SRP - Diabetes.doc

Diabetes Opgave formulering:

Gr rede for reguleringen af blodsukker i den raske krop og ved type II diabetes og forklar p celleniveau hvordan sygdommen opstr og udvikler sig.

Redegr for hvordan sygdommen kan forebygges og behandles. Diskutr betydningen af forskellige livsstilsfaktorer herunder isr fysisk aktivitet. Inddrag: http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-skal-diabetikere-traene Diskutr rsager til at det kan vre svrt for den enkle patient at gennemfre og fastholde hensigtsmssige livsndringer.

Vurder effekten af motion p recept som behandling af diabetes 2. Inddrag vedlagte motionsrecept.

Abstrakt:

Indhold

3Blodsukkerregulering

4Blodsukkerregulering hos type 2 diabetiker

5Kroppens optagelse af glukose

6Lagerfast glukose

6Insulin og dets dannelse og udskillelse

8Insulinresistens

8Glukose mling

9Glukagon

9Dannelse og Udvikling af diabetes

9Diabetes type 2

10Senkomplikationer

11Mikrovaskulre komplikationer

11Diabetisk retinopati

11Diabetisk nefropati

12Diabetisk neuropati

12Forebyggelse og behandling af diabetes type II

14Livsstilsfaktorer

14Kostens sammenhng

15Fysisk aktivitet

17Diskussion af fastholdelse af hensigtsmssige livsndringer

19Motion p recept

Indledning

Historisk set s har diabetes vret kendt i nsten 3500 r. Sygdommen bliver frste gang beskrevet omkring 1550 f.Kr. i en papyrus, fundet i den gyptiske by Luxor i en grav. Diabetes mellitus omtales som tilstand med rigelig dannelse af urin, ogs kaldt urinen smager sdt. Sukkeret i kroppen bliver udskilt sammen med urinen, derfor smager det sdt. Diabetes kaldes ogs for sukkersyge og er en sygdom, som alle kan f, og har udviklet sig hurtigt de sidste par r. Der menes at vre omkring 230.000 personer i Danmark med diabetes type 2. Sygdommen starter fra 40 rs alderen og udvikler sig derfra. Gennemsnitsalderen er ca. 55 r og ca. 80-90 % af diabetikerne har type 2. En diabetiker med type 2 har en fr hj glukosekoncentration. I opgaven vil jeg komme ind p reguleringen af blodsukkeret i den raske krop og ved type 2 diabetes og hvordan sygdommen opstr og udviklingen p celleniveau. Problemet ved en type 2 diabetiker er insulinproduktionen. Enten er der en nedst insulinflsomhed eller en utilstrkkelig insulinproduktion insulinresistens. Insulin er et hormon, som kroppen ikke kan undvre, da det srger for at fodre kroppens celler med glukose og nrringstoffer. Denne sygdom kan p lngere sigt give senkomplikationer bl.a. delgge kroppens blodkar. Opgaven vil derfor beskftige sig med insulin og alle dets virkninger, dannelsen og udviklingen af senflger, nr man har diabetes type 2. Type 2 diabetes kan til en vis grad forebygges og behandles afhngig af livsstil. Motion er en vigtig faktor p type 2 diabetes. Livsstilsndringer er for det enkelte individ svrt at fastholde. Hvis livsndringer skal fastholdes, skal man have overskud, motivation, og ikke mindst tid. Der vil derfor indg en diskussion omkring, hvorfor det er svrt for det enkle individ at fastholde hensigtsmssige livsndringer. Motion p recept er en mulighed, hvis en person skal at tabe sig og har brug for hjlp til det. Nogle kommuner bruger motion p recept for at forebygge livsstilsygdomme og for at f folk til at ndre livsstil. Jeg vil derfor komme med en vurdering af motion p recept. BlodsukkerreguleringMennesket fungerer p den mde, at den skal have tilfrt noget energi i form af kost. Noget af kosten bliver nedbrudt, som bliver til frigjort energi, resten er en form for byggesten for kroppen. Dette omhandler stofskiftets forbrndingsprocesser, hvor nrringstoffer og ilt er kommet ind i kroppen. En af byggestenene til kroppen funktion er blodsukkerregulering. Blodsukker reguleringen fungere p den mde, at cellerne skal have glukose. Glukosen som kommer fra kosten, i form af kulhydrater, som skal igennem blodet for, at komme hen til cellerne, hvor insulin og glukagon regulere glukosekoncentrationen. Det vigtigste med reguleringen er, at hjernen fr energi. Insulin og glukagon er de 2 vigtigste hormoner i blodsukkerreguleringen. Hvis koncentrationen er for hj udskiller leveren insulin, og hvis den er for lav bliver der udskilt glukagon. Figur 1 viser, hvordan blodsukkerreguleringen fungere hos et raskt menneske. For at opretholde et konstant milj i cellerne, s de kan overleve, er det vigtigt, at blodsukkerkoncentrationen ikke svinger. Hjernecellerne er de vigtigste og har udelukkende brug for glukose som energi kilde. En rask person bruger gennemsnitligt 100g. glukose i dgnet. Hjernecellerne kan dog kun optage til et par minutter af gangen. Hvis ikke hjernecellerne fr glukose, kan det give alvorlige hjerneskader, og efter f timer kan det sl en ihjel. Cellerne kan kun fungere, hvis der er 4mmol/L glukose i vsken omkring dem.

Bugspytkirtlen indeholder 2 vigtige hormoner, nr det glder blodsukkerregulering, insulin og glukagon. Disse hormoner er med til at opretholde blodsukkerkoncentrationen. I forbindelse med et mltid sker der en sekretion til blodbanen af insulin, som omdanner glukose til glykogen. Som det kan ses p figur 1, s bliver der udskilt insulin hvis blodsukkeret er for hjt, og glukagon hvis det er for lavt. Leveren reagerer p det tilsatte stof og regulerer blodsukkeret, hvis der er brug for det. Hvis blodsukkeret er for hjt, bliver der ogs udskilt insulin til vvscellerne i musklerne. Hormonerne dannes naturligt i kroppen hvis personen er rask. Leverens opgave er, at altid opretholde blodsukker niveauet stabilt. Blodsukkerregulering hos type 2 diabetiker

Hos en type 2 diabetiker ser det noget anderledes ud. En type 2 diabetiker producerer for meget insulin til at starte med. I forhold til dette snakker man metaboliske syndrom, som ndrer omstningen af kulhydrat og fedt i kroppens stofskifte. Dette kaldes ogs insulinresistens, dvs. en nedsat insulin flsomhed. Til at starte med bevirker det utilstrkkelig insulin produktion. Over lngere tid sker der en nedsat insulinproduktion (insulinflsomhed) pga. slid p beta-cellerne. Kroppen har en nedsat evnen til at optage glukose fra blodet, selv om insulinproduktionen ofte er nok (insulinresistens). Hvis man har type 2 diabetes og ens blodsukker er for hjt, s vil bugspytkirtlen udskille insulin, men sygdommen har desvrre gjort, at insulinproduktionen er nedsat. S der vil altid vre et for hjt blodsukker i kroppen, hvis man har type 2 diabetes, med mindre man gr noget ved det. Som det ses p figur 2. Hvis koncentrationen af blodsukker er enten hjt eller lavt, udskilles enten insulin eller glukagon. Hvis blodsukkeret er hjt bliver der udskilt insulin ud til leveren og vvscellerne og blodsukkeret falder. Hvis blodsukkeret er for lavt udskiller bugspytkirtlen glukagon, som medfrer, at blodsukkeret stiger. (figur 1)

Kroppens optagelse af glukose

Nr glukose skal optages i kroppen krver det noget ernring. Dette sker under fordjelsen, hvor nrringstoffer nedbrydes til mindre dele. Kosten bliver nedbrudt til enten protein, fedt eller kulhydrat. Proteinerne bliver nedbrudt til aminosyre, fedt bliver til glycerol og frie fedtsyre og kulhydrat bliver nedbrudt til monosakkarider. Blodet transporterer glycerol og fedtsyre. Cellerne i tyndtarmens vg optager frst glukose og aminosyre, som flyttes over til blodet, hvor glukosekoncentrationen er lavere, som man ogs kalder diffusion. Alle de nedbrudte nrringstoffer bliver nu optaget i blodet; aminosyre, glycerol og monosakkarider. Det kommer fra fordjelseskanalen og gennem portresystemet ind til leveren. Levernes funktion i dette tilflde omdanner alle andre monosakkarider, venerne fre blodet til hjertet og videre rundt i kredslbet. Leveren optager omkring 50% af glukosen og lidt aminosyre, fedtsyre og glycerol. En del af glukosen, fedtsyren og glycerolen bliver omsat til energi- ATP. Figur 2 giver en forstelse af fordjelsen og oplagringen af glukose. Resten af glukose lgges p lager ogs kaldt glykogen. Men ikke alle celler omdanner glukose til glykogen, der findes nemlig mange forskellige glukosetransportrer (figur 2 )Kroppen indehholder nogle glukose transportrer, som hver har deres funktion. Den vigtigste transportr, som regulerer insulin er GLUT 4. GLUT 4 viser sig at vre den eneste glukosetranspertr, som regulerer insulin. Muskel-, hjerte- og fedtceller er insulinstyret af optagelsen af glukose. Nyre-, og hjerneceller har ingen medvirken af insulin. Leveren optager glukose, da insulinen fremmer omdannelsen af glukose til glykogen. Glukosekoncentrationen i leveren er nu lavere end i blodet og derfor fremmer difussionen. Lagerfast glukoseNr glukose bliver omdannet til glykogen, bliver det lagt p lager, og det kan det, da det er lagerfast, dvs. at det ikke er vandoplseligt. Glukose er osmotisk aktivt stof, som suger vand med sig fra kapillrerne. Men nr glukose omdannes til glykogen, bliver glykogen ikke vandoplseligt, og s forsvinder den osmotiske effekt nsten, da 1g glykogen kun binder sig til 3g vand i cellerne. Hvis denne osmotiske effekt virkede, s ville den hje koncentration af sukker fra blodet udskilles i urinen og trkke en masse vand med fra kroppen, som kunne medfre dehydrering. Leveren kan ikke oplagre srlig meget glykogen, et sted mellem 80-100g, hvorimod musklerne kan oplagre 400-500g glykogen. Glykogen depoterne vil vre strre hos en trnet person, end hos en inaktiv, da muskelsukkerdepoterne stiger. Til gengld er koncentrationen af glykogen som hovedregel strre i leveren end i musklerne. Nr omdannelsen af glukose til glykogen bliver katalyseret, sker det via enzymet glykogensyntase: Enzymet stter et glukosemolekylet p glykogen. Hvis der ikke er plads til mere glykogen, alts at depoterne er fyldte, s vil det overskydende glykogen bliver omdannet til fedt. Glukose bliver hurtigt omdannet til glykogen og omvendt. Hvis kroppen indeholder for store glykogen lagre, omdanner kroppen det til fedt. Det er derfor utrolig vigtigt, at glukosekoncentrationen i blodet ikke er for hj. Den eneste mde dette kan komme ned p, er behandling.Insulin og dets dannelse og udskillelse Insulin er en af de 2 hormoner, som har ansvaret for blodsukker reguleringen, glukagon er det andet. Glukagon har prcis modsatte virkning forhold til insulin. Begge hormoner produceres i bygspytkirtlen. Hormonet insulin bliver frigivet af betacellerne, hvis glukosekoncentrationen er for hj. Insulin signalerer til lever- og muskelcellerne, at de skal lagre noget glukose, s blodsukker niveauet snker sig. Omvendt hvis glukosekoncentrationen er for lav, bliver der udskilt glukagon fra alfa-cellerne. Denne kirtel ligger ved kanten af solar plexus, inde under ribbenene. Insulin er faktisk et protein, som former sig i en lang kde med en sidegren, og ruller sig p helt prcis samme mde. Den rummelige form insulin har, har en afgrende rolle for, at det passer i insulin receptorer p cellerne. Zink kan have en nedsttende insulin produktion, da det kan stabilisere den rummelige struktur. Insulin har som hormon en vigtig funktion i kroppen, dvs. at vre et signalstof og for at udve sin virkning, skal det frigres til blodbanen. Inden dette sker, pakkes insulin i sm forsendelser (vesikler) af beta-cellerne. Vesiklerne sendes igennem cellens indre imod cellemembranen, hvor det krnges ud og afgives til cellens omgivelser og dermed til blodet. Insulin fra blodet kan bindes til nsten alle kroppens celler, idet cellernes overflade er udstyret med specielle modtagemolekyler, receptorer, for hormonet. Leverceller, fedtceller og muskelceller har srlig mange insulinreceptorer. Insulin pvirker derfor lever-, fedt- og muskelcellers stofskifte og evne til at optage energigivende substanser som sukker, fedt og aminosyrer p afgrende mde. Insulin er desuden det eneste hormon som kan f glukosekoncentrationen i blodet til at falde. Stoffet udskilles fra bugspytkirtlen, i sammenspil med, at der kommer en get glukose koncentrationen. Insulin er den ngle, der kan bne for cellen, s der kan komme glukose ind i cellen fra blodet. Hos en diabetiker bliver der enten ikke produceret nok eller slet ikke noget insulin. Da nglehullet i cellen ikke bliver bnet, kan glukose ikke komme ind og glukose bliver ophobet i blodet. Insulin bliver udskilt, nr glukose skal ind i cellen, s koncentrationen af glukose i blodet falder. Insulin hjlper med, at glukosekoncentrationen ikke bliver for hj. Kan ses p figur 3.

Selve insulin produktionen fra beta-cellerne stiger intakt med blodglukosen. Ved hjlp af glukose tranportren GLUT 2 kan optagelsen af glukose, laves til ATP, nr det bliver nedbrudt i mitokondrierne. Efter dette sker der en depolarisering, da K+ kanalerne lukkes, da de er flsomme over ATP. Da beta cellen er blevet depolariseret, medvirker det, at Ca+ kanalerne bner sig, s der kan komme Ca+ ind i cellen. Dette aktivere nogle insulinholdige vsker, som skal i gennem cellemembranen, s det kan diffundere ud i blodet. Kan ses p figur 4

Insulinresistens

Insulinresistens skal forsts p den mde, at insulin ikke har den samme virkning p celleniveau. Det er en reducering af insulins evne til at regulere stofskiftet i forskellige vv f.eks. skeletmuskulaturen. Overforsyning af energi og lipider er en af de vsentligste faktorer for udvikling af insulinresistens. Hvis man er insulinresistens vil bugspytkirtlen ge udskillelsen af insulin til blodet, det vil dog ikke hjlpe med i lagre glukose, s den sdvandelige mngde insulin i blodet ikke er nok i forhold til det normale glukosestofskifte. Inde i en insulinresistens celle, ses det p figur 5, at der er for mange insulin ngler, som ikke stter sig fast p insulin receptoren, fordi ngle hullet ikke passer. Glukose bliver i blodet, da den ikke kan trnge ind i cellerne og p den mde bliver glukosekoncentrationen for hj. Dette registrerer kroppen ikke og producerer bare mere insulin. P figuren kan man ogs se, at der er alt for mange glukosemolekyler hos en insulinresistens celle, i forhold til den normale. (Figur 5)Glukose mlingGlukosemling er et redskab til at mle glukose indholdet i blodet, hvis man er i tvivl om det er for hjt eller lavt. En mling af glukose sker via blodet, som efter f sekunder giver en vrdi for diabetikerens glukoseniveau. Dette kan vre en daglig. Man skal have en lille drbe blod for at kunne teste dette. Patienterne gr inden et mltid, s de kan se hvor meget insulin, de m f i forhold til, hvor meget mad, de m spise ud fra det aktuelle sukker. Hvis patienten fr for meget insulin, kan personen f lavt blod sukker, ogs kaldt hypoglykmi. Ud over det er en livstruende tilstand, er det ogs ubehageligt.

Glukagon Glukagon er et hormon ligesom insulin, som produceres i a-cellerne i bugspytkirtlens langerhanske er. Glukagon er det stof, der fremmer leverens omdannelse af glykogen til glukose. Glukagon har bare den modsatte effekt af insulin, da det stimulerer leveren til at frigre glukose, s glukosekoncentrationen stiger. Glukagon er blevet udviklet som et lgemiddel til behandling, hvis en person bliver bevidstls i forbindelse med et lavt blodsukker.

Glukagon bruges ogs til at omdanne aminosyrer til glukose og nedbrydningen af de fedt til de frie fedtsyrer. Hormonet hmmer ogs for glykogen- og proteinopbyggelsen. Udskillelsen af glukagon stimulerer det lave blodsukker niveau. Glukagon dannes i tyndtarmsceller, dette sker bare lidt anderledes. Tyndtarmen fristter proglukagon-fragmenter GLP-1 og GLP-2, som stimulerer insulinfrigrelse og hmmer glukagon fristningen.

Dannelse og Udvikling af diabetes type 2Type 2-diabetes (tidligere: gammelmandssukkersyge eller ikke-insulinkrvende diabetes/ Non Insulin Dependent Mellitus forkortet: NIDM). Sygdommen opstr, hvis forholdet mellem sukker og insulin i kroppen er ude af balance. Cellerne kan ikke optage sukker pga. den manglende respons af insulin, derfor ophobes det og blodsukkeret stiger. Cellerne bliver ndt til at bruge fedt og protein som energikilde i stedet for. Denne sygdom kaldes ogs gammelmandssyge, da det fr i tiden isr var ldre mennesker, som havde den. Men i dag er det ikke kun gamle mennesker, det er ogs unge mennesker. Sygdommen debuterer ca. i 40 rs alderen og frem. I Danmark er der ca. 230.000 type 2 diabetikere og dette tal er stigende. Det er ca. 5% af den danske befolkning, der har ikke insulinkrvende diabetes mellitus. Gennemsnitsalderen for en patient med type 2 er 55 r. 80-90% af diabetikere er type 2. Hvis man kigger p verdensplan har ca. 400 millioner diabetes type 2, og der bliver ca. diagnoseret 7 millioner om ret. Den kinesiske befolkning er det folkefrd p jorden, som har flest diabetikere. Nye undersgelse viser, at 11,6% af alle voksne kinesere har type 2 diabetes. USA estimere med 11,3% af hele befolkningen. Det er ikke helt tilfldigt, hvem der fr type 2 diabetes, da stigningen af diabetes 2 og overvgt stiger side om side. Men ved, at jo mere i vgt man stiger, jo mere nedsttes flsomheden for insulin (insulinresistens)

Mange har diabetes 2 uden at vide det. De fleste af dem der fr diagnosticeret det, har haft det 6-10 r forinden. Forhjet blodsukker kan p lngere sigt have en belastende effekt p kroppen og kan medfre hjertesygdomme, nyresvigt, og blindhed. Som diabetiker har man en fordoblet ddelighed, og hyppigheden af blodpropper er 3-5gange hjere. Senkomplikationer

En diabetiker med type 2 kan som nvnt have haft det i mange r uden at vide det. Med rene kan senkomplikationer udvikles. Senkomplikationer kommer, hvis der over lang tid har vret forhjet blodsukker, kolesterol, og fedtstoffer i blodet. Senkomplikationer kan vre skader p blodrer og nerver. En drlig regulering af blodsukker, medfrer aflejring eller forsnvringer i kroppens sm blodrer. En forsnvring kan give skader p jne, nyrer, nerver, fdder, hjerne og hjerte. Risikoen for det opstr, er bl.a. strre hvis man har forhjet blodsukker eller er overvgtig.

Mikrovaskulre komplikationer

De store mngder sukker der kommer rundt i kroppens allermindste blodrer (mikrovaskulre) medfrer hos nogle disse senkomplikationer i form af jensygdomme (diabetisk retinopati), nyresygdom (diabetisk nefropati) og nedsat flelse i fdderne (diabetisk neuropati). Alle disse skader er, fordi cellerne ikke fr de ikke har fet tilfrt en tilstrkkelig mngde blod.

Diabetisk retinopati

Diabetes retinopati er den hyppigste inden for jenkomplikationer. Denne sygdom kan medfre svagsyn og blindhed. Sygdommen rammer mest de unge i den vestlige verden. Retinopati er en nethinde sygdom pga. delagte sm blodkar. Der kan opst blodsprngninger i forskellige strrelser, hvelser og bindevvsdannelser med opbygning til nye blodkar. Dette skulle hjlpe den drlige iltforsyning, men det skader mere end det gavner, da de allerede er uttte og delgger mere. Hvis blodtrykket er for hjt og blodsukker svinger meget, s opstr der hurtig skader p blodkarrene, og der kan komme forkalkning. Dette sker hyppigst de steder, hvor blodforsyningen er opdelt i sektioner f.eks. jne, nyre og hjerte. Diabetisk nefropatiNyrens funktion er at holde balancen i kroppens vskeindhold, regulere blodet og styre produktionen af rde blodlegemer. Hver nyre er bygget op af millioner af sm filtre, nefroner. Hver nefron indeholder sm blodkar, som filtrerer blodet for affaldsstoffer og overskydende vand, som passerer gennem membranen. Nr glukoseindholdet er for hjt i blodet, medfrer det uttte nyremembraner, da blodtrykket er for hjt. Dette skader nyrefilterne, s der begynder at ophobe affaldsstoffer i kroppen, som burde vre filtreret ud. Symptomerne opdager, man frst nr 80 % af nyrefunktionen er get tabt. Nedsat nyreinfektion har symptomer som hvelse i benene, slaphed, mindre lyst til mad, hjt blodtryk, trst og tissetrang. Nr nyrefunktioner mindsket med 90 %, kalder man det nyresvigt. 10 20 % af alle diabetikere udvikler nefropati. Diabetisk nefropati kommer ofte samme med diabetisk retinopati, og forhjet blodtryk. Nyrerne er livsvigtige organer, og derfor utrolig farligt at have nyresvigt.

Diabetisk neuropatiOgs kaldet en nervesygdom, da det hje sukker niveau har skadet nerverne uden for det centrale nervesystem. Hyppigst rammer sygdommen ens fdder og ben og i nogle tilflde hnder og arme. Skader p nervesystemet kan medfre fodsr. Disse sr er svre at hele igen. I vrste tilflde skal legemet amputeres. 30 % af alle diabetes patienter har neuropati, grunden til sygdommen opstr er, fordi de sm blodkar i kroppen bliver delagt. Hvis disse blodkar der forsyner nervecellerne med blod, bliver delagt, kan det betyde at nervecellerne mangler ilt. En stor smerte i terne eller foden umiddelbart uden nogen grund kan det vre start symptomerne til disse fodsr.

Forebyggelse og behandling af diabetes type II

Diabetes 2 hnger ofte sammen med fysik inaktivitet. Motion gavner bde fysisk og psykisk. Det forbedrer livskvaliteten og ger din livsforlngelse. Det har flere undersgelser vist. De er 2 faktorer, der spiller ind, nr det glder behandling af type 2 diabtes. Det ene er kost og det andet er motion. Det ene vigtige skridt p vejen er, at ndre sine kostvaner med udgangspunkt i det officielle kostrd. Spis varieret, frugt og grnsager, fisk, fuldkorn, kd, mttede fedt og undg for meget sukker og salt og drik rigelig vand. Men motion er ogs en vigtig faktor. Det har stor betydning at bevge sig og f pulsen op, gerne 30-60 minutter om dagen. Det ger nemlig insulinens virkning p optagelsen af glukose i musklerne. Da insulinflsomheden kun varer 24-48 timer i muskelvvet, skal man gre det flere gange om ugen for at f den vedvarende effekt. Store vgttab er ikke alt afgrende ved type 2 diabetes og idealkroppen er ikke ndvendigvis mlet. Hvis et vgttab p 5-10% af kropsvgten kan lade sig gre, vil det nedstte risikoen for at udvikle diabetes 2 vsentligt. Ved type 2 diabetes kan det bde vre livstilsfaktorer, der spiller ind over, men ogs genetiske. Hvis den ene af dine forldre eller sskende har sygdommen, er der 40 % chance for du selv fr det. Hvis begge forldre har sygdommen, har du 80 % chance for at f den. Hvis ingen i familien har den, har du 5% chance for at udvikle den. En usund livsstil som indeholder meget sukker, medvirker til din krop producerer store mngde insulin for at kunne fjerne dette sukker. Over lngere sigt kan produktionen af insulin ikke flge med og glukose indholdet i blodet vil vre for hjt.

Som type 2 diabetiker kan det have stor betydning, at ndre livsstil. Der er mange faktorer: Stoppe rygning, vgttab, motion m.fl., s mindskes livsstilssygdomme. Behandling mod sukkersyge kan vre insulintilskud ved injektion eller tabletter. En type 2 diabetiker producerer stadig insulin men ikke nok, men kan ofte njes med tabletbehandling. Man kan ogs blive behandlet med en indsprjtning af tarmhormon-lignende stof (GLP-), som kombineres med denne tabletbehandling. Man kan inddele tabletterne i tre forskellige; Insulin frigrende midler, midler som ger sukkerforbrndingen og midler som nedstter optagelsen af sukker i tarmen. Insulin pvirker musklernes cellemembran og fr cellerne til at frigive glukosetransportrer (GLUT 4), som tranportere glukose gennem cellemembranen og ind i muskelfiberen. Figuren viser, at glukosetransportrerne fr blodet koncentration af glukose til at falde, fordi de transportere glukosen ind i muskelcellen. Insulin stter sig p insulinreceptorerne, som giver et signal til glukosetransportrerne. Glukosetransportren frigiver glukose gennem cellemembranen og ind i muskelfibrene. Nr insulin stter sig p insulinreceptorerne, samles de 2 halvdele af receptorerne. Noget af receptoren ligger inde i cellemembranen og bestr af enzymer. Via fosforgrupper kan substratet IRS binde sig til substratet. Kaskaden aktivere nu et enzym som aktivere glykogensyntetase, og der bliver nu lavet om p glukose til glykogen. Kaskaden aktiverer ogs GLUT 4 inde i cellemembranen, s cellen kan pbegynde sin optagelse af glukose, nr glukose-koncentrationen kan snke sig. Insulinflsom-heden kan forbedres ved at ge GLUT 4 i form af fysisk aktivitet. Signalmekanismen bliver ogs get af fysisk aktivitet. Kaskaden starter ved en muskel sammentrkning, som aktivere GLUT 4 ud til celle membranen. Det vigtigste med hele processen er at forbrnde abdominal fedt ved trning, hvorefter koncentrationen af adiponektin ges markant. Dette kan ses p figuren (Figur 6 )Livsstilsfaktorer

Kostens sammenhngDerfor skal livsndringer i form af sund mad og fysisk aktivitet, til behandling af sygdommen. Det er vigtigt at holde blodsukkeret s stabilt som muligt. Ens kost bestr af protein, kulhydrat og fedt. Det tyder p, at protein nedstter glukosekoncentrationen i blodet og nedstter appetit og ger mthed. Protein og fedt pvirker ikke direkte blodsukkeret, hvorimod kulhydrat gr. Da stort set alle kulhydrater bliver nedbrudt til glukose, som optages i blodet. Derfor skal men vre omhyggelig med, hvilke kulhydratprodukter man spiser, helst dem der giver mindst blodsukker stigning. Man skal minimum spise 130g kulhydrat om dagen for den optimale glukosekoncentration i hjernen. Kulhydraterne pvirker blodsukkeret i form af lang og kort nedbrydningshastighed til glukose i tarmen. Y-tallerken er en god rettesnor i forhold til mad sammenstningen. Protein verst, kulhydrater til venstre og grnsager til hjre, som kan ses p bilag 1. Fysisk aktivitetDer er flere mde at trne kroppen p, som ger insulinflsomheden. Men styrketrning og kondinationstrning (hj intensitet) virker bedst. Trningsformen kan tilpasses til personen, s det giver den bedste virkning. Styrketrning forbygger ogs livsstilssygdomme. Styrketrning giver en strre muskelmasse, og giver ndringer i fibertyper og en get blodgennemstrmning i de trnede muskler. Jo strre musklen er, jo bedre blodgennemstrmning og bedre optagelse af glukose og levering af dette til musklerne. Konditionstrning ger ikke musklernes strrelse, den ger insulinflsomheden. Dette skyldes, at udelukkende den insulinstimulerende glukoseoptagelse stiger pr. kg vv. Man kan ogs sige at konditionstrning medfrer, at der ikke skal samme mngde insulin til at optage samme mngde glukose. Fysisk aktivitet forbedre under alle omstndigheder insulinflsomheden, s man derfor kan opn bedst mulig effekt ved at kombinere trningsformerne. P lngere sigt kan en person med diabetes benytte langt mindre insulin i forbindelse med reguleringen af blodsukker. Nogle type 2 diabetikere vil endvidere kunne undg helt brugen af medikamenter. Der mange positive effekter ved styrketrning, dette er blot nogle f. Her er nogle af dem: get insulin i de trnede muskler, som flge af en bedre blodgennemstrmning og ger mulighed for levering af blodsukker til musklerne. Bedre kredslb, herunder blodcirkulation i kar og vv. Styrkelse af hjerte og lunger. Vgtreduktion som flge af strre muskelmasse og get forbrnding af nrringstoffer. get muskelmasse- Styrkelse af knogler, herunder bedre produktion af rde blodlegemer, som transportere ilt rundt i blodet. Udsttelse af muskelvvets naturlige nedbrydningsproces, som er den del af ldningsprocessen.

Inden for styrketrning har en forsgsgruppe fundet ud af, at insulinflsomheden blev forget med 20 % efter 6 ugers trning. Dette forskningssted sammenholdte effekten af 6 ugers styrketrning p insulinflsomheden hos en type 2 diabetiker. Forsget tog udgangspunkt i 60 personer med diabetes type 2, samt en raske kontrolgruppe (placebogruppe). Teknikken de brugte hed Clamp teknik, som gik ud p, at man nje holder je med koncentrationen af sukker og insulin, men ogs optagelsen af glukose i muskelcellerne. Trningen gik ud p at trne det ene ben, s man kunne se forskel p hvert sit ben. Begge grupper trnede 3 gange om ugen i 6 uger. De trnede 3 forskellige slags velser: benpres, kn-ekstension og knflektion. De frste 2 uger blev der udfrt 3 st med 10 gentagelser i hver velse med moderat belastning (ca. 50 % 1 RM). De nste 2 uger blev der trnet 4 st i hver velse, med 8-12 gentagelse og en belastning med nr udmattelse i hver st. De sidste 2 uger var det samme trningsmde, som de sidste 2 uger, hvorimod alle st blev krt til udmattelse. Dette kan ses i bilag 1.Det vigtigste ved resultatet var, at insulinflsomheden steg med ca. 20% i det trnede ben hos diabetikeren. Dette skyldes, at ben muskulaturen er blevet strre, men ogs at blodgennemstrmningen blev get, som medfrte flere glukosetransportrer og molekyler som relatere til insulin. Dette passer overens med artiklen Sdan skal diabetikere trne fra videskab.dk fra d. 3. januar 2011 udgivet af Andreas R. Graven. Her skrives om styrketrning og udholdenhedstrning pvirker blodsukkeret i den rigtige retning. En trningsmngde p 140 minutter om ugen i 9 mneder har resulteret i, at 262 personer HVAD? (i 2 grupper, hvor styrke gruppen tabte i gennemsnit 1,4kg og kombinationsgruppen tabte 1,7kg). Resultaterne stammer fra Journal of American Medical Association (JAMA). Det viste sig, at kombinationsgruppen, som bde styrketrnede og konditionstrnede gav det bedste udfald og fik en betydelig strre effekt af mindskelsen af de glykmiske niveauer for en type 2 diabetiker. Denne undersgelse viste ikke kun, at det glykmiske niveau faldt, men ogs som det bedste middel i kampen mod livsstilssygdomme. Begge artikler fortller, at styrke trning hjlper alene, men sammen med kondition er det mest effektivt. Ved fysisk aktivitet medfrer det en masse positive effekter. Kroppen tilpasser organsystemerne ved bl.a. strre maksimal slagvolumen, get kapillrer regulering. De endokrine organer tilpasser sig ogs til kroppens fysisk niveau. Hvis man stter en trnet og utrnet op mod hinanden, s har den trnede person fet insulin sekretionen mindsket. Trnede personer har ofte en get insulinflsomhed, ogs kaldt let get glukosetolerans. Der kommer flere mitokondrier, som forbedre fedtforbrndingen. Diskussion af fastholdelse af hensigtsmssige livsndringer

Der kan vre mange faktorer som spiller ind, hvis man skal ndre sine drlige vaner. Men hvad er en livsstilsndring? Er det nr man stopper med at bide negle eller er det nr man stopper med at spise usund mad. En livsstilsndring er noget der ndrer dit liv markant. At lave om p ens liv kan vre utrolig svrt, fordi sdan har ens vaner mske altid vret. For at fastholde sine hensigtsmssige livsndringer, skal man vre en strk person. Man skal vre mlbevidst og konsekvent. Nogle livsstilsndringer krver, at der ikke er nogen kompromiser. Drlige usunde vaner som rygning og stoffer skal vre uden kompromiser, da det er utrolig sundhedsfarlig. Usund mad kan ogs vre farlig, men der kan man mske g p kompromis engang i mellem. For den enkelte person kan de vre svrt at opretholde hensigtsmssige livsndringer. Livsndringer kan vre mange ting, f.eks. spise sundt, dyrke motion eller bare opn noget en hensigt med lives. En livsndring behver ikke betyde det helt store, det kan bare vre nogle flere gture. Hvis man er en sofa familie, skal man lsrive sig fra hjemmet og komme uden for. En livsndring kan ogs vre at omlgge sine kostvaner fra daglig fastfood til mere sund kost.

Det kan dog vre svrt, hvis man f.eks. er alene mor med diabetes og skal dyrke en form for motion, hvis man ikke kan f brnene dem passet eller har konomi til det. S skal der tnkes anderledes. Svnmangel kan vre en af grundene til ikke at kunne fastholde sine livsndringer. Svn er utrolig vigtig, da kroppen skal restituere og hvile, s man er klar til en ny dag. Overskud betyder ogs meget. Uden overskud er der ikke mange, som kan ndre p fysisk arbejde. konomi kan gre det svrt for det enkle individ, hvis man skal have sunde grntsager og fitness medlemskab. Hvis man ikke har rd til det sunde liv, kan det vre svrt at udleve det. Men det er derfor motion p recept er kommet ind i nogle kommuner. Hvis kommunen eller en praktiserende lge mener du har brug for hjlp, kan du f en recept. Denne recept koster kun 750 kr. og s fr du kostplan og skemaprogram for ugen. Det behves ikke vre lb, men gture eller en bowling kan flytte noget for den enkelte.

Nr man ryger kommer, der nikotin ud i ens blodrer. Det fr blodrerne til at trkke sig sammen, og medfrer, at det tager lngere tid for insulin at komme rundt til celleren. Med diabetes kommer der mange flgesygdomme, nr man bliver ldre og ved at ryge er risikoen get for, at man fr hjertekar sygdomme og diabetisk nyresygdom, nerveskader og en tidligere dd. 53 % af rygende diabetikere har ggehvidestof i urinen, som er et tegn p nyresygdom. Hos ikke-rygende er tallet 20 % og hos tidligere rygende er det 33%.

Jobbet kan vre en ulempe i forhold til overholdning i trningstider og motivation og overskud. Hvis man f.eks. har meget skiftende arbejdstider.

Motivation er ngleordet i denne sammenhng. Motivationen pvirker hvad vi gr, selv om det er den direkte eller indirekte motivation. Der er en sammenhng mellem frdigheder og motivation, f.eks. villigheden at yde en indsats for at udefre andres arbejde. Hvis man kigger p den direkte motivation, er det indsatsen, der ydes fordi belnningen ligges i prstationen. Denne motivation er egoistisk, da man kun tnker p sine egne behov og behov for selvrealisering. Man bliver aldrig helt tilfreds, fordi man altid fler man kunne have gjort det hurtigere elle bedre. Den direkte motivation er kraftigere end den indirekte. Den indirekte motivation dkker over fysiologiske og sociale behov. Kroppen kan have behov om at blive sundere, eller individet selv har behov om at blive mere social med andre. De to motivationer lapper nogle gange ind over hinanden, f.eks. hvis man gr til holdtrning i et fitness center for at f en sundere krop fysiologisk og p samme tidspunkt mder man nye mennesker, s man bliver mere social. Hvis man skal fastholde hensigtsmssige livsndringer skal man motivation. Motivation bygger ogs p motionen til at lre, at lre sin krop bedre at kende, om at lre kroppen til at lfte tunge byrder, eller bare lre for at have det sjovt og blive bedre. Normalt er direkte motivation en aktivitet man udfre, fordi man selv har lyst til det. Motion p receptMotion kan forebygge udviklingen af lang rkke livsstilssygdomme som overvgt og type 2 diabetes. Der har vret utrolig meget fokus p brugen af motion som lge middel, hvis der er risiko for livsstilssygdomme. Der er flere praktiske lger, som har fet muligheden for at henvise til motion p recept. Det er vigtigt at kigge p om effekten af motion p recept set i forhold til organiseringen af tilbuddet. Der er ikke mange studier, som har undersgt motion p recept. De studier der er lavet viser, at man ikke skal forvente markante ndringer af det fysiske aktivitetsniveau. Til gengld optrder en lang rkke side effekter, forbedring af det sociale netvrk, livskvaliteten stiger, glde selvtillid og selvvrd.

Der findes en bestemt mde at organisere motion p recept p - det skal tilrettelgges afhngig af mlgruppens forudstninger og motion til behandlingen. P bilag 1 ses at netop en udgave af motion p recept. Der har tidligere vret erfaringer med motion p recept med en positiv effekt, dog begrnset p lngere sigt grundet drlig opflgning. Efter recepten er udlbet falder folk typisk tilbage i deres gamle usunde livsstil. Mlgruppen for denne recept er inaktive personer, som typisk har fet konstateret en livsstilssygdom, eller bare risiko for at udvikle den. Patienterne har ofte et BMI over 35. Recepten indeholder kontakt til fysioterapeut, en ditist eller en holdtrning.

Den mde man kan mle effekten af motion p recept p, kan inddeles i 3 hovedkategorier:

Fysisk effektml: Blodtryk, BMI, fedtindhold.

Overholde Effektmlene: fasteholde fysisk aktivitet under og efter behandlingsperioden.

Psykologiske effektml: livskvalitet, selvvrd, socialt netvrk og en mental tilstand.

Man mler perioden effekten af motion p recept i perioder, kort, mellem og lang. Kort (24 mdr.)

Generelt er perioden kort, men de skal tjekke op p om personen fortstter den sunde motionsstil efterflgende, s der kommer et tjek efter >24 mdr.Nr man har fet tilladelse til motion p recept af en praktiserende lge skal individet selv vise sin trningsloyalitet. Lokaliteten har ogs stor betydning, en gtur i skoven eller ved vandet kan vre bedre end altid at have skema lagte tider. En undersgelse viser, at med lav intensitet, alts gture, medvirker frre fra fald end med hj intensitet.

Motionsrecept er effektiv mod forebyggelse af livsstilssygdomme og diabetes, hvis den vedligeholdes og kan vre lige s effektivt som medicin. Effekten giver bde lavere blodtryk og en psykologisk effekt, hvis de kan overholde efterbehandlingen.

Fredensborg kommune har selv brugt motion p recept, som et behandlingsmiddel. En evaluering af undersgelsen fra 2008 viser, at omkring 100 personer rligt er p recept. Deres recept var over 4 mneder, og kostede dem 750 kr. Resultaterne var utrolig gode, det vidste sig, at gennemsnitligt havde de tabt 1,7 kg, og et fald af BMI p 0,6-0,8. Det var ikke kun fysisk der skete en forandring, det kliniske vidste sig at vre positivt. Deres totalkolesterol, triglycerid, LDL, blodtryk og HbAlc faldt bde efter 4 og 10 mneder.

Stort set alle artikler mente, at motion p recept var en god mde at behandle folk. Der var gode resultater i form af vgttab, og lavere blodtryk. I Fredensborg kommune vidste det sig at 80 % af deltagerne gennemfrte behandlingen og fortsatte p en ndring af livsstil. Dvs. 80 mennesker om ret fra Fredensborg kommune, som ndrer livsstil. Det lyder til at vre utrolig effektivt, og hvis patienterne stadig holder den sunde motionsvane, burde alle kommuner indfrer motion p recept.Motionsrecepten

Jeg har lavet en motionsrecept til en tilfldig mand. Manden lider af type 2 diabetes gennem de sidste 7 r, i samme periode har han taget 25 kilo p, ide han er stoppet med at vre erhvervsaktiv, som idrtslrer i hren.

Kn: Mand

Alder: 60 r

Vgt: 120 kg

Hjde: 180 cm

BMI: 37,04Dagligt energi indtag 10.200 kJ = 2438 kcal. Ugentligt energi indtag 17064 kcal.

Kosten har naturligvis en stor betydning men jeg har valgt at fokusere p, at ge mandens forbrnding for derved at skabe et vgttab, og dermed bedre eller fjerne hans diabetes 2. Mlet er at ge hans forbrnding ved motion, s han forbrnder 438 kcal om dagen, svarende til 3.066 kcal om ugen. P motions recepten vedlagt som bilag 3, har jeg lagt et program for manden, s dette opns.Nedenfor ses mandens motionsprogram for en uge og som det fremgr er han nd til at vre daglig aktivt for at det giver noget i relation til vgttab og dermed bedring af hans diabetes 2. Som nvnt ovenfor vil hans vgttab og hans bedring af diabetes type 2 g endnu hurtigere nr/hvis han gr en indsats i form af sund kost samtidig. MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLrdagSndag

Motionslb 1time Dans

1 timeMotionslb

1 timeDans

1 timeMotionslb

1 timeGrs sl

30 minutterSvmning

1 time

Husarbejde

1 timeHavearbejde

30 minutter

Motionslb = 480 kcal

Konklusion Glukose er et vigtigt stof i vores krop, som cellerne kan ikke undvre og isr ikke hjernen. Insulin er et vigtigt hormon til blodsukker regulering. Det bliver udskilt, hvis blodsukkerkoncentrationen er for hj. Hvis dette er tilfldet, s taler man om diabetes. Et have denne sygdom uden at gre noget ved det kan have mange konsekvenser. Skader p blodkarrene kan medfre, at det kan g ud over organerne, nyren, jnene, benene, nerverne eller vrste fald hjernen. Den bedste mde at forbygge og behandle diabetes type 2 er sund kost og motion. Motion forbygger bde livsstilssygdomme, og samtidig gr din krops sundere. Diabetes type 2 opstr ofte af inaktivitet og overvgt eller hvis der er tegn p genetisk disponering. Motion virker som behandling mod mange ting, f.eks. livsstilssygdomme og overvgt. Motion ger livsglden og gr hele sin krop sundere. Motion har en effekt p glukosekoncentrationen og forebyggelse mod senflgerne.Der er mange udfordringer i livet og at lsrive sig fra de gamle vaner kan vre utrolig hrdt. Faktorer som ligger til den normale daglig, som arbejde, konomi, overskud, motivation og meget mere. Dette kan gre det svrt for den enkle person.Effekten af motion p recept virker til at g i en positiv retning. Men problemet er ikke, at recepten ikke virker men at folk ikke kan fortstte sine livsndringer efter recepten udlber. Resultaterne vidste at disse personer tabte sig og nedsatte risikoen for livstilssygdomme, dog var det kun f der kunne forstte livstilsndringer. Motion p recept virker og er effektivt i et hvis omfang. Litteraturliste

Bger Andersen, Paul L. m.fl.: Infektionssygdomme, hud- og seksuel overfrbare sygdomme. 1. udg. Arnold Busck, 1999. (Bog) Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Biologi i fokus. 1. udg. nucleus, 2009. (Bog) Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen - den levende krop. 1. udg. nucleus, 2007. (Bog)

Damhus, Mia: harmoniske hormoner. 1. udg. Ukendt, 2000. (Bog) Dejgaard, Anders: Diabetes og insulin....... 1. udg. novo nordisk, 2006. (Bog) Diabetesforeningen: Hndbog for insulinbehandlede diabetikere. 1. udg. Diabetesforeningen, 2001. (Bog) Egebo, Lone Als: Genetikbogen. 1. udg. Nucleus, 2004. (Bog) Hede, Kirsten og Paul Paludan-Mller: Kroppen i fokus. 1. udg. nucleus, 2012. (Bog) Illustreret videnskab: Medicinens Fremskridt. 1. udg. illustreret videnskabs bibliotek, 2009. (Bog) Jensen, Jens-Ole og Jan Kahr Srensen: Idrt i perspektiv. 1. udg. systime, 2009. (Bog) Knudsen, Terje Erdal og Tove Birkebk Thomsen: Medicinske sygdomme. 13. udg. Arnold Busck, 2010. (Bog) Nielsen, Lars H og Troels Wolf: Idrt - teori og trning. 3. udg. systime, 2008. (Bog) Torp, Kresten Csar : Biokemibogen. 2. udg. nucleus, 2012. (Bog)

Internet

Bilag 1.

http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm Bilag 2.

http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke_-_artikler/styrketraening_er_effektivt_i_behandling_af_type_2_sukkersyge/Bilag 3.

Figur SEQ Figur \* ARABIC 1

Figur SEQ Figur \* ARABIC 2

Figur 3

Figur 4

Figur 5

Figur 6

Hndbog for insulinbehandlede diabetikere side 8-9

HYPERLINK "https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2/type-2-diabetes/"https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2/type-2-diabetes/

Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14

HYPERLINK "http://1dbiologi.wikispaces.com/Blodsukkerregulering"http://1dbiologi.wikispaces.com/Blodsukkerregulering


Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14-15

Figur: HYPERLINK "http://1dbiologi.wikispaces.com/Blodsukkerregulering"http://1dbiologi.wikispaces.com/Blodsukkerregulering

Diffusion er en spredning fra hj til lav koncentration


Figur: Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14



Biologi i fokus side 11


HYPERLINK "http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/samspillet_mellem_motion_og_vaegttab/"http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/samspillet_mellem_motion_og_vaegttab/

Biokemibogen, liv, funktion, molekyle side 174

HYPERLINK "http://www.biokemibogen.dk/pdf/7-198.pdf"http://www.biokemibogen.dk/pdf/7-198.pdf

HYPERLINK "http://www.biotechacademy.dk/Undervisni%3cngsprojekter/Gymnasiale-projekter/Stamceller/Teori/Blodsukkerregulering-og-diabetes"http://www.biotechacademy.dk/Undervisni

SRP - Diabetes.doc

Documents