REVY nr. 2 - 33. årg. - Mar-Apr 2010

REVYTIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

Nr. 2 • 33. ÅRGANG • MAR-APR 2010

MODELLER, FORMATER, LØSNINGER

Der er intet let ved e-bøger side 16-18

PÅ VEJ MOD ET NYT PARADIGME

Semantisk web side 20-21

MINITEMA - NY RAPPORT

THE FUTURE OF RESEARCHANDTHE RESEARCH LIBRARY

Forskningenforandrer bibliotekerneside 8-11

Danmarks Biblioteksskoles Bibliotekfotoreportage side 14-15

PURE enjoyment?bagsideleder side 24

Udgives afDanmarks Forskningsbiblioteksforening

RedaktionRené Steffensen, ansvarshavende redaktørBiblioteksdirektør, CBS [email protected]

Thomas KaarstedFormidlings- og KommunikationschefSyddansk [email protected]

Christian LauersenTrainee, Københavns Kommunes [email protected]

Mai AggerbeckBibliotekar, VIA [email protected]

Årsabonnement 20106 numre for kr. 400 plus porto. Gratis for medl.

AdresseændringMeddelelser om adresseændringer ogekspedition af REVY bedes rettet via mail [email protected]

AfleveringsfristerNr. 3 maj 2010 - deadline 1. aprilNr. 4 juli 2010 - deadline 25. majNr. 5 september 2010 - deadline 1. augustNr. 6 november 2010 - deadline 1. oktober

Aftal altid din artikel på forhånd med redaktøren.Forvent at du skal overholde den aftalte artikelstør-relse, afleveringsfrist og at din artikel altid redige-res. Aftalte manuskripter sendes via mail [email protected]

Annoncepriser1/1 side: 4.200 kr. plus moms3 helsides annoncer i en årgang: 10.000 kr. plusmoms. Der er normalt 2 sider annoncer pr. nummerog alle er tegnet i 2010. Kontakt redaktørenang. indstik eller særlige ønsker.

Grafisk design og trykThe Dybdahl • Henrik Dybdahlwww.thedybdahl.com • [email protected]

Oplag: 1.000ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Læs også REVY som open access tidsskriftwww. dfrevy.dk

Forsidefoto:

Danmarks Biblioteksskoles BibliotekBirketinget 6, 2300 København S.

Fotograf: Jakob Boserup, www.boserupfotografi.dk

REVY Bidragydere i dette nummer

Boris Zetterlund,Masters Degree in Libra-rianship followed studiesin History of Ideas andSocial Sciences. 13years in Sweden's Mal-mö City Library and 11years working for BTJand Axiell with libraryautomation and the infor-mation world. Is now Ma-nager Product Strategyat the Axiell Group.

Side 4-5

Carl GustavJohannsen, cand.mag. ihistorie og dansk ogph.d. fra Handelshøjsko-len i Århus. Lektor vedDanmarks Biblioteks-skole i København ogforskerskoleleder vedKulturarvens Forsker-skole. Medlem af Dan-marks Biblioteksfore-nings Forretningsudvalg.

Side 7

Christian B. Knudsen,cand.polyt. Kom til Dan-marks Natur- og Lægevi-denskabelige Bibliotek i2003. Er efter fusionenspecialkonsulent på Kø-benhavns UniversitetsBiblioteks- og Informa-tionsservice (KB), hvorhan blandt andre opga-ver varetager funktionensom koordinator for e-bøger.

Side 16-18

Jakob Nedergaard Mor-tensen, cand.scient.pol.Konsulent i DEFF-sekre-tariatet under Styrelsenfor Bibliotek og Medier.Varetager en række for-skellige sekretariatsfunk-tioner, ledelsesrapporte-ring til DEFF’s styregrup-pe, samt varetagelse afsekretærfunktionen for toaf DEFF’s programgrup-per.

Side 8-11

Esben Fjord, cand.phil. iinformationsvidenskab.Udviklingschef på Glad-saxe Bibliotekerne, oghar tidligere været ansatsom konsulent på ÅrhusKommunes Bibliotekerog senest på DanmarksBiblioteksskole. EsbenFjord er en flittig debattørog kommentator omkringny teknologis betydningfor bibliotekernes udvik-ling.

Side 20-21

Thomas Ryberg,cand.mag. i humanistiskinformatik. Adjunkt vedAalborg Universitet, Insti-tut for Kommunikation.Tilknyttet forskningscen-teret E-Learning Lab-center for BrugerdrevenInnovation, Læring ogDesign. Forskningsinter-esser specielt inden fornye medier og deres be-tydning for læring og un-dervisning.

Side 24

NYTISSN

Q&A: Jørgen MadsenJørgen Madsen, Det Kongelige Biblioteks projektleder for Primo-projektet, er kendt som fanatisk interesseret i inte-grated search. Han lever nu drømmen helt ud og har sagt sin stilling op på KB. Sammen med hunden ”Nanny” og encontainer fuldt af indbo er han rejst til Israel for at bosætte sig i landet. Som ny ”Product Manager” hos Ex Libris fikhan fra februar det globale ansvar for Primo. Jørgen Madsen er 39 år, uddannet bibliotekar og taler engelsk, tysk ogportugisisk. Han skal nu supplere dette ved at lære hebræisk.

Israel er ikke ligefrem kendt som et problemfrit land atleve i. Hvordan bliver det at bo dér?

Hvis man som dansker ønsker en international karriere, erdet sjældent, at man ikke bliver udfordret af lokale politiskespørgsmål, som alle har en holdning til. Israel er bestemt ogsåfor mig et land med store udfordringer.

Jeg skal endda bo og arbejde i Jerusalem. Her er det vigtigt attænke på egen sikkerhed i forhold til, hvor man bevæger sig, oghvor man vælger at bo. Jeg har valgt en lejlighed, som ligger etrart sted, og som helt tilsigtet ikke ligger i et meget ortodokstkvarter.

Du forlader nu Det Kongelige Bibliotek og Primo-projek-tet dér, hvor langt er I kommet?

Vi er kommet langt, men licensbelagte artikler skal med.Lige nu søges artiklerne via metasøgning, og det er slet ikkegodt nok. Derudover så jeg også gerne en større rolle for flere afNationalbibliotekets digitale samlinger.

Der er stadig små modstandslommer på KB, men jeg tror, at2010 vil blive året, hvor Primo bliver accepteret som KB’s ker-neforretningssystem. F.eks. ville sådan noget som KUBIS-kon-solideringen ganske enkelt ikke have været mulig i praksis udenintegrated search.

Hvad er KB's politik for integrated search?

Vi har asfalteret foran os, mens vi har kørt derudad. Såandre end jeg må fortælle, hvad politikken er. Men udfordringenfor KB er, at det er et komplekst hus med mange forskelligartedesamlinger.

Integrated search har et kolossalt potentiale for nationalbiblio-teksdelen af KB, men den idé har jeg ikke været god nok til atsælge. Til min store ærgrelse.

Hvad er databrøndsprojektets fremtid?

Der er to muligheder. Den første og oplagte er, at mankobler sig på en af de store, internationale udbydere. Der er fleresolide bud på banen. Den anden løsning er, at man egenudviklerog laver en dansk løsning. Det sidste vil for mig at se være enfejltagelse. Jeg var en gang en stor fan af databrøndsprojektet,men den idé bør lægges i graven. Alle skal kunne se at udviklin-gen er gået stærkt, og at de internationale firmaer til enhver tidkan udkonkurrere de små midler, som bl.a. DEFF kan stille tilrådighed.

Vi talte alle om Summa mod Primo. Hvad er resultatet afden boksekamp?

Hvis Summa eksisterer om fem år, vil det formentlig væresom et lokalt dansk fænomen, der vedligeholdes for en snæverkreds af biblioteker. Jeg vil vove den påstand, at hvis det sam-lede regnestykke blev gjort op, så har KB med Primo samlet setbrugt et langt mindre beløb, end det som Summa har kostetStatsbiblioteket.

Samtidig har KB to fordele. For det første vil de kunne tjeneganske store summer hjem, da de jo tilbyder det som en drifts-løsning for andre biblioteker. For det andet eksisterer Primo i enknivskarp version – også om fem år. Det ved jeg. For det blivernemlig min opgave at sikre det!

?“

?“

3

?“

?“

?“

Jørgen Madsen er ny Product Manager hos Ex Libris.

INT

ER

VIE

W&

FO

TO:R

EV

Y

The future of libraries in the mobile worldModern cell phones are full of applications wanting to communicate with library systems. Currently there are over100.000 apps and thousands of them have something to do with books. What are the implications for libraries andlibrary technology development?

By Boris Zetterlund, Axiell Group [email protected]

re libraries obsolete artifacts, archaic reminiscences of apast glory or dinosaurs in the information world? Thesedays we often discuss the future of libraries and the role ofthe librarian. Most discussions imply that libraries are

going downhill. There is, though, a clear possibility of establis-hing libraries for a long time to come if libraries can changetheir image from shelf-ridden book storage centers to being apart of an active community, physical and virtual. As long asthey focus on their core values libraries do not have any realcompetitors. In other words, they have a secure future as long asthey provide us with equal access to information, support of per-sonal development and lifelong learning.

The LMSTraditionally libraries have had a strong focus on their LibraryManagement Systems but are they obsolete artifacts, archaic re-miniscences of a past glory or dinosaurs in the IT world? Everyday around the world, millions of books and other media are is-sued by library clerks and self issue machines. There are mil-lions of internet based library transactions every day. Newlibrary portal software like Axiell Arena, Ex Libris Primo, IIIEncore will force a strong growth of catalogue access.

There is a current phase shift from physical to digital (especiallyin research libraries). A revived trend is the e-books with e-bookreaders like Kindle, Bookeen, Sony, the nook, smart phone ap-plications and now the iPad. As long as the usage of digitalmedia involves the handling of metadata, some form of librarymedia management systems will be around.

Open dataThe systems should be able to manage different forms of meta-data and their different dependencies. These systems have publicinterpretation tools like web and mobile phones. We need tomake the presentation of the metadata as clear as possible forthe public, the end user. The user should instantly be aware, forexample, that the object she has on the screen is part of a collec-tion of the local museum’s current exhibition and that it isshown because she has read a book on the same subject.

To share the data in our systems with others we need clear defi-ned standards. Standards have been a real success story for thelibrary community. Z39.50, Z39.70, ISO 2709, ISO ILL, SIP-2,NCIP etc. A new path in internet communication is Web Servi-ces (WS). Through WS the data can be extracted by the library,other parties’ applications, gadgets, widgets and so on, with the2.0 mash up technologies as a dominating concept these days.This is a most important path for library technology vendors; en-hancing the openness of the systems for customer flexibility.

The mobile phone changes the pictureThe mobile phone is a strong driving force, a behaviour changer.It is a computerized communication tool for all purposes. It ispredicted that mobile devices will trump the desktops by 2013on internet traffic. A year ago the prediction was the year of2020. Social media explodes on phones; one interesting exampleis that social media usage in Japan has gone from 17% to 72%in three years.

Cell phones like iPhones and Androids are full of applicationswanting to communicate with library systems.

Cell phones like iPhones and Androids will take care of all yourcommunication with the library.

The apps for the iPhones and for the Google Android platformare also exploding. There are over 100 000 apps. Thousands ofapps have something to do with books! These platforms havenot been out there for long so this is going fast. We have windsensitivity apps (blow a kiss!), localizers, lyrics catchers, accele-rometer apps, image identifiers, footprints, compass mode, a ru-mored Librarian (?) voice level checker app. Hopefully we willsoon have a flora and mushroom identifier – wouldn’t that besomething! Having biography.com and Britannica available viathe phone is a natural thing today.

Mobile phones and library servicesStaff use of cell phones has normally been restricted to applica-tions for homebound services.

“Has the patron borrowed this book before”-functionality. Issueand return services are also developed for cell phones.

Patron services include:• SMS services: On hold messages, due time warnings, rene-wals.• basic OPAC functionality, including searching, reservation, re-newals etc are covered by XHTML and applet applications.

Now there is progress in this field and we will be seeing newservices arise

• you use the phone as a GPS tool to find the library• you are working on an assignment and have found some “goodbooks” and you use the phone as a localization tool in the library• to find your items• you get an update on your course list with holdings informa-tion from the library• you would like some inspiration from the library’s new additions

A

4

• you would like to explore the media - you find a book and di-scover that it is available as a film• you would like a tip on historical biographies with high ratings• you are on the train, reading an article, and would like to seewhether the library has more information about the topic• you would like to share your opinions, reviews and interestswith others via the library’s community service• you read a RFID chip on friends library book and get availabi-lity status from your local library• you photograph the cover of a book and get availability statusfrom your local library• you would like to receive updates on other offers that matchyour profile• the news about a theme/program/guest professors lecture willbe accompanied by a literature list• you pay your fines with the phone

RSS-services can be used for some of the above. RSS servicesare a powerful, yet very simple way of getting services in a con-venient way. The cell phone works extremely well as a RSS-rea-der.

The future is always in front of usThe cell phone is tearing down technology barriers. We do notneed expensive equipment to film and record an author/profes-sor visiting/giving a lecture at the local library/university. We donot need special competencies to podcast this event on the web.It is easily done by anyone with a cell phone and a couple oflines of instructions.

Among futuristic (yet close enough) cell phone options is thepossibility to tag (categorize) anything in your city with the helpof a tag server and localization service. Point your cell phone at

the object (restaurant, art museum, university), click and writeor record something (clever?). Some of this can already today bedone with so called footprint apps. Next level of development isusing a tag server which stores this. The next person who passes,physically or virtually, can read/listen to your comment/evalua-tion/story. This kind of development could be helped by classiclibrary competencies on different aspects of metadata. The cellphone is a possible tool to document and comment on cultural oreveryday life. If we want this to happen, the libraries have thepower to accommodate the processes and to present the out-come.

To blend old and new functionality in the library technology sy-stems we need to see that it is an essential part of the systems tostore and present different metadata (and sometimes the data).This metadata we can both produce and present with the help ofthe mobile phone. We cannot know what we in the futureexactly want to store and how these things will be connected.What we do know is that the mobile world will be demandingall this as ubiquitous services. There is a vast range of possibledifferent scenarios for storing and presenting data and metadata.The systems need to be very flexible and as open as they can be.It´s a challenge but doable with the right foresight and with theright approach.

The future is always in front of us but mobile phones impact oncommunication technology and people’s use thereof is already amatter of fact. Libraries should leave no stone unturned to de-velop the possibilities of services to their customers using thistechnology.

5

Applications will be developed for mobile devices to communicate with libraries around the world.

Cre

ativ

eC

omm

ons:

ww

w.fl

ickr

.com

/pho

tos/

gonz

alob

aeza

2

ibliotekshistoriske fremstillinger anlægger ofte et harmoni-serende perspektiv på fortiden. Samarbejde fremhæves –mens konflikter nedtones. Denne tradition har jeg forsøgt atbryde med i min ny bog, bl.a. fordi konflikter og konkur-

rence også kan føre til noget godt. De rummer f.eks. et incita-ment til re-vurdering af egne styrker og svagheder og dermed tilat sætte fokus på identitet, strategi og positionering. Det varf.eks., hvad der skete i begyndelsen af 90’erne.

Danske firmabiblioteker har helt tilbage fra 1776, hvor DenKongelige Porcelænsfabriks bibliotek blev etableret og 1876,hvor bryggeriet Carlsberg oprettede sit firmabibliotek, haft meretil fælles med forsknings- end med folkebiblioteker. Det er såle-des næppe tilfældigt, at de første firmabiblioteker dukkede ophos to af datidens mest videnintensive og forskningsbaseredeproduktionsvirksomheder. Mere end virksomhedens absoluttestørrelse er det nemlig behovet for viden, der bestemmer, om derer basis for at oprette et firmabibliotek. Især efter 1945 har derværet et intenst og effektivt samarbejde mellem landets firma-biblioteker og en lang række forskningsbiblioteker. I dette sam-arbejde så visse større firmabiblioteker en fordel i at blivebetragtet som et bibliotek frem for som en almindelig bruger.

Bekymring eller misundelseBortset fra divergerende opfattelser mellem firma- og forsk-ningsbibliotekerne omkring hensigtsmæssigheden af en sådananerkendelse syntes konfliktniveauet i mange år at have væretlavt. I løbet af 1980’erne ændrede denne situation sig drastisk,dog ikke pga. firmabibliotekerne, men fordi en række – isærjyske – folkebiblioteker – førte sig frem med gratis erhvervsser-vice til lokale virksomheder; og ikke nok med det: de høstedetilmed anerkendelse herfor hos bevilligende myndigheder. Iforskningsbibliotekssektoren vakte folkebibliotekernes offensivbåde bekymring og mishag, idet man følte sig forfordelt medhensyn til såvel opmærksomhed som ressourcer. Man fremførteher, at folkebibliotekerne til syvende og sidst alligevel skullehente de efterspurgte materialer i forskningsbibliotekerne.

Forskningsbibliotekernes oplevelse af sig selv som miskendte,underrapporterede og usynlige informationsleverandører for er-hvervslivet foranledigede dem til yderligere at presse på over forStatens Bibliotekstjeneste (nu: Styrelsen for Bibliotek og Me-dier) for at få gennemført en undersøgelse, der kunne dokumen-tere forskningsbibliotekernes indsats over for landets privatevirksomheder som en slags modvægt til folkebibliotekernes:”Bibliotekernes erhvervsservice” fra 1988.

Rapporten ”Forskningsbibliotekerne og erhvervslivet”Rapporten ”Forskningsbibliotekerne og erhvervslivet” kom i1991. Den dokumenterede, at forskningsbibliotekernes kerney-

delser i forhold til virksomhederne helt indiskutabelt var doku-mentlevering. I forhold til ”konkurrenterne” i folkebibliotekernevar også størrelsesordenen i serviceleverancerne interessant.Med ekspeditioner på 500-1.000 om måneden til virksomheder iet stort forskningsbibliotek, syntes de 200 ekspeditioner indenfor samme tidsperiode, som tilmed kun de allerstørste folkebib-lioteksbaserede erhvervsservice kunne præstere, ikke af meget.

Rapporten påviste ligeledes, at danske forskningsbibliotekersom helhed hver måned ydede service til ca. 7.500 erhvervsbru-gere. De store tal bekræftedes af tal fra firmabibliotekerne selv.Rapporten viste dog også, at interessen for ”værdiforøgende”services i form af resumering, analyse og vurdering af søgere-sultater udført af tilknyttede universitetsforskere var yderst be-grænset. Konceptet var især blevet markedsført af SydjyskUniversitetscenter Bibliotek i Esbjerg.

Rapporten rummede også en række mere forudsigelige resultaterangående virksomhedernes præferencer. Men også overraskelserforekom, f.eks. at rådgivende ingeniører var særligt flittige bru-gere af Det Kongelige Bibliotek.

I løbet af 1990’erne blev der igen stille omkring folkebibliote-kernes erhvervsservice. Om dette så skyldtes forskningsbibliote-kernes resolutte modtræk i 1991 eller kunne tilskrives andrefaktorer er derimod svært at sige. Man kan i dag i det stille re-flektere over, hvordan og hvorfor der dengang var en så intensrivalisering mellem bibliotekstyperne om betjening af landetsvirksomheder, og hvorfor disse konflikter tilsyneladende ikkemere opleves som specielt aktuelle? 7

Kampen om erhvervslivetCarl Gustav Johannsen dyrker bibliotekshistorien i sin ny bog ”Firmabiblioteker i Danmark 1945-2007”. Med ud-gangspunkt i bogen fortæller han her, hvordan danske firmabibliotekers historie peger på et lavt konfliktniveau iforholdet til forskningsbibliotekerne. Til gengæld rivaliserede forskningsbibliotekerne med folkebibliotekerne omvirksomhederne i slut-80’erne og start-90’erne.

Af Carl Gustav Johannsen, Danmarks Biblioteksskole [email protected]

B

Forskningsbibliotekerne opfattede sig i 80’ernesom miskendte i forhold til erhvervslivet.

VINDBOG

EN!

Send en mail senest 1. april

til [email protected]

og deltag i lodtrækningen

Forskningen i forandring – hvad med bibliotekerne?Kan man ved at analysere udviklingen inden for forskning fastslå, hvordan fremtidens forskningsbibliotek skal indret-tes? Hvilken rolle skal det i givet fald spille? Og hvad skal der til for at realisere denne rolle? Det er hovedspørgs-målene i en ny rapport bestilt af DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. ”The Future of Researchand the Research Library” viser, at forskningssektoren er under forandring i disse år. Og at der må træffes vigtigestrategiske valg på forskningsbibliotekerne.

Af Jakob Nedergaard Mortensen, Styrelsen for Bibliotek og Medier [email protected]

et er Hans Siggaard Jensen, professor på DPU og medejeraf konsulentvirksomheden The Lime Guild A/S, som medrapporten adresserer en række udfordringer for forsknings-bibliotekerne. Med sit fokus på udviklingen inden for

forskning, observerer Siggaard en række tendenser og opstillerscenarier for bibliotekernes fremtid.

Siggaard ser denne artikels indledende spørgsmål i lyset af enfremtid, hvor alle via internettet har adgang til referencer, anbe-falinger, vejledninger, videnskabelige artikler m.m. Hvad bety-der det for forskningsbiblioteket? Analysen konkluderer, at derikke er nogen skæbnebestemt rolle for fremtidens forskningsbib-liotek, men at biblioteket kan få afgørende betydning for kvalite-ten af fremtidens læring og forskning. Forudsætningen er, atbiblioteket træffer de rigtige strategiske valg. Det kræver dog, atman forstår såvel sin fortid som sin nutid samt de potentielle rol-ler og scenarier, der knytter sig hertil.

Nye tider og nye tendenserRapporten forsøger at tegne et roadmap for fremtidens biblio-teksbetjening af forskere. Først tager Siggaard dog på en kortvisit hos Adam og Eva. Det er nemlig således, at hvis man ikkeforstår sin fortid, forstår man heller ikke sin nutid. Som detfremgår af rapporten, gælder dette også for forskningsbibliote-kerne. Biblioteket har historisk set haft en rolle som infrastruk-tur og været tæt knyttet til universitetets identitet. Som et lagerfor bøger og tidsskrifter, hvor der gennem kategorisering ogklassificering af viden er skabt discipliner og pensa.

Rapporten viser imidlertid, at der i disse år sker massive tekno-logiske forandringer inden for eksempelvis forskning, publice-ring, vidensproduktion og kommunikation. Biblioteket er ikkelængere omdrejningspunktet for forskningen, som nu organise-res efter andre principper. Forskergrupper etableres ikke længererundt om bibliotekets inddeling i fagområder, men på tværs afforskningsdiscipliner eller med udgangspunkt i samfundsmæs-sige udfordringer, der adresseres gennem strategisk forskning.

Inden for forskningsmiljøerne lægges der i dag mere og merevægt på tværgående samarbejder og forskning i teams ellergrupper, hvilket har medført et ændret og mere differentieretbehov for og krav til information. Ligeledes kommer der med denye services også nye aktører ind i billedet. Disse tilbyder typiskservices på en ny måde og i en anden form. Det kan også værede gamle institutioner, som skaber nye funktioner for sig selv. Et

D

8

eksempel kan være de højnede krav til en bredere formidling afforskning, universiteternes såkaldte ”tredje opgave”. Dette erogså klare udfordringer for forskningsbiblioteket, som skal(gen)finde sin rolle i dette.

Den teknologiske udvikling har medført en markant ændring imåden at forske på samt i den måde, forskningsbiblioteket skalunderstøtte forskning og læring på. Den har udmøntet sig i enudvidelse af brugergruppen for både det private erhvervsliv ogden offentlige administration. I sidstnævnte er der i dag formule-ret evidensbaserede policies, som nødvendiggør adgang til videnog et behov for dokumentation og overblik. Både den offentligeadministration og private virksomheder bliver stadig mere vi-densintensive og får stadig større behov for adgang til viden ogsystemer til at opbevare og genfinde information. Udbygning afegne biblioteker kan blive en logisk konsekvens. Ligeledes stil-les der øgede krav om innovation i forskningen i den privatesektor i dag, hvis viden og produktion heraf skal være problem-løsende og producere værdi.

Kravet om øget professionalisering af biblioteksbetjeningen erblevet skærpet og har gjort betjeningen mere kompleks og diffe-rentieret. Det skyldes også den ændrede kontakt til den megetmere differentierede brugerskare i dag og det øgede behov forkendskab til brugeren.

Fremtidens forskningsbiblioteks rolleHans Siggaard finder som nævnt, at udviklingen inden for forsk-ning giver forskningsbibliotekerne nye muligheder. Han belyseri rapporten de prioriteringer mellem forskningsområder og rol-ler, som forskningsbibliotekerne skal træffe, hvis de skal bevarederes plads tæt på forskeren og den studerende.

Faktisk finder professoren, at bibliotekerne i dag er kommet tæt-tere på forskerne qua deres rolle som en slags ”medspiller”. Enmedspiller, der understøtter både selve forskningsprocessen ogden løbende formidling af forskningen. Forskningsbiblioteketkan fremadrettet få væsentlige service-, samarbejds- og partner-funktioner og stadig være en afgørende faktor på infrastruktur-området. Der opstilles tre potentielle scenarier, eller snarereroller:

• Forskningsbiblioteket som læringscenter• Forskningsbiblioteket som virtuelt videnscenter• Forskningsbiblioteket som en ”meta-videninstitution”.

Et bibliotek som læringscenter vil være den klassiske biblioteks-funktion, som er arkivarisk og operationel. Den fokuserer på atfremskaffe materialer og understøtte læringsprocesserne.

Videnscenter-funktionen bunder i et andet sigte på biblioteketsom medskaber af viden, og som står i nær relation til forsk-ningsmiljøerne. Forskningsbiblioteket understøtter i den optiknye aktive forskningsområder. Scenariet med forskningsbibliote-ket som en meta-videninstitution tegner billedet af en institution,der virker som en katalysator for vidensyntese. Fokus vil hervære på validering og igen rollen som medskaber af viden.

Udviklingen inden for forskningen vil på den måde indvirke påbibliotekarens identitet. Skal bibliotekaren være en slags pæda-gog eller ”videnstjener” nært knyttet til de studerende? Ellerskal han/hun snarere udfylde rollen som en slags “arkiv detek-tiv”, altså en mere domæne-orienteret medskaber af viden? Detafgørende bliver her, udledes det i rapporten, hvilken form forværdi forskningsbiblioteket skal tilføre. Er det eksempelvis deninfrastrukturelle opgave og adgang til viden, der skal vægtes.Dette er særlig vigtigt for nye forskningsområder og aktører, ogdet naturlige fokus vil være på økonomisk effektivitet, herunderarbejdet med open access. Eller om det måske er rollen sommedskaber af viden, der skal sættes højest. Dette vil være særligrelevant for nyere biblioteksfunktioner som e-læring og ikkemindst inden for ”urban research”.

Forskningssystemets indflydelseUdviklingen og forandringerne inden for forskningssystemet harafgørende indflydelse på bibliotekets fremtidige funktion. Såle-des identificerer rapporten forskellige samarbejdsformer indenfor fremtidens forskning, som vil have vidt forskellige konse-kvenser for biblioteksbetjeningen.

I et globalt perspektiv er det såkaldte ”triple-helix” fænomensærlig vigtigt. Beskrivelsen refererer til et stadig tættere samar-bejde mellem forskningsinstitutioner, private vidensbaseredevirksomheder og offentlige organer. Interaktionen mellem dissetre institutionstyper er afgørende for den nationale konkurrence-evne inden for et givent område. Hvis det lykkes at etablere etgodt samarbejde inden for eksempelvis sundheds- eller miljø-område kan man understøtte nationale erhvervssucceser somNovo, Lundbeck og Vestas. Inden for disse samarbejder er detafgørende, at aktører har adgang til den fælles information, derproduceres, og forskningsbibliotekets rolle bliver anderledes endden traditionelle biblioteksbetjening af universitetet.

Et andet væsentligt perspektiv er opdelingen mellem mode 1 ogmode 2 forskning. Det er en skelnen mellem to grundlæggendeforskellige typer forskning og derved forskellige forskningssy-stemer. Dette åbner igen nye scenarier for biblioteksfunktionen.

Den ene type forskning er den traditionelle, hvor grundforskningog anvendt forskning er skarpt adskilt. Grundforskning er ken-detegnet ved at fokusere på at opnå viden for videns egen skyld.Dette benævner Siggaard ”rural research”, som ofte forbindesmed klart definerede forskningsområder, hvor man primært sam-arbejder med forskere inden for den samme disciplin

Anvendt forskning er typisk mere rettet mod konkret problem-løsning og ses oftest inden for Mode 2 modellen. Forskningen

forgår her i højere grad på tværs af forskellige fagdiscipliner.Man ser typisk denne ”urban research” inden for nye eller tvær-gående forskningsområder som eksempelvis IT- eller ledelses-forskning. Der er et behov for tværgående kommunikation ogvidensspredning, hvilket medfører at denne type forskning givernye muligheder for forskningsbiblioteket.

Kravene om, at forskning skal have konkret samfundsmæssigrelevans og i mange tilfælde bidrag til kommerciel værdiska-belse betyder, at store dele af forskningen organiseres på nyemåder. Forskningsbibliotekerne må tilpasse sig, hvis de skalspille en rolle for disse nye forskningsmiljøer.

Rapporten påpeger, at man ikke på grundlag af udviklingeninden for forskning kan definere en bestemt rolle for forsknings-biblioteket. Forskningsbibliotekets fremtidige relevans bestem-mes af, hvorvidt biblioteket er imødekommende og skaber deservices, som dets brugere efterspørger.

Spændingsfelter og vejen mod en roadmapEtableringen af roadmaps for fremtidens forskningsbibliotekdannes på basis af strategiske analyser ude på institutionerne. 9

Læs hele rapporten på www.bibliotekogmedier.dk

FO

TO:R

AP

PO

RT

EN

SF

OR

SID

E

Disse analyser må forholde sig til en række scenarier udarbejdetgennem beskrivelser af en række spændinger/”tensions” forforskningsbibliotekerne:

• Skal forskningsbiblioteket kobles tættere til universitet ellerhave en mere generel rolle?• Skal forskningsbiblioteket specialiseres, eller skal det integreresine services i forhold til forskningsområder?• Skal forskningsbiblioteket være infrastruktur eller medskaberaf viden (”Co-creator”)• Skal forskningsbiblioteket drives af private eller offentlige bru-gergrupper (gratis eller betalingsydelser)?• Skal forskningsbiblioteket have institutionel autonomi ellervære politisk ledet (open access eller institutionelle politikker)?• Skal der være organisatorisk kontinuitet eller nye institutioner?• Skal biblioteksbetjeningen være centraliseret eller decentralise-ret?

Rapporten anviser en række særlige indsatsområder og proces-ser, som bør adresseres for at kunne løse disse spændinger indenfor forskningsbiblioteket. Hvad er dets kompetencebehov ek-sempelvis? Hvordan er mulighederne for partnerskaber? Hvader slutbrugernes behov overhovedet, og hvem skal egentlig be-tale gildet (betalingsmodeller) m.m.? Svarene på og visionerneinden for dette, konkluderer rapporten, vil udstikke mulige ret-ninger for fremtidens biblioteksbetjening af forskere.

Hvad kan rapporten bruges til?Undersøgelsen af fremtidens biblioteksbetjening af forskere (ogstuderende) var især inspireret af to strategiske analyser. Delshavde Det Strategiske Forskningsråd anbefalet en igangsættelseaf udredninger om og analyser af bibliotekers mulighed for be-tjening af forskere, herunder at afdække behovet for midler tildigitalisering af videnskabeligt materiale samt behovet for koor-dinering og finansiering af registre og databaser. Dels havde bib-lioteksarbejdsgruppen under Danske Universiteter i deresopdaterede ”Viden til tiden” fremlagt en række anbefalingervedr. biblioteksforhold med udgangspunkt i universiteternesbehov for vidensforsyning og vidensdeling.

I selve undersøgelsesforløbet har The Lime Guild gennemført entendensanalyse af kommunikation og netværk inden for forsk-ningsbibliotekssektoren samt foretaget en lang række interviewsmed danske og udenlandske nøglepersoner. Derudover er der af-holdt to workshops. Rapportens konklusioner bunder således ihøj grad i viden og udtalelser hentet fra sektorens egne folk. Etrelevant spørgsmål kunne passende være, hvad rapporten så kanbruges til?

Det er DEFF-sekretariatets vurdering, at der er kommet en tan-kevækkende og fremadskuende rapport ud af undersøgelsen.Rapporten udkommer på et fordelagtigt tidspunkt for DEFF’sstyregruppe, som er i gang med at udvikle en ny vision og stra-tegi for DEFF. Rapporten er et naturligt og væsentligt input i oginspiration til denne proces. Det synes særligt oplagt at tagepartnerskabstanken op. Potentielle fremtidige interessenter kaneksempelvis være Dansk Industri, små og mellemstore videns-tunge virksomheder, iværksættere samt virksomheder i innova-tionsmiljøerne og forskerparkerne.

Det er naturligvis også ønsket, at fag- og forskningsbibliote-kerne vil finde rapporten interessant – og ikke mindst anvende-lig. Det er i høj grad sektorens eget ansvar at finde et modsvar til

de scenarier og udfordringer, Siggaard optegner. Rapportengiver således også et nyttigt udgangspunkt for fag- og forsk-ningsbibliotekernes eget strategiarbejde og omverdensanalyser.De identificerede problemstillinger betoner betydningen af valgog fravalg, men efterlader samtid biblioteket med et stort spek-trum for valg af profil. Der kan ikke aflæses én entydig fremtid,hvorfor der givetvis bliver behov for at differentiere i forhold tilspecifikke biblioteksfunktioner og forskningsområder. Men atfremtidens forskningsbiblioteks identitet snarere skal findes idets services end dets samling synes evident. Også at institu-tionstankegangen på sigt må vige pladsen for større enheder ognationale løsninger.

”Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket” har stilletspørgsmålene. Nu bliver det op til institutionerne at levere sva-rene.

”Hvad kan rapporten bruges til?”Fem formænd giver facit

10

”Rapporten understreger udviklingen af forsk-nings- og uddannelsesbibliotekerne ændring affokus fra materialer til processer. Fra infrastrukturtil co-creation. Jeg synes begrebet om informa-tionsspecialisten som co-creator er godt, og deter helt afgørende at være i tæt samarbejde medforskere og undervisere, hvis man skal have enmaksimal nytteværdi for moderinstitutionen.Definitionen af biblioteket som videncenter skaberbredere rammer, der løser op for en fast fysiskforankring. En udvikling, der allerede foregår, oghvor bibliotekernes fokus på læring og medarbej-dernes inddragelse i studieforløb og studietekniker fint i tråd med rapportens begreb om educatio-nist. Rapporten er ikke revolutionerende i sin ana-lyse, men understreger fint den udvikling afkompetencer og tilbud, som bibliotekerne ogmedarbejder er i færd med.”

Pernille DrostBibliotekarforbundet (BF)

11

“Rapporten er et solidt arbejde, der er megetbredt favnende i både emnevalg og i tid om bådeforskning og om bibliotek og biblioteksydelser iforhold hertil. Set fra en lederstol er det nok kapi-tel 5 (The Culture and Identity of the Library andthe Librarian), som rummer mest nyt. Her er deret godt afsæt for nye strategiske overvejelser.Rapporten giver nogle gode argumenter for bevil-lingsløft ud fra nye opgaver, der løses af bibliote-ket (eller som minimum fastholdelse afbudgetniveauet). En central opgave for bibliotekerer at levere sammenhængskraft i universitetet tilforskerne og at synliggøre universitetet overforomverden. Bibliotekerne er gennem de seneste 5år blevet mere integrerede i universiteterne (o.a.læreanstalter) end beskrevet. Rapportens pri-mære læsere bliver sandsynligt fra bibliotekerne,mens rektorer og dekaner, der har indflydelse påvores økonomi, ikke læser den.”

Niels Henrik GylstorffForskningsbibliotekernesChefkollegium (FC)

”Der skal i de danske forsknings-, fag- og uddan-nelsesbiblioteker tages en lang række strategiskevalg for det fremtidige virke. Disse valg bliverstedse mere komplekse. Bibliotekerne skal i sta-dig større udstrækning løse flere opgaver i nyesamarbejdsrelationer med færre ressourcer. Rap-porten ”The Future of Research and the Future ofThe Research Library” fremkommer ikke med løs-ningen på dette problemkompleks, men giverinput, som kan kvalificere de fremtidige strategi-ske beslutninger. Rapporten skitserer en rækkeopgaveporteføljer opnået ved undersøgelser, in-terviews og workshops. Man kunne imidlertidhave ønsket sig, at flere eksterne interessentervar blevet inddraget i denne proces, således atrapporten i endnu højere grad var blevet et blik påforskningsbibliotekssektoren set udefra.”

Per Steen HansenDanmarksForskningsbiblioteksforening(DF)

”Det er umiddelbart min oplevelse, at rapportenfokuserer lidt for meget på fortid og nutid og ikkeså meget på fremtiden… og det er synd… Defremtidige opgaver, der peges på i rapporten, om-kring læring og undervisning er noget, der alle-rede i flere år har haft topprioritet på de flesteforskningsbiblioteker, samt i de faglige organisa-tioner. HK’erne er helt klart rustet til de nye opga-ver, både qua vores modulopbyggede Biblioteks-assistentuddannelse og vores nye Diplomuddan-nelse i informationsvidenskab. Vi ved der uddan-nes færre bibliotekarer. Rapporten siger ikkenoget om, hvad man gør ved det. Tag nu og retfokus på den ressource, som HK’erne udgør bådenu og i fremtiden!”

Jonna VestergaardHK/Stat Bibliotek

”Rapporten fortæller, at forskningsbiblioteket haren fremtid i det digitale samfund. Det er en uhyrevigtig konklusion, at vi i fagbibliotekerne ikke erved at dø langsomt. Vi skal samarbejde på tværsaf sektorer om digitale løsninger – kald det data-brønd eller TING eller noget andet – ellers overle-ver vi ikke. Det kræver også ændringer i denmåde vi arbejder og organiserer os på – og viskal rykke på det hurtigt. Vi skal ud til forskerneog de studerende – ikke blive i vores ’biblioteks-paladser’.”

Ditte JessingLederforum for Special- ogForskningsbiblioteker (LSF)

ean forpligter! Kommentar af PeterSøndergaard til artikel i REVY nr. 1.

Direktør Svend Larsen skrev i sidstenummer en fin artikel om Lean, og hvisman ikke lige ved, hvad Lean dækkerover, så fik man et godt indtryk af betyd-ningen gennem de konkrete eksempler,som artiklen beskrev.

Min egen refleksion på læsningen var, atdet er utroligt, som tiderne har ændretsig. Man kan skrive åbent om stort setalt uden at brække halsen. Og så gen-spillede jeg i hukommelsen et længereafsnit i en engelsk satirisk spillefilm fra1959, ”I’m All Right Jack”, med PeterSellers i rollen som fagforeningsfor-mand på en våbenfabrik. På et tidspunktfordriver rasende arbejdere en MTM,altså en ”metodetidsmålingstekniker”, tilet nærliggende fabrikstag, hvorfra han ikikkert må foretage de videre analyser afworkflow. Lige til sollyset reflektererkikkertglasset, og han igen må for-trække, mærkbart hjemsøgt af nervøsespasmer.

MTM, produktivitetsfremmende meto-der, rationalisering og Lean er en ogsamme sag. Det er værktøjer med detsamme formål at sænke fremstillingspri-sen på et emne eller en service. Mantrimmer processerne, fjerner unødvendigværdi, mindsker spild. Derimod trimmerman ikke terminologien. Det er fint nok,at nye ord betyder nøjagtigt det sammesom de gamle, fordi der er den fordelved ny terminologi, at den ændrer dis-kursen og dermed også mulighedernefor, at interessemodsætninger ikke arti-kuleres. Eller ikke artikuleres lige meddet samme. Men interessemodsætnin-gerne ligger lige under overfladen. Detlærer historien os. Bestræbelser som førskabte diskussion eller protest, har mu-ligheder for at passere ubemærket etstykke tid, lige til et eller andet skærperdagligdagen. Er det så ikke godt nok, atNew Public Management fornyr sig ogigen låner lidt fra ingeniørernes produk-tionsprocesplanlægning? Jo, såmænd,der er ikke grund til at ytre særinteresser,hvis man ikke har nogen pt.

Men som historisk fænomen er det enenestående situation, at ledelser og med-arbejdere i forskningsbibliotekernesynes helt enige om websamfundetstrusler mod deres institutioner, og at derskal gøres hvad som helst for at imødegådem. Det er ikke så mærkeligt, at biblio-tekslederne mener, at alle medarbejdere ide traditionelle driftsprocesser børkunne indse fornuften i, at de skal værederes egne MTM-teknikere. De skal ge-nerere de ressourcer, der ikke mere be-høves, over til innovative services ellertil kontoen for besparelser. Men menerdriftsmedarbejderne det også?

Omstillingen forpligter ledelserne, ogderfor er det ikke ok, når Svend Larsen,samtidig med at han forbilledligt åbentkører en lean-linie, undlader at forklare,hvordan man organisatorisk vil sikre de-ling af viden, og at alle får kompetencer,der passer i det innovative bibliotek. Or-ganisatorisk udelukker omlægningen, atman kører med rene driftsafdelinger.Som ledelse kan man ikke acceptere, atnogle medarbejdere fastholdes i renedriftsopgaver, fordi de risikerer at endemed ejerskab til kompetencer, som ikkehar nogen gang på jorden. Og det er altfor risikabelt, hvis vi skal fastholde detfantastiske engagement med at omlæggevores biblioteker.

Alle skal i princippet have både traditio-nelle gøremål og være med i omstil-lingsprojekter; ny viden og nyekompetencer skal smøres ud på allemedarbejdere. Og det skal forankres or-ganisatorisk i biblioteket. Det er etmeget større kunststykke end Lean ognæppe løst nogen steder i vores sektor.

Peter Søndergaard, Roskilde Universi-tetsbibliotek [email protected]

Genlæs Svend Larsens artikel ”Leansom motor for bibliotekseffektivisering”på www.dfrevy.dk

isioner for forskningsbibliotekernesfremtid. ”Dansk Biblioteksforsk-ning”, Danmarks Biblioteksskolespeer-reviewed tidsskrift for biblio-

teks- og informationsvidenskab, har i detkommende dobbeltnummer (nr. 2/3,2009) forskningsbibliotekerne somtema. 8 praktikere og teoretikere reflek-terer over temaet. Der er gratis adgangtil alle udgivne numre viawww2.db.dk/dbf

Temanummeret er redigeret af BirgerHjørland [email protected] og Helene Hø[email protected]

entralbibliotekernes blinde pletter.Indkøb af materialer har i fleresammenhænge været under luppen,men et nyt projekt med alle central-

biblioteker og støttet af Styrelsen forBibliotek og Medier forsøger nu at af-dække materialevalgets blinde pletter påbaggrund af brugernes lånemønstre. Pro-jektet afsluttes september 2010.

Alle anerkender, at automatiseringen påfjernlånsområdet giver en række klarefordele for folke- og forskningsbibliote-kerne og dets brugere. Men det betyderdesværre også, at en lang række fjernlånflyder uden om centralbibliotekerne ogleveres direkte til lånerne fra folke- ogforskningsbibliotekerne. Indtil nu harcentralbibliotekerne ikke haft en chancefor at rette ind efter dette behov – ogsåselv om det faktisk er centralbiblioteker-

L

12

PETIT

C

V

nes opgave at levere litteraturen. For nokhar man kunnet se, om indkøbte titlerhar været populære for så at kunne sup-plere med flere eksemplarer, men de tit-ler, som centralbiblioteket aldrig køber,forbliver helt usynlige. Ved at lave enanalyse er det muligt at se alle titler medoverbygningspotentiale – også de titlerder i første omgang af forskellige årsa-ger ikke blev købt.

I projektet samarbejdes med DBC om atfå udtræk fra BOB-basen på månedsba-sis og de indledende test-analyser viser,at tilgangen og analysen rent faktisk kanbruges i praksis. Da det ikke er allefjernlån, der er overbygningsegnede, erprojektets egentlige formål at lave en al-goritme, der sorterer eksempelvis læse-klubs-bøger fra. Målet er at lave en liste,der i princippet ikke skal røres af men-neskehånd før materialerne ankommertil centralbiblioteket. Indkøb efter dennemetode vil selvfølgelig altid være påbagkant af udgivelserne, fordi der skalvære sket et fjernlån – og i realitetenmange fjernlån – inden en titel figurererpå listen, og der bliver foretaget et ind-køb. Et andet formål med projektet er atfå værktøjer, som kan bruges på forkantaf materialevalget. Fjernlånsanalysenkan, efter vores vurdering, også brugestil at få viden om hvilke emneområder,hvor man som centralbibliotek har flestsorte huller – med andre ord få et over-blik over i hvilke grupper der er flest"glippere". Med en sådan viden er detmuligt at opgradere samlingen med mål-rettede indkøb, men også få inspirationtil hvor overvågningen kan gøres bedre.

Metoden med fjernlånsanalysen bliver,når den er færdigudviklet og afprøvet,evalueret. For nok er metoden god til atgenerere nye indkøb, men genereres derogså udlån? Det er her projektet skal ståsin egentlige prøve. Noget tyder dog på,at indkøb på baggrund af fjernlånsanaly-sen bliver udlånt. En foreløbig stikprøvepå et pilotprojekt viser, at 70 % havdeværet udlånt i løbet af 2 måneder fraindkøbsdatoen.

Forskningsbibliotekerne vil kunne nydegodt af projektets resultater. Den fagfag-

lige overvågning på specialområder,som forskningsbibliotekerne laver, vilfuldautomatisk blive udnyttes konstruk-tivt af centralbibliotekerne. De vil udenat kende specifikt til et særligt fagom-råde kunne tage handling på og indkøbede mest efterspurgte titler.

Fjernlånsanalyse – og overbygningsmo-deller i det hele taget – giver rigtig godmening når det drejer sig om fysiskematerialer. Men når det kommer til detdigitale materiale, bliver det derimodmere vanskeligt at se, hvordan man kanudnytte metoden. Vi kan altså ikke løsealle udfordringer, men fjernlånsanaly-sen, som her beskrevet, er forhåbentligblot en god begyndelse.

Thomas Angermann, Gentofte Bibliote-kerne [email protected]

anske biblioteker leverer høj kvali-tet til WorldCat. Der er gode udsig-ter til, at WorldCat-projektetovergår til almindelig drift i løbet

af andet halvår 2010. Både for denDanBib- og den DEFF-finansierede delaf projektet. Ved årsskiftet var den indle-dende eksport af poster til WorldCatnemlig afsluttet. Den samlede danskebiblioteksbestand er hermed uploadedog ved et statusmøde januar 2010 beteg-nede OCLC de danske poster som væ-rende af meget høj kvalitet.

Vi skal fra dansk side blandt andet havefuld kontrol over dataudvekslingen. Iløbet af 2009 blev en række tekniskeproblemer derfor løst, og som det vigtig-ste er designet en løsning med et kryds-referenceregister mellem ID-numre iDanBib og OCLC-ID. Dette er en nød-vendighed for at kunne foretage ajourfø-ring og for opslag fra worldcat.org tilbibliotek.dk. OCLC’s håndtering af da-taimport giver nemlig ikke mulighed foropdatering af poster eller sletning af be-holdning.

Bibliotekerne har allerede taget World-Cat til sig som katalogiseringskilde vedat downloade poster gennem Netpunktog Zpunkt. I forbindelse med download

konverteres posterne fra MARC21 tildanMARC2. Men før egentlig drift skalen række aktiviteter nu løses, bl.a. skalkrydsreferenceregisteret etableres ogWorldCat opdateres med tidsskriftsbe-holdningsnoter. I dag vises den danskebeholdning med et skærmbillede hentetfra bibliotek.dk og en indledende note,om dels hvad en dansk og en ikke-danskbruger kan. Når krydsreferenceregistereter klar, bliver alle poster vist i World-Cats frame på samme måde.

Bibliotekerne inddrages i den fortsatteudvikling af samarbejdet med OCLC omWorldCat via DanBib-samarbejdet. Denvidere udvikling indgår altså i DanBib-udviklingsplanen, som fremover be-handles parallelt med bibliotek.dk.Der er etableret et netværk af de 10 bib-lioteker, der har OCLC-medlemsstatusog er ”Ressource Sharing” biblioteker,dvs. stiller deres beholdning til rådighedfor internationalt fjernlån. Netværketmødes jævnligt og har fælles drøftelseraf priser og betingelser.

Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek ogMedier [email protected]

Petit er nyheder og aktuelle sager. Vidækker biblioteker, projekter, navne,arrangementer, ideer, trends, bogudgi-velser, læserindlæg og en masse andet.Send stort, mindre og meget småt tilredaktionen [email protected]

13

D

Danmarks Biblioteksskoles BibliotekRektor Lars Qvortrups plan om at etablere en hel ny type forskningsbibliotek led en krank skæbne. ”Fremtidensdigitale forskningsbaserede studiebibliotek” med fuld adgang til KBs e-ressourcer og en varslet totalombygning afbiblioteket til bogløse projekt- og læringsfaciliteter blev aldrig en realitet.

Fra april bliver biblioteket igen et selvstændigt bibliotek udenfor KB og skolens ny biblioteksleder, Lisbeth Rasmus-sen, satser i stedet på en integreret og målrettet biblioteksenhed. Almindelig service med samlinger og særligvægt på elektroniske services er i fokus - suppleret med helt nye læsepladser. Indvielsen af de nye faciliteter fandtsted 22. februar 2010

14 Reportage: REVYFotos: Jakob Boserup

Det er nu et lille og engageret team, som skalbevise, at opgaverne kan løftes ved hjælp af in-tern tilpasning og eksternt samarbejde. Man-traet ifølge Lisbeth Rasmussen (tv.) er ”nærhed,tilstedeværelse og faglighed”.

I alt 1250 m2 fordelt på 2 etager. En interntrappe mellem etagerne ville binde biblioteks-rummet smukt sammen, men skolen planlæg-ger at flytte og det ligger derfor ikke i kortene atforetage større ombygninger.

Bibliotekets budget er i år 1,9 mio. kr. excl. per-sonaleudgifter. I alt 3 fuldtidsansatte medarbej-dere, hvoraf en er projektansat af Styrelsen forBibliotek og Medier 2008-2010.

De ny læsepladser er placeret i en transparentfordybelseszone. Et mere uformel og rekreativområde, som er mødested for de studerende påtværs, støder op.

15

Der er intet let ved e-bøgerE-bogsjunglen er et vildnis af brugsmodeller og formater, og brugerne er ikke nødvendigvis hastigt med på vognen.Men udviklingen går vanvittigt hurtigt, og meget tyder på, at bibliotekerne på flere niveauer har en fælles opgave.

Af Christian B. Knudsen, Det Kongelige Bibliotek [email protected]

ad os begynde med at slå en ting fast. Der er intet let ved e-bøger. Det er svært at skelne mellem de fysiske enheder (e-læserne) og de bøger, der læses på dem. Ingen ved, hvormange forskellige læseapparater, der er på markedet – der er

24 modeller alene, der understøtter Adobes software, og mindstlige så mange blev introduceret på det internationale ConsumerElectronics Show i Las Vegas i januar. Og så er der alle deandre. Vi udsættes for alskens forvirrende forretningsmodeller,med alt fra ubegrænset download, kopiering og print, til kompli-cerede indlogningsprocedurer, installation af særlig software ogfiler der ikke kan åbnes efter 8 dage.

Det forkromede overblik...På Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice(KUBIS) har undertegnede tjansen med at koordinere indsatsenomkring e-bøgerne. Og jeg har opgivet at have et forkrometoverblik over noget som helst. De barske realiteter er, at næppenogen andre i landet har det.

E-bøger har i en eller anden form været på banen siden 70’erne.Verden er rutinemæssigt cirka hvert tiende år blevet lovet at ”nukommer e-bøgerne”. Og indtil videre er den blevet skuffet hvergang.

Med Amazons introduktion af Kindlen i efteråret 2007 ser detdog nu ud til, at det bliver en realitet.

På den baggrund må det forventes, at i hvert fald universitetsbib-liotekerne inden 20 år helt har erstattet indkøb af trykte bøgermed elektroniske udgaver. De strategiske valg bibliotekernetræffer har langtrækkende virkninger, og må nødvendigvis skepå at ufuldstændigt grundlag. I det følgende opridses dele af deaktuelle forhold, og samtidig gives et personlige bud på, hvadudgangspunktet for universitetsbibliotekernes ageren bør være.

Et væld af nye modellerDe fysiske e-bogslæsere, læseapparaterne, har de sidste 3 årværet domineret af modeller baseret på e-Iinkteknologien. Enskærmtype der bruger meget lidt strøm, og som giver en uover-truffen læseoplevelse. Apparaterne har været dyre og kun brugestil at læse bøger på. Men efter Kindlens introduktion er et vældaf forskellige modeller kommet på markedet. De seneste måne-der har rygterne løbet om nye skærmtyper, og helt nye koncep-ter, somApples iPad, en tablet-pc, er kommet på banen.Samtidig udgør ”smarte” mobiltelefoner et hastigt voksendemarked.

LEt væld af e-bogslæsere er på markedet.

16

Cre

ativ

eC

omm

ons:

ww

w.fl

ickr

.com

/pho

tos/

carb

onny

c.jp

g

17

Bibliotekerne har ikke gjort meget på hardware-fronten. Undta-gelsen er KUBIS, der siden 1. april 2009 har stillet 26 Sony e-bogslæsere til brugerens rådighed, med stor succes og pænetilbagemeldinger (se faktaboks). Det blev også afsløret, at der ergod plads til forbedringer af hardwaren [1].

FAKTABrugernes bedømmelse af KUBIS udlån af e-bogslæsere, på enskala fra 1-5. En samlet evalueringsrapport offentliggøres påe-bog.kb.dk.

Parameter Bedømmelse

Hvor let er det at overføre bøger? 3,7Er e-bogslæseren let at betjene? 3,9Er den en hjælp i studierne? 2,5Har den givet dig større lyst til at læse e-bøger? 3,4Generel tilfredshed 4,1

Selv på kort sigt, kan det næppe være universitetsbibliotekernesopgave at udlåne hardware. Men samspillet mellem de fysiskelæseapparater, teksten i bøgerne og ikke mindst brugeren, er vig-tig at forstå. Alternativet er at halse efter brugernes krav og øn-sker, de tekniske muligheder og forlade sig på leverandørernesgode vilje.

FormatkrigenSamspillet mellem indholdet (teksten) og e-bogslæseren (hard-waren) er komplekst og afhænger af, hvilket format teksten le-veres i. Formaterne er lettere at overskue end hardwaren, da deri praksis kun er tre udbredte formater: Amazons proprietæreAZW-format, Adobes PDF-format, der næppe behøver yderli-gere introduktion, og den nye standard ePub, der bl.a. understøt-tes af Google, Sony og Apple.

Universitetsbibliotekerne kan vælge at se bort fra Amazons for-mat. Det er trods alt rettet mod de private bogkøbere. Det vildog være farligt. Amazon er i forvejen storleverandør af lærebø-ger til danske studerende og udbredes deres format og e-bogslæ-sere blandt studerende, kan der let opstå krav om at biblioteker-ne understøtter formatet – et format der på ingen måde er veleg-net til biblioteksformål.

Samtidig illustrerer det lukkede format tydeligt problemerne iformatkrigen. Det er Amazon der ejer det, og Amazon kan udenvarsel lave om på det. I praksis arbejder Amazon i retning af engylden fremtid, hvor alle bøger, der nogensinde er skrevet på ethvilket som helst sprog, er tilgængelige for enhver bruger påunder 60 sekunder. Så længe brugeren vil betale Amazon for det,og lover ikke at købe bøger hos andre. En sådan monopol-situation vil være utålelig for bibliotekernes brugere, ikkemindst for brugere på universiteterne.

PDF-formatet som barriereMen der er andre problemer. Fremtiden er mobil, og der giverPDF-problemer. Brugeren vil have en berettiget forventning omat kunne tilgå bøger på en lang række platforme: (tablet)-PC’er,e-bogslæsere og ikke mindst mobiltelefonen. Her stiller de småskærme krav til dynamisk reformattering af teksten. PDF er de-signet til at levere samme udseende af en side hver gang, på enhvilken som helst skærm, og det er ikke optimalt at vise en A4-side på en skærm, der i bedste fald har et areal på 1/16 af arket.

Det format, der kan løse opgaven, hedder ePub. Det er åbent,bliver administreret af et internationalt konsortium og tilladerkopibeskyttelse. Frem for alt tillader det hensigtsmæssig visningpå alle skærmstørrelser. Apple har annonceret, at salg af bøgertil deres nye iPad kommer til at ske i ePub-formatet, og det harlænge været det foretrukne format hos Google og Sony. De ene-ste, der ikke understøtter det, er Amazon, og universitetsbibliote-kernes leverandører af e-bøger. De betragter det somrevolutionerende, at de nu kan tilbyde bøger i PDF-formatet –det blev indført for 17 år siden og er i dag en barriere for udbre-delsen af e-bøger på mobile devices.

Manglen på en fælles forretningsmodelI det hele taget udgør leverandørerne af e-bøger oftere en hin-dring end en hjælp for udbredelsen. Der har f.eks. ikke udkry-stalliseret sig en fælles forretningsmodel, som den kendes fratidsskriftmarkedet, ligesom der arbejdes med onlineløsningerder ikke tillader download – man skal altså være online underlæsningen af bøgerne. Andre udbydere insisterer på installationaf særlig software, komplekse login-procedurer, og kopibeskyt-telse der hindrer print, copy-paste og lukker bøgerne for læsningefter 8 dage.

Enkelte udbydere gør sig positivt bemærket ved at tilbydedownload, udprintning og copy-paste helt uden tekniske be-grænsninger. Konsekvensen er, at den største udfordring i bru-gervejledningen bliver at forklare forskellene på, hvad man kan– og ikke kan – med de forskellige titler. Brugerne er fundamen-talt fuldstændig ligeglade med, hvilket forlag bogen kommer fra.Men brugsoplevelsen er stærkt afhængig af både forlag og mel-lemhandler.

PakkeløsningerBlandt andet derfor har KUBIS her i vinteren 2009-10 truffet enprincipiel politisk beslutning om ikke at anskaffe yderligerebøger med tekniske begrænsninger på brugernes download ogprint – et vigtigt signal til leverandørerne, der nu hyppigt ringerfor at afdække, hvilke krav der stilles til dem; det virker atstemme med pengepungen.

I praksis anskaffes e-bøger i store bundter. Der indkøbes flerehundrede titler af gangen i pakker fra de store forlag. Det er ef-fektivt og sparer ressourcer. Men det er også et farvel til denhidtidige faglige udvælgelse af, hvilke titler der skal anskaffes.Det fører alt andet lige til indkøb af titler, der aldrig ville væreanskaffet, hvis de var trykt på papir, og en lav pris pr. titel kanvise sig at være høj pr. udlån. Problemstillingen er dog ikke an-derledes end for de trykte bøger, hvor mange kun udlånes gan-ske få gange, om overhovedet. På en række andre områder givere-bøger i pakker anledning til besparelser – der spares bl.a. ar-bejdskraft til udvælgelse og individuel håndtering af enkelteelektroniske titler.

Derfor anskaffes der kun e-bøger i pakker. Problemerne opstår,når der modtages et konkret lånerønske om en specifik titel.Hvis anskaffelse i pakker var et knæsat princip, er det ikke nogetproblem – principper kan som regel bøjes, alternativet ville væreat anskaffe en hel pakke for at opfylde et ønske om en enkelttitel. Realiteterne i dag er dog, at der nok er et princip om an-skaffelse i pakker, men at det lige så godt kunne begrundes med,at det er yderst vanskeligt at anskaffe enkelttitler.

Enkelte leverandører kan levere løsninger hvor enkelttitler kanudvælges, men i praksis er det som regel forbundet med be-grænsninger i anvendelsen af bøgerne, der vurderes som uaccep-table. Og forhandlinger om licens på en enkelt titel vil væreprohibitivt ressourcekrævende.

18

Indtil leverandørerne finder frem til en forretningsmodel der til-lader anskaffelse af enkelttitler med acceptable tekniske be-grænsninger, inklusiv en smidig arbejdsgang der gøranskaffelsen billig, er der intet alternativ til anskaffelse i helepakker. Det kan der være gode økonomiske argumenter for. Mendet er ikke tilfredsstillende, at der ikke er noget alternativ.

Benyttelsen – lidt bag om talleneAlt i alt er tale om et vildnis af brugsmodeller og formater. DetKongelige Bibliotek tilbyder adgang til ca. 300.000 e-bogs-titler,og vi er ingen undtagelse. Men hvad siger brugerne til det mildtsagt komplekse billede og efterhånden store udbud?

Det er svært at få fuldstændig sammenlignelige tal, men brugener i hvert fald stigende. Betragtes nyere litteratur, altså titler fradette årtusind, ser væksten i brugen fra 2008 til 2009 ud til atstige med omkring 25 %. Den dækker dog over en relativt lillebenyttelse, der ikke helt står mål med forventningerne fra biblio-tekets side.

Det betyder ikke nødvendigvis, at brugerne er hastigt på vejmod den fagre nye verden. En undersøgelse [2] gennemført pådet Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i 2009afslørede, at et solidt flertal på 84 % af brugerne forventer, at deri fremtiden vil være både trykte og elektroniske udgaver af desamme bøger på biblioteket. Der er var på det punkt markantforskel på yngre og ældre brugere, men måske ikke den man for-venter. Blandt de ældre brugere, over 30 år, er det 74%. Talletfor brugere yngre end 30 år er helt oppe på 90%.

Den sædvanlige fordom om, at unge brugere i højere grad endældre foretrækker digitalt materiale, ser altså ikke ud til at holde.Det er en tendens, der bekræftes af en nyere rapport fra engelskeJISC [3], som dokumenterer, at studerende muligvis benytterelektroniske lærebøger i stor stil. Men at det sker som supple-ment til de trykte udgaver, ikke som erstatning.

En fælles fremtid?Det er udgangspunktet, dele af situationen som den ser ud ligenu. Hvordan bør universitetsbibliotekerne så agere? Først ogfremmest må de se at komme ud af starthullerne. Udviklingengår vanvittigt hurtigt, og selvom det kræver store ressourcer blotat holde sig orienteret, må det erkendes, at jo længere man sertiden an, desto længere bagud kommer man. Og så må der træf-fes nogle langsigtede beslutninger, så vidt muligt på basis af fak-tuel viden. Som afslutning kan de stilles op som fire pinde:

1. Bibliotekerne må holde sig orienterede om, hvordan markedetfor hardware udvikler sig. Nye dimser kan betyde revolutioner ibrugernes benyttelse af bibliotekernes ressourcer.2. Forlag og leverandører må motiveres til at vælge forretnings-modeller, tekniske løsninger og formater, der hjælper, snarereend generer, bibliotekerne.3. Forlag og leverandører må også motiveres til at kunne levereenkelttitler på en hensigtsmæssig måde. Skal der kun anskaffeshele pakker, skal det være fordi, det er den bedste måde, ikkefordi det er den eneste.4. I enhver sammenhæng må bibliotekerne agere på måder, derfremmer fælles standarder og modvirker monopoldannelser.

Referencer:[1]: Knudsen, C: Lån en e-bogslæser – Evalueringsrapport februar2010. http://e-bog.kb.dk[2]: Jensen, J.L.: Et bibliotek uden bøger – ej publiceret[3]: JISC national e-books observatory project. Key findings and recom-mendations. JISC, 2009. http://www.jiscebooksproject.org/reports/final-report

E-bøger mangler helt en fælles forretningsmodel

Cre

ativ

eC

omm

ons:

ww

w.fl

ickr

.com

/pho

tos/

dave

fayr

am.jp

g

Læs mere om indhold og priser på WWW.DBC.DK PRODUKTER Brugeradgang til artikler og anmeldelser. Kontakt DBCs kundeservice på www.kundeservice.dbc.dk

Online adgang til 170.000artikler og anmeldelser

Det er sjældent den bibliografiske post, der er slutmålet for den studerendes søgning på nettet,når han/hun en sen aften sidder og kæmper med at få projektopgaven på plads.

Ved artikelsøgning er det selve artiklen, og har den studerende søgt på en bestemt bog, artikel ellermåske en film, vil anmeldelser være en relevant, supplerende information at have adgang til.

DBC og Infomedia har indgået en aftale, der giver fjernadgang til artikler og anmeldelser fra bibliotek.dk og andre brugergrænseflader. Adgangen omfatter de ca. 170.000 artikler og anmeldelser, der indtil nu er registreret i Danbib med link til Infomedia. Fremadrettet vil adgangen omfatte de artikler og anmeldelser i Infomedia, som DBC registrerer. Det udgør ca. 1.800 artikler og anmeldelser om måneden.

Enkelt og tidsbesparendeLåneradgang til artikler og anmeldelser via bibliotek.dk er en enkel og tidsbesparende måde at give de studerende adgang til artikler og anmeldelser.

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

Adgangen forudsætter nemlig kun to ting: At biblioteket tegner abonnement på fjern-adgang til Infomedia, og at brugeren logger sig på bibliotek.dk. Så klarer webservicenog bibliotek.dk resten.

en semantiske web har ført en usikker tilværelse, sidenTim Berners-Lee introducerede sin vision i slutningen afdet forrige årtusinde. Men på den nyligt afholdte Online-konference i London, var der megen snak om den semanti-

ske webs snarlige gennembrud som model for fremtidensinternet. Det er introduktionen af en ny måde at tænke internet-tet på, hvor man i modsætning til tidligere ikke fokuserer på for-bindelsen mellem dokumenter, men i stedet taler om forbindel-ser mellem data, såkaldte Linked Data i en slags Web of Data.Men hvad er Linked Data og The Web of Data? Og hvad bliverbibliotekernes rolle i det nye webparadigme?

En lang historie – kortVisionen om den semantiske web, der blev skabt af Berners-Lee, handler om, hvordan man kan udtrykke information i etsprog, der kan forstås af computere. I praksis er den semantiskeweb et lag af metadata, der lægges ovenpå den nuværende websdokumenter, der beskriver mening og relationer ud fra strikse lo-giske regler. Disse semantiske metalag gør computere i stand tilat 'forstå' dokumenterne på samme måde som mennesker. Et afde første eksempler på et sådan lag af metadata er Dublin Core-standarden, der bruges til at beskrive visse typer af dokumenterud fra standardiserede felter, der i høj grad minder om dem, mankender fra bibliotekerne.

Svær begyndelseSom udgangspunkt var den akademiske verden motoren i udvik-lingen af den semantiske web. Udgangspunktet var forsknings-relateret, og det handlede i høj grad om at skabe et begrebs-apparat, der kunne danne grundlag for implementeringen af vi-sionen, der så i praksis skulle udføres decentralt af webbens ind-holdsleverandører.

Det viste sig dog hurtigt, at det i praksis var svært for indholds-leverandørerne at gøre den semantiske web til virkelighed. Detvar kun ganske få aktører (bl.a. mange biblioteker), der under-støttede og værdiberigede deres informationer og dokumentermed de nødvendige semantiske lag af metadata. Begrebsappara-tet var komplekst og svært at forstå, og der var meget ekstra ar-bejde forbundet med processen, som det umiddelbart var sværtat se nytten af. Derfor forblev visionen om den semantiske web imange år en drøm.

Linked Data og TheWeb of DataI sommeren 2006 skrev Tim Berners-Lee et notat, hvor han forførste gang introducerede begrebet Linked Data. Ifølge Berners-Lee var Linked Data den sidste byggesten i den semantiske web.

Linked Data handler om at finde og strukturere de data, der fin-des i de ustrukturerede dokumenter og deres relationer til andredata. Hvis man f.eks. tager en Wikipedia-artikel om København,handler Linked Data om at finde alle de fakta og relationer, derfindes i artiklen og beskrive dem strukturelt. Eksempelvis at Kø-benhavn er hovedstad, ligger i Danmark, er placeret på en be-stemt geografisk lokation m.m. Linked Data handler med andreord om at skabe katalogiserede metadata ud fra flade ustrukture-rede dokumenter og linke dem til hinanden.

Linked Data kaldes også for The Web of Data og handler om atforbinde data med hinanden i stedet for dokumenter, som på in-ternettet i dag. Det er et forsøg på at samle strukturerede datado-mæner, som f.eks. bibliografiske data om bøger, musik, geo-grafiske data m.fl. og forbinde dem til hinanden. Og dermedskabe et grundlag for at bygge intelligente applikationer ovenpå,der kan løse den udfordring, som den semantiske web i sin tidbeskrev.

Linked Data vinder fremDer findes allerede mange forskellige såkaldte dataset, der hverfor sig indsamler og katalogisere, data indenfor forskellige vi-densdomæner. F.eks. er Musicbrainz et initiativ, hvor frivilligeindsamler metadata om musik, og Geonames er et dataset medgeografiske data fra hele verden, og der findes mange lignendeprojekter. Via Linking Open Data-projektet prøver W3C atskabe en samlet platform for disse mange forskellige dataset i enslags databrønd. Også på nationalt niveau har man fået øjneneop for Linked Data, og såvel den amerikanske som den britiskestat har startet Linked Data-projekter med offentlige data, derstilles frit til rådighed.

Siden Linking Open Data-projektet blev søsat i maj 2007 harflere og flere dataset-initiativer tilsluttet sig, og ved den senesteoptælling i november 2009 var der ca. 13.1 milliarder formalise-rede metadataposter i RDF-format. Der er altså meget, der tyderpå, at Linked Data meget vel kan blive den fremtidige infra-struktur for The Web of Data, hvorpå man via forskellige web-services, api'er eller programmer kan skabe semantiskeapplikationer og dermed være medvirkende til, at den semanti-ske web bliver en realitet i den nærmeste fremtid.

Bibliotekernes rolleTraditionelt set har det indtil internettets indtog været bibliote-kernes rolle at udvælge og strukturere verdens informationer ogstille dem til rådighed via deres katalogiseringssystemer. Detteer sket gennem en streng styret proces, hvor det er bibliotekerneselv, der har kontrolleret og defineret systemerne. Der har medandre ord været tale om en høj grad af topstyring.

Med stormskridt mod et nyt webparadigmeDen digitale tidsalder hvor bibliotekerne kunne udvælge, strukturere og topstyre flowet af verdens informationer erendegyldigt forbi. Fremtiden kan være Linked Data, hvor potentialet er enormt. Hvis bibliotekerne åbner deres katalo-ger.

Esben Fjord, Gladsaxe Bibliotekerne [email protected]

D

20

Virkeligheden i dag er helt anderledes. Internettets flade og dy-namiske struktur har vist sig at gøre det umuligt at topstyre in-formationsstrømmene, og derfor kan initiativer som Linked Dataog Web of Data meget vel vise sig at være nøglen til den seman-tiske web. Dette bør bibliotekerne for alvor begynde at forholdesig til og begynde at understøtte.

Det kunne bl.a. gøres ved, at bibliotekerne stiller deres egne da-tadomæner i form af deres bibliografiske indekser til rådighedsom Linked Data, så de kan indgå i Linking Open Data-projek-tet. Der er allerede eksempler på biblioteker, som er begyndtherpå, eksempelvis CERN's bibliotek, Open Library m.fl.

Der findes rigtig meget ekspertviden på bibliotekerne, og derforer det oplagt, at bibliotekerne spiller en aktiv rolle i forædlingenaf data f.eks. fra sociale communities somWikipedia m.v.

Hidtil har det været dataloger og de enkelte vidensdomæner, derhar udviklet de ontologier og taksonomier, der ligger til grundfor de forskellige datasets som Linked Data består af. Dette ar-bejde kunne bibliotekerne også bidrage med i kraft af deresmangeårige tradition med at opbygge systemer og struktureredata. Og endelig bør der være et kæmpe potentiale for bibliote-kerne, hvis de åbner deres kataloger og for alvor begynder atsupplere og værdiberige katalogposter med Linked Data.

Der er med andre ord flere måder, hvor bibliotekerne kan bi-drage i bestræbelserne på at gøre den semantiske web og LinkedData til en realitet. Samtidig sker udviklingen lige nu medstormskridt, så hvis bibliotekerne vil have indflydelse, er det påtide at indgå som en aktiv medspiller i Linked Data-communi-tiet. Til glæde og gavn for alle.

Litteraturliste:Tim Berners-Lee: Linked Data - Design Issues, W3C, juli 2006 –http://www.w3.org/DesignIssues/LinkedData.html

Ted: Tim Berners-Lee on the next Web, februar 2009 –http://www.ted.com/index.php/talks/tim_berners_lee_on_the_next_web.html

Alexander Korth: The Web of Data: Creating Machine-Accessible In-formation, Read Write Web, april 2009 –http://www.readwriteweb.com/archives/web_of_data_machine_accessi-ble_information.php

Richard MacManus: Understanding the NewWeb Era: Web 3.0, LinkedData, Semantic Web, Read Write Web, maj 2009 – http://www.readwri-teweb.com/archives/understanding_the_new_web_era_web_30_lin-ked_data_s.php

Richard MacManus: ReadWriteWeb Interview With Tim Berners-Lee,Part 1: Linked Data, Read Write Web, juli 2009 – http://www.readwrite-web.com/archives/interview_with_tim_berners-lee_part_1.php

Richard MacManus: ReadWriteWeb Interview With Tim Berners-Lee,Part 2: Search Engines, User Interfaces for Data, WolframAlpha, AndMore..., Read Write Web, juli 2009 – http://www.readwriteweb.com/ar-chives/readwriteweb_interview_with_tim_berners-lee_part_2.php

Wikipedia: Linked Data, januar 2010 –http://en.wikipedia.org/wiki/Linked_Data

Wikipedia: Semantic Web, januar 2010 –http://en.wikipedia.org/wiki/Semantic_web

Linking Open Data – http://esw.w3.org/topic/SweoIG/TaskForces/Com-munityProjects/LinkingOpenData

The CERN Library publishes its book catalog as Open Data, januar2010 – http://gs-service-bookdata.web.cern.ch/gs-service-bookdata/announcement.html

About MusicBrainz – http://musicbrainz.org/doc/About_MusicBrainz‘

About Geonames – http://www.geonames.org/about.html

21

Illus

trat

ion:

richa

rd.c

ygan

iak.

de/2

007/

10/lo

d

22

Ny finansieringsmodelDet er afgørende, at foreningens finansieringsgrundlag ændres.Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) har for nylig fore-slået en alternativ model, hvor institutionerne finansierer DF’skerneaktiviteter. Foreningens formandskab med Per Steen Han-sen i spidsen, kunne på mødet fremlægge et udkast til en sådanFC-finansieringsmodel. Forslaget går ud på at det personligemedlemskab som bærende element udfases, og institutionernebetaler et samlet kontingent for både institutionen og alle detsmedarbejdere.

Men for at den model kan lykkes, er det vigtigt at identificere,hvad institutionerne får for pengene. Ud over markante rabatterpå arrangementer og et moderniseret REVY i alle medarbejderesdueslag drøftede bestyrelsen fremtiden for foraene. DF har i øje-blikket fem fora med meget forskelligt indhold. Man var ikkeumiddelbart enige om alle styrker og svagheder, men der var til-syneladende konsensus om, at et nyt DF må have flere og megetaktive fora for bedre at omfavne bibliotekernes aktuelle ogfremtidige behov.

Så meget i disse linjer om et seks timers langt bestyrelsesmødeen vinterdag i Korsør. Men sikkert er det, at DF er under et stortpres for at skifte ham, som kan samles i 3 F’er: fokus, finansie-ring og fora. Det er derfor bestyrelsens ansvar at reagere – og atreagere hurtigt. Det er deres opgave, at de 3 F’er ikke forsvinderi en navneleg, som den der ramte Bibliotekarforbundet.

Så ud over et relevant forslag til navneskifte må foreningensmedlemmer kunne forvente, at bestyrelsen gennemtænker og ivelovervejet form fremlægger et progressivt forslag til beslut-ning på foreningens generalforsamling i september. I modsatfald synes der ingen ende på glidebanen.

/RS

Tak til professor Per H. Hansen (CBS) for lån af titel.

DF mister mange personlige medlemmer i disse år, og udviklin-gen ser ud til at fortsætte. Foreningens fokus, finansiering ogfora må derfor gentænkes. Bestyrelsen erkender sit ansvar ogdiskuterer i øjeblikket løsninger, som kan præsenteres på gene-ralforsamlingen i september.

Af René Steffensen, REVY red.

DF oplever i disse år en nedgang i antallet af medlemmer. Alenei 2009 forsvandt flere end 10 % af de personlige medlemmer, ogden udvikling ser ud til at fortsætte. Årsagen er, at mange med-lemmer i disse år går på pension, uden at nye melder sig ind.Oven i det har de mange fusioner medført færre biblioteksenhe-der. Dermed er der nu både færre personlige medlemmer ogfærre institutioner til at betale medlemskontingent – et kontin-gent som sammen med deltagergebyrer sikrer foreningens akti-viteter.

Tiderne er ændrede, og de klassiske foreninger er truet. Nyemønstre for samarbejde og videndeling kommer til, og forenin-ger har generelt svært ved at rekruttere nye medlemmer. DFrammes særligt hårdt, fordi bibliotekerne i disse år markant æn-drer karakter, opgaver og medarbejderprofiler. For en web-med-arbejder, en videnskabsjournalist eller en konferencearrangør erdet ikke altid lige tydeligt at se behovet for et medlemskab.Men der er stadig behov for en forening, der kan sikre sammen-hæng og videndeling i en sektor under stor forandring. Så DFmå forny sig, levere øget relevans til fremtidens medlemmer ogforholde sig til at finansieringsmodellen skal ændres, inden deter for sent.

Bestyrelsen under presMedlemsnedgangen har sat DF’s bestyrelse under pres. I 2008præsenterede den medlemmerne for et større underskud, men i2009 lykkedes det med hårdt arbejde og øget omkostningsbe-vidsthed at sikre et overskud på ca. 50.000 kr. Men det er ikkenok, for foreningen er på både den korte og lange bane truet afudviklingen.

Bestyrelsen har diskuteret sagen grundigt, senest på bestyrelses-mødet som blev afholdt i forbindelse med vinterinternatet i ja-nuar. Her var holdningen, at der er brug for en buket af tiltag, forat DF fortsat kan eksistere og gøre nytte: Foreningen skal skiftefokus og navn. DF kan ikke kun være for klassiske forsknings-biblioteker. Den skal gøre gavn for uddannelsesbiblioteker, pro-fessionshøjskolebiblioteker, fagbiblioteker, gymnasiebiblioteker,universitetsbiblioteker, specialbiblioteker og nationalbiblioteker.Ditte Jessing, overbibliotekar på Kunstakademiets Arkitektsko-les Bibliotek, gjorde sig på bestyrelsesmødet til talsmand for atforeningen ændrer navn til ”Danske Fagbiblioteker”. Flere i be-styrelsen støttede forslaget, men lagde op til at medlemmerneskal kunne stille alternative forslag.

KOMMENTAR

På glidebanen til den bitre ende?

Nyt fra foreningen

23

KONFERENCE

DF-konference den 6. Og 7. maj 2010 påKlarskovgaard, KorsørMeta – Forskning 2010 registrering, formidling, evalueringI forsknings- og vidensinstitutioner bruges ressourcer på at regi-strere og berige data. Udviklingen indenfor evaluering sætternye rammer for hvordan data anvendes og faciliteres i organisa-tioner og de faglige miljøer.

Konferencen perspektiverer rammerne for arbejdet med data.Hvilke krav stilles til kvalitet, og hvordan kan man arbejde meddata på tværs af institutioner? Hvilke perspektiver åbner sig forat formidle data, så vi bedst muligt understøtter vidensproces-serne?

Foreløbigt program:• Keynote Speech: Forskningsevaluering: metoder, praksis, ud-fordringer / Hanne Foss Hansen, professor, Institut for Stats-kundskab, Københavns Universitet

• Politisk data og datakvalitet / Adrian Price, bibliotekskonsu-lent, Forskningsdokumentation, LIFE, Københavns Universitet

• Gathering and preparing evidence for British research evalua-tion / Stephen Grace, Digital Curation Manager, King's CollegeLondon

• Everything is a concept: The use of semantics, metadata andidentifiers in the Flanders Research Information Space / Geertvan Grootel, senior researcher, Dept. of Economy, Science andInnovation, Flemish Government

• Keynote Speech - Forskningskommunikation: hvor svært kandet være? / Flemming Poulfelt, professor, prodekan for formid-ling, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Busi-ness School

• Videnspredning af forskningsdata / Jeppe Nicolaisen, lektor,Danmarks Biblioteksskole

• Kan PURE eksponere meta-forskningsdata? / Atira A/S

• OA projekt og OA netværk – opsummering / Mikael Karsten-sen Elbæk, systembibliotekar, Danmarks Tekniske Universitet

• OA’s betydning for forskningspublikationers impact / AndersAgerbæk Kjøller Nielsen, informationsspecialist, LIFE, Køben-havns Universitet

• Rettigheder - hvilke muligheder har forskeren for at beholdecopyright / Lone Jensen, udviklingskonsulent, Handelshøjsko-len, Aarhus Universitet

• Open Acces til forskning: Erfaringer og udfordringer i ensvensk kontekst / Linda Trygg, Bibliotekar, og Peter Nilén, chefför Digitala informationstjänster, Högskolan i Malmö

Pris: 3.950 kr. for medlemmer af DF og 4.450 kr. for alle andre.Priserne er med fuld forplejning. Tilmelding via [email protected] senest 6. april.

NYT NAVN

FORFRA

Nyt navn til Forum for FjernlånForum for Fjernlån har skiftet navn til ”FORFRA - Forum forFjernlån, Reference og Accession”. Navnet er valgt for at af-spejle de mange forskellige aspekter, som er en del af fjernlåns-arbejdet.

”Fjernlån” står for det samme som det altid har stået for, nemliglånesamarbejdet mellem biblioteker. ”Reference” går på at af-klare brugernes informations- og vidensbehov og endelig ”Ac-cession” som specielt går på problematikken om indkøb versusfjernlån – altså kan det bedre betale sig at indkøbe en bog i ste-det for at låne den fra et andet bibliotek.

FORFRA – Forum for Fjernlån, Reference og Accession– temadage 18. marts i Århus og den 26. maj i MiddelfartForum for Fjernlån afholder et gå-hjem-møde torsdag den 18.marts på Statsbiblioteket med temaet "Hvordan laver manFjernlån på SB?" kl. 15-17. Læs mere på www.dfdf.dk.

Endvidere det sædvanlige majmøde, i år onsdag den 26. maj påMiddelfart Bibliotek. Programmet er ikke fastlagt endeligt, mener et heldagsarrangement fra 9.30-15.30. I det foreløbige pro-gram er der punkter om den igangværende danske fjernlånsun-dersøgelse, en afsluttet svensk fjernlånsundersøgelse, et punktom kørselsordningerne samt en status på øvrige fjernlånsrelate-rede områder. Læs mere på www.dfdf.dk efterhånden som pro-grammet kommer på plads.

Forum for Registrering– temadag den 9. juni i Kilen, CBS, København”Fælleskataloger – Katalogsamarbejde”Forum for Registrering planlægger en temadag med udgangs-punkt i DEFF-projekterne om DanBIB som ægte fælleskatalogog de fælles værktøjer, som skal til for at virkeliggøre et samar-bejde på tværs af organisationer. Projekterne er samlet døbt:SACS (Selection, Aquisition and Cataloging Service).

Temadagen vil sætte fokus på: DanBib som ægte fælleskata-log/SACS samt muligheder i forhold til WorldCat og præsenterede politiske og faglige overvejelser i forbindelse med 2 prakti-ske eksempler på katalogsammenlægning og katalogsamarbejde.Kom og deltag i debatten. Er det den vej bibliotekerne vil gå?Hvilke udfordringer står vi over for? Hvad ønsker brugerne?Mere info om arrangementet kommer på www.dfdf.dk.

NYT FRA FORA

TEMADAGE

Fra baglinjen

DF sekreteriatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

PURE enjoyment?dviklingen af PURE lader til at formesmere af ledelses- og administrationsbehovend behovet hos forskere og den brede of-fentlighed. PURE er endimensionelt, og

det er synd, for en 2.0-version kunne skabemerværdi for alle parter.

Af Thomas Ryberg [email protected]

Tanken bag PURE er smuk. Som det hed i detoprindelige idegrundlag for Vidensbase Nordjyl-land: ”Forskningsdatabasen er offentlig tilgænge-lig og leverer viden til gavn for lokalevirksomheder og forskningsaktiviteter.”

Beskrivelsen er dog noget af en eufemisme for etsystem, der også kan opfattes som en kontrolme-kanisme. I PURE er det synligt, hvor mange artik-ler den enkelte forsker, enhed eller institution harproduceret, og om det er peer-reviewede artiklerfra de officielle lister. Eller spild af forskerens tid,som denne bagsideklumme, der ikke tæller. Dissedata ”videndeles” så med ministeriernes regne-drenge, som fordeler nogle af forskningsmidlernebaseret på registreringerne i de PURE-baserede”Folkeoplysningsdatabaser”.

Men nu er det vel ikke PURE-systemets fortjene-ste, at detailstyring og paroler som ’fra forskningtil faktura’ har beriget universiteterne de senesteår?

Nej, men PURE er en aktør i det forskningspoliti-ske farvand, og dermed forekommer PURE atvære en centralt bestemt, administrativ ekstra-byrde, som forskerne måske ikke føler de har ind-flydelse på eller nytte af. Problemet er også, atudviklingen af PURE lader til at formes mere afledelsen og administrationens behov end forsker-nes og den brede offentlighed.

Som bruger har jeg oplevet få ændringer, der harhaft større indflydelse på min nytteværdi af syste-met (ud over lidt interface-ændringer og et RSS-feed). Til gengæld lader det til, at der er brugtkræfter på funktioner til administrative udtræk,såsom pie-charts med enheders årlige produktion,impact factor osv.

Misforstå mig ikke. Jeg er faktisk glad for PURE,men der er meget jeg savner, for at det bliver etværktøj, jeg som forsker har større nytte af (ogdermed motivation for at bruge). Jeg ville gernekunne følge udvalgte kollegers arbejde (ligesomman kan på alle mulige andre tjenester). Jeg vilgerne kunne vælge, hvad jeg vil præsentere og in-tegrere på min profil f.eks. mine egne blog-posts,tweets eller social bookmarks. Jeg vil gerne have,at man nemmere kan eksportere referencer (detkan man på forskningsdatabasen.dk som trækkerpå PURE). Jeg vil gerne kunne klikke på emneord(tags) og se lignende publikationer, samt få auto-matisk besked, når der er nyt inden for de forsk-ningsområder, jeg har valgt at følge.

Sådan kunne jeg liste mange af de funktioner, somfindes på de fleste populære online services. MenPURE er ikke et brugerorienteret web 2.0-system.Selvom PURE lever af ”researcher generated con-tent”, så er det et administrativt, bureaukratisk ori-enteret univers, hvor man skal inddatere ogregistrere sit arbejde, uden at forvente at få dethelt store igen. Men det kan være, at nu hvor le-delse og administration har fået en avanceret kug-leramme og søjlediagrammer, at der i PURE 2.0kan blive bedre plads til forbedringer for det pro-duktive lag. Det ville kunne skabe merværdi forforskerne, og alle parter ville vinde ved det.

Thomas Ryberg er adjunkt ved Institut forKommunikation, Aalborg Universitet

U