Religion nr. 1 2013.pdf

Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF

3 Redaktionelt

4 Nytfrabestyrelsen

6 Præsentationafbestyrelsen

14 AnnaWestmanKuhmunen: Samisk religion

24 JesperAagård: Moderne satanisme: en religionsvidenskabelig rejseparlør

34 ChristianMunch-Hansen: Når tyren kommer

– om rituelle og civilreligiøse træk i den spanske tyrefægtning

Fra kollega til kollega:40 OttoRühl:

På sporet af islam i Andalusien

46 Anmeldelser

60 Kurser

63 Navneogadresser

Gunnar Lundsgaard · Kongevej 59 · 6100 Haderslev

Religio

n 2013 · nr. 1 · M

aj

Religion2013 · nr. 1 · maj

2 ReligionnR.1·2013 navneogadResseR63

©Bidragsyderne.Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside.Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret.

Redaktion:Ansvarshavende redaktør: Sine JensenAnmelderredaktør: Stine Svalgaard LarsenØvrige redaktion: Peter Jensen og Line SimonsenRedaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter.

Forsidebillede:Jesus i Montserratgrotten, nær Barcelona (Foto: Stine Svalgaard Larsen)

Afleveringsfrister: 15. august 20131. november 20131. februar 2014Ændringer kan forekomme

Medlemskontingent:Kr. 420 pr. årKr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister)Kontakt kasseren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat.Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted.

Abonnement: En årgang kr. 300Enkeltnumre kr. 100

Annoncepriser:Kr. 2.500 for 1 sideKr. 1.500 for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr. 9.000 (kr. 2.250 pr. stk).

Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos:trykteam svendborg a/sGrønnemosevej 13, 5700 SvendborgE-mail: [email protected]: 6222 9122

ISSN 0108-4488

Bestyrelse:Signe Elise Bro (formand, Fagligt Forum)Gammel Aalborgvej 1a, 2. sal, 8800 [email protected] 6066 3585

Stine Svalbart(næstformand, anmelder-redaktør, Fagligt Forum)Fynsgade 30, 3. th., 8000 Århus [email protected] 6072

Sine Camilla Jensen(ansvarshavende redaktør)Silkeborggade 1, 2.tv., 2100 Kbh.Ø[email protected] 2236 5587

Line Simonsen(Center for samtidsreligion Advisery Board, kontakt med universiteterne)Rugvænget 39, 7490 [email protected] 7781

Gunnar Lundsgaard(sekretær, kasserer, kursuskasserer) Kongevej 59, 6100 [email protected] 5700

Mustafa Gesen(Fællesudvalg og efter juli: EFTRE og skandinavisk samarbejde)Maribovej 106, 2500 [email protected] 2340

Peter Jensen(Pædagogisk Samarbejdsudvalg, regionalsekretæransvarlig)Skydebanegade 15, 4. tv, 1709 København [email protected] 2190

Udenfor bestyrelsen:Elisabeth Faber (EFTRE, og skandinavisk samarbejde indtil juli)Vendelbogade 5. 1. Th., 9000 [email protected] 5875

Lene Madsen (kontaktperson til VUC)Tingvej 18, 8210 Aarhus [email protected] 2661

Fagkonsulent:Martha HaarhSkjoldborgsvej 10, 5270 Odense [email protected] 9164

Regionalsekretærer: Nordjylland:Bent E. Kristensen Kristiansandsvej 39, 1. t.h., 9800 Hjø[email protected] 3696

Vestjylland: Pia Hald HolmIstedgade 23, 7500 Holstebro8620 2287

Østjylland:Birgitte Yde Kjær

Syd- og Sønderjylland:Mikkel PedersenHorupsgade 8, 6270 Tø[email protected] 9691

Fyn: Anne Bang-LarsenGeorgsgade 45, 5000 Odense [email protected] 6199 9139

Vest-, Syd- og Midtsjælland samt Lolland-Falster:Bodil Elisabeth HeiedeHøm Møllevej 14a, 4100 [email protected] 7467

Nordsjælland:Margrethe TjalveVed Bakkedraget 7, 3060 Espergæ[email protected] 5651

Hovedstaden og Bornholm:Er ledig

Kontaktperson i Grønland:Henning AbrahamsenGU, Box 515, 3920 QaqortoqGrø[email protected]

Religions hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/re/index.html

Kultur- og samfundsfags hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/ks

Redaktionelt 3

Redaktionelt

Den helt nye og ganske uprøvede redaktion byder de tål-modigt ventende læsere, velkommen til 1 nummer af Re-ligion i 2013. Redaktøren beklager at udgivelsen, der trods massiv hjælp fra den afgående redaktion, har været vel længe undervejs, og håber at bladet vil blive vel modtaget. Indholdet af dette blad afspejler således både det store (for)arbejde fra den afgåede redaktion og den nye. Da ud-givelsen af dette første blad sker så sent, har redaktionen besluttet, at vi rent undtagelsesvis kun udgiver tre numre af Religion i år. Næste afleveringsfrist er derfor 15. August.

Bladet vil traditionen tro først bringe nyt fra formanden – der i modsætning til det meste af den øvrige bestyrelse ikke er helt ny - hun skriver bl.a. om en vedtægtsændring. Dernæst har vi i bestyrelsen valgt at præsenterer os selv, på hver vores, mere eller mindre, kortfattede måde.

De tre artikler i dette blad er af meget forskellig art og med en vis geografisk udbredelse og endvidere med et vist internationalt tilsnit i og med den første artikel er på svensk.

Det er inspirerende læsning af Anna Westman Kuhumen, om samisk religion; hvor land-skabet bl.a. har rituel betydning i menneskets møde med det transcendente , skabelsesmy-te på samisk, om trommernes betydning, som ikke er fuld ud afklaret, og bjørneceremonien med dens ætiologiske træk.

Artikel ”Moderne satanisme: en religionsvidenskabelig rejseparlør” af Jesper Aagaard Pe-tersen vil give læseren et indblik i satanisme med en klar differentiering mellem forestillin-ger om det satanistiske og satanistiske forestillinger. Det er et miljø som ofte misforstås og Aagaard Petersen anvender begrebet reaktiv satanisme til at beskrive satanismen som ”pro-vokativ oppositionskultur” og diskutere om der er nu findes en post-satanisk satanisme.

Den sidste artikel er af Christian Munch-Hansen, der med øjnevidneberetning fra Plaza de Toros de Sevilla og en religion historisk vinkel binder menneskets slag mod tyren sam-men til en civilreligiøs begivenhed.

Dernæst, og i samme forbindelse som Munch-Hansens fik sine første oplevelser med tyrefægtning i Sevilla, har Otto Rühl begået en beretning om religionslærerforeningens rej-sekurset til Andalusien i efteråret. Deri kan man læse at Jakob Skovgaard-Petersen var, med Rühls ord, en kapacitet der sikrede en studierejse med højt fagligt niveau.

Vi bringer også tro mod sædvanen en række bog anmeldelser og der vil være annoncer for det nyeste om lærermidler.

Med denne første og lidt famlende pen fra redaktøren bydes I alle god fornøjelse med læsning af bladet. På redaktionens vegne – Sine Jensen

Lille butiksalter for civilreligiøs

fod bolspiller-buddha spottet i

for mandens lokale sportsbutik.

(Foto: Signe Elise Bro)

4 ReligionnR.1·2013 nytfRabestyRelsen 5

Nyt fra bestyrelsen

Kære alle.

Så kom det første nummer af Religion endelig på gaden, denne gang med en ny redaktion og en ny bestyrelse bag roret.

Der har været store udskiftninger i bestyrelsen denne gang – 5 ud af 7 bestyrelsesmed-lemmer er skiftet ud, og det er dejlige med de mange nye kræfter, men også lidt voldsomt med så mange nye, der ikke kender rutinerne og alt det ’vi plejer’.

Derfor siger vi også tak til generalforsamlingen for at stemme for de vedtægtsændringer, som den tidligere bestyrelse havde foreslået, og som jeg har beskrevet i sidste nummer af bladet; nu bliver der valg hvert år, men kun for halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, så-ledes at der ikke kan ske så voldsom en udskiftning på én gang, som der skete denne gang (og som er sket tidligere).

Konstitueringen ser ud som følger:

• Formand: Signe Elise Bro• Næstformand: Stine Svalgaard• Sekretær, kasserer og kursuskasserer: Gunnar Lundsgaard• Repræsentant i Fagligt Forum: Signe Elise Bro/Stine Svalgaard• Kontaktperson til universiteterne: Line Simonsen• Repræsentant i Fællesudvalget: Mustafa Gasen• Repræsentant i PS: Peter Jensen• Regionalsekretæransvarlig: Peter Jensen• Repræsentant i EFTRE og det skandinaviske samarbejde: Elisabeth Faber (fra den tidligere

bestyrelse) – Mustafa Gasen overtager til juli 2013• Bladets redaktion: Sine Camilla Jensen, Line Simonsen, Peter Jensen og Stine Svalgaard• Anmelderredaktører: Stine Svalgaard

Formanden for Religionslærerforeningen

Signe Elise Bro i et afslappet øjeblik.

nytfRabestyRelsen 5

KurserForeningen har fire kurser på programmet:Først kommer kurset om religionsundervisning og multimedier, der er udbudt i samarbejde med Systime, og som afholdes i Den gamle By i Århus d. 14. april. Vi er spændte på evalue-ringerne af dette forsøgssamarbejde, men kan sige, at vi indtil nu har været meget tilfredse.

Så skulle der være kommet et internatkursus om metoder i religionsfaget rettet mod B-niveau-undervisningen, men pga. for få tilmeldte, har vi måttet aflyse kurset. Vi arbejder dog på at genopslå kurset til efteråret.Et andet kursus, der bliver genopslået til efteråret, men af en helt anden grund, er kurset om kinesisk og japansk religion. Kurset, der blev afholdt i januar, var så stor en succes, at vi har besluttet at genopslå det i uge 39, og håber naturligvis på en gentagelse af succesen.

Endelig har vi et rejsekursus til St. Petersborg og Moskva på programmet. Rejselederen bliver Annika Hvithamar fra Syddansk Universitet, og kurset kommer til at ligge fra d. 30/10 til d. 8/11.Se kursusannoncerne bagerst i bladet for yderligere information.På bestyrelsens vegne, Signe Elise Bro

Forstå BibelenBibelguide med leksikon – udviklet til undervisningsbrug

23 x 16 cm144 sider / Indbundet

Adam og Eva får børnene Kain og Abel, men Kain slår i

ygte. Senere får Adam og Eva fl ere ygte. Senere får Adam og Eva fl ere ygte. Senere får Adam og Eva fl

Gud ønsker, at menneskene skal være gode mod

hinanden, men det er vanskeligt for dem. Derfor

fortryder Gud, at han har skabt dem. Nu vil han

od, som kan udslette alle. Men han

beslutter, at ét menneske, Noa, har fortjent at

overleve. Gud siger til Noa, at han skal bygge en ark,

et stort skib, og samle sin familie samt et par af alle

oden kommer, dør alle andre end

Efter at Noa og hans familie har overlevet, vokser en ny Efter at Noa og hans familie har overlevet, vokser en ny Efter at Noa og hans familie har overlevet, vokser en ny Efter at Noa og hans familie har overlevet, vokser en ny

nder de ud af, at de vil bygge et nder de ud af, at de vil bygge et nder de ud af, at de vil bygge et nder de ud af, at de vil bygge et

tårn i byen Babel. Det skal være et tårn, der kan nå helt op i tårn i byen Babel. Det skal være et tårn, der kan nå helt op i tårn i byen Babel. Det skal være et tårn, der kan nå helt op i tårn i byen Babel. Det skal være et tårn, der kan nå helt op i

himlen. Men Gud sætter en stopper for projektet ved at give himlen. Men Gud sætter en stopper for projektet ved at give himlen. Men Gud sætter en stopper for projektet ved at give himlen. Men Gud sætter en stopper for projektet ved at give

menneskene forskellige sprog. Nu kan de ikke længere tale menneskene forskellige sprog. Nu kan de ikke længere tale menneskene forskellige sprog. Nu kan de ikke længere tale menneskene forskellige sprog. Nu kan de ikke længere tale

sammen eller lægge planer sammen, og de bliver spredt over sammen eller lægge planer sammen, og de bliver spredt over sammen eller lægge planer sammen, og de bliver spredt over sammen eller lægge planer sammen, og de bliver spredt over

I den næste del er det ikke længere Bibelens fortælling om hele

menneskehedens historie, vi hører, nu handler det om

. Gud lover Abraham

. Gud lover også at velsigne ham, at

gøre hans efterkommere så talrige som himlens stjerner og

som sandet ved havets bred, og at de skal være Guds udvalgte

folk. Men først skal de grueligt meget ondt igennem.

Abraham får sammen med sin kone Sara sønnen Isak, hvis

yngste søn Jakob får tolv sønner, blandt andre Josef. På grund

af misundelse sælger brødrene Josef til nogle egyptiske

købmænd, der tager ham med til Egypten. Her ender det med,

at Josef bliver en magtfuld mand ved Faraos hof.

jahve – gud – herren

I Det Gamle Testamente bruges forskellige navne om Gud, men det er den samme Gud, der er tale om. Nogle steder møder vi navnet Jahve, der kan oversættes med jeg er den, jeg er. Men navnet Jahve er for jøderne et helligt navn, som de af ærefrygt ikke må sige. Derfor siger de i stedet Herren.

I denne bog er ordet Gud anvendt.

myter i det gamle testamente

De første fortællinger, vi møder i Det Gamle Testamente, kaldes myter, fx Skabelses-beretningerne (1 Mos 1 og 2), Syndefaldet (1 Mos 3), Kain og Abel (1 Mos 4) og Den store vandfl od (1 Mos 6-9).

Finn Heidelberg, Livets træ. I kunsten er Livets træ et hyppigt motiv. Her der det tolket som et halvt blomkålshoved.

bibelen – kort fortalt 25

helt specielle: Kundskabens træ, hvis frugter gør, at

man kan kende forskel på godt og ondt, og Livets

træ, hvis frugter gør, at man ikke kan dø. Gud siger

til Adam og Eva, at de må spise frugterne på alle

træerne, undtagen frugterne på Kundskabens træ.

og Gud jager dem ud af haven, så de ikke også spiser

af Livets træ. Gud straffer mennesket: Fra nu af skal

de leve et liv uden for Paradis, og de skal dø. Bibelen

fortæller dog, at Gud også er med sine mennesker

uden for Edens have.

Adam og Eva får børnene Kain og Abel, men Kain slår i

ygte. Senere får Adam og Eva fl

børn, og deres slægt breder sig over hele jorden.

Gud ønsker, at menneskene skal være gode mod

hinanden, men det er vanskeligt for dem. Derfor

fortryder Gud, at han har skabt dem. Nu vil han

od, som kan udslette alle. Men han

beslutter, at ét menneske, Noa, har fortjent at

overleve. Gud siger til Noa, at han skal bygge en ark,

et stort skib, og samle sin familie samt et par af alle

oden kommer, dør alle andre end

Efter at Noa og hans familie har overlevet, vokser en ny

nder de ud af, at de vil bygge et

tårn i byen Babel. Det skal være et tårn, der kan nå helt op i

himlen. Men Gud sætter en stopper for projektet ved at give

menneskene forskellige sprog. Nu kan de ikke længere tale

sammen eller lægge planer sammen, og de bliver spredt over

I den næste del er det ikke længere Bibelens fortælling om hele

menneskehedens historie, vi hører, nu handler det om

israelitterne. Gud lover Abraham

. Gud lover også at velsigne ham, at

gøre hans efterkommere så talrige som himlens stjerner og

som sandet ved havets bred, og at de skal være Guds udvalgte

folk. Men først skal de grueligt meget ondt igennem.

Abraham får sammen med sin kone Sara sønnen Isak, hvis

jahve – gud – herrenjahve – gud – herren

I Det Gamle Testamente I Det Gamle Testamente bruges forskellige navne bruges forskellige navne

den samme Gud, der er den samme Gud, der er

JahveJahve, ,

Men navnet Jahve er for Men navnet Jahve er for jøderne et helligt navn, jøderne et helligt navn, som de af ærefrygt ikke som de af ærefrygt ikke

I denne bog er ordet I denne bog er ordet

24 bibelen – kort fortalt

+ BIBELLEKSIKON af Inger Røgild

helt specielle: Kundskabens træ, hvis frugter gør, at

man kan kende forskel på godt og ondt, og Livets

træ, hvis frugter gør, at man ikke kan dø. Gud siger

til Adam og Eva, at de må spise frugterne på alle

træerne, undtagen frugterne på Kundskabens træ.

og Gud jager dem ud af haven, så de ikke også spiser

af Livets træ. Gud straffer mennesket: Fra nu af skal

de leve et liv uden for Paradis, og de skal dø. Bibelen

fortæller dog, at Gud også er med sine mennesker

uden for Edens have.

24

+ BIBELLEKSIKON af Inger Røgildaf Inger Røgild

www. bibelselskabet.dk/undervisning | Kr. 159,96 ekskl. moms | 10 % rabat ved køb af klassesæt

Tlf: 3393 7744 | [email protected]

6 ReligionnR.1·2013 PRæsentationafbestyRelsen 7

• Navn: Signe Elise Bro• Alder: 35 år• Familie: Mor (som er folkeskolelærer, men som også har religion og dansk som linjefag!),

far (som er advokat og byrådspolitiker og, og, og …), bror (som er pisse sej og læser til sko-designer på London School of Arts), kæreste (som også er gymnasielærer), hund (breton-stabyhoun-blanding – den hedder Mufti).

• Ansættelsessted: Viborg Katedralskole + dennes kostafdeling (hvorfor jeg bor på skolen og sammen med 95 elever og 3 kollegaer; jeg har dog min egen lejlighed).

• Andet fag: dansk (og i nogen grad latin og retorik)• Poster i bestyrelsen: Formand (men har tidligere været redaktør på bladet, m.m.)• Anciennitet i bestyrelsen: 3 valgperioder, dvs. 6 år – and still going strong ;-)• Andre interesser (altså ud over foreningsarbejdet, som jo sluger en del fritid): svømning

(er gammel konkurrencesvømmer og kan stadig svømme 1000 meter fri ret tæt på de 15 min.), litteratur (hvis det tæller som en fritidsinteresse for en dansklærer?), fotografering (følg mig på Instagram!). Desuden bruger jeg en del tid i mit dejlige sommerhus på Nords-alling med udsigt over Limfjorden over til Vitskøl Kloster i Himmerland og molerbakkerne på Fur.

• Mest særegne forløb, du har kørt som ”4. emne”/på B-niveau: Skal i år køre et forløb om magi – det glæder jeg mig meget til. Ellers er sikhisme også et godt ekstraemne, der flere gange har sneget sig ind hos mig.

• Antallet af buddhafigurer i dit hjem: 23 (!) + en hel del andet religiøst kitsch – jeg har en stor passion for den slags!

• Sidste rejse gik til: London (for at besøge min bror). De næste rejser kommer til at gå til Kina (som studietur – hvis vi ikke bliver lockout’et) – og så glæder jeg mig naturligvis meget til efterårets tur til St. Petersborg og Moskva sammen med Annika Hvithamar og forhåbentlig over 20 af jer medlemmer!

Præsentation af bestyrelsen

Signe Elise BroFormand

PRæsentationafbestyRelsen 7

Hvordan starter man en præsentation af anmelder redaktøren og næst-formanden i Religionslærerforeningen uden at det kommer til at lyde som monotome svar til en jobsamtale?

Årgangen er ´77 – og personificeret vil den bedst kunne kendetegnes som en varm, yderst fagnørdet lektor på hf-uddannelsen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, der agerer under navnet: Stine Svalgaard Larsen. Til daglig arbejder jeg som ks-koordinator og studievejleder, når jeg ikke underviser i religion, historie, design og billedkunst eller som underviser på de fagdidaktiske kurser i religion og filosofi.

Som underviser på dejligt forskellige gymnasiale uddannelser i Århus, har jeg de sidste 7 år undervist mest i religion c, ks-religion eller religion b og ynder alle de faglige spændende udfordringer, som ligger implicit i disse fagfelter.

Lige i øjeblikket sidder jeg og færdiggør et kommende nyt ks-temaforløb omkring for-holdet mellem raceopfattelse og religion i USA, hvor lidelsestemaet og Mosesfiguren ty-deligvist har spillet en yderst interessant rolle for den sorte mands selvopfattelse. I sådan et forberedelsesarbejde er jeg altid taknemmelig for den tematiske bevægelsesfrihed, der ligger i vores arbejde – det bliver aldrig fagligt monotomt eller kedeligt.

Efter at være blevet smittet af Mogens Nykjær har jeg siden 2002 været inficeret med den uhelbredelige romolomaniavirus, som indbefatter mindst 2 årlige rejser til pavernes skønne hovedstad, hvor hjertet banker langsomt og hvor fagnørden får mulighed for at studere nye spændende nuancer af den europæiske kunsts- og religionshistories arnested.

For at kunne gennemføre de øvrige 48 uger om året i det danske, sørger jeg for at indkø-be så mange religiøse memorabilia på mine rejser så jeg herhjemme konstant bliver husket på varme, okkerfarver og mental balance – særligt når jeg snubler over min 1 kubikmeter dejligt store buddhafigur som tager imod mig når jeg er hjemme i Smilets By.

Musik har altid fyldt meget som udtryksmiddel i mit liv og reelt burde jeg som gym-nasial underviser jo bruge de oceaner af fritid som jeg har dagligt på at genstarte mine gamle bands og bruge mange af mine uendeligt lange arbejdsfri weekends på at spille koncerter – indtil mit liv matcher dette ministerielle billede af en gymnasial underviser (!), sniger jeg mig til at bruge min dyrebare fritid på at høre andres koncerter – jo større, jo bedre! Det største nuværende projekt er imidlertid at opleve ventetiden inden jeg skal

Stine Svalgaard LarsenNæstformand


Bestyrelsens morfar

Som politiinspektør Per Larsen protesterer jeg ikke, hvis nogen betragter mig som en hyg-gelig, gammel morfar. For det er jeg! Gift med Gunvor i 1980, far til tre gifte børn og morfar til 3. Professionelt er en af de 10 ældste lærere på landets ældste gymnasium, Ribe Kate-dralskole. Derfor er mit motto: ”Hvad der er nyt er ikke godt, og hvad der er godt er ikke nyt.” NEJ! Jeg hader bare den type!! Læs evt. min blog fra et Web 2.0 kursus: http://gunnar-lundsgaard.blogspot.dk/

”At surfe på forandringens bølge:-)

Næppe var man udlært med pædagogikum og bevis, før verden forandrede sig. Surt show! Måske... Hvis man som en skibsbruden svømmer mellem hajerne og er ved at drukne i bøl-gerne ... Men bølger kan også bruges til at surfe på! Denne indsigt har fået mig til at elske forandring ... Der er bølger nok, der venter på at bære én frem ... Især i den danske gymna-sieskole ... Overlevelsesstrategien er klar: Kom OP på brættet, surf af sted, og nyd solen!!”

Forandrings bølge bød sig også til, da jeg året efter pædagogikum blev ansat i Undervis-ningsministeriet som underviser på Teoretisk Pædagogikums kurser fra 1994-2002. I de år lavede vi kurser 2-4 uger og rejste på videredannelse i 2 uger i Europa, Australien og USA. Mit speciale var at redigere materialesamlinger og pensumlister med årets bedste almendi-daktiske litteratur, hvorfor jeg har syslet en del med almendidaktik. Siden tog jeg en master i Gymnasiepædagogik, hvor jeg specialiserede mig i globaliseringens og vidensamfundets konsekvenser for den danske gymnasieskole.

I 2008 var det så fagdidaktikkens tur med valget til Religionslærerforeningens bestyrelse. Her ved jeg faktisk ikke, hvad der har været det mest spændende ... At få fri på skolen for at bruge en dag eller to sammen med nogen af fagets bedste folk? At være med i den strate-

Gunnar LundsgaardSekretær, kasserer og kursuskasserer

se mit første barn som efter alle planerne skal komme til verdenen i august, hvilket jeg glæder mig meget til.

Jeg ser frem til at samarbejde med bestyrelsen og foreningens øvrige medlemmer om at udvikle en spændende forening, dens aktiviteter og fagblad.


Mit navn er Line Simonsen, og jeg er 34 år gammel, cand.mag. i dansk og religion og på 7. år ansat på VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Selvom jeg i forskellige sammenhænge har snust til livet som stx-underviser, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at mit professionelle og mit sociale hjerte for evigt er tabt til VUC’s brogede (og bøvlede) kursistskare.

Ved siden af arbejdslivet fører jeg et aktivt familieliv med min bedre halvdel Søren og vores sammenbragte kuld af fire lopper i alderen 7-17.

Jeg er skolens eneste religionslærer, og da jeg samtidig er kursusleder for vores pædago-gikumkandidater, koncentrerer jeg mig pt. udelukkende om mit ene fag.

I mit daglige virke har jeg både Religion C enkeltfag, KS og Religion B

I disse år er jeg faglig set meget optaget af at få opbygget både form og indhold til de store b-niveauhold jeg heldigvis får lov at have på 4.år. Det er lærerigt og spændende hvert år at se, hvor langt og dybt vi kan komme ind i fagets kerne og teori. Det er også på b-niveauet, jeg får afløb for et af mine helt store faglige interesseområder – nemlig samtidsreligion.

Endelig kan jeg sige, at ks-konstruktionen fylder en stor del af mit arbejdsliv – til sommer fører jeg mit 15. hold til eksamen, og jeg har som følge heraf stor interesse i videreudviklin-gen af dette fag.

Jeg glæder mig til at påbegynde det faglige arbejde i foreningen.

Line SimonsenKontaktperson til universiteterne

giske kamp for religionsfagets beståen med brevskrivning til Folketinget uddannelsesudvalg og samarbejdet med de andre faglige foreninger i PS, Pædagogisk Samarbejdsudvalg? At lave Kristendomskursus, rejsekurser til Lutherbyer eller Andalusien?

Af sur pligt tog jeg i 2008 sekretærposten, idet jeg ikke er til administration ... Efter en måned elskede jeg det hjernedøde arbejde med adresseændringer, medlemskampagner og pakning af velkomstpakker. Jeg hader kun én ting: Rykning for kontingent! Hvorfor har kun 476 ud af 700 medlemmer tilmeldt sig PBS??? Fra 2010 har jeg også som kasserer nydt det gode samarbejde med revisor Jakob Vittendorff i Tønder, og den største udfordring i 2013 bli-ver at finde en afløser fra ham i 2014. Mon ikke GL-E tilbyder et surf på forandringens bølge?


Jeg er cand. scient. i geografi; med religion som gymnasiesidefag efter mange, mange, mange års studier ved Københavns Universitet. Jeg er 40 år og underviser på 5. år på Høje Taastrup Gymnasium på Vestegnen. Derudover har jeg haft fornøjelsen af at have været ansat på Bagsværd Kostskole og Gymnasium og Slagelse Gymnasium.

I de år jeg har været på HTG har jeg fået lov til at varetage undervisningen på religion B og har også haft det udsøgte privilegium at (foreløbig) have haft alle HTG ’s særlige asperger-spor i religion i 3.g. Derudover er jeg med i Hf-udvalg på skolen der er oprettet i forbindelse med at vi i år har den første årgang med Hf; dvs. at den nok står på KS (igen) i fremtiden, hvilket bliver en spændende udfordring. Jeg er fagrepræsentant for religion på min skole gennem de sidste par år, hvor den hidtidige største fysiske opgave var at finde ud af, hvad vi skulle gøre ved de spændende bøger i kælderen fra 1970’erne...

Min tid som pædagogikumkandidat i religion foregik under Carin Laudrup og hun har inspireret mig til at holde fast ved feltarbejdets betydning for faget. Religion skal være et levende fag og jeg ynder at tage elever med på ture, få besøg af religiøse/religionsfaglige personer eller kaste dem mere eller mindre hovedkulds ud i et feltarbejde. Min religions-sociologiske tilgang til faget fornægter sig derfor ikke.

Som de fleste andre gymnasielærere er mine fag også min hobby; det er endnu ikke sket, at der har været en ferie uden religiøse elementer og mine børn er vant til at skulle se en del af de kirker, moskeer og andre sakrale områder, hvor vi end rejser. Sidste år blev det til en del i Istanbul, Paris, Italien og aktive religionsudøvere blev vi også nærmest selv, da vi ofrede til Nerthus i Sagnlandet.

De mennesker jeg møder i hverdagen inddrages gerne som anekdoter i undervisningen. Så en del elever har måtte lægge ører til historier om det er min farfar der voksede op i Indre Mission, nu er ateist og ved han skal begraves på kirkegården, min jødiske speciallæge; der gerne taler etik, den clavoriante hundeelsker; der giver gaver, herunder bogen om New Age hunden.

Som erklæret agnostiker er der religionsfrihed i mit hjem; der huser: agnostikeren, et barn der selv valgte at blive døbt og konfirmeret, et barn der pt. er hedning (men som vil have fuldført det kristne overgangeritual inden bladet udkommer!) og en troende katolik (han er bare til låns; udvekslingsstudenten der fik os at spise fisk om fredagen, i hvert fald indtil Påske). Tidligere delte jeg hjem med faderen i foretagenet, der i bedste senmoderne

Sine Camilla JensenRedaktør


Kort om migJeg er 32 år og er i gang med mit pædagogikum i religion og dansk. Det er inspirerende, men hårdt. Jeg er gift og er en lykkelig far til en pige på 9 år og en dreng på 6 år, der savner deres far. Min kone, Pinar, er verdens sejeste kvinde, der har vist meget tålmodighed og støtte under mit pædagogikum. Det har været hårdt, men et bekræftende forløb, der har under-streget, at jeg er der, hvor jeg skal være i rigtig mange år.

Hvorfor religionsfaget?

Jeg har været aktiv i det interkulturelle dialog i Danmark i over ti år, derfor er jeg meget in-teresseret i at se på, hvordan de forskellige religioner taler til, med og imod hinanden – især forholdet mellem jødedommen, kristendommen og islam interessere mig enormt meget.

Tidligere og nu

Jeg har tidligere været ansat som souschef på Østerbro International School, hvor jeg også fungerede som IB-Koordinator inden jeg blev ansat på København Private Gymna-sium. Jeg er den mest grønne gymnasielærer i bestyrelsen, men jeg ser frem til at gøre noget for religionsfaget, som jeg holder meget af. I bestyrelsen har vi et stærkt team af erfarne og nye gymnasielærer, der med vilje og energi vil fremme religionsfagets betyd-ning i gymnasiet.

Mustafa GesenRepræsentant i Fællesudvalget

stil har religionsshoppet mellem forskellige afrikanske pinsekirker, været et smut om en metodist kirke og som nu mest frekventere hans lokale Kingos Kirke.

I bestyrelsen vil jeg forsøge at medvirke til at få Religion på gaden. Jeg håber også på at kunne deltage i arbejde omkring fremtidige faglige studieture i foreningens regi. Højt på ønskelisten står Jerusalem og Japan, men som geograf er alt en rejse værd.

12 ReligionnR.1·2013 xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 13

| | |

Member of European Educational Publishers Group

EMNE

| |

|

|

| |

Jeg er 33 år og cand. mag. i historie, religion og dansk fra Syddansk Universitet i Odense med et speciale om korstog. Det kan derfor næppe overraske, at jeg finder middelalderens kulturmøde interessant, og at jeg gerne rejser med klasser til eksempelvis Istanbul.

Efter ansættelser på Roskilde Katedralskole (2005) og Ribe Katedralskole (2007-2009) har jeg siden 2009 virket på Frederiksberg Gymnasium. Udover at varetage undervisning i mine tre fag har jeg også den fornøjelse at arbejde med vores dygtige forskerspirer. Det er dejligt at kunne tilbyde denne elevgruppe lidt ekstra. Jeg bor centralt på Vesterbro og nyder, når tiden tillader det, nogle af byens mange tilbud fx café- eller et museumsbesøg.

For mig er religion et væsentligt dannelsesfag. Undervisningen leder eksempelvis natur-ligt til etiske diskussioner og eksistentielle overvejelser. Faget spiller således en central rolle i forhold til opfyldelsen af formålet for gymnasiet og hf. Religion som undervisningsfag legitimerer imidlertid ikke sig selv. Fagrækken bliver jo jævnligt taget op til diskussion.

I bestyrelsen vil jeg især kæmpe for at fastholde fagets position i de gymnasiale uddan-nelser. For at bevare er det vigtigt, at vi løbende diskuterer, hvordan vi kan aktualisere og synliggøre faget og dets relevans i forhold til omverdenen. For at ruste mig bedst muligt til denne opgave har jeg i forbindelse med konstitueringen sikret mig posten i Pædagogisk Samarbejdsudvalg (PS), ansvaret for kontakten til regionalsekretærerne og et sæde i bladets redaktion.

Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet og til at komme i dialog med foreningens med-lemmer.

Peter JensenRepræsentant i PS og regionalsekretæransvarlig

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 13

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk


EMNELÆSNINGLIV & MAGT- BIOETIK OG VIDENSKABSTEORI- BIOETIK OG VIDENSKABSTEORI

Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen | Bog 136 sider kr. 148,- | eBog kr. 37,-

DEN OPTIMALE BEHANDLING?– OOM MEDICINSK ETIKM MEDICINSK ETIK

Poul Storgaard Mikkelsen | Bog 215 sider kr. 200,-

SESENMONMODEDERNRNEE R REELIGIØSITLIGIØSITEET I DANMARKT I DANMARK

Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Anna Christoffersen og René Dybdal Pedersen |Bog 206 sider kr. 180,-

RERELIGION I LIGION I DEDET ST SEENMONMODEDERNEE SAMFUN SAMFUNDD

Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen | Bog 160 sider kr. 190,- | eBog kr. 48,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb på systime.dk

14 ReligionnR.1·2013 samiskReligion 15

Af Anna Westman Kuhmunen

PhD-studerende, underviser i samisk religion ved Stockholm Universitet

Samisk religion

Karaktäristiskt för samisk religion före kristendomen var den starka anknytningen till lands-kapet, vilket återspeglades i såväl världsbild, mytologi och ritual. Religionen var formad av den nordliga miljön och näringarna jakt, fiske och senare rennomadismen. Religioner är dock aldrig statiska, de påverkas av kulturmöten vilket också är synligt i samiska religiösa föreställningar.

Basse uksa, den heliga dörren, var på på 1600-talet en väl känd offerplats, idag finns endast ”dörren” i klippväggen kvar. Foto: Anna Westman Kuhmunen.

Samisk religion har många beröringspunkter med övriga cirkumpolära folks föreställ-ningsvärld, vilket gjort jämförande religionshistoria till en viktig forskningsinriktning (Me-bius 1968, Bäckman & Hultkrantz 1978, Bäckman 1984). Samtidigt har samspelet mellan forn-nordisk och samisk religion, ett viktigt tema i äldre forskning, lyfts fram under senare år. (Drobin & Keinänen 2001, Bertell 2003) Andra forskare har i sin tur menat att samisk religion bör studeras i sin egen rätt och har istället fokuserat på variationer av samiska religiösa föreställningar (Rydving 1993, 2010).

Synliga spår efter samisk religion återfinns idag i första hand i landskapet, i religiösa fö-remål på museer men även i berättelser. Traditioner i enskilda familjer kan också knytas till den traditionella religionen. Framförallt får vi dock vår kunskap om samisk religion genom de skriftliga dokument som missionärer och präster har efterlämnat från 1600- och 1700-talen.

Landskapet en förbindelse mellan olika världar

Utmärkande för de samiska näringarna är att de förutsätter årstidsbundna förflyttningar i landskapet. För renskötande grupper i Sverige innebar det att man flyttade med renhjorden från vinterland i skogsområdet i öster till sommarland i väster mot norska kusten. Andra grupper flyttade mellan olika boplatser i skogslandet. Även för jägare och fiskare var det nödvändigt att förflytta sig mellan olika området för att få jaktlycka. Heliga platser finns

samiskReligion 15

därför spridda över det samiska bosättningsområdet. I några fall är det den muntliga tradi-tionen i andra fall ortnamnen som ger kunskap om platserna. På 1950-talet gjordes en större sammanställning över samiska platser med religiös anknytning och man räknade då till över 500 sådana i Sverige.

Bilden av hur ett religiöst landskap eller en helig plats ser ut är inte entydig. Det samiska området är ett vidsträckt geografiskt område med många olika naturtyper: kustmiljö, hög-fjällsområde, fjällbjörkskog och skogsland. Olika näringar skapar också olika föreställningar om landskapet. Både föreställningarna och landskapet är dessutom föränderligt över tid. Sammantaget innebär det att det finns stora lokala variationer på hur religiösa platser ser ut och uppfattas. En helig plats kan vara en myr som Passejegge, en Sájvva sjö, en bäck som Vidjaguojkka till vilken en tradition eller religiös rit är kopplad. Det kan också vara hela fjäll som Ájlis várre eller en utmärkande klippa eller en sten som formats av naturen och fått beteckningen siejdde. Platser med ortnamnsledet värro eller tseegkuve kan indikera att man har offrat, gadniha eller haldi antyder i sin tur att osynliga väsen har gett platsen sitt namn. Mindre vanligt är att enskilda gudar har lämnat avtryck i ortnamn men Áhkká och Áhttje, som betyder äldre kvinna respektive man men som också förekommer som sista led i namn på samiska gudinnor och för åskguden, kan i vissa fall tolkas i den riktningen. 1Ofta indikerar ortnamnet inte vad man gjorde på platsen utan att platser var skild och avgränsad från det övriga landskapet och att man skulle närma sig platsen utifrån vissa förutsättningar. I alla sa-miska dialekter finns begrepp som beskriver något helig. Ájlis, sájvva och basse förekommer också som ortnamnselement. På sydsamiskt område har sájvva fått en vid innebörd. Förutom för speciella sjöar och fjäll används begreppet också om en övernaturlig värld och även om teriomorfa och antropmorfa väsen. Basse markerar i sin tur både en helig tid och plats.

Vissa platser i landskapet var inte bara mötesplatser mellan människa och övernaturliga väsen. Det fanns platser som var en länk mellan olika generationer, en förbindelse mellan levande och döda släktingar genom att familjens avlidna släkt kunde knytas till olika heliga fjäll. På andra platser fanns sejtar i trä eller säregna, av naturen formade, stenar uppställda, som på olika sätt manifesterade det övernaturliga eller en rådare som människan kunde vända sig till. Genom att lägga ner gåvor vid sejten kunde människorna både be om och tack för jakt- eller fiskelycka. För renskötare var det en plats dit man kunde vända sig för renlycka (Westman Kuhmunen 2011).

Världen och människan

Världen kunde beskrivas som bestående av olika sfärer. Denna värld befolkades förutom av människor, djur också av en rad övernaturliga makter: gudar, gudinnor, rådare, olika beskyd-dare och väsen. Människorna var beroende av sin kunskap och skicklighet men också av dessa makter för att klara sig. Det fanns olika möjligheter att kommunicera med dem och relationen mellan dem präglades av en ömsesidighet.

Människans död innebar inte ett abrupt slut utan det fanns en föreställning om att tillva-ron fortsatte i en annan värld, som var en lite diffusare och färglösare spegelvärld av denna. Här levde de avlidna släktingarna en tillvaro som var ganska lik de levandes. I vissa samiska områden fanns föreställningen att en gudinna rådde över detta rike och de döda. Det fanns


inga vattentäta skott mellan de två världarna. Det fanns tillfällen och platser där människor kunde kommunicera med de avlidna släktingarna. Genom jojken, ett sätt att sjunga och minnas, liksom genom drömmar kunde människan nå den andra världen. Alla människor verkar ha haft förmågan att färdas mellan dessa världar men specialisten och medlaren mellan världarna var nåjden, den samiske shamanen.

Det var inte i första hand myter som stod i fokus för prästerna och missionärernas intres-sen, därför finns det relativt få sådana bevarande i skrifter från 1630- och 1770-talen. En myt om hur människan skapas har dock nedtecknats på sydsamiskt område.

Raedie är den som skapar människans själ och Maadterajja, urfadern, för sedan själen runt solen och genom solens fyra strålar. Därefter lämnar han den till Maadteraahka, urmo-dern. Runt själen skapar hon sedan kroppen. Om det skall bli en pojke för hon den vidare till Uksaahka eller Juoksaahka men om det skall bli en flicka tar hon den till Saaraahka. Dessa tre gudinnor formar sedan barnet. När det är dags förs barnet till kvinnan som skall bära och föda det (Skanke 1945:184).2

Rutkorset mitt på trummans skinn tolkas som solen och hennes strålar. Runt detta cen-trum finns sedan andra figurer grupperade. Trumman är från Åseleområdet och blev beslag-tagen på 1700-talet.

Myten om människans tillblivelse blev också illustrerad genom figurerna på de ceremo-niella trummorna från sydsamiskt område. Det material som finns bevarat från 1700-talet präglas i stor utsträckning av denna form av spekulationer kring gudar och trummans figu-rer. Många präster under denna period var präglade av den pietistiska kristendomen som krävde en personlig inre omvändelse av den enskilda individen. Man riktade också speciellt in sig på att förhöra nåjderna om den samiska religionen, vilket avspeglas i källmaterialet. 50 år tidigare på lulesamiskt nämns betydligt färre gudar. Här förklarade man att Biejvve, Solen, var alla levande djurs moder och till henna offrade man bland annat för att renen och renkalven skulle må bra (Rheen 1897:42). Vid livets början och under de första åren stod både människor och djur således under gudinnors beskydd.

Nåjden och trummorna

På museer runt om i Europa finns många samiska föremål som hör hemma i en religiös kontext. Det rör sig om föremål från offerplatser till exempel sejtar i sten och trä, offrade föremål i metall och silver, horn och ben från renar och andra djur. Trummor som använts vid religiösa ceremonier är också en del av museernas samlingar, det största antalet trum-mor finns idag vid Nordiska museet i Stockholm. Majoriteten av de bevarade trummorna härstammar från det sydsamiska området och har blivit beslagtagna vid ting som hölls i Åsele under första hälften av 1700-talet, då rannsakningar av samisk trolldom pågick. Be-tydligt färre trummor finns bevarade från lule- och nordsamiskt område och endast ett fåtal från Kemi lappmark. Från kolasamiskt område, längst österut, finns inte några trummor bevarade.

Trummor från det sydliga, liksom från det östliga området, består av en svept ram över vilken ett avhårat renskinn är spänt. Ramen hålls på plats genom det handtag som finns på baksidan av trumman. Här hänger också olika amuletter; små bleck av metall, mässingsringar,

samiskReligion 17

tygbitar fäst i lindad tenntråd liksom klor och ben från olika djur. På lule- och nordsamiskt område är trumkroppen istället formad ur ett helt stycke trä, som en skål, i vilken handtag och mönster är utsnidade. Över skålen är sedan trumskinnet svept. På trumskinnet har röd-färgade figurer målats eller ristats. Den röda färgen framställdes genom att barken från alen tuggades och blandat med saliven skapades en röd färg. Figurerna speglar sin samtid, både den världsliga och den religiösa världen. Här syns renar, älgar, fiskar, fåglar och olika rovdjur. Både en jagande- och renskötande kultur finns representerad genom jakt- och fiske motiv, inhägnader och slädar dragna av renar. Kåtor, förrådsbodar och människor är avbildade, liksom figurer som symboliserar det gudomliga. Den nya religionen framträder genom kyr-kobyggnader, vägar och kors. När man med trummans hjälp skulle utforska framtiden eller få svar på frågor lade man en visare på trumskinnet. Visaren började röra sig över figurerna när man slog på trumskinnet. Vägen och figuren som visaren stannade på tolkades sedan (Christofferson 2010:226-247). Ett problem när det gäller tolkningar är dock att vi, med tre undantag, saknar uppgifter om vad de samiska ägarna lade för betydelse i figurerna.

Även om trumman kunde användas för divination var det i första hand vissa nåjder som använde den när de skulle försätta sig i trans. Nåjden kunde då med sina hjälp- och skydds-andar, för gruppens bästa, träda in som medlare med den övernaturliga världen. Genom sin andliga och världsliga utbildning, ofta en mycket smärtsam sådan, hade han fått insikt om hur ett positivt ingripande från den övernaturliga världen och dess makter kunde utverkas, han var samhällets sociale-religiöse garant. I tider av nöd, sjukdom, hungersnöd eller andra olyckor tog han kontakt med den övernaturliga världen för att få hjälp (Bäckman 1985: 81).

Att bli kallad av de övernaturliga makterna till att bli nåjd har beskrivits som en fysiskt och psykiskt plågsam tid. Den unge mannen drog sig ofta undan sin omgivning men så snart han var ensam dök hjälpandarna upp och ansatte honom genom att jojka för honom. De jojkade samma jojk om och om ingen. Så snart han accepterade sitt kall upphörde de dock

Basse Uksa. (Foto: Anna Westman Kuhmunen)


att plåga honom och trädde istället in i hans tjänst. Under den mystiska läroperioden lärde nåjden känna sina hjälp- och skyddsandar. Skyddsandarna uppfattades antropomorfa dvs. de hade mänskliga drag. De var ca ½ m höga och man kunde ha ända upp till 20 skyddsandar. Det var av kvinnligt och manligt kön och bar kolt (den samiska traditionella klädedräkten). Nåjdens hjälpväsen uppfattades i sin tur som teriomorfa dvs. de uppträdde i djurform. Det var det heliga fjällets fågel, fisk och rentjur. Var och en representerar de olika sfärerna som nåjden kunde färdas i. Den himmelska dit fågel kunde flyga, den underjordiska dit fisken kunde simma. Rentjuren var i sin tur den som utkämpade strider för nåjden. Nåjden lärde sig hur han genom jojken skulle tillkalla dem och hur de kunde arbeta tillsammans. Den mytiska kunskapsförmedlingen kompletterades med att äldre nåjder undervisade aspiran-ten. Inom vissa familjer kunde nåjdförmågan gå i arv men det räckte inte bara med att vara kallad. En förutsättning för att bli nåjd var att han också blev accepterad av medlemmarna i samhället. Den blivande nåjdens färdigheter testas därför vid en initiering eller invigning. Nåjden skulle då visa om han kunde kalla på spådomsandarna och hur skicklig han var.

Det är tydligt att det fanns nåjder med olika kunskaper. Man gjorde skillnad mellan de nåjder som använde sin kunskap för att göra gott och de som använde den för att göra ont. De omtals också utifrån hur stark deras kraft var. De som använde trumman var starkare än de som inte gjorde det, likaså ansågs nåjder som kunde ta de avlidna i sin tjänst som kraft-fulla. Parallellt med nåjden fanns också kvinnliga religiösa specialister som på lulesamiskt område kallades Guabas. De kunde hela sjuka, påverka naturen och göra ont som de manli-ga nåjderna men till skillnad från dem hade kvinnorna i fertil ålder inte tillgång till trumman. Nåjdens roll har varierat över tid allteftersom det samiska samhället har förändrats. Men beskrivningarna av nåjden och hans verksamhet är också färgade av prästerna pejorativa omdömen, vilket vi måste ta hänsyn till när vi läser dem. Förutom divinationen finns det

Trumma kalkering,

ved Anna Westman

Kuhmunen.

samiskReligion 19

beskrivet hur nåjden genom att resa till underjorden kunde förhandla med döda släktingar för att de, mot offer, skulle ingå i nåjdens tjänst. Resan till underjorden kunde också föran-ledas av att nåjden tillkallats för att diagnostisera och bota en svårt sjuk.

Vissa menar att detta var nåjdens huvudsakliga uppgift, det som utgjorde stommen i nåjdämbetet. En av orsakerna till svåra sjukdomar kunde vara att själen hade lämnat krop-pen och blivit fast i underjorden eller i dödsriket. Att sjukdom kan orsakas av att själen eller anden lämnar kroppen är en vanlig föreställning och har en global spridning. Det förutsätter en föreställning om att det finns olika själar, en själ som är knuten till kroppen och kroppens fysiska funktion medan en annan är en frisjäl som kan lämna kroppen och färdas. Genom jojken tillkallade nåjden sina skydds- och hjälpandar och efter en stunds rytmiskt trumman-de föll han omkull. Under den tid som nåjden låg på marken, färdades hans själ i form av det heliga fjällets fisk ned till underjorden. En farlig resa, där utgången var oviss. Även nåjden kunde bli kvar i underjorden och därmed avlida. I underjorden förhandlade han med döds-gudinnan om den sjukes själ. Nåjdens skicklighet kom till uttryck i denna förhandlingssitua-tion. Under hela nåjdens resa fortsatte en ung kvinna att jojka. Jojken påminde honom om uppdraget och ledsagade honom tillbaka. När nåjdens själ återvänt återfick nåjden medve-tandet. Utmattad, som efter ett hårt arbete, berättade han för de församlade vad han varit med om och vilket offer som krävdes för att släppa den sjukes själ. (Bäckman 1985).

Björnen, ett heligt djur

Den rituella jakten på björn är ett exempel på föreställningar som binder samman samisk religion med cirkumpolära jägarkulturers religion. (Edsman 1994) Ceremonin som omgärda-de jakten på björnen och den anslutande festen har sitt ursprung i en jägarkultur som föregick den renskötande. I den framträder tydligt relationen mellan jägare och det heliga djuret som björnen ansågs vara. Den var inte en gud men basse, helig. Förklaringen till björ-nens speciella ställning får man genom myten om björnens relation till kvinnan. Den kom-mer här att återges i två versioner. Det är en så kallad aitiologisk myt, en förklarande myt som tar upp björnens speciella status, och förklarar varför och hur man utförde de olika ritualerna. Men framförallt sätter myten upp regler för hur björnen skulle behandlas när den hade blivit fälld.

En kvinna tvingades fly från sina bröder eftersom de behandlade henne illa. Hon sökte tillflykt i ett björnide, där en björnhanne fanns. Björnen släppte in henne i sitt liv och efter en tid födde hon en son. Alla tre levde tillsammans men när björnen blivit gammal berät-tade han för kvinnan att hans tid var ute. Därefter gav björnen kvinnan instruktioner om hur han skulle dödas. Han skulle ge sig till den bror som hade behandlat henne minst illa. Så skedde. Då bröderna höll på att slakta kom sonen, som kände igen sin far på en mäs-singsring i pannan. Sonen krävde därför sin del av bytet. När han blev nekad vände han sig till köttet i kitteln och bad fadern att återuppstå. Den häftigt kokande kitteln skrämde bröderna och han fick genast sin del (Fjellström (1755) 1981:14-17).

Anna Tomasdotter, en sydsamisk kvinna, berättade 70 år senare följande version av myten. En björn hade fångat en kvinna och hon hade varit hos honom en tid. När han lät henne

gå befallde han henne att binda en sjeäle, ett litet löv av silver, på honom. Om hon skulle


höra att man skjutit en björn med en sjeäle skulle hon gå dit och fordra sin tredjedel. Om hon inte fick den skulle hon röra om i grytan, då skulle björnen uppstå. Så skedde. Hon rörde i grytan och jojkade sakta och tyst ”stå upp, sjeäle-öra, de vill inte ge mig något”. Då började det röra sig i grytan och de blev rädda. Hon fick sin del och grytan lugnade sig (Drake 1918:309).

Bägge varianterna förklarar ceremonins uppkomst och utformning. Den ena lyfter fram hustru-man-son relationen medan den andra tar upp kvinnans rätt till jaktbytet. Jakten på björnen och den ceremoni som skulle försäkra att jakten skulle utfalla lyckligt kan indelas i tre faser. (1) jakten på björnen, (2) björnfesten, (3) begravningen och björnens uppståndelse. Varje fas innehåller i sin tur flera komplexa ritualer som är öppna för olika tolkningar. Den första fasen innebar förberedelser inför jakten, spårandet och dödandet av björnen. På dö-dandet följde ritualer som bland annat syftade till att förhindra att det heliga djuret skulle ta hämnd på jägarna. Första fasen avslutades med att björnen på den andra dagen fördes till vistet. Den andra fasen innebar förberedelser i vistet inför mottagandet av björnen och jägarna. Björnen fördes till en speciell kåta och kvinnorna som hade väntat i vistet spottade tuggad albark på både björnen och jägarna. Därefter slaktades björnen under tiden som männen jojkade. Köttet kokades i en speciell ordning och kvinnor och mäns mat tillreddes i separata kokkärl. Medan männen bodde och åt i björnens kåta serverades kvinnorna maten i familjens. Allt kött skulle förtäras och hela festen avslutades med ritualer där kommande jaktlycka skulle utrönas. Efter olika reningsritualer kunde män och kvinnor slutligen åter leva tillsammans. Den tredje fasen innebar att benen efter måltiden samlades ihop och bars till en plats där de begravdes. Det var viktigt alla benen förblev obrutna. Genom att begrava björnens ben ville man försäkra sig om att björnen även i framtiden skulle ge sig till män-niskan (Edsman 1994:50-82).

Myten och de ritualer som var en del av björnceremonin avspeglar den traditionella reli-gionens syn på relationen mellan människa och djur. Människa, naturen och djur var avhän-giga av varandra, både religiöst och materiellt. Regleringen av hur björnen skulle behandlas efter jakten visar på att en respekt för djuret och var en garant för framtida jaktlycka. Att behandla björnen fel kunde i sin tur straffa sig.

Kulturmöten och källkritik

Som tidigare påpekats är det viktigaste källmaterialet till samisk religion de skriftliga doku-menten som präster och missionären författade under sina vistelser i lappmarkerna mellan framförallt 1630 och 1770. Skrifterna tillkom i en tid då staternas intresse för det samiska området ökade. Sverige/Finland, Danmark/Norge och Ryssland vara alla intresserade av att etablera sig så långt norröver som möjligt vilket innebar ökade handelsförbindelse med marknadsplatser som reglerades av staten till vilka även en skattläggning var kopplad. Mark-nadsplatser där kyrkor uppfördes och skattläggning innebar också att det samiska området införlivades i den nationella administrationen (Hansen/Olsen 2006). Det är i detta skede som källmaterialet till samisk religion uppkommer.

Redan tidigare hade dock samer kommit i kontakt med den katolska läran men det var då snarare frågan om religionsmöten. Den protestantiska missionen under 1600- och 1700-ta-

samiskReligion 21

len hade en annan kraft och kom med tiden att leda till att den samiska religionen ersattes med kristendomen. Det källkritiska arbetet med prästernas texter innebär att författarna och deras arbeten vägs och bedöms utifrån kriterier som kulturkompetens dvs. ett inifrån- respektive utifrånperspektiv, språkkunskap, tid som de vistats i det samiska området, hur mycket som är självständiga uppgifter och vad som är avskrifter av annat material. Olika avskrifter av materialet har till exempel gjort att sydsamiska föreställningar har tolkats som allmänt förekommande. Det måste också påpekas att källskriftförfattarna alla kommer från den kyrkliga sfären med ett uppdrag att arbeta för omvändelse samtidigt som de hade uppdraget att beskriva. Redogörelserna påverkades även av källskriftförfattarnas religi-ösa trosriktning liksom deras personliga inställning till samisk religion. Som i mycket annat äldre skriftmaterial är det män som beskriver i första hand mäns religion. Det har skapat en skevhet i källmaterialet där männens religiösa aktiviteter lyfts fram och ofta har fått bli representativt för religionen. Allt detta till trots är det skriftliga materialet det viktigaste källorna inom religionshistorisk forskning.

Referenser

• Christoffersson, Rolf. 2010. Med tre röster och tusende bilder. Om den samiska trumman. (Religi-

onshistorisk forskningsrapport från Uppsala.20)

• Bertell, Maths. 2003. Tor och den nordiska åskan. Föreställningar kring världsaxeln. Stockholm:

Stockholms universitet.

• Bäckman, Louise & Hultkrantz Åke. 1978. Studies in lapp Shamanism. (Acta Universitatis Stockhol-

miensis. Stockholm Stidies in comparative religion 16) Stockholm. Almqvist & Wiksell International.

• --- 1984. The Akkas. A study of four goddesses in the religion of the Saamis (Lapps). Current Pro-

gress in the Methodology of the Science of Religions. S. 31-39. Red. W. Tyloch. Warsaw.

• --- 1985. Dihte noajdie. Medlare mellan människor och gudarna.

• Drake, Sigrid. 1918. Västerbottenslapparna under förra hälften av 1800-talet. Etnografiska studier

(Lapparna och deras land 7). Stockholm.

• Drobin, Ulf & Keinänen Marja-Liisa. 2001. Frey, Veralden olmai och Sampo. Kontinuität und Bruche

in der Religionsgeschichte. Berlin, New York: Walter de Gruyter.

• Edsman, Carl-Martin. 1994. Jägaren och makterna. Samiska och finska björnceremonier. Uppsala:

Dialekt- och folkminnesarkivet. (Skrifter utgivna genom Dialekt- och folkminnesarkivet i Uppsala,

Ser. C6)

• Hansen, Lars Ivar & Olsen, Bjørnar. 2006. Samernas historia fram till 1750. 1. uppl. Stockholm: Liber

• Mebius, Hans. 1968. Värro: studier i samernas förkristna offerriter. (Skrifter utgivna vid religionshi-

storiska institutionen i Uppsala 5). Stockholm: Almqvist & Wiksell.

• ---- 2003. Bissie: studier i samisk religionshistoria. Östersund: Jengel.

• Rheen, Samuel. (1671) 1983. En kortt Relation om Lapparnes Lefwarne och Sedher, widSkiepellsser,

sampt i många Stycken Grofwe wildfarellsser. Berättelser om Samerna i 1600-talets Sverige. Kungl.

Skytteanska Samfundets handlingar 27. Umeå.


• Rydving, Håkan. 1993. The End of Drum-Time: Religious Change among the Lule Saami, 1670s –

1740s. (Acta Universitatis Upsaliensis; Historia Religionum 12). Stockholm: Almqvist & Wiksell Inter-

national.

• ---- 2010. Tracing Sami Traditions. In search of the Indigenous Religion among the Western Sami

during the 17th and 18th Centuries. (Institute of Comparative Research in Human Culture). Novus

förlag.

• Skanke. Hans (1787). 1945. Epistomes Historiae Missionis Lapponicae. Pars Prima Anlangende de nor-

ske lappers Hedendom og Superstioner. I O. Solberg (red.) Norlands og troms finner i eldre hånd-

skrifter. NS5.

• Westman Kuhmunen, Anna. 2011. Ett samisk religiöst landskap. I: Reflektioner om en svenskt til-

lämpning av AKwé:kon-riktlinjerna. Red. Håkan Tunón. Cbm:s skriftserie 54. Sid 23-27. http://www.

cbm.slu.se/publ/skrift/cbm-skrift54.pdf

Noter1 Jag använder den lulesamiska ortografin i artikeln och mycket av innehållet återspeglar förhållan-

den inom lulesamiskt område i Sverige. Tseegkuve är dock ett sydsamiskt begrepp.2 Stavningen av namnen på gudar och gudinnor följer här den sydsamiska ortografin. HHOR

ISONT

Grundbog til religion

på C-niveau

HORISONT er et nyt tværmedialt undervisnings-

system til religion på C-niveau i gymnasiet og består af

en grundbog og website.

Grundbogen giver en klar formidling af den grund-

læggende religionsfaglige viden inden for teorier og

metoder: Religionshistorie, religionsfænomenologi, re-

ligionssociologi og -filosofi samt metoder til analyse af

religiøse tekster, billeder, film og websites. Bogen gen-

nemgår verdensreligionerne: Religionernes historie,

centrale forestillinger, ritualer og organisation dækkes.

Hvert kapitel indeholder en antologi med klassiske og

repræsentative tekster samt opgaver, der lægger op til

analyse, diskussion, refleksion og kreativitet.

Websitet horisont.gyldendal.dk indeholder digitale kort

over verdensreligionerne, temalinje, to opslagsværker,

og på dr.dk/gymnasium er en bred vifte af radio- og tv-

klip fra DRs arkiv udvalgt i tilknytning til Horisont.

Kr. 299,-

RELIGION

gyldendal-uddannelse.dk

8546 information@

gyld

endal.d

k tlf. 33 75 55 60 Alle p

riser er ex mom

s Der tag

es forbehold

for trykfejl

Se uddrag af bogen på gyldendal-uddannelse.dk

8546 Annonce til Religion_nr.1_Horisont_170x245.indd 1 25/01/13 16.06


HHHHORISON

T

Grundbog til religion

på C-niveau

HORISONT er et nyt tværmedialt undervisnings-


en grundbog og website.















Kr. 299,-

RELIGION

gyldendal-uddannelse.dk

8546 information@

gyld

endal.d

k tlf. 33 75 55 60 Alle p

riser er ex mom

s Der tag

es forbehold

for trykfejl

er et nyt tværmedialt undervisnings-
















Se uddrag af bogen på gyldendal-uddannelse.dk

8546 Annonce til Religion_nr.1_Horisont_170x245.indd 1 25/01/13 16.06

24 ReligionnR.1·2013 modeRnesatanisme 25

Af Jesper Aagaard Petersen

Førsteamanuensis, Program for lærerutdanning, NTNU, Trondheim, Norge

Moderne satanisme: en religionsvidenskabelig rejseparlør

”If you’re going to be a sinner, be the best sinner on the block” – Anton S. LaVeyBedømt ud fra de jævnlige henvendelser fra elever, studenter og journalister er satanisme en religionsfaglig evergreen. Desværre samsvarer interessen for emnet hverken med tiden, det får til seriøs og begrundet behandling, eller materialet, der er tilgængeligt på dansk. Da undervisningens rammer i høj grad er bestemt af bekendtgørelser, læreplaner og vej-ledninger med konkrete mål, kan det være vanskeligt at møde den første udfordring uden at give køb på mere centralt stof, selvom moderne satanisme passer udmærket i forløb om senmoderne religion i parløb med f.eks. nypaganisme, selvrealiseringsbevægelser og alternative strømninger. Omvendt er det en slet skjult hemmelighed, at undervisningens indhold formes af bogkælderen, håndbogsbiblioteket og linksamlingen, der lettere kan udvides med nye elementer. Denne korte tekst er derfor en introduktion til moderne sa-tanisme, der præsenterer konturerne af et voksende religionsvidenskabeligt forskningsfelt i mindre teoritunge termer. Perspektivet er rettet mod kernepunkter med didaktisk rele-vans, men jeg vil ikke holde mig til en kommenteret oversigt over tilgængeligt primær- og sekundærmateriale eller præsentere paradigmatiske eksempler. Som en kombineret parlør og rejseguide må opmærksomheden deles mellem satanismen som moderne fænomen og et vist mål af oversættelse ind imod formidlingen af dette indhold.

Forestillinger om det sataniske og sataniske forestillinger

Et relevant indledende spørgsmål er, om der er noget i vejen med det materiale, der faktisk findes på folkebibliotekerne og på nettet? Jeg ser to grundlæggende fejlslutninger, og de er vigtige at afklare før vi bevæger os ind i satanismen som samtidsreligion. For det første antager en del forfattere et slægtskab mellem satanisme, beslægtede strømninger (f.eks. vestlig okkultisme1) og fænomener, der kun overfladisk deler ligheder (som dødsmetal eller

modeRnesatanisme 25

nypaganisme). Denne sammenblanding udvisker satanismens særtræk, hvilket paradoksalt nok gør den mere udbredt og farlig, end den egentlig er. I udgangspunktet må vi derfor skelne mellem forestillinger om det sataniske og sataniske forestillinger.2 Forestillinger om det sataniske er de kulturelle drømmebilleder, der kobler Satan, satan-dyrkere, kriminalitet og obskønitet med okkulte forestillinger og praksisser. De findes på gyserfilm, rockmusik, i kristen og okkult advarselslitteratur og på teenagerummet. Fremstillingerne udpeger andre end dem selv som ”onde” og fremhæver derfor samfundets (og talerens) egen dyd, hvad enten der abonneres på et kristent eller sekulært livssyn. Vi kunne kalde det en socialt forstærket, kulturel ”Satan-kode” om mørke kræfter, der går på tværs af medier, subkulturer og livssyn (Partridge, 2005, kap. 6). Denne kode har rødder i både før-kristne, før-moderne og moderne ondskabsforestillinger, og trækker derfor på både mytologi og psykopatologi, blandt mange flere.

Sataniske forestillinger er noget helt andet. Her taler vi om de konstruktioner og itale-sættelser af det sataniske, der stammer fra faktiske, selverklærede satanister, f.eks. Anton LaVeys Church of Satan, danske Satanisk Forum eller de mange uafhængige satanister, vi finder på nettet. Selvom disse kan og ofte vil forholde sig til den kulturelle kode og dens mange aflægninger, er de sataniske forestillinger omdefinerede i retning af positive selvbil-leder. Her er altså tale om sataniske livssyn, der kombinerer gamle og nye forestillinger om det sataniske med en satanisk menings- og identitetsdannelse.3 Dette er noget relativt nyt; vi kan med god ret sige, at forestillinger af denne type for alvor bryder frem i Californien i 1966 med oprettelsen af Church of Satan. Her kombineres en synlig organisation med le-delse og hierarki, et meningsindhold og praksis som bestemt af tilgængelig litteratur, og en klar identifikation med Satan som symbol på medlemmernes selvforståelse.

Det sataniske miljø

Med dette er vi fremme ved det andet problem, der genfindes i litteraturen om satanis-me. Udover sammenblandingen af sataniske og ikke-sataniske forestillinger overser mange fremstillinger den interne mangfoldighed, der faktisk er. Jeg har i min forskning postuleret eksistensen af et ”satanisk miljø”, der fremmer spredningen af sataniske forestillinger og dermed dannelsen af sataniske individer og grupper. Dette skal ikke forstås bogstaveligt, som en gruppe af mennesker eller en ”bevægelse”. Det er snarere et virtuelt fænomen, der opretholdes gennem overlappende netværk af individer, tidskrifter, hjemmesider og medieprodukter, hvilket igen nærer en fælles smag, fælles referencerammer og en fælles følelse af abstrakt fællesskab eller tilhørighed (Petersen, 2009).4 Der er altså tale om en økologi eller habitat, der går forud for den enkelte satanist og den enkelte gruppe, og som vil eksistere efter disse ændrer identitet eller opløses, og dog alligevel binder dem sammen. Det sataniske miljø er både lokalt forankret (i konkrete aktiviteter) og har global spændvidde, og det rækker både ind i isolerede subkulturer og ud i mainstreamkulturen. Der er også et vist overlap til lignende miljøer omkring f.eks. ceremoniel magi, nypagane strømninger og konspirationskultur

Ved at studere tekster, billeder, grupper og aktiviteter i dette miljø er det muligt at iso-lere forskellige sataniske orienteringer, f.eks. en oppositionel anti-kristen, en transformato-


risk religiøs og en humaniserende rationalistisk-filosofisk position. Disse satanismer (i flertal) kontrasterer den gængse fremstilling af satanisme (i ental) som beskrevet af medlemmer af Church of Satan og lignende grupper, der alle forholder sig til Anton LaVeys Sataniske Bibel (LaVey, 1969). Det korrekte ved denne fremstilling er, at dette klart må siges at være en dominerende fortolkning og en synlig organisation indenfor miljøet i bred forstand. Men ved at sætte lighedstegn mellem satanisme og een fortolkning af den, overtager vi en specifik italesættelse af, hvad satanisme er. Dette eksklusive fokus fordrejer det totale billede af en mangfoldighed af fortolkninger, der alle postulerer at være den ”rigtige” satanisme. Hvad værre er benytter alle positioner sig selektivt af manøvrer, der ellers kendetegner andre ståsteder. F.eks. kan det oppositionelle genfindes i samtlige oriente-ringer som et fokus på gråzoner, skyggesider, grænseoverskridelse og provokation; det transformatoriske i betoningen af selvudvikling og personlige udtryk; og det filosofiske i omtolkningen af myter og magi til psykologi og videnskab. Der er altså tale om grader af rendyrkelse og uldne grænser.

Selvom den første fejlslutning, sammenblandingen af satanisme og ikke-satanisme eller fantasi og selvbillede, oftest findes i mere konfessionel, teologisk præget litteratur (f.eks. Andersen, 1999; Thygesen Frederiksen, 1999), er den ikke kun en kristen knæfaldsreaktion, men må betegnes som standardpositionen i de fleste medier og hos mange lærere. Den er heller ikke kun negativt ladet (altså vendt mod satanister eller andre vantro og vildledte), men kan også være en strategisk udvidelse af omfanget af retoriske grunde (f.eks. Laigaard, 1996; Sørensen, 2006). På samme vis er det andet problem, et eksklusivt fokus, nok mest udbredt i fagligt funderede akademiske populariseringer (som f.eks. Wium-Andersen, 1999, der i parentes bemærket er en af de bedre), men også belæste teologer og kommentatorer kan overtage centrale talspersoners ideer og glemme kildekritik, balance og historiske ten-denser. Lad os følge dette spor ud af en idehistorisk tangent.

Antikristen satanisme

I pocketbogen Den overnaturlige verden fra 2009 skriver Erwin Neutzsky-Wulff følgende mod slutningen:

I oplysningstiden var filosoffernes erklærede mål at afskaffe kristendommen, som for dem at se ikke var andet end et dække over intolerance og social uret-færdighed. Kirken undsagde dem som satanister. Og det var de naturligvis i den-ne forstand, og i denne forstand alene. Demokratiets fædre tilbad ikke Satan, de bekæmpede kristendommen som en skadelig indflydelse (Neutzsky-Wulff, 2009: 117).

Denne bemærkning peger trods de store armbevægelser på en dobbelthed, der præger opfattelsen af moderne satanisme: på den ene side står ”satanismen” i et modsætnings-forhold til kristendommen, som modstander eller udfordrer; på den anden er det ikke helt klart, hvad ”satanisme” egentlig indebærer, og hvori modsætningen faktisk består. Er det en tilskrevet identitet, en måde at bruge kristen dogmatik og historie til at udpege andre som satanister? Og videre, hvis denne anden faktisk accepterer denne tilskrivning som sa-tanist, men ikke tilbeder mørkets fyrste, altså rollens forventede indhold – hvori består så

modeRnesatanisme 27

grænsen mellem satanisme og bekæmpelse af kristendommen, altså ”anti-kristendom”? Er kommunister satanister? Muslimer og hinduer? Skeptikere og humanister? Neutzsky-Wulff tager fat i disse problemstillinger på følgende vis:

Set ud fra det, der nødvendigvis må være kristendommens synspunkt – ubetin-get lydighed mod Gud og Hans repræsentanter på Jorden modsat selvbestem-melse – er vi i kraft af vore moderne ideer alle satanister (ibid.: 118).

Dette gør naturligvis det hele noget klarere, men også vanskeligt at anvende religionsviden-skabeligt. Alle dem, der fornægter kristendommens legitimitet og tager til orde for indivi-duel autonomi, er for kristne satanister, skriver Neutzsky-Wulff. Hele moderniteten bliver på denne måde satanisk, hvilket vel kræver en ganske konservativ fortolkning af kristendom, et kollaps af den mangfoldighed af doktrinære og organisatoriske forskelle, som kristendom-men udviser, og en vilje til at se kristne som tikkende bomber af intolerance. Selvom dette er en gængs opfattelse af ”kristendommen” hos både satanister og menigmand, kan den næppe danne grundlaget for en beskrivelse af satanismen som religionsfagligt fænomen.

Der er, som Neutzsky-Wulff selv bemærker, et ganske pudsigt uudtalt værdihierarki på færde: Kristendommen er associeret med menneskelighed og næstekærlighed, men også statsmagt og social orden; omvendt må den ”negative” side, Satan, derfor per automatik karakteriseres ved u-menneskelighed og egoisme, men også anarki og oprør (ibid.: 117). Tid-ligere tiders fritænkere og utilpassede bliver derfor ofte placeret i Satans favn, hvis de da ikke selv har sat sig der (se f.eks. Häll, 2013). Med moderniteten, herunder oplysningsfilosof-fer, romantiske digtere og særligt de modkulturelle strømninger, der udvikler sig i kølvandet af anden verdenskrig, sker der gradvis et skift i værditilskrivningen: Statsmagt og social orden bliver i sig selv umenneskeligt og elitært – altså undertrykkelse og intolerance for en lille gruppes skyld – mens Satans evige oprør og anarkistiske sindelag får et ganske menne-skeligt og næsten næstekærligt skær. Selv egoismen får en twist, til selvudvikling, selvstæn-dighed og individualitet. Satan bliver pludseligt den nære allierede, menneskehedens spejl, imod Guds fjerne og i bogstaveligste forstand u-menneskelige kosmos.

På den ene side er Neutzsky-Wulffs observationer interessante i den forstand, at de be-grunder hvorfor Satan er blevet et legitimt symbol på modstand og autenticitet. På den anden side udviser analysen begge de fejlslutninger, jeg netop diskuterede. Der skelnes ikke mellem forestillinger om det sataniske og sataniske forestillinger; faktisk overtager Neutzsky-Wulff en kristen referenceramme, hvilket gør satanismen til et både kristent og altomfatten-de fænomen. Samtidig er det kun visse positioner, der repræsenterer satanismen som selvbil-

Satanistisk billedcollage.

(Foto: Sine Jensen)


lede i Neutzsky-Wulffs fremstilling, nemlig ”bumsede teenagere”, som ”går med omvendte kors og lytter til hæse popsangere”, mens de ”prædiker egoisme og de stærkes ret” (ibid.: 119). Vi får dermed en dobbelt omvending af værdier, hvor kristendommen egentlig er ”ond” og alle antikristne ”gode”, udspændt i kontrasten mellem ”intolerance og social uretfærdighed” overfor ”selvbestemmelse”, mens de eneste, der selv kalder sig satanister klassificeres som ”lutheranere”, altså kristne (ibid.). Satanisme forbliver et ”nul-ord”, der kun betegner fraværet af og modstanden mod kristendom – på kristendommens præmisser.

Reaktiv satanisme

Jeg mener, tingene er mere komplicerede end som så, hvad Erwin Neutzsky-Wulffs lange forfatterskab også peger på. Men før vi forplumrer tingene ved at vende blikket mod al-ternativer i det sataniske miljø, vil jeg knytte nogle ord til de ”bumsede teenagere”. Denne moderne fremtoning af antikristen satanisme samsvarer nemlig udmærket med en af de tre positioner, jeg nævnte ovenfor: satanismen som provokativ oppositionskultur. Nogle selv-erklærede satanister personificerer således vore forventninger igennem deres erklærede kamp mod kristendommen, nihilistiske grundsyn og nittebælte-æstetik.

Når jeg kalder disse sataniske forestillinger for reaktive, er det af to grunde. For det første fordi de re-agerer mod samfundet og givne normer; en oplevet sociokulturel spændetrøje udløser provokationer og chok-adfærd.5 For det andet er de reaktive, fordi reaktionen sker på normernes præmisser. Antikristen satanisme er jo afhængig af den kontekst, der står i opposition til, ved at stereotype forestillinger lånes og omformes, for derefter at udleves. Med andre ord er vi med den reaktive satanisme ikke langt fra samfundets gældende fore-stillinger om det sataniske. Billedet af det sataniske som modsat bliver et ligeså negativt satanisk selvbillede. Dette gør det ikke mindre autentisk, men nok mindre gennemtænkt og sammenhængende; limen består mere af oplevelser og følelser end af ideologiske valg (Petersen, 2011b).

Det er i den forbindelse populært at gribe fat i kunstneriske udtryk, særlig musikgenren black metal. I snæver forstand betegner dette et primært skandinavisk projekt fra midt-firserne til midt-halvfemserne, hvor fremførelse og æstetik søgte det rå og autentiske i kombination med en eksplicit satanisk lyrik og billedbrug. I bredere forstand kan vi finde både forløbere og efterkommere i den internationale metalscene, og det sataniske har en varierende grad af show og teater over sig. I Danmark kender vi nok musikeren King Diamond og gruppen Mercyful Fate bedst. Både tekster, videoer og trykte interviews kan anvendes for at give en nuanceret beskrivelse af reaktiv satanisme. Samtidig må vi skelne mellem det teatralske og provokerende niveau udtrykt i groteske tekster og makabre sce-neshows, og det ideologiske, hvor det oppositionelle markerer et mere reflekteret niveau af samfunds- og normkritik, der går i spænd med hans (nu nedtonede) engagement i LaVeys Church of Satan (Petersen, 2012). Som det kan ses i det legendariske afsnit af TV2s Elevato-ren, som kunne ses 16. november 1990, går det sidste niveau over hovedet på både fans og studieværtinden.6

Der er dog en del forbehold, der må tages, hvis vi skal inkludere black metal-musikere og fans i et studie af satanisme (se også Dyrendal, 2005). For det første er der ikke en nødven-

modeRnesatanisme 29

dig sammenhæng mellem musikkens sataniske fremtoning og en eventuel satanisk identitet. Mange er involveret i musikken uden at være satanister eller have sataniske sympatier, og mange typer satanist finder glæde i musikken. For det andet er der definitivt en skala af sata-nisk engagement, der går fra æstetisk identifikation for provokationens skyld over nostalgisk længsel mod det førkristne til okkulte forestillinger, der finder et udtryk gennem musik.7 For det tredje står black metal-scenen og reaktive satanister i et ambivalent forhold til andre i det sataniske miljø, netop på grund af den relativt direkte anvendelse af stereotyper.

Post-kristen satanisme

Det føromtalte værdimæssige skift, og de gradvise ryk i tilhørighed for flere grupper i løbet af en 200-års periode, kan opsummeres i tre bredspektrede plusord: Satan står for kødelig-hed, fornuft og frigørelse (Luijk, 2013). Både ordenes egentlige indhold og vægtlægningen mellem dem er naturligvis stærkt kontekstpræget og situationsbestemt. Det væsentlige er, at det idehistoriske værdihierarki hermed fortsætter uudsagt, så kristendommen associeres med modsætningerne: askese, irrationalitet og undertrykkelse. ”Satanisme” bliver derfor en mulig repræsentant for det materielle og instinktive, det pragmatiske og dennesidige, og det frie og kreative. Dette er Erwin Neutzsky-Wulff og King Diamond for så vidt enige om.

Det springende punkt bliver at integrere faktiske satanister i den abstrakte idehistorie; her bliver det tydeligt, at kristendommen ikke længere bidrager med referencerammen. Megen moderne satanisme er snarere en post-kristen ”selv-religion” med rødder i oplysningstid og romantik (Dyrendal, 2004, 2007). Et prekært spørgsmål bliver i denne forbindelse: hvorfor Satan? Et nærliggende svar er, at hvor brugen af Satan i oppositionskulturen primært har med ordets provokerende virkning at gøre, får symbolet i de post-kristne satanismer en funktion, der ligner omvurderede selvbeskrivelser som ”nigger”, ”perker” eller ”bøsse”. De provokerer stadig, men omformningen af ”den anden” til en beskrivelse af sig selv får videre, identitetspolitiske følger. En kulturel skygge, der primært var defineret gennem andethed og fravær, får nu et positivt indhold. I kontrast til de klassiske forestillinger står et moderne program, der mere minder om selvudvikling eller religiøs transformation end (fingeret) djæv-ledyrkelse. Jeg har tidligere opsummeret denne ideologiske udvikling i bevægelsen fra Satan til satanist – hvor det centrale før var en figur, der var indlånt fra den kristne grundfortælling, ligger fokus i dag på satanisten selv, som kalder sig satanist og ting for sataniske.

For at forstå den moderne satanisme er det fint at gå til udgangspunktet, der som før nævnt ligger i Californien, nærmere bestemt San Francisco omkring the summer of love.

Bogomslag af Anton LaVeys

Sataniske Bibel.

(Foto: Sine Jensen)


Anton LaVeys mere humaniserende og filosofiske kirke danner stadig model for en stor del af satanister i dag, selvom hans værker, særligt The Satanic Bible, The Satanic Rituals og The Satanic Witch, kan læses i både en mere religiøs, en mere rationalistisk og en mere op-positionel modus. Kirken har også gennemgået en udvikling, specielt efter ypperstepræst LaVeys død i 1997, der har fremprovokeret nye fortolkninger af LaVeys arv både indenfor og udenfor kirken, både hvad gælder organisation og ideologi.

Det væsentlige for nærværende diskussion er, at såvel LaVey som hans efterkommere og modstandere benytter samme taktikker for at vinde legitimitet i netop deres forståelse af satanismens ”tradition”. Vi taler her om henholdsvis ”sanitisering” og ”satanisering”, der skal ses sammen med normalisering og eksklusivisme (Petersen, 2011a). En gængs fremgangsmåde er at betone Satan som modernitetens arketype, som vi så ovenfor: oprørsk, selvberoende og fri, samtidig med at alle kriminelle, voldelige og (til dels) perverse elementer nedtones. Dette finder vi hos LaVey i Lucifers bog, den mest samfundskritiske del af The Satanic Bible, såvel som i hans 9 sataniske erklæringer (LaVey, 1969: 25). Denne dobbelte meningstilskriv-ning kan kaldes en ”satanisering” af det moderne (præcis som vi så hos Neutzsky-Wulff) og en ”sanitisering” eller renselse af det sataniske, for at opnå en optimal balance mellem sata-nisk ”bid” og almen appel. Balancen mellem det ”normale” og det ”partikulære” bringes også frem igennem brugen af okkulte forestillinger og ritualer på den ene side, samtidig med at de samme forestillinger og ritualer fortolkes gennem psykologiske og materialistiske briller, som teater eller psykodrama. Dette etablerer en sammenhæng med en postuleret satanisk tradition, blandt andet ved at rekruttere fortidige nøglepersoner, mens det også muliggør en almen forståelse af det sataniske som videnskabeligt (Petersen, 2011c).

Et dansk eksempel, som jeg har studeret i nogen tid, er gruppen Satanisk Forum, der på baggrund af grupperne COS DK og Prometheus Grotten blev oprettet i 2001. Den havde sin storhedstid i midt-nullerne med oprettelsen af et ganske populært diskussionsforum. Intentionen var, at Satanisk Forum skulle repræsentere en række lokalgrupper uden at læg-ge (for mange) føringer på indhold, og vedtægter blev skrevet, hjemmeside oprettet og medlemsblad redigeret i denne ånd. Gruppen havde i mange år stor succes med deres skoletjeneste, men også mediearbejdet og netværksbygningen gik så fint, at gruppen på mange måder blev næsten synonym med dansk satanisme. Men denne aktivitet hvilede på få skuldre, og lokalgrupperne, der skulle være rygraden i projektet, blev aldrig en succes, hvorfor aktiviteten har dalet støt i de senere år. Både hjemmeside og diskussionsforum er i aktivitet pr. 2013, og gruppens tilstedeværelse på nettet, særligt OSSen og materialeban-ken, giver mange dansksproglige kilder til undervisningsbrug. Taktikkerne jeg diskuterede ovenfor er særligt tydelige på diskussionsforummet, hvor forhandlingen af smag, identitet og ideologi har foregået over en årrække (Petersen, 2013).8

Post-satanisk satanisme?

Den post-kristne satanisme repræsenteret ved Church of Satan og Satanisk Forum er på mange måder prototypisk for det sataniske miljø, selvom den på ingen måde er den eneste. Særligt de mere eksplicit religiøse fortolkninger, hvor Satan eller satanisten sættes i centrum for et større esoterisk transformationsprojekt, rækker ud over LaVeys mere pragmatiske for-

modeRnesatanisme 31

ståelse. Her tænker jeg specielt på de ”teistiske” og ”spirituelle” satanismer, der kan findes på internettet. Disse reaktiverer ofte ideen om den sataniske heks i et personligt forhold med Satan. Også Hugins omgang med ”energien” eller ”kraften”, de kristne kalder Satan, er af denne type (Grønlund, 2012: 56). I Danmark var Temple of Lucifer på Sydfyn, ledet af Petra Johansson, nok den nærmeste parallel. Her praktiseredes ”babylonsk magi” og andre ritualer for at få ”kontakt med den åndelige verden og lære de åndelige sider at kende” (Møller Pedersen, 2003:69-76). Fælles for disse satanismer er den eklektiske brug af alskens religiøst, filosofisk og kunsterisk tankegods i magiske praksisser og for at opnå mystiske erfaringer.

Man skal dog heller ikke overvurdere forskellene mellem den tidligere, mere filosofiske satanisme og den spirituelle. For det første er forskellene også et resultat af de førnævnte taktikker, hvor ”satanisme” italesættes og legitimeres forskelligt. Dette kan ses i, at netop LaVey appellerer til magi og okkulte videnskaber gennem hele forfatterskabet, uden at fastslå, om han mener det billedligt eller reelt, samtidig med at han nedgør samtidige ok-kultister og ”pseudo-satanister” (LaVey, 1971, 1972).

Hvis vi hæver blikket yderligere opdager vi, at Satan kun har en begrænset betydning for mange satanister. Enkelte forskere har lanceret begrebet ”post-satanisme” for at betone Sa-tans minskende betydning i grupper som Temple of Set, der med Michael Aquino i spidsen brød ud af Church of Satan i 1975 for at danne et mere eksplicit indvielses-akademi for ok-kulte studier (Granholm, 2009, 2013). Selvom jeg stiller mig tvivlende til begrebets analytiske værdi, er der god mening i at kalde mange nyere strømninger i miljøet for ”post-sataniske”, i den forstand at Satan i stigende grad inkluderes i større mytologiske fællesskaber med f.eks. Lucifer, Lilith og Chaos (han står altså sjældent i centrum). Desuden forstærkes op-mærksomheden på satanisten selv, mens eksterne faktorer nedtones. Som vi har set, tolker mange satanister Satan som ”sig selv”; men selv hos dem, der faktisk dyrker entiteter med reel væren, som de teistiske satanister ovenfor, er denne dyrkelse ultimativt rettet mod dem selv. Identifikationen med eller efterligningen af entiteterne skaber altså transfor-mationen, snarere end dæmonisk indgriben. Udover at styrke den post-kristne andethed markerer dette også en yderligere distancering fra det sataniske, der opleves som unødigt provokerende eller kryptokristent.

Afslutning

Efter denne gennemgang af positioner i og fortolkninger af moderne satanisme burde et mindstebudskab være dette: Satanister bruger Satan på mange måder; kun nogle gange dyr-ker satanister en ”entitet” udenfor dem selv; kun sjældent er denne entitet den kristne djævel; og der er aldrig tale om dyrkelse gennem menneskeofringer og organiseret kriminalitet. Hvad satanisme i praksis indebærer for den enkelte, afhænger af ståsted og en lang række bevid-ste eller ubevidste taktiske valg, der placerer forestillingerne mellem radikalitet og almenhed. Med dette in mente kan fænomenet satanisme fungere strålende som enkeltcase eller sågar have hovedrollen i undervisningsforløb, der ser på religion i det senmoderne samfund, og hvor temaer som identitet, traditionsforvaltning, religionskritik og sekulær etik står i centrum. Den store spændvidde gør det også muligt at bruge satanisme i sammenhænge, hvor f.eks. populærkultur, ungdom og kulturel frisættelse kræver et blik på tværs af religioner og livssyn.


Litteratur

• Andersen, K. (1999). Den satans kirke. Thisted: Tommeliden.

• Campbell, C. (1972). The Cult, the Cultic Milieu and Secularization. I M. Hill (red.), A Sociological

Yearbook of Religion in Britain, 5 (s. 119-136). London: SCM Press.

• Dyrendal, A. (2004). Satanisme - en innføring. DIN, 4, 48-58.

• Dyrendal, A. (2005). Satanisme og populærkultur. DIN, 3-4, 49-59.

• Dyrendal, A. (2007). Satanismens historie: Barnespisende djeveldyrking eller humanisme med horn?

Humanist, 2007 (1), 4-33.

• Granholm, K. (2009). Embracing Others than Satan: The Multiple Princes of Darkness in the Left-

Hand Path Milieu. I J. Aa. Petersen (red.), Contemporary Religious Satanism: A Critical Anthology

(s. 85-102). Farnham: Ashgate.

• Granholm, K. (2013). The Left-Hand Path and Post-Satanism: The Example of the Temple of Set. I J.

Aa. Petersen & P. Faxneld (red.), The Devil’s Party: Satanism in Modernity (s. 209-229). New York:

Oxford University Press.

• Grønlund, P. (2010). Subkultur: undergrund og modkultur. Gylling: Bogkompagniet.

• Hanegraaff, W. J. (2013). Western Esotericism: A Guide for the Perplexed. London: Bloomsbury.

• Häll, M. (2013). ”It is Better to Believe in the Devil”: Conceptions of Satanists and Sympathies for

the Devil in Early Modern Sweden. I J. Aa. Petersen & P. Faxneld (red.), The Devil’s Party: Satanism

in Modernity (s. 23-41). New York: Oxford University Press.

• Laigaard, J. (1996). Satanisme. Gylling: Borgen.

• LaVey, A. S. (1969). The Satanic Bible. New York: Avon Books.

• LaVey, A. S. (1971). On Occultism of the Past. The Cloven Hoof, 3 (9). Kan findes på http://www.

churchofsatan.com/Pages/ LaVeyPastOccultism.html

• LaVey, A. S. (1972). The Satanic Rituals. New York: Avon Books.

• Luijk, R. v. (2013). Sex, Science, and Liberty. The Resurrection of Satan in 19th Century (Counter)

Culture. In J. Aa. Petersen & P. Faxneld (red.), The Devil’s Party: Satanism in Modernity (s. 41-53). New

York: Oxford University Press.

• Møller Pedersen, K. (2003). Hvad tror du på? Århus: CDR forlag.

• Neutzsky-Wulff, E. (2009). Den overnaturlige verden. København: Sphinx.

• Partridge, C. (2004). The Re-Enchantment of the West: Alternative spiritualities, sacralization, po-

pular culture and occulture (Vol. 1). London: T & T Clark.

• Partridge, C. (2005). The Re-Enchantment of the West: Alternative spiritualities, sacralization, po-

pular culture and occulture (Vol. 2). London: T&T Clark.

• Petersen, J. Aa. (2009). Satanists and Nuts: Schisms in Modern Satanism. I S. Lewis & J. R. Lewis (red.),

Sacred Schisms: How Religions Divide (s. 218-247). Cambridge, New York: Cambridge University

Press.

• Petersen, J. Aa. (2011a). Between Darwin and the Devil: Modern Satanism as Discourse, Milieu, and

Self. (Phdafhandling), NTNU, Trondheim, Norge.

• Petersen, J. Aa. (2011b). ”Smite Him Hip and Thigh”: Satanism, Violence, and Transgression. I J. R. Lewis

(red.), Violence and New Religous Movements (s. 351-376). Oxford; New York: Oxford University

Press.

modeRnesatanisme 33

• Petersen, J. Aa. (2011c). ”We demand bedrock knowledge”: Modern Satanism between Secularized

Esotericism and ’Esotericized’ Secularism. I O. Hammer & J. R. Lewis (red.), Handbook of Religion

and the Authority of Science (s. 67-114). Leiden: Brill.

• Petersen, J. Aa. (2012). The Carnival of Dr. LaVey: Articulations of Transgression in Modern Satanism.

I P. Faxneld & J. Aa. Petersen (red.), The Devil’s Party: Satanism in Modernity (s. 167-189). New York:

Oxford University Press.

• Petersen, J. Aa. (2013). From Book to Bit: Enacting Satanism Online. I K. Granholm & E. Asprem (red.),

Contemporary Esotericism (s. 134-159). London: Equinox.

• Sørensen, L. M. (2006). Satanisme. København: Gyldendal.

• Thygesen Frederiksen, T. (1999). Hvidbog om satanisme. Århus: Dialogcentrets Forlag.

• Wium-Andersen, D. (1999). Moderne satanisme. I M. Pade (red.), Nye religiøse bevægelser i Danmark

(s. 307-321). Haslev: Gyldendal.

Noter1 I faglitteraturen er ”okkult” og ”okkultisme” enten helt forladt pga. uheldige konnotationer eller

reserveret til specifikke strømninger i vestlig esoterik efter 1800. Jeg har valgt at bruge ordet neu-

tralt beskrivende, da det peger på genkendelige fænomener i vestens religionshistorie: Okkulte

videnskaber, teosofi, ceremoniel magi osv. (om dette, se f.eks. Hanegraaff, 2013).2 Jeg bruger her ”forestillinger” i en bred betydning, som en kobling mellem trosindhold, praksis og

aktiv italesættelse i ord og billeder. I min forskning anvender jeg begrebet ”diskurs” om denne

forbindelse, hvilket aktiverer en hel del teoretiske rammer (Petersen, 2011a).3 Jeg har i flere sammenhænge argumenteret for, at satanisme kan defineres gennem fire træk: en

selv-religiøs orientering med et klart antinomisk præg, der aktivt benytter Satan og beslægtede

navne og relaterer sig til en specifik subkulturel arv. De to første betegner et generelt projekt og de

to sidste den narrative ramme (Petersen, 2011a: 62-67).4 Teorien om miljøer stammer fra den britiske religionssociolog Colin Campbell (Campbell, 1972) og

er nyligt videreudviklet af religionsforskeren Christopher Partridge (Partridge, 2004, 2005).5 Det er dog kun er yderst sjældent, at reaktiv satanisme faktisk ender i egentlig kriminalitet, og de

fleste distancerer sig fra kirkebrændinger og gravskændinger. Samtidig viser de kriminelle, der faktisk

bekender sig til satanisme, at satanismen hos dem betegner et udtryk for og ikke en årsag til dybere

personlige problemer.6 Udsendelsen ligger meget belejligt på YouTube.7 Det sidste findes i høj grad i grupper som Watain, The Devil’s Blood, og Dissection. Et sted midt på

skalaen finder vi også danske Hugin, der er interviewet i bogen Subkultur (Grønlund, 2010: 54-69).8 Se www.sataniskforum.dk (besøgt 09.02.13). OSSen findes på www.oss.blazingangles.com (besøgt

09.02.13).

34 ReligionnR.1·2013 nåRtyRenkommeR 35

Af Christian Munch-Hansen

Christian Munch-Hansen underviser i religion og musik på Vestsjællands HF

& VUC, og er musikskribent på dagbladet Politiken.

Når tyren kommer- om rituelle og civilreligiøse træk i den spanske tyrefægtning

Det er med stor og potent kraft, at den muskuløse kamptyr slippes løs under en trompet-fanfare og dundrer ind i arenaen, hvor tyrefægterne står klar. Da begynder et dramatisk og nøje ritualiseret spil, som i århundreder har været en folkelig tradition i Spanien, og som fortsat udgør et stolt, blodigt og kontroversielt kulturfænomen.

På Religionslærerforeningens rejsekursus til Andalusien overværede jeg i selskab med to rejsekolleger mit livs første tyrefægtning fredag den 12. oktober 2012, Dia de la Hispanidad (Spanskhedens dag), der samtidig også var fejringen af helligdagen Virgen del Pilar. Det foregik i en af landets berømte tyrefægterarenaer, Plaza de Toros de Sevilla, og det blev en besættende oplevelse i sin komplekse blanding af kollektivt teater, spænding, æstetisk skønhed og blodig alvor.

Rammes man af tyrefægtningen, så tilføjes man også, i mental forstand, et sår, der åbner for dybere lag af fascination. Der er andre, der har beskrevet de psykologiske aspekter ved tyrefægtning mere indgående. Lad mig blot fremhæve et enkelt.

Der er et punkt i den nøje koreograferede række af begivenheder (så nøje det nu kan blive med en levende og arrig tyr i arenaen), som udgør de 15-20 minutter, en enkelt tyre-kamp tager at afvikle. Et afgørende øjeblik, der samler alle de forudgående til én essens, og som i tyrefægtningens terminologi udtrykkes som ”sandhedens time”. Det er det øjeblik, hvor den mytologiske helt, matadoren, efter en dødsensfarlig dans med tyren, blotter sig ved at træde helt hen til det udmattede, men stadig potentielt eksplosive dyr, ser det og dermed døden i øjnene og, som ritualet foreskriver, planter sin klinge nede mellem ty-rens muskuløse skulderblade med henblik på en hurtig, nådig og respektfuld død. Og med bevidstheden om, at det i samme øjeblik kan være ham selv, der må lade livet. Den gode tyrefægtning inddrager tilskueren, så man oplever denne elegante linedans mellem liv og død, og opsluges af dramaet som part i det kollektive ritual.

nåRtyRenkommeR 35

Skandale og ære

Jeg har intet erfaringsgrundlag for virkelig at vurdere den corrida, vi så i Sevilla, hvor seks tyre på traditionel vis måtte lade livet. Men min fornemmelse er, at det var en ret normal og ikke specielt mindeværdig tyrefægtning. Dog med både ét sublimt og ét næsten skan-daløst øjeblik.

Jeg husker ikke, hvem af de tre matadorer det var, der blev buhet ud, men i det afgørende moment svigtede præcisionen. Klingen satte sig kun en fjerdedel nede i tyrens nakke, hvor den dinglede nyttesløst. Det lykkedes en af matadorens banderilleros at fiske sværdet ud. Heller ikke anden gang lykkedes det at placere klingen ordentligt. Tyren slog med hovedet og bevægede sig forvirret rundt langs med rækværket i den side, hvor vi sad placeret oppe under halvtaget. Til sidst sank den udmattet ned på knæ i sandet. Her måtte en hjælper på skamfuld vis dolke tyren i baghovedet adskillige gange med en kniv, før den opgav ævred og som en 500 kg tung og slap bylt blev slæbt ud af arenaen til sørgelig hornmusik med et langt blodspor efter sig.

Til gengæld lykkedes det en anden matador i den afgørende fase at udføre en række smukke pases, der fik tyren til at dreje omkring ham i tætte cirkler. Men det lykkedes ham også at plante klingen perfekt mellem skulderbladene på tyren i første forsøg, så sværdet sank i helt til skæftet. Det skete på en forfinet og lidenskabelig måde som en gestus over for tyren og publikum, og med en timing, der lod matadoren slå ud med armene, kaste håret tilbage i rank positur og modtage folkets klapsalver netop i det sekund, tyren faldt sammen foran ham, stendød.

Religionspsykologisk kan man tale om, at der er et strejf af katarsis i det rituelle dramas generering først af spænding, intensitet, frygt og ophøjet æstetik. Dernæst oplevelsen af tragisk tab og endegyldig forløsning i det afsluttende drab. Måske er det en af forklarin-gerne på, at tyrefægtningen med sine gammeldags idealer og indforståede kultur stadig spiller en rolle i det senmoderne Spanien.

Tyren er ikke et bæst, som skal pines og plages til publikums fornøjelse. Tværtimod bliver kamptyrene, der i øvrigt opdrættes på særlige farme, hvor de lever et isoleret luksusliv

Billet fra PLaza de Toros de Sevilla, 12. oktober 2012. (Foto: Christian Munch-Hansen)


på store markområder, indtil de sidste timer af deres liv, æret som værdige modstandere. Når en tyr dør i arenaen, skal det ske med ære. Har den særlig bravura, kampmod, er der eksempler på benådninger. Når tyren er død, spilles der sørgemusik af arenaens orkester, mens den slæbes ud.

Tyrekampe i religionshistorien

Tyrefægtningen opfattes af nogle som en sport. Men den bør opfattes som andet og mere end sport i traditionel forstand. Sådan forstår mange spaniere den også. Tyrefægtning er en kunstform: El Arte del Toreo eller La Tauromaquia. Et brutalt, men også æstetisk drama, der kunstfærdigt mimer urgamle kampscener mellem dyr og mennesker.

Religiøse træk er der helt åbenlyst i tyrefægtningen, der basalt set udfolder sig som et rituelt offerdrab. Allerede de årtusinder gamle hulemalerier skildrer den slags i jagtscener.

Tyre og drabet på dem spiller en rolle i adskillige kulturer. I persisk skabelsesmytologi omkommer urtyren Gosh sammen med alt levende under guden Ahrimans hærgen. I de græske myter om helten Herakles er han den eneste, der kan fange og overmande den fryg-telige kretiske tyr. Og netop på Kreta dyrkede unge mænd i oldtiden farlige lege, hvor man hoppede akrobatisk over tyre, skildret bl.a. i mosaikker. I Kybelekulten (ca. 200 e. kr.) kendes det rituelle tyredrab (taurobolium), hvilket også var sagen i den romerske Mithraskult. Og i minoisk kultur er der myten om Minotaurus, der må dø for helten Theseus´ hånd med labyrinten som kultisk ramme.

I Middelhavsområdet og på den iberiske halvø har man i de primitive jægersamfund ofret til tyren som gud og forbundet den med storm og regns styrke og lunefuldhed, eller

Vægmaleri fra Kreta, der skildrer akrobatisk tyreleg. Den minoiske kultur dateres til perioden

3000 - 1100 f. kr. Centrum var paladset Knossos, hvor til sagnet om tyremonstret (eller guden)

Minotaurus er knyttet.

(Foto: Christian Munch-Hansen)

nåRtyRenkommeR 37

med seksuel potens og magiske kræfter. Okser og tyre har været en del af kulturen. Således levede den spanske kamptyr, Bos taurus ibericus, vildt i Spanien helt frem til midten af 1700-tallet, som også er den periode, hvor den moderne tyrefægtnings regler og traditioner grundlægges.

Kampen mellem liv og død som rituelt motiv i tyrefægtningen har altså arkaiske rødder. Eller sagt med et citat: ”Tyren er kaos, der skal mødes og besejres, for at verden kan bestå”.

Tyrefægtning som civilreligion

Tyrefægtning er også en social begivenhed, som befæster et folkeligt fællesskab, nogle særlige idealer og fortællinger, knyttet til spansk kultur og identitet. Disse forhold er sam-men med de rituelle elementer med til at pejle tyrefægtningen i retning af det civilreligiøse.

Her er ingen gud at dyrke eller en nation at hylde, men til gengæld en særlig, indforstået kultur, hvis kerne, hvis man spørger udøverne selv, har med det uforklarlige at gøre. Tyre-fægtereksperten Kasper Kloch får i sin banedrydende bog om emnet bl.a. følgende svar om tyrefægtningens essens af den unge tyrefægter Ángel Jimenez: ”Tyrefægtning er ikke som noget andet. De følelser, man oplever, findes ikke andre steder. Det er en blanding af angst, uro, koncentration – men så opstår der noget, når du bliver alene med tyren. Det er som om, du og tyren skaber noget sammen. Noget meget specielt og meget smukt. Det er et mysterium.”

Tyrefægtningen ærer og nærer en særlig elitær, spansk kultur og identitet i kraft af sine legender, riter, moral, ceremonier og fysiske fremtrædelsesformer. Dette afspejles i finkul-turen, hvor tyrefægtningen er blevet virtuost malet af Goya, Dalí og Picasso, ophøjet til kunst og passion af nationaldigteren Federico García Lorca, og beundret og besunget af store udlændinge som Orson Welles og Ernest Hemingway.

Og det udnyttes i høj grad f.eks. i turistindustriens brochurer og i restaurationsbran-chen. Mange restauranter og barer er veritable udstillinger for tyrefægtning. Et eksempel er Bodegas Campos, hvor vort rejseselskab spiste middag på den sidste aften i Córdoba. En berømt sort tyrs udstoppede hoved hang med eget navneskilt oppe ved baren. I glasskabe stod figurer og andre genstande med adresse til tyrefægtning, og restaurantens vægge var dekorerede med en anselig mængde indrammede helgenbilleder af tyrefægtere, som Anto-nio Arama, der i juli 1893 fik den tvivlsomme ære at blive spiddet af en tyr.

I forbindelse med tyrefægterarenaen i bjergbyen Ronda, Plaza el Toros El Ronda, en af Spaniens ældste og mest legendariske, præsenteres i bygningens store museumsudstilling gamle stik og billeder i glasmontre, spektakulære kunstplakater på væggene, originale drag-ter fra legendariske tyrefægtninger, sadler, sværd, lanser, sko, tyrehoveder og meget andet med auraen af autentisk historie.

Generelt æres matadorerne som helte i Spanien. De beskrives i biografier og historie-bøger og er ikoniske figurer på billeder. De store matadorers personligt udformede stil og særlige bedrifter huskes og fortælles igen og igen som tyrefægtningens legendariske stof. Der skrives, debatteres og nyhedsrapporteres om tyrefægtning. I kampprogrammerne, der altid trykkes til de enkelte tyrefægtninger, ganske som til fodboldkampe eller tea-terforestillinger, præsenteres matadorerne og deres meritter: alder, læremester, debut,


antal sæsonkampe, dræbte tyre, og hvor mange tyreører, der er opnået. Matadoren er kunstneren, der skal løfte tyrefægtningen op til en sublim forestilling.Endelig er katolicismen som Spaniens almene religion også en naturlig del af tyrefægt-ningen, og sådan har det været længe. Den spanske konge skal i middelalderen angiveligt have brugt tyrekampene ved officielle ceremonier som helgenkåringer, kirkeindvielser, ved kroninger og nationale helligdage. I Pamplona, hvor de berygtede tyreløb finder sted, har legender knyttet helgenen Skt. Fermin til denne skik. I 1951 anmodede den spanske tyre-fægterunion (så vidt vides uden held) den katolske kirke om, at tyrefægtningen kunne få deres egen helgen.

Alle tyrefægterarenaer har den dag i dag et kapel, hvor tyrefægterne samles til bøn inden en corrida. Sådan væves kult og kultur, fortid og nutid, folkelighed og esoterisk tyrefæg-terverden sammen.

FAKTA: Tyrefægtningens mini-parlør

• corrida de toros generel betegnelse for tyrefægtning.• toreador tyrefægter.• matador den vigtigste tyrefægter, der skal møde tyren til sidst og dræbe den.• banderillero assistent, som planter de korte spyd, banderillos, i tyrens nakke.• picador assistent på hest, som stikker i tyrens nakkemuskel med sin lanse for at få tyren

til at sænke hovedet.• correras antal vellykkede sværddrab.• orejas antal fortjenstfulde ører, matadoren samler fra dræbte tyre over en sæson. • pase manøvre, hvor tyren føres forbi tyrefægteren med muletaen.• muleta det lille, røde klæde, som matadoren anvender i den sidste del af tyrefægtningen.

Postkort købt i tyrefægtermuseet i

Ronda: ”Tyrefægterkunsten”, kob-

berstik af Francisco Goya (forment-

lig fra 1815), skildret med gysende

dramatik og elegance.

(Foto: Christian Munch-Hansen).

| | |

Member of European Educational Publishers Group iBogFordi den digitale fremtid er nu

®

KOMMENDE

| | |

Preben Brock Jacobsen

MODERNITETkristendom og etik

|| |

| ||

| ||

lab

| |

nåRtyRenkommeR 39


Member of European Educational Publishers Group iBogFordi den digitale fremtid er nu

®

KOMMENDE UDGIVELSERMODERNITET – KRISTENDOM OG ETIK

Bogen giver et overblik over moderniteten. Den indeholder 11 essays, der tager udgangspunkt i spørgsmål som:

Hvordan udfordrer moderniteten forskellige tolkninger af kristendom? Og kan man som moderne menneske med sin

Hvordan præger modernitetens normer om selvbestemmelse

giver religionslæreren et

Preben Brock Jacobsen | Bog ca. 150 sider kr. 158,- | Udkommer maj 2013 |Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime

Preben Brock Jacobsen

MODERNITETkristendom og etik

RELIGIONSHISTORISKE HOVEDVÆRKERSerien "Religionshistoriske hoved-værker" er på vej som iBog® med

Titlerne i serien vil kunne købes enkeltvis eller samlet.

Al-Bukhari: Hadith-samling | -krist | Bhagavadgita |fordring | Manus Lovbog | Om et kristenmenneskes frihed | Civilreli-gion i Amerika | Sirat Rasul Allah |

| Frygt og bæven

På lab kan du følge arbej

Redaktion: Esben Andreasen og Søren Korshøj Laursen | iBog® rh.systime.dk | Udkommer juni 2013

40 ReligionnR.1·2013 PåsPoRetafislamiandalusien 41

Af Otto Rühl

Helsingør Gymnasium

På sporet af islam i AndalusienKursus for religionslærere i Andalusien i oktober 2012

Med professor Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) drog mere end 30 religionslærere i uge 41 til Andalusien på et kursus, der havde fokus på, hvordan og hvor jødedom, kristendom og islam sameksisterede gennem syv århundreder.

Med Cimber Sterlings krak sidste forår havde de praktiske ledere, Gunnar Lundsgaard og Ole Bjørn Petersen, måttet finde en anden rute, men søndag den 7. oktober nåede vi via Amsterdam frem til Malaga. Derfra kørte vi til Granada, hvor der om aftenen var en kort bytur.

Mandag var helliget Alhambra, som JSP introducerede som et velbevaret provinspalads. I oplægget drog han også sammenligninger til Topkapi i Istanbul og Citadellet i Cairo. Efter to timers ventetid fandt de praktiske ledere guiden, og vi startede i Genetalife, de mauri-ske kongers sommerslot, der blev færdiggjort i 1319 under Ismail I. Derpå gik turen til selve Alhambra, hvor vi besøgte Nastidernes Palads, og endelig var vi helt ude mod vest på Alca-zaba, hvor vi fra Torre de la Vela beundrede udsigten over Granada.

Selvom fokus var på den muslimske periode, var der om aftenen et helt nutidigt indslag, idet vi besøgte den nye Mezquita Mayor, Granadas nye moske. Der mødte vi en dansk konvertit, Hussein Gyldenstjerne, der havde været med til at bygge denne og derfor indle-vende kunne fortælle om tankerne bag arkitekturen.

Der er meget mere at se i Granada, men vi skulle videre til Cordoba, hvor vi tirsdag efter-middag fik en introduktion til de syv århundreder. Påstanden om, at denne periode havde været præget af harmoni, kom ifølge JSP fra jødiske forskere i det 19. og 20. århundrede, idet disse ville vise, hvor forskelligt Spanien i middelalderen havde været fra det antisemitiske Europa på deres egen tid. Nutidige arabiske forskere har så grebet påstanden for at vise, hvad zionismen ifølge dem har ødelagt for forholdet mellem islam og jødedom.

FRA

KO

LLEG

A T

IL K

OLL

EGA

PåsPoRetafislamiandalusien 41

Katedralen i Sevilla. (Foto: Otto Rühl)

42 ReligionnR.1·2013 PåsPoRetafislamiandalusien 43

Statue af Maimonides. (Foto: Otto Rühl)

PåsPoRetafislamiandalusien 43

Hovedseværdigheden i Cordoba er Mezquita-Katedralen, der er opført midt i den tidligere moske. En lidt underlig plan om at lave en guidet tur på et tidspunkt onsdag morgen, hvor katedralen kun var åben for andagtsøgende, blev ikke overraskede stoppet. Vi fik imidler-tid rig lejlighed til selv at beundre bygningsværket og enkelte af os nåede såmænd også morgenmessen. Derpå fortalte JSP om moskeen, der blev bygget i 785 ved at bruge mate-riale fra den tidligere kirke på stedet. Den er senere blevet udbygget i flere omgange. Med minareten viste de arabiske erobrere, at det nu var dem, der bestemte, og fra minaretens top kunne man overskue hele byen, der bestod af en række kvarterer, der kunne lukke sig inde. Små gader førte så til centrum og ind til moskeen. Først i 1523 begyndte man at bygge katedralen midt i den nu tidligere moske. Støttet af den unge Karl V satte biskop Alonso Manrique byggeriet i gang.

Herefter gik turen til synagogen fra 1315 og det jødiske museum, hvor vi fik en rundvis-ning. Der manglede en mere videnskabelig introduktion til den jødiske guldalder i Spanien, hvad mange ud fra opslaget om turen havde forventet. Det var blandt andet interessant at betragte Maimonides’ statue, der er placeret ved siden af synagogen, idet han som blot 13-årig måtte flygte fra den almohadernes forfølgelse af jøderne i Cordoba til et andet muslimsk område, Egypten.

Dagen sluttede i Torre de la Calahorra, hvor vi fik at vide, at det officielle Spaniens billede af perioden under det muslimske styre blev formidlet. Vi må håbe, dette ikke er korrekt. Bag museet står ”Fundacion Roger Garaudy”, opkaldt efter holocaust-benægteren Roger Garaudy, der efter en karriere som stalinist blev muslim og udgav flere berygtede bøger. Han døde i juni sidste år. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde forbindelsen mellem tår-net og Garaudy, men det er vel dette med, at nogle holocaust-benægtere prøver at vise, at de ikke er antisemitter? Og det kan stakkels Maimonides så bruges til! Også JSP fandt

Medina Azahara Paladset udenfor Cordoba. (Foto: Otto Rühl)


udstillingen dybt problematisk. Den har til formål at vise, at den muslimske tid var god for alle, men det var den jo bestemt ikke, fx nævner man ikke slaverne med ét ord.

Torsdag var afsat til en lang tur til Ronda, en meget flot beliggende by, hvor JSP holdt endnu et strålende foredrag om sharia, den åbenbarede lov. Det var også en lang tur hjem, men heldigvis fik vi JPS til at fortælle om de kristne i den arabiske verden mellem tanksta-tionsbesøgene.

Fredag stod Sevilla på programmet, desværre med flere unødige stop på vejen, så vi først efter frokost nåede frem til byen. Heldigvis havde vi på vejen fornøjelsen af at lytte til nogle af de meget kompetente spansklærere, der var med. Således fortalte Bolette fra Espergærde og Gudrun fra Gl. Hellerup levende om byen og dens historie, så vi var godt rustede til det meget korte besøg, hvor vi kun nåede katedralen og kongepaladset.

Lørdag var der frit valg. En del drog til den fantastiske paladsby udenfor Cordoba, Medina Azahara, hvis helt nye museum har fået flere europæiske priser. Museet giver en meget flot indføring i paladsets historie fra kaliffen i Cordoba, Abd al-Rahman III, påbegyndte det i no-vember 936 til det blev ødelagt under nogle af de mange indre stridigheder i Kalifatet i 1010.

Det imponerende ved museet var blandt andet, at der var store billeder af de ruiner, man bagefter skulle op at se, og på film viste man, hvordan de oprindelig havde set ud, så van-dringen i ruinerne blev en oplevelse, hvor man hele tiden ventede at se de ambassadører, der for 1000 år siden blev modtaget her.

Om aftenen havde de spanskkyndige arrangeret middag på en af Cordobas bedste re-stauranter, hvor vi kunne nyde de spanske specialiteter og udveksle indtryk fra de mange steder, vi hver især havde besøgt i løbet af lørdagen.

For nogle af os var det tredje den studierejse med JSP efter turene til Syrien og Egypten. Tak til Religionslærerforeningen for at bruge denne kapacitet og dermed sikre, at det ikke kun blev en interessant turisttur, men en studierejse på et højt fagligt niveau.



ER FANTASY SENMODERNE RELIGION?

MYTER TIL TIDEN – FANTASY OG RELIGION

Udgivelsen indeholder to nye vinkler på religion: Religion som mediefortælling Forholdet mellem fantasy og religion

tekster udfordrer elever og kur-

Twilight og Ringenes Herre analyseres som

Hvad er det ved fantasy, der siger noget om

-

fantasy-universer. De nye religionsformer belyses ud fra teorier som fx fænomenologi, struktura-

senmoderne kontekst i spil.

eller som emnelæsning.

Annette Ambrosius-Olesen

iBog® mt-stx.systime.dk: 70 videoer | 20 kildetekster | 30 billeder | 20 interaktive opgaver | 50 opgaver | eBog | Se priser og licenser på systime.dk

Du kan også bruge dit UNI·Login, Google login eller Facebook login som adgang til dine iBøger®

iBogFordi den digitale fremtid er nu

®

Mezquita-katedralen i Cordoba. (Foto: Otto Rühl)




ER FANTASY SENMODERNE RELIGION?

MYTER TIL TIDEN – FANTASY OG RELIGION

Udgivelsen indeholder to nye vinkler på religion: Religion som mediefortælling Forholdet mellem fantasy og religion

tekster udfordrer elever og kur-

Twilight og Ringenes Herre analyseres som

Hvad er det ved fantasy, der siger noget om

-

fantasy-universer. De nye religionsformer belyses ud fra teorier som fx fænomenologi, struktura-

senmoderne kontekst i spil.

eller som emnelæsning.

Annette Ambrosius-Olesen

iBog® mt-stx.systime.dk: 70 videoer | 20 kildetekster | 30 billeder | 20 interaktive opgaver | 50 opgaver | eBog | Se priser og licenser på systime.dk

Du kan også bruge dit UNI·Login, Google login eller Facebook login som adgang til dine iBøger®

iBogFordi den digitale fremtid er nu

®

46 ReligionnR.1·2013 anmeldelseR 47

Motzfeldt, Dorte Thelander et al.:Grundbogen til religion på c-niveau1. udgave Systime 2012.248 kr. eks. moms, 310 kr. inkl. moms.

Anmeldt af: Niels Thomsen, Himmelev Gymnasium

Efter mange år, hvor Religion og kultur – en grundbog nok har været det foretrukne valg, nårder skulle findes fagstof til Religion på C niveau, er der nu et alternativ i Grundbogen for Religion C, som undertegnede i det følgende vil tage under behandling.

I forordet hævder forfatterne, at de med denne bog bryder med traditionelle grund-bøgers struktur, idet de vil sikre maksimal aktivering af eleverne. Brødteksten er qua dette skåret ned til et minimum, da der er gjort ekstensivt brug af øvelser og faktabokse. Bogens videnskabsteoretiske tilgang er konstruktivistisk, og den religionsfaglige metode, især an-vendelsen af Ninian Smarts syv dimensioner, gennemsyrer bogens øvelser. Lærere, som lægger mere vægt på teksteksegese, vil nok gå fejl af denne bog, ligesom man til en vis grad skal være smartist for at anvende bogen fuldt ud. Gennem ni kapitler gennemgås jødedom, kristendom, islam, hinduisme, buddhisme, Kinas og Japans religioner samt ateisme. Et ka-pitel om verdensreligioner har også fundet vej, nok med inspiration fra Religion og kultur – en grundbog. Man har udeladt oprindelige folks religioner til fordel for ateisme, og det er godt, men uheldigvis mangler der et etikkapitel, og det er alt andet lige mere problematisk qua bekendtgørelsens fokus på evnen til at formulere sig om etiske problemstillinger.

Bogen starter med et såkaldt ”Brillekursus,” der er ment som en introduktion til religion og fagets tilgange – religionsfænomenologi og sociologi. I dette kapitel er der endvidere en samling citater med forskellige religionsdefinitioner, naturligvis ledsaget af elevaktive-rende opgaver. En anke er dog, at der i kapitlet ikke gives kildeangivelser i form af fodnoter eller henvisninger. Citaternes proveniens står dog bagerst i bogen, men skal eleverne lære at anvende kildehenvisninger, skal dette være pinligt korrekt og eksplicit i lærerbøger og udleveret faglitteratur.

Hvert kapitel starter med en såkaldt ”Øjenåbner”, hvor der kommer en til tider lidt skæv vinkel på religionen. I kristendomskapitlet er der eksempelvis en kilde fra kristendom.dk ”Hund spiser Jesu Kristi legeme” fra en nadver i Canada. Herudover rummer kapitlet formativ kristendom og store splittelser. Paul Jørgensen fra VUC Hvidovre-Amager har i Gymnasieskolen, nr. 15, 2012, s. 54 bemærket væsentlige fejl i dette kapitel, bl.a. på s. 62,

Anmeldelser

anmeldelseR 47

hvor det hævdes i en faktaboks, at alt undtagen prædikenen foregår på latin, dette blev ændret ved det Andet Vatikanerkoncil i 1962-1965, men i faktaboksen får man det indtryk at dette fortsat er praksis. Herudover anfører kritikeren, at der ikke er forbindelse mellem afladsbreve og skærsild, da afladsbreve skulle være bøder for jordiske synder og forbin-delsen med skærsilden ikke var katolsk dogmatik. For den komplette kritik henvises der til hele det føromtalte indlæg i Gymnasieskolen. Andre kritikpunkter er af mere layoutmæs-sig karakter. På side 54 vises et kort med Paulus’ missionsrejser og rejsen til Rom. Kortet er forsynet med et antal nummereringer fra 1 til 27, men det fremgår ikke, om dette er grundlæggelsen af menigheder. Det virker, som om kortet er taget fra en anden bog, og man har undladt signaturforklaringen. Ellers virker kapitlet udmærket sat op med fæno-menologiske og sociologiske vinkler på emnet. Der er naturligvis også et afsnit om den religiøse praksis, og som noget nyt et ”religion i spil”-afsnit, som er kapitlets debatdel, hvor religionen b.la. sættes overfor naturvidenskaben med kreationisme versus evolutionslæ-ren. Grosbøll-sagen nævnes også.

Bladrer man frem til kapitlet om religioner i Kina, omhandler det konfucianisme, dao-isme og folkereligioner, herunder Maodyrkelsen under Kulturrevolutionen. Buddhisme har forståeligt nok sit eget særskilte kapitel. Det nævnes, at Mao foretog et brud med konfu-cianismen efter sin magtovertagelse i 1949, men har fået en genrejsning i moderne tid. Det er helt korrekt, at Mao, som andre kommunister var a-religiøs, men der savnes alligevel nogle tanker om brud og kontinuitet i konfucianismen og Mao-æraen. Kan man overføre Kongfuzis første relation om forholdet mellem hersker (velvilje) og undersåt (loyalitet) på Maodyrkelsen, dvs. at man blot udskiftede kejser med partiformand, men implicit bevarede relationen mellem lederen og folket?

Et særligt fokus skal der lægges på Dorte Thelander Motzfeldts kapitel om ateisme. Det er naturligvis et plus, at man har inddraget emnet i en moderne fagbog, så læreren ikke selv skal ud og sammenstykke ekstra materiale. Efter nogle introducerende afsnit og statistikker over antallet af ateister og agnostikere på verdensbasis, gennemgår man i kapitlet ateis-mens historiske udvikling med start i renæssancen og frem til Nietzsche. Freud har fået en remtrædende plads i afsnittet, og det er desværre gået ud over Feuerbach, der lidt stedmo-derligt blot bliver nævnt med det prædikat, at al religion er menneskeskabt. Jeg mener, at Feuerbach er mere relevant i religionsundervisningen, da hans tanker om Gud som objekt for menneskets egne slægtsbestemte væsenstræk som godhed og kærlighed, er mere re-levant for faget end Freuds kollektive neurose. Men måske har et hensyn til tværfaglighed med psykologi spillet ind her? I det hele taget er hver religionskritiker kun repræsenteret med omkring fem linjer i gennemsnit. Det ligger i tråd med den føromtalte nedtoning af brødtekst. Men det kan ikke undgå at sænke niveauet, hvilket igen bringer mig over i en generel bedømmelse af værket.

Et centralt spørgsmål, som jeg altid forsøger at stille i en anmeldelse: Vil jeg kunne un-dervise ud fra denne bog? Svaret må blive et ubetinget ja. Det er næsten ren ”plug & play”. Kapitlerne er velassorterede med kilder og arbejdsspørgsmål, så det ud fra kapitlerne alene er overkommeligt at forberede undervisning og aktivere eleverne. De bliver derimod ikke konfronteret med store tekstmængder. Dette var også intentionen fra forfatternes side, og denne skal have et par kommentarer med på vejen. Næsten alle lærere kender pro-


blematikken med elever, der ikke læser lektier, hvis bøgerne ser kedelige ud og misbruger it-hjælpemidler, hvis undervisningen baseres på læreroplæg og envejskommunikation. Men betyder dette, at man skal bevæge sig imod en zapper-facebookhungerende elevkultur med fagbøger, der sænker niveauet i forhold til tidligere, og hvis fremmeste formål er at holde elevernes fokus. Jeg mener, at dette er at gøre eleverne en bjørnetjeneste, hvis et universitetsstudium står på ønskeseddelen efter gymnasietiden. På den anden side vil bog-en være velegnet til det stadigt voksende segment af gymnasiefremmede elever samt til undervisning på HF og VUC, hvor kursistsammensætningen alt andet lige er mere heterogen.

Jakob Brønnum:Verden ifølge U2- lyst og længselForlaget ALFA 2012276 sider, kr. 279.

Anmeldt af: Stig F. Sørensen, Odsherreds Gymnasium

U2 er et af de ældste og stadig aktive rockbands. De fleste kender bandets leder Bono fra medierne, hvor han har også har været engageret i kampen mod verdens fattigdom samt hans meget omtalte audiens hos paven i Rom.

U2 udspringer af et katolsk kirkemiljø i Irland, og bandets medlemmer har trådt deres musikalske barnesko i det katolske musikmiljø. Da bandets musik i slutningen af 1970’erne blev mere og mere rockpræget lagde den katolske kirke i Irland en vis distance til bandet. Men det betød på ingen måde, at bandet lagde en afstand til kristendommen.

Jakob Brønnum, der er cand. theol. og redaktør af Præsteforeningens blad, foretager en omfattende analyse af U2’s tekster med fokus på det teologisk-eksistentielle. Brønnum gennemgår en lang række af teksterne fra U2’s fjorten album med det formål at finde det kristne indhold i teksterne og for at præcisere betydningen af dette indhold i en senmo-derne verden.

Pointen i U2’s tekster er ifølge forfatteren, at individerne i den senmoderne verden har mistet orienteringskraften og orienteringsevnen. Den kristne degenerering, der har fundet sted gennem de seneste årtier, har efterladt individet i et tomrum, hvor det er ude afstand

anmeldelseR 49

til at bemestre livet. U2’s tekster kredser om, at individets tilværelse er blevet præget af et meningstab, og det mangler derfor noget, som kan udfylde tomheden og give det en retning i livet.

Individet søger desperat efter en mening og en forklaring med livet. Efter forkastelsen af kristendommen som det eksistentielle grundlag for tilværelsen er individet i det sen-moderne samfund i en mere eller mindrte håbløs situation som det blandt andet fremgår af U2-titler som Vertigo, Where The Streets Have No Name, No Line on the Horizon og Achtung Baby.

U2 lægger i deres tekster ikke skjult på, at kristendommens forfald og næsten forsvinden som fortællingen, der kan – og skal - hjælpe individet i en ontologisk krise, er årsagen til individets eksistentielle forvirring. Kristendommens erosion som menneskets trosgrundlag har medført, at man er tvunget til at skulle finde et andet grundlag for livet, men som U2 synger i deres nok mest kendte sang I Still Haven’t Found What I’m Looking For.

U2’s løsning på værditabet er en interessant reaktualisering af kristendommen, og Kristi budskab skal lede individet i en verden, der er truet af opløsning og destruktion. Menne-skets håbløse situation beskrives ofte i teksterne ved, at det er efterladt eller føler sig for-ladt i ørkener og gader uden navne, og at forholdene mellem mennesker er blevet præget af begær og egoisme.

Teksterne beskriver typisk den skam, der opstår ved at være en del af den destruktion den postmoderne verden pålægger de menneskelige relationer. Teksterne fokuserer der-med ikke så meget på begrebet synd, men mere på den eksistentielle flovhed, der opstår, når vi jo godt ved, at Gud gennem Kristus har vist os en anden måde at leve livet på.

Brønnum foretager en meget grundig og yderst kompetent analyse af U2’s tekster ud fra en teologisk vinkel. Han er godt inde i teksterne, perspektiverer til andre litterære og filosofiske værker og får præsenteret U2’s kristne univers. Ingen tvivl om, at det er dygtigt gjort af forfatteren.

Herudover berører forfatteren den politiske side som U2 også rummer. De har blandt andet skrevet sange om den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King, den burmesiske demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi og om konflikten i Nordirland. Ud-over U2’s kristne mission rummer teksterne også en politisk vision om en demokratisk og mere lige verden. Den kristne dimension er dog langt den vigtigste for U2. Men der er ikke nogen tvivl om, at de ser det kristne budskab og den politiske vision som to sider af samme sag – uden at U2 samlet set kan betegnes som et decideret politisk rockband.

Man kunne godt savne, at Brønnum løsriver sig fra hele tiden at skulle finde belæg for U2’s tekster i Bibelen. Han gør meget ud af at dokumentere, hvor dele af teksterne kom-mer fra i Bibelen, eller hvad de refererer til i Bibelen. Det kunne være interessant, hvis forfatteren bevægede sig mere ud i at sige noget om, hvilken kristen opfattelse, der ligger i U2’s tekster. Han nævner et enkelt sted, at det kristne billede og univers U2 bevæger sig indenfor minder om den befrielsesteologi som vi kendte fra 1970’ernes Latinamerika. Men han får aldrig underbygget dette udsagn. Selve analysen ville blive løftet op og komme videre, hvis han havde vovet sig ud i en fortolkning af eller argumentation for det specielle kristne syn, der ligger i U2’s tekster. Og hvis det blev koblet noget mere til den senmo-derne verden vi lever i, så kunne U2’s budskab blive særdeles interessant at forholde sig


Tine Reeh:Kristendom, historie, demokratiHal Koch 1932-1945Museum Tusculanums Forlag 2012722 sider. Indb. 548 kr.

Anmeldt af: Otto Rühl, Helsingør Gymnasium

Det er sjældent, der anmeldes disputatser i ”Religion”, men Tine Reehs store afhandling om Hal Kochs tænkning i perioden 1932-1945 giver mange spændende oplysninger og lægger op til diskussioner mellem fagene religion, historie og samfundsfag.

Tine Reeh er teolog og postdoc. ved afdeling for kirkehistorie ved Københavns Universi-tet og har i denne bog sat sig for at bevise, ”at Hal Kochs arbejde og indsats karakteriseres af kontinuitet, at kontinuiteten er bestemt af hans teologiske udgangspunkt, og at hans teologi og kristendomsforståelse er en forudsætning for hans samfundsengagement.”

Som religionslærer skærpes interessen straks ved denne indledning – en kort, uviden-skabelig søgning viser nemlig klart, at Hal Koch i gymnasiet er forbundet med samfundsfag – allerede på samfundsfag c præsenteres hans demokratiopfattelse. Tidligere var han også forbundet med historie – endnu i 1980´erne brugte man jo flere steder Gads historie for gymnasiet, hvor Hal Koch havde skrevet om dansk middelalderhistorie – og Peter Frederik-

til. Men Brønnum får aldrig defineret, hvad der forstås ved den postmoderne verden og dermed glipper denne oplagte mulighed for at få denne spændende og yderst relevante vinkel på. Man kan nemlig sagtens læse hele U2’s budskab som en reaktion på og mod de senmoderne tendenser i samfundet, hvor det ontologiske ståsted er ved at skride for mange mennesker.

Bogen vil med stor nytte kunne anvendes i mange forskellige tværfaglige forløb, hvor kristendom indgår som en del af et tema. Det ville være oplagt at lade eleverne foretage en analyse af én eller flere af U2’s tekster – og supplere denne tekstanalyse med en mere visuel analysevinkel af bandets dertilhørende musikvideofortolkninger af selvsamme sange (som ofte kan hentes på YouTube) - og lade det indgå i en mere omfattende komparativ analyse med dele fra andre fag. Og i tilgift kan man jo så nyde U2’s dejlige melodier.

anmeldelseR 51

sen har i sit kildehæfte ”Danmark – besat og befriet” et billede af Hal Koch og en notits om Grundtvig-forelæsningerne. Men Tine Reehs ønske er altså at vise, ”at Hal Koch er optaget af en bestemt problemkreds, at udgangspunktet for hans arbejde med den er en historisk beskæftigelse med kristendommen, og at dette arbejde leder ham til et engagement i den tid, der var hans.”

Tine Reeh starter med en kort forskningshistorisk oversigt – sluttende med Jes Fabricius Møllers bog fra 2009 ”Hal Koch – en biografi”. Og det bliver hurtigt klart, at Tine Reeh på flere punkter tager afstand fra Fabricius Møller, der som ”en bærende tanke” har, ”at der er tale om nogle afgørende vendinger i Kochs liv” hvor Reeh lægger vægt på kontinuiteten. Til gengæld er man så næsten nødt til at have læst Fabricius Møller først – for Tine Reeh går i hele sit 688 tunge værk ud fra, at man kan sin Hal Koch-biografi – hun skriver om teologi!

Første afsnit handler om Hal Kochs arbejde med Origenes, som han skrev disputats om. Tine Reeh redegør grundigt for disputatsen – meget kort kan man sige, at Koch prøver at vise, at Origenes’ værk er ”et organisk og sammenhængende hele med en græsk figur som konstituerende udgangspunkt og et kristent anliggende.” Berlingske Tidende refererede næste dag fra forsvaret under overskriften ”Fem opponenter roser en Præces. ”En bedre Doktordisputats har jeg aldrig set”.”

Netop fordi Reeh nærmest ingen biografiske oplysninger har om Hal Koch, virker billed-valget lidt overraskende – midt i analysen af Hal Kochs disputats ser vi billeder af Hal Koch som student, Hal Koch på vandretur og Hal Koch med børn.

Efter et afsnit om ”kirkehistoriens teologisk karakter” tager Tine Reeh i næste afsnit, ”Sacerdotium og Regnum” – fat på Hal Kochs arbejde med dansk middelalderhistorie – i en periode, hvor middelalderen, som Reeh rigtigt bemærker, ”var en slagmark i historieskriv-ningen”! Koch følger på en del punkter Arup, men adskiller sig selvfølgelig markant med hensyn til vurderingen af religion og religiøse faktorer. Igen skal man bruge billederne til at få det biografiske på plads – et billede af Nationaltidende fra dec. 1936 viser, at Hal Koch bliver den nye professor i kirkehistorie – med stemmerne 5 mod 2.

Frem mod besættelsen arbejder Hal Koch specielt med Luther og Grundtvig. Tine Reeh redegør meget spændende for Kochs sammenstød med Oxford-bevægelsen og med Indre Mission, som Reeh mange steder viser, er Koch dybt påvirket af Luther og hun skriver bl.a.: ”Koch søger en rehabilitering af dogmatisk interesse i kirken og i denne forbindelse særlig en erindring af eller besindelse på det reformatoriske princip sola fide. Det eneste, kirken skal bekymre sig om, hævder Koch, er, om evangeliets ord virkelig forkyndes. Dette er kirkens primære sag, ansvar og conditio sine qua non.”

Tine Reeh har virkelig været nede i kilderne og en af de sager, hun har fundet frem, er en strid omkring en prisopgave, udskrevet i 1936 med ordlyden: ”En undersøgelse af, hvorvidt Menneskelivets Ordninger er Udtryk for Guds Vilje.” Den er spændende, fordi prof. Brønsted fra Kemi havde protesteret mod prisopgaven – som han åbenbart anser for ”kompromitterende for Universitetet”. Men den er også spændende, fordi den teolog, der ender med at besvare prisopgaven, besvarer den på en anden måde, end Eduard Geismar, der havde stillet opgaven, havde forestillet sig (!) Og dette blander Hal Koch sig i. Det er lidt stærkt at læse, hvordan den helt unge kirkehistoriker mener, at den bedømmelse, hans ældre kollega har skrevet, ”enten må bedømmes som uredelig eller uduelig.”


Hal Koch skriver om Grundtvig mange steder – bl.a. i ”Danmarks Kirke gennem Tiderne”, men også i en artikel i det nye Dansk Teologisk Tidsskrift, hvor han selv var redaktør. Han skriver her om den nyeste Grundtvig-litteratur og gør først opmærksom på, at man måske skulle have overladt dette til en ”indenfor den grundtvigske lejr”, men at han alligevel har valgt selv som udenforstående at skrive artiklen. Senere kom hans Grundtvig monografi – i øvrigt først i Sverige – i 1941, siden i 1943 i Danmark.

De sidste 250 sider behandler så besættelsestiden i afsnittene ”Det politiske”, ”Vandene skilles” og ”Demokrati – Athen og Galilæa”. Som sagt er det Tine Reehs hovedthese, at der er ”kontinuitet” i Kochs arbejde, og hun starter derfor kapitlet om det politiske med at fastslå, at ”Koch faktisk også inden besættelsen adskillige gange henvender sig til offentlig-heden angående tanker om samfundsindretning - oftest kaldt frem af kirkelige forhold.” Ligeledes henviser hun til to artikler fra 1934, ”der utvetydigt vidner om, at Koch havde deltaget i den offentlige debat og gjort sig tanker vedrørende ”det politiske” inden han blev formand for dansk Ungdomssamvirke.”

Man kunne hive meget frem fra disse 250 sider: Kort kan man sammenfatte, at der fra starten er en diskussion om, hvorvidt Dansk Ungdomssamvirke” skulle være ”politisk” – en spændende debat med KFUM og KFUK om deres motiver til ikke at tilslutte sig samvirket – ”var det nødvendigt at sige, at I ikke kan have noget Fællesskab, saa med den ene og saa med den anden?”, skriver Koch tilbage til dem – og en debat om hele formålet med DU, hvor Tine Reeh klart viser, at det for Hal Koch er en styrkelse af folkestyret.

I afsnittet ”Vandene skilles” er det diskussionerne om samarbejdspolitikken fra Anti-kominternpagten og frem til bruddet den 29.august, der skildres. Jeg savner igen lidt flere biografiske oplysninger – som i hele bogen skal man nærstudere billederne for at få svar på mange spørgsmål – interessant er jo, at hvor det nazistiske ”Kamptegnet voldsomt angri-ber Koch for at være ”Jødelakaj” og være skyld i, at kirken arbejder for Komintern – og Hal Koch åbenbart ifølge billedteksten s.536 allerede i 1942 er udsat for et bombeattentat – så kritiserer en anden gruppe Koch for at være for passiv og støtte samarbejdet med tyskerne alt for længe. Men Hal Koch mente, at man havde valgt den 9.april, da man ikke gjorde modstand – dette fik konsekvenser, og nu måtte man støtte op om de folk, der kæmpede en vanskelig kamp for samfundets bedste.

Den 28.august 43 udgiver Hal Koch en pjece ”Vandene skilles” – den 29.august ”blev han interneret i Horserød” – punktum!

Som nævnt tidligere, er Hal Kochs navn for vore elever nok især forbundet med pjecen ”Hvad er Demokrati ?” fra 1945. Tine Reeh stiller tilslut spørgsmålet, om ”den demokratiske livsform og den herskeretos, bogen søger at fremme, ikke netop er afgørende afhængig af en særlig kristen-humanistisk tradition og dermed snævert forbundet med en kristen-protestantisk teologi?”

”Kristendom, Historie, demokrati” er en meget grundig indføring i Hal Kochs tanker i perioden 1932-1945. Jeg savner enkelte steder forklarende biografiske oplysninger – og med hensyn til direkte anvendelighed i religionsundervisningen i gymnasiet er det uden tvivl mest de sidste sider om ”Hvad er Demokrati?”, hvor dygtige elever kunne arbejde med samfundsfag og religion.

anmeldelseR 53

Leif Nordberg:Island – nordisk religion, historie og samfundFrydenlund 2012215 sider, illustreret i farver249 kr.

Anmeldt af: Anne Vibeke Vennerstrøm, Nyborg Gymnasium

Lad mig indlede med min konklusion efter endt læsning af Leif Nordbergs højaktuelle og interessante bog om Island, som er skrevet med et tværfagligt sigte på Kultur- og samfundsfaget på hf, men også til STX-uddannelsens AT-projekter: Køb bogen, men køb den i første omgang kun til lærerværelsets faghylde. Tal dernæst med dine historie- og samfundsfagskolleger og få dem gerne overtalt til, at jeres næste områdestudie og mål for studierejse naturligvis skal være Island. Det er oplagt, hvilket bogen har fået mig overbe-vist om, selvom den religionsfagligt kun er ringe bevendt – i hvert fald hvis bogen alene skal danne baggrund for den viden, hf’erne skal bruge i forbindelse med KS-eksamens-projektet.

Island – nordisk religion, historie og samfund består af tre dele, hvilket titlen også in-dikerer. Den første del beskæftiger sig med nordisk religion. Den anden del gennemgår Islands historie, som man zoomer ind på efter 15 sider om vikingetiden. Den tredje del om-handler, som der står i forlagets pressemeddelelse, ”det islandske samfunds sene overgang fra traditionelt til moderne og senmoderne samfund”. Dette afsnit følges op af en gennem-gang af det politiske system og samfundsmodellen i Island. Til bogens anden del findes en række kildetekster på forlagets hjemmeside.

Set ud fra et religionsfagligt perspektiv er det bogens første del, som burde være interessant. Her gennemgås nordisk religion med inddragelse og forklaring af en række kernefaglige begreber og kildetekster. Begreberne synes dog ikke altid lige logisk forkla-ret, og indimellem bliver de brugt så komprimeret, at selv en faglært kan have svært ved at trække vejret. Dette gælder især forfatterens forklaring på begreberne ”myte, kult og riter”. Kildeteksterne er velvalgte, og de suppleres med fremtrædende religionshi-storikeres forskningsresultater, hvor det synes relevant. På den måde er bogen brugbar i forhold til en introduktion af KS-fagets tredje religion, men desværre kommer forfat-teren kun meget kort ind på religionens rolle i nutidens Island, og da bogens tredje og samfundsfaglige del hovedsageligt fokuserer på netop nutiden, så er det svært at se, hvordan begge fag sammen med historie skal finde fælles grund i både undervisning og til eksamensprojektet. Her havde det ud fra min erfaring som KS-lærer været langt mere fagligt sammenhængsskabende for hf’erne, hvis forfatteren i stedet for den kronologi-ske gennemgang havde struktureret bogen tematisk eller fx koblet religionens udvikling sammen med samfundets udvikling fra det traditionelle til det senmoderne samfund.


Dermed ikke sagt, at der ikke findes åbenlyse fælles felter for KS-faget i bogen. Et af dem kan findes i bogens anden del, hvor især beskrivelsen af reformationen virker som en ny og anderledes måde at behandle denne del af historien. I det hele taget synes bogens anden del at være den mest velskrevne, fordi den ikke er begrebsfikseret som den første del eller teoritung som den tredje del. Uden at jeg kan påstå at være på hjemmebane i historie- eller samfundsfaget, så virker det som om, at derimod forfatteren netop er det i især histo-riefaget, da denne del af bogen illustrerer en klar fortælling om den islandske republiks grundlæggelse med interessante koblinger til naturligvis Danmark, men også til resten af verden. Hvor faget ellers typiske vender sig mod områder som USA, Kina eller Tyrkiet, er det godt set, at der med fokus på Island er god mulighed for at skabe et mere genkendeligt udgangspunkt for fagets udblik hos de hf’ere, hvis indblik i verden omkring dem ikke stræk-ker sig ud over landets grænser.

I bogens forord skriver forfatteren, at bogen kan dække alle KS-fagets områder og altså ikke kun fx ”områdestudiet”, og her tror jeg, at den interesserede KS-lærer og eventuelle AT-lærer skal tage forfatteren på ordet i stedet for titlen og lade stoffet åbne for de mu-ligheder, det indeholder. Selv har jeg i hvert fald fået lyst til at undervise i nordisk religion, hvilket jeg ikke har gjort siden reformen i 2005, men i første omgang med sigte på ”identi-tetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund ” frem for ”områdestudie”, som så kan kobles på i anden eller tredje omgang. En mellemstation kan være ”religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv” med fokus på reformationen, og på den måde kan forfatterens omfattende arbejde komme til sin ret – også selvom særligt religionslærerne må besinde sig på at skulle finde en del supplerende materiale, hvis bogen indkøbes, ikke kun til faghylden, men også i klassesæt.

anmeldelseR 55

Bolette Larsen m.fl. (red.): Kirkeasyl – En kamp for ophold315 sider299,- kr. (inkl. moms)Frydenlund 2011

Anmeldt af: Allan Rosengren, Sorø Akademis Skole

Den 13. august 2009 rydder politiet Brorsons Kirke på Nørrebro i København for de ca. 70 irakiske flygtninge, som har bosat sig i kirken. Det er kulminationen på et langt forløb, som nu er fyldigt dokumenteret, beskrevet og analyseret i bogen Kirkeasyl.

Bogen er flot og medrivende. Den er kalejdoskopisk med analyserende artikler, person-lige beretninger, dagbogsnoter, billedserier, breve, et digt, interviews, kort over asylcentre og Sandholmlejren, tidslinje. Bogen er redigeret af i alt ti personer (femten, hvis man tæller den visuelle redaktion med). Og det kollektive er også bogens synsvinkel: Det er et kol-lektivt projekt, der beskrives, belyst af asylsøgere og deltagere i Kirkeasyl, og der anlægges frøperspektiv (de personlige oplevelser) og fugleperspektiv (de politiske, juridiske, medi-cinske aspekter, Amnestys rolle og Røde Kors’ (ifølge bogen) knap så glorværdige rolle). Bidragyderne er bl.a. sognepræst Per Ramsdal, generalsekretær i Amnesty International Lars Normann Jørgensen, folketingspolitiker Johanne Schmidt-Nielsen og forfatteren Carsten Jensen.

Det, der mangler, er modpartens synspunkter. Men man vil i undervisningssammenhæng let kunne google indlæg fra Birthe Rønn Hornbæk eller Søren Krarup. Og så kan man pas-sende supplere med ”Amnesty”, medlemsbladet for Amnesty International, nr. 3, septem-ber 2012, der som tema har: Hvad skete der med irakerne? Det handler om de 34 irakere, der tog imod VK-regeringens tilbud om at få op til 45.000 kr. for at rejse hjem. Det er nedslående læsning.

Den bedste artikel i bogen er Anne Rehder og Katrine Willumsens artikel ”Udfordrende alliancer – og nye antiracistiske modstandspraksisser”, som er skrevet med udgangspunkt i deres BA-projekt. De skriver om den institutionelle racisme. Enhver hvid, som besøger Sandholmlejren, vil opleve at blive betragtet som én, der potentielt kan bidrage til en op-holdstilladelse. Dermed hierarkiseres mennesker. Ud fra hudfarve, race, etnicitet og religion opdeler ”systemet” eller omstændighederne mennesker og dermed strukturerer ”syste-met”, hvem der kan have relationer med hinanden og hvordan. En dansk statsborger af ”anden etnisk herkomst”, der besøger Sandholmlejren, vil ikke blive betragtet på samme måde. Vi véd måske inderst inde alle sammen, at det er sådan, men det er interessant at få det beskrevet og analyseret – og at blive præsenteret for de ”antiracistiske praksisser”, der blev udfoldet under Kirkeasyl.

Hvad kan man så bruge bogen til i religion? Nok ikke særligt meget. Den bliver nok aldrig til det helt centrale stof i religionsfaget, men artikler derfra vil kunne bruges til at belyse


forholdet mellem religion/kirke og politik; den vil også kunne anvendes i KS eller indgå i samarbejde med samfundsfag/psykologi/historie om identitet, racisme, integration og udlændingepolitik. Køb et par eksemplarer: Et til skolebiblioteket og ét til lærernes forbe-redelse.

Måske kunne man lave et samarbejde mellem samfundsfag og religion om integration og udlændingepolitik – og så tage eleverne med på feltarbejde hos et af Røde Kors’ asylcentre. Der er kort i bogen, side 234-235, over asylcentrene i Danmark med angivelse af antal kilo-meter til nærmeste station eller busterminal – man skal nok selv arrangere buskørsel for at komme dertil! Men dér må der da være mulighed for at lave noget feltarbejde blandt nogle mennesker, som har tid til at fortælle!

Søren Kierkegaard: Frygt og Bæven. Udvalg, indledning og kommentarer ved Carl Frederik Wiwe.Religionshistoriske HovedværkerSystime 2012. 67 sider. 110 kr.www.systime.dk

Anmeldt af: Bodil Kruse

Systime har udgivet flere bøger i denne serie, og man er nu kommet til Kierkegaards ”Frygt og Bæven” fra 1843.

Wiwe har forsynet sit udvalg fra Kierkegaards tekst med en rigtig fornuftig indledning på 10 sider, hvor han forsøger at give gymnasieeleven en forståelse af, hvad Kierkegaards tænkning går ud på. ”Frygt og Bæven” er bestemt ikke nogen let tekst, men Wiwe gør et rigtig redeligt forsøg på i sin indledning at forklare, hvilke begreber bogen kommer ind på, så eleverne skulle have en chance for at følge med.

Kierkegaards tekst begynder med ”Stemninger”, som er parafraser over fortællingen om Abraham, der drager med Isak mod Morijabjerget. Så kommer ”Lovtale over Abraham” og til sidst det lange afsnit ”Problemata” med underafsnittene ”Problema 1 -3”. Kierkegaard lader sin tekst begynde med de letlæste parafraser, og den bliver så langsomt, men sikkert, tungere at følge med i.

Denne udgave indeholder ikke hele Kierkegaards tekst, men Wiwe har klippet nænsomt. Der er kun klippet lidt i de første afsnit, og lidt mere i ”Problema 1” om det, som Kierkegaard

anmeldelseR 57

kalder den teleologiske suspension af det etiske. De sidste kapitler i Kierkegaard værk ”Gi-ves der en absolut pligt mod Gud?” og ”Var det etisk forsvarligt, af Abraham, at han fortiede sit forehavende for Sara, for Elieser, for Isaak?” er ikke med i dette udvalg.

Wiwe har placeret fornuftige noter og realkommentarer til teksten nederst på hver side.

Til sidst i bogen bringer Wiwe tekster om Abraham fra såvel GT som NT samt uddrag af de surer i Koranen, der omhandler Abraham, desuden to tekster om ”det tragiske” fra den græske filosof Aristoteles og fra Johs. Sløks bog ”Herre, giv mig mere vantro” (1988).

Bogen kan anbefales til indkøb i klassesæt. Den vil kunne bruges til almindelige klasser, selvom Wiwe i sit forord skriver, at bogen primært sigter mod religion på B-niveau og mod linjefagshold ved læreruddannelsen. Den vil give muligheden for at give eleverne et seriøst forløb i Søren Kierkegaard, og man vil kunne undgå for megen ”pluklæsning”, hvor eleverne bliver udsat for spredte tekststumper alle vegne fra.

Flemming Kloster Poulsen: Det uperfekte liv. Maraton i Bøgernes BogForlaget Alfa 2012274 siderKr. 248,-

Anmeldt af: Otto Rühl, Helsingør Gymnasium.

Flemming Kloster Poulsen, der er fortæller, præst og Maratonløber, har i denne bog taget udgangspunkt i 42 bibelske udtryk – som han derefter bruger som udgangspunkt for at skrive ”om skyld, kærlighed, mænd, sex, penge, nederlag, Gud og meget mere – hele det uperfekte liv.”, idet han vil ”tale kristent om væsentlige livsspørgsmål”. Titlen på bogen skyldes, at drømmen om det perfekte liv, der præger så meget af vores tid, ifølge forfat-teren mest af alt kan defineres som ”en menneskefjendsk tanke.”

Idéen er sjov – der er jo rigtig mange af disse udtryk, som man bruger uden at tænke på, at det er bibelske udtryk – ”Du er manden”, ”Skriften på væggen” og ”Tro kan flytte bjerge” f.eks. Poulsen fortæller så kort historien bag – og kommer derpå med det, han selv kalder en personlig refleksion, hvor han vil kaste ”lys over det nutidsliv, vi dagligt basker med”.


Disse afsnit er vel bogens hovedærinde – og af meget forskellig kvalitet. Nogle af reflek-sionerne er utrolig selvcentrerede – Poulsen skriver et sted, at han gerne vil ses og høres – og det skinner da også tydeligt igennem. Men i de refleksioner, hvor han formår at be-handle temaerne mindre subjektivt, er der faktisk nogle spændende tanker og udlægnin-ger: Mattæus-evangeliets fortælling om vandringen på søen – som jo allerede i sig selv er interessant, fordi han tilføjer noget til Markus’ oprindelige fortælling for at give den mening – udlægges af forfatteren i en samtale med nogle indsatte i en arrest: ”Rolig nu – du er ikke kun udleveret til storm og afgrunde. Der er andet og mere. En stemme og en energi, der går en anden vej.”

Også i refleksionen omkring ”kamelen og nåleøjet” har Poulsen nogle interessante tanker efter at have fastslået, at jo mere han ”lever sig ind i de bibelske fortællingers univers, jo mere bliver (han) slået af ”det vilde” i historierne.” Og i forbindelse med ”lignelsen om de betroede talenter” taler han om, at det at bruge sine talenter jo dybest set vil sige at bruge sit liv – eller som en udviklingshæmmet siger til ham: ”Ved at bruge sit talent, viser man også, hvem man er”.

Når man lige har været med to 3.g’ere i den lokale kirke og diskutere tro med sognepræ-sten, er det også spændende at læse sætningen: ”Tvivl står ikke i modsætning til tro. Tvivl er en del af troens liv.”.

Bogen er jo ikke møntet på gymnasiets religionsundervisning, og egentlig ville jeg have sluttet med at fastslå, at jeg heller ikke rigtig kunne se, hvordan den ville kunne bruges – nu kom så for et øjeblik siden årets AT-emne – ”Kampen for det gode liv” – nu er jeg alligevel ikke så skråsikker!


European Forum for Teachersof Religious EducationTriennial conferenceReligions and Relationships: Dealing with DiversityUniversity of Malm¿ - August 21st to 24th, 2013

Religions and relationships are deeply intergrated aereas. Religions

create communities and make people come together. Religious

traditions have great impact on peoples ideals of family-life,

upbringing of children, gender and sexuality. But how does it work in

a society with many religions and traditions? Their different religions

and habits may create misunderstanding and deep cliffs between

people. How can a multi-religious society prosper under the umbrella

of The Human Rights? How can school and education support the

process of understanding and mutual respect?

Pris:&&2.700&svenske&kr.

Der&er&mulighed&for&at&deltage&i&oplæg&og&workshop&de&enkelte&dage.&Pris&uden&mål>der,&ekskursioner&og&materiale:&300&kr.&pr.&dag

Tilmeldingsfrist:&15.&july&2013

for more information on the conference, for applications and costs see the conference website www.eftre.net/malmo2013

60 ReligionnR.1·2013 kuRseR 61

IntERnatsKURsUs oM japansK oG KInEsIsK RElIGIon

Internatskursus

Japansk- og kinesiskreligion har et eksotisk skær over sig. Ord som kami, kamp-munke, shinto, dao, torii, bodhisattva med flere dukker op, når man tænker på de to religioner. Nu er det en mulighed at undervise i dem, idet sidste opdatering af læreplanen for religion omfatter japansk og kinesisk religion som fremmedreligion. Men kan og tør man undervise i de to religionstyper? Hvad står de to religioner for? Hvordan strukturerer og begrænser man det mangfoldige indhold og de mange vinkler, som ligger inden for de to religioners område?

GEnEREl InFoRMatIon

tid: 25.-27. september 2013sted: Danhostel Vejlepris: • 3.700 kr. for dobbeltværelse. • Tillæg for enkeltværelse 800 kr. • Tillæg for ikke-medlemmer 500 kr. • Alle værelser er med bad.

Kursusledere: Elisabeth Faber, Jørn Borup og Esben Andreasen

pRoGRaM: Følgende emner og vinkler vil indgå i kurser: • Hvad er japansk og kinesisk religion?• Historisk og moderne religion (herunder nye religioner og sekularisering)• Buddhisme i Japan og Kina• Shintoisme• Daoisme og kongfuzianisme• Maoismen som civilreligion • Japansk og kinesisk religion i udlandet• Diskussion om undervisning i japansk og kinesisk religion

tilmeldingsfrist: 1. juli 2013tilmelding til: Elisabeth Faber på [email protected]

kuRseR 61

MosKVa oG sKt. pEtERsBoRG 30. oKt. - 8. noV. 2013

30. oktober: Rejsedag: Ankomst til Petersborg. Bytur (Kazankatedralen, Skt. Isaks, aftengudstjeneste i Nevskij-katedralen).

31. oktober: Det religionshistoriske museum i Skt. Petersborg: Intro til den ortodokse kirke: Liturgi, ikoner, historie. Det russiske museum: Ikoner.

1. november: Smolenskaja–kirkegården. Kulten omkring Ksenia af Skt. Peterborg (Ksenia er en forholdsvis moderne helgen, hvis kult er udbredt netop i Skt. Petersborg). Aften: Marinskij-teatret (vi kan også besøge Bolsjoj-teatret i Moskva i stedet, men jeg tror egentlig at Marinskij er bedre, p.t.).

2. november: Besøg på Skt. Petersborg universitet: Religion og populærkultur i Rusland. (Eftermiddagsprogram, hvor vi fx beder deltagerne om at finde eksem-pler på netop det i bybilledet i Petersborg??). Kulturprogram: Besøg på Erimitagen? Nattog til Moskva.

3. november: Bytur i Moskva: Den røde Plads, Lenin-Mausolæet, Vasilij Blasjennyj-katedralen (”lagkagekirken” på Den røde Plads), Kirkerne i Kreml. Kristi Frelser-katedralen (Moskvas domkirke).

4. november: Fejringer af Kazan-ikonen og fejring af Foreningen af alle folkeslag: Sovjetisk Civilreligion I

5. november: – Heldagsekskursion til Troitse Sergeeva Lavra (Hovedsæde for den ortodokse kirke og teologisk seminar).

6. november: – Gammeltroende – ekskursion til gammeltroende menighed (deres kirke-kompleks ligger i selve Moskva)

7. november: – Revolutionsfejringer på Poklonnaja Gora (gigantisk mindesmærke og museum for II verdenskrig): Sovjetisk civilreligion II

8. november: Rejsedag

FoReLøBIgT PRogRAM:

GEnEREl InFoRMatIon

pris for medlemmer: 10.200 kr. (+ 2000 kr. for enkeltværelse)

pris for ikke-medlemmer: 11.500 kr. (+ 2000 kr. for enkeltværelse)

tilmeldingsfrist: 1. september 2013

Max antal deltagere: 23

Kursusledere:Annika Hvithamar, Ph.D. og lektor ved Syddansk Universitet og Signe Elise Bro, lektor på Viborg Katedralskole

tilmelding og spørgsmål ang. kurset: Signe Elise Bro på [email protected]

62 ReligionnR.1·2013 xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx PB

Barokalter i Karlskirche i Wien. (Foto: Sine C. Jensen)

2 ReligionnR.1·2013 navneogadResseR63

©Bidragsyderne.Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside.Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret.

Redaktion:Ansvarshavende redaktør: Sine JensenAnmelderredaktør: Stine Svalgaard LarsenØvrige redaktion: Peter Jensen og Line SimonsenRedaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter.

Forsidebillede:Jesus i Montserratgrotten, nær Barcelona (Foto: Stine Svalgaard Larsen)

Afleveringsfrister: 15. august 20131. november 20131. februar 2014Ændringer kan forekomme

Medlemskontingent:Kr. 420 pr. årKr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister)Kontakt kasseren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat.Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted.

Abonnement: En årgang kr. 300Enkeltnumre kr. 100

Annoncepriser:Kr. 2.500 for 1 sideKr. 1.500 for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr. 9.000 (kr. 2.250 pr. stk).

Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos:trykteam svendborg a/sGrønnemosevej 13, 5700 SvendborgE-mail: [email protected]: 6222 9122

ISSN 0108-4488

Bestyrelse:Signe Elise Bro (formand, Fagligt Forum)Gammel Aalborgvej 1a, 2. sal, 8800 [email protected] 6066 3585

Stine Svalbart(næstformand, anmelder-redaktør, Fagligt Forum)Fynsgade 30, 3. th., 8000 Århus [email protected] 6072

Sine Camilla Jensen(ansvarshavende redaktør)Silkeborggade 1, 2.tv., 2100 Kbh.Ø[email protected] 2236 5587

Line Simonsen(Center for samtidsreligion Advisery Board, kontakt med universiteterne)Rugvænget 39, 7490 [email protected] 7781

Gunnar Lundsgaard(sekretær, kasserer, kursuskasserer) Kongevej 59, 6100 [email protected] 5700

Mustafa Gesen(Fællesudvalg og efter juli: EFTRE og skandinavisk samarbejde)Maribovej 106, 2500 [email protected] 2340

Peter Jensen(Pædagogisk Samarbejdsudvalg, regionalsekretæransvarlig)Skydebanegade 15, 4. tv, 1709 København [email protected] 2190

Udenfor bestyrelsen:Elisabeth Faber (EFTRE, og skandinavisk samarbejde indtil juli)Vendelbogade 5. 1. Th., 9000 [email protected] 5875

Lene Madsen (kontaktperson til VUC)Tingvej 18, 8210 Aarhus [email protected] 2661

Fagkonsulent:Martha HaarhSkjoldborgsvej 10, 5270 Odense [email protected] 9164

Regionalsekretærer: Nordjylland:Bent E. Kristensen Kristiansandsvej 39, 1. t.h., 9800 Hjø[email protected] 3696

Vestjylland: Pia Hald HolmIstedgade 23, 7500 Holstebro8620 2287

Østjylland:Birgitte Yde Kjær

Syd- og Sønderjylland:Mikkel PedersenHorupsgade 8, 6270 Tø[email protected] 9691

Fyn: Anne Bang-LarsenGeorgsgade 45, 5000 Odense [email protected] 6199 9139

Vest-, Syd- og Midtsjælland samt Lolland-Falster:Bodil Elisabeth HeiedeHøm Møllevej 14a, 4100 [email protected] 7467

Nordsjælland:Margrethe TjalveVed Bakkedraget 7, 3060 Espergæ[email protected] 5651

Hovedstaden og Bornholm:Er ledig

Kontaktperson i Grønland:Henning AbrahamsenGU, Box 515, 3920 QaqortoqGrø[email protected]

Religions hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/re/index.html

Kultur- og samfundsfags hjemmeside:www.emu.dk/gym/fag/ks

Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF

3 Redaktionelt

4 Nytfrabestyrelsen

6 Præsentationafbestyrelsen

14 AnnaWestmanKuhmunen: Samisk religion

24 JesperAagård: Moderne satanisme: en religionsvidenskabelig rejseparlør

34 ChristianMunch-Hansen: Når tyren kommer

– om rituelle og civilreligiøse træk i den spanske tyrefægtning

Fra kollega til kollega:40 OttoRühl:

På sporet af islam i Andalusien

46 Anmeldelser

60 Kurser

63 Navneogadresser

Gunnar Lundsgaard · Kongevej 59 · 6100 Haderslev

Religio

n 2013 · nr. 1 · M

aj

Religion2013 · nr. 1 · maj

Religion nr. 1 2013.pdf

Documents