REDAKTØR: OBERSTLØJTNANT K. V. N I E L S E N INDHOLD Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære værnepligt. Major T. Buchholtz-Nielsen................................................................................. ... 289 Om begrebet organisationsudvikling. En anmeldelse. Oberstløjtnant H. Kroon ... 308 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar. Cand. polit. Finn Friis. . 319 Bøger ..................................................... .................................................................. ... 327 Meddelelser .............................................................................................................. ... 318 103. ÅRGANG JULI/AUGUST 1974 DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB
44
Embed
REDAKTØR: OBERSTLØJTNANT K. V. NIELSENkrigsvidenskab.dk/sites/default/files/militaert_tidskrift_103... · Den væsentligt højere procent i aldersgruppen over 25 år kan antyde
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
R E D A K T Ø R : O B E R S T L Ø J T N A N T K. V. N I E L S E N
I N D H O L D
Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære værnepligt.
Major T. Buchholtz-Nielsen....................................................................................289
Om begrebet organisationsudvikling. En anmeldelse. Oberstløjtnant H. Kroon . .. 308
Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar. Cand. polit. Finn Friis. . 319
*Selskabet har som formål at fremme militær videnskabelighed. Dette søges nået ved behandling af militære og dermed forbundne emner gennem foredragsvirksomhed, diskussioner, høringer o. I. samt ved udskrivning af prisopgaver og udgivelse af et tidsskrift m.v.
*De i MILITÆRT TIDSSKRIFT offentliggjorte artikler fremtræder som udtryk for forfatternes egne synspunkter. Det krigsvidenskabe- lige Selskab hæfter ikke for de fremsatte meninger.
Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse
Major T, Buchholtz-Nielsen analyserer her en række problemer
omkring den civile værnepligt.
Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære værnepligt
1. Indedning.
Det siden 1968 stigende antal civile værnepligtige kan muligvis rejse flere
samfundsmæssige problemer af såvel social som politisk art.
Nærværende artikel vil koncenterer sig om de sociologiske aspekter i
den civile værnepligt og disses mulige indvirkning på forsvaret. Omend
forsvarslovgivningen af 1973 i ikke uvæsentlig grad baserer sig/vil basere
sig på frivilligt mandskab, er der fortsat tale om et behov for værneplig
tige, dels under uddannelse og dels ved mobilisering. Det kan derfor være
af interesse at sammenligne forsvarets behov for værnepligtige over en
10-års periode med stigningstakten i antallet af civile værnepligtige for
herigennem at finde frem til, om der på et tidspunkt vil opstå et kritisk
punkt for forsvaret og dermed gældende lovgivning.
Forud for dette belyses begrebet »forsvarsvilje« og militærnægter pro
blemets mulige indflydelse herpå. Endvidere behandles den militære og
civile værnepligt, herunder bevæggrunde samt sammenligning af tjeneste
vilkår m.v.
Betegnelsen »civil værnepligtig« er den officielle betegnelse for den per
son, der i henhold til gældende lovpraksis har søgt fritagelse for militær
tjeneste. I befolkningen anvendes normalt det gængse udtryk »militær
nægter«, der kan siges at være mere følelsesladet, fordi det måske har fået
et politisk indhold.
Ikke alle civile værnepligtige ønsker sig da heller identificeret med
navnet militærnægter. Dette kan muligvis i nogen grad udledes af, at kun
et mindre antal af de civile værnepligtige er medlem af den i 1967 stif
tede Militærnægter forening.
I nærværende artikel vil begge betegnelser »civil værnepligtig« og m ili
tærnægter« blive anvendt i flæng uden at betegnelserne tillægges særlig
betydning.
Tabel 1. Befolkningens holdning til forsvaret. (Gallup Bus-undersøgelse)
290 Den civile værnepligt og dens indvirkning på den militære
Spørgsmål: Mener De, at Danmark bør have et forsvar?
Pistolskydning afholdes på Amager (Kalvebod) søndagene 11. og 25. august samt 8. og 22. september kl. 9-12.Den 8. sept. afvikles landspræmieskydningen.Nærmere oplysninger hos Svend A. Madsen.
Fugleskydning den 15. august 1974 kl. 10.00 i selskabslokalerne ,Allégade 10. Nærmere oplysninger hos C. H. Widner.
Midtjydsk kredsTreforeningsskydning 27. august kl. 17.00.Kreds- og Landsskydning 7. september kl. 14.00.Begge skydninger afholdes på YESTERENG.Tilmelding til kredsformanden, tlf. 17 82 47, senest 2 uger før skydedagen.
På grundlag af arkivstudier redegør forfatteren, cand. polit. Finn
Friis i det følgende for en række danskes indtryk af det schweiz
iske forsvar forud for og omkring århundredskiftet.
Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar
Gennem adskillige år har jeg i Schweiz og Danmark indsamlet materiale,
som belyser danskes færden i Schweiz, deres indtryk af schweiziske for
hold og deres forbindelse med kendte schweizere. Det drejer sig faktisk
om en broget flok af vore landsmænd: Digtere, malere, apotekere, hånd
værkere, forretningsfolk og embedsmænd, præster, arkæologer, botani
kere o.s.v. såvel som almindelige turister.
Jeg håber med det første at kunne færdiggøre en samlet fremstilling
af disse forbindelser. Men jeg kunne tænke mig, at det ville interessere
Militært tidsskrifts læsere at stifte bekendtskab med nogle personer, som
i tidens løb har efterladt sig erindringer om eller indtryk af det schweiz
iske forsvarsssystem og af hvordan det fungerer i praksis. Det drejer sig
dels om nogle danske politikere, dels om en række officerer, som har haft
lejlighed til at iagttage forskellige sider af personale- og materialepro-
blememe.
Takket være elskværdig imødekommenhed har jeg haft lejlighed til at
benytte adskillige dokumenter, som findes i Hærens Arkiv.
Den første af de personer, som der er grund til at fremdrage, er A. F.
Tscheming (1795-1874), der som bekendt både var officer og politiker.
Da den daværende kaptajn A. F. Tscherning i begyndelsen af 1830erne
i en række småskrifter kritiserede den danske hærordning, vakte dette
Frederik Vis uvilje, og i 1833 blev Tscherning bragt af vejen ved at man
sendte ham ud på en rejse til forskellige europæiske lande, hvis hær
væsen han skulle studere. Den milde form for landsforvisning varede ialt
5 år.
Under sit ophold i Schweiz i 18341) overværede Tscherning skytte
fester og troppeøvelser (hvor han bl.a. traf Louis Bonaparte - den senere
kejser Napoleon I I I - som dc ang var kaptajn i den schweiziske hær).
320 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar
Han fandt, at det schweiziske militærsystem med dets store vægt på
skyttekorpsene var meget velegnet til forsvar af et bjergland som Schweiz,
men han tvivlede om, at det kunne lade sig overføre til lande med andre
forhold.
Tscherning benyttede også lejligheden til at studere andre schweiziske
institutioner og problemer, overværede folkeforsamlinger i de små
schweiziske kantoner og politiske forhandlinger, besøgte fængsler, note
rede med bifald adskillelsen mellem stat og kirke og var i det hele tilfreds
med den måde, hvorpå regeringssystemet fungerede. Noget mægtigt em-
bedsvæsen fandtes ikke i Schweiz, men alligevel var styrelsen ikke mindre
god af den grund. Den føderalistiske statsordning havde store fordele, og
det ville nok være gavnligt, om man også indenfor det danske monarki
kunne begrænse fællesregeringens opgave. Måske kunne man dele konge
riget i 5 stænderkredse (Sjælland, Fyn, Jylland, Slesvig, Holsten) i stedet
for i 2. »Holsten måtte ordnes således, at det kunne opfylde sine for-
bundsforpligtelser i det tyske forbund og nyde godt af sine forbundsret-
tigheder, uden at staten blev umiddelbart berørt heraf.« Hans helheds
indtryk var, at »Schweiz behager mig i gennemsnit overordentlig« men
»det romantiserede alpeliv falder gevaldigt sammen, når man ser det nærved«.
Efter at have deltaget i de schweiziske troppeøvelser i Thun noterer
Tscherning følgende iagttagelser og indtryk:
» ... jeg har da seet 6000 Mand Schweitzere ved Thun, og skjøndt der
lader sig udsætte meget paa dem, saa lader mere sig endnu rose, og i
i mine Øine lader sig med Sikkerhed slutte, at vort System er fuldkom
ment prakticabelt; thi det har det forud for det hidtil i Schweitz Bestaa-
ende, at der gaaer et stort fast Element ind i samme, medens her Alt er
Milits, Commandovæsen, Stab og Artillerie, Ingenieurer. Den første
Gjenstand, som fortjener Roes, er vistnok Disciplinen, ikke forstaaet, som
vi forstaae den, med Hatten i Haanden, men Lydighed, ingen Udsvæ
velser eller Excesser, Officeren fra Obersten af delende Soldatens Be
sværlighed, en paa Erkjendelse begrundet Overbevisning. Det fortjener
ogsaa at roses, at Infanteriet vedligeholdt ligesaagod Orden under com
biner ed e Manoeuvrer, som naar hver Brigade exercerede særskilt paa
Excerceerpladsen. En russisk eller preussisk Infanterist vilde vist klage
jammerlig over Mangel paa Precision ved Exercits; men jeg troer, Enhver
vilde tilstaae, at man ikke kunde ønske mere Sammenhæng og Orden paa
ujevnet Terrain og mod Fjenden. Østerrigerne i Italien have med stor Flid
bragt det saa vidt at ryste de stive Bataill. ud af hverandre; nu er deres
Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar 321
Orden ringere end Schweitzernes, men maaske ogsaa deres Bevægelser
hurtigere. Mærkelige Fremskridt gjordes i de 14 Dage, Samlingen varede,
de havde været større, havde Officererne været bedre; her indlyser Savnet
af faste Skoler. Jeg saae imidlertid Oberster, der aldrig havde tjent uden
for Schweitz, befale med stor Rolighed og Forstandighed ...«
Tscherning gør en ret interessant almindelig bemærkning: »Det var mig
klart og vistnok ogsaa de fleste tænkende Schweitzere, at deres Uafhæn
gighed beroede mere paa de omgivende Magters gjensidige Forhold end
paa deres egen Styrke og Væbning«. Som randnote har han senere til
føjet: »Efter at det tydske Forbund er blevet en preussisk Enhedsmagt
og Savoien italiensk Eenhedsmagt, er Stillingen mindre beroligende«. (Man
kan vel nok sige, at denne problemstilling har været relevant også under
vort århundredes verdenskrige.)
Den gang Tscherning besøgte Schweiz var landet endnu et statsforbund.
Der var almindelig værnepligt, men i krigstilfælde måtte man opfordre de
enkelte kantoner til at stille mandskab til rådighed for den fælles krigs
førelse. Først efter en borgerkrig i 1847 og efter vedtagelsen af en ny for
fatning i 1848 blev landet til en forbundsstat, og hæren er derefter en af
de vigtigste fællesschweiziske institutioner. Den står under forbundsrege
ringens ledelse, og de fleste udgifter afholdes af forbundets budget. Allige
vel har kantonerne endnu i dag bevaret visse opgaver. De varetager en
del af militær administrationen, anskaffer og betaler beklædning (men
ikke våben) for de soldater, der kommer fra hver enkelt kanton, og har
ret til at udnævne befalingsmænd op til en vis rang. Ved gennemførelsen
af mobilisering yder kantonerne også en betydelig støtte.
Forbudsforfatningen forbyder udtrykkelig Schweiz at holde en stående
hær. Der gøres kun en undtagelse for et mindre antal »instruktører« og
de ganske enkelte officerer, der kommanderer de større hærafdelinger
(armékorps og divisioner). Disse officerer anvender hele deres tid i
hærens tjeneste, medens alle andre medlemmer af hæren, lige fra oberst til
menig soldat har deres normale beskæftigelse og levebrød i det civile liv.
De indkaldes kun til militærtjeneste i korte uddannelses- og øvelsesperi-
oder samt ved mobilisering.
Dette må erindres som baggrund for de iagttagelser, danske efter 1848
har gjort m.h.t. den schweiziske hær.
- I sommeren 1871 var politikeren og højskolemanden Frede Bojsen
(1841-1926) som udsending for sit parti (»Det forenede Venstre«) i
Schweiz for at studere det folkevæbningssystem, der foresvævede ham
322 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar
som et ideal. Han rejste med en anbefaling fra artillerigeneral H. A. A.
Dompierre de Jonquiéres, og den schweiziske øverstkommanderende, ge
neral Herzog, ydede ham al mulig bistand.2) Boisen vendte åbenbart mere
skuffet end overbevist tilbage.3) Men han fulgte dog stadig med inter
esse den schweiziske hærordnings udvikling, og i 1876 fremhævede han4),
at »Folkevæbningens Militærordning synes særlig at maatte egne sig for
Lande med vidtstrakte Kyster, som er udsatte for pludselige Landgangs-
forsøg fra en tilsøs overlegen Fjende«.
Forfatteren og politikeren Frederik Bajer (1837-1922) var en meget
aktiv deltager i det internationale fredsarbejde og tog 1891 initiativet til
stiftelsen af Yerdensfredsbureauet i Bern, hvis præsident han var indtil
1907. Det var naturligt, at han, der ofte kom til Schweiz, også interesse
rede sig for dette lands politiske forhold, og ved flere lejligheder fortalte
han danske læsere om det schweiziske folkestyres former, og schweizere
i fremmed krigstjeneste, ligesom han skildrede folkevæbningssystemet og
det neutrale Schweiz’ udenrigspolitik.5)
Carl Emil Fenger (1814—1884), der blev kendt både som læge og po
litiker, repræsenterede efter at han var gået af som finansminister den
danske regering ved den konference i Genéve, hvor traktaten om behand
lingen af sårede militærpersoner og krigsfanger afsluttedes den 22. august
1864.6)
Lensgreve Johan Ludvig Holstein-Ledreborg (1839-1912) spillede i flere
perioder en vigtig rolle i dansk politik. Efter at han i 1890 havde nedlagt
sit folketingsmandat, boede han en årrække i Schweiz, og da han var ka
tolik var det naturligt for ham at slå sig ned i kanton Fribourg, som altid
har været et vigtigt katolsk centrum. I et af de breve, han i Fribourg-
tiden sendte Frede Boj sen7) findes nogle bemærkninger om det schweiz
iske forsvarssystem, hvorom han bl.a. siger: »Trænger De til Opmun
tring og Nervestyrke, saa reis herned. Ogsaa for den, der leder Folke-
thingets Hærudvalg og har Landets Forsvarsvæsen i sin Haand, er her
en Del at lære og glæde sig over«. Han tilføjer: »Jeg har saaledes i denne
brillante By kun set en - siger og skriver en - Skildvagt, og han gaar ufra-
vigeligen med begge Næverne i Lommen. I et andet Kanton skal forresten
en Løitnant have gjort et Forsøg paa at indføre en strammere Disciplin
i Anledning af sit Kompagnis ganske ualmindelig miserable Exercits; men
han blev til Gjengjæld saa grueligen maltrakteret, at han maatte hente
Kapteinen, som atter henter Obersten, der bragte Orden tilveie - ved for
Fronten at bede Compagniet om Forladelse. At vi raabe højt mod M ili
Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar 323
tarismen hernede og at denne figurerer som den argeste Hæslighed paa
Oppositionens Program er en Selvfølge - dog - saa vidt jeg ved - kun af
finansielle Grunde (Fæstningsbyggeri)«.
Den i Holland fødte men fra sin tidlige ungdom i Danmark bosatte
officer (senest generalmajor) og militærforfatter Peder Nicolas Nieuwen-
huis (1842-1924) udsendte 1881 et lille skrift: »Hvorledes have Schweitz,
Belgien og Holland indrettet deres Forsvar?«, som kom i en række oplag.
Bl.a. med henvisning til den schweiziske hærchef general Herzogs ud
talelser (i 1871) giver Nieuwenhuis her en meget pessimistisk bedøm
melse af den schweiziske hærs kampstyrke og modstandskraft. På samme
måde som andre militære iagttagere fremhæver forfatteren dog, at til
standen i den seneste tid var blevet væsentlig forbedret. »Schweitzemes
sunde Sands og Fædrelandskjærlighed har omsider faaet Bugt med deres
Ulyst til at anlægge permanent Befæstning«. Både Skt. Gotthard og St.
Maurice (i den øvre Rhonedal) er nu befæstet.
Senere (i 1885) tilbragte Nieuwenhuis i forbindelse med en tjeneste
rejse til Tyskland og Østrig nogle få dage i Schweiz men måtte nøjes med
et almindeligt indtryk af »Højbjergenes Forhold« og deres indflydelse
på krigsførelsen.
Hans rejserapporter findes i Hærens Arkiv og danner derfor en natur
lig overgang til en gennemgang af nogle af de rapporter fra henved 40
andre officerer, som i tiden 1870-1908 besøgte Schweiz.
Danske officerers tjenesterejser i Schweiz.
Formålet med alle disse tjenesterejser var dels i almindelighed at gøre
sig bekendt med den schweiziske hærs organisation, iagttage øvelser og
manøvrer og se hvordan officerer og menige, installationer og bevæbning
fungerede, dels at undersøge forskellige tekniske problemer, I adskillige
rapporter omtales også den schweiziske forsvarspolitik i almindelighed
og befolkningens holdning overfor forsvarsordningen.
Det var naturligt, at man under den fransk-tyske krig 1870-71 fra dansk
side ikke blot var interesseret i de krigsførende landes militære opera
tioner men også i de forholdsregler, som blev truffet af Frankrigs og
Tysklands naboer. En række danske officerer fik i denne forbindelse lej
lighed til i en kort periode at gøre nogle observationer i Schweiz, bl.a.
af de tropper, der var samlet i Porrentruy ved den franske grænse. Her
og andetsteds havde danskerne samtaler med »indsigtsfulde mænd på
stedet« og bemærkede sig, at forskellige schweiziske officerer udtalte sig
324 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar
til fordel for en mere centraliseret hærordning end den daværende, hvor
så meget var overladt til de enkelte kantoner.
Forskellige danske iagttagere konstaterede, som allerede nævnt, sidst
i 70erne og i 80erne, at der under den nye hærordning af 1874 var sket
adskillige forbedringer.
Da der i 1885 blev afholdt særlig omfattende manøvrer, fik kaptajn af
fodfolket baron Schaffalitzky de Muckadell og kaptajn af artilleriet G.
F. K. Harhoff lejlighed til at tilbringe nogen tid i Schweiz. Gennem den
danske konsul i Genéve blev de introduceret hos militærdepartementets
chef, som gav dem tilladelse til at gøre sig bekendt med alt, hvad der
måtte være af interesse for dem. De blev også yderst venligt modtaget af
general Herzog og boede under øvelserne flere dage i dennes hus. (I det
hele taget blev alle fremmede officerer, der var med som observatører,
behandlet med stor venlighed, og lokalt stod der ligefrem kamp om at
sikre sig dem som gæster ved indkvarteringen!)
I de to danske officerers udførlige rapport berøres mange praktiske
problemer, og den indeholder en livlig skildring af deres personlige iagt
tagelser.
De bemærkede med en vis forbavselse, at den schweiziske befolkning
viste en overvældende interesse for manøvrerne - ja, en pågåenhed, som
til tider kunne virke generende. Hver dag strømmede tusinder af tilskuere
til - ikke alene fra de nærmeste landsbyer, som syntes helt uddøde me
dens øvelserne foregik, men også langvejs fra. Mange officerer, der ikke
var indkaldt, fulgte, i civil, øvelserne på egen bekostning.
Nogle menige soldater gik nu og da så stærkt op i deres rolle, at man
faktisk under manøvrerne havde stort besvær med at hindre dem i at
bruge bajonetter og geværkolber over for »fjenderne«. Da der nok kunne
være fare for, at religiøse, politiske og kantonale stridigheder kunne sti
mulere til voldsomme scener, fandt de danske observatører, at det var
klogt af generalen, at han på forhånd havde advaret mod stridigheder og
opfordret til enighed!
Den meget realistiske gennemførelse af forskellige krigsmæssige aktio
ner gav sig udslag i manglende respekt for privatejendom (marker og
bygninger). I et hus var der således faktisk ikke en hel rude tilbage, og
materiel, der var benyttet til at blokere en bro, blev uden videre smidt
i vandet. Nu og da opstod der en del forvirring, og i det hele taget måtte
danskerne konstatere, at disciplinen her og der svigtede.
Som grund anfører de bl.a., at da der kun findes meget få professionelle
Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar 325
officerer (instruktører) og de indkaldte officerer og underofficerer stam
mer fra de samme lokaliteter som de menige, vil de nødigt udsætte sig
for senere at få deres handlinger kritiseret af deres bysbørn, hvis disse
finder, at de har været for strenge!
Som noget bemærkelsesværdigt fremhæves også, at den lokale presse
fra dag til dag bringer udførlige referater af manøvrernes forløb og ikke
sparer på kritiske bemærkninger.
Den nye hærordning havde nok betydet et stort fremskridt, men allige
vel udtaler både de nævnte og andre danske officerer sig med adskilligt
forbehold om militshærens reelle værdi i en moderne kampsituation.
Alle arbejder med god vilje, iver og interesse, og der hersker en god tone
i hæren. Nationens fortrinlige soldateregenskaber er der ingen tvivl om,
heller ikke om officerernes alvor og intelligens eller deres ivrige, aktive
indsats - bl.a. ved frivillige øvelser udenfor indkaldelsesperioderne. Men
det må betegnes som en illusion, at »et Folk i Vaaben« under en kamp
i åben mark skulle kunne udrette noget væsentligt overfor fast organise
rede tropper, selv om disse er mindre talstærke. Der er noget løst, usik
kert og tilfældigt over manøvrerne, men det er i hvert fald en leg, der
morer alle - både deltagere og tilskuere.
Kaptajn F. C, Krebs bemærkede i sin rapport fra 1903, at en mobili
sering i Schweiz foregik med stor præcision og at der ved inspektionen
konstateredes en forbavsende god orden m.h.t. de våben og den øvrige
udrustning, som de værnepligtige efter schweizisk skik får med hjem
efter rekrutskolen og har pligt til at opbevare gennem årene. Kostfor
plejningen betegnes som bedre end i de fleste andre lande.
Krebs fandt det vanskeligt at få et virkeligt indtryk af den schweiziske
officersstand på grund af dens uensartethed. Den kendsgerning, at de
meget talrige militsofficerer stod under kontrol af de ret fåtallige instruk
tører kunne nok føre til gnidninger. Også han omtaler en vis usikkerhed
hos officererne.
I sin rapport gjorde han endvidere opmærksom på den »værneskat«
eller »værnepligtsbidraget«, som under visse betingelser skal erlægges af
dem, der er kendt utjenstdygtige, men pegede på den fare, at kantonerne,
som indkasserer denne ydelse, kan være tilbøjelige til at se gennem fingre
med, at velstillede folk sørger for at lade sig kassere!
Flere andre officerer fik, som allerede nævnt, til opgave under tjeneste
rejser til Schweiz at studere specielle problemer. Artillerigeneralens stabs
chef oberst V. S. J. Raabye foretog således i 1898 en særlig undersøgelse
326 Danske politikere og officerer ser på Schweiz’ forsvar
af nyt feltartillerimateriel og af ammunition til hurtigskydende kanoner.
Premierløjtnant H. P. Caspersert blev udsendt for at studere fabrikation
og anvendelse af tidsbrandrør. Kaptajn H. de Lichtenberg udarbejdede
i 1908 en detailleret skildring af skydeskolen i Walenstadt. Oberst A.
Moltke havde i 1889-90 lejlighed til at gøre iagttagelser vedrørende en
rekrutskole. I andre rapporter finder man oversigter over den gymnastik
undervisning, der forbereder ungdommen til militærtjenesten, over skytte
foreningerne (med over 100.000 medlemmer!), over resultaterne af de
forpligtelser, som de værnepligtige har til gennem årene regelmæssigt at
vedligeholde og forbedre deres skydefærdighed. Der findes også en skil
dring af de militære etablissementer i Thun.
I det hele må det da siges, at de danske militære myndigheder er blevet
godt forsynet med førstehåndsoplysninger om det schweiziske forsvars
tilstand.
Vi har allerede nævnt C. F. Fengers deltagelse i Genévekonferencen 1864.
I en beretning, som også findes i Hærens Arkiv, har generallæge Hiero-
nymus Laub (1838-1910) der i juni-juli 1906 var dansk delegeret ved den
internationale konference i Genéve, som skulle revidere Genferkonven-
tionen af 22.2.1864, givet et udførligt referat af denne konferences forløb,
kommenteret resultaterne og desuden meddelt en række personlige indtryk.
32 lande var repræsenteret. Laub roser konferencens sekretariat og
skriver bl.a. »Langt overvejende var Følelsen af, at vi alle var Schweiz’
Gæster, og at vort Arbejde i fortrinlig Grad var til ære for Schweiz. Høf
lighed og Venlighed over for de fremmede syntes at være Løsenet overalt,
fra Droskekuske og Sporvognskonduktører til Regeringens Medlemmer«.
I rapportens sidste afsnit omtales festligheder og udflugter, bl.a. en tur
til Rochers de Naye med den pragtfulde udsigt over Genfersøen og bjer
gene. I Hotel National i Genéve holdtes en strålende afslutningsfest med
en imponerende illumination af byen.
Noter:1) A. F. Tscherning: Efterladte Papirer 1877, bd. II (s. 82-92, 98-103).
2) Dansk biografisk Leksikon III, s. 588. Se også Dansk Folketidende 1872 nr. 30-33.
3) Erik Henrichsen: Mændene fra Forfatningskampen I, s* 201-02.
4) Dansk Folketidende 1876, nr. 2.
5) Se bl.a. Republikken Svejts (Studentersamfundets Småskrifter nr. 51-52, Kbhvn. 1887)
6) Akter i Rigsarkivet.
7) Breve, offentliggjort ved Kristian Hvidt (Historie. Jyske Samlinger, 1967, s. 400).
Realistic training for fighting powerW# can offer you a system which fulfills your ip t c lf ic n e e d s : and includes
Infantry targets Fighting vehicle targets Gun fire sknulators Blast simulators Automatic scorers Hit counters Radio Control D evices Cabie* Control D evices