RUbrik April 2013

RUbrik april 2013

RUbrikTema: Danmarks

Internationale Ungdoms parti

Beretning fra det grønlandske valg

Interview med den mest verdenskendte minister, Christian

Friis Bach

Postkort fra Hol-land og Nepal

April 2013

Find også:Reportager fra

introkursus,forårsseminar og Internationaldag

Få et grin med RUkokoposten

1

Når du har læst denne udgave af RUbrik vil det forhåbentligt stå klart for dig, at det er muligt at være aktiv i Radikal Ungdom - uanset om man bor i Næstved eller Janakpur. Temaet for denne udgave er nemlig Radikal Ungdoms internationale projekter og samar-bejde med andre politiske ungdomsorganisa-tioner verden over. Vi har modtaget postkort fra Camilla Bruhn og Anders Sonne, som for få uger siden rejste afsted som ungdomsle-

dere til Nepal, hvor der skal formidles demo-kratiforståelse og etableres politiske projekter i samarbejde med Youth Initiative.Vi har været forbi International Dag, der var et arrangement der skulle formidle Radikal Ungdoms internationale projektarbejde og arbejde i de internationale og europæiske paraplyorganisationer IFLRY og LYMEC. For det internationale er et vigtigt aspekt i Radikal Ungdoms arbejde. Det er en del af den radikale selvforståelse at løsningerne ikke blot findes lokalt og nationalt men også kræver internationalt samarbejde. Samarbej-der, der også knytter venskaber på tværs af landegrænser. Projekter i områder, der senere bliver brændpunkter i det arabiske forår.

Det gør en forskel; både for samarbejdspart-nerne ude i verden, men også hos de enkelte medlemmer, der vælger at arbejde internatio-nalt i Radikal Ungdom. Derfor har vi også i dette nummer af RUbrik talt med udviklings-minister Christian Friis Bach om internatio-nal anerkendelse og det rettighedsbaserede udviklingssamarbejde.

Redaktørens KlummeFra det meget fjerne til det nære: Fra dette nummer introduceres lokalforeningssiden. En side dedikeret til det arbejde, der foreta-ges i Radikal Ungdoms lokalforeninger rundt i hele landet. I denne udgave besøger vi bl.a. Odense for at høre om SU-debatten med Morten Østergaard på Syddansk Universitet.

Det nye RUbrik er kun digitalt - og vi håber at du har tid og lyst til at læse det på din computer, tablet eller smartphone. Hvis du er helt skarp, kan du måske finde genveje og små overraskelser. Og hvis du endda har nye idéer til hvordan vi skal skrive flere artikler, skal du altid være velkommen til at skrive til [email protected]. Vi glæder os til at læse din mail!

Karoline Bendixen, Medlem af Kommunikationsudvalget og denne udgaves redaktør.

ICAN. International Campaign to Abolish Nuclear Weapons. Det er ikke en organisa-tion – nærmere en idé om en verden uden atomvåben. Denne idé blev i weekenden til en konference for NGO’er fra hele verden,som sammen blev klogere på alt fra atomvåbens opbygning, kampagnestrategier med sociale medier, aktivistiske tiltag og sik-kerhedspolitiske forhold.

Efter to intensive dage i ICAN-regi startede den rigtige konference: Norges udenrigsmi-nisterium inviterede til Humanitarian Impact of Nuclear Weapons. 133 stater, 5 FN-orga-ner, den internationale Røde Kors-bevægelse og de ”50 key civil society organizations in the world” deltog. Af de 50 pladser havde Radikal Ungdom én.

Konferencen var et norsk initiativ for at ”re-frame” den måde, vi snakker om atomvåben på i dag. Der bliver ofte argumenteret for atomvåben med parolen ”de skaber fred og stabilitet i verden”. Men ifølge eksperter, staterne selv, historikere, fysikere og mange andre, så er dette altså ikke tilfældet. Atom-våben-stater har ikke færre internationale konflikter end andre stater.Til gengæld har de store menneskelige omkostninger. En atomeksplosion har en øjeblikkelig virkning. Men konsekvenserne har en udstrækning på mange årtier – måske århundreder. Og naturen bliver lige skadet, om det er en atombombe i en krigssituation

eller som prøvesprængning på en stillehavsø. Flere aktører udviste bekymring for, at den nye generation, der er født og opvokset i post-koldkrigsalderen, ikke anerkender atom-våben som en reel fare. Som de sagde, har vi ikke hørt luftalarmer, vi er ikke blevet instru-eret i nationale procedure ved bombninger, vi har ikke oplevet verden på randen af atomkrig. Billedet, jeg så, var dog et ganske andet. Unge mennesker fra hele verden stod samlet foran indgangen til vores hotel og bevæbnet med sange, bannere og balloner fik de international presseomtale og regeringsle-dere i tale.

Min rolle under konferencen var at lobbye. Jeg sad med den danske og hollandske de-legation samt Røde Kors i Danmark, Norge og Australien. Det var altså en fed chance for at profilere radikale værdier og personificere vores internationalisme i partiet udadtil.

Resultatet af konferencen var meget positivt. De 133 stater blev enige om det interna-tionale behov for at sætte den humanitære problematik på den politiske dagsorden, og slutteligt om at mødes igen i Mexico næste år.

Atomvåben - nej tak!Af Christoffer Vedsted

Internationalt Tema

RUbrik april 2013

2

I tiden inden det grønlandske valg d. 13 marts var

danske medier fyldt med meget kreative beretnin-

ger fra verdens største ø. Da valget var overstået og

regeringsmagten overgik til det liberale Atassut,

det patriotiske Siumut og det nationalistiske Partii

Inuit, var der endelig plads til en smule selvran-

sagelse. Men også kun lidt. Undskyldningen om

manglende Grønlandsekspertise legitimerede fejl

som forveksling med det japanske flag og historier

om valgbusser, der transporterede vælgere på veje,

der slet ikke eksisterer. Hvis man skal være ekspert

for at kunne se disse fejl, er vi på RUbrik stolte

over, at kunne bringe et eksklusivt interview med

vores egen Grønlandsekspert, Ditte Søndergaard.

”Jeg var i Grønland af flere årsager. I december

indgik Radikale Venstre en samarbejdsaftale med

Demokraterne, så jeg ville hjælpe dem med at

føre valg. Derudover synes jeg også, at det var

bemærkelsesværdigt hvor få mennesker i Danmark

der var interesserede i Grønland, eller vidste noget

om hvad der foregik - også i Radikal Ungdom.”

Ved selvsyn opdagede Ditte dog hurtigt en af

årsagerne til danskernes uvidenhed omkring

Grønland. De danske mediers dækning af

valget var nemlig fuldstændig misvisende

og mindede mest af alt om en fordomsfuld

karikatur.

”Politiken bragte en historie om hvordan der blev

indsat busser særligt for at fragte vælgere til det

éne sted i Grønland, hvor der fandtes et valgsted.”

Det lyder umiddelbart som en kritisabel

måde at afholde et valg på – og det er også

fuldstændig forkert. ”For det første var der 75

valgsteder, fordelt over hele landet, og for det andet

ville disse busser have meget svært ved at komme

nogen steder, da der ikke er veje imellem byerne i

Grønland.” Danske medier kunne på valgda-

gen fortælle, at mange grønlændere trodsede

sneen for at sætte deres kryds ved en af de 31

kandidater der var opstillet til Landstingets

31 pladser. Man kan umiddelbart tænke,

at det virker lidt unødvendigt at stemme,

hvis antallet af pladser og kandidater er det

samme. Det viste sig da også at være forkert.

”Der var nemlig ca. 170 kandidater opstillet.

Derudover er det også noget af en ’ikke-nyhed’, at

det sner i Grønland. Sne er ikke et valgfænomen i

Grønland, det sner ret tit.”

I mellemtiden fik vi i Danmark tudet ørerne

fulde af storskalalov og invasion fra Kina.

Var det også på dagsordenen i Grønland?

”Nej! Den politiske debat var meget lig den danske

debat under et kommunalvalg. Det blev disku-

teret nære emner såsom ældrepleje og placering

af skoler – ikke storskalalov eller invaderende

kinsere.” Selvom disse emner ikke influerede

den grønlandske debat fortalte det dog en

historie; nemlig den om de danske medier og

politikeres omtale. ”For mange grønlændere var

det bare et bevis på, at danskere ikke er interesseret

i Grønland, og bare bygger videre på eksisterende

fordomme”. Særligt forholdet til Danmark har

været afgørende for valgets udfald. ”Valget er

mange steder blevet præsenteret som et valg mel-

lem rød og blå, men i virkeligheden har det været

et valg mellem nationalisme og internationalt

udsyn - og det valg vandt nationalisterne”. Det

ses blandt andet ved det ene regeringsparti,

Partii Inuits, valgløfter om, at afskaffe alle

fremmedsprog i det grønlandske uddannel-

sessystem og med en filosofi om ”Grønland

for grønlændere”. ” Jeg kan ikke lade være med at se en sammenhæng mellem mediernes imperialistiske dækning og Grønlands valg af en nationalistisk regering, der vil afskaffe

dansk og begrænse samarbejde med Danmark og

omverdenen”.

Ditte forholder sig også uforstående overfor

danske politikeres håndtering af valget, og

af Grønland i det hele taget: ”Det er utroligt,

at danske politikere er så berøringsangste. Tænk

at vi går ud og ønsker Grønland tillykke med en

ny regering, der vil afskaffe alle fremmedsprog! Vi

ville jo aldrig sige: ”tillykke med jeres nationalisti-

ske regering” til nogen andre lande?”

Det tyder på, at forholdet mellem Danmark

og Grønland er svært at navigere i. Man

befinder sig i et grænsefelt mellem et koloni-

alt magtforhold og to ligeværdige lande med

interesser i hverandre. Til spørgsmålet om

hvordan Ditte ser det ideelle forhold mellem

Danmark og Grønland, svarer hun: ”Jeg tror

at det vigtigste er, at danske politikere spiller med

åbne kort. Grønlænderne ved godt, at vi er interes-

serede i deres råstoffer og i at begrænse eksporten

af uran, så hvorfor er det ikke bare det vi siger?”.

Grønlandske nationalister og sneblinde journalister.Af Rebekka Randarsól Vilhelmsen.

Fakta om GrønlandBefolkning: 56.749. (danskere udgør 20% af arbejdsstyrken)Areal: 2,166,086 km2 (50 gange Danmark)Selvstyre: Grønland fik hjemmestyre i 1979 og udvidede beføjelser til lokale myn-digheder i 2009.Storskalalov: En lov, der gør Grønland til et mere attraktivt land at arbejde og investere i. Kritikpunkter har været, at loven kan betyde løndumping grundet mu-lighed for at fratrække kost og logi. Man glemmer dog, at leveomkostningerne er meget høje i Grønland, hvorfor ordningen kan vise sig at være mere fordelagtig end en sikret mindsteløn.

3

A Message from the Young Democrats in the Netherlands!

Hello Radikal Ungdom, this is a message from Tom Kunzler and I am the chairman

of the Young Democrats for the region Arnhem and Nijmegen in the Netherlands.

We are the sister political youth organisation of Radikal Ungdom and last October

almost twenty of our members visited Copenhagen in a Twinning project with Radikal

Ungdom Copenhagen. I am proud to say this was the biggest Twinning the Young

Democrats have ever organised and theme of the visit was discovering similarities and

differences between our political systems. We have many similarities as wealthy West-

ern-European members of the European Union and our histories look much alike with

a strong focus on trade.

But you do have some differences when it comes to the social welfare state. Even though

we do have a welfare state in the Netherlands, we are more liberal and the government

has privatized a lot of services since the eighties. You also have some sort of guilt-

obliged membership to the workers unions. If you are not a member of these unions,

your colleagues will probably dislike you. In Denmark these unions have a very impor-

tant role and they pay a part of your salary when you lose your job and they are also

responsible for paying trainings to give you access to a new job. In the Netherlands less

and less people are a member of these unions, because they don’t have this important

social and economic role, they just talk with employers about employees and organize

strikes. I think the Danish system for unions would work very well in the Netherlands!

It would help people to find a new job and would help older people to stay at work so

the retirement age can rise.

Concerning European cooperation we have learned that Denmark has some opt-outs

in the European Union and what the reasons for these opt outs were. During our visit

to Christiansborg we learned from the tour guide that you have a monistic system in

parliament, because your ministers are also member of the parliament. In the Nether-

lands we have a dualistic system. Because we say the members of parliament check all

the work that the cabinet produces, and you are not allowed to control your own work.

Luckily we can talk about these differences because seven members of Radikal Ung-

dom are visiting the Netherlands in the end of April. We will visit The Hague as our

governmental centre and will have a tour through our Second Chamber of Parliament

and the Hall of Knights. We will also explore Arnhem and Nijmegen as they are the

core cities of the Young Democrats Arnhem-Nijmegen of course.

The Danish visitors also will witness the abdication of our Queen Beatrix (our queen

since 1980) and the coming of our new King William-Alexander on the 30th of April.

This is a happening you will not see every day. This used to be Queens Day with big

festivals but next year it will transform to Kings day and will be celebrated on the 27th

of April. This is the birthday of William-Alexander. We will also organize a debate and

a visit to a coffeeshop and talk about the Dutch policy concerning soft drugs.

We are really looking forward

to your coming in April!

Kind Dutch Regards,

Tom Kunzler

Chaiman Young Democrats

Arnhem-Nijmegen

Internationalt Tema

RUbrik april 2013

4

Kære alle hjemmeHer i Nepal går det godt, vi er kommet i gang med projektet og får også lige set Kathmandu.

Det er ikke småt med kulturelle og samfundsmæssige forskelle mellem Danmark og Nepal.

Man kommer hurtigt til at savne alt fra ren luft og elektricitet til den danske ligefremhed.

Youth Initiative som vi samarbejder med her i Nepal har taget rigtigt godt imod os, vi er ble-

vet vist rundt og har lært en del om den lokale kultur. Politisk er Nepal enormt spændende, det formodes at der afholdes valg d. 18 juni. Det bliver

meget spændende hvordan et valg udfolder sig her. Lige nu har de ikke engang en grundlov

da den valgte grundlovsforsamling er frosset fast. Den politiske kultur er allerede i dag ken-

detegnet af daglige strejker og fastfrysning. Det kan kun blive værre efterhånden som valget

kommer nærmere.Ydermere handler politik meget lidt om ideologier, men mere om hvilket samfund man kom-

mer fra. Folk fra bjerg- og bakkelandet har meget magt mens, dem fra lavlandet (Matesh m.fl.)

ikke har. Det er mere sandsynligt at man bliver valgt fordi man lover folk i forskellige familier

et job, snarere end af ideologiske årsager.Der er mange folk her som stadig kæmper for at få mad på bordet og overleve trafikken, det

er af samme grund klart hvorfor et job kan betyde mere end ideologi. Kathmandu er en for-

holdsvist velstående by i forhold til Nepalesiske forhold. Vi har på trods af det set stor fattig-

dom, nu går turen til de fattigere lavt liggende provinser, selv tager jeg til Dang og Danghadhi.

Jeg glæder mig til mødet med distrikterne. Håber i klarer sneen godt derhjemme.

Kærlig Hilsen Anders

P.S. Kæft hvor er det spændende her, jeg vil anbefale alle til at søge til udlandet med RU.

Hej alle!

Her i Nepal går det dejligt! Jeg er så småt ved at vænne mig til de store kulturforskelle, men

savner dog Danmark når det fx kommer til ren luft og orden i trafikken. Jeg har allerede

haft et mindre uheld i trafikken, da en motorcykel kørte ind i min hånd i et sving, og jeg nu

går med hånden i en skinne. Youth Initiative, vores nepalesiske partnerorganisation, har

taget helt vildt godt imod os, og har vist os rundt til seværdighederne i Kathmandu. Vi var

også med til deres halvårlige evalueringsweekend her i weekenden, hvor de tog imod os

med åbne arme, og vi var med til deres lege og danse om aftenen.

I dag har vi haft møde med projektgrupperne fra Kathmandu, og det ser ud til at blive nog-

le super gode projekter. De er så velforberedte, at det er enormt nemt at være os ;-) I mor-

gen rejser vi til distrikterne (Anders til Dang og Dhangadi med den nepalesiske pige Smita

og jeg til Janakpur og Biratnagar med den nepalesiske dreng Roshan), hvor vi skal mødes

med projektgrupperne og arbejde de næste måneder. Ud over at hjælpe de igangværende

projektgrupper skal vi også forberede og afholde næste gruppe af seminarer, hvor der igen

skal startes 25 projektgrupper. Håber I har det godt derhjemme trods sneen. Her hygger vi

med 25-28 grader :)

Kærlige hilsener

Camilla Bruhn

d. 18/3 2013

5

Da vi gik i gang med at skrive den nye udgave af RUbrik var vi alle enige om, at der skulle være noget stort. Et eller andet, der fik folk til at læse bladet og nyde det, på trods af at det ikke faldt dumpende ind af brevsprækken. Vi jammede idéer til kendisser, der kunne være radikale, og Rebekka gik hjem i tænkeboks. Kort tid efter sendte hun mig en besked over facebook, der fik mig op af sto-len. ”Jeg skal interviewe Christian Friis Bach, jeg skal interviewe Christian Friis Bach!” Jeg dansede lidt, for det at interviewe en minister er immervæk stort. Et par fra mit kollegiekøkken kiggede lidt mærkeligt på mig. ”Hvem?”

Christian Friis Bach fylder ikke meget i den almindelige danskers bevidsthed, selvom han formentlig er en af de mest kendte danske ministre internationalt set. Det var da netop også derfor, Radikal Ungdoms internatio-nale projektgrupper og udvalg arrangerede et oplæg som trækplaster på international dag. For har man først spørger Friis Bach om hans arbejde, kan han ikke stoppe. ”Jeg anerkender selvfølgelig, at folk bekymrer sig mere for deres lokale skole eller sygehus og at det til syvende og sidst nok kun er 10% af befolkningen engagerer sig i udviklings-politik. Netop derfor har vi også arbejdet for, at skabe en mere åben kultur omkring udviklingssamarbejde. Vi har netop oprettet blogs på Altinget til alle ambassadørerne, og vi har oprettet en åbenhedspakke, der sikrer gennemsigtighed i forbindelse med Danidas arbejde. Og så gennemfører vi in-formationskampagner, som skal informere

danskerne om udviklingssamarbejdet. Men det er også vigtigt for mig at pointere, at mit arbejde i høj grad er sammenknyttet med mange andre ministerier. Det gør, at vi kan samarbejde på områder som handel, fiskeri, forsvar sikkerhed og flytningepolitik. Og det er med til at skabe et ligeværdigt samarbejde med landene. Det tværministerielle er dybt nødvendigt for at gennemføre rettigheds-tankegangen, som er min mission med det her arbejde.” Hvor Søren Pind i sin tid på udviklingsministerposten forsøgte at brande posten som ’Frihedsminister’ har Christian Friis Bach ændret titlen til rettighedsminister. ”I mange år har debatten handlet om rettig-heder og behov. Jeg hælder klart til det første. Det er rettigheder der er med til at sikre at ansvaret for videre udvikling ligger på egne skuldre. Det er også med til at ændre hele fundamentet for udviklingssamarbejde. Og det er derfor, jeg siger udviklingssamarbejde; og ikke bistand. Det her handler om, at vi får et fælles fodslag, et fælles fundament for at samarbejde. Og det fundament ligger i menneskerettighederne, som dog ikke er en absolut og færdig størrelse. Vi udvikler hele tiden menneskerettighederne, som både dæk-ker retten til mad; men også retten til at ytre sig. Det er med til at give samarbejdslandene et ansvar, som der selvfølgelig forventes at der bliver levet op til.” Da jeg fortæller ministeren om Radikal Ungdoms projektarbejde i lande som Nepal og Libanon lyser han op. ”Det er fantastisk

godt, det der. Virkelig opmuntrende. Netop partier er det mest skrøbelige i nye demo-kratier i fattige lande. Man har slet ikke den samme tradition for at skabe partier og poli-tik på samme måde. Så at Radikal Ungdom kan være med der er fantastisk godt. Det net-op med til at sikre en udvikling af demokrati og udbrede en større demokratiforståelse på samarbejdets præmisser.” Vi tager ikke den klassiske debat om procenter eller promiller af BNP, som ellers tit er det, man hører, hvis der for en gangs skyld debatteres udviklings-politik. Alligevel konkluderer Christian Friis Bach til sidst i vores halve time hvorfor vi samarbejder – både i foreninger som Radikal Ungdom og fra officiel, dansk side. Fordi det virker. ”Det er jo den måde, vi skal komme ud af krisen. Ved at engagere os internatio-nalt. Det er jo ikke i Grækenland, at den fremtidige vækst skal findes, men i Ghana, som for øjeblikket en af verdens højeste vækstrater. Og mindre korruption. Og når I (studerende, red.) sidder ved siden af en udvekslingsstuderende fra Kenya eller Gha-na – eller forhåbentligt snart Afghanistan, så kommer det jo os alle sammen til gode.” Vo-res interview slutter her. Og selvom jeg som kommunikationsnørd ærgrer mig over at en mand med den know-how og ydmyghed ikke fylder mere i den offentlige debat er jeg over-bevidst om, at der bliver gjort et solidt stykke arbejde i udviklingssamarbejdet. Og det er vel det, der er vigtigst.

Fra frihedsminister til rettighedsministerAf Karoline Bendixen, medlem af kommunikationsudvalget

Internationalt Tema

RUbrik april 2013

RUbrik udgives af Radikal UngdomRedaktør: Karoline Bendixen, [email protected] Redaktion: Rebekka Vilhelmsen, Anne Nygaard, Louise Jensen Layout: Rebekka Vilhelmsen, Kristina Ekkelundog Mads BayRUbrik logo: Sissel Benedikte Agergaard Jensen

8

Stolene står på sirlige rækker, imens debatni-veauet når helt op til det uisolerede loft. Ra-dikal Ungdoms internationale projektgrup-per og udvalg har inviteret til ’International dag’, der skal omhandle det arbejde, Radikal Ungdom gør ude i verden. De to ordførere for henholdsvis internationale og europæiske forhold starter med at fortælle om det poli-tiske arbejde som ordfører, blandet med rej-serne til konferencer og seminarer rundt om i verden, og om de paraplyorganisationer, Radikal Ungdom er en del af. Dette efterfølges af et besøg fra dialogambas-sadørerne. Her bliver gennemført øvelser om forskellen mellem debat og dialog og de deltagende opfordres til aktivt at tage stilling til konkrete problemstillinger.

International DagAf Karoline Bendixen, medlem af kommunikationsudvalget

Efter en lille snack med hummus og flad-brød går udviklingsminister Christian Friis Bach på, og holder et oplæg om projekter rundt omkring i verden. Blandt andet debat-terer han ihærdigt situationen i Nepal med Roshan, der er en af de nepalesiske ung-domsledere, Radikal Ungdom samarbejder med. Oplægget følges op med introduktion af arbejdet i Nepal (som bl.a. inkluderer en introduktion til den nepalesiske kultur), Libanon (der serverer slik med pistacienød-der og honning) og det helt nye pilotprojekt i Zimbabwe.

Til sidst ruller store fade med dal, babaga-noush og tabbouleh ind. International dag slutter med glade miner og fyldte maver. Vi glæder os til næste år!

Aktiviteter i Radikal Ungdom6. april: Møde i Miljø- og Trafikudvalget 12-14. april: Introkursus 13-14. april: Møde i kampagneudvalget 11-12. maj: Hovedbestyrelsesmøde 3 – Odense 13-16. juni: Folkemøde på Bornholm 25-28. juli: Sommerlejr 10-11. august: Hovedbestyrelsesmøde 4 – Lyngby 16-18. august: Introkursus16-18. august: Formandsmøde 24. august: Copenhagen Pride 7-8. september: Hovedbestyrelsesmøde 5 - Århus 14-15. september: Landsmøde i Det Radikale Venstre

Følg løbende med i begivenheder på Radikal Ungdoms facebookside.

Internationalt Tema

6

Det er en fredag eftermiddag på B15 og ar-rangementsudvalget gør klar til endnu et introkursus. Der er dans i køkkenet alt imens der fremtrylles lasagne. Lige så stille begyn-der dørene at åbne op, og introkursisterne kommer én efter én og hilser på.

Nogen har lavet ting i Radikal Ungdom før, mens andre begiver sig ud i helt nyt farvand.” Jeg har længe tænkt på at melde mig ind i Radi-kal Ungdom, men har aldrig rigtig orket eller taget mig tid til det - indtil en ven inviterede mig med til et lokalt møde. Det var en positiv oplevelse, så jeg tænkte, at jeg gerne vil se nærmere på. Derfor tilmeldte jeg mig introkurset,” siger Abdul-lah Salem, der til daglig går på Gribskov Efterskole. Hans veninde, Anne Mailund, supplerer: “Jeg har nogle få jævnaldrende, der kender til politik, men det er slet ikke det vi dis-kuterer oftest. Det er mest vores følelsesmæssige holdninger, der kommer til udtryk, hvis man kan sige det sådan.”

I løbet af introkurset er der masser af oplæg om Radikal Ungdoms muligheder for at blive aktiv og gøre en forskel. “Både under oplæggene og festerne var der god og munter stemning. Under et oplæg om radikal historie kunne vi bl.a. høre arrangementsudvalget skråle

med til radioen mens de vaskede op efter morgen-maden ude i køkkenet. Det er alle de små ting, der gør det meget bedre at være der,” fortæller Anne. “Festen om lørdagen blev derudover piftet lidt op med besøg fra lokalformændene. Der fik mange af os introkursister mødt vores lokalformænd og hørt om det næste arrangement. Jeg mødte selv min lokalformand og blev med det samme interesseret i at deltage i deres næste møde.” fortæller Anna Brunner Jensen, der i dag er formand for hendes egen lokalforening i Roskilde.

RUbrik på IntrokursusAf Karoline Bendixen, medlem af kommunikationsudvalget

Introkurset blev i vanlig stil afsluttet med en rundtur på Christiansborg, og en portion gla-de introkursister tager hjem med et smil på læben. ”Jeg vil helt klart være mere aktiv, få gjort en forskel der hvor det er muligt, hjælpe til når der er kampagner, i udvalgene osv. Kan man måske være stand-in i arrangementsudvalget?” spørger Marie Sneum Madsen fra Frederiksberg.

Interesseret? Tilmeld dig det næste introkursus her.

Den 22. til den 24. marts blev årets forårsseminar afholdt i Herning. Herning blev i 2012 kåret som den by med de bedste rammevilkår for iværksæt-teri og virksomheder, og det slog weekendens tema an. Det var et fantastisk seminar, der både bød på mange oplæg, gode debatter, workshops og et besøg i Jyske Bank Boxen i Herning.

Den første dag, fredag, gik med at alle ankom. Økonomi- og erhvervsordfører, Philip Groes holdt et oplæg om Hernings erhvervsliv. I det hele taget var Økonomi- og erhvervsudvalget var meget inde over hele seminaret, da det er planen, at de skal bruge og inddrage alle de diskussioner og idéer fra weekenden i et kommende program om sam-me emne. Lørdag begyndte med en tredelt erhvervspolitisk workshop. Den første work-shop omhandlede erhvervsstøtteordninger og afbureaukratisering. Her førte økonomi- og erhvervsudvalget på bedste vis os igennem de nuværende ordninger og åbnede op for en konstruktiv debat om, hvordan vi forbedrer de nuværende ordninger.

Den anden workshop handlede om, hvordan vi bedst understøtter iværksætteri ude i kom-munerne – den blev arrangeret af Anette

Spicker Buhn, som er iværksætterkonsulent hos Erhvervsrådet. Hovederne blev lagt i blød, og vi fik en bedre forståelse for hvad det vil sige at være iværksætter i Danmark.

Den tredje workshop stod Maria Søgaard for - det handlede om etik i erhvervslivet og om, hvorvidt virksomhederne har et socialt ansvar. Dette skabte en livlig debat delta-gerne imellem. Om eftermiddagen besøgte vi Jyske Bank BOXEN i Herning. Her så vi at det selv på den jyske hede at skabe noget, der kan tiltrække store stjerner såsom Lady Gaga og events som X–factor og håndbold-EM. Senere på aftenen havde Arrangements-udvalget arrangeret underholdning med efterfølgende forfriskninger i ”Iværksætter-baren”.

Søndag kom MF’er Andreas Steenberg og gav et inspirerende oplæg om den erhvervs-politiske situation i Danmark. Senere kom Johs. Poulsen tidligere MF’er og nuværende gruppeformand i Herning byråd. Han for-talte en masse om politik på kommunalt niveau. Det inspirerede de deltagere, der selv stiller op til kommunalvalget til efteråret.

Iværksætteri uden skyklapperAf Malthe Bugge Isaksen & Aske Salling Petersen

Aktiviteter i Radikal Ungdom

RUbrik april 2013

7

Radikal Ungdom er et hyggeligt sted. Ikke mindst fordi vi er en forening der står sam-men. Siden landsmødet har vi lagt et hårdt arbejde i at få en endnu bedre kontakt til lokalforeningerne. Senest har lokalforenings-udvalget afholdt et helt fantastisk formands-møde her i februar, hvor vi fik erfaringsud-vekslet på tværs af store og små foreninger. Til årets foreningsårets andet hovedbesty-relsesmøde i Aalborg fik vi sammen med lokalforeningsrepræsentanter fra hele landet overklistret et mødelokale med gule post-its fyldt med gode råd. Med mindre vi hjælper hinanden flytter vi os ikke som forening. Og vi har meget af lære af hinanden. I lokalfor-eningerne lærer vi, hvordan man organiserer, diskuterer og styrer en forening. En forening,

man kan være fælles om. Det svarer lidt til hvad vi gør i landsforeningen - og vi kan rigtig godt lide at besøge jer. Vi har heldigvis muligheden for, at de erfaringer som opstår i én lokalforening ofte kan bruges i en anden. Det er vigtigt for os, at alle medlemmer ved, at man bare skrive, hvis vi skal kigge forbi. For os handler det om at skabe muligheden for, at vi lærer af hinanden. Vi ser lige nu et aktivitetsniveau på hidtil uset højt plan i mange lokalforeninger. Vi er så stolte og så taknemmelige for det hårde arbejde, vi kan se der foregår rundt omkring. Det er vigtigt, at vi holder dampen oppe helt til kom-munalvalget - og det er vigtigt, at vi bruger hinanden.Vi er klar til at give en hånd med!

Lokalforeningsk er det nye sortAf Morten Schiellerup Bager, Landsnæstformand & Philip Hesselbjerg, Lokalforeningsansvarlig

Mandag d. 25. februar var debatten om rege-ringens SU-reform nået til Odense, og i den forbindelse, var det nærlæggende for Radikal Ungdom Odense, at møde op, og vise rege-ringen og Morten Østergaard vores støtte. RUO ønskede at vise sin støtte, da reformen gav god mening, i forhold til vækst og øko-nomisk bæredygtighed.

Vi var en lille gruppe, der mødte op med banner ”Det’ i orden Morten” og reklame-foldere for RUO, men da nyhedsværdien om-kring reformen var svundet ind, var der ikke megen, hverken modstand eller opbakning fra andre studerende. En lille gruppe DSU’er var mødt op for at vise deres utilfredshed med reformen som helhed, men de fleste af de fremmødte til debatten, stillede mest af alt mindre kritiske spørgsmål til reformen.

Dog var medierne til stede, og de viste da også interesse for vores sag, via interview med Maja Rimer, formand i RUO. Morten Østergaard selv, virkede meget tilfreds med vores tilstedeværelse, og han stillede også glædeligt op til fotografering med RUO. Senere takkede han, på Twitter, RU for vores støtte og opbakning. Der var ikke de meget heftige debatter, der fyldte mest.

Men på trods af det, så fik Morten Østerga-ard fremlagt reformen på ganske fornuftig vis, og han formåede da også at give kritiker-ne konstruktiv respons på deres utilfredshed, og derved få fremført rationalet bag refor-men - et rationale som RUO støttede op om - og viste at unge kan mere end blot at sige nej, for det kommer vi ikke videre med. Vi viste med aktionen, at vi som unge gerne vil

Af Maja Rimer og René Priyadarshan Beck Bjerregaard, Radikal Ungdom Odense

deltage og støtte op omkring de nødvendige reformer, der skal til og dette blev på fineste vis dækket af medierne både i TV og med efterfølgende læserbrev i den lokale avis.

Billeder: Morten Østergaard og Radikal Ung-dom Odense på Syddansk Universitet

Har DIN lokalforening en god historie? Skriv til [email protected], så skal vi nok fortælle den!

Det’ i orden Morten - Østergaard besøger SDU i Odense

Det sker i din lokalforening

w

9

- Alder: 16- Civil status: Single - Lokalforening: Amager Radikal Ungdom- Beskæftigelse: Går på Sankt Annæ Gymnasium i Valby

- Hvad laver du i RU: Jeg er lokalforeningsformand for Amager Radikal Ungdom, medlem af hovedbestyrelsen, medlem af internationalt udvalg, Amager Radikal Ung-doms repræsentant i Radikal Ungdom København’s be-styrelse, og så er jeg også ansat som sekretariatsassistent.

- Lækreste MF’er: Lotte Rod

- Hvad er det bedste ved RU: Alle de dejlige mennesker, de fede arrangementer bl.a. HB og landsmødet og selvføl-gelig politikken.

- Hvor kan man finde dig lørdag aften under landsmø-det? 1. I baren. 2. På dansegulvet. 3. I hjørnet i gang med at plotte det nye FU. 4. Prøve at flygte fra Klaus BachFind mig først på talerstolen, defter på dansegulvet og til slut i baren.

- Alder: 21- Civil status: Single - Lokalforening: Århus Radikal Ungdom - Beskæftigelse: Læser statskundskab på AU - Hvad laver du i RU: Jeg er kampagneleder for Århus’ sejeste byrådskandidat Anne Nygaard

- Lækreste MF’er: Da jeg fortsat ønsker at nyde godt af både gratis råd i forhold til kampagnearbejde og gratis shots, må jeg hellere sige Hr. Jeppe Mikkelsen.

- Hvad er det bedste ved RU: Fede mennesker, fede mø-der, fede fester og fed politik - what’s not to like?

- Hvor kan man finde dig lørdag aften under landsmø-det? 1. I baren. 2. På dansegulvet. 3. I hjørnet i gang med at plotte det nye FU. 4. Prøve at flygte fra Klaus BachEr det ikke bare forskellige stadier i løbet af en aften alt efter hvor mange øl der er indtaget på det givne tidspunkt?

Malthe Katrine

Side 9

Side 9 pigen og drengen

RUbrik april 2013

10

Husk, at Radikal Ungdoms landsmøde i år er flyttet til d. 4-6

oktoberFølg Radikal Ungdom på instagram

http://instagram.com/radikalungdom

RUkokoposten erfarer, at Kulturminister Marianne Jelved har valgt at stille op som uddannelses-ordfører for Radikal Ungdom. Den tidligere folkeskolelærer mener ikke at hendes alder er noget problem, da hendes engagement for uddannelse er ”as big as ever”. Jelved har tænkt sig at have særligt fokus på folkeskolens rolle, da den er ”det shit der binder os sammen”.

Søren Eriksen og Victor Boysen har som følge af en særligt hård tone ved HB2 valgt at lægge nogle retningslinjer for, hvordan vi taler til hinanden til Hovedbestyrelsesmøder. Helt konkret drejer det sig om en censurliste over ord som formandskabet ikke tolerer i debatten. På listen findes skældsord som konservativ, fluffy, gøgler og humaniora.

Reglerne træder i kraft på HB3 i Odense.

BREAKING:2500 VristEfter flere ugers spekulationer, er de egentlige an-klager mod formand for Aarhus Radikal Ungdom, Christian Vrist, blevet offentliggjort. Det drejer sig om de kritiske beskyldninger om, at Vrist ikke er Jysk statsborger. Pålidelige kilder røber historier om Vrists fødsel på Rigshospitalet i København med efterfølgende dåb i Johannes Døberens kirke i Valby. RUkokoposten har snakket med en tydeligt berørt Jenny Jørgensen, der udtaler :

”Jeg er utrolig overrasket over disse oply-sninger. Jeg har godt hørt rygterne, men har ikke ville tro på dem før.”

Her henviser Jenny til Vrists tavshed, der efter fleres mening, vidner om, ”at der må være noget om snakken”. Vi har prøvet at få en kommentar fra Casper Dahl-man, men han ønsker ikke at udtale sig i sagen. Kilder tæt på Dahlman beretter dog, at han sam-men med ÅRUs bestyrelse overvejer at stille et mistillidsvotum. Sagen tog en ny drejning torsdag, da Christian Hendriksen i flere landsdækkende medier annoncerede, at han udlodder en dusør på 1. Million kr. for at se Jysk udstedet dåbsattest med Vrists navn.– Følg sagen i næste nummer af RUko-koposten.RUkokopostens redaktion kan kontaktes på Rukokoposten@radikalungdom.

dk. Hvis du er utilfreds med vores skriverier kan du skrive en mail og så bringer vi en rettelse med trylleblæk i næste nummer af RUkokoposten.

RUkokoPostenNr 1 Tirsdag 2.april 2013

Jelved: En gammel hund kan godt lære nye tricks

Censurlisten til HB

Hvad består Radikal Ungdom af ?

Folk der kom på bedre tanker

Gynmasieelever der venter på at starte på statskundskab

Færdig uddannel scient.pol'er

Folk der læser statskundskab