STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAG I … · En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompeten-cer. Derudover har kandidaten fagspecifikke

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT-

SIDEFAG I PSYKOLOGI

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

SEPTEMBER 2018

Version 05072018

2

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER § 1 Bekendtgørelsesgrundlag § 2 Fakultetstilhørsforhold § 3 Studienævnstilhørsforhold og censorkorpstilhørsforhold KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV § 4 Uddannelsens formål § 5 Uddannelsens kompetenceprofil § 6 Varighed, struktur, mv. § 7 Adgangskrav og forudsætninger § 8 Generelle prøvebestemmelser KAPITEL 3 BACHELORSIDEFAGETS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD § 9 Bachelorsidefagets tilrettelæggelse § 10 Modulet ’Socialpsykologi med samfundsteori’ § 11 Modulet ’Personlighedspsykologi’ § 12 Modulet ’Sundhedspsykologi’’

§ 13 Modulet ’Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi’ § 14 Modulet ’Valgfag’

§ 15 Oversigt over bachelorsidefagets prøver med ECTS-normering KAPITEL 4 KANDIDATSIDEFAGETS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD § 16 Kandidatsidefagets tilrettelæggelse § 17 Modulet Kognitionspsykologi’’ § 18 Modulet ’Udviklingspsykologi’

§ 19 Modulet ’Pædagogisk psykologi’ § 20 Modulet ’Almenpsykologi med psykologiens historie’ § 21 Modulet ’Arbejds- og organisationspsykologi’ § 22 Modulet ’Biologisk psykologi’ § 23 Modulet ’Klinisk psykologi’ § 24 Modulet ’Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger i et om

fattende metodefelt’ § 25 Modulet ’Valgfag’

§ 26 Oversigt over kandidatsidefagets prøver med ECTS-normering KAPITEL 5 ØVRIGE BESTEMMELSER § 27 Merit § 28 Forhåndsmerit

§ 29 Dispensation § 30 Uddybende information § 31 Ikrafttrædelse

Version 05072018

1

STUDIEORDNING FOR

BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAG I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27/02/2018 (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bachelor- og kandidatsidefag i Psykologi.

KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bachelor- og Kandidatsidefagene i Psykologi er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forsk-ningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatud-dannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelses- og Forsknings-ministeriets bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen (BEK nr. 114 af 3. februar 2015) og den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for henholdsvis bache-loruddannelser (BEK nr. 107 af 12/02/2018) og kandidatuddannelser (BEK nr. 106 af 12/02/2018). Sidefagene er endvidere tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsmini-steriets Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale ud-dannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb (faglige mindstekrav) (VEJ nr. 9292 af 26/04/2018). § 2 Fakultetstilhørsforhold Bachelor- og kandidatsidefagene i psykologi hører under Det Humanistiske Fakultet. § 3 Studienævnstilhørsforhold og censorkorpstilhørsforhold Bachelor- og Kandidatsidefagene i Psykologi hører under Studienævnet for Psykologi og Cen-sorkorpset for Psykologi.

KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV

§ 4 Uddannelsens formål Bachelor- og kandidatsidefagene i Psykologi er en forskningsbaseret uddannelse, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrette-lagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser og andre specialiserede er-hvervsfunktioner. Stk. 2 Det overordnede formål med bachelor- og kandidatsidefagene i psykologi er, at den studeren-de gennem studier inden for bachelor- og kandidatsidefagene i Psykologi opnår den nødvendi-ge viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer inden for psykologis discipliner og metoder på et niveau, der lever op til nationale og internationale standarder, og som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.

Version 05072018

2

§ 5 Uddannelsens kompetenceprofil En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompeten-cer. Derudover har kandidaten fagspecifikke kompetencer opnået gennem sit centrale fag og generelle akademiske kompetencer opnået gennem både centralfaget og sidefaget. Stk. 2 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter afsluttet sidefag skal have: • forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for centrale dele af almenpsyko-

logien og i et begrænset omfang inden for den anvendte psykologi og kunne forstå og reflek-tere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for psykologien.

Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne: • anvende psykologiens teorier og metoder til at analysere psykologfaglige problemstillinger i

forskellige typer af kontekster • vurdere teoretiske og praktiske psykologfaglige problemstillinger og • formidle teoretisk og forskningsbaseret viden om psykologfaglige emner på en overskuelig

og systematisk måde, under hensyntagen til målgruppe og kontekst. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne: • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge

inden for det almenpsykologiske handlingsrum • indgå ansvarligt, selvrefleksivt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en

professionel tilgang, • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. § 6 Varighed, struktur, m.v. Bachelor- og kandidatsidefagene i Psykologi varer 1½ år, svarende til 90 ECTS-point og stræk-ker sig over fire semestre, hvis det kombineres med et centralt fag fra den gymnasiale fagræk-ke fra det samfundsfaglige hovedområde. Stk. 2 Kandidatsidefag i Psykologi forlænges med et semester (30 ECTS), hvis det kombineres med et centralt fag fra den gymnasiale fagrække udenfor det samfundsvidenskabelige hovedområ-de. En række fagkombinationer er undtaget fra sidefagsforlængelse (se herunder stk. 2). En liste over fagkombinationer findes på AAUs hjemmeside vedrørende gymnasielæreruddan-nelser.1 Stk. 3 Sidefagene består af et bachelorsidefag, som læses på 5. og 6. semester af den studerendes 1 https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/gymnasielaereruddannelser/

Version 05072018

3

bacheloruddannelse, og et kandidatsidefag, som læses på 7. og 8. semester af den studeren-des kandidatuddannelse. Sidefagsforlængelse på 30 ECTS kan gennemføres på den stude-rendes 9. eller med godkendelse af det centrale fags studienævn på den studerendes 11. semester. På 5. semester følger den studerende 15 ECTS på bachelorsidefaget og skriver bachelorpro-jektet (15 ECTS) på sit centrale fag. På 8. semester følger den studerende 15 ECTS på kandi-datsidefaget og 15 ECTS på sit centrale fag. Stk. 4 Sidefag på 90 ECTS består af: • på 5. semester: 1 modul på i alt 15 ECTS-point • på 6. semester: 4 moduler på i alt 30 ECTS-point • på 7. semester: 3 moduler på i alt 30 ECTS-point og • på 8. semester: 1 modul på i alt 15 ECTS. Sidefag på 120 ECTS består af: • på 5. semester: 1 modul på i alt 15 ECTS-point • på 6. semester: 4 moduler på i alt 30 ECTS-point • på 7. semester: 3 moduler på i alt 30 ECTS-point og • på 8. semester: 1 modul på i alt 15 ECTS • på 9. eller evt. 11. semester: 4 moduler på i alt 30 ECTS.

Stk. 5 Bachelor- og kandidatsidefagene er ikke en selvstændig uddannelse og giver derfor ikke i sig selv ret til nogen betegnelse. Der kan dog udstedes et certifikat for sidefaget alene. Den engel-ske betegnelse vil da være BA and MA Minor in Psychology. § 7 Adgangskrav og forudsætninger Optagelse på bachelorsidefaget i Psykologi forudsætter, at den studerende har gennemført de første to årsværk af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække eller et andet fag efter studienævnets godkendelse, og at den studerendes adgangsgivende eksamen til ba-cheloruddannelsen (stx, hhx, htx eller hf) opfylder følgende områdespecifikke faglige niveaukrav: • Dansk A • Engelsk B • Historie B, Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B • Matematik B Bachelorsidefaget ligger på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. På 5. semester følger den studerende 15 ECTS på bachelorsidefaget og skriver bachelorprojektet på sit centrale fag. Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i psykologi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med psykologi som bachelorsidefag. Kandidatsidefaget ligger på 7. og 8. semester af den studerendes kandidatuddannelse. På 8. semester følger den studerende 15 ECTS på kandidatsidefaget og 15 ECTS på sit centrale fag. Der kan dispenseres fra adgangskravene, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende kvalifi-kationer erhvervet på anden vis, fx via udlandsophold, erhvervsarbejde og/eller anden uddan-

Version 05072018

4

nelse. § 8 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller be-dømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af ek-saminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk eller engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Den studerende har ret til at aflægge prøverne på dansk, selv hvis undervis-ningen helt eller delvis er foregået på engelsk. I forhold til projekter, essay- 72-timer og ugeop-gaver kan den studerende vælge at skrive på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Den mundtlige projektprøve er på engelsk, hvis projektrapporten er udarbejdet på engelsk. Stk. 4 Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Projektet Almenpsykologi med psy-kologiens historie kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Ved prøver i projekter an-vendes følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet indi-viduelt eller i samarbejde med andre. De studerende som i fællesskab har udarbejdet en projekt-rapport går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og be-dømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præ-station. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 1062 af 30. juni 2016 § 4 stk. 2). Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I givet fald dette ønskes, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse. Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgø-relsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter samt tegn i tabeller, tekst-bokse og figurer, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til

Version 05072018

5

bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurde-res til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Det obligatoriske pensum for en given prøve skal bestå af lærebogslitteratur af en kvalitet og sværhedsgrad, der mindst svarer til standarden for anerkendte internationale lærebøger inden for faget på universitetsniveau samt af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peer-reviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier. Stk. 9 Det valgfrie pensum for en given prøve kan i begrænset omfang bestå af lærebogslitteratur og skal herudover bestå af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peer-reviewede forsk-ningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier. Stk. 10 En væsentlig del af pensum for en given prøve skal være udgivet i andre nationer end Danmark. Omfanget af pensum for en given prøve er angivet i standardsider. En standardside svarer som udgangspunkt til én side af en anerkendt, international lærebog i psykologi. Studienævnet kan fastsætte nærmere bestemmelser vedr. definitionen af en standardside. Stk. 11 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 12 Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet Stk.13 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point. Stk.14 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedøm-melsen ’Bestået’. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som be-dømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhø-rende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk.15 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamens-ordning ved Det Humanistiske Fakultet, AAU. Stk. 16 Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for deltidsstuderende.

Version 05072018

6

KAPITEL 3 BACHELORSIDEFAGETS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD

§ 9 Bachelorsidefagets tilrettelæggelse Bachelorsidefaget er tilrettelagt med et modul, Socialpsykologi med samfundsteori (15 ECTS) på 5. semester. På 6. semester er bachelorsidefaget tilrettelagt med: Personlighedspsykologi (10 ECTS), Sundhedspsykologi (10 ECTS), Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi (5 ECTS) og et valgfag (5 ECTS) fra valgfagskataloget2, som knytter sig til bachelor- og kandidat-uddannelsen i psykologi. Ikke alle valgfag udbydes hvert semester. Studienævnet beslutter hvert år i forbindelse med godkendelsen af semesterplanerne, hvilke valgfag der udbydes. Beskrivelsen af valgfagene fremgår af de løbende publicerede semesterplaner. Hvert modul afprøves selvstændigt. Bachelorsidefaget ligger på 5. og 6. semester af den stude-rendes bacheloruddannelse. På 5. semester følger den studerende 15 ECTS på bachelorside-faget og skriver bachelorprojektet (15 ECTS) på sit centrale fag. Bachelorsidefagets moduler er anført i nedenstående tabel I.

TABEL I BACHELORSIDEFAGETS MODULER FOR I ALT 45 ECTS-POINT

Sem. Intern B/I Ekstern B/I

Intern 7 trins

Ekstern 7-trins

1 1 Socialpsykologi med samfundsteori

5. sem.

15 ECTS

2 2 Personlighedspsykologi 6. sem.

10 ECTS

2 2

3

Sundhedspsykologi

6. sem.

10 ECTS

4 Introduktion til psykolo-gisk forskningsmetodo-logi

6. sem.

5 ECTS

5 Valgfag 6. sem.

5 ECTS

§ 10 Modulet ”Socialpsykologi med samfundsteori” Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 15 ECTS-point.

2 https://www.psykologi.aau.dk/uddannelsen/valgfag/

Version 05072018

7

Modulet omfatter teorier om, hvorledes individet må forstås som socialt og samfundsmæssigt, og herunder dækkes både psykologiske og sociologiske tilgange til socialpsykologien. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

• teorier og metoder indenfor socialpsykologien • socialpsykologiens videnskabshistoriske udvikling og feltets aktuelle status • centrale teorier og metoder indenfor samfundsteori • elementære begreber indenfor sociologi.

Færdigheder i at kunne undersøge og anvende socialpsykologiske problemstillinger på en metodisk

forsvarlig måde i bl.a. forandringsorienteret øjemed at vurdere og identificere centrale samfundsteoretiske problemstillinger af betydning for

psykologien • at identificere og analysere centrale teoretiske konflikter mellem væsentlige klassiske og

moderne samfundsteorier med relevans for psykologien samt • at formidle socialpsykologiske og samfundsteoretiske indsigter i psykologfaglige sam-

menhænge. Kompetencer til

• at benytte socialpsykologisk og samfundsteoretisk viden til at håndtere problemstillinger indenfor feltet

• selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 1 En intern mundtlig prøve i Socialpsykologi med samfundsteori (Social Psychology including Social Theory). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangs-punkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pen-sum. Synopsis udarbejdes individuelt i relation til pensum. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i modulbe-skrivelsen ovenfor. Pensumramme: 1500 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 1-3 sider. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning.

Version 05072018

8

Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives der karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 15 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 11 Modulet ”Personlighedspsykologi” Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier om menneskets personlighed og de dertil knyttede videnska-belige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med øvelsesseminarer og seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

• centrale og klassiske teorier om menneskets personlighedsdannelse, samt metoder til undersøgelse af personligheden

• videnskabelige psykologiske begreber vedrørende personlighed i videnskabshistorisk be-lysning

• forholdet mellem teori og empiri inden for personlighedspsykologi. Færdigheder i

• at identificere og anvende centrale temaer og teorier inden for det personlighedspsykolo-giske område

• at anvende metode, design og resultater inden for den personlighedspsykologiske forsk-ning

• at vurdere relevante tilgange til undersøgelse af personligheden, herunder observation, interview og test og

• at formidle personlighedspsykologiske problemstillinger i psykologfaglige sammenhæn-ge.

Kompetencer til

• at anvende ovenstående viden og færdigheder til at undersøge og diskutere person-lighedspsykologiske problemstillinger, fænomener og forklaringsmodeller, ved brug af re-levant teori, empiri og metode på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde

• at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af personlighedspsykologiske problemstil-linger, forklaringsmodeller, fænomener og centrale temaer

• at knytte viden om personlighed til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 6. semester med:

Version 05072018

9

Prøve 2 En intern skriftlig prøve i Personlighedspsykologi (Personality Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal de-monstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 12 Modulet ”Sundhedspsykologi” Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier om psykologiske faktorers betydning for sundhed og somatisk sygdom. På modulet introduceres til sundhedspsykologiske begreber, teorier, videnskabelige metoder, interventionsformer og problemstillinger. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med øvelsesseminarer og seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

• centrale og klassiske teorier om sundhedspsykologisk teori og metode • videnskabelige sundhedspsykologiske begreber vedrørende sundhed i videnskabshisto-

risk belysning • forholdet mellem teori og empiri inden for sundhedspsykologi • hvordan interaktionen mellem somatiske, fysiologiske, psykiske, kontekstuelle og kultu-

relle faktorer har betydning for manifestationen af symptomer, behandling, sundheds-fremme og forebyggelse.

Færdigheder i

• at identificere og anvende centrale temaer og teorier inden for det sundhedspsykologiske område,

• at redegøre for og formidle sundhedspsykologiske problemstillinger • at vurdere relevante tilgange til forståelse af, undersøgelse af og intervention i forhold til

sundhedspsykologiske problemstillinger, • at vurdere sundhedspsykologiske dilemmaer og etiske problemstillinger.

Version 05072018

10

Kompetencer til

• at anvende ovenstående viden og færdigheder til at undersøge og diskutere sundheds-psykologiske problemstillinger, fænomener og forklaringsmodeller, ved brug af relevant teori, empiri og metode på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde

• at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af sundhedspsykologiske problemstillinger, forklaringsmodeller, fænomener og centrale temaer

• at knytte viden om sundhedspsykologi til praktiske, konkrete og dagligdags problemstil-linger

• selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 3 En intern skriftlig prøve i Sundhedspsykologi (Health Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede.

§ 13 Modulet ”Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi” Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter en indføring i grundlæggende forskningsmetodiske overvejelser i forhold til videnskabsteoretiske problemstillinger af relevans for psykologien. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

• forskellige tilgange til analysen af kvalitativt og kvantitativt forskningsmateriale, • herskende videnskabsteoretiske paradigmers relevans for psykologien og • psykologiens videnskabsteoretiske egenart og dens forhold til øvrige fag

Færdigheder i

• at reflektere over og indplacere forskellige kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i forhold til videnskabsteoretiske problemstillinger,

• at identificere videnskabsteoretiske paradigmers relevans for psykologien og

Version 05072018

11

• at formidle psykologisk forskningsmetodologiske indsigter i faglige sammenhænge Kompetencer til

• at identificere og reflektere over grundlæggende psykologiske forskningsmetodologiske problemstillinger og

• at håndtere videnskabsteoretiske paradigmers relevans for psykologien. Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 4 En individuel ekstern skriftlig prøve i Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi (In-troduction to Research Methodology in Psychology). Prøven er en bunden 7- dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal de-monstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: 500 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter bestået/ikke bestået. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator og censor. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 14 Modulet ”Valgfag” Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Målet med valgfagene er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien. Valgfag fremgår af valgfagskataloget, som knytter sig til bachelor- og kandidatuddannelsen i psykologi på Aalborg Universitet. Ikke alle valgfag udbydes hvert semester. Studienævnet be-slutter hvert år i forbindelse med godkendelsen af semesterplanerne, hvilke valgfag der udby-des. Beskrivelsen af valgfagene fremgår af de løbende publicerede semesterplaner. Med studienævnets forhåndsgodkendelse kan valgfag tages på andre uddannelser. Målbeskri-velser for fag udbudt ved andre uddannelser fremgår af de pågældende uddannelsers studie-ordninger/semesterbeskrivelser. Undervisning og arbejdsform vil variere med valgfagets indhold og fokus. Mål Når et valgfagsmodul på psykologiuddannelsen ved AAU er afsluttet, skal den studerende kun-ne demonstrere: Viden om og forståelse af

Version 05072018

12

• relevante begreber og tematikker inden for valgfaget.

Færdigheder i at

• beskrive og redegøre for relevante begreber og tematikker inden for valgfaget • beskrive og redegøre for relevante metodiske og analyse tilgange i forhold til valgfagets

emne • reflektere over ovenstående i konkrete afgrænsede sammenhænge og • forklare sammenhænge, analysere og/eller udføre valgfagsrelevante procedurer under

vejledning. Kompetencer til at

• anvende ovenstående viden og færdigheder til teoretisk og metodisk at undersøge rele-vante psykologiske problemstillinger på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde.

Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 5 En intern skriftlig prøve. Prøven kan være en fri hjemmeopgave, en bunden 24 timers eller en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet, eller den kan stilles/udarbejdes fra kursets start. Dette fremgår af undervisningstilbuddet. Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i mo-dulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: Valgfag på 5 ECTS er sædvanligvis baseret på et pensum pa ca. 500 sider. Afvigelse herfra vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet. Sidetal: Afsluttende opgaver kan aflægges i grupper på op til 3 deltagere, med mindre andet fremgår af undervisningstilbuddet. Valgfag pa 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på

• max. 7 sider ved 1 studerende • max.11 sider ved 2 studerende og • max.14 sider ved 3 studerende.

Afvigelse herfra vil fremgå af undervisningstilbuddet. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 5 ECTS. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede.

Version 05072018

13

§ 15 Oversigt over bachelorsidefagets prøver med ECTS-normering

TABEL II BACHELORSIDEFAGETS PRØVER FOR I ALT 45 ECTS-POINT

Sem. Intern B/I Ekstern B/I

Intern 7 trins

Ekstern 7-trins

1 1 Socialpsykologi med samfundsteori

5. sem.

15 ECTS

2 2 Personlighedspsykologi 6. sem.

10 ECTS

2 2

3

Sundhedspsykologi

6. sem.

10 ECTS

4 Introduktion til psykolo-gisk forskningsmetodo-logi

6. sem.

5 ECTS

5 Valgfag 6. sem.

5 ECTS

Version 05072018

14

KAPITEL 3

KANDIDATSIDEFAGS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD § 16 Kandidatsidefagets tilrettelæggelse Kandidatsidefaget på 45 ECTS består af fire obligatoriske moduler, jf. §§ 17-20, Fagene ligger på 7. og 8. semester af den studerendes kandidatuddannelse. På 8. semester følger den stude-rende 15 ECTS på kandidatsidefaget og 15 ECTS på sit centrale fag.

TABEL III: KANDIDATSIDEFAGETS MODULER

Samlet svarende til i alt 45 ECTS-point 1 Kognitionspsykologi 7. sem. 10 ECTS-point 2 Udviklingspsykologi 7. sem. 10 ECTS-point 3 Pædagogisk psykologi 7. sem. 10 ECTS-point 4 Almenpsykologi med psykologiens historie 8. sem. 15 ECTS-point Stk. 2 Kandidatsidefag i Psykologi forlænges med et semester (30 ECTS), hvis det kombineres med et centralt fag fra den gymnasiale fagrække udenfor det samfundsvidenskabelige hovedområde. En række fagkombinationer er undtaget fra sidefagsforlængelse. En liste over fagkombinationer findes på AAUs hjemmeside vedrørende gymnasielæreruddannelser3. Studietidsforlængelsen består af fire moduler svarende til i alt 30 ECTS. Studietidsforlængelsen på 30 ECTS placeres på den studerendes 9. eller med tilladelse fra det centrale fags studienævn på 11. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Den stude-rende kan vælge mellem biologisk psykologi og klinisk psykologi og skal dertil følge arbejds- og organisationspsykologi, forskningsmetoder samt et valgfag.

TABEL IV: KANDIDATSIDEFAGETS MODULER FOR STUDIETIDSFORLÆNGELSE

Samlet svarende til i alt 30 ECTS-point 1 Arbejds-/ og organisationspsykologi 9./11.

sem. 10 ECTS-point

2 Biologisk psykologi eller klinisk psykologi 9./11. sem.

10 ECTS-point

3 Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt

9./11. sem.

5 ECTS-point

4 Valgfag 9./11. sem.

5 ECTS-point

3 https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/gymnasielaereruddannelser/

Version 05072018

15

§ 17 Modulet ”Kognitionspsykologi” Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter introduktion til kognitionspsykologi, herunder væsentlige klassiske og aktuelle tilgange, centrale temaer og metoder, samt forholdet mellem problemstilling, teori, metode og praksis. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarun-dervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

• fagets afsæt i indlæringspsykologien og dennes grundprincipper • udvalgte og relevante tilgange til kognitionspsykologi • væsentlige teorier, metoder og fund inden for centrale kognitionspsykologiske områder.

Områderne kan være, men er ikke afgrænset til, perception, opmærksomhed, vidensre-præsentation, sprog og begreber, problemløsning og beslutningstagning samt hukom-melse

• forholdet mellem teori og empiri i faget og • forståelse af kognitionspsykologiens fænomener med henblik på at kunne identificere

kognitionspsykologiske problemstillinger på et reflekteret videnskabeligt grundlag.

Færdigheder i

• at anvende den tilegnede viden til at identificere og formulere væsentlige og relevante kognitionspsykologiske problemstillinger inden for de centrale temaer

• at anvende den tilegnede viden til at identificere formål, design og fund i enkle empiriske undersøgelser og

• at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale kognitionspsy-kologiske teorier samt

• at formidle og diskutere forskningsbaseret viden om kognitionspsykologiske problemstil-linger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til

• at håndtere teoretisk og empirisk forståelse af kognitionspsykologiske fænomener inden for centrale temaer og

• at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 6 En individuel intern skriftlig prøve i Kognitionspsykologi (Cognitive Psychology). Prøven er en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal de-monstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor.

Version 05072018

16

Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 18 Modulet ”Udviklingspsykologi” Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om menneskets kognitive og socio- emotionelle udvikling på ontogenetisk plan og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning. Kurset omfatter blandt andet:

• udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, ud-viklingen i ungdomsperioden, den sene udvikling og samlet inden for en livslang udvikling

• udviklingspsykologiske forklaringsmodeller inden for konstruktivisme, interaktionisme og strukturalisme samt inden for arv- og miljødebatten

• centrale teorier vedrørende forståelsen af psykisk udvikling og dens natur og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning

• centrale temaer, teorier og forskning inden for såvel det kognitive som det socio-emotionelle område

• centrale temaer vedr. den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden • Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarun-

dervisning. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

• tilgange til børns udvikling og livslang udvikling • relevante forklaringsmodeller til forståelsen af udvikling samt arv- og miljødebatten • udvalgte centrale teorier og metoder inden for udviklingspsykologi • den principielle anvendelighed af udviklingspsykologisk viden i praktiske sammenhænge.

Færdigheder i

• at identificere, formulere og vurdere væsentlige og relevante udviklingspsykologiske pro-blemstillinger af såvel kognitiv som af socio-emotionel karakter

• at identificere og analysere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser inden for udviklingspsykologien

• at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale tilgange til ud-viklingspsykologiske teorier

Version 05072018

17

• at formidle og diskutere forskningsbaseret viden om udviklingspsykologiske problemstil-linger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til

• at håndtere teori og empiri i kritisk diskussion af udviklingspsykologiske fænomener og • at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 7 En individuel intern skriftlig prøve i Udviklingspsykologi (Developmental Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal de-monstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 19 Modulet ”Pædagogisk psykologi” Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater inden for den pædagogiske psykologi herunder teorier om faktorer, der fremmer eller forhindrer individers læring, udvikling og foran-dring i praksis. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

• centrale teorier om læring og forandring af praksis, om forholdet mellem uddannelse, profession og arbejdspladsbaseret læring samt indsigt i forskellige opfattelser af forholdet mellem pædagogik og psykologi som selvstændige videnskabsdiscipliner

• aktuelle samfundsrelevante diskurser om læring og forandring samt evnen til at analyse-re disse og placere dem i et historisk og kulturelt perspektiv og

• personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved pædagogisk psykologi

• centrale teorier og empiri inden for pædagogisk psykologi med henblik på at kunne re-flektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge.

Version 05072018

18

Færdigheder i

• at identificere, analysere og vurdere psykologiske aspekter af læring og af forandring af praksis

• at identificere, analysere og vurdere psykologisk relevante aspekter forholdet mellem ud-dannelse, profession og arbejdspladsbaseret læring

• at identificere, analysere og vurdere forskellige opfattelser af forholdet mellem pædago-gik og psykologi som selvstændige videnskabsdiscipliner

• at identificere, analysere og vurdere aktuelle samfundsrelevante diskurser om læring og forandring samt disses placering i et historisk og kulturelt perspektiv

• at identificere, analysere og vurdere personligheds-, udviklings-, kognitions- og social-psykologiske aspekter ved pædagogisk psykologi

• at anvende teori og empiri på udvalgte områder indenfor pædagogisk psykologi til at be-grunde og vælge mellem centrale tilgange til relevante problemstillinger

• at formidle og diskutere forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden i faglige sam-menhænge med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer til

• at anvende ovenstående viden og færdigheder til teoretisk og metodisk at undersøge pædagogisk-psykologiske problemstillinger på en selvstændig, velargumenteret, nuance-ret og kritisk måde

• at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 8 En individuel intern skriftlig prøve i Pædagogisk psykologi (Educational Psychology). Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal de-monstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 20 Modulet ”Almenpsykologi med psykologiens historie” Modulets placering: 8. semester. Modulets omfang: 15 ECTS. Projektet i modulet Almenpsykologi med psykologiens historie skal demonstrere den studeren-des evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et

Version 05072018

19

afgrænset almenpsykologisk emne. Temarammen ligger i forlængelse af modulerne på studiets 5.-7. semester. Projektet er teoretisk og indebærer formulering og bearbejdning af en almenpsykologisk pro-blemstilling, der kan inddrage såvel socialpsykologiske, personlighedspsykologiske, kognitions-psykologiske som udviklingspsykologiske aspekter. Problemstillingen skal inddrage mindst to forskellige teoretiske perspektiver. Den valgte pro-blemstilling skal ligeledes indlejres psykologihistorisk og videnskabsteoretisk. Der kan indgå egen empiri i projektet. I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med en forelæsnings-række og/eller seminarundervisning. Mål Den studerende skal gennem projektet opnå: Viden om og forståelse af

• Teorier og metoder inden for de valgte almenpsykologiske aspekter • udvalgte relevante aspekter af psykologihistorien og psykologiens videnskabsteori.

Færdigheder i

• at formulere og vurdere en interessant teoretisk eller empirisk problemstilling inden for almenpsykologien samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller

• at anvende almenpsykologiens videnskabelige metoder og redskaber på en teoretisk el-ler empirisk problemstilling

• at kunne bringe mindst to teoretiske perspektiver på en valgt problemstilling i anvendelse • at syntetisere forskellige teoretiske perspektiver • at kunne indlejre en problemstilling psykologihistorisk • at kunne analysere de videnskabsteoretiske aspekter af en almenpsykologisk problem-

stilling og • at kunne formidle og diskutere almenpsykologiske problemstillinger og løsningsmodeller

til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til

• at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejds-sammenhænge inden for det almenpsykologiske handlingsrum

• selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel til-gang

• at kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i almenpsykologiske læringsmiljøer

• at kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse, hvor almen-psykologien er relevant samt

• at bringe ovenstående viden og færdigheder i anvendelse i konkrete professionelle sammenhænge.

Version 05072018

20

Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 9 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Almenpsykologi med psykologiens histo-rie (General Psychology including the History of Psychology). Den mundtlige del af prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af én eller flere studerende udarbejdede projektrapport (jf. i øvrigt § 8, stk. 4). Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: 1250 standardsider ikke for snævert afgrænset vejledergodkendt, selvvalgt litte-ratur i tilknytning til projektet Sidetal: 15-30 sider pr. studerende. Résumé: Der udarbejdes et resumé på engelsk. Resuméet skal være på højst to sider og indgår i helhedsvurderingen. En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag. Normeret prøvetid: Ved gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv vote-ring og karaktergivning. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (inkl. résumé) og den mundtlige præstation. Omfang: 15 ECTS. Projektrapporten og den mundtlige eksamination skal dokumentere at modulets mål er indfriede. § 21 Modulet ”Arbejds- og organisationspsykologi” Modulets placering: 9. eller 11. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater inden for arbejds- og organisationspsy-kologien herunder teorier om individers og gruppers adfærd, identitet og emotioner i relation til arbejdet og organisationen. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan supple-res med seminarundervisning eller workshops. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

• centrale psykologiske teorier og begreber vedrørende arbejdets organisering organisati-onsadfærd og attituder/holdninger hos medlemmerne af en organisation

• problemstillinger vedrørende gruppeprocesser og arbejdsgruppen samt teorier om hel-bredsmæssige konsekvenser forbundet med arbejdet

• personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved arbejds- og organisationspsykologi

• centrale teorier og empiri indenfor arbejds- og organisationspsykologi med henblik på at kunne reflektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge.

Version 05072018

21

Færdigheder i

• at identificere, analysere og vurdere psykologiske aspekter af arbejdets organisering or-ganisationsadfærd og attituder/holdninger hos medlemmerne af en organisation

• at identificere, analysere og vurdere problemstillinger vedrørende gruppeprocesser og arbejdsgruppen samt i teorier om helbredsmæssige konsekvenser forbundet med arbej-det

• at identificere, analysere og vurdere personligheds-, udviklings-, kognitions- og social-psykologiske aspekter ved arbejds- og organisationspsykologi samt

• at anvende teori og empiri på udvalgte områder indenfor arbejds- og organisationspsyko-logi til at begrunde og vælge mellem centrale tilgange til relevante problemstillinger

• at formidle og diskutere forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologisk viden i faglige sammenhænge.

Kompetencer til

• at håndtere ovenstående viden og kompetencer i konkrete, afgrænsede sammenhænge • at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling. • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 9. eller 11. semester med: Prøve 10 Studienævnet beslutter før semesterstart hvilken af en af de følgende prøveformer, der udbydes. Prøveformen fremgår af semesterbeskrivelsen. Prøveform 1 En individuel intern mundtlig prøve i Arbejds- og organisationspsykologi (The Psychology of Work and Organizational Psychology). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Samtalen ind-ledes med en mundtlig præsentation med udgangspunkt i et spørgsmål, som den studerende frit har udvalgt fra en liste, der er offentliggjort af eksaminator 14-17 dage før eksamen. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusive votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. Prøveform 2 En individuel intern skriftlig prøve i Arbejds- og organisationspsykologi (The Psychology of Work and Organizational Psychology) Prøven er en bunden 7-dages opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal de-

Version 05072018

22

monstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 7-10 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 22 Modulet ”Klinisk psykologi” Modulets placering: 9. eller 11. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. I forbindelse med studietidsforlængelsen kan der vælges mellem modulerne i henholdsvis Kli-nisk psykologi eller Biologisk psykologi. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater inden for den kliniske psykologi, herun-der teorier om psykiske lidelser og problemer fremkaldt af livskriser samt teorier om egentlige psykopatologiske tilstande. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af

• centrale psykiske/psykiatriske lidelser og problemer på et psykologibaseret grundlag, samt forskelle og ligheder mellem centrale psykologiske teorier indenfor dette område

• psykologiske klassifikationssystemer og perspektiver på de psykiske forstyrrelsers ætio-logi og patogenese

• personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved dannelse af psykiske forstyrrelser

• centrale teorier og empiri indenfor klinisk psykologi med henblik på at kunne reflektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge.

Færdigheder i

• at identificere psykologiske aspekter af psykiatriske lidelser og • at anvende psykologiske perspektiver på psykiatriske lidelsers og psykiske lidelsers

klassifikation, ætiologi og patogenese • at anvende teori og empiri på udvalgte områder inden for klinisk psykologi til at begrunde

og vælge mellem centrale tilgange til relevante problemstillinger • at formidle og diskutere forskningsbaseret klinisk-psykologisk viden i faglige sammen-

hænge med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer til

• at håndtere ovenstående viden og færdigheder i konkrete, afgrænsede sammenhænge

Version 05072018

23

• at kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig ud-vikling.

• selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling. Modulet afsluttes på 9. eller 11. semester med: Prøve 11 En individuel ekstern skriftlig prøve i Klinisk psykologi (Clinical Psychology). Prøven er en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator og censor. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 23 Modulet ”Biologisk psykologi” Modulets placering: 9. eller 11. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. I forbindelse med studietidsforlængelsen kan der vælges mellem modulerne i henholdsvis Kli-nisk psykologi eller Biologisk psykologi. Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om psykens biologiske grundlag og de dertil knyttede videnskabelige begreber i videnskabshistorisk belysning. Faget omfatter følgende to elementer:

1. neuropsykologi og øvrige psykologisk relevante aspekter af neurovidenskab og neurobio-logi

2. evolutionær psykologi samt antropogenesen. Modulet omfatter bl.a. en indføring i disse emner:

• centrale problemstillinger vedrørende psykens biologiske grundlag • nervesystemets opbygning, udvikling, funktion og cellulære grundlag • psykologiske funktioners neurale korrelat og evt. lokalisering • sansernes og hjernens rolle i perception • det neurologiske grundlag for hukommelse og læring • biologiske faktorer involveret i emotion og motivation • eksekutive funktioner i hjernen, og nervesystemets rolle i motorisk aktivitet • centrale neurovidenskabelige forskningsmetoder • basale indlæringsmekanismers psykologi og biologi • de psykologiske funktioners biologiske evolution, og specifikke forhold vedr. den evoluti-

onære udvikling af den menneskelige psyke. Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning.

Version 05072018

24

Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af

• nervesystemet og hjernen • centrale teorier og metoder indenfor neurovidenskab og evolutionær psykologi samt • udvalgte dele inden for læringsmekanismer og syndromer i klinisk neuropsykologi.

Færdigheder i

• at identificere, formulere og vurdere væsentlige og relevante biologisk-psykologiske pro-blemstillinger

• at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens

• at identificere og vurdere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser • at anvende teori og empiri i kritisk diskussion vedr. centrale fænomener inden for den bi-

ologiske psykologi samt • at formidle og diskutere forskningsbaseret biologisk-psykologisk viden i faglige og tvær-

faglige sammenhænge med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer til

• at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger og • at indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde. • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling.

Modulet afsluttes på 9. eller 11. semester med: Prøve 12 Studienævnet vælger før semesterstart en af de følgende prøveformer. Prøveformen fremgår af semesterbeskrivelsen. Prøveform 1 En individuel ekstern mundtlig prøve i Biologisk psykologi (Biological Psychology). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangs-punkt i en synopsis, der er en kort, fokuseret akademisk tekst, som udmunder i en eller flere teser, der forsvares i en mundtlig præsentation og diskussion under samtalen. Eksaminationen foregår på baggrund af synopsis, den studerendes mundtlige præsentation og det samlede pen-sum. Synopsis udarbejdes individuelt i relation til pensum. Der gives karakter på grundlag af den samlede præstation. Pensumramme: 1000 standardsider obligatorisk litteratur. Sidetal for synopsis: 1-3 sider. Normeret prøvetid: 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen.

Version 05072018

25

Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. Prøveform 2 En individuel ekstern skriftlig prøve i Biologisk psykologi (Biological Psychology). Prøven er en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgave-formulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur. Sidetal: 5-7 sider. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen be-dømmes af eksaminator og censor. Prøvens omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 24 Modulet ”Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger i et omfattende metode-felt” Modulets placering: 9. eller 11. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. I forbindelse med modulet udbydes der et kursus. Kurset omfatter undervisning i og eventuelt træning i videregående psykologiske forskningsmetoder. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende have Viden om Og forståelse af et omfattende metodefelt som eksempelvis

• Kvalitative forskningsinterviews, herunder transskription, analyse og tolkning • Kvalitative forskningsdesign og observationsmetoder • Kvalitative deltagerobservationsmetoder • Kvalitative arkivstudier, litterære studier m.v. • Casestudier • Pilotstudier • Miksede metode designs • Eksperimentelle og kvasieksperimentelle designs • Kvantitative observationsstudier og spørgeskemaundersøgelser • Deskriptive statistiske databehandlingsmetoder og kvantitative designs • Parametrisk og nonparametrisk hypotesetestning • Multivariat analyse, ANOVA og regressionsanalyser • Partiel korrelation, multipel korrelation, faktoranalyse og introduktion til avancerede stati-

stiske modeldannelsemetoder • Økologisk validitet i studier • Teorier om videnskabelige metoders begrænsning • Forskningsrapportering

Version 05072018

26

Færdigheder i

• At reflektere over og tage kritisk stilling til valg af et omfattende metodefelt • At vurdere implikationer af de anvendte forskningsmetoder • At behandle videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til flere af de valgte videre-

gående forskningsmetoder Kompetencer til

• At erkende og diskutere videnskabelige metoders begrænsninger • At operere med anvendelsen af komplekse og omfattende metodefelt • At fremstille en nuanceret og dybtgående rapportering af forskningsresultater

Modulet afsluttes på 9./11. semester med: Prøve 13 En intern skriftlig prøve i Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt (Research Methods: Potentials and Limitations of a Comprehensive Method Field) Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave med en af den studerende valgt og af den kur-susansvarlige lærer godkendt problemstilling i relation til modulets pensum. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelser bedømmes af en eksaminator. Besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Prøvens omfang: 5 ECTS Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 pct. tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur. Sidetal: Højst 5 sider. § 25 Modulet ”Valgfag” Modulets placering: 9. eller 11. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Målet med valgfagene er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien. Valgfag fremgår af studieordningen for kandidatuddannelsen i psykologi samt valgfagskatalo-get4, som knytter sig til bachelor- og kandidatuddannelsen i psykologi på Aalborg Universitet. Ikke alle valgfag udbydes hvert semester. Studienævnet beslutter hvert år i forbindelse med godkendelsen af semesterplanerne, hvilke valgfag der udbydes. Beskrivelsen af valgfagene fremgår af de løbende publicerede semesterplaner. 4 https://www.psykologi.aau.dk/uddannelsen/valgfag/

Version 05072018

27

Med studienævnets forhåndsgodkendelse kan valgfag tages på andre uddannelser. Målbeskri-velser for fag udbudt ved andre uddannelser fremgår af de pågældende uddannelsers studie-ordninger/semesterbeskrivelser. Undervisning og arbejdsform vil variere med valgfagets indhold og fokus. Mål Når et valgfagsmodul på psykologiuddannelsen ved AAU er afsluttet, skal den studerende kun-ne demonstrere: Viden om og forståelse af

• relevante begreber og tematikker inden for valgfaget. Færdigheder i at

• beskrive og redegøre for relevante begreber og tematikker inden for valgfaget • beskrive og redegøre for relevante metodiske og analyse tilgange i forhold til valgfagets

emne • reflektere over ovenstående i konkrete afgrænsede sammenhænge og • forklare sammenhænge, analysere og/eller udføre valgfagsrelevante procedurer under

vejledning. Kompetencer til at

• anvende ovenstående viden og færdigheder til teoretisk og metodisk at undersøge rele-vante psykologiske problemstillinger på en selvstændig, velargumenteret, nuanceret og kritisk måde.

• selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling. Modulet afsluttes på 9. eller 11. semester med: Prøve 14 En intern skriftlig prøve. Prøven kan være en fri hjemmeopgave, en bunden 24 timers eller en bunden 72 timers opgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet, eller den kan stilles/udarbejdes fra kursets start. Dette fremgår af undervisningstilbuddet. Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i mo-dulbeskrivelsen ovenfor. Pensumramme: Valgfag på 5 ECTS er sædvanligvis baseret på et pensum pa ca. 500 sider. Afvigelse herfra vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet. Sidetal: Afsluttende opgaver kan aflægges i grupper på op til 3 deltagere, med mindre andet fremgår af undervisningstilbuddet. Valgfag på 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på

Version 05072018

28

• max. 7 sider ved 1 studerende • max.11 sider ved 2 studerende og • max.14 sider ved 3 studerende.

Afvigelse herfra vil fremgå af undervisningstilbuddet. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Bedømmelsesform: Ved bedømmelsen gives bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Prøvens omfang: 5 ECTS. Prøven skal demonstrere, at modulets mål er indfriede. § 26 Oversigt over Kandidatsidefagets prøver med ECTS-normering

TABEL VIII: PRØVER VED KANDIDATSIDEFAGET I PSYKOLOGI

Samlet svarende til 45 ECTS-point Se- mes- ter

Nr. Prøvebetegnelse

Bedømmelsesform og ECTS-normering Intern bestået/ Ikke- bestået

Intern 7-trins-skala

Ekstern 7-trins-skala

7. 7 Kognitionspsykologi 10 ECTS 8 Udviklingspsykologi 10 ECTS 9 Pædagogisk psykologi 10 ECTS

8. 10 Almenpsykologi med psykologiens historie 15 ECTS

TABEL IX: PRØVER VED KANDIDATSIDEFAGETS STUDIETIDSFORLÆNGELSE I PSYKOLOGI

Samlet svarende til 30 ECTS-point Se- mes- ter

Nr. Prøvebetegnelse

Bedømmelsesform og ECTS-normering Intern bestået/ Ikke- bestået

Intern 7-trins -skala

Ekstern Bestået/ Ikke be- stået

Ekstern 7-trins-skala

9./11.

11 Arbejds- og organisationspsykologi 10 ECTS 12 /13

Klinisk psykologi eller biologisk psy-kologi

10 ECTS

14 Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger

5 ECTS

15 Valgfag 5 ECTS

Version 05072018

29

KAPITEL 6 ØVRIGE BESTEMMELSER

§ 27 Merit Merit gives kun for eksamensaktiviteter, ikke for undervisningsaktiviteter. Merit gives på bag-grund af beståede aktiviteter af samme omfang og på sammen niveau som den eksamen, der meriteres. Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselemen-ter fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. § 28 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Stk.2 Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselemen-ter er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselemen-terne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutio-nen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Stk. 3 Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er bestå-ede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved uni-versitetet. Stk.4 Efter forslag fra den studerende kan studienævnet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede ud-dannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendel-sen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sam-mensætte forslag til studieplan. Studievejledningen yder faglig støtte, hvis den studerende efter-spørger dette. § 29 Dispensation Studienævnet for Psykologi kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. § 30 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen.

Version 05072018

30

§ 31 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Psykologi og godkendt af dekanen. Studieord-ningen har virkning fra den 1. september 2018 og gælder for alle studerende, der påbegynder bachelor- eller kandidatsidefag denne dato eller senere. Stk. 2 Studerende, der har påbegyndt bachelor- eller kandidatsidefagsstudiet inden den 1. september 2018 overflyttes til denne studieordning pr 1. september 2018. Det besluttes af Studienævnet for Psykologi og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.