generelt i forhold til velfærdssam-
fundets udfordringer. Derfor lægger vi vægt på, at undervisningen prioriterer eksemplariske indholdsvalg og
-metoder, og at undervisningen understøtter studerendes forståelse af grundlæggende samfundsmæssige
mekanismer og sammenhænge, herunder egen samfundsmæssige indlejring.
Pædagoguddannelsen skal favne en bred vifte af kompetenceområder. Vi anerkender disse forskellige
kompetenceområder som ligeværdige, komplementære kvaliteter. Vi betragter professionel pædagogisk
indsigt og handlekompetence som et udtryk for en helhed af sådanne komplementære erkendeformer og
kompetencer, og vi ser dette som noget særegent og værdifuldt ved pædagoguddannelsen. Derfor lægger
vi vægt på, at der er ligeværdighed og samklang mellem læringsmål, som retter sig mod henholdsvis prakti-
ske, teoretiske, analytiske og sociale kompetencer såvel som kropslige og æstetisk-musiske kompetencer i
bred forstand.
Vi forventer, at studerende tager et medansvar for studiemiljø og undervisning. Dette indebærer, at de
deltager aktivt i tiltag, der er arrangeret af uddannelsen såvel som i selvstændigt initierede tiltag inden for
fire kategorier af studieaktiviteter: undervisertilrettelagte aktiviteter, hvor undervisere og studerende er
sammen om aktiviteten, aktiviteter, som undervisere ikke deltager direkte i, men initierer for studerende,
aktiviteter, som studerende initierer for sig selv og andre studerende og endelig aktiviteter, som studeren-
de initierer for både studerende og undervisere.
Vi forventer endvidere, at vore studerende tager medansvar for en kontinuerlig justering og udvikling af
uddannelsen ved at bidrage til evalueringer; dels fordi der er brug for deres erfaringer, dels fordi de gen-
nem deltagelse i evalueringer opbygger kompetencer, som er væsentlige i alle arbejdsmæssige sammen-
hænge, hvor man vil forholde sig kritisk og udviklende til den praksis, man er en del af.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 26
Bilag 2: Ovesigt over videns- og færdighedsmål i Fællesdelen Videns- og færdighedsmål i Fællesdelen (koder i parentes angiver kompetencemål (K) samt vidensmålnr.) Mo-dul
Modulets vidensmål
- den studerende viden om:
Modulets færdighedsmål - den studerende kan:
A. O
mso
rg, lærin
g og u
dviklin
g
Socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis (K1/2).
Børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling (K1/3).
Udvikling af sprog og kommunikation, herun-der ved brug af IT (K1/4).
Formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber.
Anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis.
Formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompe-tence.
B. U
dtryk, u
dfo
lde
lse o
g erkend
else
Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dan-nelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktivi-teter (introdel) (K1/1).
Natur og miljø samt pædagogisk-didaktiske aktiviteter inden for disse områder (K1/7).
Idræt og bevægelse og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/8).
Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/9).
Kunstneriske og håndværksmæssige arbejds-processer og udtryksformer samt pædagogi-ske-didaktiske aktiviteter inden for disse om-råder (K1/10).
Med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis.
Tilrettelægge, gennemføre og evaluere na-tur- og miljøpædagogiske aktiviteter.
Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pæ-dagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter.
Tilrettelægge, gennemføre og evaluere mu-sik-æstetiske forløb.
Tilrettelægge, gennemføre og evaluere kunstneriske og håndværksmæssige forløb.
C. K
øn
, seksuali-
tet o
g man
gfol-
digh
ed
Hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring (K1/5).
Kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og fami-lieformer (K1/6).
Differentiere omsorg og pædagogiske ind-satser, så de tilgodeser børns, unges og voksnes dannelse.
Formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 27
D. P
æd
agogisk teo
ri og p
rak-sis
Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dan-nelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktivi-teter (opfølgning fra modul b) (K1/1).
Videnskabeligt baserede tilgange og metoder til tilrettelæggelse, undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis, herunder evidensbase-rede metoder, og hvordan disse kan anvendes i praksis (K1/11).
med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis, redegøre for og an-vende teorier og metoder om og for pæda-gogisk praksis.
Redegøre for og anvende teorier og meto-der om og for pædagogisk praksis.
E. Pro
fession
, velfærd
og væ
rdie
r
Velfærdssamfundets udvikling og globalise-ring, om medborgerskab og demokrati (K2/1).
Grundlæggende træk ved pædagogprofessio-nens udvikling samt om forandringer i pæda-gogiske paradigmer over tid (K2/2).
Pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og offentlighed (K2/3).
Professionsetik og værdier (K2/4).
Varetage pædagogiske aktiviteter med hen-blik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse.
Analysere, diskutere og vurdere aktuelle paradigmer i pædagogisk praksis og i sam-fundet.
Bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner.
Analysere og vurdere værdier og etiske di-lemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relationelt arbejde.
F. Pæ
dago
gen so
m m
ynd
ighed
sperso
n
Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området (k2/5).
Risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne (K2/6).
Den studerende har viden om professionel kommunikation (K2/7).
Den studerende har viden om politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædagogisk arbejde (K2/8)
Identificere sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil.
Identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis.
Indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne , pårørende og myndigheder.
Identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår, samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 28
Bilag 3: Oversigt over uddannelsens obligatoriske modulopgaver (Fællesdelen)
Modulopgavernes metodiske fokuspunkter, underviser- og studenteraktiviteter samt opgavernes
relation til lærings- og kompetencemål, herunder prøver.
Modulopgave A
A1: Modulopgaven
Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende et analysedokument. Dokumentet skal indeholde en
analyse af en problemstilling med udgangspunkt i en praksisfortælling eller case relateret til modulets læringsmål.
Omfang max. 3 sider.
A2: Metodisk fokus
Formulering og analyse af enkle, praksisorienterede problemstillinger. Casestudier
A3: Underviser- og studenteraktiviteter
Modulopgave A er en gruppeopgave.
Underviserne introducerer til analysemetoder og en case, (som vælges af undervisere) samt metode(r) i casestudier.
Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i stu-
dieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper.
Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.
A4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve
Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål: ”Den studerende kan
med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogi-
ske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige
vurderinger og valg”.
Arbejdet med modulopgaven giver den studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer,
samt tilegne sig fagbegreber og analytiske færdigheder, som er forudsætninger for at kunne redegøre for faglige vur-
deringer og valg i relation til pædagogiske miljøer og aktiviteter jf. første kompetencemål.
I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven
indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebe-
skrivelsen i studieplanen.
Modulopgave B
B1: Modulopgaven
Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et kreativt produkt/fremstilling, og inddra-
ger en eller flere af de fagligheder, der er arbejdet med i modulet. Produktet/fremstillingen præsenteres for medstu-
derende. Modulets undervisere kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De
nærmere krav til modulopgaven er beskrevet i modulplanen.
B2: Metodisk fokus
Kreativt produkt og performance/formidling.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 29
B3: Underviser- og studenteraktiviteter
Modulopgave B er en gruppeopgave, der indgår som en integreret del af modulets undervisning. Arbejdet med den
kan omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper.
Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.
B4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve
Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og første praktikperiode samt til første kompetencemål. Modulop-
gaven giver studerende mulighed for at øve sig i færdigheder, der er nødvendige for arbejde med at etablere, vurdere
og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter i første praktik.
I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven
indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebe-
skrivelsen i studieplanen.
Modulopgave C
C1: Modulopgaven
Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et produkt i form af rollespil, videoklip eller
lign. med udgangspunkt i case relateret til modulets læringsmål. Desuden udarbejdes en skriftlig case-analyse, som
indeholder:
1) en beskrivelse af aktørernes mulige positioner
2) en diskussion af de deraf udsprungne dilemmaer for pædagogisk praksis
De studerende opponerer på hindanden.
C2: Metodisk fokus
Performance. Skriftlig analyse af case (jf. UCC’s formater) og opponentfunktion.
C3: Underviser- og studenteraktiviteter
Modulopgave C er en gruppeopgave.
Underviserne præsenterer en case relateret til modulets læringsmål og introducerer til metoder i case-analyse og
fremstillinger fx rollespil, hvor der er fokus på de to punkter i opgaven: en beskrivelse af aktørpositioner samt dilem-
maer i pædagogisk praksis.
Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i stu-
dieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. De studerende udarbejder skriftlige analyser. Den enkelte
studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.
C4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve
Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og dermed første kompetencemål. Opgaven giver studerende mu-
lighed for blandt andet at øve sig i at formulere og formidle faglige begrundelser, vurdering og evaluering af pædago-
giske miljøer og pædagogisk praksis. Den peger ligeledes frem mod prøven i andet kompetencemål, hvor de studeren-
de fagligt skal kunne begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og
professionelle sammenhæng.
I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven
indgå i den studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål, jf. prøve-
beskrivelsen i studieplanen.
Modulopgave D
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 30
D1: Modulopgaven
Som en del af undervisningen formulerer den studerende en problemstilling koblet til modulets læringsmål, inddrager
iagttagelser fra første praktikperiode og analyserer og diskuterer problemstillingen. På baggrund af dette udarbejder
den studerende en problemformulering. Analysedokumentet indeholder arbejdet med problemstilingen samt den
udarbejdede problemformulering. Omfang max 3 sider.
D2: Metodisk fokus
Formulering af problemstilling. Iagttagelse og analyse samt udarbejdelse af problemformulering
D3: Underviser- og studenteraktiviteter
Modulopgave D er en individuel opgave.
Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i stu-
dieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. Undervisningen i tilknytning til modulopgaven vil knytte an
til/følge op på undervisningen på studiedage i praktikken og omfatte metoder i at arbejde med iagttagelser fra prak-
tikperioden. Undervisningen sikrer også, at studerende har kendskab til at arbejde med udarbejdelse af problemfor-
muleringer.
Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.
D4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve
Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål. Arbejdet med modul-
opgaven giver studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer, samt i at forbinde praksis-
viden med teoretisk viden gennem bearbejdningen af iagttagelser el. lignende fra første praktikperiode, hvilket er
forudsætninger for at mestre første kompetencemål.
Modul D er altid 4. modul, som indeholder prøve i 1. kompetencemål: en mundtlig, individuel prøve med afsæt i præ-
sentationsportfolio. Modulopgaven fungerer som en øvelse i at udarbejde en præsentationstekst, og i lighed med
andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven indgå i den
studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebeskrivelsen i
studieplanen.
Modulopgave E og F
EF1: modulopgaven
Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af undervisningen
arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma i pædagogisk prak‐
sis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i et problemorienteret mini-
projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer.
Omfanget af det skriftlige produkt fremgår af de konkrete modulplaner.
EF2: Metodisk fokus
Casestudier og problemorienteret projektmetode.
EF3: Underviser- og studenteraktiviteter
Modulopgave E og F er en gruppeopgave.
Undervisningen i tilknytning til modulopgaven omhandler metoder i casestudier og metoder i problemorienterede
projekter. Der er tale om et mini-projekt, der foregår som en integreret del af modulernes undervisning henover de to
moduler, og arbejdet bør omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen.
Studerende kan fremlægge deres projekter og give hinanden respons. Underviserne kan give vejledning og respons.
Da produkterne ikke udgør et bedømmelsesgrundlag i den forestående kompetencemålsprøve, som er mundtlig, kan
undervisernes respons indeholde en vurdering af produkterne.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 31
EF4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve
Mini-projektet skal relatere sig til dele af læringsmålene i de to moduler og derved til andet kompetencemål: ”Den
studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og
professionelle sammenhæng.”
Prøven i andet kompetencemål finder altid sted i 6. modul. Udover en MCQ-test er der tale om en mundtlig prøve
med afsæt i synopsis eller andet produkt med udgangspunkt i selvvalgt emne, der udarbejdes i grupper på max. 4
studerende. Som en hovedregel udgør modulopgaven det produkt (evt. i form af en synopsis), der ligger til grund for
den mundtlige prøve. Bedømmelsesgrundlaget i denne delprøve er de studerendes mundtlige præstationer.
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 32
Bilag 4: Studieretningen Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Fællesdelen Studieretningen i socialt arbejde og socialpædagogik foregår i samarbejde med Metropols socialrådgiver-
uddannelse.
At kunne udbyde en samlæst uddannelse kræver fleksibilitet fra begge uddannelser i forhold til planlæg-
ning og struktur. For pædagoguddannelsen betyder det konkret, at nogle moduler bryder den rækkefølge,
der kendetegner de andre hold af pædagogstuderende på UCC og Campus Nordsjælland.
Uddannelsens struktur i Fællesdelen:
1.semester og 2.semester
Modul A Modul B Modul C
Modul E Første praktikperi-ode
Modul D
Uddannelsens struktur i Specialiseringsdelen:
3. semester
Modul F Modul G Praktik
4. semester
Praktik Modul H
5. semester
Modul J Modul I Praktik
6.semester
Praktik Modul K
7.semester
Modul L Praktik Modul M
Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 33
Bilag 5: Oversigt over ændringer i forhold til studieplanens udgave nov. 2014
Følgende afsnit er ændret i forhold til studieplanens version november 2014
Afsnit 4: Modulopgave B: tilføjelse af sætning vedrørende modulopgave B (”Modulets undervisere
kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De nærmere krav
til modulopgaven er beskrevet i modulplanen.”)
Afsnit 5: Tilføjelse af en henvisning til praktikhåndbogen.
Afsnit 8: Tilføjelse af afsnit 8.1 om modulgodkendelser.
Tilføjelse af bilag 5 om profiluddannelsen i socialt arbejde og socialpædagogik