VERSITET AARHUS UNIVERSITET JANUAR 2013 UNI PSYKISK APV PÅ AU Temamøder for AMO, SU og HR 17.-31. januar 2013, Aarhus, Emdrup og Foulum Karina Krogsdal-Wogensen Karin Rosengaard Pedersen Iben Albæk Skrydstrup Lars Asmussen Anders Kragh Moestrup Jacob Søndergaard Jensen Eva Damsgaard Nielsen
45
Embed
PSYKISK APV PÅ AU · C. Workshop: Man går hen til det tema man ønsker at blive klogere på • Læsning ... • Konflikt med den fysiske APV •Grænse på 7 og 15 Anonymitet •
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
VERSITET
AARHUSUNIVERSITET JANUAR 2013
UNI
PSYKISK APV PÅ AU
Temamøder for AMO, SU og HR17.-31. januar 2013, Aarhus, Emdrup og FoulumKarina Krogsdal-WogensenKarin Rosengaard PedersenIben Albæk SkrydstrupLars AsmussenAnders Kragh MoestrupJacob Søndergaard JensenEva Damsgaard Nielsen
ProgramA. Rammesætning• Velkomst • Lovgivning• Pointer og erfaringer fra sidste APV
B. ’Eksemplariske planlægnings‐ og opfølgningsforløb’• Kort oprids af pointer og indhold i:• Proces og formidling (bilag 6)• Drøftelse af holdninger og udfordringer ud fra cases (Cases, bilag 2)• Læsning af resultater og udvælgelse af indsatsområder (bilag 3)• Fra resultat til handleplan(er) (bilag 4 og 5)
PAUSE
C. Workshop: Man går hen til det tema man ønsker at blive klogere på
• Læsning af resultater og udvælgelse af indsatsområder (jf. Bilag 3)eller• Fra resultat til handleplan(er) (jf. Bilag 2, 4 og 5)
AARHUSUNIVERSITET
TEMAMØDER: PSYKISK APV JANUAR 2013
OPFØLGNING PÅ APV
3
AARHUSUNIVERSITET
TEMAMØDER: PSYKISK APV JANUAR 2013
SAMTIDIGHEDSPRINCIPPET”Samtidighedsprincippet hævder, at forandring sker det øjeblik, vi stiller et spørgsmål […] det indebærer, at undersøgelse og forandring er simultane; at undersøgelse er forandring –og måske det mest effektive middel til forandring”
(Whitney & Trosten-Bloom, 2003)
4
AARHUSUNIVERSITET
TEMAMØDER: PSYKISK APV JANUAR 2013
VOKSE ELLER KRYMPE?
5
Psykisk APV 2012/2013
APV, Arbejdsmiljøloven og Samarbejdsaftalen 2011
6
Krav til en APV – skriftlig og tilgængelig for medarbejdere
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal:
• APV’en være skriftlig.• APV’en forefindes i virksomheden og være tilgængelig for
ledelse, medarbejdere og Arbejdstilsynet.• Den enkelte virksomhed må selv vælge de metoder og
redskaber, som den vurderer, vil virke bedst.• Ledelsen inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller
medarbejderne i APV‐processen (planlægning, gennemførelse samt opfølgning).
NB! Arbejdstilsynet efterspørger APV’en, når de kommer på tilsyn på de enkelte hovedområder, institutter, områder mv.
APV‐opfølgning kræver samarbejde
Samarbejdsaftalen 2011: Samarbejdsudvalget skal drøfte systematisk opfølgning på den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Eventuelle initiativer eller indsatser koordineres med arbejdsmiljøudvalget.
Ansvaret for APV i forhold til Arbejdstilsynet er placeret hos ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen
Ifølge Arbejdsmiljøloven…
• Skal en arbejdspladsvurdering mindst revideres hvert tredje år samt ved ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der har betydning for arbejdsmiljøet.
• Selvom AU gennemfører en fælles APV for hele AU hvert tredje år, kan det være nødvendigt, at hovedområder, institutter, VD‐områder mv. selv reviderer eller gennemfører en ny APV i mellemtiden.
Hvordan revideres en APV?
• Der er ikke krav til, hvordan arbejdsmiljøforholdene skal kortlægges (arbejdsmiljøproblemers art, alvor og omfang).
• Kortlægningen kan for eksempel ske ved hjælp af spørgeskemaer, men kan også kortlægges igennem samtale med medarbejderne – enten enkeltvis eller i mindre grupper.
Hvad lærte vi af APV 2009?
2009 APV
Hurtige facts
Proces• Decentral bearbejdning af
personalelister• Dataindsamling fra 4. marts
til 2. april 2009• Rapporter afleveret 15. maj• Inviterede: 3000 TAP og
3000 VIP• 77 procent svarede
Omfang af analyse• 1 samlet AU‐rapport• 10 fakultetsrapporter• 1 teknisk rapport
Analysestrategi 2009•Hvad er vigtigst for trivsel?• Lineær regression• Vigtigste faktorer først
Vigtigste faktorer
• Mellem fakulteter• Mellem institutter• Ikke benchmark ift. landsgennemsnit
Benchmark
• VIP (phd, adjunkter, lektorer, professorer)• TAP (administration, vedligeholdelse, IT, laboranter)• Kvinder og mænd, leder og ikke‐leder, AC‐TAP
Medarbejdergrupper
• En tillidssag• Konflikt med den fysiske APV• Grænse på 7 og 15
Anonymitet
• Andele frem for gennemsnit• Tal taler ikke for sig selv• Nedbørstabeller, figurer, tabeller (eksempler på de næste slides)
Rapportering
De vigtigste faktorer for trivsel på AU i 2009
• At finde arbejdet interessantInteresse
• Socialt: At have imødekommende kollegaer. At føle sig som del af et større socialt fællesskab
• Fagligt: Villighed til at samarbejde og give feedbackRelation til kolleger
• En ledelse som melder klart ud i god tid • En ledelse som er lydhør over for medarbejdernes synspunkter• En ledelse som anerkender og påskønner veludført arbejde
Ledelse
• At godt arbejde bliver anerkendt i enheden• At man føler sig dygtig og kompetent til sit arbejde
Anerkendelse og dygtighed
• Fravær af stærke stress‐symptomer• Fravær af ensomhed• Fravær af udkørthed
Stress, ensomhed og udkørthed
Styrker og udfordringer for trivsel 2009
Styrker• Stort engagement, interesse og subjektiv kompetencefølelse• Karrierelivsform Lang arbejdsuge og skæv arbejdsfordeling accepteret som grundvilkår
• Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaver
Udfordringer• 24 procent føler sig ’Altid’ eller ’Ofte’ udkørt• 32 procent af VIP oplever ’Altid’ eller ’Ofte’, at arbejdet går ud over privatlivet
• Ønske om mere tydelig og lydhør ledelse på områdeniveau• Chikane og mobning
Nedbørstabel 2009(et eksempel)
Hele SA
M
HIH
Stats.
Økono
mi
Jura
Psyk.
III. Relationer til kollegaer (’i meget høj grad’ + ’i høj grad’ + ’delvist’)
Mine kollegaer er imødekommende1 97 97/99
100 100/100
99 98/100
95 94/100
92 91/94
97 98/92
Jeg føler mig på min arbejdsplads som en del af et større socialt fællesskab1
84 81/89
90 89/91
94 92/100
79 77/90
64 54/83
74 75/69
I min enhed er vi gode til at samarbejde omkring løsningen af opgaverne1
85 82/91
99 97/100
92 92/94
74 70/90
60 50/78
79 82/69
I min enhed er vi villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback1
86 83/92
94 89/100
95 95/94
79 74/100
67 61/78
78 80/69
Der er et godt samarbejde mellem VIP‐personalet og TAP‐personalet i min enhed1
89 88/91
94 94/93
93 95/88
93 92/100
85 80/94
77 78/75
Pointer og erfaringer
•Det betaler sig at rykke mere end to gange og gennem flere kanaler• Høj svarprocent giver legitimitet• Anonymitet, en tillidssag
Dataindsamling
• Kvalitet bliver taget alvorligt. APV med et teoretisk og statistisk fundament.
• Alle tallene lægges på bordet• Procentsatser vs. gennemsnit• Analyser på det niveau, hvor ansvaret for handling ligger
Analyser
•Opbakning fra øverste ledelse, grundig orientering af institutledere forud for processen
• Ansvar for opfølgning hos dekanerne• Økonomiske og faglige ressourcer• Aktive arbejdsmiljø‐ og samarbejdsorganisationer
Opfølgning
Ændringer i APV 2012
• Ny organisation med fire fakulteter og en stor administration
• Et kortere spørgeskema, der er blevet til på grundlag af mange bidrag under høringer og fokusgruppeinterviews
• Kun elektronisk rapportering• AU HR arbejder for at give input til en eksemplarisk
proces og opfølgning• Ledelsen, samarbejdsorganisationen og
arbejdsmiljøorganisationen skal koordinere deres arbejde med opfølgningen på APV’en
Proces og formidling
Flere processer i én
Fælles AU APV proces
ADM ARTS BSS HE ST
Procesplaner
Hvordan håndteres og formidles processerne bedst muligt?Procesplanerog evt. kommunikationsplaner på hhv. hovedområde‐ og institutniveau
Bilag 6 er et eksempel på en procesplan, som kan udbygges, såden:• Indeholder deadlines for handlingsplaner fra ‘niveauet
under’ og for afsendelse af handlingsplan til ‘niveauet over’• Er afstemt med udvalgenes mødekalendre• Er koordineret ift. Årlige lovpligtige arbejdsmiljødrøftelser
Kommunikation og formidling
Medarbejderne skal have klarhed over:”Hvad sker der efter d 21/2?”
• Én til én snak• Procesplan på hjemmesiden• Mails fra ledelsen / drøftelser på møder
Drøftelse af holdninger og udfordringer
Drøftelse af holdninger
• Drøftelse af cases i bilag 2– Chikane– Mobning– Arbejdsbyrde– Samarbejde– Trivsel
• Søge inspiration i katalog, som offentliggøres inden d. 21/2. Kataloget giver forskellige bud på, hvordan forskellige problemstillinger kan løses.
Afrapportering af resultater den 21. februarDialogmøder og handlingsplansarbejde iværksættes på alle ledelsesniveauer (LAMU, FAMU/AAMU og LSU, FSU/ASU samt HAMU og HSU)
• 2. eller 3. kvartal 2013Handlingsplanarbejdet evalueres skriftligt på alle ledelsesniveauer
• 3. eller 4. kvartal 2013AU HR igangsætter evaluering af projektet og påminder om den lovlige Årlige Arbejdsmiljødrøftelse på vegne af HAMU
37HANDLEPLAN
Drøftelse af rapporterne ‐ dialogmøder
• Institutledelsen/centerledelsen/vicedirektøren bør i samarbejde med arbejdsmiljøgrupperne, LAMU og LSU indkalde til et møde, hvor resultaterne drøftes
• Formålet med et dialogmøde er, at der udarbejdes en handlingsplan for enheden/instituttet, hvori indsatsområderne uddybes
• APV resultaterne kan drøftes på de møder, som allerede afholdes i enheden eller på instituttet, eller der kan afholdes særlige dialogmøder
HANDLEPLAN 38
Opfølgning og handlingsplanarbejde
• Forslag om en APV følgegruppe er blevet vendt på alle hovedområder. En APV følgegruppe har til formål at koordinere opfølgningsarbejdet på tværs af arbejdsmiljø‐ og samarbejdsorganisationen, ledelsen og HR
• Følgegruppen skal udarbejde hovedområdets egen proces‐, kommunikations‐ og tidsplan
• Følgegruppen sørger for opdatering af hovedområdets handlingsplan
39HANDLEPLAN
Handlingsplanskabelon
40HANDLEPLAN
IGLO
41HANDLEPLAN
Tiltag = enhedens eget forslag til tiltag på hhv. Individ (I)-, Gruppe (G)-, Leder (L)- og Organisationsniveau (O). De fokusområder hvor der er anvist tiltag på alle fire niveauer har størst sandsynlighed for at blive bedre.
42HANDLEPLAN
Ansvar = person i enheden med ansvar for at tiltaget iværksættes.Hjælper = person eller afdeling uden for enheden, hvis hjælp vurderes at være nødvendig for at iværksætte tiltag. Hjælperens navn påføres først, hvis og når denne har accepteret opgaven.
Prioritet = angiv 1, 2 og 3, hvor 1 er de områder med højest prioritet.Frist = ønsket tidsfrist for iværksættelse af tiltag på området.Status = her noteres løbende status, indtil der kan noteres "Afsluttet [dato]".
Den Årlige arbejdsmiljødrøftelse
• Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne skal tilrettelægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen. De skal vurdere, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på www.at.dk
43HANDLEPLAN
Vælg en workshop…A. Læsning af resultater og udvælgelse af
indsatsområder (bilag 3)
B. Fra resultat til handleplan(er) (bilag 2,4 og 5)
44
Afrunding
Find en anden i lokalet – gerne én du ikke netop har været i gruppe med ‐ og tal med hinanden om:
‐ Hvad er det vigtigste jeg tager med mig fra dette temamøde?‐ Og hvad betyder det jeg skal hjem og gøre ift. opfølgningen på APVen?