-
� � �
Studieordning Isumaginninnermut siunnersorti
Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Socialrådgivning |
Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu
Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og
Journalistik
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !1
-
� � �
Indholdsfortegnelse
1. Præambel 4 2. Om Socialrådgiveruddannelsen 5 3. Uddannelsens
formål og faglige profil 6 4. Optagelseskrav 7 5. Uddannelsens
struktur og forløb 8 5.1. Struktur studieordning 2015 9 5.1.1.
Oversigt over uddannelsens fag og eksamensformer - forår 2015 9 6.
Eksamen, prøver m.m. 11 7. Beskrivelse af uddannelsens indhold 12
7.1. Første semester - basis semester 12 7.2. Fagområdet socialt
arbejde 12 7.3. Fagområdet samfundsvidenskab 12 7.4. Fagområdet
jura 13 7.5. Fagområdet Psykologi 13 7.6. Praktiksemester 14 7.7.
Eksamensformer- rammer og retningslinjer 14 8. Beskrivelse af
uddannelsens modulindhold 15 8.1. Første semester - basis semester
15 8.2. Modul 1: Akademisk skrivning 15 8.3. Modul 2: Inuit
Livsanskuelser 16 8.4. Modul 3: Moderne grønlandske
samfundsforhold, MOSA 17 8.5. Modul 4: Indføring i socialt arbejde
og socialrådgiveren som profession 18 8.6. Modul 5: Sociale
problemer og samfundsforhold 19 8.7. Modul 6: Forvaltningslære
(SAMF/SOC) samlæsning 20 8.8. Modul 7: Socialt arbejde og
arbejdsmarkedsforhold 21 8.9. Modul 8: Social ulighed og udsathed –
individ og familie 22 8.10 Modul 9: Socialt arbejde med børn, unge
og familier 23 8.11. Modul 10: Sorg, krise og supervision 24 8.12.
Modul 11: De organisatoriske rammer for socialt arbejde og
praktikintro 25 8.13. Modul 12: Praktik (4. semester) 26
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !2
-
� � �
8.14. Modul 13: Metoder i social behandling og forebyggelse 27
8.15. Modul 14: Metode 28 8.16. Modul 15: Indsats overfor socialt
udsatte grupper, handicappede og ældre 29 8.17. Modul 16: Valgmodul
30 8.18. Modul 17: Evaluering og udvikling af det sociale arbejde
set i et arktisk / internationalt perspektiv 31 8.19. Modul 18:
Bachelorprojekt 32 9. Uddannelsens tilrettelæggelse og
arbejdsformer 34 10. Merit 34 11. Ikrafttrædelse 34
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !3
-
� � �
1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Ilisimatusarfik
og er godkendt af Akademisk Råd den 22. juni 2015.
Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i:
- Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik -
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om
adgangskrav til
videregående og højere uddannelser uden for Grønland -
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om
uddannelser og eksaminer
ved Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23.
juni 2008 om karakterskala og anden
bedømmelse - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar
1990 om censorer ved Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !4
-
� � �
2. Om Socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen er
organisatorisk tilknyttet Ilisimatusarfik ved Ilimmarfik
instituttet. Afdelingen indgår i institut for Samfund, Økonomi og
Journalistik. Instituttet har følgende afdelinger:
- Afdeling for Samfundsvidenskab - Afdeling for Sociale Forhold
- Afdeling for Journalistik - Afdeling for Økonomi og Ledelse
Der vil i uddannelserne indgå moduler, der er fælles for de fire
uddannelsesretninger.
Instituttet er etableret 01.02.15, og denne studieordning gælder
fra studiestart, september 2015. Der må løbende påregnes
justeringer og konsekvensrettelser, der godkendes af Akademisk
Råd.
Afdeling for Sociale Forhold er ansvarlig for uddannelsen i sin
helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og
koordinering af uddannelsens teori og praktik. Uddannelsen er
forskningsbaseret og skal ifølge Landstingslov nr. 19 stk. 1 i
samarbejde med det omgivende samfund bidrage til at fremme
udviklingen i Grønland og det arktiske område.
Endvidere skal uddannelsen bidrage til det internationale
samarbejde. Studerende ved socialrådgiveruddannelsen er valgbare og
stemmeberettigede i forhold til de styrende organer og er omfattet
af regler og bestemmelser for studerende indskrevet ved
Ilisimatusarfik.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !5
-
� � �
3. Uddannelsens formål og faglige profil Formålet med BA i
Socialrådgivning er at kvalificere den studerende fagligt og
personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i
et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver. Uddannelsen skal i
overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og
videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for
teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde.
Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne
identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i
forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-,
gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte
målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår
forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning,
indenfor det offentlig regi såvel i de private organisationer.
De studerende skal kvalificere sig til at udføre og koordinere
socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive,
vejlede og udføre forebyggende virksomhed, samt opnå en kritisk og
analytisk kompetence set i et historisk og politisk perspektiv med
henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale
problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er
relevante i den enkelte situation.
De studerende sættes i stand til at omsætte teorier og metoder
til praktisk handling og skabe forandring i samarbejdet med brugere
og andre aktører, at kunne etablere en professionel relation med
brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og
se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse.
Den studerende kvalificeres til at kunne indgå i organisatoriske
processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre
rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til
modsætningsfyldte krav og forventninger, at udføre
myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser
lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis
samt kunne handle ud fra trufne afgørelser.
Den studerende påklædes endvidere med grundviden og indsigt, for
at kunne udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation
og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og
deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og kunne
fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet
grunduddannelse.
Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor i
socialrådgivning. Den internationalt gældende betegnelse er
Bachelor of Social Work.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !6
-
� � �
4. Optagelseskrav Adgangskravet er en bestået 3 årig gymnasial
uddannelse (GUX). Det forventes, at man i fagene grønlandsk og
dansk minimum har opnået karakteren C. Man kan optages med en
udenlandsk eksamen, der kan ligestilles med en grønlandsk/dansk
adgangsgivende eksamen.
Der kan søges om dispensation, hvis man har en anden uddannelse,
eller relevant erhvervserfaring. Dispensationsansøgningen skal
suppleres med et personligt interview.
Afdeling for Sociale Forhold afgør, hvem der optages i tilfælde
af at der er flere ansøgere end der kan optages.
Der kan normalt optages 20 studerende på hvert semester. Er
flere ansøgere lige, vurderes den enkeltes mulighed for at
gennemføre uddannelsen med tilfredsstillende resultat, herunder
resultatet af tidligere uddannelse og erfaring inden for det
sociale område.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !7
-
� � �
5. Uddannelsens struktur og forløb Socialrådgiveruddannelsen er
en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½
studenterårsværk eller 210 ECTS points. Et studenterårsværk er en
fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til
60 point i European Credit Transfer System (ECTS-points).
Den studerende optjener ECTS points per semester, således efter
hvert fuldført semester tilskrives den studerende med 30 ECTS
points forudsat samtlige moduler og eksaminer på semesteret er
bestået.
Uddannelsen består af en teoretisk del på 180 ECTS-point samt
praktikforløb på 30 ECTS-point.
Den teoretiske del er struktureret i alt 18 tværfaglige moduler,
hvoraf de 3 første moduler er en del af uddannelsens basissemester,
samt et afsluttende bachelorprojekt (30 ECTS-point) og omfatter
undervisning indenfor følgende fagområder:
- Socialt arbejde (SA) - Samfundsvidenskab (SF) - Jura (JU) -
Psykologi (PP)
Modulerne tilrettelægges således, at alle fagområder relaterer
specifik viden og færdigheder til socialt arbejde, samt at
fagområdet socialt arbejde integrerer viden og færdigheder fra de
tre øvrige fagområder. Hvert modul udgør en enhed, hvori der indgår
undervisning i de fire fagområder med skiftende vægtning.
I hvert modul undervises der ca. 120 lektioner. Undervisning
indeholder også øvelser. Hertil kommer undervisning og vejledning i
forbindelse med afvikling af blandt andet praktikken og
bachelorprojekt.
Modulerne er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig
progression og sammenhæng. Modulerne eksamineres i slutningen af
hvert semester. Det betyder, at eksamens ECTS-point er lig med
undervisnings ECTS-point.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !8
-
� � �
5.1. Struktur studieordning 2015
5.1.1. Oversigt over uddannelsens fag og eksamensformer - forår
2015
Sem. Modul Vejledende sidetal
Undervis-ningstimer
Eksamen Censur ECTS
1 1 Introuge
1 Basissemester
1 Modul 1 Akademisk skrivning
100 15 2 afløsningsopg. og fremmøde
Intern 2,5
1 Modul 2 Inuit Livsanskuelser
400 30 Eksamen Bunden skriftlig hjemmeopgave
Ekstern 5
1 Modul 3 MOSA
750 40 Eksamen: Mundtlig
Intern 10
1 Modul 4 Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren som
profession
750 38 Øvelsesopgaver Bestået/ikke bestået
Intern 12,5
Samlet ECTS 30
2 Modul 5 Sociale problemer på individ og samfundsniveau
750 40 Skriftlig felt studie forvares mundtlig
Intern 5
2 Modul 6 Forvaltningslære (SAMF/SOC) samlæsning
600 36 Bunden hjemmeopgave
Intern 10
2 Modul 7 Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold
550 40 Skriftlig opgave mundtligt forsvar – samlet eksamen med
modul 8
Ekstern 5
2 Modul 8 Social ulighed og udsathed – individ og familie
750 20 Skriftlig opgave mundtligt forsvar – samlet opgave med
modul 7
Ekstern 10
Samlet ECTS 30
3 Modul 9 Socialt arbejde med børn, unge og familier
1500 80 Indgår som emne i eksamination ved slutning af
semestret
Obliga. fremmøde 85%
10
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !9
-
� � �
3 Modul 10 Sorg, Krise og Supervision
Obliga. fremmøde 85%
5
3 Modul 11 De organisatoriske rammer for socialt arbejde og
praktik-introduktion
1500 120 Tværfaglig opgave med mundtligt forsvar ud fra
skriftlig synopsis
Intern 15
Samlet ECTS 30
4 Modul 12 Praktik
Godkendt/ikke godkendt
Intern 30
5 Modul 13: Metoder i social behandling og forebyggelse
1000 38 Feltarbejde og øvelser med fremlæggelse. Eksamination
med modul 10
Intern 10
5 Modul 14 SAM-undervisning Metode
750 42 Synopsis med 30 minutters mundtligt forsvar
Intern 10
5 Modul 15 Indsats overfor socialt udsatte grupper, handicappede
og ældre (Aktionsforskning)
1000 40 Bunden opgave. -En tværfaglig case analyse
Ekstern 10
Samlet ECTS 30
6 Modul 16 Valgmodul
1500 120 Eksamineres sammen med modul 17
Ekstern 15
6 Modul 17 Evaluering og udvikling af det sociale arbejde set i
et arktisk/internationalt perspektiv
Mulighed for studieophold i et andet land
1500 120 Skriftlig rapport med mundtligt forsvar med
fremlæggelse for hele studiet øvrige studerende
Intern 15
Samlet ECTS 30
7 Modul 18 Bachelorprojekt
3000 Skriftlig projektrapport med mundtligt forsvar
Ekstern 30
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !10
-
� � �
6. Eksamen, prøver m.m. Den studerendes kvalifikationer
dokumenteres ved obligatorisk fremmøde, interne og eksterne prøver
(jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995
om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik, §14).
Ved aktiv obligatorisk deltagelse skal den studerende deltage i
mindst 85 % af undervisning og inklusiv øvelser og opgaver. Aktiv
obligatorisk deltagelse bedømmes bestået /ikke bestået. Såfremt
deltagelse bedømmes, ikke bestået, skal den studerende bestå en
individuel prøve.
Interne prøver bedømmes af eksaminator (erne) eller af
eksaminator (erne) sammen med censor (erne), der er beskikket af
institutleder blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver
bedømmes af eksaminator (erne) og censor (erne), der er beskikket
af Departementet for uddannelse og forskning.
Praktikken bedømmes bestået/ikke bestået.
Ved prøver der udarbejdes i grupper, kan gruppe størrelsen være
på 2-5 studerende pr. gruppe.
Samtlige eksterne og interne prøver, samt obligatoriske
studieelementer skal være bestået, før bachelorprojektet kan
afsluttes. Beståede prøver kan ikke tages om. Man kan få op til 3
eksamensforsøg. Praktik kan KUN påbegyndes 2 gange.
Eksamen i 8. modul (1. årsprøven) skal være bestået, inden der
kan tildeles praktikplads.
Såvel interne som eksterne prøver skal bestås. Beståede prøver
kan ikke tages om. Man kan få op til 3 eksamensforsøg, ved ikke
bestået. Praktik kan KUN påbegyndes 2 gange.
Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter
studiestart.
Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige
forhold, dispensere herfra.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !11
-
� � �
7. Beskrivelse af uddannelsens indhold Uddannelsen
tilrettelægges på et videnskabsteoretisk grundlag, der giver
mulighed for at studere og reflektere over socialt arbejdes
teorier, modeller, metoder og begreber. Uddannelsen skal bidrage
til at forstå, beskrive og analysere sociale problemer som
socialrådgivere arbejder med.
Uddannelsens konstituerende fag er som nævnt basissemestret,
socialt arbejde, samfundsvidenskab, jura og psykologi, hvis
overordnede mål kan beskrives som nedenfor.
7.1. Første semester - basis semester
SAM-undervisningen på 1. semester er fællesfag, der er relevante
for alle instituttets nye studerende. Formålet med dette semester
er, at introducere instituttets studerende til akademisk skrivning,
Inuit Livsanskuelser og sikre indsigt og viden i det moderne
grønlandske samfund.
7.2. Fagområdet socialt arbejde
At tilegne grundliggende viden i de teoretiske og metodiske krav
der stilles i det sociale arbejde. Der vil i læringsprocessen
pendles mellem teori, indenfor behandlingsarbejde, det systematiske
sagsarbejde og praksis i offentlig forvaltning. Den studerende
tilegner sig indsigt, analytisk færdighed og erfaring, således den
studerende er udrustet til i praksis at kunne anvende dette
individuelt og i tværfaglige samarbejder i Grønland.
7.3. Fagområdet samfundsvidenskab
Målet for det samfundsvidenskabelige fagområde er, at den
studerende sætter sig i besiddelse af kundskab fra det
sociologiske, politologiske og økonomiske felt og bidrage til
anvendelse af modeller, teorier og analyse til en forståelse af
sammenhænge mellem levevilkår, sundhedsproblemer, sociale problemer
og institutioners, sociale organisationers opbygning, udvikling og
funktion.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !12
-
� � �
7.4. Fagområdet jura
Målet for det juridiske fagområde er, at den studerende sætter
sig i besiddelse af kundskaber inden for det retslige og
forvaltningsmæssige felt. Faget skal sikre, at de studerende får
konkret viden om, og øvelser i anvendelse af:
- De sociale regelsæt - De forvaltningsretlige regler med fokus
på sagsbehandlingsloven - De familieretlige regler -
Retskildelære
Juraen skal give den studerende redskaber i hvordan den
grønlandske lovgivning forvaltes i praksis i
socialrådgiverfeltet.
7.5. Fagområdet Psykologi
Målet for det psykologiske fagområde er, at de studerende opnår
kundskaber indenfor det psykologiske felt for dermed at kunne
forstå menneskers psyke og liv, herunder forståelse af det enkelte
menneskes dynamiske udvikling i samspil med omverdenen,
perspektiver på relationer mellem individ, gruppe, organisation og
samfund samt indsigt i at forstå egen læreproces og udvikling som
fagperson.
Yderligere vil der i faget psykologi lægges vægt på, at der
skabes læring og viden om dialog, samtale, supervision og
egen-udvikling.
Undervisningen i de alle fagområder er tilrettelagt således, at
de tilsammen danner en række tværfaglige moduler, der retter sig
mod arbejdet med sociale problemer samt det sociale arbejdes
teorier og metoder. Nedenstående er alle uddannelsens moduler
beskrevet. Studieordningens beskrivelser af modulerne suppleres af
undervisningsprogrammer, praktikhåndbog m.m.
Der undervises og skabes læring indenfor strukturel tilgang til
socialt arbejde. Der gives en kritisk analytisk ramme for den
teoretiske og praksis-vinkel. Der lægges vægt på alignment i
undervisningen, så der sikres bedst muligt læringsmiljø.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !13
-
� � �
7.6. Praktiksemester
Formålet med praktikken er, at den studerende lærer, at omsætte
teoretisk viden til praktisk indenfor det sociale område Den
studerende vil modtage professionel vejledning fra uddannet
socialrådgiver. Under praktikken skal den studerende opnå indsigt i
og vurdere egne faglige og personlige forudsætninger for arbejdet
som socialrådgiver. Praktikforløbet beskrives i praktikmappen.
7.7. Eksamensformer- rammer og retningslinjer
Eksamen og opgaver, der afleveres, giver forskellige ret til
vejledning.
Opgaver med selvvalgt problemformulering, udløser vejledning
under hele forløbet. Vejledning aftales med underviser.
En bunden opgave (en udleveret opgave) giver ingen ret til
vejledning under selve skriveperioden.
Plagiat
Hvis en studerede plagierer andres tekster uden kildeangivelse,
og citatangivelse, vil dette få studiemæssige konsekvenser.
Ilisimatusarfiks regler for citation og kildehenvisninger ved
eksamen, fastsat af rektor 15. januar 2010, jf Landstingslov nr. 19
af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik § 13 stk. 5.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !14
-
� � �
8. Beskrivelse af uddannelsens modulindhold
8.1. Første semester - basis semester
SAM-undervisningen på 1. semester er fællesfag, der er relevante
for alle instituttets nye studerende. Formålet med dette semester
er, at introducere instituttets studerende til akademisk skrivning,
Inuit Livsanskuelser og sikre indsigt og viden i det moderne
grønlandske samfund.
Indhold
Formålet med et basissemesteret er at introducere de studerende
dels til Ilisimatusarfik og tilrettelæggelse af uddannelse, og dels
til socialrådgiverprofessionen/samfundsvidenskab/erhvervsøkonomi og
journalistik.
De studerende deltager i et fælles introduktionsprogram, der
fokuserer på betydningen af studiekultur, studieteknik og andre
pædagogiske redskaber.
De studerende får indsigt i Inuit Livsanskuelser, akademisk
skrivning samt moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA).
Disse er fælles for alle på instituttet. Derudover undervises i
grundbegreberne indenfor fagområderne til
socialrådgiveruddannelsen.
8.2. Modul 1: Akademisk skrivning
Akademisk skrivning beskæftiger sig med det form- og
strukturform som stilles til skriftlige produkter, såsom
hjemmeopgaver, eksamensopgaver generelt samt BA-projekt og
kandidatspeciale. Der er fokus på, at dokumentere videnskabeligt
undersøgelser og arbejde.
Kurset læringsmål er, at de studerende får indblik og erfaring i
følgende:
- Studieteknik - Synopser, Disposition - Lektioner: 15 - Pensum:
100 sider - Der er mødepligt til undervisningen. Der henvises til
gældende studieregler - Eksamen: 2 afløsningsopgaver i løbet af
kurset. Disse bedømmes af intern censor - Karakter: Bestået /
ikke-bestået - ECTS-point: 2,5
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !15
-
� � �
8.3. Modul 2: Inuit Livsanskuelser
Undervisningen i Inuit
Livsanskuelser tager udgangspunkt i Inuit-befolkningens oprindelige
kultur, livssyn og tro samt indblik i inuit moderne historie.
Den studerende skal have indsigt i:
- Naturens og fangstdyrenes betydning - Shamanisme, sjæl &
legeme samt syn på etik og moral - Inuits oprindelige livsværdier
og familiemønster - Amuletter, tupilakker og overnaturlige væsener
- Myten, fortællingen og trommedansen
Læringsmål
- At give de studerende indblik i inuits kulturens samfundssyn
og værdier, samt indsigt i hvordan den oprindelige kultur har
indflydelse på de moderne inuit-samfund
- Undervisning: 30 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende
sidetal: 400 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive
indstillet til eksamen. Der henvises til
gældende studieregler - Eksamen: Bunden skriftlig hjemmeopgave
af en uges varighed, maks. 7 sider - Censur: Ekstern - Karakter:
GGS-skalaen - ECTS-point: 5
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !16
-
� � �
8.4. Modul 3: Moderne grønlandske samfundsforhold, MOSA
Formålet med faget er at give de studerende indblik i det
moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke.
Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i
Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen
på disse områder siden 1950.
Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil
tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer
med elementerne Staten, Markedet og Det Civile Samfund og
relationerne mellem disse elementer.
Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning,
opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til
rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige
sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som
den fjerde statsmagt vil blive analyseret.
Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og
udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de
selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område.
Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og
deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk,
frivillige organisationer og den politiske offentlighed.
Læringsmål
- At den studerende får indsigt i det moderne grønlandske
samfunds opbygning, udvikling og virke siden 1950.
- At den studerende kan analysere det grønlandske samfund ud fra
grundlæggende modeller.
- Undervisning: 40 timer - Pensum, vejledende sidetal: 750 - Der
er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til
eksamen. Der henvises til
gældende studieregler - Eksamen: Mundtlig, 30 minutters
forberedelse med alle hjælpemidler - Censur: Intern - Karakter:
GGS-skalaen - ECTS-point: 10
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !17
-
� � �
8.5. Modul 4: Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren
som profession
Socialrådgiverens professionelle rolle, fagetik og værdier
fremlægges.
Der undervises i forholdet mellem ret og samfund, det juridiske
systems opbygning, retskildelære samt juridisk
informationssøgning.
De studerende introduceres til grundlæggende sociologiske og
socialpolitiske begreber, samt forskellige definitioner af sociale
problemer.
Der undervises i personlighedspsykologi, begrebet psykosocialt
arbejde, samt forholdet mellem socialrådgiverens person og
faglighed.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det, at den
studerende:
- har kendskab til og færdigheder i at vende forskellige
studietekniske og pædagogiske redskaber
- har begyndende forståelse for forholdet mellem
socialrådgiverens person og faglighed - har viden om og forståelse
for fagområdernes grundlæggende begreber
- Bedømmelse: Fremmøde 85%
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !18
-
� � �
8.6. Modul 5: Sociale problemer og samfundsforhold
I modulet bygges videre på grundbegreberne fra første modul.
Formålet med modulet er at give de studerende indsigt i det sociale
arbejdes sammenhæng med samfundsforhold og sociale problemer samt
begyndende kundskaber i kommunikation og professionel samtale.
Der introduceres til videnskabsteori og grundlæggende
metoder.
Begreber som arv og miljø, magt og afmagt, levevilkår, livsstil,
livskvalitet samt sygdom og sundhed i relation til sociale
problemer fremlægges.
De studerende introduceres til viden om velfærdsmodeller og
styringsmekanismer samt socialpsykologiske begreber som identitet
og socialisering.
Indenfor jura introduceres til socialret.
Modulet indeholder undervisning i den professionelle samtale,
hvor viden om kommunikation og relations problematikker samt
praktiske øvelser indgår.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det, at den
studerende:
- har viden om og forståelse for sociale problemers
karakteristika og opståen - har færdigheder i at identificere og
beskrive sociale problemer - har begyndende færdigheder i
etablering af en professionel relation og tilrettelæggelse af
en professionel samtale
- 5 ECTS-point - 40 timer - Bedømmelse: Intern. Der udarbejdes
en skriftlig opgave på baggrund af et 2 ugers felt
studie indenfor det sociale felt, der forvares mundtlig.
Bedømmelsen sker i henhold til GGS-skala
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !19
-
� � �
8.7. Modul 6: Forvaltningslære (SAMF/SOC) samlæsning
Formålet med faget er at introducere forvaltningslærens
begrebsapparat og tolkninger af forvaltningssystemet, herunder
samspillet mellem politikere og embedsmænd, samt give indsigt i,
hvordan den grønlandske forvaltning kan belyses ved hjælp af fagets
modeller.
Der kan være tale om såvel offentlige som private
interesseorganisationers forvaltning.
De studerende løser i semestrets løb to opgaver, som fordrer
konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis
med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst.
Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan
indstille sig til eksamen.
Læringsmål
- Den studerende får indsigt i offentlig forvaltning, og forstår
at arbejde med metoderne, der undervises i
- De skal kunne forstå samspil mellem offentlige og private
aktører i det grønlandske samfund
- Undervisning: 36 inkl. vejledning - Pensum, vejledende
sidetal: 600 - Eksamen: Bunden hjemmeopgave, max. 15 sider ekskl.
databilag af en uges varighed - Censur: Intern - Karakter:
GGS-skalaen - ECTS-point: 10
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !20
-
� � �
8.8. Modul 7: Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold
Formålet med modulet er at belyse og beskrive det grønlandske
arbejdsmarked, arbejdsstyrken, mobilitet samt det grønlandske
uddannelsessystem set i forhold til arbejdsmarkedet. Modulet har
yderligere til formål, at de studerende tilegner sig kundskaber i
projektarbejdsformen herunder videnskabsteoretiske- og metodiske
problemstillinger. Der undervises i sammenhængen mellem
samfundsforhold, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljø
og udviklingen af arbejdsmarkedsrelaterede sociale problemer.
I undervisningen indgår arbejdsmarkedspolitik, -mekanismer,
-identitet, virksomhedernes sociale ansvar, psykisk og fysisk
arbejdsmiljø samt arbejdsmarkedslovgivning. Der fokuseres på
arbejdsløshedens konsekvenser på individ-, familie- og
samfundsniveau. Der undervises endvidere i erhvervs- og
arbejdsmarkedsrelaterede forebyggelses- og behandlingsstrategier
eksempelvis arbejdsevnemetoden, revalideringsindsatser og
sygefraværssamtaler.
I jura undervises der i de regler, der relaterer sig til
arbejdsmarkedsforhold, det vil primært sige: regler om offentlig
hjælp; arbejdsmarkeds ydelse og revalidering. I løbet af modulet
skal de studerende i grupper udarbejde et tværfagligt skriftligt
projekt, der tager udgangspunkt i et konkret socialt problem
indenfor modulets tema.
Den konkrete problemstilling belyses i projektet gennem
udarbejdelse af en problemformulering. Relevante teoretiske
perspektiver identificeres og en selvstændig empirisk undersøgelse
skitseres. Viden og færdigheder fra modul 3 inddrages.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- kan ident ificere, beskr ive , ana lysere soc ia le prob lemst
i l l inger indenfor arbejdsmarkedsområdet
- kan anvende de sociale regelsæt vedrørende arbejdsmarkedet i
praksis - har kendskab til indsatser rettet mod
beskæftigelsesmæssige problemstillinger - kan opstille en plan for
socialfaglig indsats på baggrund af analysen herunder inddrage
relevant lovgivning - kan udarbejde en problemformulering - har
færdigheder i at samarbejde i gruppe og udfærdige en skriftlig
projektopgave
- 5 ECTS - 24 timer - Bedømmelse: Ekstern. Modulet bedømmes
gennem aflevering af skriftlig opgave og
efterfølgende mundtligt forsvar. Der gives karakter efter
GGS-skala
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !21
-
� � �
8.9. Modul 8: Social ulighed og udsathed – individ og
familie
Modulet har til formål at introducere begreberne social ulighed
og udsathed på individ- og familieniveau med henblik på at
identificere, analysere, vurdere målgruppers problemstillinger, som
grundlag for iværksættelse af socialfaglige indsatser.
Modulet har yderligere til formål, at forberede de studerende
til det efterfølgende moduls projektarbejde.
Der undervises i sammenhængen mellem ulighed, udsathed og
samfundsforhold.
Viden om samfundsmæssige forandringsprocesser og konsekvenserne
heraf set i et sociokulturelt perspektiv fremlægges herunder
forskellige familietyper og livsformer. I jura undervises der i de
familieretlige regler.
De studerende introduceres til begreber som
individualiseringsprocesser, marginalisering, integration og
eksklusion. Undervisningen omfatter endvidere sammenhængen mellem
sårbarhed, psykosociale belastninger, stress, traumatisering samt
introduktion til socialret.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- har kendskab til centrale målgrupper samt relevante
samfundsvidenskabelige og psykologiske teorier og anvendelses
muligheder
- har færdigheder i at omsætte teori til konkrete
problemstillinger med henblik på igangsættelse af forebyggende og
tidlige socialfaglige indsatser
- kan inddrage relevant lovgivning
- ECTS 10 - 20 timer - Bedømmelse: Modulet indgår i en samlet
bedømmelse af modul 5, 7 og 8. Modul 6
afprøves særskilt
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !22
-
� � �
8.10 Modul 9: Socialt arbejde med børn, unge og familier
Formålet med modulet er at sætte de studerende i stand til at
identificere sociale problemstillinger i forhold til børn og unge,
samt at kunne analysere og vurdere disse problemstillinger med
henblik på forebyggelse og socialfaglige indsatser.
Der undervises i udviklingspsykologi, identitetsudvikling,
socialisering samt børns levevilkår. Endvidere fokuseres på
samfundsmæssige, sociale og psykosociale årsagssammenhænge og
fremtrædelsesformer.
Emner som social arv, mønsterbrydere, seksuelle krænkelser,
fysisk- og psykisk vold, omsorgssvigt.
De studerende introduceres til tværsektorielt og tværfagligt
samarbejde, udarbejdelse af handleplaner og systematisk
sagsarbejde.
Kommunikation som metode i arbejdet med børn, unge og forældre
gennemgås og trænes.
I jura undervises der i børn- og ungelovgivningen – og de
sociale regelsæt, der relaterer sig til børn og ungeområdet.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- kan identificere, beskrive, analysere sociale
problemstillinger indenfor arbejdet med udsatte børn og unge
- har kendskab til indsatser rettet mod udsatte børn og unge -
har kommunikative færdigheder i samtaler med børn og unge - kan
opstille en plan for socialfaglig indsats på baggrund af analysen
herunder inddrage
relevant lovgivning - har viden om og begyndende færdigheder i
tværsektorielt og tværfagligt samarbejde
- 15 ECTS-point - 120 timer - Bedømmelse: Modulet indgår i en
samlet bedømmelse af modul 9 og 10
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !23
-
� � �
8.11. Modul 10: Sorg, krise og supervision
Viden om betydningen af psykosociale belastninger herunder
stress, sorg og krise.
De studerende introduceres ti l arbejdet med mennesker i sorg-,
krise- og katastrofesituationer herunder at forholde sig til egen
oplevet sorg og krise.
Der arbejdes i modulet med grænsesætning, egne holdninger, det
private og offentlige rum, samt grader af påvirkelighed, den
hensigtsmæssige distance.
Der introduceres til de etiske regler ved supervision og de
studerende præsenteres for forskellige metoder i supervision og
vejledning.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- kan indgå i og modtage supervision - forholde sig til egen
sorg og krise - har kendskab til og begyndende færdigheder i
arbejdet med mennesker i sorg og krise
- 5 ECTS - Bedømmes ved fremmøde. Der er fremmødepligt til
undervisningen.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !24
-
� � �
8.12. Modul 11: De organisatoriske rammer for socialt arbejde og
praktikintro
Modulets formål er, at det studerende opnår kendskab til
offentlige og private organisationer, hvor socialt arbejde udføres.
Endvidere skal modulet forberede de studerende til praktikken.
Der undervises i den offentlige sektors politiske,
administrative og organisatoriske opbygning, samt ramme
betingelser, kommunal økonomi og beslutningsprocesser.
Forvaltningsret, myndighedsudøvelse, sagsbehandling, visitation
og god forvaltningsskik er centrale elementer i undervisningen.
Regler om tavshedspligt, i forhold til underretningspligten indgår
i dette modul under jura.
Der er ligeledes fokus på socialrådgiverens rolle og funktioner,
det kollegiale, tværfaglige samarbejde og konflikthåndtering.
Modulet slutter af med, at de studerende forberedes til
praktikken.
De studerende udarbejder en individuel skriftlig opgave, der
afspejler et eller flere af modulets temaer og samtidig virker
forberedende for afviklingen af deres praktik.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- har viden om offentlige sektors opbygning og struktur - har
forståelse for de organisatoriske rammers betydning for det sociale
arbejde - har viden om og forståelse for socialrådgiverens
forskellige roller herunder
myndighedsrollen - har viden om og forståelse for
forvaltningslovens bestemmelser - kunne reflektere over betydningen
af egne holdninger og læringsbehov set i relation til
praktikforløbet
- 10 ECTS-point - 90 timer - Bedømmelse: Ekstern. Mundtlig på
baggrund af skriftlig synopsis. Der gives karakter efter
GGS-skala
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !25
-
� � �
8.13. Modul 12: Praktik (4. semester)
I praktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til
praktisk udførelse i en institution indenfor det sociale område,
hvor der udføres relevante opgaver og hvor den studerende kan
modtage professionsrettet vejledning. Under praktikken skal den
studerende via refleksioner over læreprocesser blive i stand til at
opnå indsigt i og vurdere egne faglige og personlige forudsætninger
for arbejdet som socialrådgiver. Endvidere skal den studerende
forholde sig kritisk og konstruktivt til det sociale arbejde, der
udføres på praktikstedet.
Uddannelsespraktikken er ulønnet, men deltagelse i praktikken er
obligatorisk og et fravær på 20% og derover medfører at praktikken
ikke kan bedømmes. Uddannelsespraktikkens indebærer t idsmæssigt en
arbe jdsuge, der svarer t i l en fu ldt idsst i l l ing.
Uddannelsespraktikpladserne godkendes af uddannelsen. Uddannelsens
ansvar er at udpege en socialrådgiveruddannet underviser som
praktiklærer, der skal følge den enkelte studerende, yde vejledning
efter aftale, godkende uddannelsesplanen samt forestå vurdering og
bedømmelse af uddannelsespraktikken. Derudover skal denne kunne yde
en særlig bistand, såfremt en studerende har vanskeligheder i
praktikken. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede
ansvar for praktikforløbet og stiller en praktikvejleder til
rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en faglig kvalificeret
medarbejder med erfaring fra arbejde, som varetages af
socialrådgivere og som kan yde professionsrettet vejledning. Den
studerende har principielt de samme pligter overfor
praktikinstitutionen som ansatte, herunder tavshedspligt og
mødepligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør. Hvis
den studerende er medlem eller suppleant i
uddannelsesinstitutionens råd og udvalg, har den studerende ret til
at deltage i møder i praktikperioden. Den studerende skal med
udgangspunkt i praktikvejlederens beskrivelse af praktikforløbet, i
samarbejde med praktikvejlederen, udarbejde en individuel
uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal ti lgodese
uddannelsespraktikkens formål. Uddannelsesplanen skal godkendes af
uddannelsen. Den studerende skal kontakte praktiklæreren, hvis det
opstår problemer i praktikforløbet.
Det er mul igt at afv ik le prakt ikken i udlandet efter nærmere
aftale med uddannelsesinstitutionen. Studieordningens bestemmelser
omkring afvikling af uddannelsespraktikken suppleres uddybende af
retningslinjer formuleret i praktikhåndbog.
Læringsmål Jævnfør bedømmelseskriterier i praktikhåndbog.
- 30 ECTS-point - Bedømmelse: Uddannelsesprakt ikken bedømmes i
fæl lesskab af en af
uddannelsesinstitutionen udpeget underviser og en af
praktikinstitutionen udpeget praktikvejleder. Er disse ikke enige
om bedømmelsen, medvirker en mægler som er ekstern censor ved en
fornyet bedømmelse. Praktikken bedømmes godkendt eller ikke
godkendt. En studerende kan højst 2 gange påbegynde en
uddannelsespraktik. Institutlederen kan dog give særlig
dispensation og tillade en studerende at begynde
uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i
usædvanlige forhold
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !26
-
� � �
8.14. Modul 13: Metoder i social behandling og forebyggelse
Formålet med modulet er, at de studerende bliver i stand til at
skelne mellem begreber som rådgivning, vejledning, sagsbehandling
og social behandling.
Social behandling er en forandringsorienteret indsats, der skal
medvirke til at ændre eller løse klienters og klientgruppers
problemer.
De studerende undervises i forskellige typer af forebyggende og
behandlende indsatser i forhold til individer, familier udsatte
grupper og lokalsamfund.
Der undervises i temaer som empowerment, motivationsarbejde,
netværks- og miljø arbejde, misbrugsbehandling, behandling af
følgevirkningerne af vold og omsorgssvigt herunder seksuelle
krænkelser.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- har viden om social forandring - har kendskab til og
begyndende færdigheder i udførelsen af forskellige typer af
socialt
behandlende indsatser her under motivationsarbejde og
misbrugsbehandling - har færdigheder i på baggrund af udredning og
analyse at reflektere over og udforme plan
for handling på individ, gruppe og samfundsniveau - har viden om
og færdigheder i planlægning og udførelse af miljø- og
lokalsamfundsarbejde
- 10 ECTS-point - 38 timer - Bedømmelse: Feltarbejde og øvelser
med fremlæggelse
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !27
-
� � �
8.15. Modul 14: Metode
Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til
kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og
gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige
problemstillinger.
Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling
og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne
behandles.
Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder
komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk
og anden præsentation af data.
Faget er afgrænset fra faget statistik ved ikke at inddrage
sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker.
De studerende løser i semestrets løb fire opgaver, som fordrer
konkret brug af de gennemgåede metoder.
Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan
indstille sig til eksamen.
Desuden er det en forudsætning for at indstille sig til eksamen,
at man aktivt har deltaget i mindst 75 % af undervisningen i
Metode.
Læringsmål
- At de studerende formår at anvende både kvalitative og
kvantitative metoder - At de studerende bliver i stand til, at
tolke data og analysere data - At de studerende kan forstå og
anvende statistiske og kvalitative data
- Undervisning: 42 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende
sidetal: 750 - Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, synopse 3 til 5
sider - Censur: Intern - ECTS-point: 10 - Karakter: GGS-skalaen,
karakteren baseres på følgende kriterier
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !28
-
� � �
8.16. Modul 15: Indsats overfor socialt udsatte grupper,
handicappede og ældre
Formålet med modulet er, at de studerende tilegner sig viden om
socialt udsatte grupper, handicappede og ældre samt kan forebygge
og behandle målgruppernes problemer.
Der undervises i forskellige typer af udsathed på gruppeniveau
eksempelvis hjemløse, misbrugere af alkohol, hash og ludomani,
seksuelt krænkede og voldsramte, fysisk og psykisk handicappede,
kriminelle, demente samt dobbelt diagnosticerede.
De studerende præsenteres endvidere for gruppeorienteret socialt
arbejde som metode samt frivilligt socialt arbejde.
Der undervises i socialpsykologi, klinisk psykologi, psykiatri
og gruppeintervention overfor udsatte grupper. I jura undervises i
handicapforordningen, kriminalret og kriminalforsorg samt
psykiatrilovgivningen.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- har viden om socialt udsatte grupper herunder handicappede,
kriminelle, misbrugere og ældre med henblik på at kunne forebygge
og behandle målgruppernes problemer
- kunne identificere og analysere forskellige typer af udsathed
på gruppeniveau - har viden om og færdigheder i at arbejde med
gruppeorienteret socialt arbejde som
metode herunder organisering og igangsættelse af støtte- og
selvhjælpsgrupper - har kendskab til frivilligt socialt arbejde og
mulige samarbejdsflader - har viden om og færdigheder i at anvende
relevante love og regler i forhold til udsatte
grupper
- 10 ECTS-point - 400 timer - Bedømmelse: Bunden opgave -
tværfaglig caseanalyse
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !29
-
� � �
8.17. Modul 16: Valgmodul
Valgmodulet har til formål, at den studerende ud fra en
selvvalgt og afgrænset målgruppe kan fordybe sig i og udbygge sin
viden og færdigheder i forhold til eksempelvis
arbejdsmarkedsforhold, børn, unge og familier, udsatte grupper
herunder handicappede og ældre.
Der lægges vægt på at styrke den studerendes analytiske
færdigheder.
Den studerende udarbejder en problemorienteret projektopgave med
en afgrænset problemformulering, teoretisk analyse samt
refleksioner over tilrettelæggelse af en forebyggende og
behandlende indsats.
Problemformuleringen godkendes af modulkoordinator.
Der undervises i problemorienteret projektarbejde samt
videnskabsteori og metode. Indenfor rammerne af valgmodulet kan den
studerende vælge at placere et forløb på en anden uddannelse.
Forløbet skal relatere sig til socialrådgiveruddannelsen formål
og godkendes af afdelingslederen.
Såfremt et ekstern valgt forløb ikke har et omfang på 15
ECTS-point suppleres med en skriftlig opgave formuleret af
modulkoordinator.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- har opnået uddybende viden om den valgte målgruppe - har
færdigheder i med anvendelse af teoretiske perspektiver at
analysere konkrete sociale
problemstillinger - har færdigheder i at koble analysen med
relevant indsats
Såfremt der vælges et fuldt eller delvis eksternt forløb
henvises der til særskilt målbeskrivelse.
- 15 ECTS-point - 120 timer - Bedømmelse: Internt, ved
slutningen af modulet. Der skal udarbejdes en skriftlig
rapport,
der godkendes internt. Bestået/ikke bestået
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !30
-
� � �
8.18. Modul 17: Evaluering og udvikling af det sociale arbejde
set i et arktisk / internationalt perspektiv
Formålet med modulet er, at de studerende opnår kundskaber til
at kunne indgå i evaluering og udvikling af det sociale arbejde
nationalt og internationalt.
Der undervises i arktiske forhold samt grønlændere som
oprindeligt folk og inuitter.
Teorier og metoder i evaluering samt perspektiver på
kvalitetssikring af det sociale arbejde præsenteres.
Modulet kan helt eller delvis organiseres som et selvstudium,
studenterudveksling eller studierejse.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- har viden om evaluerings teori og metode i socialt arbejde -
kan forstå og anvende viden fra forsknings- og evalueringsrapporter
på konkrete sociale
problemstillinger - har kendskab til perspektiver på
kvalitetssikring af det sociale arbejde - har viden om og
forståelse for arktiske forhold samt grønlændere som oprindelig
folk og
inuitter - kunne reflektere over socialt arbejde i et
internationalt perspektiv
- 15 ECTS-point - 120 timer - Bedømmelse: Intern. Skriftlig
rapport med efterfølgende oplæg for studiets øvrige
studerende
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !31
-
� � �
8.19. Modul 18: Bachelorprojekt
Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal de studerende på
baggrund af en selvvalgt problemstilling erhverve sig
kvalifikationer indenfor socialrådgivning og socialt arbejde.
Projektarbejdet skal gennemføres på grundlag af
videnskabsteoretiske refleksioner, anvendelse af videnskabelige
metoder og med inddragelse af erfaringer fra praksis. Der
undervises i videnskabsteori og metode. Arbejdet med
bachelorprojektet kan foregå individuelt eller i en projektgruppe
af maksimum 3 deltagere, i alle tilfælde forudsættes den studerende
at kan arbejde selvstændigt. Der er vide rammer for de temaer og
problemstillinger, der kan behandles i bachelorprojektet. Det
centrale er, at den studerende skal kunne begrunde, at projektet
bidrager til en kvalificering indenfor socialrådgivning og socialt
arbejde. Det kan bemærkes at socialt arbejde kan indkredses ved
teorier, modeller, metoder og begreber, at socialt arbejde har
basis i viden fra forskellige fag, samt at socialt arbejde kun kan
anskueliggøres meningsfyldt i en bestemt kontekst. Modulkoordinator
er ansvarlig for godkendelse af problemformulering.
Et krav ved bachelorprojektet er det inddrager erfaringer fra
praksis, og skal gennemføres med anvendelse af videnskabelige
metode, heraf følger en række delkrav:
- Opgaven skal være styret af en afgrænset og præcis
problemformulering - Opgaven kan sigte mod såvel undersøgelse af
socialt arbejde, som udvikling indenfor
socialt arbejde i eller udenfor Grønland - Opgaven inddrager og
er konkret med hensyn til de teoretiske og undersøgelses-
og/eller
udviklingsmetodiske udgangspunkter og disse må begrundes med
udgangspunkt i projektets formål og undersøgelsesfelt
- Problemformuleringen indeholder et sæt af problem rettede
spørgsmål, der kan kædes sammen med et eller flere teoretiske
udgangspunkter og de(n) anvendte metoder
Endvidere gælder det for udviklingsorienterede projekter at
de(n) studerende opererer med opstilling af et design for en
empirisk rettet undersøgelse:
- I opgaven bør demonstreres, at metoderne er relevante og
forfølges i projektarbejdes forløb og at teorier og begreber er
relevante og bliver brugt i analyser med videre
- Der er en klarhed med hensyn til forskelle på dagligdagsord og
begreber og de teoretisk definerede begreber
- Der anvendes almindelige standarder for referencer,
kildehenvisninger, citater med videre. - Opgaven skal være klart
disponeret og der skal kunne redegøres for, hvilke konklusioner
der kan drages af det gennemførte undersøgelses- eller
udviklingsarbejde
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !32
-
� � �
I forlængelse af kravet om inddragelse af erfaringer fra
praksis, kan der peges på følgende muligheder:
- Projektet indeholder en selvstændig empirisk undersøgelse -
Projektet anvender eksisterende empiriske undersøgelser på feltet
med hensyn på
selvstændig viderebearbejdning - Projektet gennemføres i et
formålsrettet og styret samspil med aktører i et bestemt
praksisfelt
I alle tilfælde skal den studerende kunne redegøre for, at de
gennemførte inddragelser af erfaringer fra praksis er relevante og
tilstrækkelige til belysningen af projektets problemstilling.
Læringsmål
Efter gennemførelse af modulet forventes det at den
studerende:
- har viden om og færdigheder i selvstændigt at udarbejde et
problemorienteret projekt på et videnskabsteoretisk grundlag og med
anvendelse af videnskabelig metode
- kan opstille en afgrænset og præcis praksisnær problemstilling
i relation til socialt arbejde - kan demonstrere forståelse og
anvendelse af teorier og begreber fra uddannelsens
fagområder - søge og vurdere relevant udviklings- og
forskningsbaseret viden i relation til
problemstillingen - indhente, analysere og bearbejde relevant
materiale til belysning af problemstillingen - kan formidle
undersøgelsens resultater i en fagligt funderet og forståelig
skriftlig form - kan reflektere over og pege på nye
handlemuligheder i praksis - arbejde refleksivt med egen læring og
professionel etik
- 30 ECTS-point - 60 lektioner samt vejledning 10 lektioner pr.
gruppe - Bedømmelse: Ekstern. Skriftlig projektrapport med
efterfølgende mundtligt forsvar. Der
gives karakter efter GGS-skala
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !33
-
� � �
9. Uddannelsens tilrettelæggelse og arbejdsformer Forud for
hvert semester udarbejdes lektionsplaner. Indenfor rammer af hvert
modul vil undervisningen blive afviklet som en vekselvirkning
mellem undervisning i form af forelæsninger, selvstændigt
litteraturstudie, øvelser, problemorienteret skriftlige opgaver
eksempelvis case-baseret eller som projekter. En uges undervisning
svarer til en arbejdstid på 40 timer for den studerende.
Teoriundervisningen afvikles med 12-16 lektioner pr. uge.
Litteraturens omfang vil være varierende fra fag til fag og efter
sværhedsgrad. Det forventes, at den studerende har læst den
opgivende litteratur inden undervisningen. Der til kommer opgaver
og øvelser med henblik på anvendelse og omsætning af de teoretiske
perspektiver. I perioder med kortere eller længere projektarbejder
forventes de studerende at arbejde selvstændig eller i grupper. Der
ydes vejledning i forbindelse med projektarbejde.
10. Merit Den studerende har ret til merit for dele af
uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og
kompetencer. Ved ønske om vurdering af merit eller overførsel af
merit fra en anden grønlandsk eller udenlandsk videregående
uddannelse skal institutionen i hvert enkelt tilfælde vurdere
meritmuligheden.
Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning
og beskæftigelse, der står mål med de uddannelsesdele og praktik,
der søges merit om. Afgørelsen træffes ved en faglig vurdering af
ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele, dvs. hvorvidt de
beståede dele kan træde i stedet for uddannelseselementer eller
dele heraf, der er omfattet af denne studieordning.
11. Ikrafttrædelse Denne studieordning træder i kraft pr. 1.
september 2015 og er gældende for studerende, der påbegynder
uddannelsen efter denne dato. For studerende som er påbegyndt
uddannelsen på en tidligere studieordning og har afbrudt eller haft
orlov, således at det ikke har været muligt for dem at færdiggøre
uddannelsen på den studieordning de var påbegyndt, gives en periode
på 3 år (til og med 1. september 2018) som overgangsordning.
Det betyder at i den periode er de garanterede at de fag de fag
de har bestået under en tidligere studieordning giver merit til
deres uddannelse under den nye studieordning som de skal på når de
påbegynder deres uddannelse igen.
Ilisimatusarfik | Grønlands
Universitet | University of Greenland !34