share-komm.kombit.dk dokumenter/U… · Web viewIndhold. 1. Indledning3. 2. Generelt om begrebsmodellering3. 2.1Terminologi3. 2.2Generelle Egenskaber for forretningsobjekter4. 3.

Underbilag 2A Begrebs- og informationsmodel

Indhold

1 Indledning..................................................................................................................................3

2 Generelt om begrebsmodellering............................................................................................32.1 Terminologi...........................................................................................................................3

2.2 Generelle Egenskaber for forretningsobjekter......................................................................4

3 Begrebsmodel for Sags- og partsoverblik..............................................................................63.1 Begrebsmodel for Part..........................................................................................................8

3.2 Begrebsmodel for Sag........................................................................................................10

3.3 Begrebsmodel for Dokument..............................................................................................11

3.4 Begrebsmodel for Ydelse....................................................................................................12

3.5 Begrebsmodel for Aktør......................................................................................................14

3.6 Begrebsmodel for Klassifikation..........................................................................................14

4 Begrebsmodel for Advismodulet...........................................................................................15

5 Appendiks A: Begrebsmodel – definitioner..........................................................................15

6 Appendiks B: Informationsmodel – definitioner..................................................................356.1 Informationsmodeller for Sag, Dokument, Ydelse, Klassifikation og Organisation.............36

6.2 Informationsmodel for Person.............................................................................................36

6.3 Informationsmodel for Virksomhed.....................................................................................41

6.4 Informationsmodellen for Adresser.....................................................................................41

6.5 Informationsmodel for Advis...............................................................................................44

7 Referencer................................................................................................................................48

Side 2 af 48


1 IndledningDette dokument beskriver Systemets begrebs- og informationsmodel.

Begrebsmodellens terminologi bygger på det fundament som dokumentet ”Begrebsafklaring i sektorerne” jf. [OIO_Begreb] sætter. Definitioner fra dokumentet er nedenfor markeret med kursiv.

Begrebs- og informationsmodellen fokuserer på at afgrænse og introducere begreber, således at det fremstår klart hvilke forretningsobjekter som benyttes i Systemets arbejdsgange og Integrationer. I designspecifikationsfasen anvendes begrebs- og informationsmodellen som basis for datamodellering, brugergrænseflader og konsistente Eksterne Snitflader til systemaktører.

Forretningsobjekterne, deres relationer og informationsindhold benyttes til at understøtte SAPA’s arbejdsgange som udføres af brugeraktører og systemaktører. Systemets anvendelse af begrebsmodellen skal sikre at arbejdsgangene kan digitaliseres og systemaktører kan integrere med Systemet på en robust og effektiv måde. Begrebsmodellen skal endvidere sikre at der er en ensartet model mellem SAPA og IT-Systemer som leverer data.

Begrebsmodellering i SAPA anvender på informationsmodeller for de fælleskommunale støttesystemer Sags og Dokumentindeks, Ydelsesindeks, Klassifikation og Organisation samt begreber fra grunddata fra registre på området for CPR, CVR, BBR, OIS og Sundhedsinformation.

2 Generelt om begrebsmodellering

2.1 TerminologiBegreb er defineret som følgende:

Et begreb er overordnet en entitet eller proces i vores omverden, som det er relevant at kommunikere eller lagre viden om.

I begrebsmodellen er der endvidere afgrænset til de begreber, hvor der lagres information enten i SAPA, Støttesystemerne for den kommunale rammearkitektur eller relevante fagsystemer:

Et forretningsobjekt er et forretningsbegreb og er Objekter, som giver mening i forretningen, og opbevares selvstændige informationer omkring.

I denne begrebsmodel arbejdes der derfor kun med den delmængde af forretningsbegreber som er forretningsobjekter.

Forretningsobjekterne består af informationsindhold og relationer til andre forretningsobjekter.

Informationsindholdet indeholder de forretningsmæssige data sektoren ønsker at registrere om hvert forretningsobjekt. Et forretningsobjekt kan bestå af komplekst informationsindhold og dermed udtrykkes med flere klasser og samlinger af klasser. En klasse i UML diagrammer er et forretningsobjekt eller en del af et forretningsobjekt.

Et forretningsobjekt kan bestå af komplekst informationsindhold og dermed udtrykkes med flere klasser og samlinger af klasser. Fx indeholder Forretningsobjektet Dokument en klasse som hedder ”Dokument” som indeholder klassen ”Dokumentvariant”. Forretningsobjektet Dokument indeholder således klassen Dokument, nul til mange Dokumentvarianter og en række andre klasser.

Bemærk at der anvendes [OIO]s terminologi og forståelse af begreberne forretningsobjekt, komposition og relation. "Relation" anvendes således alene om forretningsmæssige strukturelle sammenhænge mellem to eller flere forretningsobjekter, som beskrevet i [OIO].

Side 3 af 48


Relationer er forretningsmæssige strukturelle sammenhænge mellem to eller flere forretningsobjekter som defineret i [OIOSGFUN].

I dette dokument er forretningsobjekterne inddelt i hovedafsnit:

Begrebsmodel for Sags- og partsoverblik, herunder begreberne for Part, Sag, Dokument, Ydelse, Klassifikation, Aktør,1 Bopæl, Værgemål, Ægteskab, Praktiserende Læge og Sikringsgruppe.

Begrebsmodel for Advismodulet

Appendiks A Begrebsmodel er en alfabetisk liste over begreberne

Appendiks B Informationsmodel er en alfabetisk liste over begrebernes detaljerede informatonsindhold

I diagrammer er begreber med blå baggrund forretningsobjekter på lige fod med de ”almindelige”. Forskellen er, at de er defineret i sammenhæng med andre domæner og dermed er deres relationer og attributter styret af andre domæner anvendelse af disse begreber.

2.2 Generelle Egenskaber for forretningsobjekterAlle forretningsobjekter relateret til Sag, Dokument, Ydelse, Aktør/Organisation, Arkiv og Klassifikation i begrebs- og informationsmodellen for Systemet har en række fælles generelle egenskaber.

De generelle egenskaber tager udgangspunkt i ”Generelle egenskaber for services på sags- og dokumentområdet - OIO-Godkendt [vs. 1.1]” jf. [OIO_GEN_SAGDOK], dog benytter SAPA relations definitionen som angivet i Specifikation for Sag version 1.2 [OIOSGFUN], samt de afgrænsninger og udvidelser til de generelle egenskaber som beskrevet i det fælleskommunale støttesystem Sags- og Dokumentindeks. Herunder især at Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks ikke understøtter hele registreringsperspektivet og tilføjelse af Følsomhed og Sikkerhedsprofil til Sager og Dokumenter.

Hvert forretningsobjekt i standarden består af et objekt og en liste af registreringer. Hver registrering indeholder en fuld kopi af objektet, som hver indeholder en liste af attributlister, lister af tilstande og lister af relationer. I standarden er der defineret en attributliste, en tilstand og en liste af relationer for hver forretningsobjekt. De resterende lister vil være lokale udvidelser. Alle samlinger af attributter, hver tilstand og hver relation har et virkningsperspektiv.

Det vil sige, at et objekt grundlæggende indeholder et antal registreringer som indeholder attributter, tilstande og relationer. Attributter, Tilstande og Relationer er specialiseringer af virkning og dermed indeholder alle de egenskaber som er defineret for virkning.

Attributter kan både være simple felter fx et titelfelt, men også komplekst indhold som andre kompositioner.

I diagrammet vil Relationer med sort rombe enten betyde at klasserne er en del af ovenstående objekt (komposition), mens klasser med en pil er en generel klasse som den anden klasse nedarver fra (specialisering) fx nedarver kompositionen Tilstand fra klassen Virkning.

Et forretningsobjekt ser derfor overordnet således ud i UML syntaks:

Side 4 af 48


Figur 1 Et Forretningsobjekts opbygning (OIO_GEN_SAGDOK]

De generelle egenskaber betyder, at SAPAs arbejdsgange og Eksterne Snitflader fx søgninger og overblik mv. skal tage højde for virkningsperspektivet, samt de øvrige generelle egenskaber.

I den beskrivelse af klasser er de generelle egenskaber såsom id, virkning, historik og andre påkrævede felter for en klasse og relation ikke medtaget i beskrivelsen, men de eksisterer i alle klasser og er en del af begrebsmodellen. Dog er indeks’ene (sags- og dokumentindeks samt ydelsesindeks) IKKE på nuværende tidspunkt implementeret med disse generelle egenskaber.

SAPA benytter relationer for Sager, Dokumenter og Ydelser defineret i ”Specifikation af serviceinterface for Sag version 1.2” [OIOSGFUN]. Hermed vil relationerne imellem forretningsobjekter i modellen for Sag, Dokument og Ydelse og andre forretningsobjekter etableres ved at der er angivet en rolle og en type, men nøglen til det fremmede forretningsobjekt kan angives på flere måder jf. Relationer mellem forretningsobjekter for Sag, Dokument og Ydelse/Bevilling.

Der kan være flere relationer mellem en sag, dokument eller bevilling og et andet forretnings-objekt. Relationer til entiteter, der endnu ikke er forretningsobjekter med generelle egenskaber kan også angives i disse tilfælde anvendes en URN, som senere kan erstattes med en UUID.

En relation har en betegnelse og en relation har samme struktur, uanset om der er tale om en enkeltrelation eller en flerrelation. Det er relationsbetingelser i det enkelte forretningsobjekt, der fastlægger om man kan anvende flere af de samme relationer. Fx skal en Sag altid have én ejer.

Side 5 af 48


Hver relation har en definitiv liste af roller, som kan bruges til at beskrive objektets relation til sagen. Roller skal være publiceret i et klassifikationssystem med relationstyper, objekttyper og roller.

Alle relationer i Systemet består af følgende elementer:

Element BeskrivelseRelationstype

Betegnelse på relationen. Fx Sagsklasse.

Objekttype Betegnelse på den objekttype, som indgår i relationen. Fx Klasse.Rolle Betegnelse på den rolle, som objektet har i forhold til sagsobjektet. Fx

Primærklasse.Indeks Indeks for den enkelte relation. Sættes af Afsendersystemet og angives ved

Ret-operation. Anvendes ved kardinalitet 0..n og 1..n, hvorved en flerrelation udtrykkes som flere enkeltrelationer med et indeks.

Virkning Angiver den periode, som relationen har virkning. Indeholder endvidere en mulig reference til den aktør, der har forårsaget relationen samt en note.

ReferenceID Angiver hvilket objekt relationen udpeger (UUID eller URN).AttributListe En eller flere Liste af attributter som evt kan bruges til at uddybe

information om relationen. Fx Journalpost og Journalnotat er attributlister til relationen.

Bemærk, at alle relationer får en ny struktur og flerrelationer beskrives med flere enkeltrelationer samt et indeks. Dermed får hver enkelt virkning.

3 Begrebsmodel for Sags- og partsoverblikSAPA ønsker at vise et Sags- og partoverblik over de afgørelser og forvaltningsvirksomhed for en borger.

Her benyttes forretningsobjekterne Sag og Dokument til at dokumentere sagsdannelsen og relaterer til de Parter som sagsdannelsen involverer. En sag er opmærket i forhold til de aktører og klassifikation for således at angive hvilknt myndighed og ydelsesområde sagen vedrører.En Sag forvaltes således af en bestemt myndighed, omhandler parter og har en klassifikation. Endvidere har en Sag og Dokumenter altid et følsomhedsniveau som angivet i Støttesystemerne for Adgangsstyring.

Ydelse omhandler forretningsobjekterne Bevilling og Effektuering. Når det er afgjort at en part har ret til en ydelse, så oprettes en bevilling. En bevilling vil efterfølgende blive Effektuereret efter den plan som Bevillingen indeholder.

En Aktør er en person eller virksomhed, som agerer som en del af en Organisation, og som har en udførende rolle i forhold til Sager, Dokumenter og Bevillinger.

Dette giver følgende overordnede diagram:

Side 6 af 48


Side 7 af 48


3.1 Begrebsmodel for PartPart er den person, den virksomhed eller aktør, en sag vedrører, endvidere er her beskrevet yderligere information om Bopæl og en borgers sundhedsoplysninger.

Parter kan være knyttet til sager, dokumenter og bevilgede ydelser. Ønsker man et overblik over en borgers sager, så vil det være alle de administrative processer, hvor borgeren indgår som part.

Part er udtrykt som en abstrakt klasse og en samlet betegnelse for borgere, virksomheder eller aktør som indgår i en sag. De mulige konkrete typer person jf. 3.1.1, virksomhed jf. punkt 3.1.2 beskrevet nedenfor, aktør er beskrevet i punkt 3.5.

En part kan have en adresse som kan være enten en dansk eller udenlandsk adresse som er beliggende i en bestemt kommune og være en del af et eller flere distrikter.

En Part kan have en Bopæl, som indeholder information fx om bopælens beliggenhed.

En borger kan have en række sundhedsoplysninger såsom læge, dette er beskrevet i punkt 3.1.3.

3.1.1 Person

En person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed.

Det kan være både personer som er danske statsborgere og andre som har ret til offentlige ydelser ifølge lovgivningen.

Person har følgende egenskaber:

Side 8 af 48


3.1.2 Virksomhed

En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud.

Der findes flere typer af virksomheder:

En virksomhed med et CVR-nummer

En forening med et CVR-nummer

En produktionsenhed (identificeret med et P-nummer), som er en del af en virksomhed knyttet til én adresse

En virksomhed med et SE-nummer

En forening uden CVR-nummer og SE-nummer

En momsfritaget virksomhed (som ikke har et CVR- eller SE-nummer)

En virksomhed med en omsætning under kr. 50.000 pr. år (som ikke har et CVR- eller SE-nummer).

Virksomheder kan være parter i en sag eller en relateret ved at udføre en ydelse for kommunen som en del af forvaltningsvirksomheden.

3.1.3 Sundhedsoplysninger

Sundhedsoplysninger på en borger giver overblik over relationerne til sundhedsvæsenet. Som udgangspunkt personens lægevalg, sygesikringsgruppe og andre faste oplysninger.

Side 9 af 48


De enkelte forretningsobjekter er beskrevet nedenfor i punkt 5

3.2 Begrebsmodel for SagI dette afsnit er medtaget beskrivelsen af indholdet af de klasser og associerede klasser i Sag som indgår i begrebsmodellen og skal understøttes af Systemet.

Relaterede forretningsobjekter som er medtaget for kontekst er ikke beskrevet i dette afsnit: Aktør, Part, Person, Virksomhed, Klassifikation og Arkiv.

Nedenfor er vist begrebsmodellen for Sag med de centrale forretningsobjekter for SAPA. Forretningsobjekterne er uddybet i nedenstående afsnit.

BEMÆRK at begrebs- og informationsmodellen for sagsindeks’et er anderledes end sagsstandaden. På modellen herunder er selve standarden markeret med blåt, mens de hvide klasser er udvidelser i sagsindeks’et.

Det er ydermere besluttet, at indeks’ene kun indeholder den nyeste version af en registrering. Dvs. at der ikke findes historiske forekomster af samme instans.

Side 10 af 48


Figur 2 Begrebsmodel for Sag

Begreberne er beskrevet i Appendiks A.

3.3 Begrebsmodel for DokumentEt digitalt dokument er en sammenhængende mængde af data, som har en informationsretning. Dokumenter består af en afgrænset samling af informationer, i en kendt struktur, gemt på et kendt medie.

Et dokument kan indgå i et arkiv sammen med eller adskilt fra sagen. I SAPA vises dokumenter som er relateret til en sag.

Det mest almindelige scenarie er, at dokumenter indgår i sammenhæng med andre objekter som fx Sag, sammenhænge som dermed beskriver dokumenters relationer til omverdenen.

Et dokument kan være en del af en kompleks dokumentstruktur fx grupperet i forhold til en henvendelse med en blanket og en række bilag, således at et hoveddokument kan være en modtaget blanket mens andre relaterede dokumenter er tilhørende bilag.

Dokument baserer sig på [OIODSFUN] imidlertid er Dokumentdel eller dets relationer ikke medtaget i SAPA fordi SAPA ikke indeholder dokumentindhold. Dokumentindhold kan vises via en dialogintegration.

Side 11 af 48


Nedenfor er vist begrebsmodellen for Dokument med de centrale forretningsobjekter for SAPA. Forretningsobjekterne er uddybet i nedenstående afsnit.

BEMÆRK at begrebs- og informationsmodellen for dokumentindeks’et er anderledes end dokument-standaden. På modellen herunder er selve standarden markeret med blåt, mens de hvide klasser er udvidelser i dokumentindeks’et.

Det er ydermere besluttet, at indeks’ene kun indeholder den nyeste version af en registrering. Dvs. at der ikke findes historiske forekomster af samme instans.

Relaterede forretningsobjekter som er medtaget for kontekst i diagrammet eller beskrivelsen er ikke beskrevet i dette afsnit: Aktør, Part, Person, Virksomhed, og Klassifikation.

Figur 3 Begrebsmodel for Dokument

Begrebsmodellen for Dokument er beskrevet i Appendiks A.

3.4 Begrebsmodel for YdelseNedenfor er vist begrebsmodellen for Bevillinger og Ydelser med de centrale forretningsobjekter for SAPA. Forretningsobjekterne er uddybet i nedenstående afsnit.

Relaterede forretningsobjekter som er medtaget for kontekst i diagrammet eller beskrivelsen er ikke beskrevet i dette afsnit: Aktør, Part, Person, Virksomhed og Klassifikation.

Ydelser og Bevillinger tager udgangspunkt i OIO ”Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet” [OIO_GEN_SAGDOK]. Overordnet er hvert forretningsobjekt et objekt som har en registrering bestående af hver sin samling af attributlister, tilstande og relationer. Hver attributliste, tilstand og relation har en virkning. I Ydelser og Bevillinger er der Bevilling og

Side 12 af 48


Effektueringer selvstændige forretningsobjekter.Ydelser og Bevillinger gemmer dog kun afsendersystemets seneste aktuelle registrering og benytter relationer på samme måde som defineret i ”Specifikation af serviceinterface for Sag version 1.2”. Hermed vil relationerne imellem forretningsobjekter i modellen og andre forretningsobjekter etableres ved at der er angivet en rolle og en type, men nøglen til det fremmede forretningsobjekt kan angives på flere måder.

Ydelser og Bevillinger afspejler data i afsendersystemerne i modsætning til en snitflade udstillet af et fagsystem.

Figur 4 Begrebsmodel for Ydelse

Begrebsmodellen for Ydelse er beskrevet i Appendiks A

Side 13 af 48


3.5 Begrebsmodel for AktørAktører er dem som behandler sager og dokumenter i forbindelse med arbejde vedrørende myndighedssager eller forvaltningsvirksomhed.

Den medarbejder, organisatorisk enhed eller det it-system, der udfører en given aktivitet eller den medarbejder, som har ansvaret for sagen (det er den organisatoriske enhed, der har det formelle ansvar).

En aktør vil altid være af forskellig undertype. Der er derfor tale om en abstrakt type som er en samlet betegnelse for de mulige konkrete typer.

Bemærk at en aktør kan relatere sig til adresseinformation såsom postadresse og telefonnummer via det fælleskommunale støttesystem Organisation. Også adresser til eksempelvis it-systemer (URI/URN) kan håndteres i Organisation.

3.6 Begrebsmodel for KlassifikationI den kommunale verden og den offentlige sektor generelt, benyttes klassifikationer for at kunne holde en fælles referenceramme og tale det samme sprog. Klassifikationer sikrer, at vi mener det samme uanset udgangspunktet, (det forudsætter naturligvis at klassifikationen forstås af begge parter). Fælles i kommunen anvendes klassifikationer som KLE (KL's opgaveklassifikation), Indenrigsministeriets kontoplan osv. og i fagområderne vil der findes klassifikationer af eksempelvis bygningstyper, stillingstyper osv.For at kunne vise en sag for aktør i SAPA skal der være et match mellem Sagens klassifikation i Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og de klassifikationer brugeren er godkendt til via roller i Støttesystemet Adgangsstyring for brugere.

Side 14 af 48


4 Begrebsmodel for AdvismoduletNærværende punkt beskriver de væsentligste forretningsobjekter på et overordnet niveau.

Advismodulet generer og viser Adviser for Brugere på baggrund enten forretningsmæssige hændelser på baggrund af registre og fagsystemer eller Påmindelser som er opsat af Brugere.

Advismodulet genererer Adviser på baggrund af modtagne beskeder om hændelser registreret i it-systemer som fx. Fagsystemer og CPR. Advismodulet baserer sig på den fælleskommunale Støttesystem Beskedfordeler. Derfor vil begrebs- og informationsmodellen for Advismodulet tage afsæt i begrebs- og informationsmodellen for Beskedfordeler jf. bilag 2O og relatere dem til forretningsobjekterne for Advis.

Nedenfor er vist de væsentligste forretningsobjekter.De forskellige forretningsmæssige hændelsesområder har forretningsmæssige hændelser som udveksles via Beskeder. Beskeders informationsindhold afgøres af Beskedtypen. I Advismodulet kan der opsættes en række regler som Kriterier.Kriterierne grupperes i Advisgrupper.

Når alle Kriterier i en Advisgruppe er opfyldt, så genereres en Advis til hver tilknyttet Aktør til Advisgruppen.Sammenhængen er illustreret nedenfor:

Begreberne er beskrevet i detaljer i punkt 5.

5 Appendiks A: Begrebsmodel – definitioner Nedenfor følger en beskrivelse af de begreber som benyttes

Adresse

Artikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Enhedsadresse

Generel definition: Sammensat betegnelse som anvendes til at beskrive beliggenheden af en ejendom, bygning, lejlighed m.m.

Side 15 af 48


Kommentar: En struktureret adresse beliggende i Danmark eller en adresse beliggende i udlandet.

Adressebeskyttelse


Dansk Adressebeskyttelse

Generel definition: En person kan søge om dels adressebeskyttelse og dels om beskyttelse mod optagelse i lokale vejvisere. Er der givet adressebeskyttelse, vil dette også omfatte beskyttelse mod optagelse i lokalvejvisere.

Kommentar:

AdvisArtikelstatus lokalt begreb

Dansk Advis

Generel definition: Den endelig meddelelse der præsenteres for Brugeren bl.a. med informationer fra Beskeden. Adviset behandles af Brugeren.

Kommentar: Advis er et abstrakt begreb og er enten et Beskedadvis eller en Påmindelse.

Advis er altid tilknyttet en bestemt myndighed.

AdvisgruppeArtikelstatus lokalt begreb (Advis)

Dansk Advisgruppe

Generel definition: Et sæt af regler som på baggrund af en eller flere beskedtyper bestemmer om der skal oprettes et Advis, når en besked af den pågældende type modtages, og hvilke yderligere data Adviset skal beriges med.

Kommentar: En Advisgruppe kan have en eller flere Aktør tilknyttet, der er ansvarlig for behandlingen af genererede Adviser. Hver tilknyttet Aktør modtager et advis, når Advisgruppens regler er opfyldt.

Aktør


Dansk Aktør

Generel definition: Aktør er de typer i organisationen, medarbejdere og it-systemer som har en rolle i forhold til forvaltningen af bevillingen og tilhørende data.

Side 16 af 48


Kommentar: Aktører er indeholdt i Støttesystemet Organisation.

BeskedArtikelstatus tværgående begreb (Beskedfordeler)

Dansk Besked

Generel definition: En besked om en forretningsmæssig hændelse i et fagsystem eller et register.

Kommentar: Den specifikke meddelelse om en forretningsmæssig hændelse registreret i et Kildesystem, og på baggrund af hvilken et eller flere Adviser genereres. Besked er defineret i forbindelse med Beskedfordeler, og indeholder beskedkuvert, beskeddata og beskedmetadata

BeskedadvisArtikelstatus Tværgående Begreb (Beskedfordeler)

Dansk Beskedadvis

Generel definition: Et advis om en forretningsmæssig hændelse og er genereret på baggrund af en besked.

Kommentar:

BeskedtypeArtikelstatus Tværgående Begreb (Beskedfordeler)

Dansk Beskedtype

Generel definition: Definerer Beskedens forretningsmæssige art og anvendes som udgangspunkt for en Advisgruppe.

Kommentar: En Beskedtype tilhører et Hændelsesområde som fx beskedtypen Sagsbesked, der indeholder beskeder om forretningsmæssige hændelser på sagsområdet. Bemærk at formatet af Beskedtypens indhold er fast defineret.

Bevilget ydelse

Artikelstatus Lokalt begreb (Ydelsesindeks)

Dansk Bevilget ydelse

Generel definition: En Bevilget Ydelse er et udtryk for en Ydelse, der er bevilget til en Part.

Side 17 af 48


Kommentar: Der kan være en eller flere Bevilgede Ydelser til en Bevilling.

Hver Bevilget Ydelse beregnes for sig efter de gældende regler i Afsendersystemet

Bevilget ydelse - indeks


Dansk Bevilget ydelse – indeks

Generel definition: Bevilget ydelse – ydelsesindeks er en specialisering af bevilget ydelse og indeholder data, der ligger udover "Bevilget ydelse", men som er relevante data for Modtagersystemer, samt data der kun er relevant i en transitionsperiode.

Kommentar: Der kan være en eller flere Bevilgede Ydelser til en Bevilling.Hver Bevilget Ydelse beregnes for sig efter de gældende regler i Afsendersystemet

Bevilling


Dansk Bevilling

Generel definition: En Bevilling er et udtryk for en aftale mellem en Part og Myndighed.

Kommentar: En Bevilling omfatter en række Bevilgede Ydelser, som kan være af forskellig art:

Økonomiske ydelser (beløb) Ressourceydelser (tjenester) Fysiske ydelser (genstande)

Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt lige inden for rammen af bevillingen.

Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen eller Udbetaling Danmark) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden.

Bevillingen består af mindst en Bevilget Ydelse.

Bevilling - ydelsesindeks


Dansk Bevilling - ydelsesindeks

Generel definition: En Bevilling er et udtryk for en aftale mellem en Part og Myndighed. Bevilling – ydelsesindeks er en specialisering af Bevilling og indeholder de data, som ligger udover "Bevilling", men som er relevante for Modtagersystemer, samt

Side 18 af 48


data, der kun er relevante i en transitionsperiode.

Kommentar:

Bevillingsaktør


Dansk Bevillingsaktør

Generel definition: Bevillingsaktør er relationen imellem Bevilling og Aktøren.

Bevillingsaktør er Bevillingens tilknytning til Aktør. Bevilling er allerede indi-rekte tilknyttet gennem relationen til Sag og sagens tilhørsforhold til Aktør, men det er nødvendigt at angive forholdet til den ansvarlige enhed i myndighedens organisation direkte, da det er Ydelsesindeks ansvar at dataafgrænse på Klassifikation, Myndighed og Følsomhed.

Kommentar: Endvidere er det ønskeligt, at Ydelsesindeks kan filtrere forespørgsler ved at den ansvarlige enhed kan angives.

Bevillingsaktøren er derfor repræsenteret i informationsmodellen som en associations klasse, det vil sige en relation med attributter.

Der skal være en relation til Aktør med rollen ”Ansvarlig” og objekttypen ”OrgEnhed” mellem en bevilling og en aktør, når en bevilling oprettes i Ydelsesindeks.

Bevillingsklasse


Dansk Bevillingsklasse

Generel definition: Bevillingsklasse er relationen imellem Bevilling og Klassifikation.

Bevillingsklasse er Bevillingens tilknytning til Klassifikation. Bevilling er allere-de indirekte tilknyttet gennem relationen til Sag og sagens tilhørsforhold til Klassifikation, men det er nødvendigt at kunne angive en klassifikation tilsvarende sagens klassifikation på Bevillingen direkte, da det er Ydelsesindeks ansvar at dataafgrænse på Klassifikation, Myndighed og Følsomhed.

Kommentar:

Bevillingspart


Dansk Bevillingspart

Generel definition: Bevillingspart er en relation udtrykt som en associeret klasse mellem en Part

Side 19 af 48


og Bevilling.

Parten kan være af typen Person eller en Virksomhed og er tilknyttet med rollen Bevillingsmodtager.

Kommentar: Bevillingsparten kan tilsvarende Partsrelation tilknyttes til Part via UUID eller CVR/CPR-P-Nummer.

Bevillingssag


Dansk Bevillingssag

Generel definition: Relationen mellem Sag og Bevilling i Ydelsesindeks.

Kommentar: Relationen mellem sag og sagens bevillinger i Ydelsesindeks vil indeholde nøgle til sagen og indeholder yderligere brugervendt data.

Formålet er, at relationen til sagen (Bevillingssag) i en transitionsperiode kan registreres uden at Sagen findes eller relateres til andre Støttesystemer i rammearkitekturen.

Således at det er muligt at fremsøge Bevillinger og tilhørende forretningsbegreber ud fra en tekstuel søgning på sagens titel eller anden sagsidentifikation i Ydelsesindeks.

Bevillingssag er derfor udtrykt som en associeret klasse for relationen mel-lem Sag og Bevillinger, således at der kan medtages informationsindhold.

Det betyder at Ydelsesindekset relatere Bevillinger til Sager, mens Støttesy-stemet Sags- og Dokumentindeks har mulighed for at relatere til Bevillinger.

Bopæl

Artikelstatus Lokalt begreb (SAPA)

Dansk Bopæl

Generel definition: Oplysninger om borgerens nuværende og tidligere adresser.Bopæl er synonymt med folkeregisteradresse

Kommentar: Indeholder oplysninger om borgerens nuværende og tidligere adresser

Bruger

Artikelstatus Tværgående begreb (Aktør)

Dansk Bruger

Generel definition: Bruger er en aktørtype, som repræsenterer en brugeridentitet. Bruger skal forstås som brugerkonto. En medarbejder som benytter et brugervendt it-system vil være en Bruger.

Side 20 af 48


Kommentar:

Dansk Adresse

Artikelstatus Tværgående begreb (SAPA)

Dansk Dansk Adresse

Generel definition: Ejendom, bygning, lejlighed m.m. i Danmark.Adressen kan være en adgangsadresse (eksempelvis indgangsdøren til en bygning) eller det kan være en enhedsadresse (eksempelvis en lejlighed).

Kommentar: Adressen beskrives ved at referere til administrative enheder - postnummer, bynavn, vejnavn m.m. - suppleret med husnummer og evt. lejlighedsbetegnelse - etage og side/dør betegnelse.Adressen identificeres ligeledes gennem et geoobjekt, som angiver koordinaterne for adressens beliggenhed. For en adgangsadresse er dette en 2-dimentionel geokodning, mens det for en enhedsadresse er en 3-dimentionel kodning.Geokodningen anvendes bl.a. til at bestemme adressens indplacering i distrikter.Opbygning af navn og adresse for personer registreret i CPR sker på følgende måde:

Linie 1: Personens adresseringsnavn på formen fornavn(e) og efternavn.Linie 2: C/O-navn eller lokalitetLinie 3: StandardadresseLinie 4: BynavnLinie 5: Postnummer og postdistriktHver linie kan maksimalt indeholde 34 positioner.

Specielt om C/O-navn eller lokalitet.Hvis der er registreret et C/O-navn på en person og denne person samtidig bor i en bolig hvor der er tilknyttet lokalitet, kan kun det ene af felterne blive udskrevet. CPR-kontoret har valgt at det skal være feltet C/O-navn i sådanne tilfælde og at feltet lokalitet bliver undertrykt.

Specielt om standardadresse.Efter aftale med Post Danmark, anvendes følgende standardadresse, der er sammensat af følgende felter:VEJADRESSERINGSNAVNHUSNUMMER inkl. HUSBOGSTAVETAGESIDE/DØRNUMMER

Standardadressen dannes ud fra følgende regler:Indholdet i felterne placeres i ovennævnte rækkefølge fra venstre mod højre.Efterstillede blanke positioner og foranstillede nuller (0) fjernes.

Side 21 af 48


Der skal være en blank position mellem vejnavn og husnummer.Hvis standardadressen er under 34 positioner, og der forekommer et husbogstav, skal der mellem husnummer og husbogstav være en blank position.Der skal være komma (,) foran etage.Der skal være en blank position foran side/dørnummer, hvis indholdet i dette felt er en sideangivelse (TH, TV eller MF).Der skal være et komma (,) og en bindestreg (-) foran side/dørnummer, hvis indholdet i dette felt er et dørnummer.

DistriktArtikelstatus Tværgående Begreb

Dansk Distrikt

Generel definition: Et afgrænset geografisk område til brug for administrative formål.

Kommentar: Der findes mange forskellige typer af distrikter - både landsdækkende og kommunale distrikter. Nogle distriktstyper skal dække hele landet/kommunen, mens andre kan være udvalgte lokale områder.

DokumentArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK (fremmedobjekt)

Dansk Dokument

Generel definition: Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, i kendte formater.

Kommentar: Dokument indeholder i Sags- og dokumentindekset ikke de faktiske dokumenter (fx et regneark eller et brev) men alene data, der beskriver dokumentet, fx dokumenttitel og dokumentdato.

Dokument-klassen indeholder alene de data, der fremgår af OIO-standarden. Data derudover er placeret i Dokument-indeks.

Dokument - indeksArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Dokument-indeks

Generel definition: Dokumentindeks er en specialisering af Dokument og indeholder de data, der ligger udover OIO-standardardens attributter (der er indeholdt i klassen Dokument).

Dokument-indeks indeholder data som er relevante for Modtagersystemer for indekset og data som er relevante i en transitionsperiode.

Kommentar:

Side 22 af 48


DokumentaktørArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK

Dansk Dokumentaktør

Generel definition: Dokumentets relation til Aktører

Kommentar: Indeholder informationer om dokumentets relation til aktører hos Anvenderen i forbindelse med dokumentets behandling.

DokumentklasseArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK

Dansk Dokumentklasse

Generel definition: Dokumentets relation til Klassifikation

Kommentar: Indeholder informationer om dokumentets klassifikationer. bemærk at KLE tilhører Sag, mens dokumentets klassifikationer klasserer dokumentets informationsindhold

DokumentpartArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK

Dansk Dokumentpart

Generel definition: Dokumentets relation til parten

Kommentar: Dokumentets afsendere eller modtagere af dokumentet. Bemærk at Anvenderens aktører som behandler dokumentet ikke er en del af dokumentpart

DokumentvariantArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK (fremmedobjekt)

Dansk Dokumentvariant

Generel definition: Dokumentvarianter anvendes til at håndtere samme juridiske dokument i forskellige varianter til forskellige formål (f.eks. offentliggørelses- og arkiveringsvarianter).

Dokumenter er juridisk sammenfaldende, hvis formater, strukturer og layout ikke medfører en forvanskning af informationsindholdet eller foranlediger til forskelligartet fortolkning.

Kommentar: Samme dokumentversion kan kun findes i en produktionsvariant og en arkiveringsvariant, mens det er muligt at have flere forskellige offentliggørelsesvarianter.

Fx vil et udgående dokument findes i et produktionsformat, et arkivformat og et offentligt format (som typisk vil være i forskellige tekniske formater som fx Word, TIFF og PDF).

Side 23 af 48


DokumentversionArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Dokumentversion

Generel definition: Dokumentversion indeholder en Systematisk nummerering af Dokumentet

Kommentar: Et dokument findes i dets livsforløb i et antal forskellige versioner, efterhånden som der ændres i dokumentet. Hver dokumentversion findes igen i et antal forskellige Dokumentvarianter.

Dokumentversion er medtaget på en sådan måde at både Afsendersystemer baseret på bitemporabilitet i de generelle egenskaber, og eksisterende Afsendersystemer baseret på versionering, kan angive versionen af dokumentet, således at Modtagersystemer læser dokumenter, som de tager sig ud ved et givet versionsnummer.

Dokument version muliggør, at Modtagersystemer kan fremsøge og linke til den korrekte variant i alle typer Afsendersystemer.

Hvis fx et dokument er sendt i høring i en variant, og der sideløbende er arbejdet videre med dokumentet i sagsarbejdet, vil det være relevant, at man fortsat også kan se og tilgå dokumentet i den version og variant, der blev sendt i høring, hvis en høringspart henvender sig.

Effektueringsplan


Dansk Effektueringsplan

Generel definition: Effektueringsplan er en abstrakt klasse og kan dække planen for udførslen af en Bevilget Ydelse.

En Effektueringsplan kan dække en økonomisk, ressource eller fysisk Ydelse og udføres til præcis en Part, som har rollen Ydelsesmodtager.

Planen beskriver fremtidige betalinger og lægger således tingene til rette for at Effektuering skal udføre indholdet af planen.

Hver ydelsestype har sin egen konkrete effektueringsplan.

Kommentar:

Fast søgning

Artikelstatus Lokalt begreb (Advis)

Dansk Fast søgning

Generel definition: Fast søgning er en søgning på Adviser som en Bruger kan gemme, fremfinde

og dele med andre.

Kommentar: Fast søgning fastholder søgekriterier og filtre således at den samme søgning

Side 24 af 48


kan genbruges.

Fysisk effektuering

Artikelstatus Tværgående begreb (Ydelsesindeks)

Dansk Fysisk effektuering

Generel definition: Registreringen af den faktiske indsatshandling, som leverer en eller flere genstande, som det fremgår af planen.

Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis udlevering af tre gange hver måned), vil der være mange effektueringer til samme effektueringsplan.

Kommentar:

Fysisk effektueringsplan


Dansk Fysisk effektueringsplan

Generel definition: Fysisk Effektueringsplan er planen for effektuering af Fysisk Ydelse. Det vil sige en konkret leverance af en genstand.

Kommentar:

GenstandArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Genstand

Generel definition: Genstand er en abstrakt klasse som har en relation til de genstande, som sagen handler om.

Genstand er et overordnet begreb for Forretningsobjekter fra specifikke domæner, som sagen handler om, fx bevilling.

Dog vil borgersager ikke betragte de involverede parter som genstande, idet disse i stedet er relateret som Parter.

Kommentar: Forskellige typer af sager har historisk set indeholdt attributter og aggregeringer af data om domænespecifikke data, fx kan borgersag indeholde oplysninger om konkrete sociale ydelser. Såfremt disse data er væsentlige for et tværgående overblik over sager så kan disse data skulle kunne medtages i Sags og Dokument indeks.

Det vil muliggøre at indekset kan understøtte et generisk sagsbegreb, som i det enkelte Afsendersystemer udmøntes forskelligt – typisk i enten enkeltsagsprincippet eller samlesagsprincippet.

Fx Afsendersystemer baseret på enkeltsagsbegrebet, hvor hver afgørelse er dokumenteret i én selvstændig sag, men hvor alle afgørelserne relaterer til samme genstand.

Side 25 af 48


Fx ældre Afsendersystemer hvor der er en samlet sag per ydelsesområde, der indeholder alle afgørelser i hele borgerens levetid.Endvidere kan modellen udvides med domæne-specifikke attributter uden at sagsbegrebet ændrer sig. Hermed bibeholdes grundmængden i sagen som specificeret i standard (OIO_SERVICE_SAG) med mulighed for at indekset kan udvides med domænespecifikke attributter.

Hændelsesområde

Artikelstatus Tværgående Begreb(Aktør)

Dansk Hændelsesområde

Generel definition: Relationen mellem forretningsområdet for den underliggende forretningshændelse, beskedtypen, og Advismodulets håndtering af beskeder.

Kommentar:

InteressefællesskabArtikelstatus Tværgående Begreb(Aktør)

Dansk Interessefællesskab

Generel definition: Interessefællesskab er at opfatte som en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed.

Kommentar: Interessefællesskab er at opfatte som en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Dermed reserveres begrebet ’organisation’ til en juridisk enhed. Men ellers vil et interessefællesskab kunne have samme egenskaber som en organisation.

It-systemArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk It-system

Generel definition: Et It-system er en applikation, der indeholder oplysninger om sager og/eller dokumenter, og som er Afsendersystem og/eller opbevarer de originale data (er master).

Kommentar: At både It-systemer med rollerne Afsender og Master medtages, muliggør fsva. Afsender at fx faglige supportere og Modtagersystemer kan benytte informationen til vedligehold, information i brugervendte systemer, og fsva. master at Modtagersystemer kan håndtere hop til det system, hvori yderligere oplysninger om objektet kan findes og eventuelt opdateres.

It-system fremgår både af begrebs- og informationsmodellerne for Sag og for Dokument. Der er tale om samme logiske klasse.

JournalnotatArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb (fremmedobjekt)

Side 26 af 48


Dansk Journalnotat

Generel definition: Kort beskrivelse af forhold, der har betydning for en sag knyttet til en bestemt dato.

Kommentar: Notat som sættes på en sag i forbindelse med en hændelse, som vedrører sagen, f.eks. når der lægges et nyt dokument på en sag eller der sker en henvendelse fra borgeren.

Aktøren har pligt til at skrive journalnotater på de borgersager, de arbejder med, i henhold til offentlighedslovens § 6, stk. 1.

Journalnotat - IndeksArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Journalnotat – Indeks

Generel definition: Journalnotat – Indeks er en specialisering af Journalnotat og indeholder de data, der ligger udover OIO-standardardens attributter (der er indeholdt i klassen Journalnotat).

Journalnotat-indeks indeholder data som er relevante for Modtagersystemer for indekset og data som er relevante i en transitionsperiode.

Kommentar:

JournalpostArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb (fremmedobjekt)

Dansk Journalpost

Generel definition: Knytter sagen sammen med dokument, og er en beskrivelse af en handling på sagen.

Kommentar: Der findes en journalpost på en sag, for hver aktivitet/handling, der har været på sagen, dokumenteret enten i et dokument eller i et journalnotat. En journalpost kan således indeholde enten ét journalnotat eller ét dokument – i nogle tilfælde kan der dog både være knyttet et dokument og et journalnotat til samme journalpost.

Journalpost anvendes til at berige relationen mellem sag og dokument med yderligere information om relationen.

På denne måde kan dokumenter også indeholdes i flere sager og hver gang med nye oplysninger om relationen. Eksempelvis kan et dokument vedlægges én sag, men tilakteres en anden sag. Eller et dokument kan vedlægges til en dagsordenssag med én dokumenttitel, og til en byggesag med en anden dokumenttitel.

Tilsvarende gælder ift. journalnotater, idet en journalpost også benyttes til at knytte journalnotater til sager.

KlassifikationArtikelstatus Tværgående begreb/OIO_INF_KLAS (fremmedobjekt)

Side 27 af 48


Dansk Klassifikation

Generel definition: Klassifikation benyttes til at beskrive forskellige klassifikationer, som et objekt (fx en sag eller et dokument) kan være klassificeret efter (fx en emneplan som KLE).

Kommentar: Sags- og dokumentindekset relaterer til Klassifikation, og medtager et KlassifikationsID, hvortil der muligvis – men ikke nødvendigvis altid - findes et matchende UUID i Støttesystemet Klassifikation.

KriterieArtikelstatus Lokalt begreb (Advis)

Dansk Kriterie

Generel definition: Regel som indgår i en Advisgruppe.

Kommentar: Et kriterie kan anvendes inden for givne Hændelsesområder og anvendes på specifikke beskedtyper som en del af reglerne for en Advisgruppe.

OrganisationArtikelstatus Tværgående Begreb(Aktør)

Dansk Organisation

Generel definition: En organisation er alene den juridiske enhed (den formelle præsentation i forhold til omverdenen). Der er tale om en myndighed (ministerium, styrelse, kommune, …) eller en virksomhed (med cvr-nummer).

Kommentar:

Organisatorisk funktionArtikelstatus Tværgående Begreb(Aktør)

Dansk Organisatorisk funktion

Generel definition: Begrebet ’organisatorisk funktion’ anvendes om en funktion eller rolle, som aktør har i forhold til de øvrige aktører.

Kommentar:

Organisatorisk enhedArtikelstatus Tværgående Begreb(Aktør)

Dansk Organisatorisk enhed

Generel definition: En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen.

Kommentar: En organisationsenhed kan være tilknyttet en organisation direkte, indirekte eller slet ikke. En sådan enhed kan være en afdeling, sektion,

Side 28 af 48


kontor, udvalg, klasse, hold og lignende. En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen.

Organisationsenhed kan være Stabsenhed (men det er en relation til en anden). Så typebegrebet kan i flere tilfælde erstattes af en relation.

PartArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Part

Generel definition: En Part er den eller de personer og virksomheder, som sagen vedrører.

Kommentar: Part er en abstrakt klasse som er en samlet betegnelse for Person og Virksomhed. Person og Virksomhed er således specialiseringer af Part.

Pt. findes der ikke en standard for Part, som understøtter Generelle Egenskaber (OIO_GEN_SAGDOK), men der er i klasserne Sagspart og Dokumentpart medtaget en attribut, der kan indeholde UUID/URN til fremtidigt brug.

PersonArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Person

Generel definition: En Person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer, som har pligter og rettigheder i forhold til danske Anvendere.

Kommentar: Person er en specialisering af Part, og kan være part på sager og dokumenter via Sagspart, hhv. Dokumentpart.

Praktiserende lægeArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Praktiserende læge

Generel definition: En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet

Kommentar: En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet

De praktiserende læger er den del af sundhedsvæsenet, den almindelige borger oftest stifter først kontakt med, når de benytter det danske sundhedsvæsen. Den almindelige procedure er, at man ved sygdom tager kontakt til sin egen læge, der enten iværksætter relevante undersøgelser – herunder blodprøver, røntgenundersøgelser og henvisninger til speciallæge – og efterfølgende behandling, typisk i form af medikamentel behandling

Side 29 af 48


eller (genop-)træning. Praktiserende læger har også mulighed for at henvise patienten til speciallægebehandling, herunder psykiatrisk behandling, samt hospitalsindlæggelse. De praktiserende læger er, modsat bl.a. sygehusene, privat drevet og modtager et vist beløb pr. konsultation fra staten. Uden for de praktiserende lægers almindelige åbningstid har man mulighed for at kontakte en vagtlæge ved akut opstået sygdom.

PåmindelseArtikelstatus tværgående begreb (Advis)

Dansk Påmindelse

Generel definition: En Påmindelse er et Advis oprettet manuelt af en Bruger.

Kommentar: Påmindelser er udløst af tidsmæssige hændelser i Advismodulet.

Ressource effektueringsplanArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Ressource effektueringsplan

Generel definition: Ressource Effektueringsplan er planen for effektuering af Ressource.

Kommentar: En ressource er en tjeneste som udføres. Dette begreb er en del af en Option.

SagArtikelstatus Sag og dokumentindeks / [OIO_SERVICE_SAG] (fremmedobjekt)

Dansk Sag

Generel definition: Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser.

Kommentar: Der findes forskellige sagsbegreber: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for én afgørelse), dossiersager (en sag om alle forhold vedrørende en bestemt person eller objekt), samlesag (alle oplysninger om et bestemt emne), projektsag, dagsordenssag osv.Sager kan relatere til andre sager, fx præcedenssager.En sag består af et antal dokumenter og/eller journalnotater, der vedrører det samme begivenhedsforløb (begivenhedsforløb er en række af begivenheder, f.eks. arbejdsløshed og herefter udbetaling af kontanthjælp, hvor størrelsen af satsen kan skifte pga. personens alder eller forsørgerpligt, og midlertidig afbrydes pga. sanktioner). Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb.

Anvendelsen af et klassifikationssystem i form af en emneplan/journalplantil at klassificere sagerne efter, understøtter at det er nemt at finde samhørende sager.

Side 30 af 48


Sag-klassen indeholder alene de data, der fremgår af OIO-standarden. Data derudover er placeret i Sag-Indeks.

Sag - indeksArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Sag - Indeks

Generel definition: Sag – Indeks er en specialisering af Sag og indeholder de data, der ligger udover OIO-standardardens attributter (der er indeholdt i klassen Sag).

Sag-indeks indeholder data som er relevante for Modtagersystemer for indekset og data som er relevante i en transitionsperiode.

Kommentar:

SagsaktørArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Sagsaktør

Generel definition: En Sagsaktør i Sags- og Dokumentindekset er relationen mellem Forretningsobjektet Organisation i Støttesystemet Organisation og Sag, og indeholder ekstra attributter om relationen (herunder relationstype).

Kommentar: I informationsmodellen er Sagsaktør angivet som associeret klasse.

SagsgenstandArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Sagsgenstand

Generel definition: En sag kan være relateret til en genstand. En Genstand er i denne forbindelse en entitet, der kan identificeres.

Kommentar: Relationen Sagsgenstand er forbindelsen til de genstande, som sagen handler om. Denne relation kan indeholde det ID som er nødvendigt for at kunne finde flere detaljer om genstanden i Fagsystemet.

Sags- og Dokumentindekset vil som udgangspunkt ikke indeholde domænespecifikke data udtrykt ved specialiseringer af Genstand. Afsendersystemet vil således blot ved brug af Genstand kunne angive hvilke relationer til genstande som findes. Herefter vil Modtagersystemet have mulighed for at slå op i fagsystemet, registre eller fx Støttesystemet Ydelsesindeks for at finde yderligere information.

SagsklasseArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Sagsklasse

Generel definition: Sagsklasse følger definitionen i OIO_SERVICE_SAG, og indeholder nøgle

Side 31 af 48


til Forretningsobjektet Klassifikation, samt en række andre attributter.

Kommentar: Fagsystemer med eksisterende sager vil i transitionsperioden have sager uden nøgle til forretningsobjektet Klassifikation, men har en nøgle til en lokalt implementeret emnesystematik, der anvendes i tilknytning til fagsystemet – men som ikke er tilgængeligt for Sags- og Dokumentindekset, og heller ikke nødvendigvis for Modtagersystemerne. Der er derfor i Sagsklasse medtaget yderligere attributter, så det er muligt at angive værdier fra den lokale emnesystematik., Endvidere er der medtaget attributter der dels (i form af søgeord knyttet til klassen), gør det muligt at fremsøge tilsvarende sager. Dette betyder at der ved søgning på klassifikation af sager både skal søges i forhold til Klassifikation og i de lokale klassifikationsdata i Sags- og Dokumentindekset.

SagspartArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Sagspart

Generel definition: En Partrelation i Sags- og Dokumentindekset er relationen mellem Forretningsobjektet Part og Forretningsobjektet Sag, og indeholder ekstra attributter om relationen, herunder relationstype.

Kommentar: I informationsmodellen er Sagspart angivet som associeret klasse.

SagstilstandArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb (fremmedobjekt)

Dansk Sagstilstand

Generel definition: Sagens tilstand som defineret i OIO Sag.

Kommentar: Bemærk at ud over klassen Sagstilstand, så findes der i klassen Sag–indeks også oplysning om sagens tilstand i Afsendersystemet.

SikkerhedsprofilArtikelstatus Sag og dokumentindeks begreb

Dansk Sikkerhedsprofil

Generel definition: Sikkerhedsprofil indeholder identifikation af de grupper, roller og funktioner som har adgang til en følsom sag. Identifikationen i Sikkerhedsprofil refererer til en beskrivelse af de pågældende Brugere i Støttesystemet Organisation.

Kommentar: Det fælleskommunale Støttesystem Adgangsstyring i den kommunale rammearkitektur giver mulighed for at opmærke data med en følsomhedsklassifikation, samt emne (i form af KLE) og myndighedens CVR-nummer. Såfremt Afsendersystemet markerer sagen/dokumentet med en følsomhed, så kan der tillige angives en liste over grupper, roller og funktioner som har ret til at se denne sag. Denne liste skal være UUIDer fra grupper, roller og funktioner, som er oprettet i det fælleskommunale Støttesystem Organisation, evt. på vegne af Afsendersystemet. En bruger

Side 32 af 48


skal således være godkendt til følsomhedsniveauet i det fælleskommunale Støttesystem Adgangsstyring og medlem af en af de angivne grupper for at måtte se sagen. Denne håndhævelse skal ske i Modtagersystemet. Støttesystemet Sag- og Dokumentindeks lagrer blot informationen og videresender den til Modtagersystemet.

Sikkerhedsprofil fremgår både af begrebs- og informationsmodellerne for Sag og for Dokument. Der er tale om samme logiske klasse.

SikringskortArtikelstatus Tværgående Begreb

Dansk Sikringskort

Generel definition: Sikringsgruppe definerer hvilken gruppe personen tilhører og derved hvilke rettigheder personen har i forhold til sundhedsrelaterede ydelser.

Kommentar: Sikringsgruppe definerer hvilken gruppe personen tilhører og derved hvilke rettigheder personen har i forhold til sundhedsrelaterede ydelser.

Bemærkning:gruppe 1: · tilmeldt en bestemt læge · skal have henvisning til speciallægergruppe 2: · ikke tilmeldt en bestemt læge · skal ikke have henvisning til speciallæger · skal selv betale forskellen, hvis prisen på behandling hos læge eller speciallæge er højere end tilskuddet.

SundhedskortArtikelstatus Tværgående Begreb

Dansk Sundhedskort

Generel definition: Sundhedskortet er et bevis for borgerens ret til sundhedsydelser efter sundhedsloven.

Kommentar:

Udenlandsk AdresseArtikelstatus Tværgående Begreb

Dansk Sammensat betegnelse som anvendes til at beskrive beliggenheden af en ejendom, bygning, lejlighed m.m. i udlandet.

Landenavn er en del af adressen. Resten af adressen beskrives som adresselinjer - ikke som struktureret adresse med relation til administrative enheder m.m.

Generel definition: Udenlandsk adresse i fritekst.

Kommentar: Udenlandske adresser har vi ikke på struktureret form. Indtil videre vil disse adresser forekomme som 5 adresselinjer i fritekst.

Side 33 af 48


VirksomhedArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Virksomhed

Generel definition: En virksomhed er en enhed, der udøver økonomisk aktivitet og som er genstand for dansk offentlig forvaltning.

Kommentar: Virksomhed er en Part som kan være part på sager og dokumenter via en Sagspart.

Der findes flere typer af virksomheder:

En virksomhed med et CVR-nummer En forening med et CVR-nummer En virksomhed med et SE-nummer En forening uden CVR-nummer og SE-nummer En momsfritaget virksomhed (som ikke har et CVR- eller SE-

nummer) En virksomhed med en omsætning under kr. 50.000 pr. år (som ikke

har et CVR- eller SE-nummer).

En virksomhed kan indeholde produktionsenheder (identificeret med et P-nummer), som er en del af en virksomhed knyttet til én adresse.

VærgemålArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Værgemål

Generel definition: Værgemål betyder at en person får tildelt en værge, der handler på den pågældende persons vegne.

Kommentar: Værgemål betyder at en person får tildelt en værge, der handler på den pågældende persons vegne. Nogle gange kan det ske, at personen får frataget sin retlige handleevne. Når personer bliver tildelt en værge, er det fordi de ikke selv, typisk på grund af sygdom, er i stand til at tage beslutninger, der vedrører deres eget liv.

ÆgteskabArtikelstatus Tværgående begreb (fremmedobjekt)

Dansk Ægteskab

Generel definition: Ægteskabet markerer, at der er indgået et ægteskab mellem 2 personer.

Kommentar: Ægteskabet markerer, at der er indgået et ægteskab mellem 2 personer. Der vil altid indgå præcis 2 personer i et ægteskab og en person kan kun have et ægteskab ad gangen.

Den 7. juni 2012 vedtog Folketinget en ny lov der giver homoseksuelle ret til

Side 34 af 48


at blive gift på traditionel vis. Dermed slutter Danmark sig til rækken af lande, der går ind for kønsneutrale ægteskaber. Registreret partnerskab blev samtidig afskaffet, men partnerskaber indgået før loven træder i kraft er fortsat gyldige og kan omdannes til et ægteskab

Økonomisk effektueringArtikelstatus Lokalt begreb (Ydelsesindeks)

Dansk Økonomisk effektuering

Generel definition: Registreringen af den faktiske indsatshandling, der leverer et samlet beløb, som det fremgår af planen.

Økonomisk effektuering er en samlet betaling som fremkommer til borgeren. Det er en samling af en eller flere økonomiske ydelseseffektueringer.

Kommentar: Det vil sige en eller flere bevillinger med en månedlig Effektueringsplan vil medføre, at der fremkommer en Økonomisk Effektuering hver måned.

Økonomisk effektueringsplanArtikelstatus Lokalt begreb (Ydelsesindeks)

Dansk Økonomisk effektueringsplan

Generel definition: Ofte er økonomiske ydelser kendetegnet ved gentagne udbetalinger af et beløb - eksempelvis en gang månedligt, startende på en bestemt dag.

Effektueringsplanen (for økonomisk ydelse) indeholder således informationer til beskrivelse af et sådant forløb.

Kommentar:

Økonomisk ydelseseffektueringArtikelstatus Lokalt begreb (Ydelsesindeks)

Dansk Økonomisk ydelseseffektuering

Generel definition: Registreringen af den faktiske indsatshandling, der leverer et beløb, som det fremgår af effektueringsplanen.

Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis udbetaling af xx hver måned), vil der være mange effektueringer til samme effektueringsplan.

Kommentar: Det vil sige en månedlig Effektueringsplan vil medføre, at der fremkommer en Økonomisk Ydelseseffektuering hver måned.

6 Appendiks B: Informationsmodel – definitionerI dette punkt beskrives informationsmodellen for Person, Virksomhed, Adresse og Advis.

Informationsmodellen beskrives med et indledende afsnit, hvorefter der følger en detaljeret beskrivelse af hvert forretningsobjekt, herunder attributter og relationer.

Side 35 af 48


Informationsmodellerne for Sag, Dokument, Klassifikation og Organisation beskrives i punkt 6.1

6.1 Informationsmodeller for Sag, Dokument, Ydelse, Klassifikation og Organisation

SAPA benytter data fra de fælleskommunale støttesystemer og i forlængelse heraf skal informationsmodellerne følge informationsmodellerne fra Støttesystemerne.

Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks baserer sig på OIO standarderne for Sags og Dokumentområdet, samt en række udvidelser i forhold til historik og adgangsstyring. Informationsmodellen for Sag og Dokument i SAPA skal derfor benytte samme Informationsmodel som Støttesystemet som er beskrevet i underbilag 2K.

Støttesystemet Ydelsesindeks rummer aktuelle bevillinger og effektueringer. Informationsmodellen for Ydelse i SAPA skal derfor benytte samme Informationsmodel som Støttesystemet som er beskrevet i underbilag 2M.

SAPA skal i forbindelse med Advis modtage beskeder fra Støttesystemet Beskedfordeler. SAPA skal anvende beskedfordelerens informationsmodel som beskrevet i underbilag 2O.

SAPA skal benytte den detaljerede begrebsmodel fra Støttesystemet Klassifikation. Støttesystemet Klassifikation benytter den detaljerede begrebsmodel beskrevet i [OIO_SERVICE_KLAS]. SAPA skal understøtte den detaljerede begrebsmodel som beskrevet i [OIO_SERVICE_KLAS].

SAPA skal benytte den detaljerede begrebsmodel fra Støttesystemet fra Organisation. Støttesystemet Organisation benytter den detaljerede begrebsmodel beskrevet i [OIO_SERVICE_ORG]. SAPA skal understøtte den detaljerede begrebsmodel som beskrevet i [OIO_SERVICE_ORG].

6.2 Informationsmodel for PersonSom beskrevet i begrebsmodellen så er en person et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed.

Det kan være både personer som er danske statsborgere og andre som har ret til offentlige ydelser ifølge lovgivningen.

Nedenfor beskrives den detaljerede begrebsmodel:

Side 36 af 48


Klasse Person

En person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Personnummer Unik identifikation af en person i Det Centrale Personregister

Personnavn Navn på en person. Består af Fornavn, mellemnavn og efternavn

Køn En persons køn. M=mand, K=Kvinde

Alder En persons alder. Forskellen mellem dags dato og fødselsdato (beregnet attribut).

Fødselsdato Den dato en person er født.

Civilstand Civilstand er primært en persons ægteskabelige stilling. Dog er D (død) også en mulig civilstand i de nuværende systemer.

U = ugift

G = gift

F = fraskilt

E = enke/enkemand

P = registreret partnerskab

O = ophævelse af registreret partnerskab

L = længst levende partner

D = død

Statsborgerskab Statsborgerskab angiver til hvilket land en person har sine rettigheder

Side 37 af 48


og forpligtelser.

Bemærkning:

Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. I Danmark kaldes dette dansk indfødsret. Borgerrettighederne omfatter især valgret, valgbarhed, ret til at opholde sig i landet og beskyttelse mod udlevering til andre lande samt muligheden for at blive ansat som statstjenestemand. Derudover giver statsborgerskab ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation i udlandet.

I Danmark er dobbelt statsborgerskab ikke tilladt for voksne, medmindre det fremmede statsborgerskab er tildelt uden at man har ansøgt om det (f.eks. hvis man har giftet sig til det, eller er født ind i det). Ca. halvdelen af alle andre lande tillader dobbelt statsborgerskab, men for udenlandsdanskere er det stadig umuligt at bibeholde det danske statsborgerskab hvis man også ønsker statsborgerskab i et andet land.

StatsborgerskabDato

Datoen, hvorpå en person har fået tildelt sit statsborgerskab.

Fødselsregistreingssted

Den myndighed der har registreret en persons fødsel.

Bemærkning:

Er der tale om en dansk født person, angives den danske myndighed, der har registreret fødslen. Er det en udenlandsk person, angives det land, personen er født i.

Sundhedskort gyldighedsdato

Dato for hvornår sundhedskortet har gyldighed fra

Personstatus Personens status i CPR

Sikringsgruppe En persons valg af sikringsgruppe. Alle personer i Danmark har en sikringsgruppe. Vælger man ikke selv, får man tildelt en (sikringsgruppe 1)

Bemærkning:

Børn følger automatisk deres forældres valg af læge og sikringsgruppe. Har forældrene valgt hver sin læge, følger barnet moderen, medmindre forældrene aftaler andet.

Unge mellem 15 og 18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.

Relateret forretningsobjekt

Beskrivelse

PersonKanVærePart

Har kontaktadresser

Relation til personens anden kontaktadresse

Side 38 af 48


Har folkeregisteradresse

Definition:

Den nuværende adresse som en person har som folkeregisteradresse

Eksistens:

En person kan kun være relateret til en og kun en folkeregisteradresse ad gangen

Er tilknyttet sundhedsperson

Barn af Definition:

forældre/barn.

Eksistens:

Ved fødselsregistrering oprettes en relation mellem det nye barn og dets far og mor. Via samme relation, kan personers børn læses.

Adressebeskyttelse/Person

Relation til adressebeskyttelse

Ansatte Organisationen har et antal ansatte personer

Bemærkning:

Man kan relatere personer som ’ansat’ til Organisation. Med denne relation menes en mere fast tilknytning til Organisation end ’tilknyttet’.

Ansat Person med tilknyttet OrgFunktion

Man kan supplere med oplysninger om personens funktion med OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere).

Navngivning af OrgFunktion i forhold til personer bør styres af den funktion, som personen har. Eksempler: Konsulent, Leverandør, Vikar, Medlem af, Tegningsberettiget, Deltager.

Kontaktform Relation til personens kontaktform

Person har værge En person har fået tildelt en værge

Ægteskabsindgåelse

Definition:

Ægtefælle (civilstand) eller registreret partnerskab (samlivsforhold) mellem to personer.

Eksistens:

Side 39 af 48


En person kan, via ægteskab, være tilknyttet en anden person. Det vil kun være muligt at have et tilhørsforhold som ægtefælle/registreret partnerskab til en anden person ad gangen

Lægevalg Den praktiserende læge, en borger har valgt.

Bemærkning:

I det danske sundhedssystem skal alle borgere i princippet være tilknyttet en alment praktiserende læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, vil borgerens bopælskommune tildele borgeren en praktiserede læge

Har sundhedskort Alle borgere i Danmark får et sundhedskort når de er døbt eller navngivet.

Værgemål betyder at en person får tildelt en værge, der handler på den pågældende persons vegne. Nogle gange kan det ske, at personen får frataget sin retlige handleevne. Når personer bliver tildelt en værge, er det fordi de ikke selv, typisk på grund af sygdom, er i stand til at tage beslutninger, der vedrører deres eget liv.

Klasse Værgemål

Værgemål betyder at en person får tildelt en værge, der handler på den pågældende persons vegne.Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Værgemålsdato Datoen for indgåelse af værgemål


Beskrivelse Objekttype

Roller

Person En person har fået tildelt en værge Person Person har værge

Klasse Ægteskab

Ægteskabet markerer, at der er indgået et ægteskab mellem 2 personer.Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Civilstandsdato Dato for indgåelse af ægteskab


Beskrivelse

Person Definition:

Side 40 af 48


Ægtefælle (civilstand) eller registreret partnerskab (samlivsforhold) mellem to personer.

6.3 Informationsmodel for VirksomhedEn virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud.

Klasse Virksomhed

En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

CVRNummer Virksomhedens CVR nummer

P-Nummer Produktionsenhedens ID

Navn Virksomhedens eller Produktionsenhedens navn



Roller

Adresse Virksomhedens eller Produktionsenhedens adresse

6.4 Informationsmodellen for AdresserBeskrivelse af informationsmodellen for adresser som tilknyttes Personer jf. 6.2 og Virksomheder jf. punkt 6.3.Enhedsadresser kan være struktureret dansk eller udenlandske adresse og er en sammensat betegnelse som anvendes til at beskrive beliggenheden af en ejendom, bygning, lejlighed m.m.

Klasse Dansk Adresse

Ejendom, bygning, lejlighed m.m. i Danmark.Adressen kan være en adgangsadresse (eksempelvis indgangsdøren til en bygning) eller det kan være en enhedsadresse (eksempelvis en lejlighed).Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Kommunenummer

Entydig identifikation af kommune

Vejkode Entydig identifikation af en vej inden for en kommune.

Vejnavn Navnet på en given vej. Dette er entydig inden for kommunen.

Side 41 af 48


Husnummer Betegnelse for en adresses beliggenhed på en vej. Entydig inden for vejen.

Etage En boligenheds beliggenhed i højden i forhold til jordniveau.

SideDørNummer Ud over husnummer og etage kan der angives et side- eller et dør-nummer. Side er eksempelvis TH, TV eller MF. Dørnummer er et nummer eller bogstav.


Beskrivelse

Klasse Adressebeskyttelse

En person kan søge om dels adressebeskyttelse og dels om beskyttelse mod optagelse i lokale vejvisere. Er der givet adressebeskyttelse, vil dette også omfatte beskyttelse mod optagelse i lokalvejvisere.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Adressebeskyttelse

Gælder både oplysning og lokale vejvisere

Vejviserbeskyttelse

Beskyttelse mod visning i lokale vejvisere



Roller

Klasse Udenlandsk Adresse

Sammensat betegnelse som anvendes til at beskrive beliggenheden af en ejendom, bygning, lejlighed m.m. i udlandet.

Landenavn er en del af adressen. Resten af adressen beskrives som adresselinjer - ikke som struktureret adresse med relation til administrative enheder m.m.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

UdenlandskAdresse

Udenlandsk adresse i fritekst.

Bemærkning:

Side 42 af 48


Udenlandske adresser har vi ikke på struktureret form. Indtil videre vil disse adresser forekomme som 5 adresselinjer i fritekst.



Roller

Klasse Distrikt

Distrikt er et afgrænset geografisk område til brug for administrative formål.

Bemærkning:Der findes mange forskellige typer af distrikter - både landsdækkende og kommunale distrikter. Nogle distriktstyper skal dække hele landet/kommunen, mens andre kan være udvalgte lokale områder.

Eksempel:Kommune, postdistrikt, valgdistrikt, socialdistrikt, skoledistriktInformationsindhold

Navn Beskrivelse

Distriktstype Typen af distrikter

Distriktsnummer Unikt nummer på distriktet

Distriktsnavn Navn på distriktet


Beskrivelse

Adresse En adresse kan tilhøre en eller flere distrikter

Side 43 af 48


6.5 Informationsmodel for Advis

I dette punkt beskrives Informationsmodellen for Advis i yderligere detaljer end angivet i punkt 4 og punkt 5. Informationsmodellen er illustreret ved følgende diagram:

I de følgende tabeller beskrives begrebernes attributter og relationer.

Klasse Advisgruppe

Et sæt af regler som på baggrund af en eller flere Beskedtyper bestemmer om der skal oprettes et Advis, når en besked af den pågældende type modtages, og hvilke yderligere data Adviset skal beriges med.Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Præsentationsnavn

Et brugervalgt navn, Advisgruppen vises som.

Beskrivelse En brugervalgt beskrivelse af Advisgruppen.

Virkningstidspunkt

Dato og tidspunkt for, hvornår en ændring til Advisgruppen har virkning fra.

Registreringstidspunkt

Dato og tidspunkt for registrering af en ændring til Advisgruppen.

Aktiv Angiver hvorvidt Advisgruppen er aktiv, og om den dermed er basis for

Side 44 af 48


generering af Adviser

Status Advisgruppens status (fx aktiv/inaktiv)

Advisberigelses-information

Informationer, alle Adviser der genereres med basis i Advisgruppen, beriges med.

Adgangsbegrænsning

Informationer der afgrænser hvem der kan få adgang til de genererede Adviser.


Beskrivelse

Kriterie Udvælgelseskriterie der afgør hvornår et Advis skal genereres på basis af Advisgruppen

Aktør Aktører tilknyttet Advisgruppen. Hver Aktør modtager sin egen kopi af genererede Adviser.

Beskedadvis Alle Beskedadviser der er genereret på basis af Advisgruppen

Klasse Advis

Den endelig meddelelse der præsenteres for Brugeren bl.a. med informationer fra Beskeden. Adviset behandles af Brugeren.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Titel Advis’ens titel

Beskrivelse Yderligere beskrivelse af formålet med Advis

Status Status på Advis

Vejledning Beskrivelse af den forretningsmæssige handling som Aktøren forventes at udføre

Dato for Oprettelse

Dato for oprettelsen af Advis


Beskrivelse

Part De parter som Advis’en vedrører

Aktør Den aktør som er ansvarlig for Advis.

Sag Relation til de modtagende sager samt evt. afsendende sager

Klasse Beskedadvis

En advis om en forretningsmæssig hændelse og er genereret på baggrund af en besked.

Informationsindhold

Side 45 af 48


Navn Beskrivelse

Opret Journalnotat

Markerer om der kan og evt. skal oprettes et Journalnotat om Adviset, når det behandles.

Besked ved behandling

Markerer om der ved behandling af Adviset skal sendes en besked til Beskedfordeler.


Beskrivelse

Besked Et Beskedadvis relaterer til en eller flere beskeder som Advisgruppen har genereret Beskedadvisen ud fra.

Klasse Hændelsesområde

En Relationen mellem forretningsområdet for den underliggende forretningshændelse, beskedtypen, og Advismodulets håndtering af beskeder.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Beskedmetadata felter

De felter fra Beskeders Beskedmetadata der er relevant for Kriterier og Søgekriterier

Beskeddata felter De felter fra Beskeders Beskeddata der er relevant for Kriterier og Søgekriterier

Mapning Præsentationen af det forretningsmæssige informationsindhold i Beskeder til Advisgruppeadministratoren


Beskrivelse

Beskedkuvert Informationer der anvendes af Beskedfordeler til distribuering af beskeder

Beskedmetadata Metadata om forretningsindholdet i Beskeden

Beskeddata Selve forretningsindholdet i forbindelse med forretningshændelsen

Klasse Kriterie

Regel som indgår i en Advisgruppe.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Matchudtryk Angivelsen af, hvornår kriteriet matcher den eller de modtagne Beskeder af givne Beskedtyper.

Virkningstidspunkt

Dato og tidspunkt for, hvornår en ændring til Kriteriet har virkning fra.

Side 46 af 48



Beskrivelse

Advisgruppe Udvælgelseskriterie der afgør hvornår et Advis skal genereres på basis af Advisgruppen

Hændelsesområde

Relationen til forretningsområdet for hændelsen, der fastlægger håndteringen af beskeder.

Klasse Påmindelse

En Påmindelse er et Advis oprettet manuelt af en Bruger.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Tidspunkt for visning

Tidspunkt for første visning

Gentagelser Indeholder information om gentagelsers hyppighed og antal efter Tidspunkt for visning er indtrådt. Det skal være muligt at sætte timer, dage, uger og måneder.

Påmindelsestekst Tekst for påmindelse.

Oprettet af Aktøren som har oprettet påmindelsen


Beskrivelse

Besked Et Beskedadvis relaterer til en eller flere beskeder som Advisgruppen har genereret Beskedadvisen ud fra.

Klasse Søgekriterie

Søgekriterie er en del af forretningsobjektet Hændelsesområde og indeholder de søgekriterier som Aktørerne har mulighed for at søge ud fra. Hvert Hændelsesområde har således defineret en række søgeparametre som kan benyttes af Advismodulet.

Informationsindhold

Navn Beskrivelse

Matchudtryk Det udtryk som angiver hvorledes et søgekriterie skal valideres

Virkningspunkt Det tidspunkt hvor søgekriteriet virker fra.


Beskrivelse

Part De parter som Advis’en vedrører

Aktør Den aktør som er ansvarlig for Advis.

Sag Relation til de modtagende sager samt evt. afsendende sager

Side 47 af 48


7 Referencer[ARK_PRINCIPPER] Fælles kommunale arkitekturprincipper, KL, marts 2013

http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_61151/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

[OIO_Begreb] Begrebsafklaring i sektorerne jf.http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Datastandardisering/OIO%20standardisering/Begrebsafklaring_-_OIO-datastandardisering_i_sektorerne.pdf

[OIO_GEN_SAGDOK] Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet, http://digitaliser.dk/resource/1567464

[OIO_SERVICE_DOK] Specifikation for af serviceinterface for Dokument (Sag og dokument standard), http://digitaliser.dk/resource/1567672, version 1.1.1.

[OIO_SERVICE_KLAS] Specifikation for af serviceinterface for Klassifikation (Sag og dokument standard), http://digitaliser.dk/resource/1567856

[OIO_SERVICE_ORG] Specifikation af serviceinterface for Organisation (Sag og dokument standard), http://digitaliser.dk/resource/1569113

[OIO_SERVICE_SAG] Specifikation for af serviceinterface for Sag (Sag og dokument standard), http://digitaliser.dk/resource/1567587, version 1.2

[OIOXML] Sag og dokument: OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet, http://digitaliser.dk/group/56264/resources/type/150011

[UISTD] Unikke Identifikatorer til digitale objekter (standard), Digitaliseringsstyrelsen, http://digitaliser.dk/resource/324032

Side 48 af 48

http://digitaliser.dk/resource/324032

http://digitaliser.dk/group/56264/resources/type/150011






http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Datastandardisering/OIO%20standardisering/Begrebsafklaring_-_OIO-datastandardisering_i_sektorerne.pdf





share-komm.kombit.dk dokumenter/U… · Web viewIndhold. 1. Indledning3. 2. Generelt om begrebsmodellering3. 2.1Terminologi3. 2.2Generelle Egenskaber for forretningsobjekter4. 3.

Documents