Mission og vision vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008. Overordnet vision/slogan: Region H – når det gælder! Vi skaber udvikling og sammenhæng i regionen med høj livskvalitet for alle, der bor og færdes her. Sundhedsvision RegionH - trivsel og sundhed for alle! Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed - tryghed og trivsel for alle. RUP-vision RegionH – en førende europæisk storbyregion! Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn - en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. (fra den regionale udviklingsplan vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008) Demokrativision RegionH – hvor det regionale demokrati udfolder og udvikler sig! Vi understøtter debatten med og mellem borgerne. Vi ønsker et levende regionalt demokrati og går gerne nye veje i dialogen mellem borgere, brugere og folkevalgte. Vi ønsker gode råd og synspunkter fra regionens borgere, der kender til regionens opgaveløsning. Vi lægger vægt på åbenhed, og vi arbejder aktivt for at forbedre kommunikationen. Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 1 - Side -1 af 1 Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
279
Embed
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 1 - Side ...€¦ · Politik og ledelse Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -2 af 15 Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014.
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Mission og vision vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008. Overordnet vision/slogan:
Region H – når det gælder!
Vi skaber udvikling og sammenhæng i regionen med høj livskvalitet for alle, der bor og færdes her.
Sundhedsvision
RegionH - trivsel og sundhed for alle!
Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende
sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de
førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed - tryghed og trivsel for alle.
RUP-vision
RegionH – en førende europæisk storbyregion!
Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur,
uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn - en storbyregion, hvor høj livskvalitet
og høj vækst går hånd i hånd.
(fra den regionale udviklingsplan vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008)
Demokrativision
RegionH – hvor det regionale demokrati udfolder og udvikler sig!
Vi understøtter debatten med og mellem borgerne. Vi ønsker et levende regionalt demokrati og går gerne nye veje i dialogen mellem borgere,
brugere og folkevalgte. Vi ønsker gode råd og synspunkter fra regionens borgere, der kender til regionens opgaveløsning. Vi lægger vægt på
åbenhed, og vi arbejder aktivt for at forbedre kommunikationen.
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategiBilag 1 - Side -1 af 1
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
FOKUS OG FORENKLING
MARTS 2014
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -1 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Princippet vi styrer efter i regionen
Politik og ledelse
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -2 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Erhvervsudviklingsstrategi
RUP 2.0
Hopp 2020
Plan for den ældremedicinske patient
BegivenhedsstrategiLedelsespolitik
Sundhedsaftaler
Kræftplan Madpolitik
Kommunikations politik
Eventstrategi
Praksisplan for almen praksis
Politik for sundhedsforskning
Bruger-, patient-og pårørendepolitik
Personalepolitik
Kvalitetspolitik
Strategi for jordforurening
Den grønne Metropol
Leanstrategi Strategi for kronisk sygdomPræhospitals- og beredskabsplan
Tværregionale kvalitetsindsatser
Misbrugspolitik
Intern uddannelsespolitik
Helhed i sundhed
Pressepolitik
ArbejdsmiljøpolitikFødeplan
Klimastrategi
Forebyggelsespolitik
Innovationsstrategi
Den danske kvalitetsmodel
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -3 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Vores ambition
• Politikerne tilbage på broen
• Fokuseret og forenklet styringsmodel
• Fokus på effekter fremfor aktiviteter og proces
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -4 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Vores ambition
• 1 vision på 1 sætning!
• 1 mission på 1 sætning
• Max 5 politiske målsætninger
• Max 20 driftsstyringsmål på koncernniveau
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -5 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Mål
Drift
Strategiske indsatser
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -6 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Vi står for behandling, uddannelseog forskning inden for borgernessundhedsvæsen, og sammen med andreudvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi harsærlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse ogdet sociale område
Mission
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -7 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
MissionVi står for behandling, uddannelseog forskning inden for borgernes sundhedsvæsen,og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvorvi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv,uddannelse og det sociale område
Varetage sygehusvæsenets opgaver og tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner,
Udarbejde regionale udviklingsplaner og nedsætte vækstfora, om har ansvaret for udarbejdelse af en regional erhvervsudviklingsstrategi
Varetage koordinerende opgaver vedrørende ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser
Offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling
Samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf
Drive og udvikle tilbud på det sociale område
Oprette trafikselskaber, der har ansvaret for opgaver vedrørende offentlig service‐trafik efter aftale med kommunalbestyrelser
Varetage regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -8 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Demokrativision: RegionH – hvor det regionale demokrati udfolder og udvikler sig Vi understøtter debatten med og mellem borgerne. Vi ønsker et levende regionalt demokrati og går gerne nye veje i dialogen mellem borgere, brugere og folkevalgte. Vi ønsker gode råd og synspunkter fra regionens borgere, der kender til regionens opgaveløsning. Vi lægger vægt på åbenhed, og vi arbejder aktivt for at forbedre kommunikationen.
‐ ligger i missionen!
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -9 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
VisionHovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -10 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
VisionHovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau
Sundhedsvision: RegionH ‐ trivsel og sundhed for alle!Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed ‐ tryghed og trivsel for alle.
RUP‐vision: RegionH – Vi gi’r Nordeuropa et nyt gearI 2020 har vi øget konkurrence‐ og tiltrækningskraften så markant, at hovedstandsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet.
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -11 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Strategikort
Miljørigtig drift og udvikling
Driftsmålstyring
Politiske målsætninger
Patientens situationstyrer forløbet
Indikator: LUP spørgsmål om inddragelse/-indflydelse og
samlet indtryk af forløb
Høj faglig kvalitet
Indikator: Kliniske kvalitetsdatabaser
Ekspansive vidensmiljøer
Indikator: Udtagne patenter
Grøn og innovativ metropol
Indikator: CO2 i hovedstadsregionen
MissionVi står for behandling, uddannelse og forskninginden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vihar særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv,uddannelse og det sociale område
VisionHovedstadsregionen er den grønne oginnovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalttopniveau
Perspek-tiver Strategiske indsatsområder og budgetønsker
Brugere, borgereog samarbejds-partnere
Sammen-hængende
patientforløb
Ventet og velkommen
Forskning og samarbejde
Regional vækst og udviklings
strategi
KvalitetSundheds-
platformLighed i sundhed
Økonomi og aktivitet
Effektivisering Hospitals-byggerier
Miljørigtig drift og udvikling
Medarbejdere og ledere Sikring af
medarbejder ressourcer
Måle-punkter Sundhed Regional
UdviklingDet Sociale
OmrådeTilfredshed Samlet indtryk af
indlæggelse eller ambulant besøg
Ad.hoc brugerunder-søgelser Samlet indtryk af forløb
Hospitals- og Psykiatriplan 2020KræftplanFødeplanPræhospital indsats og sundhedsberedskabPraksisplanerSundhedsaftalerne 2011-2014Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningForebyggelsespolitikStrategi for kronisk sygdomMad- og ernæringspolitikKvalitetspolitikPlan for den ældre medicinske patient
Regional udviklingsplanErhvervsudviklingsstrategiInternational politik – strategiTrafikaftaleEventstrategiKulturmetropol ØresundBegivenhedsstrategiHospitals- og Psykiatriplan 2020KræftplanFødeplanPræhospital indsats og sundhedsberedskabPraksisplanerSundhedsaftalerne 2011-2014Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningForebyggelsespolitikStrategi for kronisk sygdomMad- og ernæringspolitikKvalitetspolitikPlan for den ældre medicinske patient
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi
Bilag 2 - Side -15 af 15
Møde i R
EG
ION
SRÅ
D d. 08-04-2014
Sekretariatet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk
CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 7. april 2014
Til: Regionsrådets møde 8. april 2014
Ændringsforslag til sag nr. 1 (Enhedslisten) Første beslutningspunkt affattes således:
1. at godkende forslag til mission og vision for Region Hovedstaden, der affattes således:
” Hovedstadsregionen er den grønne og innovative region med høj (2 ord slet-tet) livskvalitet og bæredygtig vækst, samt et sammenhængende offentligt og gratis sundhedsvæsen på internationalt topniveau, der driver samfundsud-viklingen i retning af mere lighed, mere demokrati og et bedre arbejds-marked.”
Andet beslutningspunkt affattes således:
2. at godkende de politiske målsætninger, dog således at overskriften ”Høj faglig kvalitet” ændres til: ”Høj faglig kvalitet og gode arbejdsfor-hold”, samt at ”Patientens situation styrer forløbet” ændres til: ”Patientens situation styrer forløbet. Nærhed og åbenhed i behandlingen.”
Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategiBilag 3 - Side -1 af 1
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Reg
ion H
oved
staden
Reg
ion H
oved
staden
Reg
ion H
ov
edstad
en
Regio
n H
ovedsta
de
n
Ve
dta
ge
t af R
egio
nsrå
det s
epte
mb
er 2
00
8
1. ø
ko
no
mira
pp
ort 2
01
4
Region Hovedstaden
1. økonomirapport 2014 Bilag 1
Marts 2014
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -1 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i 2013.
2) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2013, med likviditetsvirkning i 2014.
Kassebeholdningen primo 2014 udgør 1.370,8 mio. kr.
Der forventes som konsekvens af økonomirapporten et forbrug på 888 mio. kr., der især kan henføres til
genbevillinger af mindreforbrug fra 2013 vedrørende såvel investerings- som driftsbudgettet, delvist mod-
gået af forbedringer på de finansielle budgetposter.
Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på -160 mio. kr., hvilket er 325 mio. kr. mindre
end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning
efter kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre ca. 2,6 mia. kr.
Der er i den forventede ultimobeholdning 2014 ikke taget højde for de forventede mindreudgifter (45 mio.
kr.) på sundhedsområdet.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -11 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
12
Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af
hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regioner-
ne.
I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsbudget-
terne samt det forventede årsresultat for 2014, inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget
i 2015.
Mio. kr., 2014-priser
Oprindeligt
budget 2014 2)
Forventet
årsresultat 2014
før overførsler
Forventet
overførsel til
2015
Årsresultat 2014
med overførsel
til 2015
Afvigelse
Sundhed i alt 32.436,1 32.822,0 -385,9 32.436,1 0,0Sygehuse og psykiatri 20.237,7 20.511,1 -228,3 20.282,7 45,0
Social og specialundervisning 41,5 20,5 0,0 62,0 20,5 41,5
Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Fælles formål og administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 1.896,6 847,4 78,8 2.822,8 912,8 1.910,01) Opgørelsen af bruttoudgifter er opgjort inkl. salgsindtægter vedr. grunde og ejendomme og inkl. statslige tilskud.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -14 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
Rehabiliterings/palliation af forløbsprogram 4.400
I alt 90.065
Uddybning af forventet merforbrug i 2014 på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsud-
gifter.
Der forventes et samlet merforbrug på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter på i alt 35
mio. kr., jf. nedenstående oversigt.
Merforbrug fælles driftsudgifter m.v.
Mio. kr. 1. ØR
Medicin på hospitaler 40
Aktivitet på hospitaler og indtægter 45
Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20
Patienterstatninger -18
Apparaturpulje -35
Kommunale indtægter -5
DUT sager -12
Merforbrug i alt 35 Medicin på hospitalerne
Der er i budgettet afsat 278 mio. kr. til medicin på hospitaler, hvoraf ca. 140 mio. kr. er afsat til den
forventede vækst i 2013 og de øvrige ca. 140 mio. kr. er afsat til en yderligere vækst i 2014.
I rapporten er der gjort op med virkningen af udgiftsvæksten fra 2012 til 2013 på i alt 200 mio. kr., hvoraf hospitalerne kompenseres med 80 procent. Således er hospitalernes budgetter forhøjet med 160 mio. kr. I 2014 forventes der en tilsvarende vækst i medicinforbruget på i alt 200 mio. kr., som vil medføre en kompensation til hospitalerne på i alt 160 mio. kr. Samlet set forventes et merforbrug på 40 mio. kr. i forhold til budgettet.
Aktivitet på hospitaler og indtægter Der er i budgettet afsat 237 mio. kr. til meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik, hvoraf 90 mio.
kr. er afsat til vækst i 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -42 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
43
Der er i økonomirapporten indarbejdet ajourføring af driftsbudgetterne og præstationsbudgetterne,
således at budgetterne svarer til niveauet i 2013 med tillæg af et produktivitetskrav på 2 % og ned-
justeret for ikke honoreret meraktivitet i 2013. Med dette udgangspunkt er der i øvrigt indarbejdet
korrektion for delårseffekt af allerede vedtagne projekter. Den samlede effekt af disse ændringer
udløser forhøjelse af hospitalernes budgetter med 63 mio. kr.
Derudover er hospitalernes indtægtsbudgetter korrigeret på baggrund af regnskabsresultatet for
2013, og hospitalernes indtægtsbudget er nedsat med 54 mio. kr.
Der er i øvrigt indarbejdet en korrektion på 40 mio. kr., til håndtering af overbelægning og bedre
personaledækning på akutmodtagelserne og de iværksatte initiativer i henhold til ”Handleplan 2014
for at nedbringe overbelægning”.
Til nye meraktivitetsprojekter i 2014 er der indarbejdet korrektioner for 43,0 mio. kr.
Samlet er der tilført 11,4 mio. kr. til styrkelse af indsats på kræftområdet. Det drejer sig blandt an-
det om midler til drift af to CT- og en PETCT skanner.
Der udmøntes 13,2 mio. kr. til kapacitetsudvidelser på områder hvor ventetiden har været stigende
i 2013. Det drejer sig om MR- og osteroporoseskanninger på Amager og Hvidovre Hospitaler, de-
mensudredning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Herlev Hospital, neurofysiologiske
undersøgelser på Glostrup Hospital, samt plastikkirurgi og gynækologi på Herlev Hospital.
På Rigshospitalet udmøntes 11,7 mio. kr. til hjemtagning af øre-næse-halsoperationer fra private
hospitaler, samt hjerteoperationer, så de kommer på niveau med aktiviteten i 2012.
Desuden tilføres Herlev Hospital 5,0 mio. kr. til øget akut aktivitet på medicinsk afdeling.
Efter disse justeringer resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 37 mio.
kr. til øget aktivitet på hospitalerne, hvilket vurderes at være for lidt til at dække den forventede
aktivitetsvækst.
Det er derfor vurderingen, at der i 2014 vil være et behov for tilførsel af yderligere 45 mio. kr. til
honorering af stigende aktivitet.
Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter
Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2014 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respi-
ratorpatienter Budgettet er på 330 mio. kr.. Der er i de senere måneder visiteret væsentligt flere
patienter til hjælpeordninger end der er forudsat i budgettet for 2014. I lighed med tidligere vil om-
rådet blive overvåget med henblik på løbende at følge økonomien.
Patienterstatninger
Der forventes en samlet udgift i 2014 til patienterstatninger og administration af ordningerne på i alt
320 mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 338 mio. kr. er der tale om en forventet mindreudgift
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -43 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
44
på 18 mio. kr. De samlede udgifter til erstatninger forventes at udgøre omkring 250 mio. kr. og ud-
gifterne til administrationen forventes at beløbe sig til omkring 70 mio. kr.
Apparaturpulje
Der er i budgettet afsat 146 mio. kr. til indkøb af apparatur. Regionsrådet godkendte på mødet den
4. februar 2014, at der anskaffes medicoteknisk apparatur for 146 mio. kr., og at beløbet finansie-
res ved leasing med årlige afdrag på leasingaftalerne med gennemsnitligt 29 mio. kr., hvor første
afdrag betales i 2014, der disponeres af de afsatte 146 mio. kr.
Til Center for IMT har Regionsrådet på mødet den 11. marts 2014 givet en tillægsbevilling på 81
mio. kr. i 2014. Bevillingen er til lønninger og øvrig drift, primært som konsekvens af tre store nye
opgaver, dvs. opgradering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt tek-
nologisk understøttelse af kvalitetsfondsbyggeriernes behov. De 81 mio. kr. dækkes af de ledige
midler i apparaturpuljen.
Der er herefter et mindreforbrug på ca. 35 mio. kr. på apparaturpuljen.
Kommunale indtægter
Der er budgetteret med indtægter på i alt 173 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehand-
lede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospi-
ce og specialiseret ambulant genoptræning.
De samlede kommunale indtægter for 2014 forventes at overstige budgettet for 2014 med 5 mio.
kr.
Mindreudgifter DUT sager
Der er i budgettet afsat 57 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager, som finansieres
via DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 12 mio. kr. som bl.a. kan henføres
til tarmkræftscreeningsprojektet samt til en række projekter vedr. den ældre medicinske patient,
idet en del af projekterne vedr. den ældre medicinske patient finansieres via midler allerede afsat i
regionens budget. Der forventes mindreudgifter i tarmkræftscreeningsprojektet til udsendelse af
analyser.
Andre forhold vedrørende sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter
Intensiv kapacitet
Der er i budgettet afsat midler til udbygning af intensivkapaciteten på regionens hospitaler. I 1.
økonomirapport 2014 tilføres Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital midler til drift af flere senge,
og Rigshospitalet tilføres midler til gradvis øget normering på den neurointensive afdeling.
Senere på året forventes udbygning på Herlev Hospital med 6 intermediære senge.
Nye behandlinger
Der udmøntes i 1. økonomirapport ca. 56 mio. kr. til igangsættelse af nye behandlinger. De nye
behandlinger omfatter bl.a. en række diagnostiske undersøgelser inden for klinisk biokemi, klinisk
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -44 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
45
mikrobiologi og klinisk genetik, samt anvendelse af ny teknologi i forbindelse med hjernekirurgi
med henblik på at reducere risikoen for skader og forbedre overlevelsen.
Kræftbehandling
Til styrkelse af kræftbehandlingen udmøntes 15 mio. kr. til Rigshospitalet og Herlev Hospital. Mid-
lerne anvendes til at styrke de områder, hvor der er udfordringer i forhold til at efterleve kravene til
forløbstider i kræftpakkerne og til at sikre kapaciteten på de områder, hvor der er særlige udfor-
dringer i forhold til at implementere de nye, nationale retningslinier for opfølgning af kræftpatienter.
Tarmkræftscreening
Til en udvidelse af antal koloskopistuer på Gastroenheden på Herlev Hospital tilføres hospitalet i
alt 9,1 mio. kr. fra den afsatte pulje til tarmkræftscreening. Der kan hermed foretages en udvidelse
med to koloskopistuer fra de nuværende 6 til i alt 8 koloskopistuer. Der er i dag et stort pres på
afdelingen, og det vurderes, at der er behov for to yderligere koloskopistuer bl.a. som følge af
igangsætning af tarmkræftscreening i marts 2014. Der er i de tilførte DUT midler til tarmkræft-
screening forudsat, at der i et vist omfang er etableringsomkostninger.
Enstrenget akut beredskab
I budget 2014 er afsat 155,7 mio. kr. som tilførsel til driftsorganisationen vedrørende enstrenget og
visiteret akutsystem. Beløbet svarer til de udgifter, som regionen på praksisområdet har haft til den
tidligere PLO-drevne lægevagt.
Ved budgetteringen for 2014 frem mod budgetvedtagelsen i september 2013 blev udgiftsbehovet til
driftsorganisationen opgjort til 140,7 mio. kr., men der blev ved budgetvedtagelsen truffet beslut-
ning om, at der skulle afsættes en reserve på 15 mio. kr. og den samlede budgetramme til opga-
ven er dermed på 155,7 mio. kr., dvs. uændret i forhold til de hidtidige udgifter til den tidligere læ-
gevagtsordning.
Siden budgetvedtagelsen er 8,5 mio. kr. af reservebeløbet i 2014 disponeret til dækning af merud-
gifter ved den i november 2013 indgåede aftale med Foreningen af Speciallæger om lønvilkår
m.m. for lægebemandingen, da det har været vurderingen, at serviceniveauet ellers ikke ville kun-
ne opretholdes. Aftalen indebar således en række merudgifter, da honorering og vilkår i øvrigt blev
aftalt højere end det forudsatte i forbindelse med budgetteringen. Derudover er der disponeret
yderligere 5 mio. kr. til yderligere styrkelse af akuttelefonen.
I 1. økonomirapport 2014 udmøntes i alt 154,2 mio. kr., heraf 44,7 mio. kr. til akutklinikker og
akutmodtageler, 102,4 mio. kr. til Den Præhospitale Virksomhed og 7,1 mio. kr. til Center for IT,
Medico og Telefoni.
Overførsel af Regionslageret fra administrationsområdet
Budget vedr. Regionslageret på 35,1 mio. kr. overføres fra administrationsområdet til sundhedsom-
rådets fællesudgifter.
I 2013 blev indkøb for 100,8 mio. kr. fremrykket fra 2014. Teknisk set optræder dette i 2014 som
en reduktion af udgifterne på 100 mio. kr. og en opskrivning af omkostningerne (lagerværdi) på
tilsvarende 100,8 mio. kr. Disse poster overføres med Regionslageret fra administrationsområdet
til sundhedsområdets fællesudgifter.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -45 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
46
2.17 Praksisområdet
Økonomi Praksisområdets drift
Mio. kr., 2014-priser
Vedtaget
budget
Korrigeret
budget
Korrektioner
Økonomirapport 1Nyt budget
Forventet
regnskab
Forventet
afvigelse
Lønudgifter 34,7 34,9 -31,8 3,0 3,0 0,0
Øvrige driftsudgifter 6.560,8 6.559,6 -114,3 6.445,3 6.365,3 -80,0
Driftsudgifter i alt 6.595,5 6.594,5 -146,1 6.448,4 6.368,4 -80,0
Sammensætningen af den samlede korrektion på 16,3 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -48 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
49
Ændringer fra gældende budget til nyt budget
Mio. kr., 2014-priser Ændring
Tilbudsniveau:
Overførsel fra 2013 11,0
Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag -11,5
Forrentning -1,5
Tilbudsdrift i alt -2,0
Indtægter:
Tilpasning af takstindtægter 18,3
Indtægter i alt 18,3
I alt 16,3
På baggrund af det foreløbige regnskabsresultat for 2013 søges om overførsel og genbevilling af
11,0 mio. kr.:
Den planlagte overførsel i 4. ØR 2013 på 5,8 mio. kr. vedr. restafregning i 2014 af SOSU-elevers praktik for elever ansat før 1. januar 2012. Det overførte beløb skal bruges til at be-tale varslede, men endnu ikke modtagne regninger vedrørende praktikophold
Åben Dialog-projekt (uddannelsesaktiviteter) på Orion. Udgiften forventes at være 1,0 mio. kr.
Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget indenfor recovery og rehabili-tering, der var planlagt til 2013, men ikke afholdt i året. Udgiften forventes at være 1,4 mio. kr.
Igangværende renoveringsprojekter til en udgift på 2,8 mio. kr.
Budgettet for 2014 er vedtaget så tidligt, at det ikke har været muligt at indarbejde alle de forhold,
som indgår i takstberegningerne. Der søges derfor om en korrektion på -11,5 mio. kr. fordelt på
løn, øvrig drift og indtægter på tilbuddene.
På lønsiden er der sket tilpasning af nye lønudgifter efter udvidelsen af Lunden på baggrund af en
konkret beregning af bemandingsbehovet. Derudover er der sket tilpasning af lønudgifterne på
Orion som følge af lukning af akutteamet. Samlet set en reduktion af lønudgifterne med 7,7 mio. kr.
På driftssiden er bl.a. indregnet en reduktion af budget for SOSU-elever som følge af nye regler for
afregning af SOSU-assistent-elever i praktik. De nye regler medfører, at der - for elever ansat efter
1. december 2012 - ikke længere skal betales refusion, når de er i praktik på institutionerne. Der-
udover er der foretaget en konkret beregning af nye driftsudgifter på det udvidede Lunden. I alt en
reduktion af budgettet til øvrig drift med 3,3 mio. kr.
Desuden er der indregnet større indtægter som følge af Orions leverancer til VISO på 0,5 mio. kr.
I forhold til omkostningselementerne er der siden vedtagelsen af budgettet for 2014 sket en korrek-
tion af den indregnede forrentning (-1,5 mio. kr.), hvilket skyldes justering af værdifastsættelsen af
aktivmassen.
På baggrund af den endelige takstberegning for 2014 tilpasses budgettet de forventede takstind-
tægter i 2014 med en reduktion af taksterne på 18,3 mio. kr. Reduktionen af takstindtægterne er
baseret på en tilpasning som følge af ovennævnte udgifts- og omkostningstilpasninger til takst-
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -49 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
50
grundlaget, indregningen af tidligere års overskud samt forventningerne til belægningen på tilbud-
dene i 2014.
At regionens drift af socialområdet skal hvile i sig selv betyder, at et regnskabsmæssigt overskud
fra tidligere år skal indarbejdes ved en reduktion af takstindtægtsbudgettet. Da Region Hovedsta-
den støtter op om den mellem kommunerne i regionen indgåede aftale om en takstreduktion fra
2013 til 2014 fremgår det ligeledes af budget 2014, at der ved takstfastsættelsen for 2014 skal ske
en efterregulering af en væsentlig del af tidligere års overskud. Der er således i beregningen af
taksterne for socialpsykiatrien i 2014 indregnet 5,5 mio. kr. af tidligere års overskud. Disse midler
er anvendt til takster på alle tre tilbud i socialpsykiatrien.
Prognose
Samlet set forventes budgettet for 2014 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte kor-
rektioner bevilges.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -50 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
51
2.18.2 Den Sociale Virksomhed
Omkostningsbevillingen for Den Sociale Virksomhed er specificeret i tabellen nedenfor.
Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Vedtagne Gældende 1. ØR Nyt Forventet Forventet
Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres benyttelse af de regionale sundhedstilbud. Fra og med 2012 er der sat loft over regionens budget på området – indtægter herudover får staten, der efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening vil blive ført tilbage til det kommunale område. Der er på nuværende tidspunkt sket afregning af årets første måned. På det spinkle grundlag og på grundlag af aktiviteten i sidste del af 2013 er det vurderingen, at indtægtsloftet på 6.220,9 mio. kr. nås og nok også vil medføre kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering udover dette niveau. Udviklingen vil blive fulgt nøje frem mod 2. økonomirapport. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 84 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 11 %.
Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag
Det forventes pt., at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 409,9
mio. kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -70 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
71
4.2 Finansielle poster
Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med medio marts 2014 samt
konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen.
Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på
2,6 mia. kr. og 1,2 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet 3,8 mia.kr. som forrentes. Den
gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes til 1,2 % p.a. Den gennemsnitlige likvide beholdning i
2014 forventes at svare til den budgetterede gennemsnitlige likvide beholdning.
Den langfristede gæld som forrentes andrager 4,8 mia. kr., og den gennemsnitlige sammenvejede
forrentningsprocent skønnes til 1,4 % p.a. mod budgetteret 1,5 % p.a.
Renteudgifter og – indtægter Renter
Mio. kr.
Vedtaget budget 2014
Korrigeret budget 2014
Korrektioner 1 ØR
Nyt budget 2014
Forventet regnskab
2014 Forventet afvigelse
Renteindtægter -39,9 -39,9 -9,4 -49,3 -49,3 0,0
Renter af likvide aktiver -26,0 -26,0 -4,0 -30,0 -30,0 0,0
Renter af kortfristede gæld 0,0 0,0 -5,4 -5,4 -5,4 0,0
Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt -13,9 -13,9 0,0 -13,9 -13,9 0,0
Renteudgifter 79,5 79,5 -1,0 78,5 78,5 0,0
Renter af kortfristede gæld 7,5 7,5 1,0 8,5 8,5 0,0
Renter af langfristet gæld 72,0 72,0 -2,0 70,0 70,0 0,0
Kurstab og kursgevinster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Renter m.v. i alt 39,6 39,6 -10,4 29,2 29,2 0,0
Nettorenteudgiften i 2014 forventes at blive 29,2 mio. kr. før der er taget højde for indregning af
interne renter. I forhold til oprindelig budget 2014 er der tale om en netto forbedring på 10,4
mio. kr.
Renteindtægterne er nu skønnet til 49,3 mio. kr. eller en forbedring på 9,4 mio. kr. i forhold til op-
rindelig budget 2014.
Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 30 mio. kr. mod forudsat 26 mio. kr. i det
vedtagne budget 2014. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 1,2 % p.a. Der forventes
en gennemsnitlig kassebeholdning i 2014 på 2,6 mia. kr. til forrentning, heraf er 2,6 mia. kr. place-
ret i obligationer. Der er p.t. ikke kalkuleret med en rentesats på bankindskud og 1,2 % p.a. i afkast
på obligationsbeholdningen.
Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er nu budgetterede til 5,4 mio.kr, som er i over-
ensstemmelse med regnskab 2013. Renteindtægten er et statsligt rentetilskud vedr. finansieringen
af Kennedy Centret.
Renter af langfristede tilgodehavender forventes fortsat at udgøre 13,9 mio. kr. Indtægterne er
afkast af deponerede midler. Rentehenlæggelsen vedrørende kvalitetsfondsmidler skønnes til 9,7
mio.kr. og 4,2 mio.kr. er renteindtægter vedrørende deponering for lejemål. Der forventes en for-
rentningsprocent på gennemsnitlig 1,1 % p.a.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -71 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
72
Renter af kortfristet gæld skønnes nu til en samlet udgift på 8,5 mio.kr. svarende til regnskabsre-
sultatet for 2013. Renteudgifterne vedrører især udgifter til patienterstatninger.
Renter af langfristet gæld skønnes til 70,0 mio. kr. Dette er en mindreudgift i forhold til budget
2014 på 2 mio. kr.
Der er nu kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 1,4 % p.a. for hele låneporteføljen for
2014.
Det kan oplyses at den langfristede gæld for 2014 fordeler sig med knap 54 % til fast rente og
46 % med variabel forrentning.
Kurstab og kursgevinster. Der budgetteres ikke med kurstab.
Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter
Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbage-
betales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området.
Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. I 2014 bliver renten fastsat pr. 1.april 2014
og forventes at udgøre omkring 2,5 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i Kommune-
Kredit.
Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for rentebe-
regningen værdien af de materielle anlægsaktiver tilknyttet området samt årets nettodriftsudgifter
og årets investeringer.
Den resterende del af renteudgifterne fordeles herefter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen
mellem sundhedsområdet og regional udvikling ud fra årets omkostninger på de to områder. Den
forventede fordeling ser således ud:
Rentefordeling (mio.kr.)
Renter sundhed 15,5
Renter social- specialundervisning 13,7
Renter regional udvikling 0
I alt 29,2
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 1 - Side -72 af 75
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
1. økonomirapport 2014 – Region Hovedstaden, Bilag 1
73
Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner
Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger
Der forventes som konsekvens af økonomirapporten en likviditetsændring på -888 mio. kr.
Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimo likviditet på -160 mio. kr., hvilket er mindre end den
forudsatte ultimo likviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter
kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre 2,6 mia. kr.
Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner1)
Primo kassebeholdning 2014 (mio. kr.) 1.370,8
Kasseforbrug i oprindelig budget 2014 mio.kr. -642,8
Kassetrækket i tidligere økonomirapporter2) 0,0
Samlet kassetræk efter primo 2014 -642,8
Budgetteret kassebeholdning ultimo 2014 med justeringer 728,0
Ændringer i 1. økonomirapport 2014
Driftsbudgettet -643,2
Sundhedsområdet -313,2
Social- og specialundervisning -41,4
Regional udvikling -165,5
Administration -123,1
Investeringsbudgettet -853,4
Sundhedsområdet -832,9
Socialområdet -20,5
Ændringer i finansielle budgetposter 608,8
Finansiering, sundhed 0,0
Finansiering, regional udvikling 0,0
Renter 10,4
Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende 469,4
4. Indtægter og finansielle poster .......................................................................................... 41
Bilag 1 – Overførsler fra 2013 til 2014 på driftsområdet ................................................... 42
Bilag 2 – Overførsler fra 2013 til 2014 på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) ........................................................................................................... 49
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -2 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
3
Kapitel 1 Sammenfatning Indledning Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre, hvilket mer- eller mindreforbrug i 2013 der søges genbevilget i 2014 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For hospitalerne er der ved 4. økonomirapport 2013 foretaget en opgørelse af årets afvigelse i ly-set af de forventede resultater for udgifter til sygehusmedicin, barselsfond, takststyring samt be-handling af fremmede borgere i 2013. På det grundlag blev virksomhedernes og fælleskontoens m.fl. budgetter reguleret i 4. økonomi-rapport 2013, så de passede til det forventede regnskabsresultat. Ved opgørelsen af genbevil-lingsgrundlaget tages der hensyn til den endelige opgørelse af resultatet på de pågældende områ-der. Genbevilling (overførsler) sker i 1. økonomirapport 2014. Generelle bemærkninger I den følgende oversigt vises resultatet for sundhedsområdet i 2013 set i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport 2013.
Mio. kr., 2013-priser
Bevillingsniveau
Hospitaler -2,2 -164,2 -166,4 -2,2 -193,5 -195,7
Amager Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 0,0 -36,6 -36,6 0,0 -67,5 -67,5
Bornholms Hospital 0,0 -2,1 -2,1 0,0 -3,9 -3,9
Gentofte Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0 -11,2 -11,2
Glostrup Hospital 0,0 -5,6 -5,6 0,0 -33,5 -33,5
Herlev Hospital 0,0 -7,6 -7,6 0,0 16,6 16,6
Hvidovre Hospital 0,0 12,0 12,0 0,0 21,5 21,5
Nordsjællands Hospital 0,0 7,5 7,5 0,0 8,0 8,0
Region Hovedstadens Psykiatri -2,2 -41,8 -44,0 -2,2 -42,0 -44,2
I alt Sundhed, ekskl. Administration -204,2 -308,7 -512,9 -273,3 -409,6 -682,9
Administration
Administration til sundhedsområdet 0,0 -18,7 -18,7 0,0 -18,0 -18,0
I alt Sundhed -204,2 -327,4 -531,6 -273,3 -427,6 -700,9
4. Økonomirapport 2013 Endeligt resultat 2013
Ikke overførte
mindreforbrug
Mer-
/mindreforbrug
der overføres
Samlet
forventet
resultat
Ikke overførte
mindreforbrug
Mer-
/mindreforbrug
der overføres
Samlet resultat
Der er opgjort et samlet mindreforbrug på 273 mio. kr., der ikke genbevilges i 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -3 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
4
De 273 mio. kr. er det samme som den varige likviditetsvirkning (kasseforøgelse) af årsopgørelsen for sundhedsområdets driftsrammer, da der ikke forudsættes genbevillinger m.m. af dette beløb. Det tilsvarende forventede beløb i 4. økonomirapport udgjorde et mindreforbrug på 204 mio. kr., og forskellen mellem de 204 mio. kr. og de 273 mio. kr. udgør en forøgelse på 69 mio. kr., der frem-kommer i forbindelse med den endelige opgørelse. Forøgelsen kan henføres til Center for HR, sygehusbehandling udenfor regionen og fælles driftsudgifter, mens der er et fald vedrørende prak-sisområdet. Ud over mindreforbruget på 273 mio. kr., der ikke genbevilges, er der netto et mindreforbrug på 428 mio. kr., som søges genbevilget i 2014. Med hensyn til merforbruget på Amager, Herlev, Hvidovre og Nordsjællands Hospitaler på i alt 46,4 mio. kr. indgår disse i opgørelsen. Efter normal praksis indstilles merforbruget vedrørende Amager, Herlev og Nordsjællands hospita-ler, dvs. i alt 24,9 mio. kr., tilbagebetalt i 2014. Med hensyn til Hvidovre Hospital, hvor merforbruget udgør 21,5 mio. kr., er det indstillingen, at beløbet først forudsættes tilbagebetalt i 2015, hvilket vil give en stort set uændret driftsramme for 2014 og 2015. Det skyldes, at hospitalet i forvejen tilbagebetaler tidligere års merforbrug med 22 mio. kr. i 2014. De forventede genbevillinger i 4. økonomirapport 2013 udgjorde 327 mio. kr., og der er dermed et yderligere mindreforbrug på netto 101 mio. kr. i forbindelse med den endelige opgørelse. Heraf vedrører 29 mio. kr. hospitalerne, 43 mio. kr. Center for IMT, 15 mio. kr. Center for HR og 9 mio. kr. fælles driftsudgifter m.v., Hertil kommer 4 mio. kr. på øvrige konti. Opgørelsen af resultatet for sundhedsområdet er specificeret i det følgende.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -4 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
5
Specifikation af opgørelsen for 2013 Resultat i forhold til budget før justering til regnskabsprognose i 4. økonomirapport
I alt Sundhed, ekskl. administration 31.222,3 30.537,7 -684,6 1,7 -682,9 -273,3
Administration
Administration til sundhedsområdet 718,3 705,7 -12,7 -5,3 -18,0 0,0
I alt Sundhed 31.940,6 31.243,4 -697,3 -3,6 -700,9 -273,31) I 4. økonomirapport blev bevillingerne tilpasset den forventede regnskabsprognose. Budgettet er her opgjort uden denne korrektion
Korrigeret
resultat ekskl.
overførsler
Korrigeret
resultat inkl.
Overførsler
Budget 4.ØR før
justering til
regnskabsprog
nose 1)
Regnskab Resultat Korrektioner
I 2013 har seks hospitaler haft mindreforbrug, mens fire hospitaler – Amager Hospital (0,3 mio. kr.), Herlev Hospital (16,6 mio. kr.), Hvidovre Hospital (21,5 mio. kr.) og Nordsjællands Hospital (8,0 mio. kr.) har merforbrug, der forudsættes tilbagebetalt i 2014, for Hvidovre Hospitals vedkom-mende dog i 2015, jf. ovenfor. For hospitalerne er der i alt et mindreforbrug på 195,7 mio. kr. Fratrækkes overførsler, resterer 2,2 mio. kr. af mindreforbruget, der ikke genbevilges. For Sundhedsområdet fælles viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 423,7 mio. kr. Fra-trækkes overførsler, resterer et mindreforbrug på 222,0 mio. kr. Vedrørende praksisområdet er der et mindreforbrug på 63,5 mio. kr., Fratækkes overførsler reste-rer et mindreforbrug på 49,1 mio. kr. hovedsageligt vedrørende medicintilskud. For administrationsområdet (sundhed) er mindreforbruget på 18,0 mio. kr., der overføres. De nævnte resultater er grundlaget for beslutning om genbevilling af mer- og mindreforbrug i 1. økonomirapport 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -5 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
6
Korrektioner til resultatet for virksomhederne Ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget for virksomhederne skal der korrigeres for forskellige forhold, der har ændret sig siden 4. økonomirapport 2013. Det drejer sig om medicinudgifter, bar-selsudgifter, indtægter for patientbehandling, takststyringsordningen og øvrige korrektioner. Forbruget af medicin på hospitalerne er steget . Efter den gældende ordning udløser det en samlet forøgelse af genbevillingsgrundlaget på 24,6 mio. kr. i forhold til det forventede i 4. økonomirapport 2013. Udgifterne til den centrale barselsfond er 4,2 mio. kr. højere end forventet. Derudover er der en korrektion vedrørende hospitalernes indtægtsbudgetter svarende til merind-tægter på i alt 21,6 mio. kr. i forhold til det skønnede i 4. økonomirapport. For takststyringsordningen udløses i forhold til 4. økonomirapport en forøgelse af genbevillings-grundlaget på 21,8 mio. kr., da der har været en større aktivitet end forudsat på en række hospita-ler. Genbevillingsgrundlaget er i øvrigt justeret for en række andre forhold, herunder merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudgettet. Omvendt er der eksempler på, at udgif-ter afholdt under centrale investeringsprojekter af tekniske grunde registreres som driftsudgifter, som skal udelades ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget. Social – og specialundervisningsområdet samt regional udvikling Inden for social og specialundervisningsområdet udviser det foreløbige regnskab 2013 forbedrin-ger i forhold til forventningerne ved 4. økonomirapport. Forbedringerne kan henføres til mindreudgifter på institutionsdriften samt større takstindtægter. Inden for socialpsykiatriens område søges om genbevilling på 11,0 mio. kr. og på Den Sociale Virksomhed søges om genbevilling på 16,4 mio. kr. De overførte beløb/genbevillingerne er finan-sieret via takstindtægterne i 2013. På det regionale udviklingsområde forventedes i 4. økonomirapport overført 160,4 mio. kr. til 2014. I forbindelse med regnskabet kan genbevillingen opgøres til 165,5 mio. kr. Investeringsområdet På investeringsområdet søges et mindreforbrug på samlet 774,5 mio. kr. genbevilget i 1. økonomi-rapport 2014. Heraf udgør overførslerne vedrørende kvalitetsfondsprojekterne 92,3 mio. kr., mens overførslerne vedrørende øvrige investeringsprojekter udgør 682,2 mio. kr. Beløbet svarer til yder-ligere forskydninger på i alt 47,9 mio. kr. i forhold til 4. økonomirapport, hvor der forventedes et samlet mindreforbrug på 726,6 mio. kr. Oversigt over mindreudgifter der søges genbevilget i 1. økonomirapport I 4. økonomirapport 2013 blev der foretaget en opgørelse af, hvilke mindreforbrug på såvel drifts-området som investeringsområdet, der foreløbigt forventedes overført til 2014. Budgetterne for 2013 blev korrigeret svarende hertil. Regnskabsresultatet indebærer en række ændringer i de tidli-gere forventede overførsler. Det fremgår af nedenstående tabel, at der er samlede mindreudgifter vedrørende driftsbudgettet på 625,4 mio. kr., som søges genbevilget i 2014 eller senere.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -6 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
7
Merforbruget på 21,5 mio. kr. på Hvidovre Hospital er forudsat tilbagebetalt i 2015.
Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug
Årets priser, mio. kr. 2011-2012 ** 2012-2013 2013-2014 *
Hospitaler 346,9 215,6 193,5
Amager Hospital 15,9 5,5 -0,3
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 17,9 28,2 67,5
Bornholms Hospital 4,8 2,0 3,9
Gentofte Hospital 12,4 7,0 11,2
Glostrup Hospital 7,9 16,2 33,5
Herlev Hospital 22,0 15,4 -16,6
Hvidovre Hospital 5,0 9,1 -21,5
Nordsjællands Hospital 28,4 10,2 -8,0
Region Hovedstadens Psykiatri 62,5 25,7 42,0
Rigshospitalet 170,1 96,1 81,7
Sundhedsområdet, fælles 237,3 280,3 201,7
Den Præhospitale Virksomhed 0,0 6,1 3,4
Region Hovedstadens Apotek 10,2 2,5 2,5
Center for IMT 0,0 106,6 73,9
Center for HR 0,0 28,2 31,8
Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0
Fælles driftsudgifter m.v. 227,1 136,9 90,1
Praksisområdet 0,0 0,0 14,4
Praksisområdet 0,0 0,0 14,4
Administration 46,4 23,6 18,0
Administration til sundhedsområdet 46,4 23,6 18,0
I alt sundhed 630,6 519,5 427,6
Social- og specialundervisningsområdet 19,7 26,6 27,4
Regional udvikling 326,6 159,2 165,5
Administration, regional- og socialområdet 3,2 1,2 4,9
I alt regional- og socialområdet 349,5 187,0 197,9
I alt Region Hovedstaden 980,1 706,5 625,4
* Merforbruget på Hvidovre Hospital forudsættes tilbagebetalt i 2015
** Overførsel inklusiv gældsafvikling
Overførsler
Overførslerne er nærmere specificeret under de enkelte bevillingsområder i kapitel 2 og i underbi-lag 1. For alle områder med mindreforbrug er der overførsler til dækning af udgiftsformål i 2014, hvor der er tale om en tidsmæssig forskydning af projekternes gennemførelse.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -7 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
8
Der er derudover for flere af områderne også lagt op til overførsel af mindreforbrug afledt af tilba-geholdenhed, der søges overført til ikke varige driftsformål inden for en ramme på 0,4 % af netto-bevillingen, jf. bevillingsreglerne. Endelig er der for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler tale om, at et resterende mindreforbrug indstilles overført til 2014, jf. følgende: For Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler overføres 6,9 mio. kr. til finansiering af vedligehol-
delsesprojekter og anskaffelser, 2,5 mio. kr. til særlige investeringsbehov og 3,0 mio. kr. til fri-køb vedr. sundhedsplatform.
På investeringsområdet er der grundlag for at søge genbevilget i alt 774,5 mio. kr., jf. følgende oversigt. Overførslen til 2014 kan henføres til allerede igangsatte eller besluttede projekter, hvor der af forskellige årsager er tidsforskydning i projekterne fra 2013 til 2014. Tidsforskydningen skyl-des forsinkelse i projektering, udførelse m.v., samt fx. forsinkelse i anskaffelse og installation af apparatur mv.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -8 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
9
Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug
Årets priser, mio. kr. 2011-2012* 2012-2013* 2013-2014*
Kvalitetsfondsprojekter 117,9 92,3
Nyt Hospital Herlev 80,0 11,0
Nyt Hospital Nordsjælland 6,1 8,6
Nyt byggeri ved Rigshospitalet 9,7 11,2
Nyt Hospital Hvidovre 2,2 3,1
Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Skt. Hans 1,9 18,3
Nyt Hospital Bispebjerg 18,0 40,1
Hospitaler 1351,4 757,1 496,6
Amager Hospital 24,9 37,0 9,4
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 45,2 55,4 70,8
Bornholms Hospital 24,8 9,0 1,3
Gentofte Hospital 244,3 117,5 71,3
Glostrup Hospital 80,0 37,2 39,2
Herlev Hospital 344,6 206,9 120,0
Hvidovre Hospital 283,6 186,0 81,8
Nordsjællands Hospitaler 82,4 43,2 10,0
Region Hovedstadens Psykiatri 76,4 36,7 13,5
Rigshospitalet 145,2 28,3 79,3
Sundhedsområdet, fælles 138,6 175,3 165,2
Den Præhospitale Virksomhed 0,0 1,9 10,9
Region Hovedstadens Apotek 1,3 3,2 1,7
Center for IMT 0,0 99,7 148,0
Center for HR 0,0 0,0 0,0
Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0
Fælles driftsudgifter m.v. 137,3 70,4 4,6
Praksisområdet 0,0 0,0 0,0
Praksisområdet 0,0 0,0 0,0
Administration 0,0 1,1 0,0
Administration, sundhed 0,0 1,1 0,0
I alt sundhed 1490,0 1051,4 754,0
Social- og specialundervisningsområdet 35,7 30,8 20,5
Regional udvikling 0,0 0,0 0,0
Administration, regional- og socialområdet 0,0 0,0 0,0
I alt regional- og socialområdet 35,7 30,8 20,5
I alt Region Hovedstaden 1525,7 1082,3 774,5
* Inklusiv lokale investeringsrammer
Overførsler
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -9 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
10
Kapitel 2 Genbevillingsgrundlag for bevil-lingsområderne Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i det ajourførte budget uden tilpasningen af bevillin-gerne, som blev foretaget til den forventede regnskabsprognose i 4. økonomirapport. Der er derudover foretaget følgende korrektioner: Korrektioner på sundhedsområdet
Mio. kr., 2013-priser
Bevillingsniveau
Virksomheder -24,6 4,0 21,6 -21,8 4,1 -16,7
Amager Hospital 0,1 0,1 -0,3 0,0 0,0 -0,2
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler -3,2 0,5 1,5 -2,4 -2,6 -6,2
Bornholms Hospital -0,2 0,1 -1,6 0,0 1,6 -0,2
Gentofte Hospital -2,5 0,2 6,0 0,0 2,0 5,7
Glostrup Hospital -0,9 0,3 -20,6 -2,2 3,2 -20,2
Herlev Hospital -2,2 0,5 21,4 -9,0 -0,9 9,9
Hvidovre Hospital -0,9 0,4 13,4 -5,0 7,6 15,5
Nordsjællands Hospital 1,7 0,4 4,1 -7,5 -2,1 -3,3
Region Hovedstadens Psykiatri 0,9 0,6 12,3 0,0 -3,2 10,6
I alt Sundhed, ekskl. Administration 0,0 -0,1 0,0 0,0 1,8 1,7
Administration
Administration til sundhedsområdet 0,0 0,1 0,0 0,0 -5,4 -5,3
I alt Sundhed 0,0 0,0 0,0 0,0 -3,6 -3,6
ØvrigeKorrektioner i
altSygehusmedicin Barselsudgifter
Indtægter vedr.
behandling af
fremmede
patienter
Takststyring
Korrektionerne tager hensyn til forskellen mellem forudsætningerne for budgettet efter 4. økonomi-rapport og det faktiske forbrug på de pågældende områder. Korrektionerne vedrørende sygehusmedicin, indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede borgere samt takststyring modgås af tilsvarende ændringer af rammen/resultatet for sundhedsvæ-senets fælleskonto – for barselsfond Center for HR. Derudover er driftsråderummet under øvrige korrektioner forøget med 3,6 mio. kr. Beløbet vedrører blandt andet justering for merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudget-tet. Omvendt er der korrektion for, at der i forbindelse med regnskabet af tekniske grunde er fore-taget en registrering af visse udgifter på driftsområdet vedrørende investeringsprojekter.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -10 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
11
2.1 Amager Hospital
Amager Hospital 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 281.290
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 281.290
Faktisk regnskab 281.763
Korrektioner
Sygehusmedicin 52
Barselsudgifter 56
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -286
Takststyring 0
Øvrige -13
Korrektioner i alt -191
B Regnskab efter korrektioner 281.572
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -282
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Overførsel til 2014 - tilbagebetaling af merforbrug -282
Overførsler i alt -282
Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede
resultat for 2013 opgjort til et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr.
Merforbruget på 0,3 mio. kr. er indarbejdet i 1. økonomirapport 2014 som en reduktion af budgettet
for 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -11 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
12
2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 2.216.813
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 36.578
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 2.253.391
Faktisk regnskab 2.192.124
Korrektioner
Sygehusmedicin -3.203
Barselsudgifter 468
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 1.492
Takststyring -2.397
Øvrige -2.593
Korrektioner i alt -6.233
B Regnskab efter korrektioner 2.185.891
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 67.500
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 47.000
Overførsel af saldi på f lerårige projekter 34.000
Periodeforskydning af midler fra 3. og 4. Økonomirapport 2013 13.000
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 8.109
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 8.109
Øvrige overførsler 12.391
Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser 6.877
Overførsler til særlige investeringsbehov 2014 2.500
Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform 3.014
Overførsler i alt 67.500
Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede
resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 67,5 mio. kr. Mindreforbruget kan hovedsa-
geligt henføres til periodeforskydninger vedr. interne projekter og generel tilbageholdenhed.
Usikkerhed om den økonomiske udvikling har medvirket til, at hospitalet har været tilbageholdende
med igangsættelse af nye initiativer.
På baggrund af regnskabsresultatet for 2013 søges der overført i alt 67,5 mio. kr. til 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -12 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
13
2.3 Bornholms Hospital
Bornholms Hospital 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 386.451
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 2.111
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 388.562
Faktisk regnskab 384.869
Korrektioner
Sygehusmedicin -238
Barselsudgifter 67
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -1.637
Takststyring 0
Øvrige 1.623
Korrektioner i alt -185
B Regnskab efter korrektioner 384.684
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 3.877
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 2.513
Overførsel af saldi på f lerårige projekter 1.711
Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr." 426
Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr." 203
Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr." 173
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 1.364
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 1.364
Overførsler i alt 3.877
Bornholms Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Efter kor-
rektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat
opgjort til et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr.
Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges gen-
bevilget i 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -13 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
14
2.4 Gentofte Hospital
Gentofte Hospital 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 1.126.217
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 1.126.217
Faktisk regnskab 1.109.327
Korrektioner
Sygehusmedicin -2.533
Barselsudgifter 202
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 6.013
Takststyring 0
Øvrige 2.015
Korrektioner i alt 5.698
B Regnskab efter korrektioner 1.115.025
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 11.192
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 11.192
Mindreforbrug intern f inansieret forskning 7.910
Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger 3.282
Overførsler i alt 11.192
Gentofte Hospital forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion for en
række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort
til et samlet mindreforbrug på 11,2 mio. kr.
Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2014 genbevilget til blandt andet forskningsmidler og til
afholdelse af driftsudgifter som på grund af periodeforskydninger først forfalder til betaling i 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -14 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
15
2.5 Glostrup Hospital
Glostrup Hospital 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 1.514.596
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 5.583
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 1.520.179
Faktisk regnskab 1.506.905
Korrektioner
Sygehusmedicin -911
Barselsudgifter 284
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -20.550
Takststyring -2.246
Øvrige 3.176
Korrektioner i alt -20.247
B Regnskab efter korrektioner 1.486.658
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 33.521
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 27.443
Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed" 68
Projekt Shared Care 1.458
Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR 2013 1.060
4ØR 2013 Etablering af Videncenter for hjælpemidler 1.500
Lysprojekt, Døgnrytmelys på afd. N 1.432
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 6.078
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 6.078
Overførsler i alt 33.521
Glostrup Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Efter korrekti-
on for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat opgjort
til et samlet mindreforbrug på 33,5 mio. kr.
Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges gen-
bevilget i 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -15 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
16
2.6 Herlev Hospital
Herlev Hospital 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 2.961.443
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 7.600
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 2.969.043
Faktisk regnskab 2.975.758
Korrektioner
Sygehusmedicin -2.241
Barselsudgifter 527
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 21.436
Takststyring -9.000
Øvrige -853
Korrektioner i alt 9.868
B Regnskab efter korrektioner 2.985.626
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -16.583
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Overførsel til 2014 - tilbagebetaling af merforbrug -16.583
Overførsler i alt -16.583 Herlev Hospital forventede i 4. økonomirapport et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. Når der tages højde for ændringer vedrørende medicinudgifter, faktiske barselsudgifter, indtægter vedr. behandling af fremmede patienter og det endelige takststyringsresultat, samt afvigelse på den lokale investeringsramme udviser det korrigerede regnskabsresultat et samlet merforbrug på 16,6 mio. kr. i 2013. Merforbruget i 2013 skyldes primært stor vækst i medicinomkostninger i sidste halvår af 2013 på særligt kræftområdet, samt et merforbrug på hospitalets lokale investeringsramme. Merforbruget søges overført til 2014 i 1. økonomirapport.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -16 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
17
2.7 Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 1.940.207
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport -12.000
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 1.928.207
Faktisk regnskab 1.934.221
Korrektioner
Sygehusmedicin -948
Barselsudgifter 401
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 13.379
Takststyring -5.000
Øvrige 7.621
Korrektioner i alt 15.452
B Regnskab efter korrektioner 1.949.673
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -21.466
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Overførsel til 2015 - tilbagebetaling af merforbrug -21.466
Overførsler i alt -21.466 Hvidovre Hospital forventede ved 4. økonomirapport et merforbrug på 12 mio.kr. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen, herunder merind-tægter fra salg af laboratorieydelser til praksisområdet, er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet merforbrug på 21,5 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a. større aktivitet end tidligere forventet. Merforbruget forudsættes først tilbagebetalt i 2015, hvilket vil give en stort set uændret driftsramme for 2014 og 2015. Det skyldes, at hospitalet i forvejen tilbagebetaler tidligere års merforbrug med 22 mio. kr. i 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -17 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
18
2.8 Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 2.249.337
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport -7.500
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 2.241.837
Faktisk regnskab 2.253.107
Korrektioner
Sygehusmedicin 1.710
Barselsudgifter 445
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 4.114
Takststyring -7.500
Øvrige -2.060
Korrektioner i alt -3.292
B Regnskab efter korrektioner 2.249.816
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -7.978
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Overførsel til 2014 - tilbagebetaling af merforbrug -7.978
Overførsler i alt -7.978 I forbindelse med 4. økonomirapport 2013 var det forventningen, at hospitalet ville have et merfor-brug på 7,5 mio. kr. i 2013. Efter korrektioner er merforbruget opgjort til 8 mio. kr. Korrektionerne vedrører sygehusmedicin, barsel, indtægter vedr. fremmede patienter samt taksstyring. Merforbruget skyldes en række forhold i forbindelse med fusionsprocessen bl.a. på personalesi-den, hvor det har været vanskeligere end forudsat at placere overskydende personale i den nye organisation. Det samlede merforbrug søges overført til 2014 i 1. økonomirapport.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -18 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
19
2.9 Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 2.880.919
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 43.999
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 2.924.918
Faktisk regnskab 2.870.105
Korrektioner
Sygehusmedicin 886
Barselsudgifter 606
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 12.300
Takststyring 0
Øvrige -3.181
Korrektioner i alt 10.610
B Regnskab efter korrektioner 2.880.715
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 44.202
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 30.764
Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter 20.200
Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler 4.460
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 11.263
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 11.263
Overførsler i alt 42.027 Ved 4. økonomirapport 2013 varsledes et forventet mindreforbrug i størrelsesordenen 44 mio. kr., blandt andet som følge af periodeforskydninger på projekter samt forsinkelser i renoverings- og vedligeholdelsesarbejder mv. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forskydninger i interne forskningsprojekter, forsinkelse i opstart af diverse puljeprojekter, samt periodeforskydninger ved-rørende renoveringen og forbedringer af diverse udendørsarealer og fællesområder mv. Herudover vedrørte mindreforbruget bortfald i lejeudgifter, svarende til 2,2 mio. kr. i 2013. Det blev i 4. øko-nomirapport 2013 forudsat, at beløbet på 2,2 mio. kr. ikke genbevilges i 2014. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutning, er det korrigerede re-sultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 44,2 mio. kr. I alt søges 42,0 mio. kr. fra 2013 genbevilget i 1. økonomirapport 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -19 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
20
2.10 Rigshospitalet
Rigshospitalet 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 4.314.780
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 90.049
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 4.404.829
Faktisk regnskab 4.351.291
Korrektioner
Sygehusmedicin -17.161
Barselsudgifter 928
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -14.678
Takststyring 4.322
Øvrige -1.613
Korrektioner i alt -28.202
B Regnskab efter korrektioner 4.323.089
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 81.740
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 77.564
Vedr. forsknings- og udviklingsprojekter 45.435
Mindre uafsluttede byggearbejder 8573
Projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv. 1050
Vedr. renovering og vedligeholdelse 892
Vedr. løn 1335
Vedr. udviklingsprojekter 7275
Vedr. mindre anskaffelser 13.004
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 4.176
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 4.176
Overførsler i alt 81.740
I forbindelse med 4. økonomirapport blev opgjort et forventet mindreforbrug på 90,0 mio. kr. Efter korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutningen og indregning af den i 4. økonomirapport forventede overførsel af mindreforbrug på 90,0 mio. kr., er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 81,7 mio. kr. Korrektionerne vedrører merudgifter til medicin i forhold til det i 4. økonomirapport forventede og korrektion vedr. barselsfonden, færre indtægter fra behandling af fremmede patienter samt korrek-tion for mindreaktivitet. Dertil kommer en række øvrige, mindre korrektioner. Mindreforbruget skyldes en række periodeforskydninger, bl.a. vedr. forsknings- og udviklingspro-jektmidler, mindre uafsluttede byggearbejder, forsinkelse i forbindelse med indkøb af bl.a. appara-tur mm. Dertil kommer generel tilbageholdenhed med henblik på at sikre budgetoverholdelse. Det samlede mindreforbrug søges overført til 2014 i 1. økonomirapport.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -20 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
21
2.11 Den Præhospitale Virksomhed
Den Præhospitale Virksomhed 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 582.271
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 582.271
Faktisk regnskab 585.136
Korrektioner
Sygehusmedicin 0
Barselsudgifter 17
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 1.000
Konsulentbistand til kontrolbud og juridisk rådgivning 1000
Overførsler i alt 3.435
Den Præhospitale Virksomhed forventede budgetoverholdelse ved 4. økonomirapport 2013. Mindreforbruget efter korrektioner udgør 3,435 mio. kr., og skyldes bl.a. periodeforskydninger i en række aktiviteter. Beløbet søges genbevilget i 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -21 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
22
2.12 Region Hovedstadens Apotek
Region Hovedstadens Apotek 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 144.519
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 144.519
Faktisk regnskab 141.924
Korrektioner
Sygehusmedicin 0
Barselsudgifter 49
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0
Takststyring 0
Øvrige 0
Korrektioner i alt 49
B Regnskab efter korrektioner 141.973
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 2.546
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 2.465
Indkøb af sygehusmedicin til lager 2.465
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 81
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 81
Overførsler i alt 2.546 Region Hovedstadens Apotek forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 op-gjort til et samlet mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hovedsageligt som følge af mindre indkøb af sy-gehusmedicin til lager. Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2014 genbevilget til indkøb af sygehusmedicin til lager m.v.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -22 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
23
2.13 Center for IT-, Medico- og Telefoni
Center for IT-, Medico- og Telefofoni 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 1.156.452
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 31.200
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 1.187.652
Faktisk regnskab 1.108.485
Korrektioner
Sygehusmedicin 0
Barselsudgifter 88
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0
Takststyring 0
Øvrige 5.209
Korrektioner i alt 5.296
B Regnskab efter korrektioner 1.113.782
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 73.870
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 73.870
Driftshandleplanen 25.300
Ombygning Borgervænget 3000
ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering 7000
Diverse mindre projekter 4.100
Driftsaktiviteter 34.470
Overførsler i alt 73.870
Mindreforbruget efter korrektioner udgør 73,9 mio. kr., som søges genbevilget i 2014 i 1. økonomi-rapport. Genbevillingen er således 42,7 mio. kr. højere end ved 4. økonomirapport, og svarer til det konsta-terede yderligere mindreforbrug. Korrektionen under øvrige, kan henføres til indtægter, som ved en teknisk fejl er bogført under driftsområdet, men som hører til under virksomhedens investeringsbudget.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -23 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
24
2.14 Center for HR
Center for HR 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 729.551
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 16.805
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 746.356
Faktisk regnskab 694.695
Korrektioner
Sygehusmedicin 0
Barselsudgifter -4.202
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0
Takststyring 0
Øvrige 0
Korrektioner i alt -4.202
B Regnskab efter korrektioner 690.493
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 55.862
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 31.765
Uddannelsesmidler 14.825
Lederudviklingsprogram mv. 6500
Systemudgifter, ekstern bistandmv. 3165
Elevlønninger, lægelig videreuddannelse mv. 7.275
Overførsler i alt 31.765
Mindreforbruget efter korrektioner udgør 55,9 mio. kr., hvoraf 31,8 mio. kr. søges genbevilget i 2014 i 1. økonomirapport grundet tidsforskydninger. Dette er 15 mio. kr. mere end ved 4. økonomi-rapport.
Det yderligere mindreforbrug på 24,1 mio. kr. er efter, at der er reguleret for barselsudgifter på 4,2 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 20 mio. kr. kan henføres til regulering af forbruget grun-det opgørelse af lønstatuskonti før regnskabsår 2013 med 10 mio. kr., mindreforbrug vedr. klinisk basisuddannelse for læger i almen praksis på 7 mio. kr. samt mindreforbrug vedr. virksomhedens basisdrift på 3 mio. kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -24 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
25
2.15 Sygehusbehandling uden for regionen
Sygehusbehandling udenfor regionen 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 859.415
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 859.415
Faktisk regnskab 840.574
Korrektioner
Korrektioner i alt 0
B Regnskab efter korrektioner 840.574
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 18.841
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Overførsler i alt 0 Regnskabsresultatet viser et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. Regnskab 2013 viser et fald på 27 mio. kr. i forhold til Regnskab 2012. Udgifterne til det udvidede frie sygehusvalg er faldet med ca. 53 mio. kr. fra 2012 til 2013 til 150 mio. kr. Mindreforbruget kan blandt andet henføres til, at der i regionen fortsat har været arbejdet målrettet med en optimal udnyttelse af regionens egne ressourcer. Hertil kommer indførelsen af differentieret ventetid til behandling fra 1. januar 2013 og indførelsen af udredningsret fra 1. sep-tember 2013. I forhold til 2012 er udgifterne til andre offentlige sygehuse faldet med ca. 8 mio. kr. og udgjorde i 2013 302 mio. kr.. På øvrige områder, herunder foreningsejede sygehuse, bl. a, hospice, har der samlet været en stigning i udgifterne på ca. 34 mio. kr. til 388 mio. kr. Stigningen skyldes bl.a. særaftaler med priva-te sygehuse.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -25 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
26
2.16 Fælles driftsudgifter m.v.
Fælles driftsudgifter m.v. 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 718.127
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 216.065
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 934.192
Faktisk regnskab 633.847
Korrektioner
Sygehusmedicin 24.587
Barselsudgifter 0
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -21.583
Takststyring 21.821
Øvrige 6.392
Korrektioner i alt 31.218
B Regnskab efter korrektioner 665.065
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 269.127
Rehabiliterings/palliation af forløbsprogram 4.400
Overførsler i alt 90.065 I 4. økonomirapport 2013 blev budgettet reduceret med et forventet mindreforbrug på 135 mio. kr. Der blev endvidere i økonomirapporten foretaget en reduktion svarende til genbevilling af 81,1 mio. kr. i 2013. I tabellen er reguleret for disse to budgetkorrektioner med netto i alt 216,1 mio. kr. I forbindelse med den endelige korrektion af regnskabsresultatet for 2013 overføres 31,2 mio. kr. fra kontoen for fælles driftsudgifter m.v. til hospitalerne. Beløbet omfatter korrektioner vedrørende sygehusmedicin, indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter, takststyring og øvrige poster. De 81,1 mio. kr., som i 4. økonomirapport 2013 var forudsat genbevilget i 2014, øges til i alt 90,1 mio. kr., som følge af ændringer i resultatet på en række poster.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -26 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
27
Det samlede regnskabsresultat efter korrektioner og overførsler udgør herefter et samlet mindre-forbrug på 179,1 mio. kr. i 2013. Mindreforbruget på 179,1 mio. kr. er en forbedring på 44 mio. kr. i forhold til det forventede min-dreforbrug i 4. økonomirapport 2013 på 135 mio. kr. I nedenstående opstilling er oplistet bevægelserne, som de er opgjort i 4. økonomirapport 2013 og tilsvarende kan opgøres i genbevillingsgrundlaget.
Mindreforbrug fælles driftsudgifter m.v.
Foreløbigt
Mio. kr. 4. ØR regnskab Ændring
Medicin på hospitaler -25 0 25
Intensiv kapacitet -6 -6 0
Nye og udvidede behandlinger -47 -47 0
Kommunale indtægter -28 -58 -30
Hjælpeordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20 21 1
Virkning af fremrykning af forbrug til 2012 -157 -157 0
Fremrykning af forbrug til 2013 157 157 0
Aktivitet på hospitaler og indtægter -44 -44 0
Udlodning af overskud fra Amgros -5 -5 0
DUT sager -23 -23 0
Patienterstatninger -18 -35 -17
Afsluttede projekter og øvrige ændringer -24 -47 -23
Overført mindreforbrug øvrige konti, 2.-3. ØR -305 -305 0
Disponeret til nye initiativer, 2.-3. ØR 370 370 0
Sund fælles i alt -135 -179 -44 Til tabellen kan knyttes følgende bemærkninger til ændringerne: Hospitalerne har fået korrigeret budgetterne vedr. sygehusmedicin som følge af et større for-
brug. Der er herefter ingen afvigelse mellem det oprindelige budget vedr. sygehusmedicin og forbruget i genbevillingsgrundlaget. Der blev i 4. økonomirapport forventet et mindreforbrug på 25 mio. kr. vedr. sygehusmedicin.
Der forventes vedr. indtægter fra kommunerne for færdigbehandlede patienter en samlet mer-indtægt på i alt 58 mio. kr., hvilket i forhold til 4. økonomirapport er en forbedring på 30 mio. kr. Af den samlede forbedring skyldes de 27 mio. kr. at der i regnskabet for 2013 sker en korrekti-on af en bogføringsfejl, der er sket tilbage i regnskabet for 2012.
Der forventes en større mindreudgift inden for udgifter til patienterstatninger på 17 mio. kr. i forhold til forventningen i 4. økonomirapport. Dette skyldes, at udbetalinger af erstatninger har været på et lavt niveau i oktober kvartal 2013.
Under afsluttede projekter og øvrige ændringer er der i forhold til 4. økonomirapport bl.a. æn-dringer på følgende områder: Vedr. forskning og innovation mv. forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr., vedr. afsatte midler på kvalitetsområdet forventes et mindreforbrug på 8 mio. kr. og vedr. budget afsat til den ældre medicinske patient, følge-op ordningen, forventes et mindrefor-brug på 2,6 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget kan henføres til tidsforskydning af projek-ter mv. i forhold til tidligere vurderet, og som i 2014 vil blive afholdt inden for det afsatte budget.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -27 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
28
2.17 Praksisområdet
Praksisområdet 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport
Praksisydelser ekskl. medicin 5.059.822
Medicin 1.516.000
Administration 71.231
6.647.053
Forventet mindreforbrug - praksisydelser 25.000
Forventet mindreforbrug - medicin 40.000
Forventet mindreforbrug - administration 17.400
82.400
Praksisydelser ekskl. medicin 5.084.822
Medicin 1.556.000
Administration 88.631
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 6.729.453
Faktisk regnskab
Praksisydelser ekskl. medicin 5.082.609
Medicin 1.518.042
Administration 72.952
Faktisk regnskab i alt 6.673.603
Korrektioner i alt -7.644
B Regnskab efter korrektioner 6.665.959
Praksisydelser ekskl. Medicin 9.857
Medicin 37.958
Administration 15.679
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 63.494
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 14.400
Praksisplanlægning 7.800
Praksiskonsulenter mv. 6.600
Overførsler i alt 14.400 På praksisområdet forventedes ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 82,4 mio. kr. Efter kor-rektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 63,5 mio. kr. Der er tale om et mindreforbrug på praksisydelser ekskl. medicin på 9,9 mio. kr. og et mindrefor-brug på medicintilskud på 38,0 mio. kr. På administrationen er der et mindreforbrug på 15,7 mio.kr., hvoraf 14,4 mio. kr. søges overført til 2014.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -28 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
29
Vedrørende almen praksis eksklusiv medicin er der i forhold til det forudsatte ved 4. økonomirap-port en reduktion i mindreforbruget på ca. 15 mio. kr. Ændringen kan henføres til flere forhold, men en væsentlig er regnskabsteknisk, idet overskuddet fra KPLL i 2012 ikke som tidligere forudsat indgår direkte i driftsregnskabet for 2013 for Praksis. Mindreforbruget på medicin og administration svarer omtrentligt til det forudsatte ved 4. økonomi-rapport.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -29 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
30
2.18 Social- og specialundervisningsområdet
2.18.1 Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri)
Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien) 1.000 kr.
Omkostningsbevilling i 4. økonomirapport 12.000
Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport
5.831
A Omkostningsbevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 17.831
Faktisk regnskab -300
Korrektioner
Korrektioner i alt
0
B Regnskab efter korrektioner -300
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 18.131
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
SOSU-praktikanter, forsinket afregning 5.831
Åben dialog-projekt, Orion 1.050
Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget 1.400
Renoveringsprojekter 2.750
Overførsler i alt 11.031
Socialpsykiatrien har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overfø-re et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. fra 2013 til 2014 vedr. restafregning af SOSU-elevers praktik. Regnskabet for 2013 er 12,3 mio. kr. bedre end budgetteret og i forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 18,1 mio. kr. Dette skyldes blandt andet et mindreforbrug på institutionsdriften i relation til, at Skovvænget har udvist stor forsigtighed i besættelse af vakante stillinger og har sparet op til uddannelse, og at driftsindtægterne på Orion er blevet højere end budgetteret som følge af leverancer til VISO, eks-tern undervisning og støttetimer leveret til fraflyttet borger. Der har yderligere været højere takst-indtægter som et resultat af højere faktiske belægningsprocenter end budgetteret på Orion og Skovvænget. Udover den planlagte overførsel i 4. økonomirapport 2013 til at betale varslede, men endnu ikke modtagne regninger vedr. SOSU-elever søges på baggrund af det foreløbige regnskabsresultat for 2013 om overførsel af 5,2 mio. kr. til at finansiere:
Åben Dialog-projekt (uddannelsesaktiviteter) på Orion. Udgiften forventes at være 1,1mio.
kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -30 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
31
Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget indenfor recovery og rehabili-
tering, der var planlagt til 2013, men ikke afholdt i året. Udgiften forventes at være 1,4 mio.
kr.
Igangværende renoveringsprojekter til en udgift på 2,8 mio. kr. At ikke hele mindreforbruget på 18,1 mio. kr. søges genbevilget i 2014 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal ”hvile-i-sig-selv” over tid. Genbevillingen på 11,0 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -31 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
32
2.18.2 Den Sociale Virksomhed
Den Sociale Virksomhed 1.000 kr.
Omkostningsbevilling i 4. økonomirapport 2.600
Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport
8.487
A Omkostningsbevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 11.087
Faktisk regnskab -30.800
Korrektioner
Korrektioner i alt
0
B Regnskab efter korrektioner -30.800
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 41.887
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug
Søges overført til følgende formål:
SOSU-praktikanter, forsinket afregning 4.428
Vedligehold, diverse opgaver 1.500
Køretekniske kurser 53
Solvang, istandsættelsesprojekt 100
Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser 750
Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og 3 700
Lyngdal, uddannelsesprojekt 165
Klintegården, projekt Social Kapital 576
Solgaven, uddannelse 215
Overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) 7.864
Overførsler i alt 16.351
Den Sociale Virksomhed (DSV) har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomi-rapport at overføre et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. fra 2013 til 2014, heraf 4,4 mio. kr. vedr. restaf-regning af SOSU-elevers praktik. Regnskabet for 2013 er 33,4 mio. kr. bedre end budgetteret og i forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 41,9 mio. kr. Afvigelsen mellem budget og regnskab kan primært tilskrives to forhold: Et mindreforbrug på til-budsdriften på 14,0 mio. kr. samt 15,4 mio. kr. mere i takstindtægter end forventet. Halvdelen af afvigelsen i takstindtægterne skyldes en fejlpostering i forbindelse med ibrugtagningen af det nye økonomisystem, som vil blive modregnet i årsregnskabet for 2014. Den anden halvdel af de større takstindtægter kan henføres til oprettelse af en aflastningsplads på Klintegården samt større aktivitet på Kommunikationscentret, Hulegården og Misbrugscentret. Udover den planlagte overførsel på 8,5 mio. kr. fra 4. økonomirapport 2013 søges overført 7,9 mio. kr. i form af generelle overførsler af mindreforbrug inden for rammerne af 2 pct. af budgettet og vurderet i forhold til belægningen på de enkelte tilbud. At ikke hele mindreforbruget på 41,9 mio. kr. søges genbevilget i 2014 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -32 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
33
”hvile-i-sig-selv” over tid. Genbevillingen på 16,4 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -33 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
34
2.19 Regional udvikling
2.19.1 Kollektiv trafik
Regional udvikling - Kollektiv trafik 1.000 kr.
Bevilling i 4. økonomirapport 454.900
Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport
42.262
A Bevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 497.162
Faktisk regnskab 454.521
Korrektioner
Sygehusmedicin
Barselsudgifter
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter
Takststyring
Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet
Øvrige poster
Korrektioner i alt
0
B Regnskab efter korrektioner 454.521
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 42.641
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til 2014 til følgende formål:
Driftsopgaver, Kollektiv Trafik 42.641
Overførsler i alt 42.641
Kollektiv trafik forventede i 4. økonomirapport at overføre mindreforbrug på i alt 42,3 mio. kr. fra
2013 til 2014.
I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 42,6 mio. kr.
Dette er hovedsagelig midler, som stammer fra mindreforbrug på drift, pensioner og investeringer.
På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 42,6 mio. kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -34 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
35
2.19.2 Erhvervsudvikling
Regional udvikling - Erhvervsudvikling 1.000 kr.
Bevilling i 4. økonomirapport 124.305
Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport
27.303
A Bevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 151.608
Faktisk regnskab 128.375
Korrektioner
Sygehusmedicin
Barselsudgifter
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter
Takststyring
Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet
Øvrige poster
Korrektioner i alt
0
B Regnskab efter korrektioner 128.375
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 23.233
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til 2014 til følgende formål:
Driftsopgaver, Erhvervsudvikling 23.233
Overførsler i alt 23.233
Erhvervsudvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at over-
føre et mindreforbrug på 27,3 mio. kr. fra 2013 til 2014.
I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 23,2 mio. kr. Dette skyldes pri-
mært tilbageløb fra afsluttede projekter.
På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 23,2 mio. kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -35 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
36
2.19.3 Miljø
Regional udvikling - Miljø 1.000 kr.
Omkostningsbevilling i 4. økonomirapport 175.188
Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport
4.284
A Omkostningsbevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 179.472
Faktisk regnskab 170.278
Korrektioner
Sygehusmedicin
Barselsudgifter
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter
Takststyring
Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet
Øvrige poster
Korrektioner i alt
0
B Regnskab efter korrektioner 170.278
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 9.194
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til 2014 til følgende formål:
Driftsopgaver, Miljø
9.194
Overførsler i alt 9.194
Miljø har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindre-
forbrug på 4,3 mio kr. fra 2013 til 2014.
I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 9,2 mio.
Mindreforbruget skyldes, primært forsinkelse på oprensningsprojekter med ny teknologi.
På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 9,2 mio. kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -36 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
37
2.19.4 Øvrig regional udvikling
Regional udvikling - Øvrig regional udvikling 1.000 kr.
Bevilling i 4. økonomirapport 140.229
Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport
86.461
A Bevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport 226.690
Faktisk regnskab 136.231
Korrektioner
Sygehusmedicin
Barselsudgifter
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter
Takststyring
Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet
Øvrige poster
Korrektioner i alt
0
B Regnskab efter korrektioner 136.231
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 90.459
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til 2014 til følgende formål:
Driftsopgaver, Øvrig regional udvikling 90.459
Overførsler i alt 90.459
Øvrig regional udvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at
overføre et mindreforbrug på 86,5 mio. kr. fra 2013 til 2014.
I forbindelse med regnskabet kan der samlet opgøres et mindreforbrug på 90,5 mio.
På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 90,5 mio. kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -37 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
38
2.20 Administration Udgiftsregnskab
Administration 1.000 kr
Bevilling i 4. økonomirapport 736.990
Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 19.950
A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport 756.940
Faktisk regnskab 739.399
Korrektioner
Sygehusmedicin 0
Barselsudgifter 0
Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0
A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* 22.909
* ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug
Søges overført til følgende formål:
Tidsforskydning: 20.309
Agenda 21 midler 1.690
IT-systemer og konsulenter mindre projekter mv. 4.460
Fysisk udtryk på Regionsgården 3.740
Kommunikationsprojekter 4.010
Personalepolitiske puljer mv. 3.909
Reservering af midler i.forb.m. stormskader 2.500
Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 2.600
Øvrige projekter 2.600
Overførsler i alt 22.909 Mindreforbruget efter korrektioner udgør 22,9 mio. kr. som søges genbevilget, hovedsageligt grun-det tidsforskydninger. Der foreslås genbevilget 2 mio. kr. mere end ved 4. økonomirapport.
I forhold til forventet i 4. økonomirapport kan der konstateres et netto mindreforbrug på 3 mio. kr. Dette fremkommer efter, at der er korrigeret for et merforbrug vedr. tjenestemandspension på 5,4 mio. kr.
Fordelingsregnskab – udgifter
Nedenfor er medtaget oversigt over fordelingen af det samlede udgiftsregnskab på de tre aktivi-
tetsområder: Sundhed, socialområdet og regional udvikling, hvor merforbruget uden tilretninger
udgør 2,2 mio. kr.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -38 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
39
Bevilling og forbrug opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og
af et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budget-
og regnskabssummer.
Som det fremgår af oversigten herunder medfører dette, at 95,4 % af de samlede udgifter på ad-
ministrationsområdet henføres til sundhedsområdet; 2,2 % til socialområdet og 2,4 % til regional
udvikling.
Fordelingsregnskab – udgifter
1.000 kr. Korrigeret Regnskab Afvigelse
budget i 4.
ØR
Fordelingsregnskab, udgifter - direkte og indirekte:
Sundhedsområdet 699.592 705.633 -5.983
Socialområdet 14.048 15.861 -1.730
Regional Udvikling 23.350 17.905 5.549
736.990 739.399 -2.164
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -39 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
40
3. Investeringer Det korrigerede investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekter i 2013 før overførsler til 2014 udgør 463,6 mio. kr. kr. Af det korrigerede budget består 123 mio. kr. af overførsler fra 2012. I 4. økonomirapport 2013 var det vurderingen, at regnskabsresultatet for 2013 ville udgøre 376,8 mio. kr., og at overførslerne til 2014 ville udgøre 86,8 mio. kr. Genbevillingsgrundlaget for 2013 udviser et forbrug på 289 mio. kr., og overførsler til 2014 på i alt 92,3 mio. kr., svarende til yderligere overførsler på 5,5 mio. kr. i forhold til vurderingen i 4. økono-mirapport 2013. Kvalitetsfondsprojekter, overførsler af mindreforbrug
Mio. kr., 2013-priser
Overført fra 2012
til 2013
Forventet overførsel
fra 2013 til 2014 i 4.
økonomirapport 2013
Overførsel fra 2013 til
2014 i 1.
økonomirapport 2014
Ændring i forhold til 4.
økonomirapport 2013
Investeringsbevillinger i alt 123 86,8 92,3 5,5 Vedrørende øvrige projekter udgør det korrigerede investeringsbudget før overførsler til 2014 i alt 2.195 mio. kr. I 4. økonomirapport 2013 var det vurderingen, at regnskabsresultatet for 2013 ville udgøre 1.555 mio. kr., og at overførslerne til 2014 ville udgøre 640 mio. kr. Genbevillingsgrundlaget for 2013 udviser et forbrug på 1.467 mio. kr., og overførsler til 2014 på i alt 682,2 mio. kr., svarende til yderligere overførsler på 42,2 mio. kr. i forhold til vurderingen i 4. økonomirapport 2013. Investeringsudgifter som er registreret som driftsudgifter udgør i alt 9,2 mio. kr. Investeringsbudget, overførsler af mindreforbrug
Mio. kr., 2013-priser
Overført fra 2012
til 2013
Forventet overførsel
fra 2013 til 2014 i 4.
økonomirapport 2013
Overførsel fra 2013 til
2014 i 1.
økonomirapport 2014
Ændring i forhold til 4.
økonomirapport 2013
Investeringsbevillinger i alt 964,3 640 682,2 42,2
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -40 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
41
4. Indtægter og finansielle poster Indtægter til sundhed
Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Korrigeret Regnskab Afvigelse
Nettodriftsudgifter -32.958,2 -33.006,1 -33.009,0 -3,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Den bogførte indtægt fra kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag er på 6.099,4 mio. kr., der består af 6.096,5 mio. kr. vedrørende aktivitet i 2013 svarende til loftet for kommunal medfinansiering for Region Hovedstaden i 2013, samt en efterregulering på 2,9 mio. kr. vedrørende 2012. Det er forventningen, at kommunernes betaling af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for 2013 kommer til at ligge 250-275 mio. kr. over det fastsatte loft for regionens indtægt. Medfinansie-ringsindtægter udover det fastsatte loft tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der med Kommunernes Landsforening har aftalt tilbageførsel af midlerne til kommunerne. Øvrige indtægter til sundhed Med hensyn til øvrige indtægter til sundhed er der stort set ingen afvigelser i forhold til det korrige-rede budget efter 4. økonomirapport. Finansielle poster Med hensyn til finansielle poster i øvrigt udestår en række tekniske opgørelser og afstemninger og der vil først blive givet nærmere redegørelse herfor i forbindelse med den endelige regnskabsaf-slutning.
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -41 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
42
Bilag 1 – Overførsler fra 2013 til 2014 på driftsområdet
1.000 kr.
Varslet ved 4. økonomirapport
Endelig opgørelse
Amager Hospital
0 -282
Overførsel til 2014 - tilbagebetaling af merforbrug
-282
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
36.578 67.500
Tidsforskydninger
Overførsel af saldi på flerårige projekter
14.700 34.000
Tværsektoriel ForskningsEnhed
4.278
Periodeforskydninger af midler fra 3. og 4. Økonomirapport 2013
7.500 13.000
Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv.
8.900 8.109
Øvrige overførsler
Etableringsudgifter Enstrenget Akut System
1.200
Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser
6.877
Overførsler til særlige investeringsbehov 2014
2.500
Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform
3.014
Bornholms Hospital
2.111 3.877
Tidsforskydninger
Overførsel af saldi på flerårige projekter
1.711 1.711
Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr."
426
Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr."
203
Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr."
173
Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv.
400 1.364
Gentofte Hospital
15.258 11.193
Tidsforskydninger
Punkt nr. 2 - 1. økonomirapport 2014Bilag 4 - Side -42 af 55
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Grundlag for genbevillinger i 2014 – Region Hovedstaden
43
1.000 kr.
Varslet ved 4. økonomirapport
Endelig opgørelse
Mindreforbrug intern finansieret forskning
7.910 7.910
Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger
3.991 3.283
Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen
Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv.
3.357
Glostrup Hospital
5.583 33.521
Tidsforskydninger
Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed"
Besvarelse af spørgsmål fra forretningsudvalget til sag nr. 4, ”Løn- og ansættel-sesvilkår for hospitalsbyggerier” 1. Begrebet kædeansvar i Region Hovedstaden Der er indarbejdet bestemmelser om kædeansvar i alle standardkoncepter for kontrak-ter for byggesager i Region Hovedstaden. Kædeansvarsbegrebet svarer i Region Hovedstadens entreprisekontrakter til den gængse opfattelse i byggebranchen, regioner og kommuner til, at bygherrens direkte kontraktpart (entreprenør) er ansvarlig for underentreprenørens overholdelse af sociale (arbejds-) klausuler som formuleret i ILO konvention nr. 94. Det er således ikke bygherren selv (dvs. det enkelte hospital), der er ansvarlig for un-derentreprenørers overholdelse af de sociale klausuler, men den entreprenør, som byg-herren har indgået kontrakt med. Som beskrevet i mødesag nr. 5 på forretningsudvalgsmødet den 1. april 2014, spiller bygherre dog en væsentlig rolle i løbende at følge op på overholdelse af kontraktbe-stemmelserne om sociale klausuler. Det sker bl.a. på byggemøderne og i medfør af bygherres mulighed for at stille krav om dokumentation for entreprenørens eller un-derentreprenørens overholdelse af de sociale klausuler. Der er også stillet spørgsmål til på hvilken måde dette administreres i praksis i andre kommuner, herunder Gentofte. Det har ikke været muligt, inden for rammerne af den tid, der har været til rådighed, at give en nærmere beskrivelse af dette. Regionsrådet vil snarest muligt modtage et notat herom. 2. Økonomi ved kontrolordning Administrationen vurderer, at der ikke vil være yderligere udgifter ved den kontrol-ordning, der er beskrevet i sagen. Administrationen har ikke mulighed for at vurdere om og i hvilket omfang den be-skrevne kontrolordning vil have indirekte omkostninger for kontraktparterne.
Punkt nr. 4 - Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region HovedstadenBilag 1 - Side -1 af 1
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Nørre Voldgade 106 Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk 1358 København K Telefax 72 16 00 10 [email protected]
Til medlemmer af Regionsrådet i Hovedstaden
7. april 2014 Dokumentnr.: 333036
Kære regionsrådsmedlem. Kædeansvar er begrænsende Regionsrådet skal på sit møde den 8. april 2014 behandle en sag (nr. 4), der bl.a. indehol-der kædeansvar. Dansk Byggeri er imod enhver form for social dumping, men mener ikke at arbejdsklausuler og kædeansvar er de rigtige midler, fordi vi forudser, at det vil kræve store administrative ressourcer hos entreprenørerne at leve op til dokumentationskravene. Regionsrådet har tidligere besluttet at indføre arbejdsklausuler, men vil nu tilføje kædean-svar. Jeg vil blot minde Regionsrådets medlemmer om, at de fleste danske bygge- og an-lægsvirksomheder er små- eller mellemstore, og de har ikke ressourcer til at ansætte særligt administrativt personale til at udarbejde og fremlægge særlig dokumentation, indhente bankgarantier, mv., som bliver konsekvensen af de krav, som hovedentreprenører bliver nødt til at kræve af underentreprenører for at leve op til det kontrolregime, som mødesagen i Regionsrådet lægger op til. Kædeansvaret har til formål at tvinge hovedentreprenøren til at hæfte for en underentrepre-nørs manglende betaling af f.eks. pension til sine ansatte. Hovedentreprenøren vil i sådanne situationer skulle hæfte for sine underentreprenørers underentreprenører osv.. Den risiko skal hovedentreprenøren nødvendigvis have afdækket. Derfor vil kædeansvaret medføre krav om bankgarantistillelse i flere led, som vil medvirke til en fordyrelse af byggeprojekter-ne, og mange af mine mindre medlemsvirksomheder i regionen kan ikke opnå de nødvendi-ge garantier i bankerne, hvorfor de ikke kan komme i betragtning som underentreprenører på regionens byggerier. Mange virksomheder arbejder på forskellige byggeprojekter på samme tid. Det øger antallet af underentreprenører betragteligt. Et kædeansvar vil derfor være økonomisk uoverskueligt. Sagen om kædeansvar, vil derfor nok dæmme op om social dumping, som vi i øvrigt slet ikke kender omfanget af på offentlige byggerier, men samtidig forhindres de virksomheder, der normalt opererer som underentreprenører, i at få opgaver på de store offentlige byggeri-er.
Punkt nr. 4 - Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region HovedstadenBilag 2 - Side -1 af 2
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
2
Det kan Regionsrådet vel ikke sidde overhørigt, da det hindrer beskæftigelsesudviklingen i mange af regionens virksomheder og deraf følger manglende reduktion i forsørgelsesydel-serne og færre skatteindtægter i kommunekasserne. Fordyrelsen af de offentlige byggerier er ikke rimeligt overfor skatteyderne. Hertil kommer, at administrative byrder hæmmer den danske konkurrenceevne, da der i byggeriet allerede er krav om fremlæggelse af dokumentation til flere offentlige myndigheder - og fremover i Re-gion Hovedstaden også muligvis til eksterne kontrollanter, på det samme byggeri. Jeg skal også bemærke, at grundlaget for videregivelse af personlige oplysninger (lønsedler mv.) mellem private virksomheder og private- eller offentlige kontrolinstanser, ikke er fuldt afklaret, som jeg hører det. Det må være en politisk opgave ikke at gøre det vanskeligere at drive f.eks. en murer- eller en tømrervirksomhed i Danmark. Tværtimod bør politikerne fjerne barrierer og medvirke til, at den danske bygge- og anlægsbranche kan stå stærkt på et marked, der presses af uden-landsk konkurrence. Arbejdsklausuler, kædeansvar og kontrol vil have en ødelæggende effekt på væksten i den danske bygge- og anlægsbranche, og vi mener i Dansk Byggeri, at sådanne begrænsninger er helt unødvendige. Vi kan i stedet foreslå, at der sikres en god og præcis bygherre-entreprenør dialog, som etablerer gode relationer allerede i projekteringsfasen, og som klart forventningsafstemmer forholdene på byggepladsen. Med venlig hilsen Jørgen Simonsen Formand Dansk Byggeri Nordsjælland.
Punkt nr. 4 - Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region HovedstadenBilag 2 - Side -2 af 2
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
7/2013
Beretning om regionernes præhospitale indsats
Statsrevisorerne 2013-14Beretning nr. 7 Beretning om regionernes præhospitale indsatsOffentligtPunkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af
Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -1 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Beretning om regionernes præhospitale indsats
7/2013
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2014
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede
udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i august 2014.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -2 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: 33 37 59 87 Fax: 33 37 59 95 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund Telefon: 43 22 73 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk ISSN 2245-3008 ISBN 978-87-7434-423-0
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -3 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Statsrevisorernes bemærkning
BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Den præhospitale indsats er den hjælp, som akut syge, tilskadekomne eller fødende modtager, inden de ankommer til sygehuset.
Regionerne har siden 2007 haft ansvar for indsatsen, som samlet set koster ca. 2,1 mia. kr. om året. Regionerne har i flere år forbedret kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på vagtcentralerne, øget behandling af borgerne in-den ankomst til sygehuset, Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv.
Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid.
Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale ind-sats er tilrettelagt til lavest mulige omkostninger. Der er således ikke sikkerhed for, at borgere på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvali-tet.
Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:
At regionerne ikke har operationelle mål for, hvilken effekt den præhospitale ind-sats skal have, og at regionerne ikke følger systematisk op på, om borgerne har fået den rette hjælp.
At regionerne selv fastsætter kravene til kvaliteten af den præhospitale indsats, og hvordan de følger op. Alligevel er der væsentlige mangler i regionernes evne til at følge egne retningslinjer og kvalitetsparametre, fx for den sundhedsfaglige rådgivning, man giver borgeren.
At regionerne ikke har fælles standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats, hvilket vanskeliggør sammenligning på tværs af regionerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kunne således med fordel sammen med regioner-ne fastsætte få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.
At selv om mulighederne for at mindske omkostningerne ved udbud af ambulan-cekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked, er der potentiale for at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx ved brug af kontrol-bud og driftsoptimering.
Statsrevisorerne, den 22. januar 2014 Peder Larsen Henrik Thorup*) Helge Adam Møller Kristian Jensen Klaus Frandsen Magnus Heunicke *) Statsrevisor Henrik Thorup
har ikke deltaget ved behand-
lingen af denne sag på grund
af inhabilitet.
S T A T S R E V I S O R E R N E S B E M Æ R K N I N G Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -4 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Beretning til Statsrevisorerne omregionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører finanslovens § 16. Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -5 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Indholdsfortegnelse
I. Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
II. Indledning .................................................................................................................... 3 A. Baggrund .............................................................................................................. 3 B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6
III. Kvalitet i den præhospitale indsats .............................................................................. 8 A. Rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2 ................................................................ 9 B. Hjælp til rette tid – ambulanceresponstider......................................................... 15 C. Mål for den præhospitale indsats ........................................................................ 18
IV. Omkostninger til den præhospitale indsats ................................................................ 23 A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger......................................... 23 B. Data om præhospitale aktiviteter ........................................................................ 29
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -6 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010 Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011 Astrid Krag: oktober 2011 -
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -7 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om, hvordan regionerne tilrettelægger den præhospitale indsats, der omfatter den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst til sygehuset. For den enkelte borger, der oplever akut sygdom eller tilskadekomst, er det væsentligt, at regionerne har tilrettelagt en præhospital indsats, så borgeren modtager den rette hjælp til rette tid og dermed får de bedst mulige helbredsudsigter. 2. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2013. Baggrunden for un-dersøgelsen er, at den fremtidige sygehusstruktur stiller skærpede krav til den præhospita-le indsats. I takt med at den akutte og specialiserede behandling samles på færre sygehu-se, får nogle borgere længere til et behandlingsdygtigt sygehus. Derfor er det væsentligt, at regionerne sikrer en høj kvalitet i den hjælp, der gives inden ankomst til sygehuset. 3. For at få mest mulig sundhed for pengene, bør regionerne have indsigt i, om den præho-spitale indsats tilrettelægges til lavest mulige effektive omkostninger. Et element i en effek-tiv anvendelse af resurserne i sundhedsvæsenet er, at opgaver ideelt set løses efter LEON-princippet (Laveste Effektive Omsorgs- og behandlingsNiveau). I den præhospitale indsats betyder det, at den indsats, der gives til borgeren, skal varetages på et fagligt korrekt og fuldt forsvarligt behandlingsniveau, men ikke på et højere niveau end nødvendigt. 4. Regionernes styring af det præhospitale område og valg af niveau for indsatsen sker i et krydsfelt mellem sundhedsfaglige og økonomiske overvejelser og fastlægges på baggrund af politiske prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at det faglige grundlag for prioriteringerne er gennemsigtigt, så det er klart, hvilken forventet kvalitet og hvilke omkostninger der knytter sig til forskellige niveauer af den præhospitale indsats. 5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grund-lag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgen-de spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfag-
lig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige om-
kostninger?
LEON-princippet indgår i bå-de Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og Danske Re-gioners arbejde med at effek-tivisere sundhedsvæsenet.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -8 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
2 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionerne har tilrettelagt den præhospi-tale indsats, så en borger, der ringer 1-1-2, får hjælp til rette tid. Derimod kan regionerne ikke på et gennemsigtigt grundlag vurdere, om den sundhedsfag-ligt set rette hjælp sendes til borgeren til de lavest mulige omkostninger.
Den præhospitale indsats har gennemgået en markant udvikling og kvalifice-ring gennem de seneste 10-15 år. Det gælder dels i forhold til de forskellige former for hjælp, der kan sendes til borgeren, dels i forhold til mulighederne for behandling af borgeren på stedet og inden ankomst til sygehuset. Regio-nerne har siden 2011 arbejdet systematisk på at forbedre kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre redskaber som Dansk Indeks og Den Danske Kvalitetsmo-del. Derudover er der et samarbejde på tværs af regionerne med hensyn til ud-vikling og videndeling. Bl.a. har regionerne i 2013 sat fokus på at få etableret kvalitetsmål.
Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at borgerne i overvejende grad modtager præhospital hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke er tilstrækkelig ind-sigt i, om borgeren får den rette hjælp. Visitationen, der er retningsgivende for, hvilken hjælp der sendes, har væsentlige mangler i forhold til at efterleve fæl-les regionale retningslinjer og regionernes egne kvalitetsparametre. Regioner-ne har endvidere ingen operationaliserede mål for effekten af den præhospita-le indsats, så det er klart, om regionerne faktisk opnår den ønskede effekt. Re-gionerne fastlægger selv kravene til, hvordan og i hvilket omfang de vurderer kvaliteten af hjælpen. Dermed er det vanskeligt at sammenligne på tværs af re-gionerne, hvilket gør det uklart, dels om regionerne yder en ensartet, høj faglig kvalitet, dels om borgere i tilsvarende situationer på tværs af regionerne får en ensartet behandling.
Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare mi-nimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen.
Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har til-strækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mu-lige omkostninger.
Rigsrevisionen finder, at regionerne gennem udbud af de præhospitale ydelser forsøger at minimere omkostningerne, men at markedet for den præhospitale indsats er begrænset. Der er dog potentiale for, at flere regioner kan øge gen-nemsigtigheden omkring deres omkostninger til den præhospitale indsats og fortsat kan arbejde med at minimere omkostningerne. Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad efterprøver forskellige alternativer, fx brug af kon-trolbud, til at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats.
Dansk Indeks er et elektronisk beslutningsstøtteværktøj, som skal understøtte den sund-hedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af infor-mation og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sendes til ret-te tid.
Den Danske Kvalitetsmodel er et tværgående kvalitetsud-viklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præ-hospitale område.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -9 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
I N D L E D N I N G 3
II. Indledning
A. Baggrund
6. Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sy-gehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerte og andre symptomer, afkorte det samlede syg-domsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats (herefter indsatsen) er et område, der har gennemgået en markant udvikling og kvalificering gennem de seneste 10-15 år. Tidligere havde indsatsen primært fo-kus på at få hentet den akut syge eller tilskadekomne hurtigt ind til behandling på sygehuset. I dag påbegyndes en avanceret behandling i mange tilfælde allerede på skadestedet og un-der transporten til sygehuset. Dette skyldes både, at ambulancepersonalets faglige kompe-tencer de senere år er blevet styrket, og at der er kommet nye behandlingsmuligheder. En-delig har regionerne indført hjælp, der supplerer ambulancerne, fx akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv., der alle kan bidrage med avancerede sundhedsfaglige kompeten-cer på skadestedet. 7. Regionerne overtog det præhospitale område fra amterne i 2007. Fra 2010 havde alle re-gioner gennemført deres første ambulanceudbud og havde etableret regionale kontrakter for ambulancekørslen. Regionerne bruger samlet set ca. 2,1 mia. kr. årligt på indsatsen. Der-udover er der blevet tildelt statslige puljemidler til at styrke indsatsen i geografiske yderom-råder, hvor hjælpen kan være lang tid om at nå frem. 8. Tidligere var det politiet, der vurderede, hvilken indsats der var brug for ved 1-1-2-opkald med sundhedsfaglige indhold. Fra maj 2011 er det i alle regioner visitatorer med en sund-hedsfaglig baggrund, der på de regionale AMK-vagtcentraler vurderer, hvilken indsats der er behov for at yde. Denne ændring betyder, at borgere, der ringer 1-1-2, hurtigere modtages og visiteres i den enkelte regions sundhedsvæsen. Borgere har således fået en mere direk-te adgang til sundhedsvæsenet. Regionerne har oplyst, at det, at sundhedsvæsenet møder borgerne tidligere, er med til at sikre en mere korrekt og rettidig indsats. Regionernes AMK-vagtcentraler modtager samlet ca. 320.000 1-1-2-opkald årligt. Når en borger ringer 1-1-2, vil der, jf. figur 1, først etableres kontakt til en af politiets alarm-centraler. Når henvendelsen er stedfæstet, og politiet vurderer, at den omfatter en sundheds-faglig problemstilling, viderestilles opkaldet til regionens sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen, hvorved indsatsen påbegyndes. Den sundhedsfaglige visitator skal herefter sikre, at der sendes en hjælp, som er afpasset til situationen, så de mest akutte tilfælde får den hurtigste og højst kvalificerede hjælp. Indsatsen slutter, når borgeren ankommer til akut-modtagelsen, eller hvis behandlingen afsluttes på stedet.
Akutbiler og akutlægebiler er udrykningskøretøjer, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer henholdsvis en ambulancered-der eller en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskadekommen. Bilerne kan ikke transportere patienter.
AMK-vagtcentral (Akut Medi-cinsk Koordination-vagtcen-tral) modtager alle 1-1-2-op-kald, som omhandler akut syg-dom og tilskadekomst. Ligele-des varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer opgavens hastegrad og beslut-ter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes.
Sundhedsfaglig visitator Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Alle 1-1-2 opkald bliver således i dag viderestillet til en syge-plejerske eller en ambulance-redder med særlige kompe-tencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, samti-dig med, at vedkommende gi-ver indringer råd og vejledning, ind til hjælpen er fremme.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -10 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
4 I N D L E D N I N G
Figur 1. Den præhospitale indsats
9. De 5 regioner har tilrettelagt hver deres indsats, men der er imellem regionerne udarbej-det retningslinjer for rekvirering af ambulancer fra en anden region end den, der modtager et 1-1-2-opkald om en syg eller tilskadekommen borger. Vurderingen af, om det er relevant at anmode en anden region om hjælp til akutte opgaver, foretages af den opgaveansvarlige AMK-vagtcentral ud fra den konkrete situation. I denne vurdering spiller det ind, hvor meget tid der kan spares ved at benytte en anden regions ambulance, og det spiller særligt ind, om tiden er afgørende for den pågældende borgers helbredsudsigter. Rammerne for den præhospitale indsats 10. Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 rapporten ”Styrket akutberedskab – planlægningsgrund-lag for det regionale sundhedsvæsen” (herefter Akutrapporten), som blev rammesættende for udviklingen af indsatsen. Akutrapporten indeholdt en række anbefalinger til, hvordan re-gionerne fremadrettet kunne tilrettelægge kvalificeret og hurtig behandling samt transport ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst. 11. De enkelte regioner har siden arbejdet på at gøre indsatsen ensartet og har som et mid-del hertil fx i 2011 indført sundhedsfaglig visitation i AMK-vagtcentralen. Herudover har re-gionerne styrket beredskabet og indsat fx akutbiler og akutlægebiler, der fungerer som sup-plement til de almindelige ambulancer, jf. boks 1. Alle regioner har i forskelligt omfang eta-bleret en række ordninger med frivillige nødbehandlere, der kan yde førstehjælp i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at få indsatsen hurtigt frem. Alle regioner er tilknyttet en for-søgsordning med akutlægehelikoptere, som fra 2014 er gjort permanent.
BOKS 1. BEREDSKABET Beredskabet er en samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det perso-nale og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Beredska-bet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer og et supplerende beredskab af fx akutbiler og akutlægebiler. Hverken akutbiler eller akutlægebiler kan transportere patienter. En akutbil kan fx væ-re bemandet med en paramediciner, som er en ambulancebehandler, der gennem erfaring og uddan-nelse har opnået særlige kompetencer. En akutlægebil er bl.a. bemandet med en læge med særlige kompetencer på akutområdet – typisk inden for anæstesi.
Ulykke ellerakut sygdom opstår
Politiets alarmcentralvia 1-1-2
AMK-vagtcentralen visiterer og disponerer
Ambulanceog supplerende
beredskab sendes
Hjælpen er fremme,og der behandles
på stedet
Eventuelt transport til hospital
Ankomst til akutmodtagelse
Ambulancensresponstid
Behandling afsluttespå stedet
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -11 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
I N D L E D N I N G 5
Foto: Region Midtjylland, Ole Mortensen
12. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet 1-1-2. 13. I 2009 blev der nedsat et akutudvalg, som skulle vurdere og kortlægge behovet for at ud-vide og organisere kapaciteten i beredskabet. Akutudvalget vurderede i 2010, at målsætnin-gen om højst 15 minutters responstid, bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A-kørsler. Udvalget vurderede, at infrastruktur, befolkningstæthed og forskellige geografiske forhold som små øer uden landforbindelse mv. betyder, at det ikke er realistisk at sikre alle dele af landet helt samme tidsmæssige dækning. I Akutudvalgets statusrapport ”Kortlægning af behov for flere akutbiler og akutlægebiler” fra 2012 fremgik det, at udvalget vurderede, at der på trods af en stor variation i regionernes organisering af indsatsen overordnet set var en tilfredsstillende dækning i forhold til responstid på det præhospitale område. Hver region skal fastlægge egne mål for ambulanceberedskabets responstider og er forplig-tet til at følge med i, om de faktiske responstider lever op til de fastlagte mål, jf. bekendtgø-relse nr. 1150 af 9. december 2011, § 19, stk. 3. 14. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sætter med Akutrapporten og Akutudvalgets ar-bejde de overordnede linjer for udviklingen i regionernes præhospitale indsats. Ifølge sund-hedslovens § 210 skal regioner og kommuner selv planlægge og gennemføre foranstaltnin-ger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastro-fer, herunder krigshandlinger. Regionerne tilrettelægger derfor både organiseringen, indhol-det og omfanget af det samlede sundhedsberedskab og den præhospitale indsats.
Ved responstid forstås den tid, der går, fra AMK-vagtcen-tralen modtager et opkald til disponering, til første ambu-lance/beredskab er fremme hos borgeren.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -12 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
6 I N D L E D N I N G
15. For et flertal af regionerne er indsatsen placeret i en selvstændig driftsorganisation eller specialenhed med egen præhospital ledelse. Regionernes indsats beskrives i regionernes præhospitale planer. Regionsrådet er forpligtet til én gang i hver valgperiode at udarbejde en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Regionsrådet skal forud for pla-nens vedtagelse indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens rådgivning indeholder fx konkrete forslag til faktuelle rettelser, sproglige formuleringer og anmodninger om konkretisering af målsætninger. Sundhedsstyrelsen følger regionernes indsats i årsrap-porter og på kontaktkredsmøder, der holdes mellem Sundhedsstyrelsen, regioner og kom-muner ca. 2 gange årligt. Sundhedsstyrelsen er desuden i dialog med regionerne, hvis regio-nerne indfører ny praksis i indsatsen, fx i brugen af akutlæger og sygeplejersker. B. Formål, afgrænsning og metode
16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grund-lag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgen-de spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfag-
lig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige om-
kostninger? 17. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2010-2013, idet det først er fra 2010, at alle re-gionerne har fået egne aftaler med leverandører af den præhospitale indsats. Før regioner-nes egne aftaler trådte i kraft, videreførte de amternes aftaler. Desuden har regionerne ikke data om fx aktiviteter og omkostninger fra perioden før 2010. Hvor det er relevant og muligt, inddrager vi oplysninger eller data, som rækker længere tilbage end den angivne tidsperiode. 18. Undersøgelsen tager afsæt i hver enkelt regions plan for det præhospitale område. Det betyder fx, at vi vurderer hjælp til ”rette tid” i forhold til regionernes egne mål for responstid. I forhold til ”rette hjælp” tager vi fx afsæt i regionernes opfølgning på, hvordan de anvender Dansk Indeks. Dansk Indeks er et beslutningsstøtteværktøj, som den sundhedsfaglige visi-tator i dag bruger til at vurdere, hvilken hjælp der sendes fra AMK-vagtcentralen. Dansk In-deks er oversat fra Norsk Indeks for Medicinsk Nødhjælp, version 3, og tilpasset med hen-syn til sprog, sundhedsfaglig praksis og danske forhold. Dansk Indeks er ikke baseret på en-degyldig evidens, men på den bedst tilgængelige viden opnået gennem erfaringer. Systemet har været anvendt i Norge siden 1994, men er forholdsvist nyt i Danmark, hvor det er blevet anvendt siden 2011. 19. Regionernes indsats er en del af det samlede akutsystem, der bl.a. omfatter sygehuse-nes akutmodtagelser og vagtlægeordningen. Undersøgelsen afgrænser sig fra at inddrage de dele af akutsystemet, der ligger uden for den præhospitale indsats. 20. Den præhospitale indsats indgår i regionernes samlede sundhedsberedskab ved større ulykker og andre beredskabshændelser såsom krigshandlinger eller katastrofer forårsaget af vejret, terror mv. Undersøgelsen inddrager ikke, hvordan indsatsen udvides og fungerer i disse situationer. 21. Akutlægehelikoptere har på forsøgsbasis været en del af regionernes indsats. Det er på baggrund af en evaluering af forsøgsordningen blevet besluttet at etablere en national akut-lægehelikopterordning fra 2014. Undersøgelsen inddrager ikke forsøgsordningen, ligesom beslutninger og forberedelser til den permanente nationale helikopterordning ikke indgår i un-dersøgelsen. Derudover er de dele af regionernes indsatser, som beror på frivillige nødbe-handlere, ikke inddraget.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -13 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
I N D L E D N I N G 7
22. Undersøgelsen bygger primært på oplysninger fra regionerne, Danske Regioner, Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Fra regionerne drejer det sig om udbuds- og kontraktmateriale, samarbejdsaftaler, notater, rapporter, kvalitetskontroller, aktivitetsoversigter mv. Fra ministeriet drejer det sig om Akutrapporten og Akutudvalgets rap-porter, Sundhedsstyrelsens rådgivning af regionerne samt supplerende redegørelser. 23. Vi har i undersøgelsen benyttet et udsnit af det materiale, som er udarbejdet i forbindel-se med regionernes arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på det præhospitale område. Det præhospitale område er fra 2011 blevet omfattet af DDKM, og de krav IKAS stil-ler til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Alle regioners præhospitale organisationer er ble-vet akkrediteret i perioden juni-december 2012 og følger således i dag et sæt fælles stan-darder i DDKM. Regionerne har dermed i en kort periode arbejdet systematisk med at kvali-tetssikre den samlede indsats. Formålet med DDKM er vist i boks 2.
24. Regionerne har som led i arbejdet med DDKM fx udført audits, som indgår i undersøgel-sen. Flere af de data, der er brugt som eksempler på regionernes audits, findes fra 2012 og frem. I undersøgelsen vurderer vi hverken DDKM som samlet metode i kvalitetsarbejdet el-ler de forhold, som ligger til grund for regionernes akkreditering. Vi benytter udelukkende ek-sempler på regionernes audits til at belyse, hvordan regionerne følger op på kvaliteten inden for udvalgte områder i den præhospitale indsats. Vi gennemgår således regionernes audits, der består af, at regionerne mindst 2 gange årligt kvalitetskontrollerer 20 sundhedsfaglige vi-sitationer i forhold til at vurdere, om der gives den rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2. I forhold til regionernes mulighed for at følge op på mål for indsatsen gennemgår vi regioner-nes audits, der består af mindst 2 årlige kvalitetskontroller af 190 ambulancepatientjournaler. 25. I undersøgelsen vurderer vi, om LEON-princippet bliver indfriet, når det gælder fokus på både kvalitet og økonomi i regionernes tilrettelæggelse af indsatsen. Vi vurderer således i kap. III, om regionerne har en viden om, at den hjælp, der sendes til borgeren, er den rette. Endvidere vurderer vi i kap. IV, om regionerne forsøger at tilrettelægge indsatsen til lavest mulige omkostninger. 26. Vi har holdt møder med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og regionernes præhospitale organisationer. Vi har besøgt AMK-vagtcen-traler, akutlægebiler mv., hvilket har givet en indsigt i, hvordan indsatsen er tilrettelagt og fun-gerer i praksis. 27. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og re-gionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 28. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Det er IKAS (Institut for Kva-litet og Akkreditering i Sund-hedsvæsenet), som koordine-rer udviklingen af DDKM. Akkreditering betyder kvali-tetsvurdering, hvor et aner-kendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt fælles stan-darder. DDKM for det præho-spitale område omfatter 53 ak-krediteringsstandarder inden for 20 temaer.
BOKS 2. FORMÅLET MED DDKM I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Formålet med DDKM er, at modellen som et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem skal medvirke til: en kontinuerlig forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet en ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser sammenhæng i patientforløb gennemsigtighed og synliggørelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Audit er en metode til kvalitets-vurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vur-deres på grundlag af konkrete patientforløb.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -14 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
8 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
III. Kvalitet i den præhospitale indsats
Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at regionerne sikrer, at borgeren i overvejende grad får hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Derimod finder Rigs-revisionen det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har indsigt i, om den hjælp, som regionerne yder, er den rette.
Regionerne sikrer, at hjælpen i overvejende grad når frem til rette tid, da regionerne overholder deres mål for ambulanceresponstid for de mest akutte tilfælde. Der er dog mellem regionerne forskel på, hvor hurtigt hjælpen er fremme. Det kan i høj grad til-skrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold.
Regionerne benytter Dansk Indeks som støtteværktøj, når de på baggrund af den kon-krete situation beslutter, hvilken hjælp regionen sender. Støtteværktøjet skal være med til at sikre, at regionerne yder en ensartet og korrekt visitation af borgere, der ringer 1-1-2. Regionerne afviger imidlertid i en række tilfælde fra Dansk Indeks, men kun Re-gion Sjælland følger systematisk op på de afvigelser, hvor de sender en indsats af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. Regionernes opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer viser, at de enkelte visitationer ofte er mangelfulde i forhold til at leve op til de kvalitetsparametre, som regionerne selv opstiller. Regio-nerne anvender ikke ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og stiller ikke ensartede krav til opfyldelsen af indikato-rerne, når de følger op på kvalitet. Da retningslinjerne for visitation ikke anvendes sy-stematisk eller efterprøves med en systematisk opfølgning, kan de sundhedsfaglige visitationer ikke som udgangspunkt siges at være af en ensartet, høj faglig kvalitet. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af regionerne.
Regionerne følger ikke systematisk op på, om den samlede præhospitale indsats le-ver op til formålet, og om borgeren dermed får den rette hjælp. Regionerne har kun i få tilfælde opstillet mål for effekten af indsatsen, og disse mål er ikke operationalise-rede, så det er klart, hvilken effekt der ønskes opnået. En forudsætning for at kunne vurdere effekten af behandlingen er, at borgerens tilstand og behandling er dokumen-teret i en ambulancepatientjournal. Det er imidlertid langt fra i alle tilfælde, at der fin-des en korrekt udfyldt journal.
Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstan-darder for kvalitet og effekt af indsatsen. Rigsrevisionen finder det i den forbindelse po-sitivt, at regionerne i 2013 har sat et arbejde i gang med at etablere kvalitetsmål med tilhørende indikatorer, som de forventer at implementere i 2014.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -15 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 9
A. Rette hjælp til borgere, der ringer 1-1-2
29. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitatio-
ner. Antallet af indikatorer, som regionerne måler på, svinger fra 4 til 22. Kravene til, hvor meget en indikator skal være opfyldt, for at der er tale om god kvalitet, svinger fra 80 % til 100 %. Det betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget forskelligt og derfor kan have forskellige opfattelser af, hvornår der er behov for at iværksætte hand-linger til at rette op på kvaliteten.
Regionerne afviger i en række tilfælde fra Dansk Indeks. Flere regioner dokumenterer,
når de afviger fra Dansk Indeks, men kun Region Sjælland følger systematisk op, når der er sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår.
Regionernes egne audits viser, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er mangel-
fuld, og at der mellem regionerne er forskel på, om de giver korrekt sundhedsfaglig råd-givning. Region Syddanmark gav ved en audit korrekt rådgivning i 38 % af de sundheds-faglige visitationer, hvor Region Sjælland ved en audit havde en andel på 100 %. Adres-sen på den borger, der har behov for en ambulance, bliver heller ikke altid valideret. Re-gion Midtjylland validerede ved en audit adressen i 29 % af tilfældene, hvor Region Syd-danmark ved en audit gjorde det i 95 % af tilfældene.
Fælles retningslinjer for den sundhedsfaglige visitation 30. Sundhedsstyrelsen og Akutudvalget forventer, at der vil være både faglige og økonomi-ske gevinster af sundhedsfaglig visitation af 1-1-2-opkald, fordi visitationen ideelt set sikrer, at den præhospitale hjælp, der sendes til en borger, i høj grad målrettes den konkrete syg-dom eller tilskadekomst. Siden maj 2011 har alle regioner gennemført sundhedsfaglig visi-tation af 1-1-2-opkald. 31. Den sundhedsfaglige visitation skal foretages systematisk og bør være baseret på na-tionale faglige anbefalinger for at sikre, at der i og på tværs af de enkelte regioner er en ens-artet visitation, og at den enkelte borger modtager den relevante sundhedsfaglige rådgivning. Regionerne har oplyst, at de sikrer dette ved at anvende Dansk Indeks i visitationen. Dansk Indeks opstiller forskellige kategorier af hjælp, jf. boks 3, og når indekset benyttes korrekt, vil det være ens i alle regioner, hvilke kategorier af hjælp, der sendes til borgere i tilsvaren-de situationer.
BOKS 3. KATEGORIER AF HJÆLP I DANSK INDEKS A-kørsel: Ambulancekørsel med udrykning og supplerende beredskab med den højest specialisere-de hjælp, som er forbeholdt de mest syge og tilskadekomne borgere. B-kørsel: Ambulancekørsel, der haster, men som ikke er forbundet med akut fare for liv eller førlig-hed for borgeren. C-kørsel: Ambulancekørsel, hvor der er behov for observation eller fortsat behandling. I modsætning til de akutte ambulancekørsler kan disse planlægges i samspil med andre kørsler af samme type, hvor-med resurserne anvendes bedst muligt. D-kørsel: Patienttransporter, der ikke kræver overvågning eller behandling. Fx planlagt liggende be-fordring, hvor borgere fx flyttes fra et sygehus til et andet. E: Dansk Indeks’ forslag kan også være, at der ikke sendes en ambulance, men at borgeren fx søger egen læge.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -16 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
10 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer 32. Regionerne udfører i regi af DDKM audits af de sundhedsfaglige visitationer, hvor opta-gelser af samtaler mellem den sundhedsfaglige visitator og borgere, der har ringet 1-1-2, sy-stematisk gennemgås ud fra en tjekliste. DDKM sætter rammen for, hvilke procedurer regio-nerne skal udføre, hvis de ønsker at have en høj faglig kvalitet i deres indsats. DDKM stiller krav om, at regionerne gennemfører mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundheds-faglige visitationer udtages til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionen har en høj fag-lig kvalitet. Regionerne har oplyst, at de i andre sammenhænge vurderer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en population. Det fremgår gene-relt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internationale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en po-pulation. 33. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes audits på den sundhedsfaglige visitation for perioden 2012-2013. 4 regioner har efter implementering af DDKM gennemført mindst 2 au-dits. Region Hovedstaden har i perioden kun udført 1 audit, hvor 20 visitationer er udvalgt tilfældigt ud fra den samlede mængde visitationer. 34. Regionerne har hver for sig fastlagt de indikatorer, som regionerne måler de sundheds-faglige visitationer på, og har opsat krav til målopfyldelse. Regionerne har derfor ikke den samme opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, jf. tabel 1.
Tabel 1. Indikatorer og krav til målopfyldelse
Antal indikatorer Krav til målopfyldelse
Region Hovedstaden 14 Ingen
Region Sjælland 18 95 %
Region Syddanmark 20 Ingen
Region Midtjylland 22 80 %
Region Nordjylland 4 90-100 %
Kilde: Regionerne.
Det fremgår af tabel 1, at Region Nordjylland har 4 indikatorer, hvorimod Region Midtjylland har 22 indikatorer til at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation på. Det varierer så-ledes, hvor mange indikatorer regionerne har og derfor også, hvad der bliver målt på i for-bindelse med regionernes opfølgning på visitationerne. Det varierer ligeledes, hvilken mål-opfyldelse der skal være på de enkelte indikatorer, før regionerne vurderer, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er tilfredsstillende. Tabellen viser, at Region Midtjylland har et krav til målopfyldelse på 80 %, hvor Region Nordjylland benytter et interval på 90-100 %. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har ikke angivet et specifikt krav til målopfyl-delsen. 35. Rigsrevisionen finder, at kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation som udgangspunkt bør være ens på tværs af regionerne, idet regionerne anvender Dansk Indeks som støtte-værktøj for at sikre en systematisk og ensartet visitation. Variationen i antallet af indikatorer og målopfyldelseskrav betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget for-skelligt og dermed også kan have forskellige vurderinger af, hvornår et problem er stort nok til, at der iværksættes en kvalitetsforbedring. Én region vil således vurdere, at et problem bør indgå i handleplaner, mens det ikke vil være tilfældet i en anden region. Det vil fremadrettet kunne medføre, at den sundhedsfaglige visitation ikke har karakter af at være ensartet på tværs af regionerne.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -17 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 11
36. Regionerne har oplyst, at en ensartet, høj faglig kvalitet i deres indsats bliver sikret ved, at de bruger Dansk Indeks og har indført sundhedsfaglig visitation, hvor der sidder en sund-hedsfaglig medarbejder, og tager imod opkald fra borgerne og giver rådgivning. Endvidere er Dansk Indeks baseret på den bedste tilgængelige viden på området. Rigsrevisionen har der-for vurderet regionernes brug af Dansk Indeks og kvaliteten af den sundhedsfaglige rådgiv-ning. Desuden har Rigsrevisionen også inddraget validering af borgerens adresse, da det er væsentligt, at den sundhedsfaglige visitator bidrager til at sikre, at hjælpen kommer frem til rette adresse. Brug af Dansk Indeks 37. Rigsrevisionen finder, at Dansk Indeks er et væsentligt kvalitetsparameter i visitationen, da indekset understøtter visitatoren i at kunne indhente relevante oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foreslår, hvilken hjælp visitatoren skal sende. Når visitatoren modtager et opkald, skal Dansk Indeks aktiveres, hvorefter et startkort viser sig på visitatorens skærm. Startkortet i sin fulde form er især relevant, hvis det er en pårøren-de eller forbipasserende, som foretager 1-1-2-opkaldet. Ved at følge anvisningerne på Dansk Indeks’ startkort sikres det, at den sundhedsfaglige visitator får spurgt ind til vigtige faktorer, fx bevidsthedsstatus og vejrtrækningsbesvær. Den sundhedsfaglige visitator opnår dermed hurtigt den information, der er nødvendig for en optimal håndtering af henvendelsen. Hvis det er den syge eller tilskadekomne selv, der ringer 1-1-2, vil det være muligt – på baggrund af oplysningerne – at gå direkte til det relevante opslag i Dansk Indeks, hvorved startkortet an-vendes indirekte. Tabel 2 viser den andel af visitationerne, regionerne har udtrukket til audit, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort.
Tabel 2. Visitationer, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort, i perioden 2012-2013
1. audit 2. audit 3. audit
Region Hovedstaden 75 % -1) -1)
Region Sjælland -2) 100 % 100 %
Region Syddanmark 88 % -3) -1)
Region Midtjylland 80 % 90 % 100 %
Region Nordjylland 87 % 100 % 100 %
1) Regionen har ikke udført audits. 2) Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågælden-
de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. 3) Region Syddanmarks 2. audit måler ikke på andelen af visitationer, der tager udgangs-
punkt i Dansk Indeks’ startkort.
Kilde: Regionerne.
Det fremgår af tabel 2, at alle Region Sjællands visitationer ved 2. og 3. audit tog udgangs-punkt i Dansk Indeks’ startkort, ligesom det også er tilfældet for 2. og 3. audit i Region Nord-jylland og 3. audit i Region Midtjylland. Region Syddanmarks visitationer tog ved 1. audit ud-gangspunkt i Dansk Indeks’ startkort i 88 % af tilfældene. Regionens 2. audit målte ikke på, om visitationerne tog udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort, og regionen har ikke gennem-ført en audit i 2013.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -18 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
12 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Region Hovedstadens visitationer tog ved 1. audit udgangspunkt i Dansk Indeks’ startkort i 75 % af tilfældene. Regionen har efterfølgende ikke gennemført audit efter samme model som de øvrige regioner. Ifølge regionen stiller DDKM ikke krav om, hvilken type audit regio-nen skal gennemføre. Regionen har derfor i stedet gennemført kompetenceudvikling med den enkelte sundhedsfaglige visitator, hvor visitatorens præstation bliver vurderet. Region Hovedstaden har dermed ikke en opfølgning på de sundhedsfaglige visitationer som de øv-rige regioner, hvor resultaterne af visitatorens præstation på væsentlige kvalitetsparametre er synlige. Regionen vurderer, at fokus på kompetenceudvikling er vigtigere for kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer frem for den type audits, som de øvrige regioner gennemfø-rer. Rigsrevision kan konstatere, at regionen ikke er alene om at have fokus på kompetenceud-vikling, idet de andre regioner også har fokus på dette ud over arbejdet med audits. 38. Rigsrevisionens undersøgelse har også vist, at regionerne ikke altid følger Dansk Indeks’ forslag til, hvilken hjælp der bør sendes i den konkrete situation, dvs. disponeringen af ind-satsen. Regionerne har oplyst, at årsagen er, at indekset ikke kan tage højde for alle situa-tioner. Desuden vil det altid være den sundhedsfaglige visitators vurdering i hvert enkelt til-fælde, hvilken sundhedsfaglig indsats der er behov for. Endelig foregår indhentningen af in-formation og vurderingen af, hvilken indsats der skal sendes, under tidspres og under med-virken fra borgeren, som måske kan have vanskeligt ved at vurdere situationen og foretage en korrekt beskrivelse. 39. I Region Midtjylland kan visitatoren kun afvige fra Dansk Indeks’ forslag til disponering, hvis visitatoren vurderer, at der skal sendes en indsats af en højere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. I de andre regioner kan visitatoren også sende en indsats, der er af en la-vere kategori. Det kan fx være, at visitatoren sender en ambulance som en B-kørsel frem for en A-kørsel, fordi visitatoren på baggrund af erfaring vurderer, at det er et mere passende niveau i den konkrete situation. Region Hovedstaden og Region Midtjylland følger alene op på, om afvigelserne fra Dansk In-deks er dokumenterede. Region Sjælland foretager en systematisk kontrol af de visitationer, hvor visitatoren har sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end Dansk Indeks foreslog i situationen. 40. Rigsrevisionen finder det naturligt, at der vil forekomme afvigelser fra Dansk Indeks, da netop de sundhedsfaglige visitatorers erfaring også spiller ind. For at kunne vurdere, om det i disse tilfælde var korrekt at afvige fra Dansk Indeks, er det vigtigt, at alle regioner fremad-rettet kontrollerer årsagerne til afvigelser fra Dansk Indeks, herunder om afvigelserne fra Dansk Indeks er korrekte eller ej. Dansk Indeks revideres tværregionalt, men de overordne-de kriterier i indekset kan kun ændres, hvis alle regioner er enige, og de ændres på baggrund af de erfaringer, som regionerne løbende får. Det vil derfor være naturligt, at regionerne i den forbindelse har fokus på, hvorfor de afviger fra Dansk Indeks, hvordan og i hvilket omfang in-dekset anvendes hensigtsmæssigt, og om der er behov for, at det tilpasses. Dette skal sik-re, at beslutningsstøtteværktøjet understøtter en systematisk og ensartet indsats inden for og på tværs af regionerne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland har oplyst, at de siden ju-ni 2011 har gennemført et registerbaseret forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp. Projektet afsluttes primo 2014. De første resultater tyder allerede nu på, at Dansk Indeks er et godt værktøj til at foretage den risiko-vurdering, som en hastegradsvurdering er i forhold til at sikre akut syge og tilskadekomne den rette hjælp.
Disponering er den resurse-mæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfag-lige visitation. Der kan fx di-sponeres en ambulance eller en akutlægebil.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -19 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 13
Korrekt sundhedsfaglig rådgivning 41. Ifølge regionerne er den sundhedsfaglige rådgivning et vigtigt kvalitetsparameter i indsat-sen, fordi den sundhedsfaglige visitator bl.a. skal rådgive borgeren om, hvad han eller hun kan gøre for at sikre de bedste betingelser, indtil hjælpen er fremme. En sundhedsfaglig råd-givning kan også være, hvordan borgeren skal afvente og fx opsøge egen læge, hvis der ik-ke vurderes at være behov for at sende præhospital hjælp. Tabel 3 viser regionernes resul-tater i forhold til at give en korrekt sundhedsfaglig rådgivning.
Tabel 3. Korrekt sundhedsfaglig rådgivning givet i perioden 2012-2013
1. audit 2. audit 3. audit
Region Hovedstaden 80 % -1) -1)
Region Sjælland -2) 100 % 100 %
Region Syddanmark 38 % 94 % -1)
Region Midtjylland 67 % 53 % 58 %
Region Nordjylland 60 % 54 % 50 %
1) Regionen har ikke udført audits. 2) Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågælden-
de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM.
Kilde: Regionerne.
Det fremgår af tabel 3, at der er stor forskel på regionernes vurdering af, om de gav korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Region Sjælland er den eneste region, der vurderer, at de gav korrekt sundhedsfaglige rådgivning i 100 % af visitationerne. Region Syddanmark gav korrekt rådgivning i 38 % af visitationerne ved 1. audit, men fik rettet op ved 2. audit, hvor andelen var på 94 %. Region Midtjylland gav korrekt rådgivning i 67 % af tilfældene ved 1. audit, i 53 % af tilfældene ved 2. audit og i 58 % af tilfældene ved 3. audit. Region Nordjylland gav korrekt rådgivning i 60 % af tilfældene ved 1. audit, en andel der faldt til 54 % ved 2. audit og til 50 % ved 3. audit. Region Hovedstaden gav korrekt rådgivning i 80 % af de sundhedsfaglige visi-tationer ved 1. audit. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at flere af regionerne ikke har en høje-re andel, hvor de giver korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Regionerne har dermed en stor udfordring med at sikre, at rådgivningen er korrekt og forståelig. 42. Region Midtjylland har oplyst, at indikatoren vil være opfyldt, når visitatoren giver de råd – og kun de råd – Dansk Indeks angiver. Det er regionens vurdering, at det ikke nødvendig-vis er udtryk for en mangelfuld rådgivning, når indikatoren slår ud som ikke opfyldt. Det kan i stedet betyde, at der er behov for tilpasning og udbygning af rådgivningsdelen i Dansk In-deks. Region Nordjylland har oplyst, at sammenligningen efter deres vurdering ikke giver mening, idet det er forskellige patientgrupper, der er udført audit på i 1., 2. og 3. audit. Både Region Nordjylland og Region Midtjylland peger på, at det mere er udviklingen, der er i fokus, end resultatet af den enkelte audit. Region Hovedstaden og Region Nordjylland har generelt op-lyst, at de finder det problematisk, at vurderingen af regionernes sundhedsfaglige visitatio-ner bygger på et statistisk set meget spinkelt grundlag.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -20 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
14 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
43. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er DDKM, der fastsætter kravet om, at regionerne skal gennemføre mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundhedsfaglige visitationer tages ud til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionerne har en høj faglig kvalitet i de-res sundhedsfaglige visitationer. Regionerne har i andre sammenhænge oplyst, at de vurde-rer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en popu-lation. Det fremgår generelt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internatio-nale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en population. Hvis regionerne vurderer, at en audit af denne størrelse ikke er repræsentativ, så anbefaler Rigsrevisionen, at regionerne tager initiativ til, at der bli-ver fastlagt en audit, som de finder vil udgøre et repræsentativt grundlag. Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at både resultatet af den enkelte audit og udvik-lingen er væsentlige parametre til at vurdere kvaliteten og til at identificere områder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten. Eksempler på mangelfuld sundhedsfaglig rådgivning frem-går af boks 4.
Validering af adresse 44. Hvis visitatoren undlader at validere adressen, betyder det ikke nødvendigvis, at ambu-lancen kører til en forkert adresse. Det er politiet på vagtcentralen, der er ansvarlig for at sted-fæste en opgave, men den sundhedsfaglige visitator skal validere adressen ved at spørge ind til adressen og en mere specifik adresseangivelse som etage, indgang m.m. Tabel 4 vi-ser regionernes resultater i forhold til at validere adressen.
Tabel 4. Opkald med valideret adresse i perioden 2012-2013
1. audit 2. audit 3. audit
Region Hovedstaden 85 % -1) -1)
Region Sjælland -2) 75 % 76 %
Region Syddanmark -3) 95 % -1)
Region Midtjylland 29 % 44 % 76 %
Region Nordjylland 53 % 80 % 90 %
1) Regionen har ikke udført audits. 2) Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågælden-
de tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. 3) Region Syddanmarks 1. audit måler ikke på andelen af visitationer, der validerer adres-
sen.
Kilde: Regionerne.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ MANGELFULD SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNING FRA REGION NORDJYLLAND En patient bliver ikke vejledt i, at hun skal op at sidde, da der er mistanke om blodprop i hjertet. En borger, der ringer ind, får ingen vejledning i, hvordan hun skal forholde sig over for patienten,
indtil hjælpen er fremme. En borger vejledes i at lægge is på et åbent benbrud, hvilket ikke er den korrekte fremgangsmå-
de.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -21 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 15
Det fremgår af tabel 4, at ingen af regionerne får valideret adresserne i alle de visitationer, der er udtaget til audit. Region Hovedstaden havde en andel, hvor de fik valideret adressen på den borger, der havde behov for en ambulance, på 85 % ved 1. audit. Region Sjælland havde en andel på 75 % ved 2. audit og 76 % ved 3. audit. Region Syddanmark havde en andel på 95 % ved 2. audit. Region Midtjylland havde en andel på henholdsvis 29 % ved 1. audit og 44 % ved 2. audit. Andelen steg til 76 % ved 3. audit. Region Nordjylland havde en andel på 53 % ved 1. audit, men formåede at løfte andelen til henholdsvis 80 % ved 2. au-dit og 90 % ved 3. audit. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der bliver spurgt ind til adressen, da en række utilsig-tede hændelser i flere regioner har handlet om adresseforvekslinger, hvor ambulancen er kørt til en forkert adresse. Det kan få store konsekvenser for patienten, hvis ambulancen og/ eller akutlægebilen kører til en forkert adresse – særligt i de livstruende tilfælde, hvor tiden er en afgørende faktor. Fx havde ambulancen eller akutlægebilen i 7 % af tilfældene i Re-gion Hovedstaden i 2011 ikke fået oplyst fuldstændig og korrekt adresse. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at politiets opgave med at stedfæste adressen bliver nemmere på grund af den teknologiske udvikling. Fx er det muligt at installere en 1-1-2-app på sin smartphone, som betyder, at når en borger ringer op via appen, vil alarmcentralen kunne se, hvor borgeren befinder sig. 45. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes brug af Dansk Indeks og korrekt sundheds-faglig rådgivning har vist, at der er udfordringer med at sammenligne på tværs af regioner-ne. Årsagen er, at regionerne ikke anvender ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og ikke stiller ensartede krav til opfyldelsen af indikatorerne, når de følger op på kvalitet. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at regionerne etab-lerer en fælles basis for antallet af indikatorer og krav til målopfyldelse, så det bliver muligt at sammenligne på tværs, om der er en ensartet, høj faglig kvalitet i regionernes indsats. B. Hjælp til rette tid – ambulanceresponstider
46. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne overholder i overvejende grad deres egne responstidsmål og sikrer derved,
at hjælpen når frem til rette tid i de mest akutte tilfælde. Der er regionale forskelle på, hvor stor en andel af de ambulancer, der sendes som A-
kørsler, der er fremme inden for 15 minutter. I 2012 havde Region Nordjylland en andel på 89 %, og Region Hovedstaden havde en andel på 96 %.
Forskellen i andelen af ambulancer, der er fremme inden for 15 minutter, kan i høj grad
tilskrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold. De regiona-le forskelle i responstider bliver mindre, når det supplerende beredskab inkluderes. Det supplerende beredskab er netop ment til at gøre en tidsmæssig og behandlingsmæssig forskel i områder med lang ambulanceresponstid og langt til nærmeste behandlingssted.
Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der fo-rekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsig-tede hændelser omfatter hæn-delser og fejl, som ikke skyl-des patientens sygdom, og som enten skader eller kunne have skadet patienten.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -22 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
16 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Hjælp fremme inden for 15 minutter 47. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet 1-1-2. Akutudval-get vurderede i 2010, at målsætningen bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A-kørsler.
Foto: Region Sjælland, Præhospitalt Center
48. Det er lovpligtigt for regionsrådene at opstille servicemål for responstider, men der er ik-ke krav om, hvilke responstidsmål der skal være gældende, eller hvordan responstiden skal opgøres. 49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flere regioner i forbindelse med responstidsmå-lene har opdelt regionen i forskellige delområder for på den måde at tage højde for geogra-fiske udfordringer i forbindelse med at nå specifikke dele af regionen. Dermed er der stor va-riation i antallet af responstidsmål regionerne imellem, fx har Region Hovedstaden 1 respons-tidsmål for A-kørsler, hvor Region Sjælland har 30. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i overvejende grad overholder deres responstidsmål for A-kørsler, som er de kørsler, der haster mest.
Bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011, § 19, stk. 3 ”Regionsrådet fastlægger re-sponstider i hvert beredskabs-område. Disse responstider kan suppleres med differentie-rede responstider. De fastlag-te responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løben-de de faktiske responstider”.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -23 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 17
Regionernes supplerende beredskab 50. Det er ikke lovpligtigt for regionerne at have supplerende beredskab, men Akutudvalget anbefaler, at regionerne i yderområder med lange transportafstande supplerer med akutbi-ler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere. Tabel 5 viser regioners supplerende beredskab.
Det fremgår af tabel 5, at Region Hovedstaden udelukkende har akutlægebiler i det supple-rende beredskab. Region Sjælland anvender alene paramedicinerbemandede akutbiler. Re-gion Sjælland har dog en enkelt læge i sin præhospitale indsats, AMK-lægen, som kan kø-re ambulancen i møde og dermed fungere som en akutlægebil, hvis det vurderes, at lægen kan gøre en forskel for den akut syge eller tilskadekomne. Region Syddanmark og Region Midtjylland har et supplerende beredskab, der omfatter paramedicinerbemandede akutbiler, akutlægebiler og udrykningslæger. Region Midtjylland har også akutbiler med anæstesisy-geplejersker. Region Nordjylland benytter sig af akutlægebiler og akutbiler, hvor 5 af bilerne er bemandet med paramedicinere, og 2 er bemandet med ambulancebehandlere. 51. Den enkelte region vurderer, om og hvilket af det supplerende beredskab, som regionen råder over, der skal sendes i tilfælde af henholdsvis en A-, B-, C- eller D-kørsel. Regionernes supplerende beredskab bruges i de tilfælde, hvor det skønnes at gøre en be-handlingsmæssig og/eller tidsmæssig forskel for borgeren. Det supplerende beredskab kan i nogle tilfælde være hurtigere fremme ved borgeren end ambulancen og indgår derfor i op-gørelsen over hjælp fremme inden for 15 minutter. Tabel 6 viser en opgørelse over andelen af de mest hastende ambulancekørsler (A-kørsler) og supplerende beredskab, der er frem-me inden for 15 minutter i regionerne.
Tabel 6. Hjælp fremme inden for 15 minutter i 2011 og 2012
A-kørsleri 2011
A-kørsler ogsupplerende
beredskab i 2011
A-kørsler i 2012
A-kørsler ogsupplerende
beredskab i 2012
Region Hovedstaden 98 % 98 % 96 % 96 %
Region Sjælland 93 % 94 % 93 % 95 %
Region Syddanmark 94 % 95 % 93 % 94 %
Region Midtjylland 94 % 95 % 95 % 96 %
Region Nordjylland 88 % 91 % 89 % 91 %
Kilde: Akutudvalget og regionerne.
En udrykningslæge er en praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokal-området. En ambulancebehandler er en ambulanceassistent, der har gennemført en overbyg-ningen på ambulanceassi-stentuddannelsen. Ambulan-cebehandlere bemander – ud over akutbiler – ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en am-bulance. En paramediciner er en am-bulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompe-tenceniveau. En anæstesisygeplejerske er en sygeplejerske med spe-ciale i bedøvelse.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -24 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
18 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Det fremgår af tabel 6, at Region Hovedstaden havde flest A-kørsler fremme inden for 15 mi-nutter i 2011 og 2012 med henholdsvis 98 % og 96 %. Region Nordjylland havde færrest A-kørsler fremme inden for 15 minutter med henholdsvis 88 % og 89 %. Tabellen viser og-så, at regionerne, med undtagelse af Region Hovedstaden, opnår en større andel af hjælp fremme inden for 15 minutter, hvis det supplerende beredskab medtages i beregningen. 52. Det er naturligt, at der er forskel i regionernes ambulanceresponstid. Flere af de regio-ner, der forholdsvist har en lavere andel A-kørsler fremme inden for 15 minutter, har flere ambulancer til rådighed pr. indbygger. Region Hovedstaden har færrest ambulancer pr. ind-bygger, men har samtidig den største andel ambulancer fremme inden for 15 minutter. Iføl-ge regionerne kan dette fx skyldes, at der i Region Hovedstaden bor flere mennesker på et mindre areal end i fx Region Nordjylland, hvilket gør det nemmere for ambulancerne at nå den akut syge eller tilskadekomne hurtigt, også når der er taget højde for, at det i byområ-der tit er sværere at komme frem på grund af trafik. C. Mål for den præhospitale indsats
53. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke målbare effektmål for indsatsen og kan derfor ikke følge op på effek-
ten af det samlede præhospitale forløb. Alle regionerne gennemfører i overensstemmelse med DDKM kvalitetskontrol på mindst
380 ambulancepatientjournaler årligt. Regionernes audits af ambulancepatientjournalerne viser, at hver tredje borger ikke har
en korrekt udfyldt patientjournal, og at væsentlige oplysninger mangler. Den manglende dokumentation af forløbet i ambulancepatientjournalerne gør det vanskeligt at foretage en systematisk opfølgning på, om der ydes den rette indsats.
Region Nordjylland fik sendt resultater fra Region Syddanmarks audits på ambulancepa-
tientjournaler, uden at de opdagede det. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse generelt utilfredsstillende, at regionen ikke kontrollerer modtagne dokumenter fra leverandøren, så regionen dermed sikrer, dels at dokumenterne er de rette, dels at leverandøren udfø-rer audits i overensstemmelse med den indgåede kontrakt.
Regionerne satte i 2013 et arbejde i gang med at få etableret fælles kvalitetsmål med til-
hørende indikatorer, som regionerne forventer at implementere i løbet af 2014. Opfølgning på effekten af den præhospitale indsats 54. Kvaliteten af indsatsen er andet og mere end ambulanceresponstid. Det overordnede for-mål er at redde liv, forbedre helbredsudsigter mv. Regionerne skal i planer beskrive deres målsætninger for indsatsen, herunder for omfang og kvalitet, og løbende vurdere kvaliteten af indsatsen. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011, § 14. 55. Regionerne arbejder på at etablere fælles regionale mål for præhospitale aktiviteter og effekter på delområder, fx specifikke patientgrupper. Regionerne har oplyst, at de behand-lede et forslag til 11 kvalitetsmål med tilhørende indikatorer i december 2013, som regioner-ne forventer at implementere som fælles kvalitetsmål i løbet af 2014. 56. Regionernes nuværende indsats er fastlagt på baggrund af begrænset viden om, hvad der er den mest effektive behandling i forskellige situationer. For at få mere viden om, hvad ”der virker”, finder Rigsrevisionen det vigtigt, at regionerne løbende arbejder med at vurdere effekten af de forskellige elementer i det præhospitale beredskab. Det kan fx være at vurde-re effekten af en akutlæges kompetencer over for effekten af en paramediciners kompeten-cer i forhold til patientens overlevelse ved hjertestop, hjerneblødning mv.
Bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 om plan-lægning af sundhedsbered-skabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -25 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 19
57. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne generelt ikke arbejder med at sæt-te mål for effekten af indsatsen. Dermed har regionerne ikke mulighed for at følge op på ef-fekten af indsatsen. Selv om Sundhedsstyrelsen har anbefalet regionerne, at de operationa-liserer målsætningerne i de præhospitale planer, har regionerne kun i få tilfælde opstillet mål-sætninger, der omhandler effekten af indsatsen, som fx ”at give den præhospitale patient den mest optimale behandling i forhold til patientens tilstand”. En anden målsætninger er at give rette hjælp. Det er dog ikke angivet, hvad der menes med ”optimal behandling”, ”rette hjælp” osv. Regionerne har oplyst, at i forhold til visitationer bliver ”rette hjælp” sikret ved, at regio-nerne benytter Dansk Indeks, og i forhold til behandling i ambulancer og akutbiler/akutlæge-biler bliver ”rette hjælp” sikret, når behandlingsretningslinjer og retningslinjer for brug af læ-gemidler mv. følges. Derudover følger regionerne kvaliteten af elementer af indsatsen gen-nem audits af fx sundhedsfaglige visitationer. I boks 5 er vist et eksempel på Sundhedssty-relsens rådgivning vedrørende opfølgning.
58. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at den sundhedsfaglige visitation ikke altid følger retningslinjerne i Dansk Indeks og regionens øvrige kvalitetsparametre. Derfor kan Dansk In-deks som beslutningsstøtteværktøj ikke alene siges at bevirke, at den rette hjælp sendes til borgeren. Samtidig kan brugen af Dansk Indeks i visitationen ikke sige noget om karakteren og kvaliteten af den hjælp, der ydes af ambulancen på stedet og undervejs til sygehuset. Dokumentation af den præhospitale behandling 59. Den behandling, en borger har modtaget præhospitalt, skal være dokumenteret, for at ef-fekten efterfølgende kan vurderes. 60. Ambulancepatientjournalen giver den bedste indsigt i den behandling, borgeren har fået præhospitalt, idet borgerens tilstand og behandling bliver dokumenteret i journalen. Ambu-lancepersonalet har ansvaret for at behandle og udfylde journalen i mødet med den alvorligt syge eller tilskadekomne borger. Ifølge Sundhedsstyrelsen sikrer patientjournalen, at der er et kontinuerligt, sammenhængen-de patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter. Der-udover bidrager journalen til, at det sygeplejefaglige personale kan registrere og genfinde re-levante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tvær-fagligt. Region Nordjylland har som den eneste region en elektronisk ambulancepatientjournal, hvor de øvrige regioner har papirjournaler. Regionerne har oplyst, at der inden for meget kort tid implementeres elektroniske patientjournaler i ambulancerne i de øvrige 4 regioner.
BOKS 5. EKSEMPEL PÅ RÅDGIVNING VEDRØRENDE OPFØLGNING Region Sjælland etablerede som den eneste region i 2010 en præhospital struktur, hvor akutlægebi-ler ikke indgår. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med høring af regionens præhospitale plan ud-trykt ønske om, at regionen fulgte op på effekterne af denne nye struktur, hvor akutlægebiler ikke ind-går. Region Sjællands evaluering af den nye præhospitale struktur har haft fokus på fx brugertilfreds-hedsundersøgelser, der kan måle borgernes tryghed. Som Region Sjælland selv peger på i undersø-gelsen, kan borgerne imidlertid ikke selv vurdere, om de i situationen har fået den relevante præho-spitale indsats.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -26 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
20 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Krav til omfang af kontroller i patientjournaler 61. Regionerne kvalitetssikrer deres ambulancepatientjournaler ved at gennemføre audits. For at efterleve DDKM skal hver region årligt gennemføre 2 audits af samlet 380 journaler. Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har dog stillet krav om au-dit på 2-5 % af det samlede antal ambulancepatientjournaler i kontrakten med leverandøren. Region Midtjylland har fx et krav om, at antallet af audits skal omfatte 5 % af alle ambulan-cekørsler, hvilket svarer til 3.442 journaler. Kravene blev dog stillet, før DDKM var gennem-ført, og dermed før kravet om audit på 380 journaler årligt. Ingen af de 3 regioner gennem-fører audit på 2-5 % af de samlede journaler for at have et repræsentativt grundlag. Alle regioner oplyser, at de anser 380 årlige kontroller for at være tilnærmelsesvist repræsen-tative for det samlede antal kørsler. Regionerne udfører derfor ikke nødvendigvis yderligere audits, selv om de har fastlagt andre krav i deres udbud. Rigsrevisionen finder, at regioner-ne bør sikre, at de krav, der stilles til leverandørerne, bliver overholdt, og at kravet til antal-let af audits skulle have været justeret, da DDKM blev gennemført. Kvalitet i ambulancepatientjournalerne 62. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes 2 seneste halvårlige audits på ambulance-patientjournaler, dvs. audits udført i 2. halvår 2012 og 1. halvår 2013 på i alt mindst 380 jour-naler i hver region. Alle regioner har en positiv udvikling fra 1. til 2. audit. Ingen af regionerne opnår en målop-fyldelse på over 80 %, og Region Syddanmark skiller sig ud ved, at de i 1. audit kun opnår en målopfyldelse på 60 %. Regionerne har oplyst, at de forventer, at kvaliteten af den præhospitale ambulancepatient-journal vil blive bedre, når en elektronisk journal bliver indført i ambulancerne i 2014. Rigs-revisionen skal bemærke, at Region Nordjyllands auditresultater på ambulancepatientjour-naler i den forbindelse er interessante, da regionen har en elektronisk ambulancepatient-journal, men ikke umiddelbart har et andet registreringsmønster end de resterende 4 regio-ner med papirjournaler. 63. Når der gennemføres en audit af ambulancepatientjournalen, bliver der på tværs af re-gionerne målt på en række indikatorer, der skal fremgå af ambulancepatientjournalen. Indi-katorerne er fastlagt i DDKM. Tabel 7 viser en oversigt over regionernes opfyldelse af de en-kelte indikatorer i ambulancepatientjournalen for de seneste 2 audits i 2012 og 2013. En sam-let oversigt over alle indikatorer fremgår af bilag 1.
Tabel 7. Regionernes opfyldelse af udvalgte indikatorer i ambulancepatientjournalen
Ikke opfyldt Opfyldt
Patientjournalen er overordnet set korrekt udfyldt. 33 % 67 %
Der er dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af vurderingen af patientens til-stand. 11 % 89 %
Der er dokumentation for, at der er foretaget en vurde- ring af vitale værdier ved afslutning af behandlingen. 25 % 75 %
Der er dokumentation for, at overdragelsen til modtage-enheden er i overensstemmelse med regionens retnings-linjer. 44 % 56 %
Kilde: Regionerne.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -27 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 21
Tabel 7 viser, at 33 % af ambulancepatientjournalerne ikke er korrekt udfyldt. Tabellen viser også, at det i 11 % og 25 % af ambulancepatientjournalerne ikke er dokumen-teret, om der er iværksat en relevant behandling af borgeren på baggrund af vurderingen af borgerens tilstand, og om borgerens tilstand er dokumenteret ved afslutning af den præho-spitale behandling. Det er problematisk, at der mangler dokumentation for borgerens tilstand og behandling, da der derved kan opstå utilsigtede hændelser. Et eksempel på en utilsigtet hændelse, der er opstået på grund af mangel på information om den behandling, som er iværksat i ambulancen, fremgår af boks 6.
Endelig viser tabel 7, at der i 44 % af journalerne ikke er dokumentation for, at borgeren er overdraget til den modtagende afdeling i overensstemmelse med retningslinjerne. Udfordrin-ger i forhold til overlevering fra en undersøgelse fra Region Sjælland fremgår af boks 7.
64. Regionerne har oplyst, at fokus på registrering i ambulancepatientjournalen kan medvirke til at gøre indsatsen dårligere, da data helst skal dokumenteres med det samme, samtidig med at ambulancepersonalet skal håndtere borgere med alvorlige helbredsmæssige kompli-kationer. Rigsrevisionen anerkender dette synspunkt, men finder, at dokumentationen af pa-tientdata må kunne tilrettelægges under hensyntagen til praktiske forhold. Videreformidling af borgerens tilstand, og hvilken behandling der er givet præhospitalt, er af stor betydning for andre aktører i sundhedsvæsenet og deres muligheder for at overtage behandlingen med færrest mulige komplikationer for borgeren. Dette gælder fx i forhold til personalet på akut-modtagelsen. Videreformidlingen er også af stor betydning i forhold til muligheden for at fo-retage en opfølgning på effekten af det præhospitale forløb. Forveksling af data fra ambulancepatientjournaler 65. Når audits af ambulancepatientjournaler bliver varetaget af leverandøren, er det vigtigt, at regionerne sikrer, at auditsene bliver foretaget som forventet og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter. Rigsrevisionen kunne ved gennemgangen af auditresultaterne på 150 tilfældigt udvalgte am-bulancepatientjournaler fra Region Syddanmark og Region Nordjylland konstatere, at regio-nernes resultater var fuldstændig ens. De 2 regioner har samme leverandør af ambulance-kørsel. Rigsrevisionen gjorde Region Nordjylland opmærksom på problemet. Regionen hav-de ikke selv bemærket, at den havde modtaget auditresultater fra en anden region. Regio-nen har oplyst, at fejlen var opstået ved, at leverandøren havde forbyttet dokumenterne i en mail.
BOKS 7. OVERLEVERING TIL MODTAGEAFDELING I Region Sjælland blev der i 2012 udført en undersøgelse af medarbejdernes perspektiver på det præ-hospitale område. Af denne fremgik det, at ambulancepersonalet oplevede ventetid ved overlevering af særligt de ikke alvorligt syge eller tilskadekomne patienter. På nogle sygehuse var det svært at fin-de en sygeplejerske at melde patienterne hos. Da ventetiden nedsætter kapaciteten i ambulancebe-redskabet, går ambulancepersonalet i nogle tilfælde igen uden at lave en mundtlig overlevering til en sygeplejerske. De modtagende sygeplejersker var i opfølgningen på hændelserne generelt enige med ambulancepersonalet i, at der var et problem.
BOKS 6. EKSEMPEL PÅ UTILSIGTET HÆNDELSE VED MANGLENDE INFORMATION Den utilsigtede hændelse vedrørte tab af information om hovedtraume og igangværende blodfortyn-dende behandling ved overgangen til sygehuset. Patienten døde som følge deraf af en blødning i ho-vedet.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -28 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
22 K V A L I T E T I D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
66. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ingen af regionerne har procedurer, der sik-rer, at det bliver kontrolleret, om dokumenter, der indgår fra leverandører, er rigtige. Det er væsentligt, at regionerne sikrer, at dokumenterne er korrekte, da regionerne anvender resul-taterne til overvåge og kvalitetssikre indsatsen. Region Nordjylland har oplyst, at regionen fremover vil sikre, at de modtager de rette auditresultater fra leverandøren.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -29 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 23
IV. Omkostninger til den præhospitale indsats
Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har tilstræk-kelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkost-ninger.
Mulighederne for at sikre, at det valgte præhospitale beredskab fås til den bedste pris, er begrænset af en monopollignende markedssituation. Det varierer, i hvilket omfang regionerne har indsigt i og kan opgøre omkostningerne til enkelte ydelser i indsatsen, ligesom det varierer, i hvor høj grad regionerne har forsøgt at skærpe konkurrencen og dermed mindske omkostningerne til præhospitale ydelser.
Det er en barriere for de fleste regioner, at der ikke er it-systemer og data, som bed-re understøtter regionernes planlægning og drift af den præhospitale indsats. Regio-nerne har forsøgt at etablere sådanne systemer siden 2008 og forventer at implemen-tere et system i løbet af 2014-2015.
Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad bør sikre viden og gennemsig-tighed omkring omkostningerne til de enkelte ydelser i den præhospitale indsats i og på tværs af regionerne. Regionerne kan anvende informationerne til at sammenligne omkostningsniveauer på udvalgte ydelser på tværs af regionerne og driftsoptimere in-ternt i den enkelte region. Rigsrevisionen anbefaler, at alle regioner arbejder med at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx gennem brug af kontrolbud.
A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger
67. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne køber størstedelen af indsatsen af leverandører og brugte i 2012 samlet ca.
2,1 mia. kr. på indsatsen. Region Sjælland og Region Nordjylland har valgt en model, hvor de ikke er økonomisk
ansvarlige for eventuelle øgede omkostninger, hvis leverandøren fx har etableret et for stort beredskab i forhold til opgaverne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Re-gion Midtjylland skal afholde eventuelle omkostninger til et for stort beredskab selv, hvil-ket betyder, at disse regioner i langt højere grad er involveret i at tilrettelægge omfanget og brugen af beredskabet.
Markedet for det præhospitale område er præget af manglende konkurrence, og dermed
er det vanskeligt for regionerne at opnå den lavest mulige pris.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -30 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
24 O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Det varierer, hvor meget regionerne har gjort for at skærpe konkurrencen og prisgennem-sigtigheden. Alle regioner har overvejet forskellige serviceniveauer i tilrettelæggelsen af indsatsen. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har forsøgt at øge konkurrencen ved at opdele den samlede indsats i forskellige geografiske områder. Region Hovedstaden og Region Sjælland har via kontrolbud søgt viden om de omkost-ninger, der ville være ved egen drift. Region Sjælland har ikke udskilt ambulancekørslen fra den planlagte liggende befordring, så enhedsprisen på ambulancekørslen kan iden-tificeres og sammenlignes med priser i andre regioner og med kommende udbud.
De regioner, der har gjort mest for at skærpe konkurrencen, er også de regioner, hvor der
eksisterer mest konkurrence om ambulancekørslen. Organisering af indsatsen 68. Med udgangspunkt i regionernes egen målsætning om at tilrettelægge sundhedsvæse-net ud fra LEON-princippet, skal regionerne tilstræbe at få den valgte indsats til lavest mu-lige omkostninger for dermed at få mest mulig sundhed for pengene. 69. Regionerne kan vælge selv at drive en indsats med eget basisberedskab (ambulancer), supplerende beredskab og AMK-vagtcentral, eller de kan vælge at sende opgaven eller de-le af den i udbud. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionernes omkostninger til præhospitale aktiviteter ikke umiddelbart er sammenlignelige, da regionerne ikke opgør de-res omkostninger på en ensartet måde. Tabel 8 viser, hvordan indsatsen drives i regionerne, og hvilke omkostninger der er forbundet med den for 2012.
Tabel 8. Udgifter til basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral (Mio kr.)
I alt
Region Hovedstaden Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 20 % af den planlagte liggende
befordring (D-kørsel) (ca. 10 mio. kr.)
Supplerende beredskab
AMK-vagtcentral, herunder akuttelefon 490
Region Sjælland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 100 % af den planlagte liggende
befordring (D-kørsel)
Supplerende beredskab
AMK-vagtcentral 394
Region Syddanmark Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og supplerende beredskab
AMK-vagtcentral 468
Region Midtjylland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler)
Supplerende beredskab
AMK-vagtcentral 466
Region Nordjylland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler)
Supplerende beredskab
AMK-vagtcentral 263
Præhospitale udgifter i alt 2.081
Note: Farvet felt betyder, at ydelsen er købt ved en leverandør. For resten gælder, at regionen helt eller delvist varetager ydelsen.
Kilde: Regionerne.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -31 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 25
Tabel 8 viser, at regionerne samlet brugte ca. 2,1 mia. kr. på basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral i 2012. Region Hovedstaden havde omkostninger for 490 mio. kr., Region Sjælland for 394 mio. kr., Region Syddanmark for 468 mio. kr., Region Midt-jylland for 466 mio. kr., mens Region Nordjylland havde omkostninger for 263 mio. kr. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at regionerne har forskellige muligheder for at opgøre deres omkostninger til den akutte ambulancekørsel i basisberedskabet. Region Sjællands omkostninger på 394 mio. kr. indeholder også alle omkostninger til planlagt liggende befor-dring. Region Sjælland oplyser, at basisberedskabet løser hovedparten af den planlagte lig-gende befordring, og at det kun er ca. 40 % af de planlagte patienttransporter (kategori C og D), der kan udskilles fra basisberedskabet. Region Sjælland har valgt at lade basisbered-skabet udføre alle dele af både den akutte ambulancekørsel og den planlagte befordring. Da de 2 kategorier ikke er driftsmæssigt adskilt, oplyser regionen, at det heller ikke er muligt at foretage en omkostningsmæssig isolering af omkostningerne til den akutte ambulancekørsel. I de øvrige regioner er den planlagte befordring udskilt i en særlig kontrakt. Region Hoved-staden oplyser, at regionens basisberedskab derudover udfører 20 % af den samlede plan-lagte liggende befordring (kategori D), hvilket ifølge Region Hovedstaden udgør ca. 10 mio. kr. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har udskilt den planlag-te liggende befordring (kategori D) fra deres basisberedskab, der derfor kun indeholder ka-tegorierne A, B og C. Det er derudover muligt for Region Midtjylland at opgøre omkostningerne til den akutte del af den præhospitale indsats (kategori A og B). I udskillelsen af den akutte del er der taget ud-gangspunkt i den tid, som beredskaberne anvender på akutte opgaver, og i de akutte tures andel af det samlede antal ture. Den akutte ambulancekørsel udgjorde 230 mio. kr. i 2012. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse nødvendigt, at regionerne på et gennemsigtigt grund-lag kan vurdere prisen på enkeltydelser – fx akut ambulancekørsel i basisberedskabet – bå-de i indeværende kontraktperiode, men også i bestræbelsen på at opnå den bedst mulige pris ved kommende udbud. Endelig viser tabel 8, at regionerne køber en stor del af indsatsen af eksterne leverandører. Alle regioner har haft deres basisberedskab i udbud og køber hele basisberedskabet af le-verandører. Alle regioner bemander akutlægebiler i det supplerende beredskab med regio-nalt ansatte læger. Region Hovedstaden driver som den eneste region hele det suppleren-de beredskab. Region Sjælland driver dele af det supplerende beredskab selv, mens Re-gion Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland køber det supplerende bered-skab af leverandører. Region Hovedstaden og Region Midtjylland driver selv deres AMK-vagtcentral. Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland har hjemtaget den sundhedsfaglige visitation, mens leverandører står for disponering af hjælpen. Driften af AMK-vagtcentralen er dermed delt imellem regionerne og leverandører. 70. Regionerne kan anvende enten en responstidsmodel eller en beredskabsmodel til at or-ganisere indsatsen. De 2 modeller har i udgangspunktet forskellige muligheder og begræns-ninger, bl.a. i forhold til indsigt i drift og optimering af driften, jf. tabel 9.
I responstidsmodellen be-stemmer leverandøren omfan-get og placeringen af bered-skabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte re-sponstid. I beredskabsmodellen er det regionen, som har ansvaret for omfang, placering af bered-skabet og overholdelse af re-sponstid.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -32 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
26 O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Tabel 9. Muligheder ved responstidsmodel og beredskabsmodel
Responstidsmodel Beredskabsmodel
Fastsættelse af responstidsmål Regionen Regionen
Ansvar for overholdelse af responstid Leverandøren Regionen
Ansvar for mængde og placering af beredskab Leverandøren Regionen
Ansvar for disponering på AMK-vagtcentral Leverandøren Regionen
Indblik i kapacitetsbehov Nej Ja
Indblik i udnyttelsesgrad Nej Ja
Optimalt grundlag for fremtidig planlægning af den præhospitale indsats Nej Ja
Kilde: Regionerne.
Det fremgår af tabel 9, at leverandøren i responstidsmodellen selv bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid. Hvis leverandøren ikke kan overholde responstiden, bliver denne pålagt en bod for forsinkelsen. Ved valget af en responstidsmodel er det derfor ikke nødvendigt, at regionen har indblik i ka-pacitetsbehov og udnyttelsesgrad. I beredskabsmodellen er det regionen, som køber et spe-cifikt antal beredskabstimer, og som har ansvaret for omfang, placering og overholdelse af responstid. Region Sjælland og Region Nordjylland har oplyst, at de valgte responstidsmodellen, da de ved 1. udbud af indsatsen vurderede, at de ikke havde tilstrækkelig indsigt i det præhospi-tale område til på egen hånd at kunne optimere driften. Da ambulanceleverandøren i disse regioner er kontraktligt forpligtet til at overholde en responstid, forudsættes det, at leveran-døren har indflydelse på, hvordan ambulancerne disponeres. Regionerne har oplyst, at selv om modellen ikke fordrer, at de har indblik i kapacitetsbehov og udnyttelsesgrad, så har de valgt at få indblik i disse, da de derved kan sikre, at leverandøren løbende driftsoptimerer. Desuden begrunder regionerne valget med, at de ønsker, at det er leverandørerne, der skal være ansvarlige for at levere det politisk fastlagte serviceniveau. Dermed har de 2 regioner valgt en organisering, der kombinerer elementer fra begge modeller. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark har valgt beredskabsmo-dellen og har selv beregnet, hvor meget beredskab det kræver at overholde den ønskede re-sponstid. Leverandøren af ambulancekørslen er ansvarlig for at levere dette beredskab. Det er regionerne, der i beredskabsmodellen bestemmer, hvor beredskabet skal være placeret geografisk i regionen. Udbud af basisberedskab 71. Regionerne har siden deres etablering samarbejdet om udbudsprocessen, hvor de fæl-les rammer, indholdet og tidsplanerne for udbuddene koordineres i en række tværregionale udbudsgrupper og i regi af Danske Regioner. I 2006 indgik de kommende regioner således en aftale med Center for Trafik og Transport (DTU) om at gennemføre en række analyser ved hjælp af et simuleringsværktøj, der bl.a. kan simulere konsekvenserne i forhold til om-kostninger ved forskellige tiltag i den præhospitale indsats. 72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i 2007 overtog de standardkontrak-ter, som amterne havde med den største private leverandør af ambulancekørsel. Denne ene leverandør stod på det tidspunkt for ca. 90 % af ambulancekørslen i Danmark. Standardkon-trakterne kunne ikke genforhandles, og indsatsen skulle i udbud, før en aftale kunne indgås med en leverandør.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -33 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 27
73. Kontraktperioden for regionernes basisberedskab fremgår af figur 2.
Figur 2. Kontraktperioder for regionernes basisberedskab
Det fremgår af figur 2, at regionerne ikke har de samme start- og udløbsdatoer for kontrak-terne med leverandørerne af basisberedskab. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Re-gion Syddanmark og Region Midtjylland indgik kontrakt fra 2009, mens Region Nordjylland indgik kontrakt fra april 2010. Ambulancekontrakterne løber som udgangspunkt i 4-6 år, men kan forlænges i 2 gange 1 år. Alle regioner har forlænget deres kontrakter, bl.a. for at sikre mere tid til forberedelsen af det forestående udbud. 74. Rigsrevisionen har undersøgt regionernes arbejde med at skabe gennemsigtighed og mi-nimere omkostningerne til indsatsen forud for de indeværende kontrakter. Rigsrevisionen har vurderet, om regionerne i deres forberedelse og gennemførelse af udbud har: undersøgt alternative serviceniveauer for indsatsen forsøgt at skærpe konkurrencen ved fx at opdele regionen i mindre geografiske områder udført kontrolbud. 75. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle regioner i deres tilrettelæggelse af indsat-sen overvejede forskellige serviceniveauer, dvs. forskellige mål for, hvor hurtigt ambulancen under normale omstændigheder skal være fremme. Ud fra disse serviceniveauer er det mu-ligt for den enkelte region at træffe en beslutning om, hvad en given ambulanceresponstid har af konsekvenser for regionens omkostninger til det præhospitale område. Alle regioner valgte i forbindelse med 1. udbud et serviceniveau, der er på samme niveau eller bedre end det, der var gældende i amternes tid. Regionerne har forud for udbuddet ligeledes taget stilling til, hvad der i regionen anses for den bedst mulige behandling. Rigsrevisionen finder, at regionernes indsatser i den sammen-hæng afspejler en begrænset viden om, hvad der virker, hvilket særligt ses i forhold til regio-nernes forskellige opfattelser af, hvordan og i hvilket omfang læger skal bruges i den præ-hospitale indsats. Rigsrevisionen finder derfor, at et øget fokus på effekter af indsatsen vil være med til at understøtte kommende beslutninger om indsatsens tilrettelæggelse. 76. Regionerne oplyser, at markedsforholdene på det præhospitale område er præget af, at der er ganske få leverandører og derfor ingen reel konkurrence.
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
1. december 2009 - 1. december 2013 (forlænget til 2014)
1. april 2010 - 1. april 2014 (forlænget til 2015)
1. september 2009 - 1. september 2013 (forlænget til 2015)
1. februar 2009 - 1. februar 2014 og 2015 (forlænget til 2016)
1. september 2009 - 31. januar 2015
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -34 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
28 O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 3 ud af 5 regioner har forsøgt at skærpe konkur-rencen på området ved at opdele udbuddet af basisberedskab i mindre geografiske delom-råder for at gøre det attraktivt og muligt for nye leverandører at komme ind på markedet. Re-gion Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland er opdelt i henholdsvis 10, 6 og 8 delområder og har henholdsvis 3, 2 og 3 leverandører af ambulancekørsel. For alle regio-ner gælder det dog, at 20 ud af i alt 26 regionale delområder stadig drives af den samme le-verandør. 77. Region Hovedstaden og Region Sjælland afgav i forbindelse med 1. udbud et kontrolbud, hvor regionen selv beregner en pris på basisberedskabet på samme vilkår som øvrige leve-randører i udbuddet. Hvis en sammenligning af eksterne bud og kontrolbuddet viser, at det vil være økonomisk mere fordelagtigt at løse opgaven i regionalt regi, kan udbuddet annul-leres. Regionerne valgte i den forbindelse ikke selv at drive basisberedskabet, men brugte deres kontrolbud i forbindelse med forhandlingerne med leverandørerne om de endelige af-taler. 78. Tabel 10 viser regionernes indsats for at skabe gennemsigtighed omkring omkostninger, forsøg på at minimere omkostninger gennem konkurrenceudsættelse, og om regionerne har flere leverandører af ambulancekørsel. Flere leverandører af ambulancekørsel kan ses som en indikation på, at regionen har opnået en grad af konkurrence på området. Nogle regioner har dog været begunstiget af, at de kommunale brandvæsner har været etableret som leve-randører i lokalområderne.
Tabel 10. Regionernes arbejde for at minimere udgifter til indsatsen
I forhold til at fremme konkurrencen viser tabel 10, at Region Hovedstaden opfylder alle 4 faktorer, idet regionen både har opstillet forskellige serviceniveauer, opdelt regionen i geo-grafiske delområder, afgivet kontrolbud og er i stand til at udskille omkostningerne til akut ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Midtjylland opfylder 3 ud af 4 faktorer, og Re-gion Nordjylland og Region Syddanmark opfylder 2 ud af 4 faktorer.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -35 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S 29
I forhold til konkurrence viser tabel 10, at Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Ho-vedstaden har flere leverandører af ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Hoved-staden har derudover elementer af egen drift af den præhospitale indsats, hvilket kan være med til at skærpe konkurrencen og mindske prisen på ydelser i indsatsen. Region Nordjyl-land og Region Syddanmark har hverken flere leverandører af ambulancekørsel eller ele-menter af egen drift. Flere leverandører af ambulancekørsel betyder ikke nødvendigvis, at regionerne har været i stand til at skærpe konkurrencen og gennemsigtigheden. Det betyder heller ikke nødven-digvis, at regionerne herved har fået en bedre pris på indsatsen. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at alle regioner fremadrettet bør arbejde for at øge gennemsigtigheden og konkur-renceudsættelsen, fx ved at lave kontrolbud som Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at et kontrolbud ikke nødvendigvis medfører, at regionen skal hjemtage opgaven, men regionerne har muligheden, hvis det er mere fordelagtigt at lø-se opgaven i eget regi. B. Data om præhospitale aktiviteter
79. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har forsøgt at etablere it-systemer gennem udbud i 2008, men da leverandø-
ren ikke var i stand til at levere systemet, har regionerne siden 2009 lejet adgang til en privat leverandørs system.
Regionerne forventer, at et nyt samlet system med både elektroniske ambulancepatient-
journaler og et system til brug i AMK-vagtcentralen kan implementeres i løbet af 2014 og 2015.
Region Hovedstaden har købt og implementeret et system i AMK-vagtcentralen i maj
2011. Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øvrige regioners system, når dette implementeres i løbet af 2014 og 2015.
80. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne manglede indsigt i både aktivite-ter og økonomi på det præhospitale område, da regionerne overtog det fra amterne i 2007. 81. Undersøgelsen har vist, at regionerne har arbejdet for at sikre sig data om den præho-spitale indsats siden 2008. Regionerne har i 2013 endnu ikke implementeret specialdesig-nede it-systemer med adgang til præhospitale data. Systemet skal understøtte regionerne i en optimal tilrettelæggelse og drift af den præhospitale indsats og sikre viden om speci-fikke ydelser både i forhold til pris og til brug i kvalitetsopfølgninger. Regionerne har derfor i 2010 etableret deres eget kommunikationssystem mellem de køren-de præhospitale enheder, og i AMK-vagtcentralerne bliver alle driftsdata opsamlet. Regioner-ne har dermed de driftsdata til rådighed, som er nødvendige for at kunne gennemføre con-trolling af drift og afregning. Figur 3 er en oversigt over regionernes arbejde med at sikre sig egne it-systemer til brug i indsatsen.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -36 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
30 O M K O S T N I N G E R T I L D E N P R Æ H O S P I T A L E I N D S A T S
Figur 3. Udvikling af regionale it-systemer til den præhospitale indsats
Figur 3 viser, at der har været flere udfordringer for regionerne i forhold til at sikre sig spe-cialudviklede it-systemer. Regionerne forventer, at et nyt it-system kan implementeres i lø-bet af 2014 og 2015. Formålet med den nye it-løsning er ifølge regionerne at give mulighed for at foretage optimal styring af driften på det præhospitale område og sikre, at patienterne får den helt rigtige hjælp fra starten. Desuden er det nødvendigt at udskifte det nuværende system, da systemet siden 2009 har været lejet af en privat leverandør. Desuden er det le-jede system teknologisk forældet og vil på sigt ikke kunne vedligeholdes. Endelig kan syste-met ikke leve op til lovens krav om kommunikation på sikkerhedsnettet, hvor forskellige be-redskaber skal kunne kommunikere sammen. Region Hovedstaden er som den eneste region ikke med i den fælles regionale aftale om et nyt system til AMK-vagtcentralen, da regionen har købt og implementeret et system i maj 2011. Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øv-rige regioners system, når det implementeres i løbet af 2014 og 2015. 82. Det nye it-system indeholder bl.a. en elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen. Regionerne har oplyst, at den nye elektroniske ambulancepa-tientjournal skal sikre, at data dels bliver opsamlet mere systematisk i forhold til nu, dels bli-ver leveret til en kommende database på det præhospitale område. Alle regioner oplyser, at de vil indføre den nye elektroniske ambulancepatientjournal, hvorfor Region Nordjylland er-statter den nuværende elektroniske journal med den nye. Det system, der skal bruges i AMK-vagtcentralen, skal ifølge regionerne understøtte en me-re effektiv planlægning og drift af den præhospitale indsats ved at: give øget statistisk datagrundlag om den præhospitale drift give mulighed for at stille eventuelle leverandører lige ved kommende udbud, da regio-
nerne og ikke en af leverandørerne kontrollerer data give en forbedret mulighed for at regionernes AMK-vagtcentraler kan overtage dispone-
ringen for hinanden ved nedbrud på de enkelte AMK-vagtcentraler. Rigsrevisionen, den 15. januar 2014
Annie Nørskov fg.
/Claus Vejlø Thomsen
Sikkerhedsnettet (SINE) er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samar-bejde og koordinering på tværs af beredskaberne – både i hverdagen og ved større hæn-delser. Med nettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af andre.
• I 2009 indgik regionerne en aftale om midlertidigt at leje et it-system af en privat leverandør, der også var blevet pålagt at stille data til rådighed for alle bydere i forbindelse med regionale udbud af ambulancekørslen i 2008-2009.
• Regionerne gik senere i 2009 selv i udbud med en permanent it-løsning målrettet regionernes behov. I dette udbud ligger både en ny elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen.
• I 2008 forsøgte Økonomistyrelsen at udbyde et system til brug i AMK-vagtcentralen. Systemet ville sikre, at regionerne fik ejerskab til data om præhospitale ydelser. Leverandøren af it-systemet var efterfølgende ikke i stand til at levere systemet.
• Det nye it-system er foreløbigt forsinket i 22 måneder, men forventes at være implementeret i løbet af 2014 og 2015.
2009
2014
2008
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -37 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
I N D I K A T O R O P F Y L D E L S E I A M B U L A N C E P A T I E N T J O U R N A L E R 31
Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler
Indikator Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
I beretningen
Er patientjournalføringen i overensstemmelse med indikator 2?
63 % 67 % 87 % 81 % 38 % 67 % (1.463 af 2.189)
Er anvendelsen af tele-medicin i overensstem-melse med retningslin-jerne i indikator 1?
36 % 81 % 74 % 59 % 50 % -2)
Er der dokumentation for indhentning af informeret samtykke til den udførte behandling, hvor sådan dokumentation kræves i organisationens retnings-linjer?
90 % 51 % 41 % 84 % 64 % -2)
Er indholdet af meldingen relevant og brugbar infor-mation?
-1) -1) 85 % 77 % 83 % -2)
Er der dokumentation for, at der er foretaget en ini-tial vurdering af vitale værdier?
79 % 93 % 88 % 81 % 89 % -2)
Er der dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af den initiale vurdering?
84 % 93 % 90 % 73 % 87 % 89 % (1.463 af 1.649)
Er der dokumentation for, at der er foretaget løben-de observation af patien-ten?
87 % 87 % 87 % 83 % 85 % -2)
Er der dokumentation for, at der er foretaget en vur-dering af vitale værdier ved afslutning af kontak-ten?
80 % 79 % 80 % 60 % 71 % 75 % (1.475 af 1.964)
Er der dokumentation for, at der er foretaget en re-levant klinisk vurdering af patienten, før eventu-elle lægemidler er admi-nistreret?
94 % 91 % 98 % 77 % 88 % -2)
Er der dokumentation for, at der er spurgt om aller-gi, før eventuelle læge-midler er administreret?
75 % 18 % 61 % 67 % 57 % -2)
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -38 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
32 I N D I K A T O R O P F Y L D E L S E I A M B U L A N C E P A T I E N T J O U R N A L E R
Indikator Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
I beretningen
Er der dokumentation for dosis og administrations-tidspunkt ved eventuel anvendelse af lægemid-ler?
92 % 84 % 91 % 95 % 90 % -2)
Er der dokumentation for, at der er foretaget en re-levant klinisk vurdering af patienten efter eventuel-le lægemidler er admini-streret?
94 % 81 % 93 % 82 % 80 % -2)
Er der dokumentation for, at afslutningen af den præhospitale indsats på stedet er sket i overens-stemmelse med retnings-linjerne i indikator 1?
55 % -1) 58 % 40 % 26 % -2)
Er der dokumentation for, at overdragelse til mod-tageenheden er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i indika-tor 1?
59 % 48 % 47 % 69 % 45 % 56 % (1.090 af 1.962)
Er der dokumentation for, at patienten har afslået behandlingen eller øn-sker at afbryde behand-lingen?
84 % -1) 64 % 33 % 84 % -2)
Er der dokumentation for, at patienterne inden for hver af de 7 specifikke kliniske tilstande er be-handlet i henhold til de kliniske retningslinjer be-skrevet i indikator 1?
89 % 97 % 88 % 82 % 72 % -2)
1) Den pågældende indikator indgår ikke i regionens audits af ambulancepatientjournaler. 2) Den pågældende indikator indgår ikke i beretningen.
Kilde: Regionerne.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -39 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
O R D L I S T E 33
Bilag 2. Ordliste
Akkreditering En kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller in-stitution lever op til et sæt fælles standarder.
Akutbil Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer fx en paramediciner eller anæstesisygeplejerske frem til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. En akutbil kan ikke transportere patienter.
Akutlægebil Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskade-kommen. En akutlægebil kan ikke transportere patienter.
Ambulancebehandler Ambulanceredder, der har gennemført en overbygning på ambulanceassistentuddan-nelsen. Ambulancebehandlere bemander – ud over akutbiler – ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en ambulance.
Modtager alle 1-1-2-opkald, som omhandler akut sygdom og tilskadekomst. Ligeledes varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer op-gavens hastegrad og beslutter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes.
Anæstesisygeplejerske Sygeplejerske med speciale i bedøvelse.
Audit En metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vurderes på grundlag af konkrete patientforløb.
Beredskab En samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det mandskab og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Be-redskabet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer, og et supplerende bered-skab af fx akutbiler og akutlægebiler.
Beredskabsmodel Model, hvor det er regionen, som har ansvaret for omfanget og placeringen af bered-skabet og for overholdelsen af responstid.
Dansk Indeks for akuthjælp Et elektronisk værktøj, som skal understøtte den sundhedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af in-formation og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sen-des til rette tid.
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)
Et tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præhospitale område.
Disponering Den resursemæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfaglige visitation. Der kan fx disponeres en ambulance eller en akutlægebil.
IKAS (Institut for Kvalitet og Akkredi- tering i Sundhedsvæsenet)
Koordinerer udviklingen af DDKM.
LEON-princippet LEON-princippet er, at opgaver løses på Laveste Effektive Omsorgs- og behandlings-Niveau. Princippet indgår i både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og i Danske Regioners arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet.
Paramediciner En ambulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompetenceniveau.
Planlagt liggende befordring Er ikke-akut transport af patienter, fx patienter, der flyttes fra et sygehus til et andet.
Responstid Den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager et opkald til disponering, til første am-bulance/beredskab er fremme hos borgeren.
Responstidsmodel Model, hvor leverandøren bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -40 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
34 O R D L I S T E
Sikkerhedsnettet (SINE)
Er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne – både i hverdagen og ved større hændelser. Med sikkerhedsnettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af an-dre.
Sundhedsfaglig visitator Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Al-le 1-1-2-opkald bliver således i dag viderestillet til en sygeplejerske eller en ambulan-ceredder med særlige kompetencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, sam-tidig med, at vedkommende giver indringer råd og vejledning, indtil hjælpen er fremme.
Udrykningslæge En praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokalområdet.
Utilsigtet hændelse En begivenhed, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsigtede hændelser omfatter hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som en-ten skader eller kunne have skadet patienten.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 1 - Side -41 af 41
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Regionsrådsformanden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon 38 66 5000
Direkte 38 66 50 10
Mail
regionsraadsformand@regionh.
dk
Dato: 26. marts 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelse til Statsrevisorerne om Rigsre-
visionens beretning om regionernes præhospitale indsats.
Region Hovedstaden takker for muligheden for at komme med en udtalelse til ministe-
ren.
Rigsrevisionens beretning retter fokus på et område, der er under stor udvikling, og
beretningen giver derfor et meget aktuelt billede af opnåede resultater såvel som fort-
satte udfordringer på det præhospitale område.
Generelt er det vurderingen, at Rigsrevisionens beretning på en række områder giver
et retvisende billede af regionernes præhospitale indsats, men der er også områder,
hvor beretningen og undersøgelsesfokus med fordel kunne være uddybet, hvis der
skulle være givet et retvisende billede af det præhospitale område, som har undergået
og stadig undergår store forandringer.
Det præhospitale område er blevet styrket
I tråd med Rigsrevisionens vurdering, fremhæver Statsrevisorerne i deres bemærknin-
ger til Rigsrevisionens beretning, at regionerne i flere år har forbedret kvaliteten i den
præhospitale indsats, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på AMK-
Vagtcentralerne, øget specialiseret behandling af patienterne inden ankomst til hospi-
talet, akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv.
Rigsrevisionen baserer deres vurdering på, at den præhospitale indsats er gået fra ude-
lukkende at være en transportservice, til at der nu ofte påbegyndes avanceret behand-
ling på skadestedet samt under transporten til hospitalet.
Det er vurderingen, at denne positive udvikling har kunnet finde sted, fordi regionerne
har haft fokus på at udvikle faglige kompetencer, nye behandlingsmuligheder samt
supplerende beredskaber i form af akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv.
Den sundhedsfagligt rette hjælp til rette tid og til lavest mulige omkostninger
Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut
hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid.
Region Hovedstaden har hele tiden fokus på udviklingen i responstider ved ambulance
kørsel og liggende sygetransport samt rette behandlingsniveau – alm. ambulance, pa-
ramediciner ambulance eller akutlægeindsats.
Siden Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet blev etableret som selvstæn-
dig virksomhed den 1. januar 2012 udarbejdes der en årlig afrapportering over aktivi-
teter og udviklingsindsatser – herunder opgørelse af responstider – til regionsrådet.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 2 - Side -1 af 3
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 2
For at understøtte hurtig respons i den enkelte situation er der i disponeringssystemet
på Region Hovedstadens AMK-Vagtcentral en alarm til markering af overskridelse af
responstiden.
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvor-
vidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale indsats er tilrettelagt
til lavest mulige omkostninger. Statsrevisorerne fremhæver, at der derfor ikke er sik-
kerhed for, at borgerne på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvali-
tet.
I Region Hovedstaden er der kontinuerligt fokus på at sikre, at borgere får den rette
akutte hjælp – også i samarbejde med de andre regioner. Således benytter alle regioner
Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj, når der visiteres og disponeres hjælp til
borgere. Dansk Indeks revideres løbende i et samarbejde mellem regionerne.
Derudover har Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland
igangsat et forskningsprojekt for at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den
rette hjælp – projektet afsluttes primo 2014.
Region Hovedstaden har desuden valgt specifikt at anvende hjertestopforløb som indi-
kator for vurdering af den sundhedsfaglige indsats på AMK-Vagtcentralen og for den
præhospitale indsats – og dermed om borgerne får den rette hjælp. Den præhospitale
indsats er tilrettelagt med henblik på tidlig erkendelse, relevant visitation og dispone-
ring, korte responstider og effektiv præhospital behandling.
Regionen har foretaget gennemgang af samtlige hjertestop for at vurdere og måle ef-
fekten af den sundhedsfaglige visitation. Samtlige hjertestopforløb er gennemgået i 6
måneder før og efter maj 2011, hvor regionerne overtog de sundhedsfaglige 112-
opkald. Resultatet viste en forbedret identifikation af hjertestop fra ca. 47 % til nu 76
% af hjertestop ved visitationen af 112-opkaldet af den sundhedsfaglige visitator med
hjælp af Dansk Indeks
I forhold til omkostningerne på det præhospitale område bemærker Statsrevisorerne, at
udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked.
I Region Hovedstaden blev der imidlertid udarbejdet kontrolbud i forbindelse med
sidste udbud på ambulancekørsel, hvormed regionen kunne sammenligne de indkomne
tilbud og på den måde fik større indsigt i økonomien bag tilbuddene.
Region Hovedstaden har fortsat fokus på at få løst opgaven med ambulanceberedskab
til den økonomisk mest fordelagtige pris, bl.a. ved at gøre brug af kontroludbud og
ved at opdele regionen i flere delområder, så det også er muligt for mindre leverandø-
rer at byde på ambulanceberedskabet.
I forhold til kritikken af sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne efterlyser
Statsrevisorerne, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne
fastsætter få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den
præhospitale indsats.
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 2 - Side -2 af 3
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 3
Region Hovedstaden vil naturligvis meget gerne indgå i samarbejdet om fastsættelse
af minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats. Dette arbej-
de er allerede igangsat på tværs af regionerne i regi af Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen afStatsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernespræhospitale indsatsBilag 2 - Side -3 af 3
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
21. februar 2014
Vision for Fælles Sundhedshuse
Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for borger og patient. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essen-tielt for at vi lykkes med den dagsorden. På tværs af sektorer kræver det mod til at afprøve nye løsninger og udfordre de eksisterende strukturer. Vi vil sætte dagsorde-nen for udvikling af nye tværsektorielle tilbud, uafhængig af de nuværende organisa-toriske rammer. Dette er en Vision for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden. Målet er at virke-liggøre visionen. I første omgang som et modelprojekt i Helsingør og høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pen-gene. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Fælles sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patien-ter udenfor hospitalet. Det skal være attraktivt for borgerne, og borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb. Fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelses- og rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, in-denfor rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten. Fæl-les sundhedshuse skal inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Fælles sundhedshuse skal understøtte nytænkning og en anderledes indsats overfor patienter og borgere, der animerer til at tage ansvar for egen sundhed. Fælles sund-hedshuse skal være fleksible, så de kan rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet. I Danmark dækker begrebet sundhedshus i dag over meget forskelligt indhold. Denne vision tager afsæt i erfaringer, der er gjort med sundhedshuse andre steder og i rap-porten ”Nære Akut- og Sundhedstilbud”, der blev udarbejdet mellem region og kommuner i planområde nord i 2011.
Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 1 - Side -1 af 6
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 2
Udvikling på sundhedsområdet Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er be-hov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i almen prak-sis eller i kommunen. Samtidig får vi flere og flere ældre, der lever længere. Det betyder også, at vi får flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den demografiske udvik-ling har medført et stadigt stigende fokus på sammenhængende forløb, og på hvor-dan der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de indsatser, der leveres på hospi-talerne og i det nære sundhedsvæsen. I den forbindelse er der behov for at udvikle og etablere nye tilbud og samarbejdsmodeller for at kunne håndtere det øgede antal borgere, der har behov for sundhedsydelser og den øgede kompleksitet, som en række af borgernes sygdomsforløb er præget af.
Gevinster ved fælles sundhedshuse
Livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud
Fælles sundhedshuse skal understøtte borgerne i at tage ansvar for eget helbred ved
at styrke borgerens evne til at mestre egen sygdom og fokusere på sundhed frem for
sygdom.
For nogle borgere er det forbundet med tryghed at have relevante sundhedstilbud,
hvortil der er let adgang. For andre borgere har det betydning, at der er én entydig
indgang, så de ved hvor de skal henvende sig. Ved at samle kommunale og regionale
sundhedstilbud i fælles sundhedshuse vil mange borgere kunne få dækket behov for
sundhedsydelser på samme matrikel.
Lighed i sundhed
Fælles sundhedshuse skal danne rammen om fremtidens måde at designe sundheds-
tilbud til de patienter og borgere, der er vanskelige at favne i de traditionelle tilbud.
For eksempel gennem opsøgende arbejde, forløbskoordinatorer for den socialt ud-
satte eller sårbare patient, gennem design af mindre autoritative fysiske rammer el-
ler lignende.
Fælles sundhedshuse vil give optimale rammer for samarbejde på tværs mellem for-
skellige fagligheder med forskellige kompetencer for at imødekomme denne mål-
gruppes behov.
I forhold til udsatte borgere og sårbare patienter er det dels en udfordring for sund-
hedsvæsenet at tilrettelægge tilbud der matcher særlige behov, såvel som det er en
udfordring at motivere dem til at tage imod relevante tilbud. Samtidig viser undersø-
Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 1 - Side -2 af 6
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 3
gelser, at ulighed i sundhed på flere områder er en stigende udfordring1. Der er bred
enighed om, at der er behov for at udvikle og finde nye måder at tilbyde differentie-
rede sundhedsydelser på.
Sammenhængende forløb
Borgerne skal opleve fælles sundhedshuse som sømløse. Fælles sundhedshuse skal
fysisk understøtte, at kommuner, hospitaler og almen praksis arbejder bedre og tæt-
tere sammen om at give borgerne de bedst mulige sammenhængende forløb, når de
modtager sundhedsydelser i forskellige sektorer.
En af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er at sikre sammenhæng mellem
indsatserne som helhed og for den enkelte borger, uanset om indsatsen er forankret
kommunalt eller regionalt. En stor gruppe borgere og patienter modtager sundheds-
ydelser fra både hospital, almen praksis og kommune og har et særligt behov for, at
samarbejdet fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Det er eksempelvis ældre
sårbare medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder særligt mul-
tisyge (personer med flere samtidige kroniske tilstande), børn og svangre mm.
Tidlig opsporing
Fælles sundhedshuse skal være platform for udvikling af samarbejde om forebyggel-
se og sundhedsfremme for at undgå, at borgere bliver patienter.
Hvis det skal lykkedes, er der behov for at styrke tidlig opsporing af borgere, der er i
risiko for at udvikle kronisk sygdom eller anden sygdom. På den måde kan vi forsinke
eller direkte forebygge udvikling af sygdom. Ved at samle en række forebyggelses- og
sundhedstilbud i fælles sundhedshuse, øges mulighederne for at arbejde proaktivt og
nyskabende med at forebygge og opspore symptomer på sygdom.
Endelig er der i forhold til tidlig opsporing potentiale i, at medarbejdere fra flere sek-
torer, der eksempelvis arbejder med gravide, børn og familier, misbrugere, borgere
med kroniske sygdomme og psykisk syge får let adgang til at samarbejde.
Fælles Sundhedshuse – hvordan?
Nye samarbejdsformer
For at løfte de udfordringer det samlede sundhedsvæsen står over for, er det nød-
vendigt at udvikle nye måder at skabe sammenhæng på.
Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling
på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samar-
bejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene.
1 Ulighed i sundhed- årsager og indsatser; Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, 2011.
I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives til-
bud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opga-
ver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen
og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i
de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af
organisationer, kulturer og fagligheder.
Samtidig skal mulighederne for at arbejde sammen på nye måder afprøves. Eksem-
pler på nye samarbejdsformer kan være fælles ledelse, fælles personale, fælles bud-
getter, fælles opgaveløsning og fælles mål.
Opgaveløsning og arbejdsdeling
Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne,
give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pen-
gene. I Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne er det en poli-
tisk målsætning at sundhedstilbud til patienterne gives på lavest mulige effektive
omkostningsniveau (LEON-princippet).
Sundhedslovens opgavedeling mellem region og kommune og udviklingen af hospita-
lernes behandlingsformer med accelererede forløb, hurtigere udskrivninger og mere
ambulant behandling betyder, at der i stigende grad laves aftaler mellem region og
kommuner om overdragelse af opgaver.
En af udfordringerne ved accelererede behandlingsforløb er, at kommunerne i højere
grad end tidligere får borgere hjem, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som
fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompe-
tencer i kommunerne og adgang til lægefaglig rådgivning. Fælles sundhedshuse ryk-
ker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefag-
lig rådgivning.
Aktører i et fælles sundhedshus
Visionen for fælles sundhedshuse er, at der skal være plads til mange forskellige ak-
tører og funktioner.
I og med et fælles sundhedshus skal være for alle borgere i området, skal der også være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune, som sundhedshuset er placeret i. Derfor skal fælles sundhedshuse invitere til nye partner-skaber mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være fælles tilbud, virtuelle konferencer mellem læger og kommunale sygeplejersker eller personale på kommu-nale akutpladser.
For så vidt angår de alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er
det visionen at skabe et tæt og frugtbart samarbejde med lægepraksis i lokalområ-
det, dog uden at alle praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i fælles
sundhedshuse. Men almen praksis er essentiel for at kunne opfylde visionen om det
Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 1 - Side -4 af 6
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 5
sammenhængende patientforløb og inviteres derfor til at indgå i det videre forløb
omkring udformning af fælles sundhedshuse.
Erfaringer viser, at netværk i nærmiljøet kan være med til at understøtte nye livsfor-
mer. Derfor skal fælles sundhedshuse med de fysiske rammer understøtte nye net-
værk og aktiviteter og tilbud fra frivillige foreninger og civilsamfundet.
Med fælles sundhedshuse skabes helt nye rammer for sammenhængende sundheds-
tilbud på tværs af sektorer. Det skal styrkes gennem samarbejde med uddannelses-
og forskningsinstitutioner for derigennem at understøtte, at der kontinuerligt udvik-
les og skabe evidens på området.
Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 1 - Side -5 af 6
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 6
Illustration af potentielt indhold i et fælles sundhedshus
Aktiviteter indenfor borgerrettet forebyggelse Telemedicinsk opkobling til områdehospitalet
Tilbud i forløbsprogrammer Blodprøver Misbrugsrådgivning
Forebyggende træning, vedligeholdende træning og genoptræning
Den kommunale tandpleje (omsorgstandplejen og børnetandplejen)
Diætistfunktion Socialrådgiverfunktion Base for sundhedsplejen
Base for hjemmesygepleje og hjemmeplejen Ambulatoriefunktioner
Mødested for mødregrupper Frivillige organisationer
Administrative funktioner indenfor det kommunale sundhedsvæsen Apoteksfunktion
Patientforeninger Røntgen Base for kommunelægerne
Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 1 - Side -6 af 6
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør, Planområde Nord
Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i Hospitalsplan 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i Helsingør i samarbejde med Helsingør Kommune for at sikre, at borgerne i regionens nordlige del og geografisk største optageområde fortsat havde et nært akuttilbud efter lukningen af Helsingør Hospital.
I konstitueringsaftalen for Regionsrådet 2014-2017 er det aftalt mellem parterne, at styrke det nære
sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Et af midlerne er blandt andet udviklingen af regionens
sundhedshus i Helsingør. Herunder indgår også at ”hvis Helsingør Kommune vil flytte og udvikle
sundhedshuset i Helsingør til en anden matrikel vil regionen indgå i et samarbejde om udviklingen af
sundhedshuset, så længe det er fagligt forsvarligt”.
Et modelprojekt med et fælles sundhedshus i Helsingør med udgangspunkt i Visionen for Fælles
Sundhedshuse skal desuden ses i sammenhæng med byggeriet af det nye hospital i Hillerød, der giver
mulighed for at nytænke opgaveløsning samlet set i Planområde Nord. Nyt Hospital Nordsjælland forventes
at stå klar i 2020.
Helsingør Kommune og Region Hovedstaden har på baggrunden af ovenstående set på, hvordan regionale og kommunale opgaver på sundhedsområdet kan samles i et fælles sundhedshus i Helsingør. Udarbejdelsen af Visionen for Fælles Sundhedshuse som ramme for nye samarbejdsformer i Region Hovedstaden, har været første skridt og skal danne ramme for det videre arbejde med at konkretisere et fælles sundhedshus i Helsingør.
Et fælles sundhedshus skal også inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Hørsholm, Fredensborg og Gribskov vil blive inviteret til at deltage i dette samarbejde.
Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 2 - Side -1 af 1
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Sekretariatet Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 50 28
Web www.regionh.dk
CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 8. april 2014
Ændringsforslag til sag nr. 6 ”Det første at-punkt affattes således:
1. at bede Det tværsektorielle udvalg, efter inddragelse af sundhedskoordinati-onsudvalget, at forelægge en regionsdækkende vision for udvikling af model-ler for sundhedshuse, der kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud.
Begrundelse: På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 4. april anmodede de kommunale re-præsentanter og PLO om at blive inviteret til dialog om vision for fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Formålet med ændringsforslaget er at imødekomme dette ønske, samtidig med at der gives mulighed for at arbejde videre med at konkretisere modelprojektet for et fælles sundhedshus i Helsingør (2. at-punkt), der tager udgangspunkt i Regionsrådets beslut-ning om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og inden for rammerne af det oprindelige kommissorium. Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i HOPP 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i samarbejde med Helsingør Kommune, efter lukningen af Helsingør Hospital. Inddragelsen af kommuner og PLO i arbejdet med den regionsdækkende vision sker inden for de normale samarbejdsrammer i det Tværsektorielle udvalg, Sundhedskoor-dinationsudvalget og Den administrative styregruppe.
Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuseBilag 3 - Side -1 af 1
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Regionsrådsformanden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon 38665000
Mail
regionsraadsformand@regionh.
dk
Web www.regionh.dk
Dato:
Region Skåne
J A Hedlunds väg,
S-291 89 Kristianstad
Høringssvar til Region Skånes regionale udviklingsstrategi: Det öppna
Skåne 2030
Region Hovedstaden har modtaget Region Skånes udviklingsstrategi 2030 i høring.
Samlet set er der mange ligheder mellem Region Skåne og Region Hovedstadens
udfordringer, og de satsningsområder de to regioner har. Region Hovedstaden
igangsætter i foråret 2014 arbejdet sin nye Regionale Udviklings- og Vækststrategi
(ReVUS). Dermed vil der være mange områder og indsatser med stort potentiale
for samarbejde og erfaringsudveksling.
Med udgangspunkt i Region Skånes 5 indsatsområder ser Region Hovedstaden en
række snitflader og samspilsmuligheder mellem Region Skåne og Region Hovedsta-
den.
Skåne skal tilbyde fremtidstro og livskvalitet
Region Hovedstaden har ligesom Region Skåne stor fokus på at udvikle en region,
hvor der er vækst, hvor mennesket er i centrum bl.a. gennem lighed i sundhed.
I centrum står visionen om, at Hovedstadsregionen er den grønne og innovative me-
tropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på in-
ternationalt topniveau. Missionen for regionen er at stå for behandling, uddannelse og
forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikle hoved-
stadsregionen, hvor regionen har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, ud-
dannelse og det sociale område
Skåne skal blive en stærk og holdbar vækstmotor
Hovedstadsregionen og det øvrige Sjælland deler udfordring med Region Skåne i for-
hold til lav økonomisk vækst. Dette adresseres bl.a. i samarbejdet mellem regioner og
kommuner om Fokuseret Vækstdagsorden. Parterne i samarbejdet har vedtaget en fæl-
les vision og ståsted og en række fælles initiativer, hvor man samler ressourcerne og
dermed får større effekt. Region Skåne og de skånske kommuner er inviteret med ind i
samarbejdet og kan dermed få muligheden for at præge og videreudvikle det fælles
ståsted og projekterne.
Punkt nr. 7 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne2030"Bilag 1 - Side -1 af 3
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 2
Ligesom Skåne har Region Hovedstaden stort fokus på iværksætteri og samarbejde
omkring forskning. Der er her gode muligheder for at udvikle fælles projekter, som
kan søge støtte i det nye Interregprogram. Region Hovedstaden har ligeledes et mål
om at udnytte ESS anlægget på bedst mulig måde til at skabe ny erhvervsudvikling.
Der er her oplagte muligheder for at intensivere samarbejdet mellem de to regioner.
Region Hovedstaden vil udvikle regionens styrkepositioner og understøtte ekspansive
vidensmiljøer for at skabe vækst og udvikling. Region Hovedstaden og parterne om-
kring Fokuseret Vækstdagsorden ønsker, at internationalisering bliver et gennemgåen-
de fokus i forhold til infrastruktur, uddannelse, erhverv, forskning mv. for at under-
støtte vækst i regionen. Region Skåne og de skånske kommuner er blevet inviteret til
at indgå som partnere i arbejdet med en Fokuseret Vækstdagsorden.
Skåne skal drage nytte af sin flerkernede bystruktur
Region Hovedstaden har ikke i samme omfang som Region Skåne ansvaret for udvik-
ling og planlægning af nærmiljøer. Det er primært en kommunal opgave. Men regio-
nen deltager eksempelvis i Ringbyprojektet, hvor regionen og de 11 kommuner langs
den kommende Letbane i Ring 3 i fællesskab ser på de nye muligheder for erhvervs-
og byudvikling, som Letbanen vil skabe. Regionen deltager endvidere i scenariepro-
jektet 2050, som skal illustrere mulighederne for grøn og bæredygtig byudvikling frem
mod år 2050. Herigennem søger regionen at hente inspiration til den fremtidige by- og
regionale udvikling i regionen.
Skåne skal udvikle morgendagens velfærdstjenester
Det er også afgørende for Region Hovedstaden at udvikle tilbuddet til borgerne i regi-
onen på bl.a. sundhedsområdet. Regionsrådet har valgt en række strategiske indsats-
områder, som skal sikre denne udvikling - bl.a. fokus på sammenhængende patientfor-
løb, bedre service, så borgere føler sig "Ventet og velkommen". En ny ambitiøs digital
sundhedsplatform skal understøtte dette. Tilsvarende har Region Hovedstaden mar-
kant fokus på kompetenceudvikling og kvalitets- og nyudvikling ikke mindst af ung-
domsuddannelserne.
Skåne skal være en globalt attraktiv region
Ligesom Region Hovedstaden ønsker Region Skåne at udnytte samspilsmulighederne
med naboregionerne i Nordeuropa til at skabe kritisk masse og dermed blive synlig og
attraktiv globalt. Men Region Skåne har i sin udviklingsstrategi beskrevet, at man øn-
sker at udvikle varemærket (brandet) Skåne og Øresundsregionen. Et nøgleinitiativ i
samarbejdet om Fokuseret Vækstdagsorden er samlingen om eet fælles brand - Co-
penhagen. Her håber de danske parter, at den svenske del af regionen også vil tilslutte
sig dette brand, så det opnår maksimal gennemslagskraft.
Region Hovedstaden arbejder for styrke infrastruktur og transport i Øresundsregionen,
både den kollektive trafik over Øresund og etablering af nye forbindelser over Øre-
sund. Sammen med et bredt partnerskab som også omfatter Region Skåne og Malmø
Punkt nr. 7 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne2030"Bilag 1 - Side -2 af 3
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 3
arbejdes der i Copenhagen Connected på at styrke Københavns Lufthavn som knude-
punkt for internationale flyruter og dermed en attraktiv indgang til regionen.
Region Hovedstaden deler således Region Skånes ønske om strategier for trafik og in-
frastruktur, der øger mobilitet og tilgængelighed på tværs af Øresund, Skandinavien
og det nordlige Europa. Og der er et fælles ønske om, at hele regionen skal være helt
fremme i konkurrencen med andre internationale regioner om investeringer og turister.
Høringssvaret afgives med forbehold for endelig godkendelse af Regionsrådet i starten
af april.
Vi ønsker Region Skåne held og lykke med det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Punkt nr. 7 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne2030"Bilag 1 - Side -3 af 3
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Opgang A
Afsnit 1. sal
Telefon 38 66 50 00
Fax 38 66 58 50
Web www.regionh.dk
Dato: 10. marts 2014
Til:
Økonomien i OPP-projektet vedrørende rensningsanlæg mv. på Glostrup Hospi-
tal
På Miljø- og Trafikudvalgets møde den 24. februar 2014 blev sag nr. 8 om OPP-
projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup
Hospital udsat, idet udvalget udbad sig uddybende oplysninger om de økonomiske
forudsætninger for projektet, herunder forrentningen til investor.
Projektets samlede anlægsudgift på 51,0 mio. kr., og er baseret på forsigtige skøn over
udgiften til nedenstående ni elementer.
Mio. kr.
1. Foranalyser: 1,5
3. Projektering: 3,0
4. Uforudsete udgifter: 5,0
5. Separering af spildevand og kloak: 11,5
6. Distributionsledninger for renset spildevand til sengevask mv.: 2,5
7. Varmerør for biogasvarme: 1,0
8. Filtreringsanlæg og forberedelse af byggegrund: 20,5
9. Kværne: 6,0
I alt 51,0
I sagsfremstillingen antages det, at der årligt kan realiseres en besparelse på 4,5 mio. kr., som bruges til at betale kontrakten med leverandøren. Derudover antages det, at leverandørens anlægsudgift er 51,0 mio. kr. samt at forrentningen til investor konser-vativt er forudsat at være på 5 procent. Det medfører en kontraktlængde på cirka 19 år. Først når resultat af konkurrenceudsættelsen foreligger, vil det være muligt at se, hvor stor forrentningen leverandøren vil være. De skal bemærkes at en del af projektet omfatter opfyldelse af myndighedskrav, som regionen under alle omstændigheder ville skulle afholde som en anlægsudgift inden for de nærmeste år.
Punkt nr. 8 - OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- ogspildevand på Glostrup HospitalBilag 1 - Side -1 af 2
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 2
De konservative forudsætninger, som administrationen har lagt til grund for vurderin-gen skal ses i sammenhæng med at der er tale om et komplekst projekt, som fordrer en højt specialiseret viden, som ikke forefindes i egen organisation i dag. Det forventede besparelsespotentiale, der bl.a. er baseret på erfaringer fra et lignende anlæg på en sammenligneligt hospital i Holland, er på i alt ca. 4,5 mio. kr. fordelt på ca. 1,9 mio. kr. vedrørende driftsbesparelser (energi, vand m.m.) og ca. 2,6 mio. kr. besparelser vedrørende personaleforbrug, svarende til ca. 7 stillinger (portører og ple-jepersonale), der skyldes bortfald af opgaver vedrørende affaldshåndtering. Ud over den økonomiske besparelse for hospitalet vil projektet have hygiejnemæssige og ar-bejdsmiljømæssige gevinster, som dog ikke værdisat og indregnet i projektøkonomien. I anlægsudgiften på 51,0 mio. kr. indgår 11,5 mio. kr. til at opfylde myndighedskrav om separation af kloak i forbindelse med større renoveringsarbejder og nybyggeri. Udgifter som under alle omstændigheder skal afholdes. Dette element bidrager ikke til besparelsespotentialet i projektet, og tages det ud, vil tilbagebetalingstiden, alt andet lige, blive reduceret til cirka 13 år. I udbuddet af projektet udsættes anlægsudgiften og besparelsespotentialet for konkur-rence og deraf den faktiske tilbagebetalingstid/kontraktlængde, som en leverandør kan tilbyde. Den endelige anlægsudgift, besparelsespotentiale og kontraktlængde vil først være mulig at opgøre, når der findes en vinder af udbuddet. Det forudsættes, at den årlige besparelse skal bruges til at betale kontrakten med leve-randøren. I kontrakten vil den besparelse som leverandøren tilbyder være bundet af en garanti. Det betyder, at såfremt leverandøren i perioder ikke kan levere den aftalte ga-ranterede besparelse til hospitalet, da skal leverandøren kompensere hospitalet herfor. Er den realiserede besparelse højere end den i kontrakten garanterede besparelse deles merværdien mellem leverandøren og hospitalet efter en i kontrakten defineret forde-lingsnøgle. I sagen indstilles det, at administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med vinde-ren af udbuddet inden for de i sagen anførte rammevilkår. Det betyder bl.a., at der ikke vil blive kontraheret med en leverandør, med mindre denne kan tilbyde en kontrakt-længde på 19 år eller mindre, ligesom det forudsættes, at anlægsinvesteringen ikke overstiger 51,0 mio. kr., som der er opnået deponeringsfritagelse for.
Punkt nr. 8 - OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- ogspildevand på Glostrup HospitalBilag 1 - Side -2 af 2
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød
CVR/SE-nr: 30113721 Journal nr.: 13012638 Dato: 4. april 2014
OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital I forbindelse med forretningsudvalgets behandling den 1. april 2014 om sag vedr. rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital (jf. punkt nr. 8 på dagsordenen til Regionsrådets møde den 8. april) er der stillet spørgsmål an-gående nedlæggelse af bækkenskyllere på Glostrup Hospital. Det fremgår af sagsfremstillingen, at man vil nedlægge bækkenskyllerne, da bække-nerne fremtidig vil skulle være éngangs og vil blive destrueret i affaldskværne. Der ønskes svar på følgende spørgsmål: ”Da man ofte også bruger bækkenskyllemaskinerne som udslagskumme og til rengø-ring af diverse utensiler, ønskes oplyst, hvad der bliver sat i stedet for af "maskine-ri"/anden ordning for, at klare disse opgaver? Og er der taget højde for dette økono-misk. Kan ikke se det fremgår af sagen?” På Glostrup Hospital anvendes bækkenskyllere udelukkende til vask af urinaler og bækkener. I OPP-sagen forudsættes det, at urinaler og bækkener fremadrettet vil være engangsudstyr, og derfor kunne håndteres af affaldskværnene, som ligeledes vil blive anvendt som udslagskummer. Øvrige utensilier vaskes i dertil indrettede vaskemaski-ner i hospitalets skyllerum. Besparelsen på service og vedligehold af bækkenskyllere samt udgiften til driften af affaldskværnene er indarbejdet i sagen som en del af projektets samlede økonomi.
Punkt nr. 8 - OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- ogspildevand på Glostrup HospitalBilag 2 - Side -1 af 1
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Opgang A Afsnit
1. sal
Telefon 38 66 50 00 Fax 38 66 58 50
Web www.regionh.dk
Dato: 7. april 2014
OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital I forbindelse med forretningsudvalgets behandling den 1. april 2014 om sag vedr. rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital (jf. punkt nr. 8 på dagsordenen til Regionsrådets møde den 8. april) har medlem af regionsrådet Tormod Olsen (Ø) stillet følgende tre spørgsmål:
1. Angående det lovpligtige byggeri vil jeg gerne vide om det er muligt at adskil-le det fra resten af byggeriet, således at de enkelte dele kan udbydes hver for sig.
2. Angående prisen vil jeg gerne spørge til hvorfor dette OPP projekt adskiller sig betydeligt fra de to andre OPP i forholdet mellem investering og tilbagebe-taling.
3. Angående miljøvurdering. Jeg ved ikke om der findes en standard for vurde-ring. Hvis der gør det, vil jeg gerne bede om at få lavet en sådan vurdering. Hvis der ikke er en standard vil jeg gerne bede om et notat på ændringer i vandforbrug, i energiforbrug og i mængden af medicinrester/kemi i det udled-te vand.
Som det er anført i sagen indeholder OPP-projektet at regnvand og spildevand separe-res. Dette skønnes at koste 11,5 mio. kr. og er et myndighedskrav ved større renove-ringsarbejder og nybyggeri, og skal derfor under alle omstændigheder etableres i nærmeste fremtid. Det vil være muligt at udskille den lovpligtige kloakseparation fra det samlede OPP-projekt. Isoleret set vil det ikke være egnet som et OPP-projekt, og skal derfor udby-des som et traditionelt anlægsprojekt. Som anført i bilaget til sagen er de økonomiske forudsætninger, som er lagt til grund for projektet baseret på konservative forudsætninger, idet der er tale om et kompleks projekt, som fordrer en højt specialiseret viden, der ikke forefindes i regionen i dag.
Punkt nr. 8 - OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- ogspildevand på Glostrup HospitalBilag 3 - Side -1 af 2
Møde i REGIONSRÅD d. 08-04-2014
Side 2
Hertil kommer, at der i anlægsudgiften på 51,0 mio. kr. er indeholdt udgifter på 11,5 mio. kr. til separation af regn- og spildevand, der ikke bidrager til besparelsespotentia-let i projektet. I forhold til OPP-projektet vedrørende køl- og nødstrømsanlæg som blev godkendt på regionsrådsmødet 11. marts, indeholder nærværende sag en større kompleksitet, og er derfor baseret på en forudsætning om en højere forrentning til in-vestoren. Begge forhold tilsammen betyder, at tilbagebetalingstiden skønnes længere. I forhold til miljøvurdering skal der jf. planloven foretages en VVM-vurdering (vurde-ring af virkninger på miljøet) af projektet. Retningslinjerne fastsættes i et kommunal-plantillæg med en tilhørende redegørelse for anlægges forventede virkning på miljøet. Naturklagenævnet er klageinstans for VVM-redegørelser. Eftersom den endelige løs-ning ikke kendes før tilbudsafgivelsen, kan en sådan vurdering ikke fortages for nær-værende. Som for de øvrige elementer er det for nærværende ikke muligt entydigt at vurdere an-læggets energiforbrug, men erfaringer fra lignende anlæg i Holland viser, at det er mu-ligt at opnå energineutralitet ved omdannelse af biogas fra nedbrydningsprocesserne. Der er ligeledes erfaringer fra anlæg i Holland med fuldstændig fjernelse af kemikalier og lægemiddelrester fra hospitals- og industrielspildevand. På baggrund af erfaringer fra lignende anlæg antages det oprensede spildevand at opnå samme kvalitet som drikkevand, og vil forventeligt kunne anvendes som teknisk vand, og derigennem medvirke til en nedbringelse i forbruget af vandværksvand.
Punkt nr. 8 - OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- ogspildevand på Glostrup HospitalBilag 3 - Side -2 af 2