Ringsted Kommune · Web viewReferat Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Møde nr.: 4/2016 Dannet den: Onsdag den 20-04-2016 Mødedato: Tirsdag den 19-04-2016 Mødetidspunkt: 17:00 -

ReferatSocial- og Arbejdsmarkedsudvalget

Møde nr.: 4/2016

Dannet den: Onsdag den 20-04-2016

Mødedato: Tirsdag den 19-04-2016

Mødetidspunkt: 17:00 - 18:45

Mødested: Harhoff

Medlemmer Britta Nielsen (hjbrni) FRikke Hedegaard (rho) VLisbeth Andersen (hjlika) ATimo Jensen (tije) VDaniel Nørhave (hjdan) OPer Flor (pefl) AJan Jakobsen (jja) Ø - orlovHenrik Kjær (hekj) Ø - Stedfortræder for Jan Jakobsen

Fraværende Rikke Hedegaard (rho) V, Timo Jensen (tije) V, Per Flor (pefl) A

Bemærkninger .

Referat for Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetMøde nr. 4/2016 - 19. april 2016 - kl. 17:00

Side 52

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 19. april 2016.......................................................22. Indstilling af nyt medlem til § 17, stk. 4 udvalget.....................................................................33. Orientering om reduktion i driftslofter for 2016........................................................................54. Orientering om ledigheden (pr. januar 2016)..........................................................................85. Strategi for voksne med særlige behov 2016-2017..............................................................126. Orientering om dialogmøde med foreninger for socialt udsatte............................................157. Tilsyn på socialområdet 2015...............................................................................................188. Handleplan mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune 2016-2017..............................239. Orientering om årsredegørelse for brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet. 2610. Visitering af synshandicappede til handicapkørsel.............................................................3011. Evaluering af Foreningernes GALLAaften 2016.................................................................3312. Regnskab for 2015..............................................................................................................3713. Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2016........................................................................4414. Budget 2017 - 2020............................................................................................................4815. Orientering fra formand og direktør - april 2016..................................................................51


Side 52

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 19. april 2016Åben sagSagsid: 13/28032Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag:IndledningGodkendt. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Godkendt


Side 52

2. Indstilling af nyt medlem til § 17, stk. 4 udvalgetÅben sagSagsid: 14/21741Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Indstilling af nyt medlem fra LO Midtsjælland (Carsten B. Nielsen)

(50417/16)2 Kommissorium (52489/15)

IndledningSagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget skal tage stilling til LO Midtsjællands indstilling til nyt medlem til Ringsted Kommunes § 17, stk. 4 udvalg på beskæftigelsesområdet gældende for den tilbageværende periode frem til den 31. maj 2018.

Beskrivelse af sagenBestyrelsen i LO Midtsjælland har på deres bestyrelsesmøde d. 25. januar 2016 foretaget en ny udpegning til deres plads i § 17, stk. 4 udvalget for resten af perioden frem til den 31. maj 2018. Udpegningen sker som følge af, at LO’s hidtidige udvalgsmedlem, formand Anne Knudsen, er gået på pension. Bestyrelsen indstiller, at næstformand Carsten Blok Nielsen udpeges til at sidde i § 17, stk. 4 udvalget. I henhold til det godkendte kommissorium for udvalget skal Byrådet tage stilling til den indstillede repræsentant. LO Midtsjællands indstilling samt kommissorium for udvalget er vedhæftet som bilag.

Inddragelse og høringIngen.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

IndstillingDirektionen indstiller, at den indstillede repræsentant til § 17, stk. 4 udvalget godkendes.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Anbefales godkendt. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

3. Orientering om reduktion i driftslofter for 2016Åben sagSagsid: 16/7340Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Vs: Markant nedsættelse af driftslofter - Bortfald af refusion for

igangværende forløb - Endelige driftslofter for 2016.pdf (49313/16)

IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om ændringerne i aktiveringsdriftsloftet på beskæftigelsesområdet og nedlæggelsen af den selvstændige mentordriftsramme samt om konsekvenserne for kommunens økonomi.

Beskrivelse af sagenEn konsekvens af Finanslov 2016 blev, at der skete dels en genberegning af de aktiveringsdriftslofter, der bruges til at fastsætte den økonomiske ramme, som kommunerne har til rådighed (og kan hjemtage refusion under), når det kommer til udgifter forbundet med at bringe ledige i job og uddannelse via forskellige aktiveringstilbud. Dels blev den selvstændige driftsramme for udgifter forbundet med mentor nedlagt, og udgifterne lagt ind under det generelle aktiveringsdriftsloft. Genberegningen medførte en markant nedsættelse af de foreløbige udmeldte driftslofter, som allerede var indarbejdet i budgettet for 2016, og at mentorudgifterne nu også skal henføres under denne ramme kan få yderligere konsekvenser. Dette gennemgås i det følgende. Der lå følgende elementer til grund for genberegningen af de to driftslofter for udgifter til aktivering:

Et skønnet lavere aktiveringsomfang i 2015 end forudsat, som videreføres i det budgetterede aktiveringsomfang for 2016

Lavere enhedsomkostninger i 2016 baseret på kommunale regnskabstal for 2014 Målretningen af den aktive indsats for kontanthjælpsmodtagere (Lovforslag L66) om afskaffelse af driftsrefusion for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst

uddannelsesparate uddannelses-modtagere, rammereduktion og sammenlægning af udgifterne til mentorstøtte med driftsudgifterne til aktivering for de to målgrupper

Et nyt skøn for bruttoledigheden, jvf. Økonomisk Redegørelse december 2015

Genberegningen betød helt konkret, at:


Side 52

Driftsloftet vedr. de ledighedsrelaterede målgrupper (a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp) blev endelig fastsat til 10.813 kr. pr. person (driftsloftet i 2015 var 11.789 kr. pr. person)

Driftsloftet vedr. de øvrige målgrupper (forrevalidender, revalidender, sygedagpenge, ledighedsydelse) blev endeligt fastsat til 9.745 kr. pr. person (driftsloftet i 2015 var 13.894 kr. pr. person)

Derudover blev det besluttet, at det hidtil eksisterende selvstændige driftsloft for mentorer blev nedlagt, og mentorudgifterne nu fremover medtages under det generelle aktiveringsdriftsloft. Dog blev det også besluttet, at ret og pligt til en mentor reduceres fra at skulle være en gang om ugen til fremover at skulle være hver 14. dag. Dette vil alt andet lige medføre, at der bliver færre udgifter til mentor. For Ringsted Kommune betyder dette følgende:

Genberegningen af driftslofterne viser, at kommunens driftsloft sænkes med brutto ca. 5,7 mio. kr.

Nedlæggelsen af den selvstændige mentordriftsramme betyder, at kommunen brutto får ca. 2,3 mio. kr. mindre til denne form for aktiveringsudgift.

I alt betyder ændringerne, at kommune har brutto ca. 8 mio. kr. mindre og netto ca. 4 mio. kr. til driftsaktiveringsudgifter.


ØkonomiDe bevillingsmæssige ændringer indarbejdes i forbindelse med 1. budgetrapport.

VurderingDet er administrationens vurdering, at nedsættelsen af driftslofterne og nedlæggelsen af den selvstændige driftsramme for mentorudgifter vil betyde, at der skal ske en forbrugs- og aktivitetstilpasning af aktiveringsindsatsen. Administrationen har på den baggrund iværksat flere tiltag der skal sikre, at dette sker:

Fremover vil brugen af aktiveringsredskaber i endnu højere grad prioriteres til sager hvor der forventes størst mulig positiv effekt af redskabet (f.eks. at borgeren fastholdes i sit arbejde, at et givent kursus vil sikre borgeren et job etc.)

Ligeledes arbejder Arbejdsmarkedscentret med at sikre, at kommunen via aktiveringscentret MAC, kan varetage flere af de opgaver, der førhen er blevet hentet ind via eksterne leverandører.

Administrationen vil løbende følge udviklingen i forbruget ekstra tæt for at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssige udgiftsstigninger her, dog under konstant hensyntagen til at indsatserne opfylder gældende lovkrav. Det er afslutningsvist vigtigt at gøre opmærksom på, at der kan opstå situationer, hvor det giver økonomisk mening at overskride driftsloftet. Dette kan ske i det tilfælde, hvor en ekstra omkostning forbundet ved at overskride driftsloftet, vil være mindre end omkostningen forbundet med at man intet gør – f.eks. hvis den manglende mentorindsats bevirker, at borgeren forbliver længere på den forsørgelsesydelse vedkommende er på.


Side 52

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget vil følge området tæt. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

4. Orientering om ledigheden (pr. januar 2016)Åben sagSagsid: 15/17404Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Orientering om ledigheden til SAMU (april-møde 2016)

(46437/16)

IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der orienteres om den aktuelle udvikling i bruttoledigheden på baggrund af tal offentliggjort af Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Beskrivelse af sagenLedigheden blandt a-dagpengemodtagere har haft en faldende tendens gennem 2015, men er siden august steget til 497 fuldtidsledige i januar 2016. Dette skyldes i høj grad naturlige sæsonudsving og ledigheden i januar 2016 er 13 pct. lavere end samme måned året før. Figur 1: Ledige fuldtidspersoner, a-dagpenge, 2011-2016


Side 52

Note: Stiplet linje indikerer årets budgetforudsætning For kontanthjælpsmodtagere ses det, at Ringsted Kommune har 189 fuldtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere i februar 2016, hvilket er en stigning siden oktober 2015, hvor vi lå lavest med 144 fuldtidspersoner. Vi ligger dermed på niveau med samme tidspunkt året før. Figur 2: Antal ledige fuldtidspersoner, midlertidig AMY + kontanthjælpsmodtagere (jobparate), 2011-2016


Side 52

Note: Der findes kun data for midlertidig AMY til og med januar 2016 Tendensen fra 2015 – et generelt højere antal jobklare kontanthjælpsmodtagere end tidligere – fortsætter dermed, men det skal pointeres, at det samlede antal kontanthjælpsmodtagere er uændret, i det flere kontanthjælpsmodtagere er blevet matchet om fra ’aktivitetsparat’ til ’jobparat’, fordi de vurderes at være bragt tættere på arbejdsmarkedet. Borgere, der har mistet retten til a-dagpenge kan i en overgangsordning have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I januar 2016 havde kommunen 40 fuldtidsledige. Ordningen er dog under udfasning og afløses af en ny ordning med kontantydelse, der trådte i kraft marts 2015 kvartal 2016. Ledigheden, som omfatter forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, ligger fortsat på et lavt niveau på 4,4 pct. i januar 2016. Ledigheden i Ringsted er lavere ift. såvel hele landet (4,7 pct.) som Region Sjælland (4,7 pct.). Såvel kvinder som mænd har haft en samlet faldende ledighed de seneste år, men ledigheden for kvinder ligger fortsat generelt højere end for mænd. Se bilag. Fordelingen af a-dagpengemodtagere på a-kasser viser et samlet fald i ledigheden på knap 15 pct. fra januar 2015 til januar 2016. Dette svarer til et fald på 124 fuldtidspersoner. For de større a-kasser ses især et fald for 3F og FTF, mens ledigheden for pædagoger mv. samt akademikere generelt er steget. Derudover er det værd at bemærke, at der faktisk er sket et fald på 4 ledige i NNF det seneste år. Reduktionen på Slagteriet blev mindre end først udmeldt, og ledigheden i NNF er uændret. For en mere detaljeret gennemgang af de aktuelle ledighedstal henvises til det vedlagte bilag.



Side 52


VurderingFaldet i antallet af forsikrede ledige forventes fortsat at falde resten af året, selvom der ses en lille stigning i september-tallene. Særligt bygge- og anlægsbranchen (herunder 3F) har oplevet store fald, og der arbejdes på at minimere eventuelle flaskehalsproblemer. Det vurderes, at AMCs fokus på de tidlige og hyppige samtaleforløb er én af hovedårsagerne til de gode resultater mht. nedbringelse af ledigheden generelt og langtidsledigheden i særdeleshed. Fokusset opretholdes derfor fremadrettet. Fsva. faldet i jobklare kontanthjælpsmodtagere og midlertidige AMY’er forventes også dette at falde gennem 2. halvår, hvilket bl.a. skal tilskrives de bedrede konjunkturer på arbejdsmarkedet og at flere påbegynder uddannelse. Tendensen til dette ses også i juli-oktober-tallene.


Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Orienteringen taget til efterretning. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

5. Strategi for voksne med særlige behov 2016-2017Åben sagSagsid: 15/22701Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Strategi for voksne med særlige behov 14.4. (55604/16)

2 Høringssvar fra brugerråd i Støtte- og Aktivitetscenter (57256/16)3 Høringssvar fra Pårørenderådet for Støtte- og Aktivitetscentret

(56266/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forlængelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets drøftelse af strategi for voksne med særlige behov den 15. marts 2016, forelægges et udkast til strategien til udvalgets drøftelse.

Beskrivelse af sagenByrådet godkendte den 7. oktober 2013 Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov. Til hver politik knytter sig en strategi med mål, der konkretiserer, hvordan Politikken for voksne med særlige behov kan føres ud i livet – nærmere bestemt, hvordan kommunen vil arbejde med voksne med særlige behov samt hvilke initiativer der sættes i gang. Administrationen har udarbejdet et udkast til Strategi for voksne med særlige behov. Strategien er gældende i perioden 2016-2017, og den kan løbende revideres en gang om året i forbindelse med opfølgningen i marts måned. Politikken for voksne med særlige behov er gældende, indtil den revideres i forbindelse med udarbejdelse af ny politik. Strategien med mål er ikke udtryk for en fuldkommen liste over opgaver indenfor voksne med særlige behov. Foruden de nævnte fokusområder med mål udføres der en langt række andre opgaver. Administrationen vil efterfølgende udarbejde virksomhedsplaner, hvor der indgår handleplan for strategien med henblik på at beskrive udmøntning af strategierne. Strategien er udarbejdet med afsæt i udvalgets strategidrøftelse den 15. marts 2016. Her gav udvalget udtryk for, at de væsentligste fokusområder for strategien er:

Kommunens botilbud til handicappede Beskyttet beskæftigelse Støtte i eget hjem


Side 52

Udvalget gav også udtryk for, at borgertilfredshed og styrket alkoholbehandling kunne være ønskede fokusområder for strategien. På den baggrund er der udarbejdet et udkast til strategi med følgende fire strategiske områder:

Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov – analyse af botilbud på handicapområdet

Udvikling af beskyttet beskæftigelse – analyse af målgrupper, kvalitet og kapacitet Livskvalitet gennem støtte i eget hjem Fokus på borgertilfredshed

Strategien opstiller inden for hvert af de fire udvalgte fokusområder både langsigtede mål og mål for perioden 2016-2017. De langsigtede mål er udtryk for ”idealtilstanden” eller visionen inden for dette felt – hvad ønskes der opnås på længere sigt. Målene for 2016-2017 beskriver, hvad der skal nås inden udgangen af 2017. Videre forløb og opfølgningDen godkendte strategi med mål vil blive offentliggjort sammen med årsredegørelsen for 2015 på Ringsted kommunens hjemmeside. Administrationen udarbejder virksomhedsplaner, der konkretiser handlingerne til at nå målene i strategien for 2016-2017. Der vil blive givet en årlig status for arbejdet med strategien, første gang i marts 2017, hvor der til samme møde vil foreligge en årsredegørelse for 2016. Det er hensigten, at årsredegørelserne fremadrettet indeholder en status for arbejdet med strategien. Derudover vil udvalget løbende blive orienteret i de konkrete sager, der knytter sig til arbejdet inden for strategiens fokusområder.

Inddragelse og høringTil høring i Handicaprådet, Brugere- og pårørende råd ved Bengerds Huse og Støtte- og aktivitetscentret.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at strategien indeholder de fokusområder, som udvalget har givet udtryk for er de væsentligste at have med. Det omfatter:

Kommunens botilbud til handicappede Beskyttet beskæftigelse Støtte i eget hjem


Side 52

Udvalget gav på strategidrøftelsen den 15. marts 2016 også udtryk for, at borgertilfredshed og styrket alkoholbehandling kunne være ønskede fokusområder for strategien. Administrationen vurderer det ikke realistisk at indfri ambitionerne på flere end fire fokusområder i perioden 2016-2017. Administrationen anbefaler derfor, at borgertilfredshed indgår som fokusområde i strategien for 2016-2017, mens styrket alkoholbehandling i stedet kan indgå som et muligt fokusområde i strategien for 2018. Administrationen vurderer, at strategien opstiller mål, der er med til at udmønte politikken for voksne med særlige behov, og som er realistiske at nå inden for perioden 2016-2017. Administrationen vurderer endvidere, at der er sikret det nødvendige fokus på implementering af strategien i form af den årlige opfølgning på fokusområder og målsætninger.

IndstillingDirektionen indstiller, at strategi for voksne med særlige behov for 2016-2017 godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 13-04-2016DH-siden i Handicaprådet bakker op om indstillingen.

Supplerende sagsfremstillingDer er den 15.april 2016 modtaget høringssvar til strategien fra Brugerrådet og fra Pårørenderådet i Støtte- og Aktivitetscentret. Der er ikke modtaget høringssvar fra Pårørenderådet i Bengerds Huse. De to høringssvar er vedhæftet som bilag.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Godkendt. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

6. Orientering om dialogmøde med foreninger for socialt udsatteÅben sagSagsid: 16/2010Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Referat af møde med Røde Kors Qnet den 10. februar 2015

(28459/16)2 Referat af dialogmøde den 1. marts 2016 (38861/16)

IndledningSagsgang


Orientering X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget orienteres om det første afholdte dialogmøde i 2016 med foreninger for socialt udsatte borgere.

Beskrivelse af sagenDen 1. marts 2016 afholdte administrationen det første halvårlige dialogmøde i 2016 med relevante foreninger og aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere. Social- og arbejdsmarkedsudvalget orienteres om dialogmødet i henhold til Byrådets beslutning af 8. december 2014. På dialogmødet deltog formanden for Røde Kors, lederen fra Kirkens Korshær samt næstformanden for Kirkens Korshærs råd i Ringsted, en medarbejder fra Røde Kors Qnet, lederen af SIND samt forstanderen fra Ringsted Krisecenter. Fra Socialcentret deltog centerchefen, lederen af Socialpsykiatrien og en konsulent. Mødet blev indledt med en kort opfølgning siden det sidste møde den 30. juni 2015, hvor bl.a. Socialcentret og Ringsted Kommunes organisering blev gennemgået. Derudover blev det drøftet, hvordan foreningerne kan samarbejde på tværs fremover. Alle foreningsrepræsentanter orienterede om, hvad de arbejder med, og hvilke udfordringer de møder i deres dagligdag. Bl.a. hvordan foreningerne hjælper hjemløse borgere, udfordringer i forhold til overbelægning på krisecentret, samt integration af nuværende og kommende flygtninge. De udsatte borgeres indgang til kommunenPunktet udsprang af en konkret dialog mellem Røde Kors Qnet (Qnet) og Socialcentret. Qnet henvendte sig til socialcenterchef Dorthe Dahlstrup og bad om et møde, hvor det blev drøftet, hvordan Ringsted Kommune kan agere anderledes i forhold til den socialt udsatte gruppe. De frivillige i Røde Kors Qnet oplever mange udfordringer, bl.a. lange sagsforløb, tidsfrister der overskrides, ligesom de oplever, at det er svært at finde en indgang til kommunen. Mødet blev afholdt den 10. februar 2016.


Side 52

På det fælles dialogmøde kunne de øvrige foreninger nikke genkendende til Qnets oplevelser med kommunen. Foreningerne oplever generelt, at det er svært at finde- og få et fast holdepunkt i Ringsted, når borgerne har brug for hjælp, fx skal borgerne igennem mange afdelinger og centre for at få løst de forskellige typer udfordringer. Alle var meget engagerede i drøftelsen og ønskede at finde en fælles løsning på, hvordan de udsatte borgere bliver mødt, når de henvender sig til kommunen. Ofte er de udsatte borgere i panik, fordi de er i en særligt sårbar situation, og de har svært ved at henvende sig for hjælp. Der var enighed om, at det vil være nyttigt med ’en indgang’, hvor kommunen koordinerer indsatsen og hjælpen til borgeren, hvis det er muligt. Løsningen for at sikre en helhedsorienteret indsats for socialt udsatte borgere bør findes i organisationen. For at skabe én fælles indgang til kommunen foreslog de frivillige foreninger, at:

Der oprettes en akutservice, som hjælper socialt udsatte borgere, eller ansættes en social koordinator, som er borgernes indgang til kommunen og fast kontaktperson for de socialt udsatte.

Referat af mødet med Røde Kors Qnet den 10. februar 2016 er vedlagt som bilag (bilag 1). Referat af det fælles dialogmøde den 1. marts 2016 er vedlagt som bilag (bilag 2). Afholdelse af det andet dialogmøde i 2016Blandt foreningerne er der stadig opbakning til, at møderne afholdes på skift hos hinanden. Kirkens Korshær er vært ved det næste dialogmøde, som er fastlagt til den 6. september 2016.

Inddragelse og høringIngen


VurderingAdministrationen vurderer generelt, at dialogmødet var til stor gavn for alle parter. Der var god energi og stort engagement blandt deltagerne. Flere af foreningerne drøftede, hvordan de kunne hjælpe hinanden og støtte op om fælles indsatser. Der blev bl.a. drøftet at søge samlede midler fra Socialstyrelsens pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker samt koordinere julehjælpen i 2016. Administrationen vurderer, at samarbejdet på tværs og dialogen med kommunen er til gavn for de udsatte borgere, de frivillige og Ringsted.

Administrationen vurderer, at der bør findes en fælles løsning på udfordringen i forhold til udsatte borgeres indgang til kommunen. Alle frivillige foreninger havde den samme oplevelse af, at det er svært at finde rundt i Ringsted Kommune. De frivillige foreninger har desuden eksempler på borgere, som arbejder på at komme væk fra Ringsted, fordi de ikke oplever at få den hjælp, de har brug for. Det er administrationens vurdering, at der er behov for at finde en løsning på tværs af centrene, så borgerne bliver mødt af en helhedsorienteret indsats, når de tager kontakt til kommunen. De centre, der har borgerkontakt, afholder et fælles dialogmøde den 25. april 2016, hvor det drøftes, hvordan der bedst muligt sikres en helhedsorienteret og bedre indgang til kommunen for socialt udsatte borgere og de frivillige foreninger. Borgerservice, Børnecentret, Arbejdsmarkedscentret og Socialcentret er inviteret til at deltage i mødet.


Side 52

Løsningsforslaget fra de frivillige foreninger vil indgå i de videre drøftelser. Socialcentret vil give en tilbagemelding til de foreninger, der deltog i dialogmødet den 1. marts 2016, om drøftelserne omkring én indgang til kommunen.


Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Orienteringen taget til efterretning. Der udarbejdes et budgetforslag på baggrund af forslaget fra de frivillige foreninger om ansættelse af social koordinator. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

7. Tilsyn på socialområdet 2015Åben sagSagsid: 15/27460Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Tilsynsrapport Vibevej (157902/15)

2 Tilsynsrapport Bengerds Huse HUS 22 (157908/15)3 Tilsynsrapport Bengerds Huse (157910/15)4 Tilsynsrapport Kilden (36373/16)5 Tilsynsrapport Rådgivningscentret og Ungeliv - Høring (39333/16)6 Tilsynsrapport Rådgivningscentret og Ungeliv (BDO) (157884/15)7 Tilsynsrapport Bjælken (157892/15)8 Tilsynsrapport Regnbuen (157899/15)9 Tilsynsrapport Cafe Ingeborg (157915/15)10 Tilsynsrapport Rikova (14270/16)11 Tilsynsrapport Støtte og aktivitetcenteret (39336/16)12 BDO's Årsrapport, Socialfaglige tilsyn 2015 Ringsted Kommune

(46070/16)

IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget orienteres om tilsyn på socialområdet for 2015. Udvalget orienteres desuden om status for arbejdet med de udviklingspunkter, som Bengerds Huse fik opstillet ved tilsynet i 2015, jf. udvalgssag fra den 15. september 2015 om socialtilsynets godkendelse af Bengerds Huse. Endelig forelægges forslag til hvornår udvalget fremadrettet orienteres om tilsyn på socialområdet.

Beskrivelse af sagenI 2015 har der været i alt ti tilsyn i Ringsted Kommunes tilbud til voksne med særlige behov. Socialtilsyn Øst har foretaget fire tilsyn, og BDO har foretaget seks tilsyn. Socialtilsyn Øst fører i henhold til lov om socialtilsyn tilsyn med kommunens botilbud og tilbud om stofmisbrugsbehandling (og fra 2016 også alkoholbehandling). Tilsynsrapporterne fra Socialtilsyn Øst modtages løbende gennem året, typisk 1-2 måneder efter tilsynsbesøget. BDO fører tilsyn med de øvrige tilbud på socialområdet, primært dagtilbud. Tilsynet føres i henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens §§ 148a og 151. BDO afgiver både selvstændige tilsynsrapporter for hvert enkelt tilbud, som typisk foreligger 1-2 måneder efter


Side 52

tilsynsbesøget, samt en opsamlende rapport med generelle vurderinger, som typisk foreligger ved udgangen af året. Derudover fører Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) det lægefaglige tilsyn i kommunens misbrugsbehandlingstilbud, men det har ikke givet anledning til tilsynsbesøg eller rapporter i 2015. Der har i 2015 været følgende tilsyn: Tilsyn foretaget af Socialtilsyn Øst:

1. Tilsyn med henblik på regodkendelse Bofællesskab Kilden, oktober 2015.2. Tilsyn med henblik på regodkendelse Bofællesskab Vibevej, maj 2015.3. Uanmeldt tilsyn med efterfølgende tilsyn med henblik på regodkendelse af Bengerds

Huse, december 2014 og marts 2015.4. Tilsyn med henblik på regodkendelse Rådgivningscentret og ungeliv oktober 2015.

Tilsyn foretaget af BDO:

1. Uanmeldt tilsyn Bjælken, oktober 2015.2. Uanmeldt tilsyn Cafe Ingeborg, september 2015.3. Uanmeldt tilsyn RIKOVA, september 2015.4. Uanmeldt tilsyn Værkstedet Regnbuen, september 2015.5. Uanmeldt tilsyn Støtte- og aktivitetscentret, september 2015.6. Uanmeldt tilsyn Rådgivningscentret og Ungeliv, september 2015.

Socialtilsynet har i 2015 godkendt alle fire tilbud. Dette indebærer at tilbuddene efter socialtilsynets samlede vurdering har den fornødne kvalitet. Socialtilsynet kan udstede påbud, hvis de finder kritisable forhold eller bekymrende kvalitet i tilbuddet. Påbud skal overholdes som betingelse for, at tilbuddet fortsat kan være godkendt. Socialtilsyn Øst har ikke udstedt påbud i forbindelse med tilsynet i 2015. Socialtilsynet kan derudover opstille udviklingspunkter, som er anbefalinger til, hvordan tilbuddet kan forbedre sin kvalitet. Socialtilsyn Øst har i 2015 opstillet i alt 47 udviklingspunkter i de fire tilsyn. BDO giver i deres tilsyn vurderinger, bemærkninger og anbefalinger til tilbuddene. BDO vurderer, at samtlige tilbud er velfungerede. Anbefalingerne kan enten være, hvordan tilbuddet bør arbejde videre med et punkt eller i mere kritiske forhold en anbefaling om, at kommunen giver tilbuddet et påbud. BDO har ikke givet anbefalinger om påbud i 2015, men har givet 15 øvrige anbefalinger i de 6 tilsyn. I de nedenstående afsnit redegøres der nærmere for tilbuddenes opfølgning på de udviklingspunkter og anbefalinger, som tilsynene har medført. Tilsyn foretaget af Socialtilsyn Øst:Socialtilsyn Øst har regodkendt de fire tilbud, som de fører tilsyn med. En regodkendelse medfører at alle syv temaer vurderes. De syv temaer er:

1. Uddannelse og beskæftigelse2. Selvstændighed og relationer3. Målgruppe, metoder og resultater4. Organisation og ledelse5. Kompetencer


Side 52

6. Økonomi7. De fysiske rammer

Bofællesskab Kilden: Er et kommunalt botilbud efter Almenboligloven (ABL) § 105 stk. 2 (almen ældrebolig/handicapvenlig bolig). Tilsynets vurdering er, at Bofællesskab Kilden i middel grad besidder den kvalitet, der skal til for at sikre, at borgerne modtager den indsats, der er i overensstemmelse med formålet. Tilsynet har givet anledning til ti udviklingspunkter vedr. tema om; Selvstændighed og relationer, Målgruppe, metoder og resultater, Kompetencer, Økonomi samt De fysiske rammer. Tilbuddet har forholdt sig til tilsynets udviklingspunkter igennem udarbejdede handleplaner. Fremadrettet er der bl.a. øget fokus på dokumentation. Fire handleplaner er afsluttet, og de resterende seks forventes afsluttet i løbet af 2016 med implementeringen af sagsbehandlingsredskabet VUM (Voksenudredningsmetoden) og opdatering af tilbuddets oplysninger på hjemmesiden samt på tilbudsportalen. Bofællesskab Vibevej: Er et kommunalt botilbud til borgere med udviklingshæmning og erhvervet hjerneskade i alderen 18 – 85 år. Tilbuddet drives efter Almen bolig loven § 105 stk. 2 (almen ældrebolig/handicapvenlig bolig). Socialtilsyn Øst vurderer, at tilbuddet i meget høj grad besidder den kvalitet, der skal til for at sikre, at borgerne modtager den indsats, der er i overensstemmelse med formålet. Tilsynet har givet anledning til 19 udviklingspunkter vedr. tema om: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, Målgruppe, metoder og resultater, Organisation og ledelse, Kompetencer, Økonomi samt De fysiske rammer. For at imødekomme udviklingspunkterne har tilbuddet udarbejdet handleplaner. Der vil fremover være øget fokus på dokumentation. 12 ud af de 19 handleplaner er allerede iværksat og afsluttet. De sidste syv forventes afsluttet i løbet af 2016 med implementeringen af nyt IT-system samt implementering af sagsbehandlingsredskabet VUM. Bengerds Huse: Er et kommunalt botilbud efter Almenboligloven (ABL) § 105 stk. 2 (almen ældrebolig/handicapvenlig bolig). Desuden tilbydes der aflastning efter Serviceloven (SEL) § 107 og dagtilbudsplads efter SEL § 104. Ved tilsynets re-godkendelse af tilbuddet i 2015 er Bengerds Huse godkendt til i alt 42 pladser, fordelt på 38 pladser efter ABL § 105, 2 pladser efter SEL § 107 og 2 pladser efter SEL § 104. Tilsynet vurderer at Bengerds Huse besidder den kvalitet der skal til for at blive godkendt. Tilsynet har givet anledning til 12 udviklingspunkter vedr. tema om Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, Målgruppe, metoder og resultater, Organisation og ledelse, Økonomi samt De fysiske rammer. Desuden har tilsynet givet anledning til en bemærkning vedr. aflåst hoveddør med to håndtag i Hus 22. Bemærkningen har Bengerds Huse forholdt sig til. Opfølgningen i marts 2016 viser, at Bengerds Huse fortsat arbejder målrettet med de udarbejdede handleplaner vedr. sociale tilbud til borgerne, dokumentation, personalegennemstrømning og sammensætning af personalets faglighed. Syv handleplaner er afsluttet, og der arbejdes fortsat målrettet med de resterende fem handleplaner. Bengerds Huse forventer at handleplanerne vedr. dokumentationen afsluttes med implementeringen af nyt IT-system samt med resultaterne af de drøftelser der vil være i den nyetablerede arbejdsgruppe. Desuden er der løbende drøftelser og øget fokus på inddragelse af det omgivende samfund samt fællesskabet borgerne imellem på Bengerds Huse. Rådgivningscentret og Ungeliv: Tilbuddet er et kommunalt dagbehandlingstilbud efter Sundhedslovens § 141 og Serviceloven (SEL) § 101. Socialtilsyn Øst fører tilsyn for tilbud efter SEL § 101. Socialtilsyn Øst har ikke sendt den endelige tilsynsrapport for Rådgivningscenteret og Ungeliv, da tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling skal indgå. Derfor ligger høringsudgaven til grund for orienteringen. Der forventes ikke markante ændringer i den endelige rapport. Tilsynets overordnede vurdering er, at tilbuddet besidder en


Side 52

høj kvalitet i indsatsen overfor borgerne. Tilsynet har givet anledning til seks udviklingspunkter vedr. tema om; Selvstændighed og relationer, Målgruppe, metoder og resultater, Organisation og ledelse samt Økonomi. Tilbuddet har udarbejdet og gennemført alle seks handleplaner vedr. tilbud for borgerne, herunder fokus på borgernes mulighed for at etablere et netværk, tilbuddets dokumentation og ledelsesinformation. Tilsyn foretaget af BDO: Bjælken: Er et kommunalt aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens § 104. Borgerne kan møde op uden at være visiteret til tilbuddet af kommunen. Tilsynets overordnede vurdering er, at Bjælken yder en god og hensigtsmæssig støtte til tilbuddets målgruppe. Tilsynet har givet anledning til tre anbefalinger vedr. tema om; Faglige tilgange og metoder, Dokumentation og resultater samt Magtanvendelse. Bjælken har arbejdet med tilsynets anbefalinger med fokus på personalets fælles referenceramme og orientering om magtanvendelse. Alle handleplaner er iværksat. Cafe Ingeborg: Er et kommunalt tilbud, som tilbyder beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103 og praktik, arbejdsafklaring og job på særlige vilkår efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Tilsynets overordnede vurdering er, at ”Cafe Ingeborg i meget høj grad er et velfungerende tilbud, som på fornem vis sikrer borgernes udvikling og trivsel”. Tilsynet har givet anledning til én anbefaling vedr. kvalitetsudvikling. Cafe Ingeborg har udarbejdet en handleplan, som sikrer, at der løbende orienteres om ledelsens uddannelsesforløb. RIKOVA: Er et kommunalt dagtilbud, som udbyder tilbud efter Servicelovens § 103 om beskyttet beskæftigelse og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsynets overordnede vurdering er: ”at RIKOVA er et tilbud som er arbejdsmarkedsorienteret og vægter en høj grad af produktion”. Tilsynet har givet anledning til syv anbefalinger vedr. tema om; Opfølgning fra sidste tilsyn, Aktiviteter, herunder sundhedsfremmende aktiviteter, Medinddragelse og indflydelse, Omgangsform og omgangstone, Den daglige drift, samarbejde og kommunikation, Magtanvendelse, Medarbejdernes kompetencer samt Kvalitetsudvikling. RIKOVA har udarbejdet handleplaner for at imødekomme tilsynets anbefalinger. Der vil især, bl.a. i rammen af LMU, være fokus på god tone og omgangsform i RIKOVA. Handleplanerne iværksættes i april 2016 og forventes gennemført ved udgangen af 2016. Værkstedet Regnbuen: Tilbyder beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven (SEL) § 103 og tilbud om aktivitet og samvær efter SEL § 104. Tilsynets overordnede vurdering er, at Værkstedet Regnbuen har engagerede medarbejdere og ledelse, som skaber god trivsel for borgerne i tilbuddet. Tilsynet har givet anledning til tre anbefalinger vedr. tema om; Mål for den enkelte borger og opfølgning af disse samt Den daglige drift, samarbejde og kommunikation. Værkstedet Regnbuen forventer at have gennemført de iværksatte initiativer, ved udgangen af 2016, hvor der bl.a. er fokus på den interne pædagogiske sparring. Støtte- og aktivitetscentret: Er et uvisiteret kommunalt dagtilbud efter serviceloven § 104. Tilsynets overordnede vurdering er, at Støtte- og aktivitetscenteret på god og varieret vis tilrettelægger tilbud for borgerne. Tilsynet har givet anledning til tre bemærkninger og en anbefaling. Bemærkningerne anerkender allerede igangsatte udviklingstiltag i tilbuddet. Anbefalingen vedr. Kvalitetsudvikling er allerede implementeret i arbejdsmiljøhåndbogen. Handleplanen beskriver, hvordan viden ved eksempelvis kurser deles i hele medarbejdergruppen. Rådgivningscentret og Ungeliv: Tilbuddet er et kommunalt dagtilbud efter Sundhedsloven § 141. Tilsynets overordnede vurdering er at det samlet set er gode og velfungerende tilbud,


Side 52

som arbejder ud fra relevante faglige metoder. Desuden vurderer tilsynet at tilbuddene i meget høj grad imødekommer borgernes behov. Tilsynet har ikke givet anledning til anbefalinger. Tilsynet har givet tilbuddet tre bemærkninger vedr. dokumentation, opfølgning og spørgsmålet om hvordan borgeren betegnes. Tilbuddet har forholdt sig til tilsynets bemærkninger, hvor bl.a. udviklingen vedr. dokumentation forventes gennemført ved implementering af nyt IT-system. Orientering om tilsyn fremadrettetAdministrationen foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fremadrettet orienteres om tilsynene en gang årligt, hvor der gives status for de gennemførte tilsyn i det foregående år. Administrationen foreslår endvidere, at udvalget derudover orienteres om det enkelte tilsyn i en særskilt sag, såfremt tilsynet har givet anledning til alvorlig kritik. Med alvorlig kritik forstås i den forbindelse, at socialtilsynet har udstedt et påbud eller at tilsynsmyndigheden for de kommunale institutioner anbefaler et påbud eller giver tilbuddet en samlet vurdering som ikke tilfredsstillende.

Inddragelse og høringHandicaprådet


VurderingDet vurderes samlet set, at tilbuddene i det daglige fungerer, men at der er nogle områder hvor der er potentiale for forbedring og udvikling. Tilsynene har givet anledning til i alt 47 udviklingspunkter og 15 anbefalinger. Der er ikke givet anledning til påbud. Det vurderes at de enkelte tilbud arbejder med tilsynets anbefalinger og udviklingspunkter igennem de udarbejdede handleplaner. Tilbuddene har forholdt sig til alle anbefalinger og udviklingspunkter, hvoraf flere har givet anledning til øget fokus og udvikling i tilbuddene, eksempelvis vedr. dokumentationspraksis. Administrationen vil løbende følge op på de initiativer, som ikke allerede er implementeret. Administrationen anbefaler at udvalget orienteres om tilsynets konklusioner en gang årligt, og derudover i særskilte sager med påbud eller alvorlig kritik. Administrationen vurderer, at udvalget herved holdes orienteret om tilsynenes vurdering af tilbuddenes kvalitet.

IndstillingDirektionen indstiller:

1. At orienteringen tages til efterretning.2. At udvalget fremadrettet orienteres om tilsyn i en årlig sag, der giver status for

tilsynene i det foregående år, samt i særskilte orienteringssager, såfremt det enkelte tilsyn har givet anledning til påbud eller alvorlig kritik.

Beslutning i Handicaprådet den 13-04-2016DH-siden i Handicaprådet tager orienteringen til efterretning og udarbejder ikke et særskilt høringssvar.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Godkendt. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

8. Handleplan mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune 2016-2017Åben sagSagsid: 10/32683Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Handleplan mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune

(27114/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal med denne sag tage stilling til Indsats mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagenDet fremgår af Servicelovens § 19, stk. 3 at alle kommuner, som en del af den sam-menhængende børnepolitik, skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Udkast til Handleplan mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune 2016-2017 følger af Serviceloven og er samtidig en videreudvikling af ”Ringsted Kommunes handleplan for nedbringelse af kriminalitet” fra 2013. Udkast til Handleplan mod ungdomskriminalitet er initieret af Ungeenheden og Ungdomsskolen og udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Børne- og familierådgivningen, Folkeskolen, Erhvervsskolen, Politiet, SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), Socialpsykiatrien, Ungdommens Uddannelsesvejledning, samt frivillige organisationer repræsenteret ved Lokalrådet. I udarbejdelse af handleplanen har Ringsted Kommune samarbejdet med VISO (Socialstyrelsens Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation.) Målgruppen for Handleplanen er de fagpersoner, som arbejder med og omkring kommunens børn og unge, det vil sige kommunens folke-, erhvervs- og ungdomsskolerne samt politiet, socialpsykiatrien og konsulenter og rådgivere i Ungeenheden, Børne- og familierådgivningen og SSP. Handleplan mod ungdomskriminalitet 2016-2017 fokuserer på fire indsatsområder med dertil hørende målsætninger og procesmål. Oversigt over indsatsområder og målsætninger i Handleplan mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune 2016-2017: Nr Indsatsområde Målsætninger


Side 52

.1 Øget trivsel i skolen med særligt

fokus på fravær og gode overgange.

Skolefraværet blandt Ringsted Kommu-nes børn og unge skal løbende regi-streres og analyseres med henblik på at mindske ulovligt eller uhensigtsmæs-sigt fravær.Alle skoler skal have fokus på gode overgange ved skoleskift mellem 6. og 7. og 9./10. klasse og videre ungdoms-uddannelserne.

2 Styrket tværfagligt samarbejde med henblik på at opdage børn og unge i risikogruppen for kriminalitet.

At opdage de børn og unge der er i risiko for at udvikle kriminel adfærd tidligere.

3 Øget fokus på motivation til forandring for de mest udsatte unge i forhold til kriminalitet.

At det fåtal af unge, der begår krimina-litet, stoppes hurtigt samt at der ikke rekrutteres flere unge til denne gruppe.

4 Implementering af strategien og fortsat styrkelse af det tværfaglige samarbejde.

At Ringsted Kommune, som led i imple-menteringen af planen og fastholdelsen af at alle styrer efter de samme pejle-mærker, hvert år indkalder til en temadag.

Med Handleplanen og Udviklingsmodellen for de 0 – 16 årige, som Børne- og Skolecentrerne søsatte i august 2015, adresserer Ringsted Kommune de tre niveauer som Det Kriminalpræventive Råd anbefaler til en effektiv forebyggelse af kriminalitet:

Det opbyggende, der forebygger risici for kriminalitet Det foregribende, der identificerer risici for at forhindrer, at problemer, der kan føre til

kriminalitet opstår eller forværres Det indgribende, der retter sig mod det fåtal af børn og unge, der begår kriminalitet.

Udbredelse af kendskabet til Handleplan mod ungdomskriminalitet 2016-2017 vil aktivt foregå via den brede arbejdsgruppe, der har udarbejdet Handleplan mod ungdomskriminalitet 2016-2017 og de kanaler som er beskrevet i Udviklingsmodellen. Derudover vil Handleplan mod ungdomskriminalitet 2016-2017 blive offentliggjort på Ringsted Kommunes hjemmeside.


VurderingAdministrationen vurderer at Handleplan mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune 2016-2017, vil være et vigtigt arbejdsredskab for de medarbejdere der arbejder med børn og unge. Med vedtagelsen følger Ringsted Kommune lovgivningen og bygger videre på den tidligere plan fra 2013. For at understøtte den fortsatte implementering vurderer administrationen, at der bør sættes ind på følgende områder:


Side 52

Handleplanen publiceres på hjemmesiden samt i papirformat til de relevante faggrupper

Der gennemføres en evaluering af handleplanen med udgangen af 2017 med henblik på at revurdere og opdatere planen.

IndstillingDirektionen indstiller,

1. at Handleplan mod ungdomskriminalitet i Ringsted Kommune 2016-2017 vedtages2. at der gennemføres en evaluering af Handleplanen forud for revurderingen i 2018.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-04-2016Anbefales godkendt. Ej til stede: Rikke Hedegaard



Side 52

9. Orientering om årsredegørelse for brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdetÅben sagSagsid: 15/6292Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Oversigt over magtanvendelser 2015.doc (41609/16)

IndledningSagsgang


Orientering X X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres udvalget om brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet i 2015. Der skal årligt udarbejdes en årsredegørelse, som skal forelægges byrådet (Bekendtgørelse om magtanvendelse nr. 716 af 20. marts 2014, § 14, stk. 2). Byrådet har den 11. juni 2012 besluttet, at det er Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, som skal orienteres om udviklingen i magtanvendelse og indgreb i den personlige frihed.

Beskrivelse af sagenHvad er magtanvendelse? Der er tale om magtanvendelse, når en person ikke frivilligt medvirker til en nødvendig foranstaltning, eller hvis personen aktivt modsætter sig, og personalet alligevel finder det nødvendigt at gennemføre foranstaltningen for at varetage omsorgspligten. Reglerne om magtanvendelse er beskrevet i Lov om Social Service, kapitel 24, §§ 124-137. Målgruppen er personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, fx demente og mentalt udviklingshæmmede. Magtanvendelse kan fx være nødvendig, hvis en dement borger ikke ønsker den fornødne hjælp til personlig hygiejne, og personalet skønner, at det er nødvendigt af hensyn til borgerens helbred og sikkerhed (fx at borgeren får fjernet madrester eller fremmedlegemer i munden). Der kan også være tale om en psykisk udviklingshæmmet borger, der pludseligt og uden forvarsel bliver meget vred og slår eller kaster med ting, hvor personalet kan være nødsaget til kortvarigt at fastholde borgeren og føre denne væk fra situationen. Personalet skal altid bruge deres kendskab til den enkelte borger til at tilbyde hjælpen, på den måde som borgeren ønsker det. Magtanvendelse skal være sidste udvej og må kun finde sted, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelser for magtanvendelse:


Side 52

Der skal foreligge skriftlig dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for reglerne om magtanvendelse, og

Borgeren skal befinde sig i en for borgeren uværdig situation, eller Borgeren eller andre i borgerens umiddelbare nærhed er i risiko for at lide væsentlig

personskade, eller Borgeren er i risiko for at lide alvorlig helbredsmæssig skade.

Indberetninger efter brug af magtanvendelseIndberetninger om brug af magtanvendelser skal ske til Myndighedsenheden. Her vurderes hver enkelt indberetning, kan magtanvendelse godkendes eller ej og der træffes en afgørelse. Afgørelsen sendes til den afdeling/bosted, hvor magtanvendelsen har fundet sted, og der lægges stor vægt på en udførlig tilbagemelding med henblik på læring og forebyggelse som følge af den enkelte sag. Afgørelsen følges op af lederen og medarbejderne omkring borgeren for at forebygge fremtidig brug af magtanvendelse. Indberetning af magtanvendelser i 2015 I 2015 er der i alt 41 indberetninger om magtanvendelse fordelt på 23 borgere. Heraf er 28 blevet godkendt, 4 blev ikke godkendt og 9 faldt under kategorien ”Andet”. Der blev udarbejdet en socialpædagogisk handleplan på 22 af de 23 borgere i forbindelse med indberetning. Den ene sag, hvor der ikke er indhentet handleplan er fra retssystemet, og da der var tale om en retssikkerhedsmæssig foranstaltning, vurderes det derfor ikke relevant at anmode om en pædagogisk handleplan. De 41 indberetninger fordeler sig på 38 indberetninger på voksen- og handicapområdet og 3 indberetninger på ældreområdet.

Bosted / opholdssted Antal borgere Antal Indberetninger

Institution beliggende i Ringsted Kommune, hvor Ringsted er handlekommune

7 13

Institution beliggende i andre kommuner, hvor Ringsted Kommune er handlekommune

7 11

Institution beliggende i Ringsted Kommune, hvor anden kommune er handlekommune

6 14

Plejecentre i Ringsted Kommune

3 3

Hjemmeplejen 0 0

I alt 23 41

Af tabellen fremgår det, at der er flere indberetninger om magtanvendelse på den samme borger. Det skyldes, at nogle borgere kan reagere uhensigtsmæssigt i en sådan grad, at magtanvendelse kan være nødvendig, fx for at forhindre selvskadende adfærd. En samlet oversigt over indberetninger af magtanvendelser i 2015 fremgår som bilag (bilag 1).


Side 52

Udvikling i antallet af indberetningerAntal af indberetninger i 2013: 50Antal af indberetninger i 2014: 61Antal af indberetninger i 2015: 41Der arbejdes med magtanvendelser i et læringsmæssigt- og forebyggende perspektiv, hvilket kan være årsag til, at antallet af indberetningerne generelt er faldet. I 2015 er der bl.a. arbejdet med forebyggelse af magtanvendelse på følgende områder:

Løbende dialog mellem leder og medarbejdere og som fast punkt på teammøder Uddannelse af vejledere i voldsforebyggelse Samarbejde med andre fagpersoner, fx distriktspsykiatrien og demenskoordinator Samlet refleksion efter hver magtanvendelse, hvor baggrund, årsag og fremtidige

pædagogiske tiltag analyseres Løbende revidering af den socialpædagogiske handleplan. Undervisning af nye medarbejdere på plejecentre med særligt fokus på den

socialpædagogiske metode.

I Hjemmeplejen har de i 2015 haft fokus på at forebygge magtanvendelser ved hjælp af uddannelse af voldsvejledere i samarbejde med plejecentrene. På månedlige teammøder er der særligt fokus på borgere med komplekse problemstillinger, som kan øge risikoen for brug af magtanvendelse. Der arbejdes ligeledes med at udarbejde pædagogiske handleplaner for borgere med særlige behov. På både voksen- og handicapområdet samt ældreområdet har forebyggelse af magtanvendelser stort ledelsesmæssigt fokus og alle afgørelser drøftes i medarbejdergruppen med henblik på læring af den konkrete sag. I komplekse sager har der i en del tilfælde været direkte dialog om udfordringer og løsningsmuligheder.

Inddragelse og høringTil orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.


VurderingAdministrationen vurderer, at personalet håndterer magtanvendelser i 2015 med udgangspunkt i den udarbejdede instruks for området. Det fortsatte fokus på anvendelse af og opfølgning på de socialpædagogiske handleplaner har en god effekt og medfører øget refleksion og færre situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt over for borgeren. Administrationen vurderer desuden, at undervisning, faglige drøftelser, opfølgning på afgørelser og det ledelsesmæssige fokus har stor effekt på såvel ældre- som voksenområdet. Administrationen fastholder det nuværende fokusniveau på magtanvendelse.


Beslutning i Handicaprådet den 13-04-2016Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning i Ældrerådet den 18-04-2016Taget til efterretning. Ej til stede: Inge Jørgensen

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Orienteringen taget efterretning.


Side 52

Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

10. Visitering af synshandicappede til handicapkørselÅben sagSagsid: 16/5534Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Henvendelse fra Dansk Blindesamfund v/ Niels Kasper

Hansen (30611/16)3 Bilag 3 - Svar fra Borgmesteren af 15. marts 2016 (41683/16)4 Bilag 4 - Folder om Flexhandicap (41686/16)2 Bilag 2 - Referat af dialogmøde (38943/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt målgruppen for handicapkørsel skal udvides til at omfatte synshandicappede (Lov om trafikselskaber § 11).

Beskrivelse af sagenDen 11. februar 2016 trådte nye regler for Flextur i kraft, således at det ikke længere er muligt at bruge Flextur internt i byzonen Ringsted-Benløse. Beslutningen om at begrænse Flextur i byzonen blev truffet i Byrådet den 5. oktober 2016 og er i første omgang en forsøgsordning, der gennemføres frem til udgangen af 2016. I forbindelse med beslutningen om at begrænse brugen af Flextur i Ringsted-Benløse, har Handicaprådet og Ældrerådet været hørt. De anbefalede dengang, at kommunen ikke skulle gennemføre begrænsningen. Ringsted Kommune har nu modtaget en henvendelse fra Dansk Blindesamfund Vestsjælland (Bilag 1). De ændrede regler for Flextur har medført, at synshandicappede har fået sværere ved at komme rundt i byen til aktiviteter. Flextur har tidligere været deres primære transportmulighed, da deres mulighed for at benytte almindelig kollektiv trafik er begrænset. Synshandicappede er ifølge lovgivningen ikke automatisk berettiget til handicapkørsel, og i brevet anmodes Byrådet derfor om at beslutte, at blinde og stærkt svagtseende i Ringsted Kommune kan få mulighed for tilslutning til handicapkørsel. Socialcentret har afholdt et dialogmøde med Handicaprådet og Dansk Blindesamfund Vestsjælland for at få afdækket behovet for kørsel blandt blinde og svagtseende borgere i Ringsted Kommune (Bilag 2). Borgmesteren har den 15. marts 2016 besvaret Dansk Blindesamfunds henvendelse og lægger her op til, at byrådet skal træffe en beslutning om, hvorvidt handicapkørslen skal udvides til at omfatte synshandicappede (Bilag 3).


Side 52

I bemærkningerne til § 11 i Lov om trafikselskaber åbnes der mulighed for, at målgruppen til handicapkørslen kan udvides til at omfatte blinde og svagtseende. Det er ligeledes muligt, at lade de synshandicappede blive omfattet af kommunens eksisterende aftale med Movia om handicapkørsel (Flexhandicap). Flexhandicap tilbydes i dag til svært bevægelseshæmmede (kørestolsbruger eller bruger af ganghjælpemiddel). Ordningen omfatter kørsel til fritidsformål, og som noget nyt kan borgere, som er kunder af Flexhandicap, nu også anvende ordningen til behandling, terapi og lignende. Ændringen skyldes en ændring af tolkning af loven, som er foretaget af ministeriet. Kommunen visiterer brugere til kørselsordningen. Som bruger af Flexhandicap har man en egenbetaling bestående af et årligt medlemskab. Derudover er der en egenbetaling på hver enkelt tur (Bilag 4). Dansk Blindesamfund oplyser, at de pt. har 46 medlemmer, som er bosat i Ringsted Kommune. Heraf bor 31 indenfor byzonen. Dansk Blindesamfund vurderer, at ca. 15 vil anvende handicapkørslen. Dansk Blindesamfund foreslår følgende synskriterier for at kunne blive omfattet af ordningen:

Man skal have en synsrest på 6/60 eller mindre på bedste øje, eller Man skal have en synsrest på over 6/60 med komplikationer, der medfører at

synsrestens værdi vurderes til at være lig med eller mindre end 6/60.

Ovennævnte synskriterier svarer til kriterierne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. I 2016 er der budgetteret med 745.000 kr. til handicapkørsel. I 2015 var der 160 brugere af Flexhandicap. I gennemsnit benyttede de sig af 18 ture ud af de tildelte 104. Ringsted Kommune betaler i gennemsnit 219,36 kr. pr. tur for en handicapkørsel. Tages der udgangspunkt i tallene for 2015 samt Dansk Blindesamfunds vurdering af antallet af brugere, vil en forventet merudgift til handicapkørsel udgøre ca. 60.000 kr. om året. Man kan dog forvente en stigning i brugen i 2016, hvor Flextur er blevet begrænset i byzonen, og hvor ordningen nu også kan anvendes til behandling, terapi mv. Sættes det forventede antal ture pr. år op til 30, vil merudgiften for de 15 potentielle nye brugere udgøre årligt ca. 100.000 kr. En eventuel beslutning om, at blinde og stærkt svagtseende kan visiteres til Flexhandicap, forventes at kunne træde i kraft, umiddelbart efter en beslutning herom er blevet truffet i Byrådet. Ordningen vil i første omgang kun være aktuel frem til udgangen af 2016, hvor forsøgsordningen med begrænset Flextur ophører. Idet ordningen om udvidet handicapkørsel tidligst kan igangsættes i løbet af maj 2016, anslås merudgiften i 2016 at udgøre ca. 60.000 kr. Når Byrådet i efteråret 2016 skal tage stilling til, hvorvidt begrænsningen på Flextur i byzonen skal gøres permanent, bør en evt. permanent ordning med visitering af blinde og stærkt svagtseende til Flexhandicap ligeledes behandles som en følge af ændringerne på Flextur. Forsøgsordningen, med en begrænset brug af Flextur i byzonen, indgik som en besparelse på 200.000 kr. i budgetaftalen for 2016. Som konsekvens af forsøgsordningen, anmoder Dansk


Side 52

Blindesamfund nu om at lade synshandicappede indgå i kommunens handicapkørsel, hvilket anslås at udgøre en merudgift på ca. 60.000 kr. i 2016 og 100.000 kr. de efterfølgende år. Den samlede nettobesparelse som følge af begrænsningen af Flextur i byzonen forventes således at udgøre 140.000 kr. i 2016 samt 100.000 i de efterfølgende år, hvis ordningen med begrænsning af Flextur fortsætter efter forsøgsperioden i 2016.

Inddragelse og høringSkal til høring i Handicaprådet.

ØkonomiUdgifterne til en udvidelse af målgruppen for handicapkørsel til også at omfatte synshandicappede forventes at udgøre 60.000 kr. i 2016. Den anslåede merudgift til handicapkørsel er en konsekvens af besparelsen på Flextur. Idet denne besparelse er tilført kassebeholdningen, foreslås merudgiften ligeledes finansieret af kassebeholdningen.

VurderingAdministrationen vurderer, at en udvidelse af målgruppen til handicapkørsel, så blinde og stærkt svagtseende fremover kan anvende Flexhandicap, vil bidrage til, at flere borgere i Ringsted har adgang til byen og dens fritids- og kulturaktiviteter. Hvis der er et politisk ønske om at imødekomme anmodningen fra Dansk Blindesamfund vedrørende handicapkørsel til blinde og stærkt svagtseende, vurderer administrationen endvidere, at den deraf følgende udgift bør modregnes i den forventede besparelse, som følge af begrænsningen af Flextur i byzonen.


1. at målgruppen til handicapkørsel udvides til at omfatte blinde og stærkt svagtseende (synsevne under 6/60)

2. at der gives en tillægsbevilling på 60.000 kr. i 2016 til udvidelse af handicapkørsel3. at tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen

Beslutning i Handicaprådet den 13-04-2016DH-siden i Handicaprådet bakker op om indstillingen.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Anbefales godkendt med bemærkning om, at udvalget anbefaler at de synshandicappede fremadrettet hører under målgruppen for handicapkørsel. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

11. Evaluering af Foreningernes GALLAaften 2016Åben sagSagsid: 16/5567Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Denne sag beskriver forløbet af Foreningernes GALLAaften, der blev afholdt første gang den 26. februar 2016, samt administrationens evaluering af hele forløbet vedrørende gennemførelsen af arrangementet.

Beskrivelse af sagenByrådet besluttede i juni 2015, at der fremover skulle afholdes en samlet fest for at hylde det frivillige foreningsliv. Festen skulle samle en række selvstændige arrangementer med uddeling af byrådets priser, foreningslederaften og fejring af medaljevindere. Formålet var blandt andet at skabe mere synlighed omkring prisuddelingerne og hylde det frivillige foreningsliv. Første gang arrangementet skulle afholdes, var i 2016, med en efterfølgende evaluering af arrangementet. De arrangementer, der tidligere var selvstændige, og nu samles, var følgende:

Uddeling af Årets Foreningslederpris og fejring af idrættens medaljevindere Uddeling af Årets Handicappris Uddeling af Årets Integrationspris Foreningslederaften for de frivillige sociale foreninger og de folkeoplysende foreninger

Endvidere blev der i efteråret 2015 indstiftet en Frivilligpris, således at Byrådet nu uddeler 4 priser årligt. Hertil kommer at Trelleborg Fonden hvert år uddeler en Kulturpris. Denne pris blev også uddelt. Foreningernes GALLAaften fredag den 26. februar 2016 deltagere og forløb Til Foreningernes GALLAaften var inviteret:


Side 52

De frivillige sociale foreninger og de godkendte folkeoplysende foreninger med 2 repræsentanter fra hver forening

Prismodtagere med ledsager Indstillere til priser med ledsager Årets medaljevindere (udvalgt i henhold til bekrevne retningslinjer) Byrådet Frivilligrådet Folkeoplysningsrådet Integrationsrådet Handicaprådet Relevante administrative medarbejdere Pressen

I alt ca. 400 personer.Der var i alt 266 tilmeldte, der blev fordelt ved 31 runde borde med en forudbestemt bordplan. Aftenens program: Kl. 17.00: Ankomst og mulighed for at blive fotograferet på den røde løber Kl. 17.30: Borgmester Henrik Hvidesten byder velkommen Kl. 17.40: Årets medaljevindere indenfor idrætten hædres Kl. 18.00: Årets Handicappris 2016 Kl. 18.15: Forret Kl. 18.45: Årets Foreningslederpris 2016 Kl. 19.00: Buffet Herunder indsamling til Unicef 2016 Kl. 20.00: Årets Integrationspris 2016 Kl. 20.15: Årets Frivilligpris 2016 Kl. 20.30: Dessert Kl. 21.00: Trelleborgfondens Kulturpris uddeles Kl. 21.15: Rune Klan indtager scenen. Kl. 22.00: Pyndt/Baggesens Familieorkester spiller op til dans Kl. 23.45: Tak for i aften EvalueringAdministrationen har efterfølgende evalueret forløbet internt, ligesom der er blevet udsendt en mail til deltagerne med opfordring til at komme med ris og ros. Det har givet anledning til følgende overordnede bemærkninger:


Side 52

Synligheden af priserne er blevet meget større end tidligere Medieomtalen er blevet langt større end tidligere Arrangementet er blevet taget meget godt imod hos deltagerne Konceptet fungerer Det fungerer godt med bordplan og runde borde Det fungerer godt med en konferencier Prismodtagere og medaljevindere har oplevet at blive fejret behørigt Program skal forkortes med en time Det skal præciseres, at det er de frivillige sociale foreninger og de godkendte

folkeoplysende foreninger, der er målgruppen for aftenen

Hertil kommer en række praktiske forhold omkring planlægning og afvikling, som administrationen vil indarbejde ved kommende arrangementer. Økonomisk rammeUdgiften til selve aftenen i 2016 med 266 deltagere udgør 174.000 kr. eksklusiv moms. Hertil kommer udgifter til priserne, gaver, annoncering mm.

Inddragelse og høringSagen sendes til høring i Frivilligrådet, Handicaprådet, Folkeoplysningsrådet og Integrationsrådet inden den behandles politisk.


VurderingDet er administrationens vurdering, at deltagerne mener, at koncept og form for Foreningernes GALLAaften har fungeret godt, og at synligheden af priserne og medieomtalen er blevet langt større end tidligere. Det er endvidere administrationens vurdering, at typen af foreninger der inviteres skal fastholdes på nuværende niveau, således at det også fremover er de folkeoplysende foreninger og de frivillige sociale foreninger, der inviteres.

IndstillingDirektionen indstiller:

1. at evalueringen tages til efterretning2. at foreningernes GALLAaften fremover gennemføres efter samme koncept som i 2016

Beslutning i Frivilligrådet den 05-04-2016Indstilling taget til efterretning.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 12-04-2016Folkeoplysningsrådet har drøftet GALLA-aftenen, og har følgende kommentarer:

- Set-up var godt. Kåringen og anerkendelsen til det frivllige foreningsliv har fået et løft.- Fin dækning fra pressens side.- Ønske om at medaljevindernes navne ruller på skærmen bag scenen, så det er synligt,

hvem der har vundet.- Aftenen bør afkortes, så der ikke lægges op til dans.- Det bør overvejes, om man skal supplere aftenen med yderligere underholdning.


Side 52

Ej til stede: Jørgen Ellekjær, Palle Rasmussen og Tove Kobbelgaard

Beslutning i Handicaprådet den 13-04-2016Handicaprådet oplevede Foreningernes GALLAaften som en rigtig god aften, og tilslutter sig, at foreningernes GALLAaften fremover gennemføres efter samme koncept.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 18-04-2016Tiltrådt. Ej til stede: Per Nørhave

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Anbefales godkendt med bemærkning om, at forslagene fra Folkeoplysningsrådet indarbejdes i konceptet. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

12. Regnskab for 2015Åben sagSagsid: 16/5143Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Regnskab for 2015 (29053/16)

2 Anlægsregnskaber 2015 (49056/16)

Indledning Sagsgang


Orientering

Indstilling x x x x x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2015 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden.

Beskrivelse af sagenI henhold til Social- og Indenrigsministeriets procedureregler for kommuners regnskabs-aflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver beretning derom. Byrådet behandler herefter revisionens bemærkninger og regnskabet godkendes endeligt på mødet i september 2016. Hovedkonklusioner på regnskabetKommunens regnskab for 2015 i sammendrag:


Side 52

Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 107 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. At resultatet af den ordinære drift er 15 mio. kr. bedre end budgetteret skyldes primært, at der har været færre udgifter til skattefinansieret drift. Samlet set er der mindreudgifter til skattefinansieret drift på i alt 13 mio. kr. Der er færre udgifter end forudsat i budgettet på områderne Ledelse og Personale, Dagtilbud, Beskæftigelse samt Kultur- og Fritidsområdet. Til gengæld er der merudgifter til Skoler, Børn og Unge samt Sundhed og Ældre. I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et mindreforbrug på 78 mio. kr. hvilket er 90 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Dette skyldes primært, tidsforskydninger i forbindelse med gennemførelse af anlægsprojekter eksempelvis torveprojektet, ny institution i Benløse, udvidelse af Søholmen og udendørsanlæg i Gyrstinge. Resultatet af Renovationsområdet er en nettoindtægt på 1 mio. kr., hvilket er 6 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Området er brugerfinansieret og skal på sigt hvile økonomisk i sig selv. Der har i regnskabet for 2015 været en ekstraordinær indtægt på 3,6 mio. kr. som vedrører provenu fra salg af tidligere KMD-ejendomme. Der er udbetalt 0,3 mio. kr. i 2015, mens restbeløbet på 3,3 mio. kr. udbetales i perioden frem til 2020. Restbeløbet er optaget som et tilgodehavende i balancen. Midlerne vil skulle anvendes til kommunens udgifter til implementering af nye IT-systemer samt merudgifter som følge af forsinkelser i forbindelse med monopolbruddet. Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring der er 66 mio. kr. større end forudsat i det korrigerede budget.


Side 52

I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført netto 66 mio. kr. til forbrug/mindreforbrug i 2016 og årene derefter. Regnskabsresultatet giver således ingen varige ændringer til forventningerne til kommunens likviditet. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug. Service til borgerneServiceudgifterne – som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter – har i regnskabet udgjort 1.419 mio. kr. For at kommunen skal overholde den indgåede økonomiaftale med Regeringen, må serviceudgifterne i regnskabet ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagne budget. Serviceudgifterne i det vedtagne budget udgjorde 1.434 mio. kr. hvorfor servicerammen for 2015 er overholdt, selv om der efter budgettet for 2015 blev vedtaget, er overført overbrugte bevillinger i 2014 på 14 mio. kr. til forbrug i 2015. Mindreforbruget til service vedrører primært områderne ”Ledelse og personale” samt ”Dagtilbud til børn”. For så vidt angår ”Ledelse og personale” vedrører mindreforbruget centrale puljer der ikke er anvendt, samt den opbremsning af udgifter der blev vedtaget i september 2015. Det vurderes, at den service borgerne har fået ikke er påvirket af mindreforbruget. Og for så vidt angår dagtilbud skyldes 5,3 mio. kr. af mindreforbruget, at der er passet færre børn end der var forudsat i budgettet og 4,2 mio. kr. mindreudgifter til fripladser. (Mindreudgiften skal dog ses i sammenhæng med en merudgift til fripladser i SFO på 2,8 mio. kr.) Institutionernes service fastsættes i den vedtagne aktivitetsafhængige budgettildeling til institutionerne, hvorfor mindreforbruget ikke har påvirket serviceniveauet i institutionerne. Borgere på offentlig forsørgelse har i 2015 fået den service, de tilbud og de rettigheder, som de har krav på i henhold til lovgivningen, og de af Byrådet fastsatte standarder og tilbudsmuligheder. Mindreforbruget på beskæftigelsesområdet skyldes derfor ikke en forringelse af serviceniveauet, men er udtryk for, at kommunen har udbetalt færre ydelser, som skyldes færre antal borgere på offentlig forsørgelse end forventet. Likviditet

Regnskabet har forbedret kommunens likviditet med 15 mio. kr., således at likvide aktiver ultimo 2015 udgjorde 116 mio. kr. Økonomisk politikI nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2015 har været i overensstemmelse med den vedtagne økonomiske politik. Økonomisk politik Regnskab 2015


Side 52

Overskud på ordinær driftOverskud på den ordinære drift på 125 mio. kr. fra 2017

Der er i regnskabet et overskud på 107 mio. kr.

Nivieau for anlægsrammenRingsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 55-65 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017.

Skattefinansierede udgifter har i 2015 udgjort 36 mio. kr. Herudover overføres 71,2 mio. kr. til 2016 vedrørende tidsforskydninger i forbindelse med udførelse af anlægsprojekter.

Kassebeholdning og gennemsnitlige likviditetUltimo kassebeholdningen skal ved udgangen af 2017 minimum være 0 mio. kr.Den gennemsnitlige likviditet skal ved udgangen af 2017 minimum være 120 mio. kr.

Kassebeholdningen udgjorde ultimo 2015 116 mio. kr. … ..Den gennemsnitlige likviditet har i 2015 udgjort 214 mio. kr.De likviditetsmæssige mål for 2017 er således allerede nået. En væsentlig årsag hertil er, at anlægsprojekter ikke har været gennemført i det år der var forudsat i budgettet.

Gældens størrelseDe samlede årlige gældsafdrag udgør 40 mio. kr.

Der er i 2015 foretaget gældsafdrag på 43 mio. kr. Heraf vedrører 3 mio. kr. for lidt afdraget i 2014.Målet er således opfyldt.

OpmærksomhedspunkterRegnskabet giver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2016 vil være behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende: Skoler: Enkelte skoler har i 2015 haft et merforbrug. Der er aftalt genopretningsplaner for to skoler, således at underskuddene vil blive afviklet over de næste 2-4 år. Skolerne bliver blive fulgt tæt med henblik på overholdelse af de indgåede genopretningsaftaler samt generel budgetoverholdelse på området. Børn og unge, herunder unge under beskæftigelsesområdet: Der er i 2015 et samlet merforbrug på 7,0 mio. kr. som dog skal ses i lyset af, at der i forbindelse med 3. kvartalsopfølgning 2015 blev tilført området 12,5 mio. kr., hvorfor der reelt har været et merforbrug på 19,5 mio. kr. Regnskabsprognoser i 2015Der har ved udgangen af hvert kvartal i 2015 være udarbejdet prognoser for regnskabsresultatet. I nedenstående tabel er vist resultatet af prognoserne samt det endelige regnskabsresultat for 2015.


Side 52

Regnskabsresultatet skal ses i lyset af, at der i forbindelse med behandling af budgetrapporten ultimo 2. kvartal blev der tilført budget til skattefinansieret drift på i alt 8,3 mio. kr. – primært vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering, flygtninge og beskæftigelsesreformer. Herudover blev der I forbindelse med behandling af 3. budgetrapport, samt den efterfølgende opfølgning, tilført skattefinansieret drift budget på i alt 19,7 mio. kr.. 12,5 mio. kr. heraf er udmøntet fra central pulje til børn og ungeområdet og 7,2 mio. kr. er anlægsmidler der omdisponeret til vidtgående specialundervisning under skoleområdet. I løbet af året er budgettet vedrørende skattefinansieret drift til gengæld blevet reduceret med 2,4 mio. kr. vedrørende kollektiv trafik og rengøring. Der er overført i alt 12,6 mio. kr. til anlægsbudgettet vedrørende genopretning af veje og bygninger samt Sanering


Side 52

Valdemarsgade. Budgettet til disse projekter var i det vedtagne budget registreret som en driftsudgift. Budgetændringer i løbet af året gør der vanskeligt at forudse regnskabsresultatet og at sammenligne resultaterne i prognoserne, men det vurderes, at der vil være behov for at forbedre prognoserne i 2016, hvorfor der vil blive taget følgende initiativer: 1. Vej- og Parkområdet er udvalgt til at blive analyseret nærmere med henblik på at

afdække sæsonudsving i forbruget og dermed have grundlag for en periodisering af budgettet. Efterfølgende vil flere områder blive omfattet af samme analyse.

2. Der vil blive særligt fokus på vanskeligt styrbare områder eksempelvis ”Børn og

Ungeområdet”. For at styrke budgetopfølgningen vil der blive fremlagt aktivitetstal for de forskellige kategorier af børn samt måltal for aktiviteterne.

3. Det har vist sig, at der har været særlige udfordringer vedrørende flere udvalgsbevillinger

og andre bevillinger. Det vil på den baggrund blive vurderet, om den gældende bevillingsstruktur er hensigtsmæssig. Endvidere vil konteringspraksis blive analyseret, med henblik på at opnå en mere systematisk og regelmæssig kontering.

4. Der vil blive afholdt et fællesseminar mellem koncernledelse og økonomiafdelingen, med

henblik på at få fastlagt retningslinjer og ansvar i forbindelse med fremtidige regnskabsprognoser.

ØkonomiDer henvises til bilag.

VurderingDirektionen vurderer, at det samlede regnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet kommunens økonomiske stilling. Den generelle opbremsning på en række udgiftsområder, der blev besluttet i forlængelse af halvårsregnskabet har medvirket til, at regnskabsresultatet er væsentligt bedre end prognosen viste i halvårsregnskabet. Der er dog fortsat nogle meget betydelige driftsudfordringer, ikke mindst på børne- og ungeområderne, som også vil række ind i 2016. Det må samtidig konstateres, at træfsikkerheden i prognoserne ikke har været tilfredsstillende. Med de initiativer der er beskrevet foran forventes det, at træfsikkerheden i 2016 vil blive forbedret. Til trods for mindreforbrug på flere områder vurderes det, at de vedtagne serviceniveauer er overholdt. Direktionen vurderer endvidere, at Ringsted Kommunes økonomiske politik på de væsentligste punkter er overholdt. På nogle punkter har kommunens økonomi udviklet sig bedre end forudsat i den økonomiske politik.



Side 52

1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 18-04-2016Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-04-2016Anbefales godkendt med følgende bemærkning:Udvalget anbefaler at kigge på mulighederne for at kompensere skolerne for deres merforbrug på vidtgående specialundervisning i 2016. Ej til stede: Rikke Hedegaard



Side 52

13. Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2016Åben sagSagsid: 16/5143Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag vedr. overførsel af uforbrugte bevillinger til 2016 (29097/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x x x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel (genbevilling) af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i 2015. Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler.

Beskrivelse af sagenI kommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugte institutions- og udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte bevillinger på udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen). Overskrides rammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens merforbrug som hovedregel overføres fuldt ud. Overførsel af positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat i det vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negative budgetbeløb forbruge mindre, end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med til at finansiere positive overførsler. Overførselsadgangen har en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger som uforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende år finansieret derfra. Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medfører at en del af kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at en del af eventuelle bevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug. Overførsel af budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken kommunerne bliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til de vedtagne budgetter til service i det enkelte regnskabsår. Budgetloven er udformet således, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.


Side 52

Serviceudgiftsrammen bliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet mindreforbrug i foregående år og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en ”bøde” af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigt af om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 6,5 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til 2016, hvilket er 7,6 mio. kr. mindre end det blev overført fra 2014 til 2015. Herudover foreslås overført merforbrug i 2015 på i alt 6,9 mio. kr. til afvikling i årene 2017-2019. Det handler om to skoler samt hjemmeplejen. De 6,5 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunes serviceudgifter i 2016. For at imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der imidlertid i budgettet for 2016 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,4 mio. kr. som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet må således højst udgøre 14,4 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. Det foreslås at puljen tilbageføres kassen, idet den nu har opfyldt sit formål. Samlet foreslås disse overførsler, fordelt efter udgifts- og udvalgsområde. De øvrige poster beskrives nedenfor:


Side 52

Alle overførsler vedrørende skattefinansieret drift er serviceudgifter. Den likviditetsmæssige virkning af overførslerne er, at der i 2016 kan anvendes i alt 73,4 mio. kr. udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 6,5 mio. kr. serviceudgifter, 1,2 mio. kr. vedrører beskæftigelsesområdet og 65,7 mio. kr. vedrører anlæg. Overførsler til årene efter 2016 indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2017. AnlægEt eventuelt uforbrugt rådighedsbeløb til et planlagt anlægsarbejde i et regnskabsår foreslås overført til det efterfølgende års budget, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet. Et uforbrugt rådighedsbeløb er udtryk for, at der er sket en tidsmæssig forskydning af anlægsprojektet gennemførelse, og overførslen giver således mulighed for at færdiggøre projektet.


Side 52

BeskæftigelsesområdetOmrådet bliver udover kommunale skatter finansieret af statsrefusioner, budgetgaranti og beskæftigelsestilskud. Det er ikke omfattet af serviceudgiftsrammen bortset fra løntilskud og øvrige sociale formål. Budgetgaranti og beskæftigelsestilskud bliver reguleret i efterfølgende år, når regnskaberne for alle kommuner er opgjort. Efterreguleringernes omfang bliver udmeldt fra staten i løbet af 2016. Et væsentligt mer- eller mindreforbrug på området vil derfor ikke nødvendigvis påvirke kommunens økonomi på sigt. Til imødegåelse af en forventet efterregulering af budgetgaranti og beskæftigelsestilskud foreslås restbudgettet på 1,2 mio. kr. overført til 2016. Overførslen placeres budgetmæssigt i en pulje under Økonomiudvalget under ”Skatter, tilskud og udligning”. Den samlede pulje vil herefter udgør 13,2 mio. kr. idet der i det vedtagne budget for 2016 er afsat en pulje på 12 mio. kr. Puljen er afsat, dels til en imødegåelse af efterreguleringer af beskæftigelsestilskud i 2016 og dels til imødegåelse af den budgetusikkerhed der, på baggrund af beskæftigelsesreformer og refusionsreformer, er på området. Det seneste skøn for regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2015 for Ringsted Kommune viser, at kommunen skal efterbetale 7,7 mio. kr. i 2016. Herudover har staten, efter budgettet for 2016 blev vedtaget, udmeldt reducerede udgiftslofter for 2016 på beskæftigelsesområdet på 8 mio. kr. Udmeldingen medfører nettomerudgifter i 2016 for Ringsted Kommune på ca. 4 mio. kr. Specifikationer og forklaringer fremgår af bilag.

ØkonomiDer henvises til bilag.


1. at uforbrugte bevillinger i 2015 genbevilges som anført. 2. at den afsatte tekniske servicepulje i 2016 på 14,4 mio. kr. tilbageføres kassen.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 18-04-2016Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Nørhave

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-04-2016Anbefales godkendt med bemærkning om at evt. kompensation til skolerne for merforbrug på vidtgående specialundervisning bevilges fra uforbrugte midler i 2015. Ej til stede: Rikke Hedegaard



Side 52

14. Budget 2017 - 2020Åben sagSagsid: 15/29830Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 2 Bilag 2 - Katalog med forslag fra interessenter til Budget 2017

(45833/16)1 Bilag 1 - Opsamling af budgetforslag fra fagudvalg, Budget 2017-

2020 pr. 180416 (56904/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet vedtog den 11. januar 2016 budgetprocessen for Budget 2017 – 2020

Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen, at fagudvalgene i april måned behandler og prioriterer forslag til Budget 2017 – 2020 til den lokale omprioriteringspulje inden for rammerne af det enkelte fagudvalgs område med henblik på at forslagene kan oversendes til Økonomiudvalget.

Beskrivelse af sagenBudgetprocessen foregår i to parallelle spor: ét spor, hvor der arbejdes med konsekvenserne af Folketingets omprioriteringsbidrag, og ét hvor der arbejdes med kommunens egne prioriteringer. Det er besluttet, at der ved kommunens egen prioritering arbejdes med en lokal omprioriteringspulje med omprioriteringsforslag for 0,5 % af serviceudgiftsrammen (svarer til ca. 7,4 mio. kr.) og med en målsætning om at der omprioriteres for mindst 5 mio. kr. Der er ikke fastsat en målsætning pr. fagudvalg. I tabel nedenfor er angivet, hvor stor en andel 0,5 % udgør sammenholdt med serviceudgiftsrammen i de enkelte fagudvalg og den samlede serviceudgiftsramme til orientering.

Serviceudgifter(Beløb i 1.000 kr. i

2017-priser)0,5 %

Økonomiudvalget 261.519 1.308Klima- og Miljøudvalget 73.675 368Plan- og Boligudvalget 51.653 258Børne- og Undervisningsudvalget 549.574 2.748

Social- og 267.345 1.337


Side 52

ArbejdsmarkedsudvalgetÆldre- og Genoptræningsudvalget 223.907 1.120

Kultur- og Trivselsudvalget 50.488 252I alt 1.478.162 7.391

Udarbejdelsen af forslag til kommunens egen prioritering af budgettet sker i regi af fagudvalgene. Fagudvalgene skal således, understøttet af de relevante centre, udarbejde omprioriteringsforslag. Alle fremsendte omprioriteringsforslag skal være realiserbare, have varig karakter og skal kunne effektueres indenfor rammerne af det enkelte fagudvalgs område. Hvis et forslag har afledte negative økonomiske konsekvenser under et andet fagudvalg, skal disse udgifter medtages i forslaget. Udover omprioriteringsforslag kan det enkelte fagudvalg ligeledes udarbejde anlægs- og driftsønsker samt investeringsforslag. Der er desuden afsat en investerings- og effektiviseringspulje på 1,8 mio. kr. i 2017, 4,0 mio. kr. i 2018, 8,1 mio. kr. i 2019 og 8,1 mio. kr. i 2020. Puljen skal understøtte arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet. Det er en forudsætning, at puljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Derfor gives der som udgangspunkt kun 1-2 årige investeringsbevillinger, med mindre særlige forhold taler for andet. Der kan ikke bevilges midler til investeringer, med mindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene. Byrådet har i forlængelse af den økonomiske politik og i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttet at hæve anlægsbudgettet varigt over nogle år til i alt 65 mio. kr. I budgettet henstår udisponeret anlægsramme på 0,1 mio. kr. i 2017, 2,0 mio. kr. i 2018, 30,6 mio. kr. i 2019 og 65 mio. kr. i 2020 jf. den økonomiske politik. Administrationen er i fuld gang med at færdiggøre udkast til budgetforslag på baggrund af drøftelser på fagudvalgsmøder i marts måned. Forslagene samles i Bilag 1 – Opsamling af budgetforslag fra fagudvalg, Budget 2017 – 2020.

Forslag fra interessenterI forbindelse med budgetprocessen har alle interessenter modtaget invitation til at fremsende idéer og forslag til budgettet for 2017. Katalog med forslag fra interessenter til budget 2017 er vedlagt som Bilag 2 – Katalog med forslag fra interessenter til Budget 2017.

ØkonomiIngen bemærkninger.

IndstillingDirektionen indstiller, at fagudvalgene tager stilling til, hvilke af fagudvalgets egne forslag der skal sendes videre til Økonomiudvalget.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 18-04-2016Kultur- og Trivselsudvalgets forslag videresendes på nær KTU 4 intern markedsføringspulje. Ej til stede: Per Nørhave

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-04-2016Udvalgets forslag videresendes til behandling i Økonomiudvalget


Side 52

Ej til stede: Rikke Hedegaard

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Udvalgets forslag videresendes til behandling i Økonomiudvalget med en bemærkning om, at beløbet til Bolig Socialindsats hæves til 400.000 kr. Der træffes beslutning om fordeling i forbindelse med budgetlægningen. Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

15. Orientering fra formand og direktør - april 2016Åben sagSagsid: 13/28039Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag:Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-04-2016Intet Ej til stede: Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Per Flor


Side 52

Underskriftsside

Britta Nielsen (hjbrni) F

Rikke Hedegaard (rho) V

Lisbeth Andersen (hjlika) A

Timo Jensen (tije) V

Daniel Nørhave (hjdan) O

Per Flor (pefl) A

Jan Jakobsen (jja) Ø - orlov

Henrik Kjær (hekj) Ø - Stedfortræder for Jan Jakobsen

Ringsted Kommune · Web viewReferat Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Møde nr.: 4/2016 Dannet den: Onsdag den 20-04-2016 Mødedato: Tirsdag den 19-04-2016 Mødetidspunkt: 17:00 -

Documents