REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING HF - MARIENLYST 27-4-2019
REFERAT
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
HF - MARIENLYST 27-4-2019
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 2 af 19
BESLUTNINGSREFERAT fra GF 2019 / HF Marienlyst / 27.april 2019
1) Godkendelse af forretningsorden: Godkendt
2) Udpegelse af referent: Sarah have 159
3) Valg af dirigent: Ole Bøgh godkendt.
4) Valg af stemmeudvalg: Jonas have 161, Kirsten have 89, Sahar have 175
5) Bestyrelsens beretning: Beretningen er godkendt
6) Årsregnskab med evt. revisionsberetning: Årsregnskabet er godkendt
7) Orientering om kloak og vand i frostfri dybde.
Opsummering: Haver som har meldt sig til at undersøge finansiering af kloakering og
nedgravet vand: Judith have 79, Cecillie have 145 og Abdul have 139.
8) Bestyrelses forslag. 13 forslag i alt.
Forslag 1, Opsparing til vand i frostfri dybde: Forslaget er vedtaget med 2/3 flertal.
Forslaget skal endeligt vedtages på ekstraordinær generalforsamling d. 23. maj 2019
Forslag 2, Revision af ordensregler: Forslaget er vedtaget.
Forslag 3, Standardpåkrav: Forslaget er vedtaget.
Forslag 4. Højde på hæk mellem haver: Bestyrelsen frafalder forslaget.
Forslag 5. Parkeringskontrol: Forslaget er vedtaget.
Forslag 6. Husdyrhold: Forslaget frafaldet. Tages op med revideringer på
ekstraordinære generalforsamling. 23. maj 2019.
Forslag 7. Brandforsikring: Forslaget et vedtaget.
Forslag 8. Bevaringsværdige træer: Forslaget er vedtaget.
Forslag 9. ventelisteprocedure: Forslaget er vedtaget.
Forslag 10. Have 80, Mandat: Forslaget er vedtaget.
Forslag 11. Budget til have 80: Forslaget frafaldet. Tages op med revideringer på
ekstraordinære generalforsamling d. 23. maj 2019.
Forslag 12. Honorar til bestyrelsen. Forslaget er vedtaget.
Forslag 13. Opdeling af haveleje. Forslaget er vedtaget
9) Indkomne forslag.
Forslag 14. Vedligehold af vej. Forslaget trækkes tilbage.
10) Godkendelse af budget: Tages op på ekstraordinære GF d. 23. maj 2019.
11) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Kasserer for 2 år: Jens Balder have 30 er genvalgt.
Bestyrelsesmedlem for 2 år: Zdenek Gavor have 171 er genvalgt
Suppleanter: Valgt: Janne have 49, Ib have 66, Muharrem have 99.
Revisor for 2 år: Judith have 79 genvalgt
Revisor for 1 år: Kaies have 47 valgt
12) Valg af revisor og suppleanter
Valgt: Jacob Larsen have 49 og Kurt Holgaard have 93
13) Valg til vurderingsudvalg og suppleanter
Vurderingsudvalgsmedlem for 3 år: Paul have 106 genvalgt
vurderingsudvalgs-suppleant for 3 år: Abdul have 139 genvalgt
vurderingsudvalgs-suppleant for 2 år: Mawlod have 44 valgt
14) Diskussion uden beslutning: Udsat
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 3 af 19
REFERAT fra GF 2019 / HF Marienlyst / 27.april 2019
ANTAL HAVER REPRÆSENTERET: 43
1) GODKENDELSE AF FORRETNINGSORDEN: Godkendt
2) UDPEGELSE AF REFERENT: Sarah have 159 godkendt som referent
3) VALG AF DIRIGENT: Ole Bøgh godkendt.
4) VALG AF STEMMEUDVALG: Jonas have 161, Kirsten have 89, Sahar have 175
5) BESTYRELSENS BERETNING
Formanden gennemgår hovedpunkterne fra beretningen, som kan læses i bilagene.
Beretningen er godkendt
6) ÅRSREGNSKAB MED EVT. REVISIONSBERETNING
Kasserer gennemgår årsregnskabet:
Budget fra GF 2018 budgetterede med et underskud på 100.000 - men vi har kun et underskud
på 40.000 – Det kan dog se lidt forkert ud, fordi udgiften til det første arbejde på have 80 fra
2018, vil figurere på 2019 regnskabet.
Regnskabet kom fra revisor sent, så der har ikke været meget tid til at gennemgå regnskab med
revisoren, før det skulle sendes ud som bilag til GF. Derfor er der nogle rettelser til det
udsendte.
- Havelejen er for høj, pga. dels tilgodehavender fra 2017 dels nogle vandopsparing fra nogle
der ikke har indbetalt via det tilsendte girokort
- Ny post hedder ”arbejde for foreningen”: der er honorarer for arbejde så som at slå græs,
klippe hæk, toiletrengøring og bestyrelsesarbejdet
- Container posten er høj da der er brugt 18.000 på kompost. Det forventer vi derfor ikke at
gøre igen- vi opfordrer i stedet til at der laves kompost af dit haveaffald i haven.
- ”Mindre nyanskaffelser” inkluderer en ny computer, telt til sommerfest, udhængsskabe til
fællesområde
- ”Kontingent” vi har bedt om kontoudskrift fra revisoren, for at se hvad der ligger på denne
post. Det bliver afklaret når revisoren melder tilbage.
Næste år skifter vi bogføringsprogram, så det passer med revisorens, for at undgå
dobbeltarbejde.
Spørgsmål og kommentarer:
Jonas have 161: Trækkes bestyrelsens honorar fra i havelejen, eller udbetales det efter havelejen
er betalt?
Svar fra Kasserer: Bestyrelsen indbetaler ikke haveleje, men i regnskab føres det som udbetalt
og indbetalt, for at skabe klarhed i regnskabet.
Årsregnskabet er godkendt
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 4 af 19
7) ORIENTERING OM KLOAK OG VAND I FROSTFRI DYBDE
Bestyrelsen orienterer om punktet:
Vi synes det vil være en god ide at få afklaring på mange af de praktiske ting omhandlende den
kommende kloakering. I kommunens plan hedder det 2024, men der er rygter om at det kan
komme før.
Som det er nu, financierer kommunen kloakeringen med et lån som betales over 30 år. Det kan
være en dyr finansiering. Vi vil derfor gerne have et udvalg på 4-5 stykker der undersøger om det
kan finansieres på en billigere måde. Desuden kan udvalget være tovholdere på processen rent
praktisk: hvornår kommer de, tidsplan? Hvad får man for pengene? O. lign.
Hvis vi financierer via kommunen skal vi forvente en fordobling af havelejen. Vi vil gerne at det
afdækkes hvorvidt dette kan gøres billigere.
Der kan være tale om en betydelig besparelse ved at indlægge vand i forstfri dybde i samme
omgang. Det vil blive uddybet i forslag 1.
Spørgsmål og kommentarer:
Judith have 79: Jeg vil gerne melde mig til udvalget.
Kurt, have 48: Vil i uddybe jeres tanker bag helårsvand lidt mere?
Svar: Kloakering fungerer bedst hvis vi har vand i frostfri dybde. I år er mange haner repareret pga.
frostsprængning, det vil vi undgå.
Janne have 49: Er opsparingen til helårsvand et forslag?
Svar: Ja, vandopsparingen er et forslag at vi sparer op. Vand samtidig med kloak, er meget billigere.
Helle, have 101: Vedtog vi ikke helårs vand sidste år?
Cecilie, have 145: Jeg vil gerne melde mig til at undersøge forholdene.
Ordstyrer: I min haveforening betaler vi ca. 287 kr. pr. md. for finansiering af kloak. Vi er meget
tilfredse. Jeg har siddet i kredsen. Man skal være klar over at kommunens finansiering er på
kommunens vilkår. Det kan f.eks. betyde mindre moms, og en anden garanti. Det kan være vigtigt
at tage med. Kommunens finansiering kan være billigere end oprindeligt udmeldt.
Kaies, have 47: hvor mange år skal vi betale?
Ordstyr: vores lån er 30 år. Det vil afhænge af aftalen/lånet. Maks 30 år.
Bestyrelsen: Pengene til både kloak og frostfri vand bliver betragtet som et indskud, som du får igen
ved salg, med afskrivninger.
Have 79, John: skal vi tage det når vi kommer til det. Altså gemme helårsvand til beslutningen i
forslag 1?
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 5 af 19
Ordstyrer: ja. Dette punkt er til orientering, og vi lukker det nu.
Abdul, have 139: vil gerne være med i udvalget
Opsummering: Haver som har meldt sig til at undersøge finansiering af kloakering og
nedgravet vand: Judith have 79, Cecillie have 145 og Abdul have 139.
8) BESTYRELSENS FORSLAG - 13 FORSLAG I ALT
Forslag 1: Opsparing til helårsvand:
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Skal vi spare op igen i år, som sidste år? Vi foreslår at vi opsparer 800 kr. i år. Beløbene som er
foreslået i bilaget skal vedtages hvert år. Vi er ikke nok til at afgøre det i dag, hvis vi godkender
forslaget i dag, kræver det desuden afstemning til ekstraordinær generalforsamling.
(Afklarende bemærkning fra bestyrelsen: vi kan kun bruge pengene til vand. Hvis de ikke bliver
brugt på vand, udbetales de til havelejerene.)
Spørgsmål og kommentarer:
Helle, have 101: Hvad havde i sparet op (rettet mod ordstyrer)?
Ordstyrer: 1000 kr. pr. år over længere tid. Men kan ikke helt sammenlignes. Jeg synes en
opsparingen er en god ide.
Bestyrelsen: I 2018 var udgiften til vand det dobbelt af det budgetterede, grundet vejret.
Kirsten, Have 89: Ved helårsvand bliver det muligt at vandforbruget måles og afregnes individuelt?
Svar, bestyrelse: Ja. Vandprisen stiger ved kloakering, fordi vandafledning lægges på. Så ja, det er en
fordel ved vand i frostfri dybde, at alle betaler for eget forbrug- det vil være rimeligt at alle har en
måler. Vandmålere fungerer ikke uden nedgravet vand, da målere skal monteres i frostfridybde.
Ordstyrer: så jo til Kirsten, der kommer individuelle målere. Jeg vil opfordre til opsparingen, da det
sparrer meget at gøre det samtidigt med kloakering.
Bestyrelse: med dette forslag spørger om vi skal sparre 800 kr. op i 2019 til nedgravet vand.
Ikke flere kommentarer. Afstemning ved håndsoprækning.
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget med mere end 2/3 af stemmerne.
Beslutning: i 2019 opspares der 800 kr. til nedgravet vand. (skal endeligt vedtages på egf)
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 6 af 19
Forslag 2: Revision af ordensregler
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Vi har kigget ordensreglerne igennem og rettet de småfejl vi har fundet. Forslag 2 er en samlet
beslutning/afstemning.
Formanden gennemgår de større ændringer som kan ses i bilag 1 ”forslag til ændring af
ordensreglerne”.
Spørgsmål og kommentarer til §1 Generelt:
Judith, have 79: Forslagene til ændringer i ordensregler, er det de samme afstemning som dette
punkt?
Svar: Nej. Dette er afstemning om små ændringer. Præciseringer, små-justeringer. De større
forslag har separate punkter.
Lars, have 39: Det sidste punkt er afgørende, vi har nu medlemmer som ikke overholder reglerne,
hvad gør vi ved dem der ikke overholder reglerne? Bestyrelsen som politi er en sur opgave, og
vedtagelse af nye regler er ikke meget værd, hvis de fortsat ikke overholdes. Det er en diskussion
værd.
Svar: punkt 1,6 bestemmer at grove og gentagende overtrædelser kan betyde opsigelse. Vi har en
praksis, som sikrer rettidig og rigelige advarsler. Opsigelser har heldigvis ikke været nødvendige,
men tæt på.
Spørgsmål og kommentarer til § 2 Kommunikation:
Kurt, have 48: Kan man ikke kræve at der opgives mail og telefon fra alle haver?
Svar: Der har i længere tid været en ukomplet mail og telefonliste. Det sidste år er der lagt et stort
arbejde i at indhente denne information. Der er dog nogle enkelte som ikke har meldt tilbage. Det
ville være optimalt at alle oplyste telefonnummer og mail hvis de har en.
Spørgsmål og kommentarer til § 6 Bebyggelse:
Menderes, Have 95: Dem der bor der hele året, og lejer haven til andre, hvad med dem? Må man bo
her hele året?
Ordstyrer (svar): Nej, det står også i ordensreglerne. I Århus kommune må du ikke have
brændeovne. Det er vedtaget kommunalt.
Muharrem, have 99: Er der muligheder for at søge om lov til brændeovn, hvis man vil have det?
Svar, bestyrelse: det ved vi ikke, måske igennem kredsen.
Peter, have 102: det vil betyde at der skal laves nye byggeregler pga. brandsikkerhed. Så det vil nok
ikke komme igennem ved kommunen.
Muharrem, have 99: I Brabrand har de mange brændeovne, selvom de er i Aarhus kommune.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 7 af 19
Ordstyrer: De følger ikke reglerne, og de er ikke medlemmer af kolonihaveforeningen. Kommunen
har ikke holdt øje med dem, men har fået øje på dem og er sat i gang med at rette op på det.
Bestyrelse: Dette punkt handler ikke om at diskutere om reglerne er rimelige, det er en regel som
på nuværende tidspunkt er gældende, og det ønsker vi tydeliggjort i ordensreglerne, så der ikke
kan opstå tvivl.
Spørgsmål og kommentarer til § 9 Hække
Abdulla, Have 6: folk kører meget stærkt, min hæk er næsten helt død, når jeg prøver at lave en ny.
Jeg bor i svinget og er meget udsat.
Ordstyrer: Den udfordring vil vi tage under eventuelt.
Judith, have 79: i paragraf 9 står der at en gartner kan sættes til at vedligeholde haven. Jeg har hørt
nogle voldsomme beløb på dette. Hvis der er tale om ex 10 haver, og det er 20.000 eller 50.000 kr.
pr. have er vi oppe på en halv million for en gartner. Kan foreningen komme til at betale for dette?
Svar, bestyrelse: Det betales af de have lejere hvis haver er misligholdte. Vi har ved enkelte haver
kørt lange sager, med lange frister. De er endt med gartner til vedligehold.
Judith, have 79: Det kan læses som en kritik af de forrige bestyrelser, at det ikke er gjort tidligere.
Det er måske ikke blevet gjort tidligere fordi det er for dyrt. Jeg har hørt det har kostet 70.000. kr.
Svar, bestyrelse: Ja, sådan kan det læses. Beløbet genkender vi ikke. Må jeg kaste den tilbage, og
spørge hvad ville du foreslå der gøres ved misligholdte haver?
Peter, have 102: der står i det skrevne forslag at det betales af havelejer.
Bestyrelsen: de enkelte situationer er blevet vurderet, for at sikre at vi har en forventning om at
pengene kan komme ind.
Jonas, 161: Kan denne diskussion blive gemt til eventuelt?
Ordstyrer: Et konkret eksempel kan være en have der ikke er passet i 5 år, og bestyrelsen kan ikke
gøre noget. Dette forslag skal læses så bestyrelsen kan få haven fikset. Dette sættes på havelejen.
Såfremt gartneren ikke betales, er det grund til udsmidning, og gartnerregningen vil blive trukket
fra salgssummen og indkrævet ved salg. Det garanterer at gartnerregningen ikke dækkes af
foreningen.
Kirsten, have 89: Jeg ser to dele i dette. 1: det ordstyreren siger er at det SKAL betales og ellers er
det grund til udsmidning. 2: beløbets størrelse skal overvejes i de enkelt tilfælde.
(der lyder et tal på 400.000 fra salen )
Svar, bestyrelse: Vi genkender ikke at der er tale om de 400.000 kr. som der nævnes. Muligheden for
at sætte gartner på skal ses som en handlemulighed når en have er meget misligholdt og når der
har været mange henvendelser om istandsættelse. Det er generende for naboer og træls for
foreningen når haver ikke bliver holdt.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 8 af 19
Helle, have 101: Selvfølgelig bliver der vel kigget på økonomien før det udføres. Men lige nu handler
det vel om formuleringen i ordensreglerne, da bestemmelsen eksisterer i praksis?
Svar, bestyrelse: korrekt.
Spørgsmål og kommentarer til § 12 affald:
Kurt, have 93: jeg tror der kommer mennesker udefra og smider affald på P-2.
Svar: ja det kan være rigtig. Før landede det på p 1. Vi betaler heldigvis ikke for at få det hentet.
Afstemning om forslag 2 ved håndsoprækning: Forslaget er godkendt.
Beslutning: Ordensreglerne opdateres og revideres til gældende praksis som foreslået i
forslag 2
Forslag 3, Standardpåkrav
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Lige nu er der forskellige beløb for overtrædelser af særlige punkter i ordensreglerne. Vi foreslår at
alle påkrav er det samme. Vi vil desuden gerne kunne give påkrav for overskridelser af
ordensreglerne generelt. Det vil vi selvfølgelig ikke misbruge, men kan komme på tale f.eks. i
tilfælde hvor der betales dyr porto for at sende anbefalede breve.
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget.
Beslutning: Et påkrav er 250 kr. Bestyrelsen kan give påkrav ved overtrædelse af gældende
regler og bestemmelser.
Forslag 4. Højde på hæk mellem haver
Da dette forslag er i strid med lejekontrakten med Aarhus Kommunes, frafalder bestyrelsen
forslaget.
Forslag 5. Parkeringskontrol
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Mandatet for P-kontrol var for et år. Vi vil gerne have forslaget op igen, da vi ønsker at fortsætte
med den kommunale kontrol.
Spørgsmål og kommentarer:
Jonas have 161: Er der foretaget kontroller og givet bøder?
Svar: Det var svært at få dem herud. Vi er dog ved at få hul igennem til kommunen efter længere
varig kommunikation.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 9 af 19
Peter have 102: Vi kan vel ikke frabede os deres besøg?
Cecilie, have 145: kommer de, og kan vi gøre mere for at de kommer?
Kaies, have 147: Denne regel kræver tydelige P plads afmærkning, når græsset vokser.
Svar, bestyrelse: Parkering behøver ikke være mellem de markerede sten. Stenene er blot for at
optimere brugen af pladserne. Det er nok at der parkeres på P-plads området.
Margit, have 108: Jeg har set vagterne ved to tidspunkter. De fik flyttet en bil. Kan vi kontakte nogen
direkte, såfremt biler holder ulovligt?
Svar: Nej. Men det er altid muligt at ringe 114 ved ulovlig parkering. De kontakter ejeren, og beder
om at få flyttet bilen.
Muharrem, have 99: koster det noget at beholde P-kontrol?
Svar: Nej, det er gratis.
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget.
Beslutning: Kommunal p-kontrol fortsættes.
Forslag 6. Husdyrhold
Bestyrelsen gennemgår afstemningsprocedure for punkt 1-11, og punkt 6.a.
(Punkterne kan ses i bilag.)
Spørgsmål og kommentarer: (alle spørgsmål og kommentarer relaterer til § 6.11 og 6.a)
Jeanne, have 61: er det haven med høns i dag der må have dem i al fremtid. Eller er det de
eksisterende høns?
Ordstyrer: det vil være naturligt at man ikke må tage nye ind, da reglerne så vil gælde for alle.
Bestyrelse: det er ikke diskuteret.
Menderes, Have 95: hvad hvis de får unger? Skal de slåes ihjel?
Janne, have 49: tolkningsmæssigt må det betyde at dyreejeren skal sørge for at de ikke får unger,
hvis det vil betyde at bestemmelsen overtrædes.
Kirsten, have 89: altså burde forslaget så være mere præciseret?
Bestyrelse, svar: Vi vil forslå et tillægs forslag til præcisering.
Jette have 109: ”Og lign” er ikke en god formulering.
Svar, bestyrelse: I forslagene er ”lignende” defineret- så vi undgår at folk selv fortolker ”lignende”
Bestyrelse: vi har ikke en konkret løsning, men tænker at der praktisk bliver tale om hvordan det
håndhæves. Dispensationen er præciseret, så det er hvad man har lov til. Præciseringen kan læses
i forlag 6.a. Altså er der dispensation til 12 voksne duer, må ungerne sælges når de bliver voksne.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 10 af 19
Kurt, have 93: Hvorfor kan vi ikke komme af med hønsene, når vi kan komme af med hanerne?
Kirsten, have 89: Er det dispensationen der følger ejeren eller duen?
Ordstyrer: Vi tager 5 min pause, så dette kan diskuteres i bestyrelsen. (Pause)
Forslaget trækkes tilbage for nu.
Dispensationen præciseres yderligere til ekstraordinære generalforsamling.
Jonas, have 161: hvis man vil af med fjerkræene kan en dispensation ex. gælde i 5 år, derefter kan
det forventes at de er døde, eller bortskaffet på forsvarligvis. I mellemtiden kan vi arbejde på at få
en dispensation fra kommunen, da en forening med forsvarligt holdte fjerkræ bidrager til
diversiteten i foreningen. Det er blot et forslag til det videre arbejde.
Kurt, have 48: ang. punkt 11, vedtog vi ikke at der ikke må være duer på sidste GF?
Svar, bestyrelse: Nej det handlede om haner sidst, ikke duer.
Janne have 49: hvad er det der trækkes tilbage?
Svar: Hele forslag 6.
Punktet lukkes, genoptages til ekstraordinær generalforsamling.
Forslag 7. Brandforsikring
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Alle haver med lejekontrakt efter 1.1.2016 har pligt til at være brandforsikrede. Vi foreslår at det
skal gælde alle haver. Det er valgfrit hvor man forsikrer sig. Grunden til forslaget er at nogle
foreninger har stået med regningen for oprydning efter brand.
Forslag til præcisering af forslaget: Det omhandler bebyggelsen i haven.
Forslaget omskrives for at præcisere: ”alle haver med bebyggelse skal have en brandforsikring, der
dækker oprydning på grunden i tilfælde af brand. ”
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget med ordlyden: ”Alle haver med
bebyggelse skal have en brandforsikring, der dækker oprydning på grunden i tilfælde af
brand. ”
Forslag 8. Bevaringsværdige træer
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Her stemmes om hvorvidt tilladelsen skal søges i bestyrelsen eller hos kommunen. Bestyrelsens
beslutning kan ankes i kommunen.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 11 af 19
Spørgsmål og kommentarer:
Kirsten, have 89: Faren er at hver bestyrelse skal vurdere træerne. Jeg tænker det er bedre at
kommunen styrer det, og at kommunen gøres opmærksom på bevaringsværdige træer
Janne, have 49: Hvad er fordelen ved at bestyrelsen skal gøre det?
Svar: Vi har skrevet meget med kommunen. For 5-6 år siden blev foreningens træer tjekket. Vi er
blevet opmærksomme på at der er flere træer som siden da, opfylder kravene. Kommunen gider
ikke besværet med at kortlægge alle træer, men vil hjælpe med en grunding vejledning, ved at
sende en vejleder fra kommunen. Vi vil derefter kortlægge de træer vi anser som
bevaringsværdige. Det er de træer man kan søge dispensation for. Der er ret målbare regler for
bevaringsværdige træer.
Jonas, have 161: KAN bestyrelsen give lov til at fælde et bevaringsværdigt træ? Kan i lave den
beslutning?
Svar: kommunen foretrækker vi træffer beslutningen. Der er undtagelser som betyder at
bevaringsværdige træer kan fældes.
Jonas, have 161: er der retningslinjer for hvornår der gives tilladelser til at fælde?
Svar: Ja f.eks at de er til fare for bebyggelse eller mennesker.
Menderes, Have 95: er det ikke hurtigere gennem bestyrelsen end kommunen?
Svar: jo
Janne, have 49: dette forslag går på at man kan søge lov til at fælde træer som er bevaringsværdige.
Hvordan vurderes det om det må fældes hvis det er bevaringsværdigt?
Svar: kommunens vejleder vil hjælpe os med det.
Jonas, have 161: den ene side er at bestyrelsen siger nej. Den anden side er at de siger ja til en
fældning. Det vil betyde at foreningen vil hæfte for bøden, såfremt det er en forkert vurdering?
Ansvaret burde ligge i kommunen, ikke i forening. Det vil til gengæld være fedt hvis bestyrelsen
står til rådighed med god vejledning.
Muharrem, have 99: er bestyrelsen myndig til at udpege et bevaringsværdigt træ?
Jeanne, have 61: det er et forslag; kan der gøres opmærksom på det ved salg af en grund om der er
bevaringsværdige træer?
Svar, bestyrelse: det er derfor vi gerne vil kortlægge det.
Kirsten, have 89: som opfølgning på Muharrems kommentar; Vil I have kommunen ud til at
kortlægge træer, som godkender den nye kortlægning?
Ordstyrer: kommunen vil gerne give bestyrelsen bemyndigelse til at udvælge træerne, på baggrund
af deres vejledning.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 12 af 19
Janne, have 49: Jeg synes teksten skal ændres fra ”tilladelse til at fælde træer”. Det du siger er at
bestyrelsen skal have vejledning til at vurderer hvilke træer der er bevaringsværdige.
Svar: hvis vi er i tvivl, spørger vi kommunen.
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget.
Beslutning: Tilladelse til at fælde bevaringsværdige træer skal søges ved bestyrelsen.
Forslag 9. Venteliste procedure
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Kommer man foran i den interne venteliste, skal der frigives en have til ventelisten ved køb af en
ny have.
Spørgsmål og kommentarer:
Jakob, have 49: hvis jeg slettes fra lejekontrakten, har jeg jo ikke en have, så ryger jeg jo væk fra
køen?
Kurt, have 48: hypotetisk, så skal du opsige den have du har i forvejen for at give et tilbud til en
anden?
Svar: din have skal være klar til opsigelse, hvis du skal give tilbud på en ny have
Kirsten, have 89: Der er to ting. Første er det tekniske i at du skal hav en have i 2 år før du er foran,
men hvis du skriver dig af kontrakten, er du ikke havelejer længere. Hvad vil i undgå med de to
sidste punkter?
Svar: den interne liste kan man stå på i op til et år efter man har opsagt sin have. Så når du sælger
den gamle, er du stadig foran på tilbuddet til den nye have. Ift. de to sidste tilføjelser, forslår vi at
man skrives af kontrakten
Helle, have 101: er det ikke bare en formssag? Går man bare til bestyrelsen for at blive skrevet af?
Svar, bestyrelse: jo.
Muharrem 99: er det ikke en god ide at man har en fordel som intern? Hvis jeg vil overtage en ny
have, skal jeg vel have en tidsfrist til at frigive min gamle?
Svar: det er rimeligt at når man køber en ny have, skal man frigive den gamle have, næste dag i
princippet. Derfor skal den være lovliggjort inden du kan give tilbud på en ny.
Claes, have 82: vi risikerer at folk får en have udenom ventelisten.
Kirsten, have 89: det undgår vi jo ikke
Lars, have 39: formålet er at frigive en have. I dette eksempel frigives der jo ikke en have. Hvis vi
skal undgå det, skal de særlige regler jo fjernes.
Svar: Man må altid overdrage til nærmeste familie.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 13 af 19
Jonas, have 161: er der et smuthul i reglerne? Det er lidt urimeligt, men vi kan ikke gøre noget ved
det. Hvad er formålet med forslaget så?
(Snak i salen som ikke høres af referent.)
Judith, have 79: det kan da være en fordel med det smuthul, hvis to havelejere i samme have skilles,
at man har mulighed for at få en ny have i samme forening som man måske har været i flere år?
Muharrem, have 99: der er vist mange der ikke forstår forslaget.
Menderes, Have 95: Jeg står alene i kontrakten, hvis min søn eller kone skal overtage hvad så, kan
de overtage uden venteliste?
Svar: Ja
Muharrem, have 99: Kan vi tage en timeout til at oversætte forslaget?
Kirsten, have 89: Forslaget undgår jo ikke at reglerne kan misbruges.
Svar: det er et forsøg på at undgå en kædereaktion
Ulla, have 107: lad os timeout så alle kan være med i diskussionen.
Muharrem, have 99: Jeg foreslår at der skal være en tidsfrist. Hvis jeg vælger at købe en ny have,
skal jeg have tid til at lovliggøre min gamle have, efter jeg har købt den nye.
Ordstyrer: hvis du vil have en ny have, så gør du din nuværende have lovlig nu. Din have skal
alligevel være lovlig hurtigst muligt. Der er ingen grund til at vente til salg. Du behøver ikke sælge
den, den skal være klar til opsigelse.
(Diskussion i salen for at tydeliggøre betydningen af forslaget)
Muharrem, have 99: Jeg vil foreslå skriftlig afstemning.
Skriftlig afstemning: Forslaget er vedtaget.
Beslutning: Forslagets tekst tilføjes til ventelisteproceduren.
Forslag 10. Have 80 / Mandat
Bestyrelsen fremlægger forslaget:
Bestyrelsen har købt have 80 som nyt hus til foreningen og ønsker mandat til at fortsætte med
ombygning og renovering.
Have 80 vil komme til at indeholde foreningens kontor, køkken og lokale til møder, aktiviteter og
arrangementer for foreningens medlemmer.
Vi har stillet forslaget for at være sikre på at vi har foreningens opbakning til at fortsætte arbejdet på
have 80.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 14 af 19
Spørgsmål og kommentarer:
Muharrem, have 99: God ide at fortsætte med have 80, som er tæt på toiletterne. Der burde være
blevet spurgt før køb.Have 36 krævede en stor renovering for at være et godt kontorlokale.
Kirsten, have 89: hvad kan vi vedtage her, og hvad kan vi ikke vedtage?
Ordstyrer: Vi kan beslutte om have 80 skal fortsætte.
Menderes, Have 95: hvad kostede have 80?
Svar: 112.000 kr. Vi vurderede at have 80 kunne købes uden at koste foreningen penge. Vi tager
det til efterretning at det skulle have været på en ekstraordinær GF, og undskylder at det ikke blev
gjort korrekt.
Jonas, have 161: have 36 indbringer det samme som der er brugt i have 80. Synes have 80 er en god
investering.
Bestyrelsen: Selvfølgelig vil det koste penge at renovere have 80. Ideen var at investere i et hus som
kunne bruges til fælles aktiviteter. Have 80 giver mulighed for mere end have 36.
Margit, have 108: Da have 36 blev købt var der store protester mod at købe et kontor. På det
tidspunkt blev der anvendt private haver til at holde møder. Men der var et behov for et kontor.
Det er en god ide at samle det hele i et område med toiletterne.
Helle, have 101: jeg kan tilgive købet af have 80, da jeg synes det er en god ide. Men jeg vil gerne
høre lidt mere om økonomien i det inden jeg beslutter om det skal fortsætte.
Carsten, have 27: er der en projektleder på projektet, og er der håndværker tilbud?
Svar: ja
Ole, have 46: jeg synes det er en god ide.
Bestyrelse: have 80 ligger meget godt op til toiletterne og et område med gode fremtidige
muligheder for udbygning ift. f.eks. redskabsrum. Derfor slog vi hurtigt til og købte have 80 da den
var til salg.
Kirsten, have 89: jeg synes det var en glimrende ide, og vil gerne tilgive købet. Lad os lige gøre det
tydeligt hvad vi stemmer om først.
Bestyrelsen gennemgår økonomien på de to konkrete forslag, på baggrund af indhentede tilbud fra
håndværker.
Jeanne, have 61: Afklarende spørgsmål, hvis vi får have 80. Vil det være muligt at bygge endnu mere
ud mod det nuværende postkasseområde? Eller evt. bygge i postkasseområdet?
Svar: Der må ikke bygges mere i have 80. Vi skal søge om at kunne gøre mere i det tilstødende
område. Det har vi ikke undersøgt endnu.
Muharrem, have 99: jeg kan høre at der ikke er et tydeligt økonomisk tilbud?
Svar: jo vi har indhentet to tilbud.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 15 af 19
Judith, have 79: jeg bor ved siden af, og har talt med en tømrer om at der er et tag der bliver
beskadiget som det er nu. Jeg synes der skal et tag på nu, så resten af huset ikke bliver beskadiget.
Balder er vandmand, kasserer, musiker og hjælper med meget andet, så jeg synes der skal tag på
af en tømrer.
Ordstyrer: det vil koste 175.000 kr. at få den istandsat ifølge det tilbud der blev præsenteret.
Kirsten, have 89: i dette forslag er der opstillet to økonomiske muligheder.
Carsten, have 27: hvor kommer alle de tal fra?
Svar: lad os afvente med budgettet til ekstraordinær generalforsamling, så vil vi skrive det ud i et
tydeligere format.
Muharrem, have 99: hvad med at nedsætte et udvalg udenfor bestyrelsen, som indhenter tilbud?
Margit, have 108: vurderingsprisen i have 36 er ikke nødvendigvis salgsprisen. Men jeg synes det er
en god ide med have 80, som giver muligheder for at lav et samlingspunkt. At bygge noget nyt vil
koste meget mere.
Helle, have 101: vi kan ikke grave i fortiden nu. Men vi må fortsætte og træffe en oplyst beslutning.
Og indtil vi ved om taget er en hastesag.
Svar: hvis der sættes håndværker på have 80, vil det være ca. 200.000 kr. der skal bruges på
projektet. Vi har gennemgået tidligere referater fra GF, og har fundet at der tidligere er sat penge
til side til et fælleshus, pengene er ikke længere mærket til det i bogførelsen, men opsparingen
eksisterer, det er svært at gennemskue hvad der er sket.
Kirsten, have 89: det var ikke 175.000 kr. til et fælleshus, men en million som pga. en revisor blev
omdøbt, så de er stadig i foreningen. Det er nærmere en million, de er ikke blevet brugt. De måtte
ikke kaldes henlæggelser, så derfor blev de omdøbt.
Svar: ja, vi har en opsparing på 1 million, af dem vil vi gerne have mandat til at bruge de 200.000 kr.
på have 80.
Judith, have 79: Jeg har i mange år forsøgt at få bygget et fælleshus på fællesarealet ved skt. Hans
bålet, men hver gang jeg har været tæt på, er millionen ikke blevet bevilget fordi folk ikke kunne se
hvad det skulle bruges til. Nu investerer vi i stedet i et skrallehus med genbrugsvinduer.
Jonas, have 161: Man kan jo diskutere om bestyrelsen har været rettidige ved at købe den fede
plads 80 da muligheden var der. Men jeg synes det er vigtigere at nå til en beslutning om at give
økonomi til have 80. Vi kan vel godt stemme for at have 80 bliver stemt igennem med økonomi?
Carsten, have 27: det er nemmere at rive noget skrammel ned, og bygge noget ordentligt.
Processen har været for overilet. Jeg synes det er mystisk at det er foregået udenfor sæsonen, i
lyssky stemning og med aflåste døre. Den eneste fordel ved have 80 er at det ligger foran
toiletterne.
Svar: huset kan sælges i dag. Hvis det er beslutningen. Jeg har været med til at snakke om et
fælleshus tidligere, men det er kun blevet ved ideen.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 16 af 19
Kirsten, have 89: For det første: Pengene er afsat. For det andet: Der er ikke tale om et ”fælleshus”,
men et kontor som rummer sociale aktiviteter, og derfor mere praktisk. Have 80 behøver ikke
udelukke et fælleshus. Der kan være andre praktiske ting som har betydet at fælleshuset ikke er
blevet til noget. Der er tale om at rode op i en historie, som den nuværende bestyrelse måske ikke
kender så godt, når ordet ”fælleshus” anvendes.
Kurt, have 93: Jeg synes vi skal gå i gang med have 80, når nu der er en opsparing. Så kan vi få
glæde af det.
Muharrem, have 99: Lad os stemme om vi skal videre med have 80. Jeg synes vi skal vælge et udvalg
som kan komme med forslag.
Carsten have 27: 200.000 bliver hurtigt til 400.000. Vi skal have et konkret tilbud fra håndværkere.
Abdul, have 139: Jeg synes vi skal stoppe projektet, og først undersøge hvad et fælleshus fra
bunden vil koste.
(Diskussionen fortsætter)
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget
Beslutning: Bestyrelsen har mandat til at fortsætte med ombygning af have 80 til kontor
med aktivitetsrum, på baggrund af godkendt budget.
Forslag 11. Budget til have 80
Punktet tages op til ekstraordinær GF, da økonomien kan præsenteres på tydeligere vis.
Forslag 12. Honorar til bestyrelsen
Peter have 102: Jeg foreslår at vi snakker om ”beløb”, og ikke ”havelejer”. Ift. kloakering og vand.
Svar: Det er præciseret at der kun er tale om haveleje, og ikke om opsparinger.
Kirsten, have 89: Kontantbeløb er smartere ift. skat.
Svar: det er taget til efterretning
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget.
Beslutning: Bestyrelsens honorarer fordobles i forhold til tidligere år.
Forslag 13. Opdeling af haveleje
Kassereren fremlægger forslaget
Når der både skal betales opsparing til vand og evt. fællesforsikring oven i havelejen kan de blive
en stor post i økonomien for nogen, at skulle betale det hele på én gang. Derfor foreslår vi at det
deles i 2 og med betaling halvårligt.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 17 af 19
Spørgsmål og kommentarer:
Jeanne, have 61: giver det mere arbejde?
Svar: jeg tror ikke det gør en stor forskel.
Afstemning ved håndsoprækning: Forslaget er vedtaget
Beslutning: Havelejen deles i 2 med betaling 1. juli og 1. januar.
9) INDKOMNE FORSLAG.
Forslag 14. Vedligehold af vej.
Forslagsstiller læser forslaget op.
Vejene er for dårlige , kan der vælges én der tager ansvar for at vejene er i orden?
Spørgsmål og kommentarer:
Svar fra bestyrelsen: Zdenek har ansvar for vejene. Vejene koster, mange penge, især hvis det skal
laves ordentligt. Den nye renovering ser ud til at holde. Det er besluttet ikke at renovere veje
udenfor sæsonen. Vejen må ikke asfalteres. Vi må kun have en grussti.
Dertil er det tidligere nævnt at folk kører for hurtigt, det er et argument for at de ikke er for fine.
Jeanne, have 61: når vejene er flotte, bliver der kørt farligt hurtigt, det er værd at være opmærksom
på. Der kan desuden være gemt flere ting i vejen, og de afgiver kæmpe støvskyer, især når der
køres hurtigt. Er det vigtigt at have en vej man kan køre hurtigt på?
Kirsten, have 89: Jeg synes allerede bestyrelsen har gjort hvad de kan med den vej. Jeg forstår ikke
hvad mere man kan gøre?
Minna, have 138: Man kan fylde hullerne når de kommer
Svar fra bestyrelsen: Det bliver gjort så vidt muligt.
Der er forståelse for udfordringerne. Forslaget trækkes tilbage.
10) GODKENDELSE AF BUDGET
Gemmes til ekstraordinært GF. Da det vil passe med at gennemgå budgettet for have 80.
11) VALG AF BESTYRELSESMEDLEMMER OG SUPPLEANTER
Kasserer for 2 år:Jens Balder have 30 er genvalgt.
Kommentar fra Jens: Jeg tager kun to år mere som kasserer. Så jeg vil opfordre til at have
en med-bogholder til at være føl mit sidste år. Det vil kunne forbedre kvaliteten.
Honoraret for kasserer kan evt. deles med føl-kassereren. Fra næste år, så overvej det til
GF 2020!
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 18 af 19
Bestyrelsesmedlem for 2 år: Zdenek Gavor have 171 er genvalgt
Bestyrelsessuppleanter: Janne have 49 stiller op, Ib have 66 stiller op, Muharrem stiller op.
Alle 3 valgte.
12) VALG AF REVISOR OG SUPPLEANTER
Revisor for 2 år: Judith have 79 er genvalgt
Revisor for 1 år: Kaies have 47 er valgt
Revisorsuppleanter: Jacob Larsen have 49 og Kurt Holgaard have 93 valgt
13) VALG TIL VURDERINGSUDVALG OG SUPPLEANTER
Vurderingsudvalgsmedlem for 3 år: Mawlod have 44 og Paul have 106 på valg.
Skriftlig afstemning:. Paul er valgt
Vurderingsudvalgs-suppleant for 3 år: Abdul have 139 er genvalgt
Vurderingsudvalgs-suppleant for 2 år: Mawlod have 44 er valgt
14) EVT.
Om vurderingsudvalg:
Kirsten have 89: jeg havde forberedt et oplæg om vurderingsprocessen. Det gemmer jeg til det
ekstraordinære, da vi er trætte. (enighed i salen)
Om at der bliver kørt for hurtigt på vejene:
Peter have 102: Kan vi ændre fartskiltene fra forslag til et påbudsskilt?
Svar: Vi har bestilt at ureglementerede skilte bliver fjernet. Så kommer der et nyt 15 km skilt. Ved
ikke om det vil hjælpe.
Kirsten have 89: Er det påbuds eller anbefalelsesskilt?
Svar: Det er firkantet. Vi undersøger om vi kan få et påbudsskilt.
Jonas, have 161: kan vi overveje flere cikaner?
(Diskussion om fartkørsel)
Peter have 102: er der snak med kommuner om at lave en svingbane til HF fra Marienlystvej? Med
det nye byggeri på blomstervej med 600 nye boliger kan det blive mere travlt.
Konklusion: Vi kan afsøge forskellige muligheder.
Referat fra ordinær generalforsamling / HF Marienlyst / 27-4-2019 / Side 19 af 19
Om skiltning:
Stort skilt med ”haveforening Marienlyst” er blevet opfordret af nogle medlemmer. Vi mener dog,
efter overvejelse, ikke vi behøver skilte for meget, da det er ok at det er lidt diskret. Om vinteren er
her jo meget øde. (Enighed i salen)
Om skrald:
Bestyrelse: Der er et problem når skraldespandene bliver overfyldte. De bliver ikke tømt. Lad være
med at overfylde dem. De skal kunne lukkes.
Samme med P2. Alle opfordres til at påtale det, hvis man ser at der tømmes trailere, eller smides
andet ikke godkendt skrald.
15) DISKUSSION UDEN BESLUTNING
Gemmes til senere
Tak til alle for et godt møde, med mange relevante drøftelser.
Referatet er godkendt af
Formand: Sidsel Kirketerp
Referent: Sarah Frausing
Dirigent: Ole Bøgh Sørensen