RAMBØLL GRAF MANUALdownload.forsyning.ramboll.dk/GeoGIS/Manual 2014-01-30.pdf · RAMBØLL GRAF MANUAL INDHOLD 1. Konstruktion 1-1 1.1 Før du går i gang 1-1 1.2 Tegn ledning 1-3

Dato

Januar 2014

RAMBØLL GRAF

MANUAL

RAMBØLL GRAF MANUAL

Revision 01

Dato 2014-01-30

Udarbejdet af LKN

Kontrolleret af LIW

Ref. R:\2011\12592700\0 Administration\Manual Graf\Manual 2014-01-

30.docx


INDHOLD

1. Konstruktion 1-1 1.1 Før du går i gang 1-1 1.2 Tegn ledning 1-3 1.3 Tegn komponent 1-3 1.4 Forklaring til de enkelte konstruktionsværktøjer 1-3 1.5 Egenskabsdata i Rambøll Graf (Labels) 1-14 1.5.1 Indtast dimension og materiale på ledninger 1-14 1.5.2 Nedlæg ledning/komponent 1-16 1.5.3 Vis dimension og materiale på ledninger mv. (labels) 1-16 1.5.4 Ændre opsætningen af labels 1-19 1.5.5 Genlæs labels 1-19 1.6 Find afstand 1-20 1.7 Målsætning 1-20 1.7.1 Metode I – Målsætning i vandlaget 1-21 1.7.2 Metode II – Målsætning i indmålingslaget 1-21 1.7.3 DSFL Udtegning 1-22 1.7.4 Evt. oprettelse af indmålingslag 1-23 1.7.5 Simpelt mål 1-24 1.7.6 Ret målsætningstekst 1-25 1.8 Opret en ny komponent-/ledningstype 1-25 1.8.1 Skift symbol på allerede indtegnede

komponenter/ledninger 1-29 2. Tegningshoved 2-1 2.1 Vandværkets navn og adresse i tegningshovedet 2-1 2.2 Opret tegningshoved med signaturforklaring 2-1 2.2.1 Print med nyt tegningshoved 2-5 2.2.2 Ret signaturforklaring 2-6 3. Nye lag og temakort 3-1 3.1 Opret nyt oversigtslag 3-1 3.2 Tematiske kort 3-4 4. Grundkort/opmåling 4-1 4.1 Forberedelser inden import af dsfl-filer 4-1 4.1.1 Slet det gamle grundkort 4-3 4.2 Konverter ledningsdata fra koordinatsystem S34 til

U32E 4-5 4.3 Import DSFL 4-6 4.4 DSFL-udtegning 4-10 4.4.1 Opret ny arbejdsplads efter konvertering af

koordinater 4-15 4.5 Import af tillægsleverance i DSFL-format (f.eks. et nyt

kvarter). 4-17 4.6 Grundkort i Mapinfo format 4-17 4.7 Import af opmålingsfil i DSFL-format 4-19 4.7.1 Databasekort 4-19 4.7.2 Import af DSFL-fil (opmåling) 4-20 4.7.3 DSFL-udtegning opmåling 4-20


4.7.4 Opsplitning mv. af DSFL-import 4-22 4.7.5 Sammenlægning af databasekort 4-24 4.8 Import af GPS-data 4-25 4.8.1 Hvordan skal filen se ud? 4-25 4.8.2 Opret Nyt databasekort 4-26 4.8.3 Importen 4-26 4.8.4 DSFL udtegning af GPS-opmåling 4-30 4.9 Tilkobling af MapInfo-filer 4-33 5. Export 5-1 5.1 DSFL 5-1 5.2 LedningsEjerRegistreret 5-4 5.2.1 Dan fil 5-4 5.2.2 Upload til LER 5-9 5.3 Mail ledningsoplysninger til graveaktør 5-11 5.3.1 Dan pdf-fil 5-11 5.3.2 Mail pdf-fil 5-15 5.4 Export shapefiler med egenskabsdata 5-16 5.5 Export til Google Earth 5-18 6. Menuen vand 6-1 6.1 Komponenter – Oversigt 6-1 6.2 Ledninger – Oversigt 6-2 6.3 Beregning af ledningslængde og antal komponenter 6-3 6.3.1 Beregning af ledningslængde 6-3 6.4 Beregning af antal komponenter 6-3 6.5 Beregn volumen af ledningsnet 6-4 6.6 Ledningsnet – tilgang/afgang 6-6 7. Generelt 7-1 7.1 Hvor er data placeret? 7-1 7.2 Hvordan gemmes data? 7-1 7.3 Lagkontrollen 7-2 7.4 Integration til FAS 7-3 7.5 Databaseadministratoren 7-3 7.6 Backup 7-7 7.7 Validering af data 7-8 7.7.1 Labels midt på ledningen 7-8 8. Konvertering af access database 8-1 8.1 Konvertering af målsætning 8-4 8.2 Konvertering af koordinater 8-5 8.3 Opsplitning af importeret opmåling i DSFL-format 8-6


KONSTRUKTION

1-1

1. KONSTRUKTION

1.1 Før du går i gang

I venstre side af dit skærmvindue findes konstruktionsværktøjerne. Ved klik på f.eks. ”øjemål”

fremkommer konstruktionsvinduet.

Hvis det ikke sker, er det muligt at nedenstående meddelelse fremkommer:

Det betyder, at du skal klikke på lagkontrollen foroven:


KONSTRUKTION

1-2

Og angive ”editerbart” (det lag du vil tegne i) i lagkontrollen:

Ved klik på ”Gem GeoSet” gemmes opsætningen i lagkontrollen. Programmet vil ikke senere

spørge om det editerbare lag. Ved klik på ”Afslut” forlades lagkontrollen.

I konstruktionsvinduet vælger du bl.a. hvilken type komponent, (stophane, brandhane, måler-

brønd mv.) og hvilken ledningstype (råvandsledning, hovedledning, stikledning mv.), som du vil

konstruere. Der er også mulighed for at indtaste ”afstande” mv.

I konstruktion arbejdes med konstruktionsvinduet og kortvinduet. Når konstruktionsvinduet er

aktivt, er den øverste bjælke i konstruktionsvinduet mørkere end bjælken på kortvinduet. Dvs. er

konstruktionsvinduet aktivt, er det første klik i kortvinduet blot aktivering af kortvinduet, der af-

sættes ingenting!!

Det er vigtigt, at du kan læse, hvad der står i kortvinduets nederste højre hjørne. Det er her pro-

grammet skriver en forklarende tekst til, hvad der forventes, du gør. I det viste eksempel er pro-

grammet klar til, at du klikker i kortet for at afsætte et objekt.


KONSTRUKTION

1-3

1.2 Tegn ledning

Når du skal tegne en ledning, består den af en komponent og en ledning en komponent og en

ledning osv. Hver gang du klikker i kortet, afsætter programmet en komponent og trækker en

ledning til det forrige punkt. Typisk afsættes ledninger med øjemåls konstruktion.

Som komponenttype vælges ”punkt – vand”, og i listen med ledningstyper vælges den specifikke

ledning. Hvis der på ledningen skal være en ventil, skiftes komponenttypen fra ”punkt – vand” til

”ventil”. Husk at skifte tilbage igen til ”punkt – vand”.

Hvis du vil ”slippe” ledningen, for evt. at tegne et nyt sted, højreklikkes på musen.

1.3 Tegn komponent

Har du behov for at tegne en række målerbrønde (eks.) uden ledninger i mellem, skal du fravæl-

ge ledninger i konstruktionsvinduet:

1.4 Forklaring til de enkelte konstruktionsværktøjer

For at anvende en række af konstruktionsværktøjerne er det først nødvendigt at anvende funkti-

onen ”vis punkter” (se nedenfor).

Under konstruktionen vil programmet løbende (nederst til højre i kortvinduet) holde brugeren

orienteret om, hvor langt du er nået i konstruktionen:


KONSTRUKTION

1-4

Ved klik på et af konstruktionsværktøjerne, vil skærmbilledet ”konstruktion” vises på skærmen:

I konstruktionsvinduet skal brugeren anføre:

I hvilket kort komponenten skal oprettes (altid kort 2000).

Hvilken Komponenttype og Ledningstype, der skal registreres.

Efterfølgende vises en forklaring til de enkelte konstruktionsværktøjer:

Symbol FUNKTION Beskrivelse

Vis punkter Funktionen opretter nye symboler i et særskilt lag, der kun anvendes

til konstruktionen.

En udvælgelse laves vha. ”Vælg Firkant” eller ”Vælg” til at

udpege enkelte linier og evt. flere ved at holde tasten Ctrl nede samtidig.


KONSTRUKTION

1-5


Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

Et antal konstruktionsobjekter oprettes. De oprettede symboler vil i kortet (med mindre dette ændres i lagkon-

trollen) se ud som cirkler med et punkt i midten ( ) eller et (>)

tegn. Punkterne fjernes igen ved klik på funktionen (tænd/sluk-knap)

Øjemål Denne konstruktion vil danne en komponent i kort og database med

en placering svarende til det sted i kortet, der klikkes med musen. Der vil aldrig dannes målsætning til en sådan konstruktion. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

Der klikkes i kortet, hvor et objekt ønskes oprettet.

Der oprettes så en komponent i punktet.

I konstruktionsvinduet kan du vælge at registrere enkelte objekter, uden ledninger i mellem. Eks. vises efterfølgende:

eller du kan vælge at tegne ledninger i mellem komponenterne:

Start nyt sted Er du i gang med at tegne en ledning og vil "slippe" den og starte med at tegne en ny ledning et andet sted, anvendes funktionen. Samme funktion fås ved at højreklikke på musen.


KONSTRUKTION

1-6


Forbind Forbind anvendes til at fortsætte en eksisterende ledningsstrækning.


Der klikkes på det sidste punkt på den eksisterende lednings-strækning.

Nyt konstruktionsværktøj vælges og et nyt punkt kan konstrueres.

Programmet vil have forbundet en ny ledningsstrækning til en eksist. ledningsstrækning korrekt. Funktionen anvendes også til at oprette en ledning mellem to eksisterende komponenter. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

Der klikkes på den første af de komponenter, der ønskes forbun-

det.

Der klikkes på den anden af de komponenter, der ønskes forbun-det.

En ledning vil så blive oprettet mellem de to komponenter.

Vinkelret Denne funktion danner en komponent konstrueret vinkelret på en li-

nie. Inden du går i gang med konstruktionen, skal du have sat punkter på de linier hvorfra, du ønsker at konstruere. Dette gøres med funktionen

, som beskrevet tidligere. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes den vinkelrette afstand i feltet ”Afstand 2”.

Kortvinduet gøres aktivt.

Der klikkes på det første punkt på grundlinien.

Der klikkes på det andet punkt på grundlinien.

Der klikkes på stedet, hvor programmet skal afsætte objektet med den indtastede afstand 2.

Der klikkes på den rigtige side af linien.

Der foretages en beregning i programmet, og en komponent oprettes.


KONSTRUKTION

1-7


Dobbelt Parallel Denne konstruktion opretter en komponent i skæringen mellem to pa-

rallelforskudte linier. Inden du går i gang med konstruktionen, skal du have sat punkter på de linier hvorfra, du ønsker at konstruere. Dette gøres med funktionen

som beskrevet tidligere.


I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes parallelforskydningen af den første linie.

I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes parallelforskydningen af den anden linie.


Der klikkes på det første punkt på den første basislinie.

Der klikkes på det andet punkt på den første basislinie.


Der klikkes på det første punkt på den anden basislinie.

Der klikkes på det andet punkt på den anden basislinie.


Der foretages så en beregning, og en komponent oprettes. Specielt vil

der med to, begge afstande sat til nul, blive oprettet en komponent i skæringen af de to udpegede linier. Det er desuden muligt at vælge op til et fælles punkt på de to linier.

Forlæng Ved denne konstruktion oprettes et antal komponenter i forlængelse

af en given linie. Inden du går i gang med konstruktionen, skal du have sat punkter på

de linie, hvorfra du ønsker at konstruere. Dette gøres med funktionen

, som beskrevet tidligere. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes den afstand fra punkt 2 på basislinien, som de nye komponenter skal oprettes i. Med en negativt angivet afstand vil den nye komponent oprettes mellem

punkt 1 og punkt 2. Afstanden noteres i feltet Afstand 1.

I skærmbilledet ”Konstruktion” angives antallet af komponenter, der ønskes oprettet. Denne værdi skrives ind i feltet Antal. Ved kald af funktionen sættes denne værdi som default til 1.


Der klikkes på punkt 1 på basislinien

Der klikkes på punkt 2 på basislinien

Herefter foretages en beregning, og et antal komponenter oprettes.


KONSTRUKTION

1-8


Cirkelslag Ved denne konstruktion oprettes en komponent i skæringen mellem to

cirkler. Inden du går i gang med konstruktionen, skal du have sat punkter på de objekter hvorfra, du ønsker at konstruere. Dette gøres med funkti-

onen som beskrevet tidligere.


I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes radius til den første cir-kel. Denne værdi skal være positiv.

I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes radius til den anden cir-kel. Denne værdi skal være positiv.


Centrum til den første cirkel udpeges ved at klikke i kortet.

Centrum til den anden cirkel udpeges ved at klikke i kortet.

En beregning foretages herefter for at undersøge, om en konstruktion kan foretages ud fra de givne værdier. Hvis dette er tilfældet, skal brugeren: Klikke i kortet på den side af linien mellem de to cirkelcentre, hvor

komponenten skal oprettes.

Herefter vil en komponent blive oprettet i kortet.

Cirkel krydser linie

Denne funktion danner en komponent, hvor et liniestykke krydser en cirkel. Inden du går i gang med konstruktionen, skal du have sat punkter på de linier/objekter, hvorfra du ønsker at konstruere. Dette gøres med

funktionen , som beskrevet tidligere.


I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes radius på cirklen som ”Afstand 1”. Denne værdi skal være positiv.

Samtidig kan der indtastes en ”Afstand 2”, som vil parallelforsky-de grundlinien i den indtastede afstand. Hvis der ikke indtastes en

”Afstand 2”, vil komponenten placeres på det udpegede liniestyk-ke.

Kortvinduet gøres aktivt. Der klikkes i kortet på cirklens centrum.

Startpunktet af liniestykket udpeges ved at klikke i kortet.

Slutpunktet af liniestykket udpeges ved at klikke i kortet.

Der klikkes på den rigtige side af det udpegede liniestykke.

Herefter foretages en beregning for at se, hvor mange konstruktioner,

der overholder de givne krav. Hvis en konstruktion kan foretages, op-rettes en komponent. Hvis to konstruktioner kan foretages, skal bru-

geren: Klikke på den af de to konstruktioner, der er den rigtige.


KONSTRUKTION

1-9


Cirkel Funktionen afsætter en cirkel med en valgt størrelse og opsætning.

Funktionen aktiveres med et klik på ikonen

Radius indtastes

Cirklens opsætning vælges

Ved klik på OK vendes tilbage til det forrige billede.

Klik på knappen Fortsæt

Afsæt cirklen i kortet.

Cirklen gemmes ikke i databasen. Dvs. laves en dsfl-udtegning for-

svinder den. Du kan evt. oprette cirklerne i et andet lag.

Koordinater Konstruktionen opretter et objekt med koordinater i det specificerede

punkt. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen

I skærmbilledet ”Konstruktion” indtastes X – koordinaten på den komponent, der ønskes oprettet

I skærmbilledet ”Kort Konstruktion” indtastes Y – koordinaten på


KONSTRUKTION

1-10


den komponent, der ønskes oprettet.

Kortet gøres aktivt, og der klikkes i kortet.

Programmet zoomer hen til den afsatte komponent.

Snap Konstruktionen danner en komponent, der placeres oveni det nær-

mest eksisterende kortobjekt (forudsat at afstanden til dette objekt

ikke overskrider 3 pixler). Inden du går i gang med konstruktionen, skal du have sat punkter på de objekter, som du ønsker at snappe til. Dette gøres med funktionen

, som beskrevet tidligere.


Der klikkes i kortet i nærheden på det punkt, hvor der skal opret-tes et nyt objekt.

Der oprettes en komponent i det afmærkede punkt.

Slet Objekt Funktionen sletter det udpegede i det editerbare lag og i databasen.


Der klikkes på et objekt i det editerbare lag.

Objektet slettes. Du kan også slette en gruppe af objekter ved at vælge et område,

som skal slettes med ”Vælg Firkant” og ”Slet udvælgelse”.

Flyt Flytter komponenter, ledninger og noter.


Der klikkes på en note eller komponent i det editerbare lag.

Den nye position udpeges. Komponenten evt. med tilhørende led-ninger og noter flyttes.

Programmet vælger som standard, at den nye position afsættes pr. øjemål. Det er også muligt at flytte med andre konstruktionsværktø-jer. Der klikkes på et andet konstruktionsværktøj, når objektet som skal flyttes, er udpeget.


KONSTRUKTION

1-11


Indsæt ledning på Punkt

Den udpegede ledning hopper til det udpegede punkt.


Udpeg ledningselement som skal brydes af en komponent.

Udpeg komponent.

Programmet lader ledningselementet hoppe hen til komponenten.

Indsæt punkt

på ledning Det udpegede punkt hopper til den udpegede ledning, dermed flytter

ledningen sig ikke.


Udpeg ledningselement som skal brydes af en komponent.

Udpeg komponent.

Programmet lader komponent hoppe til lednings-element.

Fjern Kompo-nent

Funktionen fjerner sammenhæng mellem komponent og ledning.


Der klikkes på ledningsstykket før den komponent, der skal fra-kobles.

Der klikkes på ledningsstykket efter den komponent, der skal fra-kobles.

Komponenten frakobles i kort og database.

Saml Ledninger Funktionen danner et overordnet objekt.


Der klikkes på et antal ledningsstykker.

Der klikkes i kortet (uden at vælge et ledningsstykke).

Et overordnet objekt dannes af de valgte ledningsstykker. Tjek over-

ordnet objekt ved klik på og dernæst på ledningen.

Skil Ledninger Funktionen ”sletter” et overordnet objekt.


Der klikkes på et ledningsstykke.

Det overordnede objekt splittes op i et antal enkelte objekter, svaren-de til antallet af ledningsstykker på det overordnede objekt.

Skil Ledning ved Punkt

Funktionen splitter et overordnet objekt op i to overordnede objekter.

Funktionen aktiveres med et klik på ikonen

Der klikkes på en af ledningsstykkerne ved den komponent, hvor der skal splittes op.

Der klikkes på den komponent, hvor der skal splittes op.

Det overordnede objekt splittes i to selvstændige overordnede objek-ter ved den valgte komponent.

Flyt Målsætning Funktionen flytter en målsætning.



KONSTRUKTION

1-12


Der klikkes på en målsætningslinie.

Der udpeges en ny position for målsætningen.

Målsætningen flyttes. Hvis målsætningen er placeret i indmålingslaget, skal du huske at gøre dette lag editerbart først.

Kontrolmål Funktionen skriver et kontrolmål mellem to oprettede objekter ind i

kortet. Inden du går i gang med kontrolmål, skal du have sat punkter på de linier/objekter, hvorfra du ønsker at målsætte. Dette gøres med funk-

tionen , som beskrevet tidligere. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

Der klikkes på skift på de to objekter, der bruges til kontrolmålin-gen.

Afstanden mellem de to punkter beregnes og skrives ind i kortet.

Simpelt mål Funktionen lader dig oprette en målsætning, hvor som helst.


Der klikkes på stedet, hvorfra målsætningen ønskes. Musetasten holdes nede, medens musen trækkes til slutpositionen. Når musen slippes, afsætter programmet målsætningen.

Drej Symbol/ Note

Funktionen roterer et valgt symbol eller tekst. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

Der klikkes på et symbol eller tekst.

Der klikkes i kortet.

Symbolet vil nu blive roteret et antal grader, der svarer til vinklen mellem vandret, symbolet og det sted, der blev klikket i kortet. Skal et andet symbol eller tekst drejes, aktiveres funktionen påny.

Skift objektty-

pe

Funktionen skifter fra én objekttype til en anden. Virker både på led-

ninger og komponenter. Funktionen aktiveres med et klik på ikonen.

I skærmbilledet ”Konstruktion” skiftes til den objekttype, der øn-skes ændret til.

Der klikkes på et objekt, som ønskes ændret til det valgte.

Objektet skifter til det valgte.


KONSTRUKTION

1-13


Placer fri note Der placeres en note et valgfrit sted.


I det fremkomne vindue vælges den ønskede Note type. Der kan

vælges imellem 4 note typer. De kan have hver deres opsætning (font størrelse, farve og skriftstype). En note type opsætning kan

ændres ved at dobbelt klikke ovenpå "Note", herved åbner et nyt vindue, hvori tekstopsætningen kan ændres.

Den ønskede tekst indtastes i Note-feltet.

Ved klik på fortsæt aktiveres kortvinduet, og du kan nu placere noten ved klik i kortet hvor den ønskes placeret.

Noter kan rettes ved at aktivere opslag og dernæst klikke på den

afsatte note, som skal rettes. Herved åbner programmet et vindue, hvori noten kan rettes.

Dan lukkeliste Funktionen markerer (hoved)ventiler, der skal lukkes for ved brud.

Det kræver at (hoved)ventilerne hænger rigtigt på ledningerne og at

DSFL-koden som (hoved)ventilerne er tegnet med, er valgt i listen.


I listen "Vælg DSFL kode" vælges koden for ventiler.

Tryk på knappen "Tilføj.

Den valgte kode vil være vist i listen over "DSFL koder for hoved-ventiler".

Eventuelle forkerte koder fjernes ved klik på knappen "Fjern".


KONSTRUKTION

1-14


Klik på knappen "Udfør".

Klik på ledningen hvor der er brud.

Programmet markerer ledningen og finder de ventiler, som der skal lukkes for. Disse markeres også med røde pile.

Man kan godt have flere DSFL-koder for en (hoved)ventil. Eksempelvis kan man have én dsfl-kode for en ventil opmålt med GPS og én anden

for en ventil som er registreret pr. øjemål.

Undo Alle handlinger i konstruktionsmenuen kan fortrydes med ”Undo” eller

knappen ”Ctrl” + z.

Redo Handlinger som er fortrudt med ”Undo” kan genskabes med ”Redo” el-

ler knappen ”Ctrl” + y.

1.5 Egenskabsdata i Rambøll Graf (Labels)

1.5.1 Indtast dimension og materiale på ledninger

Når du ønsker at indtaste f.eks. dimension og materiale, skal du først have oprettet en ledning.

Herefter skal du klikke på knappen opslag:

Flyt så markøren til ledningen. Når den skifter farve, laves et højreklik (venstreklik virker også,

men ved højreklik bevarer billedet fokus). Et af følgende billeder kommer frem på skærmen:


KONSTRUKTION

1-15

Husk at gemme data ved at klikke på blyanten i billedet.

Hvert enkelt indtastningsfelt er som et kartotek. Hvis du feks. indtaster en ny dimension eller et

nyt materiale, vil programmet spørge om du ønsker at tilføje det. Hertil svares Yes:


KONSTRUKTION

1-16

1.5.2 Nedlæg ledning/komponent

Hvis en ledning tages ud af drift kan man nedlægge den, så den bliver i databasen, men vises

svagt grå. Klik her:

Herefter fremkommer følgende billede:

I menuen Kort – Databasekort skal du i forvejen have oprettet et kort 3000 til nedlagte lednin-

ger. Afslut med klik på ”Nedlæg Ledning”. Der vendes tilbage til kortvinduet og led-

ning/komponent bliver grå. Du kan også fortryde ”Nedlæg Ledning” ved at klikke på ledningen

igen.

1.5.3 Vis dimension og materiale på ledninger mv. (labels)

Lagkontrollen kaldes ved klik på ikonet

I lagkontrollen skal der være hakket af i feltet ”Label” udfor vandlaget som vist efterfølgende:


KONSTRUKTION

1-17

Herefter vil der udfor vandregistreringerne være et objektnummer. (Hvis ikke, kan det være fordi

der allerede er indlæst et data sæt – spring videre til næste punkt).

Klik på fanebladet Data i lagkontrollen:

I billedet bladres i listen med tilgængelige kortdata. Hvis det er data vedr. ledninger, vælges

kortdatasættet ”Vandforsyning – Ledninger”. Hvis det er data på komponenter (f.eks. nummere-

ring af hovedventiler), vælges kortdatasættet ”Vandforsyning – Komponenter”. Hvis det er data

vedr. både ledninger og komponenter på én gang, skal kortdatasættet ”Vandforsyning – Net-

værk” indlæses.

Ønsker du at se opsætningen af kortdatasættet, klikkes på knappen Definer. Hvis du ved, at op-

sætningen er ok, kan dette punkt springes over.


KONSTRUKTION

1-18

I det viste billede ovenfor ses, at Ledningsdimension og Materiale er ”A”ktive. Dvs. findes der i

databasen ledninger, hvor der er indtastet enten dimension eller materiale, vil disse komme

frem. Hakkes der af i ”N” som står for Ny linie, betyder det, at teksten starter på en ny linie. Bil-

ledet indstilles, som du ønsker, herefter klikkes på knappen Opret. Herved vendes tilbage til det

forrige billede.

I det klikkes på knappen indlæs. Herved vises det Indlæste Kortdata sæt i nederste liste (der kan

kun være indlæst et kortdata sæt pr. lag):

Programmet har indlæst alle de valgte data. Dvs. du bør have vist f.eks. dimension og materiale

på ledningerne i kortvinduet.


KONSTRUKTION

1-19

1.5.4 Ændre opsætningen af labels

I fanebladet labels kan du opsætte, hvorledes teksterne/labels skal fremstå på skærmen:

På knappen ”Aa” kan du vælge skrifttype/farve mv.

I feltet ”Tekst position” kan du styre hvorledes, teksten skal stå i fht. ledningen.

Ved klik på knappen OK – kan din valgte opsætning ses i kortvinduet. Hvis du vil gemme opsæt-

ningen for altid, skal du igen klikke på fanebladet ”Lag” og klikke på knappen ”Gem Geoset”:

1.5.5 Genlæs labels

Når du i fremtiden starter op, vil programmet ved opstart automatisk genlæse/opdatere labels.

Dvs. programmet løber de enkelte objekter igennem og tjekker hvilke data, der skal frem på

skærmen. Varigheden vil være afhængig af, hvor mange data der er indtastet på lednin-

ger/komponenter.

Hvis du ikke kan vente med at få data frem på skærmen (f.eks. dimension og materiale), til du

starter programmet op påny, vil du kunne genlæse/opdatere labels i lagkontrollen:


KONSTRUKTION

1-20

Ved klik på ”Genlæs”, løber programmet samtlige objekter igennem og viser dem, som du har

valgt, på skærmen. NB. Programmet genlæser labels for det lag, der nu er valgt med den lille

trekant yderst til venstre (her vand).

1.6 Find afstand

Funktionen måler afstande i kortet, uden at afsætte en målsætningstekst.

Der klikkes på funktionen og i kortet. Når du bevæger musen hænger der en stiblet linie i mellem

markøren og det første punkt. Du kan læse de målte afstande i kortvinduets nederste højre hjør-

ne.

Funktionen afsluttes med dobbeltklik i kortet.

1.7 Målsætning

I forbindelse med konstruktion (undtaget øjemål) kan du vælge, at Rambøll Graf automatisk op-

retter målsætning. I konstruktionsvinduet skal Målsætning være aktiveret. Du kan selvfølgelig

også fravælge målsætning.


KONSTRUKTION

1-21

Lagkontrollen kan herefter indstilles på 2 måder:

1.7.1 Metode I – Målsætning i vandlaget

Vælger du at placere målsætningen i vandlaget, har det den fordel, at målsætningen kan editeres

samtidig. Hvis programmet placerer målsætningen uhensigtsmæssigt, kan du blot aktivere ”flyt

målsætning” , udpege målsætningen og til sidst udpege den nye placering. Det kan du ikke

ved metode II. Ulempen ved metode I er, at registreringer og målsætninger ligger i samme lag,

og du derfor ikke umiddelbart kan slukke for målsætningerne og kun vise vandregistreringer.

Dette afhjælpes ved en DSFL udtegning, som beskrives senere i dette dokument.

1.7.2 Metode II – Målsætning i indmålingslaget

Hvis du ikke har et indmålingslag, beskrives senere i dokumentet, hvorledes dette oprettes.

Fordelen ved at vælge denne opsætning er, at vandregistreringer og målsætninger med det

samme er placeret i hvert sit lag. Dvs. målsætninger synliggøres eller usynliggøres ved at klikke i

feltet med et enkelt klik, som vist efterfølgende:


KONSTRUKTION

1-22

Ulempen er, hvis målsætningen skal editeres, skal indmålingslaget gøres editerbart for f.eks. at

flytte målsætningen:

Når rettelsen i indmålingslaget er udført, skal du huske igen at gøre vandlaget editerbart, når der

konstrueres videre.

Det er kun muligt at gøre 1 lag editerbart af gangen.

Hvorvidt du vælger metode I eller II, er helt op til dig selv. Hvis du vil undgå til sidst at lave en

DSFL- udtegning, hvor programmet sorterer vandregistreringer og målsætninger i 2 lag, bør du

vælge metode II.

1.7.3 DSFL Udtegning

Hvis vandregistreringer og målsætninger er placeret i samme lag, og du nu ønsker at placere dis-

se i hvert deres lag, ændres dette ved en DSFL udtegning, hvor registreringer og målsætninger

adskilles. Programmet er opbygget på en sådan måde, at når der registreres vand, har alle ob-

jekter en DSFL-kode, der begynder med KF1. Når der tegnes målsætninger, har alle målsætnin-

ger en DSFL-kode, der begynder med KF9.

Ved at lave en DSFL udtegning af Kort tema ”KF1 – VANDFORSYNINGSANLÆG” vil programmet

optegne samtlige objekter med koden KF1 og danne et nyt vandlag, som typisk placeres i biblio-

teket c:\vand\kort\. Menuen Kort-DSFL-DSFL udtegning kaldes:


KONSTRUKTION

1-23

I billedet vælges Kort tema og Kortnummer. Er vandregistreringer placeret i flere databasekort

afmærkes i feltet ”Medtag alle kort”.

Ved klik på Udfør, vil programmet meddele:

Hertil svares Ja. Programmet sletter nu det tidligere vandlag og laver efterfølgende en DSFL ud-

tegning.

Under udtegningen vil programmet ikke optegne målsætningerne, som ellers tidligere har været

placeret i vandlaget under konstruktionen. Disse optegnes i deres eget indmålingslag, ved at

vælge Kort tema ”KF9 – INDMÅLING”. Efter endt udtegning, har programmet dannet et lag med

målsætninger: Indmåling.tab.

DSFL udtegning udføres også, hvis du ved en fejl gør f.eks. bygningslaget (DSFL kode KG4) edi-

terbart, og derved kommer til at registrere vand i dette lag. Når du efterfølgende laver en DSFL

udtegning af KG4 (bygninger) vil programmet sortere alle KF1 dsfl-koder væk. Disse optegnes

igen ved en DSFL udtegning af vandlaget.

1.7.4 Evt. oprettelse af indmålingslag

Har du ikke tidligere haft et lag til målsætninger, oprettes dette ved at klikke på knappen Tilføj i

lagkontrollen.


KONSTRUKTION

1-24

Herved åbnes et nyt vindue:

I billedet bladres frem til c:\vand\kort. Herved ses de eksisterende lag (tab-filer).

I billedet indtastes navnet på det nye lag. Billedet forlades ved klik på Open. I lagkontrollen vises

nu et indmålingslag.

1.7.5 Simpelt mål

Hvis du mangler et mål, som evt. ikke er fremkommet ved konstruktion, anvendes simpelt mål.

Du skal blot aktivere funktionen og dernæst udpege hvorfra målet ønskes og efterfølgende træk-

ke musen (museknappen skal holdes nede) til slutpositionen og slippe.


KONSTRUKTION

1-25

1.7.6 Ret målsætningstekst

Ønskes målsætningsteksten ændret, aktiveres opslaget. Udpeg målet og klik på musen. I det

fremkomne målsætningsvindue ændres målsætningen. Ændringen gemmes ved klik på Udfør.

1.8 Opret en ny komponent-/ledningstype

DSFL-standarden som Rambøll Graf ”læner sig op af” indeholder en række foruddefinerede kom-

ponent-/ledningstyper. Hvis du har behov for nye typer, som ikke står i listen, kan du oprette

dem her.

Klik i listen med komponenttyper:

Listen er sorteret alfabetisk. I toppen finder du de ”Brugerdefinerbare” typer. Det er individuelt,

hvor mange der er til rådighed, fordi der i forvejen i din database, kan være brugt nogle.

Klik på en ”Brugerdefinerbar”.

Dernæst dobbeltklikkes i feltet ”Brugerdefinerbar”:


KONSTRUKTION

1-26

Herved åbnes nedenstående vindue:

Teksten brugerdefinerbar ændres til f.eks. ”slutprop”.

Dernæst klikkes på fanebladet ”Symboler”:


KONSTRUKTION

1-27

Her kan du sætte et passende symbol på komponenttypen. Klik på knappen som vist nedenfor:

Herved fremkommer nedenstående billede. Heri opsætter du udseendet af komponenten. Der

kan vælges størrelse, farve og type:


KONSTRUKTION

1-28

Billedet forlades ved klik på OK. Og der vendes tilbage til det forrige billede:

I billedet gemmes opsætningen ved at klikke på søjlen til venstre, hvor der er vist en blyant

øverst. Herved fremkommer en trekant og opsætningen er gemt. Billedet forlades ved klik på

krydset i øverste højre hjørne.

I konstruktionsvinduet står der stadig ”Brugerdefinerbar”. Dette kan opdateres ved at lukke kon-

struktionsvinduet og herefter tænde det igen, ved klik på et af konstruktionsværktøjerne.

Der er nu oprettet en slutprop.

Hvis du i stedet ønsker at oprette en ny ledningstype. Er det i princippet det samme. Du skal blot

i konstruktionsvinduet, under ledningstype, vælge ”brugerdefinerbar” og følge ovenstående be-

skrivelse. I DSFL kode billedet vælges fanebladet ”Linier og Flader” i stedet for fanebladet ”Sym-

boler”.


KONSTRUKTION

1-29

1.8.1 Skift symbol på allerede indtegnede komponenter/ledninger

Når du tegner ledninger består en ledning af en ledningstype og en komponenttype. Komponent-

typen vil være ”punkt – vand”. ”Punkt – vand” kan være defineret forskelligt, men typisk vil pro-

grammet tegne et kryds. Denne opsætning har den fordel, at når der skal flyttes en ledning, som

gøres ved at flytte punktet på ledningen, er punkterne nemme at se. Omvendt – kan punkterne

også forvirre. En ledningsstrækning præsenterer sig bedre uden punkter. Du kan som bruger,

skifte fra det ene til det andet…

Vejledningen her beskriver, hvorledes du skifter opsætning.

Der dobbeltklikkes i feltet, hvor ”punkt – vand” er valgt:

Herved åbnes et nyt vindue:


KONSTRUKTION

1-30

I vinduet klikkes på fanebladet ”Symboler” (eller ”Linier og Flader”), og her klikkes på den lille

firkantede knap, som vist på billedet ovenfor. Herved åbnes et nyt billede:

I billedet vælges i listen ”symbol” hvordan punktet skal fremtræde på skærmen. ”N” i listen står

for None – dvs. der vises ingen symbol. Du kan også skifte farve og størrelse i billedet. Når du

har valgt din opsætning, klikkes på knappen ”OK”.

Herved vendes tilbage til det forrige billede:


KONSTRUKTION

1-31

Der klikkes på blyanten for at gemme opsætningen. Herved fremkommer denne:

I billedet svares ja, og programmet ændrer også eksisterende symboler:

Også når der i fremtiden tegnes komponenter, vil de have den nye opsætning.


TEGNINGSHOVED

2-1

2. TEGNINGSHOVED

2.1 Vandværkets navn og adresse i tegningshovedet

Vælg menuen ”Hjælpeprogrammer – Databaseadministrator”

Klik på fanebladet ”Opsætning”. I linierne ”Firmanavn 1 og Firmanavn 2” indtastes vandværkets

navn og adresse.

Billedet forlades ved klik på knappen ”Gem” og ved at klikke på krydset i øverste højre hjørne.

2.2 Opret tegningshoved med signaturforklaring

I menuen vælges ”Kort” – ”Tegningshoved”:


TEGNINGSHOVED

2-2

Herefter fremkommer følgende billede:

I billedet klikkes på knappen ”Ny”. Det tager et lille stykke tid, (idet programmet er i gang med

at kigge i databasen for at lave en signaturforklaring), inden næste billede kommer frem:


TEGNINGSHOVED

2-3

I øverste linie ”Navn:” tastes navn på tegningshoved. Eksempelvis A3Lvandværk. ”L” for ”liggen-

de” udskrift. Husk hvis du skal lave ”stående” udskrifter, skal der oprettes et tegningshoved spe-

cielt til det.

Du kan fravælge eller medtage signaturforklaring. Ved klik på ”Ret signatur” fremkommer efter-

følgende billede:


TEGNINGSHOVED

2-4

I billedet lister programmet alle registreringer op. Du kan i kolonnen ”A” (– for Aktiv) fra- eller

tilvælge de enkelte objekter i signaturforklaringen. Når billedet er indstillet som ønsket, lukkes

det ned ved klik på krydset.

Under ”Papirformat” skal du vælge den skabelon/ramme, som skal passe til dit print. Da det i

dette eksempel er en A3, skal du i listen enten vælge ”A3Liggende”.

Logo kan sættes på tegningshovedet (en standard vandpost følger med programmet). Ønsker

værket sit eget logo, anvendes et af følgende formater: png, gif, jpg. Alt afhængigt af størrelse


TEGNINGSHOVED

2-5

mv. skal der arbejdes med værdierne for placering af logoet. Du kan først se resultatet i det øje-

blik, du har dannet printet. Print evt. til pdf, indtil du får det ønskede resultat.

Fritekstfelterne er beregnet til, at du her kan skrive, hvad du vil. F.eks. noget om vandværkets

åbningstid eller ”ring før du graver”.

Når tekstfelterne er udfyldte og ved klik på OK, opretter programmet tegningshovedet. Du kan i

bunden af vinduet se det oprettede tegningshoved. Med zoom-knapperne kan du zoome ind for

at se detaljer og omvendt!

2.2.1 Print med nyt tegningshoved

Når du skal printe med det nye tegningshoved påsat, klikkes på print . Efterfølgende billede

fremkommer:


TEGNINGSHOVED

2-6

I billedet skal du huske at vælge det rigtige tegningshoved. Printvinduet indstilles, som beskrevet

i ”vejledning om opstart og print”.

Hvis firmanavnet er forkert, og det ellers er indtastet korrekt under opsætning (som tidligere be-

skrevet), vil printet komme rigtigt ud, men skærmbilledet vil ikke være opdateret.

2.2.2 Ret signaturforklaring

Anvender du senere nogle nye komponenter/ledninger, som ikke er indeholdt i signaturforklarin-

gen, skal du redigere tegningshovedet:

I menuen vælges ”Kort” – ”Tegningshoved”:

I listen vælges det tegningshoved, som skal rettes/opdateres. Når det er valgt, fremkommer

knappen ”Ret”, som der trykkes på! Når du efterfølgende trykker Afslut, vil programmet opdatere

signaturforklaringen med evt. nye komponenter eller ledninger.

Med en kms-nøgle i tegningshovedet kan du se hvilke print, der ligger ved siden af. Læs mere i

kapitlet "opstart og print".


NYE LAG OG TEMAKORT

3-1

3. NYE LAG OG TEMAKORT

Afsnittet beskriver hvorledes, der kan dannes lag, som f.eks. skal give overblik over hovedventi-

ler og hovedledningsnet. Eller måske bare et lag indeholdende brandhaner. Der er næsten ingen

grænser for, hvordan lagene kan skrues sammen.

Du skal blot være opmærksom på, at lagene, der dannes, er øjebliksbilleder. Dvs. når du opdate-

rer ledningsnettet, gøres det altid i vandlaget, (vandlaget er editerbart i lagkontrollen). Opdate-

ringen sker ikke i de øvrige lag. Derfor skal du efter ændringer i vandlaget igen lave en opdate-

ring/udtegning af dit oversigtslag.

3.1 Opret nyt oversigtslag

I menuen vælges Kort – DSFL – Kort Temaer:

Herved fremkommer følgende billede:


NYE LAG OG TEMAKORT

3-2

I billedet kan du definere, hvilke objekter/komponenter, der skal indeholdes i det nye lag. For at

oprette en ny gruppe, skal du klikke på knappen som vist ovenfor.

Herved åbnes et tomt billede:

I eksemplet nedenfor er den nye Kort Tema Gruppe kaldt Hovedledningsnet. Dvs. ”Kort tema” og

”Standard filnavn” udfyldes. De valgte koder er Hovedledning og Ventil.

Det kan være svært at vide, hvilken dsfl-kode de enkelte komponenter har. Bagerst i denne be-

skrivelse, kan du se hvorledes du får en liste frem med de dsfl-koder, som du har anvendt.


NYE LAG OG TEMAKORT

3-3

Når den nye Kort Tema Gruppe er defineret, f.eks. som vist ovenfor, skal den efterfølgende ud-

tegnes til et lag.

I menuen vælges Kort – DSFL – DSFL udtegning.

Herved fremkommer efterfølgende billede:

I listen ”Kort Tema” vælges den nyligt definerede Kort Tema Gruppe ”Hovedledningsnet”. Øverste

linie ”MapInfo filnavn” informerer om, hvor laget placeres (c:\vand\kort), og hvad laget kaldes

(hovedledningsnet.TAB). Ved klik på knappen ”Udfør” igangsættes udtegningen.

Hvis du i forvejen har et lag, der hedder det samme, vil programmet advare og spørge, om du

ønsker at overskrive eksisterende lag. Hertil svares Ja. * Udtegningen går i gang, og når den er

færdig, vil lagkontrollen dukke frem med det nye lag stående øverst. Du kan evt. usynliggøre

vandlaget ved at fjerne markeringen i kolonne ”s” ud for vandlaget i lagkontrollen. Ved klik på

knappen ”Gem GeoSet” i lagkontrollen gemmer du opsætningen, således at laget ”Hovedled-

ningsnet” også hentes frem, næste gang du åbner programmet.

Hvis du har behov for at se, hvilke koder du har anvendt i din ledningsregistrering, kan du få et

overblik ved at klikke i menuen Kort – Databasekort. I det fremkomne vindue klikker du på

knappen ”Statistik”. Her lister programmet samtlige anvendte komponenter/dsfl-koder op. Øverst

i listen står dsfl-koderne, som er indeholdt i grundkortet. Nederst i listen (under kort 2000) står

anvendte koder til ledningsregistreringen:


NYE LAG OG TEMAKORT

3-4

* Udtegningen kan drille lidt, og programmet kan, hvis du i forvejen har et lag med samme navn,

risikere at gå ned. Når du efterfølgende åbner programmet, så lad være med at hente din ar-

bejdsplads, men gå direkte i menuen kort – dsfl – dsfl udtegning. Kør udtegningen igennem. Når

den er afsluttet, kommer lagkontrollen frem med det ene nye lag. Luk kortvinduet ned og hent

din arbejdsplads. Hvis laget ikke er indeholdt i lagkontrollen, kan du hente det ved at klikke på

knappen ”tilføj” i lagkontrollen. Herved åbner et vindue, som du skal indstille til at kigge på

c:\vand\kort. I mappen kort ligger det nye lag. Der dobbeltklikkes på laget, og herefter ses det i

lag-kontrollen. Hvis du ønsker at gemme opsætningen i lagkontrollen, klikkes på knappen Gem

GeoSET.

3.2 Tematiske kort

Vejledningen beskriver, hvorledes du kan få overblik over ledningsnettet, hvis du har indtastet

egenskabsdata på komponenter eller ledninger. Dvs. du har f.eks. indtastet dimension, materiale

eller årgang på ledninger. Med forskellige farver på de enkelte ledninger, kan du hurtigt se, hvil-

ke ledninger, der f.eks. er af eternit eller jern. Eller få overblik over forskellige dimensioner.


NYE LAG OG TEMAKORT

3-5

Vandforsyning – Ledninger Tematisk udpeges i listen med ”Tilgængelige Kortdata”. Tryk herefter

på knappen indlæs. Herefter havner det valgte data-sæt i listen ”Indlæste Kortdata”. PS. Der kan

kun være indlæst et Kortdata-sæt i listen. Du kan evt. fjerne indlæste kortdata-sæt ved at udpe-

ge kortdata i listen ”Indlæste Kortdata” og trykke på knappen Fjern.

Klik efterfølgende på fanebladet labels og vælg ”Vandforsyning – Ledninger Tematisk” som kort-

data-sæt:


NYE LAG OG TEMAKORT

3-6

Klik på fanebladet Tema:

Når billedet er indstillet som vist ovenfor, trykkes til sidst på knappen udfør og et tematisk kort

med forskellige farver på ledningerne, alt afhængig af dimensionen, vil herefter være vist med

signaturforklaring:


NYE LAG OG TEMAKORT

3-7

Eventuelle Tematiske opsætninger fjernes, ved klik på Fjern.

Der kan være et problem med, at signaturen i stedet for linier vises som stjerner:

Det er fordi, der er flere komponenter end ledninger i laget. Problemet kan løses ved at danne et

lag kun med ledninger. Se starten af dette afsnit.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-1

4. GRUNDKORT/OPMÅLING

4.1 Forberedelser inden import af dsfl-filer

Inden du går i gang med at opdatere grundkortet, skal du først danne en backup af data på

c:\vand\*.*.

Der højreklikkes på start-knappen:

I den fremkomne menu vælges ”Stifinderen” (eng. Open Windows Explorer).

I Stifinderen søges frem til mappen "Vand". Ovenpå højreklikkes, hvorefter en menu fremkom-

mer. Heri klikkes på Kopier (eng. Copy):

Dernæst højreklikkes igen i stifinderen som vist nedenfor:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-2

I den fremkomne menu vælges "Sæt ind" (eng. Paste).

Programmet har kopieret mappen "vand" og kaldt kopien "vand – copy"

Herefter skal du oprette et DSFL-bibliotek under c:\vand, hvis det ikke allerede er oprettet.

Hvis ikke, højreklikkes som vist nedenfor:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-3

I den fremkomne menu vælges Ny (eng. New) – Mappe (eng. Folder).

Programmet opretter en ny mappe, som du kan kalde DSFL. Tast DSFL og tryk på Enter.

Grundkortfilerne kopieres til c:\vand\dsfl\

4.1.1 Slet det gamle grundkort

Inden du går i gang med at importere de nye grundkort, skal de gamle grundkort først slettes.

For at få overblik over, hvilke grundkort der tidligere har været indlæst i programmet, kaldes

Menuen Kort-Databasekort.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-4


I dette eksempel ses, at tidligere grundkort er indlæst fra kort 10 til og med 13. Dvs. det er disse

kort, som skal slettes.

Det er vigtigt, at du ikke sletter ledningsregistreringerne, som er placeret i kort 2000.

En mere detaljeret liste over indholdet i hvert enkelt databasekort kan fås ved at trykke på knap-

pen Statistik.

For at få ens opbygning af alle databaser, anbefales det at anvende følgende databaseopbygning:

Grundkort placeres i kort 0 - 999

Ledningsregistrering, Afløb kort 1000 - 1999

Ledningsregistrering, Vand kort 2000 – 2999


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-5

Databasekortene 10-13 slettes ved at trække musen ned over kolonnen til venstre, indtil alle tid-

ligere indlæste grundkortfiler er markeret. Du kan også slette ét kort ad gangen ved at markere

kortet til venstre som vist og dernæst klikke på knappen "Slet kort". Hvis de tidligere importere-

de DSFL-filer har været meget store, anbefales det at slette et kort ad gangen.

Der trykkes på ”Delete”- tasten på tastaturet.

Programmet spørger nu, om du er sikker på, at du vil slette databasekortet. Hertil svares Ja eller

Nej.

4.2 Konverter ledningsdata fra koordinatsystem S34 til U32E

På et eller andet tidspunkt er det nok en god ide at konvertere ledningsdata fra S34 til U32E.

Normalt konverterer man ikke grundkortet, så hvis kun du har ledningsdata, kan du gå videre til

menuen:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-6

I vinduet skal du vælge ”Fra” og ”Til” Koordinat. Du kan også konvertere koter. Funktionen sæt-

tes i gang ved klik på ”Udfør”. S34J for Jylland/Fyn og S34S for Sjælland.

Når programmet er færdigt, kan du tjekke, at data er konverteret i menuen ”Kort – Database

Kort”. Efterfølgende skal grundkort importeres, og der skal oprettes en ny arbejdsplads, da den

oprindelige arbejdsplads i S34 koordinater jo ”kigger” et andet sted end de nye koordinater U32.

4.3 Import DSFL

Inden du går i gang med at importere det nye grundkort, skal du sikre dig, at filerne er i dsfl-

format og samtidig tjekke, hvilket koordinatsystem filerne er leveret i. Måske har leverandøren

skrevet på cd’en eller på en følgeseddel i hvilket koordinatsystem, data er leveret. Hvis du er i

tvivl, kan du åbne en af dsfl-filerne i en tekst-editor. F.eks. ”Notes blok”. Nedenfor ses et eksem-

pel på en fil i U32E koordinater. I eksemplet ovenfor er data nu også i U32E koordinater. Dvs.

den viste dsfl-fil passer med Rambøll Graf data. Hvis du har fået dsfl-filer i S34 koordinater, er

det heller ikke noget problem. Du skal bare huske at konvertere koordinaterne i fbm. importen.

Dette er beskrevet senere.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-7

Når du er klar til at importere de nye kort, kaldes menuen Kort – Import – DSFL:

Efterfølgende billede fremkommer:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-8

I billedet klikkes på knappen, som vist ovenfor. Herefter bladres frem til stedet, hvor grundkortfi-

lerne er placeret. c:\vand\dsfl.

I det viste eksempel udpeges den første fil og efterfølgende klikkes på Åben (eng. Open). Som

kortnummer tastes i dette eksempel 18 (det er vigtigt, du har styr på, at du ikke i forvejen har

data i dette database kortnr.)


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-9

Ved at ændre filnavnet fra E565.DSF til *.DSF vil programmet importere samtlige filer, som hed-

der noget med .DSF. - Så er du fri for at vælge hver enkelt fil til import. Programmet kan i stedet

stå og importere flere filer ad gangen. Importen kan, afhængig af kortets størrelse, tage op til

flere timer.

I den nederste del af DSFL-import vinduet, kan du ”hakke af” i ”Konverter koordinater ved im-

port”, hvis dsfl-filerne er leveret i et andet koordinatsystem end U32E. Er grundkortene leveret i

System34, skal du hakke af, at det skal konvertere koordinater ved import og vælge de rigtige

koordinatsystemer:

Nedenfor ses en igangsat import.

Når importen er færdig, vil der i bunden af billedet stå Slut…….

Det skal nu tjekkes, at alle de forventede grundkortfiler er indlæst.

Kald menuen Kort – Databasekort:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-10

I billedet fås overblik over, hvilke filer der er blevet indlæst:

Læg mærke til at Kort nr. 22 er det næste ledige databasekort til grundkortimporten.

Kald evt. påny menuen Kort – Import – DSFL og importer flere filer. Som Kort nr. indtastes 22.

4.4 DSFL-udtegning

Når importen er færdig, og alle DSFL-filer er importeret til databasen, skal der også data frem på

skærmen.

Kald menuen Kort – Databasekort.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-11

Klik på knappen statistik og få en oversigt over hvilke objekter, der er importeret til databasen

og som efterfølgende skal udtegnes. Herved fremkommer efterfølgende billede:

Som regel skal følgende DSFL-kode-temaer udtegnes, da de er indeholdt i typiske grundkortleve-

rancer:

DSFL-kode

tema

Beskrivelse Lagnavn i

Rambøll Graf

KG3 VEJ-, STI- OG SPORANLÆG Vej.tab

KG4 BYGNINGER OG BYGNINGSANLÆG Bygning.tab

KG5 HEGN, GRØFTER M.M. Hegn.tab

KG6 FLADEAREALER Flader.tab


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-12

DSFL-kode

tema


Rambøll Graf

KG8 SÆRLIGE TERRÆNGENSTANDE Genstande.tab

D1 HUSNUMRE & VEJNAVNE Husnumre & vej-

navne.tab

Det kan også være, at der i filerne findes nogle KM1 og KM2 koder (matrikelkort informationer).

Disse koder kan naturligvis også udtegnes. Ligesom du også kan udtegne KG3, KG4 osv.

Hvis du har konverteret ledningsdata, skal følgende temaer også udtegnes:

DSFL-kode

tema


Rambøll Graf

KF1 VANDFORSYNINGSANLÆG Vand.tab

KF9 INDMÅLING Indmåling.tab

Kald menuen Kort – DSFL – DSFL udtegning:



GRUNDKORT/OPMÅLING

4-13

Kort tema vælges ved at klikke i listen.

KG3 vælges. Herved vil programmet ændre stien i øverste linie til c:\vand\kort\vej.tab, som vil

være placeringen for vej-laget på computeren.

Der markeres i feltet Medtag alle kort, fordi der er importeret flere grundkort i hvert sit data-

basekort.

Klik på Udfør, for at igangsætte udtegningen.

Da vej-laget tidligere har været indeholdt i databasen, vil programmet meddele at:

Hertil svares JA.

Udtegningen går i gang, og når den er færdig, vil programmet vise en lagkontrol med et vej-lag,

samt et umiddelbart blankt kortvindue:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-14

Ved at klikke på knappen ”Fit” i lagkontrollen, zoomer programmet hen til det udtegnede vej-lag:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-15

De øvrige lag KG4, KG5, KG6, KG8, D1, KF1 og KF9 udtegnes ligeledes, som beskrevet ved vej-

laget:

Når alle lag er udtegnet, skal du lukke alle åbne vinduer ned og hente din arbejdsplads som sæd-

vanligt. Grundkortet er hermed opdateret.

I lagkontrollen klikkes på knappen ”Gem Geoset” nederst. Dernæst bladres frem til mappen

c:/vand/kort. Indtast navnet geosetutm.gst nederst.

HVIS du har konverteret koordinatsystem skal du oprette en ny arbejdsplads.

4.4.1 Opret ny arbejdsplads efter konvertering af koordinater

Klik på ”Arbejdspladsopsætning”:



GRUNDKORT/OPMÅLING

4-16

I øverste linie ændres navnet ”Aktuel” til f.eks. ”Arbejdsplads_UTM”.

I linie 2 bladres frem til geosettet, som ligger i c:/vand/kort.

Husk at klikke på blyanten for at gemme arbejdspladsen. Billedet forlades ved klik på knappen

Afslut.

Der kan i øvrigt oprettes alle de arbejdspladser, der ønskes. Det skal kun betragtes som ”et vin-

due”, der åbnes i nogle af dig definerede koordinater. Hvis du f.eks. slutter i et område en dag og

ønsker at åbne lige præcis det område næste dag, klikker du bare på ”Arbejdsplads opsætning”

og ændrer navnet ”Aktuel” til f.eks. ”nyt kvarter”.

I ”Hent Arbejdsplads” kan du nu se den nye arbejdsplads. Den gamle kan evt. slettes ved at ud-

pege den og dernæst klikke på knappen ”Slet”. Husk på, det kun er vinduet du sletter, ikke data.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-17

4.5 Import af tillægsleverance i DSFL-format (f.eks. et nyt kvarter).

I princippet foregår det som ved almindelig grundkortopdatering. Her skal det gamle grundkort

blot bevares, og tillægget importeres i et nyt databasekort.

I eksemplet her ses, at det tidligere indlæste grundkort ligger i databasekort nr. 18-19-20 og 21.

Dvs. det nye grundkort-tillæg kan indlæses i databasekortnr. 22.

Følg vejledningen ovenfor (som ved almindelig import) dog med den ændring, at databasekortet

hvortil data skal importeres, ændres til kort 22 (i dette eksempel – brug et kortnummer, som ik-

ke er anvendt i din database).

4.6 Grundkort i Mapinfo format

Grundkort i mapinfo-format kan åbnes direkte i Rambøll Graf. Tjek inden da op på, om filerne er i

samme koordinatsystem som din ledningsregistrering.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-18

Klik på funktionen "Nyt Kort":

Herved åbner et tomt kortvindue med en tom lagkontrol.

I lagkontrollen klikkes på funktionen "Tilføj":

Der åbnes et nyt vindue. Heri bladres frem til map-info filerne. I eksemplet her er filerne lagt i

c:/vand/nyt grundkort. Marker alle *.TAB-filerne og klik på "Open"


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-19

Hertil svares ja.

I bunden af kortvinduet kan du se koordinaterne. Hvis det er rette koordinatsystem, og du øn-

sker at beholde området sammen med den øvrige registrering, kan du åbne din sædvanlige ar-

bejdsplads og tilføje lagene i lagkontrollen. Husk at gemme opsætningen ved klik på ”Gem Geo-

set” i lagkontrollen.

4.7 Import af opmålingsfil i DSFL-format

4.7.1 Databasekort

Et databasekort er et middel til at opdele data fra forskellige kilder (eks. filer) således, at de kan

anvendes separat. Derfor er det en god ide at overveje, hvilke kortnumre en given fil indlæses i.

Funktionen ”Kort” – ”Database Kort” kaldes:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-20

I billedet ses det, at ledningsregistreringen er placeret i kort 2000. Kort 2010 er ikke brugt og

kunne f.eks. anvendes til import af den nye opmålingsfil. Vi er nu parate til at indlæse opmålings-

filen. Billedet lukkes ned igen.

4.7.2 Import af DSFL-fil (opmåling)

Funktionen ”Kort” – ”Import” – ”DSFL” kaldes.

I øverste linie af det viste skærmbillede klikkes på knappen yderst til højre for at bladre frem til

placeringen af opmålingsfilen. Som kortnummer indtastes 2010. Læg mærke til at rullegardinet

viser de allerede eksisterende kort.

Det er vigtigt at "Slet Adresser" ikke er valgt, således at adresser i grundkortet ikke slettes.

Nederst i billedet er det muligt at konvertere koordinatsystem i forbindelse med importen. Hvis

dine data f.eks. ligger i U32E koordinater, og du modtager en opmålingsfil i S34 koordinater.

Klik på Udfør, som igangsætter importen.

Vi er nu parate til at se på præsentationen af de indlæste data.

4.7.3 DSFL-udtegning opmåling

Da vi ikke på forhånd kender de indlæste data, er første skridt at få overblik over hvad, der er

importeret til kort 2010.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-21

Menuen Kort - Databasekort kaldes:

I billedet trykkes på knappen Statistik. Herved åbnes efterfølgende billede:

Heri ses det, at der til databasen bl.a. er importeret ventiler, brønde og ledninger til kort 2010.

Alle de objekttyper (DSFL koder), der er anvendt i kort 2010, begynder med ”KF1” og kan såle-

des findes i et af de Korttemaer (KF1 – VANDFORSYNINGSANLÆG), der er indlæst som standard

i Rambøll Graf.

Opmålingen skal nu udtegnes, så vi kan se det på skærmen. DSFL - udtegningen kaldes i menu-

en Kort- DSFL:

Billedet indstilles som vist ovenfor og igangsættes ved klik på Udfør. Grunden til, at filnavnet

ændres fra vand.tab til opmåling.tab er, at der i forvejen findes et lag (fil), som hedder vand, og

som ikke ønskes overskrevet.

Der zoomes i kortvinduet, så opmålingerne kan ses (evt. ved klik på ”Fit” i lagkontrollen):


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-22

4.7.4 Opsplitning mv. af DSFL-import

Hvis dsfl-filen indeholder ledninger, skal der oprettes punkter på ledningsstykker, t-stykker mv.

Kald menuen ”Hjælpeprogrammer – Konvertering af Data - Vandledninger: Opsplitning mv.”:

Herved fremkommer nedenstående billede:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-23

Billedet ovenfor indstilles. Det databasekort, som vi har indlæst opmålingen i vælges øverst.

Dernæst skal der oprettes et databasekort til ”midlertidige objekter”. Vælg ”Kort – Databasekort”

i menuen:

Indtast som vist i nederste linie:

Der vendes tilbage til billedet ”opsplitning”:

Klik på knapperne fra 1-10.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-24

4.7.5 Sammenlægning af databasekort

Hvis DSFL-importen accepteres, dvs. opmålingen er ok, kan det anbefales at flytte databasekor-

tet med opmålingerne (kort 2010) til Kort 2000, så ledningsregistreringen er placeret i samme

kort.

Kald menuen Kort – Databasekort:

I billedet markeres Kort 2010, som vist ovenfor og dernæst vælges kort 2000 i listen ”Flyt til”.

Efterfølgende spørger programmet, om du ønsker at flytte kortobjekterne. Hertil svares Ja.

Der svares også ja til at slette det nu tomme kort 2010. Slet evt. også kort 3000.

Til sidst skal der dannes et samlet lag, hvori både opmålinger og ledningsregistreringen skal væ-

re indeholdt. Dvs. laget ”opmålinger” og ”vand” i lagkontrollen lægges sammen til 1 nyt vandlag.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-25

Kald igen menuen Kort – DSFL – DSFL-udtegning.

Billedet indstilles som vist ovenfor.

Der svares Ja til at slette den eksisterende fil. Programmet går i gang med at slette det eksiste-

rende vandlag, hvorefter det nye vandlag indeholdende opmålingen udtegnes.

Det kan også være, du bliver bedt om at lukke Rambøll Graf helt ned og starte programmet igen

og derefter gå direkte til dsfl-udtegning (inden arbejdspladsen hentes). Efter endt dsfl-udtegning

lukkes de åbne vinduer i programmet ned, og arbejdspladsen hentes med det nye opdaterede

vandlag.

4.8 Import af GPS-data

4.8.1 Hvordan skal filen se ud?

Nedenfor ses et eksempel på en GPS-opmålingsfil, som kan indlæses i Rambøll Graf.

1. kolonne er et løbe-nummer.

2. kolonne er en y-koordinat (system 34 koordinater).

3. kolonne er en x-koordinat (system 34 koordinater).

4. kolonne er z-koten.

5. kolonne er en angivelse af, hvad det er, der måles op. Eks. punkt, stikledningsventil, brandha-

ne.

Efter kolonne 5 kan du angive bemærkninger (f.eks. dimension). Disse vil vises i kortet som no-

ter:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-26

4.8.2 Opret Nyt databasekort

Først oprettes et tomt databasekort til importen. Således at opmålingen ikke blandes sammen

med eksisterende data.

I menuen vælges Kort – Databasekort:


I bunden af billedet oprettes et kort 2010 til den nye opmåling. Udfyld skemaet med Kort, Koor-

dinatsystem og beskrivelse.

Husk at gemme ved klik på blyanten.

4.8.3 Importen

Opmålingsfilen importeres ved at vælge Kort – Import – GPS:

500,683536.140,6091907.503,6.070,359

501,683546.637,6091898.992,5.846,359

502,683555.280,6091898.906,5.897,359 63

503,683595.177,6091906.490,5.260,359 63

504,683595.775,6091899.972,5.217,359 63

505,683618.781,6091904.637,4.147,359 63

506,683618.875,6091904.283,4.171,362

507,683623.253,6091835.848,5.779,359

508,683621.249,6091827.922,5.747,359

509,683636.067,6091814.084,5.616,359

511,683644.764,6091801.819,5.062,359

512,683649.474,6091796.566,4.697,359

513,683633.094,6091827.552,5.865,358

514,683635.915,6091825.591,5.904,358

515,683847.803,6091944.002,2.357,359 63

516,683851.756,6091954.385,2.269,359 63

517,683862.221,6091956.264,2.316,359 63

518,683864.126,6091960.185,2.162,359 63

519,683869.006,6091980.834,2.545,359 63

520,683878.779,6091993.429,2.225,359 63

521,683872.492,6092000.387,3.141,359 63

522,683888.469,6092024.786,3.068,359 63

523,683888.532,6092031.112,3.011,359 63

524,683889.698,6092029.101,3.194,362

525,683892.276,6092034.723,3.236,359

526,683785.985,6091933.399,2.451,359

527,683772.777,6091920.066,3.514,359

528,683750.968,6091892.164,4.396,359

529,683745.912,6091871.414,4.420,359

530,683745.906,6091871.384,4.406,359

531,683744.675,6091854.045,4.634,359

532,683756.401,6091847.427,4.199,359


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-27


I listen vælges ”Kortnummer” 2010. For at finde filen, som skal importeres, skal du klikke på den

lille firkantede knap. Herved åbnes et nyt vindue:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-28

I bunden af billedet skiftes til ”All Files”. Filen udpeges, og der klikkes på knappen ”Åben” (eng.

Open). Der vendes tilbage til det forrige billede:

I billedet klikkes på knappen ”Scan”. Programmet lister alle de koder, som er anvendt på de en-

kelte objekter (se kolonne 5 øverst i dette afsnit).


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-29

”357” ændres i dette eksempel til ”KF1U1 – PUNKT GPS stik”.

”362” til ”KF1U12 – VENTIL”.

”364” til ”KF1U10002 – STIKLEDN. VENTIL GPS”. Osv.

I princippet kan du bruge lige nøjagtig de koder, du ønsker i fbm. Opmålingen, da du i ovenstå-

ende billede efterfølgende selv bestemmer, hvad de skal ændres til som dsfl-kode. Det er en god

ide at skille det gps-opmålte ud fra det, som måske er optegnet pr. øjemål. Det gøres ved at an-

vende en anden dsfl-kode end den, der normalvis anvendes.

I menuen Kort – Databasekort kan du se, hvilke dsfl-koder, der er anvendt i din eksisterende da-

tabase ved at klikke på Statistik.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-30

Når du har indstillet billedet "Import af GPS Filer" til at oversætte koderne til de rigtige dsfl-

koder, klikkes på knappen Udfør:

I ovenstående billede ses, at importen er igangsat.

4.8.4 DSFL udtegning af GPS-opmåling

Det næste som skal ske er, at opmålingerne skal frem på skærmen. Det gøres med en dsfl-

udtegning:

Når du vælger ”KF1-VANDFORSYNING” som Kort tema, foreslår programmet, at MapInfo filnav-

net skal være c:\vand\kort\vand.tab. Dette ændres til c:\vand\kort\opmåling20120712.tab, så

overskrives det eksisterende vandlag ikke.

Som Kortnummer vælges 2010, som er det kort, hvori gps-opmålingen er indlæst.

DSFL-udtegningen sættes i gang ved klik på ”Udfør”.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-31

Efterfølgende ses en igangsat dsfl-udtegning. Det kan være, du skal trække kort-vinduet lidt

væk, så du kan følge dsfl-udtegningen.

Når udtegningen er færdig, er den på 100%, og lagkontrollen dukker op med laget ”opmå-

ling20120712”. For at zoome hen til opmålingen, skal du klikke på knappen ”Fit” i lagkontrollen:

Du kan evt. hente baggrundskort for at se placeringen af opmålingen. Klik på knappen ”Tilføj” i

lagkontrollen. Herved åbner et nyt vindue. Vinduet indstilles til at kigge i mappen c:\vand\kort. I

denne mappe klikkes f.eks. på bygning.TAB:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-32

Ved klik på ”Åben” vendes tilbage til lagkontrollen, som nu også indeholder bygninger.

Du kan også lukke kortvinduet og hente din ”Arbejdsplads”. Når det er gjort, klikkes på knappen

”Tilføj” i lagkontrollen. Herved åbner et nyt vindue. Vinduet indstilles til at kigge i mappen

c:\vand\kort. I denne mappe klikkes på filen gps20120712.TAB. Herved ses gps-opmålingen

sammen med det komplette grundkort.

Hvis gps-opmålingen er ok, skal den kobles sammen med de øvrige registreringer. Luk åbne

kortvinduer.

Kald Kort – Databasekort i menuen:

I billedet klikkes i feltet udfor kort 2010. Dernæst vælges kort 2000 i øverste højre hjørne. Pro-

grammet spørger, om du ”ønsker at flytte alle kortobjekter fra kort 2010 til kort 2000”. Hertil

svares ”Yes”.

Til sidst skal lagene ”vand” og ”gps20120712” samles i et lag. Det gøres ved at lave endnu en

dsfl-udtegning:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-33

I menuen vælges Kort-DSFL-DSFL udtegning:

I ovenstående billede vælges kort 2000, som alle registreringerne (inkl. gps opmålingerne) ligger

i.

KF1-VANDFORSYNINGSANLÆG vælges som Kort tema. Igen foreslår programmet, at MapInfo fil-

navnet skal være c:\vand\kort\Vand.tab. Dette er ok, da vi nu ønsker at overskrive det eksiste-

rende vandlag med dette nye, som også indeholder gps-opmålingerne.

Klik på knappen ”Udfør”.

Programmet meddeler, at filen findes i forvejen. Du skal svare ”Yes” til at slette den:

Udtegningen går i gang, og igen dukker et umiddelbart tomt kortvindue op. Flyt evt. kortvinduet

lidt ned, så du kan følge dsfl-udtegningen. Når den er udført, lukkes alle åbne vinduer ned, og

din ”Arbejdsplads” hentes som sædvanligt.

Kortvinduet indeholder nu et ”vand-lag” med alle tidligere registreringer samt de nye gps-

opmålinger.

4.9 Tilkobling af MapInfo-filer

Hvis du får leveret mapinfo-filer, som du vil kigge og åbne sammen med ledningsregistreringen,

skal du sikre dig, at filerne er i det samme koordinatsystem som eksisterende data - enten S34

eller U32E. Er de det, kan du umiddelbart bruge dem som baggrundslag i Rambøll Graf. Det kan

være landinspektører, kortleverandører mv. som hellere vil levere data i mapinfo-formatet frem

for dsfl. Hvis vi snakker grundkort leveret i mapinfo-format, vil adressesøgningen dog ikke virke i

området. Men kortet vil være fint at orientere sig på.


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-34

Et mapinfo lag, vil typisk bestå af 4 eller 5 filer. Her ses bl.a. laget bygning:

Hent den eksisterende arbejdsplads.

I lagkontrollen klikkes på knappen ”Tilføj”:

Herved åbner et nyt vindue, hvori du skal bladre dig frem til filerne:


GRUNDKORT/OPMÅLING

4-35

Når filen er fundet, udpeges den, og der klikkes på ”Open”. Herved indeholder lagkontrollen og

kortvinduet filen. Hvis du gerne vil zoome hen til området med den nye fil, skal du i lagkontrollen

klikke til venstre for lag-navnet, (så der er en lille trekant ved laget) og dernæst klikke på knap-

pen ”Fit” til højre:

For at gemme opsætningen i lagkontrollen og kortvinduet, skal du klikke på knappen ”Gem Geo-

Set”.


EXPORT

5-1

5. EXPORT

Afsnittet beskriver, hvorledes der kan eksporteres til DSFL, Ledningsejerregistret, Shape og til

Google Earth.

5.1 DSFL

Menuen kaldes:

Herved fremkommer funktionen DSFL Eksport:

I øverste linie vælges, hvor den dannede fil skal placeres.

Under Kort tema vælges KF1 – Vandforsyningsanlæg

Som kortnummer vælges det database kortnummer, hvori du har registreret ledningerne. Typisk

kort 2000.


EXPORT

5-2

Hvis du ikke vil eksportere hele forsyningsområdet, kan du vælge at afgrænse området efter

KMS-inddeling. Der findes en feltopdeling både til S34 og U32E. Der skal "hakkes af" i "Udskriv

kortblad" og dernæst vælges det KMS kortblad, som ønskes eksporteret.

I nederste del af funktionen kan du vælge at konvertere koordinater i fbm. eksporten. Det kan

være du arbejder i S34, og modtageren ønsker data leveret i U32E.

Funktionen sættes i gang ved klik på Udfør.

Der svares "Yes" i efterfølgende billeder:


EXPORT

5-3

Nedenfor ses en igangsat eksport:

Den dannede dsfl-fil kan åbnes med programmet "notesblok". Du kan også dobbeltklikke på filen,

herved åbnes den:

I linie %H11 kan du ændre "Ukendt leverandør" til xxxxx Vandværk og gemme ændringerne.


EXPORT

5-4

5.2 LedningsEjerRegistreret

Ledningsejere, der ejer ledninger under offentlig vej eller privat fællesvej, skal indberette deres

”interesseområder” (lednings-arealer). På LedningsEjerRegisterets hjemmeside www.ler.dk kan

du uploade dit forsyningsområde i dsfl-format. Det beskrives her, hvordan du danner en fil, som

kan uploades.

5.2.1 Dan fil

Vælg menuen ”Kort – Export - Ledningsejerregistret”

Efterfølgende billede fremkommer:

I lagkontrollen oprettes et nyt lag ”Ler”. Dette gøres ved at klikke på ”Tilføj” i lagkontrollen:


EXPORT

5-5

herefter dukker et nyt vindue op, som indstilles til at kigge i c:\vand\kort

I billedet tastes ler.TAB (som vist ovenfor).

Der klikkes på knappen ”Åben” (eng. open). Der vendes nu tilbage til lagkontrollen, hvor der er

oprettet et nyt lag LER. Laget gøres editerbart:


EXPORT

5-6

Desuden er det en god idé at fjerne synligheden af alle lag undtagen ”vand og ler”:

I billedet ”Interesseområder til LER” vælges LER-laget, og der klikkes på funktionen ”Tegn Selv”:


EXPORT

5-7

Herved er du klar til at indtegne en polygon omkring forsyningsområdet:

Indtegningen afsluttes med et dobbeltklik på startpunktet eller klik på mellemrumstasten. Herved

skraverer programmet området:


EXPORT

5-8

Der vendes tilbage til:

I billedet findes værktøjer til at rette den indtegnede polygon. For oprettelse af DSFL-fil til upload

på LER, udfyldes data-felterne. Husk også at vælge det korrekte koordinatsystem, (System S34S

for System 34 Sjælland, System S34J for System 34 Jylland/Fyn eller U32E for det nye Euref89).

Dette valg er afhængig af hvilket koordinatsystem, du har registreret i. Det kan evt. tjekkes ved

at vælge i menuen ”Kort – Databasekort”.


EXPORT

5-9

- I det viste eksempel er det koordinatsystem U32E.

I nederste linie ”Sti til DSFL fil” (det forrige billede) skal stien til, hvor du vil placere dsfl-filen,

indstilles. Opret evt. et bibliotek c:\vand\export (dette gøres i stifinderen).

Ved klik på knappen Udfør igangsættes dannelsen af dsfl-filen.

5.2.2 Upload til LER

Der logges på www.ler.dk med en digital signatur eller NemID. Klik herefter på ”Læs om led-

ningsejere”:

Herefter vælges ”Indberetning af interesseområde”:


EXPORT

5-10

I det fremkomne billede, skal du ”rulle” lidt ned, til du ser følgende billede:

Der klikkes på ”Indlæs interesseområde”. Herved ser billedet ud således:


EXPORT

5-11

”DSFL” vælges som Filtype. Der bladres ved klik på ”Browse” til vandværkets dsfl-fil. Når filen er

fundet, klikkes på knappen Upload. Der går herefter et lille stykke tid, hvorefter du kan se det

indlæste interesseområde. Indstil til sidst vandværkets egenskabsdata og gem data allernederst i

billedet. Husk på, data er ikke endeligt uploadede, førend der er klikket på ”Gem som godkendt”.

5.3 Mail ledningsoplysninger til graveaktør

Dette er et eksempel på en A3. Der kan være flere oplysninger på end på en A4. Du behøver ikke

selv have en A3-printer for at danne en fil i A3-format. Hvis din modtager af printet ønsker at

printe det, skal de selvfølgelig have en A3 printer. Ellers kan data ses på skærmen. Du kan også

danne pdf-filer i andre formater A4, A2, A1 osv.

Inden du går i gang, skal du have installeret en pdf-printer. Hvis du ikke har det, kan du hente

en gratis version på www.vandtotal.dk – Produkter – Køb af IT udstyr – Software løsninger -

Bullzip Pdf-printer. Kontakt evt. Rambøll for assistance.

5.3.1 Dan pdf-fil

Når driveren er installeret, skal du gøre følgende:

I Rambøll Graf findes området med ledningsoplysningerne, som skal mailes. Derefter trykkes på

printeren:

http://www.vandtotal.dk/


EXPORT

5-12

Udskriftsvinduet indstilles. Læs evt. vejledning i ”opstart og print”.

Ved at klikke på knappen ”Vis Ramme” kan du se, hvad der kan være på det definerede område:

Hvis området er korrekt, vendes tilbage til udskriftsvinduet. (Alternativt flyttes rammen til rette

placering).


EXPORT

5-13

Udskriftsvinduet indstilles korrekt. Der klikkes på knappen Udfør, hvorefter efterfølgende billede

fremkommer:

Klik på knappen ”indstillinger” (eng. ”properties”) for at indstille printeren.


EXPORT

5-14

Udskriften lægges ned, og for at vælge papir klikkes på knappen ”Advanced”.

I listen finder du A3-formatet. Klik på OK i de næste 3 billeder.

Til sidst ønsker printeren at vide, hvor du vil ”gemme” pdf-filen. Billedet indstilles, så printet

gemmes på disken:

Det vil være en god idé, om du på din disk forinden har oprettet en mappe ”print”, som ligger på

c:\vand. Men i princippet står det dig frit for, hvor printet placeres, blot du kan finde det igen!!


EXPORT

5-15

Printet skal du også give et navn. Det er en god ide, om det er et vejnavn eller måske nummeret

på LER-forespørgslen. - Ved klik på Gem, går driveren i gang med at danne printet.

Det dannede print kan nu ses på skærmen, hvis programmet er sat op til at vise det automatisk

efter dannelsen.

5.3.2 Mail pdf-fil

I menuen File vælges "Attach to Email…"

Herved åbnes postsystemet, og filen er vedhæftet. E-mail adresse mv. føjes til, og mailen sen-

des.


EXPORT

5-16

5.4 Export shapefiler med egenskabsdata

Hvis en graveaktør i LER f.eks. udbeder sig digitale data, kan shape-filer være en mulighed. I

modsætning til map-info filerne fra Graf, indeholder dette format også egenskabsdata dvs. di-

mension og materiale. Formatet anvendes også som export til Rambøll Web og Rambøll Ler-

vikar.

I menuen vælges:

Klik på knapperne yderst til højre for at finde de enkelte filer. Opret evt. en mappe til shape-

filerne i stifinderen. Se eks. ”output mappe c:\vand\shape”:


EXPORT

5-17

Nedenfor ses en igangsat export:

Efter endt export kan du se filerne i den output mappe, du har valgt at lægge filerne i. Du kan

evt. undlade at sende filerne Numre_text.*, som indeholder vejnavne og husnumre:


EXPORT

5-18

5.5 Export til Google Earth

Inden du går i gang, skal du have installeret Google Earth. Når Rambøll Graf har dannet en kml-

fil med ledningsdata, starter Google Earth automatisk efterfølgende, hvis det er installeret.

I menuen vælges:



EXPORT

5-19

I linie 1 vælger du, hvor du vil placere kml-filen, og hvad den skal hedde. Klik på knappen yderst

til højre.

Som Kort tema vælges KF1-VANDFORSYNINGSANLÆG.

I kortnummer 2000, ligger ledningsanlægget som regel. Hvis du har tegnet i andre databasekort,

”hakkes af” i Alle kort.

Ved klik på Udfør igangsættes eksporten. I eksemplet ovenfor er importen allerede i gang.

Efter endt eksport starter Google Earth automatisk og zoomer til det område, hvor ledningsan-

lægget ligger:


MENUEN VAND

6-1

6. MENUEN VAND

6.1 Komponenter – Oversigt

For at kunne få rigtig glæde af sin ledningsregistrering er det vigtigt, at data er så komplette som

muligt. Når data er det, kan man også trække værdier ud, som skal bruges til bl.a. Forsyningsse-

kretariatet (vandværker som udpumper mere end 200.000 kubik).

For at få overblik over data, kan man i listeform se hele ledningsnettet. Det er nemlig vigtigt, at

der på samtlige ledningsstykker og hovedventiler er inddateret dimension, materiale, årstal og

beliggenhed. Det er umuligt at overskue ud fra de grafiske data alene, derfor funktionen.

Kald menuen:


Nedenfor forklares, hvorledes skemaerne kan anvendes til få overblikket.

I billedet kan du lave forskellige opsætninger. I det viste eksempel er der sorteret, så kun ventil

vises. Der kan f.eks. også sorteres på by, land, city.

Med knapperne kan der sorteres, så alle manglerne i den valgte kolonne kommer til at stå i

toppen eller i bunden. Det giver et godt overblik over, hvor mange komponenter/ledninger, der

mangler info.

Yderst til venstre i hver linie kan du ved klik på globussen finde ledningen/komponenten i

kort-vinduet. Programmet zoomer til den fundne ledning, som markeres med rødt i kortvinduet.


MENUEN VAND

6-2

Ved klik på knappen ”Detalje” åbner egenskabsdata vinduet:

Der kan indtastes manglende data i billedet.

6.2 Ledninger – Oversigt

Kald menuen:



MENUEN VAND

6-3

I billedet kan du lave forskellige opsætninger. I det viste eksempel er der sorteret, så kun hoved-

ledninger vises. Der kan f.eks. også sorteres på by, land, city.

Med knapperne kan der sorteres, så alle manglerne i den valgte kolonne kommer til at stå i

toppen. Det giver et godt overblik over, hvor mange ledninger, der mangler info.

Yderst til venstre i hver linie kan du ved klik på globussen finde ledningen/komponenten i

kort-vinduet. Programmet zoomer til den fundne ledning, som markeres med rødt i kortvinduet.

Der kan også indtastes manglende data i billedet.

6.3 Beregning af ledningslængde og antal komponenter

6.3.1 Beregning af ledningslængde

Kald menuen "Vand - Beregning af ledningslængde og antal komponenter"

Billedet indstilles alt efter hvilke kriterier, der ønskes længder på, og beregningen igangsættes

ved klik på beregn. Antal km ledninger vises i feltet nederst.

6.4 Beregning af antal komponenter

Kald menuen "Vand - Beregning af ledningslængde og antal komponenter" – Klik på fanen "Kom-

ponenter"


MENUEN VAND

6-4

Billedet indstilles alt efter hvilke kriterier der ønskes antal på og beregningen igangsættes ved

klik på beregn. Antal komponenter vises i feltet nederst.

6.5 Beregn volumen af ledningsnet

Kald menuen "Vand - Beregning af volumen for ledningsnet"

Klik på "Oversigt over ledningsdimensioner". Her ses alle forud-indtastede materialetyper og led-

ningsdimensioner. Hvis du har materialer eller ledningsdimensioner, som ikke findes i listen, skal

disse tilføjes sidst i listen:


MENUEN VAND

6-5

Med funktionen "Vis anvendte Materiale/Dimension som ikke er i listen", løber programmet ind-

tastningerne af materiale og dimension igennem og lister alle dem op, som ikke er i den forudde-

finerede liste. For at de kan medtages i beregningen, skal de tilføjes i listen over ledningsdimen-

sioner. Alternativt ryddes op i databasen. F.eks. fjernes "mm" ud for 63.

Som "Kortnummer" vælges det kort, som ledningsregistreringen er tegnet i. Typisk kort 2000.

Nederst i billedet kan du fravælge ledningstyper, som ikke skal medtages i beregningen f.eks.

jordledninger.

Ved klik på "Vis Rapport" danner programmet volumenrapport:


MENUEN VAND

6-6

I rapporten ses, hvilke ledninger der er medtaget i beregningen. Det er vigtigt, at der ikke står x-

antal meter i øverste linie, for disse er ikke medtaget i beregningen, fordi der mangler enten ma-

teriale, dimension mv.

6.6 Ledningsnet – tilgang/afgang

Kald menuen "Vand – Ledningsnet – tilgang/afgang"


MENUEN VAND

6-7

I billedet vælges Kortnummer og de dsfl-koder, som du har anvendt til de enkelte komponen-

ter/ledninger.

Der klikkes på "Afgang i året" og en excel-fil dannes (NB: Det kræver, at der er installeret excel

på computeren).

Nederst på regnearket, skal du tjekke mangellisten.


MENUEN VAND

6-8


GENERELT

7-1

7. GENERELT

Flere skærmbilleder i Rambøll Graf består af en søjle til venstre, som vist nedenfor. Når der skri-

ves/rettes i skærmbilledet, vises en blyant. Skal data gemmes, klikkes på søjlen, som bliver

mørk, og øverst vises der en hvid trekant. Dette viser, at data er gemt.

Der kan bladres i skærmbillederne nederst. Knapperne beskrives nedenfor fra venstre mod højre:

Bladrer til første, Bladrer én tilbage, Bladrer én frem, Bladrer til sidste og Opretter ny side ved

klik på knappen med pil og stjerne.

”Geomap Værktøjslinien” ses nedenfor. Ved at lade musen køre langsomt over symbolerne in-

formerer programmet om deres funktioner.

7.1 Hvor er data placeret?

Generelt ligger forsyningernes data i mappen c:/vand. Det kan også være et netværksdrev. Det

er vigtigt, at du sørger for at have en backup af data, hvis computeren bliver stjålet eller står af.

C:\VAND\DB (som indeholder selve databasen)

C:\VAND\KORT (som indeholder udskrevne tab-filer)

7.2 Hvordan gemmes data?

Programmet gemmer hver gang, du registrerer i kortet.


GENERELT

7-2

7.3 Lagkontrollen

Lagkontrollen dukker frem, når du åbner et kortvindue:

Den indeholder opsætning af, hvordan de enkelte lag vises i kortvinduet. Den kan lukkes ned ved klik på knappen ”Afslut”. Lagkontrollen kan hentes frem igen ved klik på ”lagene” øverst:

Forklaring til kolonnerne i lagkontrollen:

S Synlig Generelt er alle lag synlige. Der kan være situationer, hvor det er smart at fjerne synligheden.

V Valgbar For det meste er alle lagene valgbare. Det kan være en

fordel at fjerne valgbarheden af et lag, hvis det er svært at ”fange” en komponent/linie, som ligger i et andet lag.

L Labels Labels bruges bl.a. i forbindelse med egenskabsdata på ledninger og komponenter. Beskrivelse heraf i kapitel vedr. konstruktion.

O Overskriv Overskriv Layout kan bruges, hvis du ønsker at ændre farve/opsætning i grundkortet. Hvis du f.eks. ud for laget ”hegn” hakker af i kolonnen ”Overskriv layout”, så bliver alle hegn sorte. Dernæst klikkes på knappen ”Linier”, og du kan i det fremkomne billede vælge en anden farve til hegnene.

Bygningerne er typisk defineret som en ”Flade”, og du

skal derfor klikke på knappen ”Flader” for at definere et andet layout.

Z Zoom Her kan du vælge at opsætte visningen i kortet, så hvis du er zoomet helt ud og ser hele forsyningsområdet, er det f.eks. ikke nødvendigt at se laget ”genstande” og

”husnumre og vejnavne”. Disse vil først fremkomme, når der er zoomet længere ind i kortet.

E Editerbar Man angiver her, hvilket lag der rettes/editeres i. Det er altid ”vand”-laget.

M Målsætning Målsætningerne kan placeres i ”vand” eller ”indmålings-laget”. Mere herom i kapitlet vedr. konstruktion.


GENERELT

7-3

De ændringer/opsætning du laver i lagkontrollen, og som du ønsker at gemme, gemmes ved at klikke på knappen ”Gem Geoset” nederst i lagkontrollen. Med knapperne ”Op” og ”Ned” kan du styre rækkefølgen af lagene i lagkontrollen. Det er f.eks.

uhensigtsmæssigt, at husnumrene kommer under bygningerne, for så kan de ikke ses i kortet. Vandlaget placeret typisk øverst i lagkontrollen. ”Tilføj” og ”Fjern” bruges til at føje nye lag til - eller til at fjerne lag, som ikke bruges. Lagene ligger typisk i mappen c:/vand/kort. Det betyder ikke, at man sletter lagene/data, hvis man fjer-ner lagene. De vil stadig ligge i mappen kort.

Knapperne ”Symboler”, ”Linier”, ”Flader” og ”Tekster” bruges til at ændre layoutet i kortvin-duet. Se forklaringen ovenfor vedr. ”Overskriv”. Med ”Fit” zoomer programmet til det lag, der er valgt. I eksemplet nedenfor er vandlaget valgt, (der er en trekant ud for vand). Herefter vil hele vandlaget kunne ses i kortvinduet. Funktionen bruges tit, når man f.eks. har indlæst en opmåling i et nyt lag og ikke rigtig ved, hvor i kortet

opmålingen er foretaget:

Knappen ”Genlæs” opdaterer egenskabsdata i kortet. Hvis du f.eks. har indtastet en ny dimensi-

on på en ledning, (og programmet i forvejen er opsat til at vise dimensioner), kan du med fordel

få vist placeringen af labels ved klik på ”Genlæs”.

7.4 Integration til FAS

Hvis forbrugernumrene i FAS er opbygget med vejkode og husnumre kan der laves integration til

ForbrugsAfregningsSystemet. Filen showmap.exe placeres i c-roden. I FAS skal knappen ”Kort”

være aktiv i forbrugerstamdata billedet.

7.5 Databaseadministratoren

Her opsættes forskellige stier, navn i tegningshoved. Der kan skiftes mellem forskellige databaser

mv.


GENERELT

7-4

Herved åbnes databaseadministratoren.

Som almindelig bruger af programmet er det ikke nødvendigt at stifte bekendtskab med data-

baseadministratoren.

I fanebladet ”Tilknyt” kan du tilknytte den database, du ønsker. Du kan enten klikke på ”pil ned”,

hvis du tidligere har kigget på en anden database eller klikke på knappen yderst til højre for at

vælge en anden.


GENERELT

7-5

Fanebladet ”Reparer”

Registrer MapX – hvis du har problemer med installationen, er det en god ide at tjekke, at

MapX er registreret ved klik på knappen.

Gem Placering: - hvis du vil undgå at få en advarsel, hver gang Rambøll Graf startes, er det en

god idé at gemme mappen c:\RambollGraf\Access\ som en placering, der er tillid til.

Komprimer – databasefilen øverst i billedet kan komprimeres her. Dvs. der ryddes op, og data

pakkes, så de ikke fylder så meget. Ved klik på knappen, går komprimeringen i gang, og når den

er færdig kommer følgende billede:

I stifinderen kan du se resultatet, idet programmet danner en kopi af databasen, som er kom-

primeret. Hvis du vil arbejde videre med den nye mindre fil, skal du omdøbe den i stifinderen.

Bevar evt. den gamle fil som en backup.


GENERELT

7-6

Opdater – opdaterer til seneste databaseformat.

Fanebladet ”Opret”

Opret – her kan oprettes en ny database. Indtast navnet i feltet ”Database” og klik på opret.

Programmet spørger efterfølgende, om du ønsker at tilknytte databasen:


GENERELT

7-7

Fanebladet ”Opsætning”

I Firmanavn 1 og 2 skrives vandværkets navn, adresse og telefonnummer. Det er herfra pro-

grammet henter navnet i tegningshovedet.

Hvis du har data liggende på et netværksdrev, ændres ovenstående stier.

Knappen Licenser er kun er relevant, hvis man skal have adgang til andet end standard ”vand”-

installation.

Knappen med brillerne åbner opsætningsskærmbilledet i et særskilt vindue, så man bedre kan

se stierne.

Gem - Opsætningen gemmes.

Genstart – Programmet genstartes, og eventuelle kortvinduer og andre funktioner lukkes ned.

7.6 Backup

I menuen vælges Hjælpeprogrammer – Backup


GENERELT

7-8

Funktionen pakker database og kort/lag sammen til zip-filer. Opret evt. mapper til at placere

backuppen i under c:/vand.

Du kan også tage backup i stifinderen. Du skal blot huske på, at Rambøll Graf skal være lukket

ned. Tag en kopi af mappen ”vand” på c-drevet.

7.7 Validering af data

Med funktionen kan du rydde op i data, dvs. fjerne ledninger, der ligger oveni hinanden, fjerne

dobbeltpunkter mv.

Billedet, som dukker frem, er for de flestes vedkommende allerede indstillet, som det skal være.

Kortnummeret er typisk kort 2000, alternativt vælges andet kortnummer i listen. Funktionen

sættes i gang ved klik på ”Udfør”.

7.7.1 Labels midt på ledningen

Dimension og materiale er bl.a. labels i Rambøll Graf. Hvis du tegninger en lang ledningsstræk-

ning, vil dimension og materiale placeres i starten af ledningsstrækningen. Ønsker du at placere

disse data midt på ledningsstrækningen, kan du køre denne funktion igennem:


GENERELT

7-9

Når funktionen er kørt igennem, skal du til sidst trykke på ”Genlæs” i lagkontrollen. Labels vil

herefter være placeret midt på ledningen:


KONVERTERING

8-1

8. KONVERTERING AF ACCESS DATABASE

Da Rambøll Grafs database tidligere har kørt i Access97, kan du med denne funktion konvertere

data fra Access97 til Access2000. Er du blevet kunde indenfor de seneste 6-8 år, er databasen

automatisk oprettet i Access2000 (dvs. denne konvertering er ikke nødvendig). Langt de fleste

databaser er allerede konverteret til Access2000, så der er stor sandsynlighed for, at du kan

springe denne konvertering over.

Det er ikke en nødvendighed at konvertere, men det kan betyde noget for hastigheden. Hvis du

ikke har Access2000, kontaktes Rambøll for konvertering.

Access2000 startes op ved at klikke på Start – Programmer – Microsoft Office – Microsoft Office

Access:


KONVERTERING

8-2

I Access klikkes på Funktioner – Databasefunktioner – Konverter database – Til Access 2000 fil-

format (ikke Access 2002-2003-filformat).

I billedet findes vandværkets database under c:\vand\db\*.mdb:


KONVERTERING

8-3

Klik på vandværkets mdb-fil og klik dernæst på knappen ”Konverter”:

Den nye database omdøbes til andet navn, føj evt. 2000 til filnavnet, som vist nedenfor. Herved

kan det ses, om databasen er konverteret til Access2000. Afslut med klik på ”Gem”.


KONVERTERING

8-4

Klik på OK:

8.1 Konvertering af målsætning

Funktionen konverterer ældre målsætninger til et nyt format, så der kommer pile på

Husk evt. at lave en dsfl-udtegning af ”KF9 – Indmåling” efterfølgende. Nedenfor ses et færdigt

resultat:


KONVERTERING

8-5

8.2 Konvertering af koordinater

Hvis dine data stadig ligger i system 34 koordinater, er det en god ide at konvertere data i for-

bindelse med en grundkortopdatering, som er leveret i U32E koordinater.

I menuen kort – databasekort kan du se i hvilket koordinatsystem du arbejder i:

Funktionen konvertering af koordinater hentes under ”Hjælpeprogrammer - Konvertering af data

- Konvertering af koordinater”:

”Fra” og ”Til” koordinatsystem vælges og funktionen sættes i gang med klik på ”Udfør”.


KONVERTERING

8-6

8.3 Opsplitning af importeret opmåling i DSFL-format

Funktionen anvendes, når du har importeret en opmåling i dsfl-format. Den indsætter bl.a. punk-

ter på linie - og t-stykkerne, så der er mulighed for at redigere data senere. Inden funktionen

sættes i gang, SKAL der være oprettet et kort til midlertidige objekter. Opret f.eks. et kort 3000 i

menuen ”Kort – Databasekort”.

Tag en backup af data inden funktionen sættes i gang.

Database kort som skal modificeres er det kort, hvori du har importeret opmålingen i dsfl-format.

Typisk et andet kort end kort 2000.

Database kort til de midlertidige objekter vælges.

De enkelte funktioner fra 1-10 køres igennem ved klik på knapperne.

Du kan evt. afslutte med klik på ”Vis Log-fil”.

Når alle funktionerne er udført, skal du huske at lave en dsfl-udtegning af ”KF1 – Vandforsy-

ningsanlæg” og vælge kortet, hvortil data er importeret. I eksemplet ovenfor er det kort. 2010.

Navnet på laget/mapinfo-filen ændres også til f.eks. c:\vand\kort\landinsp_2013-02-30.tab


KONVERTERING

8-7

Når udtegningen er færdig, og hvis du har fået det ønskede resultat, kan data flyttes til kort

2000, som beskrevet i afsnittet om ”Grundkort-opmåling”.

RAMBØLL GRAF MANUALdownload.forsyning.ramboll.dk/GeoGIS/Manual 2014-01-30.pdf · RAMBØLL GRAF MANUAL INDHOLD 1. Konstruktion 1-1 1.1 Før du går i gang 1-1 1.2 Tegn ledning 1-3

Documents