Rektoratsstaben Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C Tlf.: 8942 1111 www.au.dk/au Dato 17. august 2009 Ref: KJ/BBE Side 1 af 6 Møde i universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 1, bilag 1: Godkendelse af referat fra møde i Universitetsledelsen den 10. august 2009, Udkast til referat AARHUS UNIVERSITET Deltagere Dekaner/direktør, Rektorat, Ole Olsen, Kirsten Jensen, Anders Correll Gæster Kristian Thorn under punkt 6 (var også til stede under punkt 3-4-5) Per Møller Madsen under punkt 7 Afbud Jørgen Jørgensen, Børge Obel, Erik Meineche Schmidt Referat Kirsten Jensen Dato Mandag 10. august 2009 kl. 13.30 – 17.00 Sted: Konferencecentret, mødelokale 2.2, Bygning 1441 REFERAT Udkast til referat fra møde i UNIVERSITETSLEDELSEN Punkter til drøftelse Punkt 1 Godkendelse af refe- rat fra møde i Univer- sitetsledelsen 22. juni BO havde fremsendt en enkelt præcisering på side 5 i referatudkastet. Kommentaren indarbejdes i det en- delige referat fra mødet. Derefter blev referatet godkendt. Punkt 2 Rektoratet fremadret- tet LHN takkede for, at kredsen tog sig tid til at deltage i den netop afholdte afskedsreception for Nina Smith. Og takkede også for, at kredsen havde fundet tid til at drøfte situationen med Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval. LHN refererede fra en telefonsamtale i fredags, hvor JK havde fremlagt synspunkterne i generelle termer. JK havde naturligvis ikke refereret hvem af de interviewede personer, der havde fremsat hvilke synspunkter. LHN forventer efter drøftelse med be- styrelsesformanden, at processen bliver sådan, at der udarbejdes et oplæg, der drøftes på bestyrelsesmødet den 22. september. Oplægget drøftes på møde i Uni- versitetsledelsen den 7. september 2009. LHN henviste til, at der tirsdag den 11. august ville bliver skrevet om emnet i rektoratets nyhedsbrev på følgende måde: ”Arbejdsfordelingen i rektoratet Mandag den 10. august holdt rektoratet fratrædelses- reception for tidligere prorektor Nina Smith, der den 1. august tiltrådte som professor ved Det Samfunds- videnskabelige Fakultet. Rektor Lauritz Holm- Nielsen overvejer nu sammen med den øvrige univer-
284
Embed
REFERAT - Aarhus Universitet · Punkt 1, bilag 1: Godkendelse af referat fra møde i Universitetsledelsen den 10. august 2009, Udkast til referat AARHUS UNIVERSITET ... at der er
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Rektoratsstaben
Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C
Tlf. : 8942 1111 www.au.dk/au
Dato 17. august 2009 Ref: KJ/BBE
Side 1 af 6
Møde i universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 1, bilag 1: Godkendelse af referat fra møde i Universitetsledelsen den 10. august 2009, Udkast til referat
AARHUS UNIVERSITET
Deltagere Dekaner/direktør, Rektorat, Ole Olsen, Kirsten Jensen, Anders Correll
Gæster Kristian Thorn under punkt 6 (var også til stede under punkt 3-4-5) Per Møller Madsen under punkt 7
Afbud Jørgen Jørgensen, Børge Obel, Erik Meineche Schmidt
Referat Kirsten Jensen
Dato Mandag 10. august 2009 kl. 13.30 – 17.00 Sted: Konferencecentret, mødelokale 2.2, Bygning 1441
REFERAT
Udkast til referat fra møde i UNIVERSITETSLEDELSEN Punkter til drøftelse
Punkt 1 Godkendelse af refe-rat fra møde i Univer-sitetsledelsen 22. juni
BO havde fremsendt en enkelt præcisering på side 5 i referatudkastet. Kommentaren indarbejdes i det en-delige referat fra mødet. Derefter blev referatet godkendt.
Punkt 2 Rektoratet fremadret-tet
LHN takkede for, at kredsen tog sig tid til at deltage i den netop afholdte afskedsreception for Nina Smith. Og takkede også for, at kredsen havde fundet tid til at drøfte situationen med Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval. LHN refererede fra en telefonsamtale i fredags, hvor JK havde fremlagt synspunkterne i generelle termer. JK havde naturligvis ikke refereret hvem af de interviewede personer, der havde fremsat hvilke synspunkter. LHN forventer efter drøftelse med be-styrelsesformanden, at processen bliver sådan, at der udarbejdes et oplæg, der drøftes på bestyrelsesmødet den 22. september. Oplægget drøftes på møde i Uni-versitetsledelsen den 7. september 2009. LHN henviste til, at der tirsdag den 11. august ville bliver skrevet om emnet i rektoratets nyhedsbrev på følgende måde: ”Arbejdsfordelingen i rektoratet Mandag den 10. august holdt rektoratet fratrædelses-reception for tidligere prorektor Nina Smith, der den 1. august tiltrådte som professor ved Det Samfunds-videnskabelige Fakultet. Rektor Lauritz Holm-Nielsen overvejer nu sammen med den øvrige univer-
Side 2 af 6
AARHUS UNIVERSITET
REKTORATET
sitetsledelse, hvordan rektoratets arbejde og samar-bejdet i universitetsledelsen bedst muligt tilrettelæg-ges fremadrettet. Rektor fremlægger sin indstilling for bestyrelsen på det førstkommende møde den 22. september. Rektor overtager indtil videre formands-posterne i Forskningsudvalget og i Studieudvalget”. Herefter var der en længere brainstormlignende drøf-telse om den fremtidige organisering af arbejdet i Universitetsledelsen. (Denne drøftelse er fastholdt i et dokument, der kun rundsendes til Universitetsledel-sen).
Punkt 3 Bestyrelsesseminar 21. – 22. september, Sandbjerg
LHN henviste til det udsendte materiale og erindrede om, at seminaret består af en seminardel, hvor de-kankredsen deltager. Efterfulgt af et ordinært besty-relsesmøde næste dag. Der var opbakning til de foreslåede temaer og op-lægsholdere. Dog nok med en vægtning af konkurren-ceudsættelse, mens kvalitetssikring af myndigheds-opgaver er et mere internt emne. Det blev besluttet, at frafaldsemnet droppes, da det er for tidligt i forhold til det igangsatte arbejde. LHN ønskede også et uddannelsestema, hvor der sæt-tes spot på årets optag og de udfordringer, som uni-versiteterne står over for i form af mange afviste an-søgere, behov for efter/videreuddannelse, mere flek-sibilitet i systemet mv. BD supplerede med, at der er behov for, at AU bliver mere aktiv omkring sommer-universitetsaktiviteter via fælles organisering, mar-kedsføring mm. SEF gjorde opmærksom på, at der skal koordineres med det igangsatte udvalgsarbejde omkring efter/videreuddannelse. KT supplerede med, at det indgår i den internationale strategi, at som-meruniversitetsaktiviteten skal styrkes og skal sup-porteres administrativt.
Punkt 4 Ledelsesseminar 21.-22. oktober, Sand-bjerg
LHN henviste til det udsendte materiale. Universi-tetsledelsen, administrationschefkredsen og fællesa-ministrationens lederkreds deltager. Der arbejdes vi-dere med programmet.
Punkt 5 Septembermøder
LHN henviste til det udsendte materiale og supplere-de med ønske om, at Ledelsessekretariatet overvejer at tage kvalitetssikring på uddannelsesområdet op.
Side 3 af 6
AARHUS UNIVERSITET
REKTORATET
SH nævnte, at der var udsendt et udkast i den nedsat-te kvalitetsarbejdsgruppe. Det blev aftalt, at OO un-dersøger status, hvorefter rektoratet tager stilling til, om emnet skal drøftes på møderne.
Punkt 6 Kina-Universitetet
KT præsenterede baggrund, status og plan for arbej-det. Der skal etableres en bygning i Kina, og de danske universiteter har klart meldt til Videnskabsministeri-et, at det er ministeriets opgave at realisere bygnings-delen. Der focuseres på forskning, uddannelse og efter-/videreuddannelse. Temaerne på disse områder er fundet via en høringsproces på de danske universite-ter. På forskningsområdet er de nuværende temaer:
- miljø og vandressourcer - vedvarende energi - nanoteknologi - life sciences, biomedicin og sundhed - velfærdsøkonomi og innovation.
KT pointerede, at der er tale om en åben model, så samarbejdet og temaerne kan løbende udbygges. Konkret skal der tages kontakt til Ole Fejerskov, hvis man har ideer til udvidelse. DK og Kina deler udgiften. Den danske del deles af VTU og universiteterne. AU betaler godt 23% af uni-versitetsbidraget, hvilket i 2013 når op på godt kr. 6 millioner. Ved udsendelse af VIP-medarbejdere i mere end 1 måned er der fuld kompensation (ud fra en gennem-snitsløn) bortset fra eventuelle individuelle tillæg. Ved udsendelse under en måned kompenseres trans-port- og hoteludgifter. Aftalen færdigforhandles ultimo august. I oktober holdes der et symposium i Beijing. I november er der underskrivelsesceremoni. Primo 2010 udsendes de første vip/phd-studerende. Medio 2011 forventes åb-ning af bygning og optag af kandidatstuderende. LHN takkede KT for fremlæggelsen og nævnte, at det er muligt at få dækket udgifter allerede i 2009. LHN opfordrede dekankredsen til at være aktive på feltet.
Punkt 7 LHN opridsede fra det udsendte materiale. Bestyrel-
Side 4 af 6
AARHUS UNIVERSITET
REKTORATET
Udarbejdelse af dele-gationsskrivelse
sen har nedsat et vedtægtsudvalg bestående af Jens Bigum, Sys Rovsing Koch, Christian Jølck, Erik Højs-holt, Erik Strange Petersen, Jørgen Grønnegård Chri-stensen og med PMM som sekretariat. Rektoratet foreslår, at man parallelt med dette arbej-de ajourfører AU’s delegationsskrivelse. Indstillingen blev tiltrådt. PMM kommer med forslag til nedsættelse af en ar-bejdsgruppe til at forestå arbejdet.
Punkt 8 Benchmarking
LHN opridsede fra det udsendte materiale og nævnte, at der i løbet af en uges tid kommer en analyserapport fra Leiden, som forventes at være interessant for AU, fordi man kan se, hvordan universitetet klarer sig i forhold til 15 andre universiteter på 16 udvalgte ”fields”. Materialet udsendes, når det modtages. Der er pt. to arbejdsgrupper med CR som formand vedrørende ranking, som sekretariatsbetjenes af Mads Kobbersmed og Søren Thomsen. LHN nævnte også en anden database, og opfordrede CR til at kigge lidt i denne som sammenligningsgrundlag. SM nævnte, at SUN har indgået en bilateral aftale med Gøteborg Universitet.
Punkt 9 Nyt fra deka-ner/direktør
HS - runddelte (var tidligere rundsendt til kredsen) kor-respondancen med Miljøministeriet omkring konkur-renceudsættelse af dele af DMU’s forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Miljøministeriet respekterer ikke den aftalte procedure for konkurrenceudsættel-sen, som den er aftalt bla. med Videnskabsministeri-et. Det er betænkeligt, hvis Miljøministeriet alene skal stå for den faglige kvalitetsvurdering. Da der er sy-nergi mellem disse og andre opgaver, kan konkurren-ceudsættelsen få alvorlige konsekvenser. Hvis kon-kurrenceudsættelsen håndteres fagligt forsvarligt, ser HS ikke problemer. DMU og Rektoratet følger sagen tæt og drøfter emnet med Videnskabsministeriet og Miljøministeriet i den nærmeste fremtid. LHN erin-drede om, at AU’s bestyrelse bliver orienteret på se-minaret på Sandbjerg. JJe nævnte, at DJF må forven-te at komme i den samme situation før eller siden. - DMU sender i denne uge den landsdækkende Miljø-tilstandsrapport ud i en bred høring.
Side 5 af 6
AARHUS UNIVERSITET
REKTORATET
SM - SUN administrerer UNIK’en, og får derved godskre-vet hele UNIK’en som ekstern forskningsbevilling. Det påvirker den interne tildeling af basisbevilling fra globaliseringsmidler på ”bekostning” af de øvrige in-volverede hovedområder i UNIK-projektet. OO har lovet at få undersøgt problematikken. HS erindrede om, at rektoratet på majmødet har lovet at undersøge en tilsvarende problematik omkring fordeling af mid-ler på baggrund af ph.d. LHN nævnte, at JJø utvivl-somt vil sørge for, at der bliver svaret på dette, når det er lovet. LHN supplerede med, at han har igang-sat undersøgelse af, hvordan UNIK tæller i DU’s nøg-letal. LQ
- DPU har nu også gennemført APV-undersøgelsen
- GNOSIS-centret er overført til DPU. Center-lederen refererer til dekanen.
BD
- det kursus for nye institutledere, som plejer at blive afholdt af SDU, holdes ikke længere, hvilket er uheldigt i lyset af ansættelsen af mange nye institutledere. Der blev svaret nej på spørgsmålet fra BD om, hvorvidt AU er på vej med et internt kursus. JJe nævnte, at DJF har brugt Søren Barlebo med succes. LQ sup-plerede med, at DPU også har gode erfaringer med Barlebo og Ole Steen Andersen. LHN bad om, at der passes på med at blande ka-sketter i form af omtanke ved brug af under-visere/konsulenter, der også har andre bety-dende opgaver for sektoren. KJ nævnte mu-ligheden for at bruge moduler i AU’s (sam-men med SDU) egen udbudte master i offent-lig ledelse. Dertil gav SH udtryk for skepsis omkring at blande institutledere med ”meni-ge” medarbejdere på masterprogrammet. Det blev konkluderet, at BD kontakter Louise Ga-de på vegne af alle hovedområder.
Punkt 10 Basismidler efter re-sultat
Der blev henvist til det udsendte materiale.
Side 6 af 6
AARHUS UNIVERSITET
REKTORATET
Punkt 11 Referat fra møde i udvalg for myndig-hedsbetjening 4. juni 2009
Der blev henvist til det udsendte materiale.
Årskalender 2010 udsendes sammen med udkast til referat
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 4, bilag 3: Bestyrelsesmøde og -seminar den 21.-22. september 2009 - Udkast til dagsorden
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 4, bilag 3: Bestyrelsesmøde og -seminar den 21.-22. september 2009 - Udkast til dagsorden
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 6, bilag 4a: Bibliometric Benchmarking Analysis af Aarhus University – Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET J.NR. AU-2009-069-049
SAGSFREMSTILLING
Emne
Bibliometrisk benchmarking-analyse på Aarhus Universitet
Resumé
Universitetsledelsen besluttede i marts 2009 at bestille en bibliometrisk benchmarking-analyse
fra CWTS, Leiden University, Holland hvor AU sammenlignes med 15 europæiske universiteter
indenfor 16 overordnede forskningsområder.
Analysen er nu leveret og der henvises til vedlagte korte sammenfatning (bilag 4b) og til den
samlede rapport (bilag 4c).
Tidsfrist
Ansvarlig
Carsten Riis
Indstilling
Det indstilles, at universitetsledelsen tager en kort drøftelse af den videre proces omkring
rapporten og venter med at dele rapporten indtil den har været drøftet på mødet.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 6, bilag 4b: Bibliometric Benchmarking Analysis af Aarhus University 2002-2007, Notat
1
MBK og ST Ledelsessekretariatet Bilag 4b: Kort sammenfatning af rapporten Bibliometric Benchmarking Analysis of the University of Aarhus, 2002 – 2007 Universitetsledelsen besluttede i marts 2009 at bestille en bibliometrisk benchmarking-analyse fra CWTS, Leiden University, Holland hvor AU sammenlignes med 15 europæiske universiteter indenfor 16 overordnede forskningsområder og med et gennemsnit for de 396 mest publicerende universiteter i verden i perioden 2002-2007. ’Crown indicator’en: CPP/FCSm CWTS er især kendt for sin såkaldte crown indicator – en indikator der måler antal citationer per publikation (CPP) og normaliserer i forhold til varierende citationspraksis på forskellige videnskabelige felter - mean Field Citation Score (FCSm). Fx er det velkendt, at der citeres væsentligt mere indenfor medicin end indenfor matematik. CPP/FCSm er kort sagt det normaliserede citations impact - et ”Field normalized citation impact”, hvor der er standardiseret ift. værdien 1 og hvor det derfor er muligt at sammenligne forskellige faglige felter.2 Resultater i rapporten på AU-niveau På samlet AU-niveau viser rapporten mange positive resultater, både med hensyn til citations-impact og omfang af den forskning der finder vej til de internationale databaser, som CWTS benytter. Generelt har de europæiske universiteter dog svært ved at slå sig vej helt ind i top 50 i analysen, der domineres af de amerikanske universiteter. Citations-impact (CPP/FCSm) Analysen placerer Aarhus Universitet med et normaliseret citations-impact (CPP/FCSm) på 1,28, hvilket er 28 % over gennemsnittet på 1,00 for de 396 World Universities og placerer AU som nummer 144 i verden for perioden 2002-2007. En trend-analyse viser endvidere en positiv tendens for AU’s citations-impact. Således havde AU for perioden 1997-2001 et CPP/FCSm på 1,14-1,17, mens perioden fra 2003-2007 viste et CPP/FCSm på 1,30-1,32. På ranglisten har det betydet et spring fra nummer 180-200 og op til mellem 130-145. Citations-impact sammenholdt med omfanget af forskningen (CPP/FCSm x P) Ser man på både citations-impact og omfang af forskningen placerer Aarhus Universitet sig som nummer 90 blandt de 396 universiteter. Der er registreret mere end 14.000 AU-publikationer i den
2 Tolkningen fra CWTS er, at et CPP/FCSm over 1,2 er signifikant over gennemsnittet på et givet område, mens et CPP/FCSm under 0,8 er signifikant under gennemsnittet. Værdier mellem 0,8 og 1,2 er at betragte som gennemsnitlige. Selv-citationer ekskluderes. (se side 4 i rapporten for udvidet forklaring af indikatoren)
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 6, bilag 4b: Bibliometric Benchmarking Analysis af Aarhus University 2002-2007, Notat
2
6-årige måle-periode, ca. 2.300 publikationer per år. Også her viser en trend-analyse en klar positiv tendens og AU forbedrer sig 16 placeringer fra perioden 1997-2000 til perioden 2004-2007. Highly cited papers Analysen viser, at AU-forskning citeres ca. 40 % mere end forventet ift. universitetets forskningsvolumen, når man ser på top 5 % og top 10 % af de mest citerede artikler. Antal publikationer AU forbedrer sig med ca. 31 %, når man ser på antallet af publikationer i CI-databaserne fra perioden 1997-2000 til perioden 2004-2007. Antal citationer AU forbedrer sig med ca. 78 %, når man ser på antallet af citationer i CI-databaserne fra perioden 1997-2000 til perioden 2004-2007. Resultater i rapporten på de 16 faglige områder Det forskningsområde der klarer sig bedst i rapporten er Chemistry med en placering som nummer 39 på verdensplan og et CPP/FCSm, der er 83 % procent bedre end verdensgennemsnittet. Tre områder opnår top100 placeringer:
• Geoscience • Engineering • Social Science related to Medicine
To områder opnår top125 placeringer:
• Clinical Medicine • Mathematics
Fire områder opnår top150 placeringer:
• Biological Sciences: Humans • Biological Sciences: Animals & Plants • Psychology, Psychiatry & Behavioral Sciences • Other Social Sciences*
Tre områder befinder sig i den bedste halvdel af de 396 verdensuniversiteter:
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 6, bilag 4b: Bibliometric Benchmarking Analysis af Aarhus University 2002-2007, Notat
3
Yderligere detaljer om placeringerne findes i rapporten på side 55-57, for sammenligning med benchmark-universiteterne se side 77-92 og for resultater for et stort antal sub-fields se side 117-121. * Bemærk dog afsnittet om dækningsgrad herunder (s. 3) Formålet med analysen? Hovedformålet med rapporten fra CWTS er at give indblik i, hvor meget universitetet publicerer og hvor mange citationer universitetet har i internationale fagtidsskrifter, sammenlignet med 15 andre universiteter i ind- og udland og med et nationalt, regionalt og globalt gennemsnit. Tidsmæssigt dækker rapporten perioden 2002-2007. Undersøgelsen giver både resultater for det samlede universitet, for 16 overordnede forskningsfelter samt for et antal afgrænsede fagområder indenfor disse felter. Analysen indeholder ikke bibliometriske data på institut- eller centerniveau på AU og indeholder heller ikke data om forsknings-input, fx antal årsværk eller forskningsmidler på det enkelte område. Antallet af publikationer og antallet af citationer for alle universiteterne i undersøgelsen, sammenlignes med internationale referenceværdier. Hermed får man mål for, hvor godt de enkelte universiteter/discipliner på universiteterne klarer sig i forhold til et internationalt gennemsnit for de 400 mest publicerende universiteter i verden og i forhold til forskellige grupperinger blandt disse universiteter. Hvor kommer data fra? Oplysninger om publikationer og citationer er hentet fra Web of Science-databaserne Science Citation Index (SCI), the Social Science Citation Index (SSCI) og Arts & Humanities Citation Index (A&HCI). I rapporten omtales databaserne som CI. CI-databaserne indeholder 8.000 primært engelsksprogede tidsskrifter. Gælder rapporten hele AU? Ja, rapportens dataanalyse gælder for hele AU inklusiv nye hovedområder på et meget stort antal forskellige publikationsadresser. En gruppe af bibliotekarer ved AU har gennemgået samtlige registrerede publikationsadresser i Danmark i de relevante år (4.000+) for at sikre, at samtlige AU-adresser indgår i analysen. En begrænsning i rapporten er en relativt dårlig dækningsgrad indenfor især humaniora og samfundsvidenskab. CWTS har lavet reference-analyser der viser, at kun mellem 24-51 % af referencerne i de AU-publikationer der indgår i CI indenfor disse områder er til andre CI-publikationer.3 Årsagerne hertil er flere, men det er bl.a. oplagt at områder som litteraturvidenskab, historie, jura mv. er mere nationale og regionale i deres genstandsfelt end for eksempel molekylærbiologi og klinisk medicin og derfor refererer til publikationer, der ikke er registreret i
3 Bibliometric Benchmarking Analysis of the University of Aarhus, 2002-2007, side 12
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 6, bilag 4b: Bibliometric Benchmarking Analysis af Aarhus University 2002-2007, Notat
4
CI. Indenfor sundheds- og naturvidenskab opnås der dækningsgrader på mellem 69 og 93 %. Dog skiller matematik sig ud med en dækningsgrad i CI på 56 %. De bibliometriske indikatorer4 De bibliometriske indikatorer er en samling af forskellige indikatorer, der sætter tal på, hvordan universiteterne/disciplinerne (herefter benævnt ”enhed”) klarer sig mht. antal publikationer og citationer, hvilket gør det muligt at sammenligne universiteterne/disciplinerne med hinanden. De vigtigste bibliometriske indikatorer er:
• P (Publications): Antallet af artikler publiceret i fagtidsskrifter i ovennævnte databaser. • C (Citations): Antallet af citationer registreret i fagtidsskrifter i ovennævnte databaser. • CPP (Citations per publication): Det gennemsnitlige antal citationer per publikation. • FCSm (mean Field Citation Score): Den gennemsnitlige citations-ratio for alle artikler på
det hovedområde, hvor enheden er aktiv. • CPP/FCSm (’Field-normalized citation impact’ også kaldt ”The crown indicator”):
Citations-impact i forhold til det internationale gennemsnit for citationer på det pågældende område. CPP/FCSm gennemsnittet vil indenfor ethvert fagligt område være 1.
• P*CPP/FCSm (brute force indicator): Det område-normaliserede gennemsnits citations-impact ganget med antallet af publikationer. Indikatoren siger både noget om gennemslagskraft (CPP/FCSm) og omfang (P) af forskning ved en enhed, og er bl.a. illustreret grafisk på side 16-31.
Brug og misbrug af bibliometriske indikatorer CWTS’ udgangspunkt er at bibliometriske indikatorer giver værdifuld information og ofte korrelerer godt med evalueringer foretaget af faglige eksperter. Bibliometriske indikatorer må dog ikke bruges alene og bør ledsages af mere dybdegående og kvalitative analyser:
In our view, a quality judgement on a research unit or institute can only be given by peers, based on a detailed insight into content and nature of the research conducted by the group or institute in question. The citation-based indicators applied in this study measure the impact at the short or middle-long term of research activities at the international research frontier, as reflected in publication and citation patterns. Impact and scientific quality are by no means identical concepts.5
Kort om CWTS-rankingen The Centre for Science and Technology Studies (CWTS) i Leiden leverer forskningsanalyser på et højt fagligt niveau. CWTS repræsenteret ved Anthony van Raan har tidligere besøgt Aarhus Universitet. CWTS har de seneste par år fået meget omtale for deres ranking af europæiske universiteters forsknings-impact. I rankingen og i deres øvrige produkter måles på
4 Bibliometric Benchmarking Analysis of the University of Aarhus, 2002-2007, side 7 5 Bibliometric Benchmarking Analysis of the University of Aarhus, 2002-2007, side 53
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 6, bilag 4b: Bibliometric Benchmarking Analysis af Aarhus University 2002-2007, Notat
5
citationsfrekvensen og der standardiseres ift. forskellig publiceringspraksis på forskellige faglige felter. Mere om CWTS’ ranking på: http://www.cwts.nl/ranking/.
Bibliometric Benchmarking Analysis of the University of Aarhus,
2002 - 2007
M.S. Visser, A.F.J. van Raan, and A.J. Nederhof
Center for Science and Technology Studies (CWTS) Leiden University
PO Box 9555, 2300 RB Leiden The Netherlands
20 August, 2009 Research Report to the University of Aarhus, Denmark Report CWTS
4 Results for the University of Aarhus and benchmarks 13
5 Highly cited papers in main fields 32
6 Trend analyses for University of Aarhus in main fields 51
6.1 Introduction 51
6.2 Trend analyses 51
7 General comments and discussion 53
8 Overview of results 55
8.1 Main fields 55
8.2 Subfields 59
8.3 Supplementary analyses 64
References 64
Appendix I: Overview of main fields and subfields 67
Appendix II: List of World universities 74
Appendix III: Bibliometric indicators for main fields 77
Appendix IV: Highly cited papers for main fields 93
Appendix V: Trend Analyses 109
Appendix VI: Bibliometric statistics for (sub)fields 117
Appendix VII: Research and Impact Profile Comparison Charts 122
1 Introduction The objective of the present study is to provide insight in important aspects of publication output and international citation impact of the University of Aarhus, Denmark (AU). To this end, the University of Aarhus has been compared to fifteen European benchmarks including eight other Scandinavian universities. The covered period is 2002 - 2007 for both publications and their citation impact, while an extended analysis addresses the period 1997 - 2007. The study is based on a quantitative analysis of scientific articles published in journals and serials processed for the Web of Science (WoS) versions of the Science Citation Index and associated citation indices: the Science Citation Index (SCI), the Social Science Citation Index (SSCI), and the Arts & Humanities Citation Index (A&HCI); here the CWTS database containing these records as well as enhanced citation data is briefly indicated as CI. Using bibliometric techniques, the present study assesses the publication output and citation impact of scientists affiliated with the University of Aarhus. The impact, as measured by citations, is compared to worldwide reference values. Aarhus publications were retrieved by means of their work address(es), which should include mention of at least one affiliation with University of Aarhus or a AU institute. Publications for benchmark universities were collected in the same way. This means that output and citation impact of the University of Aarhus and benchmark universities can be compared.
1
2 Bibliometric indicators
2.1 Introduction Bibliometrics is the quantitative study of written products of research. It is assumed that scientific subjects develop at an international research frontier (Price, 1963). Research results are communicated in publications that are submitted to evaluation by professional colleagues. In the references of their papers, scientists acknowledge relevant publications by others, as they build on previous work. Therefore, the number of times a publication is referred to gives a partial indication of the ‘impact’ of a publication, its reception and use by scientists at the research frontier. In nearly all scientific fields, the scientific journal is by far the most important medium of communication. The Web of Science (WoS) claims to cover the most important ‘leading’ international journals and serials (such as Annual Reviews) with a well-functioning referee system. In addition, the overall citation rate of journals is considered, as well as their timeliness of publication, and adherence to international editorial conventions. Regularly, a limited number of new journals is added, while other journals are no longer covered. More ‘peripheral’ journals, often national in scope, are usually not covered by the WoS. On an annual basis, the CWTS CI database includes about 8,000 leading international journals from all domains of scholarship. The process of data-collection and the methodology applied in this study are comparable to those adopted in previous studies on, for instance, physics research (Rinia et al., 2001), biology (Nederhof et al., 1999), electrical and electronic engineering (Van Leeuwen et al., 2000), chemistry (Van Leeuwen et al., 2003), the humanities (Nederhof, 2006; Tijssen et al., 2006), medicine (Tijssen et al., 2002) and psychology (Nederhof, Van Leeuwen & Visser, 2000). Publications were derived from a large bibliometric database of scientific publications. This database contains all scientific articles published in serials processed during the period 1997 - 2006 by the Institute for Scientific Information (ISI; now part of Thomson Reuters) for the Web of Science versions of the Science Citation Index (SCI), the Social Science Citation Index (SSCI), the Arts & Humanities Citation Index (A&HCI). The database includes citation data on all journals processed for the SCI, SSCI, A&HCI or CI for short. A detailed description of the main principles behind this database is given in Moed, De Bruin & Van Leeuwen (1995) and Moed (2005).
Our work is partly based upon previous work by Garfield (1979), Martin & Irvine (1983), Narin (1990), Van Raan (1997), and Schubert, Glänzel & Braun (1989). Both statistical requirements and imperfections in the citation process (for a discussion see Nederhof, 1988) make it desirable to aggregate across individuals, publications, and citations. Another reason for computing indicators on the oeuvre of a research unit rather than on individual papers is that within an oeuvre, later papers or review papers
2
may draw citations that otherwise would have gone to earlier papers. The oeuvre approach prevents that such a transfer of citations within an oeuvre is treated as a statistical error in the assessment of single papers. As scientific (sub)fields differ in publication and citation patterns (as visible in differences in, for example, length of reference lists or age of cited literature), it is usually not meaningful to compare directly the raw impact of publications from one (sub)field with those of a different (sub)field. Therefore, in our studies raw impact scores are compared to the impact of similar publications within the same subfield (see Section 2.2).
2.2 Output and impact indicators We calculate several indicators for the total CI output or ‘oeuvre’ of a research unit, as produced within the time frame of the study (cf. Moed, De Bruin & Van Leeuwen, 1995). Publications, citations, and citations per publication A first statistic gives the total number of papers published by the research unit during the entire period (P). We considered only papers classified in the Web of Science as normal articles, letters, notes, and reviews. Other document types, such as meeting abstracts, book reviews, corrections, comments, ‘editorial material’ and editorials are not included. The second indicator gives the total number of citations received, without (C) self-citations. A self-citation (sc) to a paper is a citation given in a publication of which at least one author (either first author or co-author) is also an author of the cited paper (either first author or co-author). In addition, the average number of citations per publication is calculated, excluding self-citations (CPP). International reference value: FCSm Thirdly, an international reference value is computed. This presents the mean citation rate of the subfields in which the research unit is active (FCSm, the mean Field Citation Score). Our definition of subfields is based on a classification of scientific journals into subject categories developed by Thomson Reuters (see Section 3.3). Although this classification is certainly not perfect, it is at present the only classification available to us. The FCSm takes into account both the type of paper (e.g., normal article, review, and so on), and the specific years in which the research unit's papers were published. For example, the number of citations received during the period 1997 - 2000 by a letter published by a research unit in 1997 in subfield X is compared to the average number of
3
citations received during the same period (1997 - 2000) by all letters published in the same subfield (X) in the same year (1997). Generally, a research unit publishes its papers in several subfields rather than one. Therefore, we calculated a weighted average FCS indicated as FCSm, with the weights determined by the number of papers published in each subfield. Self-citations are excluded from the computation of FCSm. A unit U has published two articles in journal X in 1997 and one letter in journal Y in 1998. Now, journal X belongs to subfield Z, and all 1997 articles in subfield Z are cited 1.5 times on average in 1997 - 2007, while journal Y belongs to subfield A where all 1998 letters are cited 0.6 times on average in 1998 - 2007. Then, the unit U obtains an FCSm score of (1.5 + 1.5 + 0.6)/(1 + 1 + 1) or 1.2. When a journal is classified in multiple subfields, as happens in a small minority of cases, citation scores are computed as follows. Basically, a paper in a journal classified in N subfields is counted as 1/N paper in each subfield, and so are its citations and FCSm scores. The ‘crown’ indicator The most important indicator CPP/FCSm compares the average number of citations to the oeuvre of a research unit (CPP) to the international reference value, namely the corresponding mean field citation score (FCSm), by calculating the ratio of these scores. Self-citations are excluded in the calculation of the ratio CPP/FCSm, to prevent that the ratio is affected by divergent self-citation behavior. If the ratio CPP/FCSm is above (below) 1.0, this means that the oeuvre of the research unit is cited more (less) frequently than an 'average' publication in the subfield(s) in which the research unit is active. An indicator not used in this study compares a CPP score to the average citation impact of all articles published in the same journal. A limitation of this type of indicator is that low impact publications published in low impact journals may get a similar score as high impact publications published in high impact journals. Our ‘crown’ indicator CPP/FCSm is free from this limitation, because it takes the impact level of a units’ journal set into account. Therefore, it seems the most suitable indicator of the international position of a research unit. FCSm constitutes a world subfield average in a specific (combination of) subfield(s). This ‘world’ average is calculated for the total population of articles published in CI journals assigned to a particular subfield. As a rule, nearly 80 percent of these papers are authored by scientists from the United States, Canada, Western Europe, Australia and Japan. Therefore, this ‘world’ average is dominated by the Western world. The CPP/FCSm score is also designated as the ‘field-normalized’ citation impact. The ‘brute force indicator’ P * CPP/FCSm shows the output of papers that are equivalent with a field-normalized citation impact of 1. This indicator is used in comparisons of research units.
4
Recent research has shown, that in comparisons across year blocks (e.g., when publications from 1997 - 2000 are compared to those of another year block), it is important to focus on normalised citation scores (such as CPP/FCSm) only, as these are free from influences by distribution and document types effects (Nederhof & Visser, 2004). Reliability Due to the presence of error (Moed et al., 1995), only the first decimal of the ratios is usually reliable, given that it is based on a sufficient number of publications (N>50). Even for a quite large number of publications, a 5% difference or shift in the value of an indicator should not be regarded as a significant result. Frequently cited publications An additional set of impact indicators reflects the contribution to the most frequently cited papers worldwide. Two research units may have equal impact scores on the CPP/FCSm indicator, but one produces a steady stream of publications that are cited well but fails to produce really high impact publications, while the other contributes considerably to the high impact publications (and also has a larger number of less well cited publications). To examine the distribution of frequently cited papers, we have ranked each publication on the number of citations it received up to four years after publication. We marked those belonging to, for example, the 10% most frequently cited papers in a particular subfield in a given publication year. The use of the fixed length four-year citation window implies that the analysis only involves papers published during 2000 - 2005. Moreover, letters were excluded because of their relatively low impact compared to articles and reviews. Thus, the P02-05 figure gives the number of review articles and normal articles published during 2002 - 2005. The indicator Ptop renders the absolute number of papers that are represented among the top 10% or 5% most frequently cited papers world-wide that are similar in publication year, document type, and subfield. The method used in the present study is advanced, as the rank of papers is calculated based on the actual impact distribution of all similar papers worldwide, and self-citations are excluded. A/E Ptop relates the number of papers among the top 10% or top 5% most frequently cited publications to the total number of papers. A value above (or below) 1 of A/E Ptop 10%, for example. indicates that more (or less) than 10% of the total papers belong to the 10% most frequently cited papers. The indicator takes into account the deviations of from the actual top-x% due to the discrete values in the distribution of citation scores.
5
2.3 Analysis of cognitive orientation The cognitive orientation of a research unit is analyzed by classifying its papers according to scientific (sub)fields. In the Citation Indices, publications are classified by means of the journal in which they appear into subfields such as ‘Ecology’, ‘Cell Biology’, ‘Physics, Applied’, and so on. These subfields (ca. 250) are attached to each publication of a research unit. Subsequently, these publications are aggregated for each CI subfield, and output and impact indicators are computed separately for these aggregates. The purpose of this procedure is to show how frequently a unit has published papers in various subfields of science, what the impact of the unit is in its main subfield(s), and how the impact of the unit in its main subfields of science compares to its impact in (for the unit) more peripheral subfields of science. For a description of the (sub)fields see: http://scientific.thomsonreuters.com/mjl/scope/scope_scie/ http://scientific.thomsonreuters.com/mjl/scope/scope_ssci/ http://scientific.thomsonreuters.com/mjl/scope/scope_ahie/ If a paper appears in a journal that is classified in more than one subfield, the paper (and its citations) is distributed over the subfields. Thus, a paper with 7 citations published in a journal categorized in three subfields is counted as 0.33 publication with 2.33 citations in each subfield. For publications in each subfield, the impact is compared to the world subfield average score (FCSm), as described in Section 2.2. At the subfield level, relatively low numbers of publications prevent frequent use of statistical tests. As an indication, if the ratio CPP/FCSm is lower than 0.8, the impact is said to be ‘low’, if the ratio is higher than 1.2, the impact is designated as ‘high’, while a ratio between 0.8 and 1.2 is called ‘average’.
6
2.4 Overview of bibliometric indicators P The number of articles (normal articles, letters, notes and reviews) published in journals
processed for the Web of Science (CI) versions of the Science Citation Index, the Social Science Citation Index, the Arts and Humanities Citation Index (see Section 2.1).
C The number of citations recorded in CI journals (as contained in Web of Science CI version)
to all articles involved. Self-citations are excluded. CPP The average number of citations per publication. Self-citations are not included. FCSm Reference value. The average citation rate of all articles in the subfields in which the research
unit is active. Also indicated as the world citation average in those subfields or ‘world subfield average’. Subfields are defined by means of CI subject categories. Self-citations are excluded.
CPP/FCSm Field-normalized citation impact: The impact of a research unit’s articles, compared to the
world citation average in the subfields in which the research unit is active. A ‘+’ (‘-’) symbol directly after the numerical value indicates that the impact of the research unit’s articles is significantly above (below) world (subfield) average.
P*CPP/FCSm ‘Brute force indicator’: The field-normalized mean citation impact multiplied by the number
of publications. P02-05 Number of papers (normal articles and reviews) published in journals processed for the Web
of Science version of Thomson Reuters Citation Indices (CI) in the period 2002 - 2005. Ptop The absolute number of papers that are among the 10% or 5% most frequently cited of all
similar papers published in 2002 - 2005. A/E Ptop The actual number of papers among the 10% or 5% most frequently cited compared to the
expected number of papers in these top percentiles based on the total volume of papers.
7
3 Data collection 3.1 Levels of aggregation and time periods Indicators are computed at the following levels of aggregation of University of Aarhus publications: a) the total collection of all articles having at least one author affiliated with University
of Aarhus as evident from the address field of the article; b) Benchmark units: World Universities: the 396 universities in the world which have published at least 700 papers per year on average during 2000 - 2007. The names of the universities are listed in Appendix II; Benchmark Universities: University of Geneva; University of Heidelberg, University of Copenhagen, Technical University of Denmark, University of Southern Denmark, Erasmus University Rotterdam, Leiden University, University of Bergen, University of Oslo, Goteborg University, Lund University, Uppsala University, University Cambridge, University of Edinburgh, University of Manchester. Large Danish Universities: Throughout the report, the papers indicated with ‘Large Danish Universities’ relate to all papers that mention at least one work address located at one of the four large Danish Universities (University of Copenhagen, University of Aarhus, Technical University of Denmark and the University of Southern Denmark). Denmark: All papers with at least one work address in Denmark, whether or not linked to a university. Europe: The 27 current member states of the European Union, plus Switzerland and Norway. Throughout the report, the papers indicated with ‘Europe’ relate to all papers that mention at least one work address located in one of these countries. These work addresses may include affiliations with universities, companies, government etc. In order to obtain a more detailed view of the research performance of the various entities listed above, their publication output is categorized into main fields: a classification of journal categories into 16 major scientific disciplines such as ‘Clinical Medicine’, ‘Physics and Astronomy’ etc. Publications are assigned to these scientific disciplines based on the journal in which they appeared. To some extent these scientific disciplines overlap each other as journals may cover several disciplines. Journals such as
8
Science and Nature that publish research papers in all disciplines have been assigned to a separate category labeled ‘Multidisciplinary’. An overview of the categorization of the separate journal categories into main fields is included in Appendix I. Double occurrences of papers are excluded within each unit of analysis. So, one paper, labeled to two or more different research units, is counted only once on a higher level of aggregation. Similarly, a paper, co-authored by several scientists belonging to the same unit, is counted only once. The bibliometric analysis relates to journal articles published during the period 2000 – 2007 (main analysis), or 1997 - 2007 (trend analysis). Actually, these are ‘database’ years: papers are included for the year in which the Citation Indices processed them. Due to a time lag in processing articles, at one end, late papers from 1999 (main analysis)/ 1996 (trend analysis) are included, while at the other end late papers from 2007 are not included. Citations were counted from 2000 - 2007 (main analysis), or from 1997 - 2007 (trend analysis). Full data on more recent articles were not available during the data collection period of this study. Apart from an overall analysis of the impact data for the whole period, we also conducted an analysis of the main indicators across four-year periods at the level of main fields for the University of Aarhus.
3.2 Data collection
3.2.1 CI papers
Based on the work addresses of authors contained in the publications, publications were collected for the University of Aarhus and benchmarks. All relevant publications from the database years 1997 - 2007 were extracted from our CI publication database. This includes all publications listing the researcher as nth co-author or the institute as nth address. We considered only papers classified in the CI as normal articles, letters, notes, and reviews, published in source serials processed for the CI on Web of Science. Other document types, such as meeting abstracts, ‘editorials’, ‘editorial material’, corrections, comments, and book reviews were not included. Also, papers in non-CI source journals are not counted. A few journals are only partially processed for the CI. Here, only papers processed for the CI were included. Data on universities were collected in several steps. For European universities, the Membership Directory of the European University Association (EUA) was expanded
9
(cf. Moed, 2006). The initial data collection was directed at European universities publishing at least 50 papers in Web of Science journals during the time period 1997 - 2006. For non-European universities we identified the 200 most frequently publishing universities during the same period. Articles were assigned to universities according to the institutional affiliations of authors, as included in the corporate address field. First, we selected articles containing the name of a university or its major institutions (e.g. NERI) explicitly in the address. Name variations were taken into account (e.g., Ruprecht Karls University is a name variant of the Heidelberg University). Secondly, from affiliated teaching hospitals additional articles were selected that were published by authors who showed strong collaboration links with a university, as its name appeared in the address lists of at least half of their papers. In this way, for instance, a part of the papers containing the address Addenbrookes Hospital was assigned to the University of Cambridge. As the less frequently occurring name variants were not taken into account, an overall accuracy rate for European universities is estimated to be about 95 per cent (Moed, 2006), and for non-European universities around 90 per cent. It is somewhat higher for universities with a large number of published articles than it is for universities with smaller publication volumes. It is important to note that in the large majority of cases the data have not been verified by representatives of institutions (Moed, 2006)1. Based on an analysis of the names appearing in the department field, several universities were split into colleges or constituent universities (e.g., University of London). Articles from the University of London and other compound main organizations that gave no information about particular colleges or sub-parts were assigned to sub-parts on the basis of an author analysis, similar to that applied in assigning papers from affiliated hospitals to universities. Finally, from this set of universities, we selected the 396 universities in the world that published more than 5,600 articles in WoS journals during 2000 - 2007, or on average more than 700 papers per year during this time period. In view of the collaboration among institutions, resulting in co-publications by scientists from two or more institutions, it would be more precise to state that the universities contributed at least one author to more than 700 papers per year. Technically, this number is denoted as an integer count.
1 We thank W. Glaenzel (Steunpunt O&O Statistieken at the Katholieke Universiteit Leuven) for his kind assistance.
10
3.2.2 The importance of CI Publications for Aarhus research
There are several ways to assess the importance of CI publications for Aarhus researchers. The most straightforward way would probably be to calculate the share of Aarhus publications that is included in the CI source Web of Science. Then, however, we need details on the complete publication output of University of Aarhus, and these were not available for the present study. Even if these publications had been available, it would not have been obvious how to weigh each publication, as there are many types of publication. It should also be taken into account that the Web of Science does not attempt to cover all publications in science and in fact is selective in its coverage. It aims to capture the scholarly and scientific communication in the most important international journals. Instead, to gain insight in the importance of CI publications for Aarhus researchers, we studied the reference lists of the Aarhus CI papers included in the present study. These reference lists can be considered as the knowledge base on which Aarhus researchers build. Here, we analyze to what extent this knowledge base is covered by the Web of Science. The limitation of this approach is that only reference lists from CI publications are available while reference lists in other sources are excluded. Therefore, only a partial view can be obtained, especially in disciplines where journals are less important channels in the scholarly communication system. All references in the Aarhus CI papers (2002 - 2007) were matched with our extended CI publication database (1980 - 2007). In this way, we can estimate the importance of CI publications to Aauhus researchers by determining to what extent they themselves cite CI papers, and to what extent other, non-CI, documents. Due to the extension of our database, we could only trace references dated between 1980 and 2007. Self-citations were included, as we could not exclude all self-citations for non-CI documents. Data were also collected at the level of main fields. Table 1 presents the results of the analysis. P02-07 represents the number of CI WoS articles, letters and reviews published between 2002 and 2007. As an illustration, we discuss the main results for University of Aarhus in the main field ‘Clinical Medicine’. Aarhus had 4,514 CI papers in the years 2002 – 2007. On average, 95% of the references in these papers dated from 1980 - 2007, while 5% (the figure included in Table 1 under ‘% Refs < 1980’) was not so dated. Finally, 89% of the Aarhus ‘Clinical Medicine’ references from 1980 - 2007 could be matched to CI Web of Science papers (%Refs CI). This finding suggests that non-CI documents are of limited importance to
11
Aarhus researchers in ‘Clinical Medicine’, as they account only for 11% of the references in their papers. In all, for seven main fields, CI coverage is high (at least 80%) for Aarhus (‘Clinical Medicine’, ‘Biological sciences: Humans’; ‘Molecular Biology & Biochemistry’; ‘Physics and Astronomy’, ‘Chemistry’, ‘Applied Physics and Chemistry’ and ‘Multidisciplinary Sciences’). CI coverage is good (65% - 79%) in four other main fields (‘Biological sciences: Animals & Plants’, ‘Geosciences’, ‘Psychology, Psychiatry and Behavioral Sciences’ and ‘Social sciences related to Medicine’). In three disciplines, ‘Mathematics’, ‘Engineering’, and ‘Economics’, CI documents constitute a majority of the literature contained in the reference lists of the CI documents included in the present study, but non-CI documents are of considerable importance. Finally, CI coverage was poor (<40%) in ‘Other Social Sciences’ and in ‘Humanities & Arts’.
TABLE 1: SHARE OF REFERENCES BY AARHUS RESEARCHERS TO WEB OF SCIENCE PAPERS
4 Results for the University of Aarhus and benchmarks Table 2 includes the overall results for the University of Aarhus and its benchmarks for all disciplines combined. So-called ‘block indicators’ are calculated for the period 2002 - 2007. This means that for publications from each of the publication years (2002 - 2007), citations are counted up to and including 2007. For example, a six-year citation window is used for papers published in 2002, and a three-year citation window for papers published in 2005. Self-citations were excluded for all impact indicators. Figures 1 - 16 present the overall results of the University of Aarhus and its benchmarks in the sixteen main fields for several bibliometric indicators outlined in Section 2. Universities publishing infrequently in a main field (<15% of the median number of publications of the 396 World Universities) were excluded from the rankings2. This prevents that universities are ranked improperly on indicators based on relatively few publications, for instance, that a technical university without a university hospital obtains a spurious ranking in the main field ‘Clinical medicine’. The University of Aarhus was ranked in all main fields. Indicators: P Number of CI publications Rank (P) Ranking position of University of Aarhus among 396 World
Universities based on the value of P C Number of citations excluding self citations Rank (C) Ranking position of University of Aarhus among 396 World
Universities based on the value of C CPP/FCSm Mean citation impact of the university compared to the world
citation average in the subfields in which the university is active
Rank (CPP/FCSm) Ranking position of University of Aarhus among 396 World Universities based on the value of CPP/FCSm
P*CPP/FCSm ‘Brute force indicator’: the field-normalized mean citation impact multiplied by the number of publications
Rank (P*CPP/FCSm) Ranking position of University of Aarhus among 396 World Universities based on the value of P*CPP/FCSm
2 Between parentheses, the number of World universities that were excluded due to publishing less than 15% of the median number of publications in a main field: ‘Applied Physics and Chemistry’ (14); ‘Biology Sciences: Animals & Plants’ (15); ‘Biology Sciences: Humans’ (18); ‘Chemistry’ (14); ‘Clinical Medicine’ (40); ‘Economics’ (60); ‘Engineering’ (15); ‘Geosciences’ (29); ‘Humanities & Arts’ (56); ‘Mathematics’ (13); ‘Molecular Biology & Biochemistry’ (1); ‘Multidisciplinary’ (10); ‘Other Social Sciences’ (33); ‘Physics & Astronomy’ (35); ‘Psychology, Psychiatry & Behavioral Sciences’ (37); and ‘Social Sciences related to Medicine’ (32).
13
TABLE 2: BIBLIOMETRIC INDICATORS FOR ALL DISCIPLINES
Table 2 shows the University of Aarhus scores among the 396 World universities across main fields and disciplines in 2002 - 2007. The block analysis shows that publications of Aarhus researchers are cited 28% above the level of a world reference value (FCSm). For the University of Aarhus, the 14,107 publications (P) were cited 88,778 times (C) ‘externally’, i.e., by others than the (co-) authors of a publication, in 2001 - 2007. The University of Aarhus is the 92nd university in the world based on the number of published papers and ranks slightly higher based on the number of citations received. The ranking score on the normalized citation impact is somewhat lower (CPP/FCSm). The ‘brute force indicator’ P * CPP/FCSm shows the output of papers that are equivalent with a field-normalized citation impact of 1. Here, AU has an equivalent of 18,096 ‘average impact’ units yielding a 90th position in the ranking of World universities. Within Denmark, the field-normalized citation impact of the University of Aarhus is comparable to that of the larger University of Copenhagen and below the normalized impact scores of the other two smaller Danish universities (SDU and DTU) that appear in the list of World Universities. The CPP/FCSm scores of most other benchmark universities range between 1.22 and 1.30. Only the universities of Cambridge, Edinburgh, Rotterdam and Geneva have higher normalized impact scores. Overall, the impact of the University of Aarhus is comparable to the impact of the combined output of the 15 benchmark universities as well as to the impact of Denmark publications but it is substantially above the average for Europe. Below, results are described in greater detail for one of the main fields. Main fields We made an analysis of the relation between output (in terms of CI-publications) and impact in the 16 main fields. Figures 1 - 16 combine output figures (P) and field-normalized impact results (CPP/FCSm) for 2002 - 2007. As an illustration, we describe some of the results in the main field ‘Clinical Medicine’ (see Figure 1). Here, the University of Aarhus has a field-normalized impact that is 35% above the world average, on a par with Leiden and Manchester. Both in terms of publication output as well as normalized impact it is ranked in the middle of the selected benchmark universities. Four benchmark universities have a substantially higher impact (CPP/FCSm > 1.45). Appendix III includes the complete set of Tables for the sixteen main fields.
15
FIGURE 1:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
CLINICAL MEDICINE
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm16
FIGURE 2:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
BIOL SCI: HUMANS
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
LeidenCopenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
0 1000 2000 3000 4000 5000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm17
FIGURE 3:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
BIOL SCI: ANIMALS & PLANTS
Uppsala
DTUSo Denmark
Oslo
ManchesterLund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
0 500 1000 1500 2000 2500 3000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm18
FIGURE 4:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
MOLECULAR BIOLOGY & BIOCHEM
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 500 1000 1500 2000 2500 3000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm19
FIGURE 5:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
PHYSICS AND ASTRONOMY
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
2.5
0 1000 2000 3000 4000 5000 6000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm20
FIGURE 6:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
CHEMISTRY
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 500 1000 1500 2000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm21
FIGURE 7:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
MATHEMATICS
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
ManchesterLund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
GenevaGoteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
2.5
3
0 100 200 300 400 500 600 700 800
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm22
FIGURE 8:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
GEOSCIENCES
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
CopenhagenHeidelberg
Geneva
Goteborg
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 200 400 600 800 1000 1200 1400
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm23
FIGURE 9:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
APPLIED PHYSICS AND CHEMISTRY
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
LundLeiden Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm24
FIGURE 10:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
ENGINEERING
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
HeidelbergGeneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 500 1000 1500 2000 2500
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm25
FIGURE 11:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
MULTIDISCIPLINARY
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
LeidenCopenhagenHeidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
2.5
0 100 200 300 400 500 600 700 800
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm26
FIGURE 12:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
ECONOMICS
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
2
0 100 200 300 400 500 600 700
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm27
FIGURE 13:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
PSYCHOLOGY, PSYCHIATRY & BEHAV SC
UppsalaSo Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
0 200 400 600 800 1000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm28
FIGURE 14:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
SOCIAL SCIENCES RELATED TO MEDICINE
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
0 200 400 600 800 1000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm29
FIGURE 15:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
OTHER SOCIAL SCIENCES
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
CopenhagenHeidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
CambridgeBergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
0 200 400 600 800 1000
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm30
FIGURE 16:
IMPACT COMPARED TO WORLD SUBFIELD AVERAGE2002 - 2007
HUMANITIES & ARTS
Uppsala
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
0 200 400 600 800 1000 1200 1400
TOTAL PUBLICATIONS
CPP
/FC
Sm31
5 Highly cited papers in main fields We made an analysis of the presence of the University of Aarhus among the most frequently cited papers in the 16 main fields (cf. Section 2.2). As an example, we discuss some of the most important results for all disciplines combined (see Table 3). For this analysis, we applied a fixed citation window of 4 years for each publication. For example, for papers published in 2002, citations are counted up to (and including) 2005; for papers published in 2003, citations are counted up to 2006, for papers from 2004, citations are counted up to 2007 and finally for papers published in 2005, citations are counted up to 2008. As 2008 is the last complete year in our database for which we can count citations (but not publications), this analysis relates only to papers published in 2002 – 2007. Appendix IV presents tabular data for the different disciplines. We made an analysis of the presence of the University of Aarhus among the most frequently cited papers in the 16 main fields (cf. Section 2.2). As an example, we discuss some of the most important results for all disciplines combined (see Table 3). The analysis of the most frequently cited papers (top 10% and top 5%) in ‘All disciplines’ shows that AU published 8,920 articles and reviews in 2002 - 2005 (P02-05). The number of top 10% papers is 1,231 and the number of top 5% papers is 624. The figures show that both at the top 10% and top 5% levels, AU contributes around 40% more papers than expected on the basis of their output. This shows that AU papers are represented at the top-levels of highly cited papers.
Figures 17 - 32 compare the actual number of highly cited papers at the top 5% level (Ptop 5%) with the ratio between actual and expected top 5% papers (A/E Ptop 5%) An A/E Ptop 5% ratio above 1 indicates that more top 5% papers are produced than expected on the basis of output. As an example, we discuss the findings for the main field ‘Chemistry’ (see Figure 22). In this main field, all benchmark universities except the University of Heidelberg produce more highly cited papers than expected given their output.3 However, the University of Aarhus has a striking score in this discipline with 63 papers out of a total of 477 that are among the top 5% most frequently cited papers. This means that AU has more than 2.5 times the expected number of papers. The runner up among the benchmark universities is the University of Cambridge with about twice the number of expected highly cited papers.
3 The Erasmus University which has no Sciences Faculty is not included in the analysis for this field.
34
FIGURE 17:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
CLINICAL MEDICINE
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
0 50 100 150 200 250 300 350 400 450
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)35
FIGURE 18:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
BIOL SCI: HUMANS
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
ManchesterLund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
0 50 100 150 200
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)36
FIGURE 19:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
BIOL SCI: ANIMALS & PLANTS
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 20 40 60 80 100
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)37
FIGURE 20:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
MOLECULAR BIOLOGY & BIOCHEM
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
2.5
3
0 50 100 150 200
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)38
FIGURE 21:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
PHYSICS AND ASTRONOMY
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
LeidenCopenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
0 50 100 150 200 250 300 350 400 450
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)39
FIGURE 22:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
CHEMISTRY
Uppsala
DTU
So DenmarkOslo
Manchester
Lund
LeidenCopenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
2.5
0 20 40 60 80 100 120 140 160
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)40
FIGURE 23:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
MATHEMATICS
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.5
1
1.5
2
0 10 20 30 40 50
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)41
FIGURE 24:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
GEOSCIENCES
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
LundLeiden
Copenhagen
HeidelbergGeneva
Goteborg
Edinburgh
Cambridge
BergenAarhus
0
0.5
1
1.5
2
2.5
3
0 10 20 30 40 50 60 70 80
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)42
FIGURE 25:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
APPLIED PHYSICS AND CHEMISTRY
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 50 100 150 200 250
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)43
FIGURE 26:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
ENGINEERING
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 20 40 60 80 100 120
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)44
FIGURE 27:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
MULTIDISCIPLINARY
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
ManchesterLund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
BergenAarhus
0
0.5
1
1.5
2
2.5
3
3.5
4
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)45
FIGURE 28:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
ECONOMICS
UppsalaSo Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
0 5 10 15 20 25
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)46
FIGURE 29:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
PSYCHOLOGY, PSYCHIATRY & BEHAV SC
Uppsala
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
GoteborgErasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
0 10 20 30 40 50 60
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)47
FIGURE 30:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
SOCIAL SCIENCES RELATED TO MEDICINE
Uppsala
DTU
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
LeidenCopenhagen
Heidelberg
Geneva Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
0 5 10 15 20 25 30 35 40
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)48
FIGURE 31:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
OTHER SOCIAL SCIENCES
Uppsala
DTU
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
0 10 20 30 40 50
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)49
FIGURE 32:
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS AND RATIO OF ACTUAL TO EXPECTED
2002 - 2005/8
HUMANITIES & ARTS
Uppsala
So Denmark
Oslo
Manchester
Lund
Leiden
Copenhagen
Heidelberg
Geneva
Goteborg
Erasmus
Edinburgh
Cambridge
Bergen
Aarhus
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1
1.2
1.4
1.6
1.8
0 10 20 30 40 50 60
NUMBER OF HIGHLY CITED PUBLICATIONS (Ptop 5%)
Rat
io A
ctua
l / E
xpec
ted
(A/E
Pto
p 5%
)50
6 Trend analyses for University of Aarhus in main fields
6.1 Introduction Trend analyses were made just for University of Aarhus for the publication years 1997 - 2007. Block indicators (‘P’, ‘C’, ‘CPP/FCSm’, ‘P*CPP/FCSm’) are shown in the upper half of Table 4 and have been computed for the four-year periods between 1997 - 2000 and 2004 - 2007 (cf. Section 4.1). To facilitate comparison between periods, citations were counted for the same number of years. If we take the 2000 - 2003 four-year period as an example, this means that, for publications from 2000 citations are counted during 2000 - 2003 (but not during 2004 - 2007), for publications from 2001 citations are counted in 2001 - 2003, for 2002 publications citations from 2002 - 2003, and for 2003 publications, only citations from 2003 are taken into account. For the highly cited papers, the publication years between 1997 and 2005 were analyzed as well as the citation years 1997 - 2007, again using moving four-year blocks. Here, indicators (‘Ptop 10%’, ‘A/E Ptop 10%’, ‘Ptop 5%’, ‘A/E Ptop 5%’) and rank among the 396 World universities are given. Appendix V lists the full results of the trend analyses for all main fields.
6.2 Trend analyses As an example, we discuss the results for the University of Aarhus across all disciplines. Here, the top end of Table 4 allows us to compute that the average yearly AU output (P) has increased by 31% since the late 1990s. The AU citation volume (C) increased by 78% between 1997 – 2000 and 2004 - 2007 and peaked in 2003 - 2006. Next, the field-normalized citation impact (CPP/FCSm) increased considerably from 1.17 in 1997 - 2000 to 1.30 in 2004 - 2007. Finally, the ‘brute force’ indicator (P*CPP/FCSm) also improved considerably. A second analysis over time is directed at top papers in the four-year periods between 1997 - 2000 and 2002 - 2005. At both the top 10% and the top 5% level, AU is increasingly represented among the most highly cited papers. The increase is even somewhat larger among the top 5% while at the same time output increased substantially by almost 40%.
7 General comments and discussion A few general comments can be made on the use of bibliometric indicators for the assessment of research performance. It is our experience in previous bibliometric studies on research performance in the natural and life sciences, medicine, the humanities, and the social and behavioral sciences, that bibliometric indicators provide useful information to a peer group evaluating research performance. These studies revealed a fair correspondence between the results of bibliometric analyses on the one hand, and judgements on scientific quality by peers on the other hand. In our view, a quality judgement on a research unit or institute can only be given by peers, based on a detailed insight into content and nature of the research conducted by the group or institute in question. The citation-based indicators applied in this study measure the impact at the short or middle-long term of research activities at the international research frontier, as reflected in publication and citation patterns. Impact and scientific quality are by no means identical concepts. Nor are impact and utility of research to users in society (Nederhof & Meijer, 1995). Bibliometric indicators cannot be interpreted properly without background knowledge on both the research units or programs that are evaluated and the subfields in which the research units are active. In exceptional cases, the bibliometric outcomes may provide an incomplete or even distorted picture. For instance, the classification of journals into subfields may be less appropriate for some research units, particularly when they are active in topics of a multidisciplinary nature. Then, in the calculation of the impact compared to the world subfield citation average, this world average may not be representative for the subfield in which such a research program or institute is active. In particular, this latter case pertains to developing novel interdisciplinary fields. A second limitation concerns the coverage of the Citation Indices (CI). Particularly for the Humanities and Social Sciences as well as for some of sub fields in the applied or technical sciences, the CI coverage may be less adequate. Another example of a limitation of bibliometric analysis relates to time delays. It may take several years for a collection of papers to generate a high impact. We have analyzed research units that generated only a moderate impact at the time. When we updated the results after a few years, several research units showed a sharply rising impact curve. We emphasize that our study does not represent a complete overview of the bibliometric past performance of research units. The presently used approach focuses on the publications from 2002 - 2007 / 1997 - 2007 (cf. Section 1). Outside these periods, significant work may have been produced that is not included in the present analyses. In
53
the ‘past performance’ approach adopted in this study, earlier, non-Aarhus publications of recently affiliated scientists were excluded. In the interpretation of the figures, it should be taken into account that even with a quite high number of publications, a difference of 5% should not be taken as a statistically significant result. Results involving lower levels of aggregation are subject to a higher degree of uncertainty. Scientists or units may have previously participated in one of our bibliometric studies. In some cases, different results are obtained. Reasons for differences between the present study and a previous one include changes in (status of) participating scientists, differences in publications that are included and a difference in the period during which citations are collected.
54
8 Overview of results Table 5 presents an overview of some of the main results of University of Aarhus benchmarks in the sixteen main fields (see Section 8.1), as well as an analysis of AU research performance at the level of (sub)fields as related to that in the main fields (see Section 8.2). It is important to note that main fields are based on combinations of journals and do not represent a departmental or institutional affiliation.
8.1 Main fields Field-normalized citation scores In the first three result rows of Table 5, we present the field-normalized scores (CPP/FCSm for 2002 - 2007) of AU and two main benchmarks (the score of the 15 benchmark universities combined and average Danish scores). Here, the ranking of AU among the 396 World universities has been indicated with a color. A result with a dark red color would indicate a AU position among the Top 25, a red color indicates a position among the Top 26 - 50, a dark orange color indicates a position between 51 - 75, an orange color indicates a position between 76 - 100, while dark yellow corresponds to a rank between 101 - 125, and light yellow corresponds to a rank between 126 - 150. Light blue indicates a middle rank (151 - 198) still in the upper half of the distribution, while bottom half rankings beyond 198 are not indicated by a color. The 396 World universities often provide a highly competitive environment. Remarkably, the findings show that the field-normalized impact of the University of Aarhus (2002 - 2007) shows up among the Top 50 in the main field ‘Chemistry’. Top 100 positions are obtained in four main fields: ‘Clinical Medicine’, ‘Geosciences’, ‘Engineering’ and ‘Social Sciences related to Medicine’. A top 125 ranking is evident in ‘Mathematics’ while four main fields gain top 150 rankings: ‘Biological Sciences: Humans’, ‘Biological Sciences: Animals & Plants’, ‘Psychology, Psychiatry & Behavioral Sciences’, and ‘Other Social Sciences’. Furthermore, three main fields rank among the upper half of the 396 World universities: ‘Physics & Astronomy’, ‘Applied Physics & Chemistry’ and ‘Economics’. In the main fields ‘Molecular Biology and Biochemistry’, ‘Multidisciplinary Sciences’ and ‘Humanities & Arts’ AU ranks outside the top half:
Color code Main fields / Ranking among 396 World Universities
56
TABLE 5: OVERVIEW OF MAIN RESULTS (Continued)
Appl Physics Engineering Multidisciplinary Economics Psychology, Social sc rel. to Other Social Humanities& Chemistry Sciences Psychiatry Medicine Sciences & Arts
Color code Main fields / Ranking among 396 World Universities
MAIN FIELDS
57
In many main fields, a well above average citation impact does not ascertain a high ranking. Apparently, the 396 World universities invest heavily in top-draw science research. An instance is ‘Physics & Astronomy’ where a 31% above average impact yields no more than a modest ranking just inside the upper half of the distribution. Comparison with benchmarks Although the mean field-normalized citation impact scores (2002 - 2007) of the 15 benchmark universities tends to be either competitive or high (well above 1.20) in most main fields, AU impact equals or surpasses these on several occasions. In six main fields, AU impact about equals that of the 15 benchmark universities (difference < 0.04). In three other main fields, AU impact is above (> 0.10) the average of the 15 benchmark universities: ‘Chemistry’, ‘Social Sciences related to Medicine’ and Geosciences, while in seven instances AU impact is below that of the benchmark universities: ‘Molecular Biology & Biochemistry’, ‘Physics & Astronomy’, ’Mathematics’, ‘Applied Physics & Chemistry’, ‘Multidisciplinary Sciences’, ‘Economics’, ‘Arts & Humanities’. In general, the scores for the benchmark universities do not differ much from the score of Denmark as a whole. Only in three main fields, ‘Physics & Astronomy’, ‘Mathematics’ and ‘Humanities & Arts’, the difference amounts to more than 0.10. In these instances the Danish score tends to be closer to the score for AU publications which are of course included as well in the Denmark output. Recent University of Aarhus performance We have also looked at the recent field-normalized impact scores for the period 2004 - 2007 (listed under the heading ‘Recent field-normalized citation impact 2004 - 07’) and their associated rankings among the 396 World universities. A change in ranking status is defined here as a change in ranking category (e.g., from 76 - 100 to 101 - 125 or vice versa). A decline in field-normalized impact contributes to a drop in AU ranking in three main fields (‘Physics & Astronomy’, ‘Psychology, Psychiatry & Behavioral Sciences’ and ‘Social Sciences related to Medicine’) while for ‘Clinical Medicine’ an impact score of 35% above word citation average no longer warrants a position within the top 100 in the most recent four years time period. The ranking category remained stable in just five main fields. This implies that the ranking category of AU improved in the seven remaining fields. Notable improvements (>0.15) can be observed for ‘Mathematics’, ‘Multidsiciplary Sciences’ and ‘Economics’.
58
Top 5% most frequently cited papers The picture that emerges from the AU contribution to papers that are among the top 5% of the impact distribution differs in some respects from the results described above which relate to field-normalized impact scores for 2002 - 2007 (under the heading ‘Field-normalized citation impact 2002-07’). Partially, these differences may be due differences in both the publication as well as the citation window. To enable comparison with aggregated benchmarks, the number of Top 5% papers that a university produces has been normalized upon the expected number of Top 5% papers (5 in 100). For instance, in ‘Biological sciences: Animals & Plants’ AU produces 103 Top 5% papers among an total output of 1,594 papers in the field. Therefore, 6.46% of the AU papers are classified among the Top 5%, where 5% is expected. The ratio of 6.46% and 5% renders 1.29, the figure listed in Table 5.4 In all but four main fields, the University of Aarhus produces more Top 5% papers than expected given its output volume, and in ‘Molecular Biology and Biochemistry’, it meets expectations, while in three main fields, ‘Economics’, ‘Psychology, Psychiatry & Behavioral Sciences’ and ‘Humanities & Arts’ fewer Top 5% papers are produced than expected. Top 50 positions are obtained in ‘Chemistry’ and ‘Engineering’, while a Top 75 position is observed in ‘Geosciences’ and a Top 100 position for ‘Mathematics’.
8.2 Subfields In the Subfields section of Table 5, more detailed AU citation scores are shown for its 16 main fields. The main fields usually represent conglomerates of many subfields. In the main fields, the overall scores, whether high or low, may hide both excellent and less excellent performance at the subfield level. In order to provide a more detailed insight in the AU research performance in the main fields, and in their constituent subfields, in Table 5 we have outlined results concerning the subfield with the largest number of publications, the up to six subfields with above average field-normalized impact scores (CPP/FCSm > 1.30 in 2002 - 2007) ranked in descending number of publications, and the up to five subfields with - in the present context of top universities - relatively low or mediocre field-normalized impact scores (CPP/FCSm < 1.00 in 2002 - 2007). Generally, only subfields with at least 40 papers have been included. In relatively small main fields in the Social Sciences and Humanities exceptions have been made. The first field discussed below, ‘Clinical Medicine’ has been taken as an illustration for the description
4 Actually, the expected number of papers among the top-5% takes into account and reflects deviations as a result of the discrete nature of citation distributions.
59
of the methods and indicators. More detailed results on main fields and (sub)fields can be found in Appendix VI. ‘Clinical Medicine’ On CI output, AU ranks on 80 here (not shown in Table 5; data in Appendix III). In the ‘Clinical Medicine’ main field, the largest subfield (P = 420) for AU is Oncology with a field-normalized impact during 2002 - 2007 of 1.19. Although this score is above the world field average (1.00), it is still below the 1.35 impact score of the ‘Clinical Medicine’ main field in the same period. On the other hand there are fields within ‘Clinical Medicine’ that have higher scores than the main field average. These will be listed in Table 5 under the heading “Up to 6 above average impact subfields”. For instance, Cardiac & Cardiovascular Systems has a score of 1.5 which is well above the average for Clinical Medicine. In addition, the subfields section shows the up to five largest subfields with at least 40 CI papers that have a low or mediocre impact score (including ‘Gastrenterology’, ‘Infectious diseases’, ‘Ophthalmology’). Additional high impact scores were obtained in the subfields ‘Medicine, General and Internal’, ‘Peripheral Vascular Diseases’, ‘Surgery’, and ‘Obstetrics and Gynecology’. More subfields with high impact scores are listed in Appendix VI, including Medical Laboratory Technology. Note that several research units may have contributed publications to a particular subfield, and that these do not necessarily include research units with a name resembling the CI (sub)field. ‘Biological sciences: Humans’ This main field is dominated by more basic medical subfields. On CI output, AU ranks 74th here. In the ‘Biological sciences: Humans’ main field, the largest subfield (P = 178) for AU is Endocrinology & Metabolism with a field-normalized impact during 2002 - 2007 of 1.3, a score that is above average. This impact score is above the 1.17 impact score of the ‘Biological sciences: Humans’ main field in the same period. A high impact score is also obtained in the subfield Physiology, However, impact is average or below average in the subfields Neurosciences, Immunology and Virology. ‘Biological sciences: Animals and Plants’ On CI output, AU is ranked on 24th here. The 21% above average field-normalized citation score of the main field is surpassed by the 61% above average impact score in its largest subfield Agriculture, Dairy & Animal Science. AU also does well in a rang of other subfields including ‘Food Science and Technology’, ‘Marine & Freshwater Biology’ and ‘Veterinary Sciences’, ‘Entomology’ and ‘Agriculture, Multidisciplinary’.
60
Compared to the benchmarks and to Denmark as a whole, AU publishes many papers that are among the top 5% most frequently cited. ‘Molecular Biology and Biochemistry’ On CI output, AU ranks on 114. In this large main field, world-wide citation levels tend to be high. Here, AU has an field-normalized impact score that is slightly below world average. In its largest subfield in terms of publications, ‘Biochemistry & Molecular Biology’, AU impact is average as well. Research output in the subfields ‘Cell Biology’ and ‘Biochemical Research Methods’ and ‘Biophysics’ is cited below average. However, AU impact is high in the subfield ‘Biotechnology & Applied Microbiology’. ‘Physics & Astronomy’ In ‘Physics & Astronomy’, AU has a 31% above average impact, and it is ranked on 136 on output size. In this main field, competition is fierce among the 396 World Universities. Citation impact is very high in the subfield: ‘Physics, Multidisciplinary’. Citation impact is below average in the subfield ‘Physics, Nuclear’. The contribution to the Top 5% most frequently cited papers lags somewhat behind the field normalized impact. ‘Chemistry’ On output, AU ranks just outside the Top 200. A high field-normalized impact score earns AU a Top 50 ranking among the 396 World universities. Citation impact is high in the subfields ‘Chemistry, Multidisciplinary’ (= General); and ‘Chemistry, Organic’. There are no subfields with more than 40 papers in which the citation impact is below average. AU has a relatively strong presence among the 5% most frequently cited publications worldwide. ‘Mathematics’ On CI output, AU ranks just within the top half. Nevertheless, it ranks within the Top 75 on recent field-normalized impact. At the subfield level, impact is above average in ‘Mathematics’ and ‘Mathematics, Applied’ as well as in ‘Statistics & Probability’. Although the field normalized impact score is below that of the benchmark universities and Denmark as a whole, the number of papers among the top 5% most frequently cited is at about the same level.
61
‘Geosciences’ The output of AU is relatively high (rank 53 among the 396 World universities) in this main field. An above average field-normalized impact score (38% above average) earns AU a Top 100 ranking. At the subfield level, impact is above average in ‘Environmental Sciences’, ‘Geosciences, Multidisciplinary’, ‘Oceanography’, ‘Geography, Physical’ and ‘Engineering Environmental’. ‘Applied Physics & Chemistry’ Here, AU has a more modest output, ranking on 221. A field-normalized impact score (15% above average) earns AU a ranking among the upper half of the 396 World universities. At the subfield level, impact is well above average in Optics and below average in Engineering, Biomedical. ‘Engineering’ Its output in ‘Engineering’, ranks AU in the middle of the 396 World Universities. However, is field-normalized citation impact (1.34) earns it a ranking within the Top 100. Citation impact is in particular high in ‘Nuclear Science & Technology’ and ‘Computer Science, Theory and Methods’, the two largest subfields for AU. Impact is below average in ‘Agricultural engineering’. Scientists affiliated with AU frequently published papers that are among the top 5% of the citation distribution. It should be noted that for a full monitoring of research performance in this main field, it would be recommended to supplement the analysis of CI (journal) publications with that of other non-CI documents. ‘Multidisciplinary sciences’ This small main field consists just of one subfield, ‘Multidisciplinary sciences’, which contains journals such as Science, Nature, and PNAS. In this highly competitive subfield, AU surpasses the world average by 16%, not enough for a Top half ranking. However, field normalized impact has increased in more recent years and AU also contributes relatively often to papers that are among the top 5% most frequently cited publications.
62
‘Economics’ Its output gives AU here a rank just outside the Top 100 among World Universities. In this main field, impact is somewhat below world average which results in a Top 200 position among the 396 World universities. Both in the subfields ‘Economics’ and ‘Management’, AU publications are cited below average. It should be noted that for a full monitoring of research performance in this main field, it would be recommended to supplement the analysis of CI (journal) publications with that of other non-CI documents. ‘Psychology, Psychiatry & Behavioral Sciences’ In number of publications, ‘Psychiatry’ is by far the largest subfield, with a 20% above average citation impact. Impact is below average in ‘Behavioral Sciences’. Concerning output, this main field is ranked on position 129. Relatively few of the publications in this field are among the top 5% most frequently cited. ‘Social Sciences related to Medicine’ Its publication output renders AU a ranking of 118 among the 396 World universities. AU publishes most often in the subfield Public, Environmental & Occupational Health, where its impact is 27% above average. Impact is also well above average in the relatively small subfield ‘Sport Sciences’ (N=34). For the more recent time period, 2004 - 2007, field normalized impact is slightly above world average. ‘Other Social sciences’ With 290 CI publications, AU obtains the 164th position among the World Universities. The impact of these 290 papers is surpass the world citation average by 11%. In its largest social science subfield, ‘Political Sciences’, impact is 22% above average. Impact is well above average ‘Social Sciences, Mathematical Methods’ but the number of papers involved is low (N=16). Citation impact is somewhat below average in the subfield ‘Public Administration’ (N=22). It should be noted that for a full monitoring of research performance in this main field, the CI (journal) publications need to be supplemented with other non-CI documents. ‘Humanities & Arts’ In this main field also, for a full monitoring of research performance, publications in ISI source journals need to be supplemented with other non-CI documents (e.g., books). AU output ranks within the upper half of World universities. However, its 32% below average citation impact positions AU in the bottom part of the ranking. Nevertheless is
63
citation impact well above average in two subfields with a small output: ‘Humanities, Multidisciplinary’ and ‘Philosophy’.
8.3 Supplementary analyses Appendix VI provides a breakdown of bibliometric results for the University of Aarhus in the 16 main fields into (sub)fields. Here, fractional counts of publications have been used (cf. Section 2.3), whereas integer counts have been used for the results on the level of main fields. As a consequence, aggregated publication (P) and citation (C) totals for (sub)fields may be lower for (sub)fields than for main fields. For each (sub)field, the following indicators are listed: the number of CI papers (P), its percentage share of the output of the main field (%), the citation volume (C), and the field normalized citation impact (CPP/FCSm). Finally, Appendix VII presents a comparison of University of Aarhus and its benchmarks in the 30 largest (sub)fields of the University of Aarhus. Here, the output and field-normalized impact of University of Aarhus are compared to the scores of each of their benchmarks in separate charts. Units publishing infrequently in a main field (<15% of the median number of publications of the 396 World Universities) were excluded from the rankings. This prevents that universities are ranked improperly on indicators based on relatively few publications, for instance, that a technical university without a university hospital obtains a spurious ranking in the main field ‘Clinical medicine’.
References Garfield, E. (1979). Citation Indexing - Its Theory and Applications in Science, Technology and
Humanities. New York: Wiley. Martin, B.R. & Irvine, J. (1983). Assessing basic research. Some partial indicators of scientific
progress in radio astronomy. Research Policy, 12, 61-90. Moed, H.F., De Bruin, R.E. & Van Leeuwen, T.N. (1995). New bibliometric tools for the
assessment of national research performance: Database description, overview of indicators and first applications. Scientometrics, 33, 381-425.
Moed, H.F. & Van Leeuwen, T.N. (1996). Impact factors can mislead. Nature, 381, 386.
64
Moed, H.F. (2005). Citation Analysis in Research Evaluation. Dordrecht: Springer. Moed, H.F. (2006). Bibliometric ranking of World universities. Leiden: CWTS report 2006-1. Narin, F. & Whitlow, E.S. (1990). Measurement of scientific co-operation and co-authorship in
CEC-related areas of science, Report EUR 12900, Office for Official Publications of the European Communities, Luxembourg.
Nederhof, A.J. (1988). The validity and reliability of evaluation of scholarly performance. In: A.F.J. Van Raan (ed.), Handbook of Quantitative Studies of Science and Technology. Amsterdam: North-Holland/Elsevier Science Publishers, pp. 193-228.
Nederhof, A.J. & Meijer, R.F. (1995). Development of bibliometric indicators for utility of
research to users in society: Measurement of external knowledge transfer via publications in trade journals. Scientometrics, 32, 37-48.
Nederhof, A.J., Van Leeuwen, T.N.,Visser, M.S. & Van der Wurff, B.L.J. (1999). Bibliometric
profiles of academic Veterinary and Animal Sciences research in the Netherlands, 1989 - 1998. In: VSNU, Veterinary and animal sciences, pp. 51-91. Utrecht: VSNU.
Nederhof, A.J. & Visser, M.S. (2004). Quantitative deconstruction of citation impact indicators:
Waxing field impact but waning journal impact. Journal of Documentation, 60 6, 658-672. Nederhof, A.J. (2006). Bibliometric monitoring of research performance in the social sciences and
the humanities: A review. Scientometrics, 66, 81-100. Price, D.S. (1963). Little science, big science. New York: Columbia University Press. Rinia, E.J., Van Leeuwen, T.N., Van Vuren, H.G. & Van Raan, A.F.J. (2001). Influence of
interdisciplinarity on peer-review and bibliometric evaluations in physics research. Research Policy, 30 3, 357-361.
Schubert, A., Glänzel, W. & Braun, T. (1989). Scientometric data files. A comprehensive set of
indicators on 2649 journals and 96 countries in all major science fields and subfields 1981-1985. Scientometrics, 16, 3-478.
Tijssen, R.J.W., Van Leeuwen, T.N. & Van Raan, A.F.J. (2002). Mapping the scientific
performance of German Medical research. Stuttgart, New York: Schattauer.
65
Tijssen, R., Hollanders, H., Van Leeuwen, T. & Nederhof, A.J. (2006). Science and Technology indicators 2005 Summary. Netherlands Observatory of Science and Technology. Den Haag: Deltahage.
Van Leeuwen, T.N., Moed, H.F., Tijssen, R.J.W., Visser, M.S. & Van Raan, A.F.J. (2001),
Language biases in the coverage of the Science Citation Index and its consequences for international comparisons of national research performance. Scientometrics, 51, 335-346.
Van Leeuwen, T.N., Visser, M.S., Moed, H.F., Nederhof, A.J. & Van Raan, A.F.J. (2003). The
holy grail of science policy: Exploring and combining bibliometric tools in search of scientific excellence. Scientometrics, 57, 2, 257-280.
Van Raan, A.F.J. (1997). Advanced bibliometric methods as quantitative core of peer review based
evaluation and foresight exercises. Scientometrics, 36, 396-420.
66
Appendix I: Overview of main fields and subfields An asterisk (*) in front of the abbreviation name indicates that the field relates to journals processed for the Social Science Citation Index; a hash (#) in front of the abbreviation name indicates that the field relates to journals processed for the Arts and Humanities Citation Index; all other fields relate to journals processed for the Science Citation Index Expanded. APPLIED PHYSICS AND CHEMISTRY Abbreviation Full name ACOUSTICS ACOUSTICS CHEM, APPLIED CHEMISTRY, APPLIED CRYSTALLOGRAPHY CRYSTALLOGRAPHY ENG, BIOMEDICAL ENGINEERING, BIOMEDICAL ENG, CHEMICAL ENGINEERING, CHEMICAL INSTRUMENTS & IN INSTRUMENTS & INSTRUMENTATION MATER SC, BIOMAT MATERIALS SCIENCE, BIOMATERIALS MATER SC, CERAM MATERIALS SCIENCE, CERAMICS MATER SC, MULTID MATERIALS SCIENCE, MULTIDISCIPLINARY MATER SC,COAT&FI MATERIALS SCIENCE, COATINGS & FILMS MECHANICS MECHANICS METALLUR&MET ENG METALLURGY & METALLURGICAL ENGINEERING NANOSC&NANOTECHN NANOSCIENCE & NANOTECHNOLOGY OPTICS OPTICS PHYSICS, APPLIED PHYSICS, APPLIED SPECTROSCOPY SPECTROSCOPY BIOL SCI: ANIMALS & PLANTS Abbreviation Full name AGR, DAIRY & ANI AGRICULTURE, DAIRY & ANIMAL SCIENCE AGR, SOIL SCIENE AGRICULTURE, SOIL SCIENCE AGRICULT, MULTI AGRICULTURE, MULTIDISCIPLINARY AGRONOMY AGRONOMY BIODIV CONSERVAT BIODIVERSITY CONSERVATION BIOLOGY BIOLOGY ECOLOGY ECOLOGY ENTOMOLOGY ENTOMOLOGY EVOLUT BIOLOGY EVOLUTIONARY BIOLOGY FISHERIES FISHERIES FOOD SC&TECHNOL FOOD SCIENCE & TECHNOLOGY HORTICULTURE HORTICULTURE MARINE & FRESHWB MARINE & FRESHWATER BIOLOGY MYCOLOGY MYCOLOGY ORNITHOLOGY ORNITHOLOGY PLANT SCIENCES PLANT SCIENCES VETERINARY SC VETERINARY SCIENCES ZOOLOGY ZOOLOGY
67
BIOL SCI: HUMANS Abbreviation Full name ANAT & MORPHOL ANATOMY & MORPHOLOGY CHEM, MEDICINAL CHEMISTRY, MEDICINAL ENDOCRIN & METAB ENDOCRINOLOGY & METABOLISM HEMATOLOGY HEMATOLOGY IMMUNOLOGY IMMUNOLOGY MED, RES & EXP MEDICINE, RESEARCH & EXPERIMENTAL MICROBIOLOGY MICROBIOLOGY NEUROIMAGING NEUROIMAGING NEUROSCIENCES NEUROSCIENCES PHARMACOL & PHAR PHARMACOLOGY & PHARMACY PHYSIOLOGY PHYSIOLOGY REPROD BIOLOGY REPRODUCTIVE BIOLOGY VIROLOGY VIROLOGY CHEMISTRY Abbreviation Full name CHEM, ANALYTICAL CHEMISTRY, ANALYTICAL CHEM, INORG&NUC CHEMISTRY, INORGANIC & NUCLEAR CHEM, ORGANIC CHEMISTRY, ORGANIC CHEM, PHYSICAL CHEMISTRY, PHYSICAL CHEMISTRY, MULTI CHEMISTRY, MULTIDISCIPLINARY ELECTROCHEMISTRY ELECTROCHEMISTRY POLYMER SCIENCE POLYMER SCIENCE CLINICAL MEDICINE Abbreviation Full name ALLERGY ALLERGY ANDROLOGY ANDROLOGY ANESTHESIOLOGY ANESTHESIOLOGY CARD & CARD SYST CARDIAC & CARDIOVASCULAR SYSTEMS CLIN NEUROLOGY CLINICAL NEUROLOGY CRIT CARE MEDIC CRITICAL CARE MEDICINE DENT, ORAL SURG DENTISTRY, ORAL SURGERY & MEDICINE DERMATOLOGY DERMATOLOGY EMERGENCY MED EMERGENCY MEDICINE GASTROENTEROLOGY GASTROENTEROLOGY & HEPATOLOGY GENETICS & HERED GENETICS & HEREDITY GERIATR&GERONTOL GERIATRICS & GERONTOLOGY INFEC DISEASE INFECTIOUS DISEASES MED LAB TECHNOL MEDICAL LABORATORY TECHNOLOGY MEDICINE,GENERAL MEDICINE, GENERAL & INTERNAL MICROSCOPY MICROSCOPY NUTRITION & DIET NUTRITION & DIETETICS OBSTETRICS&GYNEC OBSTETRICS & GYNECOLOGY ONCOLOGY ONCOLOGY OPHTHALMOLOGY OPHTHALMOLOGY
68
ORTHOPEDICS ORTHOPEDICS OTORHINOLARYNGOL OTORHINOLARYNGOLOGY PARASITOLOGY PARASITOLOGY PATHOLOGY PATHOLOGY PEDIATRICS PEDIATRICS PERIPHL VASC DIS PERIPHERAL VASCULAR DISEASE RAD,NUCL MED IM RADIOLOGY, NUCLEAR MEDICINE & MEDICAL IMAGING RESPIRATORY SYST RESPIRATORY SYSTEM RHEUMATOLOGY RHEUMATOLOGY SURGERY SURGERY TOXICOLOGY TOXICOLOGY TRANSPLANTATION TRANSPLANTATION TROPICAL MEDICIN TROPICAL MEDICINE UROLOGY & NEPHRO UROLOGY & NEPHROLOGY ECONOMICS Abbreviation Full name * BUSINESS BUSINESS * BUSINESS, FINA BUSINESS, FINANCE * ECONOMICS ECONOMICS * MANAGEMENT MANAGEMENT AGRIC ECON&POL AGRICULTURAL ECONOMICS & POLICY ENGINEERING Abbreviation Full name AGR EXP STATION AGRICULTURAL EXPERIMENT STATION REPORTS AGRICULTURAL ENG AGRICULTURAL ENGINEERING AUTOM & CTRL SYS AUTOMATION & CONTROL SYSTEMS COMPU SCI, AI COMPUTER SCIENCE, ARTIFICIAL INTELLIGENCE COMPU SCI, CYBER COMPUTER SCIENCE, CYBERNETICS COMPU SCI, INFOR COMPUTER SCIENCE, INFORMATION SYSTEMS COMPU SCI,HAR&AR COMPUTER SCIENCE, HARDWARE & ARCHITECTURE
COMPU SCI,INT AP COMPUTER SCIENCE, INTERDISCIPLINARY APPLICATIONS
IMAG SC&PHOTO T IMAGING SCIENCE & PHOTOGRAPHIC TECHNOLOGY MATER SC, CHAR&T MATERIALS SCIENCE, CHARACTERIZATION & TESTING MATER SC, COMPOS MATERIALS SCIENCE, COMPOSITES MATER SC, PAPER MATERIALS SCIENCE, PAPER & WOOD MATER SC, TEXTIL MATERIALS SCIENCE, TEXTILES MEDICAL INFORMAT MEDICAL INFORMATICS MINING&MINER PR MINING & MINERAL PROCESSING NUCL SC & TECHN NUCLEAR SCIENCE & TECHNOLOGY OPERAT RES&MGMT OPERATIONS RESEARCH & MANAGEMENT SCIENCE REMOTE SENSING REMOTE SENSING ROBOTICS ROBOTICS TELECOMMUNICATIO TELECOMMUNICATIONS THERMODYNAMICS THERMODYNAMICS TRANSPORT SC&T TRANSPORTATION SCIENCE & TECHNOLOGY GEOSCIENCES Abbreviation Full name ENG, ENVIRONM ENGINEERING, ENVIRONMENTAL ENVIRONMENTAL SC ENVIRONMENTAL SCIENCES GEOCHEM&GEOPHYS GEOCHEMISTRY & GEOPHYSICS GEOGRAPHY, PHYS GEOGRAPHY, PHYSICAL GEOLOGY GEOLOGY GEOSCIENCES,MULT GEOSCIENCES, MULTIDISCIPLINARY LIMNOLOGY LIMNOLOGY METEOR&ATMOS SC METEOROLOGY & ATMOSPHERIC SCIENCES MINERALOGY MINERALOGY OCEANOGRAPHY OCEANOGRAPHY PALEONTOLOGY PALEONTOLOGY WATER RESOURCES WATER RESOURCES HUMANITIES & ARTS Abbreviation Full name # ARCHAEOLOGY ARCHAEOLOGY # ARCHITECTURE ARCHITECTURE # ART ART # ASIAN STUDIES ASIAN STUDIES # CLASSICS CLASSICS # DANCE DANCE # FOLKLORE FOLKLORE # HISTO&PHIL SC HISTORY & PHILOSOPHY OF SCIENCE # HISTORY HISTORY # HUMANIT, MULTI HUMANITIES, MULTIDISCIPLINARY # LANGUAGE&LING LANGUAGE & LINGUISTICS THEORY # LITER REVIEWS LITERARY REVIEWS # LITERARY TH&CR LITERARY THEORY & CRITICISM # LITERATURE LITERATURE # LITERATURE, AF LITERATURE, AFRICAN, AUSTRALIAN, CANADIAN # LITERATURE, AM LITERATURE, AMERICAN # LITERATURE, BR LITERATURE, BRITISH ISLES # LITERATURE, GE LITERATURE, GERMAN, DUTCH, SCANDINAVIAN
70
# LITERATURE, RO LITERATURE, ROMANCE # LITERATURE, SL LITERATURE, SLAVIC # MEDV&RENAIS ST MEDIEVAL & RENAISSANCE STUDIES # MUSIC MUSIC # PHILOSOPHY PHILOSOPHY # POETRY POETRY # THEATER THEATER * LAW LAW * AREA STUDIES AREA STUDIES * ETHICS ETHICS * HISTORY SOC SC HISTORY OF SOCIAL SCIENCES * LANGUAGE&LING APPLIED LINGUISTICS MATHEMATICS Abbreviation Full name MATH, APPLIED MATHEMATICS, APPLIED MATH, INTERD APP MATHEMATICS, INTERDISCIPLINARY APPLICATIONS MATHEMATICS MATHEMATICS STATISTICS&PROBA STATISTICS & PROBABILITY MOLECULAR BIOLOGY & BIOCHEM Abbreviation Full name BIOCH & MOL BIOL BIOCHEMISTRY & MOLECULAR BIOLOGY BIOCHEM RES METH BIOCHEMICAL RESEARCH METHODS BIOPHYSICS BIOPHYSICS BIOTECH & APPL M BIOTECHNOLOGY & APPLIED MICROBIOLOGY CELL BIOLOGY CELL BIOLOGY DEVELOPMENT BIOL DEVELOPMENTAL BIOLOGY MULTIDISCIPLINARY Abbreviation Full name MULTIDISCIPL SC MULTIDISCIPLINARY SCIENCES OTHER SOCIAL SCIENCES Abbreviation Full name # FILM RADIO TEL FILM, RADIO, TELEVISION # RELIGION RELIGION * ANTHROPOLOGY ANTHROPOLOGY * COMMUNICATION COMMUNICATION * CRIMINOL&PENOL CRIMINOLOGY & PENOLOGY * DEMOGRAPHY DEMOGRAPHY * EDUCATION *ED EDUCATION & EDUCATIONAL RESEARCH * EDUCATION, SPE EDUCATION, SPECIAL * ENVIRONM STUD ENVIRONMENTAL STUDIES * ERGONOMICS ERGONOMICS * ETHNIC STUDIES ETHNIC STUDIES * GEOGRAPHY GEOGRAPHY
71
* INDUSTR RELA&L INDUSTRIAL RELATIONS & LABOR * INFORM SC&LIBR INFORMATION SCIENCE & LIBRARY SCIENCE * INTERNAT RELAT INTERNATIONAL RELATIONS * PLANNING & DEV PLANNING & DEVELOPMENT * POLITICAL SC POLITICAL SCIENCE * PUBLIC ADMIN PUBLIC ADMINISTRATION * SOC SCI,INTERD SOCIAL SCIENCES, INTERDISCIPLINARY * SOC SCI,MATH M SOCIAL SCIENCES, MATHEMATICAL METHODS * SOCIAL ISSUES SOCIAL ISSUES * SOCIAL WORK SOCIAL WORK * SOCIOLOGY SOCIOLOGY * TRANSPORTATION TRANSPORTATION * URBAN STUDIES URBAN STUDIES * WOMEN'S STUD WOMEN'S STUDIES EDUCATION,SC DIS EDUCATION, SCIENTIFIC DISCIPLINES PHYSICS AND ASTRONOMY Abbreviation Full name ASTRON & ASTROPH ASTRONOMY & ASTROPHYSICS PHYSICS, AT,M,C PHYSICS, ATOMIC, MOLECULAR & CHEMICAL PHYSICS, COND MA PHYSICS, CONDENSED MATTER PHYSICS, FLUIDS PHYSICS, FLUIDS & PLASMAS PHYSICS, MATHEMA PHYSICS, MATHEMATICAL PHYSICS, NUCLEAR PHYSICS, NUCLEAR PHYSICS, PART&FI PHYSICS, PARTICLES & FIELDS PHYSICS,MULTIDIS PHYSICS, MULTIDISCIPLINARY
PSYCHOLOGY, PSYCHIATRY & BEHAV SC Abbreviation Full name * PSYCHOLOGY, AP PSYCHOLOGY, APPLIED * PSYCHOLOGY, BI PSYCHOLOGY, BIOLOGICAL * PSYCHOLOGY, CL PSYCHOLOGY, CLINICAL * PSYCHOLOGY, DE PSYCHOLOGY, DEVELOPMENTAL * PSYCHOLOGY, ED PSYCHOLOGY, EDUCATIONAL * PSYCHOLOGY, EX PSYCHOLOGY, EXPERIMENTAL * PSYCHOLOGY, MA PSYCHOLOGY, MATHEMATICAL * PSYCHOLOGY, PS PSYCHOLOGY, PSYCHOANALYSIS * PSYCHOLOGY, SO PSYCHOLOGY, SOCIAL BEHAVIORAL SC BEHAVIORAL SCIENCES PSYCHIATRY PSYCHIATRY PSYCHOLOGY, MULT PSYCHOLOGY, MULTIDISCIPLINARY
SOCIAL SCIENCES RELATED TO MEDICINE Abbreviation Full name * FAMILY STUDIES FAMILY STUDIES * GERIATR&GERONT GERONTOLOGY * HEALTH POL&SER HEALTH POLICY & SERVICES
72
* SOC SCI,BIOMED SOCIAL SCIENCES, BIOMEDICAL HEALTH CARE SC&S HEALTH CARE SCIENCES & SERVICES INTEGR&COMPL MED INTEGRATIVE & COMPLEMENTARY MEDICINE MEDICAL ETHICS MEDICAL ETHICS MEDICINE, LEGAL MEDICINE, LEGAL NURSING NURSING PUBL ENV OCC HLT PUBLIC, ENVIRONMENTAL & OCCUPATIONAL HEALTH REHABILITATION REHABILITATION SPORT SCIENCES SPORT SCIENCES SUBSTANCE ABUSE SUBSTANCE ABUSE
73
Appendix II: List of World universities European
AT KARL FRANZENS UNIV GRAZ AT LEOPOLD FRANZENS UNIV INNSBRUCK AT TECH UNIV WIEN AT UNIV WIEN BE KATHOLIEKE UNIV LEUVEN BE UNIV ANTWERPEN BE UNIV CATHOLIQUE LOUVAIN BE UNIV GENT BE UNIV LIBRE BRUXELLES BE UNIV LIEGE BE VRIJE UNIV BRUSSEL CH ECOLE POLYTECN FEDERALE LAUSANNE CH ETH ZURICH CH UNIV BASEL CH UNIV BERN CH UNIV GENEVE CH UNIV LAUSANNE CH UNIV ZURICH CZ CHARLES UNIV PRAGUE DE BJM UNIV WURZBURG DE CHRISTIAN ALBRECHTS UNIV KIEL DE EK UNIV TUBINGEN DE FREIE UNIV BERLIN DE FRIEDRICH ALEXANDER UNIV ERLANGEN DE FRIEDRICH SCHILLER UNIV JENA DE GA UNIV GOTTINGEN DE HEINRICH HEINE UNIV DUSSELDORF DE HUMBOLDT UNIV BERLIN DE JG UNIV MAINZ DE JOHANN WOLFGANG GOETHE UNIV FRANKFORT DE JUSTUS LIEBIG UNIV GIESSEN DE LMU UNIV MUNCHEN DE MED HOCHSCHULE HANNOVER DE OTTO VON GUERICKE UNIV MAGDEBURG DE RFW UNIV BONN DE RUHR UNIV BOCHUM DE TECH UNIV BERLIN DE TECH UNIV DARMSTADT DE TECH UNIV DRESDEN DE TECH UNIV MUNCHEN DE UNIV AACHEN (RWTH) DE UNIV DUISBURG ESSEN DE UNIV FREIBURG DE UNIV HALLE WITTENBERG DE UNIV HAMBURG DE UNIV HEIDELBERG DE UNIV KARLSRUHE (TH) DE UNIV KOLN DE UNIV LEIPZIG DE UNIV MARBURG DE UNIV MUNSTER DE UNIV REGENSBURG DE UNIV SAARLANDES DE UNIV STUTTGART DE UNIV ULM DK AARHUS UNIV DK KOBENHAVNS UNIV DK TECH UNIV DENMARK DK UNIV SOUTHERN DENMARK EL ARISTOTLE UNIV THESSALONIKI
EL NATL & KAPODISTRIAN UNIV ATHENS EL NATL TECH UNIV EL UNIV PATRAS ES UNIV AUTONOMA BARCELONA ES UNIV AUTONOMA MADRID ES UNIV BARCELONA ES UNIV COMPLUTENSE MADRID ES UNIV GRANADA ES UNIV PAIS VASCO ES UNIV POLITECN CATALUNYA ES UNIV SANTIAGO COMPOSTELA ES UNIV SEVILLA ES UNIV VALENCIA ES UNIV ZARAGOZA FI HELSINKI UNIV TECHNOL FI UNIV HELSINKI FI UNIV KUOPIO FI UNIV OULU FI UNIV TURKU FR UNIV AIX MARSEILLE II MEDITERRANEE FR UNIV BORDEAUX I SCI TECHNOL FR UNIV BORDEAUX II VICTOR SEGALEN FR UNIV GRENOBLE I JOSEPH FOURIER FR UNIV LYON I CLAUDE BERNARD FR UNIV MONTPELLIER II FR UNIV NANCY I HENRI POINCARE FR UNIV NANTES FR UNIV PARIS V RENE DESCARTES FR UNIV PARIS VI P&M CURIE FR UNIV PARIS VII DENIS DIDEROT FR UNIV PARIS XI SUD FR UNIV RENNES I FR UNIV STRASBOURG I L PASTEUR FR UNIV TOULOUSE III HR UNIV ZAGREB IE UNIV COLL DUBLIN, NATL UNIV IRELAND IT POLITECNICO MILANO IT UNIV BARI IT UNIV BOLOGNA IT UNIV CATANIA IT UNIV CATTOLICA SACRO CUORE IT UNIV FERRARA IT UNIV FIRENZE IT UNIV GENOVA IT UNIV MILANO IT UNIV MODENA & REGGIO EMILIA IT UNIV NAPOLI FEDERICO II IT UNIV PADOVA IT UNIV PALERMO IT UNIV PARMA IT UNIV PAVIA IT UNIV PERUGIA IT UNIV PISA IT UNIV ROMA SAPIENZA IT UNIV ROMA TOR VERGATA IT UNIV SIENA IT UNIV TORINO IT UNIV TRIESTE NL DELFT UNIV TECHNOL NL EINDHOVEN UNIV TECHNOL
74
NL ERASMUS UNIV ROTTERDAM NL LEIDEN UNIV NL RADBOUD UNIV NIJMEGEN NL UNIV AMSTERDAM NL UNIV GRONINGEN NL UNIV MAASTRICHT NL UNIV UTRECHT NL VRIJE UNIV AMSTERDAM NL WAGENINGEN UNIV NO NORWEGIAN UNIV SCI & TECHNOL TRONDHEIM NO UNIV BERGEN NO UNIV OSLO PL JAGIELLONIAN UNIV KRAKOW PL WARSAW UNIV PT UNIV PORTO PT UNIV TECNICA LISBOA SE CHALMERS UNIV TECHNOL GOTEBORG SE GOTEBORG UNIV SE KAROLINSKA INST STOCKHOLM SE KUNGLIGA TEKNISKA HOGSKOLAN SE LINKOPING UNIV SE LUNDS UNIV SE STOCKHOLM UNIV SE SWED UNIV AGR SCI UPPSALA SE UMEA UNIV SE UPPSALA UNIV SI UNIV LJUBLJANA UK IMPERIAL COLL LONDON UK KINGS COLL UNIV LONDON UK LOUGHBOROUGH UNIV
UK QUEEN MARY COLL UNIV LONDON UK QUEENS UNIV BELFAST UK UNIV ABERDEEN UK UNIV BIRMINGHAM UK UNIV BRISTOL UK UNIV CAMBRIDGE UK UNIV COLL LONDON UK UNIV DUNDEE UK UNIV DURHAM UK UNIV EDINBURGH UK UNIV EXETER UK UNIV GLASGOW UK UNIV LEEDS UK UNIV LEICESTER UK UNIV LIVERPOOL UK UNIV MANCHESTER UK UNIV NEWCASTLE UPON TYNE UK UNIV NOTTINGHAM UK UNIV OXFORD UK UNIV READING UK UNIV SHEFFIELD UK UNIV SOUTHAMPTON UK UNIV ST ANDREWS UK UNIV STRATHCLYDE GLASGOW UK UNIV SURREY UK UNIV SUSSEX UK UNIV WALES CARDIFF UK UNIV WARWICK UK UNIV YORK
Rest of the world AR UNIV BUENOS AIRES AU AUSTRALIAN NATL UNIV AU MONASH UNIV AU UNIV ADELAIDE AU UNIV MELBOURNE AU UNIV NEW S WALES AU UNIV QUEENSLAND AU UNIV SYDNEY AU UNIV WESTERN AUSTRALIA BR UNIV ESTADUAL CAMPINAS BR UNIV FED MINAS GERAIS BR UNIV FED RIO DE JANEIRO BR UNIV FED RIO GRANDE SUL BR UNIV SAO PAULO CA DALHOUSIE UNIV CA MCGILL UNIV CA MCMASTER UNIV CA QUEENS UNIV CA SIMON FRASER UNIV CA UNIV ALBERTA CA UNIV BRITISH COLUMBIA CA UNIV CALGARY CA UNIV GUELPH CA UNIV LAVAL CA UNIV MANITOBA CA UNIV MONTREAL CA UNIV OTTAWA CA UNIV SASKATCHEWAN CA UNIV TORONTO CA UNIV VICTORIA CA UNIV WATERLOO CA UNIV WESTERN ONTARIO CL UNIV CHILE CN CHINESE UNIV HONG KONG CN CITY UNIV HONG KONG CN FUDAN UNIV CN HONG KONG POLYTECH UNIV CN HUAZHONG UNIV SCI & TECHNOL
CN JILIN UNIV CN NANJING UNIV CN NANKAI UNIV CN PEKING UNIV CN SHANDONG UNIV CN SHANGHAI JIAO TONG UNIV CN TSING HUA UNIV CN UNIV HONG KONG CN UNIV SCI & TECHNOL CHINA CN WUHAN UNIV CN ZHEJIANG UNIV IL BEN GURION UNIV NEGEV IL HEBREW UNIV JERUSALEM IL TECHNION ISRAEL INST TECHNOL IL TEL AVIV UNIV IL WEIZMANN INST SCI REHOVOT IN INDIAN INST SCI JP CHIBA UNIV JP HIROSHIMA UNIV JP HOKKAIDO UNIV JP KANAZAWA UNIV JP KEIO UNIV JP KOBE UNIV JP KUMAMOTO UNIV JP KYOTO UNIV JP KYUSHU UNIV JP NAGOYA UNIV JP NIIGATA UNIV JP OKAYAMA UNIV JP OSAKA CITY UNIV JP OSAKA UNIV JP TOHOKU UNIV JP TOKYO INST TECHNOL JP TOKYO MED & DENT UNIV JP UNIV TOKYO JP UNIV TSUKUBA JP WASEDA UNIV KR HANYANG UNIV KR KOREA ADV INST SCI & TECHNOL KR KOREA UNIV
75
KR KYUNGPOOK NATL UNIV KR POHANG UNIV SCI & TECHNOL KR PUSAN NATL UNIV KR SEOUL NATL UNIV KR YONSEI UNIV MX UNIV NACL AUTONOMA MEXICO NZ UNIV AUCKLAND NZ UNIV OTAGO RU MOSCOW MV LOMONOSOV STATE UNIV RU ST PETERSBURG STATE UNIV SG NANYANG TECHNOL UNIV SG NATL UNIV SINGAPORE TR ANKARA UNIV TR HACETTEPE UNIV ANKARA TR ISTANBUL UNIV TW NATL CHENG KUNG UNIV TW NATL CHIAO TUNG UNIV TW NATL TAIWAN UNIV TW NATL TSING HUA UNIV TW NATL YANG MING UNIV US ARIZONA STATE UNIV US AUBURN UNIV US BAYLOR COLL MED US BOSTON UNIV US BROWN UNIV US CALTECH US CARNEGIE MELLON UNIV US CASE WESTERN RESERVE UNIV US COLORADO STATE UNIV - FT COLLINS US COLUMBIA UNIV US CORNELL UNIV US CUNY MT SINAI SCH MED - NEW YORK US DARTMOUTH COLL US DUKE UNIV US EMORY UNIV - ATLANTA US FLORIDA STATE UNIV US GEORGE WASHINGTON UNIV US GEORGETOWN UNIV US GEORGIA INST TECHNOL - ATLANTA US HARVARD UNIV US INDIANA UNIV US INDIANA UNIV - PURDUE UNIV - INDIANAPOLIS US IOWA STATE UNIV US JOHNS HOPKINS UNIV US KANSAS STATE UNIV US LOUISIANA STATE UNIV - BATON ROUGE US MED COLL WISCONSIN US MED UNIV S CAROLINA US MICHIGAN STATE UNIV US MIT US N CAROLINA STATE UNIV - RALEIGH US NORTHWESTERN UNIV US NYU US OHIO STATE UNIV US OREGON HLTH SCI UNIV US OREGON STATE UNIV US PENN STATE UNIV US PRINCETON UNIV US PURDUE UNIV - LAFAYETTE US RICE UNIV US RUTGERS STATE UNIV US STANFORD UNIV US SUNY BUFFALO - BUFFALO US SUNY STONY BROOK - STONY BROOK US TEMPLE UNIV US TEXAS A&M UNIV - COLLEGE STN US TEXAS TECH UNIV US THOMAS JEFFERSON UNIV US TUFTS UNIV US TULANE UNIV US UNIV ALABAMA - BIRMINGHAM
US UNIV ARIZONA US UNIV CALIF BERKELEY US UNIV CALIF DAVIS US UNIV CALIF IRVINE US UNIV CALIF LOS ALAMOS NATL LAB US UNIV CALIF LOS ANGELES US UNIV CALIF RIVERSIDE US UNIV CALIF SAN DIEGO US UNIV CALIF SAN FRANCISCO US UNIV CALIF SANTA BARBARA US UNIV CALIF SANTA CRUZ US UNIV CHICAGO US UNIV CINCINNATI US UNIV COLORADO US UNIV COLORADO - BOULDER US UNIV CONNECTICUT US UNIV DELAWARE US UNIV FLORIDA US UNIV GEORGIA - ATHENS US UNIV HAWAII - HONOLULU US UNIV HOUSTON - HOUSTON US UNIV ILLINOIS - CHICAGO US UNIV ILLINOIS - URBANA US UNIV IOWA US UNIV KANSAS US UNIV KENTUCKY US UNIV LOUISVILLE US UNIV MARYLAND - BALTIMORE US UNIV MARYLAND - COLLEGE PARK US UNIV MASSACHUSETTS - AMHERST US UNIV MASSACHUSETTS - WORCESTER US UNIV MED & DENT NEW JERSEY US UNIV MIAMI - MIAMI US UNIV MICHIGAN - ANN ARBOR US UNIV MINNESOTA - MINNEAPOLIS-ST LOUIS US UNIV MISSOURI - COLUMBIA US UNIV N CAROLINA - CHAPEL HILL US UNIV NEBRASKA - LINCOLN US UNIV NEW MEXICO US UNIV NOTRE DAME US UNIV OKLAHOMA US UNIV PENN US UNIV PITTSBURGH US UNIV ROCHESTER US UNIV S CAROLINA - COLUMBIA US UNIV S FLORIDA US UNIV SO CALIF US UNIV TENNESSEE - KNOXVILLE US UNIV TEXAS - AUSTIN US UNIV TEXAS - DALLAS US UNIV TEXAS - GALVESTON US UNIV TEXAS - HOUSTON US UNIV TEXAS - SAN ANTONIO US UNIV UTAH US UNIV VERMONT US UNIV VIRGINIA US UNIV WASHINGTON - SEATTLE US UNIV WISCONSIN - MADISON US VANDERBILT UNIV US VIRGINIA COMMONWEALTH UNIV US VIRGINIA POLYTECH INST & STATE UNIV US WAKE FOREST UNIV US WASHINGTON STATE UNIV US WASHINGTON UNIV - ST LOUIS US WAYNE STATE UNIV US YALE UNIV US YESHIVA UNIV ALBERT EINSTEIN COLL MED ZA UNIV CAPE TOWN
76
APPENDIX III: BIBLIOMETRIC INDICATORS FOR MAIN FIELDS
DENMARK AARHUS UNIV; FAC HLTH SCI; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: REGULATION OF ADIPONECTIN BY ADIPOSE TISSUE-DERIVED CYTOKINES: IN VIVO AND IN VITRO
INVESTIGATIONS IN HUMANS CITATIONS: 125 (36) PER YEAR: 2003: 4 (3) 2005: 27 (10) 2007: 29 (7) 2004: 29 (8) 2006: 36 (8) AUTHOR(S): HANSEN TK; THIEL S; WOUTERS PJ; CHRISTIANSEN JS; VANDENBERGHE G; SOURCE: JOURNAL OF CLINICAL ENDOCRINOLOGY AND METABOLISM VOL. 88, PG. 1082-1088, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV LOUVAIN; DEPT INTENS CARE MED; B-3000 LOUVAIN; BELGIUM AARHUS UNIV HOSP; DEPT MED ENDOCRINOL & DIABET M; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV AARHUS; DEPT MED MICROBIOL & IMMUNOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: INTENSIVE INSULIN THERAPY EXERTS ANTIINFLAMMATORY EFFECTS IN CRITICALLY ILL PATIENTS AND
COUNTERACTS THE ADVERSE EFFECT OF LOW MANNOSE-BINDING LECTIN LEVELS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
2
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: ENDOCRIN&METABOL TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 90 (9) PER YEAR: 2002: 5 (0) 2004: 22 (2) 2006: 14 (1) 2003: 18 (4) 2005: 22 (2) 2007: 9 (0) AUTHOR(S): JUHL CB; HOLLINGDAL M; STURIS J; JAKOBSEN G; AGERSO H; VELDHUIS J; PORKSEN N; SCHMITZ O; SOURCE: DIABETES VOL. 51, PG. 424-429, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV HOSP; MED DEPT ENDOCRINOL & DIABET M; DK-8000 AARHUS; DENMARK NOVO NORDISK AS; DK-2880 BAGSVAERD; DENMARK UNIV VIRGINIA; DEPT MED, GEN CLIN RES CTR; VA; USA UNIV VIRGINIA; CTR BIOMETR TECHNOL; VA; USA UNIV AARHUS; INST CLIN PHARMACOL; DENMARK TITLE: BEDTIME ADMINISTRATION OF NN2211, A LONG-ACTING GLP-1 DERIVATIVE, SUBSTANTIALLY REDUCES
FASTING AND POSTPRANDIAL GLYCEMIA IN TYPE 2 DIABETES
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
3
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: BIOCHEM&MOL BIOL TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 96 (1) PER YEAR: 2004: 1 (0) 2005: 26 (0) 2006: 39 (1) 2007: 30 (0) AUTHOR(S): MALMGAARD L; SOURCE: JOURNAL OF INTERFERON AND CYTOKINE RESEARCH VOL. 24, PG. 439-454, 2004 (REVIEW) ADDRESS: AARHUS UNIV; DEPT MED MICROBIOL & IMMUNOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: INDUCTION AND REGULATION OF IFNS DURING VIRAL INFECTIONS CITATIONS: 92 (9) PER YEAR: 2004: 2 (0) 2005: 25 (6) 2006: 26 (2) 2007: 39 (1) AUTHOR(S): SERAKINCI N; GULDBERG P; BURNS JS; ABDALLAH B; SCHRODDER H; JENSEN T; KASSEM M; SOURCE: ONCOGENE VOL. 23, PG. 5095-5098, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; DEPT HUMAN GENET; DK-8000 AARHUS; DENMARK ODENSE UNIV HOSP; DEPT ENDOCRINOL; DENMARK DANISH CANC SOC; INST CANC BIOL; DENMARK ODENSE UNIV HOSP; INST PATHOL; DENMARK TITLE: ADULT HUMAN MESENCHYMAL STEM CELL AS A TARGET FOR NEOPLASTIC TRANSFORMATION CITATIONS: 104 (22) PER YEAR: 2003: 2 (2) 2005: 25 (5) 2007: 27 (2) 2004: 18 (4) 2006: 32 (9) AUTHOR(S): VALLE M; ZAVIALOV A; LI W; STAGG SM; SENGUPTA J; NIELSEN RC; NISSEN P; HARVEY SC; EHRENBERG M;
FRANK J; SOURCE: NATURE STRUCTURAL BIOLOGY VOL. 10, PG. 899-906, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: NEW YORK STATE DEPT HLTH; WADSWORTH CTR LABS & RES, HLTH RES INC, HOWARD HUGHES MED
INST; ALBANY; NY 12201; USA BIOMED CTR; DEPT CELL & MOL BIOL; S-75124 UPPSALA; SWEDEN GEORGIA INST TECHNOL; SCH BIOL; ATLANTA; GA 30332; USA AARHUS UNIV; DEPT MOL BIOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK SUNY ALBANY; DEPT BIOMED SCI; ALBANY; NY 12201; USA TITLE: INCORPORATION OF AMINOACYL-TRNA INTO THE RIBOSOME AS SEEN BY CRYO-ELECTRON MICROSCOPY CITATIONS: 79 (11) PER YEAR: 2002: 1 (0) 2004: 17 (1) 2006: 16 (6) 2003: 12 (1) 2005: 22 (2) 2007: 11 (1) AUTHOR(S): KOPPELHUS U; AWASTHI SK; ZACHAR V; HOLST HU; EBBESEN P; NIELSEN PE; SOURCE: ANTISENSE & NUCLEIC ACID DRUG DEVELOPMENT VOL. 12, PG. 51-63, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV COPENHAGEN; PANUM INST, DEPT MED BIOCHEM & GENET, BIOCHEM LAB B, CTR BIOMOL
SOURCE: CANCER EPIDEMIOLOGY BIOMARKERS & PREVENTION VOL. 10, PG. 1239-1248, 2001 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV MED & DENT NEW JERSEY; EOHSI; PISCATAWAY; NJ 08854; USA GENET RES INST; ITALY KAROLINSKA INST; SWEDEN NATL TOXICOL PROGRAM; AR; USA UNIV AARHUS; DENMARK UNIV AUVERGNE; FRANCE ODENSE UNIV HOSP; DK-5000 ODENSE; DENMARK INSERM; FRANCE IARC; FRANCE UNIV LJUBLJANA; SLOVENIA HUMBOLDT UNIV; UNIV KLINIKUM CHARITE; GERMANY UNIV GREIFSWALD; GERMANY FOX CHASE CANC CTR; PHILADELPHIA; PA 19111; USA UNIV BORDEAUX 2; F-33076 BORDEAUX; FRANCE UNIV NEWCASTLE UPON TYNE; NEWCASTLE UPON TYNE NE1 7RU; TYNE & WEAR; ENGLAND IST MED LAVORO; ITALY KEELE UNIV; STAFFS; ENGLAND NATL INST OCCUPAT HLTH; NORWAY UNIV LOUISVILLE; LOUISVILLE; KY 40292; USA NCI; MD; USA (AND 32 MORE ADDRESSES) TITLE: METABOLIC GENE POLYMORPHISM FREQUENCIES IN CONTROL POPULATIONS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
6
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: ONCOLOGY TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 201 (59) PER YEAR: 2003: 1 (0) 2005: 49 (14) 2007: 55 (15) 2004: 30 (13) 2006: 66 (17) AUTHOR(S): GABERT J; BEILLARD E; VANDERVELDEN VHJ; BI W; GRIMWADE D; PALLISGAARD N; BARBANY G;
SOURCE: LEUKEMIA VOL. 17, PG. 2318-2357, 2003 (REVIEW) ADDRESS: INST J PAOLI I CALMETTES; DEPT HEMATOL BIOL; FRANCE UNIV MED CTR ROTTERDAM; ERASMUS MC, DEPT IMMUNOL; NETHERLANDS APPL BIOSYST INC; FOSTER CITY; CA 94404; USA UNIV COLL LONDON HOSP; GUYS KINGS & ST THOMAS SCH MED, DIV MED & MOL GENET, DEPT
HAEMATOL; ENGLAND AARHUS UNIV HOSP; DEPT IMMUNOHAEMATOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV UPPSALA HOSP; DEPT MED SCI; SWEDEN UNIV MILAN BICOCCA; SAN GERARDO HOSP, PEDIAT CLIN; ITALY HOP ST LOUIS; CENT HEMATOL LAB; FRANCE HOP ST LOUIS; INSERM, U462; FRANCE HOP ROBERT DEBRE; DEPT BIOCHEM GENET; F-75019 PARIS; FRANCE UNIV HOSP FEDERICO II; DEPT CEINGE; ITALY UNIV HOSP FEDERICO II; DEPT BIOCHEM & MED BIOTECHNOL; ITALY UNIV HOSP; DEPT HAEMATOL; BELGIUM UNIV TURIN; OSPED SAN LUIGI GONZAGA; ITALY UNIV MEDITERRANEE; UNIV HOP ST MARGUERITE, BIOSTAT LAB TIMONE, DEPT MED INFORMAT; FRANCE HOSP CLIN UNIV; DEPT HEMATOL; SPAIN CHILDRENS UNIV HOSP; BIOGENET LAB; GERMANY DEPT HEMATOL; SWEDEN TITLE: STANDARDIZATION AND QUALITY CONTROL STUDIES OF 'REAL-TIME' QUANTITATIVE REVERSE
TRANSCRIPTASE POLYMERASE CHAIN REACTION OF FUSION GENE TRANSCRIPTS FOR RESIDUAL DISEASE DETECTION IN LEUKEMIA - A EUROPE AGAINST CANCER PROGRAM
LECESNE A; HOGENDOORN PCW; DIPAOLA ED; BROWN M; NIELSEN OS; SOURCE: EUROPEAN JOURNAL OF CANCER VOL. 39, PG. 2006-2011, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV ROTTERDAM; MED CTR, ERASMUS MC, DEPT MED ONCOL; NL-3075 EA ROTTERDAM; NETHERLANDS UNIV HOSP GASTHUISBERG; DEPT CLIN ONCOL; B-3000 LOUVAIN; BELGIUM HOP EDOUARD HERRIOT; DEPT MED ONCOL; FRANCE CTR LEON BERARD; INSERM, U453; F-69373 LYON; FRANCE ROYAL MARSDEN HOSP; SARCOMA UNIT; LONDON SW3 6JJ; ENGLAND NETHERLANDS CANC INST; DEPT MED ONCOL; NETHERLANDS UNIV GRONINGEN HOSP; DEPT MED ONCOL; NETHERLANDS CHRISTIE HOSP; DEPT MED ONCOL; LANCS; ENGLAND INST GUSTAVE ROUSSY; DEPT MED ONCOL; FRANCE LEIDEN UNIV; MED CTR, DEPT PATHOL; NETHERLANDS EORTC DATA CTR; BELGIUM AARHUS KOMMUNE HOSP; DEPT ONCOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: IMATINIB MESYLATE (STI-571 GLIVEC (R), GLEEVEC (TM)) IS AN ACTIVE AGENT FOR GASTROINTESTINAL
STROMAL TUMOURS, BUT DOES NOT YIELD RESPONSES IN OTHER SOFT-TISSUE SARCOMAS THAT ARE UNSELECTED FOR A MOLECULAR TARGET: RESULTS FROM AN EORTC SOFT TISSUE AND BONE SARCOMA GROUP PHASE II STUDY
VANGLABBEKE M; DIMITRIJEVIC S; NIELSEN OS; SOURCE: EUROPEAN JOURNAL OF CANCER VOL. 38, PG. S83-S87, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: CATHOLIC UNIV LOUVAIN; DEPT ONCOL; B-3000 LOUVAIN; BELGIUM ROYAL MARSDEN HOSP; LONDON SW3 6JJ; ENGLAND ROTTERDAM CANC INST; DEPT MED ONCOL; NETHERLANDS UNIV ROTTERDAM HOSP; NETHERLANDS EORTC DATA CTR; BELGIUM NOVARTIS PHARMA AG; INT CLIN RES ONCOL; CH-4056 BASEL; SWITZERLAND AARHUS UNIV HOSP; DEPT ONCOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: UPDATE OF PHASE I STUDY OF IMATINIB (ST1571) IN ADVANCED SOFT TISSUE SARCOMAS AND
GASTROINTESTINAL STROMAL TUMORS: A REPORT OF THE EORTC SOFT TISSUE AND BONE SARCOMA GROUP
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
8
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: AGRIC,DAIRY&ANIM TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 44 (8) PER YEAR: 2002: 3 (0) 2004: 7 (1) 2006: 7 (2) 2003: 10 (5) 2005: 10 (0) 2007: 7 (0) AUTHOR(S): INGVARTSEN KL; BOISCLAIR YR; SOURCE: DOMESTIC ANIMAL ENDOCRINOLOGY VOL. 21, PG. 215-250, 2001 (ARTICLE) ADDRESS: DANISH INST AGR SCI; RES CTR FOULUM, DEPT ANIM HLTH & WELF; DK-8830 TJELE; DENMARK CORNELL UNIV; DEPT ANIM SCI; ITHACA; NY 14853; USA TITLE: LEPTIN AND THE REGULATION OF FOOD INTAKE, ENERGY HOMEOSTASIS AND IMMUNITY WITH SPECIAL
IN RANDOM REGRESSION MODELS USING REML CITATIONS: 38 (8) PER YEAR: 2002: 0 (0) 2004: 10 (2) 2006: 4 (1) 2003: 5 (1) 2005: 11 (3) 2007: 8 (1) AUTHOR(S): KOLMODIN R; STRANDBERG E; MADSEN P; JENSEN J; JORJANI H; SOURCE: ACTA AGRICULTURAE SCANDINAVICA SECTION A-ANIMAL SCIENCE VOL. 52, PG. 11-24, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: SWEDISH UNIV AGR SCI; DEPT ANIM BREEDING & GENET; SE-75007 UPPSALA; SWEDEN RES CTR FOULUM; DANISH INST AGR SCI, DEPT ANIM BREEDING & GENET; DK-8830 TJELE; DENMARK SWEDISH UNIV AGR SCI; DEPT ANIM BREEDING & GENET, INTERBULL CTR; S-75007 UPPSALA; SWEDEN TITLE: GENOTYPE BY ENVIRONMENT INTERACTION IN NORDIC DAIRY CATTLE STUDIED USING REACTION
NORMS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
9
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: AGRIC,DAIRY&ANIM TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 33 (8) PER YEAR: 2002: 0 (0) 2004: 4 (1) 2006: 11 (2) 2003: 2 (1) 2005: 9 (2) 2007: 7 (2) AUTHOR(S): ENGBERG RM; HEDEMANN MS; JENSEN BB; SOURCE: BRITISH POULTRY SCIENCE VOL. 43, PG. 569-579, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: DANISH INST AGR SCI; RES CTR FOULUM, DEPT ANIM PHYSIOL & NUTR; DK-8830 TJELE; DENMARK TITLE: THE INFLUENCE OF GRINDING AND PELLETING OF FEED ON THE MICROBIAL COMPOSITION AND ACTIVITY
IN THE DIGESTIVE TRACT OF BROILER CHICKENS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
10
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: PHYSICS,AT MO CH TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 102 (3) PER YEAR: 2002: 9 (2) 2004: 20 (0) 2006: 20 (0) 2003: 19 (1) 2005: 15 (0) 2007: 19 (0) AUTHOR(S): GOTTSCHALCK J; HAMMER B; SOURCE: JOURNAL OF CHEMICAL PHYSICS VOL. 116, PG. 784-790, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; INST PHYS & ASTRON; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: A DENSITY FUNCTIONAL THEORY STUDY OF THE ADSORPTION OF SULFUR, MERCAPTO, AND
METHYLTHIOLATE ON AU(111) CITATIONS: 80 (6) PER YEAR: 2002: 5 (2) 2004: 17 (2) 2006: 15 (0) 2003: 17 (0) 2005: 21 (2) 2007: 5 (0) AUTHOR(S): STENGER J; MADSEN D; HAMM P; NIBBERING ETJ; ELSAESSER T; SOURCE: JOURNAL OF PHYSICAL CHEMISTRY A VOL. 106, PG. 2341-2350, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: MAX BORN INST NICHTLINEARE OPT & KURZZEITSPEKTROS; D-12489 BERLIN; GERMANY AARHUS UNIV; DEPT CHEM; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: A PHOTON ECHO PEAK SHIFT STUDY OF LIQUID WATER CITATIONS: 66 (9) PER YEAR: 2004: 4 (1) 2005: 21 (3) 2006: 20 (2) 2007: 21 (3) AUTHOR(S): MOLINA LM; RASMUSSEN MD; HAMMER B; SOURCE: JOURNAL OF CHEMICAL PHYSICS VOL. 120, PG. 7673-7680, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; INTERDISCIPLINARY NANOSCI CTR; DK-8000 AARHUS; DENMARK AARHUS UNIV; DEPT PHYS & ASTRON; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: ADSORPTION OF O-2 AND OXIDATION OF CO AT AU NANOPARTICLES SUPPORTED BY TIO2(110) CITATIONS: 56 (1) PER YEAR: 2002: 1 (0) 2004: 13 (1) 2006: 14 (0) 2003: 4 (0) 2005: 8 (0) 2007: 16 (0) AUTHOR(S): MOLINA LM; HAMMER B; SOURCE: CHEMICAL PHYSICS LETTERS VOL. 360, PG. 264-271, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV AARHUS; INST PHYS & ASTRON, INTERDISCIPLINARY NANOSCI CTR; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: THEORETICAL STUDY OF THIOL-INDUCED RECONSTRUCTIONS ON THE AU(111) SURFACE CITATIONS: 54 (4) PER YEAR: 2004: 5 (1) 2005: 17 (2) 2006: 17 (0) 2007: 15 (1) AUTHOR(S): RASMUSSEN MD; MOLINA LM; HAMMER B; SOURCE: JOURNAL OF CHEMICAL PHYSICS VOL. 120, PG. 988-997, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; INTERDISCIPLINARY NANOSCI CTR; DK-8000 AARHUS; DENMARK AARHUS UNIV; DEPT PHYS & ASTRON; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: ADSORPTION, DIFFUSION, AND DISSOCIATION OF MOLECULAR OXYGEN AT DEFECTED TIO2(110): A
DENSITY FUNCTIONAL THEORY STUDY
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
11
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: ENVIRONMENTAL SC TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 173 (24) PER YEAR: 2002: 5 (0) 2004: 32 (6) 2006: 28 (5) 2003: 34 (5) 2005: 33 (5) 2007: 41 (3) AUTHOR(S): LINDBERG SE; BROOKS S; LIN CJ; SCOTT KJ; LANDIS MS; STEVENS RK; GOODSITE M; RICHTER A; SOURCE: ENVIRONMENTAL SCIENCE & TECHNOLOGY VOL. 36, PG. 1245-1256, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: OAK RIDGE NATL LAB; DIV ENVIRONM SCI; OAK RIDGE; TN 37831; USA OAK RIDGE ASSOCIATED UNIV; OAK RIDGE; TN 37831; USA LAMAR UNIV; DEPT CIVIL ENGN; BEAUMONT; TX 77710; USA UNIV MANITOBA; DEPT MICROBIOL; WINNIPEG; MB R3T 2N2; CANADA US EPA; HUMAN EXPOSURE ANAL BRANCH; RES TRIANGLE PK; NC 27711; USA FLORIDA DEPT ENVIRONM PROTECT; TALLAHASSEE; FL 32399; USA NATL ENVIRONM RES INST DENMARK; DENMARK UNIV BREMEN; INST ENVIRONM PHYS; D-28359 BREMEN; GERMANY TITLE: DYNAMIC OXIDATION OF GASEOUS MERCURY IN THE ARCTIC TROPOSPHERE AT POLAR SUNRISE CITATIONS: 72 (17) PER YEAR: 2004: 2 (1) 2005: 16 (6) 2006: 16 (6) 2007: 38 (4) AUTHOR(S): VANDINGENEN R; RAES F; PUTAUD JP; BALTENSPERGER U; CHARRON A; FACCHINI MC; DECESARI S;
LAUSANNE; SWITZERLAND NATL ENVIRONM RES INST; DEPT ENVIRONM CHEM & MICROBIOL; DK-4000 ROSKILDE; DENMARK TITLE: PRINCIPLES OF MICROBIAL PAH-DEGRADATION IN SOIL CITATIONS: 49 (3) PER YEAR: 2003: 0 (0) 2005: 19 (1) 2007: 12 (0) 2004: 6 (1) 2006: 12 (1) AUTHOR(S): KETZEL M; WAHLIN P; BERKOWICZ R; PALMGREN F; SOURCE: ATMOSPHERIC ENVIRONMENT VOL. 37, PG. 2735-2749, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: NATL ENVIRONM RES INST; DEPT ATMOSPHER ENVIRONM; DENMARK LUND UNIV; DIV NUCL PHYS, DEPT PHYS; SWEDEN TITLE: PARTICLE AND TRACE GAS EMISSION FACTORS UNDER URBAN DRIVING CONDITIONS IN COPENHAGEN
BASED ON STREET AND ROOF-LEVEL OBSERVATIONS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
13
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: UROLOGY&NEPHROL TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 147 (31) PER YEAR: 2004: 11 (7) 2005: 49 (10) 2006: 42 (10) 2007: 45 (4) AUTHOR(S): DEZEEUW D; REMUZZI G; PARVING HH; KEANE WF; ZHANG ZX; SHAHINFAR S; SNAPINN S; COOPER MF;
MITCH WE; BRENNER BM; SOURCE: KIDNEY INTERNATIONAL VOL. 65, PG. 2309-2320, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV GRONINGEN; MED CTR, DEPT CLIN PHARMACOL; NL-9713 AV GRONINGEN; NETHERLANDS MARIO NEGRI INST PHARMACOL RES; I-24100 BERGAMO; ITALY STENO DIABET CTR; DK-2820 GENTOFTE; DENMARK AARHUS UNIV; FAC HLTH SCI; DENMARK MERCK & CO INC; MERCK RES LABS; NJ; USA BAKER MED RES INST; VIC; AUSTRALIA UNIV TEXAS; MED BRANCH, DEPT MED; GALVESTON; TX 77550; USA BRIGHAM & WOMENS HOSP; DEPT MED, DIV RENAL; BOSTON; MA 02115; USA HARVARD UNIV; SCH MED; MA; USA TITLE: PROTEINURIA, A TARGET FOR RENOPROTECTION IN PATIENTS WITH TYPE 2 DIABETIC NEPHROPATHY:
LESSONS FROM RENAAL CITATIONS: 79 (5) PER YEAR: 2003: 3 (0) 2005: 22 (2) 2007: 23 (2) 2004: 11 (0) 2006: 20 (1) AUTHOR(S): LEIPZIGER J; SOURCE: AMERICAN JOURNAL OF PHYSIOLOGY-RENAL PHYSIOLOGY VOL. 284, PG. F419-F432, 2003 (REVIEW) ADDRESS: AARHUS UNIV; DEPT PHYSIOL, WATER & SALT RES CTR; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: CONTROL OF EPITHELIAL TRANSPORT VIA LUMINAL P2 RECEPTORS CITATIONS: 74 (9) PER YEAR: 2003: 3 (0) 2005: 24 (3) 2007: 13 (1) 2004: 19 (3) 2006: 15 (2) AUTHOR(S): JACOBSEN P; ANDERSEN S; JENSEN BR; PARVING HH; SOURCE: JOURNAL OF THE AMERICAN SOCIETY OF NEPHROLOGY VOL. 14, PG. 992-999, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: STENO DIABET CTR; DK-2820 GENTOFTE; DENMARK UNIV AARHUS; FAC HLTH SCI; DENMARK TITLE: ADDITIVE EFFECT OF ACE INHIBITION AND ANGIOTENSIN II RECEPTOR BLOCKADE IN TYPE I DIABETIC
PATIENTS WITH DIABETIC NEPHROPATHY CITATIONS: 74 (10) PER YEAR: 2003: 5 (1) 2005: 24 (3) 2007: 9 (1) 2004: 18 (3) 2006: 18 (2) AUTHOR(S): JACOBSEN P; ANDERSEN S; ROSSING K; JENSEN BR; PARVING HH; SOURCE: KIDNEY INTERNATIONAL VOL. 63, PG. 1874-1880, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: STENO DIABET CTR; DK-2820 GENTOFTE; DENMARK UNIV AARHUS; FAC HLTH SCI; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: DUAL BLOCKADE OF THE RENIN-ANGIOTENSIN SYSTEM VERSUS MAXIMAL RECOMMENDED DOSE OF ACE
INHIBITION IN DIABETIC NEPHROPATHY
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
14
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: UROLOGY&NEPHROL TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 63 (3) PER YEAR: 2004: 0 (0) 2005: 16 (1) 2006: 25 (1) 2007: 22 (1) AUTHOR(S): SCHRIJVERS BF; FLYVBJERG A; DEVRIESE AS; SOURCE: KIDNEY INTERNATIONAL VOL. 65, PG. 2003-2017, 2004 (REVIEW) ADDRESS: AZ ST JAN AV; RENAL UNIT, DEPT INTERNAL MED; B-8000 BRUGGE; BELGIUM GENT UNIV HOSP; RENAL UNIT, DEPT INTERNAL MED; BELGIUM AARHUS UNIV HOSP; DEPT MED DAIBET & ENDOCRINOL M, MED RES LABS, INST EXPT CLIN RES; DK-8000
AARHUS; DENMARK TITLE: THE ROLE OF VASCULAR ENDOTHELIAL GROWTH FACTOR (VEGF) IN RENAL PATHOPHYSIOLOGY
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
15
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: CARD&CARDIOV SYS TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 289 (40) PER YEAR: 2003: 0 (0) 2005: 62 (7) 2007: 108 (16) 2004: 34 (6) 2006: 85 (11) AUTHOR(S): NAGHAVI M; LIBBY P; FALK E; CASSCELLS SW; LITOVSKY S; RUMBERGER J; BADIMON JJ; STEFANADIS C;
SOURCE: CIRCULATION VOL. 108, PG. 1664-1672, 2003 (REVIEW) ADDRESS: UNIV TEXAS HOUSTON; TEXAS HEART INST, CTR VULNERABLE PLAQUE RES; TX; USA MEM HERMANN HOSP; PRESIDENT BUSH CTR CARDIOVASC HLTH; TX; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, SCH MED; BOSTON; MA 02115; USA AARHUS UNIV; DEPT CARDIOL; DENMARK AARHUS UNIV; INST EXPT CLIN RES; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV MED CTR UTRECHT; EXPT CARDIOL LAB; NETHERLANDS OHIO STATE UNIV; COLUMBUS; OH 43210; USA MT SINAI MED CTR; ZENA & MICHAEL A WIENER CARDIOVASC INST; NEW YORK; NY 10029; USA UNIV KENTUCKY; CARDIAC CATHETERIZAT LAB; KY; USA UNIV KENTUCKY; VA MED CTR; KY; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, DEPT MED, DIV CARDIOVASC; BOSTON; MA 02115; USA TUFTS UNIV NEW ENGLAND MED CTR; DIV CARDIOL; BOSTON; MA 02111; USA TULANE UNIV; SCH MED, DEPT MED, CARDIOL SECT; NEW ORLEANS; LA 70112; USA ARMED FORCES INST PATHOL; DEPT CARDIOVASC PATHOL; WASHINGTON; DC 20306; USA UNIV WASHINGTON; DEPT RADIOL; SEATTLE; WA 98195; USA STANFORD UNIV; MED CTR; STANFORD; CA 94305; USA UNIV WASHINGTON; CARDIOVASC HLTH RES UNIT; SEATTLE; WA 98195; USA ATHENS MED SCH; DEPT CARDIOL; GREECE ERASMUS UNIV; CTR THORAX, CATHETERIZAT LAB; NL-3000 DR ROTTERDAM; NETHERLANDS UNIV TURKU; DEPT MED, DIV CARDIOL; SF-20500 TURKU; FINLAND (AND 34 MORE ADDRESSES) TITLE: FROM VULNERABLE PLAQUE TO VULNERABLE PATIENT - A CALL FOR NEW DEFINITIONS AND RISK
SUTTON MS; NIHOYANNOPOULOS P; SOURCE: JOURNAL OF THE AMERICAN COLLEGE OF CARDIOLOGY VOL. 44, PG. 1-9, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: LEIDEN UNIV; MED CTR; NETHERLANDS SAN FILIPPO NERI HOSP; ITALY UNIV HOSP AACHEN; GERMANY UNIV ROUEN; FRANCE SKEJBY HOSP; DENMARK HOP PONTCHAILLOU; FRANCE UNIV PENN; MED CTR; PHILADELPHIA; PA 19104; USA UNIV LONDON IMPERIAL COLL SCI TECHNOL & MED; HAMMERSMITH HOSP, NHLI; ENGLAND TITLE: ECHOCARDIOGRAPHIC EVALUATION OF CARDIAC RESYNCHRONIZATION THERAPY: READY FOR ROUTINE
CLINICAL USE? A CRITICAL APPRAISAL
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
16
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: CARD&CARDIOV SYS TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 213 (5) PER YEAR: 2002: 0 (0) 2004: 56 (2) 2006: 47 (0) 2003: 20 (1) 2005: 43 (1) 2007: 47 (1) AUTHOR(S): SOGAARD P; EGEBLAD H; KIM WY; JENSEN HK; PEDERSEN AK; KRISTENSEN BO; MORTENSEN PT; SOURCE: JOURNAL OF THE AMERICAN COLLEGE OF CARDIOLOGY VOL. 40, PG. 723-730, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV HOSP; DEPT CARDIOL; DK-8200 AARHUS; DENMARK TITLE: TISSUE DOPPLER IMAGING PREDICTS IMPROVED SYSTOLIC PERFORMANCE AND REVERSED LEFT
SOURCE: CIRCULATION VOL. 108, PG. 1772-1778, 2003 (REVIEW) ADDRESS: UNIV TEXAS; CTR VULNERABLE PLAQUE RES, TEXAS HEART INST; TX; USA MEM HERMANN HOSP; PRESIDENT BUSH CTR CARDIOVASC HLTH; TX; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, SCH MED, LEDUCQ CTR CARDIOVASC RES, DEPT MED;
BOSTON; MA 02115; USA AARHUS UNIV; INST EXPT CLIN RES; DK-8000 AARHUS; DENMARK AARHUS UNIV; DEPT CARDIOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV UTRECHT; MED CTR, EXPT CARDIOL LAB; NETHERLANDS OHIO STATE UNIV; COLUMBUS; OH 43210; USA MT SINAI MED CTR; ZENA & MICHAEL A WIENER CARDIOVASC INST; NEW YORK; NY 10029; USA UNIV KENTUCKY; VA MED CTR, CARDIAC CATHETERIZAT LAB; KY; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, SCH MED, DEPT MED, CARDIOVASC DIV; BOSTON; MA 02115;
USA TUFTS UNIV NEW ENGLAND MED CTR; DIV CARDIOL; BOSTON; MA 02111; USA TULANE UNIV; SCH MED, DEPT MED, CARDIOL SECT; NEW ORLEANS; LA 70112; USA ARMED FORCES INST PATHOL; DEPT CARDIOVASC PATHOL; WASHINGTON; DC 20306; USA UNIV WASHINGTON; DEPT RADIOL; SEATTLE; WA 98195; USA STANFORD UNIV; CTR MED; STANFORD; CA 94305; USA UNIV WASHINGTON; CARDIOVASC HLTH RES UNIT; SEATTLE; WA 98195; USA ATHENS MED SCI; DEPT CARDIOL; GREECE ERASMUS UNIV; THORAXCTR, CATHETERIZAT LAB; NL-3000 DR ROTTERDAM; NETHERLANDS UNIV TURKU; DEPT MED, DIV CARDIOL; SF-20500 TURKU; FINLAND HOSP UNIV MUNSTER; CENT LAB, INST ARTERIOSCLEROSIS RES; GERMANY (AND 32 MORE ADDRESSES) TITLE: FROM VULNERABLE PLAQUE TO VULNERABLE PATIENT - A CALL FOR NEW DEFINITIONS AND RISK
ASSESSMENT STRATEGIES: PART II
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
SOURCE: CANCER EPIDEMIOLOGY BIOMARKERS & PREVENTION VOL. 10, PG. 1239-1248, 2001 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV MED & DENT NEW JERSEY; EOHSI; PISCATAWAY; NJ 08854; USA GENET RES INST; ITALY KAROLINSKA INST; SWEDEN NATL TOXICOL PROGRAM; AR; USA UNIV AARHUS; DENMARK UNIV AUVERGNE; FRANCE ODENSE UNIV HOSP; DK-5000 ODENSE; DENMARK INSERM; FRANCE IARC; FRANCE UNIV LJUBLJANA; SLOVENIA HUMBOLDT UNIV; UNIV KLINIKUM CHARITE; GERMANY UNIV GREIFSWALD; GERMANY FOX CHASE CANC CTR; PHILADELPHIA; PA 19111; USA UNIV BORDEAUX 2; F-33076 BORDEAUX; FRANCE UNIV NEWCASTLE UPON TYNE; NEWCASTLE UPON TYNE NE1 7RU; TYNE & WEAR; ENGLAND IST MED LAVORO; ITALY KEELE UNIV; STAFFS; ENGLAND NATL INST OCCUPAT HLTH; NORWAY UNIV LOUISVILLE; LOUISVILLE; KY 40292; USA NCI; MD; USA (AND 32 MORE ADDRESSES) TITLE: METABOLIC GENE POLYMORPHISM FREQUENCIES IN CONTROL POPULATIONS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
18
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: PUBL ENV OCC HLT TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 70 (16) PER YEAR: 2002: 1 (1) 2004: 17 (4) 2006: 13 (2) 2003: 7 (0) 2005: 16 (4) 2007: 16 (5) AUTHOR(S): ENGEL LS; TAIOLI E; PFEIFFER R; GARCIACLOSAS M; MARCUS PM; LAN Q; BOFFETTA P; VINEIS P;
AUTRUP H; BELL DA; BRANCH RA; BROCKMOLLER J; DALY AK; HECKBERT SR; KALINA I; KANG DH; KATOH T; LAFUENTE A; LIN HJ; ROMKES M; TAYLOR JA; ROTHMAN N;
SOURCE: AMERICAN JOURNAL OF EPIDEMIOLOGY VOL. 156, PG. 95-109, 2002 (REVIEW) ADDRESS: NCI; OCCUPAT EPIDEMIOL BRANCH, DIV CANC EPIDEMIOL & GENET; BETHESDA; MD 20892; USA UNIV MILAN; IRCCS; ITALY NCI; DIV CANC PREVENT; BETHESDA; MD 20892; USA INT AGCY RES CANC; F-69372 LYON; FRANCE UNIV TURIN; ITALY UNIV AARHUS; DK-8000 AARHUS; DENMARK NATL INST ENVIRONM HLTH SCI; NC; USA UNIV PITTSBURGH; PA; USA UNIV GOETTINGEN; DEPT CLIN PHARMACOL; GERMANY UNIV NEWCASTLE UPON TYNE; TYNE & WEAR; ENGLAND UNIV WASHINGTON; SEATTLE; WA 98195; USA SAFARIK UNIV; SLOVAKIA SEOUL NATL UNIV; SOUTH KOREA MIYAZAKI MED COLL; MIYAZAKI 88916; JAPAN UNIV BARCELONA; SPAIN HARBOR UCLA MED CTR; TORRANCE; CA 90509; USA TITLE: POOLED ANALYSIS AND META-ANALYSIS OF GLUTATHIONE S-TRANSFERASE M1 AND BLADDER CANCER:
DENMARK UNIV AARHUS; FAC HLTH SCI; DENMARK TITLE: FRACTURE RISK IN PATIENTS WITH CELIAC DISEASE, CROHN'S DISEASE, AND ULCERATIVE COLITIS: A
NATIONWIDE FOLLOW-UP STUDY OF 16,416 PATIENTS IN DENMARK
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
19
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: PUBL ENV OCC HLT TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 57 (14) PER YEAR: 2002: 0 (0) 2004: 11 (5) 2006: 17 (2) 2003: 4 (3) 2005: 12 (2) 2007: 13 (2) AUTHOR(S): RADON K; DANUSER B; IVERSEN M; MONSO E; WEBER C; HARTUNG J; DONHAM KJ; PALMGREN U;
NOWAK D; SOURCE: ANNALS OF AGRICULTURAL AND ENVIRONMENTAL MEDICINE VOL. 9, PG. 41-48, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV MUNICH; INST OCCUPAT & ENVIRONM MED; D-80336 MUNICH; GERMANY SWISS FED INST TECHNOL; INST HYG & APPL PHYSIOL; SWITZERLAND AARHUS UNIV HOSP; DEPT RESP DIS; DK-8000 AARHUS; DENMARK HOSP GERMANS TRIAS & PUJOL; SPAIN SCH VET MED; DEPT ANIM HYG & ANIM WELF; GERMANY UNIV IOWA; COLL MED, DEPT PREVENT MED & ENVIRONM HLTH; IOWA CITY; IA 52242; USA PEGASUS LABOR GMBH; GERMANY TITLE: AIR CONTAMINANTS IN DIFFERENT EUROPEAN FARMING ENVIRONMENTS CITATIONS: 41 (6) PER YEAR: 2004: 0 (0) 2005: 5 (3) 2006: 18 (2) 2007: 18 (1) AUTHOR(S): BORNEHAG CG; SUNDELL J; WESCHLER CJ; SIGSGAARD T; LUNDGREN B; HASSELGREN M;
HAGERHEDENGMAN L; SOURCE: ENVIRONMENTAL HEALTH PERSPECTIVES VOL. 112, PG. 1393-1397, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: KARLSTAD UNIV; S-65188 KARLSTAD; SWEDEN SWEDISH NATL TESTING & RES INST; SWEDEN TECH UNIV DENMARK; DK-2800 LYNGBY; DENMARK UNIV MED & DENT NEW JERSEY; ROBERT WOOD JOHNSON MED SCH; PISCATAWAY; NJ 08854; USA RUTGERS STATE UNIV; NJ; USA AARHUS UNIV; DENMARK TITLE: THE ASSOCIATION BETWEEN ASTHMA AND ALLERGIC SYMPTOMS IN CHILDREN AND PHTHALATES IN
HOUSE DUST: A NESTED CASE-CONTROL STUDY
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
20
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: COMP SC,TH&METH TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 43 (1) PER YEAR: 2002: 1 (0) 2004: 8 (0) 2006: 15 (1) 2003: 5 (0) 2005: 12 (0) 2007: 2 (0) AUTHOR(S): DAMGARD I; JURIK M; SOURCE: LECTURE NOTES IN COMPUTER SCIENCE VOL. 1992, PG. 119-136, 2001 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV AARHUS; BRICS; DENMARK TITLE: A GENERALISATION, A SIMPLIFICATION AND SOME APPLICATIONS OF PAILLIER'S PROBABILISTIC PUBLIC-
KEY SYSTEM CITATIONS: 44 (3) PER YEAR: 2004: 12 (2) 2005: 11 (1) 2006: 10 (0) 2007: 3 (0) AUTHOR(S): CRAMER R; SHOUP V; SOURCE: LECTURE NOTES IN COMPUTER SCIENCE VOL. 2332, PG. 45-64, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV AARHUS; BRICS; DENMARK UNIV AARHUS; DEPT COMP SCI; DENMARK IBM CORP; ZURICH RES LAB; SWITZERLAND TITLE: UNIVERSAL HASH PROOFS AND A PARADIGM FOR ADAPTIVE CHOSEN CIPHERTEXT SECURE PUBLIC-KEY
ENCRYPTION CITATIONS: 42 (3) PER YEAR: 2003: 2 (0) 2005: 15 (0) 2007: 0 (0) 2004: 9 (1) 2006: 16 (2) AUTHOR(S): DAMGARD I; FUJISAKI E; SOURCE: LECTURE NOTES IN COMPUTER SCIENCE VOL. 2501, PG. 125-142, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; BRICS, DEPT COMP SCI; DK-8000 AARHUS; DENMARK NTT LABS; YOKOSUKA; KANAGAWA 2390847; JAPAN TITLE: A STATISTICALLY-HIDING INTEGER COMMITMENT SCHEME BASED ON GROUPS WITH HIDDEN ORDER CITATIONS: 37 (1) PER YEAR: 2004: 2 (0) 2005: 9 (1) 2006: 18 (0) 2007: 8 (0) AUTHOR(S): CRAMER R; SHOUP V; SOURCE: SIAM JOURNAL ON COMPUTING VOL. 33, PG. 167-226, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; DEPT COMP SCI, BRICS; DK-8000 AARHUS; DENMARK NYU; DEPT COMP SCI; NEW YORK; NY 10012; USA TITLE: DESIGN AND ANALYSIS OF PRACTICAL PUBLIC-KEY ENCRYPTION SCHEMES SECURE AGAINST ADAPTIVE
SOURCE: AMERICAN JOURNAL OF HUMAN GENETICS VOL. 73, PG. 49-62, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV DUBLIN TRINITY COLL; DEPT GENET, NEUROPSYCHIAT GENET UNIT; DUBLIN 2; IRELAND ST JAMES HOSP; DEPT PSYCHIAT, TRINITY CTR HLTH SCI; DUBLIN 8; IRELAND NIMH; MOOD & ANXIETY DISORDERS PROGRAM, NIH; BETHESDA; MD 20892; USA NCI; GENET EPIDEMIOL BRANCH, NIH; BETHESDA; MD 20892; USA UNIV PENN; DEPT PSYCHIAT, CTR NEUROBIOL & BEHAV; PHILADELPHIA; PA 19104; USA UNIV COLL LONDON; ROYAL FREE & UNIV COLL MED SCH, DEPT PSYCHIAT & BEHAV SCI, MOL PSYCHIAT
LAB, WINDEYER INST MED SCI; LONDON WC1E 6BT; ENGLAND UNIV COLL LONDON; GUYS KINGS & ST THOMAS SCH MED, DIV GENET & DEV; LONDON WC1E 6BT;
ENGLAND INDIANA UNIV; DEPT PSYCHIAT; INDIANAPOLIS; IN 46204; USA INDIANA UNIV; DEPT MED & MOL GENET; INDIANAPOLIS; IN 46204; USA INDIANA UNIV; DEPT BIOCHEM & MOL BIOL; INDIANAPOLIS; IN 46204; USA UNIV BIRMINGHAM; QUEEN ELIZABETH PSYCHIAT HOSP, DIV NEUROSCI, MOL PSYCHAIT GRP; W
MIDLANDS; ENGLAND JOHNS HOPKINS UNIV; SCH MED, DEPT PSYCHIAT & BEHAV SCI; BALTIMORE; MD 21205; USA COLUMBIA UNIV; NEW YORK STATE PSYCHIAT INST, DEPT MED GENET, DIV PSYCHIAT GENET; NY; USA MT SINAI SCH MED; DEPT PSYCHIAT; NY; USA MT SINAI SCH MED; DEPT HUMAN GENET; NY; USA UNIV CHICAGO; DEPT PSYCHIAT; CHICAGO; IL 60637; USA UNIV HELSINKI; DEPT MED GENET; FINLAND NATL PUBL HLTH INST; DEPT MOL MED; FINLAND NATL PUBL HLTH INST; DEPT MENTAL HLTH; FINLAND FLANDERS INTERUNIV INST BIOTECHNOL; DEPT MOL GENET; BELGIUM (AND 37 MORE ADDRESSES) TITLE: GENOME SCAN META-ANALYSIS OF SCHIZOPHRENIA AND BIPOLAR DISORDER, PART III: BIPOLAR
DISORDER
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
27
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: GENETICS&HEREDIT TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 92 (9) PER YEAR: 2004: 2 (0) 2005: 25 (6) 2006: 26 (2) 2007: 39 (1) AUTHOR(S): SERAKINCI N; GULDBERG P; BURNS JS; ABDALLAH B; SCHRODDER H; JENSEN T; KASSEM M; SOURCE: ONCOGENE VOL. 23, PG. 5095-5098, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; DEPT HUMAN GENET; DK-8000 AARHUS; DENMARK ODENSE UNIV HOSP; DEPT ENDOCRINOL; DENMARK DANISH CANC SOC; INST CANC BIOL; DENMARK ODENSE UNIV HOSP; INST PATHOL; DENMARK TITLE: ADULT HUMAN MESENCHYMAL STEM CELL AS A TARGET FOR NEOPLASTIC TRANSFORMATION
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
28
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: MEDICINE,GEN&INT TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 743 (10) PER YEAR: 2003: 51 (1) 2005: 190 (3) 2007: 179 (2) 2004: 147 (2) 2006: 176 (2) AUTHOR(S): GAEDE P; VEDEL P; LARSEN N; JENSEN GVH; PARVING H; PEDERSEN O; SOURCE: NEW ENGLAND JOURNAL OF MEDICINE VOL. 348, PG. 383-393, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: STENO DIABET CTR; DENMARK HERLEV CTY HOSP; DENMARK AMTSSYGEHUSET ROSKILDE; DENMARK AARHUS UNIV; FAC HLTH SCI; DENMARK TITLE: MULTIFACTORIAL INTERVENTION AND CARDIOVASCULAR DISEASE IN PATIENTS WITH TYPE 2 DIABETES CITATIONS: 492 (41) PER YEAR: 2004: 31 (2) 2005: 152 (13) 2006: 150 (10) 2007: 159 (16) AUTHOR(S): COOMBES RC; HALL E; GIBSON LJ; PARIDAENS R; JASSEM J; DELOZIER T; JONES SE; ALVAREZ I;
SOURCE: NEW ENGLAND JOURNAL OF MEDICINE VOL. 350, PG. 1081-1092, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV LONDON IMPERIAL COLL SCI TECHNOL & MED; DEPT CANC MED; ENGLAND CHARING CROSS HOSP; ENGLAND INST CANC RES; SURREY; ENGLAND SW WALES CANC INST; W GLAM; WALES COOKRIDGE HOSP; LEEDS LS16 6QB; W YORKSHIRE; ENGLAND WESTON PK HOSP; CANC RES CTR; S YORKSHIRE; ENGLAND UNIV SUSSEX; PSYCHOSOCIAL ONCOL GRP; E SUSSEX; ENGLAND CHRISTIE HOSP; LANCS; ENGLAND YSBYTY GWYNEDD; GWYNEDD; WALES UNIV HOSP ST RAPHAEL; B-3000 LOUVAIN; BELGIUM MED UNIV GDANSK; POLAND CTR FRANCOIS BACLESSE; F-14021 CAEN; FRANCE US ONCOL RES; TX; USA HOSP DONOSTIA; SPAIN UNIV REGENSBURG; D-8400 REGENSBURG; GERMANY UNIV SYDNEY; SYDNEY; NSW 2006; AUSTRALIA IST NAZL STUDIO & CURA TUMORI; I-20133 MILAN; ITALY INST ANGEL ROFFO; DF; ARGENTINA AARHUS UNIV HOSP; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV BERGEN; HAUKELAND HOSP; N-5021 BERGEN; NORWAY (AND 2 MORE ADDRESSES) TITLE: A RANDOMIZED TRIAL OF EXEMESTANE AFTER TWO TO THREE YEARS OF TAMOXIFEN THERAPY IN
POSTMENOPAUSAL WOMEN WITH PRIMARY BREAST CANCER
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
29
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: MEDICINE,GEN&INT TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 694 (259) PER YEAR: 2003: 71 (41) 2005: 164 (55) 2007: 157 (56) 2004: 159 (59) 2006: 143 (48) AUTHOR(S): OBRIEN SG; GUILHOT F; LARSON RA; GATHMANN I; BACCARANI M; CERVANTES F; CORNELISSEN JJ;
SOURCE: NEW ENGLAND JOURNAL OF MEDICINE VOL. 348, PG. 994-1004, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV NEWCASTLE; NEWCASTLE; NSW 2308; AUSTRALIA CHU POITIERS; FRANCE UNIV CHICAGO; CHICAGO; IL 60637; USA NOVARTIS; SWITZERLAND POLICLIN S ORSOLA MALPIGHI; ITALY HOSP CLIN BARCELONA; SPAIN ERASMUS MED CTR; DR DANIEL DEN HOED CANC CTR; NETHERLANDS UNIV MAINZ; D-6500 MAINZ; GERMANY UNIV HEIDELBERG; KLINIKUM MANNHEIM; GERMANY ROYAL ADELAIDE HOSP; ADELAIDE; SA 5000; AUSTRALIA UNIV VIENNA; INNERE MED KLIN 1; AUSTRIA AARHUS KOMMUNE HOSP; DK-8000 AARHUS; DENMARK HOP ST LOUIS; FRANCE CHU BORDEAUX; FRANCE AZIENDA OSPED S LUIGI GONZAGA; ITALY VANCOUVER HOSP; BC; CANADA UNIV UPPSALA; AKAD SJUKHUSET; SWEDEN KANTONSSPITAL BASEL; SWITZERLAND HAMMERSMITH HOSP; ENGLAND UNIV TEXAS; MD ANDERSON CANC CTR; HOUSTON; TX 77030; USA (AND 3 MORE ADDRESSES) TITLE: IMATINIB COMPARED WITH INTERFERON AND LOW-DOSE CYTARABINE FOR NEWLY DIAGNOSED
CHRONIC-PHASE CHRONIC MYELOID LEUKEMIA
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
30
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: MEDICINE,GEN&INT TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 442 (23) PER YEAR: 2005: 6 (0) 2006: 158 (7) 2007: 278 (16) AUTHOR(S): DORMANDY JA; CHARBONNEL B; ECKLAND DJA; ERDMANN E; MASSIBENEDETTI M; KMOULES IK;
SOURCE: LANCET VOL. 366, PG. 1279-1289, 2005 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV LONDON ST GEORGES HOSP; DEPT CLIN VASC RES; LONDON SW17 0QT; ENGLAND HOP HOTEL DIEU; CLIN ENDOCRINOL; NANTES 1; FRANCE UNIV COLOGNE; INNERE MED KLIN 3; GERMANY UNIV PERUGIA; I-06100 PERUGIA; ITALY TAKEDA EUROPE R&D CTR; ENGLAND NOTTINGHAM CLIN RES LTD; ISAAC NEWTON CTR; ENGLAND ELI LILLY & CO; LILLY CORP CTR, DIABET & ENDOCRINE PLATFORM; INDIANAPOLIS; IN 46285; USA CHU SART TILMAN; INT DIABET FEDERAT, DIV DIABET, DEPT MED; B-4000 LIEGE; BELGIUM UNIV EDINBURGH; SCH MED, DEPT PUBL HLTH SCI; MIDLOTHIAN; SCOTLAND MUNICH DIABET RES INST; GERMANY UNIV HOSP; DEPT CARDIOVASC MED; ENGLAND UNIV GOTHENBURG; INST CARDIOVASC MED; SWEDEN UNIV COLL LONDON; MIDDLESEX HOSP, DEPT MED; ENGLAND UNIV OSLO; AKER UNIV HOSP, RES CTR; NORWAY UNIV HOSP GENEVA; SERV THERAPEUT EDUC CHRON DIS; SWITZERLAND VU UNIV MED CTR; CTR DIABET; NETHERLANDS KUOPIO UNIV HOSP; DEPT MED; SF-70210 KUOPIO; FINLAND COMENIUS UNIV; MARTIN FAC HOSP, JESSENIUS MED FAC, INTERNAL CLIN 1; SLOVAKIA KAUNAS UNIV MED; INST ENDOCRINOL; LITHUANIA UNIV SLIMNICA; PAULA STRANDINA KLIN; LATVIA (AND 8 MORE ADDRESSES) TITLE: SECONDARY PREVENTION OF MACROVASCULAR EVENTS IN PATIENTS WITH TYPE 2 DIABETES IN THE
PROACTIVE STUDY (PROSPECTIVE PIOGLITAZONE CLINICAL TRIAL IN MACROVASCULAR EVENTS): A RANDOMISED CONTROLLED TRIAL
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
NETHERLANDS UNIV WAGENINGEN; FOOD CHEM LAB; NL-6703 HD WAGENINGEN; NETHERLANDS PURDUE UNIV; DEPT BIOL SCI; W LAFAYETTE; IN 47907; USA DANISH INST AGR SCI; BIOTECHNOL GRP; DK-1871 FREDERIKSBERG; DENMARK TITLE: IF HOMOGALACTURONAN WERE A SIDE CHAIN OF RHAMNOGALACTURONAN I. IMPLICATIONS FOR CELL
SOURCE: CIRCULATION VOL. 108, PG. 1664-1672, 2003 (REVIEW) ADDRESS: UNIV TEXAS HOUSTON; TEXAS HEART INST, CTR VULNERABLE PLAQUE RES; TX; USA MEM HERMANN HOSP; PRESIDENT BUSH CTR CARDIOVASC HLTH; TX; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, SCH MED; BOSTON; MA 02115; USA AARHUS UNIV; DEPT CARDIOL; DENMARK AARHUS UNIV; INST EXPT CLIN RES; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV MED CTR UTRECHT; EXPT CARDIOL LAB; NETHERLANDS OHIO STATE UNIV; COLUMBUS; OH 43210; USA MT SINAI MED CTR; ZENA & MICHAEL A WIENER CARDIOVASC INST; NEW YORK; NY 10029; USA UNIV KENTUCKY; CARDIAC CATHETERIZAT LAB; KY; USA UNIV KENTUCKY; VA MED CTR; KY; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, DEPT MED, DIV CARDIOVASC; BOSTON; MA 02115; USA TUFTS UNIV NEW ENGLAND MED CTR; DIV CARDIOL; BOSTON; MA 02111; USA TULANE UNIV; SCH MED, DEPT MED, CARDIOL SECT; NEW ORLEANS; LA 70112; USA ARMED FORCES INST PATHOL; DEPT CARDIOVASC PATHOL; WASHINGTON; DC 20306; USA UNIV WASHINGTON; DEPT RADIOL; SEATTLE; WA 98195; USA STANFORD UNIV; MED CTR; STANFORD; CA 94305; USA UNIV WASHINGTON; CARDIOVASC HLTH RES UNIT; SEATTLE; WA 98195; USA ATHENS MED SCH; DEPT CARDIOL; GREECE ERASMUS UNIV; CTR THORAX, CATHETERIZAT LAB; NL-3000 DR ROTTERDAM; NETHERLANDS UNIV TURKU; DEPT MED, DIV CARDIOL; SF-20500 TURKU; FINLAND (AND 34 MORE ADDRESSES) TITLE: FROM VULNERABLE PLAQUE TO VULNERABLE PATIENT - A CALL FOR NEW DEFINITIONS AND RISK
ASSESSMENT STRATEGIES: PART I CITATIONS: 158 (4) PER YEAR: 2003: 18 (0) 2005: 33 (1) 2007: 36 (0) 2004: 38 (3) 2006: 33 (0) AUTHOR(S): SOGAARD P; EGEBLAD H; PEDERSEN AK; KIM WY; KRISTENSEN BO; HANSEN PS; MORTENSEN PT; SOURCE: CIRCULATION VOL. 106, PG. 2078-2084, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV HOSP; DEPT CARDIOL, SKEJBY SYGEHUS; DK-8200 AARHUS; DENMARK TITLE: SEQUENTIAL VERSUS SIMULTANEOUS BIVENTRICULAR RESYNCHRONIZATION FOR SEVERE HEART
FAILURE - EVALUATION BY TISSUE DOPPLER IMAGING
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
49
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: HEMATOLOGY TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 201 (59) PER YEAR: 2003: 1 (0) 2005: 49 (14) 2007: 55 (15) 2004: 30 (13) 2006: 66 (17) AUTHOR(S): GABERT J; BEILLARD E; VANDERVELDEN VHJ; BI W; GRIMWADE D; PALLISGAARD N; BARBANY G;
SOURCE: LEUKEMIA VOL. 17, PG. 2318-2357, 2003 (REVIEW) ADDRESS: INST J PAOLI I CALMETTES; DEPT HEMATOL BIOL; FRANCE UNIV MED CTR ROTTERDAM; ERASMUS MC, DEPT IMMUNOL; NETHERLANDS APPL BIOSYST INC; FOSTER CITY; CA 94404; USA UNIV COLL LONDON HOSP; GUYS KINGS & ST THOMAS SCH MED, DIV MED & MOL GENET, DEPT
HAEMATOL; ENGLAND AARHUS UNIV HOSP; DEPT IMMUNOHAEMATOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV UPPSALA HOSP; DEPT MED SCI; SWEDEN UNIV MILAN BICOCCA; SAN GERARDO HOSP, PEDIAT CLIN; ITALY HOP ST LOUIS; CENT HEMATOL LAB; FRANCE HOP ST LOUIS; INSERM, U462; FRANCE HOP ROBERT DEBRE; DEPT BIOCHEM GENET; F-75019 PARIS; FRANCE UNIV HOSP FEDERICO II; DEPT CEINGE; ITALY UNIV HOSP FEDERICO II; DEPT BIOCHEM & MED BIOTECHNOL; ITALY UNIV HOSP; DEPT HAEMATOL; BELGIUM UNIV TURIN; OSPED SAN LUIGI GONZAGA; ITALY UNIV MEDITERRANEE; UNIV HOP ST MARGUERITE, BIOSTAT LAB TIMONE, DEPT MED INFORMAT; FRANCE HOSP CLIN UNIV; DEPT HEMATOL; SPAIN CHILDRENS UNIV HOSP; BIOGENET LAB; GERMANY DEPT HEMATOL; SWEDEN TITLE: STANDARDIZATION AND QUALITY CONTROL STUDIES OF 'REAL-TIME' QUANTITATIVE REVERSE
TRANSCRIPTASE POLYMERASE CHAIN REACTION OF FUSION GENE TRANSCRIPTS FOR RESIDUAL DISEASE DETECTION IN LEUKEMIA - A EUROPE AGAINST CANCER PROGRAM
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
50
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: HEMATOLOGY TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 150 (33) PER YEAR: 2003: 0 (0) 2005: 36 (6) 2007: 46 (9) 2004: 17 (5) 2006: 51 (13) AUTHOR(S): NAGHAVI M; LIBBY P; FALK E; CASSCELLS SW; LITOVSKY S; RUMBERGER J; BADIMON JJ; STEFANADIS C;
SOURCE: CIRCULATION VOL. 108, PG. 1772-1778, 2003 (REVIEW) ADDRESS: UNIV TEXAS; CTR VULNERABLE PLAQUE RES, TEXAS HEART INST; TX; USA MEM HERMANN HOSP; PRESIDENT BUSH CTR CARDIOVASC HLTH; TX; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, SCH MED, LEDUCQ CTR CARDIOVASC RES, DEPT MED;
BOSTON; MA 02115; USA AARHUS UNIV; INST EXPT CLIN RES; DK-8000 AARHUS; DENMARK AARHUS UNIV; DEPT CARDIOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV UTRECHT; MED CTR, EXPT CARDIOL LAB; NETHERLANDS OHIO STATE UNIV; COLUMBUS; OH 43210; USA MT SINAI MED CTR; ZENA & MICHAEL A WIENER CARDIOVASC INST; NEW YORK; NY 10029; USA UNIV KENTUCKY; VA MED CTR, CARDIAC CATHETERIZAT LAB; KY; USA HARVARD UNIV; BRIGHAM & WOMENS HOSP, SCH MED, DEPT MED, CARDIOVASC DIV; BOSTON; MA 02115;
USA TUFTS UNIV NEW ENGLAND MED CTR; DIV CARDIOL; BOSTON; MA 02111; USA TULANE UNIV; SCH MED, DEPT MED, CARDIOL SECT; NEW ORLEANS; LA 70112; USA ARMED FORCES INST PATHOL; DEPT CARDIOVASC PATHOL; WASHINGTON; DC 20306; USA UNIV WASHINGTON; DEPT RADIOL; SEATTLE; WA 98195; USA STANFORD UNIV; CTR MED; STANFORD; CA 94305; USA UNIV WASHINGTON; CARDIOVASC HLTH RES UNIT; SEATTLE; WA 98195; USA ATHENS MED SCI; DEPT CARDIOL; GREECE ERASMUS UNIV; THORAXCTR, CATHETERIZAT LAB; NL-3000 DR ROTTERDAM; NETHERLANDS UNIV TURKU; DEPT MED, DIV CARDIOL; SF-20500 TURKU; FINLAND HOSP UNIV MUNSTER; CENT LAB, INST ARTERIOSCLEROSIS RES; GERMANY (AND 32 MORE ADDRESSES) TITLE: FROM VULNERABLE PLAQUE TO VULNERABLE PATIENT - A CALL FOR NEW DEFINITIONS AND RISK
ASSESSMENT STRATEGIES: PART II CITATIONS: 138 (37) PER YEAR: 2003: 2 (1) 2005: 30 (9) 2007: 37 (7) 2004: 16 (8) 2006: 53 (12) AUTHOR(S): BEILLARD E; PALLISGAARD N; VANDERVELDEN VHJ; BI W; DEE R; VANDERSCHOOT E; DELABESSE E;
MACINTYRE E; GOTTARDI E; SAGLIO G; WATZINGER F; LION T; VANDONGEN JJM; HOKLAND P; GABERT J; SOURCE: LEUKEMIA VOL. 17, PG. 2474-2486, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: INST J PAOLI I CALMETTES; DEPT HEMATOL BIOL; F-13009 MARSEILLE; FRANCE AARHUS UNIV HOSP; DEPT HEMATOL, LAB IMMUNOHEMATOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV MED CTR ROTTERDAM; ERASMUS MC, DEPT IMMUNOL; NETHERLANDS APPL BIOSYST INC; FOSTER CITY; CA 94404; USA CLB; DEPT EXPT IMMUNOHEMATOL; NETHERLANDS HOP NECKER ENFANTS MALAD; DEPT HEMATOL; FRANCE UNIV TURIN; OSPED SAN LUIGI GONZAGA, DEPT CLIN & BIOL SCI; ITALY ST ANNA CHILDRENS HOSP; CHILDRENS CANC RES INST; A-1090 VIENNA; AUSTRIA TITLE: EVALUATION OF CANDIDATE CONTROL GENES FOR DIAGNOSIS AND RESIDUAL DISEASE DETECTION IN
LEUKEMIC PATIENTS USING 'REAL-TIME' QUANTITATIVE REVERSE-TRANSCRIPTASE POLYMERASE CHAIN REACTION (RQ-PCR) - A EUROPE AGAINST CANCER PROGRAM
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
51
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: DENT,ORAL SURG&M TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 33 (1) PER YEAR: 2002: 1 (0) 2004: 5 (1) 2006: 9 (0) 2003: 0 (0) 2005: 10 (0) 2007: 8 (0) AUTHOR(S): AOBA T; FEJERSKOV O; SOURCE: CRITICAL REVIEWS IN ORAL BIOLOGY & MEDICINE VOL. 13, PG. 155-170, 2002 (REVIEW) ADDRESS: NIPPON DENT UNIV TOKYO; DEPT PATHOL, CHIYODA KU; TOKYO 102; JAPAN AARHUS UNIV; ROYAL DENT COLL, FAC HLTH SCI; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: DENTAL FLUOROSIS: CHEMISTRY AND BIOLOGY CITATIONS: 26 (2) PER YEAR: 2003: 0 (0) 2005: 8 (2) 2007: 10 (0) 2004: 1 (0) 2006: 7 (0) AUTHOR(S): SCHROPP L; WENZEL A; KOSTOPOULOS L; KARRING T; SOURCE: INTERNATIONAL JOURNAL OF PERIODONTICS & RESTORATIVE DENTISTRY VOL. 23, PG. 313-323, 2003
CLINICAL AND RADIOGRAPHIC 12-MONTH PROSPECTIVE STUDY CITATIONS: 24 (0) PER YEAR: 2002: 0 (0) 2004: 3 (0) 2006: 6 (0) 2003: 4 (0) 2005: 5 (0) 2007: 6 (0) AUTHOR(S): LARSEN MJ; RICHARDS A; SOURCE: CARIES RESEARCH VOL. 36, PG. 75-80, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV AARHUS; ROYAL DENT COLL; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: FLUORIDE IS UNABLE TO REDUCE DENTAL EROSION FROM SOFT DRINKS CITATIONS: 25 (2) PER YEAR: 2003: 0 (0) 2005: 5 (1) 2007: 6 (0) 2004: 0 (0) 2006: 14 (1) AUTHOR(S): CACCIAFESTA V; SFONDRINI MF; DEANGELIS M; SCRIBANTE A; KLERSY C; SOURCE: AMERICAN JOURNAL OF ORTHODONTICS AND DENTOFACIAL ORTHOPEDICS VOL. 123, PG. 633-640, 2003
(ARTICLE) ADDRESS: UNIV PAVIA; DEPT ORTHODONT; I-27100 PAVIA; ITALY UNIV AARHUS; DENMARK IRCCS; SCI DIRECT, CLIN EPIDEMIOL & BIOMETRY UNIT; ITALY TITLE: EFFECT OF WATER AND SALIVA CONTAMINATION ON SHEAR BOND STRENGTH OF BRACKETS BONDED
WITH CONVENTIONAL, HYDROPHILIC, AND SELF-ETCHING PRIMERS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
52
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: DENT,ORAL SURG&M TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 23 (3) PER YEAR: 2003: 2 (1) 2005: 4 (0) 2007: 7 (0) 2004: 4 (1) 2006: 6 (1) AUTHOR(S): NYVAD B; MACHIULSKIENE V; BAELUM V; SOURCE: JOURNAL OF DENTAL RESEARCH VOL. 82, PG. 117-122, 2003 (ARTICLE) ADDRESS: AARHUS UNIV; ROYAL DENT COLL, FAC HLTH SCI; DK-8000 AARHUS; DENMARK KAUNAS UNIV MED; CLIN ORAL PATHOL OPERAT DENT & ENDODONT; LT-3007 KAUNAS; LITHUANIA TITLE: CONSTRUCT AND PREDICTIVE VALIDITY OF CLINICAL CARIES DIAGNOSTIC CRITERIA ASSESSING LESION
ACTIVITY
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
53
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: IMMUNOLOGY TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 201 (46) PER YEAR: 2003: 3 (2) 2005: 57 (12) 2007: 47 (13) 2004: 41 (9) 2006: 53 (10) AUTHOR(S): HOLMSKOV U; THIEL S; JENSENIUS JC; SOURCE: ANNUAL REVIEW OF IMMUNOLOGY VOL. 21, PG. 547-578, 2003 (REVIEW) ADDRESS: UNIV SO DENMARK; DEPT MED BIOL; DK-5000 ODENSE; DENMARK AARHUS UNIV; DEPT MED MICROBIOL & IMMUNOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: COLLECTINS AND FICOLINS: HUMORAL LECTINS OF THE INNATE IMMUNE DEFENSE CITATIONS: 175 (29) PER YEAR: 2004: 4 (3) 2005: 41 (11) 2006: 67 (10) 2007: 63 (5) AUTHOR(S): JOHANSSON SGO; BIEBER T; DAHL R; FRIEDMANN PS; LANIER BQ; LOCKEY RF; MOTALA C; MARTELL JAO;
PLATTSMILLS TAE; RING J; THIEN F; VANCAUWENBERGE P; WILLIAMS HC; SOURCE: JOURNAL OF ALLERGY AND CLINICAL IMMUNOLOGY VOL. 113, PG. 832-836, 2004 (ARTICLE) ADDRESS: KAROLINSKA UNIV HOSP; DEPT CLIN IMMUNOL, DEPT MED; S-17176 STOCKHOLM; SWEDEN UNIV BONN; DEPT DERMATOL; D-5300 BONN; GERMANY AARHUS UNIV HOSP; DEPT RESP DIS & ALLERGOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK SOUTHAMPTON GEN HOSP; DERMATOPHARMACOL UNIT; SOUTHAMPTON SO9 4XY; HANTS; ENGLAND UNIV N TEXAS; HLTH SCI CTR, DEPT PEDIAT; FT WORTH; TX 76107; USA AMER COLL ALLERGY ASTHMA & IMMUNOL; TX; USA UNIV S FLORIDA; COLL MED, DIV ALLERGY & IMMUNOL; FL; USA JAMES A HALEY VET HOSP; TAMPA; FL 33612; USA RED CROSS CHILDRENS HOSP; SOUTH AFRICA COLL PEDIAT HIDALGO; DF; MEXICO UNIV VIRGINIA; MED CTR, ASTHMA & ALLERG DIS CTR; VA; USA TECH UNIV MUNICH; DEPT DERMATOL & ALLERGY BIEDERSTEIN, ZENTRUM ALLERGIE & UMWELT GSF
TUM; D-8000 MUNICH; GERMANY MONASH UNIV; DEPT MED; MELBOURNE; VIC 3004; AUSTRALIA STATE UNIV GHENT HOSP; DEPT OTORHINOLARYNGOL; BELGIUM QUEENS MED CTR; CTR EVIDENCE BASED DERMATOL; NOTTINGHAM NG7 2UH; ENGLAND TITLE: REVISED NOMENCLATURE FOR ALLERGY FOR GLOBAL USE: REPORT OF THE NOMENCLATURE REVIEW
COMMITTEE OF THE WORLD ALLERGY ORGANIZATION, OCTOBER 2003 CITATIONS: 144 (6) PER YEAR: 2002: 0 (0) 2004: 39 (1) 2006: 29 (2) 2003: 18 (0) 2005: 30 (2) 2007: 28 (1) AUTHOR(S): LANG HLE; JACOBSEN H; IKEMIZU S; ANDERSSON C; HARLOS K; MADSEN L; HJORTH P; SONDERGAARD L;
SVEJGAARD A; WUCHERPFENNIG K; STUART DI; BELL JI; JONES EY; FUGGER L; SOURCE: NATURE IMMUNOLOGY VOL. 3, PG. 940-943, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV OXFORD; DIV STRUCT BIOL; OXFORD OX3 7BN; ENGLAND JOHN RADCLIFFE HOSP; NUFFIELD DEPT CLIN MED; OXFORD OX3 9DU; ENGLAND AARHUS UNIV HOSP; SKEJBY SYGEHUS, DEPT CLIN IMMUNOL; DK-8200 AARHUS; DENMARK RIGSHOSP; DEPT CLIN IMMUNOL; DK-2200 COPENHAGEN; DENMARK AARHUS UNIV; INST MOL & STRUCT BIOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK UNIV COPENHAGEN; INST MOL BIOL; DK-1353 COPENHAGEN; DENMARK DANA FARBER CANC INST; DEPT CANC IMMUNOL & AIDS; BOSTON; MA 02115; USA TITLE: A FUNCTIONAL AND STRUCTURAL BASIS FOR TCR CROSS-REACTIVITY IN MULTIPLE SCLEROSIS
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
54
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: IMMUNOLOGY TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 96 (1) PER YEAR: 2004: 1 (0) 2005: 26 (0) 2006: 39 (1) 2007: 30 (0) AUTHOR(S): MALMGAARD L; SOURCE: JOURNAL OF INTERFERON AND CYTOKINE RESEARCH VOL. 24, PG. 439-454, 2004 (REVIEW) ADDRESS: AARHUS UNIV; DEPT MED MICROBIOL & IMMUNOL; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: INDUCTION AND REGULATION OF IFNS DURING VIRAL INFECTIONS CITATIONS: 67 (13) PER YEAR: 2002: 2 (0) 2004: 15 (2) 2006: 8 (1) 2003: 14 (5) 2005: 17 (4) 2007: 11 (1) AUTHOR(S): MANOURY B; MAZZEO D; FUGGER L; VINER N; PONSFORD M; STREETER H; MAZZA G; WRAITH DC;
WATTS C; SOURCE: NATURE IMMUNOLOGY VOL. 3, PG. 169-174, 2002 (ARTICLE) ADDRESS: UNIV DUNDEE; SCH LIFE SCI, WELLCOME TRUST BIOCTR, DIV CELL BIOL; DUNDEE DD1 5EH; SCOTLAND AARHUS UNIV HOSP; SKEJBY SYGEHUS, DEPT CLIN IMMUNOL; DK-8200 AARHUS; DENMARK UNIV BRISTOL; SCH MED SCI, DEPT PATHOL & MICROBIOL; BRISTOL BS8 1TD; AVON; ENGLAND TITLE: DESTRUCTIVE PROCESSING BY ASPARAGINE ENDOPEPTIDASE LIMITS PRESENTATION OF A DOMINANT T
CELL EPITOPE IN MBP
Citation scores include self citations; the number of self citations is given between parentheses
55
APPENDIX VIII: THE FIVE PUBLICATIONS MOST FREQUENTLY CITED BY OTHERS FIELD: CHEM,MULTIDISC TIMESPAN: 2002 - 2007 CITATIONS: 213 (4) PER YEAR: 2002: 11 (0) 2004: 33 (1) 2006: 47 (1) 2003: 34 (1) 2005: 54 (0) 2007: 34 (1) AUTHOR(S): LILLELUND VH; JENSEN HH; LIANG XF; BOLS M; SOURCE: CHEMICAL REVIEWS VOL. 102, PG. 515-553, 2002 (REVIEW) ADDRESS: AARHUS UNIV; DEPT CHEM; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: RECENT DEVELOPMENTS OF TRANSITION-STATE ANALOGUE GLYCOSIDASE INHIBITORS OF NON-
DENMARK AARHUS UNIV HOSP; SKEJBY SYGEHUS, DEPT CLIN BIOCHEM; DK-8000 AARHUS; DENMARK TITLE: FREQUENCY OF HEREDITARY NON-POLYPOSIS COLORECTAL CANCER IN DANISH COLORECTAL CANCER
Status for opfølgningsarbejdet vedrørende den psykiske APV- undersøgelse
Drøftelser af resultaterne På Det Humanistiske Fakultet er resultatet af den psykiske APV præsenteret og diskuteret på et møde i hovedsamarbejdsudvalget d. 27.5. 2009 samt på et møde i sikkerhedsorganisationen d. 12.6.2009. Opfølgningsarbejdet skal endvidere drøftes på det førstkommende møde i ho-vedsamarbejdsudvalget d. 24.9.2009 hvor institut- og afdelingslederne skal redegøre for det foreløbige arbejde. Opfølgningsarbejdet skal herefter drøftes i sikkerhedsorganisationen d. 20.10.2009. Fakultetsledelsen skal desuden drøfte APV- undersøgelsen og opfølgningen herpå på et ledelsesseminar i september 2009. Status for processen Fakultetet har som udgangspunkt ladet det være op til den enkelte leder og sikkerhedsgruppe, hvordan opfølgningsarbejdet konkret skal udmønte sig på de forskellige institutter og afdelinger. Statusopgørelserne til fakultetet viser derfor en variation i måden at gribe arbejdet an. Men alle steder er man, med udgangspunkt i APV'ens resultater, i gang med en rækker møder i sikkerheds- og samarbejdsorganisation og/eller resultaterne har været drøftet på medar-bejdermøder og flere steder på særlige temadage. Der er hen over efteråret planlagt opfølgningsmøder på alle institutter/afdelinger. Flere steder har APVén tydeliggjort forskelle mellem hhv. VIP og TAP, og de problematikker der knytter sig til de to medarbejdergrupper. Dette tages der efterfølgende hensyn til i opfølgningsarbejdet. Generelt vidner statusopgørelserne om, at både ledere, medarbejdere, samar-bejds- og sikkerhedsorganisation opfatter det psykiske arbejdsmiljø som et højt prioriteret indsatsområde og lægger et stort og engageret arbejde i op-følgningen på den psykiske APV.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 2 af 2
DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Eksempler på enhedernes særlige fokusområder Lederne Synlighed Lydhørhed Konflikthåndtering Påskønnelse og anerkendelse særligt af VIP Kommunikation fx i forbindelse med forsknings- og rekrutteringsstrategi
Medarbejdere Bedre internt samarbejde og videndeling Anerkendende tilgang til kolleger Organisering af arbejdsgange så stress og ensomhed forebygges Håndtering af arbejdspres og udkørthed Øget administrativ støtte til VIP Bedre integration af ph.d. studerende
Videre planer Som allerede nævnt er der tale om forskellige måder at planlægge og konkre-tisere opfølgningsarbejdet på de institutter og afdelinger. Det Humanistiske Fakultet vil følge opfølgningsarbejde tæt og understøtte processen i den opfat-telse, at psykisk arbejdsmiljø er et område, der til stadighed skal have op-mærksomhed og udvikles positivt. Det bør nævnes at et konkret resultat af den psykiske APV, som Humaniora fik gennemført i efteråret 2008 er, at der nu er formuleret en anti-mobningspolitik for hele fakultetet. Den forventes vedtaget på førstkommen-de møde i hovedsamarbejdsudvalget.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Modtager(e): Rektoratet NOTAT
Angående statusbeskrivelse vedrørende arbejdet med psykisk APV på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Til håndtering af Psykisk APV har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etab-leret en organisation med kontaktgrupper, der sikrer effektiv videnoverførsel mellem arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisation fra øverste fakultetsledel-ses- til institutmedarbejderniveau (på alle medarbejder- og ledelsesniveauer). APV undersøgelsens overordnede resultater blev umiddelbart efter offentlig-gørelsen formidlet elektronisk til alle medarbejdere. Herudover er rapporten blevet gennemgået og drøftet på fakultetets enheder i regi af sikkerheds- og samarbejdsorganisationen og ved såvel samlede medarbejdermøder som fag-gruppevis. Kort beskrivelse af de områder, som området skønner der specielt er behov for at arbejde med (indsatsområder): Forskellig grad af chikane - specielt mobning - forekommer desværre ved de fleste fakultetsenheder. I variende grad angives stress og udkørthed at være et problem ved fakultetets enheder. Endvidere angives det, at interkollegiale faglige og personlige relationer (ud over chikane) ikke altid fungerer tilfredsstillende. Det drejer sig herunder om samarbejde, ensomhed, social samhørighed og manglende anerkendelse fra kolleger. Endelig tyder resultaterne på, at der bør gøres en ekstra indsats på ledelsesni-veau for at forbedre information og kommunikation og hermed skabe en mere synlig ledelse. Endvidere bør konflikthåndteringen på visse enheder forbed-res, ligesom der flere steder opleves manglende anerkendelse fra ledelsens side.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 2/2
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Angivelse af områdets plan for opfølgningen i efteråret (planer): Arbejdsmiljøorganisationerne er - i tæt samarbejde med samarbejdsudvalget og ledelsen - i gang med at udarbejde handlingsplaner for de problemer, der fremgår af besvarelserne. Der er først og fremmest tiltag i gang for at komme mobning til livs, og det understreges på det kraftigste fra alle enheder, at mobning og anden form for chikane ikke på nogen måde vil blive tolereret. Flere institutter har endvidere planlagt at afholde temadage med deltagelse af erhvervspsykologer. I den forbindelse er enhederne generelt meget opmærk-somme på, at alle personalegrupper skal inddrages i arbejdet - der lægges op til "mødepligt". Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet - efter at have læst APV rapporterne - har været på tilsyn på et af fakultetets institutter, hvor tilsynet viste umiddel-bar tilfredshed med de igangværende og planlagte initiativer. Konklusion Alle enheder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har taget APV projektet yderst seriøst. Forløbet har indtil nu været fuldt tilfredsstillende og alle fakul-tetets enheder arbejder løbende med problemstillingerne. Det skal dog under-streges, at det er en langvarig proces, idet de opnåede resultater først vil kun-ne ses i forbindelse med næste APV runde om ca. 3 år. Fakultetet vil i øvrigt i løbet af efteråret 2009 grundigt gennemgå og evaluere APV spørgeskemaet og processen med henblik på udarbejdelse af forslag til forbedringer inden næste APV runde.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsopfølgning af rapporten Psykisk
Arbejdspladsvurdering af maj 2009 (Rapportnr. 6). En statusrapport.
Svend Hylleberg, dekan.
26. august 2009
1 Rapport
Efter o¤entliggørelsen af APV 2009. Psykisk Arbejdspladsvurdering. Rapportnr. 6. Det Samfundvidenskabelige Fakultet. Resultater og Nøgletal i maj 2009har der på fakultetet været afholdt en række møder dels på ledelsesniveau ogdels med medarbejderne på fakultetets institutter og centre.Allerede den 26. maj 2009 drøftedes resultaterne af undersøgelses på et
Institut- og centerledermøde. Efter møder på fakultetets enheder mellem diss-es ledere og medarbejdere blev APV undersøgelsen og reaktionen på denneindgående diskuteret på en nyt møde i fakultetets ledelsesforum kaldet insti-tut og centerledermødet den 25. juni 2009. Dette møde dannede optakt til etmøde mellem institut- og centerlederne, dekanen, administrationschefen ogrepræsentanter fra B-siden i såvel fakultetets samarbejdsudvalg som fakul-tetets sikkerhedsudvalg den 30. juni.Endelig er der som grundlag for udarbejdelsen af denne rapport blevet in-
dkaldt bidrag fra fakultetets enheder. Disse bidrag blev drøftet på et Institut-og centerledermøde den 19. august 2009.I Appendiks1 til 4 rapporteres der fra disse møder, og det fremgår her-
af at fakultetets enheder allerede er godt i gang med at følge op på APVundersøgelsen, men at nogle af de problemer som blev blotlagt ved denneundersøgelse er problemer af en karakter, der kræver en langsigtet strategiog handlinger, hvis e¤ekt først kan måles på længere sigt.
1
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
2 Appendiks 1. Mødet den 26. maj 2009.
Referatet fra mødet har følgende ordlyd:Dekanen understregede indledningsvist, at rapporten overordnet viser, at
fakultetets medarbejdere er tilfredse med og engagerede i deres arbejde. Derpeges dog også på problemer, som der skal gøres noget ved, og som kræveren dialog mellem ledelse og medarbejdere.Efter en gennemgang af rapportens hovedresultater var der enighed om
følgende proces:Institut- og centerlederne får nogle uger til at udarbejde en plan for opføl-
gningen på den psykiske APV. Planen skal indeholde en tidsplan for de plan-lagte aktiviteter med angivelse af, hvilke temaer der vil blive taget op ogmed hvilken målsætning. Planerne drøftes på et institut- og centerledermødei juni og der udarbejdes en samlet plan. Herefter inddrages fakultetets fælle-sudvalg, som består af ledere og tillidsrepræsentanter, i diskussionen af disseplaner.Dekanen oplyste, at et af resultaterne af den psykiske APV bliver, at der
vil blive stillet krav til institut- og centerledere om deltagelse i kurser. Detteer allerede indskrevet i kontrakterne med de nye institutledere.Der var almindelig enighed om, at man ikke meget nemt og hurtigt kan
løse de skitserede problemer, sådan som man kan i den fysiske APV. Detkræver en anden proces, og det er i høj grad et ledelsesansvar at få gjortnoget ved eventuelle problemer.
3 Appendiks 2. Mødet den 25. juni 2009.
Efter drøftelser på fakultetets enheder afholdtes den 25. juni et ILCL møde,hvortil der var indkommet bidrag fra Institut for Økonomi, Juridisk Institut,Institut for Statskundskab, Psykologisk Institut, Center for Rusmiddelforskn-ing, Center for Registerforskning, Center for Forskningsanalyse, AU-HIH ogDet Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat. Referatet fra dette mødehar ordlyden:Dekanen bad de tilstedeværende institut- og centerledere på skift kort
gennemgå de fremsendte opfølgningsplaner. Planen er, at dekanen på bag-grund af opfølgningsplanerne og drøftelserne på mødet udarbejder et oplægtil mødet med fællesudvalget den 30. juni 2009. Rektoratet har til brug fordrøftelse på universitetsledelsesmødet den 7. september bedt dekanerne inden
2
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
26. august fremsende max 2 siders statusbeskrivelse fra hvert hovedområde.Beskrivelsen skal kort fortælle om planer, indsatsområder mm.Institut- og centerlederne redegjorde herefter for, hvilke opfølgningsak-
tiviteter - primært møder med medarbejdergruppen eller udvalg, som alleredehar fundet sted.Endvidere blev idéer til kommende aktiviteter fremlagt og drøftet, herun-
der (i uprioriteret rækkefølge):
� Nedsættelse af strategiudvalg samt udbygning af nye fora og redskaberfor at imødekomme medarbejdernes behov for øget medinddragelse oginformation
� Interview med medarbejdere for yderligere at afdække rejste problem-stillinger
� Nærmere undersøgelse af ph.d.ernes opfattelser og forventninger
� Videre arbejde med at analysere kon�ikttyper og behov for kon�ik-thåndtering
� Arbejde for mere �eksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen så uhensigtsmæs-sige spidsbelastninger og ubalancer undgås
� Mere systematisk anvendelse af MUS
� Klar konkret ledelsesmæssig afstandtagen fra og iværksættelse af kon-sekvenser i forhold til ukollegial adfærd og hård tone overfor andremedarbejdere og medarbejdergrupper, herunder formulering af spillere-gler for god kollegial omgang
� Udvikling af kultur for såvel institutionel som kollegial påskønnelse afmedarbejderes særlige indsatser
� Udbygning af faciliteter lokalt til styrkelse af den kollegiale samhørighedpå tværs af fagområder og geogra�sk placering
� Opbygning af bedre beredskab til modtagelse og introduktion af etstigende antal medarbejdere med udenlandsk baggrund.
3
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
4 Appendiks 3. Mødet den 30. juni 2009.
Mødet den 25. juni 2009 var optakten til et fællesmøde den 30. juni melleminstitut- og centerlederne, dekanen og et fællesudvalg mellem fakultetetssamarbejdsudvalg og fakultetets sikkerhedsudvalg oprettet til netop at drøfteden psykiske arbejdspladsvurdering. Enhedernes bidrag var sammen medovenstående referat fra mødet den 25. juni udsendt som oplæg. Udkastettil referat fra dette møde lyder:Dekanen oplyste indledningsvis, hvilke bilag der var udsendt til mødet.
Dekanen gav herefter ordet til de respektive institut- og centerledere, somgennemgik deres opfølgningsplaner. Under drøftelsen af punktet fremkomblandt andet følgende synspunkter:Den hårde tone/mobning:Det må være ledelsens opgave at signalere, at en eventuel hård omgang-
stone ikke er acceptabel. Uacceptabel adfærd bør have konsekvenser for denpågældende. En klar udmelding fra dekanen herom kan støtte institut- ogcenterlederne i deres arbejde med at ændre kulturen lokalt. Dekanen kansamtidig signalere en forventning om, at institut- og centerlederne ikke blotudtrykker en afstandtagen fra mobning, men også undersøger problemets om-fang og art og igangsætter initiativer, som kan bidrage til at løse problemet.Der vil oftest være tale om en meget lang proces, hvor medarbejderne ind-drages, så der skabes en fælles forståelse for, hvad problemet er, og hvordandet kan tackles.Ledelsen bør ligeledes reagere overfor den akademiske mobning, sommåtte
foregå via bedømmelserne. Man kan godt påtale formuleringerne uden at an-fægte grundlaget eller konklusionen i en bedømmelse. En henvendelse heromkan mest hensigtsmæssigt ske via bedømmelsesudvalgsformanden, da en forudbredt kritik af udvalgenes arbejde kan vanskeliggøre rekruttering af udval-gsmedlemmer. Dekanen vil undersøge, om der er behov for en opstramningaf fakultetets retningslinjer for bedømmelsesudvalg.For VIP-gruppen gælder det vilkår, at man er både kolleger og konkur-
renter. Ledelsen bør arbejde for, at der skabes tillid til og forudsigelighed iforhold til kriterier for videre akademiske karriere.Det særligt udtalte problem på Juridisk Institut med en hård omgangs-
form og �tone kan måske hænge sammen med, at enmandsarbejde her erden mest udbredte arbejdsform. En større grad af samarbejde om forskn-ing og undervisning kan dels virke befordrende for arbejdsmiljøet, dels skabegrundlag for �ere eksterne bevillinger.
4
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Hvorfor går det så godt på Institut for Statskundskab?Instituttet har en kultur, som siger, at man som VIP-medarbejder skal
være på instituttet minimum 3 dage om ugen og med åben dør. Medarbe-jderne deler undervisningsopgaver, man skriver meget sammen, og der s-nakkes sammen på tværs af afdelinger og VIP-/TAP-grupperne.Der er tradition for, at medarbejderne betragter det som en arbejdsplads,
hvor man er en del af et fællesskab. Men samtidig kræver det meget tid, energiog engagement at være en del af et sådant fællesskab. Der gøres desudenmeget ud af fælles sociale arrangementer for medarbejderne.Der er ved at blive løst op for traditionen for at rekruttere egne stud-
erende og ansatte til VIP-stillinger, og det giver en særlig udfordring, nårmedarbejdergruppen dermed bliver mere heterogen og international.Usikkerhed i TAP-gruppenUniversitetets og fakultetets administrative forandringsprocesser har givet
en vis usikkerhed for TAP-gruppen i forhold til den fremtidige organiseringog nye opgaver. En undersøgelse blandt fakultetets TAP-gruppe har påvistdenne usikkerhed men også, at der er en udbredt vilje til at forandre sig.Der er samtidig et stort ønske om at blive inddraget, så det er muligt at fåind�ydelse på processen.Dekanen oplyste, at det er universitetsledelsens forventning, at beslut-
ningerne i relation til den centrale forandringsproces i løbet af det næstehalve års tid vil være på plads. Reorganiseringen af administrationen vilvære omfattende og påvirke alle niveauer i organisationen.Medarbejderudviklingssamtaler (MUS):MUS er et vigtigt redskab for ledelse og medarbejdere, men det kan
naturligvis være vanskeligt for en institutleder at gennemføre MUS med allemedarbejdere. Man kan derfor vælge at fordele opgaven i ledelsesgruppeneller have fokus på medarbejdere i midlertidige stillinger.KonklusionDekanen konkluderede, at de foreliggende oplæg fra institutterne og cen-
trene må siges endnu at være ret sporadiske og udtryk for foreløbige overve-jelser. I slutningen af august skal dekanen fremsende fakultetets statusrap-port til rektoratet. Emnet vil derfor blive taget op på et møde medio august,hvor hver enkelt institut- og centerleder vil blive bedt om at fremlægge en op-dateret opfølgningsplan. Herefter udarbejder dekanen sit oplæg til rektoratet,som fællesudvalget vil blive bedt om at kommentere på inden fremsendelsentil rektoratet.Det blev herefter beslutte at afholde et møde med institut og centerlederne
5
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
den 19. august 2009 med det formål af få diskuterer, hvilke tiltag institut-og centerlederne, samt administrationschefen har planlagt for at opnå
� at samarbejdsformerne på enheden, herunder også den akademiske diskus-sion, er positiv, understøttende og anerkendende,
� at mobning og følelsen af mobning helt undgås,
� at de sociale relationer på enheden udbygges,
� at alle medarbejdergrupper informeres og inddrages i beslutningsprocessen,
� at hver enkelt medarbejder bl.a. gennem årlige medarbejderudviklingssam-taler får mulighed for at drøfte individuelle forhold med ledelsen
� at stress, udkørthed og ensomhed blandt medarbejderne undgås.
Da hele processen omkring løsningen af de problemer undersøgelsen af detpsykiske APV pegede på, kræver en tilbundsgående dialog mellem den enkelteenheds medarbejdere og mellem disse og enhedens ledelse forventes det ikke,at institut- og centerlederne vil være i stand til allerede nu at fremkommemed en endelig og præcis beskrivelse af de endelige tiltag, men kun at derfremlægges en såkaldt "progress report".
5 Appendiks 4, Mødet den 19. august 2009.
Til mødet var indkommet skriftlige bidrag fra �ere af enhederne, mens andrefremkom med en mundtlig redegørelse.
5.1 Institut for Økonomi:
Det blev på mødet oplyst, at institutlederen havde ansat en ny medarbejder,hvis hovedopgave var ledelsesstøtte for bl.a. at forbedre kommunikationen påinstituttet. Derudover var det besluttet, at ansætte en ny studieleder fra den1. 9 2009.I øvrigt henvistes til den allerede indsendte plan.
6
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
5.2 Juridisk Institut:
Fra institutlederen var modtaget følgende mail:I forlængelse af tidligere reaktioner på APV-rapporten kan jeg oplyse,
at vi på Juridisk Institut tirsdag den 18. august afholder en temadag medAPV-rapporten som emne. Det er derfor vanskeligt på nuværende tidspunktat konkretisere vores planer mere, end det allerede er gjort i de tidligerefremsendte reaktioner på rapporten.Jeg kan dog oplyse, at jeg specielt på mødet den 18. vil fokusere på
de sociale og faglige omgangsformer, vi har på instituttet (�virksomhed-skulturen�), da de �este af de problemer, som afdækkes i APV-rapportenefter min opfattelse kan føres tilbage til mangler i denne. Jeg vil såledesforsøge at få skabt konsensus om nogle �spilleregler� for omgangsformerne,som forhåbentlig efterhånden kan skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø.Af mere konkrete tiltag som reaktion på APV-rapporten vil jeg øge in-
formationsindsatsen i form af et nyhedsbrev for instituttet hver 14. dag, lige-som MUS-samtaler med øjeblikkelig virkning bliver gjort obligatoriske forsamtlige medarbejdergrupper. Jeg vil også tage initiativ til en bedre intro-duktion af nye medarbejdere �herunder ikke mindst de nye ph.d.-studerende.På baggrund af nogle forslag fra en af vores ph.d.-studerende om bedre
integration af de ph.d.-studerende i det faglige og sociale miljø har jeg bedtph.d-udvalget på instituttet om at drøfte forslagene med henblik på konkre-tisering og gennemførelse af de relevante forslag.På mødet den 19. august blev det oplyst, at medarbejdermødet den 18.
august var vellykket og at man havde fået påbegyndt en god dialog omproblemerne.
5.3 Institut for Statskundskab:
Fra institutlederen var modtaget følgende rapport:Aarhus Universitets APV-rapport har været rundsendt til alle medarbe-
jdere, resultaterne af undersøgelsen er blevet fremlagt på et medarbejdermødeden 3. juni, og endelig har rapporten været diskuteret på et møde den 16.juni i medarbejderrådet, hvor alle instituttets afdelinger er repræsenteret.Det er generelt opfattelsen på instituttet, at der er tale om en relativt
velgennemført og informativ undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på u-niversitetet. Det ændrer selvsagt ikke på, at der er resultater og konklusioner,der må undersøges nærmere for at afdække, hvad der er årsagen til de prob-
7
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
lemer, rapporten afdækker, og hvad der kan sættes i værk for at afhjælpedisse problemer.Det ændrer dog heller ikke på, at det generelt er opfattelsen på instituttet,
at rapporten giver et retvisende billede af instituttet som et overvejenderigtig godt sted at være ansat, der understøtter en engageret og produktivmedarbejderkreds.Vi har således noteret os, at mere end 80 procent af medarbejderne giver
udtryk for �g.:
1. Føler sig godt tilpas på arbejdspladsen
2. Er godt tilfredse med og engagerede i deres arbejde
3. Er gode til deres job
4. Vi hører på og er imødekommende overfor hinanden
5. Vi er gode til at samarbejde
6. Opfatter sig som en del af et fællesskab
7. Ledelsen er lydhør overfor og støtter medarbejderne
8. Ledelsen er god til at løse kon�ikter og påskønner folks arbejde
De knap så positive eller negative resultater af undersøgelsen, vi harnoteret os, er �g.:
1. En del af medarbejderne - især blandt TAP-personalet �føler sig ud-kørte
2. En del af medarbejderne - især blandt VIP-personalet er stressede ogmener, at arbejdet går ud over deres privatliv
3. En del af medarbejderne mener, at de ikke er tilstrækkeligt informerede
4. En mindre del (ca. 10%) føler sig ensomme
5. En mindre del (ca. 5%) føler sig mobning
8
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Nogle af de problemer, der beskrives i undersøgelsen, er kendte problem-stillinger, der allerede er forsøgt taget hånd om. Det gælder således informa-tionsproblemet, der er søgt løst ved etableringen af medarbejderrådet, derfungerer som forum for information om og diskussion af instituttets almeneforhold (jf. dekanens punkt 4: alle medarbejdergrupper informeres og ind-drages i beslutningsprocessen).Der er ligeledes nedsat et lokaleudvalg, der netop har barslet med et
forslag om udnyttelsen af instituttets lokaler, der i særlig grad er aktualiseretpga. oprettelsen af det fælles samfundsvidenskabelige bibliotek. Det er etcentralt element i udvalgets forslag, at der skal etableres et fælles lokale foralle instituttets medarbejdere til fælles arrangementer, fælles frokost o.lign. �dels mhp. at fremme informationsudveksling, styrke fællesskabet og imødegå,at medarbejdere føler sig ensomme og udenfor dette fællesskab (dekanenspunkt 3: sociale relationer på arbejdspladsen udbygges & punkt 6.3.: undgåensomhed blandt medarbejderne).Instituttet har i den senere tid afholdt �ere socialt-faglige arrangementer.
Det er tanken, at denne udvikling fastholdes og forstærkes fremover. Insti-tuttet har ligeledes nyligt indført muligheden for psykologbistand til enkelt-personer og afdelinger, der har haft arbejdsrelaterede problemer. Også dennemulighed fastholdes i lyset af APV-undersøgelsen.For så vidt angår TAP-gruppen vil der blive etableret en bu¤er i form
af et antal studentermedhjælpstimer og fortsat mulighed for at udliciterevisse arbejdsopgaver, såsom sprogkorrektur, mhp. at sikre en mere jævn ogoverkommelig arbejdsbelastning (dekanens punkt 6.1 & 6.2: undgå stress ogudkørthed).Hovedproblemet, der peges på i APV-undersøgelsen for så vidt angår VIP-
personalet er, at der er en del medarbejdere, der (af og til) føler sig stressede,og at stresset påvirker deres privatliv. Alvorligheden af denne problemstilling�og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet - tages eksplicit op medde enkelte medarbejdere til den årlige MUS-samtale. Det samme vil væretilfældet med spørgsmålet om mobning, ensomhed (jf. dekanens punkt 2, 5og 6.3) og evt. problemer med samarbejdsformerne på instituttet, da der ikkei det åbne rum synes at være problemer i den henseende (jf. dekanens punkt1).For så vidt angår VIP-gruppen skal det i øvrigt bemærkes, at en nærmere
analyse viser, at der ikke er markant forskel på Ph.d.-gruppen og de øvrigeVIP-ansattes besvarelser, og at der derfor ikke er grund til at di¤erentiereindsatsen overfor de to grupper.
9
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
5.4 Psykologisk Institut:
Fra institutlederen var modtaget følgende rapportOpfølgning på den psykiske APV plan ved PI.TAP-gruppen
1. Grundet barsel har den nye administrative leder først kunnet tiltræde1/9 og ikke 1/8 som tidligere varslet.
2. Der er blevet gennemført timelange individuelle interviews med samtligeaf TAP-gruppens medlemmer m.h.p problemafdækning og disse har, u-dover personlige forhold, afdækket centrale strukturelle mangler �eresteder i organisationen, ikke mindst i studieadministrationen. Kom-mandoveje skal tydeliggøres og elementære mødestrukturer etableresog overholdes. Jeg har mange konkrete ideer; men afventer den ad-ministrative leders tiltrædelse. Det er mit indtryk, at allerede gennem-førelsen af de individuelle interviews har haft en gunstig ind�ydelse påarbejdsmiljøet i TAP-gruppen.
VIP & Ph.d-gruppen
1. Separat kørsel af data for VIP og Ph.d gruppen er gennemført ogforskelle analyseret. På stort set alle områder vedrørende ledelsestil-fredshed score Ph.d. gruppen lavere end de faste Vip.
2. Ph.d formanden og Ut. har afholdt to møder med ph.d. gruppen med y-derligere henblik på afklaring og diskussion. Det fremgår her, at ledelsenskal være bedre til at tydeliggøre hvor de ph.d. studerende har reel mu-lighed for participation, og hvor de bare må rette sig efter de regler derer udstukket. Efter de studerendes opfattelse tages man blot på skrømtmed på råd; men rådførelsen får ikke gennemskuelige konsekvenser.Derudover ønsker man en tydeliggørelse af regler, og det er Peter gåeti gang med. Man er frustreret over, at de forskellige forskningsenhederfungerer forskelligt; men sådan er det nu engang, og det bliver ikke an-derledes. Mange af deres klager har rod i formelle eksterne forhold, somde ikke kan få ind�ydelse på; men som den tidligere ledelse alligevel, idemokratiets og lighedens navn, har hørt deres mening om, såvel somi mere eksistentielle forhold forbundet med de spændinger der knyttersig til det at være studerende og underdog på den ene side og forsker og
10
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
kollega på den anden. Man er bange for at blotte sin uvidenhed overforsin vejleder, og føler at mange vejledere tager for givet, at man barekan en række ting.
3. Der vil blive holdt fortløbende månedlige møder med gruppen om disseproblemer. Ledelsen vil træde i karakter, og tydelig markere hvor mansom ph.d´er har ind�ydelse og hvor ikke. Samarbejde og forventningermellem vejleder og ph.d vil blive taget op til diskussion.
4. Separate drøftelser af APV´en med VIP gruppen vil senere blive gen-nemført.
5.5 Center for Rusmiddelforskning:
Fra centerlederen er modtaget følgende rapport:Ud fra den psykiske APV og den efterfølgende diskussion på CRF synes
der det/de kommende år særligt at skulle fokusere på følgende problemstill-inger:
1. Større involvering i beslutningsprocesser
2. Øget information om hvad der foregår på CRF.
3. Mere klarhed over fremtidsudsigter
4. Bedre samarbejde, feed-back og mindre ensomhed i arbejdet
Udover disse bør der være fokus på fastholdelse og videreudvikling af�trivsel, arbejdsglæde, selvtillid og optimering af kon�ikthåndtering�og undgåelseaf �alvorligere psykiske belastninger�. De sidste to kan ikke siges i dag at væreet særligt problem, hvilket det dog heller aldrig må blive.I det følgende gennemgås de enkelte udviklingsområder, og hvilke strate-
gier der kan medvirke til udviklingen af den ønskede ændring.
5.5.1 Større involvering i beslutningsprocesser
I den psykiske APV fandtes der en klar tilkendegivelse af, at medarbejderneikke syntes, de var nok involveret i beslutningsprocesserne på CRF. Til atafhjælpe dette vil der 1) blive nedsat et strategiudvalg, og 2) der vil bliveafholdt mere systematiske møder (én gang pr. semester) i allerede fungerendesamarbejdsudvalg.
11
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
1. Nedsættelse af strategiudvalg. Dette vil pr. 1/9 2009 bestå af samtligefastansatte lektorer på CRF. Disse er Vibeke Asmussen, Karen Elme-land, Kim Bloom�eld, Morten Hesse og undertegnede centerleder MadsU¤e Pedersen. Første konstituerende møde er aftalt til 24/8 2009. S-trategiudvalget skal bl.a. diskutere strategier vedr. forskning, �nan-sieringer/ansøgninger, publiceringer, økonomi med mere. Det førstemøde vil blive en grundlæggende drøftelse af udvalgets opgaver ogbeslutningskompetence (kommissorium).
2. Samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget består af repræsentanter forde enkelte faggrupper på CRF (lektorer, adjunkter, ph.d.-studerende, v-idenskabelige medarbejdere og TAP), tillidsmand og ledelse. De enkelterepræsentanter har mulighed for at fremlægge spørgsmål og problem-stillinger fra de faggrupper, de repræsenterer. De vil blive orienteret ombeslutninger, der er foretaget af ledelsen og/eller strategiudvalget og vili det omfang, det vedrører deres gruppe, blive inddraget i beslutning-sprocessen. Det næste møde i samarbejdsudvalget �nder sted i septem-ber 2009. I fremtiden vil dette udvalg mere systematisk blive inddrageti beslutningsprocesserne.
5.5.2 Øget information om hvad der foregår på CRF.
I forlængelse af den manglende inddragelse i beslutningsprocesserne oplevedeen relativt stor andel af medarbejderne, at ledelsen ikke informerede i godtid. Følgende skal afhjælpe dette:
1. Gennemoplivning af Nyhedsbrev. Dette vil udkomme hver tredje månedog indeholde oplysninger om nye ansættelser, hvem der er rejst, nyeprojekter, nye beslutninger mv.
2. Etablering af Intranet. Dette vil blive etableret i efteråret 2009.
Når der er brug for et nyhedsbrev og for et Intranet, skyldes det ikkemindst, at centret er opdelt i en Århus- og Københavnsafdeling. Strategiud-valget og samarbejdsudvalget kan dog også bidrage med at få informationerneud til medarbejderne til rette tid.
12
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
5.5.3 Mere klarhed over fremtidsudsigter
I den psykiske APV fandtes der blandt ansatte i tidsbegrænsede stillingeren klar bekymring for fremtidsudsigter i arbejdet. Dette skyldes antageligtikke mindst, at centret har mange ansatte i tidsbegrænsede stillinger, og atder ikke kan loves hverken adjunkter eller ph.d.-studerende ansættelse efterderes ansættelses udløb. Til at afhjælpe tilbydes følgende:
1. Karrieresamtale. Der tilbydes ansatte i tidsbegrænsede stillinger en kar-rieresamtale senest 1
2år, inden ansættelsen udløber.
2. Karriereplanlægning. Inddragelse af karriereplanlægning i forbindelsemed MUS.
Der er planlagt MUS for alle medarbejdere i efteråret 2009. Disse vil blivegennemført af stedfortrædende centerleder Vibeke Asmussen og centerlederMads U¤e Pedersen.
5.5.4 Samarbejde, feed-back og mindre ensomhed i arbejdet
Flere medarbejdere oplever sig ensomme i deres arbejde, herunder manglendesamarbejde med og feed-back fra kollegaer. Følgende kan afhjælpe dette:
1. Krav om tilknytning til større projekter. Hvor der tidligere på centrethar været mulighed for at arbejde alene med sit eget projekt (f.eks. somadjunkt), vil der i fremtiden blive krævet at samtlige forskningsmedar-bejdere skal indgå i større projektgrupper. Dette krav, som har væreten rettesnor på centret det seneste år, kan dog ikke altid praktiseres. Enadjunkt eller en ph.d.-studerende kan således ska¤e bevillinger til pro-jekter, der kun kan �nansiere deres egen løn, og som ikke har meget medandre projekter på centret at gøre. Centret vil ikke afvise forskere medsådanne bevillinger, men vil forsøge at muliggøre deltagelse i forsker-grupper med tilstødende interesser.
2. Mentor for nyansatte. Alle nyansatte vil i fremtiden blive knyttet til enmentor, som altid vil være en af centrets faste lektorer. Den nyansattevil kunne rette et hvilket som helst spørgsmål af arbejdsmæssig karaktertil sin mentor.
Endelig vil vi opfordre CRF�s medarbejdere til i højere grad at give hi-nanden feed-back på artikler, ansøgninger, osv. Dette vil dog også primærtblive betragtet som en lektoropgave.
13
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Trivslen og arbejdsglæden er høj på CRF, ligesom alvorligere kon�ikter ikkesynes at eksistere. Der �ndes dog individuelle tilfælde af mangel på trivselog antageligt også kon�ikter, der ikke er kommet til ledelsens viden. Det måher forventes, at medarbejderne kontakter ledelsen, hvis de ikke oplever, detrives eller står i kon�ikt med kollegaer, ligesom det må forventes, at ledelsenkonstant er opmærksom på, om enkelte medarbejdere ikke trives, og om dereksisterer skjulte kon�ikter.Et mere systematisk fokus på dette vil �ndes sted gennem MUS. Her vil
medarbejderne for eftertiden bl.a. blive spurgt om følgende:
1. Bliver du nok involveret i beslutningsprocesserne?
2. Får du nok information om, hvad der sker på CRF?
3. Er du tilfredshed med dine fremtidsudsigter?
4. Ved du, hvad der forventes af dig?
5. Oplever du, at du er dygtig til dit arbejde?
6. Hvordan oplever du trivsel, arbejdsglæde, tempo, organisering, mu-lighed for privatliv og stress på CRF?
7. Er du ensom i hverdagen?
8. Oplever du kon�ikter på CRF? Herunder også spørgsmål om mobningog anden chikane.
Hvis svaret på det enkelte spørgsmål er positivt, undersøges det nærmere,hvad der evt. kan gøres.Den mere generelle trivsel, arbejdsglæde og evne til at samarbejde, kon-
�ikthåndtere med videre vil der blive arbejdet videre med på næste medarbe-jdermøde. Der er her tale om en løbende proces, der skal tages med mellem-rum. Såvel ledelse sommedarbejdere skal bl.a. blive bedre til at give hinandenfeed-back, anerkende hinandens arbejde, hjælpe hinanden med mere.Medarbejdermøderne afholdes 4 gange årligt, og det næste møde er den
17/9 2009.
14
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
5.5.6 Undgå alvorligere psykiske belastninger
Der �ndes ingen eksempler på chikane mellem centrets medarbejdere (herun-der mobning). Desuden synes stress knyttet til arbejdet, at være et individueltfænomen som optræder i forbindelse med særlige spidsbelastninger.Chikane: Der er på centret en nul-tolerance over for en hvilken som helst
form for chikane. Det forventes, at medarbejderne går til ledelsen, hvis deoplever sig chikaneret. Ledelsen kan dog selv indkalde til samtale, hvis denoplever eller fra andre hører om uheldige kommunikationer mellem medarbe-jdere på centret. De involverede vil herefter blive indkaldt til en indledendesamtale, som vil blive efterfulgt af samtaler 1 og 3 måneder herefter.Trusler udefra: Der �ndes to eksempler på, at medarbejdere fra centret er
blevet chikaneret eller truet/forfulgt af personer udefra (personer de tidligerehar interviewet i forbindelse med et projekt). Der vil blive taget de fornødneskridt til at sikre ophør af trusler/forfølgelse og afhjælpe evt. konsekvenseraf trusler/forfølgelse (f.eks. nyt arbejdstelefonnummer eller samtaler med p-sykolog). Det indskærpes, at medarbejdere aldrig udleverer deres privatnum-mer til interviewpersoner, og centrets medarbejdere må aldrig udlevere kol-legaers private numre til personer, de ikke kender.Stress: For personer, der er stressede og har svært ved at overskue plan-
lægningen af deres arbejde, skal der tilbydes den fornødne hjælp til dette,herunder hjælp med at organisere arbejdet, a�astning af opgaver, samtalermed psykolog ved belastningstilstande, hvor dette påkræves med videre.Strategiplanen vil blive sendt til alle medarbejderne på CRF og blive
gennemgået på næste medarbejdermøde, som netop kommer til at fokuserepå de mere kommunikative sider af arbejdsmiljøet på CRF.
5.6 Center for Registerforskning:
Ingen kommentarer udover de tidligere afgivne.
5.7 Center for Forskningsanalyse:
Ingen kommentarer udover de tidligere afgivne.
5.8 AU-HIH:
Fra direktøren er modtaget følgende rapport:
15
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Rapporten er meget positiv for AU-HIH�s vedkommende. Vi har genereltgode resultater på alle parametre.Derfor var det ledelsens umiddelbare vurdering at rapporten ikke gav
anledning til at foretage øje-blikkelige handlinger mhp. akut problemløsningmen at fokus i forhold til det videre arbejde med APV�en i stedet primærtskulle være på at afdække, hvordan det gode arbejdsmiljø og den høje trivselkan fastholdes og forbedres. Denne holdning blev fremlagt for medarbejderneved et �stormøde�den 19. juni, hvor der var opbakning til denne fortolkningaf rapportens resultat for AU-HIH. På dette møde fremkom der således ingenønsker til særlige indsatsområder fra medarbejderside.På baggrund af dette medarbejdermøde er fokus for det fremtidige ar-
bejde med det psykiske arbejdsmiljø fastholdelse og forbedring af det godeudgangspunkt på AU-HIH.Arbejdet med rapporten følger nedenstående handlingsplan:
� 8. juni: Direktionsmøde
� 19. juni: Medarbejdermøde for alle ansatte på AU-HIH
� 18. august: Sikkerhedsudvalgsmøde
� 20. august: Møde i Samarbejdsudvalget
� 24. august: Direktionsmøde som opfølgning på medarbejdermøde, Sikker-hedsudvalgsmøde og Samarbejdsudvalgsmøde
� 8. september. Diskussion af Psykisk APV i AU-HIH�s rådgivende bestyrelse
Respons på dekanens notat af 9. juli 2009I ovennævnte notat bedes der om en skriftlig redegørelse for nedenstående
forhold (kursiveret). Kommentarer følger umiddelbart nedenfor:At samarbejdsformerne på enheden, herunder også den akademiske
diskussion, er positiv, under-støttende og anerkendendeAU-HIH har ifølge rapporten et særdeles positivt samarbejdsklima. 99%
af respondenterne svarer således bekræftende på udsagnet �i min enhed ervi gode til at samarbejde omkring løsningen af opgaverne� og 95% mener,at kon�ikter bliver løst på en retfærdig måde. Ledelses�loso�en på AU-HIHbygger således også på tillid og den enkelte medarbejders selvledelse. Medhensyn til den akademiske diskussion, så lægges der fra ledelsens side storvægt på, at faglige seminarer afvikles i en god og sober tone, og at kritiske
16
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
kommentarer gives konstruktivt; dvs. at den der giver kritikken samtidigkommer med forslag til konkrete handlinger for hvorledes det kritiserede kanforbedres. Denne holdning er godt indarbejdet blandt medarbejderne.At mobning og følelsen af mobning helt undgåsDet er ikke oplevelsen at mobning er et problem på AU-HIH. Sådan skal
det naturligvis også være i fremtiden og måden det sikres på er at fastholdedet gode samarbejdsklima og have konstant ledelsesopmærksomhed på, atdet ikke udvikler sig til et problem.At de sociale relationer på enheden udbyggesDe sociale relationer på AU-HIH er gode. Et meget væsentligt omdrejn-
ingspunkt er vores personaleforening, som står for to årlige fester og en rækkeøvrige arrangementer. Herudover er der en gavekasse, som sikrer at kollegerviser hinanden opmærksomhed ved særlige personlige begivenheder. Desudener der fælles frokostrum, som anvendes af alle medarbejdere i Birk Centerpark15 (medarbejdere i Birk Centerpark 40 har kantine sammen med de øvrigebeboere i nummer 40). Mange medarbejdere �også VIP �deler kontor medhinanden og dørene til kontorerne står altid åbne.At alle medarbejdergrupper informeres og inddrages i beslut-
ningsprocessenAU-HIH har et velfungerende system med Sikkerhedsudvalg og Samar-
bejdsudvalg. Herudover er der en rådgivende bestyrelse, hvor medarbejdernehar valgt to repræsentanter. Kernen i medarbejderinddragelsen er dog dejævnlige medarbejdermøder �ca. 6 om året. Ca. hvert 3. år afholdes der etinternatmøde for alle medarbejdere. Herudover er der et månedligt interntnyhedsbrev, ligesom der også løbende informeres via e-post.At hver enkelt medarbejder bl.a. gennem årlige medarbejderud-
viklingssamtaler får mulighed for at drøfte individuelle forhold medledelsenMUS-samtaler er et fuldstændigt indarbejdet og helt uundværligt redskab
på AU-HIH. Alle medarbejdere får en årlig MUS-samtale på to timer mednærmeste leder. For heltidsundervisere afvikles der dog i stedet halvårligeMUS-samtaler af 1 time. For heltidsundervisernes vedkommende har dettevist sig mest hensigtsmæssigt mhp. at fange evt. problemer i opløbet, idetheltidsunderviserne i det daglige ikke har så stor kontakt til nærmeste ledersom de øvrige medarbejdergrupper. For det er naturligvis først og fremmesti den daglige kontakt at evt. problemer skal løses.At stress, udkørthed og ensomhed blandt medarbejderne undgåsDet relativt lave niveau for disse forhold skal fastholdes �og gerne ned-
17
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
bringes yderligere �gennem et løbende dagligt fokus hos ledelse og medar-bejdere og gennem løbende diskussioner i Samarbejds�og Sikkerhedsudvalg.Således gennemførte AU-HIH f.eks. i foråret 2008 en lokal APV som viste,at der var et problem med stressymptomer i Studieadministrationen. Disseproblemer blev løst ved en omlægning af arbejdsopgaverne i Studieadminis-trationen og har derfor heller ikke vist sig i universitetets gennemgribendeAPV foråret 2009.
5.9 SAM sekretariatet:
Administrationschefen meddelte, at de drøftelser som de særligt udpegedemedarbejderrepræsentanter havde med medarbejderne i henholdsvis SAMsekretariatet, blandt rengøringspersonalet og blandt betjentene endnu ikkevar færdige. Rapporterne vil blive drøftet med medarbejderne og være et afemnerne på sekretariatets årlige seminar i september.
18
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat Aarhus Universitet Ny Munkegade 120 8000 Århus C
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Rektoratet Aarhus Universitet
Opfølgning på kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Det Na-turvidenskabelige Fakultet. Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø på fakultetet blev gennemført som en spørgeskema-undersøgelse, der indgik i Psykisk Arbejdspladsvurde-ring ved Aarhus Universitet i foråret 2009. Hovedresultater af analysen foreligger i form af Rapport nr. 2. Det Naturvi-denskabelige Fakultet. Resultater og Nøgletal. Resultaterne af undersøgelsen er tilgængelig for alle medarbejdere på nettet og opfølgningen på den Psykiske APV vil ske i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Til at supervisere og understøtte områdets arbejdsmiljøudvalg i opfølgningen er der nedsat et opfølgningsudvalg, der har følgende medlemmer: Niels Tvis Knudsen, Formand, OSU Lone Lund Ottesen, OSU Karl Erik Holst, OSU Jørgen Bundgaard, SU Birgitta Knudsen, SU Kjeld Søndergaard, SU Lise Bak Winther, NAT HR Dorthe Andersen, NAT HR Opfølgningsudvalget har ansvaret for den praktiske gennemførsel af opfølg-ningen. Der nedsættes endvidere et kontaktudvalg på alle enheder med medlemmer af Sikkerheds- og Samarbejdsorganisationen, for at sikre kommunikationen med Opfølgningsudvalget.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 2/1
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Opfølgningsprocessen: Dekanen fulgte umiddelbart efter rapportens offentliggørelse op på institutle-derevalueringer overfor både afgående og fortsættende institutledere. Rap-porten blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor alle fakultetets institutleder-stillinger var under opslag. Der er afholdt stormøde for Sikkerheds- og Samarbejdsorganisationen d. 18. juni, hvor hovedresultater af undersøgelsen blev fremlagt af dekanen og op-følgningsprocessen blev fremlagt af formanden, OSU og diskuteret. Formand for OSU og HR følger op på lederevalueringer på alle enheder med inddragelse af institut-, center- og sekretariatsledere. En del af denne evalue-ring er gennemført, men har afventet ansættelse af fortsættende og nyansatte institutledere. Som en del af processen indgår overvejelser om institut-, cen-ter- og sekretariatslederes rolle i forbindelse med opfølgningen på vedkom-mendes enhed. Institutter, centre og andre enheders arbejdsmiljøudvalg iværksætter opfølg-ningen med en gennemgang af resultater af den Psykiske Arbejdspladsvurde-ring på deres enhed. Denne proces skal føre frem til en opdeling af problemer i henholdsvis akutte og ikke akutte forhold. For problemer der herefter kan tolkes og løses af arbejdsmiljøudvalg udarbej-des handlingsplaner. I denne proces kan inddrages kompetencer fra Opfølgningsudvalget med henblik på muligheder og redskaber, der kan tages i brug ved løsning af pro-blemer. Institutter, centre og enheder bør under opfølgningen afholde personalemø-der med diskussion af kortlægningen og oplæg til handlingsplaner. Møder kan ledes af institutlederen og/eller en repræsentant fra Opfølgningsudvalget og NAT HR. På møderne skal der være mulighed for diskussion af kortlægningen og handlingsplaner. Der kan aftales møder med mindre personalegrupper, hvor HR forventes at spille en central rolle sammen med tillidsrepræsentanter. Opfølgningsudvalget vil vurdere informationerne fra personalemøderne og beslutte, hvorvidt videre opfølgning bør ske. Opfølgning på akutte problemer der ikke kan løses via den lokale Samarbejds- og Sikkerheds- organisation bør iværksættes umiddelbart i samarbejde med
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 3/1
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Formand OSU/HR. Opfølgningen på øvrige problemer påbegyndes snarest og gennemføres i løbet af efteråret. Det forventes at handlingsplaner for den Psykiske APV for alle institutter, centre og enheder foreligger ultimo 2009 Niels Tvis Knudsen Daglig sikkerhedsleder. Kopi: Arbejdsmiljøsektionen
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Personale, DJF Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Til Birgit Beirholm Aarhus Universitet
Statusbeskrivelse psykisk APV 2009 ved DJF
Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø blev gennemført i løbet af marts måned 2009 ved hjælp af et spørgeskema, der blev udsendt til alle fakultetets medarbejdere. I maj måned blev rapporten fremsendt til fakultetets chef-gruppe. Rapportens hovedresultater blev drøftet i juni på fællesmøde med chefgrup-pen og medlemmerne i det fælles samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. På mødet blev det besluttet, at der i DJF skal gennemføres tværgående initia-tiver på tre områder, som berører de fleste enheder: lederudvikling, stress og mobning. Rapporten er blevet offentliggjort på DJF`s intranet, hvor alle har adgang til at se den. Resultaterne fra rapporten på gruppeniveau er udsendt til alle institutter og fakultetssekretariatet, så de enkelte arbejdsmiljøgrupper har mulighed for at arbejde videre ud fra egne data. Rapporten vil blive drøftet i de enkelte institutter på fællesmøder mellem det lokale samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg med henblik på udvælgelse af indsatsområder og udarbejdelse af handlingsplaner. Nogle af institutterne har allerede meldt tilbage med indsatsområder, som de ønsker at arbejde videre med: Feedback og anerkendelse Konflikthåndtering Information om kommende beslutninger Stress og udkørthed mobning
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 2/2
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Institutterne og fakultetssekretariatet skal senest den 15. november 2009 af-levere en skriftlig status, der fortæller om planer og indsatsområder til den daglige sikkerhedsleder [email protected]. Resultaterne vil efterfølgende blive forelagt det fælles samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg til drøftelse af, om der er brug for yderligere koordinering eller tiltag. Med venlig hilsen Lars Asmussen Daglig sikkerhedsleder
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Danmarks Miljøundersøgelser HR-Afdelingen Aarhus Universitet
Angående opsamling til universitetsledelsen om APV-undersøgelsen
I overensstemmelse med den procesplan for håndtering af APV-undersøgelsen, som blev udsendt fra Arbejdsmiljøsektionen ved AU, udarbej-dede DMU i april måned 2009 en plan for offentliggørelse af APV-rapporten samt håndtering af resultaterne. I perioden umiddelbart efter offentliggørelse af APV-rapporten den 26. maj 2009 har DMU’s forskningschefer afholdt afdelingsmøder, hvor dels de over-ordnede resultater af undersøgelsen blev præsenteret og dels mere specifikt har drøftet resultaterne for den enkelte afdeling. I hele forløbet er DMU’s samarbejds- og sikkerhedsorganisation blevet ind-draget. Bl.a. har APV-rapporten været drøftet på et møde i DMU’s hovedsam-arbejdsudvalg den 9. juni 2009, hvorunder de generelle problemstillinger og fokusområder blev taget op. Generelle problemstillinger APV-undersøgelsen viste, at de generelle udfordringer for DMU drejer sig om stress, udkørthed samt, at arbejdet i nogle tilfælde går ud over privatlivet. Desuden peger undersøgelsen på, at vi kan blive bedre til anerkendelse samt, at nogle medarbejdergrupper føler sig ensomme. Udfordringerne varierer fra afdeling til afdeling. I samtlige DMU’s afdelinger har der som led i opfølgningsprocessen været konkrete drøftelser imellem afdelingernes ledelse og medarbejdere om udfor-dringer og handlingsplaner. Der er således på afdelingsniveau identificeret en række konkrete indsatsområder, som der vil blive arbejdet videre med lokalt. Bredt set fokuserer afdelingernes indsatsområder sig omkring: Strukturændringer Teamsamarbejde/netværksdannelse Ledelsesudvikling/tydelig ledelse
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 2/1
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET
Forventningsafstemning Projektledelse Konfliktløsning Kommunikation Implementering af PLUS-samtalekonceptet Arbejdstilrettelæggelse Anerkendelse Hvor det er nødvendigt, har den enkelte afdeling udarbejdet eller er ved at udarbejde konkrete handlingsplaner. DMU’s øverste ledelse følger sammen med DMU’s HR-afdeling afdelingernes opfølgningsarbejde. Allerede inden APV-undersøgelsen blev iværksat, var der fra ledelsens og HR-afdelingens side fokus på lederudvikling som et centralt værktøj i arbejdet med nogle af de problemstillinger, som afspejles i undersøgelsen. Således vil der i DMU fortsat blive arbejdet med kompetenceudvikling af ledelseskred-sen, ligesom der vil være opmærksomhed på, at alle afdelinger får implemen-teret DMU’s relativt nye koncept for afholdelse af medarbejderudviklingssam-taler – PLUS-konceptet, som erstatning for DMU’s mangeårige MUS-koncept. Endvidere er der på tværs af DMU’s afdelinger taget initiativ til etablering af et styrket netværk for ph.d.-studerende. Konkrete sager APV-undersøgelsen pegede på, at der i DMU var nogle – ganske vist meget få – konkrete sager vedrørende mobning og chikane. Da undersøgelsen er gen-nemført anonymt, har det været vanskeligt at identificere de konkrete sager. Ledelsen har i samtlige afdelinger klart tilkendegivet, at der bliver set med stor alvor på tilfælde af mobning og chikane. Der er derfor i de berørte afde-linger omgående blevet gjort en betydelig indsats i forhold til at afdække og håndtere disse sager. Hovedparten af sagerne har vist sig at ligge tilbage i ti-den og er for de flestes vedkommende også håndteret, men de berørte medar-bejdere har alligevel følt, at de skulle tages med i APV-undersøgelsen. Det er fra alle niveauer i ledelsen blevet kraftigt understreget, at tilfælde af mobning og chikane er aldeles uacceptabelt samt, at alle der får kendskab til at noget sådant finder sted, har pligt til at underrette ledelsen eller alternativt kontakte tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter eller én af DMU’s krise-/misbrugsnøglepersoner. DMU’s hovedsamarbejdsudvalg vil på sit møde i december måned 2009 få en status på det konkrete opfølgningsarbejde.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 3/1
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET
Både DMU’s ledelse, DMU’s HR-Afdeling og DMU’s samarbejds- og sikker-hedsorganisation vil lade de resultater, som APV’en har afdækket vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på institutionen indgå i det videre arbejde.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
1
Lisbeth Lauritsen HR-konsulent Dato: 20. august 2009
Direkte tlf. : 89486763 E-mail: [email protected] Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/6
HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET
APV 2009 ASB
Opfølgning på rapport nr. 7 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
En arbejdsgruppe nedsat af Sikkerhedsledelsen på ASB har udarbejdet dette notat, der indeholder ASBs holdning til APVens resultat overordnet set, en generel handlingsplan, sammenfatning af institutternes/afdelingernes konkrete handlingsplaner
samt en bilagsrække (bilag 1 – xx)
der viser de enkelte institutters og afdelingers handlinger for stadig at forbed-re det overordentligt positive billede, der i APV 2009 tegnes af medarbejder-trivsel på ASB. APV 2009 ASB overordnet set 73 % føler sig i høj grad godt tilpas på arbejdet. 73 % af ASBs medarbejdere føler sig i høj grad/meget høj grad godt tilpas på arbejdet. En stor del af den gode medarbejdertrivsel tilskrives i rapporten medarbejdernes interesse og engagement i arbejdet samt oplevelsen af ledel-sen. Som det anerkendes i rapport nr. 7 må den særlige arbejdsplads et unive-sitet er i kraft af sine mange videnskabelige medarbejdere forventes at være særligt præget af interesse og engagement. TAP viser i lige høj grad engage-ment og interesse. Det kunne derfor tyde på, at der er en kultur på ASB, der fremmer engagement og interesse for arbejdsopgaverne, hvilket må opfattes som en stor ressource. ASBs kultur og code of conduct ASBs kultur og værdier er bl.a. nedfældet i Code of Conduct for medarbejdere, hvor det nævnes, at fastholdelse af et højt engagement forudsætter udviklin-gen af et anerkendende arbejdsmiljø. ASBs code of conduct beskriver ligele-des det kollegiale samarbejde i form af venlighed, åbenhed og respekt – et pa-rameter i APV´en, hvor ASBs medarbejdere også er godt tilfredse.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 2/6
HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET
Samarbejdsmiljøet mellem TAP- og VIP medarbejdergrupperne har vist sig at være gode på ASB. Dette fremgår såvel af den tidligere gennemførte medar-bejderundersøgelse (2008) og APV 2009. Samarbejdet er kendetegnet ved gensidig respekt og åbenhed. Netop anerkendelse har vist sig at kunne gøres endnu bedre og mere gen-nemgående som samarbejds- og ledelsesredskab. Enkelte afdelinger på ASB igangsætter i september 2009 et kursusforløb, der sættes fokus på anerken-delse og konstruktiv kritik i arbejdssammenhæng. ASB følger pilotprojektet nøje og overvejer, hvorvidt kursusforløbet skal udbredes. Best practice og ASBs strategi Hvor medarbejdertrivslen er højst kan de gode erfaringer høstes af de øvrige afdelinger på ASB. Hertil må dog føjes, at institutter og afdelinger kan have vidt forskellige vilkår, bl.a. i form af antal medarbejdere pr. leder, i form af forskellige serviceforventninger internt i organisationen og i form af hvor ak-tuel AU-fusionen er for området. Bæredygtig vækst gennem innovation er en central del af ASBs strategi og gælder også for medarbejdertrivsel. Bæredygtig medarbejdertrivsel findes, når personaleomsætningen1 er lav, rekrutteringen er præcis og medarbejder-trivslen og dermed også effektivitet i opgaveløsningen er højst – derfor vil der også i fremtiden sættes fokus på best practice internt på ASB. Sikkerhedsor-ganisationens arbejdsgruppe og HR følger op på de gode eksempler inden for psykisk arbejdsmiljø på et årligt statusmøde. Generelle udfordringer på ASB Blandt de emner, der i APVén viser sig at være mulighed for at forbedre for at ASB kan fastholde den gode medarbejdertrivsel, er en fastholdelse af og vide-re udvikling af den anerkendende ledelsesstil samt et større fokus på informa-tion og dialog om medarbejdernes position i forhold til de fremtidsscenarier, der viser sig i forbindelse med fusionen med AU. ASB må anerkende, at der vil vise sig usikkerhedsmomenter for enkelte medarbejdere og medarbejder-grupper i forbindelse med fusionen, som ingen kan eliminere, men såvel ASBs øverste som nærmeste ledelse har også i fremtiden fokus på at betrygge med-arbejderen gennem information om processen og dialog om fusionens mulig-heder.
1 Nogle typer af stillinger er i henhold til stillingsstrukturen tidsbe-grænsede og afleder højere personaleomsætning. Hertil kommer, at der i stillingssstrukturen ikke findes lektorater til alle adjunkter og ph.d´er, hvorved der vil ske personaleafgang. Endelig ønsker ASB en bred rekrutteringsbase til forskningsledelse. Den internationale rekruttering medfører med sine typiske midlertidige stillinger en hø-jere personaleomsætning.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 3/6
HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET
Arbejdsgruppen vil i resten af 2009 følge op på såvel de generelle initiativer for at fastholde og forbedre ASBs psykiske arbejdsmiljø som institutternes og afdelingernes egne konkrete handlingsplaner for samme. Generel handlingsplan for ASB vedr. det psykiske arbejdsmiljø SU på ASB har før sommeren vedtaget en ny og progressiv arbejdsmiljøpoli-tik, der især handler om at forebygge stress. Politikken gør op med de seneste års tendens til at forfladige stress-begrebet ved bl.a. konkret at skelne mellem arbejdspres og arbejdsrelateret stress. På ASB accepteres arbejdsrelateret stress ikke, idet der så vidt muligt og i fællesskab mellem medarbejder og le-delse skal sikres balance mellem de belastninger, medarbejderen bydes og de ressourcer medarbejderen byder ind med i opgaveløsningen. Også den nyligt vedtagne sygefraværspolitik har fokus på den enkelte medar-bejders trivsel og tilbagevenden til arbejdet med ledelsens omsorg og nødven-dige ændringer i den sygemeldtes arbejdsbetingelser. Netop stress og udkørthed har vist sig for højt blandt nogle af ASBs VIP-medarbejdergrupper. ASB anerkender, at stress og udkørthed kan være en næsten uundgåelig negativ konsekvens af medarbejdernes høje engagement, jobinteresse og det at de er meget flittige og ambitiøse, men vi vil i fremtiden sætte større fokus på, hvor mange af VIP-medarbejderne, der udsættes for et usundt arbejdsmæssigt pres og/eller hvorledes, ledelsen kan bidrage til at ita-lesætte balancen og integrationen mellem arbejdsliv og privatliv ved priorite-ring af opgaver og coachende ledelse2. Ligeledes bør der sættes mere fokus på anderledes arbejdsorganisring, herunder forholdet mellem forskning og un-dervisning. Stress og udkørthed er ikke bæredygtigt for ASBs medarbejdertrivsel og må-lopfyldelse. Der er tillige enkelte steder tendens til samme stress og udkørthed blandt TAP-medarbejdergrupper, hvilket også må undersøges og bearbejdes nærme-re. Konfliktløsningskursus er på dagsordenen for alle institutlederne i sensom-meren. Oplevet mobning vil påviseligt kunne forekomme i konkurrenceprægede ar-bejdsmiljøer, såsom forskningsmiljøer. ASB tolererer ikke oplevet diskrimina-tion, mobning eller chikane i leder/medarbejderrelationen, kollegarelationen eller studerende/medarbedjerrelationen. I ASBs Code of conduct beskrives
2 ASBs ledelse erkender derudover, at man vil kunne sprede en del opgaver ud over flere personer, herunder f.eks. udtalelser til medi-er, deltagelse i ekspertpaneler m.m.m, som for nuværende har en tendens til at lande hos få og tilbagevendende enkeltpersoner blandt VIP-personalet.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 4/6
HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET
den gode relation som venlig, åben og i gensidig respekt for hinandens syns-punkter, kulturelle forskelligheder, faglighed og personlig integritet. Code of conduct har således formuleret den ønskede relationelle adfærd, men herud-over vil ASB pga. mobningsresultatet i APV 2009 også formulere, hvilken re-lationel adfærd, der ikke er ønsket. Der vil blive fulgt tæt op på de påviste problemer hermed, idet ASB undersøger, hvorvidt der kan oprettes ekstern konsulentbistand. Arbejdsgruppen APV 2009 ASB - nedsat af sikkerhedsorganisationen – følger op på det årlige statusmøde for så vidt angår såvel de generelle som de kon-krete handlingsplaners status og opfølgning i den treårige APV-periode. Sammenfatning af konkrete handlingsplaner på institutter og af-delinger Nationaløkonomisk Institut (NAT) På Nationaløkonomisk Institut tilkendegiver en tredjedel af medarbejderne utilfredshed med anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen. I MTU 2008 til-kendegav en stor del af medarbejderne tillige mangel på nærværende ledelse. Siden MTU og i særdeleshed den allerseneste tid har institutlederen bl.a. gennemført MUS-samtaler, hvor han også har spurgt ind til de enkelte med-arbejderes ønskede form for anerkendelse. Den ønskede anerkendelse og på-skønnelse er på NAT – som formentlig blandt alle andre medarbejdergrupper – en kompleks og mangesidig størrelse. NAT har formået at identificere i hvert fald 7 forskellige ønskede anerkendelsesformer for godt udført arbejde. Ikke alle former for anerkendelse kan udføres af den lokale ledelse, men noget kan, og dette arbejdes der med. Det forsøges i kølvandet på APV 2009 at ned-sætte en bredt repræsenteret medarbejdergruppe, der skal arbejde videre med anerkendelse på instituttet. Nærværende ledelse og medindflydelse er desuden mødt med flere og syste-matiske institutmøder/afdelingsmøder samt generel mere information og kommunikation fra ledelsen. Endvidere har man på NAT i grupper arbejdet med opfølgelsen af trivselsud-fordringer med ophæng på instituttets implementering af ASBs strategi 2009-2012. NAT er præget af et særdeles konkurrencepræget forskningsmiljø og er i sær-lig høj grad eksternt finansieret. Her vil man også se bagsiden af ”over-engangerede” og flittige medarbejdere, nemlig udkørthed og tendenser mod stress. Tilkendegivelsen af at føle sig bagud med arbejdet eller ikke at nå til-strækkeligt er en stressfaktor, som NAT sammen med ASB generelt må foku-sere på i tilrettelæggelsen af arbejdet. Bilag 1 vedlagt. Institut for Ledelse
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 5/6
HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET
Medarbejderne på Institut for Ledelse angiver en vis utilfredshed med det so-ciale fællesskab og samarbejdet. Denne problematik viste sig også under MTU. Siden da har instituttets ledelse og medarbejdere bevidst arbejdet med at forbedre samarbejdsklimaet ved i grupper at italesætte f.eks. konfliktløs-ning, barrierer for målopfyldelse and andre specifikke praktiske udfordringer. Især den yngre del af VIP-medarbejdergruppen ytrede utilfredshed med de social fællesskab og der er nedsat en task force af yngre VIP´er til at se på det-te. Den forholdsvis ny ledelse har derudover igangssat MUS-samtaler – en opgave, der i længere tid pga. ledelsesskift m.m. har været misligholdt. Bilag 2 vedlagt. Studieadministrationen Studieadministrationen har været uden formel daglig ledelse i en rum tid pga. sygdom og dødsfald indtil ca. et halvt år før APV blev gennemført. Dette le-delsesmæssige vakuum viser sig endnu ved at en tredjedel af medarbejderne stadig mangler anerkendelse og nærværende ledelse. I forlængelse af MTU, der viste lignende tendenser, har afdelingen bevidst ar-bejdet med MUS og medarbejderseminarer. Især medarbejdernes individuel-le personlige og faglige udvikling har været i fokus. Der afholdes stadig op-følgningsmøder i mindre faglige enheder i afdelingen lige som ledelsen inve-sterer tid i decideret personaleledelse. Man har desuden tilkendegivet et øn-ske om, at ASB opprioriterer karriere-coaching for medarbejdere. Bilag 3 ved-lagt. Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) er et meget stort insti-tut, der har opdelt ledelsen af TAP og VIP personalet. TAP-gruppen viser sig på dette institut i forhold til andre institutters TAP-grupper at være særligt tilfredse med arbejdet. VIP-medarbejderne udtrykker i forhold til andre institutter mindre tilfreds-hed med anerkendelse, om end en fjerdedel også ønsker mere fokus på dette trivselsbarometer end for nuværende. En tredjedel oplever, at der er ubalance mellem arbejdsliv og privatliv. Der har allerede i foråret være nedsat fokus-grupper på instituttet, der har drøftet fordeling af opgaver, arbejdsvilkår og samarbejde. Bilag 4 vedlagt. Institut for Marketing og Statistik Institut for Marketing og Statistik (MS) har en stor andel af medarbejdere, der oplever, at der er ubalance mellem arbejdsliv og privatliv. Mere end en fjerdedel oplever udkørthed. Næsten en fjerdedel oplever ensomhed i arbej-det. MS er samtidig det institut/afdeling, der scorer højst i interesse og enga-gement. Som nævnt ovenfor er der sandsynligvis en sammenhæng mellem
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 6/6
HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET
højt engagement og det, at der arbejdes så meget, at der opleves negative fø-lelser hermed. Forskningsverdenen er ofte præget af et højt konkurrencepræ-get samarbejdsmiljø, hvilket i sig selv formentlig kan give anledning til, at medarbejdere kan føle sig ensomme i sit arbejde. Som en konsekvens af MTU 2008, hvor flere VIP-medarbejdere havde givet udtryk for at man ønskede mere kollegial sparring er der indført frokostseminarer, der udgør et forum for uformelle faglige diskussioner. Disse skulle ligeledes på sigt bidrage til at mindske faren for faglig isolation og ensomhed i arbejdet. Bilag 5 vedlagt. Erhvervsøkonomisk Institut På erhvervsøkonomisk Institut er der en forholdsvis stor andel af medarbej-dere, der oplever, at ledelsen ikke er god til at løse konflikter og give anerken-delse for godt udført arbejde. I kølvandet af MTU 2008 har der været nedsat 3 arbejdsgrupper på instituttet, der i løbet af foråret 2009 er kommet med sine anbefalinger for at bedre arbejdsmiljøet på instituttet. Instituttet har derfor i den allerseneste tid bl.a. etableret en ledelsesgruppe for at udbrede såvel ind-flydelsen som ansvaret for beslutningsprocesser og kommunikationen videre ud på instituttet. Hertil har man besluttet, at have mere fokus på differentie-ret ledelse, der tilgodeser den enkelte medarbejders styrker, karriereplaner og individuelle målsætninger. Instituttets leder vil sammen med den øvrige institutledelse deltage i kursus om konflikthåndtering. Bilag 6 vedlagt. Biblioteket Bibliotektet (BIB), der kommer ud med en forholdsvis høj tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø har og vil fortsat arbejde med at skabe fællesskabsfølel-se og udvikling af samarbejdet. MTU 2008 viste, at der var behov for at blive bedre til at give konstruktiv kritik i kollegiale sammenhænge, hvilket konkret har affødt en kursusrække efterår 2009 med konsulentfirmaet Attractor. Her-til har ledelsen af BIB fokus på ændret fordeling af arbejdsbyrderne hen over året, idet også denne medarbejdergruppe har oplevet en (dog forholdsvis mindre) ubalance mellem privatliv og arbejdsliv. Endelig viste MTU, at for-holdsvis selvstændige og nye dele af organisationen ikke følte sig som en del af fællesskabet – denne udfordring er der blevet arbejdet med i BIB og ser ud til at være løst i tiden mellem MTU og APV-besvarelsen. Bilag 7 vedlagt. Ledelsessekretariatet har udarbejdet handlingsplan, der er vedlagt som bilag 8.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Personale, DPU Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København NV
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET
Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT
APV status fra DPU
Baggrund
DPU har som bekendt gennemført APV-processen lidt senere end de øvrige hoved-
områder, så den ikke faldt oven i gennemførelsen af strukturomlægningen på DPU.
Ud over det lovpligtige heri har mange medarbejdere tilkendegivet, at et sammen-
fald ville have været yderst uhensigtsmæssigt for dem og for undersøgelsens rele-
vans. Spørgeskemaundersøgelserne løb derfor af stablen primo juni, og resultater-
ne heraf blev henholdsvis offentliggjort ultimo juni for det fysiske /ergonomiske ar-
bejdsmiljø og primo august for det psykosociale arbejdsmiljø.
Forløb
DPU arbejder ud fra en APV procesbeskrivelse og tidsplan, som blev vedtaget af
DPU’s Hovedsamarbejds- og arbejdsmiljøudvalg d. 19. marts 2009. I perioden
marts til juni har en APV følgegruppe bestående af to arbejdsmiljørepræsentanter
og to arbejdsmiljøledere samt HR-konsulenten drøftet proces og metoder samt af-
holdt møder for arbejdsmiljøgrupperne og Hoved Samarbejds- og Arbejdsmiljø Ud-
valget (HSAU) for at skabe engagement ift. processen. Ligeledes er alle relevante
informationer og dokumenter om APV’en tilgængelige på arbejdsmiljøsiden på
DPU’s intranet Plenum. Dekanen har løbende informeret om processen på sin dekan
blog og har umiddelbart efter offentliggørelsen af APV rapporten for det psykosocia-
le arbejdsmiljø, her sammenfattet DPU’s fælles udfordringer.
DPUs fælles udfordringer
Rapporten viser, at DPU har nogle utrolig engagerede og hårdt arbejdende medar-
bejdere, som imidlertid også har de samme overordnede udfordringer som det øv-
rige AU. Dekan Lars Qvortrup har i et brev til alle medarbejdere sat særligt fokus
på fire indsatsområder for DPU: • Engagement og højt arbejdstempo må ikke resultere i udkørthed og stress. • Anerkendelse og konfliktløsning. • Nærværende og tydelig ledelse på alle niveauer. • Mere fokus på at der informeres om udfordringer og forandringer og at kol-
leger involveres i beslutningsprocesser.
Dekanen konkluderer: ”En psykisk APV er først og fremmest et arbejdsredskab, og
vi skal både i ledelsesgruppen og blandt medarbejderne arbejde med alle de udfor-
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 2/3
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET
dringer, som er nævnt ovenfor”. Enhederne på DPU er nu gået i gang med at afhol-
de dialogmøder med medarbejderne. Målet er at udarbejde en APV handlingsplan
for hver enhed. På baggrund heraf udvikles en samlet APV handlingsplan for DPU.
Denne handlingsplan forventes færdiggjort inden årets udgang.
Dialogmøder og handlingsplaner for alle DPUs enheder
DPU’s erfaringer fra en tidligere APV-proces viser, at kvantitative data, som spørge-
skemaerne frembringer, er gode til at give et overblik over vigtige fokusområder,
men at det er de kvalitative metoder, såsom dialogmøder og udarbejdelse af hand-
lingsplaner, som har størst værdi i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø.
Fra medio august er alle enhederne på DPU gået i gang med at afholde dialogmøder
med medarbejderne for at kvalificere de kvantitative data og udarbejde en APV
handlingsplan for hver enhed. Arbejdsmiljøgrupperne har involveret deres lokale
samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg og har på den måde forankret ejerskabet i en-
heden. Mange enheder har valgt at invitere HR-konsulenten til at give processpar-
ring og til at facilitere dele af eller hele dialogmødet, hvilket har givet arbejdsmiljø-
grupperne større mulighed for at deltage i samtalerne og notere i handlingsplanen
under mødet.
Dialogmøderne pågår stadig i skrivende stund, så det er endnu ikke muligt at sige,
hvilke temaer de enkelte enheder vurderer som vigtige. Generelt har der dog været
stor tilslutning til at sætte flere ord på de fire temaer, som dekanen har peget på.
Dialogmøderne omhandler primært det psykosociale arbejdsmiljø, fordi arbejdsmil-
jøgruppen inden mødets afholdelse har udarbejdet individuelle løsninger for de
medarbejdere der har angivet at de har fysiske/ergonomiske problemer. Arbejds-
miljøgrupperne er af HSAU blevet pålagt at lave dyberegående undersøgelser af det
fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø hos de medarbejdere der har angivet at det har
betydning for deres sygefravær.
Det videre arbejde med arbejdsmiljøet
Det er vigtigt for DPU at enhederne arbejder med deres eget arbejdsmiljø, men og-
så kommer med input til hvordan organisationen som helhed kan arbejde med ar-
bejdsmiljøet. For at operationalisere konkrete tiltag og indlede en forventningsaf-
stemning på, hvad man selv kan ændre på, og hvad der ligger udenfor ens umid-
pe, leder og organisatorisk niveau. DPU vil som det øvrige AU sætte fokus på mob-
ning ud fra en nul-tolerance politik, som udmøntes i en kampagne på hele DPU.
På ledelses niveau er rapporten blevet diskuteret i DPU’s ledelsesudvalg (dekanatet
og institutlederne), og ledelsen af DPU vil læse alle handlingsplaner når de forelig-
ger 14. september. Herefter vil den daglige sikkerhedsledelse afholde to priorite-
ringsmøder, et om det fysiske/ergonomiske og et om det psykosociale for arbejds-
miljøgrupperne for at lave en samlet prioritering over indsatsområderne. Herefter
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Side 3/3
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET
vil HR konsulenten lave et udkast til en samlet APV handlingsplan for DPU til HSAU,
som vil være færdig og godkendt før årsskiftet.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009Punkt 12, bilag 6b: APV-statusbeskrivelsen, Sammenklip af tilbagemeldinger
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 12, bilag 6c: APV-statusbeskrivelse, Sammenskriv af tilbagemeldinger fra FALK
Den 1. september 2009.KJ APV-opfølgning fra fællesadministrationen Notatet er et opkog af detaljerede input fra områderne i fællesadministrationen (HR, IT, Kommunikationsområdet, Ledelsessekretariatet incl. Internationalt Center, Rektoratsstaben, Studieforvaltningen samt Økonomi & Bygninger). APV’ens resultater, opfølgning m.v. drøftes løbende i FALK (FællesAdministrationens LederKreds) med deltagelse af universitetsdirektør Jørgen Jørgensen og prorektor Søren E. Frandsen. De tilbundsgående drøftelser foregår i de enkelte områder, samt relevante udvalg. Det skal erindres, at resultaterne samlet set er meget positive, men naturligvis med forskelle. Fællesadministrationen er –ligesom det øvrige AU – privilegeret i form af meget engagerede medarbejdere. Der skal arbejdes på både at bevare og forbedre et godt arbejdsmiljø. På mange felter kan noget forbedres med det samme, men andre mere grundlæggende forhold kræver en længere ændringsproces. Hensigten er, at forbedringerne både kan mærkes i hverdagen og ved næste APV-undersøgelse. På flere områder findes ret forskellige underopdelinger, som ikke er adskilt i APV-rapporten. Flere steder har man rekvireret yderligere og mere detaljeret træk fra datagrundlaget for at kunne komme et spadestik dybere. Hvor det ikke har været muligt, har man via drøftelser forsøgt at finde ud af i hvilke afdelinger, bestemte emner har været særligt relevante. Områderne tilrettelægger processen omkring opfølgning på APV’en på forskellig måde, så det bedst muligt matcher udfordringerne i det enkelte område. Processsen foregår via møder, temadage, seminarer, individuelle samtaler, træk på eksterne konsulenter, udarbejdelse af handlingsplaner mm. Inden december 2009 foreligger der egentlige handlingsplaner for de enkelte områder og en tværgående handlingsplan for de tværgående temaer. Tværgående temaer i fællesadministrationen Nedenstående temaer er relevante at arbejde med på alle områder. Hvor det er relevant, overvejes det at lave arrangementer på tværs af fællesadministrationen, da det både kan give stordriftsfordele i afviklingen, synergi og bedre kendskab på tværs. Ledelse
- ledermøder - tydelighed og prioriteringer. Både internt i afdelinger men også fra overordnede ledelseslag i
forbindelse med omorganiseringer m.v. - gå forrest for at sikre et godt arbejdsmiljø.
Kommunikation - tydelighed, både internt og i forhold til samarbejdsparter. Travlhed
- stressforebyggelse og –håndtering
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 12, bilag 6c: APV-statusbeskrivelse, Sammenskriv af tilbagemeldinger fra FALK
- udarbejdelse af årshjul for arbejdsopgaverne - tydelig arbejdsfordeling og effektive arbejdsgange - pauser og socialt samvær.
Konflikthåndtering - herunder nultolerance over for mobning, chikane mv. Ledere og medarbejdere har gensidigt ansvar.
Møde i Universitetsledelsen den 7. september 2009 Punkt 14, bilag 8: Møde i udvalget for forskningsbaseret myndighedsbetjening den 13. august 2009, Referat
Dato: 14.08.2009 Ref: SEF/LKJ
Side 1/4
AARHUS UNIVERSITET
REFERAT Deltagere: Søren E. Frandsen, Erik Steen Kristensen, Jens Blom-Hansen, Henrik Sandbech, Lars Qvor-
trup, Hans Christensen, Jakob Arnoldi (kun pkt.1-2), Carsten Riis, Finn Borchsenius, Susanne Elmholt (i stedet for Just Jensen) og Knud Warming. Desuden deltog Susanne Boutrup (DMU).
Afbud: Bodil Selmer og Annie Vesterby Dato: Den 13. august 2009 klokken 10:00-14:00 Sted: 011-1431
UDVALGET FOR FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 1. Godkendelse af dagsorden og referat af mødet d. 4. juni 2009 Godkendt. 2. Kvalitetsstyring Oplæg ved Susanne Boutrup, DMU Der var forud for mødet udsendt et oplæg fra den arbejdsgruppe, som arbejder på udviklingen af et fælles kvalitetsstyringssystem. Susanne Boutrup gav et supplerende oplæg. Denne præsentation vedlægges dette bilag. En række kommentarer og synspunkter fremkom fra mødedeltagerne. Det blev understreget, at Aarhus Universitets strategi fremhæver, at der skal arbejdes med kvalitetssikring inden for alle områder, og at udviklingen af et kvalitetsstyrings-system af rådgivningsydelser derfor er parallelt til den øvrige kvalitetssikring af forskning og undervisning, som sker i form af fagfællebedømmelser, akkrediterin-ger, procedurebeskrivelser og andre tiltag. Det blev nævnt, at der i stigende grad stilles krav til forskningsresultaters sporbar-hed, f.eks. i form af adgang til anvendte databaser. Det blev påpeget, at der i stigende krav stilles kundekrav om akkreditering. Det er en ekstra udgift, og i det omfang kravet kommer fra ministeriet, bør det indgå i kontrak-ten med det pågældende ministerium. En særlig problematik knytter sig anvendelsen af underleverandører, som på tilsva-rende vis skal kunne dokumentere kvaliteten af leverede ydelser. Også i forbindelse med EU-ansøgninger stilles der ofte krav om, at ansøger skal do-kumentere sin kvalitetssikring. Derfor er der et stort behov for at udvikle en metodik, som kan anvendes i disse ansøgninger. Det blev fremhævet, at det er meget vigtigt at have fokus på de personalemæssige
Side 2 af 3
AARHUS UNIVERSITET
kompetencer i organisationen. Dette aspekt kan med fordel skærpes i det foreliggen-de oplæg. Det blev understreget, at kundetilfredshed har særlige nuancer, når det gælder den forskningsbaserede myndighedsbetjening, idet en vigtig dimension er at kunne hånd-tere spørgsmål og opgaver, som i udgangspunktet er forkerte at stille. Her er det vig-tigt at kunne vejlede kunden, så opgaven defineres korrekt. Behovet for en egentlig ISO-akkreditering blev drøftet. En ISO-akkreditering vil væ-re relevant på udvalgte områder, hvor kundekrav og markedsvilkår nødvendiggøre dette, men for hovedparten af rådgivningsaktiviteter gælder det, at der skal udvikles en kvalitetsstyring, som ikke nødvendigvis indebærer en ISO-akkreditering, men som kan anvende elementer herfra. Der var enighed om, at der er behov for et fælles AU-papir, som beskriver de for-skellige niveauer, som tilsammen udgør viften af behov for kvalitetssikring på myn-dighedsområdet. Sekretariatet koordinerer til dette formål en skrivegruppe, hvor der kan trækkes på Jens Blom Hansen, Jakob Arnoldi samt Annie Vesterby foruden den allerede etablerede arbejdsgruppe med repræsentanter fra DJF og DMU. Dette fælles AU-papir præsenteres på udvalgets næste møde sammen med et nyt op-læg fra arbejdsgruppen. 3. Konkurrenceudsættelse Søren E. Frandsen og Henrik Sandbech orienterede om den igangværende varsling af konkurrenceudsættelse af dele af DMU’s opgaver. Der blev desuden henvist til det rundsendte baggrundsnotat. De principielle aspekter blev fremhævet, bl.a. at varslingen også omfatter forsk-ningsopgaver, at varslingen er sket uden gennemførelse af de konsekvensanalyser, som anbefales i en vejledning udarbejdet af UBST og relevante ministerier, samt at der er forskellige opfattelser af overholdelsen af aftalte tidsfrister. De principielle aspekter er taget op i regi af Danske Universiteter og Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening. Desuden er der aftalt møder om sagen med både Miljømini-steriet og Videnskabsministeriet. 4. Drøftelse af det videre arbejde og organisering Det blev anført, at DUs Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening samt notatet til Evalueringspanelet på glimrende vis er dækkende for Aarhus Universitets syn på den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Der var enighed om, at et særskilt skriftligt produkt fra Aarhus Universitet bør foku-sere på en begrebsafklaring samt en beskrivelse af, hvordan Aarhus Universitet i praksis håndterer relevante emner inden for den forskningsbaserede myndighedsbe-tjening. Eksempelvis kan beskrivelsen af, hvordan AU håndterer kvalitetssikringen
Side 3 af 3
AARHUS UNIVERSITET
være et afsnit, som kan indgå i den samlede publikation. En tilsvarende tilgang kan anlægges for andre temaer, der tages op. En særskilt AU-publikation vil som konse-kvens heraf være et skriftligt produkt, der gradvis udvikler sig. Udvalget drøftede sine tidligere overvejelser om at udarbejde et skrift, der præsente-rer de principielle dilemmaer, som den forskningsbaserede myndighedsbetjening rej-ser. Der var enighed om, at håndteringen af disse dilemmaer må udspringe af præ-sentationen af AUs konkrete håndtering af de beskrevne temaer. Parallelt hermed vil der fortsat være behov for tiltag, som skaber intern synlighed på hele Aarhus Universitet om myndighedsopgaverne og derved bidrager til at afmysti-ficere denne opgave. 5. Evalueringen på universitetsområdet Søren E. Frandsen orienterede om, at evalueringspanelet besøger Aarhus Universitet d. 25. august. Desuden møder Søren panelet i regi af DUs Forum for Forskningsba-seret Myndighedsbetjening samt i regi af Det Nationale Fødevareforum. 6. Gensidig orientering Henrik Sandbech orienterede om, at han er udpeget til en rådgivningsgruppe i til-knytning til Institut for Beredskabsevaluering, som er oprettet under Forsvarsmini-steriet, og som bl.a. skal beskæftige sig med evalueringen af beredskabet ved eks-treme hændelser. 7. Mødekalender Næste møde blev aftalt til d. 23. oktober kl. 10-15 ved DMU i Roskilde. Der var enighed om, at mødet – udover den faste mødedagsorden – også skal inde-holde følgende elementer: - introduktion til DMU i Roskilde, f.eks. en kort rundtur samt korte introduktioner fra udvalgte medarbejdere, der arbejder med forskningsbaseret myndighedsbetje-ning. Henrik Sandbech er ansvarlig for denne del. - fagligt oplæg fra en ekstern oplægsholder, f.eks. en medarbejder fra Miljøministe-riet og/eller Fødevareministeriet, som kan præsentere nogle overvejelser om konkur-renceudsættelsen af myndighedsopgaver. Søren E. Frandsen er ansvarlig for denne del. Ved et senere møde kan det være relevant at invitere de relevante kolleger fra DTU og KU for at give udvalget lejlighed til at høre om disse universiteters tilgang til den forskningsbaserede myndighedsbetjening samt drøfte fælles problemstillinger. 8. Evt. Intet.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009
KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING
Susanne BoutrupForsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Siden sidst (mødet den 4. juni 2009)› Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer
› Udkast til Forskningsbaseret myndighedsbetjening ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) Aarhus Universitet
› Skabelon for kvalitetsstyringssystem i henhold til ISO 9001 ved DMU
› Konklusion:› Overlap i rådgivningsopgaver› Fælles overordnet kvalitetsstyringssystem med henvisning til
specifikke systemer eller krav vil være nyttigt› Det overordnede system vil på sigt kunne være grundlag for
kvalitetsstyring for andre ved AU end DJF eller DMU
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Formålet med et kvalitetsstyringssystem› Sikre politisk uafhængighed
› Dokumentere kvalitetsstyring for rekvirenter
› Effektivisere rådgivning fra tilbudsgivning til slutprodukt
› Øge kvaliteten af produkter
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Kvalitetsstyringssystem i henhold til ISO 9001› Kan danne grundlag for certificering
› Certificering foretages af virksomheder, som er akkrediteret hertil af DANAK
› ISO 9001 forudsætning for certificering af kvalitetsstyringssystem› Fordel ved certificering – nemt at dokumentere kvalitetstyringen
› Kvalitetsstyringssystem >< Kvalitetssikring› Kvalitetsstyringssystem er en lang række elementer, som samlet
set skal bidrage til at sikre kvaliteten› Kvalitetssikring, fx faglig kvalitetssikring af et produkt - eksv.
ekstern eller intern review - er et element i kvalitetsstyringen
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Mekanismen i et kvalitetsstyringssystem
› Overordnede temaer:› Beskrivelse af kvalitetspolitik
› Beskrivelse af kvalitetsmål
› Kvalitetshåndbog
› Beskrivelse af procedurer og registreringer for de enkelte opgaveområder
MålPolitik
ProcedurerInteraktioner
Registreringer (audit)
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Kvalitetspolitik
› Kvalitetspolitik er institutionens idégrundlag for kvalitet
› DMU’s kvalitetspolitik:› DMU har som mål at have en høj kvalitet i alle institutionens ydelser
og processer. Virkemidlerne inden for DMU’s tre ansvarsområder forskning, overvågning og rådgivning er:
› formaliseret kvalitetsstyring (QA) i overvågning, analyser, kortlægning og på dataområdet
› intern kvalitetsstyring af faglig rådgivning› international peer review af forskningsresultater› personalepolitiske virkemidler› DMU arbejder vedvarende på at sikre og, i det omfang der er behov
herfor, forbedre kvaliteten.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Kvalitetsmål
› Kvalitetsmål er institutionens mål for kvalitet
› Kvalitetsmål skal: › være målbare› være konkrete› være tidsbestemte› understøtte kvalitetspolitik og kvalitetsprincipper
› Ved opstilling af kvalitetsmål overvejes:› Hvorfor måles netop denne indsats?› Hvad skal måleresultatet bruges til?
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Kvalitetsmanual (procedurer, instruktioner)› Kvalitetsmanual skal ifølge ISO 9001 indeholde:
› beskrivelse af omfanget af kvalitetsstyringssystemet, herunder oplysninger om eventuelle undtagelser og årsagen hertil
› procedurerne i kvalitetsstyringssystemet eller henvisning til, hvor de kan findes
› en beskrivelse af samspillet mellem processerne i kvalitetsstyringssystemet
› opdatering af oplysninger, formularer, data m.m. (fx nødvendige dokumenter til ansøgninger osv.).
› Krav om styring af kvalitetsstyringssystemets dokumenter:› godkendelse, ajourføring, identifikation af ændringer og
revisionsstatus, tilgængelighed etc.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Procedurer for rådgivningsopgaver› Dokumenthåndtering
› Fordeling af ansvar og beføjelser
› Udarbejdelse af tilbud og indgåelse af kontrakt/aftale
› Faglig kvalitetssikring
› Offentliggørelse af resultater og rapporter
› Afhjælpende, korrigerende og forebyggende handlinger
› Kundefokus
› Andet??
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Indholdet i en procedure (ISO 9001-krav)› Formål med proceduren
› Hvem gælder proceduren for
› Hvem skal udføre arbejdsopgaven
› Hvad består arbejdsopgaven af
› Hvornår eller hvordan skal arbejdsopgaven udføres
› Hvordan dokumenteres udførelsen af arbejdsopgaven
› Hvem har udarbejdet, godkendt og kontrolleret proceduren
› Eventuelle link til specifikke beskrivelser af elementer i proceduren
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Eksempel: Dokumenthåndtering
› Generel beskrivelse med link til Bazaren (DMU’s intranet):› Instruks for postmodtagelse, -fordeling og –journalisering
› Fælles ESDH vejledninger for Miljøministeriet med DMU tilpasninger
› Retningslinier for datalagring
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Registreringer› Skal bruges til vurdering af om kvalitetsmål er opfyldt med
henblik på, at ledelsen kan træffe beslutning om justeringer
› Eksempel på registrering:› Publikationsmanchet som giver mulighed for at “måle”, hvor lang
tid de enkelte processer ved rapportudarbejdelse tager og dermedmulighed for at vurdere, om et evt. mål herfor er imødekommet
› Andre eksempler: › kundetilfredshed, overholdelse af deadlines
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Audit (efterprøvning)
Feedback
Dynamikken i et kvalitetsstyringssystem
MålPolitik
ProcedurerInstruktioner
Registreringer (audit)
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET 13. august 2009Susanne Boutrup, Akademisk medarbejder
Udfordringer:› Identifikation af nødvendige og
relevante elementer til kvalitetsstyringssystemet
› Undgå unødigt bureaukrati
› Sikre medejerskab hos alle involverede medarbejdere