Regnskabskonferencen 2020 Revision. Skat. Rådgivning.
Regnskabskonferencen 2020
Revision. Skat. Rådgivning.
PwC
Nyt om regnskab
PwC
Agenda – Nyt om regnskab
1. Den nye ferielov
2. Ændringer til årsregnskabsloven
3. Særligt om IFRS
4. Særligt for børsnoterede virksomheder
5. Selskabsret
6. …og så en lille ekstra reminder…
Den nye ferielov
PwC
Den nye ferielov (1)
Den nye ferielov, der indfører samtidighedsferie, træder i kraft den 1. september 2020. For at sikre en
hensigtsmæssig overgang, er 2019-2020 en overgangsperiode.
2019 består af to perioder - en forkortet optjeningsperiode og en indefrysningsperiode.
Forkortet optjeningsperiode:
For at tilpasse ferieoptjeningsåret til den nye ferielov er der indført en forkortet optjeningsperiode, der løber fra 1. januar til 31. august 2019. I denne periode optjenes i alt 16,64 feriedage (svarende til 2,08 dag pr. måned). Disse feriedage er til afholdelse i perioden 1. maj til 30. september 2020.
Indefrysningsperiode:
For at undgå at medarbejdere vil kunne holde ti ugers ferie i 2020, er der indført en indefrysningsperiode. I denne periode skal optjent ferie ”indefryses” og afregnes først til medarbejderen, når denne forlader arbejdsmarkedet. Perioden løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020.
PwC
Den nye ferielov (2)
Fra forskudt ferie til samtidighedsferie:
PwC
Den nye ferielov (3)
Selvom den nye ferielov ikke er trådt i kraft, vil årsrapporten for 2019 blive påvirket, da 2019 er en
overgangsperiode (gælder ferie omfattet af ferieloven).
I årsrapporten for 2019 skal der indregnes to forskellige forpligtelser:
• En forpligtelse, der dækker de første otte måneder og opgøres efter den nugældende ferielov (”feriepengehensættelse”).
• En forpligtelse, der dækker de sidste fire måneder (indefrysningsperioden). Denne skal opgøres som 12,5 % af den ferieberettigede løn svarende til, hvis der skal afregnes feriegodtgørelse (”normal” gældsforpligtelse). Forpligtelsen på 12,5 % er inkl. 1 % ferietillæg – det betyder, at der ikke skal afsættes særskilt hertil.
I årsrapporten for 2020 skal der indregnes to forskellige forpligtelser:
• En forpligtelse, der dækker de første otte måneder (resten af indefrysningsperioden) plus de 4 måneder fra 2019 (”normal” gældsforpligtelse).
• En forpligtelse, der dækker de sidste fire måneder af året, hvor den nye ferielov er trådt i kraft (”feriepengehensættelse”, der dog forventes at blive lille).
PwC
Den nye ferielov (4)
Regnskabsmæssige konsekvenser
• Samtidighedsferie vil resultere i en markant lavere feriepengehensættelse pr. balancedagen (i et kalenderårsregnskab),
da lønmodtagerne (alt andet lige) vil have færre tilgodehavende feriedage.
• De løbende omkostninger henover året – også i overgangsperioden – er de samme, hvis feriemønstret er det samme.
• Efter aftale med arbejdsgiver kan lønmodtagere afholde ferie på forskud → tilgodehavende hos lønmodtageren.
• Hvis arbejdsgiver vælger ikke at indbetale den indefrosne ferie til Fonden, opstår der en langfristet forpligtelse, indtil der
er kortere end 12 mdr. til medarbejderens pensionering.
Værd at overveje
• Der kan være behov for at opdatere personalepolitikker for afholdelse af ferie.
• Den ferie, der indefryses, skal opgøres og indberettes pr. lønmodtager. Det betyder, at arbejdsgiver kan vælge at
indbetale denne ferie til Fonden for fx 10 ud af 20 lønmodtagere. Det er arbejdsgivers valg.
• En frivillig indbetaling af den indefrosne ferie til Fonden vil få betydning for virksomhedens likviditet.
• Husk at vurdere en eventuel effekt på virksomhedens lånebetingelser (f.eks. som følge af højere rentebærende gæld)
• Uanset om arbejdsgiver indbetaler til Fonden eller ej, er der ingen risiko for lønmodtagerne. Den indefrosne ferie er
garanteret af Lønmodtagernes Garantifond.
Ændringer til ÅRL
Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere – men kan frivilligt implementeres nu!
PwC
Ændringer til ÅRL (1) – Anvendelse af IFRS 15 under ÅRL
Anvendelse af IFRS 15 om omsætning til fortolkning af ÅRL
• IFRS 15 kan frivilligt anvendes til fortolkning af ÅRL’s regler
• Et valg af anvendt regnskabspraksis – PwC anbefaler, at IFRS 15 nævnes udtrykkeligt i beskrivelsen af praksis
• IFRS 15 kan anvendes, uden IFRS 16 samtidig anvendes
• Ingen oplysningskrav fra IFRS 15 – husk dog relevante oplysninger under ÅRL, fx segmentering af nettoomsætning
• Overgangsbestemmelserne fra IFRS 15 kan anvendes – særligt undladelse at tilpasning af sammenligningstal første
gang IFRS 15 anvendes.
Fordele ved anvendelse af IFRS 15?
• Hvis virksomheden rapporterer til en modervirksomhed efter IFRS
• Licensindtægter på f.eks. software kan i nogle situationer indregnes tidligere efter IFRS 15
• Anvendelse af indregning over tid kan være mulig i situationer, hvor det ikke har været muligt under ÅRL, fx når
virksomheden har produceret et specifikt aktiv uden alternativ anvendelse og har ret til betaling for udført arbejde
• Yderligere guidance for en række særlige transaktioner, fx sammensatte kontrakter, returrettigheder, variable
vederlag, kundeoptioner, tilbagekøbsaftaler etc.
• PwC forventer, at flere og flere transaktioner vil blive fortolket efter IFRS 15
PwC
Ændringer til ÅRL (2) – Anvendelse af IFRS 16 under ÅRL
Anvendelse af IFRS 16 om leasing til fortolkning af ÅRL
• IFRS 16 kan frivilligt vælges til fortolkning af ÅRL’s regler
• ”Alle” leasingaftaler indregnes i balancen – dog kan indregning af kortfristede
leasingaftaler og aftaler med lav værdi undlades på samme måde som under IFRS
• Et valg af anvendt regnskabspraksis – PwC anbefaler, at IFRS 16 nævnes udtrykkeligt
i beskrivelsen af praksis
• IFRS 16 kan IKKE anvendes, uden IFRS 15 samtidig anvendes
• Ingen oplysningskrav fra IFRS 16 – dog relevante oplysninger under ÅRL, fx skal
kortfristede aftaler og aftaler med lav værdi oplyses som ”operationel leasing”
• Overgangsbestemmelserne fra IFRS 16 kan anvendes:
‒ Ikke krav om tilpasning af sammenligningstal ved førstegangsanvendelse –
lempelsen gælder uanset, hvornår virksomheden overgår til IFRS 16 – forskelle
kan opstå, hvis en dattervirksomhed overgår til IFRS 16 senere end
modervirksomheden
‒ Kortfristede leasingaftaler (leasingperiode < 12 mdr.) og leasingaftaler med lav
værdi kan undlades indregnet (nypris < USD 5.000)
‒ Tabsgivende aftaler kan modregnes i aktivernes værdi
‒ Anvendelse af den alternative lånerente ved første indregning
Fordele ved IFRS 16
• Samme praksis som koncernen
• Højere EBITDA og EBIT
• Forbedrede pengestrømme fra drift
Ulemper ved IFRS 16
• Dataindsamling, processer og styring
• Højere rentebærende gæld og lavere soliditet
• Ændring af en række resultat-/balanceorienterede nøgletal
• Brud på lånecovenants som følge af højere gæld – eller behov for genforhandling?
PwC
Ændringer til ÅRL (3) – Ny egenkapital-reserve
Dagsværdi-”reserve”
• Formålet er at specificere visse egenkapitalreserver. Skal indeholde følgende poster:
‒ Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske enheder (i koncernregnskabet – i
moderregnskabet er det en del af equity-reserven)
‒ Sikringstransaktioner (pengestrømssikring)
‒ Kursregulering af tilgodehavender hos udenlandske virksomheder, som anses for at
udgøre en del af nettoinvesteringen i den udenlandske virksomhed
Fakta Bemærkning
Nettoreserve Kan være negativ
Ikke en ”rigtig” reserve Den er ikke bundet og kan anvendes til udlodning af udbytte
Overgangslempelse Først bevægelser, der opstår den 1. januar 2020 eller senere, skal
præsenteres på reserven
Gælder også klasse B
virksomheder
Hvis der ikke præsenteres en egenkapitalopgørelse, skal oplysningen
indgå i balancen
PwC anbefaler Brug to reserver – Reserve for valutakursreguleringer og Reserve for
pengestrømssikring
PwC
Ændringer til ÅRL (4) – Kapitalinteresser
Direktivet har krævet en implementering af begrebet kapitalinteresser i ÅRL
• Mulighed for at alle kapitalinteresser kan indregnes til indre værdi
• Mulighed for at opdele kapitalinteresser og associerede virksomheder i balancen og
resultatopgørelsen, hvis begge typer forekommer.
• Associerede virksomheder skal også opfylde definitionen på kapitalinteresser – foruden kravet om
betydelig indflydelse.
Ejerandel (formodning)
Stemmerettigheder
(formodning)
< 20% ≥ 20%
< 20%
• Porteføljeinvestering → kostpris
eller dagsværdi (børsn.
kap.andele: dagsværdi)
• Kapitalinteresse (§ 37, stk. 1) →
kostpris, dagsværdi eller indre
værdi
≥ 20%
• Porteføljeinvestering (§ 37, stk.
1) – tidligere: Associeret
virksomhed
• Associeret virksomhed
Definition af kapitalinteresser: En
virksomheds eller virksomhedens og dennes
dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden
virksomhed, når formålet med besiddelsen er at fremme
virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig
tilknytning til den anden virk-somhed. Ret over egenkapital
i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når
rettigheden udgør mindst 20 % af egenkapitalen i den
anden virksomhed.
PwC
Ændringer til ÅRL (5) – Nye CSR-regler
Ændringer til redegørelse for samfundsansvar, jf. ÅRL § 99 a
Obligatorisk, at virksomheder – uanset om de har politikker for samfundsansvar
eller ej – skal redegøre for deres forretningsmodel og væsentligste risici i forhold til
samfundsansvar.
Beskrivelsen af risici skal gives for hvert af de fire lovpligtige områder (miljø og
klima, sociale- og personaleforhold, menneskerettigheder, antikorruption). Bemærk
også at ”klima” nu skal forstås som virksomhedens påvirkning af klimaet OG
klimaets påvirkning af virksomheden.
Redegørelsen skal gives efter følg-eller-forklar-princippet.
Virksomhederne skal derfor med afsæt i den obligatoriske redegørelse for
forretningsmodel og risikovurdering oplyse og begrunde – område for område –
hvorfor det er vurderet unødvendigt at udarbejde politikker for samfundsansvar.
Hvor det er relevant - angive yderligere forklaring af beløb fra det finansielle
regnskab, der har direkte kobling til redegørelsen for samfundsansvar.
Forretningsmodel
Risikoanalyse
Klima og miljø
Menneske-rettigheder
Sociale og medarbej-derforhold
Anti-korruption og bestikkelse
Afgørelse fra Erhvervsstyrelsen
Størrelsen på en virksomhed begrunder ikke i sig selv manglende politikker
for samfundsansvar.
PwC
Ændringer til ÅRL (6) – Nye CSR-regler
Ændringer til redegørelse for det underrepræsenterede køn, jf. ÅRL § 99 b
Ikke længere krav om konsolidering af redegørelsen for kønsmæssig sammensætning iht. ÅRL § 128.
Det betyder, at store virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, der skal
redegøre for kønssammensætningen af ledelsen, ikke længere behøver at redegøre samlet for
koncernen, men kan vælge mellem følgende modeller:
• At lade de enkelte virksomheder selv oplyse om det underrepræsenterede køn som en del af deres
egne ledelsesberetninger.
• At lade modervirksomheden oplyse i sin ledelsesberetning, hvorledes status er i de enkelte
virksomheder – og så lade de omfattede virksomheder henvise ”opad” til modervirksomhedens
redegørelse.
PwC
Fortolkning af ÅRL – likvider i pengestrømsopgørelsen
Det har under IFRS været diskuteret, hvornår finansielle forpligtelser (typisk en kassekredit) kan
modregnes i likvider i pengestrømsopgørelsen, når en sådan kassekredit indgår som en del af
virksomhedens likviditetsstyring.
Som udgangspunkt udgør et banklån eller andre finansielle forpligtelser en del af finansieringsaktiviteten
og udgør derfor ikke likvider.
Under IFRS skal følgende kriterier alle være opfyldt før klassifikation som likvider kan accepteres, jf.
tilkendegivelse fra IFRIC:
• Lånet skal af långiver kunne kræves indfriet til enhver tid (indenfor 1-2 dage)
• Lånet skal være en del af virksomhedens likviditetsstyring
• Lånet skal svinge mellem indestående og gæld for at anses for en del af likviditetsstyringen
Erhvervsstyrelsen vurderer, at denne fortolkning også gælder under ÅRL.
Det må forventes, at færre kassekreditter kvalificerer til at være en del af likviditetsstyringen, fordi
bankerne næppe kan kræve sig indfriet til enhver tid dvs. indenfor 1-2 dage. Normalt er
opsigelsesvarslerne på 14 dage eller mere.
PwC
Fortolkning af ÅRL – indre værdis metode (1)
Indre værdis metode anvendes af mange virksomheder til måling af kapitalandele i dattervirksomheder
og associerede virksomheder.
Efter udsendelse af Erhvervsstyrelsens udtalelse om regnskabsmæssige behandling af
virksomhedssammenslutninger under ÅRL er den regnskabsmæssige behandling blevet mere
kompleks, fordi udtalelsen i høj grad bygger på IFRS 3 som er baseret på dagsværdi.
Erhvervsstyrelsen har i udtalelsen anført, at indre værdis metode skal anvendes som enten:
• en konsolideringsmetode (som hovedregel samme resultat og egenkapital i moderselskabet og
koncernen), eller
• en målemetode (stort set altid forskel i resultat og egenkapital mellem moderselskabet og
koncernen)
Der er tale om et valg af anvendt regnskabspraksis for virksomheden for hver type af kapitalandele,
dvs. dattervirksomheder eller associerede virksomheder.
I mange situationer vil der ikke være forskel mellem konsolideringsmetoden og målemetoden, mens der
i en række situationer, hvor der fx købes virksomheder vil opstå en række situationer, der kan skabe
forskelle. Virksomhedens valg af praksis kan derfor få betydning i disse situationer.
Læs mere her:
https://erhvervsstyrelsen.dk/e
rhvervsstyrelsen-udsender-
udtalelse-om-forholdet-
mellem-aarsregnskabsloven-
og-ifrs-3
https://erhvervsstyrelsen.dk/erhvervsstyrelsen-udsender-udtalelse-om-forholdet-mellem-aarsregnskabsloven-og-ifrs-3
PwC
Fortolkning af ÅRL – indre værdis metode (2)
Eksempler på umiddelbare forskelle mellem konsolideringsmetode og målemetode
Målemetode Konsolideringsmetode
Købsomkostninger
ved køb af
virksomheder
Aktiveres som en del af kostprisen Omkostningsføres lig
koncernregnskabet
Trinvise
virksomheds-
overtagelser
Der indregnes goodwill og
merværdier på de to separate køb
Der indregnes en gevinst/tab i
resultatopgørelsen på den eksisterende
ejerandel. Herefter laves
købsprisallokering på hele virksomheden
Betingede vederlag Efterfølgende justeringer
modposteres på kostprisen og
dermed goodwill
Efterfølgende justeringer indregnes i
resultatopgørelsen.
Køb/salg af
minoritetsinteresser
Indregnes som køb/salg af
kapitalandele
Indregnes som egenkapitaltransaktioner
Særligt om IFRS
PwC
IFRS 16: Leasing (1) - analyse
IFRS 16 trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2019 eller senere.
Leasingtager skal indregne ”alle” leasingkontrakter i balancen. Undtaget er aftaler med en
leasingperiode på maksimalt 12 mdr. eller aktiver med en lav værdi.
IFRS 16 medfører en ændring af stort set alle nøgletal.
PwC har i en global undersøgelse analyseret implementeringen hos virksomhederne
– resultaterne er i hovedtræk:
• 55% indikerer, at de udfordringer IFRS 16 medførte ikke var, som de forventede.
• 72% mener ikke, at deres nuværende system fuldt ud kan håndtere indregning af alle
leasingaftaler.
• 92% indikerer, at virksomheden kun har oplevet få eller ingen fordele efter
implementeringen.
• 32% mener, at IFRS 16 ikke yder tilstrækkelig guidance ved implementering, herunder
overgangsregler og praktiske løsninger.
• 87% har ikke tilpasset sammenligningstal
• Tidsforbruget og kompleksiteten har været undervurderet – mange har ikke
implementeret fremtidssikrede værktøjer og processer, men alene fokuseret på
compliance
PwC
Anvend Diskonteringsfaktor • Intern rente i aftalen hvis den umiddelbart kan opgøres
• Ellers anvendes den alternative marginale lånerente
IFRS 16: Leasing (2) – Mange skøn og vurderinger
Identificer Leasing-
betalinger
• Faste betalinger – inkluder ”i realiteten faste” betalinger• Variable leasingbetalinger – inkluder hvis baseret på rente eller index• Garanterede restværdier• Incitamenter til at indgå leasingaftaler• Købsprisen på en købsoption, hvis rimeligt sikkert at den udnyttes• Bod for at ophæve aftalen før tid, hvis rimeligt sikkert at den udnyttes
Overvej
Fastlæg Hvornår skal
IFRS 16
anvendes
Overvej • Identificer leasingaftaler
• Visse aftaler kan udelades fra IFRS 16 (fx immaterielle aktiver)
• Praktiske undtagelser (”practical expedients”)
• Leasingydelser og andre ydelser (fx serviceydelser)
Fastlæg Leasing-
perioden
• Forlængelsesoptioner
• Opsigelsesoptioner
Overvej Vurdering af ‘Rimelig sikker på
at udnytte’
Husk IAS 1.122
og 1.125 –
oplysning om skøn
og vurderinger
PwC
IFRIC 23: Usikre skattepositioner
Den 1. januar 2019 trådte IFRIC 23 i kraft.
Fortolkningen præciserer den regnskabsmæssige behandling af usikre skattepositioner. Der har været
usikkerhed i praksis om, efter hvilken standard en usikker skatteposition skal måles (IAS 12 eller IAS 37).
Fortolkningen fastslår, at usikre skattepositioner vedrørende indkomstskat er omfattet af IAS 12 – og altid
skal præsenteres som ”skat” i resultatopgørelsen og balancen.
Bøder og renter i tilknytning til skat – som hovedregel ikke en del af skatten men i stedet driftsomkostning
Fortolkningen præciserer herudover:
• Unit of account: Det skal fastlægges, om hver skatteposition behandles særskilt eller sammen med
andre usikre skattepositioner. Fastlæggelsen kan fx baseres på, hvordan skatteopgørelser udarbejdes,
eller hvordan virksomheden forventer, myndighederne vil behandle de usikre skattepositioner.
• Opdagelsesrisiko: Virksomheden må ikke tage hensyn til opdagelsesrisikoen.
• Indregning: Den usikre skatteposition skal indregnes, hvis det er sandsynligt, at virksomheden kommer
til at betale eller modtage tilbagebetalinger. Hvis det ikke er sandsynligt -> ingen indregning.
• Måling: Skal enten baseres på det mest sandsynlige beløb eller den forventede
(sandsynlighedsvægtede) værdi afhængig af, hvilken metode der bedst afspejler værdien.
• Præsentation: Usikre skattepositioner skal præsenteres som aktuel skat eller som udskudt skat.
Særligt for børsnoterede virksomheder
PwC
Mangfoldighedspolitik, jf. ÅRL § 107 d
Store danske virksomheder skal som hidtil redegøre for kønssammensætningen af virksomhedens
øverste ledelse og på øvrige ledelsesniveauer efter ÅRL § 99 b.
Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte – og statslige aktieselskaber uanset størrelse – skal for
regnskabsår påbegyndt 1. januar 2020 eller senere redegøre for virksomhedens mangfoldigheds-
politik i forhold til sammensætningen af selskabets ledelse (direktion og bestyrelse/tilsynsråd).
Virksomheden skal redegøre efter § 107 d efter følg-eller-forklar-princippet, dvs. der skal oplyses enten:
1) om indholdet af mangfoldighedspolitikken, herunder hvordan politikken konkret er ført ud i livet, samt
hvilke resultater arbejdet har medført i regnskabsåret, eller
2) en begrundelse for hvorfor det er vurderet, at der ikke er behov for en sådan politik.
Eksempler på mangfoldighedsparametre, der kan oplyses om, er alder, køn, uddannelses- og
erhvervsmæssig baggrund, geografisk herkomst, international erfaring osv.
Bemærk at virksomheden kan vælge at kombinere redegørelsen efter § 107 d med redegørelsen efter
§ 99 b om det underrepræsenterede køn.
PwC
Vederlagspolitik og vederlagsrapport
Erhvervsstyrelsen har 27. november 2019 udsendt en vejledning til selskabslovens §§ 139, 139 a og 139 b om kravene til vederlagspolitik og vederlagsrapport for børsnoterede selskaber.
Erhvervsstyrelsen forventer at justere vejledningen, i takt med at yderligere erfaringer opnås.
Guidelines for standardiseret præsentation af vederlagsrapporter afventes fortsat fra EU-kommissionen.
Kravene om vederlagspolitik har virkning for de ordinære generalforsamlinger, der indkaldes i
regnskabsår, som begynder den 10. juni 2019 og senere, mens vederlagsrapporten kræves et år efter.
• For børsnoterede selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, betyder det, at det vil være på
den ordinære generalforsamling i 2020, at der skal stemmes om vederlagspolitikken efter de nye
regler, og at vederlagsrapporten skal aflægges på den næstfølgende ordinære generalforsamling i
2021.
PwC
Nyt rapporteringsformat for årsrapporter for børsnoterede virksomheder i EU
Nyt fælles europæisk digitalt format for årsrapporter for børsnoterede virksomheder er vedtaget.
Årsrapporter skal fra 2020-regnskaber aflægges efter European Single Electronic Format (ESEF).
• Årsrapporten skal udarbejdes i XHTML-format. XHTML er end udvidelse af HTML formatet
(hjemmesider), så XBRL opmærkningen er indeholdt i samme dokument som den ”trykte” årsrapport.
• XHTML filen erstatter således PDF-filen og XBRL filen, som vi kender dem i dag.
• Virksomheden skal i en overgangsperioden 2020 og 2021 fortsat alene opmærke de primære
opgørelser, dvs. resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og
egenkapitalopgørelse. Fra 2022 skal noterne tillige clob-opmærkes.
• Årsrapporten i det nye digitale format skal indberettes til myndighederne umiddelbart efter den er
godkendt på virksomhedens bestyrelsesmøde.
• Eventuelle krav om revision af XBRL opmærkningen er endnu ikke endeligt afklaret.
• Delårsrapporter er indtil videre ikke omfattet af kravet.
Gælder for årsrapporter for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere. Gælder IKKE
delårsrapporter.
Selskabsret
PwC
Omdannelse af IVS til ApS
• Efter den 15. april 2019 er det ikke længere muligt at oprette nye iværksætterselskaber (IVS’er).
• De eksisterende IVS’er er forpligtede til at lade sig omregistrere til anpartsselskaber eller opløse sig
inden den 15. april 2021.
• I praksis indebærer dette, at alle IVS’er, som ikke er omregistreret eller opløst inden fristen, vil
modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på fx 4 uger til at lade sig omregistrere
eller opløse.
• De IVS’er, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til
tvangsopløsning ved skifteretten.
• Et IVS kan opløses ved betalingserklæring eller likvidation efter selskabslovens alm. regler herfor.
• Et IVS kan lade sig omregistrere til et almindeligt ApS, når selskabskapitalen og den særlige IVS-
reserve samlet udgør mindst 40.000 kr. Det er selskabets generalforsamling, der træffer beslutning om
omregistrering – husk ændring af vedtægter, så kravene til ApS overholdes.
PwC
Husk opdatering af reelle ejere
Hvem er reelle ejere?
Reelle ejere er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved
direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller
som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. 25% ejerskab/stemmer er en indikation på reelt ejerskab.
Værd at vide
• Oplysningerne om reelle ejere registreres på 'Virk Indberet' via 'Ændre virksomhed’.
• Virksomheden skal holde oplysningerne opdaterede. Det vil sige, at der minimum én gang årligt skal
tages stilling til, om oplysningen om de reelle ejere er korrekte, jf. SEL § 58 a. Det kan med fordel
foretages på det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten godkendes.
• Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at registrere oplysningerne om reelle ejere.
• Registrerer virksomheden ikke oplysninger om sine reelle ejere, kan virksomheden blive pålagt
bødestraf.
PwC
Og husk i øvrigt også lige…
Med virkning for regnskabsår, der begynder 15. december 2019 eller senere, gælder en
række ændringer til en revisionsstandard – ISA 540, Revision af regnskabsmæssige skøn og
tilknyttede oplysninger.
Den opdaterede standard kræver, at revisor i langt højere grad skal udfordre virksomhedernes
regnskabsmæssige skøn, herunder valg af model og datainput. Herudover vil
dokumentationsbehovet for regnskabsmæssige skøn ligeledes øges væsentligt.
Vær derfor opmærksom på, at revisor ved 2020-revisionen ofte vil bede om mere
dokumentation ved revision af regnskabsmæssige skøn. Start derfor dialogen med revisor
allerede ved regnskabsudarbejdelse for 2019 for at undgå overraskelser.
Standarden gælder ved revision af alle selskaber – ikke kun børsnoterede selskaber!