Pulsen, juni 2012

Professionel i service | 4

Gitte fandt arbejdsglæden | 24

Djurhuus takker af | 22

Aarhus Universitetshospital | personaleblad 03 | 2012

Grunduddannelser

TEM

A

brød

Tekst Xime lam corempe rnatusc | Foto iminvellum quas

01_40ptindledning

Vi er også en stor uddannelsesinstitutionAarhus Universitetshospital er et stort uddannelsessted. Hvert år har over 3300 elever og studerende fra erhvervsuddannelserne og de mellemlange videregå-ende uddannelser deres gang på hospitalet. Dertil kommer de mange lægestu-derende og de uddannede, der er her som et led i en videreuddannelse, fx til speciallæge.

Derfor er det helt naturligt, at vi betragter uddannelse som den ene af hospita-lets tre hovedarbejdsopgaver. De andre er – naturligvis – patientbehandling og forskning. Vi skal være lige ambitiøse på alle tre områder, og derfor er uddan-nelse og kompetenceudvikling fremhævet i Aarhus Universitetshospitals nye personalepolitik.

Personalepolitikkens grundstamme er regionens værdier: dialog, dygtighed og dristighed. Værdien dygtighed folder vi bl.a. ud sådan her:

”Vi er ambitiøse, når det gælder udvikling af høj faglighed, forskning og uddan-nelse – og vi er stolte af det! Kompetente medarbejdere i en kompetent orga-nisation oplever den største arbejdsglæde – derfor er kompetenceudvikling et fælles ansvar”.

Ordenlighed er sammen med regionens tre værdier meget centrale for persona-lepolitikken. Ordenlighed udfolder sig blandt andet i den måde, vi tager imod de mange elever og studerende på Aarhus Universitetshospital.

Så der er noget at stræbe efter. Heldigvis har vi på hospitalet mange dygtige vejledere, uddannelsesansvarlige og andre, som tager sig af denne vigtige op-gave. De kan nu støtte sig til en ny organisering på HR-området. Desuden er der oprettet et Strategisk Tværfagligt Uddannelsesråd med centerchef Kirsten Bruun i spidsen. Rådet skal vejlede hospitalsledelsen i strategierne på grunduddannel-sesområdet.

I dette nummer af Pulsen sætter temaet fokus på opgaven med grunduddan-nelse. Senere ser vi på videreuddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvik-ling. Vi håber, at temaet giver anledning til nogle gode snakke i afdelingerne om opgaverne på uddannelsesområdet

Venlig hilsen

Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke KrøllCheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

Redaktion: Claus Sixtus, specialeansvarlig sygeplejerske, Børneafdeling A • Birgit Nielsen, sekretær for afdelingsledelsen/AC-fuldmægtig, Billeddiagnostisk Afdeling • Lene Hardt Sanchez Toscano, speciallæge i almen medicin, Forsknings-klinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosoma-tik • Charlotte Thaarup, fællestillidsrepræsentant • Christel Højberg, rehabiliteringskoordinator, Onkologisk Afdeling D • kommunikationsrådgiver Eva Bundegaard • journalist Anne Westh • jour-nalist Randi Rehmeier • fotograf Tonny Foghmar • fotograf Michael Harder • grafiker Anne Birgitte Andersen • grafiker Gitte Skovgård, mediegrafiker-elev Louise Langberg

Ansvarshavende: Hospitalsdirektør Gert Sørensen

Layout og foto: Kommunikation

Forsidefoto: Tonny FoghmarPulsen udkommer 6 gange årligt i et oplag på 6000.

Indlæg til Pulsen skrives i word og mailes til [email protected]æg må højest være 5000 anslag inklusiv mel-lemrum.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indlæggene.

Spørgsmål om bladet kan stilles til Kommunikation, [email protected]

Deadline for indlæg og materiale til næste nummer er 13. august.

Næste nummer udkommer omkring 3. september. Artikler må ikke gengives uden kilde-angivelse.

TEM

A

indhold

Ny organisation – nye opgaver – ny kultur – Fokus på Servicecentret side 4

Præstens opgave– Interview med hospitalspræst Steen Bonde side 8

Tør fremtidens ledere lede– 4 ledere udfordrer nuværende ledelseskultur side 20

Jeg skal sgu ikke på pension– Interview med Jens Chr. Djurhuus side 22

Da arbejdsglæden kom tilbage– Gitte var ved at opgive sit fag som sygeplejerske side 25

Min puls side 28

Stuegang for begyndere side 10Fra 48 til 85 lægesekretærelever in spe side 12Klinisk kvalitetstjek som studieprojekt side 14Ny krop men samme hjerte på grunduddannelserne side 18

Grunduddannelser

.........side 10-19

Læs om hospitalets opgaver med grunduddannelser

TEM

A

Der er dagligt rent sengelinned og unifor-mer. Maden til patienterne er tilberedt og transporteret til afdelingens køkken. Instru-menter bliver købt ind, patienter stillet om til rette afdeling, pæren i OP-lampen skiftet osv. Håndværkeren, chaufføren, indkøbe-ren, køkkenassistenten, kantinelederen, vaskerimedarbejderen, sygeplejerskevika-ren, medarbejderen ved omstillingsbordet… og mange flere ansatte indenfor hospitalets serviceområder har trods deres faglige for-skelligheder noget væsentligt til fælles:

Deres arbejdsindsats betyder, at syge-plejersker, læger og andre i klikken kan kon-centrere sig om patienterne.

Men det seneste halve år har været en ganske særlig udfordring for Servicecentret. Drifts- og Serviceafdelingens afsnit i Skejby blev for godt et halvt år siden lagt sammen med afdelingerne i Servicecentret på det tidligere Århus Sygehus. Og da Serviceopga-verne på de to fusionerede universitetsho-spitaler tidligere har været meget forskelligt

organiseret og finansieret, er der mange forskellige regler og arbejdsgange, som skal harmoniseres.

For eksempel har der været forskellige økonomiske aftaler omkring ombygninger. I Skejby var den slags udgifter indregnet i sygehusets budget. På Århus Sygehus havde de kliniske afdelinger et budget og modtog regninger fra Teknisk Afdeling.

Ring til afdelingslederneDe forskellige regler skaber naturligt nok nogen forvirring hos Servicecentrets kunder, ligesom det giver Servicecentret en del udfordringer. Derfor opfordrer centerledel-sen til, at man kontakter Servicecentrets afdelingsledelser eller stabsfunktionen, hvis man har spørgsmål om fx. økonomi eller andre spørgsmål af mere overordnet karakter. Se telefonnumrene på afdelingsle-delserne på side 7.

Nye opgaverTrods travlheden i forbindelse med fusionen har Teknisk Afdeling gennemført en vellyk-ket udskiftning af samtlige telefonnumre på det tidligere Århus Sygehus’ adresser. An-svaret for telefonien – og dermed for, at du kan bruge en af hospitalets mange tusinde telefoner – er blot en af flere opgaver, som er overgået til andre hænder i forbindelse med, at Aarhus Universitetshos pital fik ét fælles servicecenter.

Servicecentret har også budt på og også fået endnu en fælles opgave for Regionen Midtjylland. Det er opgaven med gods- og persontransport mellem hospitalerne i hele regionen. I forvejen leverer centrets vaskeri – midtVask – renvasket tøj til hele regionen, og Vikar Region Midt sørger for vikarer til regionens hospitaler.

Tekst Eva Bundegaard| Foto Michael Harder

Fokus på Servicecentret

Nogen har fået nye arbejdsopgaver. Flere har fået ny chef og mange skal nu opbygge nye fællesskaber og skabe nye kulturer. Meget er i løbet af det sidste halve år vendt op og ned på serviceområdet.

– nye opgaver – ny kultur Ny organisation

4 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 03 | 2012

Konkrete ændringer på serviceområdet

Fusion på centerniveau• Drifts- og Serviceafdelingens afsnit i Skejby blev lagt sammen med

afdelingerne i Servicecentret på det tidligere Århus Sygehus i decem-ber 2011. Det nye “Servicecentret” ledes af to centerchefer i lighed med de øvrige fem centre.

Fra ”Drift” til “Logistik”• Der er ikke længere noget, som hedder en Driftsafdelingen. Til

gengæld er der oprettet en ny afdeling, Logistikafdelingen, som samler flere naturligt sammenhørende funktioner af den tværgående slags. Det er opgaver som transport internt og eksternt, indkøb og vareforsy ning og udlevering af hjælpemidler.

• Vægterfunktionen og nathold er flyttet fra Vikar Region Midt til den nye Logistikafdelingen. Portørcentralen i Skejby og Vagtstuen i Tage-Hansens Gade hører nu også organisatorisk til Logistikafdelingen.

• Ekstern Transport er nu lagt sammen med de øvrige hospitalers transportenheder og hedder nu MidtTransport. Opgaven omfatter nu også regionale transportopgaver. Den nye transportfunktion bringer alt fra blodprøver og vasketøj til personer rundt mellem hospitalerne i Region Midtjylland.

• I forbindelse med fusionen er der gennemført en besparelse, som har medført, at Trykkeriet på det tidligere Århus Sygehus er lukket. Trykkeriets opgaver er flyttet til Region Midtjyllands trykkeri i Viborg.

Teknikken samlet• Det tidligere Teknisk Afsnit og Projektafdelingen på Skejby og Teknisk

Afdeling på det tidligere Århus Sygehus er samlet til én afdeling under navnet Teknisk Afdeling

• Telefonomstillingen og de øvrige funktioner, der er knyttet til telefoni, er flyttet til Teknisk Afdeling.

Fra afsnit til afdeling

• Sterilcentralen i Skejby er blevet til en selvstændig afdeling i Service-centret. Afdelingen skal efter planen på et tidspunkt danne rammen for al sterilproduktion for Aarhus Universitetshospital – det vil sige også for de kliniske afdelinger på det tidligere Århus Sygehus.

Stabsfunktioner• Servicecentret har en stabsfunktion ligesom de øvrige centre med

økonomi- og planlægnings – og sekretariatskompetencer. Dertil kom-mer konsulentfunktioner indenfor rengøring – herunder hospitalets rengøringskvalitet og kontrol med ekstern leve randør – samt ud-dannelseskonsulentfunktioner i tilknytning til uddannelsen til service assistent. Centret leder desuden en række tværgående projekter, hvor projekt lederne er ansat i cent-erstaben. Det drejer sig om: Uniformsprojektet, Transportprojektet og Serviceprojektet.

– nye opgaver – ny kultur Ny organisation

Uændrede afdelinger:– Køkkenet– Vikar Region Midt– midtVask

Aarhus Universitetshospital | Pulsen 03 | 2012 | 5

Fokus på Servicecentret

Det nyetablerede Servicecenter kikker grundigt på sig selv i denne tid. Det gør centret for, at finde den rette snitflade til opgaverne i klinikken, for at være en god samarbejdspartner for resten af hospitalet og for at være en god arbejdsplads for de ansatte i centret.

– Servicecentrets opgave er at levere serviceydelser til hospitalets afdelinger, og at gøre det bedst og billigst. I forbindelse med planlægningen af det nye universitetshospi-talsbyggeri er der vedtaget et overordnet princip om, at klinisk personale skal løse kliniske opgaver.

Derfra kan man så tolke sådan, at Servicecentret skal stå for forsyningen af serviceydelser. Hvad det i praksis betyder for Servicecentret i de kommende år – det har vi nu taget hul på at drøfte, fortæller den ene af de to centerchefer i Servicecentret, Ingrid Munk og uddyber:

– Konceptet er egentlig enkelt. Det klini-ske personale skal koncentrere sig om de op-gaver, der er knyttet til klinikken: Patienterne, undervisningen, forskningen. Servicecentret skal levere servicearbejde. Det betyder, at vi sammen med de kliniske centre skal under-søge, om der er områder, hvor vi med fordel kan fordele opgaverne anderledes.

Det er for eksempel besluttet, at gøre Sterilcentralen i Skejby til en selvstændig afdeling i Servicecentret. Afdelingen har i dag 23 ansatte, men den skal med tiden også rumme de sterilopgaver, som i dag er

placeret decentralt i afdelingerne på de andre adresser.

Et andet eksempel er en beslutning i regionen om, at hele vareforsyningskæden skal professionaliseres og centraliseres. Når vi samles i Skejby, vil alle afdelinger skulle for-synes med varer af en central logistikafdeling, og intet klinisk personale skal længere lægge varer på plads.

Tydelige aftalerCenterledelsen taler om kunder og leve-randører af serviceydelser. Kunderne er de øvrige afdelinger og andre, der får ydelser fra Servicecentret. Centercheferne ønsker, at kunde-leverandør forholdet skal være tyde-ligt. Det er ét af de områder, som skal i fokus i den kommende tid.

– Vi skal være tydelige omkring aftaler – hvad det er, vi leverer og i hvilken kvalitet.

Vi skal også kunne dokumentere, trække data på vores ydelser og stille dem til rådig-hed for hospitalet. Det kan fx være afdelin-gernes linnedforbrug, deres varekøb eller hvad der bliver produceret til kantinerne, forklarer Ingrid Munk.

Dokumentationen skal desuden give mulighed for at forbedre arbejdsgange og rationalisere, hvor det er muligt i Servicecen-tret. For ligesom resten af hospitalet skal serviceområdet tage sin del af den besparelse, som bl.a. stadigt mere rationelle arbejds-gange skal give.

Professionelle

En andet fælles fokus er professionel udfø-relse af serviceopgaverne.

– Kunderne skal altid opleve, at Ser-vicecentrets ansatte er professionelle i løsnin-gen af serviceopgaver på samme på måde, som lægen eller sygeplejersken er det til sit job. Vi har service som et kerneområde. Og den skal leveres på et højt fagligt niveau. Det er samspillet mellem kunden og leverandøren og respekten for den faglighed, vi besidder, der giver de gode resultater, siger centerche-fen.

Ingrid Munk mener, at stræben efter en høj grad af professionalisme også vil have betydning for arbejdsmiljøet.

– Ingen er i tvivl om vigtigheden af de op-gaver, Servicecentret udfører. Tanken om blot en enkelt dag uden mad til patienterne, vand og strøm, rengøring, forflytning og alt det, Servicecentret i øvrigt løser hver dag, fortæl-ler sit klare sprog. Og det giver ydermere en følelse af stolthed og lyst til at ranke ryggen, når man er professionel i udøvelsen af sit fag og bliver modtaget ligeså, siger hun.

Og så fik vi ikke talt ret meget om byg-geriet i Skejby og slet ikke om Servicecentrets ansvar for, at vi kan tage det nye byggeri sikkert i brug. Men det er en helt ny historie, der bliver fortalt i et kommende nummer af Pulsen.

Det nyetablerede Servicecenter kig-ger grundigt på sig selv i denne tid.

Det gør centret for, at finde den rette snitflade til opgaverne på det kliniske

område, blive – eller forblive – en god sam arbejdspartner for resten af hos-pitalet og en god arbejds plads for de

ansatte i centret.

Tekst Eva Bundegaard | FotoMichael Harder

Professionelle i service

Centercheferne: Helle V. Bisgård og Ingrid Munk


bedst og billigst!!!Professionelle i service

Afdelinger i Servicecentret

Køkkenet

Afdelingsledelse: Ledende økonoma Bente Sloth, lokal 6 3597

Logistikafdelingen

Afdelingsledelse: Morten Møller, lokal 5 8300 og Eigil Baden, mobil 3038 7165

midtVask

Afdelingsledelse: Vaskerichef Pernille E. Lundvang, lokal 6 3857

Sterilcentralen

Afdelingsledelse: Gitte Eltzholtz, lokal 5 8250

Teknisk Afdeling

Afdelingsledelse: Teknisk chef Søren Kvistborg, lokal 6 3951

Vikar Region Midt

Afdelingsledelse: Vikarbureauchef Mona K. Rasmussen, lokal 6 3759

CenterledelseCentercheferne: Helle V. Bisgård og Ingrid Munk, lokal 6 2990Vicekontorchef: Anne Mette Dalsgaard, mobil 2485 2730

Intranettet

Du kan stort set hente hjælp til alle serviceopgaver ved at benytte hospitalets intranet, AUH-intra. Gå ind under ”Hjælp til…” på forsiden af intranettet. Herefter får du en række muligheder.

Du kan fx bestille en håndværker, fejlmelde medicoteknisk udstyr, bestille en vikar, leje en bil eller reservere et mødelokale.

Telefonen

Du kan også ringe om hasteopgaver og i situa tioner, hvor du er i tvivl. Her er nogle af de telefonnumre, som kan være praktiske at have ved hånden:

Sådan får du hjælp til serviceopgaver

• Teknisk Service: 7845 8085

Svarer hele døgnet via telefonomstillingen

• Vrøvl med telefonen: 7845 8085

• MidtTransport: 7846 3566

• Vikarbureauet: 7846 3758 Hverdage kl. 6:00 – 24:00


Hver gang hospitalspræst Steen Bonde træder ind på en stue med mennesker i sorg, angst og fortvivlelse, oplever han det som et bevægende øjeblik. Den situation opstår, når lægernes udredning lader vente på sig, når sundhedspersonalet må opgive at behandle en patient og alle ved, at den sidste tid er nu. „Min opgave er at møde patienter og pårørende der, hvor de er. Ofte siger vi ingenting de første minutter, hvor jeg er på stuen. Vi fornemmer hinanden og deler det, som fylder. Herefter kommer ordene,“ fortæller Steen Bonde.

Samtaleemnerne i hans arbejde handler mere om eksistens end om religion: „Jeg inviterer patienterne ind i det reli-giøse rum, men det er helt op til dem, om vi skal gå derind. Vil de ikke tale om Gud, er det i orden for mig. Jeg ser ikke mig selv som Guds repræsentant, men som et medmenneske, der også oplever situationer, som jeg ikke kan overskue, og den ligevær-dighed giver ofte ro i de samvær, jeg har på hospitalet.“Steen Bonde taler jævnligt med patienter om deres liv. Hvor de er født, hvad der inte-resserer dem og om deres fremtidsdrømme. Det er en måde at hjælpe patienterne med at holde fast i deres identitet: „Når man er indlagt fylder sygdom meget. Det er det, både personale og pårørende er optagede af og derfor oplever mange en glæde ved at fortælle om deres liv i bredere forstand. Også hvis livet er tæt på sin afslut-ning,“ oplever hospitalspræsten.

Også støtte til personaletEn anden del af hospitalspræsternes arbejde består i at støtte personalet. I øjeblikket hol-der Steen Bonde lejlighedsvise møder med personalet på onkologisk afdeling og han mødes fast med personalet på de neuroin-

tensive afdelinger i Nørrebrogade en halv time to gange om måneden: „Vi mødes om eksistentielle emner, der fylder i afdelingen. Hospitalets personale er uddannet til at handle, til at gøre noget for nogen, der har brug for hjælp. Derfor er si-tuationer, hvor sundhedsfaglig hjælp ikke er tilstrækkelig, også tunge for plejepersonalet. Det kan lette at tale om det i fællesskab, oplever vi,“ siger Steen Bonde. Flere af hans kollegaer blandt hospitalspræsterne holder lignende møder med andre afdelinger.

Bed til din egen gudHospitalspræsterne på Aarhus Universi-tetshospital arbejder på hospitalet, men er ansat af Den Danske Folkekirke. Hvis andre

Hospitalspræsterne tilbyder bl.a.• Individuelle samtaler med patienter, pårørende og personale• Møder med personalet

i afdelingerne• Nadver på stuerne• Gudstjenester• Møder med sang og fortælling for

patienter indlagt i Skejby• Nødvielser• Dåb på hospitalet• Bøn og sang

Tekst Dorthe Lundh | Foto Michael Harder

Jeg er mere medmenneske end jeg er Guds repræsentantNår patienter, pårørende og personale møder magtesløsheden ansigt til ansigt, er der støtte at hente hos hos-pitalets seks præster. Deres fokus er at være nærværende medmen-nesker for alle uanset trosretning.


Plads til hver sin tro• På tegningerne over det nye byggeri til

Aarhus Universitetshospital er der afsat 50 kvadratmeter til et tværreligiøst refleksionsrum for Universitetshospi-talets patienter. Rummet kan bruges til religiøse ceremonier for alle trosret-ninger og til patienternes individuelle behov for bøn, meditation og ro. Rum-met skal indrettes af en arbejdsgruppe med repræsentanter for flere forskelle trosretninger.

• En gang om året inviterer hospitalsle-delsen til dialogmøde med de trossa-mfund, der findes i Region Midtjylland. Her er hospitalspræsterne også til stede. Formålet er at indsamle viden om, hvordan Aarhus Universitetshos-pital bedst muligt giver plads til, at patienterne kan praktisere deres religion og samtidig informere trossam-fundene om, hvilke muligheder religiøse patienter har, mens de er indlagt. Chef-sygeplejeske Vibeke Krøll står i spidsen for møderne og hospitalspræsterne er også med.

trossamfund også prioriterer at ansætte en præst, der har hospitalet som arbejdsplads, kunne det måske blive en realitet. Rigsho-spitalet tilbyder deres muslimske patienter samtaler med en hospitalsimam.

Selvom Steen Bonde hverken kender muslimske bønner eller sange, er han flere gange blevet kaldt hen til indlagte muslim-ske patienter for at støtte dem. De kommer hospitalspræsten i møde i hans religion: ‚Du skal bede til din egen gud og synge dine egne salmer, vi vil bare gerne have den religiøse dimension med i rummet,‘ kan de muslimske patienter sige, når Steen Bonde ankommer.

I øjeblikket sidder han i en ar-bejdsgruppe sammen med centerchef Lisbeth Kallestrup og funktionsleder i

kapellet i Nørrebrogade, Michael Petersen, for at udarbejde en pjece, der beskriver mu-ligheder og begrænsninger i religiøs praksis, når patienter dør. Steen Bonde siger: „Vi har hospitalsledelsens opbakning til at give alle, der afslutter livet på Aarhus Universitetshospital, mulighed for at få en værdig død uanset religiøs overbevisning. Derfor vil vi i gruppen søge viden hos ikke-kristne trossamfund om, hvad en værdig død er i deres religion og så vidt muligt indarbejde det i hospitalets praksis og i

pjecen.“Pjecen skal henvende sig til patien-

ter og pårørende. Arbejdsgrup-pen forventer, at den er klar ved udgangen af 2012.


I dette Pulsen-tema har vi valgt at zoome ind på grundud-dannelserne. Aarhus Universitetshospital grunduddanner tusinder hvert eneste år, og med 22 repræsen-terede uddannelsesretninger er mangfoldigheden til at få øje på. Mens de kommende sygeplejersker lærer at hjælpe sårheling på vej, uddanner slagtereleven sig til at skære en svineskank rigtigt.

Antallet af elev- og praktik-pladser er stærkt stigende, og man kan argumentere for, at det sætter en i forvejen travl hverdag under yderligere pres. Ikke mindst, når hospitalsle-delsen og det nyligt etablerede uddannelsesråd har ambitioner om endnu bedre uddannelser i fremtiden.

Men Pulsen har ikke mødt frus-trerede uddannelsesledere. Stressede elevansvarlige. Forvirrede patienter eller util-fredse studerende. De findes givetvis, men som du kan se af de følgende sider, er der masser af gejst at spore på grundud-dannelsesområdet.

„Vi sætter de studerende sammen i hold af seks, som mødes rundt om en seng. Her laver de et rollespil, hvor en er patient, en er læge og en er sygeplejerske. De tre andre observerer, og bagefter bytter de rundt.“

Ordene kommer fra Rikke Mousten, som er uddannelseskoordinator i HR-Uddan-nelse og med i styregruppen bag „Projekt Tværfaglig Undervisning for Medicin- og Sygeplejestuderende“.

Aarhus Universitetshospital samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om en stor grunduddannelsesopgave. Et mål er at give fremtidens sundhedspersonale den nødven-dige, tværfaglige tankegang. Et nyt, konkret eksempel på det fandt sted 26. marts, da 150 kommende sygeplejersker og læger havde en fælles undervisningsdag på VIA University College.

Stuegangen er udgangspunktet„Når man er i gang med en uddannelse, er man mest optaget af at lære sit eget fag og kan ikke bruge tid på at læse om, hvad de fremtidige kolleger lærer på andre uddannelser,“ forklarer Rikke Mousten, „Men det er relevant også at kende de faggruppers an-svarsområder, for eksempel ved en stuegang.“

Netop stuegangen er case i det ak-tuelle projekt. Hvem har ansvar for hvad, og hvordan kommunikerer og planlægger man hensigtsmæssigt for både personale og patient?

Undervisningsdagen indledes af en fæl-les forelæsning, hvor de studerende hø-rer om de to uddannelser og tankerne om „den gode stuegang“. Derefter interviewer de hinanden to og to om deres muligheder for at samarbejde på tværs af fag. Seancen efterfølges af rollespillet som beskrevet af Rikke Mousten.

Gode tilbagemeldinger

Undervisningsdagen afvikles for cirka 600 studerende over fire datoer i 2012. Medici-nerne er på 7. semester, sygeplejerskerne på modul 11 og 12.Færdiguddannede sygeplejersker og læger fra AUH deltager og sikrer, at undervisnin-gen er relevant og tager udgangspunkt i kliniske, virkelighedsnære situationer. Umid-delbart tyder det første forsøg på, at den tvær-faglige dag er kommet for at blive.

Stuegangfor begyndereGrund-

uddannelserTEM

A


„Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger. Der er mange studerende, der synes, at det var en anderledes dag, som gav et stort indblik i, hvad de andre lavede. Nogen var vældigt overraskede over, hvor forskellige de to uddannelser egentlig er, selvom der er mange fælles ansvarsområder,“ fortæller Rikke Mousten.

Kan overføres til andre uddannelserInitiativet er fortsat meget nyt, og man er ved at høste de første erfaringer. Men den ene dags fælles undervisning for sygepleje- og lægestuderende kan meget vel udgøre startskuddet til mere af samme skuffe.

Rikke Mousten og det øvrige HR-Uddan-nelse hæfter sig ved, at alle politiske udspil omkring uddannelse i sundhedssektoren fokuserer på, at patienter har brug for at blive mødt af en tværfaglig tankegang.

„Man bliver mere og mere bevidst om, at in-gen faggrupper kan tilbyde et sammenhæn-gende patientforløb alene. Man har brug for de andres viden og perspektiver, så det forsøger vi at tænke ind i undervisningen.“

Udviklingen gælder både på tværs af fag og sektorer. Rikke Mousten forudser, at for eksempel også den rehabiliterende indsats

kan vinde ved øget tværfagligt fokus under uddannelsen.

„Jeg kan ikke se andet, end at andre uddan-nelser også kan have glæde af det. I denne omgang har vi kredset om stuegangen, men man kunne også lave en case om udskrivelsen, som inddrager andre faggrupper.“

Tværfaglige undervisningsdage i 2012:

Mandag den 26. martsMandag den 21. majMandag den 22. oktoberMandag den 10. december Se projektbeskrivelse og undervis ningsmateriale på AUH/uddannelse/grunduddannelse

Tekst Randi Rehmeier | Foto Michael Harder

Medicinstuderende på 7. semester og kommende sygeplejersker på modul 11 og 12 spiller rollespil om stuegang og skiftes til at sætte sig i patientens sted.


Dobbelt så mange læge sekretærelever er lykkeligvis ikke ensbetydende med halvt så meget tid og overskud til den enkelte.

Det fortæller den flok kvinder, Pulsen i denne udgave har sat stævne, som har hvert deres perspektiv på læge sekretæruddannelsens stærkt øgede elevtal.

Fra 48 til 85 lægesekretærer in spe

Tekst Randi Rehmeier | Foto Michael HarderTE

MA

Fra venstre: Lægesekretærstuderende Anne Haugaard Boldsen og Tina Birkebæk samt uddannelsesleder Susanne Møller og Malene Konnerup, lægesekretær og elevansvarlig på Afdeling Q.


Både akut og fremti-digt ser Danske Regioner et behov for mere personale med netop de kompe-tencer, og derfor er hospitaler i hele landet blevet pålagt at uddanne markant flere end tidligere.

På Aarhus Universitetshospital har det bety-det en stigning fra 48 i 2010 til 85 i 2012. 47 af dem har Susanne Møller under sine vinger som uddannelsesleder i Skejby.

„Det er rigtig mange elever! Førhen delte vi med Psykiatrisk Hospital i Risskov, og nu har vi tilmed fået dobbelt så mange,“ siger hun.

Men selvom hverdagen i forvejen er travl, og det kræver ressourcer af det øvrige per-sonale at lære fra sig, ser Susanne flokken af unge, håbefulde sekretærelever som en styrke for hospitalet:

„Det er nogle gode og veluddannede pi-ger, der kommer her, og de har masser at bidrage med.“

Endnu flere banker påAarhus Universitetshospital får i om-egnen af 300 ansøgninger til hvert af de to årlige elevoptag. Anne Haugaard Boldsen er lægesekretærelev på Hjer-temedicinsk Afdeling og begyndte på hospitalet 1. marts.

„Vi ved godt, at der er mange ansøgere, så jeg føler mig heldig,“ siger hun, og hendes

medstuderende på samme årgang, Tina Bir-kebæk, stemmer i med et genkendende nik:

„Det er et nåleøje at komme igennem. Man-ge fra vores klasse har endda ansøgt her

flere gange, før de fik en plads.“

I øjeblikket er efterspørgslen på

elevpladser altså så stor, at det bare er op til Region Midtjylland at sætte en grænse. Det har man gjort nu, og det er trods alt også nødvendigt, siger Susanne Møller.

Sparerunden svier stadig„Vi har nogle dedikerede og dygtige ele-vansvarlige, som sørger for velkomstbrev, planer og generelt tager godt hånd om dem. Jeg mener ikke, at lægesekretæruddannel-sen er forringet, men der er på nuværende tidspunkt ting, der ikke kan lade sig gøre, fordi lægesekretærerne i forvejen er under-drejet med høje bunker af skrivning, som patienterne har krav på her og nu,“ siger uddannelseslederen.

Malene Konnerup er lægesekretær og ele-vansvarlig på Infektionsmedicinsk Afdeling, og hun er enig: Det vil gå ud over de stude-rendes udbytte af tiden og den daglige drift af hospitalet, hvis man igen hæver elevtallet over en bred kam.

„Vi er glade for eleverne og prioriterer deres uddannelse højt. Men de kræver tid og kræfter, og vi kan godt mærke, at der blev sparet på lægesekretærerne i 2010,“ siger hun og henviser til, at afdeling Q dengang sagde farvel til to af de 10 lægesekretærer.

Når personalet samtidig skal uddanne to lægesekretærelever, er det knapt med tiden til ikke-basale funktioner.

„På en lille afdeling betyder det rigtig me-get, at vi er blevet færre hænder. I øjeblikket slukker vi brande i stedet for at bruge vores kernekompetencer. Samtidig vil vi gerne have, at eleverne prøver lidt af det hele, så

nedskæringen er mærkbar,“ siger Malene Konnerup.

„Det er ikke noget, der bekymrer mig“Hver torsdag har flokken af lægesekre-tærelever fælles frokost. Her udveksler de erfaringer – og ventilerer for eventuel frustration.

To af de nyeste skud på stammen, Anne og Tina, ser dog meget optimistisk på deres tid på AUH, uagtet at elevtallet er fordoblet.

„Det er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg sidder for mig selv, så personligt mærker jeg ikke, at her er blevet flere elever. Der er begyndt at komme én til, som er længere fremme i uddannelsen, men det er bare rart, for hun kan også lære mig noget,“ fortæller Tina Birkebæk, som er uddannet sygeplejerske.

„Ja, hende der er et halvt år længere fremme end mig, passer lidt på mig. Hun kan sagtens huske, hvordan det var at være ny. Man kan da godt mærke, at alle har travlt, men de tager sig alligevel tid til én,“ siger Anne Haugaard Boldsen.

Hun er 31 år og har en uddannelse som materialist bag sig. Hun oplever, at hun får meget ud af den til tider hæsblæsende dagligdag på AUH:

„Man kan mærke, at personalet gør sig umage med at lære fra sig. De gør så meget mere, end jeg for eksempel oplevede på min tidligere uddannelse. Da fik man også lov til at tømme skraldespanden, mens det her er de mest spændende ting, vi prøver.“

”Det er nogle gode og veluddannede

piger, der kommer her, og de har

masser at bidrage med.”


Klinisk kvalitetstjek som studieprojekt

De sygeplejestuderende tager en tur op i helikopteren under deres sidste samlede praktikforløb på hospitalet. Ét er stuegang, ambulatoriearbejde og anden patientkon-takt, noget andet er, hvordan fru Jensen

egentlig oplever sit behand-lingsforløb og kontakten med personalet.

De seneste seks hold sygeple-jestuderende på modul 12 har deltaget i udviklings-projekter på afdelingerne, og det giver hår på brystet.

„De er selvfølgelig ikke uddannet til at bedrive egentlig forskning, men på denne måde får de udfordret nogle færdighe-der, de ellers kun kender fra bøgerne. I klinikken lærer de at arbejde målrettet og systematisk med data,“ fortæller Anne Brandborg, uddannelseskoordinator på Onkologisk Afdeling.

Interviewer patienterHer sonderer hun terrænet for aktuelle udviklingsprojekter, hvor de sygeplejestu-derende kan undersøge et afgrænset felt.

Anne kommer med et eksempel: Et almin-deligt problem hos patienter med kræft-sygdom og i kræftbehandling er forstop-pelse. Der findes en instruks på, hvordan personalet skal forebygge og afhjælpe forstoppelsen, men hvordan anvendes in-

Tekst Randi Rehmeier | Foto Tonny FoghmarTE

MA

Ét er stuegang, ambulatorie arbejde og anden patientkontakt, noget andet er, hvordan fru Jensen egentlig oplever sit behandlingsforløb og kontakten med personalet

14 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 03 | 201214 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 03 | 2012

struksen i praksis? Efter et år har en gruppe sygeplejestuderende interviewet udvalgte patienter og dermed efterset, om indsatsen er slået igennem.

Der kan være stor forskel på, hvilke projek-ter de studerende indgår i, da det afhænger af, hvilke udviklingsopgaver den enkelte afdeling i forvejen varetager. Men fælles for alle er, at rammerne fastlægges med for eksempel kliniske sygeplejespecialister og de kliniske vejledere. Herefter er de stude-rende selvkørende.

Aarh, kan det nu passe?Det er Anne Brandborgs indtryk, at det udviklingsbaserede temaforløb – og ikke mindst resultaterne – er meget velkomne på AUH.

„Grundlæggende er der en stor interesse for, hvad de finder ud af. Det er berigende for en travl afdeling at få en undersøgelse af, hvordan behandlingskvaliteten er lige nu og her, eller hvordan nye tiltag kan gribes an,“ siger hun.

Af og til bliver de studerendes konklusion dog modtaget med en vis portion skepsis.

„Så går vi i clinch med dem! Det er rigtig godt fordi, det udfordrer den faglige argu-mentation,“ lyder det slagfærdigt men med et smil fra Anne Brandborg.

„Som regel erfarer de studerende, at de ikke har været systematiske nok, eller at de har været for hurtige til at tage patientens ja el-ler nej for gode varer uden at spørge ind.“

Fortsættes næste side >

Temahvadfornoget?

VIA University College sygeplejer-skeuddannelsen og de uddan-nelsesansvarlige sygeplejersker har i samarbejde beskrevet kriterierne for „Udviklingsbaseret temaforløb“ for kommende syge-plejersker.

De studerendes udviklings-baserede temaarbejde strækker sig oftest over 14 dage. Projektet kører parallelt med det sædvanlige studie i klinikken på modul 12, som er de studerendes sidste samlede praktiktid i klinikken.

I årets løb er 280 modul 12-syge-plejestuderende i praktik på AUH fordelt på et forårs hold og et efterårshold.


Uddannelseskoordinator Anne Brandborg oplever, at både sygeplejerskestuderende og personale har taget godt imod den obligator-iske opgave, som munder ud i konkret viden på afdelingen.

brød

Faglig drøftelse kræver mod

Temaforløbet handler om andet og mere end at sætte krydser i skemaer. Det kan også være en øvelse i patientkontakt på en lidt anden måde, i at samarbejde med sygeplejersker med ansvar for udvikling af sygeplejen og ikke mindst i at formidle resultater. Forløbet afsluttes med en skrift-lig rapport og mundtlig præsentation for kollegerne.

„Det er udfordrende for mange studeren-de. De er afhængige af de her mennesker, så det stiller man sig ikke bare lige op og gør. Men det er en god øvelse, fordi den træner dem i at argumentere i en faglig drøftelse, en kompetence som er væsentlig i daglig klinisk praksis,“ forklarer Anne Brandborg.

De studerendes deltagelse i udviklingsar-bejde i kliniske praksis startede 2010 og skal køre fremover på ubestemt tid.


Christina, Julie og Vibeke er

sygeplejerskestuderende på

modul 12. De har deltaget i

det obligatoriske, udviklings-

baserede temaforløb på AUH

og under søgte 9.-16. maj

brugbarheden af et rehabilite-

ringsskema.

Tekst Randi Rehmeier | Foto Michael HarderTE

MA

Sygeplejerskeuddannelsen

De kommende sygeplejersker skal gennemføre 14 moduler i løbet af tre et halvt år. Opdelingen er cirka 60 procent teoretisk undervisning, mens resten foregår i klinikken, hvor vi møder de studerende til dagligt.Både modul 11 og 12 foregår næsten udelukkende i praksis ude på afdelingerne og er dermed det længste kliniske forløb i deres uddannelse.

Vibeke Hansen, 24, D3„Fra skolen har vi en masse teori, og det er spæn-dende at bruge det i praksis. ‚Rehabilitering‘ er et stort ord, som vi fik gjort mere håndgribeligt, og det var spændende at samle data fra forskellige afsnit og generalisere ud fra dem.“

Hvad har du fået ud af

det udviklingsbaserede

temaforløb?

U

ddan

nels

ens

ov

eror

dned

e te

mae

r

M

od

ul

1

Syge

plej

e, fa

g og

pro

fess

ion

Mo

du

l 2

Su

ndhe

d og

syg

dom

Mo

du

l 3

So

mat

isk

sygd

om o

g lid

else

Mo

du

l 4

G

rund

lægg

ende

klin

isk

virk

som

hed

Mo

du

l 5

Tv

ærp

rofe

ssio

nel v

irks

omhe

d

Mo

du

l 6

K

roni

sk s

yge

pati

ente

r og

bor

gere

i eg

et h

jem

Mo

du

l 7

R

elat

ione

r og

inte

rakt

ione

r

Mo

du

l 8

Ps

ykis

k sy

ge p

atie

nter

/bor

gere

og

udsa

tte

grup

per

Mo

du

l 9

Et

ik o

g vi

denb

aser

et v

irks

omhe

d

Mo

du

l 1

0 A

kut

og k

riti

sk s

yge

pati

ente

r/bo

rger

e, o

rgan

iser

ing

og s

amar

bejd

e

Mo

du

l 1

1 K

ompl

eks

klin

isk

virk

som

hed

Mo

du

l 1

2 S

elvs

tænd

ig p

rofe

ssio

nsud

øvel

se

Mo

du

l 1

3 P

raks

is-,

udvi

klin

gs- o

g fo

rskn

ings

vide

n

Mo

du

l 1

4 S

ygep

leje

prof

essi

on -

kund

skab

sgru

ndla

g og

met

oder


Christina Jensen, 23, D4„Jeg synes, det kan bidrage til at man oplever, hvor meget arbejde det kræver at implemen-tere nyt, når kvaliteten skal være i orden. Alene forarbejdet var interessant, fordi vi diskuterede rigtig meget.“

Hvad har du fået ud af

det udviklingsbaserede

temaforløb?AuditorietÅrhus Kommunehospital var også et vigtigt

uddannelsessted i 1968. Jubilæumsskriftet fra

hospitalets 75. år fortæller, at hospitalet den-

gang havde ”tre store auditorier” med plads til

160-190 tilhørere. Afbilledet her er auditoriet

på Patologisk Anatomisk Institut samt Syge-

plejeskolens undervisningslokale. Sidstnævnte

havde 202 elever igennem i 1968.

Sygeplejeskolens undervisningslokale

Auditoriet på Patologisk Anatomisk Institut

Tilbage- blik

Julie Andersen, 25, D6„Det har givet et indblik i, hvor meget arbe-jde udvikling kræver. Og så har det været en gulerod, at det vi har lavet rent faktisk kan bruges til noget. Der var emner, som var meget private og svære at tale med patien-terne om, men da hjalp det at have et skema.“


Brobygning mellem fag og institutionerI spidsen for hospitalets nye uddannelsesråd etableret i april 2012 står centerchef Kirsten Bruun.

”Vi har den overordnede opgave at stille spørgsmålet: Hvilket læringsmiljø vil AUH gerne – nu og i fremtiden. Vores første og vigtigste opgave er at udarbejde visioner og strategier for uddannelsesområdet, som

Her finder man HRs Uddannelsesteam. Det huser fire uddannelseskoordinatorer samt en sekretær, som alle er tilknyttet grundud-dannelsesområdet. Koordinatorerne funge-rer som bindeled mellem de monofaglige uddannelsesudvalg og Uddannelsesrådet. ”Grunduddannelsesområdet er nu organiseret i en rådsstruktur, ligesom vi også har haft et forskningsråd, et kvalitetsråd med flere,” for-klarer uddannelseskoordinator, Rikke Mousten.

Hvert eneste år har over 3300 elever og studerende fra erhvervsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser deres gang på AUH.

I dagligdagen møder de ledere og uddan-nelsesansvarlige og vejledere på de enkelte afdelinger. Det er dem, der planlægger de mange læringsforløb. Men også i Admini-strationen er der stort fokus på grundud-dannelser.

Ny krop men samme hjertepå grunduddannelserne

TEM

ATekst Randi Rehmeier | Foto Tonny Foghmar

Centerchef Kirsten Bruun står i spidsen for Uddannelsesrådet, som blandt andet lægger den strategiske linje for hospitalet som uddan-nelsessted.


understøtter ledere og medarbejdere i at va-retage uddannelsesopgaven på hospitalet,” forklarer Kirsten Bruun.

Uddannelsesrådet har altså en strategisk rolle, mens de monofaglige udvalg har en udførende rolle. Indtil videre skal der etableres monofaglige udvalg på de store uddannelsesområder – syv ud af i alt 22 grunduddannelser på AUH.

Uddannelsesrådet, uddannelsesudvalgene og HRs Uddannelsesteam er primært sat i verden i forbindelse med fusionen for at bygge broer mellem fag såvel som uddan-nelsesinstitutionerne og hospitalet.

Uddannelsesområdet er under fortsat forandringNyt er det også, at HR har samlet uddan-nelseskoordinatorerne på grunduddannel-sesområdet.

”Vi har ikke fået tilført ekstra ressourcer til området, men har valgt at omprioritere internt i teamet, så det er blevet muligt at etablere og samle enheden,” oplyser HR-chef Anette Schmidt Laursen.

Årsagen er blandt andet, at hospitalets uddannelsesopgave er i evig forandring og i fortsat vækst. Regeringens Trepartsaftaler betyder, at flere unge skal gennemføre en uddannelse, og når antallet af senge på AUH samtidigt mindskes, kræver det total nytænkning at holde kvaliteten på grundud-dannelserne.

Uddannelsespuljerne efter fusionen

Alle uddannelsesmidler er decentraliserede. Det er altså de enkelte centre, der råder over midler til efter- og videreuddannelsesområ-det, og det er herigennem, du kan søge. Hospitalsledelsen har fastholdt en del af ud-dannelsesmidlerne til centralt at understøtte finansiering af vejlederuddannelser. De kan søges via HR. Envidere understøttes de aktiviteter, der er forankret i fagråd og uddannelsesråd, af de centraliserede midler. For eksempel lærings-konference for kliniske vejledere (MVU) samt konferencedag og kursusforløb for praktikvej-ledere og EUD-ansvarlige.

I alt er cirka 3 millioner fastholdt af hospitals-ledelsen.

Find mere information om uddannelses-puljerne (også til videre- og efteruddannelses-formål) samt hvordan du kan søge dem på http://auh.intranet.rm.dk/personale/ uddannelse/uddannelsespuljer?

”Vidensdeling og tværfagligt samarbejde er vigtigere end nogensinde før. Vi SKAL tænke uddannelse anderledes fremover, når patientforløbene og organiseringen ændrer sig.” forklarer Rikke Mousten.

Succeskriterium: At alle ved, hvor de får svarDen overordnede organisering er altså møbleret om på grunduddannelsesområ-det. Men ét er helt uforandret: Det er de kliniske ledere, uddannelsesansvarlige og vejledere, der er ambassadører for den gode uddannelse af fremtidige kolleger.

”Det er i hverdagens møde med patienter og opgaver, at de studerende mærker, om Aarhus Universitetshospital har et godt uddannelsesmiljø. Som noget nyt har de os i ryggen til at varetage de koordineren-de og tværgående opgaver,” siger uddan-nelseskoordinator Dorte Bennike.

Et af de første indsatsområder er at synlig-gøre hele grunduddannelsesområdet, også på auh.dk og intranettet. Her skal stude-rende, ledere, vejledere og andre interes-senter fremover kunne finde relevante informationer.

”Et succeskriterium er, at ingen er i tvivl om, hvor de kan finde svar på deres spørgsmål om grunduddannelsen,” siger Dorte Bennike.

„Uddannelse“ på AUH dækker over grund- videre og efteruddannelse. Grunduddannelses- teamet samarbejder også med videre- og efteruddannelses- området på hospitalet.

1

. A

udio

logi

assi

sten

t

2

. N

euro

fysu

ilogi

assi

sten

t

3

. Fa

rmak

onom

elev

4

. Er

næri

ngsa

ssis

tent

elev

5

. Ko

ntor

elev

6

. Se

rvic

eass

iste

ntel

ev

7

. El

ektr

iker

elev

8

. Læ

gese

kret

ære

lev

9

. G

rafi

kere

lev

10

. It

sup

port

elev

11

. Sl

agte

rele

v

12

. Sy

gepl

ejes

tude

rend

e

13

. Fy

siot

erap

euts

tude

rend

e

14

. Er

gote

rape

utst

uder

ende

15

. B

iona

lyti

kers

tude

rend

e

16

. R

adio

graf

stud

eren

de

17

. Jo

rdem

oder

stud

eren

de

18

. Er

næri

ng o

g su

ndhe

d (d

iætt

ists

tude

rend

e)

19

. So

cial

rådg

iver

stud

eren

de

20

. Læ

gest

uder

ende

21

. Ps

ykol

ogis

tude

rend

e

22

. H

ospi

tals

klov

neel

ever

22 g

rund

udda

nnne

lser

på A

arhu

s U

nive

rsit

etsh

ospi

tal,

2012


I fremtiden vil det ikke være patienterne, der er på tværs. Ledere og medarbejdere på Aarhus Univer-sitetshospital skal indstille sig på en fremtid, hvor opgaverne folder sig ud og skal løses på tværs af afdelinger, specialer og fagprofessionalitet

Der bliver behov for udvikling af en ny ledelseskultur og at flytte fokus fra isole-rede monofaglige kulturer og afsnitsledelse til ledelse i lederfællesskaber. Fokus skal flyttes fra hvem, lederne er leder af til, hvad lederen er leder for. Sagt med andre ord fra ledelse defineret snævert ud fra speciale og personalegruppe til ledelse bestemt af opgaverne. Fordelingen af ledelsesopgaver og ledelsesfelter skal defineres ud fra den enkelte leders styrker og kompetencer og det samlede behov i ledergruppen. Rigide faggrænser skal vige for en helhedsvurde-ring af ledergruppens mulighed for den mest effektive og tværkompetente løsning af lederopgaverne.

Ledere skal have rum til at drøfte ledelses-strategi og skabe vidensdeling, udvikling og læring. Ledelsesudvikling skal ud af kursuslokalerne og ind i hverdagen for at skabe størst mulig impact ind i organisatio-nen. Ledelse skal sættes aktivt og tydeligt på dagsordenen, og der skal rekrutteres målrettet i forhold til de konkrete ledelses-opgaver. Vi skal kort sagt springe rammer-ne, tænke større og bredere end afdelinger, specialer og patientforløb.

Forfatterne af denne artikel har deltaget i ledertalentprogrammet ”DNU NLO Nye Ledelses og Organisationsformer”. I dette forløb har vi eksperimenteret med at skabe rammer og kulturer for ledelse, der oriente-rer sig mod helheder i en højt specialiseret organisation. Vi har oplevet, hvordan det lader sig gøre at udvide ledernes tænkning fra udelukkende at være fokuseret på drift til også at omfatte og facilitere udvikling af ledelse på et strategisk plan. Vi har oplevet funktionsledere have ”yes-oplevelser”, og set ledere bringe arbejdet med tværgående helhedsledelse videre ud i ledergruppen og organisationen. Vi har set, hvordan fokus på ledelse flytter ledernes forståelse af deres ledelsesopgave og hvordan lederne ser på planlægning og løsning af opgaver på tværs af afdelinger og specialer med nye øjne.

Vi tror på, at et større tværorganisatorisk fokus på lederkulturen og en tydeliggørelse af værdier og visioner for det samlede Aar-hus Universitetshospital, vil være med til at bane vejen for fremtidens ledere. For leder-ne at skabe retning og for medarbejderne at yde en målrettet og kompetent indsats, så der skabes et fælles effektivt, nærværende

ledelse i lederfællesskaber.

• Kirsten Wisborg, Ledende overlæge, Bør-neafdelingen, Regionshospitalet Randers.

• Uffe Hornbech, Sekretariatsleder, Kirur-gisk Afdeling P, Aarhus Universitetshospi-tal.

• Gitte Jessing, Ledende projektsygeplejerske, Klinisk Forsknings Enhed, Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital.

• Heidi Sørensen, Ledende lægesekretær, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-center, Aarhus Universitetshospital.

samm

enhængende sundhedstilbud til patienter og pårørende.

springe rammerne, tænke større

bane

vej

en fo

r fre

mti

den

sammenhængende sundhedstilbud til patienter og pårørende

og sammenhængende sundhedstilbud til patienter og pårørende.

Tør fremtidens ledere lede på tværs i AUH? Tør vi lade være

Tør fremtidens ledere lede?

Tekst af:


springe rammerne, tænke større

Endnu inden den første mursten er lagt på DNUs bygge-grund, kan man få et indtryk af, hvordan enestuerne vil tage sig ud.

I forbindelse med messen Health & Rehab Scandinavia 22.-24. maj byggede regionen et mock-up i naturlig skala. Ved første øjekast rigtige, fuldt møblerede stuer, som vakte stor interesse ved messen i Bella Centeret.

Stuerne bliver henholdsvis 17 og 24 m2 og får eget toilet og bad. Der er lagt stor vægt på både æstetik og funktio-nalitet, og i både Aarhus og Gødstrup er det afgørende, at patient og pårørende har udsigt til naturen. Mens en væg er dedikeret et stort vinduesparti, er en anden beklædt med et træmøblement, som camouflerer en seng til pårørende samt skab til både personale og patient.

De kommende enestuer i Region Midtjylland kan i øvrigt sammenlignes med Region Hovedstadens byggeri i Herlev samt Region Syddanmarks byggeri i Kolding.

Fremtidens enestuer udstillet i Bella CenteretDe fremtidige enestuer har et panoramavindue med udsyn til landskabet, og en del af vinduet kan åbnes. Elementer, som skal gøre enestuen mere hjemlig og mindre institutionel.

Se video “Besøgstid på fremtidens sengestuer” på regionens intranet under flere nyheder

Den nye og mere restriktive rygepolitik er ikke endeligt vedtaget. Men meget tyder på, at den bliver det i løbet af sommeren. Man må således hverken ryge inde eller ude på hospi-talets matrikler.

For fællestillidsrepræsentanten, Pia Schjer-beck, i Personalepolitisk Udvalg er det vigtigt at understrege, at det er røgen og ikke ry-geren, der er uvelkommen. Og nok så vigtigt: Gustne hjørner og kroge udendøre:

– ”Det ser grimt og utiltalende ud ved alle hospitalets indgange, hvor man vader i cigaretskodder og andet godt. Vi sender et dårligt signal udadtil, fordi man ikke kan vide, hvordan det så står til med hygiejnen gene-relt,” lyder det fra Pia Schjerbeck.Hyppigere rengøring ved indgangene kan vise sig at blive et centralt hjælpemiddel til implementering.

– ”Hvis vi holder indgangspartierne rimeligt rene hele tiden, vil folk formentlig også opføre sig anderledes. Ligger der ét skod, er det lettere at smide de næste, men er der ryddet, tænker man sig nok om en ekstra gang,” siger Pia Schjerbeck.

Forud for HMUs endelige godkendelse af rygepolitikken skal hun og det øvrige PPU formulere den præcise ordlyd. Den er vigtig:

– ”Vi ser det ikke som et decideret ryge-forbud, men vi henstiller til folks adfærd. Emnet er ømtåleligt, men et røgfrit miljø er nødvendigt, specielt på en arbejdsplads, der sætter sundhedsfremme meget højt. Det er dokumenteret, at også passiv tobaksrøg er farlig for vores helbred, og derfor bør vi som arbejdsplads være med i front, når det drejer sig om hensyntagen til arbejdsmiljø og ansatte.”

venlighedrengøring&Ud af røgen med

mere


En lettere overvægtig fransk hun-gris på 150 kg bliver bugseret op på lejet – klar til at blive kørt ind i en CT-skanner. Grisen er med i et forskningsprojekt om åreforkalk-ning, der udgår fra Hjertemedicinsk Afde-ling B. Og den er blot en af flere tusinde grise, der hvert år lægger krop til dyreeks-perimentelle studier, som foregår i kælderen under bygning 6 i Skejby, hvor Institut for Klinisk Medicin har sit hovedkvarter.

Jens Christian Djurhuus er i høj grad manden, der har tegnet Institut for Klinisk Medicin. Gennem sine 26 år som institutle-der har han bygget instituttet op til at være et succesrigt og internationalt anerkendt forskningsmiljø, hvor der bygges bro mel-

lem grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling.

Fritidsforsker på RigshospitaletMen for Jens Christian Djurhuus startede forskerkarrieren et helt andet sted end i kælderen under Skejby – nemlig som ung læge på Rigshospitalet i 1970. Her var der ikke tradition for at forske, så det måtte Djurhuus gøre i fritiden. Og fritid var der ikke meget af, for ofte havde han vagt uaf-brudt fra fredag til mandag.

Men han fik dog fundet frem til det forskningsområde, som skulle blive hans; nemlig børns urinvejene. Og efterhånden fik

han også samlet stof nok til en doktordispu-tats om emnet.

I 1977 fik han mulighed for at tage fami-lien med på et forskningsophold til Stanford University i USA, og her oplevede han, hvordan man kunne være ansat som forsker på sygehuset.

– Det var en dejlig måde at leve på, fordi det var foreneligt med familielivet. Det var de lange vagter på Rigshospitalet ikke, fortæller Jens Chr. Djurhuus.

Ny mulighed i AarhusHjemvendt til Danmark måtte Djurhuus konstatere, at Rigshospitalet stadig ikke var

1. juli går 69-årige Jens Christian Djurhuus af som institutleder for Institut for Klinisk Medicin. Men det er ikke alderen, som tynger. For han vil tilbage til for-skningen og har allerede idéer nok til at fylde de næste ti år.

Tekst Anne Westh | Foto Tonny Foghmar

Djurhuus: „Jeg skal sgu ikke på pension“


åben over for forskerstillinger på sygehuset. Så da der i 1978 bød sig en lejlighed til at blive lektor på det daværende Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning (nu Institut for Klinisk Medicin), rykkede han og fami-lien til Aarhus.

Her havde den daværende dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Palle Juul Jensen etableret instituttet i 1972, fordi han mente, at forskningen skulle have bedre vilkår på sygehusene.

10 år i total mørkeMen starten på det aarhusianske liv var slet ikke spor prangende for Djurhuus.

– Mine første 10 år på Institut for Ekspe-rimentel Klinisk Forskning sad jeg i en mørk kælder under Kommunehospitalet. Vi var kun få ansatte, og jeg havde ikke mit eget kontor, men sad ved et bord i kaffestuen. Det gjorde mig dog ikke noget, for her var gode muligheder for at finde nogen at arbejde sammen med.

– Jeg fik bogstaveligt talt at vide, at jeg skulle holde mig væk fra den daværende sygehusleder Karl Rasmussen. For admini-stratorerne hadede professorer og mente, at forskning var noget, der foregik i fritiden og var bekosteligt.

Jens Christian Djurhuus

• Født i 1943

• Cand. med. (uddannet læge) i 1970 og dr. med. i 1980

• Professor og leder af Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universi-tet, 1985-2012

• Formand for Statens Sundheds-videnskabelige Forskningsråd 2001-2004

• Formand for bestyrelsen for Det Frie Forskningråd siden 2007

Institut for Klinisk Medicin

• Blev dannet i 1972 med det for mål at brede forskningen ud på syge-huset og skabe tæt samarbejde mellem grundforskning, klinisk forskning og den kliniske udvikling.

• Al forskning på Aarhus Universi-tetshospital er i dag samlet organi-satorisk under Institut for Klinisk Medicin, men de konkrete forsk-ningsaktiviteter foregår ude på de enkelte afdelinger/specialer.

• Institut for Klinisk Medicin hører organisatorisk under Health, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, men er fysisk placeret på Aarhus Universitets-hospital.

• Forskningen under Institut for Klinisk Medicin finansieres sådan, at ca. 10 pct. kommer fra univer-sitetet, 20 procent fra regionen og 70 procent hentes fra fonde eller hos finansieringskilder udenfor det offentlige.

• I 2011 havde Institut for Klinisk Medicin forskning i gang for ca. 500 mio. kr.



Tekst Xime lam corempe rnatusc | Foto iminvellum quas

Efterhånden fik administratorerne dog øjnene op for, hvorfor det var vigtigt at placere forskning inde på sygehuset. I 1985 blev Djurhuus leder af Institut for Klinisk Medicin. I 1988 åbnede Skejby Sygehus, hvor der var gjort plads til Klinisk Institut, og i 1992 rykkede den eksperimentelkirur-giske del af Klinisk Institut ind i kælderen under sygehuset.

– Villy Helleskov, som var med til at bygge Skejby, havde en god fornemmelse for beho-vet for forskning. Forskningen blev tænkt ind i byggeriet, og i dag har mange af de kliniske afdelinger forskningslaboratorier på Skejby.

International succesI dag er der langt til de mørke dage i kælde-ren under Kommunehospitalet. Institut for Klinisk Medicin – og hele måden at organi-sere sygehusforskning på – er blevet inter-nationalt anerkendt, og instituttet er blevet forbillede for andre universitetshospitaler i Skandinavien. Institut for Klinisk Medicin er i dag Danmarks største sundhedsvidenska-belige institut med knap 1.200 medarbej-dere og ca. 2.400 studerende tilknyttet.

– Jeg har haft det som en fisk i vandet i Aarhus. Jeg har fået lov til at bygge min egen stilling op, og det er lykkedes at mobi-lisere en masse mennesker, som ville forske. Derfor er vi blevet så store.

– Min rolle har i høj grad været at skabe muligheder, ikke rammer. Vi lever højt på initiativet og autonomien hos enkeltforskere og grupper.

Nej tak til pensionSå det er en Djurhuus på toppen, der siger farvel til posten som institutleder. Og selv om han snart runder 70 år, har han ingen planer om at sætte tempoet ned.

– Jeg skal sgu ikke på pension. Jeg skal tilbage til den stilling, jeg havde, før jeg blev fastansat som institutleder – nemlig professor i eksperimentel kirurgi.

– Jeg bilder mig ind, at jeg har temmelig mange idéer endnu. Jeg vil gerne samle mere forskning inden for børneområdet. Både omkring børn, der tisser i sengen – som er mit gamle forskningsområde - men også hjerte-børnene og børn inden for ortopædien.

– Da jeg begyndte at forske i Aarhus, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle have idéer nok til de næste ti år. Og det mener jeg stadig, at jeg har. Men forskellen er, at nu behøver jeg ikke længere tænke 10 år frem.

Arbejde som livsstilDjurhuus har heller ingen planer om, at der skal være mere tid til det derhjemme. For det er der allerede. Eller sagt på en anden måde: Det derhjemme har altid været en del af arbejdet.

– Min kone og jeg har altid betragtet det her job som en livsstil. Jeg kunne ikke have gjort det alene. Hun er kunsthistoriker og har været med til at give mit arbejde en ny dimension. F.eks. har hun fundet navnet til det forskerkarriereprogram under Forsk-ningsrådet, der hedder Sapere Aude.

Regionshospitaler ny udfordringDet bliver ikke nemt at træde i Djurhuus’ fodspor for den nye institutleder. For der ligger en række store udfordringer og venter. Ikke mindst fordi Institut for Klinisk Medicin nu har fået ansvaret for forsknin-gen på alle regionens hospitaler – altså helt fra Aarhus og ud til Ringkøbing.

– Jeg tror på, at modellen omkring Institut for Klinisk Medicin kan rulles ud på

Fortsat fra sidste side >

regionshospitalerne. Her skal der opbygges universitetsklinikker, hvor det vil være op-lagt at forske i det, som befolkningen fejler.

– Universitetsklinikkerne kan give regi-onshospitalerne en mulighed for at profilere sig inden for de områder, hvor de er stærke. Og det er nødvendigt, hvis regionshospi-talerne skal overleve, for i fremtiden vil patienterne søge den bedste behandling på nettet.

Kristjar Skajaa ny institutlederKristjar Skajaa, centerchef for Hjerte-centret på Aarhus Universitetshospi tal, skifter stol og bliver ny institutleder på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han tiltræder stillingen 1. juli 2012.

Kristjar er et kendt ansigt på Aarhus Universitetshospital, da han før stil-lingen som centerchef var cheflæge på det tidligere Skejby Sygehus i perioden 2005-2011.

Den nye institutleder er 58 år og blev læge (cand.med.) fra Aarhus Uni-versitet i 1983. Han har desuden taget en ph.d. fra samme sted.

Du kan læse et interview med Kristjar Skajaa i et af de kommende numre af Pulsen.

Da jeg begyndte at forske i Aarhus, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle have idéer nok til de næste ti år. Og det mener jeg stadig, at jeg har.


brød

indledning

01_40pt

Da kom tilbage

ske. Og sygeplejerske, det er jeg så også i dag,” forklarer Gitte Haslund med et smil. Arbejdsglæden er tilbage, ganske enkelt, og hun er i dag ansat på Kirurgisk Afdeling P, Mamma Endokrin Klinik (MEK) på Tage-Hansens Gade.

”Afdelingen stod pludselig og manglede en sygeplejerske, og jeg havde erfaring. Og selvom jeg var tøvende, da jeg stadig var i tvivl, om jeg ville fortsætte som sygeple-jerske, sagde jeg ja. For jeg havde en god samtale med afdelingssygeplejersken, som havde stor forståelse for min situation, hvilket betød meget for mig,” uddyber Gitte Haslund.

Genfandt lysten Den beslutning er hun glad for i dag. For afdelingen, og tiden som vikar, har givet hende fornyet lyst til faget.

”Vi har naturligvis også travlt på denne

afdeling, og der skal også ydes mere, som det er tilfældet i hele sundhedsvæsenet. Men der en helt anden ro på afdelingen og en stor respekt, kollegerne i mellem, og det er virkelig godt og betyder meget i det daglige,” forklarer Gitte og fortsætter:

”Samtidig har vi nogle patientforløb, der er meget livsbekræftende. Patienterne er syge, og deres verdener er brudt sammen, når de kommer, men vi helbreder langt de fleste. Der er plads til at drage omsorg for patienterne, og vi følger dem over lange forløb. Det er inspirerende og giver stor glæde, og det har bekræftet mig i, at jeg traf det rigtige valg. Det var nødvendigt, at jeg sagde stop, men arbejdsglæden er virkelig kommet tilbage.”

Og sygeplejen er Gitte derfor ikke færdig med. Til august rejser hun, manden og børnene til New Zealand, og der skal hun også arbejde som sygeplejerske – og det glæder hun sig til.

Egentlig skulle Gitte Haslund ikke længere være sygeplejerske. En sygemelding, en tilbagevenden til afdelingen og slutteligt en nødvendig opsigelse var forløbet for Gitte, da hun mistede lysten til sit fag. Det stres-sende arbejdsmiljø var simpelthen for me-get, og Gitte sagde op fra den afdeling, hvor hun ellers var så glad for kollegerne, for at finde på noget andet at lave. Arbejdsglæden var væk, og Gitte erkendte, at det var bedre at finde noget nyt.

Vikarordning ændrede altI overgangsperioden tog Gitte Haslund dog arbejde som vikar på Aarhus Universitetsho-spital. Og det ændrede i sidste ende hendes beslutning om at søge væk.

”Som vikar har man tid til patienterne og tid til at yde sygepleje. Man er fri for den daglige fnidder, stressen og den dårlige samvittighed, og det var virkelig et forløb, der gav mig lyst til at være sygeplejer-

arbejdsglæden

Gitte Haslund troede egentlig, at det var slut med sygepleje og sagde op. Men så blev hun vikar, fandt arbejdsglæden og arbejder i dag på AUH

Tekst Kasper Reggelsen | Foto Michael Harder


brød

indledning

Tekst Anne Westh og Randi Rehmeyer | Foto Tonny Foghmar

merew

ww

Mange måneders arbejde og forventning kulminerede den 30. maj i Skejby.

Her inviede Kronprinsesse Mary TrygFondens Familiehus, som giver pårørende til langtidssyge børn bedre mulighed for at holde sammen på familien.

Familiehuset har 12 værelser og ligger et stenkast fra Bør-neafdeling A. Det er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og drives som en selvejende institution.

TrygFonden og De små Glæders Legat har støttet byggeri og indretning med henholdsvis 27,2 og 2,5 millioner kroner. Kræftens Bekæmpelse bistår med underskudsgaranti på driften i de første 10 år. Huset har tre ansatte og drives i øvrigt ved frivillig kraft.

På indvielsesdagen blev kronprinsessen vist rundt af Bente Nielsen, næstformand i Regionsrådet, Vinni Stenholt, som er leder af Familiehuset, samt chefsygeplejerske Vibeke Krøll.

På auh.dk kan du både finde videoindslag fra indvielsesda-gen samt en længere baggrund om TrygFondens Familiehus. Læs også mere på www.trygfondensfamiliehus.dk

indviede TrygFondens FamiliehusKronprinsessen

Bente Nielsen, næstformand i Regionsrådet, chefsygeplejerske Vibeke Krøll og Kronprinsesse Mary

Engelsk hjemmeside på vej

Hvorfor har Aarhus Universitetshospital ikke en hjemmeside på engelsk? Det har mange spurgt om de sidste år. Men nu kommer den snart. Hospitalsledelsen har besluttet, at der skal opbygges en international hjemmeside på engelsk.

Målgruppen for den engelske hjemmeside er primært klinikere og forskere i udlandet og sekundært patienter, som måtte søge behandling på Aarhus Universitetshospital. Alle afdelinger og forskningsenheder på Aarhus T Universitetshospital får mulighed for at

præsentere, hvad de formår inden for behand-ling og forskning.

1. etape af den engelske hjemmeside, som omfatter behandling og forskning, går i luften i slutningen af november 2012. 2. etape, som beskriver hospitalets tværgående og adminis-trative funktioner, lanceres til marts 2013.

Alle afdelinger og forskningsenheder skal udpege en kontaktperson for den engelske hjemmeside. Hvis du vil vide mere om projektet, så kontakt webmaster i Kommunikation John Vium Nielsen, tlf. 78 46 38 87, [email protected]

By the end of November 2012, Aarhus University Hospital will launch an English website presenting treatment options and research activities at the hospital. The primary aim of the website is to present Aarhus University Hospital as a leading inter-national research-based university hospital. All clinical departments and research units will be asked to describe their treatment op-tions and research activities. For further information, please contact web-master John Vium Nielsen by tel +45 78 46 38 87 or [email protected]

International website will be launched soon


Sprog-

PulsenChef med stort C ?Ledende fagpersoner i sundhedssektoren må nødvendigvis bære en vis portion selvsikkerhed. Det kan dog blive for meget af det gode – ikke mindst rent sprogligt.

Refererer du også til en ”Chefsygeplejerske”? En ”Ledende overlæge” el-ler en ”Vaskerichef”? Ja, det gør du måske, men ifølge Dansk Sprognævn må dine overordnede nøjes med små bogstaver fra start til slut.

Det er generelt en udbredt misforståelse, at stillingsbetegnelser skrives med stort. Men der er ikke noget at komme efter for hverken direktører eller studerende, som Dansk Sprognævn så klart opsummerer det:

”I grundloven skrives selv kongen, tronfølgeren og statsministeren med lille, så det må borgmestre og andre chefer også kunne leve med.”

Tekst Eva Bundegaard | FotoTonny Foghmar

Tidligere Cheflæge Anne Thomas-sen har iværksat en større forårs-oprydning. Loftet over Admini-stra tionens lokaler i Nørrebrogade gemmer på alverdens minder fra en svunden hospitalstid, nogen mere genkendelige end andre. I Pulsen kan du fremover se eksemp ler på de mere mystiske fund.

Gæt en dimsNyt i Pulsen

Vi begynder med denne æske. Hverken Anne Thomassen eller redaktionen kan regne ud, hvad dens indhold oprindeligt blev brugt til. Trækassen er cirka 30 centimeter lang og fem centimeter høj. Der er ingen polstring indeni, men små rum til nummererede metal-himstregimser, som kan henlede tankerne på klemmer fra en gammeldags syltekrukke.

Hvad er det her for en kasse? Og hvad er dimserne mon blevet brugt til? Det rigtige svar – eller det mest originale bud. – God rødvin står på højkant!

Send dit svar til [email protected]


Hvad giver dig puls i dit arbejde?Det giver puls at løse komplekse proble-mer i samarbejde med andre specialer, hvor samarbejdet med Børneafdeling A og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling omkring voksne med cystisk fibrose og samarbejdet med Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling om patienter med endokarditis (infektion i hjerteklapperne) er udfordrende og krævende. At kunne planlægge ambulante patientforløb med intravenøs antibiotika behandling i hjem-met, som griber så lidt som muligt ind i patienternes dagligdag er noget, vi er ved at opbygge og det er meget tilfredsstillende at kunne behandle patienter i deres eget hjem i stedet for på hospitalet.

Hvordan ser Aarhus Universi-tetshospital ud fra din pind?Afdelingen var tidligere en del af Skejby Sygehus, og sammenlægningen med resten af Aarhus Univeristetssygehus er set fra min pind ikke helt vellykket. Tidligere havde af-delingens overlæger, afdelingssygeplejersker og ledende sekretær et møde med sygehus-ledelsen en gang om året, hvor man disku-terede alt muligt. Jeg har endnu til gode at møde den nye centerledelse. Rammestyrin-gen gør, at man ikke kan producere sig til at holde budgettet, og det virker derfor som om, Aarhus Universitetshospital har mere fokus på administration end på ledelse.

„Min puls“ er en stafet mellem med-arbejderne. Vi har stillet to spørgsmål på forhånd. Det sidste stiller den, der sender stafetten videre. Denne gang har vi talt med overlæge Eskild Petersen, Infektions medicinsk Afdeling Q i Skejby

Foto Tonny Foghmar

Illustration Ken Kragsfeldt

min

Hvordan sikrer I patientforlø-bene i den korte kontakt, I har med patienterne?De fleste læger på afdelingen har en bred international erfaring ofte med flereårige u-landsophold bag sig, og et stort interna-tionalt kontaktnet, så vi ved for det meste, hvem vi skal spørge, og hvem vi kan sende prøver til for specielle analyser. Det hjælper at udelukke de almindeligste infektioner først, som man ser hyppigst, og så er resten ikke så svært.

Eskild Petersen vil gerne give stafetten videre til Børneafdeling A og spørge, hvad afdelingerne kan gøre for at få samarbejde på tværs af afdelinger til at fungere bedst muligt?

Pulsen, juni 2012

Documents