Studieforberedende skriftlighed

STUDIEFORBEREDENDE SKRIFTLIGHED

Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

INTRO

Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

Skr. afleveringeri faget

Skr. eksameni faget

Skrivning påuddannelserefter gymnasiet

SRPSRODa/HiSynopsis

Samfundsmæssige behov i øvrigt


undervisning

andet*

forberedelse

øvrige opg.*

rettearbejde

Arbejdstidens bestanddele for en lærermed skriftligt arbejde i begge sine fag

20%

6%

36%

17%

24%

Det typiske billedeDet er op til den enkelte lærer at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i skriftlighed, og lærerne er kun i ringe udstrækning orienteret om hvordan deres kolleger varetager dette arbejde. Hverken ledelse, faggrupper eller lærerteam spiller væsentlige roller i arbejdet med skriftlighed.

EVA-rapporten, 2004

Evalueringsgruppen anbefaler, at ledelsen og lærerne –

• udformer fælles retningslinier for det skriftlige arbejde både i og mellem fagene. Det dokument, der udarbejdes, må gøres tilgængeligt på gymnasiernes hjemmesider og revideres løbende.

• arbejder med fælles terminologi for at kunne tydeliggøre for eleverne hvor der er begrebsmæssige ligheder og forskelle i fagene.

EVA-rapporten, 2004


OVERORDNET SKRIVEKOMPETENCE

”Vi har ikke mødt eksempler på, at elevernes overordnede skrivekompetence har været udgangspunktet for lærernes eller ledelsernes argumentation.”

”Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen”


JURASTUDERENDE OM SIN GYMNASIETID(1. REFORMÅRGANG)

Ingen introduktion til at skrive’Vi skulle bare skrive og blev så rettet bagefter’

Intet fællesskab (eller overførselsværdi) mellem fagene om det skriftlige Ingen centralt udformede papirer fra skolen om fx synopsis eller SRP Udelukkende enkeltfagligt perspektiv Ingen erfaring med genskrivning/omskrivning Ingen oplevelse af vejledning undervejs i skriveprocessen ’Vi havde alt for mange afleveringer’ ’Vi fik rettet fejl i tre år’

Set i bakspejlet fra jurastudiet ville jeg gerne have lært at skrive kort, stramt og præcist (måske bare en halv side) at skrive sammenfatninger af kompliceret stof (glad for ’abstract’) at argumentere at skrive upersonligt, akademisk


FAGOVERGRIBENDE KOMPETENCEBEHOV

”Det skriftlige arbejde ses alene som middel til at bestå en bestemt eksamen i et fag. Det ses ikke som et middel til at udvikle elevernes skrivekompetence og slet ikke som et middel til at udvikle deres studiekompetence.”

”Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen”

Behov for at forbinde det enkeltfaglige perspektivmed den overordnede opgave at give eleverneet velfungerende skriftsprog til studier og arbejde.


EVA-RAPPORTEN OM SKRIFTLIGHED I GYMNASIET (2004) ANBEFALINGER

Ledelsen må spille en mere aktiv rolle Ledelsen må i højere grad tage et overordnet ansvar for arbejdet

med skriftlighed og sikre en fælles tilgang til arbejdet med skriftlighed på det enkelte gymnasium

Samarbejdet mellem lærerne skal øges Samarbejdet i og mellem faggrupperne skal øges for at styrke

arbejdet med skriftlighed og fremme gymnasiets fælles forståelse og praksis på dette område

Brug flere tilpassede opgaver Lærerne bør variere opgaveformerne og bruge skriftlige opgaver som

er tilpassede elevernes forudsætninger, og som motiverer eleverne Styrk elevernes skriftlige kompetencer

Lærerne skal bruge en bred vifte af processkriveformer i undervisningen, fx tænkeskrivning, hurtigskrivning og genskrivning. Det er vigtigt, at lærerne vejleder og kommenterer både før, under og efter skriveprocessen og forklarer hvordan eleven kan nå bedre resultater. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

IFØLGE 2005-BEKENDTGØRELSEN SKULLE MAN TRO, AT DER PÅ ALLE SKOLER -

var en klar bevidsthed om de nye intentioner med gymnasiets skriftlighed

var en stærk ledelsesmæssig opmærksomhed på at udvikle nye procedurer for det skriftlige arbejde

forelå progressionsplaner for det skriftlige arbejde på skolen var et udbygget kollegialt samarbejde om tilrettelæggelsen af

det skriftlige arbejde, bl.a. med en arbejdsdeling mellem fagene

i vid udstrækning blev brugt varierede opgaveformater blev brugt en vifte af forskellige evalueringsformer, herunder

samtaler med elever eller elevgrupper med beslægtede problemer

i vid udstrækning blev brugt formativ, fremadrettet evaluering var en praksis, hvor eleverne ofte modtog vejledning, mens de

var undervejs med opgaven

SKRIVNING PÅ UNIVERSITETERNEFagenes skriftlige genrer som Natur

eller Kultur

EfterDavid R. Russell (1991):Writing in theAcademicDisciplines, 1870 – 1990A Curricular History



”Enten kan man skrive –eller også kan man ikke”

”Det kan ikke være rigtigt,at vi skal til at lære demat skrive”

”I øvrigt er det snyd,hvis vi skal til at fortælledem, hvordan de skal skrivederes opgaver”

Ethvert fag har en ’fagdiskurs’ –den skal (og kan) læres

Det er en central del af fagetat undervise i - og begrunde -fagets tekstkonventioner

Øvelser og træningsopgaverer nødvendige skridt på vejeni alle fag

ANTAGELSE 1 NATUR Skrivning er en elementær færdighed, som skal være

tilegnet og på plads før videnskaben (kan man skrive, kan man skrive i alle fag)

Kravene til fagets skriftlige genrer er underforståede og uformulerede, ’naturlige’ og ubevidste.

Hvis man forstår fagets indhold til bunds, giver formen sig selv. Ofte begrænser lærerens kommentarer sig til indholdet.

Der hersker en opfattelse af, at skrivning er en ubesværet og direkte afspejling af tanken eller virkeligheden.

Den ideelle studerende tilegner sig ubesværet fagets retoriske traditioner

Hvis en studerende skal have forklaret, hvordan man skal skrive i faget, må han/hun være fagligt meget svag. Og vi er på vej mod en uforsvarlig niveausænkning

Der arbejdes med komplette opgaveformater fra første dag.

Om nødvendigt skrivekurser varetaget af The English Dept.


ANTAGELSE 2 KULTUR Eleven skal indføres i fagets skriftlige kultur sideløbende

med og som en del af undervisningen i faget Fagenes skriftlige paradigmer skal læres Skrivning skal tilegnes forfra i nye faglige

sammenhænge Konventionerne skal gøres eksplicitte, trænes og

forklares (af faget selv, ikke the English Department!)

Udtrykssiden er en del af det faglige indhold – såvel indhold som udtryk kommenteres derfor af faglæreren

Skriftligheden tilegnes som en progression fra det enkle til det komplicerede

Nødvendige delkompetencer øves særskilt

Der arbejdes med mange forskellige skriveformaterClaus Jensen, Faaborg Gymnasium




”Alle faglærere kan med præcision slå ned på brud på fagdiskursen, og de fleste har omfattende erfaringer med undervisning i skriftligt arbejde i faget og vejledning i store akademiske opgaver. Men derfor kan der alligevel godt være langt til at kunne beskrive, forklare og begrunde diskurser og genrer i fagene.”

Ellen Krogh

MÅL:At eleverne kender til og kan skrive inden forkoderne i faglig skrivning


”Alle faglærere kan med præcision slå ned på brud på fagdiskursen, og de fleste har omfattende erfaringer med undervisning i skriftligt arbejde i faget og vejledning i store akademiske opgaver. Men derfor kan der alligevel godt være langt til at kunne beskrive, forklare og begrunde diskurser og genrer i fagene.”

Ellen Krogh


Genreskrivning

”[Bl.a. den australske genreskole] har fundet frem til, at eleverne har brug for en langt mere eksplicit undervisning i, hvordan de skal skrive fagtekster. I denne proces står læreren som den centrale skikkelse, der skal vise eleverne, hvordan de skal skrive, og det gør han eller hun blandt andet ved at starte med både genreundersøgelser og skrivning som en fælles aktivitet, inden den individuelle skrivning sættes i gang.”

Sophie Holm Strøm, Sct. Knuds Gymnasium


Genreskrivning

”[Bl.a. den australske genreskole] har fundet frem til, at eleverne har brug for en langt mere eksplicit undervisning i, hvordan de skal skrive fagtekster. I denne proces står læreren som den centrale skikkelse, der skal vise eleverne, hvordan de skal skrive, og det gør han eller hun blandt andet ved at starte med både genreundersøgelser og skrivning som en fælles aktivitet, inden den individuelle skrivning sættes i gang.”

Sophie Holm Strøm, Sct. Knuds Gymnasium

LEKTOR ERIKSENDEN RUTINEREDE STILERETTER


”(…) på bunden af dette slid med stilene ligger en glæde, som aldrig helt fortager sig. Det er den gode følelse af at være den, som ved det rigtige, være den som dømmer, uden fare for selv at blive dømt.

I sine aftentimer kan han sidde med en kop kaffe og en snadde og nyde den hemmelige glæde, mens kuglepennen arbejder rask og sikkert. Det kan minde om en slagter, når han parterer, eller en fisker som renser småtorsk: Et snit her, et langt risp her, to stik i maven. Han kapper skæmmende udvækster af, parterer alt for lange sætninger, renser ud i tågetale, skærer igennem urimelige påstande.

Den rensede fisk lægges til side. Prisen fastsættes med det samme. Han klarer en middel stil på 12-15 minutter.”

Af Rolf Sagen: Finne seg ei grein, 1980 (CJ’s oversættelse)


Foto: Flyguys.net

NORMAL FORVENTNING TIL FAIR BEDØMMELSE

Fortæl mig hvad du forventer af mig Giv mig mulighed for at udføre det Fortæl mig hvordan det går Hjælp mig, hvor det er nødvendigt Bedøm min indsats retfærdigt


OPGAVEN


”Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere, at det kan de ikke.”

Eva Heltberg


Al nyere skrivedidaktik viser, at vejen til bedre skrivere er - Vejledning undervejs Bevidsthed om sproghandlinger og genrer Fokuseret træning i delkompetencer Tekstrevision og respons

Eva Heltberg


FOKUS I DENNE SAMMENHÆNG



GYMNASIET HAR ANDRE FORMÅL END DE FAGINTERNE SKOLEGENRER

Beherskelse af et sagligt, argumenterende sprog i skrift og tale Argumentation, dokumentation, ræsonnement, logisk

tænkning og fremstilling Fælles mål (uanset fag):

Sproglig korrekthed Klart sprog, sproglig præcision og økonomi Opøvelse af sikker og nøgtern sagsfremstilling med blik for

relevante sammenhænge Tydelig skelnen mellem redegørelse for andres synspunkter

og personlig vurdering Beherskelse af korrekt citat- og henvisningsteknik Evne til formidling med bevidsthed om målgruppen


VI ØNSKER VEL ALLEAT EN STUDENT SKAL KUNNE - skrive i et velfungerende og korrekt dansk skriftsprog skrive i gængse fremstillingsformer, formater og genrer sammenfatte komplekse problemstillinger i kort form afgrænse en problemformulering, indsnævre den og skære

den til, så den samler sig om ét argument strukturere og disponere (holde fokus, følge en linje fra

problemformulering til konklusion) dokumentere en undersøgelse i form af præcise, faglige

iagttagelser henvise korrekt til andre fremstillinger, kilder og litteratur revidere, stramme og omskrive, indtil helheden er klar og

vægtningen hensigtsmæssigFagene kan stå sammen om denne opgaveuden at gå på kompromis med det faglige

Denne opgave kan ikkedeponeres hos dansklæreren


SKRIFTLIGHEDSBEGREBET UDVIDES Interaktive tekstformer

Mail, Chat, SMS Bullet-formidling

Opsummeringer Sammenfatninger Notater Pixiudgaver af kompliceret stof PowerPoints Synopser

Mind maps Talepapirer Formidlingsopgaver til defineret målgruppe Multimedier (kombination af tekst, foto, video og lyd)

Udnyttelse afet bredere genre- og medieregister

De fleste fags vejledningernævner allerede i dagsådanne muligheder


DET METODISKE



Skriv stikord

ForbedringFinpudsning

Skriv et brudstykke

Skab overblikFokusér og disponér

SKRIFTLIGHED PÅ STUDIERNE


DEN VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSE ER EN

dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af fagets metoder og teorier med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og

konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige

diskursfællesskab.Stray Jørgensen og Rienecker (red.): Studiehåndbogen, 2009


KARAKTERISTISKE TRÆK VED EN AKADEMISK OPGAVE

Tilstedeværelsen af en problemformulering (eller tese) En opgave kan ses som ét argument Opgaven bygger på fagenes litteratur og kilder, på fagenes

redskaber, nemlig teorier og metoder og dermed også de begreber og definitioner man henter fra fagenes litteratur

Opgavers tekstelementer kan beskrives som et sæt fremstillingsformer

Opgaver struktureres og disponeres efter videnskabelige undersøgelsers strukturer

Opgaver på videregående uddannelser skal skrives på et korrekt og akademisk dansk skriftsprog.

Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)


DE FASTE AFSNIT I EN NATURVIDENSKABELIG UNDERSØGELSE

Introduction Methods Results And Discussion

Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)

IMRAD


AKADEMISKE FREMSTILLINGSFORMER Perspektivering Vurdering Argumentation Refleksion Diskussion Forklaring, fortolkning Sammenligning Kategorisering/klassifikation

Analyse Definition Redegørelse Beskrivelse Referat/resumé/abstract Parafrase Citat

Efter Den gode opgave (2005)Kan heldigvis trænes hver for sig før de forbindes til det store svendestykke.


Anvende og producere ny viden

VurdereFortolkeDiskutereReflektereArgumenterePerspektivere

Bearbejde

AnalysereSammenligneKategorisereModstille

Forstå ForklareKarakterisereDefinereEksemplificere

Gengive ReferereRegistrereBeskriveParafrasereRedegøre

Enkle fremstillingsformer

Komplekse fremstillingsformer

Efter Den gode opgave, 2006Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

HÅNDVÆRKET


Frances Benjamin Johnston (1899):Students in a bricklaying class.


MINDRE ØVELSESOPGAVER Sammenfatninger, abstracts, notater

Vægt på præcision og sproglig økonomi Fra stikord til problemformulering

Vægt på præcision og sproglig økonomi Struktur og sammenhæng Adskillelse af redegørelse og vurdering Citatteknik, dokumentation, henvisning Hvordan plagiat undgås

www.stopplagiat.nu Tekstrevision og respons



Stilladsering


Foto:vdtrade.com.ua


Korrekturopgaver

”I undervisningen må man præsentere mange korrekturopgaver. Lad eleverne skrive små ’umulige’ afsnit om. Ikke store uoverkommelige opgaver, men mindre dele af tekster, der således bliver mere læseværdige efter en tur i elevernes sprogvridemaskine.”

Prøver – Evaluering – Undervisning, Skolestyrelsen.dk

DOGMESKRIVNING Du skal skrive en besvarelse om et selvvalgt emne,

men overholde følgende spilleregler: Besvarelsen skal bestå af fem afsnit og må max. fylde én

side Du skal benytte to kilder og anføre mindst ét citat fra hver

Besvarelsen bliver bedømt på Om sproget er fejlfrit Om indledning og afslutning hænger godt sammen Om der er gode overgange mellem afsnittene Om du citerer og henviser korrekt Om det er tydeligt, hvornår det er dig, hhv. kilderne, som

’taler’









Venstremargin(3 cm)

Højremargin(2 cm)

Bundmargin (3 cm)

Topmargin (3 cm)

Toptekst på alle sidermed navn, klasse og fag

Fodnote

Kapiteloverskriftfed

Sidetal

Afsnit adskiltmed tom linje

Brødtekst(12 pkt.)

Citatindrykket fra begge sidermindre skrifttypemindre linjeafstand


Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna.

Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Nullam non metus. Quisque tellus lorem, pellentesque sit amet, blandit ac, nonummy eget, augue.

Donec eu metus sed lorem auctor vehicula. Fusce dolor. Nulla iaculis congue leo. Mauris risus velit, pulvinar ut, dignissim non, sagittis in, leo. Phasellus aliquet mi vel metus. Maecenas vestibulum lorem at velit. Morbi consequat metus a tellus.




Donec eu metus sed lorem auctor vehicula. Fusce dolor. Nulla iaculis congue leo. Mauris risus velit, pulvinar ut, dignissim non, sagittis in, leo. Phasellus aliquet mi vel metus. Maecenas vestibulum lorem at velit. Morbi consequat metus a tellus.


1. LOREM IPSUM




1.1 Lorem ipsumLorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna.



1.1.1 Lorem ipsumLorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna.


STYR PÅ SERVICEAFSNITTENEForsideIndholdsfortegnelseResuméIndledning

Opgavens hovedafsnit

KonklusionBilagNoterLitteraturfortegnelse

Stray Jørgensen: Formalia i opgaver, 2001


KILDEHENVISNINGMøller, Morten (2009): Mogens Fog. Fra modstandshelt til landsforræder. En biografi.Gyldendal. København.

Ifølge Møller (2009) beskriver vennerne Mogens Fog som ”engageret, charmerende, forførende, humoristisk og lynendeintelligent” (s. 11).

Historikeren lægger dog ikke skjul på, at andre har opfattet Fog som ”selvoptaget, kompromisløs, manipulerende, arrogant, temperamentsfuld og utålmodig”, (Møller 2009, s. 11).

Morten Møller beskriver gennemgående Mogens Fog som en meget sammensat natur (se fx s. 11).


CITATTEKNIKMøller (2009) understreger/påpeger/hævder/vurderer:”Fog lagde megen vægt på pressens omtale – og han var ikke gladfor det, der stod” (s. 380f.).

Møller (2009) mener selv, at Fog lagde megen vægt påpressens omtale.

”[Fog] var ikke glad for det, der stod”, konkluderer Møller (2009, s. 381).

Møller (2009) citerer Fog for udtalelsen: ”Jeg er typen, der skriver voldsomme breve både til aviser og folk midt om natten” (s. 380).

”Jeg er typen, der skriver voldsomme breve (…) midt om natten” indrømmerMogens Fog et sted ifølge Møller (2009, s. 380).

Tilføjelse til citat

Ordrette citater

Udeladelse i citatClaus Jensen, Faaborg Gymnasium

Engell, Hans (2004): Krøniken kan gøre Lykketoft til statsminister, Ekstra Bladet, Kbh., 18.1.2004, s.4

From, Palle (1988): Min ven Krag, Kbh., FremadJensen, Johannes V. (1946): Ikke et ord om Krøniken, Kbh., C.A.ReitzelJensen, Karen (1990): Børge blev min skæbne, Kbh., AschehougNielsen, Kaj Holger (2004): Bella var mit liv, Kbh., GyldendalNordstrøm, Pernille (2006): Bag om Krøniken, Kbh., DR’s forlagNørregaard, Ida (1997): Fra små kår i provinsen, Ringkøbing, Eget forlagWebsite om Krøniken (2006), DR

(URL: dr.dk/kroniken/kroeniken/), benyttet 12.1.2010.

LITTERATURFORTEGNELSE


1. Opgavespørgsmålet:Hvad spørger du om?

2. Fagligt formål: Hvorfor spørger du?

3. Empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til?

4. Teori, begreber, faglige metoder: Hvad spørger du med?

5. Opgavens metode: Hvordan spørger du?

Pentagon-modellen

Stray Jørgensen og Rienecker (red.): Studiehåndbogen, 2009


Skrivning er omskrivning

Velfungerende tekst skal ofte skæres ud af en større blokGod idé først at skrive mere end man skal bruge


Foto: Getty Images

TEKSTREVISION

Spørgsmål

Er der noget der ikke fungerer?

Hvor er det galt? Hvad er der galt? Hvad kan der

gøres ved det?

Svarmuligheder

Slette noget Tilføje noget Udskifte noget Flytte noget

Efter Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret, 2009.


REVISION AF AKADEMISKE OPGAVER Er alle oplysninger, facts, tal osv. korrekte? Svarer jeg på problemformuleringen? Dokumenterer jeg i forhold til problemformuleringen? Argumenterer jeg tilstrækkeligt og sagligt for mine pointer? Er der en rimelig balance mellem argumentation og

dokumentation? Har jeg en klar og sammenhængende struktur? Er mine afsnit klare og pointerede? Er der sammenhæng mellem mine afsnit? Bruger jeg de rette fremstillingsformer? Metakommunikerer jeg tilstrækkeligt? Er min kildehenvisning i overensstemmelse med de

akademiske normer?Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)


CHECKLISTESammenhæng og struktur

Er der sammenhæng mellem de enkelte afsnit og i besvarelsen som helhed?Hvordan fungerer afsnitsinddeling og overskrifter?Korrespondance mellem indledning og afslutning?

Emnebehandling Er der tale om fyldestgørende emnebehandling, selvstændig bearbejdning, passende balance mellem refererende, analyserende og vurderende afsnit?

Synspunkter og dokumentation

Er der klare, velunderbyggede synspunkter, relevante henvisninger til materialet?

Fremstilling Er fremstillingen klar, præcis og levende, evt. præget af personlig gennemslagskraft?

Brug af sekundærlitteratur

Inddrages sekundærlitteraturen fornuftigt, henvises der korrekt?Skelnes der klart mellem kilderne og opgaveskriveren?

Formalia Er skriftsproget velfungerende?Er stillejet korrekt?Overholdes opgavetypens genrekrav?Er noter, litteraturhenvisninger, citater og litteraturlisten korrekt udformet?

HelhedsvurderingClaus Jensen, Faaborg Gymnasium

ANBEFALINGER: Korte, skriftlige afleveringer til opøvelse af

afgrænsede delkompetencer, som meldes klart ud på forhånd

Udbyttet af en længere opgave er ofte uigennemskueligt og lærerens retteopgave uoverkommelig og ineffektiv

Fokuseret tilbagemelding kun på delkompetencen (evt. gennem modelbesvarelse)

Fremadrettede og handlingsanvisende rettelser (formativ eval.)

At lade eleverne kommentere hinandens udkast At lade eleverne revidere og aflevere nyt udkast

Det intellektuelle og retoriske udbytte kan ofte opnås lige så godt- eller bedre – i korte opgaver som i lange! Less is more!


METODISKE GRUNDREGLERFAABORG GYMNASIUM Alle skr. fag arbejder efter en gennemtænkt progression

(fra det enkle til det komplicerede) Delelementer af opgavegenrer trænes særskilt, før de

sættes sammen til hele opgaver Opgaver af eksamenstypen må derfor først bruges sent i

forløbet Fokuspunktet for den enkelte opgave skal stå klart for

eleverne Tilbagemeldingen på opgaven skal rette sig mod dette fokus Der er intet krav om, at alle elever skal besvare de samme

opgaver (opgaver kan individualiseres) Der er intet krav om, at alle opgaver skal karakterbedømmes Der er intet krav om, at alle besvarelser skal rettes

fuldstændigt igennem Også fx gennemgang af en modelbesvarelse, samtaler med

elever (gruppevis eller individuelt) tæller som opgaveretning


SKRIVEØVELSER - 1. SEMESTERFAABORG GYMNASIUM


Opgavetype Hvem kan?

Hvem gør?

Notater (fra uv., ell. foredrag/video)Øvelse med nøgtern beskrivelse, sagsfremstilling, redegørelseØvelse med fokus på spr. præcisionSammenfatning/abstract af fx gennemgået stofØvelser med skriveprocessens typiske faser og teknikkerØvelser med mindmapsFormidling, herunder brug af Ppt.Citat- og henvisningsteknik, det basaleGenreundersøgelser af fagl. genrerFørste øvelse med problemformulering

VI HAR VEL NY SKRIFTLIGHED HVIS EN ELEV KAN SVARE BEKRÆFTENDE PÅ NEDENSTÅENDE SPØRGSMÅL

Jeg har fået undervisning i, hvordan man planlægger, strukturerer og gennemfører skriftligt arbejde

Jeg er altid klar over, hvad den enkelte opgave særligt skal træne, og hvad jeg vil blive bedømt på

Jeg har normalt mulighed for at få vejledning af min lærer, mens jeg er i gang med min opgave

Jeg har flere gange afleveret udkast, fået kommentarer af min lærer, og derefter skrevet den endelige besvarelse

Jeg kan normalt bruge lærerens kommentarer og rettelser til at forbedre min næste opgave

Mine lærere taler sammen om, hvad vi skal kunne skriftligt Alle mine lærere retter ikke blot indhold, men også det

sproglige udtryk Jeg har skrevet i mange forskellige slags formater/genrer i

faget Nogle gange sidder vi i grupper sammen med læreren og

får respons på opgaverne eller anden skriftlig undervisning

NYTTIGE RESSOURCER


http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/

Claus Jensen, Faaborg Gymnasiumhttp://studieportal.hum.ku.dk/studievejledning/skrivekonsulenter/


http://owl.english.purdue.edu/





SLUT


DEN SKRIFTLIGE ARBEJDSBYRDE Størst, hvis vi - koordinerer dårligt mellem

fagene underbudgetterer elevtiden placerer afleveringer oveni

SRO, SRP kræver komplette

opgaveformater hver gang benytter uklare,

altomfattende bedømmelseskriterier

aldrig undervisningsdifferentierer

aldrig lader eleverne genskrive en opgave

altid beder om individuelle besvarelser

ikke vejleder undervejs ikke undersøger hvorfor en

elev kan have svært ved at levere

Mindre, hvis vi - koordinerer optimalt ml.

fagene fastsætter realistisk elevtid friholder SRO- og SRP-uger oftere beder om skriveøvelser

som træner delelementer udmelder fokuserede

bedømmelseskriterier på forhånd

tilpasser opgaven til eleven benytter metode med first

draft, second draft, final draft lader flere elever samarbejde

om en besvarelse sætter tid af til vejledning

undervejs iværksætter målrettet faglig

hjælp til elever med beslægtede vanskeligh.


Studieforberedende skriftlighed

Documents