Sensitive Børn - sl.dk · 2018. 8. 21. · Det er lidt af en kunst at være forælder til et sensitivt barn Der skal hele tiden findes balancepunkter mellem: Aktivitet og Ro Afprøvning

Sensitive Børn

Hvem er jeg?

• Anja Sigvard Nielsen

• Socialrådgiver, familiekonsulent, mediedesigner,

frivillig rådgiver, selvstændig

• Mor til tre sensitive børn

• Sensitiv og nyhedssøgende, enkelte signalstærke træk

26-08-2016 ©Anja Sigvard Nielsen 2

Hvad vil det sige at være sensitiv?

Sensitive børn:

• Opfatter meget

• Føler stærkt

• Bearbejder kraftigt og længe

Sensitive børn er ofte:

• Tilbageholdende

• Opmærksomme

• Fantasifulde

• Kvikke

• Lavt talende og forsigtige

• Regel-orienterede

• Empatiske


Hvad gør et barn signalstærkt?

• Sensitivitet(Opfatter meget – Føler stærkt – Bearbejder kraftigt)

• Psykomotorisk hypersensitivitet(Barnet reagerer med kroppen)

• Højt arousalniveau(Let adgang til vrede og glæde)

• Uregelmæssigt temperament

( spiser og sover uden rytme)

• Nyhedssøgende


SensitivNysgerrig og aktiv

Reagerer med

kroppen

Eksplosiv adfærd


Kendetegn sensitive Børn

• Opmærksomme

• Tænksomme

• Stille og tilbageholdende uden for hjemmet

• Leger helst en til en

• Bryder sig ikke om at være i centrum

• Forsigtige

• Holder af alenetid


Kendetegn Signalstærke Børn

• Intense og nysgerrige

• Vedholdende og viljestærke

• Fysisk aktive

• Anspændte

• Spiser og sover ustabilt

• Store følelsesudsving

• Krævende og formår ikke selv at stoppe op for at holde pauser

• Sensitive


De fleste sensitive børn er lidt af hvert

Typisk sensitive trækSignalstærke/Nyhedssøgende

træk


SensitivitetHøj

SensitivitetLav

Barnet forandrer sig med alderenBABY BARN TEENAGER

Over-opmærksomIntensDrænendeKrævendeGræder højt og kraftigtHøjlydtSvær at beroligeSuper sensitivStort behov for kropskontaktAnspændteBange for fremmedeKorte søvnperioderReagerer på overstimulering ved at grædeSkal bevæges konstantVil måske ikke berøres

Konstant aktivAnspændtFysisk stærkUdmattendeSpøjs og frækDominerendeEnergiskStædigUtålmodig’Flagrende’ViljestærkVedholdendeOfte kræsenUdfordrendeTydeligFår hidsighedsanfaldReagerer på overstimulering ved at geare op eller få vredesanfaldEr spændende at observereKærligKan krammes og nussesSocialNysgerrigHumoristisk

EntusiastiskDybt tænkendePassioneretViljestærkDominerendeStærke meningerBeslutsomInsisterendeVidendeRetfærdigSocialEmpatiskKærlig og hjælpsomPåvirkeligReagerer på overstimulering ved at få vredesanfald eller blive depressivFlagrende ImpulsivFølsom overfor kritikDiskuterendeSøgende og nysgerrigTil tider, ensomHumoristisk


Sensitive børn, er børn

der oplever og føler intenst,

og reagerer kraftigt

med en tydelig bremse


Signalstærke børn, er børn

der oplever og føler intenst,

og reagerer kraftigt med tydelige fysiske

eller verbale reaktioner


Sensitive og signalstærke børn er ikke typiske børn!• Bliver hurtigt overstimulerede

• Anderledes søvnmønstre

• Opmærksomme på egne behov

• Mere vedholdende og tydelige

• Bliver meget påvirkede af oplevelser

- og husker dem godt

• Måske et andet udviklingsmønster


At være forælder til et sensitivt barn

• Tvivl

• Ensomhed

• Sorg

• Bemærkninger fra andre

• Glæde

• Ny viden

• Styrke

• Stærkere bånd


Det er lidt af en kunst at være forælder til et sensitivt barn

Der skal hele tiden findes balancepunkter mellem:

Aktivitet og Ro

Afprøvning af nye ting og Fastholdelse af rutiner

Skabelse af overskud til dig selv og Tage dig af barnets behov


At forstå det signalstærke og sensitive barn

Børn vil så gerne samarbejde

Men nogle gange kan det være

svært for dem


Store følelser

Spændende oplevelser

Alt for mange tanker

Træthed

Utydelige voksne

Over-stimulering

Sygdom

Usikkerhed

Skam og skyld

EnsomhedKropslig uro

Udviklings-trin


Signe snakker og snakker fordi hun er over-

opstemt

Andre bliver irriterede og afviser eller

bagatelliserer

Signe mærker at andre bliver

irriterede men forstår ikke

hvorfor

Hun snakker endnu mere

fordi hun bliver usikker og

endnu mere over-opstemt

Andre reagerer med yderligere

irritation og afvisning


Mariehønen


Mathias bliver spurgt om hvad han har tegnet

Han ved ikke hvad han skal sige, så han svarer ikke

De andre spørger igen – Nu lidt

højere og mere krævende

Mathias bliver usikker for han

mærker de andres forventninger,

men ved ikke hvad de vil have

Andre reagerer med irritation og

afvisning når Mathias virker

fraværende

Dragen

Overstimulering

• Hjernen er på overarbejde

• Lys, lyde, dufte

• Egne følelser

• Stemning i lokalet og andres følelser

• Oplevelser

• Moralske dilemmaer


Kvalme Madlede Hyper-sensitivitet Uro Hjertebanken Klump i halsen Svimmelhed Hovedpine Smerter i ryg/nakke

Tegn på overstimulering

De mindste:• Gråd, nægter øjenkontakt • Uro i kroppen / stivnen / passivitet• Svært ved at falde til ro

De større:• Flagren og uro i kroppen / fraværende / sløve• Svært ved at sove • Fortvivlelsesanfald • Svært ved at håndtere egne følelser


Kortvarig

Langvarig

Forebyg overstimulering

• Hold øje med klokken

• Vær opmærksom på dig selv

• Lad være med at lade andre holde dit lille barn

• Vent med besøg til barnet er klar

• Tag hjem inden barnet bliver opkørt

• Rolige eftermiddage og weekender

• Lær barnet at holde pauser

• Giv tid – Barnet bliver stærkere


Hvis barnet alligevel bliver overstimuleret

• Dæmp langsomt ned, med dig selv som rollemodel

• Lad være med at forsøge at få barnet til at sove, før det er blevet roligt

• Afled, men roligt

• Sæt ord på - Men ikke for mange - og ikke nogen der kræver svar

• Træd gerne et skridt tilbage

• Pres ikke


Stimulering eller overstimulering?

• Lær barnet at kende

• Følg med barnets udvikling

• Se i helheder

• Sæt ord på oplevelser

• Inddrag, inddrag og inddrag

• Forbered

• Pauser

• Oplevelser der stimulerer, uden at overstimulere


Mestringens grænser


Afslapning Mestring Overlevelse

RoTryghedUdviklingGenopladning

TryghedUdviklingNy mestringAnspændthed

AnspændthedKaosUtryghedAngst

Forberedelse til læring og udvikling

Læring og udvikling

Læring og udvikling går i stå – Kroppen og hjernen er stresset

Pause

Lyttende tilgang

• Tryg base er forudsætning for tillid og indre ro

Selvstændighed, mod og overskud

• At SE barnet

Jeg behøver ikke være en anden. Jeg er elsket.

• At prioritere sit barn

Der er brug for mig. Jeg er vigtig.



Vagus(Parasympatiske system)

Den følende og motoriske mellemhjerne(Angst, Vrede, Stresshormoner, Motorisk uro, generaliseringer, sult, søvn - Ubevidst)

Den tænkende storhjerne og Præfrontale Cortex(Logik, ord og følelser sættes sammen, Valg af handling - Bevidst)

Den sansende Hjernestamme og lillehjerne(Basale funktioner –Sansning, grundlæggende hormondannelse)

Konsekvens

Konsekvens

Faste Rutiner

Mange Nej’er

Konsistens og fleksibilitet

Rullende Rutiner

Nej-hierarkiet

Eller

Eller

Eller


Nej-hierarkiet

1. Det kraftige NEJ

Når noget er farligt eller meget vigtigt

2. Mellem NEJ

Hverdagsting som ikke er til diskussion

3. Det lille NEJ

De mange små hverdagsting som er foranderlige


En tydelig voksen

• Har klar stemmeføring

• Ser på barnet når der tales

• Korte præcise sætninger

• Tager udgangspunkt i sig selv • Gentager om nødvendigt det vigtigste

• Formår at vente på barnets signal

• Ved hvad han/hun selv mener og føler


Jeg vil have lidt

ro nu. Jeg er

træt i dag, så jeg bliver

irriteret når du larmer

Jeg vil have

voksentid om

aftenen


Bruger du for mange ord?

Engang imellem må du altså også hjælpe til herhjemme. Vi

skal jo alle sammen kunne være her og jeg er altså ikke din

personlige tjener

Det kan altså ikke være rigtigt at du gør det her hver eneste gang. Du må da kunne regne ud at det ikke nytter noget

Det er da utroligt at jeg skal sige det samme hele tiden. Hører du slet ikke efter? Det er som om du bare ikke gider at forstå

hvad jeg ber dig om

Nu skal vi vel ikke til det der igen. Jeg er så træt

af alt det pjat hver eneste dag. Hvis ikke du stopper så må du gå et

andet sted hen

Jeg kan godt se at du er træt nu. Det har da også været en lang dag. Har Trine igen været lidt for sur? Eller er det Mads der

driller dig igen?


Jeg henter en tår saftevand til dig. Du kan lige sidde her

imens

Her er et tæppe. Lad os finde noget godt i fjernsynet

Du synes vist det hele er for meget lige nu. Jeg skal nok

hjælpe dig med at få det tøj af.

Lær barnet at mestre

• Sæt ord på (Det du tror barnet oplever - ikke det du oplever)

• Vis barnet nogle ‘tilladte’ måder at vise sin vrede/usikkerhed på

• Lad være med at hænge fast i konflikterne

• Respektér et nej (Også et nej der vises med kroppen)

• Lav sjov

• Stil aldersvarende forventninger

• Forbered barnet

• Hjælp barnet med at lære sine egne grænser at kende


Asta på 20 måneder kommer hjem fra vuggestue og begynder straks at kravle op på storebror, som sidder og ser tv. Storebror bliver sur og skubber hende ned. Asta begynder at græde og hun skubber med vilje til storebrors ben, så han bliver endnu mere irriteret. Da han giver hende et lille skub græder Asta endnu mere og løber hen og slår storebror.

Se bag om handlingen


Se bag om handlingen

Linus på 7 bliver bedt om at samle tusserne sammen inden klassen skal over i sløjd. Linus begynder at græde og sætter sig hen i et hjørne med hovedet gemt bag knæene.

Lærerne forsøger at fortælle at der ikke er grund til at græde for det er jo bare lige nogle få tusser. Linus græder videre og nægter at flytte sig fra sit hjørne. Til sidst må lærerne opgive at få kontakt og trække ham med hen til sløjd.


Signalstærke børn og søvn

• Anderledes søvnmønster

• Kropslig uro

• Over – opmærksom

• Sensitivitet

• Overstimulering

• Træthed


Der findes ikke søvn som er rigtig eller forkert.

Der findes bare børn som er forskellige.


At få en bedre søvn

• Skab gode søvnassociationer

• Lav blide overgange

• Hav faste (rullende) rutiner

• Vær fleksibel

• Vær tydelig

• Tal med barnet

• Lad dig ikke slå ud af ‘dårlige’ perioder

• Undgå overstimulering



Hvis det går helt skævt

Så stop op og lav noget helt andet!


At rumme gråd og vrede

• Pas på dig selv

• Undgå overstimulering

• Tal med nogen

• Husk at du ikke er alene

• Øv dig i at tænke positivt

• Lav et mantra

• Forlad lokalet

• Gå en tur

• Kæl med hunden

• Tænd for tv

• Ring til nogen

• Brug dit mantra


Det er barnets vrede

• Det er barnet der er vredt – ikke mig!

• Jeg kan godt rumme barnets følelser uden selv at blive vred/trist

• Det er helt i orden at barnet er vredt/trist


At rumme barnets følelser

• At magte at stå overfor vreden uden selv at blive vred eller trist

• At kunne være til stede sammen med barnet, uden at irettesætte og nogle gange uden at tale


Ulvetimekonflikten

I er netop kommet hjem fra arbejde og børnehave.

I samme øjeblik I træder ind ad døren smider barnet sig på gulvet og tager hverken støvler eller jakke af.

Lidt efter laver du aftensmad mens dit barn hele tiden går omkring dig og brokker sig og kræver alt muligt.


Farvel og tak for i dag


Sensitive Børn - sl.dk · 2018. 8. 21. · Det er lidt af en kunst at være forælder til et sensitivt barn Der skal hele tiden findes balancepunkter mellem: Aktivitet og Ro Afprøvning

Documents