Sociale medier og fiktionalisering Carsten Stage – lektor ved IÆK 1
Sociale medier og fiktionaliseringCarsten Stage – lektor ved IÆK
1
Birgitte Nyborgs Twitter-profil
• https://twitter.com/BirgitteNyborg_
2
Definition
3
“Fiktionalisering fungerer som et signal om, at det fortalte ikke i nogen umiddelbar forstand beskriver det værende og virkelige, som den foreligger, men derimod beskriver det mulige, det ikke-værende, det potentielle, det fremtidige, det overdrevne osv. Fiktionalisering adskiller sig i denne opfattelse fra andre kommunikative handlinger. Fx fra den sande talehandling ved ikke at omtale virkeligheden, som den er, og fra løgnen ved ikke at skjule, men tværtimod signalere, at virkeligheden ikke omtales, som den er” (Fiktionalitet s. 9)
“Fiktionalitet adskiller sig således fra fiktion ved
ikke at betegne en genre, en gruppe af teksttyper
eller en kategori, men derimod en kvalitet eller
egenskab, som en afsender kan signalere, og
som en modtager kan antage at noget besidder”
(9)
4
“Evnen til fiktionalisering anvendes overalt, når vi taler
sammen, når vi forestiller os fremtiden i et
kærlighedsforhold, når vi bygger et samfund, når vi taler
politik, og når vi på individ- eller samfundsniveau
foretager ideologiske forhandlinger, hvor vi holder
forskellige muligheder og scenarier op imod hinanden”
(9)
Kaplan/Haenlein: Hvad er sociale medier?
5
• 6 typer:
Kaplan/Haenlein: “Users of the world, unite!” (2010)
Kaplan/Haenlein: Hvad er sociale medier?
• Definition på sociale medier: “a group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, and that allow for the creation and exchange of User Generated Content” (“Users of the world, unite” (2010) s. 61).
• Web 2.0: “content and applications are no longer created and published by individuals, but instead are continuously modified by all users in a participatory and collaborative fashion” (61).
• Modsat Web 1.0, hvor en ekspert-afsender producerer mediemateriale, som ikke-ekspert-modtageren modtager.
• User generated content (UGC): “the sum of all the ways in which people make use of Social Media” (61) � brugerskabt materiale publiceret offentligt eller på SNS, skal være resultat af en vis kreativ indsats, skal skabes uden for professionelle kontekster.
6
Nancy Baym: Nettets mediehistorie
– 1969: ARPANET (kommunikationsplatform til amerikansk militær).
– Næste 25 år: Nettet er primært platform for tekstuelle udvekslinger (email som hovedattraktion, chat, mailinglister). Få brugere. Teknologisk interesse som forudsætning.
– 1990erne: Stor transformation �udvikling af world wide web. Fra tekstuel til multimediel kommunikation (dvs. også billeder, video, lyd).
– Sidst i 90erne. Første sociale netværkssider (SNS, fx LiveJournal).
– 2000erne: Web 2.0 / de sociale medier � demokratisering af medieproduktionen. Fiktionaliseringer kan blive en voksende del af deltagelsesskulturen.
Nancy Baym: Personal Connections in the Digital Age (2010)
7
Nancy Baym: Nettets mediehistorie
– Nettet er gået fra at være et kommunikationsredskab, som
• kun dets udviklere brugte før 1980
• til at blive brugt af videnskabsfolk og studerende, men primært offentlige myndigheder i 1980erne
• til at blive en del af det almindelige hverdagsliv fra 1994/1995 og frem
• til at boome i brugerdeltagelse med opblomstringen af sociale medier mellem 2000-2005
8
Henry Jenkins: Vi lever midt i en ny deltagelseskultur
• Med internettet er der opstået en ny deltagelseskultur/participatory culture, hvor mediebrugere går fra at være mere passive (eller kun kognitivt aktive) mediemodtagere til at være konkrete bidragydere til kollektive medieproduktionsprocesser.
• På det kulturelle niveau skabes mediekonvergensen af aktive mediebrugere. Brugere kan i stigende grad bidrage til produktionen og distributionen af mediemateriale mellem forskellige medieplatforme:
“Instead, convergence represents a cultural shift as consumers are encouraged to seek out new information and make connections among dispersed media content” (Convergence Culture s. 3).
• Deltagelseskulturen blomstrer især på de sociale medier � skaber nye platforme for hverdagsfiktionaliseringer.
9
Fiktionalisering på sociale medier
• Fiktionalisering i onlinekommunikation kan tjene en række formål:
1. Kropslig indlevelse (fx virtual worlds)
2. Hverdagskreativ leg (fx memer og content communities)
3. Selvfremstilling (profil, status, delinger)
4. Identitetseksperiment (fx avatarer, virtual worlds)
5. Afsenderbeskyttelse (fx YouTube-videoer, blogs)
6. Modtageraktivering (gennem leg med genrer, udsigelsespositioner)
7. Mediecirkulation (fx memer, kampagner)
10
Eksempler: Mikroblogs, blogs og fanfiction
• Birgitte Nyborg på Twitter: https://twitter.com/BirgitteNyborg_
• Bitterfissen Bethany: http://bitterfissen-bethany.dk/
• Bieber fanfiction:http://justinbieberfanfiction.com/viewstory.php?sid=1965&chapter=1
• Fiktionaliseringens formål?
1. Kropslig indlevelse (fx virtual worlds)
2. Hverdagskreativ leg (fx memer og content communities)
3. Selvfremstilling (profil, status, delinger)
4. Identitetseksperiment (fx avatarer, virtual worlds)
5. Afsenderbeskyttelse (fx YouTube-videoer, blogs)
6. Modtageraktivering (gennem leg med genrer, udsigelsespositioner)
7. Mediecirkulation (fx memer, kampagner)
11
Danish Mother Seeking på YouTube
• 10. september 2009 lægges videoen “Danish Mother Seeking” ud på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=F8Seo5j_mNU&feature=related
• Ses af over en million mennesker på få dage. Heftig diskussion om, hvorvidt det er en viral kampagne eller ej. Tages op af internationale medier (fx Fox: http://www.youtube.com/watch?v=NBd4p6-E134).
• 12.-13. september afsløres det, at turistorganisationen Visit Denmark står bag videoen, der er tænkt som reklamefremstød for Danmark.
• 14. september fjernes videoen efter heftig kritik af dens fremstilling af danske kvinder og den anvendte reklamestrategi.
• 25. september. Direktør for Visit Denmark, Dorthe Kiilerich, stopper i sit job pga. den heftige debat og kritik.
12
Visit Denmark - responsvideoer
• Undervejs laves der over 50 responsvideoer, som bruger den oprindelige video til 1) at lade Augusts mange fædre svare igen, 2) at lade copycats lege med originalen, 3) at problematisere det billede af DK som originalen skaber, 4) at problematisere stealth marketing, 5) at lege med andre familieformer.
– Darth Vader: http://www.youtube.com/watch?v=EU5XT-64Tbs
– Brooklyn Father seeking: http://www.youtube.com/watch?v=MXdbNWJaif4
– Gordon Kennedy: http://www.youtube.com/watch?v=2w1x0DiKyqI&feature=related
– Danish mother seeking father - Visit Denmark the most open and free country in Scandinavia: http://www.youtube.com/watch?v=_zzCoPqvRTw&feature=related
13
Fiktionalisering på sociale medier
• Hvilke af nedenstående kendetegn er relevante ift. kampagnen? Det kommunikative formål?
• Fiktionalisering som: 1. Kropslig indlevelse (fx virtual worlds)
2. Hverdagskreativ leg (fx memer og content communities)
3. Selvfremstilling (profil, status, delinger)
4. Identitetseksperiment (fx avatarer, virtual worlds)
5. Afsenderbeskyttelse (fx YouTube-videoer, blogs)
6. Modtageraktivering (gennem leg med genrer, udsigelsespositioner)
7. Mediecirkulation (fx memer, kampagner)
14
Memer og fiktionalisering
• Patrick Davison i The Social Media Reader (2012)
• ‘Meme’ bruges på to måder af Davison:
– Memet som generel kulturel påvirkningslogik = begreb for menneskers kulturelle påvirkning af hinanden (modsat genet der overfører fysisk-biologiske karakteristika mellem mennesker)
– Memet som en specifik form for internetkommunikation: “An Internet meme is a piece of culture, typically a joke, which gains influence through online transmission” (122).
� det særlige ved dem: deres evne til at spredes globalt og hurtigt, men stadig fastholde en formel kontinuitet. Kommunikerer ofte vha. fiktionaliseringer.
15
Image macro
• Klassisk meme-type: ’’Image macro”, der sætter tekst på et billede (fx samme tekst til forskellige billeder (fx FAIL-memet) eller forskellige tekster til ensartede billeder (fx LOLcat-memet)).
16
Findus-memet efter hestekødsskandalen
http://www.mem
ecenter.com/sear
ch/findus
17
Hitler Downfall-memet
• Flere fiktionaliseringslag (memet bearbejder sekvens fra Der Untergang, 2004):
– Vuvuzela: http://www.youtube.com/watch?v=z-Ln_rqPpPk
– Xbox: http://www.youtube.com/watch?v=sfkDxF2kn1I&list=RD02xWBv522Eevg
– Udvikling – pizza late: http://www.youtube.com/watch?v=KSD0Mjt64LQ
18
Meme-hybrider
• Hitler meets Gangnam: http://www.youtube.com/watch?v=b-OR1bFirYw
• Hitler meets Karen: http://www.youtube.com/watch?v=IJreXEoJqpk
• Hitler meets Harlem Shake: http://www.youtube.com/watch?v=0BkFqQ2ML84
19
Fiktionalisering på sociale medier
• Hvilke af nedenstående kendetegn er relevante ift. memerne?
• Fiktionalisering som: 1. Kropslig indlevelse (fx virtual worlds)
2. Hverdagskreativ leg (fx memer og content communities)
3. Selvfremstilling (profil, status, delinger)
4. Identitetseksperiment (fx avatarer, virtual worlds)
5. Afsenderbeskyttelse (fx YouTube-videoer, blogs)
6. Modtageraktivering (gennem leg med genrer, udsigelsespositioner)
7. Mediecirkulation (fx memer, kampagner)
20