Ringkøbing skjern 4 - NIRASrksk.viewer.dkplan.niras.dk/media/46628... · / 5 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / INDLEDNING - en opgørelse af butiksbestanden og kortlæg-ning

Detailhandelsrapport 2009Ringkøbing-Skjern Kommune

Udarbejdet i samarbejde med COWI A/S

Detailhandelsrapport, Ringkøbing-Skjern Kommune 2009

COWI A/S i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune

Layout: COWI A/S

Indhold04 Indledning

09 Anbefalinger

06 Sammenfatning

12 Strukturelle forhold

16 Butiksstruktur

23 Omsætning og dækningsgrad

29 Butiksareal og -størrelse

34 Forbrugspotentiale og arealbehov

39 Øget turisme

Bilag:

Begreber og metode

/ 4

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / I N D L E D N I N G

Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde

med COWI A/S gennemført en analyse af detail-

handlen i kommunen. Analysen har til formål, at

bidrage med en samlet viden om kommunens de-

tailhandel og dens udvikling siden 1999, hvor det

daværende Ringkøbing Amt foretog en analyse af

detailhandlen i amtet. Detailhandelsanalysen bi-

drager samtidig med detaljeret viden om forholdet

Indledning

mellem detailhandlen i kommunens største byer og

øvrige butiksområder, som et vigtigt input til plan-

lægningen af den fremtidige detailhandelsstruktur.

Rapportens indholdUndersøgelsens datagrundlag og butiksoplysnin-

ger er indsamlet i maj og juni 2009. Analyserne af

detailhandlen omfatter:

Tarm

Skjern

Ringkøbing Videbæk

Hvide Sande

Borris

Bork Havn

Skaven

Troldhede

Ringvejcentret

Herningvejcentret

Kloster

Tim

Spjald

Vorgod-Brande

Søndervig

Lem

Særligt belyste områderDe særligt belyste byer og byområder vurderes separat i rap-porten. For at kunne vur-dere detailhandlens udvikling i kommu-nen siden 1999 er butikkerne derudover inddelt efter de gamle kommunegrænser for tidligere Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Egvad og Holmsland Kommune

/ 5

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / I N D L E D N I N G

- en opgørelse af butiksbestanden og kortlæg-

ning af butikkerne,

- en opgørelse af butikkernes bruttoetageareal,

- en opgørelse af butikkernes omsætning,

- en opgørelse af Ringkøbing-Skjern Kommu-

nes og de enkelte byers dækningsgrader for-

delt på dagligvarer og udvalgsvarer,

- en vurdering af det fremtidige arealbehov ba-

seret på en optimistisk og en pessimistisk

fremskrivning af den fremtidige forbrugsudvik-

ling,

På baggrund af Ringkøbing Amts analyse af de-

tailhandlen foretages en vurdering af detailhand-

lens udvikling siden 1999 med udgangspunkt i

en inddeling efter de gamle kommunegrænser

for de 5 tidligere kommuner; Ringkøbing, Skjern,

Holmsland, Egvad og Videbæk Kommune. Sam-

menligningerne omfatter vurderinger af udvik-

lingen i butiksbestanden inden for forskellige

hovedbrancher samt butikkernes omsætning,

dækningsgrad og bruttoetageareal. Det skal be-

mærkes, at resultaerne for udviklingen siden

1999 kan være behæftet med usikkerhed pga.

forskelle i anvendte metoder, defi nitioner og kate-

goriseringer af butikker i hovedbrancher.

/ 6

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S A M M E N F A T N I N G

Herning, Holstebro og Varde vokser

En af de væsentlige udfordringer for Ringkøbing-

Skjern Kommunes handel er, at beskæftigelsen

indenfor detailhandlen i de tre omegnskommuner

er større og vokser mere end i Ringkøbing Skjern

Kommune. Især butiksudbudet i Holstebro og Her-

ning forventes i stigende grad at defi nere forbruger-

nes valgmuligheder, som især på udvalgsvarehan-

delen vil udfordre handelslivet i Ringkøbing-Skjern.

Den fl ade butiksstrukturButiksstrukturen med ialt 356 butikker er delt i 4

primære butiksområder; Ringkøbing, Skjern/Tarm,

Hvide Sande og Videbæk. De relativt beskedne by-

størrelser i kommunen uden én markant domine-

rende hovedby gør hver af de 4 byer orienteret mod

egne borgere samt turistgæster og indpendlere fra

oplandet. Omvendt betyder den fl ade butiksstruk-

tur, at der er en vis konkurrence mellem byerne, og

at nye udbygninger eller tiltag for forbedring af han-

dels-/bymiljøet vil kunne forrykke balancen i den nu-

værende detailhandelsstruktur.

Turisterne skaber balanceRingkøbing-Skjern Kommune har samlet set over-

Sammenfatningskud på sin handelsbalance. Turismen i Ringkøbing-

Skjern Kommune vurderes at have væsentlig be-

tydning for, at omsætningen i butikkerne overstiger

indbyggernes forbrug. Det skønnes, at turisterne bi-

drager med ca. 280-350 mio. kr. i detailhandlen, der

svarer til ca. 10 % af den samlede omsætning.

Turismen bidrager primært til omsætningen i

dagligvarehandelen. Inden for dagligvarehandlen er

omsætningen ca. 17 % højere end indbyggernes

forbrug - svarende til en dækningsgrad på ca. 117.

Turisternes forbrug er også medvirkende til at ”af-

bøde” den udgående handel på udvalgsvaresiden,

som sker i nabokommunerne.

Opgørelserne viser, at kommunens samlede

handelsbalance er faldet fra et overskud på ca. 14%

til ca. 2%. Denne udvikling antyder, at detailhandlen

i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke helt har formået

at ”absorbere” de voldsomme forbrugsstigninger,

der generelt har præget udviklingen i Danmark i de

seneste 10 år. Derudover kan udviklingen i turismen

og turisternes købelyst også have betydning for ud-

viklingen.

Udvalgsvarehandelen siverButiksbestanden er de seneste 10 år reduceret med

i alt ca. 137 butikker. På dagligvaresiden er faldet

mindre end på landsplan, mens butiksbestanden

/ 7


i udvalgsvarehandlen er blevet reduceret med ca.

99 butikker i samme periode. Her er tendensen, at

mange mindre butikker er blevet erstattet af større

og markant mere omsætningstunge butiksenheder.

Med en dækningsgrad på ca. 86 indenfor ud-

valgsvarehandelen har kommunens udvalgsvare-

butikker stadig en dominerende del af det lokale

udvalgsvareforbrug gennem en betydelig lokal op-

bakning til især de to handelsbyer Skjern og Ring-

købing.

Andelen af kædebutikker kan være med til at

sige noget om detailhandlens attraktion og styrke.

64% af udvalgsvarebutikkerne i Ringkøbing-Skjern

Kommue står i dag udenfor et kædesamarbejde,

og udvalgsvarebranchen vurderes fortsat at udgøre

det betydeligste område for en fremtidig strukturel

udvikling og tilpasning. Inden for dagligvarehandlen

er kædetilhørsandelen på 70 %, hvilket tyder på en

mere stabil dagligvarestruktur.

Ringkøbing og Skjern-Tarm - de to vækstdrivere De to byområder har en dominerende handelsrolle i

kommunen med betydeligt handelsoverskud og op-

landseffekt. Ringkøbing kan med sin højere andel af

kædebutikker og bedre butiksudbud end i Skjern-

Tarm, betragtes som den handelsby der i størst ud-

strækning kan tilbyde det største og mest attraktive

butiks- og vareudbud i kommunen. Derved er Ring-

købing også bedst rustet i den interne butikskon-

kurrence i kommunen.

Skjern-Tarm har tilsammen et omsætningsvo-

lumen og butikstilbud der er sammenligneligt med

Ringkøbing. Den større spredning i butiksforsynin-

gen i de to sydlige byer betyder, at de to byer har

fået et lidt usædvanligt funktionssamarbejde, hvor

Skjern er den relativt stærke udvalgsvareby, mens

der i de senere år er sket en betydelig dagligvareud-

bygning i Tarm, som har givet Tarm et attraktivt dag-

ligvareudbud i kanten af byen.

Bykerner og eksterne centreMed udbygningen af afl astningsområder i Skjern-

Tarm og Ringkøbing er der skabt konkurrence mel-

lem bykerner og udkant. Det vurderes, at den for-

ventede øgede omsætningen i Herningsvejcentret i

de kommende år kommer til at udgøre ca. 25-35 %

af den samlede omsætning i Ringkøbing og Ring-

vejcentret tilsvarende ca. 15 % af omsætningen i

Skjern-Tarm. De relativt stærke eksterne centre vur-

deres derved at kunne få betydning for bykerner-

nernes mulighed for fornyelse, investering og loka-

lisering af nye butikker. Det bør tages i betragtning

at de to byers bykernehandel ikke vurderes at være

robuste og attraktive nok til at kunne tiltrække kun-

der i større grad fra omegnskommunerne. På den

baggrund vurderes der, at være behov for at styrke

og målrette indsatsen mod bymidterne i de kom-

mende år, hvis de også fremover skal kunne fremstå

som attraktive handelscentre med et varieret udbud

af både dagligvarer og udvalgsvarer.

/ 8


Videbæk - supplerende udvalgsvarehandel

Det vurderes, at Videbæks handelsmiljø også hvi-

ler på betydelig lokal tilknytning samt en tydelig og

funktionel vellykket afgrænsning af handelsområ-

det. Byens handel er generelt blevet reduceret i de

senere år, mens den i høj grad virker som dagligva-

reknudepunkt med et supplement af mere basale

udvalgsvarer. Ligesom kommunens samlede udfor-

dring er Videbæk særlig udsat på udvalgsvaresiden,

da afstanden til Herning og Ringkøbing er begræn-

set, ligesom turismen ikke har stor betydning for bu-

tikslivet her.

Tarm omstrukturererDer er med udbygningen i Nord skabt en tydelig po-

sition for Tarm i dagligvarehandelen. Områdets be-

tydelige dagligvarehandel understøtter ikke byens

oprindelige butiksplaceringer, og byens udvalgsva-

rehandel er som i Videbæk under omlægning til en

supplerende funktion med en beskeden oplandsef-

fekt. En del tomme butiksvinduer i bymidten vidner

om en vedvarende omstrukturering.

Lys i Hvide SandePå trods af en beskeden befolkning, udvikler by-

ens butiksliv sig positivt. Nybyggeri i bykernen, og

et betydeligt handelsoverskud på både dagligvarer,

beklædning og udvalgsvarer, understreger byens af-

gørende funktion som turistområde, og handelsom-

råde for mange tyske gæster.

TuristenklaverneButiksfordelingen mellem de 3 udpegede turisme-

punkter Bork Havn, Skaven og Søndervig er alt-

overvejende i Søndervigs favør. Området har den

største dagligvarebutik, som skønnes at have truk-

ket en del af dagligvarehandlen fra Ringkøbing og

ud i lokalområdet tæt på turisterne.

Søndervigcentret og det samlede beklædnings-

butiksudbud i området vurderes at have opnået en

selvstændig handelsmæssig rolle i detailhandels-

strukturen mellem Ringkøbing og Hvide Sande.

Derimod vurderes de mere spinkle og sæsonbeto-

nede butikker i Bork Havn at have meget begrænset

og kun lokal betydning for butiksstrukturen.

Dagligvarehandel i centerbyerneKommunen har dagligvareforsyning i alle sine 7 ud-

pegede lokalcenterbyer. I Spjald og Lem er forsynin-

gen med dagligvarer mere solid end i de øvrige 5,

hvor dagligvareforsyningen udgøres af en enkelt bu-

tik i et af de mindste kædekoncepter Dagli´Brugsen

eller Kwik Spar.

Baggrund for vækst i detailhandlenBefolkningsprognosen for Ringkøbing-Skjern Kom-

mune viser en befolkningsvækst på ca. 2.600 i de

kommende 12 år. Trods en aktuelt nedgang i forbru-

get forventes forbruget igen at stige i de kommende

år og derved sammen med befolkningstilvæksten

at skabe grundlag for vækst i detailhandlen. Der er

stor usikkerhed forbundet med forudsigelsen af det

fremtidige arealbehov til detailhandel, men spændet

for den fremtidige forbrugsvækst vurderes at være

i størrelsesordenen ca. 20-28.000 m2 inkl. areal til

butikker, der forhandler særlig pladskrævende va-

rer. Med forventningen om fl ere turistovernatninger

i kommunen som følge af en målrettet indsats med

turismeudviklingen vil forbrugspotentialet i detail-

handlen øges i takt med øget turisme. Opfyldes

målsætningerne for turismeovernatninger og et ge-

nerelt stigende turismeforbrug vurderes det, at der

skabes et yderligere arealbehov til butiksformål i

størrelsesordene 9-11.000 m2.

/ 9


På baggrund af analyseresultaterne og COWIs ge-

nerelle erfaringer med detailhandelsplanlægning

skitseres en række anbefalinger til den fremtidige

butiksudvikling i fht. byernes rollefordeling, forholdet

mellem bymidter/afl astningscentre og turistområ-

derne.

RollefordelingenFor at geare detailhandlen i Ringkøbing-Skjern

Kommune til den fremtidige stigende konkurrence

fra de større handelsbyer i det regionale opland er

der som udgangspunkt behov for, at den primære

vækst i detailhandlen koncentreres i de stærkeste

handelsbyer i kommunen.

Ringkøbing er som overordnet center for både

den lokale, regionale og turismerelaterede handel

det naturlige midtpunkt i kommunen. Med et relativt

stort opland og dermed et bredt forbrugsgrundlag,

en beliggenhed med nærhed til de primære turist-

områder i kommunen, et attraktivt gågadesystem

Anbefalinger

og et eksternt center, som supplerer bymidtens bu-

tiksudbud mv., har Ringkøbing en række styrker og

potentialer, der i fremtiden fortsat bør fastholdes og

udvikles for at sikre byens konkurrenceevne. Den

største konkurrence kommer fra Holstebro i nord og

i de kommende år særligt fra Herning i øst, hvor der

i øjeblikket pågår et arbejde med udbygningen af

Herning Centret samtidig med, at der foreligger pla-

ner om at etablere et stort butikscenter i bymidten.

Skjern/Tarm har i den sydlige del af kommunen

funktion som center for den lokale handel, og er in-

den for den regionale og turismerelaterede handel

det naturlige midtpunkt i den sydlige del af kommu-

nen - blot umiddelbart med mindre tiltrækningskraft

end Ringkøbing og dermed et mindre vækstpoten-

tiale.

I Hvide Sande er turismen en vigtig drivkraft i

den fremtidige detailhandelsudvikling. En udbygning

med ferieboliger i byen vil sammen med forvent-

ninger og målsætningerne om en generel stigende

turisme i området og et stigende forbrug pr. turist

skabe grundlag for vækst i detailhandlen.

I de senere år har en af de gennemgående

trends i detailhandlen været, at forbrugerne i sti-

gende grad efterspørger oplevelser i købssituatio-

nen (ex. spændende butikskoncepter), og at der

kan knyttes en historie til produkterne. Hvide San-

des tilknytning til og afsæt i det maritime miljø kan

i denne sammenhæng anvendes i forbindelse med

udviklingen af tværgående koncepter indeholdende

en kombination af spændende oplevelser, bymil-

jøer, aktiviteter, butikker mv., som kan knyttes til den

samme historie/koncept. Her kan bl.a. også tænkes

i nye ”butikshybrider”, der kobler forskellige funktio-

ner som fx. sammensætningen af en fi skehandel og

et maritimt museum.

Videbæk dækker primært et lokalt opland og

har ingen naturlig turismerelateret handel. Byens

beliggenhed mellem Ringkøbing og Herning bety-

der, at der ikke kan forventes en stigende oplands-

handel. Udgangspunktet for Videbæk bør derfor

bestå i at fastholde den gode butiksstruktur, der er i

dag, hvor butikkerne ligger koncentreret i bymidten,

Anbefalinger - rollefordeling

Styrk de stærke handelsbyer (regional kon-

kurrence)

Ringkøbing som overordnet centrum for

den lokale, regionale og turismerelaterede

handel

Skjern/Tarm som center for primært den lo-

kale handel i syd

Fortsat vækstpotentiale i Hvide Sande - evt.

maritime konceptbutikker

Understøt en koncentreret butiksstruktur i

Videbæk - fortsat med udvalgsvarehandel

Fortsat mulighed for mindre butiksudvikling

lokalt

Fokus på dagligvarehandel i lokalcenterby-

erne

/ 10


og hvor der fortsat er en god synergi mellem daglig-

vare- og udvalgsvarebutikkerne.

Hvis ønsket er at bevare en decentral butiks-

forsyning, bør der fortsat være mulighed for, at nye

iværksættere eller eksisterende butiksdrivende kan

at skabe udvikling i detailhandlen uden for de 4 ho-

vedbyer - fortrinsvist til dagligvarebutikker, da dag-

ligvarer ofte købes lokalt. I den forbindelse bør der

fokuseres på mulighederne for udvidelse af eksiste-

rende butikker til mere tidssvarende butikskoncep-

ter samt ny-/genetablering af butikker pga. ønsket

om en mere hensigtsmæssig lokalisering i forhold til

kundestrømme eller pladsmangel.

Bymidte/afl astningscentre I Ringkøbing og Skjern/Tarm er der lokaliseret ”af-

lastningscentre” i kanten af byen. Afl astningscentre-

ne kan være et aktiv for byerne, såfremt de er med

til at supplere butiksudbudet i bymidten og ikke er i

direkte konkurrence med bymidtens butikker. Er bu-

tiksudbuddet i bymidte og afl astningscenter i direkte

konkurrence risikerer man at trække handel, byliv og

andre servicefunktioner ud af de centrale del af by-

erne. For bedre at kunne skabe en hensigtsmæssig

arbejdsdeling mellem bymidterne og afl astningscen-

trene, kan der fx. opstilles konkrete rammer for bu-

tikkernes minimumsstørrelser i afl astningscentrene

for derved at differentiere butiksudbuddet - dette

selvfølgelig forudsat, at der eksisterer er en uudnyt-

tet arealramme i afl astningscentrene, idet afl ast-

Anbefalinger - bymidte/afl astningscentre

Understøt en hensigtsmæssig arbejdsdeling

mellem bymidter og afl astningscentre

Høj koncentration af butikker i bymidten for

at skabe mere robuste handelsbyer

Saml byfunktioner der skaber liv i bymidten

og undgå at afstandene bliver for store

Kombination af dagligvare- og udvalgsvare-

butikker i bymidten skaber synergier

Sats på nogle få men stærke centre til butik-

ker med særlig pladskrævende varer

ningscentrene ellers ikke kan udbygges jf. Planlovs-

bestemmelserne.

Liv, aktivitet og ”trafi k” (persontrafi k) i byernes

midter er vigtige for detailhandlen, da kunderne ikke

så ofte som tidligere planlægger deres indkøb, men

i højere grad handler efter en pludselig indskydelse

og kan fristes af fx. et spændende vareudbud eller

gode tilbud. En livlig kundetrafi k i de centrale han-

delsområder er derfor væsentlig for detailhandlen.

For at øge attraktiviteten og dermed kundestrøm-

mene til bymidten bør butikkerne derfor placeres

koncentreret, så kunderne får en oplevelse af at

kunne gå ”fra butik til butik”. Derved kan der ofte

opstå synergier mellem butikker inden for forskel-

lige brancher og butikkerne får gavn af hinanden. En

koncentreret butiksstruktur vil også gøre byens de-

tailhandel mere robust overfor ændringer i konjunk-

turerne, hvor der ex. kan ske butikslukninger. Er der

derimod tale om en en ekstensivt udnyttet bymidte,

hvor butikkerne ligger spredte, kan der opstå store

”huller” i butiksstrukturen med tab af synergier mel-

lem butikkerne som konsekvens.

På samme måde er det derfor også vigtigt, at

andre byfunktioner, som skaber liv i bymidten og til-

trækker mange mennesker, bliver placeret tæt på

byens detailhandel. I den forbindelse kan man tale

om ”ankerfunktioner” eller ”ankerbutikker” (typisk

større dagligvarebutikker), som er byfunktioner, der

genererer mange besøgende. Sådanne funktioner

kan placeres i enderne af de primære handelsgader,

/ 11


Anbefalinger - turistområderne

Kontrolleret udvikling i turistområderne, som

ikke udhuler detailhandlen i især Ringkøbing

og Hvide Sande

Turistområderne skal kunne tilbyde turister-

ne noget andet, end det de får i Hvide San-

de og Ringkøbing

Der er behov for bedre kvalitet i byrummene

i turistområderne

Gør det ekstra attraktivt at foretage indkøb

i turistbyerne Ringkøbing og Hvide Sande

(mix af butikker, kultur, aktiviteter og ople-

velser)

for på den måde at skabe en bedre kundegennem-

strømning i handelsområderne.

Der har i de senere år været en tendens til, at

også butikker med særlig pladskrævende varer

foretrækker at lokalisere sig sammen for at udnytte

de synergier, der typisk opstår i den forbindelse. På

den måde kan en satsning på få, men koncentrere-

de områder til butikker med særlig pladskrævende

varer, udgøre en attraktiv lokaliseringsmulighed for

nye butikker, som ønsker lokalisering i nærheden af

andre butikker, og samtidig blive en vigtig konkur-

renceparameter for handelsbyerne.

TuristområderneTuristområderne udgør en række små mere eller

mindre selvforsynende handelsområder i Ringkø-

bing-Skjern Kommune. Søndervig er det største

sommerhusområde og rummer en række attraktive

udvalgsvarebutikker samt et stort supermarked på

ca. 3.000m2, hvilket vidner om en stor omsætning i

tursimen, da der kun er få fastboende i det primære

opland. I Bork og i Skaven er detailhandlen ikke ud-

viklet i samme grad og detailhandlen her har mere

funktion som indkøbssteder for de daglige og min-

dre specialiserede indkøb, mens turene med shop-

ping som hovedformål typisk sker i de nærmeste

større handelsbyer.

Såfremt målsætningerne om en væsentlig øget

turisme og et øget forbrug pr. turist realisres, vil for-

brugsgrundlaget i turistområderne skabe et øget

potentiale for udviklingen af detailhandlen. I den

henseende bør der skabes en forbedret butiksfor-

syning lokalt i turistområderne, som kan være med

til at skabe liv og øge attraktiviteten af sommerhus-

områderne.

Da detailhandlen i sin nuværende form i Ringkø-

bing, Hvide Sande og Skjern-Tarm alle er afhængige

af en vis omsætning fra turismen, vil en fór intensiv

udbygning af detailhandlen lokalt i turistområderne

være ensbetydende med, at detailhandlen i de tre

byområder vil blive svækket og derved umiddelbart

miste noget af deres attraktivitet som handelsbyer.

Dette skal ses i relation til, at detailhandlen i Ringkø-

bing-Skjern Kommune er kendetegnet ved en rela-

tiv fl ad butiksstruktur uden én stærk handelsby. Det

anbefales derfor, at udviklingen i detailhandlen i tu-

ristområderne sker kontrolleret under hensynstagen

til at, de ikke må udvikle sig til for store konkurrenter

til de primære handelsbyer i kommunen, hvor turi-

sterne i dag også bidrager væsentlig til omsætnin-

gen i detailhandlen. Derved mindskes risiokoen for,

at der opbygges konkurrerende decentrale detail-

handelscentre i turistområderne, der med tiden kan

blive så attraktive, at folk bosiddende i kommunen

begynder at søge ud i turistområderne for at fore-

tage deres indkøb af især beklædning og udvalgs-

varer.

En måde, hvorpå en udvikling mod alt for stær-

ke stærke turistområder kunne forebygges, kunne

være at differentiere handelsoplevelsen i turistområ-

derne fra handelsoplevelsen i de større handelsbyer.

Det kunne eksempelvis gøres ved at sikre et be-

grænset, men godt udbud af mindre turistbutikker i

turistområderne. Hvis formålet med turen derimod

er en større indkøbs-/osetur, hvor turisterne søger

et bredt udvalg af specialiserede varer og butik-

ker, skal turen derimod gå til de større handelsbyer

i kommunen. Samtidig bør der tænkes i nye baner,

koncepter og oplevelser i de primære handelsbyer

for at kunne tiltrække/fastholde turisterne. I over-

ensstemmelse med målet om at øge helårsturismen

gælder det derfor særligt, at byerne og detailhand-

len her skal kunne tiltrække turisterne hele året - og

dermed også i perioder med dårligere vejr, hvor turi-

sterne typisk søger mod de større byer eller udvalg-

te større turistattraktioner i det regionale opland.

/ 12

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / S T R U K T U R E L L E F O R H O L D

Detailhandlen er vigtig for den lokale beskæftigelse

og samtidig et vigtigt element i byen i kraft af det

kundefl ow og byliv, som detailhandlen er med til at

skabe. En velfungerende detailhandel fungerer såle-

des også som fælles mødested for borgerne og er

væsentlig for byernes kvalitet som leve- og boste-

der. Udviklingen i detailhandlen har derfor også be-

tydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde

borgere, men også for udviklingen i andre erhverv

som fx. turisme, der er en særdeles vigtig sektor i

Ringkøbing-Skjern Kommune og for omsætningen

i detailhandlen i turistbyerne. Spændende bymiljøer

kombineret med butikker, kultur og oplevelser kan

i den sammenhæng bidrage til at skabe attraktive

byer - for både turister og den lokale befolkning.

Strukturudvikling i detailhandlenUdviklingen i detailhandlen og den fremtidig butiks-

struktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er underlagt

en række generelle udviklingstendenser i detail-

handlen. Den seneste analyse for detailhandlen i det

Strukturelle forhold

Ringkøbing

Varde

Herning

Holstebro

Skjern-Tarm

Videbæk

Hvide Sande

Regionale forhold

tidligere Ringkøbing Amt fra 1999 viste, at der siden

1992 var sket en reduktion i antallet af butikker med

ca. 30 % i hele amtet. I de 5 tidligere kommuner,

som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kommune, var

tilbagegangen 23 %. Tilbagegangen i butiksbestan-

den i de tidligere 5 kommuner var sket stort set lige-

ligt inden for dagligvarer og udvalgsvarer, mens an-

tallet af plsdakrævende butikker i perioden næsten

blev halveret.

Udviklingen i de enkelte kommuner viser, at

Holmsland Kommune er den eneste kommune, som

oplevede vækst i butiksbestanden i perioden 1992-

1996, mens Ringkøbing Kommune havde en relativ

lille tilbagegang. Udviklingen i Holmsland Kommune

blev primært båret af en vækst i antallet af udvalgs-

varebutikker, som til dels må forventes, at være bå-

ret af turisternes forbrug.

Største tilbagegang skete i Egvad og Videbæk

Kommune, hvor butiksbestanden skrumpede med

hhv. 36 og 46 %.

Den strukturudvikling, som har fundet sted i de

Regionale forholdStørre byer i det regionale opland

/ 13


sidste mange år, forventes at fortsætte i de kom-

mende år. Hastigheden hvormed strukturudviklin-

gen vil fi nde sted afhænger af fl ere forskellige for-

hold. Planloven er fundamentet i reguleringen af den

fysiske planlægning af detailhandlen og har senest

med ændringen i 2007 fået stor betydning for de-

tailhandlens udviklingsmuligheder bl.a. i form af be-

grænsede udviklingsmuligheder i afl astningscentre

og storcentre uden for bymidterne. Lukkeloven er

en anden reguleringsmekanisme, som har indfl y-

delse på udviklingen i butiksstrukturen. En ændring

af ændring af Lukkeloven eller en regulær afskaf-

felse vil kunne resultere i, at de store butikker vil øge

deres åbningstider og dermed intensivere konkur-

rencen om kunderne. En sådan udvikling vil mulig-

vis skabe en ændring af den eksisterende butiks-

struktur. Endelig er den verserende økonomiske

krise et forhold, som i de nærmeste år vil kunne få

betydning for udviklingen i detailhandlen. Krisen

har på ganske kort tid lagt en stor dæmper på for-

brugslysten, og det forventes især at begynde at gå

ud over de mindre og kapitalsvage butikker - typisk

uden kædetilknytning - som bl.a. pga. forventninger

om en øget konkurrence om kunderne og skær-

pede krav til virksomhedernes likviditet og dermed

vanskeligere lånevilkår vil blive pressede og evt.

tvunget til lukning.

PendlingI de seneste mange år er pendlingen på landsplan

steget markant. I en detailhandelsmæssig sammen-

hæng er pendling interessant, fordi der foretages

indkøb i forbindelse med rejsen mellem arbejds-

plads og bopæl. Erfaringsmæssigt foretager pend-

lere fortrinsvist dagligvareindkøb i forbindelse med

bolig-arbejdsrejsen, hvilket er med til at skærpe

konkurrencesituationen inden for især dagligvare-

handlen og er årsagen til at mange dagligvarekæder

er interesserede i at lokalisere butikker i nærhenden

af indfaldsveje.

I Ringkøbing-Skjern Kommune ligger en række

større erhvervsvirksomheder. Vestas er den største

arbejdsplads i området og beskæftiger mange både

inden og uden for kommuegrænsen. Der sker en

daglig indpendling til Ringkøbing-Skjern Kommune

på ca. 6.700 personer, mens ca. 5.300 pendler ud

af kommuen. Pendlingsoverskuddet udgør således

ca. 1.400 personer. Ser man udelukkende på pend-

lingstallene må det på den baggrund forventes, at

Udvikling i butiksbestanden 1992-1999 (procent)Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt

Egvad -36% -33% -50% -36%

Holmsland -13% 20% -100% 4%

Ringkøbing -15% -9% -26% -12%

Skjern -25% -20% -46% -24%

Videbæk -29% -51% -63% -46%

I alt -23% -20% -47% -23%

AfstandeFra Ringkøbing til: Afstand

Herning 48 km

Holstebro 44 km

Varde 63 km

Pendling 2008

Hvide Sande

Ringkøbing

Tarm

Skjern

Videbæk

5.296

6.710

PendlingHver dag pendler ca. 1.400 fl ere ind i end ud af kom-munen.Kilde: Danmarks Statistik

AfstandeKilde: Krak

Antal butikkerKilde: Regionplan 1997 - Tillæg nr. 7.

der sker et nettobidrag til omsætningen i detailhandlen i

Ringkøbing-Skjern Kommune.

Konkurrencen skærpes i oplandetDe største handelsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger

i relativ stor afstand fra større konkurrerende byer. De stør-

ste nærmest beliggende handelsbyer er Herning, Holstebro

og Varde. Flere af kommunens mindre byer ligger imidlertid

inden for relativ kort afstand til en eller fl ere af de tre oven-

nævnte handelsbyer, hvorfor butiksudviklingen i Ringkø-

bing-Skjern Kommune derfor ikke alene er bestemt af egen

detailhandelsplanlægning, men til en vis grad også af udvik-

lingen i de konkurrerende handelsbyer/-centre i det regio-

/ 14


nale opland.

Udviklingen i antal arbejdspladser i detailhand-

len giver et fi ngerpeg om, hvordan detailhandlen

klarer sig. I perioden 2002-2006 ses, at både Varde,

Herning og Holsterbro har oplevet en vækst i antal-

let af arbejdspladser. Væksten har været markant i

Herning og tildels i Holstebro, mens væksten i Var-

de er ganske beskeden. Til sammenligning har der

samlet set været en mindre tilbagegang i de tidligere

kommuner, som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kom-

mune. Især tidligere Ringkøbing Kommune er gået

tilbage, mens fl ere af de øvrige kommuner har ople-

vet en beskeden fremgang.

I den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune

er Herning den nærmeste by som konkurrerer om

kunderne i oplandet. I de senere år er detailhand-

len blevet udbygget markant i Herning, hvor bl.a.

Herning Centret er blevet udbygget i 2006. Cen-

tret rummer i dag ca. 60 butikker og er dermed det

største center i Midtjylland. En af de butikker, som

skaber størst kundestrøm til centret er Kvickly Xtra.

Herudover er centret aktuelt ved at blive renoveret

Udvikling i antal arbejdspladser i detailhandlen fordelt på de tidligere kommuner

0 50 100 150 200 250 300 350 400

Holstebro

Herning

Varde

Egvad

Holmsland

Ringkøbing

Skjern

Videbæk

2006

2002

ArbejdspladserUdviklingen i antal arbejdspladser i detailhandlen inkl. reparationsvirksom-heder.

Kilde: Danmarks Statistik

Herning CentretKilde: Herning Folkeblad

/ 15


risterne er kendetegnet ved at bruge markant færre

penge til forbrug end besøgende inden for ex. stor-

by- og møde-/konferenceturisme. Ifølge tal fra Visit

Denmark bruger en gennemsnitlig turist i Ringkø-

bing-Skjern Kommune ca. 337 kr. pr. døgn. Til sam-

menligning er det gennemsnitlige døgnforbrug for

en turist i København ca. 897 kr. Målt på turistom-

sætningen befi nder Ringkøbing-Skjern Kommune

sig derfor ”nede” på en 6. plads over de vigtigste tu-

ristkommuner.

Turismens betydning i detailhandlenI 2006 omsatte turismen i Danmark for i alt knap 73

mia. kr., hvoraf ca. 20-25 % af omsætningen skete i

detailhandlen. Omregnet til lokale forhold svarer det

til at turistbranchen i Ringkøbing-Skjern Kommune

i 2006 omsatte for ca. 1,4 mia. kr. - heraf ca. 270-

340 mio. kr. i detailhandlen.

Den verserende økonomiske krise forventes

også at ramme turistbranchen. Generelt færre turi-

ster, der bruger færre penge i lokalområdet, vil især

gå ud over de lokale sommerhusudlejere, restau-

ranter, detailhandlere mv. i turistområderne. Inden

for detailhandlen er det især de små lokale og sæ-

sonbetonede butikker, hvis eksistens i høj grad er

betinget af omsætningen i sommermånederne, som

vil være sårbare overfor en nedgang i turisternes

forbrug.

og der etableres en ny tilbygning med plads til ca.

15-20 nye butikker. Arbejdet forventes færdiggjort

i løbet af efteråret 2009. Blandt de nye butikker er

både tøjkæderne H&M, Deres og Kaufmann samt

Intersport med sport og fritidsudstyr.

Mod nordøst er konkurrencen i detailhandlen

rettet mod Holstebro, som traditionelt set har stået

stærkt i detailhandlen i området. I Regionplan 1997

for Ringjkøbing Amt, var Holstebro den kommune,

som stod stærkest i detailhandlen. Der har i fl ere

år været planer om at styrke detailhandlen i byen i

form af et nyt butikscenter, men det har hidtil ikke

været muligt at fi nde en endelig placering. Kommu-

nen arbejder imidlertid med idéer om en placering

af et nyt butikscenter til primært udvalgsvarebutik-

ker i den nordlige del af Holstebro. I alt forventer

Holstbro Kommune en samlet vækst i kommunen

på ca. 25.000 m2 bruttoetageareal til butiksformål

frem til 2021.

Mod syd grænser Ringkøbing-Skjern Kommune

op til Varde Kommune, hvor Varde by står stærkt i

detailhandlen. Detailhandlen i Varde by understøt-

tes af kommunens omfattende turisme med over 3

mio. overnatninger og endagsturister årligt. Varde

midtby har i de senere år fået et ansigtsløft i kraft

af en omfattende renovering af torvet. Udviklingen

i antallet af arbejdspladser i detailhandlen indikerer

imidlertid, at detailhandlen ikke har været præget af

samme vækst som både Herning og til dels Holste-

bro, men har et relativ stabilt antal detailhandelsar-

bejdspladser.

TurismeRingkøbing-Skjern Kommune er med sine mange

kilometers kyststrækninger, naturmæssige herlig-

hedsværdier mv. et velbesøgt turistmål. Turismen

har især i de største turistområder ved Hvide Sande

og Søndervig en væsentlig betydning for beskæfti-

gelsen, og turisternes forbrug i detailhandlen er en

væsentlig del af butikkernes eksistensgrundlag.

Ringkøbing Skjern Kommune er landets 2. stør-

ste turistkommune målt på det samlede antal over-

natninger og endagsturister. I 2006, hvor de senest

tilgængelige data fra Visit Denmark stammer fra,

havde kommunen knap 4,2 mio. overnatninger eller

endagsturister kun overgået af København.

På landsplan såvel som på Ringkøbing-Skjern

Kommune er det kystturismen, der er det klart stør-

ste forretningsområde målt i forhold til antallet af tu-

ristovernatninger og turisternes omsætning. Kysttu-

Turisternes døgnforbrug 2006Kystturisme: 422 kr/døgn

Storbyferie: 1.060 kr/døgn

Mødeturisme: 3.040 kr/døgn

Kilde: Visit Denmark

/ 16

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S S T R U K T U R

Butiksstruktur

Lokale forholdRingkøbing-Skjern Kommune har ca. 58.800 ind-

byggere og er arealmæssigt landets største. By-

strukturen i kommunen er 4-delt, med Ringkøbing og

Skjern-Tarm som de to hovedpunkter (købstæder) på

en nord-sydgående akse, og med Videbæk og Hvide

Sande som de 2 mindre centre på den øst-vestgående

akse mellem Herning og Vestkysten.

Befolkningsmæssigt er der en nogenlunde li-

geværdighed mellem de to hovedpunkter Ringkø-

bing (ca. 10.000 indb.) og Skjern-Tarm, med i alt ca.

BystørrelserIndbyggertal i udvalgte byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Både Ringkøbing og Skjern-Tarm er sta-tionsbyer, der giver disse købstæder en funktion som støttepunkter for en god mobilitet i Kommunen.

11.000 indbyggere. Videbæk (ca. 4.300 indbyggere)

er midtvejsby med mellem Herning og Ringkøbing.

Kommunens særlige særlige karaktér med betyd-

ning for detailhandelen er Ringkøbing Fjord og Skjern

Å, der sammen med vestkysten giver turismen en væ-

sentlig rolle for by- og butiksstrukturen. Bymønstret i

Ringkøbing-Skjern Kommune er i øvrigt kendeteg-

net ved 7 mindre lokalcenterbyer. De 7 byer er Spjald,

Lem, Tim, Kloster, Vorgod-Barde, Troldhede og Borris,

som i dette materiale er behandlet samlet. Desuden er

turistenklaverne Skaven og Bork Havn i den sydlige del

Indbyggertal 2009

Skjern-Tarm 11.784Ringkøbing 9.775Videbæk 4.343Hvide Sande 3.156

Lokalcenterbyer:Lem 1.436Spjald 1.273Vorgod-Barde 1.015Borris 866Tim 844Kloster 647Troldhede 640

Ialt 6.721Landområder 23.024

Kommune ialt 58.803

/ 17


af Ringkøbing Fjord behandlet sammen med Sønder-

vig mod nord, der er den tungeste af disse 3 i en bu-

tiks- og forsyningsmæssig sammenhæng.

I forhold til en del andre kommuner, er bystruk-

turen decentral og uden én dominerende centerby.

I planstrategien fra 2007, er de 4 hovedbyer (Tarm-

Skjern fungerer i en planmæssig sammenhæng

som én samlet by) i erkendelse af begrænset selv-

stændig tyngde, tilsammen udpeget som et bysam-

arbejde mod ”den komplette by” med ialt ca 29.000

indbyggere. Kommunen er relativt tyndt befolket,

og de 4 hovedbyers andel af befolkningen er relativt

lav med ca. 49 %. Medregnes de 7 lokalbyer, bor

ca. 60 % indenfor den udpegede bymæssig center-

struktur.

Fra 1996-2006 har der været en mindre samlet

befolkningsfremgang i kommunen på ca. 0,5 %, båret

af fremgang i Ringkøbing og Skjern, der opvejer min-

dre tilbagegang i de 3 tidligere nabokommuner. Fra

2006-2009, har der været befolkningsvækst i de 4 ho-

vedbyer og lokalcenterbyerne på nær Spjald og Hvide

Sande.

Et godt overordnet vejnet, forbinder de 4 hoved-

byer med nabobyen indenfor ca. 20 minutters kørsel.

Fra Ringkøbing er transporttiden til både Herning og

Holstebro ca. 40 minutter. Fra Tarm er der ca 30 mi-

nutter til Varde, og fra Skjern er der ca. 40 minutter til

Herning.

ButiksstrukturenDer er i alt ca. 356 butikker i kommunen fordelt på

33 % dagligvarebutikker (118), 18 % beklædnings-

butikker (64) og 40 % øvrige udvalgsvarebutik-

Metodebetragtninger

Opgørelsen af butiksbestanden er sket med udgangs-

punkt i et udtræk fra det Centrale Virksomhedsregister

(CVR) for Ringkøbing-Skjern Kommune. Data er blevet

kvalitetssikret via opkald til de enkelte forretningsenhe-

der, besigtigelse og kommunens kendskab til de lokale

forhold.

Butikker defi neres i denne undersøgelse som detail-

handelsvirksomheder, der driver salg fra fysiske lokaler

til private handlende. I opgørelsen indgår ikke hjemme-

salgs-, internet-, postordrebutikker mv.

Butikkerne er blevet inddelt i hovedbrancher i overens-

stemmelse med Planlovens detailhandelsbestemmelser.

For så vidt angår møbelbutikker er disse kategorise-

ret under hovedbranchen ”øvrige udvalgsvarer”. Ifølge

Planloven skal møbelbutikker så vidt muligt placeres i

bymidterne.

Butiksfordeling Andel

dagligvarebutikker

Andel udv.var.

butikker

Ringkøbing 19% 26%

Herningvejcentret 2% 5%

Skjern-Tarm 26% 26%

Ringvejcentret 0% 3%

Videbæk 7% 5%

Hvide Sande 14% 9%

Lokalcenterbyer 11% 8%

Sommerhuscentre 2% 5%

Landområde 19% 11%

I alt 100% 100%

Antal butikker 2009 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. Var. I alt

Ringkøbing 23 23 35 4 85

Herningvejcentret 2 1 6 6 15

Skjern-Tarm 31 20 35 8 94

Ringvejcentret 0 0 6 1 7

Videbæk 8 4 6 3 21

Hvide Sande 16 6 15 1 38

Lokalcenterbyer 13 2 13 5 33

Sommerhuscentre 2 6 5 0 13

Landområde 23 2 21 4 50

I alt 118 64 142 32 356

Fordeling 33% 18% 40% 9% 100%

/ 18


Antal butikkerAntallet af butikker i de 5 udvalgte byer og 2 afl astnings-områder fordelt på hovedbrancher.

ker (142) samt 13 % butikker, der forhandler særlig

pladskrævende varer (32).

Butiksstrukturen er i overensstemmelse med

planstrategiens byrolleovervejelser, der lægger vægt

på Ringkøbing og Skjern-Tarms roller som købstæ-

der. De to handelsområder har hver ca. 1/3 af ud-

valgsvarebutikkerne når afl astningsområderne med-

regnes. Anskues Skjern-Tarm under ét, er der tale

om en butiksstruktur, hvor Ringkøbing og Skjern-

Tarm overordnet har en sammenlignelig karaktér,

der adskiller sig fra Hvide Sande og Videbæk. Dette

omfatter også overordnet de to byers udlæg af af-

lastningsområder. Både Ringkøbing og Skjern skiller

sig ud med butikssammensætningen, hvor handel

med tøj og sko sammen med udvalgsvarehandel

iøvrigt har en betydelig større andel af den samlede

butiksmængde.

Ringkøbing og Skjern-Tarm er imidlertid også

forskellige på fl ere områder. Det gælder især for

Kommunens eneste varehus i Herningvejscente-ret v/Ringkøbing

/ 19


Skjern-Tarms delte ”2-by-funktion” der har handelen

placeret i 4 områder (Tarm midte, Tarm Nord, Skjern

og Ringvejscenteret). Derudover er butiksindholdet

og sammensætningen i byernes afl astningsområder

forskelligt.

Afl astningsområdet ved Herningvejscente-

ret i Ringkøbing adskiller sig fra Ringvejscenteret i

Skjern, ved at have dobbelt så mange butikker (15

mod 7 i Skjern). Der er en tydeligere samlokalisering

af pladskrævende varegrupper (biler), og området

har en betydelig dagligvarebutik (Kvickly).

I Skjern-Tarm forholdet, gør afstanden mellem

byerne, at detailhandelsudbudet ikke som i Ringkø-

bing kan betragtes som værende et samlet udbud.

De to byer er i nogen konkurrence, med Tarm som

DagligvarebutikkerBeliggenheden af dagligvarebutikker.

Antal butikker 2009 fordelt på tidl. kommuner Ændring 1999-2009

Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt 2008 Dagligvarer udvalgsvarer 1999-2009

Egvad 20 18 5 43 -5 -21 -38%

Holmsland 24 38 2 64 -4 -17 -23%

Ringkøbing 36 79 15 130 -16 -33 -27%

Skjern 21 54 6 81 -6 -9 -16%

Videbæk 17 17 4 38 -7 -19 -42%

I alt 118 206 32 356 -38 -99 -28%

1999-2009 -24% -32% 0% -28%

/ 20


den mest konkurrenceudsatte hvad udvalgsvare-

handelen angår.

Tarm er fortsat i en tydelig omstrukturering til en

ny handelsrolle fra de oprindelige butiksplaceringer i

hovedgaden samt et mindre bynært centerbyggeri.

De tidligere butiksplaceringer er i en betydelig kon-

kurrence med det nyere område ved omfartsvejen

i Nord der svækker bykernen. Det nordlige område

styrker derimod byens handelsmæssige konkurren-

ce med og betydning for Skjern og muligvis de to

byers samlede handelsbetydning i oplandet, hvor de

supplerer hinanden.

Mens indbyggerne i Skjern-Tarm inkl. Ring-

vejscentret udgør ca. 20 % af kommunens befolk-

ning har byområdet ca. 26 % af dagligvarebutik-

kerne og 29 % udvalgsvarebutikkerne. Ringkøbing

har med ca. 21 % af dagligvarebutikkerne og 31 %

af udvalgsvarebutikkerne samlet set den stærkeste

handelsposition i udvalgsvarehandlen i forhold til

sine 17 % af indbyggerne.

Med 38 butikker er Hvide Sande den by med

3. fl est butikker efter Ringkøbing og Skjern. Byens

særlige beliggenhed som et knudepunkt for kysttu-

rismen i de betydelige sommerhusområder, under-

streges også af at andelen af kommunens dagligva-

rebutikker (14 %) er 3 gange højere end byens andel

af befolkningen (5 %). For udvalgsvarehandelen er

andelen af butikker (9 %) 2 gange så stort som be-

folkningens andel tilsiger.

Videbæks butiksforsyning er med 21 butikker

den mindste af de 4 hovedbyer, og den eneste af de

5 byer, hvor andelen af udvalgsvarebutikker ligger

under andelen af indbyggere.

I hver af de 4 hovedbyer er der som minimum 8

dagligvarebutikker - heraf min. ét supermarked og

to discountbutikker, hvilket vidner om en relativ god

dagligvareforsyning. De resterende dagligvarebutik-

ker består af bagerier, blomsterbutikker, apoteker,

servicestationer mv.

I de 7 lokalcenterbyer, svarer antallet af dag-

ligvarebutikker, til andelen af indbyggere. Spjald (9

butikker) og Lem (14 butikker) skiller sig ud i denne

gruppe med fl ere dagligvarebutikker med solid om-

sætning, mens de øvrige 5 lokalområder primært er

forsynet af en enkelt ”Dagli´ Brugsen”. Barde-Vorgod

og Troldhede er forsynet med købmandskæden

”Kwik Spar”.

I de 3 udpegede sommerhus/turistbyer, skil-

ler Søndervig sig ud, ved især at have en betydelig

dagligvarebutik på 3.100 m² og en relativ stor om-

sætning med særlig relation til ferie- og hotelområ-

det. Søndervig huser langt hovedparten af alle bu-

tikkerne i de 3 sommerbyer (tøjbutikker, brugskunst

og campingudstyr). Skaven har en campingkiosk,

mens der i Bork Havn er en dagligvarebutik som

kernen i et spinkelt og sæsonbetonet butikstilbud

på det lille restaurationsområde ”bryggen”.

Det øvrige landområdes 31 butikker udgør hhv.

12 og 7 % af kommunens dagligvare- og udvalgs-

varebutikker, og ligger således et godt stykke under

befolkningsandelen i disse områder på ca. 40 %.

Udviklingen siden 1999 Sammenligningen med resultaterne i Ringkøbing

Amts detailhandelsanalyse fra 1999 sker med ud-

gangspunkt i en inddeling efter de tidligere kommu-

negrænser.

Butiksbestanden er siden 1999 samlet set for

Ringkøbing-Skjern Kommune faldet med ca. 137

butikker svarende til et fald på ca. 28 %. Faldet i an-

tallet af butikker dækker over markante forskelle in-

den for hovedbrancherne og fordelt geografi sk.

Lokaler lejes udTarm er den by der i størst udstræk-ning er mærket af den stigende konkurrence. Der er således bety-delig fl ere tomme butiksruder i Tarm end i de 4 andre handelsbyer. Også planlægningen af butikker ved omfartsvejen kan have betydning for lukningen af butik-ker i centrum.

Super Brugsen (her i Videbæk) tilhører kategorien supermarked, der sammen med va-rehuse som Kvickly i Ringkøbing er en af hjørnestenene i dagligvarestruk-turen.

/ 21


Kædetyper

Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde,

en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I

undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder.

Kapitalkæder

Hvor fl ere butikker ejes af samme person eller selskab. I

undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst

fi re butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er

alle defi neret som kapitalkæder.

Frivillige kæder

Hvor en række detailhandlere fra samme branche

har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller

markedsføring.

Franchise kæder

Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til

rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver

udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring,

butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager

driften.

Der er i alt sket en reduktion i antallet af ud-

valgsvarebutikker på 99 svarende til 31 %. Antallet

af pladskrævende butikker er uforandret. På trods

af, at den største tilbagegang i antallet af udvalgs-

varebutikker i tidl. Ringkøbing kommune med 33

butikker, udgør dette et fald på 29 %, mens reduk-

tionerne i tidl. Egvad og tidl. Videbæk på 21 og 19

udvalgsvarebutikker svarer til mere end en halve-

ring. På dette område skiller tidl. Skjern sig ud med

en markant lavere tilbagegang i butiksantal end den

øvrige kommune.

Generelt vurderes reduktionen af udvalgsvare-

butikker at være høj i sammenligning med f.eks Fyns

Amt, hvor faldet fra indenfor ”øvrige udvalgsvarer”

1999-2005, i kommunestørrelser som de tidligere 5

i Ringkøbing-Skjern, var på mellem 8 og 18 %.

Den samlede butikstilbagegang for dagligvare-

forsyningen har været på 38 butikker svarende til

24 %. På dette område markerer tidl. Egvad og tidl.

Holmsland sig ved at have mistet færre butikker end

gennemsnittet, mens tidl. Ringkøbing og tidl. Vi-

debæk har oplevet et fald på hhv. 16 og 7 butikker

svarende til 31 % og 29 %. Andelen af dagligvare-

butikker er ikke reduceret så kraftigt som på lands-

plan, hvor reduktionen i perioden 1999-2005 lå på

ca. 28 % udenfor hovedstadsområdet.

Samlet set har tidl. Videbæk oplevet den stør-

ste butiksnedgang på 42 %, der i stor udstrækning

kan tilskrives en øget mobilitet og udsat konkurren-

cesituation på især udvalgsvarehandelen med både

Ringkøbing, Skjern og Herning. Samtidig har tidl.

Egvad, på trods af en kontrolleret tilbagegang med

5 dagligvarebutikker (og udbygning i Tarm Nord)

oplevet et markant fald på 21 udvalgsvarebutikker i

konkurrencen med den styrkede udvalgsvarehandel

med Skjern.

KædetilknytningByernes attraktion som handelsbyer er i stigende

grad bestemt af tilstedeværelsen af især kapitalkæ-

der. Kapitalkædernes stigende betydning skyldes,

at de generelt er bedre end mange ikke-organisere-

de butikker til at tiltrække og appellere til forbruger-

ne ofte på baggrund af sortiment, butiksindretning,

størrelse, markedsføring mv. og som oftest er mere

strømlinede og hurtigere til at opfange nye forbru-

gertendenser. Flere af de frivillige kæder agerer på

en række områder som kapitalkæder og har derfor

også fået en vis betydning for kundernes valg af ind-

købssted - omend kapitalkæderne generelt fortsat

udgør den største attraktion.

/ 22


I hele kommunen er 158 af butikkerne svarende

til 44 % i enten en kapitalkæde eller et frivilligt kæ-

desamarbejde. Af disse udgør dagligvarehandelen

83 butikker svarende til 53 %. På landsplan er dag-

ligvarehandelen i betydelig udstrækning organiseret

i kædeudbud, som supermarkeder, discountbu-

tikker og tankstationer. De tre butikstyper er også

repræsenteret i hver af hovedbyerne, ligesom der

også i lokalbyer og landområder er en ret høj kæde-

indfl ydelse på dagligvarehandelen.

Af de 118 dagligvarebutikker er 83 butikker sva-

rende til 70 % kædeorganiseret. Butikkerne udenfor

kædesamarbejde er bageri, slagter, fi skebutik og

døgnkiosker.

85 udvalgsvarebutikker svarende til 36 % af de

238 butikker er tilknyttet kædesamarbejde. Af disse

indgår kun 36 udvalgsvarebutikker i de stærkest or-

ganiserede kapitalkæder. Af beklædningsbutikkerne

er 33 % af 64 butikker kædetilknyttet, mens det for

øvrige udvalgsvarer kun er 26 % af de 142 butikker.

For de særligt pladskrævende varegrupper, er 47 %

af de 32 butikker kæderelaterede. Det må generelt

forventes, at der som i dagligvarehandelen også vil

ske en fortsat betydelig stigende organisering og

kædekonkurrence indenfor udvalgsvarehandelen,

hvor antallet og andelen af butikker udenfor organi-

sering vil falde. Derfor er den lave kædetilknytning

indenfor butikkerne med øvrige udvalgsvarer en in-

dikation om sandsynlighed for en reduktion indenfor

denne butiksgruppe.

Ringkøbing og Skjern-Tarm adskiller sig især på

kapitalkædeområdet, hvor Ringkøbing huser 59 %

af udvalgsvarebutikkerne i kapitalkæde (13 i bymid-

ten og 7 i Herningvejscenteret). Skjern-Tarm huser

32 % af kapitalkæderne i udv.handlen med 5 kæde-

butikker i bymidten, 4 i Ringvejscenteret og 2 i Tarm.

Det er COWIs erfaring, at kædebutikkerne nor-

malt er overrepræsenteret i de større byer i en kom-

mune, da kædernes lokaleringsønsker og investe-

ringsfokus oftest er rettet mod de større byer, hvor

der generelt er en større kundestrøm.

Beklædningsbutikkerne kan ofte bruges som en

indikator på shoppingmiljø og besøgsattraktion for

samlede byoplevelser. Her markerer især Ringkø-

bings 6 beklædningsbutikker i kapitalkæde sammen

med Hvide Sandes 2 butikker samt en i Søndervig,

de mange turismebesøg i disse byer, der danner

grundlag for denne særlige profi l. Videbæk er ikke

repræsenteret med beklædningsbutikker i kapital-

kæde, mens Skjern-Tarm har én.

Kædebutikker fordelt på byområder og byerKapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde

Ringkøbing 21 14 50

Herningvejcentret 8 2 5

Skjern-Tarm 20 27 47

Ringvejcentret 4 1 2

Videbæk 5 7 9

Hvide Sande 6 7 25

Lokalcenterbyer 7 10 16

Sommerhuscentre 1 2 10

Landområde 5 11 34

I alt 77 81 198

Procentfordeling 22% 23% 56%

Kædebutikker fordelt på butikstyperKapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde

Dagligvarer 41 32 45

Beklædning 10 11 43

Øv. udv.varer 15 34 93

Pladskr. Var. 11 4 17

KædetilknytningCa 70% af dagligvarebutik-kerne er tilknyttet kædesamarbejde, mens kun 36 % af udvalgsvarebutik-kerne samarbejder i kæder.

/ 23

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D

Omsætning og dækningsgrad

Omsætning i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern

Kommune eksklusiv omsætningen af særlig plads-

krævende varer er for 2008 opgjort til ca. 2,64 mia.

kr.

Af den samlede omsætning udgør dagligvare-

omsætningen 58 % og udvalgsvareomsætningen

42 %. Af udvalgsvareomsætningen på 1,1 mia, ud-

gør omsætningen i beklædningsvarebutikker 25 %.

Normalt fordeler forbruget for en gennemsnitsdan-

sker sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og

udvalgsvarer. Sammenligninget med det generelle

forbrugsmønster antyder omsætningsfordelingen

mellem dagligvarehandlen og udvalgsvarehandlen i

Ringkøbing-Skjern Kommune, at dagligvarehandlen

står stærkt, mens udvalgsvarehandlen står svagere

- sandsynligvis pga . konkurrencen fra primært Hol-

stebro og Herning.

I både Ringkøbing midtby og Herningvejscente-

ret er omsætningen i udvalgsvarehandlen større end

omsætningen i dagligvarehandlen. I Skjern-Tarm

bringer udvalgsvareomsætningen i Ringvejscente-

ret, der bla. huser en betydelig jagt- og fi skeributik,

byens samlede omsætningsprofi l i samme kategori

som i Ringkøbing.

Med den forholdsvis nylige opstart af 5 udvalgs-

varebutikker i Herningvejscenteret i Ringkøbing,

Udvikling i om-sætningOmsætningen for butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2008. Tallet angiver den samlede omsæt-ning inden for dagligvarer og udvalgsvarer i udvalgte byer eller

afl astningsområder.

/ 24


MetodebetragtningerOmsætningstallene er butikkernes omsætning i 2008 og er fremkommet ved direkte henvendelse til butikken eller via

besigtigelse.

Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1999 mht. anvendte metoder, defi nitioner og

kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed.

Omsætningen i butikker der forhandler særlig pladskrævende varer er ikke opgjort i denne analyse af detailhandlen

Forbruget er beregnet på baggrund af et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik fordelt på regioner.

Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et af-

grænset område.

Omsætning 2008 fordelt på byer og byområder (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt

Ringkøbing 277 116 198 592

Herningvejcentret 15-30 0-15 29 44-74

Skjern 234 67 159 460

Ringvejcentret - - 111 111

Videbæk 191 15 46 251

Hvide Sande 180 20 63 263

Tarm 208 20 57 284

Lokalcenterbyer 149 0-10 111 260-270

Sommerhuscentre 101 22 13 136

Landområde 174 0-10 44 218-228

I alt 1.528-1543 272 831 2.638

Omsætning 2008 fordelt på tidligere kommuner (mio. kr. inkl. moms)

Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer udv i alt I alt

Egvad 260 20 81 101 361

Holmsland 312 45 86 131 443

Ringkøbing 413 123 298 421 835

Skjern 271 67 274 341 612

Videbæk 279 17 91 108 388

I alt 1.536 272 831 1.103 2.638

Dagligvarebutikker i

Tarm Nord

For inddelinger med

færre end 3 butikker

vises omsætningstallet

som et interval pga.

diskretionshensyn.

/ 25


hvoraf der kun er medtaget omsætning for 4. kvt.

2008 i denne analyse for Kvickly, Ønskebørn, Than-

sen, Jysk og Biva. I 2009 forventes disse butikker

ændre styrkeforholdet markant mellem bymidten og

Herningvejcentret. De nævnte stærke kædebutik-

ker vil derudover også kunne påvirke konkurrencen

mellem Ringkøbing og Skjern-Tarm.

Balancen mellem omsætningen i Ringkøbing

bymidte og Herningvejscenteret fordeler sig i det

opgjorte med ca. 90/10 i bymidtens favør indenfor

både dagligvarer og udvalgsvarer. Medregnet hele

omsætningen i de nye kædebutikker kan forholdet

forventes ændret i de kommende år, hvor omsæt-

ningen i Herningvejcentet vil nærme sig 25-35 % af

den samlede omsætning i Ringkøbing.

I Skjern-Tarm, hvor dagligvarehandelen i Skjern

er bibeholdt i bymidten, er der mod syd et betydeligt

dagligvareudbud i Tarm Nord. Ringvejscenterets an-

del af omsætningen i fht. Skjern bymidtes detailhan-

del ligger på ca. 25 % og ca. 50 % for udvalgsvarer.

I både Skjern og Ringkøbings afl astningsområder er

der tale om en forholdsvis høj andel af byens sam-

lede omsætning. Denne interne centerkonkurrence

kan få betydning for midtbyernes muligheder for

fortsat at tilbyde løbende butiksfornyelse og tilgang

af nye butiksformer.

Omsætningen i Skjern-Tarm udgør 32 % af

kommunes samlede butiksomsætning mod Ringkø-

bings 24 %. Hvis de forventede ekstraomsætninger

i Herningvejscenteret medregnet som ren ekstraom-

sætning vil Ringkøbings andel stige til ca. 28 %.

Videbæk og Hvide Sande har stort set samme om-

sætningsmæssige tyngde og sammensætning.

Udvalgsvareomsætningen udenfor de 4 hoved-

byer er begrænset i forhold til indbyggertallene. Der

er et par betydelige butikker i Spjald og Lem, som

sætter lokalcenterbyernes iøvrigt begrænsede ud-

valgsvarerolle i perspektiv.

Søndervig skiller sig ud med en dagligvareom-

sætning af betydning for dagligvarestrukturen. Der-

Dækningsgrad 2008 (omsætning/forbrug)

Dækningsgrad 2008 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt

Ringkøbing 139 225 144 152

Skjern-Tarm 168 131 171 165

Videbæk 198 62 65 132

Hvide Sande 256 111 123 189

Lokalcenterbyer 99 5 101 88

Landområder 34 3 12 22

I alt 117 82 87 102

udover har området en beklædningsomsætning der

matcher Hvide Sande og Videbæk.

DækningsgradDækningsgraden er udtryk for forholdet mellem ind-

byggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen

inden for et afgrænset område og dækningsgraden er

et anvendeligt mål for de enkelte handelsbyers detail-

handelsmæssige styrke og oplandseffekt. En dæk-

ningsgrad over 100 udtrykker, at omsætningen i bu-

tikkerne er større end indbyggernes forbrug.

Hovedgaden i Videbæk

/ 26


HandelsbalanceDer er nogenlunde balance mellem forbrug og han-

del i kommunen. Dækningsgraden for Ringkøbing-

Skjern Kommune for alle hovedbrancher under ét

er 102. ”Handelsoverskuddet” i Ringkøbing-Skjern

Kommune hviler på en betydelig større dagligva-

rehandel end indbyggernes forbrug (226 mio), der

opvejer en mindre udvalgsvareomsætning (182 mio)

end borgernes forbrug, som istedet lægges i nabo-

kommunerne. Dækningsgraden for dagligvarehan-

delen er 117 og for udvalgsvarer 86.

De anslåede omsætningsforøgelser i Herning-

vejscentret, som ikke indgår i denne balance, vil be-

tragtet som ren meromsætning i kommunen, bringe

den samlede handelsbalance på 107 %, og Ringkø-

bings ditto på 184 % mod nuværende 152 %. Om-

sætningsforøgelsen vil bidrage med et løft i dæk-

ningsgraden på dagligvarer i kommunen på 4 % til

121 % og et udvalgsvarebidrag på ca 7 % til 93 %.

Det vurderes, at kommunen ikke kan tiltrække

nye kunder fra nabokommunerne mod nord og vest,

men at forøget dækningsgrad skal baseres på øget

handel fra egne borgere samt turister.

Kommunens betydelige turisme har væsentlig

betydning for den samlede handel. Med godt 4 mil-

lioner turistovernatninger i kommunen om året, kan

turismens bidrag i detailhandelen anslåes til 280-

350 millioner kroner. Uden denne ”eksport” eller

handel med gæsterne, der udgør ca. 10 % af den

samlede omsætning, ville den samlede dæknings-

grad i Kommunen være på ca. 90 %, fordelt på ca.

102 på dagligvarer (balance) og ca 80 % på ud-

valgsvarer.

En betydelig del af turistbidraget vurderes at

blive omsat i dagligvarebutikkerne, hvor en antaget

fordeling mellem dagligvare- og udvalgsvarehandel

på 70/30, betyder, at turismens bidrag til dagligva-

reomsætningen er ca. 195-245 mio og bidraget til

udvalgsvarehandelen er ca. 85-105 mio.

De 4 hovedbyer har alle en dækningsgrad over

100, der betyder, at de har en handelsbetydning ud-

over sine egne borgeres forbrug. Af de 4 hovedbyer

er det imidlertid kun i Ringkøbing, Skjern-Tarm og

Hvide Sande, hvor der indenfor både dagligvarer,

beklædning og udvalgsvarehandel omsættes mere

end indbyggernes forbrug - svarende til en dæk-

ningsgrad over 100. Byerne har imidlertid en for-

skellig dækningsprofi l. Hvor Hvide Sande er meget

tydeligt stærk på især dagligvarehandel, er Ringkø-

Dagligvarebutik i lokal-

centerbyen Troldhede

”Bryggen” i Bork Havn,

med sæsonbutikker.

Lille specialbutik i

Ringkøbing

/ 27


bing særlig stærk på beklædning og Skjern-Tarm er

særlig stærk på øvrige udvalgsvarer og dagligvarer.

I Videbæk er byernes samlede handelsoverskud

båret af en betydelig funktion som dagligvareby,

med en supplerende funktion inden for udvalgs-

varehandlen. I Videbæk omsættes ca 65 % af ind-

byggernes udvalgsvareforbrug. Byen har således

begrænset oplandsmæssig betydning som ud-

valgsvarebyer.

I de 7 lokalcenterbyer er der samlet set balance i

dagligvareomsætning og forbrug (99). Da disse byer

imidlertid også er små oplandsbyer for landområ-

derne hvor dækningen for både daglig- og udvalgs-

varer er meget lav (22), kan de kun i begrænset ud-

strækning siges at være brede forsyningspunkter i

dagligvarestrukturen, men i højere grad (måske med

undtagelse af Spjald) at udgøre en nærkøbsfunk-

tion eller en supplerende forsyning til hovedindkøb i

større byer.

I de øvrige mindre byer i Ringkøbing-Skjern

Kommune, som i denne analyse ikke er særskilt

behandlet, er detailhandlen svagt stillet, idet dæk-

ningsgraden under ét kun er 16. Det må således

forventes, at indbyggerne i landområderne og i de

små byer foretager hovedparten af deres indkøb i

de 4 hovedbyer og de 7 lokalcenterbyer.

Udviklingen siden 1996Siden 1996 er dækningsgraden for ny Ringkøbing-

Skjern Kommune faldet fra en dengang opgjort

dækning på 114 til den nuværende opgørelse på

102 i 2008. Sammenligningsgrundlaget fra 1996

skal tages med forbehold for metodeforskelle, og

der fi ndes ikke opgørelser over dækningsgradernes

fordeling på butikstyper.

Der har i perioden fra 1996-2008 været en be-

tydelig forbrugsstigning/prisudvikling på landsplan

både inden for udvalgs- og dagligvareområdet. På

baggrund af udviklingen i dækningraden er det til-

syneladende ikke lykkedes at absorbere eller holde

hele forbrugsstigningen i kommunen

Der er sket betydelige forskydninger mellem de

5 tidligere kommuner. Handelen er samlet set gået

frem i 4 af de 5 tidligere kommuner, hvor gl. Vide-

bæk er det eneste område, hvor omsætningen

samlet set enten er faldet eller stagneret. I takt med

det øgede forbrugspotentiale har den stagnerende

omsætning givet en betydelig reduktion i dæknings-

graden til 84.

Dækningsgrad 1996-2008 fordelt på tidligere kommuner (omsætning/forbrug)

Tidligere kommune I alt 2008 I alt 1996 1996-2009

Egvad 84 93 -9

Holmsland 196 150 46

Ringkøbing 104 126 -22

Skjern 103 119 -16

Videbæk 71 93 -22

I alt 102 114 -12

Afl astningsområdet

Herningvejscenteret i

Ringkøbing

Ringkøbing Amts analyse viste i 1996 et betydelig handelsoverskud på 14% indenfor den nuværende kommune

/ 28


Den tidligere Holmsland Kommune har haft en

betydelig fremgang på ca. 46 %-point, der er bå-

ret af især en markant øget dagligvareomsætning.

En betydelig del af denne fremgang kan tilskrives

Søndervig, hvor især en stor dagligvarebutik har

haft betydning for den tursitmæssige handel, men

Hvide Sande bærer også præg af udvidelser inden-

for udvalgsvarehandelen i bymidten. Den markant

lavere dagligvareomsætning i tidl. Ringkøbing Kom-

mune, der omfatter en reduceret dækningsgrad på

22 %-point, indikerer, at en væsentlig del af den tid-

ligere turistmæssige dagligvarehandel i Ringkøbing i

dag istedet foretages i Søndervig og Hvide Sande.

Ved medregning af de forventede stigninger i

omsætningen i Herningvejscenteret, reduceres den

tidligere Ringkøbing kommunes totale fald i dæk-

ningsgraden fra 22 til 5 %-point og den samlede

dækning indenfor det tidligere kommuneområde vil

stige fra 104 til 121.

Tidligere Skjern Kommunes samlede dæknings-

grad er også reduceret pga. stagnation i dagligva-

reomsætningen. Derimod har den tidligere Egvad

kommune, med Tarm som primærby, haft en så be-

tydelig fremgang i omsætningen i området ved om-

fatsvejen mod nord, at det samlet har givet byen det

mindste samlede dækningsfald af de 4 større byer

i kommunen med en samlet omsætningsfremgang.

I forhold til omsætningsopgørelser i 2005 for Skjern

og Tarm, vurderes det, at der er fl yttet en dagligva-

reomsætning på ca. 30 mio. fra Skjern til Tarm. Om-

sætningsudviklingen peger på en vis sårbarhed og

intern konkurrence, idet relativt få nye større butik-

ksenheder fl ytter relativt store andele af den sam-

lede omsætning.

Udbygning i Søndervigområdet sikrer sammen

med Hvide Sandes handelsmiljø betydelig ”lokal” tu-

rismeomsætning langs kysten, mens Ringkøbings

udbygning især i Herningvejscenteret øger konkur-

rencen mod Skjerns nordlige opland, Videbæk og

landområderne.

Videbæks omsætningsæssige stagnation skal

ses i lyset af konkurrence og udbygning i Ringkø-

bing og Herning.

Tarm og Skjern analyseres som ét funktionelt

sammenhængende område. Den betydelige dag-

ligvareudbygning i Tarm Nord har haft betydning

for Skjerns dagligvareomsætning og indgår i en ar-

bejdsdeling mellem de to byer ved Skjern Å. Om-

rådet med dagligvarebutikker i Skjern Nord er fun-

damentet i handelsaktiviteten i Tarm, men har også

betydet, at Tarms oprindelige bymidte har mange

tomme butikslokaler, og at det trafi k- og besøgsska-

bende udbud af dagligvarer ikke længere understøt-

ter Tarm som en udvalgsvareby.

Omsætningsudvikling 1996-2008 (mio. kr.)

Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt

Egvad 53 -9 44

Holmsland 143 21 164

Ringkøbing -44 85 42

Skjern -4 73 69

Videbæk -7 -4 -10

I alt 142 167 308

En større udvalgsvare-

butik i afl astningsområ-

det ”Ringvejscenteret”

i Skjern

/ 29

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / B U T I K S A R E A L O G - S T Ø R R E L S E R

Butiksareal og-størrelseDet samlede bruttoetageareal til butikker i Ringkø-

bing-Skjern Kommune er ca. 166.000 m2. Forde-

lingen i kommunen understreger en forholdsvis de-

central butiksstruktur med 2 hovedbyer.

Butiksarealerne er ligelig fordelt med ca. 25 %

i både Ringkøbing og Skjern, og ca 10 % i både

Videbæk, Tarm og Hvide Sande. De 7 lokalcen-

terbyer har tilsammen også ca. 10 %, mens som-

merhusbyerne og landområdet udgør de sidste ca

10 %.

Udviklingen siden 1998Det samlede bruttoetageareal til butikker i Ringkø-

bing-Skjern Kommune er siden 1998 faldet med

ca. 61.000 m2 svarende til 27 %. Der er sket reduk-

tioner af butiksarealerne i alle de 5 tidligere kommu-

ner med gl. Videbæk som den mest markante med

-53 % og gl. Skjern og gl. Holmsland som de to der

har haft de mindste reduktioner. (hhv -11 % og -14

MetodebetragtningerArealer til butiksformål er opgjort i bruttoetagekvadrat-

meter i overensstemmelse med Planlovens bestem-

melser. Bruttoetagearealet til butiksformål er opgjort

på baggrund af udtræk fra Bygnings- og Boligregistret

(BBR), via søgninger på Den Offentlige Informationsser-

ver (OIS), som er en database, der indeholder en række

oplysninger om ejendomme i Danmark, samt ved besig-

tigelse eller henvendelse til butiksindehaveren.

Butiksarealer 2009 - fordelt på analyseområder

Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. var. I alt

Ringkøbing 9.312 4.230 5.787 5.000 24.329

Herningvejcentret 2.200 950 4.800 5.550 13.500

Skjern-Tarm 16.757 5.371 18.138 8.413 48.679

Ringvejcentret - - 8.450 1.000 9.450

Videbæk 5.887 973 2.530 3.700 13.090

Hvide Sande 6.054 1.158 4.792 3.000 15.004

Lokalcenterbyer 5.072 180 8.000 7.800 21.052

Sommerhuscentre 3.849 1.383 731 - 5.963

Landområde 7.025 335 4.341 2.909 14.610

I alt 56.156 14.580 57.569 37.372 165.677

Butiksarealer tidligere kommuner Butiksarealudvikling 1999-2009

Daglig

varer

Beklæd

ning

Øv. udv.

varer

Pladskr.

Var.

I alt

2009

Daglig

varer

Øvr. udv.

varer

Pladskr.

Var.

1999-

2009

Egvad 10.430 1.410 5.741 3.963 21.544 -1.599 -8.510 1.447 -8.662 -29%

Holmsland 12.051 2.726 7.182 4.300 26.259 -954 -7.464 4.300 -4.118 -14%

Ringkøbing 15.328 5.330 16.345 16.650 53.653 -1.978 -20.005 1.968 -20.015 -27%

Skjern 9.829 3.961 23.045 6.759 43.594 -2.397 -5.902 3.124 -5.175 -11%

Videbæk 8.518 1.153 5.256 5.700 20.627 -5.456 -9.357 -8.351 -23.164 -53%

I alt 56.156 14.580 57.569 37.372 165.677 -12.384 -51.238 2.488 -61.134 -27%

1999-2008 -18% -42% 7% -27%

SuperBest er ankerbu-

tikken i handelsområdet

i Søndervig

Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1999 mht. anvendte metoder, defi nitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed.

/ 30


BruttoetagearelSummerede brutto-etagearealer fordelt på hovedbrancher og udvalgte byer og bydele.

Antal butikker fordelt på butiksstørrelser%). Reduktionerne er sket indenfor især udvalgsva-

rehandelen. Hovedbranchen ”pladskrævende vare-

grupper” har haft en mindre fremgang som dog ikke

opvejer en betydelig samlet nedgang i udvalgsvare-

arealerne. Da hovedbranchen ”pladskrævende vare-

grupper” i perioden bla. har været lovgivningsmæs-

sigt justeret, er der en vis usikkerhed forbundet med

denne sammenligning af den opdelte udvalgsvare-

handel, ligesom metodiske opgørelsesforskelle kan

have betydning.

Reduktionerne i kommunens butiksarealer i pe-

rioden svarer til den reducerede butiksbestand på

28 %.

Inden for dagligvarer er det forbrugte butiksareal

siden 1999 faldet med 18 % mens antallet af butik-

ker er faldet med 118 butikker eller 38 %. Dette indi-

kerer at mange små og mindre dagligvarebutikker er

erstattet af større dagligvareenheder med en større

omsætningseffektivitet pr. m².

For udvalgsvarebutikker er arealet reduceret

-

20

40

60

80

100

120

140

160

0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+

med ca. 52.000 m2 eller 42 %. Dette følger den be-

tydelige reduktionen med 99 butikker svarende til

ca. 32 %. I gruppen ”butikker med pladskrævende

varegrupper” er der arealmæssigt er mindre frem-

gang, som stemmer med et uændret butiksantal. I

perioden 1992-1999 skete der i de 5 kommuner en

/ 31


markant reduktion og omstrukturering af især ”sær-

ligt pladskrævende” butikker. I perioden 1999-2008

har denne tendens været mest markant på den ”al-

mindelige udvalgsvarehandel”, der også vurderes

at være den hovedbranche eller butikstype hvor der

i den kommende periode fortsat vil ske betydelige

reduktioner.

ButiksstrørrelserFordeling af butik-kerne på størrelse og hovedbrancher.

Butiksstørrelser fordelt på hovedbrancher Pladskr. Var. Øv. udv.varer Beklædning Dagligvarer I alt

0-199 6 63 34 48 151

200-499 6 53 24 37 120

500-999 5 15 6 20 46

1000-1999 7 7 - 7 21

2000-3499 6 2 - 6 14

3500+ 2 2 - - 4

ButiksstørrelserDet vurderes, at butiksstørrelsernes fordeling følger

det generelle billede på landsplan med hovedparten

af butikkerne under 500 m². Andelen af små butik-

ker i Ringkøbing-Skjern Kommune dominerer i den

samlede butiksbestand. Butikker under 200 m2 ud-

gør ca. 42 % af butiksbestanden. Ca. 76 % af butik-

kerne er under 500 m2.. Til sammenligning udgør de

0-199 200-499 500-999 1000-1999

2000-3499

3500+Pladskr. Var.

Øv. udv.varerBeklædning

Dagligvarer

-

10

20

30

40

50

60

70

Pladskr. Var.

Øv. udv.varer

Beklædning

Dagligvarer

Antal

Bruttoetageareal

Butiksstørrelser fordelt på områder0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+

Ringkøbing 49 27 5 2 2 -

Herningvejcentret 1 3 7 2 2 -

Skjern-Tarm 38 34 11 5 4 2

Ringvejcentret - 1 1 4 1 -

Videbæk 6 7 5 1 2 -

Hvide Sande 18 12 4 3 1 -

Lokalcenterbyer 13 8 7 2 1 2

Sommerhuscentre 5 6 1 - 1 -

Landområde 21 22 5 2 - -

I alt 151 120 46 21 14 4

/ 32


små butikker under 500 m2 f.eks. på Fyn ca. 83 %,

hvilket ligger over normalen i fht. COWIs erfaringer

fra tilsvarende analyser.

Hovedbranchen ”beklædning” er den branche,

hvor andelen af små butikker er størst. Omkring 53

% af butikkerne, som forhandler beklædningsvarer,

har et bruttoetageareal under 200 m2 og ca. 91 %

af butikkerne er under 500 m2. De øvrige udvalgs-

varebrancher er generelt mere arealkrævende, hvor

andelen af butikker under 500 m2 inden for øvrige

udvalgsvarer er ca. 82 %.

Inden for dagligvarehandlen er det typisk kio-

sker, specialbutikker, slagtere, bagere, servicesta-

tioner, mindre købmænd mv., der lokaliserer sig i

mindre butikslokaler.

De største butikker over 3.500 m² er 2 møbel-

butikker (6.500 m² og 3.700 m²) samt to byggemar-

keder på hver 4.000 m² . De 3 største dagligvarebu-

tikker ligger i Søndervig (3.100 m²) og Ringkøbing i

bymidten og Herningvejcentret (begge på ca. 3.000

m²). Skjern-Tarm har 2 dagligvarebutikker på over

2.000 m², mens også Videbæk har en dagligvarebu-

tik over 2.000 m².

Lokalcenterbyernes dagligvareforsyning, består

primært af en lille kædebutik på 250-800 m². Af de

7 byer, er Vorgod-Barde det lokalsamfund med det

mindste KWIK Spar lokalbutikskoncept.

I de to afl astningsområder Herningvejscente-

ret og Ringvejscenteret er 17 af 22 butikker (77 %)

større end 1.000 m² og 14 butikker er mellem 1.000

og 2.000 m².

Særlig pladskrævende varegrupperUnder hovedbranchen for særlig pladskrævende vare-

grupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter,

havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og

betonvarer.

Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser gives kom-

munerne mulighed for at placere butikker, der alene for-

handler pladskrævende varegrupper uden for bymidter

og bydelscentre.

Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser hører møb-

ler fortsat under pladskrævende varegrupper. Planloven

fastsætter imidlertid specielle krav til lokaliseringen af

møbelbutikker, der så vidt muligt skal placeres i by-

midter eller bydelscentre. Møbelbutikker er derfor kate-

goriseret under hovedbranchen ”øvrige udvalgsvarer” i

denne analyse.

Udlæg til butikker med særlig pladskrævende varegrup-

per er ikke underlagt krav til den samlede maksimale

arealramme og butiksstørrelser.

Ifølge Planloven kan der i tilknytning til butikker, der for-

handler tømmer og byggematerialer, etableres et bygge-

marked med et maksimalt bruttoetageareal på 2.000 m2.

Pladskrævende varegrupperIfølge Planlovens nye detailhandelsbestemmelser

kan kommunerne i stor udstrækning selv bestemme

den samlede arealramme og butiksstørrelse for bu-

tikker, der alene forhandler særlig pladskrævende

varer som fx. tømmerhandler, bilforhandlere, plante-

En større nyere butik til

”pladskrævende vare-

grupper” i afl astnings-

området ”Ringvejscen-

teret” i Skjern

/ 33


forhandlere mv.

Størstedelen af butikkerne i Ringkøbing-Skjern

Kommune med pladskrævende varer er bilforhand-

lere, som udgør ca. 59 % af butiksbestanden. Bu-

tikkerne med pladskrævende varegrupper er - som

det fremgår af navnet - typisk større end gennem-

snittet af butikker. I Ringkøbing-Skjern Kommune er

især andelen af små butikker under 500 m2 markant

mindre end i de øvrige hovedbrancher. Ca. 38 % (12

stk) af butikker med særlig pladskrævende varer er

under 500 m2, mens butikker over 1.000 m2 udgør

47 % af de 32 butikker. Heraf er der 9 tømmerhand-

ler, 3 plantecentre og en bådhandel. De 4 største

af disse butikker er tømmerhandler på 3.000-4.000

m². Den største bilhandel er Toyota med 2.200 m²

Siden 1996 er bruttoetagearealet til butikker, der

forhandler særlig pladskrævende varegrupper, øget

med i alt ca. 2.500 m2 svarende til 7 %. Videbæk

har oplevet et betydeligt fald på 8.500 m², mens

Holmsland, Skjern, Ringkøbing og Tarm har oplevet

fremgang i nævnte rækkefølge.

Butikker, der forhandler særlig pladskrævende

varer, er i dag karakteriseret ved ofte at ønske en

lokalisering i nærheden af den overordnede infra-

struktur pga. større tilgængelighed og synlighed.

Der ses derudover en tendens til, at butikker med

særlige pladskrævende varer, i stigende grad loka-

liserer sig i større klynger fordi samlokaliseringen

skaber fl ere synergier end konkurrencemæssige

ulemper for den enkelte butik.

I Ringkøbing-Skjern Kommune kan det forven-

tes, at hovedparten af de større butikker med særlig

pladskrævende varer vil søge en lokalisering i nær-

heden af de to afl astningsområder i Ringkøbing og

Skjern, hvor det vil give den største synlighed og

tilgængelighed, og hvor der i forvejen er en vis kon-

centration af butikker med pladskrævende varer.

Det vurderes, at især Ringkøbings afl astningsområ-

de med åbningen af et nyt varehus vil have en større

kundestrøm og derfor være attraktivt for fl ere plads-

krævende varegrupper.

For enkelte butikker kan andre lokale forhold

end synlighed og tilgængelighed have betydning,

hvorfor en lokalisering ved de mindre byer i kom-

munen kan være ønskeligt. Det kunne eksempelvis

gælde forhandlere af planter og havebrugsvarer, el-

ler mindre bilforhandlere og tømmerhandler.

Barde-Vorgod lokalcen-

terområde har denne

Kwik Spar - samt en

Shell-station som dag-

ligvareforsyning.

En betydelig del af

Skjerns udvalgva-

rebutikker indgår i

kædesamarbejde.

Ringkøbings andel af

beklædningsbutikker

i kæde indikerer en

stærk kundetiltrækning.

Søndervig turisme-

område udgør en

selvstændig handels-

enklave, med en stor

dagligvarebutik og en

række beklædnings-

butikker

Hvide sande har en be-

tydelig butiksforsyning

som henvender sig til

de mange turister.

/ 34

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V

Forbrugspotentiale og arealbehov

Udviklingen i omsætning i detailhandlen på lands-

plan har i gennem en årrække været markant sti-

gende i takt med de stærke konjunkturer. I de

kommende år vil fl ere overordnede faktorer have

indfl ydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i

de større byer i Ringkøbing-Skjern Kommune såvel

som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurde-

res at få betydning:

- Befolkningsudviklingen

- Udviklingen i internethandlen

- Udviklingen i privatforbruget

- Strukturudviklingen

Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vur-

deringen af det fremtidige forbrugspotentiale og

arealbehov i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herud-

over har udviklingen i turismen en væsentlig indfl y-

delse på det fremtidige arealbehov. Det er imidlertid

meget vanskeligt at vurdere ændringer i turismen,

hvorfor ændringer i turismen ikke vil indgå som en

del af vurderingsgrundlaget.

Stigende befolkningstalRingkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en be-

folkningsprognose, der forudsiger et stigende be-

folkningstal i perioden fra 2009-2021.

I perioden 2009-2021 forventes befolkningen

i Ringkøbing-Skjern Kommune at stige med ca.

2.600 indbyggere. Med udsigt til et generelt stigen-

de befolkningstal og dermed en tilsvarende stigende

forbrugspotentiale vil der være et befolkningsmæs-

sigt grundlag for vækst i detailhandlen.

Fortsat vækst i InternethandlenInternethandel er i de senere år blevet så udbredt,

at hver voksen dansker i gennemsnit nu handler 6-7

gange om året på internettet. Ifølge en ny Skandina-

visk undersøgelse har Internethandlen i Skandina-

vien i 2007 rundet 70 mia. kr i omsætning svarende

til, at hver af de aktive e-handlende i gennemsnit

køber for ca. 5.400 kr. pr. år. Ifølge undersøgelsen

er forbrugernes motiver for at handle på nettet først

og fremmest lavere priser, derefter følger tidsbespa-

relsen, uafhængigheden af åbningstiderne og mulig-

heden for at sammenligne produkter og priser.

Befolkningsprog-nosePrognosen viser den hidtidige og forventede frem-tidige udvikling i befolkningstallet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune

Hidtidig og forventet befolkningsudvikling

54.000

56.000

58.000

60.000

62.000

02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Årstal

Befolkningsprognose for Ringkøbing-Skjern Kommune

/ 35


Forbrugertillidsindikatoren er udtryk for danskernes syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår dem selv og for landet som helhed. Er forbrugerne af den opfattelse, at Danmarks økonomiske situation er forbedret i forhold til samme tidspunkt sidste år, afspejles dette i et højere tal. Tilsvarende vil en forventning hos forbrugerne om, at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end tilfældet er i dag, kunne afl æses i et højere nettotal.

På trods af den eksponentielle vækst i handlen

på Internettet, udgør e-handlen fortsat kun en lille

del af det samlede privatforbrug i Danmark. Ifølge

Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)

udgjorde e-handlen i 2004 knap 3 % den samlede

detailhandelsomsætning i Danmark. På baggrund af

de senere års udvikling forventes andelen at være

steget til et niveau i størrelsesordenen 8-10 %. Fort-

sætter den igangværende udvikling forventes ande-

len af danskernes private køb på Internettet i 2020

at nå op på et niveau, der svarer til mindst ca. 15 %

af det samlede privatforbrug. Som det er tilfældet i

dag vurderes det fortsat at være tøj, fi lm, musik, bø-

ger og elektronik, der primært købes på nettet, men

i fremtiden forventes det i stigende grad at brede

sig til andre brancher og varegrupper. I et fremtids-

scenario, hvor omsætningen i e-handlen vokser

markant, vil det få mærkbare konsekvenser for om-

sætningen i butikkerne i byerne og være med til at

reducere efterspørgslen på arealer til butiksformål.

Fortsat vækst i privatforbrugetIgennem de senere år er privatforbruget i Danmark

steget markant bl.a. som følge af den øgede vel-

stand. Privatforbruget er især steget inden for be-

klædning og boligudstyr, mens vækstraten i daglig-

vareforbruget har været mere afdæmpet.

I løbet af 2008 har uroen på de fi nansielle mar-

keder udviklet sig til en egentlig økonomisk krise, 0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

2000 2001 2002 2003 2004

Procent

Stigende internet-handelPrivate køb på Internettet i procent af det samlede privatforbrug.Kilde: Konkurren-cestyrelsen

Udvikling i Internethandlen

Forbrugertillidsindikator

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

/ 36


som har medført markant større privatøkonomisk

usikkerhed blandt forbrugerne og som følge heraf

en markant opbremsning i det private forbrug. En

indikator for den udvikling i forbruget er Danmarks

Statistiks ”forbrugertillidsindikator”, som udtrykker

befolkningens syn på deres aktuelle og den fremti-

dige økonomiske situation. Tendensen er at forbru-

gertilliden siden 2007 har været i frit fald efter fl ere

år med nærmest konstante stigninger.

I 2008 gik forbruget tilbage i forhold til det fore-

gående år med ca. 3 % i købte varemængder. Tilba-

gegangen var størst inden for beklædning som faldt

med ca. 6 %, inden for øvrige udvalgsvarer faldt va-

reomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af købte

dagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen i 2008

understreger, at en ændring i forbrugsadfærden ty-

pisk får størst indfl ydelse på udvalgsvarehandlen,

som erfaringsmæssigt også er mere konjunkturføl-

som end dagligvarehandlen.

Til trods for at vareomsætningen i udvalgsva-

rehandlen i det næste års tid forventes at udvise

negative vækstrater i forhold til 2008, mens der

forventes en mere stagnerende udvikling inden for

dagligvarehandlen, er det COWIs forventning, at der

fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt

tidsperspektiv - omend i et noget mere afdæmpet

tempo end i de senere år. Den historiske udvikling i

privatforbruget understøtter denne forventning, idet

erfaringen viser, at forbrugsudviklingen vil vende

igen og fortsætte den generelle opadgående ten-

dens, som har kendetegnet den historiske udvikling.

Størrelsen af væksten er imidlertid svær at for-

udsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økono-

miske konjunkturer, forbrugernes købekraft og en

generel ændring i forbrugernes købelyst.

Fremskrivning af forbrugsudviklingenFremskrivningen af forbrugspotentialet i Ringkø-

Metodebetragtninger

Det fremtidige arealbehov er opgjort ud fra en betragtning om, at den fremtidige omsætningstilvækst direkte vil afføde

et behov for fl ere arealer til butiksformål. I beregningen er der således ikke taget højde for, at eksisterende butikker kan

øge omsætningen uden behov for større butiksareal, samt at fl ere bygninger til butiksformål især i de mindre byer og ud-

kantsområder kan være reltivt ekstensivt udnyttet i dag.

Modsat kan behovet for nye koncepter og en tilpasning af eksisterende butikker til fremtidens behov give anledning til

udvidelser eller opførelse af helt nye butikker.

60

70

80

90

100

110

120

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Detailhandel i altFødevarer og andre dagligvarerBeklædning mv.Andre forbrugsvarer

Udviklingen i vareomsætningen fordelt på brancher (2005 = index 100)

/ 37


Fremskrivning af forbrugspotentialet og arealbehovet 2009-2021Forbrugspotentiale

(Mio. kr.) Dagligvarer Udv. I alt I alt Pladskr. varer

Optimistisk 130 380 510 -

Pessimistisk 100 210 310 -

Arealbehov

(m2) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Pladskr.varer

Optimistisk 3.000 14.800 17.700 10.000

Pessimistisk 2.100 6.300 8.400 12.000

Gennemsnit 2.550 10.550 13.050

bing-Skjern Kommune er forbundet med usikkerhed

og er afhængig af forskellige faktorer. Med henblik

på at afdække forskellige udviklingsmuligheder op-

stilles to fremskrivninger for forbrugsudviklingen,

som har til formål at angive spændet mellem det hø-

jeste og laveste fremtidige arealbehov. Fremskrivnin-

gerne tager afsæt i samme befolkningsprognoser

og forventning til udviklingen i Internethandlen:

- Stigende indbyggertal. Ca. 2.600 nye indb. i

2021 (Ringkøbing-Skjern Kommunes befolk-

ningsprognose)

- Vækst i Internethandlen svarende til, at Internet-

handlen udgør ca. 15-20 % af udvalgsvarehand-

len i 2021

Optimistisk fremskrivning af privatforbrugetMeget tyder på, at forbruget har toppet for en pe-

riode og at forbrugsvæksten i de kommende år vil

være på retur. Den optimistiske fremskrivning for-

udsætter en fortsat vækst i forbruget svarende til

en halvering i forhold til de foregående 6 år, hvor

forbruget er steget voldsomt. Fremskrivningen

skønnes at være en optimistisk fremskrivning på

baggrund af de seneste udviklingstendenser og for-

ventninger om en fortsat opbremsning i forbruget i

de kommende år.

- Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og

udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 30 %

af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008.

- Byerne i Ringkøbing-Skjern Kommune fastholder

deres ”markedsandel” inden for udvalgsvarer i

konkurrencen med byerne i det regionale opland.

Pessimistisk fremskrivning af privatforbruget

Fremskrivningen forudsætter, at de senere års stær-

ke vækst i forbruget afl øses af en markant mere

afdæmpet vækst, der svarer til en fjerdedel af væk-

sten i de foregående 6 år.

- Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og

udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 10 %

af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008.

- Byerne i Ringkøbing-Skjern Kommune taber

”markedsandele” inden for udvalgsvarer i konkur-

rencen med byerne i det regionale opland sva-

rende til en reduktion i dækningsgraden fra 86 til

81 i 2021.

/ 38


ArealbehovSom grundlag for den fremtidige detailhandelsplan-

lægning omsættes forbrugstilvæksten i de to frem-

skrivninger til et arealbehov.

Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering

af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs.

hvor stor omsætningen pr. m2 bruttoetageareal for-

ventes at blive i fremtiden. De seneste mange år er

omsætningen generelt steget pr. m2 butiksareal. I

beregningen tages således udgangspunkt i en are-

aludnyttelse, som udtrykker en forventning om en

øget omsætning pr. m2 inden for udvalgsvarer sam-

menlignet med den eksisterende arealydnyttelse i

detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune:

- Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m2

- Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m2

Det skal understreges, at vurderingen af arealbe-

hovet i de to fremskrivninger er forbundet med en

vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den

fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det,

at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resul-

tere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil

en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende

butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Sam-

tidig vil den generelle strukturudvikling mod en stør-

re koncentration i udvalgsvarehandlen i de større

byer i sig selv medføre et øget behov for butiksarea-

ler i de centrale handelsbyer. Et øget arealbehov kan

derfor være grundlagt i en omfordeling af butiksare-

aler mellem de centrale og perifere byområder og er

ikke kun udtryk for en øget vækst i forbruget. Der vil

således givetvis være tilfælde, hvor mindre byer risi-

kerer at stå med ledige butikslokaler.

I modsætning her til kan en stigning i turismen

bl.a. understøttet af en fremtidig vækst i bestan-

den af sommerhuse i kommunen skabe et øget for-

brugsgrundlag og dermed et behov for arealer til

butiksformål primært i sommerhusområderne, Hvi-

de Sande og Søndervig samt i Ringkøbing.

Særlig pladskrævende varerDet er forbundet med stor usikkerhed at anslå et

forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler

særlig pladskrævende varer. Ifølge de nye detaiil-

handelsbestemmelser fastlægger kommunen i stor

udstrækning selv arealrammen til butikker med sær-

lig pladskrævende varer. Med en forventning om en

mere afdæmpet forbrugsvækst end i de foregående

6 år vurderes en arealramme på ca. 10-12.000 m2 at

være tilstrækkeligt til at dække behovet for areal til

butikker med særlig pladskrævende varer i de kom-

mende 12 år.

/ 39

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K Ø G E K O M M U N E / U D V I K L I N G S S C E N A R I E R

Øget turisme

Ringkøbing Fjord området er med sine mere end 4

millioner overnatninger på årsbasis, en af Danmarks

mest velbesøgte turistdestinationer. Ringkøbing-

Skjern Kommune medvirker i et såkaldt ”Superhel-

årsdestinationsprojekt”, der har til formål at udvikle

Destination Ringkøbing Fjord til at blive et endnu

mere attraktivt sted at besøge - hele året rundt. Ho-

vedsigtet med initiativet er at give destinationsud-

viklere - herunder kommuner, regioner, klyngestruk-

turer, forretningsudviklere mv. en attraktiv mulighed

for i fællesskab at tænke ambitiøst og langsigtet

omkring udvikling af helårsturisme i Ringkøbing-

Skjern Kommune.

Arbejdet med turistprojektet har ført til udpeg-

ningen af en række indsatsområder, der går ud på:

at hæve service/kompetenceniveauet, herunder

udbygning af værtsrollen;

at kortlægge og analysere destinationens nuvæ-

rende udbud og potentialer;

at øge antallet af oplevelsesudbud/rum;

at udvikle og målrette markedsføring og branding

af Destination Ringkøbing Fjord i forhold til hel-

årsturisme samt

at fokusere på fundraising og investeringer i for-

hold til at kunne realisere store projekter og sats-

ninger i fremtiden

På baggrund af initiativerne i turismeprojektet har

Ringkøbing-Skjern Kommune opstillet målsætninger

for den fremtidige udvikling i turismen i kommunen.

Målsætningerne med betydning for detailhandlen

er bl.a.:

Fremskrivning af forbrugspotentialet i turismenForbrugspotentiale

(Mio. kr.) Mio. kr.

4 mio. overnatninger (nuværende situation) 270-340

6 mio. overnatninger (målsætning) 510-630

Forskel 240-290

Arealbehov

(m2) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt

Forbrugspotentiale på 240 mio. kr 4.000 5.000 9.000

Forbrugspotentiale på 290 mio. kr 5.000 6.000 11.000

at øge antallet af overnatningerne i kommunen

fra 4 mio. til ca. 6 mio.

at øge den enkelte turists forbrug med ca. 25 %

Såfremt det lykkedes, at øge antallet af turistoverna-

tinger og få den enkelte turist til at lægge fl ere pen-

ge i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune i

overensstemmelse med de opstillede målsætninger,

forventes forbrugspotentialet i kommunen inden

for detailhandlen at blive øget med et beløb i stør-

relsesordenen 240-290 mio. kr. Med en forventet

arealudnytttelse inden for dagligvare- og udvalgs-

varehandlen på hhv. 35.000 kr./m2 og 20.000 kr./

m2 vil det ekstra forbrugspotentiale i turismen skabe

et øget arealbehov til butiksformål på i alt ca. 9.000-

11.000 m2 ud over det beregnede behov skabt af et

stigende befolkningstal og ændringer i den generel-

le forbrugsudvikling.

/ 40

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K Ø G E K O M M U N E / U D V I K L I N G S S C E N A R I E R

BegreberButik

En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der

sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I hen-

hold til Planlovens regler om detailhandel betragtes

også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx

fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet,

via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske

udstillingslokaler indgår ikke i analysen.

HovedbrancherAnalysen omfatter 65 brancher inden for detailhan-

del. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fi re hoved-

butikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks

branchekoder:

1. Dagligvarer

Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx

madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butik-

ker, der sælger dagligvarer, betragtes som daglig-

varebutikker, herunder også servicestationer med

kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af

udvalgsvarer.

2. Beklædning

Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og

børnetøj.

4. Øvrige udvalgsvarer

Øvrige udvalgsvarer er fx møbler, smykker, cykler,

bøger, hårde hvidevarer og isenkram samt el- og

VVS-installatører, der har butik og sælger til private.

4. Pladskrævende varegrupper

Under pladskrævende varegrupper hører biler,

lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,

tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonva-

rer.

KædebutikkerButikkernes kædetilknytning fortæller noget om

den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke,

tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på

sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger noget

om, hvor attraktiv en by er at investere i for detail-

handlen.

Kædetyper

Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapi-

talkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kæ-

desamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchis-

ekæder som kapitalkæder.

Kapitalkæder

Hvor fl ere butikker ejes af samme person eller sel-

skab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde

først når mindst fi re butikker har samme ejer. Kio-

sker ved servicestationer er alle defi neret som ka-

pitalkæder.

Frivillige kæder

Hvor en række detailhandlere fra samme branche

har et organiseret samarbejde om fælles indkøb el-

ler markedsføring.

Franchise kæder

Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept

til rådighed for en franchisetager mod royalties.

Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb,

markedsføring, butiksindretning m.m., mens fran-

chisetager varetager driften.

BruttoetagearealButiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i plan-

loven og omfatter butikkernes bruttoetageareal.

Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i brutto-

etagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis

det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealop-

lysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret

(BBR) og informationer fra den Offentlige Informa-

tionsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke

har været muligt at skaffe fra registrene, er indhen-

tet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved

besigtigelse.

OmsætningButikkernes omsætning er fra 2008 og er inkl.

moms. Omsætningen er registreret ved direkte

henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse.

Den del af omsætningen, der ikke relaterer sig til

detailhandlen, som fx. varer der sælges engros el-

ler serviceydelser, er udtaget. Fx vil omsætning fra

tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt

medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbej-

de mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne,

ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig

udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj om-

sætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgs-

varer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive

for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engros-

salget til håndværkere trækkes ud.

ForbrugForbruget er beregnet for 2008 inkl. moms ud fra et

forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskel-

lige varegrupper. Forbrugsudtrækket, som anven-

des for indbyggernes forbrug i Ringkøbing-Skjern

Kommune, er gennemsnitlige forbrugstal for ind-

byggerne i Region Midtjylland.

DækningsgradDækningsgraden er defi neret som forholdet mel-

lem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset

område. Hvis dækningsgraden for en kommune

er under 100 betyder det, at butikkerne i kommu-

nen omsætter for mindre end kommunens borgere

handler for. En del af borgernes forbrug bliver såle-

des lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende

betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i

kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen.

Dækningsgraden er således en måde at vurdere

detailhandlen styrke og tiltrækningskraft.

NøjagtighedMålet for undersøgelsen er at få alle større butikker

med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samt-

lige butikker. Der kan således være enkelte mang-

lende butikker, ligesom der kan være sket åbninger

og lukninger af butikker efter afslutningen af data-

indsamlingen i 2009. Mangler og fejl i registrene er

forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommu-

nernes lokalkendskab til de faktiske forhold.

Ringkøbing skjern 4 - NIRASrksk.viewer.dkplan.niras.dk/media/46628... · / 5 DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / INDLEDNING - en opgørelse af butiksbestanden og kortlæg-ning

Documents