årsb04omsl dk 20/05/05 11:11 Side 2 Forskning forvelfærd ...

vand

energi

råstoffer

natur

Årsberetning 2004DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE

MILJØMINISTERIET

Forskningforvelfærd

og balance

årsb04omsl_dk 20/05/05 11:11 Side 2

Den seismiske tjeneste for Danmark og GrønlandDen seismiske tjeneste driver 4 permanente seis-mografstationer i Danmark og 4 permanente iGrønland plus et antal midlertidige stationer.Tjenesten registrerer store jordskælv rundt om-kring i verden, jordrystelser fra atomprøvespræng-ninger, og mindre lokale jordskælv samt rystelserfra trafik og anden menneskeskabt uro i nærhedenaf instrumenterne. Målingerne indgår i beregninger-ne af, hvor jordskælvene optræder og størrelsen afjordskælvene. Registreringerne for Danmark ogGrønland indgår som vigtige data i et stort interna-tionalt netværk af stationer, der overvåger de storejordskælv i verden.

National myndighed under FNMed seismologien følger også rollen som nationalmyndighed for CTBT traktaten under FN (Compre-hensive nuclear Test Ban Treaty), hvor et internatio-nalt net af seismografer og andre geofysiske statio-ner overvåger, om verdens lande overholder FN-aftalen om forbud mod atomprøvesprængninger.

Rådgivning i DanmarkHerhjemme rådgiver seismologerne myndighederog virksomheder om jordskælvsrisiko i forbindelsemed større anlægsopgaver, som fx de store broerover Øresund og Storebælt.

Seismologi og jordens indreDen seismologiske forskning udgør et vigtigt ele-ment i udforskningen af jordens indre og opbyg-ningen af den dybe undergrund i Danmark ogGrønland. Forskningsområdet har stor umiddelbaranvendelse i Danmarks undersøgelser af mulighe-derne for at gøre krav på undergrundens og hav-bundens ressourcer uden for 200 sømil i fem områ-der ved Grønland og Færøerne.

Jordskælvsforskning og -overvågning en del af GEUS

Seismologi – jordskælvsforskning – blev i 2004 en del af GEUS' aktiviteter

Sektorforskningen i seismologi flyttede i juli fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) til GEUS. Flytningen var etresultat af den ændrede lov om KMS, der blev vedtaget af Folketinget i april.Af loven fremgår det, at KMSikke længere skal være en sektorforskningsinstitution.

– Vi kender alle de frygtelige billeder i TV fra jordskælvskatastrofer rundt omkring i verden, og de viserklart, hvorfor jordskælvsforskningen har så stor international bevågenhed. Seismologien passer som fod ihose her i GEUS, hvor vi arbejder med geologisk forskning til nytte for samfundet, og den supplerer fintGEUS' mange aktiviteter i Danmark og Grønland, siger statsgeolog Jens Jørgen Møller, der leder GeofysiskAfdeling ved GEUS, hvor seismologien nu hører til.

Flere vigtige samfundsopgaver inden for overvågning og forskning i seismologi har hermed skiftet adresse:


GEUS har i år valgt titlen "Forskning for velfærd ogbalance" som overskrift til vores årsberetning. Meddenne titel vil vi understrege GEUS´ tosidede opga-ve: På den ene side at bidrage til øget velfærd i sam-fundet ved at skaffe viden, så de naturgivne ressour-cer – vand, energi og råstoffer – kan udnyttes. Påden anden side at drage omsorg for, at denne ud-nyttelse sker på en miljømæssig skånsom måde, såjordens naturværdier også vil være tilgængelige forkommende generationer.

Behov for vand, især rent drikkevand, står øverst påønskesedlen for alverdens mennesker. I Danmark erder ikke vandmangel. Men drikkevandet er truet afmenneskeskabt forurening. GEUS er statens vagt-hund og har i 2004 været aktiv med at udvikle ope-rationelle metoder, der kan begrænse effekten pågrundvandet af pesticidanvendelsen i landbruget.I ulandene har GEUS støttet med rådgivning iHonduras, Mozambique og Vietnam. I sidstnævntetilfælde er især arsen en trussel mod grundvandet.

Olie og gas spiller fortsat en central rolle som ener-gikilde. I Nordsøen gælder det om at finde mulige,men endnu ikke opdagede forekomster og iøvrigtudnytte dem, man kender bedre. GEUS er forsk-ningsaktiv på begge emner. I Grønland bidragerGEUS især med at skabe viden om de geologiskeforhold, så det kan lykkes at tiltrække den interna-tionale industri og finde olie. Det kan skabe grund-lag for en mere selvstændig grønlandsk økonomi.Samtidig forsker GEUS i muligheder for at lagreCO2 i undergrunden fra afbrænding af fossilebrændsler og udnytte geotermisk energi. Det erforskningsområder, der i fremtiden kan bidrage til atbegrænse udslippet af drivhusgasser til atmosfærenbetydeligt.

I 2004 ratificerede Danmark med tilslutning fraGrønland og Færøerne FN´s havretskonvention.Den giver blandt andet kyststater mulighed for atgøre krav på undergrundens og havbundens res-sourcer uden for 200 sømilsgrænsen. I denne for-bindelse har GEUS arbejdet med at dokumentereeventuelle krav over fire havområder omkringFærøerne og Grønland og har forberedt undersø-gelser af et femte område i det Arktiske Oceannord for Grønland.

Mineralske råstoffer indgår i mange vigtige materia-ler og processer, der danner grundlag for industri-og servicessamfundet. GEUS bidrager med grund-lagsskabende forskning, der muliggør en målrettetefterforskning af bestemte råstoffer. I Grønland erder i disse år især fokus på guld og diamanter. Påden internationale arena bistår GEUS med rådgiv-ning om begrænsning af skadelige miljøeffekter. IMongoliet f.eks. ved en mere skånsom anvendelse afkviksølv i guldudvinding fra small-scale mining, enprimitiv form for mineraludnyttelse hos den fattig-ste del af befolkningen i mange ulande.

Balancen i naturen bliver altid påvirket ved udnyttel-se af naturressourcer som f.eks. råstoffer. GEUS for-sker derfor i aktuelle effekter af råstofgravning påland og til havs, og udviklingen af kulturlandskabetsiden menneskets indvandring i Danmark. Men ogsåforskning i genoprettelse af balancen i de øverstejordlag er på dagsordenen i forbindelse med rens-ning af forurening med miljøfremmede organiskestoffer. Og med Grønland som arbejdsfelt, hvorIndlandsisens kraftige afsmeltning kan iagttages årfor år, er Danmark bidragyder til den internationaleklimaforskning.

Til velfærd og livskvalitet hører også naturoplevel-ser, især når menneskets basale materielle behov eropfyldt. GEUS bidrager med viden og rådgivningvedrørende naturparker og bevaringsværdige land-skaber. I Grønland dannede GEUS´ forberedendearbejde grundlaget for UNESCO´s udnævnelse i2004 af Ilulissat Isfjord til nyt verdensarvsområde.

På de efterfølgende sider er der for hver emne-kreds givet nogle eksempler på GEUS aktiviteter idet forgange år, som belyser ovenstående problem-stillinger. Hvis du vil vide mere om GEUS´ aktivite-ter, er det nemt at få et overblik på vores hjemme-side (www.geus.dk) som har haft 375.000 besøg idet forgangne år.

Forord

Per Buch AndreasenBestyrelsesformand

Martin GhislerAdministrerende Direktør

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:30 Side 1

Nye blade med geologisk indholdNye blade, der fortæller om geologi, så dagens lys i 2004. Detblev også året, hvor bladet "Geologi – Nyt fra GEUS" udkomfor sidste gang og kun med disse to numre: "Skagen Odde" og"Geologisk lagring af CO2". Siden starten i 1996 er der udgi-vet i alt 34 numre af bladet, der alle findes i elektronisk formpå GEUS´ hjemmeside. Det erstattes i 2005 af et nyt populær-videnskabeligt blad "Geoviden – Geologi og Geografi ", somGEUS udgiver i samarbejde med sine partnere i GeocenterKøbenhavn: Geologisk Museum, Geologisk Institut ogGeografisk Institut, alle ved Københavns Universitet."Geoviden" vil dække endnu flere emner om vores spændendeog dejlige jord. Fra 2004 har GEUS også fast bidraget tilMiljøministeriets fælles blad "MiljøDanmark", der bringer nyhe-der, reportager, interviews og baggrundsartikler om natur ogmiljø. Ud over geologi dækker bladet også emner fra ministe-riets øvrige fire institutioner: Miljøstyrelsen, Skov- ogNaturstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen og DanmarksMiljøundersøgelser.

Databankerog formidling

Opbevaring, kvalitetetssikringog formidling af geologisk viden og data

Bogudgivelser om Grønland og Danmark I forbindelse med Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæumudgav GEUS, efter opdrag og med finansiel støtte fraRåstofdirektoratet, bogen "Det hvide guld og det ægte guld –minedrift og råstoffer i det 20. århundrede". Her kan man læsehistorien om Grønlands mineralske råstoffer i det 20. århund-rede. Bogen fortæller blandt andet om Grønlands hvide guld –kryolitten og Grønlands ægte guld, der nu brydes fra landetsførste guldmine i Sydgrønland. I forordet til bogen skriverlandsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen: – "Ingen kenderdagen før solen går ned, siger man. Denne bog illustrerer påfornem vis, at ingen kender værdierne i Grønlands under-grund, før den sidste sten er vendt og analyseret". Senere pååret udkom bogen "Det sydlige Jylland". Bogen beskriver geo-logien i det sydlige Jylland, der rummer Danmarks geologiskehistorie fra de sidste 25 millioner år. Her kan læseren findeoplysninger om 25 lokaliteter af national og regional betyd-ning. Bogen er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og GEUS isamarbejde med Geografforlaget, og den er 5. bind ud af 6 iserien "Geologisk Set".


Et efterår i geologiens tegn

Over 60 arrangementer i hele landet lokkede mange danskereud af hjemmet under "Geologiens Dage", der koordineres afSkov- og Naturstyrelsen og GEUS. I den sidste weekend iseptember stod geologikyndige fra amter, kommuner, skovdi-strikter, forskningsinstitutioner og stenklubber klar medhistorier om Danmarks geologi, vulkaner, dinosaurer, fossilerog meget andet. Men geologi var også på programmet i heleugen op til Geologiens Dage, hvor forskere fra GEUS rejsterundt i hele landet for at holde foredrag på skoler, bibliotekerog i foreninger under Dansk Naturvidenskabsfestival. Og ioktober kunne københavnerne se, høre og smage sig frem igeologiens verden, da GEUS sammen med sine partnere iGeocenter København åbnede dørene på Geologisk Museumunder kulturnatten til foredrag, film, billeder, eksperimenter ogcauseri for børn.

Ny national database for geologiske modellerGeologiske modeller, der beskriver hvordan geologien erskruet sammen, er et vigtigt grundlag for arbejdet med atbeskytte grundvandet. Igennem de seneste års intensivearbejde med grundvandszonering i amterne, der skal førefrem mod indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen, er deropstået et øget behov for opbygning af rummelige geologi-ske modeller, der spænder fra punktkildeskala over mark-skala til oplandsskala. I dag konstrueres der talrige geologi-ske modeller i forbindelse med forskellige typer undersø-gelser i amterne, hos konsulentfirmaer og på GEUS. I 2004har GEUS i samarbejde med amterne påbegyndt arbejdetmed at etablere en landsdækkende database for geologiskemodeller. Databasen skal give et godt overblik over deeksisterende modeller og skabe inspiration i arbejdet medgeologisk modellering. Databasen, der vil lagre de geologi-ske modeller i et fleksibelt, veldefineret og åbent format, vilblive en integreret del af Jupiter-databasen ved GEUS, derindeholder boreoplysninger og grundvandsdata. Det giverblandt andet brugerne mulighed for at få besked, når derbliver registreret nye boringer inden for et område, hvorder arbejdes med at opstille geologiske modeller.Modeldatabasen vil skabe et overblik over grundvandsre-servoirernes rummelige placering, hvilket vil få stor betyd-ning i forbindelse med Vandrammedirektivets krav om ind-beretning af grundvandsforekomster og deres tilstand.Kendskab til grundvandsforekomsterne vil også være vigtigi forbindelse med EU`s kommende Grundvandsdirektiv.

Stor interesse for miljødata fra Jupiter Jupiter-databasen er kernen i GEUS´ miljøinformationssys-tem. Den indeholder oplysninger om boringer, kvalitet afgrundvand og drikkevand samt data for grundvandsstandog -ressourcer. I slutningen af 2003 blev de 232.000 borin-ger i databasen gjort tilgængelige på nettet. Søgningenblandt de mange boringer foregår på kort eller via ensøgeformular, og i 2004 blev faciliteten udvidet, så man nukan få vist boringerne i grafisk form. Interessen for boreda-ta har været stor, og antallet af besøg på hjemmesiden harværet støt stigende i løbet af året. I den sidste halvdel af2004 er der i gennemsnit blevet vist over 2900 boringerom ugen. GEUS har truffet aftale med Amtsrådsforeningenom, at Jupiter-databasen fremover bliver grundvandsdata-basen i Amternes Miljøportal. Herved bliver de mange datatilgængelige sammen med data om jordforurening, miljøda-ta fra søer og vandløb samt forskellige administrativeoplysninger knyttet til vandindvindingen. I løbet af året harGEUS påbegyndt arbejdet med at tilpasse Jupiter, så denkan modtage data fra amterne og sende dem videre tilMiljøportalen.

ankerog formidling


Beskyttelse af grundvandet vedinvolvering af interessenterI løbet af sommeren afsluttede GEUS og Københavns Energi(KE) et EU-projekt, der har undersøgt hvordan landmænd,borgere og andre interessenter mere effektivt kan inddrages ide beslutninger, der skal føre til beskyttelse af grundvandet.Projektet har afprøvet, om grafiske modeller kan anvendes tilforvaltning af vandressourcen – de såkaldte Bayesianske BeliefNetværk (BBN). Dette beslutningsværktøj giver mulighed forsamlet at belyse betydningen af forskellige faktorer ved engiven beskyttelsesindsats, som fx vandkredsløb, grundvands-kvalitet, naturværdier, samfundsøkonomi og erhvervsmæs-sige aspekter. Med fuld involvering af en professionel interes-sentgruppe og en borgergruppe er forskellige indsatser afprø-vet ved St. Havelse kildeplads nord for Frederikssund, der dri-ves af KE. Projektet viser, at fx frivillige dyrkningsaftaler, derindgås ved individuel forhandling med en enkelt landmand, ikkeumiddelbart er et brugbart instrument til grundvandsbeskyt-telse. Det er ikke kun et driftsøkonomisk spørgsmål, derbestemmer om der indgås en dyrkningsaftale, men også hold-ninger og værdigrundlag har stor betydning. Metoden har vistsig velegnet til at kortlægge nogle af disse bagvedliggende fak-torer. Det er vigtig viden at få, når man skal vurdere, hvordanman sikrer opbakning til en senere praktisk implementering afindsatsplaner. Projektet konkluderer blandt andet, at anvendel-sen af BBN´s har muliggjort en bedre lokal accept af beslut-ninger og har forbedret dialogen mellem vandselskab, lokaleinteressenter og myndigheder.

Vandressourc

Særligt pesticidfølsomme

sandjorder vil kunne udpeges

Amternes opgave med at udpege områder, derer særligt følsomme over for bestemte forure-ninger, har på grund af manglende viden ikkeomfattet pesticider. Som et led i Pesticidplan IIiværksattes derfor et projekt – Koncept forUdpegning af Pesticidfølsomme Arealer (KUPA)– der skulle undersøge, om det er muligt atudpege områder som er følsomme over forudvaskning af pesticider. GEUS og DanmarksJordbrugsForskning (DJF) har siden 2000 arbej-det med denne opgave, og i 2004 afsluttedesarbejdet med en rapport der konkluderer: "atsærligt pesticidfølsomme sandjorder vil kunneudpeges".Arbejdet viser blandt andet, at der erbetydelige forskelle på sandede jorders følsom-hed over for udvaskning, og at bindingsevnen forde fleste kendte pesticider er afhængig af desamme fysiske og kemiske egenskaber i jorden.Endvidere fremgår det af konklusionen, at dengenerelle følsomhed over for udvaskning kanbeskrives med relativt få simple egenskaber vedjorden, og at det vil være muligt ved hjælp afkendte og relativt få nye data at lave en udpeg-ning af jorder, der er særligt følsomme. Projektethar også gjort status for en metodeudvikling pålerede jorder, og i en separat rapport konklude-rer GEUS og DJF, at et tilsvarende grundlag vilkunne tilvejebringes for lerjorder. Dette arbejdeer endnu ikke afsluttet, men fortsætter i årenefremover med en bevilling fra Pesticidplan2004–2009.

Grundvandsovervågning1998–2003

Den årlige rapport om grundvandets tilstand i Danmark foku-serede i 2004 på perioden fra 1998 til 2003, hvor overvåg-ningsprogrammet NOVA 2003 har været i drift. Rapportenkonkluderer, at grænseværdien for nitrat er overskredet i ca. 16 pct. af alle overvågningsboringerne. Der er dog en ten-dens til et faldende nitratindhold i det yngste grundvand, mengennemsnitskoncentrationerne ligger her omkring grænsevær-dien på 50 mg/l, hvorfor yderligere fald er ønskeligt af hensyntil både natur og drikkevandskvalitet. Grænseværdien er kunoverskredet i 1 pct. af vandværkernes indvindingsboringer, hvil-ket skyldes, at boringer med højt nitratindhold opgives og ind-vindingen flyttes til dybere magasiner eller til andre mindrepåvirkede områder. Hyppigheden af pesticidfund i grundvands-overvågningen har de seneste år ligget konstant, men der ersket en svag stigning i antal overskridelser af grænseværdienfor drikkevand. Derimod er der sket et fald i hyppigheden afoverskridelser i vandværkernes indvindingsboringer. Detteskyldes formentlig, at vandværksboringer med høje pesticid-koncentrationer er taget ud af drift. Endelig viser rapporten, atmængden af indvundet vand er faldet siden 1989. Det harmindsket presset på grundvandsressourcen, og mindsket ind-vindingens påvirkning af vandføringen i vandløb.


ndressourcerFremskaffelse af viden til en optimal forvaltning af vores vandressourcer

Status og vurdering

af pesticidanvendelse

Dansk Planteværn har bedt GEUS om at lave en status for forekomsten af forbudte og god-kendte pesticider og deres nedbrydningsproduk-ter i det danske grundvand, samt at vurderesandsynligheden for, om anvendelsen af stofferneder anvendes i landbruget i dag vil skabe proble-mer for grundvandet i fremtiden. I rapporten”Pesticidanvendelse i landbruget” vurdererGEUS, at grundvandskvaliteten om 20 til 30 årvil være væsentlig forbedret, hvis man fortsættermed at revurdere de stoffer der er godkendt,blandt andet med udgangspunkt i resultater fra"Varslingssystemet for udvaskning af pesticider".Hovedparten af stofferne, der anvendes i dag, vilformodentlig ikke give anledning til en forure-ning af grundvandsmagasinerne, der overstigerden tilladte grænseværdi, men GEUS vurdererogså, at der i dag anvendes stoffer, hvor testningi Varslingssystemet kan medføre at stoffernereguleres. Nogle pesticider vil antagelig kunneudvaskes på grund af lokale forhold eller uheld,men denne forureningsrisiko vil kunne minime-res, hvis erfaringerne fra forskningsprojektetKUPA gennemføres på sandede og lerede area-ler, og hvis der udarbejdes vejledninger forhåndtering af sprøjteudstyr og pesticider. Endeligvurderer GEUS, at der i Danmark gennemføresen overvågning af grundvandet, der er bedre endovervågningen i de fleste andre lande i Europa.

Undersøgelser af chloroform

i grundvandet

Grundvand, der indeholder mere end ét mikro-gram chloroform per liter må ikke anvendessom drikkevand. Et højt indhold af chloroformkan skyldes menneskelige aktiviteter, men nyforskning viser, at også naturlig dannelse af chlo-roform kan være årsagen. I 2004 påbegyndteGEUS et projekt, der har til formål at undersø-ge, om chloroform i grundvand er et problemfor drikkevandsforsyningen, og hvor stor en delaf stoffet der kommer fra naturlige kilder. I sam-arbejde med Dansk Hydraulisk Institut (DHI),Rambøll og Viborg Vand A/S er der i årets løbudført studier af den eksisterende viden påområdet suppleret med nye undersøgelser fraen kildeplads syd for Viborg. Resultaterne viser,at naturlig dannelse af chloroform med stor sik-kerhed er årsagen til chloroform forureningen afboringerne i Viborg området. Laboratoriemålin-ger af jordprøver viser, at den største produk-tion foregår på jorder under nåleskov.Arbejdetfortsætter i 2005 og indeholder også en gen-nemgang af rensningsprincipper, økonomien idisse og udarbejdelse af en praktisk vejledningfor vandværker med chloroform problemer.Projektet, der støttes økonomisk af Miljøstyrel-sen, har også deltagelse af universiteter i Sverigeog Schweiz.


Energirås

Forskning i geologisk lagring af CO2

Udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler så somkul, olie og gas kan føre til en række uønskede ændringer afjordens klima. Der er en international fælles vilje til at ned-bringe CO2 udledningen, som beskrevet i Kyoto-aftalen, menmålene kan være svære at nå, da verden samtidig tørster efterenergi. Lagring af CO2 i undergrunden er én metode til at ind-skrænke udledningen, og i 2004 har GEUS deltaget i flere EU-finansierede internationale forskningsprojekter. I området vedKalundborg undersøger forskerne de geologiske og tekniskemuligheder for lagring af CO2 fra Asnæsværket og olieraffina-deriet i dybtliggende sandlag nær installationerne.Arbejdet eren del af projektet CO2STORE, og det udføres i samarbejdemed de industrielle partnere Energi E2 og Statoil. Endvidereer 2 nye lagringsprojekter påbegyndt. Det drejer sig om pro-jektet CASTOR, hvor GEUS leder undersøgelserne af CO2lagringskapaciteten i 8 østeuropæiske lande, og projektetCO2SINK der skal opføre og drive verdens første anlæg tillagring af CO2 fra et kraftværk nær Berlin. Dette projekt skaldemonstrere, at det er teknisk muligt og sikkert at lagre CO2fra almindelig energiproduktion i undergrunden.

Grønlandsk olieudbudsrunde 2004I oktober sluttede udbudsrunden 2004 for fire offshore områder i Vestgrønland, ogi januar 2005 tildelte Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre en nyefterforsknings- og udnyttelseskoncession til det canadiske olieselskab EnCanaCorporation og det dansk-grønlandske Nunaoil A/S. Forud for udbudsrunden harGEUS sammen med Råstofdirektoratet haft travlt med at udvikle og markedsførenye efterforskningsmodeller i Grønland. Mange års forskning, dataindsamling ogefterforskning efter olie i Grønland har påvist interessante geologiske strukturerog attraktive kilde- og reservoirbjergarter i området. Den store viden og de mangedata gjorde det muligt at ændre strategien for udbudsrunden, og i 2004 blev dersatset på i højere grad at fokusere industriens indsats. Olieindustrien er kun inter-esseret i store fund, og GEUS´ arbejde har derfor været centreret om at udpegede områder, der har de største geologiske strukturer, samtidig med at der er mulig-hed for dannelse af olie tæt på.Arbejdet resulterede i udpegningen af de fireudbudsområder, som alle omfatter strukturer i undergrunden, der er større end100 km 2. Efter ansøgningsfristen deltog GEUS i behandlingen af ansøgninger og iforhandlingerne.

Energi fra jordens indre

Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi udnyttesmange steder i Europa, og i Danmark har et geotermisk anlægved Thisted produceret varme i 20 år. Det varme vand hentesfra dybe vandførende sandstenslag i undergrunden, og GEUShar i en årrække arbejdet med at udvikle geologiske modeller,der beskriver og kan forudsige, hvor der findes geologiske lag iundergrunden, som kan udnyttes til geotermisk energi. I deseneste år har DONG sammen med GEUS arbejdet med geo-logiske fortolkninger af boringer på Amager, hvor opførelsen afet nyt geotermisk anlæg er undervejs. Det nye anlæg vedKøbenhavn udnytter energien i 70 grader varmt vand, der fin-des 2,7 kilometer under Hovedstaden. Erfaringerne fra under-søgelserne i København har givet ny interesse for udnyttelsenaf det dybtliggende varme vand, og i løbet af 2004 har DONGog GEUS arbejdet med at fortolke seismiske data og data fraboringer med henblik på at opbygge geologiske modeller afundergrunden under en række andre byer i Danmark.


EnergiråstofferFremskaffelse af viden til en fortsat efterforskning og udnyttelse af Danmarks og Grønlands energiråstoffer

Ny viden

om den energirige Nordsøkalk

Kalken er den dominerende reservoirbjergart i Nordsøen,hvorfra Danmark henter sine energiforsyninger i form af olieog gas. Specielt Øvre Maastrichtien – Danien kalken udgør vig-tige reservoirer i den danske del af Centralgraven i Nordsøen.Metoderne og teknikkerne til at indvinde olien fra kalken er iløbet af de over 30 år, der er foregået produktion, blevet sta-dig mere sofistikerede, og i dag kan en langt større del af denolie der findes pumpes op. De nye sofistikerede produktions-teknikker, som olieselskaberne har udviklet, der omfatter van-drette boringer og vandinjektion, stiller større og større kravtil den viden, vi har om kalkens dannelse og lagdeling. I 2004afsluttede GEUS et stort projekt, der har tilvejebragt en nyhøjopløselig stratigrafisk ramme for Øvre Maastrichtien –Danien kalken i Centralgraven. Arbejdet har omfattet en langrække forskellige geologiske studier med henblik på at skabeen model for den tidligere oceanografiske udvikling i områdetog dannelsen af de karakteristiske kalklag. Projektet har skabtny og vigtig viden om den geologiske udvikling i ØvreMaastrichtien i Centralgraven, dannelse og sedimentation afkalken og ny indsigt i de geologiske forhold, der kan skabenogle af de højporøse lag, som olien i dag pumpes op fra.Arbejdet er støttet økonomisk af Energistyrelsens Energi-forskningsprogram – EFP-2001, og markerer afslutningen påolie/gas-relateret forskning fra EFP-programmet.

10 år til fremsættelse af nationale krav

I 2004 ratificerede Danmark med tilslutning fra Grønland ogFærøerne FN´s havretskonvention, eller havets grundlov, somden også kaldes. Den giver blandt andet kyststater mulighedfor at gøre krav på undergrundens og havbundens ressourceruden for 200 sømilsgrænsen. Det forudsætter, at havdybderneog undergrundens geologi opfylder en række betingelser, somer beskrevet i konventionens artikel 76, og Danmark har nu10 år til at dokumentere eventuelle krav. Fem områder er ispil. Det drejer sig om ét område i det Arktiske Ocean, toområder ud for Nordøstgrønland og Sydgrønland og to områ-der nordøst og sydvest for Færøerne. I 2004 er der gennem-ført pilotundersøgelser af havdybdemålinger fra havisen i detArktiske Ocean, og der er etableret seismiske stationer tresteder på land i Nordgrønland for at dokumentere jordskor-pens opbygning. Endvidere er der foretaget seismiske undersø-gelser og blevet boret i havbunden sydvest for Færøerne medhenblik på at dokumentere de geologiske forhold og den muli-ge sammenhæng mellem Færøerne og Hatton-Rockall plateau-et. Endelig har der i 2004 været arbejdet med at fortolke datafra de tre andre områder, hvor der blev foretaget togter i2002 og 2003. Foreløbige resultater viser, at der potentielt ermulighed for at gøre krav i disse områder. Projektet finansie-res af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling medbidrag fra det færøske Landsstyre, og arbejdet foregår i etsamarbejde mellem GEUS og andre institutioner fra Danmark,Færøerne og Grønland.


Videnskabeligt grundlag for en målrettet og miljøskånsomudnyttelse af mineralforekomster iGrønland og Danmark

Diamantjagten fortsætter119 mikrodiamanter og 9 makrodiamanter var et af resulta-terne af GEUS’ undersøgelse af tonstunge kimberlitprøverindsamlet i Vestgrønland i 2003. Det fremgår af en rapportudgivet af GEUS i 2004, og fundet har været med til at skærpemineindustriens interesse for diamantefterforskning iGrønland. Et efterforskningsselskab fandt i øvrigt makrodia-manter i samme område. Forekomster af diamanter i Vest-grønland har været kendt i flere årtier, men det var først efteråbningen af diamantminer i Canada, at mineindustrien foralvor fik interesse for Vestgrønland. I 1990'erne foregik der enstorstilet eftersøgning efter diamanter, og flere mineselskaberhar bibeholdt interessen. GEUS har i de seneste år fulgt op påselskabernes arbejde med støtte fra Råstofdirektoratet, da allemuligheder for at finde de attraktive ædelstene langtfra erudtømte, og i 2004 har geologerne fortsat undersøgelserne ogkortlægningen af kimberlitbjergarter i Vestgrønland. I slutnin-gen af året offentliggjorde GEUS en ny digital sammenstilling afdiamantdata fra Vestgrønland, der indeholder et væld af oplys-ninger fra mineselskabernes efterforskning og GEUS´ egnedata. Dataoversigten indeholder mange nye efterforskningsda-ta som er blevet tilgængelige efter udløbet af fortrolighedspe-rioden for flere selskabsrapporter, og datasamlingen er næstenfordoblet i forhold til en lignende oversigt, der blev publicereti 2003.

Godbidder til mineindustrienMineindustrien efterspørger geologisk viden og adgang tilmange andre typer geodata, når de skal beslutte, om et områ-de er værd at investere i. Med henblik på at tiltrække industri-en til Grønland har GEUS i en årrække præsenteret sin videnpå en overskuelig måde, så den er lettere tilgængelig for sel-skaberne, og i 2004 udkom en sammenfatning og vurdering afgeodata fra Vestgrønlands grundfjeld mellem 66ºN og70º15'N. Oplysningerne er samlet på en DVD og fire rappor-ter, der beskriver og vurderer data. DVD'en indeholder kortover topografi, geologi, geofysik, geokemi, råstoflicenser,beskrivelser af 160 kendte mineralforekomster, samt listerover publikationer og selskabsrapporter fra området.Markedsføringen af Grønlands mineralpotentiale foregår ogsåved deltagelse i store kongresser, hvor mineindustrien er tilstede. I samarbejde med Råstofdirektoratet har GEUS i 2004deltaget i to store kongresser i Canada, og der er udgivet etnummer af temabladet "Geology and Ore" om diamantefter-forskning i Grønland og fire faktablade i serien "Explorationand mining in Greenland" med temaer inden for: guld i Nuuk-regionen, diamantefterforskning, guld i Sydvestgrønland og nik-kelressourcer i Grønland. GEUS modtager også regelmæssigtbesøg fra efterforskningsselskaberne, som gerne vil trække påden offentligt tilgængelige viden om Grønlands geologi, der ersamlet i GEUS.

Mineralske råstoffer


Fokus på guld i Nuuk-området

Guld er påvist mange steder i Grønland, og åbningen afNalunaq guldminen i 2003 i Sydgrønland har vist, at der findesbrydeværdige forekomster. Der er især i de senere år fundeten række lovende guldmineraliseringer i Nuuk-området, ogfjeldene her har i 2004 været i geologernes søgelys med hen-blik på at udrede den geologiske historie og for bedre at for-stå de processer i naturen, der førte til koncentration af guld ifjeldene.Tidligere års indsamling af mange typer nye datasåsom magnetiske data, tyngdedata og geokemiske data bliveranvendt i den detaljerede granskning af området. Det er isærde såkaldte grønstensbælter, der har geologernes opmærk-somhed, fordi de ligner tilsvarende bjergarter andre steder iverden, hvor der er gjort store fund af guld og nikkel. En nær-mere kortlægning og undersøgelse af grønstensbælterne ogderes dannelse er derfor af stor interesse for mineindustrien.Aktiviteterne gennemføres med støtte fra Råstofdirektoratet.

Overblik over Grønlands geologi

Efter 40 års arbejde afsluttede GEUS i 2004 den geologiskeoversigstkortlægning af Grønland i skala 1:500 000 med publi-kation af kortbladet: ”Humboldt Gletscher, Sheet 6”, der dæk-ker det nordvestlige hjørne af Nordgrønland. Desuden er derudgivet en tilhørende beskrivelse til kortbladet. Hermed erder gennem 14 kortblade skabt en overblik over geologien iGrønlands isfrie områder, der er næsten 10 gange større endDanmark. Sideløbende med oversigtskortlægningen har geolo-gerne arbejdet med at kortlægge Grønland i den mere detal-jerede skala 1:100 000, der er mere anvendelig for mineindu-striens råstofefterforskning. I dag er der udgivet 57 kort idenne skala og der mangler således over 170 kortblade førhele Grønland er dækket. GEUS koncentrerer det detaljeredearbejde i områder, hvor der er de største råstofinteresser, og i 2004 er der udgivet to kortblade i skala 1:100 000 overområder i Vestgrønland. Det drejer sig om kortene"Kangaatsiaq, 68 V.1 Syd" og "Ussuit, 67 V.2 Nord" syd forDisko Bugt, og i løbet af sommeren startede geologerne felt-arbejdet til kortbladet "Kapisillit" i Nuuk-området, der erkendt for nogle af verdens ældste bjergarter og flere økono-misk interessante mineralforekomster.

Undersøgelser af moler på MorsMoler er et vigtigt dansk råstof, hvor hovedprodukterne erabsorberende granulater og isolerende molersten.Molergranulater anvendes blandt andet til kattegrus og somtilsætningsstof til kunstgødning og foderstoffer samt i medici-nalindustrien. I 2004 har GEUS afsluttet et projekt for firmaetDamolin A/S og Viborg Amt, der havde til formål at bestemmemolerreserverne og mængden af overjord i Barkærgårdarealeti Ejerslev Molerfelt på Mors.Ved hjælp af eksisterende boreda-ta og data fra tre nye boringer er der foretaget en matematiskstatistisk beregning af molerreserven og mængden af overjord,der i dette område består af moræneler og "Askelagsserien".Desuden er der foretaget en sammenstilling af boredata fraEjerslev Molerfelt. Resultaterne indgår i vurderingen afomkostningerne ved molerindvinding i området og amtetskortlægning og planlægning af arealforvaltning og råstof-indvinding.


Grønlands første

verdensarvsområde

Det lykkedes! I løbet af sommeren blev IlulissatIsfjord i Vestgrønland optaget på UNESCO´sprestigefulde Verdensarvsliste, og isfjorden er nui selskab med andre fornemme naturområdersom Niagara Falls,Yellowstone og GrandCanyon. Med udnævnelsen følger også en for-pligtigelse til at overvåge, at området ikke tagerskade af en forventet øget turisme. Med støttefra DANCEA har GEUS i denne forbindelse del-taget i arbejdet med at opsætte et overvågnings-program i samarbejde med Direktoratet forMiljø og Natur og Ilulissat Kommune. Og i sep-tember udgav GEUS den populærvidenskabeligebog: "Ilulissat Isfjord – et verdensarvsområde" pådansk, engelsk og grønlandsk med støtte fraDANCEA og Ilulissat Kommune. Bogen, der eren omarbejdet udgave af nomineringsdokumen-tet, er blevet godt modtaget af anmelderne.For eksempel skrev Politiken i sin anmeldelse:"Et smukt billedværk, der unddrager sig coffee-table-status ved foruden storslåede billeder ogsåat indeholde de videnskabelige aspekter i enjournalistisk fremstilling, som gør dem tilgængeli-ge for enhver. Det er underholdende populærvi-denskab og kulturhistorie i ét. Man kunne godtønske, at mere forskning blev lagt frem i sådanen indpakning".

Metode til oprensning

i opsprækket jord

Organisk forurening af opsprækkede tætte bjer-garter, som fx moræneler, udgør et stort pro-blem i Europa, fordi de er meget vanskelige atoprense, og fordi sprækker hurtigt kan transpor-tere forurening ned til grundvandet. GEUS harpåbegyndt et nyt EU-forskningsprojekt sammenmed partnere fra Danmark, Polen, Grækenlandog Frankrig. Projektet STRESOIL har til formålat udvikle effektive metoder til oprensning aforganisk forurening i opsprækket jord. Projektetvil foregå i Polen, hvor et stort område medopsprækkede glaciale aflejringer er kraftigt for-urenet af olie fra en tidligere flybase. Projektetomfatter test af forskellige metoder, der af kun-stig vej kan øge permeabiliteten i jorden, labora-toriestudier af de naturlige processer i naturenog udvikling af et modelværktøj, der kan benyt-tes til at udvælge den optimale oprensningsme-tode både i relation til den oprensende effekt,tidsperspektiv og prisen for indsatsen.

Naturogmiljø

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:30 Side 10

Overvågning af Indlandsisen

Indlandsisens samspil med klimaet er vigtig at fåstyr på under et varmere klima. De store ismas-ser, der dækker over 70 procent af Grønland,har potentiale for både at skabe stigninger i hav-niveauet og ændringer af Golfstrømmen, underet varmere klima. GEUS fortsatte i 2004 sinopbygning og udvikling af automatiske stationertil bestemmelse af isafsmeltning og isbevægelsepå Indlandsisen. Målingerne foregår under ICE-MON-projektet, der støttes af Dancea.Arbejdetforegår fra 9 stationer i Vest- og Østgrønland,hvor målinger fra fly og satellitter har påvist enstor udtynding af isen, og projektet er en del afde vigtige internationale bestræbelser på at kun-ne forklare, hvordan Indlandsisen reagerer påklimaændringer. I 2004 opsendte den amerikan-ske rumfartsorganisation NASA satellitten"ICESat", for at måle højdeændringer af havisenog de store ismasser på land, og målingerne fraICEMON projektet indgår som en vigtig del affortolkningen af satellittens data. I 2005 følgeren lignende satellit – "Cryosat" fra den europæ-iske rumfartsorganisation ESA, hvor GEUSbidrager med kontrolmålinger støttet af StatensNaturvidenskabelige Forskningsråd.

Klimaændringer

i det Arktiske Ocean

Det utilgængelige Arktiske Ocean er et af demindst udforskede havområder i verden, mendet er samtidig et område, der er meget følsomtover for klimaændringer. Målinger fra blandtandet amerikanske ubåde har vist, at havisen herer blevet markant tyndere de seneste år. I majmåned deltog GEUS i et stort internationaltforskningsprojekt, der har til formål at kortlæggedet tidligere klima i det Arktiske Ocean og måleden nuværende tykkelse og bevægelsen af havi-sen. Fra en teltlejr på havisen i det næsten uud-forskede område nord for Grønland har forske-re fra Danmark, Storbritanien,Tyskland ogNorge undersøgt størrelsen og mekanismernebag udtyndingen af havisdækket.Ved hjælp afboringer i havbunden har forskere fra GEUSundersøgt klimaet og ændringerne i havisdækketflere tusinde år tilbage i tiden. Målingerne indgåri justeringer af klimamodeller, der bruges tilfremskrivning af klimaets udvikling. Forsknings-projektet Greenland Arctic Shelf Ice andClimate Experiment (GreenICE) er finansieret af EU.

Bevilling til nyt SNF-center ved Geocenter KøbenhavnGEUS har sammen med sin Geocenter partner Geologisk Institut fået tildelt enbevilling på 7,4 millioner kr. fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF) tildrift af et nyt SNF-center med titlen: Oceanografi og klima i en ekstrem drivhus-verden: Sen Kridt – Danien i Nordvesteuropa. Centret skal beskæftig sig medudforskningen af en periode i Jordens historie, hvor det globale klima var betydeligtvarmere end nutidens. I lange tidsrum af Jordens historie var det globale klima var-mere og koncentrationen af CO2 i atmosfæren større, end den vi kender i dag.Disse perioder afviger markant fra nutiden med hensyn til oceanografi, økologi oggeologiske aflejringer, og perioden fra Sen Kridt til Danien for mellem 90–60 millio-ner år siden repræsenterer en lang periode med drivhusklima. I denne periode varenorme områder af Jordens kontinenter dækket af hav. I det vidt udstrakte hav, derdækkede Nordvesteuropa, blev der hovedsagelig aflejret hvidt kridt, der i dag bl.a.kan ses i de karakteristiske klinter på Møn og ved Stevns. Det nye projekt vil gen-nem studier af de blottede kalklag og nye boringer afdække de oceanografiske, kli-matiske og økologiske forhold under et af jordhistoriens mest stabile og langvarigeaflejringssystemer, og det vil skabe en del spin-off viden, der kan anvendes i forbin-delse med udnyttelse af olie/gas og vand fra kalken i den danske undergrund.

Belysning af de forhold,der specielt i Danmark og Nordatlanten har ført til nutidens klima- og miljøtilstand

turogmiljø

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:30 Side 11

Formidling af geologi

i danskernes stuer

Forskningen inden for klima og grundvand er i 2004 formidletigennem TV- og radioprogrammer. Seere og lyttere har igen-nem flere videnskabelige programmer kunnet møde forskernefra GEUS sammen med andre eksperter og følge deres arbej-de i naturen, i laboratorierne eller bag computerskærmen. PåDR TV-programmet "Viden Om" kunne seerne følge forsker-nes klimaundersøgelser på havisen i Polhavet nord for Grøn-land, hvor isforholdene er under hurtig forandring. Og i to DRradioprogrammer "Principia" kunne lytterne høre om forsker-nes arbejde med at bestemme, hvor meget ferskvand vi har tilrådighed i Danmark, og hvordan bakterier i jorden hjælper tilmed at bekæmpe forurening af grundvandet. Under "Geologifor alle" på GEUS´ hjemmeside er der mulighed for at se oghøre programmerne.

Flere nye videnskabelige publikationer

GEUS har i 2004 udgivet fire numre i sin internationaltreviewede bulletinserie "Geological Survey of Denmark andGreenland Bulletin". Det drejer sig om et omfattende bind,der beskriver de miljømæssige forandringer i sen-Kvartærbelyst ud fra den danske marine molluskfauna, og et bind derigennem syv artikler beskriver Juratidens aflejringer i Nord-østgrønland. Endvidere er der publiceret et bind med 6 artik-ler, som omhandler geologien af den Kaledoniske foldekæde iØstgrønland, og endelig udkom bindet: "Review of Survey acti-vities 2003", der gennem 23 artikler beskriver udvalgte aktivi-teter gennemført ved GEUS i 2003.

Åre

t i g

limt

Nye krav og ny kompetenceudvikling”Der skal være den størst mulige mobilitet og vidensudveksling mellem sektor-forskningen, universiteterne og erhvervslivet”, fremgår det af Regeringens nye mål-sætning for sektorforskningen i Danmark. I denne forbindelse har DanmarksJordbrugsForskning (DJF) og GEUS søsat et nyt projekt, der skal klæde forskernepå, så de kan imødekomme de nye krav til kompetencer. Projektet skal udvikle oggennemføre kursusforløb inden for tre nøgleområder: 1) Innovation og kommerci-alisering, 2) Kommunikation og forskningsformidling og 3) Pædagogik og didaktik.Projektet vil også gennemføre pilotprojekter, som bygger på andre læringsformerend kurserne, og disse aktiviteter sigter på at ændre institutionernes organisationog praksis inden for kompetenceudvikling. Projektets kurser starter i 2005, og detafsluttes med en evaluering af forløbet, hvor erfaringer gøres tilgængelige, så pro-jektet kan være til inspiration og nytte for andre sektorforskningsinstitutioner.Projektet støttes af Efteruddannelsesudvalget for Længerevarende Uddannede(ELU) ved Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK).

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:31 Side 12

Skoleelever

prøver kræfter med geologien

Guld, olie, vand og geologiske kort var på menuen, da flereskoleklasser og studiehold besøgte GEUS for at høre om,hvordan geologerne arbejder med at finde ressourcer til sam-fundet. Danske gymnasieklasser har således fulgt forskernesarbejde med at kortlægge oliens gemmesteder i Nordsøen, ogen HTX klasse fra Sanaartornemik Ilinniarfik i Sisimiut i Grøn-land fulgte arbejdet med at fremstille geologiske kort og prø-vede kræfter med at finde guld i de grønlandske fjelde. Livs-vigtige ressourcer var også på programmet, da studerende fraErhvervsakademiet var på besøg for at lære om hvorfor oghvordan man fremstiller geologiske, geofysiske og geokemiskekort. De helt unge skoleelever har også været på besøg, hvorde som et led i deres erhvervspraktik har prøvet at være geo-log nogle dage.

Samling af alverdens geologerVidenskabelige problemstillinger blev ivrigt diskuteret og visitkort blev udvekslet påto store geovidenskabelige møder i København og Firenze, hvor GEUS var til stedemed en stand, der under titlen ”Geologi for velfærd og balance” præsenteredeinstitutionens mange forsknings- og rådgivningsaktiviteter. I København besøgte1500 forskere fra hele verden i juni Goldschmidt Geochemistry Conference 2004.Med Geocenter København som ramme blev der afholdt hundredvis af foredrag ogarbejdsmøder om emner fra atmosfærekemi, jordskælv, vulkaner, olie, mineraler oggrundvand. I august deltog GEUS i geologernes verdenskongres i Firenze: 32ndInternational Geological Congress, hvor ikke mindre end 7500 geologer var mødtop. Her præsenterede GEUS ligeledes sine aktiviteter sammen med de GeologiskeUndersøgelser i Norge, Sverige, Finland og Island. Den fælles nordiske stand præ-senterede endvidere Nordens mangeartede geologi under sloganet "Lands of Iceand Fire", med henblik på at trække den næste verdenskongres til Norden. I kon-kurrence med Australien, Ægypten og Indien trak vikingerne det længste strå, og denordiske lande kan nu se frem til at blive vært i Oslo for verdenskongressen i2008.

Kursus for amter og erhvervsliv

Nye uventede fund af grundvandsforurening under tætte lerlaghar de seneste år rykket ved de vante forestillinger om, atgrundvandet er godt beskyttet i områder, der er dækket afmoræneler. Samtidig har forskningen vist, at en stor del af ler-lagene er opsprækkede, og at sprækkerne spiller en afgørenderolle for udviklingen af mange forureninger i grundvandet.I 2004 deltog ansatte ved amterne og i rådgivende firmaer i etkursus hos GEUS for at lære om de sidste 10–15 års spræk-keforskning og høre om den praktiske anvendelse af den nyeviden i grundvandsopgaver. Kursusdeltagerne fik blandt andetindsigt i anvendelsen af sprækkemodeller til riskovurderingerog zonering af stofspecifik sårbarhed og grundvandsbeskyttel-se i områder med dæklag af moræneler.

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:31 Side 13

GEUS derudeOpbygning af viden i udviklingslandene gennem forskning og rådgivning

Opbygning af viden om vand i Mozambique I samarbejde med Carl Bro A/S afsluttede GEUS i 2004 pro-jektet: First national water development project, Mozambique,der har haft til formål at styrke ekspertisen i vandsektoren iMozambique. Igennem støtte fra Nordic Development Funder der ydet hjælp til Southern Regional Water Board (ARA-Sul), der har ansvaret for hydrologi og vandkvalitet, drift afreservoirer, miljøbeskyttelse og forureningskontrol m.m. forområdet omkring Maputo. Projektet har ydet bistand til atstyrke ARA-Sul´s viden, kapacitet og økonomiske effektivitet,så de bedre kan udfylde deres rolle som en effektiv og selv-stændig organisation til styring af områdets vandressourcer.GEUS har ydet bistand inden for forvaltning af flodbassiner,som er en del af ARA-Sul´s fremtidige ansvarsområde, ogarbejdet har blandt andet omfattet udviklingen af forvalt-ningsplaner, overvågningsplaner, ledelsesstøtte og træning af personale.

Arsen forurening af grundvand i Vietnam Forurening af grundvandet med arsen er en alvorlig trusselmod sundheden for mange mennesker, der lever på flodsletterrundt omkring i verden. Et af landene er Vietnam, hvor grund-vandet, der pumpes op fra flodsletten omkring Den Røde Flodnær Hanoi, flere steder er forurenet med arsen.Arsen fore-kommer naturligt i sedimenterne på flodsletten, men forskel-lige processer i grundvandssystemet kan føre til mobiliseringaf arsen, så den ender i det grundvand der pumpes op. GEUSleder et nyt dansk forskningsprojekt finansieret af Rådet forUdviklingsforskning under Danida, som i de kommende tre årskal forsøge at få en fundamental forståelse af de processer,der fører til denne forurening. På grund af den gode bakterio-logiske kvalitet af grundvand er omkring 50% af vandforsynin-gen til Hanoi baseret på grundvand, men forurening med arsentruer nu denne ressource.Vietnameserne har en megetbegrænset viden om, hvorfor der forekommer arsen i vandet,og de har derfor ikke så gode muligheder for at vurdere omproblemet vil være stigende.Arbejdet omfatter detaljeredehydrogeologiske og geokemiske undersøgelser for at identifi-cere og dokumentere de processer, der fører til mobiliserin-gen af arsen. Projektet sigter både på forskning og kapacitets-opbygning, og vietnamesiske forskere deltager derfor i aktivi-teterne. Syv unge vietnamesere vil gennemføre MSc-program-mer med fælles vietnamesiske og danske vejledere. Projektetgennemføres i et samarbejde mellem Danmarks TekniskeUniversitet og DHI Water & Environment samt HanoiUniversity of Mining and Geology, Hanoi University of Scienceog Northern Hydrogeological and Engineering GeologicalDivision.

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:31 Side 14

Mere miljøvenlig minedrift i miniskala i MongolietMinedrift i miniskala, såkaldt small-scale mining, er et vigtigtlivsgrundlag for op mod 100 millioner mennesker i verden.Det er hovedsagelig udvinding af guld, der skaber de mangejob i små fjerne samfund. Guldgraverne anvender kviksølv tilat udvinde guldet, og det skaber store miljø- og sundhedspro-blemer, hvis det ikke håndteres rigtig. På vegne af Verdens-banken har GEUS i 2004 arbejdet i Mongoliet for at kort-lægge omfanget af small-scall mining og de metoder deranvendes med fokus på udvinding af guld, flusspat og kul.Mange af guldgraverne, der også omfatter børn, er ikke klareover, at kviksølvet er farligt.Arbejdet har derfor omfattet kur-ser for guldgravere og deres familier, så de bliver bedre til athåndtere kviksølvet på en mere miljøvenlig måde. Det omfat-ter blandt andet genbrug af kviksølvet ved hjælp af et lillesimpelt apparat, kaldet en retort. Endelig er der afholdt work-shops for statslige og lokale administratorer i Ulaanbaatar ogflere små bysamfund.

Bedre forvaltning af vandressourcer i HondurasUtilstrækkelig viden om og forvaltning af vandressourcerne iHonduras har igennem mange år ført til problemer med forsyningen af vand til befolkningen til trods for rigelige mæng-der af vand. På initiativ af United Nations DevelopmentProgramme – UNDP´s landekontor, blev Honduran WaterPlatform (HWP) etableret i 2003 med henblik på at imple-mentere en mere hensigtsmæssig forvaltning af landets vand-ressourcer. I 2004 har GEUS i samarbejde med KvistgaardConsult gennemført et projekt, der har ydet HWP støtte tilforberedelsen af en vandressourcestrategi med tilknyttethandlingsplan.Arbejdet har omfattet kapacitetsforøgelse iHWP, så de bedre kan støtte landets bestræbelser på at skabeen mere effektiv ramme for beskyttelse, rationel udnyttelse,forvaltning og styring af vandressourcerne. Projektet er støttetøkonomisk af nordiske midler fra United Nations Develop-ment Programme.

Succes og fortsættelse af olieuddannelsen i Vietnam I 2004 afsluttede Vietnam Petroleum Institute (VPI) og GEUSet samarbejdsprojekt, der har haft til formål at opbygge dengeovidenskabelige forskningskapacitet inden for olie/gas områ-det i Vietnam. Projektet, der blev finansieret af Danidas ENRE-CA-program, havde også deltagelse af Geologisk Institut vedKøbenhavns Universitet og Hanoi University of Mining andGeology (HUMG).Vietnamesiske forskere er blevet trænet ioliegeologiske discipliner gennem undervisning og løsning afkonkrete forskningsprojekter. I løbet af året har otte vietna-mesiske studenter afsluttet deres MSc-studier, og der er udar-bejdet afsluttende rapporter for kapacitetsopbygningen og defaglige resultater af forskningsprojektet i Phu Khanh bassinet.Vietnamesiske og danske forskere har i 2004 præsenteretresultaterne af forskningssamarbejdet på flere internationalekonferencer, og der er publiceret fælles dansk-vietnamesiskeartikler i internationale tidsskrifter. GEUS har afholdt kurser iVietnam, og vietnamesiske forskere har været på jobtræning iDanmark. Desuden er der skabt samarbejde mellem juniorfor-skere fra København Universitet og vietnamesiske studenter.Og endelig er der overført nødvendig teknologi til VPI, oginstitutionens bibliotek er blevet forsynet med litteratur. Ioktober 2004 blev den afsluttende projekt-workshop afholdt iHanoi, hvor resultater af forskningsprogrammet blev præsen-teret for forskere og folk fra olieindustrien, der er aktive i Vietnam. Den lokale projektkoordinator Phung Sy Tai ved VPIudtaler i Danidas Årsberetning 2003: – Samarbejdet harbestemt affødt nysgerrighed og entusiasme hos vores medar-bejdere omkring efterspørgselsdrevet forskningsarbejde påinternationalt niveau; forskning, der skal være til gavn for demennesker, som studierne omfatter.Vi har stadig lang vej igen,men takket være vores deltagelse i ENRECA-projektet føler vii VPI, at vi allerede er blevet bedre til at tage fremtidens forsk-ningsudfordringer op. I slutningen af 2004 blev fase 2 af projek-tet godkendt af ENRECA-programmet.

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:31 Side 15

REGNSKAB 2004*

i mio. kr

Indtægter 275.2

Nettotal (Bevilling) 154.3

Driftsindtægter 120.9

Udgifter 269.7

Lønninger 126.3

Øvrige driftudgifter 143.4

* Regnskabet er inklusiv Dansk Lithosfærecenter (DLC) - finansieret af Danmarks Grundforskningsfond

FORMIDLINGSVIRKSOMHED

Langsigtet videnopbygning

Artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter/publikationer 87

Artikler i egne videnskabelige serier 41

Videnskabelige publikationer iøvrigt 8

Løbende faglig opgaveløsning,

rådgivning og formidling

Offentlige tilgængelige rapporter 95

Fortrolige rapporter 45

Notater, udtalelser, redegørelser m.v. 68

Generel formidling

Institutionsrapporter (årsberetning m.v.) 7

Populærvidenskabelige artikler 55

Populærvidenskabelige foredrag 57

FORSKERUDDANNELSE

Igangværende ph.d.-studerende 23

Afsluttede ph.d. -grader (eksklusiv DLC) 5

Speciale-studerende ca. 50

Finanslovbevilling: 154.3

Program- og fondsmidler: 58.3

Øvrig samfinansieret kontraktforskning: 24.8

Kommercielle kontrakter og datasalg: 25.7

Øvrige indtægter: 2.0

Danmarks Grundforskningsfond til Dansk Lithosfærecenter: 10.1

Databanker og formidling: 41.4

Vandressourcer: 52.1

Energiråstoffer: 93.6

Mineralske råstoffer: 45.1

Natur og miljø: 25.3

Dansk Lithosfærecenter: 9.7

Geocenterbevilling 2.5

Udgifter fordelt på programområder i mio. kr.

Indtægter fordelt på indtægtskilder i mio. kr.

Mere detaljerede nøgletal for GEUS´ virksomhed findes i årsrapporten for 2004, samt i GEUS’ virksomhed i 2004- Faglige resultater, der begge kan rekvireres fra GEUS eller læses på www.geus.dk

Antal medarbejdere: 294 inklusiv Dansk Lithosfærecenter, men eksklusiv studentermedhjælpAntal faglige projekter: ca. 500

Nøgletal

årsbe04_ind.dk 23/05/05 9:31 Side 16

P R O G R A M O M R Å D E R

F O R S K N I N G S A F D E L I N G E R

A D M I N I S T R A T I O N O G S E R V I C E

Bestyrelse

Direktion

Sekretariat IT og Information

Geofysik Geokemi Geologiskkortlægning HydrologiGeologisk

datacenter

Kvartærgeologi Malmgeologi Reservoirgeologi

DanskLithosfærecenter

Stratigrafi

DATABANKEROG

FORMIDLING

VAND-RESSOURCER

ENERGI-RÅSTOFFER

MINERALSKERÅSTOFFER

NATUR OGMILJØ

GEUS havde i 2004 ni forskningsafdelin-ger og to administrative/serviceafdelin-ger, idet IT-afdelingen og Informations-afdelingen blev lagt sammen til IT- ogInformationsafdelingen. Det faglige arbej-de foregår på 5 programområder, hvoropgaverne løses i projektgrupper i enmatrix-struktur. Dansk Lithosfærecenter(DLC) under Danmarks Grundforsk-ningsfond er administrativt tilknyttetGEUS. Centret blev nedlagt med udgan-gen af 2004 efter en levetid på 11 år. Etantal af centrets forskere er blevet ind-lejret i Københavns Universitet og enenkelt i GEUS.

Programområde:Databanker og formidlingArkivering og databehandling i forbindel-se med den lovpligtige indberetning afgeodata til GEUS. Målet er at sikre, atdata- og prøvesamlinger er på et kvali-tetsniveau, så de kan anvendes til løsningaf opgaver inden for overvågning, bered-skab, rådgivning og forskning. Desudenomfatter programområdet IT-opgaver,der sikrer velfungerende og moderne IT-værktøjer på GEUS samt formidling tilden videnskabelige verden og offent-ligheden.

Programområde:VandressourcerTilvejebringelse af det nødvendigegrundlag til forvaltning af vandressour-cerne. Indsatsen rettes mod vandetskredsløb, vandressourcernes størrelseog kvalitet, grundvandsbeskyttelse samttransport og omsætning af miljøfrem-mede stoffer i vandmiljøet med hoved-vægt på grundvandet. Indsatsen dannerudgangspunkt for myndighedsrådgivningsamt rådgivning af amter og kommuner.

Programområde:EnergiråstofferTilvejebringe og bidrage med grundlagetfor en fortsat efterforskning og bære-dygtig udnyttelse af rigets energiressour-cer.Arbejdet omfatter egne forsknings-projekter og internationalt samarbejdeinden for olie/gas og vedvarende energi.Den indsamlede viden danner grundlagfor GEUS´ rådgivning af myndigheder iDanmark og Grønland samt i et vistomfang løsning af opgaver for erhvervs-livet.

Programområde:Mineralske råstofferTilvejebringe det videnskabelige grundlagfor en målrettet efterforskning og miljø-skånsom udnyttelse af råstof- og mine-ralforekomster i både Grønland ogDanmark.Arbejdet omfatter geologiskkortlægning og undersøgelser for mine-ralske råstoffer i Grønland samt myndig-hedsbehandling og rådgivning for Grøn-lands Hjemmestyre. Desuden udføresundersøgelser i forbindelse med råstof-fer og anlægsarbejder i Danmark oginternationalt

Programområde:Natur og MiljøBelyse de processer, der især inden forDanmark og det nordatlantiske områdehar ført til nutidens klima og miljøtil-stand. Det er et mål at forbedre mulig-hederne for at kunne skelne mellemnaturbetingede og menneskeskabte mil-jøændringer. Programområdet omfatterogså kortlægning af de geologiske for-hold på landoverfladen og havbundensamt jordskælvsforskning og -over-vågning.

Organisation


Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse (GEUS)Miljøministeriet

Øster Voldgade 101350 København KDanmark

Telefon: 38 14 20 00Telefax: 38 14 20 50E-post: [email protected]: www.geus.dk

ISBN: 87-7871-162-2ISSN: 1396 -3317c


årsb04omsl dk 20/05/05 11:11 Side 2 Forskning forvelfærd ...

Documents