Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Sendt via mail til Teknisk Forvaltning, [email protected]Morten Weile, [email protected]Ringsted Kommunes bemærkninger af 1. november 2013 er sendt via mail til Karin Jensen, [email protected], og Bodil Vestergård, [email protected]. Tværgående planlægning J.nr. NST-121-329-00003 Ref. kajen Den 21. oktober 2013/ Referat 28. oktober 2013 Ringsted Kommunes bem 1. november 2013/ Opfølgning 5. november 2013/ Opfølgning 6. november 2013 Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan 2013-2025 Notat med statens bemærkninger og referat fra teknikermøde afholdt den 23. oktober 2013 - samt Ringsted Kommunes bemærkninger af 1. november 2013 Ringsted Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden fra den 11. september 2013 til den 6. november 2013. Dette notat indeholder en oversigt over Miljøministeriets og andre statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til kommuneplanforslaget. Der blev den 23. oktober 2013 afholdt teknikermøde mellem Ringsted Kommune og Naturstyrelsen. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet notat af 21. oktober 2013 med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget. Deltagere i mødet Fra Ringsted Kommune: Morten Weile og Jens Karrebæk. Fra Naturstyrelsen (NST): Bodil Vestergård (deltog i punktet om sammenhængende landbrugsplanlægning), Sanne Kjær og Karin Jensen. For hvert punkt i notatet har Naturstyrelsen under ”Referat” indarbejdet et kort referat fra mødet den 23. oktober 2013. Referatet er sendt til Ringsted Kommune den 28. oktober 2013. Ringsted Kommune har for hvert punkt skrevet kommentarer ind under ”Kommunens bemærkninger”. Kommentarerne er den 1. november 2013 sendt til Naturstyrelsen. Efter aftale med Karin Jensen den 31.10.13, fremsendes svarbrev den 1.11.13. Samtidigt er det aftalt at mødes den 4.11.13 i Teknisk Forvaltning, Ringsted 12-15. Opfølgning: Ringsted Kommune og Naturstyrelsen afholdt den 4. november 2013 et opfølgende møde i Teknisk Forvaltning, Ringsted. Naturstyrelsens referat fra mødet er indsat under punktet Opfølgning. I mødet deltog: Fra Ringsted Kommune: Morten Weile, Birgitte Steffen, Jens Karrebæk, Ina Nielsen, Britt Vodstrup Andersen, Susanne Hartelius og Thea Marott Jensen. Fra Naturstyrelsen: Bodil Vestergård, Anette Ginsbak og Karin Jensen. Inden indsigelsesfristen vil kommunen modtage et brev med statens opfølgende bemærkninger på baggrund af kommunens kommentarer og øvrig dialog. Generelt NSTs bemærkninger Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan 2013-2025 er velgennemarbejdet, klart og oversigtligt.
41
Embed
Ringsted Kommune Tværgående planlægning Teknisk …...Morten Weile, [email protected] Ringsted Kommunes bemærkninger af 1. november 2013 er sendt via mail til Karin Jensen, [email protected],
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at såfremt redegørelsen i forhold til områder for store husdyrbrug
ikke foreligger ved udløbet af Ringsted Kommunes høringsfrist, vil Naturstyrelsen fremsætte indsigelse, da der
er tale om en statslig interesse.
Se afsnit om Store husdyrbrug.
Vindmøller
NSTs bemærkninger
Det fremgår af Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan 2013, at vindmøller ikke indgår som tema i
forslag til Kommuneplan 2013, og at et kommuneplantillæg vil blive udarbejdet i løbet af 2014. De 13
vindmølleområder, som er udlagt i Ringsteds Kommuneplan 2009, fremgår ikke af forslaget til Kommuneplan
2013, og det kan derfor se ud som om, at kommunen ikke længere har udlagte vindmølleområder.
Naturstyrelsen foreslår derfor, at det i forslaget til Kommuneplan 2013 tilføjes, at indtil
kommuneplantillægget er udarbejdet, vil bestemmelserne og udpegningerne fra Kommuneplan 2009 være
gældende – altså at vindmølleplanlægningen overføres fra Kommuneplan 2009.
Naturstyrelsen ønsker at drøfte dette på teknikermødet den 23. oktober 2013.
Referat
Staten har en interesse i vindmølleplanlægningen, og såfremt et kommuneplanforslag ikke indeholder et
vindmølletema, vil det føre til indsigelse mod planforslaget.
Kommunens bemærkninger Der er siden KP09, hvor der blev udlagt 13 vindmølleområder, opstået et politisk ønske om, at udlægge færre områder på baggrund af bl.a. borgermodstand. Det er derfor besluttet, at udarbejde en særskilt Vindmølleplan, der blandt de 13 vindmølleområder udpeger de bedst egnede, og så gennemføre planlægning for dem. Det er denne vindmølleplan, der omtales i KP13, og som først forventes færdig i 2014. Redegørelse for hvorfor områderne er udtaget i KP13 vil blive indføjet i den endelige udgave af KP13, herunder en beskrivelse af det forudgående forløb og at at der forventes en reduktion i antallet af udlagte områder, som fastlægges i et KP-tillæg i 2014.
Konklusion
Naturstyrelsen har for nuværende ikke yderligere bemærkninger; det forudsættes, at Ringsted Kommune
indarbejder en udbygget redegørelse i den endeligt vedtagne Kommuneplan 2013.
Solenergianlæg Ringsted Kommune har indarbejdet retningslinjer for placering af solenergianlæg i forslag til Kommuneplan 2013. Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg, http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/AE01E1B7-D0F3-4925-81DE-8E72999F78FE/157010/Naturstyrelsensvejledendeudtalelseomopstningafsole.pdf
Af denne fremgår blandt andet, at solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængige af
en placering i det åbne land, bør placeres i tilknytning til byområder. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at
der kan være konkrete tilfælde, hvor solenergianlæg ikke vil kunne placeres i tilknytning til eksisterende
byområder. Såfremt kommunen ønsker at planlægge for etablering af solenergianlæg i det åbne land, vil
kommunen således skulle redegøre for placeringen, herunder begrunde hvorfor en placering i tilknytning til
eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Udover en begrundelse for den konkrete
placering skal kommunen foretage en afvejning i forhold til de beskyttelseshensyn, som varetages i det åbne
land.
Solenergianlæg betragtes som midlertidige anlæg, hvor der ved opstilling i landzone ikke behøver/bør ske
overførelse af opstillingsarealet til byzone. Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det af Statslig udmelding om byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande med tilhørende bilag 1 (Naturstyrelsen, oktober 2012) fremgår, at såfremt kommunerne ønsker at planlægge for placering af tekniske anlæg, herunder solenergianlæg, i OSD/indvindingsoplande skal den skitserede trinmodel følges.
Naturstyrelsen ønsker at drøfte ovenstående på teknikermødet den 23. oktober 2013.
Referat
Ringsted Kommune anmodes om, at kommuneplanforslagets retningslinjer for Større fælles solcelleanlæg
revideres, så de afspejler, at der sigtes efter bynære placeringer (eventuelt tillige rastearealer langs motorveje).
Planlægning for andre placeringer end bynære bør kunne udelukke muligheder med bynære placeringer.
Naturstyrelsen og Ringsted Kommune indgår i yderligere dialog om redegørelse i henhold til trinmodellen, jf.
punktet om OSD.
Kommunens bemærkninger
Ringsted Kommune indarbejder en retningslinie om at større fælles solcelle anlæg som udgangspunkt skal
placeres i tilknytning til samlet bebyggelse, efter en konkret vurdering.
Derudover indarbejder Ringsted Kommune en retningslinie om at der i forbindelse med en konkret udpegning
for større fælles solenergianlæg inden for OSD og indvindingsoplande skal udarbejdes en redegørelse efter
trinmodellen jf. den statslige udmelding til vandplanernes retningslinier 40 og 41 i henholdt il byudvikling og
anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande,
herunder NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI), med tilhørende bilag 1.
Konklusion
Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Sammenhængende landbrugsplanlægning – store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og særligt
værdifulde landbrugsområder
NSTs bemærkninger
Fælles biogasanlæg
Naturstyrelsen ser ikke, at kommuneplanen indeholder et kort, som viser områder til lokalisering af fælles
biogasanlæg, på lige fod med de kort som vises for kommuneplanens øvrige temaer.
Naturstyrelsen ønsker oplyst, hvordan signaturerne på det kortudsnit, som vises på side 136 vedr. fælles
biogasanlæg, skal læses?
Naturstyrelsen ønsker endvidere oplyst, om der er sammenfald mellem områder til lokalisering af fælles
biogasanlæg og landskaber, som skal beskyttes, geologiske lokaliteter, bevaringsværdige kulturmiljøer, natur,
lavbundsområder/potentielle vådområder samt råstofområder. Såfremt der er sammenfald, ønsker
Naturstyrelsen nærmere redegjort herfor.
Områder til lokalisering af fælles biogasanlæg ses at ligge indenfor OSD. Jf. ”Statslig udmelding til
vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder
med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande” klassificeres fælles biogasanlæg som potentielt
grundvandstruende. Der er som følge heraf krav om redegørelse i overensstemmelse med trinmodellen ved
planlægning for fælles biogasanlæg indenfor OSD. I tilfælde hvor den statslige grundvandskortlægning ikke er
tilvejebragt, skal OSD, i planlægningen, betragtes som NFI. Det er ikke tilladt at planlægge for lokalisering af
fælles biogasanlæg indenfor NFI.
Referat
Naturstyrelsen anmoder om, at der for temaet Fælles biogasanlæg udarbejdes kort i lighed med kort for
kommuneplanens øvrige temaer, at kortet dækker hele kommunen, og at det ledsages af en signaturforklaring.
I forhold til planforslagets udpegning af områder til fælles biogasanlæg henviser Ringsted Kommune til linket Analyse for placering af biogasanlæg i Ringsted Kommune på side 139. Naturstyrelsen og Ringsted Kommune afklarer i nærmere dialog, hvorvidt der er væsentlige sammenfald mellem beskyttelsesinteresser og områder udpeget til fælles bioganlæg. I givet fald skal det afklares, hvilke sammenfald der er tale om, hvilke begrundelser der er for disse samt konsekvenserne heraf.
Med hensyn til redegørelse i henhold til trinmodellen udestår en afklaring. Se under punktet OSD.
Kommunens bemærkninger Kortet udarbejdes og indarbejdes i kommuneplanen. Ringsted Kommune har i samarbejde med biogassekretariatet udarbejdet en analyse for placering af fælles biogasanlæg ud fra biogassekretariatets vejledninger. Ved udarbejdelsen af analysen er der lagt vægt på forskellige planlægningsmæssige interesser. Bl.a. er det vurderet af visse kulturmiljøer kan bære et biogasanlæg og nogle miljøer vil ikke kunne. I forbindelse med GIS 1 analysen, har Ringsted Kommune vurderet at de landskabelige hensyn som udgangspunkt ikke forhindre placeringen af et biogasanlæg. Dog skal der i planlægningen af et konkret anlæg i sådanne områder tages vidtgående hensyn til landskabet i den videre planlægning herunder gennem VVM og miljøvurdering af konkrete planer. Derudover vil der med stor sandsynlighed blive stillet krav om særlig hensyn til placering og udformning af et biogasanlæg så den landskabelige påvirkning bliver så lille som muligt. Der er i analysen udpeget 8 områder der er de bedst egnede til placering af et fælles biogasanlæg, se kortbilag. Der har i forbindelse med arbejdet med analysen været et ønske om at kvalificere områderne yderligere. Derfor er der i analysen er peget på 3 områder der er højest prioriterede og dermed særligt egnede til placering af et biogasanlæg. Dog er det besluttet at medtage alle 8 i kommuneplanen, da de som udgangspunkt alle vurderes som egnede. De områder er udvalgt ud fra de planlægningsmæssige hensyn der stilles op af biogassekretariatet samt en vurdering udarbejdet af kommunen af hvad kommunen i givet fald er villig til at give dispensation til, i henhold til vanlig administrationspraksis. I henhold til gældende udpegninger og områderne i det åbne land (beskyttelses-, landskabs- og jordbrugsområder) er der ingen udpegninger inden for beskyttelsesområder. Af de 8 områder er 3 områder placeret indenfor udpegningerne for landskabsområder, områderne 1, 2 og 8. Da Ringsted Kommune som udgangspunkt ønsker at beskytte landskabsinteresserne og da der var et ønske om yderligere at kvalificerer områderne i den udarbejdede analyse, er udpegningerne diskuteret internt i kommunen. På den baggrund er de 3 områder i landskabsområdet ikke medtaget ved en udvælgelse af de 3 højst prioriterede områder i analysen. For at sikre bl.a. de landskabelige interesser i forbindelse med en konkret planlægning for et biogasanlæg er der indsat retningslinjer i kommuneplanen.
Flere af områderne i analysen er derudover ønsket udtaget på baggrund af en endnu ikke endelig udarbejdet analyse af grundvand/OSD/NFI. Diskussionen af områderne kontra OSD er taget med NST ultimo 2012 og primo 2013.
Opfølgning
Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger i forhold til geologiske interesser, da der ikke er tale om
nationale geologiske interesseområder, jf. afsnit om store husdyrbrug. Der indgår ikke områder udpeget som
økologiske korridorer.
Der udestår en endelig afklaring i forhold til områder, hvor der er sammenfald mellem områder udpeget til
biogasanlæg og områder, der via landskabskaraktermetoden er udpeget som ”landskab beskyt”. Udpegningen
af områder til fælles biogasanlæg må ikke være i strid med landskabsinteresser.
På mødet den 4. november 2013 afklaredes, at Ringsted Kommune kan vælge enten at redegøre for, at idet
grundvandskortlægningen ikke er færdiggjort, og idet stort set hele Ringsted Kommune er beliggende i
OSD/indvindingsopland, er der tale om en så særlig situation, at kommunen ønsker at vente med at foretage
udpegning af områder til fælles biogasanlæg til den statslige grundvandskortlægning er færdiggjort, eller
Ringsted Kommune kan vælge at forsøge at få afklaret, hvorvidt grundvandskortlæggerne kan tilkendegive,
5.23
Den præcise placering af et fælles biogasanlæg fastsættes i forbindelse med en konkret planlægning med udarbejdelse af
rammeudlæg med miljøvurdering, eventuel VVM og lokalplan. Der vil i den forbindelse blive foretaget en konkret vurdering
i forhold til anlæggets indpasning i landskabet og hensynet til blandt andet natur og naboer.
5.26
Grundet et biogas fællesanlægs væsentlige størrelse og arealforbrug i det åbne land, skal en konkret ansøgning være
ledsaget af visualiseringer, der belyser den visuelle påvirkning i forhold til nærmeste beboelser, naturområder, landskaber
og kulturmiljøer. Visualiseringerne skal i antal og udformning være dækkende for at kunne vurdere påvirkningerne af nær-
og fjernmiljøet.
5.27
Et konkret biogasanlæg skal tilpasses landskabet således, at de visuelle påvirkninger minimeres.
om de konkrete områder, der ønskes udpeget til fælles biogasanlæg, vil blive udpeget som NFI. Endelig kan
kommunen vælge udelukkende at udpege det biogasområde, som der allerede foreligger OSD redegørelse for.
Forud for høringsfristens udløb, skal der være redegjort for de forhold, som Naturstyrelsen har anført i uge 5
notatet forud for teknikermødet.
Opfølgning Ringsted Kommunes mail af 6. november 2013:
Kortet udarbejdes og indarbejdes i kommuneplanen
Ringsted Kommune har i samarbejde med biogassekretariatet udarbejdet en analyse for placering af fælles
biogasanlæg ud fra biogassekretariatets vejledninger. Ved udarbejdelsen af analysen er der lagt vægt på
forskellige planlægningsmæssige interesser. Bl.a. er det vurderet af visse kulturmiljøer kan bære et
biogasanlæg og nogle miljøer vil ikke kunne. I forbindelse med GIS 1 analysen, har Ringsted Kommune
vurderet at de landskabelige hensyn som udgangspunkt ikke forhindre placeringen af et biogasanlæg. Dog skal
der i planlægningen af et konkret anlæg i sådanne områder tages vidtgående hensyn til landskabet i den videre
planlægning herunder gennem VVM og miljøvurdering af konkrete planer. Derudover vil der med stor
sandsynlighed blive stillet krav om særlig hensyn til placering og udformning af et biogasanlæg så den
landskabelige påvirkning bliver så lille som muligt. Der er i analysen udpeget 8 områder der er de bedst
egnede til placering af et fælles biogasanlæg, se kortbilag. Der har i forbindelse med arbejdet med analysen
været et ønske om at kvalificere områderne yderligere. Derfor er der i analysen er peget på 3 områder der er
højest prioriterede og dermed særligt egnede til placering af et biogasanlæg. Af de 8 oprindelige områder er 3
taget ud pga. landskabelige interesser. Yderligere områder er fjernet da naturstyrelsen ikke kunne udelukke at
de pågældende områder kan være omfattet af NFI.
De områder er udvalgt ud fra de planlægningsmæssige hensyn der stilles op af biogassekretariatet samt en
vurdering udarbejdet af kommunen af hvad kommunen i givet fald er villig til at give dispensation til, i
henhold til vanlig administrationspraksis. I henhold til gældende udpegninger og områderne i det åbne land
(beskyttelses-, landskabs- og jordbrugsområder) er der ingen udpegninger inden for beskyttelsesområder, Dog
er der et mindre overlap med økologiske korridorer. Der vil blive udarbejdet en retningslinie om at der skal
tages særligt hensyn til den økologiske korridor hvis det område kommer i spil, se kort.
For at sikre bl.a. de landskabelige interesser i forbindelse med en konkret planlægning for et biogasanlæg er
der indsat retningslinjer i kommuneplanen.
De udpegede områder er sammenholdt med udpegningerne for landskabskarakteranalysen og der er ikke
sammenfald mellem de landskaber der skal beskyttes i henhold til LKA og udpegningerne for biogas se kort 2.
Der vil inden den politiske behandling af vedtagelse af kommuneplanen blive udarbejdet en redegørelse for de
områder der er udpeget til placering af biogasanlæg i hht. trinmodellen indenfor OSD. Der vil kunne blive
brugt trin 1 da naturstyrelsen har garanteret at der ikke vil blive udlagt NFI i de pågældende udlagte områder.
Resultat:
Det vil blive fremlagt for byrådet at der i den endelige kommuneplan kun udpeges 3 områder.
5.23
Den præcise placering af et fælles biogasanlæg fastsættes i forbindelse med en konkret planlægning med udarbejdelse af
rammeudlæg med miljøvurdering, eventuel VVM og lokalplan. Der vil i den forbindelse blive foretaget en konkret vurdering
i forhold til anlæggets indpasning i landskabet og hensynet til blandt andet natur og naboer.
5.26
Grundet et biogas fællesanlægs væsentlige størrelse og arealforbrug i det åbne land, skal en konkret ansøgning være
ledsaget af visualiseringer, der belyser den visuelle påvirkning i forhold til nærmeste beboelser, naturområder, landskaber
og kulturmiljøer. Visualiseringerne skal i antal og udformning være dækkende for at kunne vurdere påvirkningerne af nær-
og fjernmiljøet.
5.27
Et konkret biogasanlæg skal tilpasses landskabet således, at de visuelle påvirkninger minimeres.
Der udarbejdes en retningslinie om den lille del der berøres af den økologiske korridor, om at der skal tages særligt hensyn til den. Alternativt kan grænsen for området reduceres således at området holdes helt fri af den økologiske korridor.
Der bliver inden den endelige vedtagelse af kommuneplanen udarbejdet en redegørelse efter trinmodellen
Naturstyrelsens bemærkninger via mail af 6. november 2013:
Ringsted Kommune har fremsendt kortmateriale, med reviderede områdeudpegninger for områder til
lokalisering af fælles biogasanlæg. Der udpeges hvad der svarer til områderne 3 og 4 i det oprindelige
kommuneplanforslag.
Naturstyrelsen har modtaget grundvandsredegørelse efter trinmodellen for område 3. Kommunen skriver at
der, inden den endelige vedtagelse af kommuneplanen, udarbejdes en redegørelse efter trinmodellen.
Der udestår forsat en afklaring af, hvorvidt der er sammenfald mellem områderne 3 og 4 og potentielle
vådområder, naturområder eller kulturmiljøer.
Kommunen har redegjort for, at der ikke er sammenfald mellem områder til lokalisering af fælles biogasanlæg
og landskaber, som skal beskyttes efter landskabskaraktermetoden. Naturstyrelsen har ikke yderligere
bemærkninger til punktet.
Endvidere er redegjort for hvordan sammenfaldet mellem område til lokalisering af biogasanlæg og økologisk
forbindelse vil blive håndteret. Kommunen tilkendegiver enten at ville tage området ud af
områdeudpegningen til lokalisering af fælles biogasanlæg eller udarbejde en retningslinje under temaet fælles
biogasanlæg, som beskriver hensynet til den økologiske forbindelse. Naturstyrelsen har ikke yderligere
bemærkninger.
Konklusion
Naturstyrelsen forudsætter, at der, som Ringsted Kommune med mail af 6. november 2013 har oplyst,
foreligger en redegørelse efter trinmodellen inden for en uge. Naturstyrelsen forudsætter ligeledes, at en
afklaring af, hvorvidt der er sammenfald mellem områderne 3 og 4 og potentielle vådområder, naturområder
eller kulturmiljøer foreligger inden for en uge.
Store husdyrbrug
Jf. tillægsudmeldingen om planlægning for store husdyrbrug har planlægningen for store husdyrbrug til
formål at optimere beliggenheden af områder til lokalisering af store husdyrbrug med henblik på at sikre såvel
erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder.
Områder til lokalisering af store husdyrbrug i Ringsted Kommune ses stedvist at ligge indenfor landskabelige
beskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Naturstyrelsen betragter, jf. ovenstående, dette som
problematisk.
Herudover ses områder til lokalisering af store husdyrbrug at ligge indenfor geologiske lokaliteter med særlig
betydning.
Det ses endvidere, at store dele af kommunen rummer OSD, og at en stor del af områder til lokalisering af
store husdyrbrug ligger her inden for. Jf. ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i
forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande” klassificeres store husdyrbrug som mindre grundvandstruende. Der er, som følge heraf,
krav om redegørelse i overensstemmelse med trinmodellen ved planlægning for store husdyrbrug indenfor
OSD og indvindingsoplande.
Naturstyrelsen ønsker nærmere dialog med kommunen om ovenstående.
Referat
Ringsted Kommune afklarer i dialog med Naturstyrelsen, hvorledes der følges op på Naturstyrelsens
bemærkninger om store husdyrbrug. Kommunen kontakter Bodil Vestergård, [email protected].
Kommunens bemærkninger
Generelt set så skal udpegningen ikke ses som en garanti for ansøger, (at i de udpegede område kan der uden
videre etableres et større husdyrbrug), udpegningen skulle gerne give ansøger en fornemmelse af, hvor det vil
være lettere at etablere en større husdyrbrug, men der vil altid skulle være en efterfølgende sagsbehandling
efter husdyrloven.
I denne sagsbehandling indgår f.eks. 12.1 Inden for geologiske værdifulde lokaliteter, skal der tages særlige
hensyn til geologien. Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning med videre skal søges udformet,
så de understøtter landskabets dannelsesformer og kan kun finde sted, hvis der ikke kan findes et alternativ.
Og 10.17 I de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller alternativt placeres, så
spredningsmulighederne ikke forringes. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger
anlægges så de krydser de økologiske forbindelser, skal der indbygges afværgeforanstaltninger i form af
faunapassager og erstatningsbiotoper.
Efter aftale telefonisk med Bodil Vestergaard, ændres områdeudpegningen til store husdyrbrug, således at den
tilpasset de beskyttede landskabsområder, der er udpeget i landsskabskarakteranalysen. Ringsted Kommune
kan imidlertid ikke nå dette inden den 6. nov. idet der ikke er GIS folk tilstede de næste dag, men det tilrettes
hurtigst muligt.
Ringsted Kommune vil i henhold til vandplanernes retningslinje 40 og 41 udarbejde en redegørelse for
områderne til lokalisering af store husdyrbrug. Om redegørelsen skal følge trin 1 eller trin 2 er endnu ikke
afgjort, da statens kortlægning af NFI (FI) endnu ikke er endelig. Udpegningen af NFI forventes færdig ultimo
2013. Alternativt skal hele Ringsted Kommune betragtes som nitratfølsomt. Dette er ikke det sande billede, og
vil derfor skulle laves om igen. Ringsted Kommune ønsker derfor at afvente udpegningen af NFI inden
redegørelsen påbegyndes. Redegørelsen vil ligge færdig inden Kommuneplan 2013 offentliggøres endeligt.
Opfølgning
Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at såfremt redegørelsen i forhold til områder for store husdyrbrug
ikke foreligger ved udløbet af Ringsted Kommunes høringsfrist, vil Naturstyrelsen fremsætte indsigelse, da der
er tale om en statslig interesse.
I forhold til geologiske interesser er det afklaret, at da der ikke er tale om nationale geologiske
interesseområder, har Naturstyrelsen ikke yderligere bemærkninger.
I forhold til økologiske forbindelser er der behov for, at kommunen i landbrugsafsnittet tydeliggør de
økologiske forbindelser og tydeliggør, hvilke hensyn der skal varetages.
I forhold til landskabelige interesser er det problematisk, at der er sammenfald mellem udpegning af områder
til store husdyrbrug og områder, der via landskabskarakteranalysen er udpeget som beskyttelsesområder.
Ringsted Kommune tilkendegav på mødet den 4. november 2013, at de områder udpeget til store husdyrbrug
dyrbrug, som er sammenfaldende med landskabs-beskyt områder, udtages som områder til store husdyrbrug.
Der er ikke sammenfald mellem områder til store husdyrbrug og beskyttelsesområder (udpegning videreført
fra Kommuneplan 2009).
Ringsted Kommunes mail af 5. november 2013:
Ringsted Kommune har sendt et afsnit ”udpegning til store husdyrbrug” til erstatning for det nuværende
”områder til lokalisering af store husdyrbrug”:
”Mål
Arbejde for, at jordbrugserhvervet udvikler sig under hensyntagen til landbrugets naboer, et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab.
Retningslinjer 5.2.1 Ved udvidelse eller nyetablering af store husdyrbrug ( mere end 500 dyreenheder) skal dette ske under størst mulig hensyntagen til naboer, natur, miljø, kulturhistoriske og landskabelige værdier bl.a. ved placering og udformning af landbrugsbygningerne.
5.2.2 Der kan som udgangspunkt ikke etableres store husdyrbrug uden tilknytning til eksisterende anlæg indenfor natur- og landskabsfredninger, værdifulde landskabsområder, større uforstyrrede landskaber og kulturmiljøer.
Retningslinjerne er fastlagt i medfør af planloven §11 a stk 1, nr. 11.
Redegørelse I følge Aftalen om Grøn Vækst skal kommunen med kommuneplan 2013-2024 planlægge for områder til husdyrbrug over 500 DE. Formålet med planlægningen er, at sikre en hensigtsmæssig placering af store husdyrbrug i forhold til andre arealinteresser. Planlægningen skal sikre erhvervets udviklingsmuligheder under hensyn til bl.a. byvækst. Samtidig skal udpegningen sikre en hensigtsmæssig placering af husdyrbrugene i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs, natur – og miljøinteresser. Der vil være tale om en positiv udpegning af områder til store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg og hermed få større sikkerhed for investerings-og udviklingsmuligheder. Udpegningen betyder ikke ringere muligheder for, at husdyrbrug fortsat kan etablere sig eller udvide uden for de udpegede områder. I Ringsted Kommune er det vanskeligt at udpege områder til store husdyrbrug. Det skyldes bl.a., at på nær en mindre del, er hele kommunen udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder).
I henhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedrørende byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, okt. 2012) skal der ved planlægning for husdyrbrug indenfor OSD foreligge en redegørelse i henhold til trin 1, som beskriver nødvendigheden af planlægningen på det pågældende areal, samt en redegørelse for grundvandsforholdene i kommunen.
Endvidere skal der i tilfælde af, at de udlagte områder til husdyrbrug er beliggende indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), udarbejdes en redegørelse i henhold til Trin 2. I forhold til udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) har staten endnu ikke leveret den endelige udpegning. Ringsted Kommune forventer, at få den endelige udpegning senest ultimo 2013.
Redegørelsen i henhold til trin 2 skal bl.a. beskrive hvilke tekniske tiltag, der er påkrævet for at sikre en ekstra grundvandsbeskyttelse indenfor de NFI områder, som endnu ikke er endeligt udpeget. Det betyder, at det af retningslinjerne i kommuneplanen skal fremgå hvilke tekniske tiltag der skal til, for at sikre grundvandsbeskyttelsen.
Dette vil betyde, at ved placering af store husdyrbrug indenfor de p.t udlagte områder til store husdyrbrug, vil der blive stillet forskellige krav, alt efter om områderne er beliggende indenfor OD, OSD eller NFI.
På baggrund ovennævnte overvejelser omkring områder med særlige drikkevandsinteresser og NFI er der ikke udpeget områder til lokalisering af områder til store husdyrbrug i denne kommuneplan.
Når statens grundvandskortlægning er afsluttet, vil kommunen i et kommuneplantillæg udpege områder til lokalisering af store husdyrbrug.
Landbruget må regne med, at etablering af de meget store husdyrbrug forudsætter teknologier, der kan reducere bl.a. lugt og ammoniakfordampning for at finde velegnede placeringer. En dyreenhed (DE) anvendes ved opgørelsen af en husdyrbestands størrelse ud fra dyrenes produktion af kvælstof i gødningen. En DE svarer til 100 kg kvælstof/år og kan i praksis være f.eks en malkeko eller 36 slagtesvin. 500 DE svarer til en årsproduktion af 18.000 slagtesvin.”
Konklusion
Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Jordbrugsparceller, forsøgsbyggeri og erhvervsbyggeri
Bestemmelserne om jordbrugsparceller er ophævet, og det er således ikke muligt at udlægge
jordbrugsparceller; derfor bør kommuneplanen ikke indeholde opslag om og retningslinjer for
jordbrugsparceller.
Hvad forstås ved forsøgsbyggeri? Er der tale om ekstensiv byudvikling?
Erhvervsvirksomheder bør henvises til erhvervsområder i byzone.
Ovenstående ønskes drøftet på teknikermødet den 23. oktober 2013.
Referat
Ringsted Kommune erklærede sig indforstået med, at formuleringerne om jordbrugsparceller udtages af
planforslaget.
Ringsted Kommune har allerede etableret et forsøgsbyggeri, og kommunen ønsker eventuelt at etablere
yderligere et. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til emnet.
Ringsted Kommune tilkendegav at ville gennemgå planforslagets retningslinjer for erhvervsbyggeri med
henblik på at sikre, at virksomheder og erhvervsbyggeri primært henvises til erhvervsområder i byzone.
Kommunens bemærkninger
Ingen yderligere bemærkninger.
Risikovirksomheder samt Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg
MSTs bemærkninger Risikovirksomheder Kommunerne skal ved planlægning af arealanvendelsen sikre passende afstand mellem risikovirksomheder og anden arealudnyttelse. Dette indebærer, at;
1) kommunen i kommuneplanen for områder lokaliseret mindre end 500 meter fra en
risikovirksomhed, eller indenfor en større konkret udpeget sikkerhedszone, skal fastsætte særlige
bestemmelser i overensstemmelse med kravene i risikobekendtgørelsens § 2 og cirkulære nr. 37 om
planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder. Dette er for
at sikre, at der i forbindelse med kommende planlægningsprocesser, der ændrer arealanvendelsen,
tages hensyn til behovet for passende afstand mellem risikovirksomheden og omgivelserne.
2) hvis kommunen foretager udlæg, der ændrer arealanvendelsen (til mere risikofølsom anvendelse jf.
risikobekendtgørelsen § 2) indenfor områder lokaliseret mindre end 500 meter eller indenfor en
større konkret fastlagt planlægningszone, skal kommunen redegøre for, at hensyn til risiko er
passende inddraget. Dette gælder både for risikovirksomheder, hvor kommunen og hvor staten er
godkendelsesmyndighed.
For de virksomheder, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed, skal kommunen, såfremt kommunen foretager udlæg, der ændrer arealanvendelsen (til mere risikofølsom anvendelse jf. risikobekendtgørelsen § 2) indenfor områder lokaliseret mindre end 500 meter fra eller indenfor en større konkret fastsat planlægningszone omkring risikovirksomhederne, forud for udløbet af høringsperioden for den offentlige høring af forslaget til kommuneplanen inddrage Miljøstyrelsen angående de planlagte udlæg.
På Miljøstyrelsens hjemmeside findes en liste over hvilke risikovirksomheder, der efter Miljøstyrelsens kendskab, er registreret i kommunen (http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/B092A1FB-DC42-406C-B618-7D090391C26B/0/Oversigtoverdanskerisikovirksomhedervedudgangenaf2011.xls). For nogle virksomheder er der fastlagt konkrete sikkerheds- og planlægningszoner, som fremgår af virksomhedernes sikkerhedsdokumenter.
Miljøstyrelsens praksis, herunder notat om administration af risikovirksomheder og udlæg af sikkerhedszoner, lægges i Miljøstyrelsens sagsbehandling til grund for, om Miljøstyrelsen kan meddele accept[1] af kommunens udlæg nær virksomheder, Miljøstyrelsen er myndighed for. Kommunen bedes oplyse – overfor Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ([email protected]) – at kommuneplanen indeholder retningslinjer for risikovirksomheder jf. pkt. 1 og 2 ovenfor. Såfremt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ikke modtager denne bekræftelse inden høringsfristen, eller der ikke kan opnås accept af kommunens udlæg omkring s-mærkede risikovirksomheder fremsætter Naturstyrelsen indsigelse mod planen. Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg Eksisterende arealreservationer i kommuneplanerne til sådanne anlæg skal fastholdes. Hvis kommunerne ændrer/sløjfer arealreservationerne skal de erstattes af nye udpegninger. Kommunen bedes bekræfte – overfor Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ([email protected]) – at der ikke er foretaget en reduktion i arealreservationer til affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg. Såfremt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ikke modtager denne bekræftelse inden høringsfristen eller hvis kommunen oplyser, at der er foretaget en reduktion af arealreservationerne, fremsætter Naturstyrelsen indsigelse mod planen.
Referat
Ringsted Kommune bekræftede, at planforslaget indeholder retningslinjer for risikovirksomheder.
Kommunen afklarer punktet om Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg.
Kommunens bemærkninger
Ringsted Kommune har ingen virksomheder der er optaget på risikobekendtgørelsen. Som følge heraf er der i
kommuneplanen ikke fastsat særlige bestemmelser i kommuneplanen vedr. områder lokaliseret mindre end
500 meter fra en risikovirksomhed. Kommunen har endvidere ikke udpeget områder til lokalisering af
risikovirksomhed.
Ringsted Kommune afklarer punktet om Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg.
Lokalplan 241
Kommuneplantillæg 8.
Område 3D7
Området blev udvidet med det tidligere område 3G3 der blev aflyst.
”På genbrugspladsen gives der mulighed for at etablere en jordkarteringsplads, der etableres efter gældende
miljølovgivning. Pladsen skal anvendes til mellemdeponering af jord, leveret fra hhv. genbrugspladsen og
fra Ringsted forsynings udgravninger i Ringsted Kommune.”
Opfølgning
Naturstyrelsen finder, at det fortsat er uklart, om der er foretaget reduktion i arealreservationer til
affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg.
Ringsted Kommune har med mail af 6. november 2013 oplyst:
”Der er ikke ændret på arealreservationer til affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg i forhold til KP2009 –
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de
forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser.
Øvrige bemærkninger
Dynamisk plan med løbende opdatering
Ringsted Kommune anfører, at kommunens kommuneplan ”er blevet en dynamisk plan, som giver mulighed
for løbende opdatering af planen i takt med, at der vedtages ændringer af den.”
Naturstyrelsen ønsker at gøre opmærksom på, at ifølge Vejledning nr. 9539 af 1. november 2011 om indhold og
revision af den digitale kommuneplan gælder, at ”Der kan kun ske ændringer i de endeligt vedtagne
kommuneplandokumenter på kommunes hjemmeside i overensstemmelse med planlovens regler om revision af
kommuneplanen § 23 a og tilvejebringelse af forslag til ændringer af kommuneplanen jf. § 23c. Ændringerne af
kommuneplanen på kommunens hjemmeside kan derfor kun ske ved at vedtage en fuld revideret kommuneplan eller ved
at vedtage en revision af dele af kommuneplanen i form af et tillæg til kommuneplanen. Det gælder for udarbejdelse af
retningslinjer, rammer for lokalplanlægning, kort og redegørelse for planens forudsætninger. Det gælder også for materiale
der er linket til, når det pågældende materiale er en del af kommuneplanen.”
Kort
Det fremgår ikke klart, hvilke kort der er retningslinjekort, og hvilke der er redegørelseskort.
Retningslinjer – citat fra lovstof, landsplandirektiver m.m.
Naturstyrelsen finder det uhensigtsmæssigt med retningslinjer, der alene indeholder lovtekst, idet det er
uklart for læseren, at der ikke er tale om retningslinjer, som kommunen kan beslutte at ændre.
Kommunens bemærkninger
Ringsted Kommune vil i den endelige plan (pdf dokumentet i plansystem.dk) tydeliggøre hvilke kort der er
retningslinjekort, og hvilke der er redegørelseskort.
Ringsted Kommune vil gennemgå retningslinjer med henblik på at fjerne retningslinjer, der alene indeholder
lovtekst.
Grundvandsredegørelse
Dato 24-01-2013
INDHOLD 1. Indledning 1
1.1 Grundvandsredegørelse 1
2. Områder med særlige drikkevandsinteresser 3
3. Forsyningssituationen 5
4. Vandplaner, handleplaner og indsatsplaner 6
5. Grundvandsressourcen i Ringsted Kommune 9
6.1 Geologisk opbygning og grundvandets strømning 9
6.2 Vandbalance 11
6.3 Naturlig beskyttelse 13
6.4 Grundvandets kvalitet 13
7. Vurdering af grundvandsressourcen 15
8. Påvirkning af grundvandsressourcen 16
9. Tiltag til grundvandsbeskyttelse 17
10. Referencer 18
25
1. INDLEDNING 1.1 Grundvandsredegørelse
Idet Ringsted Kommune ønsker at planlægge for boliger og mindre grundvandstruende
virksomheder og anlæg indenfor OSD er der i nedenstående notat udformet en redegørelse i
forhold til statens krav for byudvikling og ændret arealanvendelse i OSD og
indvindingsoplande.
Ringsted Kommune har forespurgt Naturstyrelsen, om grundvandsredegørelsen kan udarbejdes
på grundlag af de foreløbige data, der ligger i forbindelse med den statslige (afgiftsfinansierede
grundvandskortlægning. Da kortlægningen i området er relativt fremskreden, har Naturstyrelsen
bekræftet, at dette kan accepteres. I forhold til udpegning af NFI områder er disse ikke endeligt
udpeget. Staten har fremsendt foreløbige NFI områder som fastlægger, at der indenfor Ringsted
by og i områder til ændret arealanvendelse ikke vil blive udlagt NFI områder.
I nedenstående beskrives i kapitel 2 og 3 hhv. placeringen af OSD og indvindingsoplande uden for
OSD og forsyningssituationen i Ringsted Kommune. Herefter gennemgås i kapitel 4 planmæssige
forhold, vandplaner, kommunale vandhandleplaner og indsatsplaner, og i kapitel 5 gennemgås
arealanvendelse og bymønstre i Ringsted Kommune. Grundvandsressourcen behandles i kapitel 6
for hele Ringsted Kommune. Endelig følger i kapitel 7, 8 og 9 hhv. påvirkning af
grundvandsressourcen,
2. OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsy-
ninger uden for OSD udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning i Danmark, og områderne
skal derfor beskyttes mod forurening.
Det er statens interesse at sikre grundvandsressourcen, så der er tilstrækkeligt grundvand til at
dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og
vandafhængige terrestriske naturtyper. Endvidere er det statens interesse at forebygge forure-
ning fra naturligt forekommende forurenende stoffer og fra miljøfremmede stoffer, så de ikke for-
ringer grundvandets kvalitet. Udgangspunktet er, at drikkevand kan drikkes umiddelbart efter en
simpel iltning og filtrering, dvs. uden avanceret vandbehandling.
26
På Figur 2.1 er vist OSD og indvindingsoplande i Ringsted Kommune. Figur 2.1: OSD /4/ og indvindingsoplande /5/ til almene vandværker i Ringsted Kommune.
Det fremgår af figuren, at stort set hele kommunen er udpeget som OSD med undtagelse af et
mindre område mod vest, som er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). På figu-
ren er endvidere vist indvindingsoplande til de almene vandværkers kildepladser i kommunen.
Hele Ringsted by er beliggende indenfor OSD.
I Ringsted kommune indvindes vand både til forsyning af indbyggerne i kommunen og til eksport
til forsyning af hovedstadsområdet. Indvindingsoplandene dækker stort set hele kommunen, og-
så en stor del af OD. Grundvandsressourcen er således fuldt udnyttet i Ringsted Kommune.
Samlet set er stort set hele Ringsted Kommune udpeget som OSD eller omfattet af indvindings-
oplande til almene vandværker. Ringsted Kommune er således et vigtigt område for at sikre den
fremtidige forsyning med drikkevand både til kommunen selv, men også til eksport af vand til
forsyning af hovedstadsområdet.
I Tabel 2.1 er arealet af de forskellige områder opgjort, og 95,3 % af arealet i Ringsted Kommu-
ne er udpeget til OSD eller er indvindingsopland til almene vandværker uden for OSD. Der er så-
ledes kun meget begrænsede muligheder for at placere byudvikling eller anlæg uden for OSD og
indvindingsoplande.
Tabel 2.1: Opgørelse af arealer til OSD og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD
Areal (km2) Andel (%)
OSD 246,8 83,9
Indvindingsoplande uden for OSD 34,8 11,8
Søer uden for OSD og indvindingsoplande 2,8 1
Øvrige områder 9,7 3,3
I alt Ringsted Kommune 294,1 100
27
3. FORSYNINGSSITUATIONEN
Vandforsyningen i Ringsted Kommune er beskrevet i Vandforsyningsplan 2010-2012. I Ringsted
Kommune indvindes der vand fra 17 vandværker, 30 virksomheder og 130 husholdninger, der
har deres egen boring og vandforsyning. Der er således en decentral indvinding og forsyning af
drikkevand. I kommunens yderområder forsynes enkelte ejendomme med vand fra vandværker i
Faxe Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Holbæk Kommune og Sorø Kommune.
Københavns Energi (KE) indvinder store mængder vand i Ringsted Kommune, men vandet be-
handles og forbruges uden for kommunen til forsyning af hovedstadsområdet med drikkevand.
I Tabel 3.1 er vist indvindingstilladelser og indvindingsmængder i 2009.
Tabel 3.1: Tilladelser og indvundne vandmængder i 2009 /6/ og /7/.
Vandforsyning Tilladelse
1.000 m3/år
Indvinding 2009
1.000 m3/år
Ringsted Forsyning 3.095 2.166
Andre almene vandværker 1.055 629
KE Regnemark kildepladser i
Ringsted
6.350 5.765
Enkeltindvindere Erhverv
(gartnerier, slagterier og an-
dre virksomheder)
595 -*
I alt 11.095 8.560
*Indvindingen kendes ikke, men indvindingstilladelserne udnyttes langt fra fuldt ud.
Der blev i 2009 i alt indvundet 8,6 mio. m3 i Ringsted Kommune, og hovedparten af vandet på
5,8 mio. m3 blev eksporteret til hovedstadsområdet.
I perioden indtil 2021 forventes ifølge befolkningsprognosen /6/ en tilvækst på 26 % til et ind-
byggerantal på 40.811 i 2021. På erhvervsområdet er der en samlet restrummelighed i de allere-
de udlagte erhvervsområder på 84 ha. Endvidere er der i kommuneplanen udlagt nye erhvervs-
områder på 182,5 ha. Som følge af befolkningstilvækst og nye virksomheder forventes vandfor-
bruget i Ringsted Kommune at stige ca. 15 % frem til 2021.
Hovedparten af drikkevandet i Ringsted Kommune leveres fra almene vandværker, og Ringsted
Kommune forventer, at de almene vandværker i fremtiden vil overtage endnu mere af vandfor-
syningen i takt med, at enkeltanlæg og mindre ikke-almene vandværker bliver nedlagt. De alme-
ne vandværker har kapacitet til levere hele vandforbruget i kommunen. Det forventes endvidere,
at indvindingen på HOFOR’s kildepladser fastholdes.
Ringsted Kommune anvender primært vand fra egne grundvandsressourcer. Det er et mål at fri-
gøre vand til nye forbrugere gennem vandbesparelser, så vandindvindingen holdes på niveauet
for 2009. Den samlede indvinding af grundvand i Ringsted Kommune forventes derfor i 2021 at
svare til niveauet i 2009.
Retningslinjer i vandforsyningsplanen er, at vandværkerne skal holde svindet under landsgen-
nemsnittet på 7 % ved at gennemføre lækagesøgning og andre foranstaltninger. Endvidere gen-
nemfører Ringsted Kommune tilsyn på virksomheder med vandforbrug over 5.000 m3 for at un-
dersøge muligheder for at reducere vandforbruget. Køling med drikkevand skal som hovedregel
udfases frem til 2021.
Ringsted Kommune fremmer vandbesparende teknologi i nyudstykninger f.eks. ved opsamling af
regnvand. Endvidere vil kommunen tillade indvinding af sekundavand (vand, der ikke har drikke-
vandskvalitet) i kommuneplanens byområde, enten fra overfladenære sandlag eller fra dyberelig-
gende saltvand.
NOTAT
4. VANDPLANER, HANDLEPLANER OG INDSATSPLANER
Størstedelen af Ringsted Kommune ligger i Hovedvandopland 2.5
Smålandsfarvandet, men min- dre områder er omfattet af
vandoplandene til Hovedopland 2.1 Kalundborg, Hovedvandopland
2.4 Køge Bugt samt Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde fjord.
Vandplanerne og de kommunale vandhandleplaner er i december
2012 kendt ugyldige og skal vedtages igen efter en ny høring af
vandplanerne. De faktiske oplysninger i vandplanerne kan dog stadig
anvendes i forbindelse med en vurdering af vandområderne. I det
følgende er derfor benyttet oplysninger fra Forslag til Vandhandleplan
for Ringsted Kommune /8/.
I Ringsted Kommune er der i alt 16 grundvandsforekomster, som er omfattet af vandplanerne.
To af grundvandsforekomsterne er i god tilstand, mens de resterende
14 grundvandsforekomster er i dårlig tilstand, hovedsageligt fordi den
kvantitative tilstand er ringe. Den kemiske tilstand af
grundvandsforekomsterne er hovedsageligt god.
I det udpegede område til placering af biogasanlægget er den kemiske
tilstand af både det regio- nale og det dybe grundvand god, mens den
kvantitative tilstand i begge grundvandsforekomster er ringe. Der er
ingen terrænnære grundvandsforekomster i området.
Ringsted Kommune vil arbejde for at forbedre tilstanden af
grundvandsforekomsterne ved forny- else af indvindingstilladelser.
Nye tilladelser til indvinding tillades som hovedregel ikke for
drikkevandsforekomster i ringe til- stand. Nye virksomheder forsynes
som hovedregel fra almene vandværker, mens eksisterende
virksomheder som hovedregel kan få fornyet deres tilladelse til
samme vandmængde som hidtil.
Grundvandskortlægningen i Ringsted Kommune er langt fremskreden,
men endnu ikke afsluttet. Der er derfor ikke udarbejdet indsatsplaner
for grundvandsbeskyttelse for kortlægningsområderne.
5. GRUNDVANDSRESSOURCEN I RINGSTED KOMMUNE
Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er endnu ikke endeligt
afsluttet i Ringsted Kommune. Kortlægningen er imidlertid så langt
fremskreden, at der eksisterer et solidt grundlag for en vurdering af
grundvandsressourcen i kommunen. Nedenstående bilag baserer sig
på resultater fra kortlægningen december 2012. P.t pågår den
endelige udpegning af NFI og ION områder. Staten har i november
2013 sendt et kort med foreløbige udpegninger af NFI.
Udpegningerne er godkendt af staten.
29
Vurderingen af grundvandsressourcen i Ringsted
Kommune er illustreret med:
Konceptuelle forståelsesskitser af den geologiske opbygning og
grundvandets strømningsveje
(figur 6.1)
Kort over grundvandsdannelse fra terræn (figur 6.2)
Kort over grundvandsdannelse til top af kalkmagasinet (figur 6.3)
Kort over potentiale i kalkmagasinet (figur 6.4)
Kort over naturlig geologisk beskyttelse af grundvandet i primært
magasin (figur 6.6)
Kort over vandtyper i primært magasin (figur 6.7)
6.1 Geologisk opbygning og grundvandets strømning
De grundvandsrelevante geologiske lag i Ringsted Kommune kan
inddeles i en nedre prækvartær lagpakke og en øvre kvartær lagpakke
(figur 6.1). Den prækvartære lagpakke består af maga-
sinbjergarterne Lellinge grønsandskalk og Danienkalk samt af
Kerteminde mergel, der har egen- skaber som en dæklagsbjergart
(akvitard), der bremser grundvandets bevægelse og beskytter
underliggende magasiner.
Lellinge grønsandskalk og Danienkalk udgør tilsammen kalkmagasinet,
der udgør primært magasin i størstedelen af Ringsted Kommune. På
skitsen i figur 6.1 er indikeret, at det kvartære sandmagasin Sand 2
udgør primært magasin i de nordligste dele af kommunen, og på figur
6.6 og 6.7 er markeret en omtrentlig grænse mellem de områder, hvor
kalkmagasinet ud gør primært magasin og områderne, hvor Sand 2 er
primært magasin. Årsagen til, at kalkmaga- sinet ikke udgør primært
magasin længst mod nord, er, at magasinet i dette område ligger dybt
og som følge heraf har en problematisk vandkemi med blandt andet
forhøjet indhold af klorid.
Den kvartære lagpakke består hovedsageligt af lerede
dæklagsaflejringer (især moræneler), hvori der findes spredte
sandmagasiner i forskellige dybder. Kun i den nordlige del af Ringsted
Kommune bliver disse sandmagasiner (Sand 2 magasinet) mere
sammenhængende. Som nævnt udgør Sand 2 primært magasin i
30
dette område.
Figur 6.1: Konceptuelle forståelsesskitser af den geologiske opbygning (øverst) og grundvandets strøm- ningsveje (nederst) i Ringsted Kommune.
Ud over at vise områdets geologiske opbygning illustrerer figur 6.1
grundvandets strømningsveje i Ringsted Kommune. Strømningernes
størrelse illustreres af pilenes tykkelse. Ud over de viste strømninger
foregår der i konvergenszonen i kalkmagasinet (zonen, hvor
strømningerne mødes) en strømning ud af profilet (mod sydvest mod
Susåen). Skitsen viser, hvordan der sker en stor grundvandsdannelse
til kalkmagasinet i Ringsted Kommunes sydøstlige dele, mens
grundvands- dannelsen til kalkmagasinet er mere begrænset i resten
af kommunen.
Under en række vandløbsdale og søer bevirker en opadrettet
gradient, at der sker en udstrøm- ning fra såvel kalkmagasinet som
fra kvartære sandmagasiner.
I figur 6.2 er vist den modelberegnede grundvandsdannelse fra
terræn. Da den nye grund- vandsmodel for Ringsted og Suså
kortlægningsområder endnu ikke er klar, er kortet i stedet ba- seret
på et udtræk fra DK-modellen for Sjælland, der repræsenterer et
middel for den 15-årige periode 1994-2008 /11/, /12/. DK-modellen
for Sjælland danner også det modelmæssige grund- lag for
vandplanerne på Sjælland. Modellen er opstillet i et 500 m modelnet,
31
og resultaterne er derfor vist i 500 m celler. Den terrænnære
grundvandsdannelse er udtrukket ved toppen af mo- dellag nr. 1.
Kortet viser i overensstemmelse med figur 6.1, at der under mange af
områdets vandløbsdale og søer er en opadrettet
grundvandsstrømning, og at der mellem disse dale er nedadrettet
grundvandsstrømning, således at der altså sker grundvandsdannelse i
disse områder. Som det også fremgår af kortet, er størrelsen på
grundvandsdannelsen fra terræn meget varierende, men der er
relativt store dele af Ringsted Kommune, hvor grundvandsdannelsen
fra terræn er på mere end 200 mm/år.
Figur 6.2. Grundvandsdannelse fra terræn (sjællandsmodellen)
Som det fremgår af figur 6.3 er grundvandsdannelsen til top af
kalkmagasinet væsentlig mere beskeden end grundvandsdannelser
fra terræn. Kortet viser i overensstemmelse med figur 6.1, at den
største grundvandsdannelse til kalkmagasinet sker i Ringsted
Kommunes sydøstlige dele. I resten af Ringsted Kommune er
grundvandsdannelsen til kalkmagasinet generelt under 50 mm/år.
Under en række af områdets større vandløbsdale og søer ses en
opadrettet strømning fra kalkmagasinet.
Grundvandsdannelsen til Sand 2 magasinet i den nordlige del af
Ringsted Kommune, hvor dette magasin er sammenhængende og
udgør primært magasin, varierer generelt mellem under 50 mm/år
og ca. 100 mm/år (ikke illustreret). Der er også i dette niveau
områder med opadrettet strømning under vandløbsdale og søer.
Grundvandets strømning i kalkmagasinet kan illustreres med
potentialekortet i figur 6.4. Inden for OSD er potentialekortet baseret
32
på en synkronpejlerunde udført i 2009 /13/. Uden for OSD er der ikke
udført synkronpejlerunde, og der er i dette område i stedet vist
potentialelinjer fra et middelpotentialekort for 1998 /10/. Som det
fremgår af kortet, gælder det for hele Ringsted Kommune, at
grundvandet strømmer mod sø- og å-systemet bestående af Vigersdal
Å, Harald- sted Sø, Gystinge Sø, Ringsted Å og Suså. I store dele af
kommunen er potentialet i kalkmagasinet meget fladt, hvilket
afspejler, at magasinet har overordentlig gode magasinegenskaber.
Mod nord rejser potentialet sig noget stejlere, dels som følge af kraftig
topografi i dette område, dels på grund af dårligere
magasinegenskaber.
Fig. 6.3. Grundvandsdannelse til top af kalken.
I Sand 2 magasinet nordligst i Ringsted Kommune ses et
potentialetoppunkt nordvest for Valsølil- le. Herfra strømmer
grundvandet i magasinet i alle retninger /13/. Inden for Ringsted
Kommune sker strømningen primært mod sydvest og syd mod
Gyrstinge Sø, Haraldsted Sø og Vigersdal Å (ikke illustreret).
33
Fig. 6.4 Potentiale i kalkmagasinet 6.2 Vandbalance
Til beskrivelse af det hydrologiske kredsløb i Ringsted Kommune er der
udtrukket en vandbalance for kommunen fra DK-modellen for Sjælland
/11/, /12/. Vandbalancen er opgjort som årlig middel beregnet på perioden 1994-2008. Vandbalancen er vist i tabel 6.1 samt i figur 6.4.
Vandbalancen omfatter nedenstående elementer:
N - Ea = Rn = A + Q + G M,
N, Nedbør
Ea , Aktuel fordampning (evapotranspiration),
Rn , nettonedbør
A, Afstrømning
Q, Vandindvinding
G, Grundvandsudstrømning til havet/gennem rand
M, Magasinering.
Som det fremgår af vandbalancen i tabel 6.1 og figur 6.5, falder der
årligt i gennemsnit 802 mm nedbør i Ringsted Kommune. Heraf
fordamper 545 mm svarende til ca. 68 %. Nettonedbøren i Ringsted
Kommune er således i gennemsnit 257 mm/år. En meget stor del af
nettonedbøren en- der som afstrømning i dræn og vandløb, ca. 97 %.
Den samlede afstrømning via vandløb er 249 mm/år og fordeler sig på
en overfladisk afstrømning til vandløb på 5 mm/år, drænafstrømning
på 232 mm/år og baseflow på 9 mm/år.
Af den nettonedbør, der infiltrerer, ender kun ca. 7 % (ca. 18 mm/år)
i kalkmagasinet. Her ud over er der en nettoindstrømning over
34
randen til kalkmagasinet på ca. 12 mm/år (indstrømning ca. 18
mm/år og udstrømning ca. 6 mm/år).
Den gennemsnitlige grundvandsindvinding er på 32 mm/år, hvor af ca.
30 mm/år indvindes fra kalken, og de resterende 2 mm/år indvindes
fra sandmagasinerne. Oppumpningen fra kalkmaga- sinet svarer altså
stort set til den tilførte vandmængde.
Der sker en nettoindstrømning af grundvand til Ringsted Kommune,
og en stor del af nettoind- strømningen ligger i kalkmagasinet.
I den betragtede periode 1994-2008 er der en negativ magasinering på
11 mm/år.
Tabel 6.1: Overordnet vandbalance for Ringsted Kommune. Værdier er årlige middelværdier beregnet for perioden 1994-2008, hhv. mm/år og mio. m3/år.
mm/år 106 m3/år
Nedbør 802 236
- Aktuel fordampning 545 161
=Nettonedbør 257 76
Indstrømning på terræn 0 0
- Udstrømning på terræn 0 0
=Nettoindstrømning på terræn 0 0
Overløb til vandløb 5 2
Drænafstrømning til vandløb 232 68
Drænafstrømning til rand 3 1
Baseflow 9 3
= Nettoafstrømning vandløb 249 71
Oppumpning 32 10
Indstrømning over rand 33 10
- Udstrømning over rand 21 6
= Nettoindstrømning grundvand 12 4
= Magasinering -11 -3
35
Figur 6.5: Grafisk fremstilling af overordnet vandbalance for Ringsted Kommune. Øverste ”skive” repræ- senterer umættet zone, mens nederste skive repræsenterer mættet zone.
6.3 Naturlig beskyttelse
Den naturlige geologiske beskyttelse af grundvandet i form af
beskyttende lerlag over primært magasin er vist på figur 6.6. Inden for
OSD og en bufferzone på 1 km er kortet baseret på den opdaterede
geologiske model for Ringsted-Suså kortlægningsområde /14/. Uden
for dette område stammer lertykkelsen fra den geologiske
Sjællandsmodel /15/. På kortet er Ringsted Kommune inddelt i et
nordligt område, hvor Sand 2 udgør primært magasin, og et sydligt
områ- de, hvor primært magasin udgøres af kalkmagasinet. I de to
områder viser kortet henholdsvis den samlede tykkelse af lerlag over
Sand 2 og den samlede tykkelse af lerlag over kalkmagasi- net. Den
sidstnævnte lertykkelse inkluderer ud over de kvartære lerlag også
Kerteminde mergel.
Fig. 6.6 Samlet tykkelse af ler over det primære magasin
Som det fremgår af figur 6.6, er der et betydeligt lerdække over
kalkmagasinet i størstedelen af det område, hvor kalkmagasinet udgør
primært magasin. Særligt i den vestlige del af Ringsted Kommune er
kalkmagasinet beskyttet af tykke lerlag. Der ses dog områder med
under 15 meter lerdække længst mod syd i kommunen samt i nogle
mindre områder omkring Klippede, mellem Nordrup og Bedsted
Overdrev, ved Kværkeby Stationsby og i Vigersdal Ådal. I en del af
disse områder, der fremtræder som geologisk sårbare, bliver
36
sårbarheden over for påvirkninger fra ter- ræn dog annulleret af en
opadrettet grundvandsstrømning ved terræn, jf. fig.6.2 Det gælder
således blandt andet områderne i Vigersdal Ådal og ved Kværkeby
Stationsby.
Som det ses på figur 6.6, er tykkelsen af lerdækket over Sand 2 i den
nordlige del af Ringsted Kommune generelt noget mindre end tykkelsen
af ler over kalkmagasinet i de resterende dele af kommunen. Der
forekommer således relativt store områder med under 15 m ler og en
del mindre områder med under 5 m ler over Sand 2. I en del af
områderne med tyndt lerdække annulleres den geologiske sårbarhed af
en opadrettet grundvandsstrømning ved terræn, jf. bilag 6.2. Det
overordnede indtryk er imidlertid, at Sand 2 magasinet i den nordlige
del af Ringsted Kommune fremtræder noget mere sårbart end
kalkmagasinet i de resterende dele af kommunen.
6.4 Grundvandets kvalitet
I figur 6.7 ses vandtyper i kalkmagasinet og i Sand 2 i de områder,
hvor de respektive magasiner udgør primært magasin. Data stammer
fra den igangværende kemiske kortlægning og repræsenterer seneste
analyse i de enkelte boringer. Vandtyperne er udregnet i henhold til
anbefalingernei Geo-Vejledning 6 om grundvandskemisk kortlægning
/16/. Som det fremgår af kortet, er begge magasiner domineret af
svagt reduceret og stærkt reduceret vand. Disse vandtyper indikerer
som udgangspunkt velbeskyttet grundvand af en vis alder. Længst mod
syd i kommunen ses der dog en række boringer med stærkt oxideret
vandtype, der enten kan være et resultat af en ægte sårbarhed i
magasinet eller af gamle boringer med dårlig boringskonstruktion
og/eller tilstand. Hovedparten af boringer med stærkt oxideret
vandtype ligger inden for områder med tyndt ler- dække over
kalkmagasinet, hvilket indikerer, at der er tale om en reel sårbarhed i
dette område.
37
Fig. 6.7. Vandtyper i primært magasin
Der ses en enkelt boring med svagt oxideret vandtype på Valsømagle
kildepladsen nord for Ha- raldsted Sø. Da naboboringer på
kildepladsen giver stærkt reduceret vand tolkes denne boring ikke at
repræsentere vandkemien i kalkmagasinet.
I en række boringer langs Haraldsted Sø og Vigersdal Å, på
Valsømagle kildeplads samt i indvin- dingsboringer langs Ringsted Å
ses forhøjet kloridindhold i kalkmagasinet. For nogle borings ved-
kommen med indhold over 500 mg/l. Der er i tidligere kemiske
kortlægninger påvist en sam- menhæng mellem forhøjet kloridindhold
og boringernes bundkote, således at kloridindholdet sti- ger med
dybden. At de høje kloridindhold i øvrigt forekommer i de store
dalstrøg forklares med opadrettet strømning, der fører salint vand fra
større dybde højere op mod terræn.
Ud over de stedvise kloridproblemer i kalkmagasinet ses der ikke
problematisk naturlig vandkemi i kalkmagasinet eller Sand 2
magasinet i de områder, hvor de respektive magasiner udgør pri-
mært magasin i Ringsted Kommune. Antallet af boringer med fund af
miljøfremmede stoffer i form af pesticider er forholdsvis lavt. Der er
dog tre geografiske områder, hvor de fleste fund koncentrer sig.
Det første område er ved Vigersted kildeplads og Vigersted Vandværk,
hvor der ses en række bo- ringer med påvisning af BAM. Det andet
område er vest og syd for Ringsted by, hvor der ses en
række boringer med påvisning af bentazon (samt enkelte andre
pesticider i nogle boringer). En- delig ses der længst mod syd i
38
kommunen spredte boringer med påvisning af forskellige pestici- der,
blandt andet phenoxysyrer. Det sidstnævnte område er mere eller
mindre sammenfaldende med området med boringer med stærkt
oxideret vandtype, og sammenholdt med dette under- støtter
pesticidfundene en tolkning af dette område som sårbart over for
påvirkninger fra over- fladen.
BAM-fundene ved Vigersted kan skyldes pesticidkilder på selve
kildepladsen eller i Vigersted by. En indvindingsbetinget forceret
grundvandsdannelse på kildepladsen kan bidrage til at forstå dis- se
fund. Bentzonfundene nær Ringsted by er sværere at forklare, da der i
dette område er tykt lerdække over kalkmagasinet.
Der er kun ganske få fund af pesticider i Sand 2 magasinet i den
nordlige del af Ringsted Kom- mune. Sand 2 magasinet fremtræder
vurderet ud fra grundvandskemien (reduceret grundvand med få fund
af miljøfremmede stoffer) som bedre beskyttet, end det kunne
forventes på bag- grund af tykkelsen af lerdækket. Dette kan dels
forklares med opadrettet strømning i en del om- råder med tyndt
lerdække og eventuelt også med en lille belasting med miljøfremmede
stoffer, blandt andet på grund af områdets store skovarealer.
Øvrige miljøfremmede stoffer ses kun i få boringer i Ringsted
Kommune, og overordnet set frem- træder området med en lille
belastning af grundvandet med miljøfremmede stoffer sammenlignet
med mange andre områder på Sjælland. Bortset fra dele af det sårbare
område længst mod syd i kommunen og det ovennævnte strøg med
kloridproblemer (i dybden) har grundvandsressourcen
i Ringsted Kommune således en god kvalitet.
7. VURDERING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN I
Ringsted by
Ringsted by ligger i et område, hvor det primære indvindingsmagasin
udgøres af kalkmagasinet. Områdets primære magasin er beskyttet
af ca. 40 – 60 m samlet lerdæklag. Grundvandsdannelsen er
noget under gennemsnittet, idet de tykke lerdæklag gør, at
vandet har svært ved at trænge ned eller tager meget lang tid
om at trænge ned. I forhold til grundvandskvaliteten finder man
ingen tegn på nitrat i grundvandet.
39
Fig. 7.1 Profil trukket fra Nord til syd gennem Ringsted by. Profilet er trukket i
den geologiske model i GeoScene 3D. (brune lag er lerlag, røde lag er sand,
blå lag er kertemindemergel, grønt lag er lellinge grønsand, nederste grønne
lag er kalken hvorfra der indvindes).
Med udgangspunkt i ovenstående kan det konkluderes at de geologiske
og hydrologiske forhold
under Ringsted by gør, at det primære kalkmagasin må betegnes som
værende godt beskyttet. Endvidere kan det konkluderes, at der ikke vil
blive udpeget NFI områder. Se figur 7.2 som viser de af staten
foreløbigt udpegede NFI områder.
40
Fig. 7.2. Foreløbige NFI områder
8. PÅVIRKNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN
Med den gode geologiske beskyttelse og den begrænsede
grundvandsdannelse til primært maga- sin vurderes det, at en ændret
arealanvendelse i forhold til boliger og mindre grundvandstruende
virksomheder ikke vil påvirke grundvandsressourcen.
9. TILTAG TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSE
Ved ændret arealanvendelse i Ringsted by i form af boliger og mindre
grundvandstruende virksomheder vurderes der ikke at være behov for
yderligere tiltag til grundvandsbeskyttelse. Grundvandet i området er
så godt beskyttet, at der ikke vurderes at være risiko for
grundvandsforurening, som kræver ekstra tiltag.
41
10. Referencer
/1/ Ringsted Kommune: Analyse for placering af biogasanlæg i Ringsted Kommune. December 2012.
/2/ Jens Christian Storgaard, Naturstyrelsen Roskilde: Personlig meddelelse, december 2012.
/3/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Statslig udmelding til vandplanernes
retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Naturstyrelsen, oktober 2012.
/4/ Danmarks Miljøportal. http://www.miljoeportal.dk/.
/5/ Miljøcenter Roskilde: Optegning af indvindingsoplande i Vestsjællands Amt. Rambøll, november
2009.
/6/ Ringsted Kommune. Vandforsyningsplan 2010-2021. www.ringsted.dk.
/7/ GEUS. Jupiterdatabasen.
/8/ Ringsted Kommune. Vandhandleplan for Ringsted Kommune. Forslag. Maj 2012.
/9/ Ringsted Kommune. 2: Hovedstruktur for landområdet. Kommuneplan 2009-2020. Juli 2009.
/10/ Vestsjællands Amt: Ringsted kortlægningsområde fase 1. Rambøll, juli 2005.
/11/ Modeldatabasen, 2011. DKmodel2009 Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Kan downloades fra
GEUS' Modeldatabase (www.geus.dk/modeldb/), findes under "Geologisk Model: 179".
Christensen, B.S.B., Nørgaard, A., 2008: National Vandressource Model. Sjælland, Lolland, Falster og Møn – Opdatering januar 2008. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2008/65.
/13/ Rambøll: Synkronpejlerunde Suså og Ringsted
kortlægningsområder. Rapport til Miljøcenter Ny- købing F, april 2010.
/14/ Naturstyrelsen Roskilde: Hydrostratigrafisk model for Ringsted-
Suså Indsatsområde. Foreløbig rapport. COWO, juli 2012.
/15/ Dokumentationsnotat for GeoScene3D projektet DK_Øst. Miljøcenter Roskilde, november 2010.