SSkkk ooollleeerraapppppp oorrrttt fffoorrr ... skolen... · LP-modellen ... autisme, spasticitet, epilepsi mv. Storebæltskolen optager børn i den undervisningspligtige alder fra

222000111000---222000111111 KKKvvvaaallliiittteeetttsssrrraaappppppooorrrttt

SSSkkkooollleeerrraaappppppooorrrttt fffooorrr

SSStttooorrreeebbbææællltttssskkkooollleeennn SSSpppeeeccciiiaaalllssskkkooollleee

http://www.colourbox.dk/media/1069705/document_ids/1537173/

2 Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)

Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................................ 4

Kvalitetsrapportens indhold .......................................................................................................................... 4

Kvalitetsrapportens formål ............................................................................................................................ 4

Kvalitetsrapportens tilblivelse ....................................................................................................................... 4

Kommunale indsatsområder ......................................................................................................................... 5

Kommunale projekter.................................................................................................................................... 6

Kvalitet - hvad er det? ................................................................................................................................... 6

Skolens profil ..................................................................................................................................................... 7

Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering ..................................................................................... 8

Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser ................................................................ 9

Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser ................................................................................................ 10

Elevtal .......................................................................................................................................................... 10

Elev-lærer ratio ............................................................................................................................................ 10

Anvendelse af lærernes arbejdstid .............................................................................................................. 10

Elevfravær .................................................................................................................................................... 11

Planlagte undervisningstimer ...................................................................................................................... 12

Undervisningens gennemførelse ................................................................................................................. 13

Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev ........................................................................... 14

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Grundlæggende rammebetingelser” ......................... 14

Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse ................................................................ 15

Anvendelse af læsehandleplaner ................................................................................................................ 15

Initiativer i forbindelse med læseindsatsen ................................................................................................ 15

De nationale Test ......................................................................................................................................... 15

Afgangselever på specialskoler ................................................................................................................... 16

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats, faglige resultater (og ungdomsuddannelse)” ................................................................................................................................ 16

Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling ............................................................... 17

Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling ............................................ 17

Kompetencegivende lederuddannelse ........................................................................................................ 17

Medarbejder-kompetenceudviklingsplan ................................................................................................... 18

Undervisningskompetencer / linjefag ......................................................................................................... 18

Specialpædagogiske kompetencer .............................................................................................................. 19

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling” ................................................................................................................................. 20

Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand ......................................................................................... 21

Inklusion og inklusionsfremmende initiativer ............................................................................................. 21


Vejledere og særlige ressourcepersoner ..................................................................................................... 22

Anvendelse af konsulenter .......................................................................................................................... 23

Elevernes trivsel ........................................................................................................................................... 24

LP-modellen ................................................................................................................................................. 24

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og specialpædagogisk bistand” .................. 25

Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur ................................................................................. 26

Skole-hjem-samarbejde ............................................................................................................................... 26

Anvendelse af Skole-Intra ............................................................................................................................ 26

Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde .............. 27

Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner ............................................................................................ 28

Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen ... 29

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem samarbejde og evalueringskultur” .......... 30

Kapitel 7: It i undervisningen ........................................................................................................................... 31

Antal elever pr. nyere computer ................................................................................................................. 31

Antal elever pr. interaktiv tavle ................................................................................................................... 31

Anvendelse af it i daglig undervisning ......................................................................................................... 31

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It i undervisningen” .................................................... 32

Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø ..................................................................................... 33

Fysisk aktivitet i skole/SFO .......................................................................................................................... 33

Rusmiddelpolitik .......................................................................................................................................... 34

Anvendelse af naturskolearrangementer .................................................................................................... 34

Uderummet som læringsmiljø ..................................................................................................................... 34

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed og uderummet som læringsmiljø” .............. 35

Kapitel 9: Høringssvar ...................................................................................................................................... 36

Alle billeder i rapporten er fra Colourbox


Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og

2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling (”rygsækmodellen”) blev

en realitet for kommunens folkeskoler.

Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter

antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en

ny klasse.

Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for:

Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets

rammebetingelser1, samt status på kommunale indsatsområder i 2009-2011, er

indarbejdet. Temaerne er:

Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport

på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre

overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for

at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde.

Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende

samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den

kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling.

Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at

udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en

kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering

og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og

1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25286

Grundlæggende rammebetingelser

Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse

Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling

Inklusion og specialpædagogisk bistand

Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur

It i undervisningen

Sundhed og uderummet som læringsmiljø

21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt

X-class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter

3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter

2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre

kommuner – den ene specialskole hører ikke under

Skolechefens ledelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25286


udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og

Skolechefens udviklingsaftale2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt

skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011

blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar 2011. Tids- og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag.

Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et

samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et

internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på

baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor

dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole.

Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale

gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling.

Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale

skoleområde på baggrund af skolerapporterne.

Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder

ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter.

Da denne skolerapport omhandler en specialskole, vil der forekomme udeladelser af

enkelte underafsnit og tabeller, i forhold til skolerapporter fra de almene folkeskoler, fordi

nogle områder ikke er relevante eller ikke lader sig svare på for netop specialskoler.

Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler

er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009.

Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for

2009-2011.

De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er:

De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er:

Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og

opgørelseskriterier.

2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2009-2011:

http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/718DA5AA-79CE-4257-AF64-943C9D68C000/39752/Skole.pdf

Integration

Sundhed

Agenda 21

Attraktive arbejdspladser

Faglighed i inklusion

Kompetenceudvikling

Evaluering og

dokumentation

http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/718DA5AA-79CE-4257-AF64-943C9D68C000/39752/Skole.pdf


Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der

understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er

forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og

samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle

enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at

implementere de gode erfaringer og indsatser.

En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2009-2011 fremgår

af hovedrapportens bilag.

Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere,

skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund.

Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny

skolestruktur i 2012. En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer,

der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny

skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår.

En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner,

som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur.

De tre overordnede visionstemaer er:

Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af

målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til

prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den

enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet

skolers elevgrundlag er forskellig.

Undervisningsministeriets rammebetingelser for

kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem

Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget

er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er.

Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere

som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten.

Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle

tænkelige områder.

Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem

skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages

højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan

forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner

ved data-indsamlingen.

Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet.

Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige

læringsmiljøer.

Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet.

Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)

7

Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan

bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder

sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning.

Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng

mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale

trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og

på at give eleverne et godt skolemiljø.

Skolens profil

Storebæltskolen optager børn med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i

udviklingshæmning. Alle elever har, set ud fra et undervisningsmæssigt synspunkt, generelle

indlæringsvanskeligheder som det primære handicap.

Årsagerne til elevernes udviklingshæmning kan være mange. For nogle af elevernes

vedkommende er baggrunden medicinske diagnoser, f.eks. organiske hjerneskader og

forskellige syndromer. En stor del af eleverne har ikke en egentlig diagnose. En række elever

har desuden sekundære handicaps: nedsat hørelse eller syn, autisme, spasticitet, epilepsi mv.

Storebæltskolen optager børn i den undervisningspligtige alder fra børnehaveklasse til og med

10. klasse. Der er p.t. optaget 111 elever på skolen.

Storebæltskolen har tilbud for børn med autismespektrumforstyrrelser som er

normaltbegavede. I Indeværende skoleår omfatter dette tilbud otte børn.

Storebæltskolen er en meget velfungerende skole som tilbyder vidtgående

specialundervisning.

Vision:

Storebæltskolen er en anerkendende og inkluderende virksomhed, som skal danne og udvikle

børnenes sociale, personlige og faglige kompetencer, så de hver især kan blive så selvhjulpne

som muligt.

Målsætninger:

Vi hjælper vore elever til at blive så selvhjulpne som muligt. Gennem et tæt samarbejde med

forældre, børnehaver, fritidshjem og voksenskole vil vi give vores elever et sammenhængende

forløb fra børnehave til arbejdsliv.

Vi skaber trivsel, tryghed og glæde hos eleverne. Vi styrker elevernes bevidsthed om deres

egne muligheder og begrænsninger, så de selv bliver i stand til at give udtryk for, hvad de

forstår ved livskvalitet.

Vi samarbejder med forældrene om deres forventninger til skolen. Vi viser, at vi accepterer og

respekterer barnets handicap, og vi ser det som vores opgave at hjælpe familierne til at lære

at acceptere deres barns handicap.

Vi medvirker til, at eleverne udvikler så store færdigheder og grundlæggende kundskaber,

som hver enkelt elev formår. Fysisk aktivitet og sundhed prioriteres på linje med andre

færdigheder. I hver klasse sikrer den individuelle handleplan, at alle elever i alle timer opnår

det optimale udbytte.

Vi udvikler vores undervisning gennem et fagligt og tværfagligt fællesskab internt på skolen og

eksternt med andre special- og folkeskoler. Vi sikre, at personalet hele tiden er kompetent og

veluddannet via deltagelse i efter- og videreuddannelseskurser såvel eksternt som internt for

hele medarbejdergruppen.

3 Rapporten fra KREVI: ”Folkeskolens faglige kvalitet”, maj 2011

http://krevi.dk/files/Rapport_Folkeskolens_faglige_kvalitet.pdf

http://krevi.dk/files/Rapport_Folkeskolens_faglige_kvalitet.pdf


8

Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering

Storebæltskolen er med 111 elever Slagelse

Kommunes største specialskole.

Storebæltskolen er kendetegnet ved, at vi i mere

end 25 år har oparbejdet en stor viden og indsigt

i vores kerneområde, som er børn med generelle

indlæringsvanskeligheder begrundet i

udviklingshæmning. Vi har 72 medarbejdere

fordelt på 11 faggrupper, som fungerer som en

samlet enhed, og som på hver sin måde bidrager

til, at den enkelte elev får det bedst mulige

undervisningstilbud.

På Storebæltskolen er det af central betydning, at

der konstant er fokus på både udvikling og en

stabil daglig drift.

Storebæltskolen spiller en aktiv og udadvendt rolle i det lokale tværfaglige samarbejde i

Slagelse Kommune, og sætter fokus på, at det tværfaglige bliver udviklet og styrket, med

henblik på at skabe helhed i tilbuddene til børn og familier.

Virksomhedens egne indsatsområder og udviklingsmål

Indsatsområde 1: (Udsatte børn og familier)

At der i samarbejde med Fritidshjemmet Solsikken udvikles et sammenhængende tilbud til

børn og unge med særlige behov i alderen 6-18 år og deres familier

Evaluering

Pr. 1. august 2011 sammenlægges Storebæltskolen og fritidshjemmet Solsikken til én

organisatorisk enhed. Sammenlægningen har til formål at:

Højne kvaliteten af tilbuddet yderligere, både i forhold til børn og forældre

og på institutionsniveau, så indsatsen i forhold til det enkelte barn bliver

endnu mere præcist og mere nuanceret, og så fagligheden styrkes og synliggøres yderligere.

Indsatsområde 2: (Kommunikation)

Stort set alle elever på Storebæltskolen har store kommunikative problemer.

For at øge læringsudbyttet for eleverne er der ansat to talepædagoger der, udover den

normale taleundervisning, skal undervise eleverne i PODD (Pragmatisk Organiserede

Dynamiske Displays)

Der er blevet indrettet et fælles kommunikationslokale, hvor forskellige tovholdere (lærere,

pædagoger, talepædagoger og terapeuter) skal arbejde med forskellige projekter.

Indsatsområdet evalueres august 2012.

Indsatsområde 2: (Sansetræning)

For at øge læringsudbyttet for de multihandicappede elever er skolens lille sanserum blevet

flyttet ned i stueetagen, i et lokale der er meget større. Der er blevet ansat en pædagog med

særlige kompetencer inde for snoezel pædagogik, som skal arbejde tæt sammen med en

tovholdergruppe bestående af terapeuter, lærere, pædagoger og pædagogiske medhjælpere.

Indsatsområdet evalueres august 2012.

Indsatsområde 3: (Faglighed i inklusion)

Fremme en fælles kultur der tager udgangspunkt i en anerkendende, systemisk og

evidensbaseret pædagogik.

Evaluering:

Skolen har i nu to år arbejdet efter LP-modellen. Alle lærere, pædagoger og terapeuter er ved

at være fortrolige med modellen og modellen er blevet implementeret i praksis. Fra august


9

2011 skal fritidshjemmets pædagoger samt alle pædagogiske medhjælpere

kompetenceudvikles i LP-modellen.

Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Storebæltskolen har valgt at sætte fokus på seksualpolitik, da mange handicappede elever har

store udfordringer med dette tema. Måske vil det give mening at drøfte dette tema på alle

skoler.


10

Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser

Elevtal Tabel 1 viser antal elever og klasser på skolen og klassekvotienten i skoleåret 2010/2011.

Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan klassekvotienterne ikke være

direkte sammenlignelige mellem skolerne. Tallene er opgjort 5.september 2010. Data er

indhentet fra Tabulex.

Tabel 1

Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit.

Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever.

For specialskolerne viser tabel 2 elev-lærer ratio på skoleniveau for 2010/2011.

Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan elev-lærer ratio ikke være direkte

sammenlignelige mellem skolerne.

Data er indhentet fra UNI-C. Tallene er fra den 5. september.

Tabel 2

Storebæltskolen

Elev-lærer ratio

4,5

Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og

Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds

af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at

skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og

ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data

vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010.

Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier:

Undervisning – omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel

undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på

lejrskoler og ekskursioner)

Opgaver i tilknytning til undervisningen – omfatter forberedelse og

efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og

udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik

Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl.

Undervisning) og afgangsprøver.

Storebæltskolen

Antal klasser

Antal elever

Klasse-kvotient

16 111 7,4


11

Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de

3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og

kommuneniveau (specialskoler). Den samlede opgørelse for specialskoler 2010/2011

indbefatter Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Den

samlede opgørelsen for specialskoler 2009/2010 indbefatter kun Havrebjerg Heldagsskole

og Storebæltskolen. Rosenkilde skole og Heldagsskolen under Broskolen er ikke med i

UNI-C´s opgørelse.

Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september

2009 og 2010.

Tabel 3

Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær

på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt

fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker

perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i

procent af antallet af skoledage i den givne periode.

Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex.

Tabel 4

Storebæltskolen

Gns. Skolen 2010/2011

Gns. specialskoler 2010/2011

Gns. Skolen 2009/2010

Gns. specialskoler 2010/2011

Undervisning

39,5 % 37,3 % 44,1 % 43,0 %

Opgaver i tilknytning til undervisning

39,5 % 40,8 % 32,4 % 36,2 %

Andre opgaver

21,0 % 21,9 % 23,5 % 20,8 %

Storebæltskolen Sygdoms fravær - i %

Ulovligt fravær - i %

Lovligt fravær - i %

I ALT fravær - i %

Skolen 2010/2011 5,4 % 0,7 % 4,0 % 10,1 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 3,8 % 1,0 % 3,9 % 8,8 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 %


12

Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisnings-

timer i skoleåret 2010/2011 fordelt på de

enkelte klassetrin. For specialskolernes

vedkommende, er det første gang, de

planlagte undervisningstimer fremgår af

kvalitetsrapporten.

Til sammenligning fremgår Undervisnings-

ministeriets krav om minimumstimetal og

vejledende timetal for 2010/2011. Mini-

mumstimetallet er det antal timer, som

skolen som minimum skal tilbyde hver

klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig

periode. De vejledende timetal er det årlige

antal timer, som Undervisningsministeriet

anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er

ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal

Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til

1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår).

Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne

har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle

mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i

forhold til at nå definerede mål.

Tabel 6

Klasse Planlagt timetal

Minimums-timetal

Vejledende timetal

Forskel vejledende

og planlagt timetal

2010/2011

0. 690 600 90

1. 690 2070 2150 690 0

2. 690 712,5 -22,5

3. 690 802,5 -112,5

4. 750 2250 2290 802,5 -52,5

5. 750 832,5 -82,5

6. 750 840 -90

7. 810 2430 2520 870 -60

8 810 990 -180

9. 810 930 -120

10 840 840 0


13

Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011.

Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte

sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud

fra tydeligere defineret kategorier:

Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget

udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning

(Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer

m. v. er ikke medtaget)

Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra

klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams

tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved

fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over

fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og

længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen.

Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i

klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende

fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen)

Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller

hjemme med en opgave, der følges op på.

Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.

Tabel 7

Storebælt skolen

0.- 3. klasse

4-6. klasse

7.-9. klasse

10.kl Gns. Kommunen

Lektioner gennemført med planlagt lærer

100 % 100 % 100 % 100 % 92,15 %

Lektioner gennemført med vikar

0 % 0 % 0 % 0 % 7,12 %

Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt

0 % 0 % 0 % 0 % 0,21 %

Lektioner, der

aflyses

0 % 0 % 0 % 0 % 0,61 %

Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af

lærerfravær?

Ja. I næsten alle klasser er der to-lærersystem. I alle klasser står der en "Vikarmappe"

med opgaver til eleverne, som kan tages i brug af vikaren.

I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i

øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær?

Principperne følges. Hvis begge lærer er fraværende, flyttes en lærer fra en anden klasse,

der så overtager undervisningen. Alternativt deles en klasse, så eleverne kommer ind og

følger undervisningen i en anden klasse.


14

Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og

2010, samt gennemsnit for de kommunale specialskoler. Udgifter til undervisningsmidler

har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter.

Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale

(f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elev-

aktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter

og papirvarer.

Tabel 8

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet

”Grundlæggende rammebetingelser” Elevfordeling

Storebæltskolen har de sidste tre år sammenlagt flere klasser, således at der pr. 1.

august 2011 er 12 ”normalklasser” og tre ASF-klasser. Med et samlet gennemsnit på

8,8 elev pr. klasse i ”normalklasserne” og med 2,6 elev i ASF-klasserne er

Storebæltskolen blandt de mest rationelt drevne specialskoler i kommunen.

Elev-lærer-ratio

Elev-lærer ratioen på 4,5 er særdeles højt i specialskolesammenhæng

Anvendelse af lærerens arbejdstid

I skoleåret 2010-11 brugte skolens ledelse meget af lærernes tid på

kompetenceudvikling, og tilsynsakkorder. Disse er begge blevet reduceret betydeligt,

således at alle lærerne (der ikke har aldersreduktion) i det kommende år vil have

minimum 674 årlige undervisningstimer.

Elevfravær

Storebæltskolen har generelt et meget lavt elevfravær taget i betragtning, at mange af

eleverne modtager lægeordinerede behandlinger/kontrol, der ikke finder sted på

matriklen, men i undervisningstiden.

Planlagte undervisningstimer

I forhold til planlagte timer ligger Storebæltskolen på niveau med de øvrige

specialskoler.

Undervisningens gennemførelse

100 % af timer er blevet gennemført.

Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev.

Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev udgør 2950 kr.

Tildelingen er blevet kraftig reduceret de sidste mange år og udgør nu et minimum.

Det er af central betydning at fastslå, at handicappede elever kræver flere ressourcer

på. f.eks. lejrskoleophold, da flere af eleverne skal befordres i minibus. Flere af

eleverne bruger nogle meget dyre IT-licenser og flere af eleverne skal sidde/ligge i

specielt designet udstyr.

Storebæltskolen

Skolen 2010 Gns. specialskoler

2010

Skolen 2009 Gns. specialskoler

2009

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr.

2950 7348 2950 6970


15

Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse

Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet ”læsning” er succeskriteriet, at skolerne udarbej-

der læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet

vejledende læsehandleplaner for 0.-5. klassetrin4.

Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning

og evaluering af undervisningen.

Tabel 9

Initiativer i forbindelse med læseindsatsen

De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå

som én blandt flere indikatorer i kvalitets-

rapportens samlede vurdering af skolens

faglige niveau. Resultaterne må dog ikke

gengives direkte i kvalitetsrapporten, da

rapporterne er offentligt tilgængelige, og test-

resultaterne er fortrolige.

Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de

specialskoler, der underviser efter folke-

skoleloven, skulle gennemføre årlige

obligatoriske test. Testene er it-baseret, selv-

scorende og adaptive (tilpasser sig den

enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet).

Der findes ti obligatoriske nationale test.

Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal

gennemføres.

4 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Indsatsområder/Læseindsatsen/Sider/default.aspx

Storebæltskolen

I høj grad I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen

X

Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere

elevernes læse-indlæring? Skolen har pr. 1. august og pr. 1. september ansat to

audiologopæder som bl.a. skal undervise og teste eleverne i kommunikative

færdigheder.

http://inslag/Kommunen/Centre%20og%20Stabe/Skoler/Indsatsområder/Læseindsatsen/Sider/default.aspx


16

Fag og

klassetrin

2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Dansk, læsning x x x x

Matematik x x

Engelsk x

Geografi x

Biologi x

Fysik/kemi x

Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på

skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

Tabel 12

Afgangselever på specialskoler Gennemsnitsresultater for elever på specialskoler, der har deltaget i afgangsprøver,

offentliggøres ikke i kvalitetsrapporten.

Storebæltskolen oplyser, at de i skoleåret 2010-2011 har haft 14 elever svarende til 9.

Klasse og 8 elever svarende til 10. klasse. Der er ingen der har deltaget i afgangsprøver.

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Læseindsats,

faglige resultater (og ungdomsuddannelse)”

Storebæltskolens elever testes løbende af skolens talepædagoger, der i samarbejde med

skolens lærere udarbejder og evaluerer individuelle elevplaner på alle elever. De

individuelle elevplaner gennemgås og underskrives af elevens forældre to gange årligt.

Storebæltskolen


I mindre grad

Slet ikke

Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen

X


17

Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling

Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til

kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne.

Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra

afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i

læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops.

Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetence-

udviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen.

Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efter-

uddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver

det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011.

Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen.

Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det

opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og

tilrettelægger deres faglige ajourføring.

Tabel 15

Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse,

skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau

ved udgangen af 2011. Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet.

Tabel 16

Storebæltskolen

Længere kompetence-givende uddannelse

Kurser i relation til LP-modellen

Andre kortere kurser

Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling

Gns. specialskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling

Medarbejdere 2010/2011

40 8 10 58 34

Medarbejdere 2009/2010

35 15 8 58 36

Storebæltskolen

Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD- eller master-niveau

Skolen

0 %

Gns. Specialskoler

25 %


18

Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende

kompetenceudviklingsforløb i 2009-2011 med titlen ”Ledelse af forandringsprocesser i en

systemisk kontekst” arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College

Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af

forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen

blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo5.

Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en

kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet.

Tabel 17

Storebæltskolen

Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan

Skolen

100 %

Gns. Kommunen

50 %

Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at

90 % af undervisningen varetages af lærere

med linjefag eller tilsvarende kompetence.

Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt

på de naturvidenskabelige fag.

I tabel 18 vises i hvilket omfang

undervisningen bliver varetaget af lærere

med linjefag, tilsvarende formel kompetence

(minimum 200 timers efteruddannelse i

faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af

delene i de udvalgte fag for skoleåret

2010/2011. Tallene angives i procent af

antal af lærere der underviser i faget.

5 Artikelsamlingen: ”Om at lede LP arbejdet i praksis”: http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-

direkte-i-vores-onlinebutik.3348/Om-at-lede-LP-arbejdet-i-praksis---skoleledelse-og-udvikling-af-en-endnu-bedre-folkeskole.14047.aspx

Skolens kommentar: 75 % af alle pædagogiske medarbejdere

deltager i kompetenceudviklingsforløbet vedrørende LP. hvor

skolen skal i gang med det 3. år. De sidste 25 % påbegynder

arbejdet efter sommerferien.

http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-direkte-i-vores-onlinebutik.3348/Om-at-lede-LP-arbejdet-i-praksis---skoleledelse-og-udvikling-af-en-endnu-bedre-folkeskole.14047.aspx




19

Tabel 18

Storebæltskolen

Dansk

Biologi Mate-

matik

Fysik-

kemi

Natur-

teknik

Engelsk Idræt

Skolen

2010-

2011

Andel af lærere der underviser i faget med linjefag

88 % 6 % 89 % - 18 % 36 % 54 %

Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence

6 % 0 % 11 % - 36 % 54 % 36 %

Ingen af delene

6 % 94 % 0 % - 46 % 10 % 10 %

Gns.

Special-

skoler

Andel af lærere der underviser i faget med linjefag

62,0 %

14,6 %

59,7 %

100 %

20,0 %

27,8 %

45,6 %

Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence

5,1 %

2,5 %

4,2 %

0 %

22,2 %

27,8 %

17,6 %

Ingen af delene

32,9 %

82,9 %

36,1 %

0 %

57,8 %

44,4 %

36,8 %

Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk

bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig

hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer.

Tabel 19

Storebæltskolen

Skolen - Andel af medarbejdere

der specifikt varetager specialpædagogik

Gns. kommunen Andel af medarbejdere

der specifikt varetager specialpædagogik

Gns. Specialskoler Andel af

medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik

Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C

27 % 29 % 32 %

Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området

16 % 15 % 10 %

Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed)

36 % 32 % 41 %

Ingen af delene

21 % 23 % 17 %


20

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet

”Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling”

Ressourcer til kompetenceudvikling (gennemsnitligt timeforbrug pr. fuldtids-

stilling)

Længere kompetencegivende uddannelse: 40 timer pr. lærer (PD-moduler)

Kurser i relation til at udvikle LP-modellen: 8 timer pr. lærer

Andre kortere kurser: 10 timer pr. lærer

Kompetencegivende lederuddannelse

Begge ledere på skolen har i gennem 2010-11 deltaget i et kompetenceudviklingsforløb for

skoleledere i Slagelse kommune.


21

Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand

Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet ”Faglighed i inklusion” er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning og, at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering.

Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet.

Tabel 22

Storebæltskolen

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov

X

Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever

X

Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov

X

Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart

X

Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov

X

Handleguiden anvendes X


22

Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på

skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke

videndeling og sidemandsoplæring på skolerne.

Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig

ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en

funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning

og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen.

Tabel 23

Storebæltskolen

Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressource-person inden for området

Der er udarbejdet funktions-beskrivelse

75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemands-oplæring

Der opleves en positiv effekt af indsatsen

Biblioteks-vejledere

Læse-vejledere

X X X

Engelsk- vejledere

It- vejledere

X X X X

Matematik- Vejledere

Naturfags- Vejledere

AKT- medarbejdere

X X X

DSA- medarbejdere


23

Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på

skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende

tilgang til undervisningen.

Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de

kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og

videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter

(ikke kommunale) inden for en række områder.

Tabel 24

Storebæltskolen

Anvendelse af kommunens konsulenter

I høj grad

I nogen grad

I mindre

grad

Slet ikke

Har anvendt eksterne

konsulenter

Vedr. LP- modellen (herunder også PPR´s bistand)

X

Vedr. Dansk som andetsprog

X

Vedr. It i undervisningen

X

Vedr. læseindsats

X

Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel – herunder specifikke områder som f.eks. ADHD

X X

Vedr. materialeudvælgelse

X

Vedr. samarbejde og evaluering

X

Vedr. specifikke vanskeligheder – herunder testning

X X

Vedr. skoleorganisering

X

Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger

X

Andre områder inden for skoleudvikling

X


24

Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt ”Partnerskab om Folkeskolen” har vist, at der er fremgang

angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var

andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %.

Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige

besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser).

Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i

skolen.

Tabel 26

Storebæltskolen

Ja Nej

Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år

X

Der er foretaget LP-kortlægning (4.-10. klasse)

x

Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på 0.-3. klasse)

X

Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne

X

LP-modellen6 LP er en forkortelse af ”Læringsmiljø og Pædagogisk

analyse”. Det er et værktøj til udvikling af lærings-

miljøet på skolen med det formål, at øge elevernes

trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig

på forskning og har systemteorien som grundlag.

Lp-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I

skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse

Kommune Lp-modellen.

Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen

anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel

og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er

præget af den systemiske tænkning.

6 http://www.lp-modellen.dk/

Eventuelt hvilke værktøjer er anvendt til ”andre trivselsundersøgelser”

og hvilke trivselsfremmende initiativer har undersøgelserne givet

anledning til?

Vi er i gang med en ny trivselsundersøgelse og handleplan på området

http://www.lp-modellen.dk/


25

Tabel 27

Storebæltskolen


I mindre grad

Slet ikke

LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams

X

Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø

X

Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge

X

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Inklusion og

specialpædagogisk bistand”

Anvendelse af konsulenter

Storebæltskolen har deltaget i en række netværk og arbejdsgrupper i samarbejde med

CFS´s-konsulenter.

Skolen samarbejder dagligt med en række konsulenter i forbindelse med forskellige

problemstillinger omkring elevernes handicap.

Elevernes trivsel

Vi er netop i gang med en UMV, som kommer til at ligge på skolens hjemmeside.

Vi har været i gennem kortlægning to og efterfølgende arbejdet med resultaterne i de

forskellige LP-team

LP-modellen

På de Pædagogisk Rådsmøde har alle lærere og pædagoger læst og drøftet”Motivation og

mestring” af Terje Manger (første Pædagogisk Rådsmøde)

”Læringsmiljø og specialpædagogik” af Niels Egelund (andet Pædagogisk Rådsmøde)

”Kommunikation i team og grupper” af Preben Olund Kirkegaard mfl. (Teamsamarbejde)


26

Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Skole-hjem-samarbejde Med overenskomsten OK08 er det ikke muligt at opgøre, hvor mange timer der anvendes

til skole-hjem samarbejdet, da skole-hjem samarbejdet er en del af timepuljen til ”opgaver

i tilknytning til undervisningen”. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes med tal fra

tidligere kvalitetsrapporter.

I stedet angives i tabel 28 om skolen har udarbejdet principper for skole-hjem

samarbejdet.

Tabel 28

Anvendelse af Skole-Intra Skole-Intra er en digital kommunikationsplatform, som alle skoler i Slagelse Kommune har

adgang til. Mulighederne i Skole-Intra udvikler sig hele tiden, og har et væld af værktøjer,

som i de fleste tilfælde kan tilpasses den enkelte skoles eller klasses behov. Skole-Intra er

et oplagt supplement i forbindelse med samarbejde og evaluering. Det består af fire

forskellige platforme, der på visse områder kan ”spille” sammen:

Tabel 29 viser, i hvilken grad skolen anvender de fire platforme i Skole-Intra som et

værktøj i hverdagen til kommunikation, samarbejde, udvikling og evaluering.

Tabel 29

Storebæltskolen

Ja Nej

Skolen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet

X

Storebæltskolen

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Fælles-Intra X Personale-Intra X Forældre-Intra X Elev-Intra X

Skolens kommentar: Forældre Intra indføres til september

Fællesintra (Fælles adgang for alle kommunens skoler)

Personaleintra

Forældreintra

Elevintra


27

Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen under indsatsområdet ”Integration” er, at lærerne

er klædt bedre på til skole-hjem samarbejdet med de nydanske forældre. Et af midlerne er

tre værktøjskasser7, som er udviklet til formålet. Slagelse Kommune har været med i et

pilotprojekt, under værktøjskassernes udvikling. De tre værktøjskasser har titlerne:

Værktøjskasserne er udarbejdet med udgangspunkt i skolens samarbejde med de

nydanske forældre, men er anvendelige til forældresamarbejde generelt. Derfor er alle

skoler blevet spurgt om kendskab til og anvendelse af værktøjskasserne, selv om det ikke

kan forventes, at skoler med få nydanske forældre, har kendskab til værktøjskasserne

endnu.

Tabel 30

Storebæltskolen

Ja Nej

Skolen har kendskab til værktøjskasserne

X

Skolen bruger en eller flere af værktøjskasserne

X

7 Om værktøjskasser til skole-hjem samarbejde:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4868C60F-B8BE-47C8-BF14-C26A0E51F4F2/0/Praesentationafvaerktoejskassertilhjemmeside29410.pdf

Skolens kommentar: Det er ledelsens opfattelse, at lærerne

er klædt godt på i forbindelse med forældresamarbejdet. Alle

klasselærere skriver hver dag besked om dagens aktiviteter i elevens bog.

Værktøjskasse til teammødet

Værktøjskasse til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget

Værktøjskasse til forældremødet




28

Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner For hver elev i 0.-7. klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering

af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin udarbejdes elevplan og uddannelsesplan og på 10.

klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Elevplaner/uddannelsesplaner er et

vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet.

Af tabel 31 fremgår det, hvordan skolen arbejder med elevplaner/uddannelsesplaner.

Tabel 31

Storebæltskolen

Ja Nej

Skolens elevplaner/uddannelsesplaner er elektroniske (købte eller selvudviklede)

X

Skolen har udarbejdet principper for indhold og anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner

X

Elevplanerne/uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen

X

Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning

X

Elevplanerne/uddannelsesplanerne danner baggrund for forældresamtalen

X

Hvilke værktøjer anvendes til elektroniske

elevplaner/uddannelsesplaner (købte eller selvudviklede)? Evt.

andet.

Storebæltskolen har tre typer planer:

1) Individuel elevplan til alle elever

2) Individuel handleplan til alle elever

3) Individuel elevprofil til alle elever

Alle planer ligger på intranettet og er selvudviklede.


29

Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 32 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af

elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt

at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse.

Tabel 32

Storebæltskolen

Ja Nej

Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges

X

Der anvendes løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav

X

Der anvendes løbende elevportfolio og/eller elevlogbog

X

Der anvendes løbende elevsamtaler og/eller elevinterviews

X

Der anvendes redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. målcirkler, "kan/kan næsten", "rød-gul-grøn", "smileys"

X

Evt. andet - noter nærmere nedenfor

X

Evt. andet: Hvert andet år udarbejdes UVM, som ligger på skolens

hjemmeside.

Der udarbejdes kortlægningsundersøgelser i forbindelse med LP- arbejdet.


30

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”skole-hjem samarbejde og evalueringskultur”

Ressourcer afsat pr. lærer til forældresamarbejde

En del af lærernes faktor i overenskomsten

Ressourcer afsat pr. lærer til elevsamtaler

En del af lærernes faktor i overenskomsten

Anvendelse af Skole-Intra

Alle elever har en personlig bog hvor medarbejdere og forældre skriver hver dag.

Kendskab til og anvendelse af værktøjskasser til forældresamarbejdet

Medarbejderne har kendskab til værktøjskasserne

Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner

Alle elever har individuelle elevplaner, hvor lærerne og terapeuterne løbende opstiller

nye mål og evaluere de gamle mål. Pædagogerne udarbejder handleplaner i

samarbejde med lærerne. Lærerne og pædagogerne udarbejder fælles elevprofiler.

Alle planer ligger på intra og gennemgås med forældrene (som underskriver planerne)

mindst to gange årligt.

Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af

undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Se ovenstående


31

Kapitel 7: It i undervisningen

Antal elever pr. nyere computer Tabel 33 viser antal elever pr. nyere computer og gennemsnit for hele kommunen for

2008/2009 og 2010/2011. Kun computere, der er under 5 år og har internetopkobling, er

medtaget. Antal computere er opgjort pr. marts 2011.

Tabel 33

Antal elever pr. interaktiv tavle Tabel 34 viser antal af elever pr. interaktiv tavle og gennemsnit for hele kommunen for de

sidste to skoleår. Kun interaktive tavler, der benyttes til undervisning og er under 5 år

gamle er medtaget.

Tabel 34

Anvendelse af it i daglig undervisning It- og medier er en integreret del af folkeskolens fag. Kravene til elevernes it- og

mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og i Faghæfte nr. 48.8 I

udviklingsaftalen er it i undervisningen et indsatsområde, hvor de fastsatte mål skal føre

frem mod en bedre integration af it i fagene, bl.a. gennem FIIT-projektet9 , som endnu ikke er afsluttet.

8 ”It- og mediekompetencer i Folkeskolen – faghæfte 48”

http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2010/Folkeskolen/Faelles%20Maal%202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx 9 FIIT-projektet (Fagenes Integration af IT). Et fagdidaktisk projekt for integration af It i fagene dansk, engelsk og

matematik på mellemtrinnet. Projektet er forankret i Center For Skole med lærermiddel.dk som ekstern partner. Projektet er delvist finansieret af Undervisningsministeriet. Fire af kommunens skoler er involveret i projektfasen, der løber fra 2010-2011.

Storebæltskolen

Skolen 2010/2011

Gns. kommunen 2010/2011

Skolen 2008/2009

Gns. kommunen 2008/2009

Antal elever pr. Computer

2,0 2,1 1,1 2,5

Storebæltskolen

Skolen 2010/2011

Gns. Kommunen 2010/2011

Skolen 2009/2010

Gns. Kommunen 2009/2010

Antal elever pr. interaktiv tavle

111 39,1 - 52

Skolens kommentar: Der benyttes 0-1 kontakter, Flexiboard, talemaskiner

osv. i stedet.

http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2010/Folkeskolen/Faelles%20Maal%202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx

http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2010/Folkeskolen/Faelles%20Maal%202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx


32

Tabel 35 viser på hvilken måde, og en vurdering af, i hvilken grad it anvendes på skolen i

den daglige undervisning.

Tabel 35

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”It i

undervisningen”

Antal elever pr. nyere computer

Der er ca. to elever pr. computer. Flere af eleverne har imidlertid individuelle

talemaskiner.

Antal elever pr. interaktiv tavle

Skolen har én interaktiv tavle

Anvendelse af it i daglig undervisning

Vi er i gang med at oprette et kommunikationslokale, som har til formål at understøtte

it i den daglige undervisning.

Storebæltskolen

I høj grad

I nogen grad

I mindre

grad

Slet ikke

Der undervises i og anvendes it-baserede værktøjsprogrammer, f.eks. tekstbehandling, regneark og præsentationer

X

Der undervises i og anvendes it-baserede faglige læringsprogrammer, f.eks. skoleaftalen, egne licenser eller gratisprogrammer på nettet

X

Der undervises i og anvendes søgning på internettet

X

Der undervises i Web-etik og digital dannelse

X

Undervisningen tilrettelægges så elever med læse-/skrive-vanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab

X

Skolens kommentar: I det kommende skoleår oprettes et it-faglokale som

skal understøtte it i den daglige undervisning.


33

Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø

Fysisk aktivitet i skole/SFO Et succeskriterium i udviklingsaftalen

inden for det tværfaglige indsats-

område ”sundhed” er, at alle skoler,

ved udgangen af 2011, har iværksat

minimum en ny aktivitet, der bidrager

til, at alle elever bevæger sig mindst en

time om dagen i skoletiden. Dette

succeskriterium indgår som et led i

Projekt ”Motion i skoler”10

Tabel 36 viser, hvilke tiltag skolen

allerede har iværksat, der kan bidrage

til mere bevægelse i skoletiden.

Tabel 36

10

Om ”Motion i skoler” i Slagelse Kommune http://www.slagelse.dk/Kultur+og+Fritid/Fritid+og+Idraet/breddeidraet/Motion+i+skoler/Motion+i+skoler.htm

Storebæltskolen

Ja Nej

Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje

X

Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb

X

Der arbejdes strategisk med at få mere bevægelse ind i den faglige undervisning

X

Legepatrulje

X

Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter

X

Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber

X

Evt. andet

X

Evt. andet: Alle elever modtager ugentligt to timers undervisning i

svømning. De multihandicappede elever tilbydes svømning i

varmvandsbassin

http://www.slagelse.dk/Kultur+og+Fritid/Fritid+og+Idraet/breddeidraet/Motion+i+skoler/Motion+i+skoler.htm


34

Rusmiddelpolitik Et succeskriterium i udviklingsaftalen inden for det tværfaglige indsatsområde ”sundhed” er,

at alle skoler skal have udarbejdet en lokal rusmiddelpolitik og offentliggjort den på skolens

hjemmeside medio 2011. De fem forebyggelsesgrupper understøtter arbejdet.

Tabel 37 viser, hvor langt skolen er med udarbejdelse af en lokal rusmiddelpolitik.

Tabel 37

Anvendelse af naturskolearrangementer Et mål i det tværfaglige indsatsområde ”Agenda 21” er, at fastholde og udvikle natur-

skoleaktiviteter for børn og unge, for at styrke deres viden, handlekompetencer og erfaring

med natur, miljø og sundhed11.

Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen er, at skoler i Slagelse Kommune har booket 100

naturskolearrangementer om året.

Tabel 38 viser skolens konkrete antal bookninger til naturskolearrangementer for 2009-

2010 og 2010-2011.

Data er hentet fra Slagelse Naturskole

Tabel 38

Uderummet som læringsmiljø Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen er, at skoler og SFO mindst en gang i et skole-

forløb anvender uderummet som læringsmiljø.

At anvende uderummet som læringsmiljø skal forstås som pædagogiske arbejdsformer,

hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet, i

naturen, i samfundslivet i kulturelle institutioner m.v.

Tabel 39 viser, i hvilken grad skolen anvender uderummet som læringsmiljø.

11

Naturskolen: http://www.slagelse.dk/Naturskole/Forside.htm

Storebæltskolen

Er udarbejdet og offentliggjort

Er i gang Er ikke kommet i gang endnu

Rusmiddelpolitik

X

Storebæltskolen

Skolens antal bookninger 2010-2011

Naturskolens bookninger i alt 2010-2011

Skolens antal bookninger 2009-2010

Naturskolens bookninger i alt 2009-2010

Naturskole-arrangementer

9 125 8 100

http://www.slagelse.dk/Naturskole/Forside.htm


35

Tabel 39

Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet ”Sundhed og

uderummet som læringsmiljø” Fysisk aktivitet i skolen

Storebæltskolen lægger stor vægt på fysisk aktivitet. Alle elever har således svømning på

alle klassetrin og er ude i alle pauser. I alle pauser tilbydes fodbold på boldbanen og kaste-

gribelege i hallen.

Rusmiddelpolitik

Enhver form for rusmidler er ikke tilladt på skolen. Problematikken har aldrig været aktuel.

Anvendelse af uderummet som læringsmiljø

Mange lærere/pædagoger benytter de grønne områder og vandet omkring skolen i

undervisningen. Skolen har en kontaktperson til naturskolen, som formidler derfra til alle

medarbejdere via intra eller på orienteringsmøderne.

Anvendelse af naturskolearrangementer

Skolen benytter ikke naturskolearrangementerne.

Storebæltskolen


I mindre grad

Slet ikke

Skolen anvender uderummet som læringsmiljø

X


36

Kapitel 9: Høringssvar

Høringssvar afgivet af Storebæltskolen:

1. Fremtidige fælleskommunale indsatser

På baggrund af kvalitetsrapportens resultater har Center for Skole angivet anbefalinger til

fremtidige fælleskommunale indsatser i hovedrapporten på side 12.

Høringssvaret skal indeholde en udtalelse om, hvordan høringsparterne forholder sig til

Center for Skoles anbefalinger.

Matematik og de naturfaglige fag: Styrkelse af fagligheden, bl.a. gennem kurser for

faglærere i faglig læsning.

Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer.

Læseindsats: Med særlig fokus på faglig læsning i alle fag i udskolingen, samt

differentiering af undervisningen.

Bestyrelsen og MED-udvalget har ingen yderligere kommentarer

Ungdomsuddannelse: Med særlig fokus på styrkelse af de faglige læringsmiljøer på

skolerne, samt udvikling og etablering af brobygningsprocedurer.


Inklusion: Skærpet indsats på styrkelse af gode læringsmiljøer, bl.a. gennem fastholdelse

og udvikling af den systemiske tænkning og LP-modellens anvendelse. Opbygning og

implementering af ressourcecentre.


It- i undervisningen: Udarbejdelse af en vejledende handleplan på området i stil med

læse-handleplanen.


Sundhedsindsats: Styrke indsatsen for både fysisk og psykisk trivsel så bl.a. elevfraværet

falder. Udvikle, implementere og udbrede igangværende sundhedsindsatser, herunder

breddeidræts-projektet.



37

3. Fokusområder på skolen

Skolerapporterne kan bidrage til at identificere potentialer og fremadrettede

udviklingsområder.

Høringssvaret skal indeholde en udtalelse om, hvilke udviklingsområder skolen vil prioritere i

de kommende år.

Bestyrelsen og MED-udvalget tilslutter sig Center for Skoles anbefalinger.

Bestyrelsen og MED-udvalget vil det kommende år fortsat prioritere følgende

De tosprogede elever: Skærpe indsatsen på fagligheden og samarbejdet med forældrene

med henblik på, at flere tosprogede elever får en ungdomsuddannelse og evt.

videreuddannelse. Styrke lærernes kompetencer inden for DSA, så DSA i højere grad bliver

en dimension i den almindelige undervisning.


Kompetenceudvikling: Særlig fokus på områder inden for læsning, it i undervisningen,

matematik og de naturfaglige områder, DSA og LP. Det skal bl.a. ske gennem uddannelse,

aktionslærings-forløb, videndeling og vejledning. Al kompetenceudvikling skal understøtte

inkluderende og systemisk tænkning.


2. Skolens anvendelse af kvalitetsrapporten

Kvalitetsrapportens formål er blandt andet, at fremme dialogen og systematisere det

løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet.

Høringssvaret skal indeholde en udtalelse om, på hvilken måde høringspartnerne påtænker

at anvende kvalitetsrapporten som procesredskab med henblik på kvalitetsudvikling af

undervisningen.

Høringsparterne vil bruge kvalitetsrapporten aktivt med henblik på at

kvalitetssikre undervisningen. Delkonklusioner vil løbende tages op på de

månedlige møder i både Bestyrelsen og i MED-udvalget.


38

udviklingsområder jf. skolens virksomhedsplan:

1) Udsatte børn og familier

2) Attraktive arbejdspladser

3) Sundhed

4) Faglighed i inklusion

5) Økonomi

SSkkk ooollleeerraapppppp oorrrttt fffoorrr ... skolen... · LP-modellen ... autisme, spasticitet, epilepsi mv. Storebæltskolen optager børn i den undervisningspligtige alder fra

Documents