SOCIAL ARV - fransbach.files.wordpress.com€¦ · Web viewSOCIAL ARV. INDHOLDSFORTEGNELSE Side. Indledning…………………………………………………………………………….

Studieprodukt 1 Tanja Dahl Drejer (N270012) VIA University College Anslag 28.474=10.95 norm.sider Pernille Grabe (LN2009117) Oktober 2009

Bettina H. Madsen (LN200924) Frans Bach (LN200922)

SOCIAL ARV

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

2

Tanja Dahl Drejer (N270012) Pernille Grabe (LN2009117) Bettina H. Madsen (LN200924) Frans Bach (LN200922)

Indledning……………………………………………………………………………. 3

Negativ social arv…………………………………………………………………… 4

Mønsterbryderbegrebet…………………………………………………………….. 5

Årsagen til (negativ) social arv…………………………………………………….. 6

Konsekvenser af den negative sociale arv……………………………………….. 10

Didaktiske overvejelser……………………………………………………………… 13

Afrunding og diskussion……………………………………………………………… 15

Litteraturliste……………………………………………………………………………. 18

SOCIAL ARV

3


Begrebet ”social arv” kunne principielt omfatte enhver videregivelse af normer, ressourcer, identitet, handlemønstre osv. fra generation til generation. Alligevel tales der næsten altid kun om negativ social arv, når begrebet anvendes. Det er det, alle forholder sig til. Oftest nævnes det end ikke, at det er denne forståelse af begrebet, man går ud fra.

Begrebet anvendes også i andre betydninger - f.eks. om videregivelse af et bestemtuddannelses- og statusmønster. Begrebet social arv bruges ikke udenfor Norden. Det er ikke et generelt sociologisk begreb om forholdene i menneskelige samfund. Det er tankevækkende, at det er en unik nordisk opfindelse.

Vi vil i opgaven forsøge at belyse spørgsmålene

- Er mønsterbryderbegrebet altid et udspring af negativ social arv?

- Eller forekommer det som et generelt fænomen?

Herunder:

• Hvori består definitionen “negativ social arv” og “mønsterbryder”?

• Hvad er årsagen til negativ social arv?

• Hvilke konsekvenser har “negativ social arv”, samfundsmæssigt og på individniveau?

4


Negativ social arv:

Begrebet ”negativ social arv” er af flere grunde ret uklart:Det er et socialt defineret begreb, en betegnelse for adfærd, livsmønstre og levevilkår, som samfundet definerer som uønskede. Det er ikke objektivt, hvad der menes med negativ social arv. Samfundets definition af, hvad der er uønsket kan diskuteres og påvirkes, og den ændrer sig over tid. F.eks. har man tidligere fokuseret meget på fattigdom, hvor man nu udbreder begrebet til også at fokusere på videregivelse af særlige sociale problemer. I forskningen om reproduktion af ulige uddannelsesforhold fokuserer man på, at den manglende uddannelsesmæssige mobilitet for lavt uddannede forældres børn er et problem (mens det f.eks. i stændersamfundet var ønskeligt, at ‘skomageren blev ved sin læst’). Måske kan forståelsen af negativ social arv i fremtiden også komme til at omfatte videregivelse af tilbagestående kulturelle normer i etniske minoriteter.1

Begrebet forsøger at fange meget komplekse forhold i et simpelt begreb. De processer, der fører til sociale problemer, er komplekse, mange forhold spiller sammen på en måde, der er overordentligt svære at forstå og beskrive. Et så simpelt begreb som social arv kan i sig selv ikke dække så komplicerede forhold, fordi det på mange punkter ikke fortæller os noget om de mange faktorer og deres komplekse samspil. Derfor fører begrebet ikke nærmere til en forståelse af forholdene, men snarere til en forsimpling af forståelsen.

Det giver indtryk af at sige noget om årsagsforhold - at en bestemt type adfærd i familien forårsager bestemte konsekvenser for børnene. Det er forkert. Årsagsforholdene bag sociale problemer er som regel ikke eller kun antydningsvis kortlagt, og de er uhyre sammensatte. Derfor kan vi heller ikke ud fra en bestemt påvirkning i hjemmet forudsige børnenes adfærd.

1 Bl.a. Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen, Socialforskningsinstituttet 1995 Kirsten Borberg: Er folkeskolen for de lærde blot?, DLH, 1999

5


Langt de fleste børn bliver anderledes end deres forældre. De fleste af de kriminelles børn bliver f.eks. ikke kriminelle. Og det er kun en lille procentdel af misbrugeres børn, der bliver misbrugere. Det mest almindelige er, at børn af forældre med forskellige tunge problemer får et ‘normalt’ liv. Derfor er begrebet ”mønsterbryder” også et problematisk begreb, i hvert fald hvis man med begrebet mener, at børnene skal bryde med det generelle mønster i familien. Hvis et flertal af børn, der kommer fra belastede hjem klarer sig som andre børn, så er mønstret (dvs. ”normalen”), at børn bryder med forældrenes måde at leve på - og så er mønsterbryderne netop det mindretal, der ikke bryder med forældrenes mønster. Begrebet social arv fortæller os derfor ikke noget sikkert om, hvad der sker med det enkelte barn.

Mønsterbryderbegrebet:

”Mønsterbryder” er et begreb socialvidenskaben har konstrueret til at beskrive de mennesker, som har brudt med et opvækstmiljø, der socialt set er karakteriseret af faktorer som manglende uddannelse, arbejdsløshed, dårlig økonomi, ringe boligforhold, misbrug og vold samt psykologisk set af klientgørelse, støtteforanstaltninger og offerrolle. Mønsterbruddet har medført en tilværelse der socialt er karakteriseret af uafhængighed, uddannelse, arbejde og god økonomi - og psykologisk set af faktorer som det at være aktør, at mestre eget liv, af subjektivitet og selvbestemmelse.

Social arv bliver let en stempling af nogle børn, der kun vanskeligt kan håbe at slippe fri af tidligere generationers alvorlige sociale problemer. Børnene i familier med social arv vil nærmest på forhånd være dømt - dem forventer man, at der er stor sandsynlighed for, at det vil gå dårligt. Og selvom det måske ikke formuleres åbent overfor børnene, så vil det påvirke de voksnes holdning til dem og dermed ændre deres hverdag og deres selvopfattelse. Det er børn der i forvejen ofte oplever og er belastet af, at de er ‘anderledes’ end andre børn, så denne understregning af, at de ikke kan

6


forvente at slippe af med deres families problemer når de bliver voksne, kan kun øge deres oplevelse af at være anderledes og uheldige. Begrebet kommer dermed til at virke udstødende og belastende for børnene. Mønsterbryderbegrebet, i den betydning det ofte har i daglig tale, gør ikke situationen lettere. Som nævnt ligger der ofte i begrebet en forestilling om et flertal, der ikke kan bryde sig fri af et uheldigt mønster, og et mindretal (eller i hvert fald ganske få) der bryder igennem og klarer sig. Det er hårdt for børn fra familier der rummer mulighed for negativ social arv, at skulle se frem til, at de i voksenlivet nærmest permanent skal til eksamen: Klarer de at blive (de få) mønsterbrydere og at fastholde det, eller må de føre den sociale arv videre. Forstået firkantet, så rummer mønsterbryderbegrebet kun to muligheder: At barnet hører til dem, der ”kommer igennem” og ”klarer det” eller til dem, der ”sidder fast” og ”ikke klarer det”.

I en sådan forståelse er der ikke plads til nuancer, selvom der er mange måder at klare sig på, mange former for et ‘normalt liv’ og mange former og grader af ‘succes’, som endda skifter gennem livet. Ydermere kan begrebet som nævnt rumme en forestilling om, at det er de få, der klarer det og de mange, der ikke gør det. Det er et tungt åg for et barn eller en ung at skulle leve op til en så afgørende og eksistentiel eksamen, der principielt varer hele livet, bare fordi ens familie er blevet klassificeret som en familie med ”social arv”.

Årsagerne til (negativ) social arv:

Som nævnt ovenfor er der en mængde faktorer der spiller ind ift. dannelsen af social arv. Kulturelle forskelle i opvækstvilkår og rollemodeller, samt ikke mindst at studerende der kommer fra højere sociale klasser ofte har flere ressourcer - også økonomiske – til deres rådighed. Selvom der p.t. er øget rigdom og langt lettere adgang til uddannelse end tidligere og de strukturelle betingelser for at bryde den sociale arv er blevet bedre, bør det vække til eftertanke at børn af ufaglærte ikke i samme

7


udstrækning som børn af akademikere, formår at færdiggøre længerevarende uddannelser. Begrebet ”Push-Pull” faktorer 2 spiller her en ikke ubetydelig rolle. Hvor den øgede rigdom og de bedre muligheder for friere valg mht. uddannelse er at betragte som ”Push”-faktorer, er kulturel reproduktion og en ulighed i fordelingen af ressourcer i samfundet det modsatte, altså ”Pull”-faktorer. Er det her forældrenes ambitioner kommer i spil?Det er veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem forældrenes sociale position og elevernes uddannelsesvalg og uddannelsessucces; det er denne sammenhæng der på dansk er blevet betegnet "social arv". Den franske sociolog Pierre Bourdieu har nuanceret dette forhold yderligere med begreberne "habitus", "felt" og "kapital"3, som er velegnede til at indfange de forestillinger og for-forståelser, der påvirker elevernes og lærernes handlinger i forhold til arbejde, tid, elevvirksomhed mv. 4

Habitus beskriver livshistoriens optagelse i kroppen, og hvorledes denne virker som en disposition for tydninger og tolkninger af omverdenen, samt for skabelse af hverdagens praktikker og strategier. Habitus er altså dels de inkorporerede objektive livsbetingelser og dels dispositioner for handlinger. Dels en inkorporering af fortiden og et filter hvor igennem nutiden forstås. Habitus er på den ene side et resultat udøvelsen af praktikker (hensigtsmæssige i forhold til de objektive livsforhold) og genererer på den anden side selv nye praktikker. Opdragelsen bidrager til formningen af habitus, men habitus er ikke (kun) produktet af opdragelse. Snarere kunne man sige, at opdragelse er en vigtig del af de objektive livsbetingelser, der former en habitus - især i den allerførste barndom. Det er formodentligt for forenklet, men måske overskueligt, at opfatte habitus på tre forskellige måder på samme tid:

2 klassisk teori udviklet af Ravenstein i slutningen af 1880érne. Bl.a omsat til social mobilitet af Mads Meier Jæger Professor, PhD Aarhus Universitet3 http://www.leksikon.org/art.php?n=4074 http://ivaerksaetter.emu.dk/mvu/undervisere/habitus.html

http://www.leksikon.org/art.php?n=407

http://ivaerksaetter.emu.dk/mvu/undervisere/habitus.html

8


Der kan findes både strukturalistiske og handlingssociologiske elementer i habitus-begrebet. På den ene side er habitus en disposition for fortolkning og for generering af praktikker, og er således med til at forme vort perspektiv på verden og afgrænse de handlemuligheder, vi har i en given situation, På den anden side er vi frit reflekterende og handlende væsener inden for det perspektiv, vi nu engang har på verden, og med vore handlinger påvirker vi den verden, vi lever i. Omgivelsernes strukturer genfindes i os, men vi er også selv aktive omskabere af disse strukturer. Habitus er for kulturen, hvad den genetiske arv er for organismen.

Et felt er et socialt rum. Således er en klasse, en årgang, gruppen af lærere eller en hel skole felter. De vigtigste felter er samfundets økonomiske felt, sociale felt og kulturelle felt. Det kulturelle felt er igen underinddelt i f.eks. det religiøse, det litterære, det kunstneriske og mediefeltet. Af andre felter kan nævnes forskellige videnskabelige felter. Et vigtigt kulturelt felt udgøres af uddannelsessystemet, herunder de enkelte uddannelsesområder og i sidste ende de enkelte institutioner.

Ordet kapital forbindes i almindelighed med penge, med økonomi. I det moderne samfund findes der imidlertid andre midler ved hvilke man kan fastholde eller udbygge sin sociale position end blot ved økonomiske midler. Derfor følgende begrebsmæssige udvidelse: Med kapital forstås den indsats som enkeltpersoner eller grupper investerer til konsolidering af deres position i et givet felt: økonomisk kapital, symbolsk kapital, kulturel kapital (herunder uddannelsesmæssig kapital), social kapital mm. Kapital fungerer kun i forhold til felter, og kapitalen har varierende gyldighed afhængigt af i

9


hvilket felt investeringen foretages. Inden for feltet er der kamp om monopol på den specifikke kapital der er virksom i netop dette felt. Kapital er en forståelsesform. Et individs samlede kapital er bindeled mellem dets position og dets virkelighedsopfattelse.

Symbolsk kapital er det mest grundlæggende begreb og beskriver hvilke mennesker, institutioner, uddannelse, job, videnskabeligt arbejde etc., der tillægges højest prestige, får tilknyttet nogle særlige værdier eller fremstår som tillidsfulde og sandfærdige. Symbolsk kapital er altså det, der af sociale grupper genkendes som værdifuldt og tillægges værdi. Symbolsk kapital er det der anerkendes. Symbolsk kapital kan være at have ære i et traditionelt samfund, at have høj uddannelse i Danmark, i intellektuelle kredse at læse dagbladet Information, i visse kredse at have gennemført en ironman, i en skoleklasse kende spillerne på AaBs superligahold eller at kunne det rette ord og have de rette bevægelser mm. Symbolsk kapital indfanger det der anerkendes, tillægges værdi og nyder tillid. Det fremgår af ovenstående, at der er tale om et relationelt begreb: symbolsk kapital fungerer kun, når der findes mennesker, der er disponeret for at opfatte, at netop denne bedrift eller netop denne titel ejer en værdi.

Skolen er et symbolsk rum; det er evnen til symbolsk at bearbejde verden, der er skolens egentlige indhold, og ikke den praktiske manipulering med omverdenen. Det er sproget, samtalen, abstraktionen, teorierne, der er indholdet i langt højere grad en praktiske og kropsliggjorte aktiviteter. 5Børn der kommer fra hjem, hvor der læses mange bøger og hvor samtalen over middagsbordet er af overordnet karakter ("hvorfor" er indgangen til mange samtaler), har i habitus inkorporeret en evne til at manipulere med verden i ord (et symbolsk mesterskab). Som et symbolsk præget miljø er skolen en intellektuel legeplads for disse børn.

5Class, Codes and Control; (1971)Bernstein Basil B. ;. Theories of Human Communication. Littlejohn, S. (2002) Albuquerque: Wadswort

10


Børn, der kommer fra hjem, hvor praktiske gøremål er altdominerende, og hvor samtalen ved middagsbordet hovedsageligt omhandler egne og andres gøremål i dagens løb ("hvem" og "hvor" er indgangen til mange samtaler), har i habitus inkorporeret et praktisk mesterskab. Skolen som et symbolsk rum er ikke umiddelbart udformet for de, der primært behersker det praktiske mesterskab, så udfordringen kunne meget vel findes i dette felt, altså: hvordan vi får deres mesterskab udviklet til også at kunne udvikle et symbolsk mesterskab og derigennem øge den symbolske kapital?

Konsekvenser af den negative sociale arv:

Når den negative sociale arv ikke brydes har det konsekvenser for samfundet på flere niveauer. I det danske samfund er vores vigtigst råstof ”viden” og det betyder, at vi er nødt til at sikre, at flere mennesker uddanner sig bedre end hidtil. Vi kan af flere samfundsmæssige årsager ikke konkurrere på arbejdskraft, og manuelt arbejde er i meget høj grad blevet flyttet til udlandet hvor produktionen er markant billigere end i Danmark. Derfor er der i dag behov for væsentligt færre personer til manuelt arbejde end tidligere, og disse mennesker skal så, med ”samfunds-logiske” briller, uddannes.

At flere mennesker skal gennemføre en boglig uddannelse er problematisk af flere årsager. Først og fremmest er der helt enkelt mennesker der simpelthen ikke har evnerne til at gennemføre en boglig uddannelse. Disse mennesker kunne i tidligere tider også bidrage til samfundets opretholdelse ved at udfylde én af de mange manuelle jobfunktioner der var behov for og var dermed en nødvendig og naturlig del af samfundet.I dag er der ganske simpelt ikke brug for så mange mennesker til manuelle jobfunktioner og derfor er det en nødvendighed for samfundet, at mange flere bryder den negative sociale arv.

11


Spørgsmålet er, om det reelt er muligt for alle at bryde den negative sociale arv ved at tage en uddannelse? Selvom vi praler af, at vi har lige ret til uddannelse i Danmark, har alle så reelt samme mulighed for at uddanne sig? Har alle børn de samme forudsætninger for at gennemføre en uddannelse? Dette er efter vores mening ikke tilfældet. Allerede i folkeskolen skiller børnene sig ud ved at have forskellige forudsætninger for at forstå undervisningen. Når en lærer baserer sin undervisning på et eksempel, vil børnene have helt forskellige udgangspunkter for at forstå hvad læreren taler om. Vi taler her om ”kulturel deprivation”6, en faktor der betyder, at ressourceforskelle i hjemmet giver børnene forskellige intellektuelle forudsætninger med hjemmefra.

De kulturelle forskelle i de hjem børn vokser op i er også væsentlige. Børn lærer af deres forældre (den primære socialiserings faktor7) og hvis forældrene ikke har en uddannelse, ikke har et arbejde, ikke taler om samfundet, osv., vil alle disse faktorer smitte af på barnets måde at opfatte omverdenen og dets ambitioner og forestillinger om, hvad livet skal indeholde/byde på.

Man kan derfor rejse det spørgsmål, om folkeskolen i højere grad bør have ansvar for, at børnenes forudsætninger bliver mere lige? Eller vil dette stride imod tanken om niveaudelt undervisning? Er det overhovedet hensigtsmæssigt at forsøge at ”udjævne” niveauet? Har samfundet brug for, at vi befinder os på forskellige niveauer? Det er væsentligt at man holder sig for øje, at vi ikke skal tilstræbe at alle gennemfører en boglig uddannelse, ganske simpelt fordi der ikke er behov for så mange bogligt uddannede i samfundet. Dernæst er det væsentligt at holde sig for øje, at man i sin målrettede stræben efter og talen om, at alle skal gennemføre en boglig uddannelse, stigmatiserer og marginaliserer de

6 Berlinske Tidende, kronik af Trond Beldo Klausen, 27.11.07 2. Sektion s. 97 Thorndal, Morten Hansen: Sociologi, Kernestof fra C til A-niveau, 2008, Columbus

12


mennesker der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en akademisk uddannelse.

Hvis man betragter samfundet i dag er der dog stadig behov for uuddannet arbejdskraft – om end i markant mindre omfang end tidligere. Eksemplerne er talrige, kasseassistenter, skraldemænd, rengøringsassistenter mv. Altså er akademisk uddannelse ikke et mål i sig selv. Spørgsmålet er så, hvordan vi hjælper det nødvendige antal mennesker videre til en boglig uddannelse? Hvordan opdager vi de potentielle mønsterbrydere? De der ikke har boglige uddannelser ”liggende i kortene”?

Der er også makro-økonomiske konsekvenser for samfundet hvis færre bryder den negative sociale arv. Først og fremmest fordi de så fastholdes på overførselsindkomster hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt. Dernæst bidrager disse mennesker ikke til samfundsøkonomien eftersom de ikke betaler indkomstskat i samme omfang som ved en lønindtægt. Endvidere viser undersøgelser8 at samfundets sammenhængskraft er dybt afhængig af social mobilitet og positive mønsterbrydere.

I Gøsta Esping-Andersens øjne har vi i en periode bevæget os væk fra den universelle samfundsmodel mod den residuale samfundsmodel, hvor det mere og mere er markedet som er den dominerende part og ikke staten. Såfremt dette tages for gode varer, så er der brug for endnu større "mobilitet" end tilfældet er i dag, hvis vi i fremtiden ikke skal have et samfund som er baseret på meget stor ulighed og fattigdom (som kan ses i bl.a. i USA). Noget tyder dog på at grundtræk i den universelle velfærdsmodel er blevet konsolideret siden 1990`erne9.

Konsekvenserne af manglende evne til at bryde den negative sociale arv er naturligvis også markante for individet. Der er som tidligere nævnt ikke brug

8 Esping-Andersen, Gøsta: Changing Classes: Social Stratification in Postindustrial Europe and North America (editor, contributor). Sage. 1993.9 ”Nordic Welfare States in the European Context”; Kautto, M., J. Fritzell, B. Hvinden, J. Kvist & H. Uusitalo (eds.) 2001

13


for så mange mennesker til manuelt arbejde, og de mennesker der tidligere ville have udfyldt manuelle funktioner har i dag ikke den samme mulighed for at udfylde en plads i samfundet. Disse mennesker stigmatiseres, dømmes af omverdenen fordi de ikke bidrager til det fællesskab der jo består i kraft af, at vi er ”fælles” om det.

De menneskelige konsekvenser er potentielt meget alvorlige. Hvis man ikke har et arbejde har man heller ikke adgang til den samme naturlige socialisering i kraft af mødet med kolleger i dagligdagen. Omgangskredsen vil (hvis der overhovedet er en omgangskreds) ofte bestå af andre mennesker i samme situation og dette kan i sig selv være med til at fastholde mennesker i et negativt miljø.

Der er selvsagt også alvorlige økonomiske konsekvenser for individet. Hvis man ikke har en funktion (et job) tjener man heller ikke penge, og selvom vi har et socialt sikkerhedsnet der sikrer, at folk får penge til de basale fornødenheder, så har man ikke råd til at deltage i sociale aktiviteter i samme grad som folk med et arbejde. Konsekvensen er en yderligere fastholdelse af uhensigtsmæssige mønstre eftersom man ikke har så gode muligheder for at socialisere med folk der er på arbejdsmarkedet.

Didaktiske overvejelser:Inden man som lærer kaster sig ud i et undervisningsforløb om så kontroversielle emner, som social arv, mønsterbryderbegrebet osv., vil det være hensigtsmæssigt at overveje, om der findes etiske dilemmaer, man som lærer skal vurdere inden forløbet sættes i gang. Disse emner kan gå tæt på den enkelte elev, f.eks. hvis en elev kommer fra et socialt belastet hjem og eleven skal ”stå til ansvar” for sin baggrund i et undervisningsforløb hvor man tager udgangspunkt i elevernes egne referencerammer og erfaringer.

For at favne alle elever i undervisningen vurderer vi bl.a. ud fra Hilbert Meyers overvejelser, at det er væsentligt at tilstræbe en klar struktur på undervisningen, at benytte anerkende kommunikation og dialog, samt at

14


have forventninger og krav der er tilpasset den enkelte elev. Det er væsentligt at gøre brug af forskellige metoder for at variere undervisningen (og begrænse kedsomheden) og at give forskellige muligheder for aktivitet til eleverne, bl.a. ved at gøre brug af både tavle undervisning og power point. Anvendelse af både selvstændigt arbejde, diskussioner to og to og på klassen er også gode værkstøjer til en varieret undervisning. Som træning i projektarbejdets principper kan man ligeledes lade eleverne arbejde i grupper der selvstændigt skal søge at finde svar på nogle spørgsmål, som vi har lavet på forhånd. Grupperne kan gå i dybden med f.eks. 5 spørgsmål, som de så sidst på dagen kan fremlægge for klassen. At slutte af med en evaluering af dagens forløb vil hjælpe eleverne til at reflektere over, om de føler de fik lært noget. Hvis dette ikke er tilfældet er det væsentlig for læreren at forsøge at uddybe HVAD eleverne så tror, ville have kunnet give dem en bedre læring.

Konkret kunne et undervisnings forløb omhandlende social arv se ud som følger:Læreren skal have en fast struktur for dagen, denne gennemgås kort på tavlen ved undervisningens start, så alle eleverne ved, præcist hvad der skal forgå i løbet af dagen, dagsorden vil blive på tavlen resten af dagen. Læreren begynder med at bygge ovenpå den viden eleverne har i forvejen, de får tavleundervisning i livsformer og levevilkår samt en introduktion til begrebet habitus. Dette præsenteres på power point for at fastholde de visuelt lærende elever og tage hensyn til de forskellige læringsstile. Under dette forløb inddrager læreren ”historier fra den virkelige verden” for at eleverne kan koble den teori der bliver gennemgået på tavlen til noget konkret de kan forholde sig til. Dette giver også læreren mulighed for at variere undervisningen så meget som muligt, så elevernes interesse fastholdes og i bedste fald endda giver dem lyst til at lære mere om emnet.

15


Det er væsentligt at give eleverne en basisviden inden de går i gang med dages emne. Der vil for nogle elevers vedkommende skulle nogle didaktiske sløjfer på under forløbet for at sikre, at de har den fornødne fundamentale forståelse af stoffet. Herefter bliver eleverne bedt om hver især at nedskrive de regler og normer de har i deres familier. Skrive ned hvilke jobs deres bedsteforældre havde, hvilke deres forældre havde og til sidst hvad de selv vil arbejde med i fremtiden. Dette munder ud i en åben snak på klassen omkring de forskellige normer der er i de forskellige familier. Dette vil hjælpe eleverne til en forståelse for, hvor forskellige familier kan være, selvom de har samme levevilkår. Dette vil også hjælpe dem til senere at forstå, hvorfor børn der vokser op i et hjem med meget få ressourcer og omsorgssvigt, alligevel senere kan udvikle sige i en helt anden retning end forældrene.

Til slut analyserer klassen, hvor mange der har valgt næsten det samme som forældrene og hvor mange der vil noget helt andet. Dette fører til en snak om betydningen af at være mønsterbryder, og måske om nogle af elevernes forældre der er mønsterbrydere?

Afrunding og diskussion:

Vi har tidligere omtalt mønsterbryder begrebet. Forskning viser, at rigtig mange børn bryder det sociale niveau og ender med en levestandard der er højere end den deres forældre havde. Spørgsmålet rejser sig derfor, om mønsterbryderbegrebet altid udspringer af negativ social arv eller om det forekommer som generelt fænomen? Er normen, at børn bryder mønsteret og at det så netop er de der ikke formår at bryde mønsteret der skiller sig ud?

Bare lige en sidebemærkning: 10

10 Jæger, Mads Meier (2008.22.01) sociologiskforum.dk : forum : Mønsterbrud og social mobilitet.

16


Citat: (...) “En diskussion om, hvilke behov der er for mønsterbrud i et samfund kan virke lidt besynderlig. Man kan vel ikke sige, at der er "brug" for mønsterbrud (og i givet fald, hvorfor og ud fra hvilke [politiske] præmisser)? Mønsterbrud er vel bare et fænomen, som er forventeligt, normalt og optræder i alle samfund”.

Citat: (...)”I Danmark har vi en ide om at mønsterbrud altid er positive, at de er "Pelle gjorde op med sin baggrund og blev til noget"-agtigt og at vi andre kan lære af mønsterbrydere. Det er højest bizart, for den eneste kvantitative undersøgelse af mønsterbrydere11 viser, at det eneste der kan forklare, hvem som bliver mønsterbrydere, er folks kognitive evner eller IQ. Mønsterbrydere, dvs. personer som befinder sig en højere socialklasse end deres forældre, er med andre ord særligt begavede mennesker. Vi finder ingen støtte til resultater fra kvalitative undersøgelser om at "det var en lærer ovre i skolen der gjorde en forskel". Det passer tilsyneladende ikke. Værd at huske på i diskussionen om mønsterbrydere.”

Med samfundets udvikling er levestandarden gradvist blevet øget væsentligt. En skolelærer er i dag markant bedre stillet økonomisk end han var for år tilbage. Desuden er der som konsekvens af de færre manuelle jobfunktioner, nu flere jobfunktioner på højere niveau end tidligere, og dermed er der flere mennesker med højere løn. Man kan derfor argumentere for, at det er en naturlig konsekvens af samfundets udvikling, at børn havner på uddannelses- og samfundsmæssige niveauer over deres forældre, altså at ”et niveau over, er lig med uændret”.

Logikken vil som konsekvens deraf så være, at ”samme niveau er et skridt ned”. Det tyder på, at det er sværere end man umiddelbart skulle tro at bryde den negative sociale arv. Jo lavere socialt niveau, jo sværere at

11 Jæger, Mads Meier og Holm, Anders (2007): “Social arv og mønsterbrydere: Hvem er de og hvilke opvækstfaktorer gør en forskel?”, in Ploug, Niels (red.): Social arv - empiri og teori. København: Hans Reitzels Forlag

17


bryde ud12. Man har fra politisk hold beordret en faglig oprustning af folkeskolen for at løse udfordringen, men er dette reelt løsningen? Før omtalte forskning tyder ikke på, at koden er knækket med dette tiltag.

Måske er der behov for psykisk oprustning? Øget selvtillid? Tro på egne evner?Hvordan vi får elevernes/de potentielle mønsterbryderes mesterskab udviklet til også at kunne udvikle et symbolsk mesterskab og derigennem øge den symbolske kapital?

Kan man f.eks. overføre Stephen R. Covey’s tanker om ”den indre verdensmester” til folkeskolen? 13. Covey skriver, at alle er verdensmester til et eller andet, det handler bare om at finde ud af hvad. Covey relaterer primært sine filosofier om 7 gode vaner til virksomhedsledelse og personligt lederskab, men hvad nu hvis man overfører tankerne til folkeskolen? Hvad nu, hvis lærerne (her taler vi om et samlet lærerkollegie) lærer børnene om de 7 gode vaner og inkorporerer dette som en helt naturlig del af børnenes tilgang til livet, til læring, til at tage ansvar for egen udvikling? Og til den enkelte lærers egen tilgang til “jeg´et” som lærer.

Hvilken forskel kunne dette gøre i forhold til børnene med svag social baggrund? At nogen stædigt og helt uden ”slinger i valsen” tror på dem! Aldrig sætter spørgsmålstegn ved, om de er gode nok, men åbent erklærer, at ”alle er verdensmester til et eller andet”. Forskellen kunne potentielt blive banebrydende!

12 http://www.aau.dk/Forskning/Populaervidenskab/arkiv/1227364 (Morten Ejrnæs)13 “The seven Habits of Highly Effective People”;(1992) Covey, Dr. Stephen R. FrankinCovey Company

http://www.aau.dk/Forskning/Populaervidenskab/arkiv/1227364

18


Litteraturliste:

Bøger:

Bernstein, Basil B (1971) Class, Codes and Control. Routledge & Kegan Paul; London Borberg, Kirsten (1999): Er folkeskolen for de lærde blot?, DLH

Covey, Dr. Stephen R. (1992): The seven Habits of Highly Effective People, FrankinCovey Company

Esping-Andersen, Gøsta (editor, contributor), (1993): Changing Classes: So-cial Stratification in Postindustrial Europe and North America, Sage

Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen, Socialforskningsinstituttet

Jæger, Mads Meier og Holm, Anders (2007): Social arv og mønsterbrydere: Hvem er de og hvilke opvækstfaktorer gør en forskel?, in Ploug, Niels (red.): Social arv - empiri og teori. København: Hans Reitzels Forlag

Kautto, M., J. Fritzell, B. Hvinden, J. Kvist & H. Uusitalo (2001): Nordic Welfare States in the European Context, Eds.

Littlejohn, S. (2002) Albuquerque:: Theories of Human Communication. Wadsworth

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi, Kernestof fra C til A-niveau, 2008, Columbus

19


Artikler

Jæger, Mads Meier: Mønsterbrud og social mobilitetArtikel i sociologiskforum.dk (2008.22.01)

Klausen, Trond Beldo: KronikBerlinske Tidende, (2007.27.11) 2. Sektion s. 9

Elektroniske kilder:

http://www.aau.dk/Forskning/Populaervidenskab/arkiv/1227364 (Morten Ejrnæs)



Videoer, tv programmer mv.:

Thomas Ziehe og uddannelsesfiaskoen (04.05.2008)http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2008/04/30123058.htm#

http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2008/04/30123058.htm



http://www.aau.dk/Forskning/Populaervidenskab/arkiv/1227364

SOCIAL ARV - fransbach.files.wordpress.com€¦ · Web viewSOCIAL ARV. INDHOLDSFORTEGNELSE Side. Indledning…………………………………………………………………………….

Documents