ShadowsNyt 20 · stilling af diverse gear og guita-rer, derudover var der salg af CD’er og DVD. ShadowsNyt 20 - Side 2 ... land var det en Fender), til højre lidt i baggrunden

ShadowsNyt 20 - Side 1

SShhaaddoowwssNNyytt 2200 August 2005

Shadowstræf 2005 i Nyborg For 2. år i træk var det medborgerhuset i Nyborg der lagde lokaler til vores landstræf. Vi havde 3 bands på programmet i år, og der var over 70 fremmødte til træffet, det største antal i den tid jeg har været med. Det var også dejligt at se at der var en del der havde fulgt min opfordring og taget konen med. Det første band på scenen var Swingsters fra Esbjerg, med lead guitar Jens P. Hallum-Olesen, rytme guitar Keld Kring, keybord Finn Weber, trommer Erling Petersen og bas Jan Thykær. Man kan kun sige at de levede til fulde op til de-res navn for det swingede rigtigt godt.

Jeg glemte desværre helt at få taget billeder af Swingsters optræden, og min efterlysning efter billeder hos andre deltagere har ikke givet noget resultat des-angående. (derfor må I nøjes med dette billede fra plakaten)

Sound Of Shadows Poul Erik Christiansen(Sound Of Shadows)

Det er ikke nemt at skulle optræde umiddelbart efter et så godt band som Swingsters, men Sound of Sha-dows, med lead guitar Poul Erik Christiansen, rytme guitar Bent Larsen, trommer Jan Åkesen og bas Kurt An-dersen, gjorde det fabelagtigt godt

Derefter var der som sædvanlig en masse dygtige folk oppe og demonstrere deres evner til UB-Hank.

I de tilstødende lokaler var ud-stilling af diverse gear og guita-rer, derudover var der salg af CD’er og DVD.


Udstilling af gear i de tilstødende lokaler

Humøret var i top Det sidste band Sound of The Shadows med lead guitar Erling Hallstein, rytme guitar Tommy Ovesen, trommer Finn Hansen, bas Keld Jørgen-sen, sluttede eftermiddagen i bedste Shadowsstil.

Keld Jørgensen (Sound Of The Shadows)

Erling Hallstein (Sound Of The Shadows) Af Søren Pedersen

ShadowsNyt er medlemsblad for Den Danske Shadows Klub.

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Shadowstræf i Nyborg 2005 Side 1-2

Indholdsfortegnelse Side 2

Referat fra generalforsamlingen Side 3-4

Bestyrelsen Side 4

Leder Side 4

The Shadows Final European Tour 2005 Side 5-6

Med Nicolai til koncert Side 7

John Farrar den glemte Shadows Side 7-8

Min dag med Shadows Side 8

Tragisk dødsfald Side 8-9

Tre små enkle tips… Side 9

Kommende arrangementer Side 9-11

Ekkoet der blev væk Side 11

Plug spaden i Pc’en Side 12

Det alternative hjørne Side 13

Twang monsteret er landet Side 13-15

Opfordring til medlemmerne Side 15

Brev til Bruce Side 15

Webmaster søges Side 16

The Rise And Fall Of Flingel Bunt Side 16

Nye DVD og CD Side 16

UB-Hank backing CD Side 17

Workout Backing CD Side 18


Referat af generalforsamlingen den 5. juni 2005 i Nyborg. Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Bestyrelsens beretning 2. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab 3. Fastsættelse af kontingent 4. Indkomne forslag 6. Valg af formand/kasserer 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af revisor 9. Valg af suppleanter 1. I kraft af manglende formand (Kim Brandt stoppede som formand den 15. marts), aflagde Sø-ren Pedersen bestyrelsens beretning. Han indledte med at sige at det har været et begi-venhedsrigt år siden sidste generalforsamling. ShadowsNyt – vi har siden sidste generalforsamling ”kun” lavet 2 numre i det forløbne år. Til gengæld har kvaliteten af de 2 numre været god. Per holdt træf i Møldrup i august sidste år, det var som sædvanligt et godt arrangement, hvor der var lagt et stort arbejde i at skabe nogle festlige ram-mer, med både musikalske og kulinariske oplevel-ser. The Shadows: I det forløbne år har Shadows ikke mindre end 2 gange lavet en Final Tour først i England i 2004, hvor de sluttede i London Palladium med det der skulle være den definitivt sidste Shadows koncert. Tonerne havde dog dårligt lagt sig, før rygterne svirrede om en ny Final Tour, denne gang bl.a. til Danmark. Nogle af os oplevede en eller begge koncerter sid-ste år i London, og de fleste af os har nok oplevet en eller flere koncerter i år i Danmark. Uanset, hvor mange koncerter vi har set, kan vi vel nok være enige om, at det var en stor oplevelse, som vi kan leve på i lang tid. Fremtiden: Vi har haft kontakt til den danske Cliff Richard fan-klub, og vi kan måske blive enige om, at holde et fælles træf – tiden vil vise om det så lader sig gøre.

Bruce har givet udtryk for at han meget gerne vil komme til Danmark, hvis vi kan arrangere et eller flere Shadowmania, Brian ’Licorise’ Locking har og-så tidligere udtrykt at han gerne vil komme til Danmark. Zoe McCullock har ligeledes ytret ønske om at komme til Danmark, ligeledes har vi tilsagn fra Reflections fra Norge om at de gerne vil kom-me. Vi har tidligere haft kontakt til Guitar Syndicate fra Holland/Belgien, som dengang gerne ville komme hertil og spille, og det kan sagtens lade sig gøre at få andre til at komme. Det store spørgsmål er kun at sikre de økonomiske rammer til sådan et arrangement, hvis det altså er det vi gerne vil. Den efterfølgende debat gav klar tilslutning til at arrangere et ’Shadowsmania’, såfremt det er mu-ligt. 2. Kassereren, Søren Pedersen fremlagde klub-bens regnskab for 2004, som viste at klubben 31. 12. 2004 havde aktiver for ca. 38.800 kr. mod ca. 24.800 kr. året før. Kassereren fortalte at den øjeblikkelige situation var aktiver på ca. 44.000 kr. og at 111 medlemmer havde betalt kontingent for 2005. Regnskabet blev godkendt. 3. Det blev, med henvisning til ønsket om at øge klubbens aktiver, for at kunne afholde et Sha-dowmania, besluttet at fastholde det nuværende kontingent på 200 kr. 4. Der var ingen indkomne forslag. 6. Kassereren, Søren Pedersen, var på valg, han blev genvalgt uden modkandidater. Da formanden var stoppet i utide skulle der også vælges en ny formand. Efter en del debat, var der enighed om, at det ikke stred imod klubbens vedtægter, at vælge kassere-ren til også at have posten som formand, og da det var det flertallet af de tilstedeværende medlemmer ønskede, blev det vedtaget. 7. Bo Rasmussen og Thomas Krüger ønsker ikke at fortsætte i bestyrelsen. Per Nielsen, Møldrup, som var på valgt blev gen-valgt. Derudover blev følgende 5 valgt til bestyrelsen: Søren Tønnesen, Thorsø Jesper Christensen, Greve Claus Hansen, Odense


Paul Laursen, Greve Ove Nielsen, Vejle 8. Jens Peder Hallum-Olesen, Esbjerg, blev valgt som revisor. 9. Ib Thykjær, Gentofte, blev valgt som supple-ant til bestyrelsen. Referatet er skrevet af Søren Pedersen

Hva’ sååååh ? Leder om Klubbens fremtid mv. Som det også fremgår af referatet fra generalfor-samlingen, har det været et begivenhedsrigt år. For bare 3 år siden var en genforening af The Sha-dows vel nærmest utopi, og nu har de i år givet 10 koncerter i Danmark. Ikke mindre end 2 gange inden for de sidste 3 år er Den Danske Shadowsklub blevet erklæret død, og med omkring 30 deltagere til landstræf, var der ik-ke meget håb for klubbens fremtid.

Efter ændringen til et årligt træf i Nyborg har vi set stigende interesse med over 55 deltagere sidste år til over 70 deltagere i år, ligeledes ser vi en frem-gang på medlemssiden, hvor vi igen har over 130 medlemmer. Den mest positive forandring er trods alt nok den, at hvor vi før havde en kamp for at få presset 5 personer til at deltage i bestyrelsen, har det nu væ-ret muligt, (uden ret meget pres), at få valgt en bestyrelse på 7 personer, det lover godt for fremti-den. Fremtiden ser heller ikke så dårlig ud med hensyn til, at få afholdt et dansk ShadowMania, hvor Bruce Welch har udtrykt interesse for at deltage. Såfremt det kan lade sig gøre, at få de økonomiske rammer på plads, vil vi forsøge at få et sådan ar-rangement på benene til foråret 2006. Derudover ser det ud til at der er kommet gang i afholdelsen af lokal træf, hvor der ud over Pers år-lige træf i Møldrup, nu også er arrangeret et træf i Bagsværd. Det er min opfattelse, at der i høj grad er liv i klub-ben. Af Søren Pedersen Backing CD, CD og DVD: Bagest i bladet listen over de backing-cd’er, som vi har på lager.

Bestyrelsen: Formand/Kasserer: Søren Pedersen 97 42 77 02 Jacob Knudsens Vej 8 7500 Holstebro [email protected] Per Nielsen 86 69 15 45 Erhvervsvej 8 9632 Møldrup Søren Tønnesen 86 96 76 12 Skolegade 38, Aidt, 8881 Thorsø [email protected] Jesper Christensen 43 94 21 04 Bøgehegnet 112, 2. tv. 2670 Greve [email protected] Claus Hansen 66 18 22 1 Storkeløkken 161 5270 Odense mangler Paul Laursen 43 90 10 88 Søfrydsvej 6 2670 Greve [email protected] Ove Nielsen 75 84 09 61 Hermelinsvej 12 7100 Vejle [email protected]

Annonce salg: Lidt brugt amtech Age-One Guitar Ekkoma-

skine Nypris kr. 7495,-

Sælges for kr. 4500,-

Henning Kock Aarhusvej 111 8300 Odder

telefon 86 54 29 59 [email protected]


The Shadows Final European Tour

2005 Viborg, Aarhus og Vejle Efter at have oplevet de 2 koncerter i London sidste år skulle jeg nu igen opleve The Shadows Final Tour, og jeg havde sikret mig billetter til 3 af kon-certerne i Danmark. Lørdag den 23. april i Tinghallen i Viborg, torsdag den 28. april i Musikhuset i Aarhus og søndag den 1. maj i musikteatret i Vejle.

Scenariet er i det store og hele det samme som vi oplevede i London sidste år. Vi ser et trommesæt midt i billedet, hvor der står Brian Bennett på front-skindet. Foran trommesættet står en fiesta-rød Burns (i Eng-land var det en Fender), til højre lidt i baggrunden er den hvide Burns bas skiftet ud med en rød. Til venstre står et keyboard. Så sker det fra højre side kommer de marcherende ind og fordeler sig hurtigt til deres pladser og får fat i instrumenterne, og efter få sekunder er de i gang.

De starter med ’Apache’ som en kort intro der slår over i ’Riders in the sky’ derefter fulgte ’Frigtened city’ og som det tredje nr. ’Themes for young lo-vers’, Hank fortæller den er skrevet af Bruce. De følgende numre var ’Peace Pipe’, ’The Savage’ og de sang deres Grand Prix hit ’Let me be the one’, og Bruce kunne ikke dy sig for at fortælle at Cliff havde deltaget to gange i Grand Prix og tabt, mens de kun havde tabt en gang.

De næste numre var ’The Stranger’, ’Kon Tiki’ og Mark Knopflers ’Going Home’ efterfulgt af ’Dance On’. Så kom de akustiske guitarer frem, hvor der blev indledt med ’Nivram’ derefter vokalt fra Marvin, Welch og Farrar perioden ’ Lady of the morning’ og ’My home town’. Den akustiske del blev sluttet af med ’Guitar Tango’ med et fantastisk flot guitar for-spil af Hank og Bruce, en rigtig god afslutning på det akustiske indslag.

På de røde Fendere igen ’Geronimo’, ’Sleepwalk’, ’36-24-36’ og ’Shazam’. Første del blev afsluttet med ’Don’t cry for me Argentina’ og Jean Michael Jarre’s ’Equinox part V’, en storslået afslutning at gå til pau-sen med. Der var nu 20 minutters pause. 2. halvdel blev indledt med ’Mountains of the moon’ et storslået værk som Brian Bennett har bedrevet, den blev efterfulgt af ’Shadoogie’ og ’Gonzales’.

Så kom de nye røde Burns Guitarer frem på scenen og blev brugt til 2 numre den vokale ’Don’t make my baby blue’ og ’The rise and fall of Flingel Bunt’. Der


var ikke den store forandring i lyden i forhold til de hvide Burns sidste år (så vidt jeg kunne høre). Efter Burns kom et sæt med de gode gamle ’Atlan-tis’, ’Shindig’, ’Man of mysteri’ og til sidst ’Foot Tap-per’.

Der var nu indlagt et Cliff sæt, vel for at slå fast at det var med Cliff det hele startede. Sættet bestod af følgende 7 numre ’Please don’t tease’, ’Out in the country’, ’I could easily fall’, ‘The day I met Marie’, ‘Gee wizz’, ‘Summer holiday’ og ‘Bachelor boy’. Selv om jeg ikke er helt vild med Shadows sang numre, så må jeg nok indrømme, at det såmænd ikke var så ringe endda. Efter alt det sang var det godt at det næste nummer var en trommesolo ’Little B’, i en fantastisk fremfø-relse af den sande mester, der i op mod et kvarter henrykkede publikum med hans formåen, ’Big B’ havde måske nærmere været det rette navn, (men den har han jo også lavet).

Et nyt indslag på denne tour var, at Brian hen mod slutningen fik publikum til at lege med, idet han slog nogle takter an og derefter med stikkerne dirigerede publikum til at klappe de samme takter, for til sidst at lave nogle takter og hvirvler som det var komplet

umuligt at klappe med på, stak han stikkerne ud mod publikum som ville han sige ”tag den”. Præstationen medførte en stående applaus som næsten ingen ende ville tage. Afslutningen på showet var ikke overraskende, efter ’Cavatina’ sluttede de af med vel nok deres største hit ’Wonderful Land’. Efter sidste nummer var der igen stort bifald, faktisk til de kom ind igen, hvor Hank sagde at det var unødvendigt med det store bifald, de ville være kommet igen alligevel, men det var selvfølgelig rart at opleve bifaldet. Ekstranumrene var ’FBI’ som jo altid har været me-get populær og til sidst ’Apache’, som i sin tid star-tede Shadows succes som instrumental gruppe.

Selv om jeg allerede havde set de 2 koncerter i Lon-don, nød jeg hvert minut af de 3 koncerter jeg var med til, herhjemme kan jeg også godt høre den samme plade mange gange uden at blive træt af den, så hvordan skulle man kunne få for meget live koncert? Af Søren Pedersen

Med Nicolai til Koncert Jeg vil godt fortælle om en lidt speciel koncertople-velse. Jeg har et barnebarn, Nicolaj, som blev 4 år den 1. marts i år, han er af en eller anden grund blevet en stor Shadows fan, hvilket allerede sidste år udmøn-tede sig i at han ville med os til London. Det kunne vi selvfølgelig ikke påtage os, men hans mormor lovede ham, at hvis Shadows kom til Danmark, så skulle han komme med til koncert.


Det slog han sig til tåls med. Jeg fik sikret billetter til 1. række, mindre kunne ikke gøre det hvis han skulle kunne se hans idoler. Jeg var forberedt på, at vi nok måtte tage hjem med drengen efter den første del af koncerten, for det er lang tid for så lille en dreng at sidde til kon-cert.

Alle mine bange anelser blev gjort til skamme, ikke nok med at han holdt ud i samtlige 2½ time som koncerten varede, han var simpelthen så begejstret, at han klappede og levede med lige til det sidste nummer, han sad selvfølgelig også lige ud for Hank Marvin, som var hans støste idol.

Hank, Bruce og Brian var åbenbart også blevet lidt imponeret over den lille fan der sad der med sin fine habit og slips, Hank var henne og snakke til ham og da koncerten var forbi kom Brian hen og gav ham hans trommestikker, Bruce og Hank gav ham hver deres plekter. Nicolaj, han var bare helt forlegen over al den op-mærksomhed. Af Søren Pedersen

John Farrar den glemte Guitarist Taget i betragtning af hvilken rolle John Farrar har spillet i Hank & Bruces musikalske liv, har det altid undret mig hvor sjældent han er omtalt.

MARVIN, WELCH & FARRAR John Farrar var en umådelig dygtig guitarist, sanger og arrangør. Prøv at lytte til Marvin, Welch & Farrar pladerne hvilke fantastiske vokal harmonier der var arrangeret af Farrar. Man hører tydeligt forskellen på før og efter Farrar perioden, hans fantastiske fal-set stemme (det savnede man under den nylige koncert) for ikke at tale om de fornemme akustiske guitararrangementer. Efter Marvin, Welch & Farrar perioden kan man høre Hans elektriske guitar spil på (Rockin’ with curly leads)

Hank, Bruce, Brian, AlanN Tarney, John Farrar Efter manges mening det bedste Shadows album nogensinde. Her skal man være kender for at høre om det er Hank eller John der spiller lead. Hank skulle virkelig stramme ballerne for at være med. John Farrar kunne nogen ting med sin højre hånd som Hank senere tog til sig. Ikke blot spillede han med plekter men brugte også fingrene samtidigt. I en kortere periode spillede både John og Hank Gib-


son Les Paul, ellers brugte han enten Strat eller Te-le. John Farrar var ikke et uskrevet blad før han kom med Hank og Bruce, han var studie musiker og spil-lede i et kendt orkester i Australien, The Strangers. De havde spillet som opvarmning for The Shadows sidst i tresserne, det var her Hank og Bruce hørte ham. I 1970 ringede Bruce til John og spurgte om han ville være med i en vokal gruppe. Fra at være et af de bedste instrumental bands, blev de nu også et af de bedste vokal bands. Prøv at lytte til (Specs appeal) Den indeholder 6 melodier til det Engelske melodi grandprix, hvor jo selvfølgelig (Let me be the one) kom med til det internationale melodi grandprix og blev nummer 2. (tænk hvis man stadig spillede den slags musik i dette show). Vil man høre John Farrar live så lyt til (Live at the Paris Olympia) Hør hvor smagfuldt han akkompagnerer Hank, altid meget tilbageholdende. Eller (Cliff goes east) hvor han spiller med Hank og Brian Bennett. Her spiller både Hank og John med heavy lyd på guitarerne Samarbejdet holdt i ca.6 år hvorefter han flyttede til Californien for at producere Olivia Newton John. Man kan så spørge? Hvis samarbejdet havde fortsat havde The Shadows så udviklet sig i en anden ret-ning? Af Ove Nielsen

Min dag med The Shadows 13/4 2005

Jeg tog af sted hjemmefra ved 10. tiden og var i Ringsted ved 11 tiden, jeg var lidt opstemt da jeg viste at jeg havde en chance for at møde ”drenge-ne”. Da jeg ankom til koncerthuset holdt der en stor vogn med grej og de var i gang med at læsse af, fik da også lige muligheden for at sludre lidt med cre-wet. Så ankom The Shadows kl. 15.20 og jeg havde 2 bøger med, som jeg gerne ville have signeret og det var bestemt ikke noget problem, de var søde og rare og glædede sig meget til at spille her i Danmark igen, jeg spurgte dem om der var nye numre på re-pertoiret og de forklarede at det var det samme som på den nye live cd. Brian så en vaskemaskine, den skulle smides ud, men han syntes åbenbart at der lige skulle tages et billede af ham og vaskemaski-nen, så man må håbe han har nydt billedet når han ser det, de andre var forsvundet ind i koncertsalen for at gøre klar til lydprøve og hvilken lydprøve 2 ti-mer, så her kunne man bare stå udenfor og nyde musikken Don`t make my baby blue, blev spillet 3 gange, der var noget Marvin var utilfreds med, det lød som om det var slutningen. De holdt en pause og Warren Bennet kom ud for at få en smøg dvs. frisk luft (griner) vi hyggesnakkede om musikken og

han forklarede mig at de havde øvet en uge i forve-jen i England for at være klar til turneen, jeg spurg-te ham om Bruce stadig havde brug for en taxi og han forklarede mig at det nok var ham selv, hvis der var nogen der skulle sendes hjem. Klokken var nu blevet ca.18.00 og der var to timer til de skulle spil-le, da jeg ikke havde billet til denne aften satte jeg mig på en palle og ventede. Flemming og Jesper dukkede op og vi fik en lille snak inden de gik ind til koncerten imens nød jeg musikken på ”min” palle. Da koncerten sluttede kom Flemming og Jesper ud og jeg spurgte dem hvad de syntes om koncerten, Flemming var høj og Jesper ligeså, vi blev enige om at vi skulle vente på at Shadows kom ud, så vi kun-ne snakke med dem og Flemming og Jesper kunne få signeret nogle billeder samt en lp. No problem, søde og rare som sædvanlig, ingen stjernenøkker. Vi fik taget en masse billeder og så var det på tide at vende næsen hjemad til lillemor. Alt i alt en rigtig god dag, jeg glæder mig til den 29/4 hvor jeg skal ind og se dem.

Af Paul Laursen

Tragisk dødsfald

Wayne Nicholls(38), rhytme guitarist i The Rapiers, and hans kone Jackie, blev dræbt ved en motorcycle ulykke den 18 juni, nær de-res hjem I London. De efter-lader 4 børn fra 3 til 15 år.

Wayne Nicholls 1967-2005

En velgørenheds aften, "Concert for Wayne and Jackie", blev afholdt den 17. juli, med det formål at indsamle penge til de efterladte børn.

Koncerten var totalt udsolgt, men blev filmet med henblik på udgivelse på DVD.

Blandt de optrædende var Bruce Welch, John Leyton, Jet Harris, Mike Berry, Tony Rivers, Jimmy Jemain, Ricky Aron, The Saints, Jet Black, Dave Sampson, Bungleflint, Cliff Hall, Phil Kelly , The Firebirds, Cliff Edmonds, Bobby Gra-ham, de medvirkende i "Cliff The Musical" og andre, inkl. Rapiers Colin Pryce-Jones, Nathan J. Hulse og John Tuck, plus tidligere Rapiers Brad Dallaston, Dave Lawes og Roger Cover.

Af Søren Pedersen


Tre små enkle tips til Fender-entusiasten 1. Få din Stratocaster til at stemme.

Alle kender problemet med, at når man bruger vibratorarmen meget, går guitaren ud af stem-ning. Jeg læste i sidste nummer af Shadows Nyt om et smøremiddel der kunne løse problemet. Her er en nem og billig metode som jeg har brugt i årevis: Når du skifter strenge, skal du bruge en ganske almindelig nyspidset blyant (jo blødere jo bedre). Men strengen er afmonteret, ”tegner” du nede i rillen sadlen, til der er afsat en lille hinde af gra-fit dernede. Monter strengen, og vips – din gui-tar forbliver i stemning når du bruger vibratoren.

2. Vibrator armen der bliver på plads.

En af Fenders svage sider, er den ”slatne” vibra-tor arm, der hænger og dingler, og er temmelig upræcis i brug. Løsningen er nem og enkel: Køb en tynd billig kuglepen og tag fjederen ud, skru vibrator ar-men ud. Nu putter du fjederen ned i hullet. Dryp en dråbe olie ned i hullet og monter vibrator ar-men igen. Nu bliver armen i den position du øn-sker og bliver meget mere effektiv i brug. Endnu bedre bliver det, hvis du kan finde en lille kugle fra et kugleleje, som du lægger over på fjederen inden du skruer armen i igen.

3. Hold din guitar ren.

En støvet, fedtet, halvbeskidt Stratocaster er et sørgeligt syn. Alt for tit ser man musikere på scenen med snavsede fedtede guitarer eller sa-xofoner der ikke har set en pudseklud i dette år-hundrede. Som musiker bør man have respekt for sit instrument, og holdet det rent og pænt. Jeg gør det, at jeg to gange om året polerer min guitar med Alaska Starshine, som er en lakfor-segler til biler (kan købes i Bilka og på tankstati-oner). Smør midlet på kroppen (guitarens altså – ikke din egen) med en blød fugtig klud. Også gerne slagpladen. Lad midlet tørre til det bliver helt hvidt, og poler efter med en tør blød klud. ” Viola” nu har du en guitar der er flot og blank. De fleste småridser forsvinder også, hvis du er omhyggelig med behandlingen. Støv og eventu-elle fedtede fingre tørres let af med en klud.

Tre små tips der kan være med til at forhøje glæden over din Fender, som jo stadig, efter 50 år på ba-gen, er verdens bedste el-guitar. Af Knud Brix, Shadows of the Past

Shadows Træf 2005 i Møldrup: Per Nielsen inviterer igen i år til træf i Møldrup!

Søndag den 28. august 2005 kl. 13.00 Sted: Erhvervsvej 8, 9632 Møldrup

Tilmelding på telefon 86 6915 45

Sidste frist for tilmelding er den 21. august Igen i år vil der være adskillige musikoplevelser arrangeret rundt omkring i fabrikshallen. Skynd dig med tilmeldingen mens der endnu er plads!

Der var lige plads til et billede


Lokalt Shadowstræf Søndag den 23. oktober 2005 i Bag-sværd Sted: Selskabslokalet i Søndergård Park Huginsvej 20, 2880 Bagsværd Kl. 12.00 – 18.00 Bemærk tilmelding senest den 3. oktober Tilmelding til: Jesper Christensen Tlf.: 43 94 21 04 mail: [email protected] Paul Laursen Tlf.: 43 90 10 88 mail: [email protected] Program: Der vil være 2 bands på

Sound of The Shadows

Dance On, som har 10 års jubilæum

Og der vil være mulighed for at spille UB-Hank Flemming fra Dance On tager sin første guitar med Guyatone Desuden vil der være mulighed for at få en god snak om lyd og gear m.v.

Bruce Welch’s Shadowmania 2005 Den 3. september The Lakeside, Wharf Road, Frimley, Camber-ley, Surrey, GU16 6PT.

Bruce Welsch’s Shadows: Bruce Welch, Phil Kelly, Cliff Hall, Alan Jones og Bob Watkins

Jet Harris Brian Licorice Locking The Rapiers Legend Indra & “Move It” The Reflections


7. Shadows Music Convention 1. oktober 2005 i Verden, Tyskland: Haag’s Hotel „NIEDERSACHSENHOF“ Lindhooper Strasse 97 D-27283 Verden / Aller Entre 30 Euro (over 14 år). Arangementet starter kl. 14.00

Program: Summer Holiday (Tyskland) The Sputniks (Tyskland)

Lake Placid Surf Band (Tyskland) The Ryders (Sverige)

Pause

Los Jets (Spanien) Richard Smith (USA)

INDRA & MOVE iT (Schweiz/Tyskland) Special guest:

Brian 'Licorice' Locking (ex-Shadows)

Ekkoet der blev væk

Nylig hjemkommet fra Shadows træf i Nyborg, med ørene fyldt til bristepunktet af guitarer der igen var fyldt til bristepunktet af ekko i alle afskygninger for på bedste vis at kunne producere den bedst tænke-lige Shadows Sound og det lykkedes på bedste vis. Det er jo utroligt at man på en ganske almindelig søndag (selv om det var Fars dag) kunne præsente-re så mange dygtige guitarister, det var jo en fornø-jelse. Men så strejfede en tanke mig? Hvad blev der af den ekko løse Shadows periode. Hvis vi tar’ peri-oden fra ca.1965 og til ca.1975 (perioden med John Rostill og Burns guitarene) var der faktisk langt imellem det kendte shadows ekko. Det startede med Lp’en The sound of the Shadows hvor der stort set ingen ekko er men hvor Hank spiller med volume pedal og rumklang, det gør sig også gældende på de efterfølgende plader Shadow music, Jigsaw, From Hank, Bruce, Brian and John og den sidste rigtige Shadows lp Established 1958 og Shades of rock som er uden Bruce Welch. Også i perioden med John Farrar er der langt imel-lem det berømte ekko. Det er så her det undre mig? Hvorfor er der ingen der spiller musik fra denne pe-riode, der er trods alt materiale fra ca. 10 år. Hvis det er manglende kendskab til denne periode vil jeg opfordre til at man lytter til ovennævnte plader. Eller

er det fordi man synes det lyder af for lidt når man spiller (jeg har bemærket, hvis der en enkelt gang sniger sig et nummer ind bliver det spillet med ekko) vil jeg sige at det kun et spørgsmål om at tilvende sine ører til den tørre lyd.

John Farrar Grunden til dette indlæg er. For det 1. Det er synd der ligger så mange ubrugte gode melodier. For det 2. Har jeg fået mange henvendelser fra folk som siger at der er for lidt afveksling i musikken. Så derfor en stor opfordring til hele guitarfolket se på Shadows perioden hvor ekkoet blev væk og især nu da så mange har anskaffet sig en Burns Marvin guitar. Så kridt skoene folkens der ligger mange go-de udfordringer begravet her.

John Rostill Hank Marvin God fornøjelse!!! Af Ove Nielsen


Plug spaden i Pc’en Plug spaden i Pc’en, følg de lysende prikker på gri-bebrættet med fingrene og fang melodien før du el-lers kunne. Nogen Jimmy Hendrix bliver man ikke, men det hjælper. For knap 600 dollars får du fingrene i en Fretlight FG-421 elektrisk guitar med 132 computer-styrede LED-lamper i gribebrættet, som kan vise 3.000 forskellige akkorder. Optek Music Systems har fremstillet guitaren, som nedsætter læretiden for en melodi fra måneder til uger. Den fås på www.optekmusic.com eller www.innideaz.com. Systemet til at oplyse LED komponenterne ligger i den Windows baserede software, som styrer guita-ren. Den medfølgende software er primært til at vise fingerstillinger, mens man kan købe yderligere me-lodier af B.B. King, Sting og mange andre. Når du selv er parat til at underholde et større publikum, så

er det bare at slukke for lysene i guitaren og nok anskaffe sig en rigtig forstærker.

Spørgsmålet er så, om det er den rigtige spade til at divertere en større forsamling med, for guitareksper-ter mener, at lyden kun svarer til en guitar til 200 dollars og slet ikke lever op til sit Fender Strato-caster look a like. Men der er jo ikke tale om en Fender, men et langt mere teknologisk komplekst produkt, hvor teknologien er taget i pædagogikkens tjeneste.

På undersiden af guitaren er der en USB tilslutning, som både kan kobles til Pc’en og en speciel fodpe-dal. Det særlige er gribebrættet, der er af et plast-materiale i modsætning til de normale af rosentræ, det har 126 LED lamper for alle 21 bånd og seks strenge. Artiklen var en jeg faldt over i Industriens Dagblad i foråret, og jeg synes at den var interessant nok til at jeg ville bringe den her i bladet, så kan man jo altid diskutere om 600 dollars ikke er lidt rigeligt for så-dan et stykke legetøj. Historien melder jo heller ikke om man kan få melodier af Shadows til den. Søren Pedersen.


DET ALTERNATIVE HJØRNE Da vi må gå ud fra at læserne af dette blad består af såkaldte ”Guitarfreaks” vil jeg tillade mig at komme med et par anbefalinger vedrørende Gui-tarkoncerter. Hvis vi et øjeblik vender blikket væk fra The Sha-dows og kun fokusere på Guitaren så er mulighe-derne mangfoldige. En nydelig dame guitarist fra USA, ved navn Mu-riel Anderson afholder hvert år en koncert, hvor hun invitere nogle af de bedste guitarister der er på markedet til at spille. Det er virkelig en oplevelse, men da det jo er svært at se en koncert i USA for os Danskere, så er det jo så utrolig heldig at flere af disse koncerter er udkommet på video og dvd f.eks. Muriel Anderson’s ALL STAR GUITAR NIGHT 2000 Muriel Anderson’s ALL STAR GUITAR NIGHT 10th ANNIVERSARY CONCERT Hvis det skulle interesserer nogen så klik ind på www.amazone.com eller www.ebay.com Eller prøv at ta’ et kik på en koncert dvd med The Ventures eller Nokie Edwards for selvom dis-se gamle drenge har rundet de halvfjers kan

de stadigvæk godt trykke den af www.theventures.com www.nokie-edwards.com God fornøjelse Af Ove Nielsen

TWANG-MONSTERET ER LANDET! Af Søren Kock, guitarist (Beat The Meetles, Marie Frank, Lovebites) Så kom den! 40 års jubilæums modellen af Burns Marvin guitaren - et af de cooleste designs i elguita-rens historie. Af mange guitarfreaks kendt som det europæiske svar på Fender Stratocasteren. Historien lyder nogenlunde sådan her. Den kendte engelske guitarist Hank B. Marvin fra The Shadows havde i 1959 været den første i England til at an-skaffe sig en fiesta rød Fender Stratocaster. Resten af bandet, rytmeguitaristen Bruce Welch og bassi-sten Jet Harris fulgte efter og de blev hurtigt ikoner for en hastigt voksende horde af guitarspillende teenagere i de tidlige tressere. The Shadows bombarderede de europæiske hitlister med instrumentalnumre som f.eks. Apache, FBI og Wonderful Land. Håndvåbnene var de matchende røde Fender guitarer. Bruce Welch, der var indehaver af et følsomt øre når det gjaldt guitarernes stemning havde dog efterhån-den mistet tålmodigheden med specielt Hank Mar-vins Stratocaster og dens tendens til at gå ud af

stemning under pladeindspilningerne. Derfor alliere-de man sig i 1963 med den engelske guitarbygger Jim Burns. Burns havde allerede et navn i branchen med en række glimrende Fender inspirerede blok-guitarer, som mange anså som de eneste rigtige eu-ropæiske alternativer til Fender guitarerne. Hans samarbejde med de to Shadows guitarister ville in-den længe være med til at udbrede hans navn yder-ligere og få eftertiden til at huske ham som ”den engelske Leo Fender”.

Da Burns Marvin guitaren blev sendt på markedet i 1964, stod det dog også klart at her var mere end bare en forbedret Stratocaster. Det gælder også i dag med 40 års jubilæumsmodellen. Godt nok er der ligheder mellem denne og Straten. Burns-guitarens kropsform, de tre Rez-O-Matic pickupper og elektronikken er tydeligt inspireret af Fenderen, men allerede ved første akkord, uden strøm til, er der en klar fornemmelse af et selvstændigt design. Alene guitarkassen er et kunstværk i sig selv. Be-klædt i sølvgråt alligator-imiteret tolex er man garanteret, ikke at gå ubemærket igennem byen med denne kasse. Retrostemningen bliver forstær-ket når man åbner kassen og ser den hvide Burns med den tredelte tortoiseshell slagplade. Det violin-lignende scroll-hoved (i øvrigt Marvins egen ide) og det kraftige Reso-tube vibrato-system giver guita-rens design en vis pondus.. Det kribler i fingrene og den må straks op af kassen, der i øvrigt er fyldt med lækre ting og sager som f.eks. læderrem, lille læderværktøjspose med juste-ringsnøgler, pudseklud og endelig et flot certifikat med guitarens nummer (x af de 2004 eksemplarer der bliver fremstillet) og endda signeret af mesteren himself – Hank B. Marvin. Er man Shadows fan og har måske drømt om denne guitar siden ’64, er det nu øjenkrogene bliver en smule fugtige. Lad mig sige det sådan. Det var ikke et Joe Satriani lick der lå lige for, som det naturlige første anslag på denne guitar, men derimod et bestemt og enkelt an-slag på A strengen alene. Allerede her afsløredes en krop af et levende stykke træ med en god sustain. Et godt tegn, at man kan mærke guitarens vibratio-ner allerede før der bliver sat strøm til. Marvin’en er ikke tung, men heller ikke fjerlet og et greb om gri-


bebrættet afslører en hals der må betegnes som alt andet en spinkel. Ahornhalsens C profil minder om gamle 60’er Fende-re, men den er både bredere og tykkere. Med andre ord – der er, til undertegnedes store glæde, noget at holde i. Det er tydeligt at dét stykke indisk rosentræ der er brugt til gribebrættet er valgt med omhu. Årene ligger tæt og ensartet og de smalle vintage bånd giver en lækker smooth vandring på brættet. Akustisk leverer den en sprød og ren tone der specielt i basstrengenes tilfælde har overrasken-de meget karakter. Dette skyldes at guitarens hals er bestykket med et 0-fret og naturligvis den megen metal i guitarens vibratosystem. Sidstnævnte holder i øvrigt stemningen rigtig godt. Knivsæg-systemet i kombination med fjedre som på en Stratocaster fungerer fint og man kan undres over at ikke flere guitarfabrikanter har forsøgt sig med at kombinere disse to designs. Vibratoen føles glidende let som på en Strat men med en robusthed der minder mere om Bigsby-systemerne på Gretsch og Gibson guitarer. Man ryger automatisk i Duanne Eddy-mode og føler sig hurtigt som lidt af et twang-surf-monster. Men hvis du tror Burns guitaren kun egner sig til Shadows nostalgi og rejser tilbage til fortiden, så tro om! Da jeg plugger guitaren i henholdsvis en Fender Twin Reverb og derefter en Vox AC-30 står det klart at sidstnævnte forstærker type er et specielt godt match til Burns’en. Med strøm på og med en ren indstilling på forstærkeren viser der sig nemlig igen en fyldig, men definerbar sprød bund og fra topstrengene den glasklare, men på ingen måde skingre tone. I det hele taget er det let at genkende instrumentets akustiske lyd nu hvor der er kommet strøm til. Vox forstærkerens karakteristiske mellem-tone gør at Burns guitaren kommer bedre igennem i sammenspilsituationen end med Fender forstærke-ren. Twin’en med dens begrænsede mellemtone gør denne guitars lyd en kende for hifiagtig efter under-tegnedes smag. Selv på den bagerste pickup er der pænt med fylde og varme, så den spiller godt med et klassisk britisk class A rørtrin som f.eks. AC-30’eren. Indrømmet – selvom undertegnede ikke bruger sin fritid på at øve Shadows-licks, så har der altid været en vis beundring af Hank B. Marvin til stede. Selvom mangen en seriøs rockhistoriker har forsøgt at igno-rerer Shadows har tiden vist, at det heldigvis ikke lader sig gøre. Tværtimod nyder gruppen mere re-spekt end de har gjort i mange år, og det hjælper naturligvis når store guitarhelte som Eric Clapton, Mark Knopfler, Jeff Beck og Brian May roser Hank Marvin til skyerne og beskriver ham som den abso-lutte årsag til at de selv startede med at spille gui-tar. Derfor er det vel også på sin plads at starte med

at undersøge hvorvidt det er muligt at ramme ”that sound” med denne 40 års jubilæumsmodel. Før-nævnte AC-30’er var jo allerede tændt, så det klas-siske Marvin setup anno 1964 blev fuldendt med en Binson ekkomaskine og en DeArmond Volume/Tone-pedal.

Den var der straks, den ”tykke” lyd fra hals pickup-pen som er karakteristisk for Shadows pladerne fra perioden ca. 1963-1968, hvor Burns Marvin guitaren blev brugt på stort set alt hvad gruppen indspillede. Det typiske Shadows ekko forsvandt nogenlunde samtidig med at gruppen skiftede Fender guitarerne ud med Burns og selvom denne guitar og Binson maskinen, som var Hanks foretrukne ekko i denne periode, fungerer fint sammen, så er det mere den tørre Shadows lyd man forbinder med Burns guita-ren. Hank Marvin kastede sig i midten af 60’erne over den lille beskedne, men effektfulde tone-/volume pedal fra DeArmond. En sådan har befun-det sig i undertegnedes effektarsenal i flere år, men det har aldrig været let at finde det rigtige guitar-match til den. Med ankomsten af den nye Burns Marvin var jagten overstået. Den wah-lignende, men mere diskrete og stemningsfulde effekt som Hank fik frem med denne kombination var der med det samme.


Burns guitaren er udstyret med en 5-positions om-skifter som på en standard Stratocaster. Mulighederne er mange. De tre pick-upper hver for sig, samt henholdsvis hals-/midterste pickup og mid-terste/bagerste pick-up. I de to sidstnævnte kombi-nationer ligger der en klassisk ”Mark Knopfler out-of-phase ”-lyd og venter, men igen med en typisk Burns fylde og resonant bund. Men der er flere mu-ligheder. Det ene tonekontrol potmeter er af push/ pull-typen. Hiver man denne op gemmer der sig to ekstra kombinationer. Med pickupvælgeren i en af midterpositionerne får man nu alle tre pickupper samtidig. En lidt spinkel udfaset lyd. Derimod er den anden mulighed, med pickupvælgeren i en af yder-positionerne og med kombinationen hals- og bager-ste pickup sammen, særdeles brugbar. De oprindeli-ge Marvin guitarer fra 60’erne havde ikke disse to ekstra muligheder. Det skulle, efter sigende, være en feature som kun fandtes på Hanks eget eksemplar, men nu får man så denne mulighed oveni med 40 års jubilæums modellen. Burns Marvin guitaren klarer den rene lyd med topkarakterer, men hvad sker der når man overstyrer forstærkeren eller trykker på forvrænger-pedalen? Indtrykket af en ren og ”pæn” guitar æn-dres nu markant, for selvom man sagtens kan spille rock og blues på denne guitar, så skal man ikke for-vente nogen sustainspækket Clapton/Gibson Les Paul-agtigt ”woman tone” fra en Burns Marvin. Der viser sig derimod en mindre høflig opførsel fra guita-ren og tanken strejfer, om ikke denne Burns også vil være alle tiders til en gang punk eller støjrock. Det ville helt sikkert se fantastisk ud med denne guitar hængende nede ved knæene og en knytnævefuld barréakkorder. At lægge guitaren tilbage i kassen er sværere end forventet. Der åbner sig, som nævnt, en lang række døre efterhånden som jeg får skiftet rundt mellem de mange forskellige pick-up kombinationer og da jeg endelig lukker kassen i, er der gået adskillige ti-mer med at sidde og lege med de mange mulighe-der. En original 60’er Burns Marvin har stået på un-dertegnedes ønskeliste over ”uopnåelige historiske guitarer” i flere år, men et rigtig godt alternativ fin-des i denne 40 års jubilæumsmodel. Prisen på en original ’64 Marvin og denne nye Burns tåler ingen sammenligning. Får man fat i en af de kun 315 originale eksemplarer til under 30.000 kr. har man været særdeles heldig. Selvom denne guitar henvender sig til Shadows-entusiastiske guitarister, så er der på den anden side intet i vejen for at trykke den af med en stor beskidt forvrænger-pedal. Jim Burns kan med god grund kigge stolt ned fra guitarhimlen på denne, hans eftertids hyldest til ham som guitardesigner og producent. Så på med tandpastasmilet og hornbril-

len eller alternativt, bare gris dig til. Burns Marvin’en kan begge dele. Artiklen er lånt fra Aage Jensens hjemmeside.

Skriv til bladet. Har du en spændende historie, en god fortælling el-ler nogle oplevelser, der på en eller anden måde re-laterer til Shadows/guitar/musik, så lad os andre få glæde af dem. Det kunne være oplevelser fra dengang, du fik din første guitar. Det første møde – (eller gen-mødet) med Shadows-musikken og hvad den betyder for dig. Eller oplevelser ude på landets spillesteder. I ShadowsNyt har du også mulighed for at give ud-tryk for din mening om klubben og i hvilken retning, du synes den bør gå. Fat pennen (eller pc’en) og kom i gang med at skri-ve dit indlæg til det næste ShadowsNyt. Din historie skal sendes til: [email protected]

Brev til Bruce Jeg havde fået en god ide, troede jeg. Jeg havde set på tour planen, at The Shadows skulle spille i Odense lørdag den 30. april og i Vejle dagen efter. Min ide var at arrangere træf i Vejle søndag den 1. maj, og så invitere Shadows til at deltage i vores træf, en oplagt mulighed, i forhold til deres program. Min tanke var, at i bedste fald sagde de ja tak og i værste fald sagde de nej, og så kunne vi da sige, at vi havde prøvet. Som tænkt så gjort, jeg sendte en mail til Bruce Welch, hvori jeg gjorde rede for situationen, samti-dig gjorde jeg klartat vi naturligvis havde fuld for-ståelse for et nej, under hensyn til deres stramme program. Der var en ting jeg ikke havde taget i betragtning, da jeg kalkulerede hvad der kunne ske, nemlig den mulighed, at jeg slet ikke fik noget svar, men det var det der skete. Efter adskillige forsøg på at få aftvunget et svar på min henvendelse måtte, jeg erkende, at jeg havde taget fejl, jeg fik ikke noget svar. Det har naturligvis givet stof til eftertanke, for det er lidt irriterende ikke at kunne planlægge noget, fordi man afventer et svar. Af Søren Pedersen


WEBMASTER SØGES Vores webmaster Torben Carlsson, som har opbyg-get vores hjemmeside, og siden 2000 vedligeholdt, udviklet og opdateret den, så vi har en virkelig fin hjemmeside, har valgt at stoppe. Vi efterlyser derfor en ny til jobbet som webma-ster. Vi forventer, at der blandt vore medlemmer findes kvalificerede ansøgere, som har den fornødne erfa-ring med hjemmesider og har den fornødne tid og lyst til at påtage sig jobbet. Lønnen vil være en blanding af anerkendelse, ros, ris, kritik og tilfredshed. Mener du, at det lige er dig vi søger, så henvend dig til: Søren Pedersen, 97 42 77 02, [email protected]

The Rise And Fall Of Flingel Bunt

Jeg fik på et tidspunkt stillet spørgsmålet: Hvad er formålet med at kalde et nummer for "The Rise And Fall Of Flingel Bunt" ??? Hank har faktisk svaret på spørgsmålet i bogen ’The Guitar Greats’ hvor han siger: Titlen kom vi på fordi vi rigtig godt kan lide titler med lidt humor i, eller som får folk til at tænke, eller gør dem bekymrede, og vi havde set en film som hed The Rise And Fall Of Legs Diamond, som handlede om en Chicago gangster, og vi satte det sammen med navnet Flingel Bunt, hvilket kom fra skuespillerenr Richard O’Sullivan. Han var med i et par af Cliff & Shads filmene, og han plejede at have de to navne i de roller han spil-lede, deraf Flingel Bunt.

Af Søren Pedersen

DVD: The StratPack, Live koncert på Wembley I anledning af Fender Stratocasters 50 års jubilæum. Pris ca. 140 kr. + forsendelse Skaffes hjem hvis den efterspørges

Ny bog: A guide to The Shadows and Hank Marvin on CD, prisen vil være ca. 320 kr. + for-sendelse, hvis den skal skaffes hjem i enkelte ek-semplarer.

Backing CD’ere


UB Hank 1: Apache / Man of Mystery / Shindig / Wonderful Land / The Rise And Fall Of Flingel Bunt / The Theme From The Deer Hunter / The Boys / The Fright-ened City / Theme For Young Lovers / Dance On / The Savage / FBI / Gui-tar Tango / Peace Pipe / Atlantis / Foot Tapper / Don’t Cry For Me Argen-tina Kon-Tiki / Geronimo / The Stranger / Sleepwalk / Stardust UB Hank 2: Blue Star /Cosy /Theme From Shane / Theme From Giant Maria Elena /The Breeze And I /Black Is Black /Brazil /The Lonely Bull /It’s Been A Blue Day /Riders In The Sky /Midnight The Girls /Sweet Dreams /Memory /Blue Sky, Blue Sea, Blue Me /Rodrigo’s Guitar Concerto /Somewhere /Spring Is Nearly Here /Find Me A Golden Street /Theme From The Boys /Adios Muchachos /Granada /Las Tres Carabellas UB Hank 3: Shadoogie / Round And Round / South Of The Border / Theme From A Fil-leted Place / The Warlord / Genie With The Light Brown Lamp / Gonzales / Quatermasster’s Stores / Mustang The Rumble / 1861 / Chu-Chi / Les Girls / Zambesi / Chattanooga Choo Choo / Stars Fell On Stockton / Perfidia / The High And The Mighty / Shazam / Nivram / Walk Don’t Run UB Hank 4: That’ll Be The Day / It Doesn’t Matter Anymore / Heartbeat 36-24-36 / Big Boy / Parisienne Walkways / This Ol’ House Little Princess / Albatros / My Resistance is Low / Tonight Because They Are Young 40 Miles Of Bad Road / Rebel Rouser / Dance To The Guitar Man / The Cruel Sea Diamonds / Wipe-Out / Wheels / Pipeline / Walk Don’t Run / Hawaii Five –0 UB Hank 5: Oh Boy, Africa, Bossa Roo, Bright Eyes, Driftin’, Equinoxe Part V, Listen to Me, Night In White Satin, The Saturday Western og True Love Ways. Casting A Shadow: Candle In The Wind / The Young Ones / Summer Holiday / Music Of The Night / All I Ask Of You / I know Him So Well Theme From Missing / Moonlight Shadow / Turn Around And Touch Me / Tales Of A Raggy Tram-line / Telstar / Sacha Jessica Local Heroes / Lost City / It’s A Man’s World / The Miracle / Shadoogie ’83 / Gonzales / Apache Marvin’s Master Trax: A hard days night / The good, the bad and the ugly / A kiss from a rose How deep is your love / Windmills of your mind When you say nothing at all / Son of a preacher man Goldfinger / A groovy kind of love / La Bamba / Theme from Star Wars / My heart will go on / Ain’t no sunshine / Love is all around / James Bond Medley (The Bond theme, From Russia with love, You only live twice, On Her Majesty’s Secret Service) Legend – In the beginning Chattanooga Choo-Choo, Maroc 7, Temptation, It’s a man’s world, Waiting for Rosie, The spyder and the fly, Blue sky, blue sea, blue me, Deep purple, Red riverside rock, It’s been a blue day, The lost city, You’ve gotta have a heart, Now that you’re gone, Main theme from Rhythm and Greens, Zam-besi, Santa Ana, I wish I could shimmy like my sister Arthur, The Ormston legacy.

Pris: Kr. 195,00 Pris: Kr. 195,00 Pris: Kr. 195,00 Pris: Kr. 195,00 Pris: Kr. 195,00 Pris: Kr. 205,00 Pris: kr. 195,00 Pris: kr. 130,00

Ian McCutcheon’s WorkOut CD’ere


SHADOWS WORKOUT 1: Tonight, Friends, Bossa Roo, Little Princess, Walkin’, Santa Ana, Maid Mari-ons Theme, National Provinzial Samba, Main Theme, A Sigh, French Dress-ing, Now That You’re Gone, Riders of The Range, Summer Love 59. SHADOWS WORKOUT 2: Some are lonely, Live and let die, Back Home, Walking in the air, Fandango, A Place In The Sun, In The Mood, The Young Ones (vokal), Move it (vokal), Do You Wanna Dance (vokal), Blue Shadows, Poem, Maggie’s Samba, The Flyder And The Spy. SHADOWS WORKOUT 3: Return To The Alamo, Cricket Bat Boogie, Mozart Forte, Deep Purple, Temptation, I wish I could shimmy like my sister Arthur, Brekthru’, Don’t talk to him (vokal), The Windjammer, The Lute Number, Janine, Dakota, Tomorrow’s cancelled, Waiting for Rosie. SHADOWS WORKOUT 4: Temptation, Equinox Part V, No Dancing, Scarlet O’hara, Cottin’ Pickin’, I love You (vokal), The Mexican, My Grandfather’s Clock, Alice in Sunderland, Lady Penelope, Shotgun, Stingray. SHADOWS WORKOUT 5: Imagine/Woman, Wild roses, The Third Man, Outdigo, Classical Gas, Thing-Me-Jig, Alentejo, Fly me to the moon, Maroc 7, Saturday Night at The Duck Pond (The Cougars), Song of Mexico (Tony Meehan), The Magic Doll, Ba-nana Man, Chelsea Boot. SHADOWS WORKOUT 6: The Old Romantics, Mountains Of The Moon, Valencia, Slaughter On Tenth Avenue, Everything I Do (I Do It For You), The Storm, Another Night, Our Albert, Arty’s Party, A Thing Of Beauty, All Day. SHADOWS WORKOUT 7: You don’t have to say you love me, He ain’t heavy he’s my brother, How do I love thee, Song for Duke, Theme from Eastenders/Howards way, Besame Mucho, Thunderbirds Theme, Razzmataz, Tennessee waltz, Semi detached Suburban Mr. James, Prelude in E major, Jigsaw. SHADOWS WORKOUT 8: Pipeline, If you leave me now, Aquarius, Misty, Sealed with a kiss, A girl like you, Naughty Nippon nights, Evening glow, Zero X theme, Bombay Duck, With a hmm hmm on my knee.

SHADOWS WORKOUT 9+: Just the Way You Are, Lara's Theme, Nothing's Gonna Change My Love for You, Trambone, Cat 'n' Mouse,You're the One that I Want, Green Eyes, Kimi To Itsumademo, Omoide No Nagisa, Gin Iro No Michi, The Drum Number, Ranka-Chank.

Pris : kr. 160,00 Pris : kr. 160,00 Pris : kr. 160,00 Pris : kr. 160,00 Pris : kr. 160,00 Pris : kr. 160,00 Pris: kr. 160,00 Pris: kr. 160,00 Pris: kr. 160,00

ShadowsNyt 20 · stilling af diverse gear og guita-rer, derudover var der salg af CD’er og DVD. ShadowsNyt 20 - Side 2 ... land var det en Fender), til højre lidt i baggrunden

Documents