Spektrum nr 1 2014

Vi har været på besøg på Århus Kunstakademi

Fra tobak til kunst

Spektrum05/2014 Årgang 01

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Hvorfor, hvordan og hvad? Følelser og oldgræsk symbolik ny hjemmeside for DOF

DOF har Fået nyt Design:

Nº01-

spektrum – et helt nyt blad for DOF’s medlemmer

Brug tilskuds-basen og find vej til masser af penge

sådan kan i bruge Facebook til markedsføring

side 02 side 20 side 26 Læs tema side 6-15

3 2

Spektrum – et HeLt nyt meDLemSbLaD

Kære læser

DanSk OpLySningS FOrbunD

Du siDDer nu med det første nummer af spektrum, DOF’s nye medlemsblad. Dette nummer er ikke blot introduktionen af et helt nyt logo og design for DOF, men også et helt nyt blad med et nyt navn.DOF nYT har tjent os godt i mange år, men udviklingen har over-halet det. DOF nYT havde som navnet antyder oprindeligt som mål at bringe nyt til medlemsskolerne, men teknologien har betydet, at nyhederne i dag når meget hurtigere ud, end et blad kan konkurrere med. i dag sender vi nyhederne ud via mail og hjemmesiden.

DerFOr skulle vi revurdere bladets opgave. skulle vi helt droppe et trykt blad, eller skulle vi lave et nyt og spændende ma-gasin, der kunne inspirere, give dybere baggrundsviden og styrke det fælleskab, som DOF er? valget faldt på det sidste, og beviset sidder du med mellem hænderne.Spektrum er valgt af flere grunde. Dels er det et navn, som vi mener løfter sig lidt over det helt folkeoplysningsnære. Det er et generelt begreb, der på en gang definerer et afgrænset område og samtidig

peger ud over vores egen lille verden.nærmest helt bogstaveligt peger spektrum på logoet og dets tre farver, som man kan se som sit eget lille farvespektrum. Men også i forhold til DOF og bladet dækker spektrum rigtig godt.ifølge Den Danske Ordbog på www.ordnet.dk er spektrum en ”… helhed der er bredt sam-mensat af forskellige bestanddele, holdninger, retninger, muligheder el.lign.”. Og Wikipedia skriver, at ”spektrum er et område, der er bredt og varieret sammensat, og hvor varia-tionen går fra en yderlighed til en anden.”vi kunne ikke have formuleret det bedre selv. Begge definitioner dækker fantastisk godt over den opfattelse, vi har af DOF, og de tanker, vi

har med bladet. spektrum skal nemlig indeholde artikler og temaer om emner, der er bredt sammensat med udgangspunkt i folkeoplys-ningen og aftenskolerne. Det kan dække endog meget bredt, og der skal være plads til forskellige holdninger, retninger og muligheder.Men selv om vi har store ambitioner med indholdet, så er det også vigtigt, at det er læsevenligt. spektrum må ikke føles som pligtlæsning – tværtimod! Det skal være en fornøjelse at læse i.

God læselyst!

martin thirstrup HansenRedaktør

Kolofon:UdgiverDansk Oplysnings Forbundny Østergade 7, 1. sal4000 roskildetelefon: 70 20 60 [email protected]

ansvarshavendeHenrik Christensen

redaktørmartin thirstrup Hansen

grafisk designFritfald/mai-britt bernt Jensen

Oplag 2.500 eksemplarer

trykOne2One, Odense

spektrumSpektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommun-er, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

eftertryk er tilladt med tydelig kilde-gengivelse.

næste deadline4. august 2014

Forsidefoto:kreationer fra Århus kunstakademis børneværksted skuer ud i verden gennem ruden. Foto: martin thirstrup Hansen

10

13

05/2014 Årgang 01Spektrum

Kurser i mental sundhed.

følelser i spil.

DOF Spektrum ● maj 2014 DOF Spektrum ● maj 2014

Jeg er sikker på, at vi bliver rigtig glade for det nye logo … Ingolf ChristensenLandsformand DOF

22

16 04

24 29

16

nærmest helt bogstave ligt peger spektrum på logoet og dets tre farver, som man kan se som sit eget lille farve spektrum.

InDHolD

04 brobygning i HolbækVerdenskoret har afholdt koncert med meget forskellige kor.

06 DOF har fået nyt design› Hvorfor hvordan og hvad?› Følelser i spil› Rød, Gul og Blå› Logoet i medlemsskolerne› Hjemmeside for medlemmerne

16 Fra tobak til kunstÅrhus Kunstakademi brænder for kunsten.

20 mange støttemulighederTilskudsbasen viser vej til masser af penge.

22 kurser i mental sundhedAftenskolerne kan hjælpe mennesker med mentale problemer.

24 Fremtidens administrationTemadag med fokus på udvikling af administrationsprogrammer.

26 aftenskolen på FacebookTips og tricks til at bruge sociale medier til markedsføring med mere.

28 kapløb eller bæredygtighed Boganmeldelse af Knud Illeris’ nye bog om læring i konkurrencestaten.

29 mindeord for Finn nevel

32 Det bedste ved aftenskoleHeidi Vesterberg om aftenskolekataloger.

4 5 DOF Spektrum ● maj 2014 DOF Spektrum ● maj 2014

Der var ikke et øje tørt, da alle 200 sange-re stemte i med ”lad os bygge en bro”, der oprindelig er skrevet til foreningen sange fra Broens første koncert. Og så gik det ellers slag i slag. Det ene kor afløste det andet – hele tiden med opbakning fra Tonajt-trioen: nørrebrokoret, verdenskoret fra Holbæk, Pigekoret fra korsør (synger kinesisk), stemmer fra Odsherred, Alquithara, Hjem-løsekoret, nye stemmer fra skive, verdens sirener, Onsdagspigerne, Grønnedalskoret og sine nomine. De gav hver især prøve på deres sang og var alle med på de fire fæl-lessange. Tom Mcewan gav prøver på sine ’Talking drums’, Trioen De Tre havde digtet en særlig sang om koncerten i Holbæk, den tyrkiske sanger og sazspiller Yilderim optråd-te sammen med seks meget smukke, unge tyrkiske piger, der både sang og dansede.

På tværs af alder, køn og kulturer det muligt at fremhæve noget? Faktisk ikke. De var bare gode alle sammen, og så alligevel. Måske gjorde enkelte af korene et særligt indtryk: Hjemløsekoret, der sang, så

det bragede, Grønnedalskoret, der kommer fra et socialt boligbyggeri i struer med de-res "Gojawten" og "A går en tur te æ hav", stemmer fra Odsherred, der er mentalt han-dicappede, hvor alle 35 sang af hjertens lyst, ”nye stemmer fra skive”, der har sangere fra Afrika, Rumænien, Thailand, Syrien og flere andre lande, sang så fint på dansk ”Anemo-nesangen” og ”Midt om natten”. Jo, dem vil jeg længe bevare i mit hjerte. Der afsluttedes med en fællessang ”love’s in need of love Today”. Og så havde koncerten også varet i tre timer.

vi har fået masser af positive reaktioner på koncerten, og vi synes også selv, at alt gik, som det gerne skulle. Alle fik en meget fin mu-sikalsk oplevelse med bevis på, at vi kan syn-ge sammen på tværs af alder, køn og kultur. Der er sluttet venskaber på kryds og tværs, og samarbejdet – er vi enige om – skal fort-sætte. Der er allerede planer om en koncert i København i juni med flere af de nævnte kor.

stor tak til DOF’s Musikpulje for økonomisk støtte uden hvilken, vi ikke kunne have gen-nemført koncerten. ❙

I december 2010 fortalte jeg i DOF nYT om dannelsen af verdenskoret i Hol-bæk, og i den mellemliggende tid har koret haft sangaftener hver onsdag

iblandet mange spændende oplevelser.Gennem årene har vi arbejdet sammen

med andre kor, blandt andet nørrebrokoret og Hjemløsekoret, som har besøgt os og vi dem, og vi så, hvordan andre kor dukkede op med samme formål for øje som os, blandt andet stemmer fra Odsherred, Grønne-dalskoret fra struer og nye stemmer fra ski-ve sprogcenter. i verdenskoret havde vi lyst til at vise, hvad der kan komme ud af sangen i nye miljøer og blandt andre kulturer som for eksempel i et andet medlemskor Alquithara, et irakisk kor fra københavn, og vi gik i gang med at planlægge en forårskoncert her i Hol-bæk i den dertil meget velegnede koncertsal ’elværket’.

Programmet blev omfattende med 11 kor; en tyrkisk sanger og sazspiller (tyrkisk stren-geinstrument, red.), Yilderim; Tonajt trioen

med Hugo rasmussen, Torben kjær og Tom Mcewan og i spidsen for det hele som konfe-rencier dirigenten Frans rasmussen. Hvert kor skulle komme med et bidrag, og alle san-gerne skulle indøve fire numre med oplæg på lydfiler.

Omfattende forberedelserOg lad mig sige med det samme: Jeg be-gyndte at bide negle og sove dårligt om nat-ten, da datoen for koncerten nærmede sig. ikke blot skulle vi holde styr på alle de op-trædende. Der skulle også laves plakater og billetter, der skulle sørges for indkvartering af vore jyske gæster og der skulle være be-spisning, ikke blot af jyderne, men af mange af de øvrige deltagere. så hvordan ville det hele spænde af?

lørdag den 15. marts: kl. 14.00 begyndte medlemmer af verdenskoret forberedelser til modtagelsen af vores gæster fra Jylland i ”kirkeladen”, som er vores faste tilholdssted. Der var gang i kartoffel- og gulerodsskræl-

ning. Der blev lavet Waldorffsalat og brocco-lisalat, og kalkunen blev gjort klar til ovnen. Desserten skulle være chokolademousse. Der var dækket op til festligt kaffebord med hjemmebagte boller og kager, som sammen med kaffen blev indtaget, da nye stemmer var bænket omkring bordet. struerfolkene kørte videre til københavn. De ville opleve noget mere end Holbæk, nu de endelig var kommet til sjælland. efter middagen kørte skivefolkene med deres respektive værter hjem for at sove.

søndag den 16. marts: Der var gang i den fra morgenstunden. Allerede kl. 9.30 mødte verdenskorets medlemmer op og gik i gang med at stille stole op i koncertsalen, og snart myldrede alle de andre kor ind ad døren. De fik anvist deres pladser, og man gik i gang med forøvelserne. efter frokost var der ge-neralprøve, og kl. 14.30 begyndte tilhørerne at strømme ind. Alt var udsolgt, så salen var stopfuld med 200 sangere og 150 tilskuere, og så kunne koncerten begynde.

faKta:

Verdenskoretinspiration:

› inspirationen til dannelsen af Verdenskoret stammer fra udsendelserne i Danmarks radio med ”Stemmer fra Op-gangen” (urbanplanen) og ”Stemmer fra Volsmose”, som havde dirigenten Frans rasmussen som leder.

sange fra Broen:

› Stifterne blev samtidig med dannelsen af koret medlemmer af foreningen Sange fra broen, som på det tidspunkt havde Frans rasmussen som formand. Formålet med foreningen er at arbejde for at bygge bro mellem mennesker gennem sang og musik og derigennem styrke tol-erancen over for forskellighed og udbrede mangfoldigheden i vores samfund.

mangfoldighed

Korsang skaber venskaber på kryds og tværsVi ved godt, at musik kan nedbryde de største barrierer. i Holbæk blev det endnu en gang bevist, da Verdenskoret arrangerede kæmpe forårskoncert med mange, meget forskellige kor.

Af Else Vig Jensen, Formand for Verdenskoret i Holbæk

Brobygning gennem sang. grup nazar fra ringsted - med rødder i tyrkiet.

Brobygning gennem sang. Formand else Vig Jensen i duet med Frans rasmussen efterfulgt af Verdens Sirener.

6 DOF Spektrum ● april 2014 7 DOF Spektrum ● april 2014

TEMA DOF har fået nyt design

Nyt design et logo er en central og vigtig

del af en organisations identitet. Derfor er det en stor begivenhed, når vi skifter DOF’s logo ud. - samme værdier

i de følgende artikler fortæller vi om, hvorfor vi fandt det nødven-digt at skifte logo, hvordan vi nå-ede frem til det og hvad tankerne bag det er. Vi håber, i alle vil tage godt i mod logoet og bruge det aktivt, så vi sammen kan profilere og markere DOF rundt i landet!

8 DOF Spektrum ● april 2014 9 DOF Spektrum ● maj 2014


Folk er forskellige, og i bund og grund er det op til den enkelte, hvad man indlæser af signaler og værdier i et logo. Men de fleste organisationer og virksomheder prøver at styre logoet i en bestemt retning, så det udstråler noget af det, man gerne

vil stå for. For en blomsterhandler kan det være en enkel og ligetil løsning at vælge en buket blomster som logo, men for et oplysnings-forbund er det straks en mere kompleks opgave. For hvordan illu-strerer man egentligt et oplysningsforbund nemt og enkelt? vi valgte at grave os ned i DOF’s mission, værdier og visioner, for det er her, forbundets dna er beskrevet mest præcist.

Forskellighed: Én ting, der går igen i både mission og værdier er, at Dansk Oplysnings Forbund er et netværk af frie og uafhængige af-tenskoler. Dette var en central pointe for arbejdet med det nye logo. Og det er en af grundene til, at det nye logo har tre farver – i tre adskilte bokse. Dermed signalerer det en organisation med plads til forskellighed; forskellige medlemsskoler med forskellige udgangs-punkter, forskellige målgrupper og forskellige aktiviteter.

Åbenhed: Det at både d’et og f’et bryder boksens kant er tænkt som et symbol på, at vi er et åbent og uafhængigt forbund. vi er ikke luk-ket mod omverdenen og inviterer gerne nye ind i netværket – enten som medlemmer eller samarbejdspartnere. samtidig er vi et demo-kratisk forbund, der inddrager medlemmerne i beslutninger.

Kvalitet: Logoet udstråler også kvalitet. Det er flot og gennemarbej-det stykke grafik. Det nye logo bliver samtidig fulgt op af et nyt de-sign for hele DOF’s virksomhed, således at al DOF’s kommunikation fremover vil følge en let genkendelig, visuel linje.

Alt i alt mener vi, at det nye logo i høj grad lever op til DOF’s værdier, som de er beskrevet i værdigrundlaget. Men samtidig giver logoet også mulighed for, at den enkelte medlemsskole kan indtænke sine egne værdier ind i det. At medlemsskolen kan gøre det til sit eget logo. ❙

det hidtidige logo blev lavet, før DOF formulerede det nuvæ-rende værdigrundlag. Da vi skulle til at lave en ny design-linje for DOF slog den tanke ned i os, at det eksisterende logo måske ikke signalerede DOF’s værdier helt så meget,

som vi kunne ønske. Dette blev bekræftet af vores grafiker, der helt uopfordret stillede os nogle kritiske spørgsmål i forhold til logoet. landsstyrelsen besluttede derfor, at vi skulle sætte gang i at lave et nyt logo.

Mistanken blev bekræftetDa vi senere i processen lavede en spørgeundersøgelse, fik vi i høj grad bekræftet vores tanker om det eksisterende logo. i undersø-gelsen bad vi en række udenforstående mennesker om at vurdere, hvorvidt tre forskellige logoer – heriblandt det eksisterende – levede op til vores kerneværdier. Her viste det sig, at de adspurgte ikke

O pgaven med at lave det nye logo har strakt sig overmange måneder. Tilbage i august 2013 begyndte en gruppe medarbejdere at arbejde med en ny designlinje til landsorga-

nisationen. Her stod det hurtigt klart, at det eksisterende logo godt kunne trænge til en opstramning.

Landsstyrelsen fik forelagt ideen, og her besluttede de, at hvis vi skulle ændre, kunne vi lige så godt overveje helt nye muligheder i stedet for at begrænse os til at lave småændringer. Herefter arbejdede vi sammen med gra-fikeren Mai-Britt Bernt Jensen i to forskellige retninger: Dels med at justere det eksisterende logo og dels med et helt nyt.

Én ting er at ville justere et eksisterende logo. Alene denne del kom der en masse ganske forskellige forslag ud af. Men da landsstyrelsen valgte også at åbne for at gå en helt ny vej, kom der virkelig mange muligheder på banen. Grafikeren havde en masse spændende ideer og forslag.

Vi spurgte folketDa smag og behag som bekendt er forskellig, kom vi undervejs ud i nogle forventelige diskussioner om, hvil-ke logo-forslag vi bedst kunne lide. Både medarbejde-re, Teknik- og kommunikationsudvalg og ikke mindst landsstyrelsen var helt naturligt inddraget i arbejdet, så der var mange meninger i spil. vi kunne dog koge de mange forslag ned, men selv med tre forskellige var det umuligt at nå til enighed.

Derfor valgte vi at lave en spørgeundersøgelse, hvor vi bad en række udenforstående mennesker om at for-holde sig til de tre forskellige logo-forslag. Helt præcis skulle de vurdere, hvilket forslag der bedst levede op til de værdier, vi gerne vil have, at logoet signalerer. Her var der en meget klar tendens mod det ene logo. Og da Landsstyrelsen fik fremlagt resultatet af undersøgelsen, valgte den at følge ’folkets vilje’.

efter måneders arbejde og vurderinger fra en masse gode DOF-folk lykkedes det at komme i mål. Herefter skulle der arbejdes på at få logoet sat på al DOF’s kom-munikation, brevpapir, kuverter, kuglepenne, hjemmesi-der, medlemsblad og meget mere. noget var hurtigt og enkelt at klare og andet krævede et helt nyt design. ❙

Bag om Dof

Værdigrundlaget› Frihed og respekt for egenart

DOF organiserer frie og uafhængige skoler med respekt for deres organisatoriske egenart.

› Demokrati og dialog

DOF skaber udvikling gennem demokrati og dialog og arbejder aktivt for at skabe netværk mellem skolerne.

› åbenhed og samarbejde

DOF praktiserer åbenhed såvel internt som udadtil og karakteriseres ved vilje til samarbejde.

› Kvalitet og handlekraft

DOF’s arbejde karakteriseres ved kvalitet, handlekraft og initiativ.

Som den opmærksomme læser formodentlig har bemærket, har DOF fået et nyt logo. Det nye logo signalerer i højere grad end det hidtidige, hvem vi er og hvilke værdier vi står for.

med lanceringen får DOF samtidig en helt ny designlinje, der skal sikre genkendelighed, hvad enten det handler om hjemmesiden, en nyhedsmail, brevpapir – eller dette blad.

Hvad signalerer det nye logo?

Hvordan laves et nyt logo?

Hvorfor nyt logo?

syntes, vores logo levede specielt godt op til værdierne – snarere tværtimod.

ny identitet?skifter DOF nu identitet? sådan kunne man måske få lyst til at spør-ge. svaret er nej! snarere tværtimod. DOF forsøger med det nye logo i højere grad at signalere den eksisterende identitet. en orga-nisation udvikler sig hele tiden, og det er ikke mindst tilfældet med DOF. Fra at vi ved stiftelsen i 1973 havde fokus på traditionelle af-tenskoler, med mange forskellige fag, så favner vi i dag også en lang række specialskoler, der enten fokuserer på enkelte fagområder el-ler på specielle målgrupper.

igennem årene har udviklingen da også betydet, at DOF’s logo er blevet skiftet ud. Faktisk er dette nye logo det femte i rækken, så vidt vi har kunnet grave os frem til. ❙

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent



H vad er det, der rører sig i os, når snakken kom-mer ind på, at der måske skal skiftes logo?

Hvilke følelser kommer der i spil, når det ek-sisterende logo langt om længe er blevet ind-

arbejdet i skolens hjemmeside; når vi endelig har væn-net os til den røde halvcirkel, og der så skal nye streger ind over? Og de passer jo slet ikke! i hvert fald ikke som fod i hose!

i virkeligheden er det vel egentlig et ganske godt bil-lede på den dagligdag, som vi også skal have til at gå

op. Heldigvis kan vi ikke bare gøre alting, som vi plejer, for heldigvis bliver vi hele tiden udfordret af den udvikling, som jo netop er med til at gøre livet til en spæn-dende rejse at være med på.

Måske blev vi for år tilbage lidt forelske-de i det Piet Hein-logo, som i sin form var

et mesterværk af styrke og enkelhed, men helt ærlig så diskuterede vi hverken symbolik, følelser eller signaler, da det blev lanceret. så spændte økonomien ben for det logos fortsættelse, og det efterfølgende logo blev født som en slags kloning mellem form og farve og symbolik så tæt på Piet Heins logo, at det lidt kunne ligne, men at det ikke ville bringe os en sag på halsen. Det var ikke de stærke følelser, det ’nye’ logo bragte i spil, men nu har vi jo vænnet os til det – og så laver de det bare om!

Det nye logo bringer dog så mange facetter ind, så vi nu fremstår med et logo, der både er stærkt at arbej-de med i forhold til layout, men som også indeholder en så fantastisk symbolik. Farvernes betydning og stærke symbolik går helt tilbage til den græske filosofi i deres samspil med de tre søjler, den doriske, den joniske og den korintiske og fremstår som en helt igennem enestå-ende stærk historie.

Tænk, at vi nu gennem vores logo på samme tid sym-boliserer: › styrke og det at kæmpe for en sag gennem den røde farve.› Den højeste visdom og klogskab gennem den blå.› Og midt imellem er stedet, hvor visdom og styrke går op i en højere enhed symboliseret ved den gule farve.

Tak til alle, der har været med i processen og de dis-kussioner, der har været undervejs. Jeg er sikker på, at vi bliver rigtig glade for det nye logo, og jeg er sikker på, at det også vil blive modtaget med begejstring ude i sko-lerne, når man lige har sunket en gang. ❙

D OF’s nye logo bygger på stor symbolik og traditioner fra den græske filosofi cirka 600 år før vores tidsregning og videre op

gennem europas kulturhistorie. rød har tra-ditionelt symboliseret viljen, styrken og kam-pen. Gul har været det indre, jeg’et, solen, skønheden og inspirationen. Blå har været kodet sammen med visdommen, undervise-

ren og skolen. i det følgende har jeg forsøgt at tænke de tusinder af år gamle tanker ind i vores skolers hverdag.

lad os som eksempel be-gynde med en kom mende aftenskoledeltager, som har

besluttet sig for at starte på en ny vej – på at ville lære noget nyt. Det kræver altid en form for styrke at overvinde sig selv til at begyn-de på noget nyt. Her kommer den røde farve ind. Farve rød har i mange sammenhænge været brugt til at symbolisere udholdenhed, og det skal der til, hvis vi skal lære.

Den gule eller guld er lig med solen, men det er også jeg’et. Jeg’et der i sit samspil med den røde farve (styrken) beslutter sig for at lære nyt. Vi flammer op i den røde styrke og hvad så? vi må have fat i den blå farve, som symboliserer visdommen, under-viseren og skolen.

vores deltager skaber mulighed for, at un-derviseren kommer i kontakt med sin egen visdom. når deltageren udfordrer undervi-seren med spidsfindige spørgsmål, skaber det modstand. underviseren må søge i sit blå indre og som en gul stjerne springer nye ideer og indsigt frem hos både deltager og underviser. Det er nok det, som Grundt-vig ville have kaldt det levende ord, og som

vi i dag kalder intuition. På den måde vek-selvirker farverne og de energier, der ligger gemt i dem.

Vi bygger på antikke søjlerFarverne kan også sættes i forbindelse med de græske søjler som en del af deres sym-bolik. Den doriske søjle, sættes forbindelse farven rød, styrke, mod og tid til forandringer, som igen skaber det mod til at gå nye veje.

Den Joniske søjle er lig med farven blå og sættes i forbindelse med visdom, som igen sættes i forbindelse med skolen, undervise-ren og det levende felt bag ved tanken. Det kommer til udtryk i den lyse idé og i følelserne.

Den korintiske søjle sættes sammen med den gule farve er solen, hjertet og vores in-dre jeg. Og i denne sammenhæng kursus-deltagerne.

når undervisning slutter, og vores delta-ger har brugt sin gode, røde vilje og styrke, og underviseren sin blå visdom, sidder de begge og skal tilbage i det gule jeg. Herfra giver den gule farve underviseren mod til at forsætte med nye ideer til kommende under-visning. så må der gås nye runder, tilbage i det røde felt – udholdenhed skal det til – før de nye hold er oppe og køre igen, og den blå farve kan vende tilbage igen med nye ideer.

Har underviseren og skolen brugt hjertet (guld) og virkelig formået at tænde deltager-ne, så bliver de som sole, der lyser op og kommer ud i nye cirkler, ligesom planeterne lægger sig rundt om solen. Det er disse nye cirkler, der skaber virkelig folkeoplysning.

Med det nye logo, som bygger på så stor visdom, har DOF nu i sit 41. år taget denne visdom til sig. Det bliver interessant at se, om ikke det smitter af på vores virke. ❙

rød, gul og blåmed rødder i gammel visdom, mysticisme og oldtidens symbolverden, tror b. kim pedersen på, at logoet kan tilføre ny, stærk energi til DOF.

Af B. Kim Pedersen, Medlem af Landsstyrelsen

Joniske søjle. Farven blå.Korintiske søjle. Farven gul.Doriske søjle. Farven rød.

Følelser i spil

Af Ingolf Christensen, Landsformand for DOF

Selvom forandringer altid møder modstand, skal det nye logo nok blive modtaget med begejstring.

12 DOF Spektrum ● april 2014 13 DOF Spektrum ● maj 2014


D et er ikke kun landsorganisationen, der nu ’har fået nyt tøj’. Medlemsskolerne tilbydes også at iføre sig de nye klæder. et af målene med det nye design var fra begyndelsen at

gøre det mere interessant og tillokkende at læne sig op af DOF’s visuelle identitet. Jo flere der benytter design-linjen konsekvent, desto større effekt får det.

Derfor har vi lavet en række skabeloner for både tryk-te og elektroniske materialer, som medlemsskolerne frit kan benytte. Disse skabeloner er lavet med kursussalg for øje. Målet er, at hjælpe skolerne med visuelt at frem-stå som interessante, inspirerende og seriøse udbydere af aftenskolekurser. Og samtidig at de fremstår som en

Det nye logo og medlemsskolerneDet nye logo er en mulighed for, at medlemsskolerne kan markedsføre sig selv på en ny måde. med logoet følger et design, som skolerne kan tage til sig – både på tryk og på internettet.


del af en større helhed – nemlig hele Dansk Oplysnings Forbund. Der er i første omgang lavet skabeloner for kursusfoldere og annoncer, og en skabelon for hjemme-sider er på vej. Men spørg, hvis du har andre ønsker.

Det hele skal naturligvis kunne ske, uden at skolen gi-ver køb på sin egen identitet og særkende. Designet er tænkt som værende fleksibelt, så den enkelte skole kan tilpasse det efter behov. For eksempel kan en medlems-skole i sit eget design vælge at vægte den ene af de tre farver i logoet mere en de andre farver. Og designet fun-gerer også med andre logoer end DOF’s for de skoler, der har eget logo.

For alle de skoler, der i dag benytter DOF som en del af deres navn – og dermed også logoet – laver vi et nyt logo. Det er bare et spørgsmål om at bestille sit logo hos Martin Thirstrup Hansen (telefon 23 44 88 69 eller mail [email protected]).

logoet ligger i sin grundform på www.danskoplysning.dk under ’Om DOF’. Her kan man downloade logoet i en masse forskellige versioner alt efter behov. Finder man ikke det ønskede, bestiller man det blot.

salg på internettetHjemmesiden er for mange medlemsskoler blevet en af de vigtigste salgskanaler for kurser. Derfor er det byden-de nødvendigt, at hjemmesiden fremstår som et sted, man som køber har lyst til at tilmelde sig og betale sine penge.

DOF’s hjemmesidesystem, vuptiWeb, er naturligvis skræddersyet til at sælge kurser for skolen. Med en ny designskabelon kan man lægge sig op af landsforbun-dets design og få en side, der ikke blot bliver en visuel del af DOF, men også vil være en flot og inspirerende salgshjemmeside. Denne skabelon er ved at blive udvik-let og vil blive stillet til rådighed så hurtigt som muligt. ❙

DesIgnpaKKe tIl sKolerne › alle DOF’s skoler har netop fået udsendt en designpakke med en designmanual – der forklarer, hvordan logo og design skal bruges. Desuden indeholder pakken blok, kuglepen og klistermærker med logo.

› Logoet ligger i forskellige versioner – sammen med diverse skabeloner på www.danskoplysning.dk under ’medlemsservice’.

14 15 DOF Spektrum ● april 2014DOF Spektrum ● maj 2014


Først og fremmest for medlemmernepå DOF’s nye hjemmeside er medlemsskolernes behov kommet i højsædet. Det er nu nemmere at finde rundt til lige præcis det, man har brug for. Hvad enten det drejer sig om lønsatser, kursustilbud eller støttemuligheder.


Den 30. april fik DOF en ny hjem-meside. Adressen er stadig www.danskoplysning.dk, og meget af indholdet er principielt det sam-

me. Men meget er også anderledes. nu er der først og fremmest fokus på medlemssko-lernes behov.

relevans og genvejeDerfor skal det først og fremmest være let for medlemmerne at finde rundt. Blandt de nye tiltag er en forside, hvor vi har forsøgt at lægge de ting, som medlemmerne primært efterspørger. Her finder man for eksempel en oversigt over aktuelle kurser, direkte ad-gang til puljerne, et link til lederhåndbogen og meget andet.

som noget helt nyt laver vi også specielle, målrettede genveje for forskellige funktioner. Hvis man for eksempel er ny kasserer i en skole, kan man klikke på genvej for kasse-rer og finde en oversigt over de sider, som er relevante for kassererjobbet. Denne gen-vejs-funktion vil også stille og roligt blive ud-bygget hen ad vejen.

en anden ny ting er søgefunktionen, der nu burde fungere meget bedre end på den gamle side.

Og så har vi lukket op! Det gamle Medlems-net har været på slankekur og indeholder

i dag ikke andet end møderelevante ting. resten er frit tilgængeligt og kræver ikke ko-deord og login. Dermed risikerer vi, at besø-gende uden for DOF’s medlemskreds kigger med, men omvendt har vi ikke noget imod at vise dem, hvad vi har. Det kunne måske endda overbevise nogen om, at DOF er et godt oplysningsforbund at være medlem af.

Behov for nytHjemmesiden har gennem længere tid haft behov for en overhaling. udviklingen har for længst overhalet den tekniske platform, som vi hidtil har baseret hjemmesiden på. Derfor skulle der skiftes til et helt nyt sy-stem, og så gav det mening at tænke siden helt forfra.

Til at begynde med besluttede vi, at hjem-mesiden først og fremmest skal have DOF’s medlemsskoler som målgruppe. Medlems-skolerne er DOF’s vigtigste interessent, som det hedder. Altså den vigtigste målgruppe overhovedet. Det er helt naturligt, at en med-lemsorganisation først og fremmest vareta-ger medlemmernes interesser. så når hjem-mesiden har medlemsskolerne som primære målgruppe, betyder det, at skoleledere og bestyrelsesmedlemmer føler sig velkomne, når det klikker sig ind på www.danskoplys-ning.dk. De skal hurtigt finde det, de søger.

Og måske også lade sig inspirere af de re-levante tilbud, de støder på, mens de klikker rundt på siden.

Vi spurgte brugerneHvordan sikrer man sig, at målgruppen hur-tigt kan finde rundt – og at de synes det er relevant inspiration, kunne man så spørge. vi spurgte simpelthen repræsentanter for målgruppen. På en workshop bad vi en blan-ding af nye og garvede skoleledere om at tage stilling til en lang række spørgsmål om-kring hjemmesiden. De fik lov at kritisere den eksisterende og komme med bud på den mest ideelle hjemmeside. De fik også lov til at komme med ideer og forslag til indhold – og sortere eksisterende indhold fra. Til sidst skulle de tage alt indholdet og sortere det i bunker, som de mente gav mening at sam-le det i. efterfølgende stod vi med en masse gode og brugbare tanker, som vi har omsat til en ny hjemmeside.

Ting, der tidligere har været gemt væk på undersider er kommet op på forsiden, og ting, der fyldte op på forsiden uden at blive brugt, er blevet fjernet.

er vi færdige?nu har vi så lanceret den nye hjemmeside, men er vi så færdige med den? svaret er

Da vi skulle finde ud af, hvordan hjemmesiden skulle bygges op, gen-nemgik vi på nogle workshops en række øvelser, som medlemsskoler og andre med held kan kopiere, hvis de står over for at skulle lave en ny hjemmeside – eller forbedre deres eksisterende. Øvelserne kan for

eksempel laves af bestyrelsen, men nogle af dem kan med fordel også laves med repræsentanter for målgruppen.

1) hvem er den primære målgruppe?Beslut, hvem hjemmesiden først og fremmest skal henvende sig til. Jo flere mål-grupper, desto dårligere kommunikerer i med den enkelte. Hvis hjemmesiden skal have flere målgrupper, så prioriter og find den vigtigste.

2) gennemfør et lille fremtidsværksted (gerne med målgruppen)› kritiser den eksisterende hjemmeside:lad deltagerne skyde løs med alt det, de ikke er tilfredse med. lad være med at undskylde eller forklare. skriv bare ned.

› skab den perfekte hjemmeside:lad deltagerne komme med deres ideer til, hvordan den optimale hjemmeside ser ud. lad være at kritisere og skriv alt ned.

› Bliv konkret og realistisk:lad deltagerne prioritere og diskutere, hvad de mener fra de to foregående se-ancer, der er vigtigst og mest realistisk at føre ud i livet.

3) hvad skal der være af indhold? Gennemgå den eksisterende sides indhold minutiøst (gerne med målgruppen). lav eventuelt et lille kort med hver underside og lad deltagerne sortere i dem; hvad skal med, hvad skal ikke. Det giver en rigtig god idé om, hvilket indhold der bør prioriteres, og hvilket der eventuelt helt kan udelades

4) saml sammen og planlægnår i har gennemført øvelserne sætter i jer og beslutter jer for, hvordan hjemme-siden skal bygges op. Med alle ideer, forslag fra øvelserne, burde i have et godt billede af, hvad der bør være på hjemmesiden. Begynd at tegne hjemmesiden på et stykke papir, side for side. Hvad skal der være på forsiden, og hvilke undersi-der skal der være? så har i nogle gode skitser at gå ud fra, når i kaster jer over at bygge siden op på den teknologiske platform, i har valgt.

DOF hjælper gerne medlemsskolerne til at gennemføre workshops der ligner ovenstående, hvis de vil have hjælp til at forny hjemmesiden. kontakt Martin Thirstrup Hansen (telefon 23 44 88 69 eller mail [email protected]), hvis det har interesse. ❙

Hvordan skal en hjemmeside se ud?

nej. nu har vi en hjemmeside, som gode folk har givet os input til. Men nu skal den møde hverdagen og brugerne. vi vil løbende under-søge, hvilke sider der bliver læst, og teste, om det hele fungerer efter hensigten. Hvis vi oplever, at det kan forbedres, vil vi gøre det.

Desuden er vi ikke helt i mål med alle vores planer. enkelte dele af hjemmesiden har vi ikke nået at få på plads endnu. For eksem-pel er det planen at give lederhåndbogen en overhaling af de større. Den skal være nem-mere at finde rundt i og nemmere at søge i.

Allerede nu forventer vi dog, at du vil op-leve hjemmesiden som meget mere bruger-venlig. Men tag ikke vores ord for det. kig selv! Og skulle du falde over noget, der ikke lever op til dette, må du meget gerne give os besked – så vi kan rette det til. ❙


På en solrig martsdag kan man sagtens forestille sig, Peter AG og GnAGs nyde livet, mens de slentrer ned ad vesterga-de i det centrale Aarhus. Charmerende gamle bindingsværkshuse står side om side med nyere murstens- og beton-

bygninger, og gadebilledet krydres med alt fra små bu-tikker og hyggelige cafeer til noget, der minder om en moske med et kloster på modsatte side af gaden. Ga-derne summer af et aktivt – og alligevel roligt – liv. Biler og cykler kører ikke hurtigere, end at gående krydser vejen i adstadigt tempo. Alt ånder fred og idyl, og med

den stemning i kroppen træder jeg ind i J.e. schmalfelds Tobaks- og Cigarfabrik. eller snarere i de bygninger, som for mange år siden rummede produktion af et i dag efterhånden ret ugleset produkt. i dag danner lokalerne stadig rammer om fremstilling, men dog af mere bredt

accepteret og ikke sundhedsskadelig karakter. Der fremstilles nemlig kunstværker – eller måske snarere kunstnere. For i dag rummer de fine gamle lokaler Århus kunstakademi – en skole der brænder for kunsten.

Det er også grunden til, at valget til ny rektor faldt på Marianne Gasbjerg. Hun er nemlig kunsthistoriker, men har samtidig en HD i Afsætning og erfaring fra reklame-branchen.

Marianne har denne dag i marts lovet at fortælle mig lidt om Århus Kunstakademi. Men fordi hun først er be-gyndt i jobbet mindre end en måned forinden, har hun allieret sig med Peter lunding, der udover at være ny-valgt formand for skolens bestyrelse samtidig er en af skolens garvede undervisere.

vi har ikke talt sammen længe, før det står klart; at de – sammen med skolen – brænder for kunsten.

”vi stræber efter at være det ypperste inden for vores

portræt af Århus kunstakademi

felt!” siger Peter lunding, og han forklarer straks nær-mere: ”Alle vores undervisere er professionelle kunstne-re. De kender ikke kun til det at arbejde med kunsten, men også til hvordan man lever af sin kunst.”

Uddannelsenen central del af skolens virke er ’uddannelsen’, som de selv kalder den. Uddannelsen er en fireårig kunstuddan-nelse, der indledes med et år på basis. På basisdelen får eleverne en generel introduktion til kunstens verden. Her er målet, at de stifter bekendtskab med de funda-mentale traditioner, og bliver for eksempel undervist i

farvelære, rum og flader og de forskellige materialer.Herefter skal eleverne vælge sig ind på et speciale på

fagskolen. Her kan der vælges imellem maleri, skulptur, grafik og keramik.

”vi opfordrer dog samtidig eleverne til at arbejde tvær-fagligt, så de blander de forskellige fag i deres projekter,” påpeger Marianne Glasbjerg.

ved siden af den kunstneriske uddannelse lærer de også, hvordan man gør kunsten til en levevej. Der un-dervises for eksempel både i at søge fonde, at håndtere projekter og skrive pressemeddelelser.undervisningen arrangeres som en række enkeltståen-

de aftenskolehold af et halvt års varighed. Disse hold består af 19 lektioner om ugen fordelt på tre dage. Dertil kommer, at eleverne kan komme og gå, som de vil, i de-res eget værksted. Denne del kræver naturligvis også opsyn, og dette afvikles som fleksibel tilrettelæggelse.

Med jævne mellemrum afholdes også Artist Talks, hvor gæstekunstnere kommer og fortæller. Dette arrangeres som debataktivitet med støtte fra 10 procentpuljen – og i øvrigt i samarbejde med kunsthal Aarhus. Disse arran-gementer er obligatoriske for uddannelsens elever, men samtidig åbne for alle andre.

uddannelsen afrundes med en afsluttende prøve, hvor

sammensat. De tre skønne - men meget forskellige - bygninger rummer til sammen Århus kunstakademi.

Vi stræber efter at være det ypperste inden for vores felt.

Fra tobaksasken til kunstnerisk ildi en gammel cigarfabrik er tobakken skiftet ud med pensler, dreje skiver, mejsler og lignende redskaber. Lokalerne danner i dag rammerne for en kunstskole med kvalitet og store ambitioner.



eleverne vurderes af censorer. Herefter får den en-kelte et diplom med en personlig udtalelse. Der er ikke tale om egentlig eksamination, da ingen kan dumpe. Men Århus Kunstakademi har alligevel opnået formel anerkendelse udadtil. når elever skal samle point til op-tagelse i Billedkunstnernes Forbund tæller et diplom fra Århus Kunstakademi fem point ud af de krævede ti point.

eleverne er en meget bred sammensat skare. Der er stor aldersspredning, hvilket giver en fantastisk dynamik.

ved siden af kunstuddannelsen afholder skolen også en lang række almindelige aftenskoleforløb i de forskel-lige kunstfag. kunstkurser som eksempelvis giver større mulighed for at nå igennem nåleøjet på Arkitektskolen,

portræt af Århus kunstakademi

Designskolen eller nogle af de andre formelle kunstneri-ske uddannelser – men også sigter bredt til kunstneriske sjæle, som søger fordybelse i kunstens felt.

Der kører også et meget populært Børneværksted, hvor børn og unge arbejder med en lang række kunst-fag. Al aktiviteten til børn og unge kører med aktivitetstil-skud, som det også kendes fra spejderne eller idrætsfor-eningerne. Det vil sige, at tilskuddet afregnes på antallet af deltagere under 25 år, skolen har til disse aktiviteter.

en drømmestillingMarianne Gasbjerg har fundet en drømmestilling som rektor for Århus Kunstakademi:

01 02

03 04

”Det er et kvalitetsbevidst, professionelt og kunstfagligt stærkt uddannelsessted, som byder på mange spæn-dende muligheder og visioner.”

Allerede nu bobler ideerne til udvikling frem. Der skal tænkes i nye samarbejder – og måske aktiviteter ude omkring i Aarhus by. For eksempel små appetitvæk-kende kurser, der kan tiltrække kursister, til de længere-varende kurser på selve skolen.

”Århus Kunstakademi er en institution, som har haft en særlig plads inden for kunsten i mere end 50 år, og den-ne position skal vi fortsat styrke og udbygge,” siger Ma-rianne Gasbjerg bestemt – og formand, Peter lunding nikker samtykkende. ❙

BaggrunD

De glade 70’ere

› Århus kunstakademi blev dannet i 1964, da uenighed førte til en opsplitning fra Jysk kunstakademi. uenighederne er i dag for længst bilagt, og mange elever fra Århus kunstakademi har gennem årene fortsat deres uddannelse på Det Jyske kunstakademi.

› De første år bar tydeligt præg af den tids tendenser, og undervisningen bar præg af opgøret med den traditionelle opfattelse af uddannelse. Der var en meget friere tilgang til kunsten, og det var nærmest forbudt at bruge de gamle teorier og til-gange. Det hele var frit og til debat. underviserens rolle var derfor meget tilbagetrukken. i den helt ekstreme form betød det, at nogle af undervis-erne ikke altid var til stede på skolen, men kunne hentes ovre på trompeten – et værtshus, der lå som nabo til skolen! gamle elever taler den dag i dag henført om disse gamle dage.

› i dag har de dog en mere seriøs tilgang til undervisningen på skolen. Og islændersweateren er lagt på hylden, som peter Lunding med et smil fortæller.

Info

århus Kunstakademi

› Vestergade 29, 8000 aarhus C › www.aarhuskunstakademi.dk› Startet i 1964› egne lokaler (lejes af kommunen)

nøgletal for 2013:

› 8.050 undervisningstimer (heraf 2.795 fleksibelt tilrettelagt)› 52 hold› 852 deltagere› 299 børn (via anden lovgivning)

Fotos 01-06. 01. marianne gasbjerg

02. presse i grafik-værkstedet

03. nogle af børne-værkstedets produktioner

04. Hovedindgangen i Vestergade

05. Fantastisk miljø i akademiets gård

06. installation på et af værkstederne

05

06 06


Små virksomheder på det store markedaldrig har der været så mange penge at søge for de aftenskoler, der vil gå nye veje og bruge tid og energi på projekter med hjælp fra tilskudsbasen.

Af Robin Kristiansen, Konsulent

Når en aftenskoleleder vågner om natten badet i sved over budgettet, er det folke-oplysningslovens tilskud og deltagerbeta-lingen, der kører rundt i hovedet.

Naturligvis – for de fleste tænker, at det er de rammer for økonomien, man skal ar-

bejde med. Det har også været god latin, men for mange år siden efterhånden. Der var engang! Men tilskuddene til undervisning, pensionister, lokaler med videre svinder mere og mere ind, og derfor er der tilsyneladende også

en nødvendig interesse blandt skolerne for at gå nye veje.

Tilslutningen til to DOF-kurser her i marts tyder på det. På henholdsvis scandic i roskilde og i Aarhus var der tilsammen op mod 40 DOF-skoler til-meldt kurser med titlen ”Fundraising via

Tilskudsbasen” med lisbet lorentsen, den ene af ejerne bag hjemmesiden Tilskudsbasen som instruktør.

Aftenskolerne er baseret på foreningsdannelse i hen-hold til Folkeoplysningslovens regler, men det er ikke forbudt at opføre sig som en lille virksomhed, der blot bruger det folkeoplysende tilskud som grundpillen. no-get der i mange skolers vedtægter anføres som det ’pri-mære’ formål, og sådan må det også være. Men det er ikke forbudt at gå ind i andre regi’er, for eksempel pro-jekter inden for noget, der er i tæt familie med folkeoply-sende virksomhed.

europas genrejsning på scandiclisbet lorentsen forklarede i sine oplæg om fundraising på scandic, at der aldrig har været så mange penge at søge som nu. Det ligger i 2020-planen for europa, som ønsker at bevæge sig ud af krisen. scenarierne var en-ten at forholde sig passivt, at lave lappeløsninger eller at gå i gang med det største tilskudsprojekt, der ram-mer flere aktører, frivillige, de ældre, energiområdet og

Støttemuligheder

inspirerede. Deltagerne blev opfordret til at benytte tilskudsdatabasen - gratis for medlemsskoler.

Aldrig har der været så mange penge at søge for de aftenskoler, der vil gånye veje ...

oplysning og uddannelse, og man har valgt det sidste.Tendensen er, at europæiske og danske politikere knyt-

tes tættere og tættere sammen om at genrejse europa gennem nogle ordninger, der fremover skal være meget bedre dels økonomisk, men også bedre at administrere, for der sættes ind på kortere ekspeditionstider og admi-nistrative forenklinger.

”I kan finde jer selv lige her!” Lisbet banker med pe-gepinden på lærredet vedr. erasmus+ ordningen. Hun er lille af statur, men stemmen står i modsætning hertil. Man kan høre hende langt væk, når hun tordner for at vække ansøgersjælen i de fremmødte aftenskolefolk: ”slå endelig lyttelapperne ud, for det er lige noget for jer!” Tonen er bramfri, og der kommer et par selvironi-ske anekdoter, der glider ned, for de er ikke alene sjove, men pointen passer også ind her.

sidste del af kurset med lisbet omfatter en praktisk gennemgang af Tilskudsbasen, og der er eksempler på søgninger og oprettelse af fondslister, men også et over-blik over alle de praktisk oplysninger, herunder ’gyldne

Bramfri. Lisbet Lorentsen lægger ikke fingrene imellem.

regler om fundraising’, der står på hjemmesiden www.tilskudsbasen.dk.

at komme videre, men hvordan?Mange af deltagerne var meget inspirerede efter de korte tretimers kurser.

”Det lyder så nemt, når lisbet forklarer om muligheder-ne, men vi ved godt, at der er gemt en masse arbejde i det også, selv om hun siger, at man også kan søge penge til det,” sagde en deltager, og det synspunkt var han ikke ene om.

Hvordan kommer man så videre? ved at arbejde med Tilskudsbasen, naturligvis. Men der er også planer på tegnebrættet om at lave et dagskursus med lisbet, dels om projektideudvikling og dels om principper for ’den gode ansøgning’. Og desuden en opfølgningsworkshop på et senere tidspunkt, hvor man kan møde frem med sin projektide og få kvalificeret arbejdet frem mod an-søgningstidspunktet, så det er værd at holde godt øje med DOFs kursusudbud. ❙

faKta:

tilskudsbasen

› www.tilskudsbasen.dk er en netbaseret database over fonde og puljer. Den rummer pt. omkring 1.200 muligheder, og det forventes, at den runder de 2.000 ansøgningsmuligheder i 2014.

› bag tilskudsbasen står blandt andet Lisbet Lorentsen, som DOF har haft kontakt til i en årrække. DOFhar i flere omgange tilbudt sine medlemsskoler et abonnement på tilskudsbasen. Senest i foråret 2014 har omkring 70 skoler taget imod tilbuddet.

› med et abonnement kan man selv søge med avancerede funktioner og oprette sine egne fondslister, og der udsendes automatisk orientering om ændringer i de fonde, man har oprettet på sine fondslister. nærmere orientering om DOFs skolea-bonnementsordning kan ses på DOF’s hjemmeside under medlemsservice.


iet nyt projekt indbydes DOF’s med-lemsskoler til at udvikle tilbud til mennesker, der har forskellige men-tale udfordringer. Projektet skal af-prøve folkeoplysningens potentiale som supplement eller alternativ til

medicin og psykologsamtaler ved at udbyde undervisningsforløb om forskellige metoder og værktøjer.

Det er gratis at deltage i projektet, som til-byder uddannelse og supervision af undervi-

sere samt konsulentbistand til skoler, der ønsker at være med. Projektet vil også være velegnet til, at skoler under Dansk Oplysnings Forbund etablerer partnerskaber med for eksempel den lokale af-

deling af landsforeningen sind, sundheds-centre, socialpsykiatrien, patientforeninger, uddannelsesinstitutioner med flere.

gode folk sikrer kvalitetenMålet er at få en række kursusforløb i gang i forskellige aftenskoler. Første skridt var at udvikle et kursus for underviserne på disse forløb. Denne udvikling har projektleder knud Birk Pedersen stået for i samarbejde med psyko-terapeut Merete lindholmer. undervejs har de trukket på konsulentbistand fra psykolog robert Frank. Og det færdige materiale har fået feedback fra sundhedskoordinator Pe-ter Thybo.

Projektet har også en styregruppe bestå-ende af Henrik Christensen, DOF; Helene kemp, landsforeningen sind; Jens ibsen, sind Daghøjskole og Tove larsen, lillesko-le for voksne. Det er således en række me-

Kurser i mental sundhed

get kompetente mennesker, der sikrer kvali-teten i projektet.

Det hele munder ud i en række kurser for undervisere. Disse arrangeres som 3-dages kurser for undervisere i forbindelse med projektet.

De to første kurser er allerede henholdsvis afholdt og overtegnet, men til efteråret afhol-des to mere. Hold øje med indbydelserne, der snarest vil blive sendt ud til DOF's med-lemsskoler.

samtidig tilbyder knud Birk Pedersen at hjælpe både skoler og undervisere. skoler-ne kan få hjælp til at finde undervisere og til planlægning og markedsføring af kurserne. underviserne kan få feedback på deres un-dervisning.

Flere partnereProjekt har yderligere tilknyttet videncenter for Folkeoplysning til at lave en ekstern eva-luering. Denne evaluering skal have primært fokus på gennemførsel af kurser for undervisere, de-res udbytte af kurserne og hvordan de bruger læring og undervisningsmateriale i deres vi-dere arbejde. Desuden vil der blive evalueret på slutbrugernes vurdering af, hvad ’livsme-stringskurserne’ har betydet for dem.

Projektet er økonomisk støttet af Dansk Oplysnings Forbund, CW Obels Fond og sind skolerne i Aalborg og vil blive afsluttet med en konference.

knud Birk Pedersen, skoleleder på sind skolerne i Aalborg, er tilknyttet projektet som projektleder og er parat til at komme rundt på skolerne og fortælle mere om pro-jektet, ligesom han er behjælpelig med at skaffe undervisere til kurser på skolerne. ❙

faKta:

Om projektet

Projektets formål er:

› at udvikle undervisningskoncepter og -materialer › at uddanne undervisere til at undervise i koncepterne › at støtte DOF’s skoler rundt i landet med etablering af kursusforløb og rekruttering af undervisere › at støtte undervisere med supervision i projektperioden › at nedbryde tavshed, tvivl og tabu omkring psykisk sygdom › at undersøge folkeoplysningslovens eg-nethed til øget mental sundhed i befolkningen › at sikre adgang til personlig udvikling uden økonomiske barriere og uden at blive gjort til patient eller klient

Projektets vision er:

› at folkeoplysningen bliver en aktiv med-spiller i løsningen af et stort samfundsmæs-sigt problem › at kursisterne får redskaber og viden til at mestre deres situation, indgå i netværk og styrke deres meningsfulde deltagelse i samfundet.

Projektets succeskriterier er:

› at 15-20 DOF-skoler ønsker at deltage › at 25-30 ønsker at uddanne sig til under-visere omkring mental Sundhed › at 500 kursister gennemfører et kursus-forløb i projektperioden

Interesserede kan kontakte Knud Birk Pedersen på telefon: 51 24 37 25 eller e-mail:[email protected]

Sundhed

DOF’s medlemsskoler indbydes til at udvikle undervisning til mennesker med mentale udfordringer. Sind Skolerne i aalborg har sammen med Landsforeningen Sind og DOF netop påbegyndt projekt mental Sundhed.

Af Knud Birk Pedersen, Sind Skolerne i Aalborg

m ental sundhed er langt fra en selv-følge, og desværre synes der at være en tendens til, at flere og

flere danskere får vanskeligt ved at sikre mental sundhed i hverdagen. ifølge statens institut for folkesundhed (si) vil cirka 20 pro-cent af den danske befolkning i løbet af et år have problemer i form af symptomer sva-rende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme.

si har på det seneste konkluderet, at man ikke kommer sygdomsbyrden med psyki-ske lidelser til livs alene ved forebyggelse og behandling. Man er nødt til også at lave mentale, sundhedsfremmende indsatser på befolkningsniveau. Over 455.000 danskere får hvert år ordineret angst- og depressions-medicin – til trods for, at de praktiserende læger udtaler, at samtale i mange tilfælde er bedre. Men det er vanskeligt at ordinere en dyr psykologisk behandling, når der forelig-ger en billig medicinsk!

Mental sundhed er ikke en selvfølgeOp mod 20 procent af alle danskere oplever hvert år symptomer, der svarer til psykiske sygdomme. Oftest behandles de med medicin – selv om samtale og undervisning ofte ville være at foretrække.

i stedet for at fokusere på sygdomme og år-sagerne hertil, bør man kigge på årsagerne til sundhed, og hvad det er, som holder men-nesker sunde.

At arbejde med mental sundhedsfrem-me er undervisning og uddannelse. Fol-keoplysningen bør tage udfordringen op og udbyde undervisningsforløb, der har fokus på at gøre kursisten i stand til selv at skabe forandring mod et sundere liv. Hermed kan kursisten styrke sin livskvalitet på en sådan måde, at vedkommen-de bliver bedre til at håndtere sin egen sundhedstilstand. Dette vil ofte kunne forhindre, at lidelsen bliver værre og faktisk også give mulig-hed for at overvinde den. Dette kaldes inden for psykiatrien ’re-covery’. ❙

faKta:

WhO om mental sundhed

› Verdenssundheds-organisationen, WHO, definerer mental sundhed som ”en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags ud-fordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet”.

... praktiserende læger udtaler, at samtale i mange tilfælde er bedre.


T emadagen om administrationssy-stemer den 19. marts bød både på konkret kritik, praktiske løsninger og visioner, der heldigvis ikke fløj høje-

re, end at de måske kan realiseres. Der blev fra starten udstukket to retninger: Hvad skal der til, for at DOFPro fungerer fornuftigt? Og hvad skal et eventuelt nyt system kunne, hvis vi starter helt forfra?

DOFPro har efterhånden en del år på ba-gen. Den teknologi, som DOFPro bygger på, og hele den måde man bygger store syste-mer på har ændret sig. Dertil kommer, at der gennem årene er foretaget så mange ret-telser og tilpasninger, at man populært kan

sige, at det i dag er lapper på lapper. Med andre ord er tiden ved at være moden til, at vi kigger os om efter en egentlig afløser for DOFPro.

Derfor har vi påbegyndt arbejdet med at se på en alternativ løsning. Men det er en lang og kompliceret vej, så et nyt system ligger år fremme.

DOFPro skal fungereDet er således vigtigt, at DOFPro stadig fungerer som et godt og brugervenligt admi-nistrationsprogram. så selv om vi arbejder med et nyt system, holder vi stadig det ’gam-le’ ved lige. Dog neddrosler vi for udvikling

Diskussioner. anne marie Hannberg, Suka, og Lisbeth Lunding, DOF paarup aftenskole.

teknologi- og kommunikationsudvalget

Kritik og jordnære visionerHvordan skal fremtidens administrationssystemer se ud? Dette var fokus på en temadag i tku’s regi. Og ønskerne strakte sig fra systemer, der kan tilpasses den enkelte skole til mere automatik – og en masse andet.


Kritikfasen. Deltagerne blev delt op i grupper.

af nye funktioner til DOFPro, da det giver bedre mening at bruge ressourcerne på et nyt system.

På temadagen var specielt den første del – om DOFPro – imødeset med en anelse spænding blandt de deltagende medarbej-dere. DOFPro er jo et enormt vigtigt redskab for medlemsskolerne, men det er samtidig et stykke meget kompliceret teknologi, som det kræver en masse ressourcer at vedlige-holde. Og det er ikke altid muligt at rette fejl hurtigt eller at imødekomme alles ønsker. så vi kunne forvente berettiget kritik.

Der kom da også kritik, men den var både god og konstruktiv og viste forståelse for de

arbejdsgange, som DOFPro-udviklingen er underlagt. Heldigvis var der ikke kritiske fejl eller mangler. Det meste må siges at høre til kategorien ”Det ville være en stor lettelse i hverdagen, hvis …”-problemer.

De mange gode input bliver nu vurderet og prioriteret af iT-medarbejderne. De deles op i følgende kategorier:

› rettes hurtigst muligt› rettes når det kan lade sig gøre › Bliver ikke rettet› Bliver tænkt med i et fremtidigt system

således er planen, at vi også fremover kan sige, at vi har det bedste administrationssy-stem i aftenskoleverdenen. ❙

De mange gode input bliver nu vurderet og prioriteret af it-medarbejderne.


acebook er godt redskab til at nå ud til mange, fordi det er så dynamisk og hurtigt. vi har for eksempel solgt en event kun via Facebook,” si-

ger Carsten Mørch-Bentzen, udviklingsmed-arbejder ved rytmisk Center i københavn og redaktør for centrets Facebook-side.

sociale medier kan være et potent redskab til markedsføring og dialog, fordi brugerne deler indhold med hinanden, og man på den måde kan nå langt ud med sit budskab.

Facebook er det absolut største socia-le medie herhjemme med over 3 millioner aktive danske brugere. 72 procent af dem tjekker profilen dagligt. Den største vækst ligger hos de +40-årige, altså de grupper der oftest bruger aftenskoler. Mens mange unge ser instagram som deres primære sociale medie, strømmer deres forældre og bedste-forældre ind på Facebook for at dele fotos, oplevelser, interesser og holdninger.

Læg en strategivil aftenskoler blande sig i kakofonien på Facebook og skabe øget interesse for de-res kurser og arrangementer, kræver det en strategi.

På rytmisk Center lagde man en stram plan, inden Facebook-siden åbnede for godt tre år siden: På mandage skulle der lægges en nyhed ud. Tirsdage en video. På onsdage linkede man til noget fagrelevant stof. Og så videre.

”På den måde sikrede vi, at der blev et flow på siden, og det betød, at fanskaren hurtigt voksede. vi har ikke brugt konkurrencer for at få fans, men vi lægger ind imellem gode tilbud ud om for eksempel gratis studietid, og dét virker,” siger Carsten Mørch-Bentzen.

i dag følges rytmisk Centers side af over 1.000 personer.

”en Facebook-side kræver, at man sætter ressourcer af til det. Jeg lavede en del ind-hold selv i starten, for eksempel små videoer med underviserne, og det tog selvfølgelig tid. I dag bruger jeg vel tre-fire timer på Fa-cebook om ugen,” siger han.

”De er givet godt ud. Hvis vi for ekempel gerne vil have lidt flere tilmeldinger til et hold, skriver jeg det på Facebook, og så kommer der ofte nogle tilmeldinger. Det er mit klare indtryk, at et ’Facebook-ryk’ hjæl-

per. vi skaber et kendskab til rytmisk Cen-ter hos en stor gruppe mennesker.”

gode tilbud og personlighed hitterDet er Carsten Mørch-Bentzens erfaring, at især to slags indlæg hitter på Facebook:

”når vi har et virkelig godt tilbud, er der mange af vores fans, som deler det. Folk kan også godt lide, når vi viser noget person-ligt. For eksempel lagde jeg et foto ud af det nye hold på De intensive Musikkurser, som er et 14-ugers dagskursus, og skrev velkom-men til dem. vi viser, at vi har set dem og er glade for, de er her, og kursisterne delte det på livet løs.”

Det har også betydning, hvornår på dagen, man lægger indlæg ud. Aftener og week-ender er gode tidspunkter, og heldigvis kan Facebook indstilles, så indlæggene udgives automatisk på forud indstillede tidspunkter.

i starten var man lidt bekymrede på ryt-misk Center for, om der ville komme kritik af undervisere, lokaler eller lignende på Face-book-siden.

”Hvis der kommer en kritik, skal man sva-re venligt og åbent. Men det har ikke været aktuelt,” siger Carsten Mørch-Bentzen. Han vil gerne skabe mere dialog med brugerne fremover:

”Her er en glimrende mulighed for at få mere viden om, hvad de ønsker. Hvilke kur-ser vil de gerne have? Hvordan skal de or-ganiseres? Dén dialog vil jeg gerne have i gang.”

På centrets nye hjemmeside, som man lige nu lægger sidste hånd på, er der lavet inte-gration med sociale medier. Billeder og lyd kommer til at fylde mere, for kunst og kultur skal ses, høres og mærkes. Og så skal det kunne deles. ❙

Brug sociale medier til dialog og markedsføringFacebook kan åbne dørene til aftenskolen, så nye kursister lettere kan finde ind. Og så giver Facebook mulighed for hurtigere kommunikation og for dialog - blandt andet.

Af Jonna Toft, freelance journalist, arbejder bl.a. med kommunikation på sociale medier.

selfie. Carsten mørch-bentzen styrer rytmisk Centers Facebook-side.

Sociale medier

sÅDan gør man

Læg en Facebook-strategi

› Hvad vil i fortælle?› Hvem er de primære målgrupper?› Hvad er formålet med Facebook-siden? (Fx flere kursister, nye ideer til kurser, færre aflysninger, større synlighed.)› Vil i kun fortælle om aftenskolens tiltag, eller vil i også linke til andet interessant stof om de emner, skolen behandler?› Hvis aftenskoler dækker mange områder, fx musik, bevægelse, sprog og kunst, vil i så skrive om det hele på én fælles facebook-side, eller vil i oprette en side for hvert emne?› Hvem skal lægge indlæg ud på siden?› Hvor ofte skal der lægges indlæg ud? › i hvilket omfang skal underviserne involveres? Skal de for eksempel have adgang til at skrive om deres kurser på Facebook-siden og lægge fotos ud?› Hvor hurtigt vil i svare på spørgsmål fra brugerne?

pÅ faceBooK

her kan du:

› markedsføre kurser og arrangementer.› efterlyse ideer til nye kurser.› Søge kursister til de sidste pladser på et hold.› Vise helt konkret, hvad kursisterne lærer, for eksempel ved at lægge fotos og video ud fra et smykkekursus, keramikhold med videre. › Få ris, ros og forbedringsforslag fra brugerne.› arbejde med at ændre image via fotos, videoer, anmeldelser fra kursister med videre.› Skabe et større kendskab til aftenskolen.› Få kendskab til kursisters og potentielle kursisters ønsker og behov ved at lægge op til dialog. › give undervisere mulighed for at profilere sig selv og deres kurser.› Skabe et lukket grupperum for kursister på bestemte hold eller for kursister, der har den samme underviser. Her kan underviseren lægge videoer, øvelser, supplerende materiale med videre ud til kursisterne.


boganmeldelse

konkurrencestatens utilsigtede konsekvenserAf Henrik Christensen, Sekretariatsleder

LÆRING I KON KUR

RENCE STATEN

LÆRING I KON KUR RENCE

STATEN

KNUD ILLERIS (RED.)

KAPLØB ELLER BÆREDYGTIGHED

'Læring i konkurrence staten'knud illeris (red.)Samfundslitteratur300 siderVejl. pris 298,-

nekrolog

J eg så Finn nevel første gang på en ministeriel konference engang i firserne. På det tidspunkt havde jeg kun hørt om ham, som en af

de dygtige medhjælpere for amtskonsu-lenten for fritidsundervisning i Aarhus, Poul Foersom. nu stod Finn dér, ligetil med godt humør og fløjlsbukser.

senere lærte jeg ham at kende som DOF-konsulent, da jeg selv var sko-leleder. Jeg husker et af hans skole-besøg, hvor jeg spurte ham, om DOF ikke havde sådan nogle klippeark med fotoillustrationer, man kunne bruge i sin markedsføring. Det har vi grint af mange gange, fordi opgaven til sidst havnede på mine egne skuldre.

nu hvor jeg har kendt ham i mere end 25 år, fortoner de første indtryk sig og bliver afløst af indtryk af de mange facet-ter, som hans liv rummede. De dukkede op, når vi underviste på DOF’s lederkur-ser sammen gennem de seneste 14-15 år. Her var der opstået den tradition, at vi præsenterede hinanden for forsam-lingen af deltagere, som selv lige havde været i gennem en to-og-to præsentati-onsrunde. Ved de lejligheder fik jeg held til at forberede mig lidt ved at høre om nogle af hjørnestenene i Finns liv. Fami-lie og børn var altid det vigtigste. Det at se livet fra den positive side var vigtigt. Musikken var vigtig. Også hans sind som folkeoplyser og pædagog, hans sto-re appetit på kultur i alle afskygninger og hans fine evner som fotograf var vigtige.

På trods af hans dybt alvorlige sinde-lag, var det til det sidste Finns lattermilde grin man hørte, når der var gang i mø-derne. Trods evnen til at blive begejstret og modet til at gå helt nye veje med kre-ativitet og udvikling som nøgleord, var Finn et traditionelt ordensmenneske. Og det var ikke kun arbejdsopgaverne, der var orden i. Det var også holdningen til livet, til kollegaer og til andre mennesker.

På lederkurserne bad Finn altid kur-sisterne om at slutte med deres motto efter præsentationen. Og derfor skulle han også selv af med sit motto: ”it’s so fucking great to be alive!” Det er et stort tab, at denne livsglæde ikke længere er en del af DOF. ❙

robin kristensen

Finn nevel død

Lige så ufattelig og uomgænge-lig beskeden var, lige så sikkert er det, at livet ind imellem by-der os trods. vi har brug for at

være alene – vi har brug for at grave dybt ind i os selv – og alligevel kan det være svært at finde mening og sam-menhæng i det, der sker.

Finns imponerende viden om folke-oplysning kan vi ikke længere trække på, men selv om Finn nu er borte, så er der dog tilbage en perlerække af gode erindringer om en person og om en medarbejder af en ganske særlig kali-ber. Finns lyse sind og hans gode hu-mør var karakteristisk for hans tilgang til livet, og til de opgaver og arbejdsop-gaver, som han blev stillet over for.

Familien, musikken, kulturen, det gode grin og samværet med andre mennesker var centrale og vigtige brikker i Finns liv. Derfor blev Finns tilværelse og arbejdsliv også helt na-

turligt funderet i folkeoplysningen og i respekten for det enkelte menneske. ’Troværdig’ kunne der stå om Finns krav til sig selv, og til de mennesker han skulle arbejde sammen med.

Finns familie står i dag tilbage med et ufatteligt savn, men minderne og den ballast, som Finn efterlader, kan være gode heste at spænde for vog-nen, når livet går videre.

Dansk Oplysnings Forbund har mi-stet en værdifuld medarbejder, som bliver svær at erstatte, men som helt sikkert har været med til at skabe en ånd, som vil vare i rigtig mange år.

vi har alle sammen mistet en ven, men i sorgen står vi alligevel tilbage med glæden over at have kendt et menneske, der ikke var bange for at give.

Æret være Finn nevels minde. ❙

ingolf Christensen

Farvel til en person af særlig kaliberUerstattelig. Ved Finn nevels pludselige død mistede vi meget, meget mere end en god kollega ...

Bliv anmelderi Spektrum vil vi gerne anmelde relevante bøger. Derfor opfordres interesserede læsere til at henvende sig til martin thirstrup Hansen på [email protected] for at blive en del af bladets anmelderkorps.

Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed”, som er redige-ret af professor emeritus knud illeris, indeholder en række interessante

artikler skrevet af forskere og eksperter på deres respektive felter. nævnes bør blandt andet noemi katznelson og Thomas Ziehe, som fokuserer på unges identitetsudvikling og steen Hildebrandt, som fokuserer på mel-lemmenneskelig og global bæredygtighed.

Afsættet for bogen er, som titlen også stærkt indikerer, konkurrencestaten, som den indgående er beskrevet af Ove kaj Pe-dersen i hans bog af samme navn fra 2011. Ove kaj Pedersen er også forfatter til den første artikel i bogen, hvor han på klar og konsistent vis er lykkedes med at beskrive konkurrencestaten med fokus på de karakte-ristika, der er af væsentlig betydning for ud-dannelsespolitikken, undervisning og læring. Den første artikel fungerer i bogen derfor også som en slags referenceartikel. Det er konkurrencestaten og dens konsekvenser, virkemåder og menneskesyn, som de øvrige artikler skriver op imod.

BOGen er inTeressAnT, fordi den blandt andet beskæftiger sig med en række af de ’utilsigtede’ konsekvenser, der er følger af den beskæftigelsespolitik, socialpolitik og uddannelsespolitik, som konkurrencestaten fordrer eller – som kritikere vil sige – dikterer!

nogle af de vigtigste karakteristika ved konkurrencestaten er, at staten har som pri-mær opgave at sikre, at Danmark og dan-skerne er så konkurrencedygtige som over-hovedet muligt, således at vi som nation ikke sakker bagud i den internationale konkurren-ce. Det betyder i praksis, at beskæftigelses-politikken har til opgave at få så mange som muligt til at bidrage med en arbejdsindsats på arbejdsmarkedet, og at uddannelsespoli-tikken har til opgave at sikre en så veluddan-net (og arbejdsmarkedsparat) dansk befolk-ning som muligt – og naturligvis med et så

lavt ressourceforbrug som muligt. Dette skal ses i kontrast til staten som velfærdsstat, hvor den primære opgave er at kompensere og træde til, når borgerne af den ene eller den anden årsag har brug for hjælp. Det er imidlertid værd at holde fast i en væsentlig pointe, som er, at i Danmark ”… er konkur-rencestaten også en velfærdsstat”. kon-kurrencestaten har således ikke ’afskaffet’ velfærdsstaten, som netop ses som en kom-parativ fordel i den internationale konkurren-ce. Denne pointe negligeres desværre ind imellem af blandt andet redaktør knud illeris selv, som samtidig stiller utroligt skarpt på, at konkurrencestatslogikken i uddannelsespo-litikken på flere områder er kontraproduktiv. Her skal blot nævnes to forhold:

For det første medfører uddannelsespoli-tikken, som den har været praktiseret i mere end ti år, at der fokuseres på mere uddan-nelse, men at det sker uden væsentlig iagt-tagelse af, at mere uddannelse ikke nødven-digvis giver mere læring, som i virkeligheden er det, der skal til, hvis danskerne skal klare sig bedre i den internationale konkurrence.

For det andet medfører test og ranglister, at der i undervisningen fokuseres på de elementer, der netop kan måles, vejes og testes, men at det ’testelige’ ikke er det væ-sentlige, når det kommer til læring. Her giver Illeris’ skelnen mellem fire grundlæggende læringsformer mening; kumulativ, assimila-tiv, akkomodativ og transformativ læring.

BOGen kAn sTÆrkT AnBeFAles, hvis man interesserer sig for læring, identitet og samfundsdynamikkernes indflydelse herpå. Man skal dog være opmærksom på, at bo-gen ikke er let tilgængelig, og kendskab til nyere sociologiske tænkere og psykologiske vinkler på identitet kan være en fordel. som samfundsvidenskabeligt uddannet må jeg nok erkende, at netop Ove kaj Pedersens artikel om konkurrencestaten var den for mig lettest tilgængelige. ❙


DOF’s nye LOKaLer i rOsKiLDe› 13. maj flytter DOF sit kontor fra det indre københavn til roskilde. med en ny place-ring lige op ad roskilde Station bliver det nye kontor meget let at besøge. Da der sam-tidig indrettes flotte nye mødelokaler, kan den centrale placering blive til glæde for de fleste af DOF’s medlemsskoler og politikere. Den nye adresse bliver ny Østergade 7, 1. sal, 4000 roskilde.

Og VinDeren er …› redaktionen takker for de mange gode og kreative forslag til nyt navn på dette blad. Da vinderforslaget kom fra en af DOF’s medarbejdere, har vi besluttet at trække lod blandt medlemmernes forslag. Vinderen får dermed desværre ikke glæden af at se sit forslag på forsiden af bladet, men bliver omvendt ikke snydt for præmien – en bog-gave eller købmandskurv til 500,-. tillykke til erik ramberg Steen, DOF klokkerholm Fritidsskole, Hjallerup

Pris tiL gaLLO sKOLen› gallo Skolen i aarhus er blevet udvalgt til at modtage Hanne Vibeke kjærgaard prisen 2015. prisen sætter fokus på det billedkunstneriske udtryk som en værdifuld faktor i menneskets virkelighedserkendelse,

både som hjælp i udviklingsprocessen og som færdigt udtryk. prisen tildeles udøven-de kunstnere, undervisere, institutioner og lignende. prisoverrækkelsen foregår først i sommeren 2015. grunden til, at gallo Skolen allerede nu har fået besked, er, at folkene bag prisen er i gang med at forfatte et jubilæumsskrift (10 år) for prisen, og der vil de gerne have næste års modtager med. med prisen følger 20.000 kroner.

insPiratiOnsWOrKshOP hOs KOr KaLLiOPe› kor kalliope, der er tilsluttet DOF mid-delfart musikaftenskole, holdt i starten af januar en inspirationsworkshop over et par aftener. koret har tæt ved 40 medlemmer, og mange af medlemmerne er nye sangere. Derfor var der behov for mere intens stem-metræning og sangteknik, som mange af de nye sangere aldrig har prøvet.til den opgave havde man allieret sig med den erfarne sangpædagog Christina Dahl, Åbyhøj.koret havde et par udbytterige og inspi-rerende dage, hvor deltagerne fik gode stemmetekniske og kortekniske redskaber med hjem.Workshoppen var støttet af DOF’s musik-pulje.

ViDencenter FOr FOLKeOPLysning (ViFO)› Det nye Videncenter for Folkeoplysning er kommet i luften med en hjemmeside og et elektronisk nyhedsbr ev. Dermed har alle med interessere for folkeoplysning mulig-hed for at følge med i centerets spændende arbejde. Vifos opgaver er at skabe overblik over og indsigt i det brede folkeoplysnings-område, at analysere folkeoplysningsområ-det og initiere offentlig debat om centrale spørgsmål vedrørende det brede folkeop-lysende område. klik ind på vifo.dk og læs mere.

hUsK at sKriVe ’tiLKnyttet DOF’› Husk, at alle DOF’s medlemsskoler ifølge vedtægterne skal skrive ’tilnyttet DOF’ i deres materialer – hvad enten det er trykte eller elektroniske. Logoer kan hentes på www.danskoplysning.dk under ’Om DOF’. ❙

kOrtNYT naVne

gigtsKOLen 20 år› gigtskolen på Frederiksberg blev etab-leret som aftenskole i 1994. Der er nu gået 20 år, og det markeres med en reception i Diakonissestiftelsens lokaler (peter bangs vej 1, indgang 5, Frederiksberg) torsdag den 15. maj 2014 kl. 15.00 – 17.00. alle skolens samarbejdspartnere, venner og andre med tilknytning til skolen er meget velkomne.

ny sKOLe i DOF› yoga og meditationsskolen i bagsværd (gladsaxe kommune) med morten ryan Hansen som skoleleder er blevet medlem af DOF.

ny LeDer i sKOLen FOr KUnst Og Design› Skolen for kunst & Design i aarhus har fået ny skoleleder: Winnie rehné.

ny reKtOr FOr århUs KUnstaKaDeMi› Århus kunstakademi har pr. 1. marts ansat kunsthistorikeren marianne gasbjerg som ny rektor. Læs i øvrigt portrættet af Århus kunstakademi i dette nummer af Spektrum.

ny LeDer FOr OPeraKOMPagniet› Operakompagniet i rudersdal har fået ny skoleleder: nanni theill.

ny LeDer i DOF sønDerBOrg aFtensKOLe› DOF Sønderborg aftenskole har fået ny leder: Hanne Dahl.

ny LeDer Og FOrManD i DOF gigtsKOLen syDDJUrs› DOF gigtskolen Syddjurs har fået ny leder og formand: kirsten eriksen

centralt. DOF's nye kontorlokaler ligger lige ved siden af roskilde Station.

politik og Folkeoplysning i eu, rute des Vins d’alsace, rudolf Steiner, Hildegard von bingen, kultur, natur og Wellness.

BiLLeDBehanDLing MeD aDOBe PhOtOshOP eLeMents19. aug 2014 › kl. 10.00 › aalborg

› introduktion til og demonstration af mu-lighederne i billedbehandlingsprogrammet photoshop elements.kurset omfatter dels en teoretisk introduktion til billedbehandling og en god mulighed for at efterprøve teorierne i praksis.

LOV Og LeDeLse – OPFøLgning29. til 31. aug. › nyborg

› Opfølgningskursus for deltagere fra tidlige-re lov og ledelseshold.

PsOas – Den OVersete MUsKeL31. okt. › københavn

› For undervisere i sundhed og bevægelse. psoas har dels en konkret mekanisk betyd-

DOFPrO - KOM i gang 27. maj 2014 › kl. 10.00 › roskilde

› Ledere og administrative medarbejdere, der har deltaget på ”DOFpro - kom i gang 1” eller som har en vis rutine i at anvende DOFpro. kurset forudsætter et almindeligt kendskab til Windows.

BiLLeDBehanDLing MeD aDOBe PhOtOshOP eLeMents9. maj 2014 › kl. 10.00 › københavn

› introduktion til og demonstration af mu-lighederne i billedbehandlingsprogrammet photoshop elements.kurset omfatter dels en teoretisk introduktion til billedbehandling og en god mulighed for at efterprøve teorierne i praksis.

hJerne, hJerte & FæLLessKaB10. maj 2014 › kl. 10.00 › københavn

› temadag for undervisere i sundhed og bevægelse. Hør bl.a. om Food for brains, mental sundhed, aftenskolen Shahrazad og mavedans.

LanDsMøDe 201424.- 25. maj 2014 › Vejle

› DOF’s årlige landsmøde byder på inspi-rende foredrag, god erfaringsudveksling og festligt samvær med ligesindede DOF’ere.

LanDsstyreLsesMøDe25. maj 2014 › kl. 13.15 › Vejle

› 101. møde i DOF’s Landsstyrelse

MentaL sUnDheD13. juni 2014 › kl. 9.00 › ringsted › For undervisere, som har en grundlæg-gende uddannelse inden for social- og sundhedsområdet og ønsker at undervise på kurser om håndtering af forskellige mentale lidelser.

DOF stUDietUr28. juni - 3. juli › Schweiz/ tyskland/ Frankrig› en spændende tur, der bl.a. byder på

kaLenDer

naturskønt. Landsmødet 2014 finder sted munkebjerg Skov lige ud til Vejle Fjord.

ning for kroppen, men den er også en såkaldt meddeler fra nervesystemet. begge sider berøres på dette kursus.

LOV Og LeDeLse – DeL 131. okt. - 2. nov. 2014 › nyborg

› Første del af DOF’s grundlæggende kursus for nye skoleledere – og bestyrelsesmed-lemmer. Her gives en grundig introduktion til folkeoplysningsloven og administrativ praksis i aftenskoler.

LOV Og LeDeLse – DeL 214. til 16. nov. 2014 › nyborg

› anden del af DOF’s grundlæggende kursus for nye skoleledere – og bestyrelsesmed-lemmer. Her gives en grundig introduktion til folkeoplysningsloven og administrativ praksis i aftenskoler. ❙

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

Husk at sende besked til DOF, hvis i har nye navne, jubilæer eller andet.

DOF Spektrum ● maj 2014

Heidi Vesterberg, journalist

DeT BeDsTe ved aftenskolen er … katalogerne. Der er stof til mange timers læsning for os med hang til menneskestudier. Og mærkværdigheder. Aftenskolernes katalog er jo ikke bare et katalog over sæsonens udbud af kurser, foredragsrækker og den slags. Det er et stort katalog over pas-sioner, historier og mennesketyper. Hver gang jeg står med sådan et katalog i hånden er det ærligt talt mest for at få tømt postkassen og smide det i skraldespanden. Ja, undskyld, men sådan er det altså. inden jeg når helt derhen bliver jeg næsten altid fanget af… et eller andet. Det kan være et billede af en mand, der spiller på en spansk guitar eller babyer i en svømmehal. Det kan også være et ord. Der er virkelig mange ord i sådan et katalog. sælsomme ord fra en helt anden verden

end min egen. ’Mulighed for hensyn’ for eksempel. Barnevognsfitness eller Tang – havets grønsager. Det er jo ikke bare titler på aftenskolekurser. Det er jo en slags poesi. små digte af den meget billedskabende slags. Og nogle af dem sætter lange undrende tankerækker

i gang. Hvordan går man til Tang? Hvem dyrker Barnevognsfitness og hvordan gør man det? Mulighed for hensyn – det lyder som et rigtigt rart kursus. Det vil jeg meget gerne gå til …

Det ender altid med, at jeg går helt i stå på vejen mod skraldespanden og sætter mig til rette i sofaen for at studere hver eneste side i kataloget. ikke fordi jeg har nogen aktuelle planer om at gå på aftenskole, men simpelthen fordi jeg elsker at læse om det. Om alt det mennesker kan gå til og interesse sig for.

FAkTisk BeHØver MAn slet ikke tilmelde sig Aftenskolen for at blive meget klogere af den. Jeg har lært meget af aftenskolekatalogerne i tidens løb. Jeg vidste for eksempel slet ikke, at man kan gå til Bæredygtig familie. Men det kan man faktisk. Man kan også gå til: stenhugning, Hensyntagende yoga og Guitar. krokodille, klarinet og Tranedans i skåne. Og undertøj. Det vidste jeg altså ikke. Tænk, at nogle mennesker har en passioneret

interesse for: Hvalpe, verdens litteratur set fra et kvindeligt synspunkt, Hård rock og blomsterbind-ing, Mavedans, Facebook, russisk, Turistengelsk og … øh … Højbjergmordet.

kan man tage et aftenskolekursus i et mord? Ja, det kan man åbenbart. et kursus i et berømt kvindemord begået i 1967 i Århus – et mord, der aldrig er blevet opklaret. kurset går ud på, at kursuslederen fremlægger hele politiets efterforsk-ning og præsenterer forskellige teorier for at give kursusdeltagerne chancen for at opklare mysteri-et. Det er da folkeoplysning, er det ikke?

Danskerne er generelt voldsomt interesseret i mord. vi ser Barnaby hver lørdag og læser tusindvis af krimier. Men alligevel. Det må trods alt vække noget opsigt, når man til middagsselskabet fortæller, at man går til mord på aftenskolen. Den kursusbeskrivelse sætter i hvert fald tusindvis af tanker i gang i mit hoved. Hvem melder sig mon til sådan et kursus i et mord – og hvorfor? Og hvad nu hvis det er underviseren, der er morderen?

Det er derfor, jeg elsker aftenskolekataloger. De er fulde af mærkelige historier om mennesker og deres vidt forskellige hobbyer. Tænk, at vi kan have så mange og så forskellige interesser. Og så mange muligheder for at dyrke dem. Hvis man læser med de briller på, er aftenskolekataloget ikke bare et katalog. Det er også en lang hyldest til menneskehedens mangfoldighed. ligesom aftenskolen i sig selv. ❙

Det bedste ved aftenskolen er ...

kLumme:

Mangfoldighed. aftenskolerne giver noget for enhver smag.

Spektrum har bedt Heidi Vesterberg om at tage en tur ind i aftenskolernes verden – og berette tilbage til os. i dette nummer kigger hun på kursuskatalogerne.

Kan man tage et aftenskolekursus i et mord? Ja, det kan man åbenbart.

Spektrum nr 1 2014

Documents