SPEJDER BILLEDER REPORTAGER ADVENTISTSPEJDER.DK GRØNSKOLLINGEN GRØNSKOLLINGEN 04 -> Fortællinger fra Mosquito kysten 04 -> Fortællinger fra Mosquito kysten 08 -> Jeg vil ikke hjem 08 -> Jeg vil ikke hjem 13 -> Birkesaft og førerhygge 13 -> Birkesaft og førerhygge Maj 2012 2 2 Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark
16
Embed
SPEJDER BILLEDER REPORTAGER ... - …adventistspejder.dk/wp-content/uploads/2014/05/GS2012-02.pdf · Fortællinger fra Mosquito kysten ... I landsbyen fi k jeg mit eget mini zink-hus
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
SPEJDER BILLEDER REPORTAGER ADVENTISTSPEJDER.DK
GRØNSKOLLINGENGRØNSKOLLINGEN
04 -> Fortællinger fra Mosquito kysten
04 -> Fortællinger fra Mosquito kysten 08 -> Jeg vil ikke hjem 08 -> Jeg vil ikke hjem 13 -> Birkesaft og førerhygge 13 -> Birkesaft og førerhygge
Maj 201222Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark
skole og boede hos lokale familier. Vi rejste på kryds
og tværs af landet, helt ned til Honduras og El Salva-
dor. Mine to rejsekammerater tog dog hjem igen, men
så kunne jeg da endelig få tid til at besøge min onkel.
Men nu var han ikke hjemme, han var sømand og var
på arbejde-Øv! Men så rejste jeg da bare lidt rundt alene
og bosatte mig i en by. Senere blev jeg inviteret til Nica-
ragua, fordi jeg havde nogle forbindelser igennem en
ven i Danmark. De lavede nogle projekter dernede for
at hjælpe de fattige, og de mente, at jeg måske kunne
bruges til at hjælpe med noget regnskabsføring, da jeg
var handelsskole-uddannet.
Jeg rejste ned til
Nicaragua, og blev
sendt helt ud til
noget som hed
Mosquito-kysten.
Det ligger på den
østlige side at lan-
det og ud til det
caribiske hav. Jeg
bosatte mig i et lille
sted som hed ”Pearl
Lagoon”. Her bo-
ede der også nogle
danskere. De hjalp til med et sanitært projekt, hvor de
hjalp med medicin og renlighed i landsbyerne. De var
meget søde, men de havde egentlig ikke brug for mine
”regnskabs talenter”. Til gengæld var jeg så heldig, at jeg
mødte Armando Douglas. Han var en rigtig sort indfødt
mosquito mand, som inviterede mig ud at bo i sin lille
landsby. Den hed ”Brown bank” og landsbyen bestod af
ca. 15 meget primitive træhuse, som stod på pæle. Der
var ingen elektricitet, så hvert af træhusene havde et
lille primitivt køkken med et forhøjet bålsted til at sætte
gryderne på. De brugte nogle store tungstensgryder til
at lave maden i. Når man så ikke havde nogen ovn, så
lagde man bare en zinkplade oven på gryden, og så la-
vede man igen et lille bål der, og det fungerede således
som en lille ovn. De bedste kager jeg har nogensinde
har sat tænderne i kom fra disse ”tungstensgrydeovne”.
Kagerne var helt specielt dejlige bløde og saftige, og det
skulle være en menneskeret at spise sådan noget kage
hver dag.
I landsbyen fi k jeg mit eget mini zink-hus at bo i. Det
havde et lille rum, hvor jeg lige akkurat kunne ligge på
langs i en træseng med noget gammelt halm i. Udenfor
var der dog et lille halvtag og her spandt jeg en hæn-
gekøje op, og det blev hurtigt
mit foretrukne sted at sove.
De andre i landsbyen havde
mest travlt med at fi ske, gå
til deres små plantager el-
ler spille med domino brik-
Fortællinger fra Fortællinger fra Mosquito kysten
e
ge
m
D
m
ti
le
J
o
å
l
j
n
h
a
a
s
d
b
4 Grønskollingen
Nicaragua
ker. En dag fi k jeg lov til at gå med to unge mosquito
mænd hen til et sted, hvor de var i gang med at rydde
et stykke jord for krat og buske. De skulle bruge stedet
til at lave en ny plantage til deres afgrøder. Jeg havde
fået en lille machete at hjælpe til med, men snart svedte
jeg helt vildt, og så begyndte myggene at gå til angreb
på mig. Og jeg var slet ikke i tvivl om længere, hvorfor
man kaldte det Mosquitokysten – av av. Nå men midt i
mit mygge-mareridt, så havde de to mosquito-mænd
fået øje på en koral-slange. (koral-slanger er nogle me-
get giftige bæster, så dem skal man holde nallerne fra
og gå en stor bue uden om). Nu var det dog heldigt,
at mosquito-mændene havde deres egne geværer
med. Og jeg glædede mig til at se dem pløkke slangen
ned. Men det viste sig efter de begge havde taget sigte,
at deres skydevåben ikke virkede, så nu blev det hele
endnu mere spændene. Men mosquito mændene gav
ikke lige sådan op. De fandt en lang gren, som de snit-
tede til, så der blev en v-hals på den. Slangen lå på lur
under et stykke større træ som var fældet. Men med den
lange pind lykkedes det med en hurtig bevægelse at få
v-halsen ned over slanges nakke og få den trukket ud i
det fri, så den rigtig kunne få nogle dask, og det fi k den
indtil den var død.
I landsbyen havde de en rigtig heksedoktor. Det var en
gammel rynket kone i bedste tegneserie stil. Men hun
var desværre døddrukken hele tiden. Om natten kunne
jeg høre heksedoktoren bande og svovle, nogle gange
kunne hun bande hele natten. Det var næsten helt im-
ponerende, at hun kunne bande så lang tid af gangen.
De sagde ellers, at når hun var ædru, så var hun i stand til
at lave en modgift mod slangebid. Det var noget med,
at hun pulveriserede et slangehoved, og at dette så blev
rørt op i en væske til en sådan en slags smoothie –
velbekomme!
Det med slangerne kom jeg tæt på fl ere gange.
Mens jeg boede derude, lærte jeg en ven at
kende. Han hed Charly og var en rigtig frisk og
sjov fyr. Jeg var bl.a. med til at bygge en mole
sammen med ham i den landsby vi boede i. Det var
noget rimeligt tungt arbejde. Vi skulle bl.a. fl ytte nogle
ordentlige store sten og transportere en masse sand
hen til stedet, hvor molen blev bygget. Men Charly var
altid i strålende humør, og han kunne også godt lide at
fortælle en vittighed eller to. På et tidspunkt havde jeg
været væk fra landsbyen, hvor Charly boede, i omkring
et halvt år. Og da jeg kom tilbage landsbyen, skulle jeg
selvfølgelig lige hen og hilse på ham. Men da han kom
ud i døråbningen i det lille træhus fi k jeg en slem over-
raskelse. Han havde kun et ben nu! Charly var blevet bidt
af en slange tæt på det område, hvor vi sammen med
de mænd fra landsbyen havde bygget molen sammen.
Han var blevet sejlet indtil en større by med et hospital,
som lå mindst en time fra landsbyen, og her havde de så
valgt at amputere benet.
Charlys humør var dog stadig helt i top, selvom en etbe-
net tilværelse kunne være noget bøvlet. Der var fx ingen
transportmidler i de små landsbyer. Men der var dog sket
en forskel med Charly. For nu inviterede han mig hen i
en landsbyens små kirker. Det var ellers ikke noget, han
før havde vist interesse for. Charly havde først nu fundet
ud af, at han havde brug for
Jesus. For det var ellers så-
dan med fyrene i landsbyer-
ne at de nærmest var sådan
nogle supermænd. De var
alle meget veltrænede, og
de kunne let kravle op i de
høje palmetræer og hente
kokosnødder ned, hvis man
fx lige var blevet tørstig.
Og på min tur derude blev jeg
meget tørstig, ikke kun efter
saften i de unge kokosnødder,
men også efter at lære Gud at kende. For jeg fandt lige-
som Charly ud af, at jeg havde brug for Jesus. Men det
kan jeg måske fortælle om i et andet nummer.
Claus boede i 4 forskelli-ge landsbyer i Nicaragua i ca. 18 mdr. Den første landsby han boede i var Brown Bank, her boede han i ca. 2 måneder. På det ene billede har Claus fået be-søg af sin mor.
5Nr. 2 • 2012
Gadget
Der er nogen, der siger, at en rigtig mand
altid skal lugte af bål. Der er nogle mænd,
der midt i vinteren får depressioner, fordi
den sidste duft af bålet nu er forsvundet
med det lune vejr. Hvis du har det sådan,
så er der en webforretning, der har inve-
steret tid og penge på at hjælpe dig. Der
er nemlig lavet en sæbe og en cologne (en slags parfume) med bållugt. Hvordan de virker og lugter,
det er et godt spørgsmål, men hvis du har lyst til at prøve, så kan du læse mere om colognen her:
http://easy.to/cologne og sæben her: http://easy.to/saebe.
Da webforretningen er registreret i USA, kan du risikerer at skulle betale told når de bliver sendt til
Danmark.
Bålparfume
Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen
Kender du fornemmelsen af ikke
at være HELT oppe på udstyr? Så
som når det er blevet for mørkt til
at lægge en ordentlig lip-gloss??
Problemet er nu løst. Med Gosh
Intense Lip Colour kan du altid
opnå den optimale følelse af
velvære – på terræturen, i det
mørke telt eller under dynen før
det perfekte lejrbål. God fornø-
jelse. Og husk – gå ALDRIG ned på
udstyret!
Lip-gloss døgnet rundt
En klassiker! Du kender det sikkert, du er faret vild i ødemarken og skal tænde et bål, men du har glemt
dine tændstikker! Nu er der endelig nogen, der har fundet løsningen på dette problem. Alt du behø-
ver, er din mobiltelefon, noget ståluld og noget brænde. Folkene bag denne her
metode går så ud fra, at i det du glemte at tage tændstikkerne med, da du tog
hjemmefra, huskede du tilfældigvis stålulden. Se hvordan man gør her: http://
youtu.be/GAxCFZw_A3I eller scan QR koden med din mobiltelefon. (Videoen er på
engelsk)
Tænd ild med din mobiltelefon
6 Grønskollingen
Tekst: Annette Klyhn Orkild | Foto: Dennis Møller Opskrift
DENNE BEIGNET DEJ KAN BRUGES TIL FORSKELLIGE FORMER FOR FRUGT OG GRØNT
Hyldeblomster i beignetdejHyldeblomster i beignetdej• Champignon – squashskiver – løgringe
• Æbler i skiver, pærer, banan osv
Da det er svært at regulere oliens varme over et bål,
skal der altid være en fører ved din side når du laver dette.
BEIGNETDEJ:
· 500 g hvedemel
· 30 g sukker
· 10 g salt
· 1 æg
· 1 øl
· 4 dl lunkent vand
· 1 dl olie
· 4 æggehvider stiftpiskede
1. Rør alle ingredienserne til dejen (und-
tagen de piskede hvider) godt sammen
og lad dejen hvile en time.
2. Vend herefter de stiftpiskede hvider i
dejen.
3. Dyp nu blomsterne ned i dejen – hold i
stilken og dyp, til blomsten er helt dæk-
ket – og kog dem gyldne i friture-gryden
i olie.
4. Læg blomsterne op på fedtsugende papir
efterhånden som de bliver færdige.
5. Blomsternes aromatiske duft forstærkes
af at være omsluttet af dejen og varmen.
Servér dem varme som dessert med et
drys sigtet fl ormelis.
Mad over bål
7Nr. 2 • 2012
HytteturHygge
Tekst: Helen Frederiksen & Michelle Andersen | Foto: Michael Klyhn Orkild
Endnu engang var Svanevejtrop
taget på hyttetur, det foregik i
Egehytten i Faxe, hvor vi endte
med at blive 30 personer, heraf
6 gæster fra bl.a. Faxe trop, Vest-
jylland og Malmø, Sverige. Vi har
snakket med to af drengene: Ig-
nas og Boas og stilet dem nogle
spørgsmål.
Hvad synes du om turen generelt, og hvad var det sjoveste?
Boas: Det var rigtig sjovt fordi der
hele tiden var noget at lave, og når
vi havde pause, synes Ignas og jeg
også at det var sjovt at drille pigerne.
Det var også hyggeligt, at vi var så
mange mennesker.
Ignas: En af de sjoveste ting var især
på terrænturen lørdag aften, hvor
man skulle gå rundt ude i skoven
og samle påskeæg på de forskellige
poster. En anden ting, der også var
rigtig sjovt, var at der var helt mørkt,
og at man skulle gemme sig for på-
skeharen.
Hvad synes du var det værste?
Ignas: At turen var så kort, og jeg
ville ønske, jeg kunne blive der en
uge mere. Jeg prøvede at overbe-
vise min mor, at jeg gerne ville blive
længere og ikke ville hjem søndag,
men det gik ikke...
Til de sidste poster på terrænturen
konkurrerede holdene i en drikke og
spise konkurrence. Hvert hold skulle
stille op med tre kandidater til hver
dyst, som så skulle spise en tredjedel
af en pakke Marie-kiks, og drikke fi re
glas vand hver. Bagefter var der in-
gen som kunne spise alle de påske-
æg, de havde vundet, som de havde
ventet så længe på at spise. Så der
fl ød bare med påskeæg på bordene.
Drengene var så ivrig efter at være
længe vågne med de store, at mens
der blev spillet Mafi a, faldt en af de
små drenge i søvn midt under spillet.
Traditioner er en god ting at have,
og en af Svanevejtrops traditioner på
hver tur er madkamp den sidste dag.
Denne gang var det David der over-
faldt Helen med en pandekage fyldt
med fl ødeskum, men Helen fi k hurtigt
fat på en fl ødeskumsdåse og derefter
var hele hytten fyldt med fl ødeskum.
Som sædvanlig var Annettes mad
et af højdepunkterne, og den sidste
aften var virkelig et festmåltid, som
også er en af grundene til at man
aldrig vil hjem efter en tur med sva-
nevejtrop. Så vi ser allerede frem til
næste spejdertur, hvor vi kan mødes
igen og næste gang er det på spej-
derlejren i Sverige, så der har vi en
hel uge til at hygge os.
Jeg vil ikke hjem, mor!
Find os:Find Svanevejtrop på https://www.facebook.com/svanevejtrop eller vores website: www.svanevejtrop.dk
Flere billeder fra ture og lejre kan ses på: http://photo.svanevej-trop.dk
Få tilsendt vores nyheder og informationer ved at tilmelde dig på: http://ny-hedsbrev.svanevejtrop.dk
Siden Jonatan er 25 år og stadig ugift, skulle en af posterne selvfølgelig være at han fi k en masse kanel.
Spise konkurrence hvor de kæmper om at få de sidste kiks ned.
Artiklens forfatterinder Helen og Michelle
8 Grønskollingen
Spejdermøder
For nylig talte jeg med en garvet spejderleder, som
har været i faget i mange år. Hun fortalte denne
fantastiske historie, som jeg tænkte alle i spejder-
arbejdet kunne have glæde af.
Spejdelederen deltog i frikirkernes alliance uge
(en bedeuge for alle frikirker). Efter bedemø-
det kom en mand hen til den garvede
spejderleder og sagde, ”Hej, har
du ikke været leder for adven-
tistspejderne, kan du huske
mig??“ Hun måtte erkende,
at noget virkede bekendt. Ef-
ter lidt snak kom hun i tanke om
en stille dreng som engang havde
gået til spejder. En enkelt sæson. Han
havde været utrolig stille, tilbagehol-
dende og genert i begyndelsen. Han kom
fra et hjem hvor det at tro på Gud ikke blev
vægtet særlig højt, men han sad stille og lyt-
tede til de små andagter, vi afsluttede spejder-
møderne med hver gang. Den sidste gang, han var
til spejder var han blevet så frimodig, at han var med
til at lave ballade :-) Glad var den garvede spejderleder,
for nu måtte han da være ved at falde til sammen med
de andre børn. Men så kom han ikke mere.
Han fortalte ”jeg gik jo ikke længere til spejder, men
jeres spejder og jeres andagter har alligevel gjort et ind-
tryk på mig. Jeg tror, at det var med til, at jeg senere i mit
liv valgte at blive en kristen“
Ingen vidste hvor der var blevet af drengen dengang,
men i dag er han leder/præst for en lille hus menighed.
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen | Foto: Michael Klyhn Orkild
Det betyder Det betyder virkelig noget!
et spejderleder, som
Hun fortalte denne
ænkte alle i spejder-
.
nes alliance uge
er bedemø-
garvede
har
de
Han
gehol-
Han kom
d ikke blev
stille og lyt-
uttede spejder-
ste gang, han var
dig, at han var med
garvede spejderleder,
falde til sammen med
kke mere.
ngere til spejder, men
ar alligevel gjort et ind-
d til, at jeg senere i mit
af drengen dengang,
en lille hus menighed.
5 gode grunde til at være spejder:1. Venner for livet2. Spejderfærdigheder3. Man må komme sent i seng, når man er på tur4. Ubegrænsede sukkermængder på pandekagerne5. Man møder Gud på en naturlig fed måde
Ignas fra Svanevej trop er også glad for at gå til spejder.
9Nr. 2 • 2012
Tumlingernes side
Kan du fi nde ud af hvilken en af brikkerne der mangler på billedet? Billedet er fra bør-
nelejren sidste år, skal du med på børnelejr i år? Du kan læse lidt mere om børnelejren
på side 15, jeg har hørt at det skulle blive den bedste børnelejr nogensinde.
LARM OG TUMMELLARM OG TUMMEL
FLOTTE OG NATURLIGE OPTÆNDINGSBRIKETTERNår I nu skal til at lave bål til sommer, eller når I mødes efter sommerfe-
rien, hvad så med at tænde op med jeres egne helt hjemmelavede og
unikke optændingsbriketter? Det er meget enkelt at lave. Det I skal gøre
er at tage nogle stearinlys rester, som alligevel skulle smides ud. Dem
smelter I og kommer i f.eks. en muffi n form, så sætter I en grankogle
ned i den smeltede stearin og en lille væge. Så har I nogle helt unikke
optændingsbriketter. I kan jo hvis I skal være avancerede prøve at komme noget duftolie i
den fl ydende stearin, så kan I få briketterne til at dufte dejligt; imens de sætter ild til jeres bål. Du skal lige have hjælp til
at lave dem af din patruljefører eller af en anden voksen, da det gør meget ondt at få fl ydende stearin på ens fi ngre.
God fornøjelse.
Idé og foto: Lise Eie
e noget duftolie i
10 Grønskollingen
Spejdernes side
Morsekoder husker
SPEJDERGØGLSPEJDERGØGLHAR DU SVÆRT VED AT LÆRE MORSEKODEN UDENAD? NU KAN DU FAKTISK LÆRE DEN PÅ 10 MIN.
Det, du skal gøre, er at lave nogle små ord for hvert
bogstav i alfabetet. Herunder er et eksempel på,
hvordan det kan gøres. Systemet ved dette er, at
det bogstav som står først i ordet, er det bogstav,
som du skal huske. Det næste, du skal huske, er at
hvert bogstav i selve ordet står for enten en prik
eller streg i morsealfabetet. Alle bogstaver fra A til
M = en prik og alle bogstaver fra N til Å = en streg.
Sådan her fungerer systemet, hvis vi nu tager Ø
som et eksempel. Her er ordet som vi skal bruge til
at huske Ø: østre. Det første bogstav dvs. ø i dette
tilfælde bliver kun brugt til at indikere at det er ø,
vi skal fi nde i morsealfabetet. Efter ø står så stre. Vi
husker nu at A til M = en prik og N til Å = en streg.
Dvs. s = streg, t = streg, r = streg og e = prik. Hvis
vi sætter dem sammen får vi streg, streg, streg og
prik eller skrevet på morsesprog – - – · og hvis vi
kigger på vores morsekode her på siden giver den
kombination ø.
Prøv selv at lave dine egne ord, så vil du også
kunne huske dem lettere hvis du selv har fundet
på dem.
A => alt
B => bolle
C => crash
D => drik
E => eg
F => fedte
G => gråd
H => hakke
I => ida
J => jens
K => kniv
L => lande
M => mus
N => nul
O => oops
P => Pizza
Q => q-quiz
R => Ring
S => safe
T => to
U => ugly
V => video
W => west
X => x-habo
Y => yokon
Z => zoome
Æ => ægter
Ø => østre
Å => åbroen
11Nr. 2 • 2012
Tekst: www.skoleniskoven.dk tegning | Tegning: Eva Wulff | Foto: stock.xchngRovernes side
Byg en solfangerKender du websiden skoveniskolen.dk? Hvis ikke burde
du besøge websiden. Der er mange spændende akti-
viteter derinde, og det bedste er, at vi har fået lov til at
bringe nogle af dem her i Grønskollingen. Her kan du se,
hvordan man laver en solfanger, når nu solen til sommer
bager ubarmhjertigt ned, så kan man jo bruge den til
noget sjovt.
SolfangerDu kan fange solens varme med en solfanger – og
varme vand op med det. Det er samme idé, som man
bruger i de rigtig store solfangere.
Hvad skal du brugeEn Akvarieslange – 265 cm, en elastik, en rulle stanniol,
et stort syltetøjsglas med en bred åbning, en stor soda-
vandsfl aske med vand, en lille bradepande af metal, en
stub eller et lille bord udenfor, mere vand og en solskins-
dag
Sådan gør duDin solfanger skal varme vandet op, mens det løber
igennem akvarieslangen.
Her kan du se, hvordan du skal stille forsøget op.
Staniolen skal pakkes omkring glasset.
Lav en solfangerStart med at folde slangen frem og tilbage, til et lille
bundt. Sæt elastikken omkring den foldede slange – og
lad cirka 50 cm slange hænge tilbage i hver ende. Læg
nu den foldede del af slangen ned i syltetøjsglasset. Pak
stanniol tæt omkring slangen og dæk glasset med stan-
niol. Stil bradepanden på det lille bord. Stil glasset med
slangen op i bradepanden – og lad det stå 1 time i solen,
så din solfanger kan blive varmet op.
Varmt vandStil sodavandsfl asken med vand ved siden af glasset. Nu
skal du have vandet fra fl asken til at løbe igennem din
solfanger. Du skal bruge hævert-metoden. Den bygger
på, at vand altid løber nedad, fordi tyngdekraften træk-
ker i det.
Stik den ene ende af slangen ned i vandfl asken. Lad
den anden ende af slangen hænge frit ned under bor-
det – så enden af slangen er lavere end vandfl asken. Sug
forsigtigt i den ende som hænger frit, så vandet begyn-
der at løbe fra vandfl asken, igennem bundtet af slange i
solfangeren – og ud af enden..
Vandet skal dryppe stille og roligt ud af slangen. Det
vand, som kommer ud, skal være lidt varmere end van-
det i fl asken, hvis solfangeren virker. Med et termometer
kan du måle, om der er forskel.
ROVERGEJLROVERGEJL
12 Grønskollingen
FørertræningTekst og foto: Dennis Møller
Birkesaft Birkesaft og førerhyggeog førerhyggeHvem havde troet på, at en lille gåtur på en times tid
rundt på Himmerlandsgårdens område kunne resultere
i at man kom til at se et gerningssted fra et mord, fi k lov
til at smage på en drik der bliver serveret til dyre penge
på gourmetrestauranter, fandt et efterladt picnicsted og
fået øjnene op for, at den danske skov faktisk også er et
stort spisekammer, som vi kan udnytte.
Det var Torben Jørgensen fra Natur og Ungdom som
ledte turen rundt omkring Himmerlandsgården, ved
førertræningsstævnet den 16.-18. marts. Torben havde
et blik for at fi nde detaljerne i skoven som vi andre kun
kunne drømme om, og med hans gode fortæller teknik
fi k han os alle inspireret til at gå hjem og sælge budska-
bet, om at ude i skoven gemmer der sig gode oplevelser.
Ræven, der havde spist en fugl, birkesaften, der er lige til
at tappe, blåbær og enebær der kan plukkes og spises
når de er modne, jo selv skoven i Danmark gemmer, på
et skatkammer af oplevelser.
Torben afsluttede turen rundt med at gennemgår
nogle af de ting, han har liggende på sit lager, og som
kan bruges til at gøre spejderne interesseret i udendørs-
aktiviteter. Hans gennemgang af de ting, han havde ta-
get med, og hvad de kan bruges til kan du selv se ved
at gå ind på www.youtu.be/n-JWosz5bdo eller skanne
QR koden med din smartphone og blive inspireret til de
næste udendørs oplevelser.
BirkesaftTorben Jørgensen introducerede os for tapning af birke-
saft, en drik der blandt andet bliver solgt for store sum-
mer på gourmetrestauranter. I kan selv tappe den i jeres
trop, det er meget enkelt. Sæsonen for tapning af saften
er marts til maj, så hvis I skal nå det i år er det ved at være
sidste chance.
For at tappe saften skal man bore et hul i stammen.
Hullet skal ikke være for højt oppe, og hullet skal vende
skråt nedad, så saften kan løbe ud af hullet. Herefter
stikker du en slange eller et rør ind i hullet, som du for-
binder med en dunk, fl aske eller lignende beholder. På
førertræningsstævnet blev fl aksen på billedet fyldt halvt
op på ca. 2 timer. Læs mere om tapning af birkesaft på