Projektkatalog Lys Luft Vand

Stråby

STORE HEDDINGE

RØDVIG

HÅRLEV

HELLESTED BOESTOFTE

PROJEKTKATALOG

LYS LUFT VAND

SKOLER OG BØRNEHAVER

STRØBY EGEDE

STRØBY

KLIPPINGE

Forord af Mogens Haugaard

Formand for Natur-, Fritids- og Kulturudvalget, Stevns Kommune

Mennesker skaber en væsentlig del af deres identitet tidligt. Resultater viser, at op-levelser og stimulans allerede i dagpasningsalderen, har stor betydning resten af livet. Derfor skal børn have kunst- og kulturoplevelser indarbejdet i hverdagen. Lys Luft Vand er et særdeles spændende projekt, hvor professionel kunst og kultur i en tidlig alder er med til at vække kreativitet og nysgerrighed, udvikle talent og mo-tivere til at deltage i kulturaktiviteter som ung og voksen. Lys Luft Vand er også et konstruktivt samarbejde på tværs imellem kultur- og bør-neområdet i Stevns Kommune. Projektet skaber nye partnerskaber, hvor tværfaglig-heden skal og kan inspirere til nye samarbejder. Jeg ser også projektet som et tiltag, der desuden kan være med til at udvikle den pædagogiske tilgang til børn og give arbejdet med børn en ekstra spændende di-mension for vore dygtige medarbejdere. Held og lykke med arbejdet. Mogens Haugaard

Projektet har fået støtte fra:

Børne- og ungekultur i Danmark – en skitse af Ieva Bell Ose

Projektkoordinator, Stevns Kommune

Denne artikel er baseret på flere nylige landsdækkende og internationale kulturkon-ferencer og møder om børnekulturforskning. I mit job som projektkoordinator og kulturmedarbejder i Stevns Kommunes Kulturafdeling har jeg haft mulighed for at deltage i og følge med i udviklingen af børn og unges kulturområde. Konferencer-nes og mødernes dagsorden har været udformet af Børnekulturens Netværk og dets samarbejdspartnere ( Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning, Social- og Integrationsministeriet og Det Danske Filminstitut ) * og kultursamarbejdet KulturMetropolØresund. Samlingspunktet for de forskellige konferencer og møder har været børne- og unge-kultur med henblik på kulturens og kreativitetens rolle i børn og unges alsidige ud-vikling. På konferencerne blev der præsenteret den nyeste forskning på området, hvor der blev skitseret nogle handlingsmuligheder og præsenteret de allerede eksi-sterende praksisser indenfor kultur og uddannelse. I artiklen vil jeg fremhæve nogle af de vigtigste forskningsresultater, skitsere nogle af mulighederne indenfor arbejdet med børne- og ungekultur og give nogle eksam-pler på de eksisterende og vellykkede samarbejdsmodeller. Udfordringen ligger i at skabe ’ en rød tråd ’ , med det skal vi forstå mødet med kunst og kultur igennem hele vores liv. Hvorfor er det vigtigt? Forskningen viser, at kreativitet og innovation er afgørende for fremtidig sameksistens, økonomisk vækst og selvfølgelig for en forskelligartet og uafhængig kunstverden. De seneste år har

man i Danmark og i andre Europæiske lande fokuseret på kunst og kultur for, med og af børn. Et vigtigt spørgsmål er - hvordan kan vi fremhæve vigtigheden af kunst og kultur i børn og unges hverdag, og henlede politisk opmærksomhed mod nødvendigheden af at skabe muligheder for kreative aktiviteter i børn og unges hverdag? Der er be-hov for at demonstrere, at den børnekulturelle indsats bidrager til børns læring. Det kræver nye formuleringer og dokumentation overfor politikerne. Kulturministe-ren Uffe Elbæk har opfordret alle kulturaktører til at arbejde med nye og mere fakta- og forskningsbaseret argumentation for, at kunst og kultur kan forbedre og gavne indlæring, forhøje uddannelses niveauet i skoler og øge færdighed i kreativ pro-blemløsning**. Udfordringen ligger i, at det er svært at måle og dokumentere værdi-en af de kunstneriske, kreative og æstetiske aktiviteter, der foregår i skoler og dag-institutioner. Vi må anerkende, at der er behov for nye metoder til analyse af de ef-fekter, som det kreative har på den almene dannelse. Det er også vigtigt at møde kunst og kultur i fritiden, som f.eks. billedskoler eller musikskoler. Hvorfor er kunst for kunstens skyld vigtig? Kvalitativ og professionel kunst er en del af vores fælles kulturarv, den stiller spørgsmål ved vores sameksi-stens og vores forhold til vores omgivelser og til os selv. Forskelligartet og uaf-hængig kunst kan åbne for andre indgangsvinkler, muligheder, virkeligheder og be-fri os fra klichéerne ofte skabt af massemedierne. At have øje for forskelligheder gør os i stand til at fortage os et valg og være bevidste om, at vi gør det. Kunsten styr-ker selvstændig tænkning og beslutningskraft***. Disse egenskaber er betingelserne for den fremtidige arbejdskraft, som Lars Gold-schmidt, generaldirektør for Dansk Industri, har givet udtryk for****. Det globale mar-ked efterspørger nye løsninger og produkter. Det efterspørger også nye forståelser for egen og andres kultur - hvordan den anden kan forstå det man gerne vil sige. Vi skal anerkende, at kulturens rolle har ændret sig. Polariteter som popkultur og høj kultur er ikke en realitet i dag, når vi er omgivet af massemedier. Børnene har

også ændret sig fra en passiv modtager- til en deltagende kommunikatorrolle med eget kreativt potentiale og evaluerings evner. Interaktivitet, proces, deltagelse og dialog er det, som uddannelsesinstitutionerne og museerne skal indrette sig efter, derfor er konflikten mellem kulturtradition og kunstnerisk innovation et aktivt element i den fremtidige udvikling af kulturpolitik, mener professor Beth Juncker, Danmarks Biblioteksskole.***** Hvordan kan vi skabe adgang til kunst og kultur og integrere kreative aktiviteter i børn og unges hverdag? Tradition og innovation er godt integreret på en skole i Sverige – Sunnadal Skole. Skolen, som er multikulturel med elever som repræsenterer 40 forskellige lande, samarbejder med Marinmuseum i Karlskrona. På Sunnadal Skolen flyttes undervis-ningen ofte fra skolen til museet, hvor børn og unge lærer om historie, kultur og samfund på andre præmisser end dem, som skolen kan tilbyde. Kultur bliver her til et værktøj på skolen. Et andet vellykket projekt er Bunkeflo-projekt i Malmø, som har vist, hvordan en times idræt om dagen har forbedret elevers evner i både svensk og matema-tik.****** Kultur skal være en del af børn og unges hverdag – børnehaver, skoler og fritidsin-stitutioner. Alle børn og unge kan vi nå på institutionerne og skolerne. Men der er også nogle forhindringer – økonomi, kvalitet og viden. For at garantere kvalitet skal der være økonomi. Her i Danmark har vi flere ordninger f.eks. Statens Kunstråds Huskunstnerordning, og kultursamarbejder, som det nye Kultursamarbejde Kultur-MetropolØresund, som bringer kulturtilbud og støtter kulturprojekter indenfor institu-tions- og skoleområdet både økonomisk og ved at sikre høj kvalitet. Kommunerne bestræber sig for at højne kvaliteten af kulturtilbud til børn og unge ved at indgå i de nye kulturaftaler. Det kan dog stadigvæk være ligegyldigt, hvor mange tilbud der er, hvis en busbillet står i vejen for at nå til kulturtilbuddet. Det er en realitet især i ydreområderne, hvor både børn og unge og ’ t ilbuddene ’ har svært ved at bevæge sig rundt pga. be-

grænsede transportmuligheder eller økonomisk prioritering. Desværre har man ofte den holdning, at kunst og kultur kan undværes. Denne holdning kan ses i familien og i uddannelsesinstitutioner. Efter 6 klasser alle kreative fag bortskaffet. Den forhindring, som ikke umiddelbart er i øjnefaldne, er til tider manglende viden om, hvorfor det kreative er vigtigt. Det vil sige, at der er en formidlingsudfordring. Forskningen viser, at børn bliver bedre til dansk og matematik, hvis deres kreative side af hjernen også bliver stimuleret. Kunst og kultur på skolen betyder ikke, at matematik eller geometri skal nedprioriteres. Det betyder, at de fag vil blive styrket.´ Hvis kunst og kultur potentielt kan nå alle børn i børnehaver og skoler, så er det en anden situation, når det drejer sig om fritids- og kulturtilbud. Generelt er børnenes deltagelse bestemt af moderens uddannelse og engagement, som Anne Bamford, professor ved University of the Arts i London, påpeger´´. Familier, hvor moderen har en højere uddannelse ( tidligere antog man, at det var begge forældres uddannel-ses niveau, som var afgørende ) , vil generelt være mere modtagelige overfor de forskellige kulturtilbud. De familier, hvis børn allerede deltager i kulturtilbud i fritiden, er mere tilbøjelige til at deltage i nye tilbud. Udfordringen er at få de børn, som ikke er vant til kulturoplevelser, til at deltage i de forskellige kulturtilbud. Forhindringerne er mange og mest socialt betinget, men ikke uoverkommelige.´´´ Først og fremmest skal vi opsøge og møde børn og unge der, hvor de befinder sig også udenfor insti-tutioner. Alt tyder også på, at mangfoldighed, god oplevelse og bedre tilbud ( og ikke nødvendigvis flere tilbud ) er vejen til at nå alle børn og unge også udenfor bør-nehaverne og skolerne. I fremtiden vil der blive lagt vægt på samarbejdet og vidensdeling, som de forskelli-ge konferencer, møder og kulturaftaler lægger op til. Vi skal løfte kvaliteten ved at gøre kunst og kulturprojekter til tradition og ikke undtagelser, involvere professionel-le kunstnere og tilpasse kulturtilbud i skoler, dag- og fritidsinstitutioner til den lokale virkelighed.´´´´ Vi skal også være bedre til at udforme kulturtilbud med udgangs-punkt i den situation, som børn og unge befinder sig i. Det, som vi kan gøre her og

nu, er, at skabe godt samarbejde mellem de lokale kulturinstitutioner, skoler og bør-nehaver og finde ildsjæle ( fordi de findes! ) , som vil løfte kulturformidlingen lokalt. Derudover burde vi også lægge vægt på, hvordan vi kan informere og involvere forældre i deres børn og unges kulturliv. Kun åbenhed og kendskab kan skabe tryg-hed. For at skabe ‘ en rød tråd ’ skal alle børn og unge møde kunst og kultur, alle kultur og uddannelses institutioner skal bidrage og alle kunstformer skal inklude-res.

*Udover flere konferencer er der særlig taget i betragtning diskussionerne ved rundbordssamtalen om børnekulturforskning i Danmark, et møde afholdt af Mandag Morgen ( e n selvstændig skandinavisk

tænketank ) og Børnekulturens Netværk, den 29.maj, 2012, med deltagelse af forskere indenfor børne-kulturområdet. **Konference ” Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth ” , 19.april, 2012, Det Kon-gelige Bibliotek, København. ***Hohr, Hansjörg; Pedersen, Kristian: ” Perspektiver på æstetiske læreprocesser ” , Dansklærerforenin-gen, 1996. ****Konference ” Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth ” , 19.april, 2012, Det Kon-gelige Bibliotek, København. *****Ibid. ******For mere information se hjemmesiden: www.bunkeflomodellen.com ´Ann Knudsen, cand.mag. i dansk og psykologi fremhævede denne pointe på Børnekulturens Netværks møde den 29.maj. Se også Mogens Hansen: ” Intelligens og tænkning: en bog om kognitiv psykologi ” , Åløkke, 1998 ´´Konference ” Grænseløs kultur – børne- og ungekultur i Øresundsregionen ” , 10.maj, 2011, Alberts-lund Musikteater. ´´´Ibid.

´´´´Med den lokale virkelighed skal vi forstå både transport muligheder og begrænsninger, sociale vilkår, og børn og unges interesser og deres aktiviteter i fritiden, som er udenfor de institutionelle rammer.

Andre konferencer: ” K valitet og kunstarter ” , 20.januar, 2011, Næstved Hovedbibliotek. Litteratur: Bamford, Anne: ” Wow Factor: Global research compendium on the impact of the arts in education ” , Waxmann, 2006. Hohr, Hansjörg; Pedersen, Kristian: ”Perspektiver på æstetiske læreprocesser”, Dansklærerforeningen, 1996. Hjemmesider: http://www.boernekultur.dk/

Samtidskunst i børnenes hverdag – mellem det kunstneriske og det pædagogiske felt

af Ieva Bell Ose bachelor kunsthistoriker

Når en kunstner bliver inviteret til at lave et kunstprojekt på skolen eller børneha-ven, kan der i starten opstå stor forvirring og en masse spørgsmål, især om hvor-dan de praktiske ting omkring projektet vil kunne løses. Der opstår en situation – en ny situation for kunstneren og for institutionen, hvor to verdner mødes - det strukturerede og logiske møder det kreative og spontane. Nysgerrighed er blevet pirret, og der ligger en udfordring, som begge parter er villige at tage imod. Det er for første gang, at Stevns Kommunes Kulturafdeling har igangsat et tvær-fagligt og tværinstitutionelt kulturprojekt, som inkluderer alle kommunens skoler og børnehaver. Der er blevet inviteret 13 professionelle kunstnere, som repræsenterer forskellige kunstarter – teater, billedkunst, dans og musik - til at arbejde og skabe værker sammen med skoleelever og børnehavebørn. I denne artikel vil jeg indkredse, hvordan de kunstnere, som er tilknyttet projektet Lys Luft Vand, bruger deres egen praksis i forbindelse med projektet, og hvad der sker mellem det kunstneriske og pædagogiske felt. Når vi skal beskrive, hvilken slags kunst der bliver lavet på skoler og børnehaver i forbindelse med projektet, vil jeg betragte kunsten som stedsspecifik kunst. Hvad er stedsspecifik kunst? I 60erne og 70erne dukkede nye kunstbevægelser frem, hvor stedsspecifik ( ” s ite-specific ” ) kunstpraksis var en af dem. Stedsspecifik kunst var en anti-idealistisk og anti-kommerciel kunstpraksis, hvor et bestemt steds lokalitet indgik som væ-sentlig del i værkets produktion, præsentation og modtagelse af kunsten. Værket blev ofte præsenteret for publikum udenfor det institutionelle, dvs. museets eller galleriets rammer. Det kunne være både et fysisk værk – et objekt, men det kunne også tage udgangspunkt i kunstnerens egen krop og være en performance, som

kunne blive vist på gaden eller andre offentlige steder. De seneste 10-15 år er der kommet nye beskrivelser på den stedsspecifikke kunst: steds-determineret, steds-orienteret, steds-bevidst, steds-relateret, som betyder bl.a. at den fysiske lokalitet ikke er afgørende for værket. Det er derimod værkets kontekstuelle placering i forhold til en bestemt situation eller funktion. Derfor kan man tale om et diskursivt sted – kunstneren tager udgangspunkt i en ny menings-sammenhæng, som bliver udtrykt på en bestemt måde. Kunsten på skoler og børnehaver kan betragtes som stedspecifik, fordi kunstneren kommer ud og arbejder med børn på et specifikt sted – skole eller børnehave, hvor f.eks. projektets emne bliver sat i samspil med det særlige lokale. Nye betyd-ninger og sammenhænge kan blive dannet og blive givet udtryk til. Hvordan har kunstnerne arbejdet med det stedspecifikke i forbindelse med projekt Lys Luft Vand? 4. klasse elever fra Strøbyskolen har, sammen med kunstnerne Elle Klarskov Jørgensen og Mikael Thejll, lavet et fælles kunstværk til deres op-holdsrum og en del af skolens trappeopgang. Værket består af ca.70 rektangulære plader, hvor den ene side er bemalet i én farve, mens hver elev har givet sit indivi-duelle udtryk på den anden side af pladen i form af logo og motiver hvor lys, luft og vand bliver tolket på forskellig vis. Pladerne er blevet sat på kroge på væggen og kan flyttes og drejes rundt, som eleverne ønsker. Værket kan ændre sit udtryk fra dag til dag. Pladerne udgør en del af totalinstallationen, hvor spejle og farvet gardin skaber et samlet udtryk i rummet. ” Det er jeres udtryk, som skal gennem børnene ” , blev der sagt af en lærer til kunstnerne på et af de forberedende møder på skolen. Det fører til spørgsmålet - hvordan bruger kunstneren sin egen kunstpraksis i denne sammenhæng? Hvor meget af udsmykningen er kunstnerens værk, og hvor meget er det elevernes kunstværk? Selvfølgelig er det elevernes kunstværk, men kunstnerens udtryk skin-ner også igennem. Måden Elle og Mikael arbejder med deres egen kunst – gen-brug, fleksibilitet, sprog, anvendelse af materialer - kan tydelig ses som forbinden-de elementer mellem elevernes værk og kunstnernes egne værker.

Hvordan en kunstner bruger sin egen praksis i arbejdet med skolebørn, kan man også se i den tilgang, som kunstneren Elsebeth Jørgensen har haft på Boestofte skoleafdelingen. Selv arbejder Elsebeth konceptuelt og stedsrelateret, hvor hun inddrager arkivmaterialer i sine værker, undersøger et steds betydning og historie-skrivnings fiktionelle karakter, gennemarbejder de gamle historier og skaber nye betydninger. Hendes installationer er rumlige fortællinger. Eleverne på skolen, i udformningen af værket med emner Lys Luft og Vand, har brugt også egne og lokalhistoriske arkivmaterialer. Huske, glemme, fantasere og stille spørgsmål til historieskrivning er kunstnerens egne arbejdsmetoder, som eleverne har brugt og bearbejdet på deres egen måde. Eleverne har skabt en installation, hvor de i stor grad har haft indsigt i kunstnerens arbejdsprocesser. På Rødvig BC har kunstneren Mette Stenbæk Andersen, som selv arbejder med fotografi og kollage, endnu en anderledes indgangsvinkel til stedets specificitet. Med udgangspunkt i historier om Klintekongen og Elverhøjen, som udspiller sig i den stevnske natur, har børn fotograferet, malet og lavet kollager, med klinten og højen som de steder, hvor elementerne Lys Luft og Vand udspiller sig. Det er ikke kun billedkunst, som kan have en stedsrelateret eller stedsspecifik ka-rakter, men også teater, musik og dans. Her har skuespillerens arbejdsmetoder, men også almindelige øvelser i drama dannet bunden for en musical. På Hotherskolen har elever arbejdet med en situationsbestemt og relationel perfor-mance, fordi musicalens story-line blev udviklet i takt med de nye sociale relationer og situationer, som opstod i arbejdsprocessen med musicalen. Eleverne selv er også udgangspunkt for det musikalske indhold, da deres yndlingssange udgjorde den musiske score. Det, som skuespilleren Basse Dam og musikeren Jacob Svensson udviklede med eleverne på Hotherskolen, er en slags performance - et relations-skabende værk, hvor situationen skaber indholdet. Basse, som selv arbejder med stedsspecifikt teater, hvor forestillingerne bliver tilpasset forskellige lokaliteter og situationer, giver elevernes værk et mere umiddelbart og spontant

udtryk, som adskiller sig markant fra opsætning af en traditionel teaterforestilling. Derudover skal det noteres, at projektet på Hotherskolen generelt har haft en soci-al karakter. Det sociale mål var at skabe et samhørighedsforhold mellem eleverne fra to afdelinger, som ikke kendte hinanden inden projektet, men som skal arbejde sammen de kommende år. Andre skoler og børnehaver, som deltog i projektet Lys Luft og Vand, forholdt sig undersøgende til elementerne lys, luft og vand. Det kunne være gennem bevægel-se og dans eller med udgangspunkt i naturen og sansningen gennem materialer eller elementernes fysiske natur. Her kunne man også observere, at kunstnernes egne arbejdsmetoder og praksis var udgangspunkt for det endelige udtryk i børne-nes værk. Hvad sker der mellem det kunstneriske og pædagogiske felt, når kunstnere indta-ger skoler og børnehaver? Det mest iøjnefaldende er, hvor forskellig tilgang pæda-goger og kunstnere har til arbejdet med børn. Det er grundet i faktum, at lærere og pædagoger har behov for struktur og faste rammer, selvom antagelsen af, at kunstnere arbejder i et skabende kaos, heller ikke altid passer. Tværtimod arbejder de fleste kunstnere meget struktureret. Men der er nogle betingelser, som er meget forskellige fra institutionernes - hvis de fleste ” skolefag ” kun tilbyder ét rigtigt svar, så er der i kunsten mange rigtige svar. Det som er det bedste, når man laver kunst, er, at der ikke er noget som er forkert. Det tiltrækker børn, og kunstne-re kan oftest få alle børn med i projektet. Som skuespilleren Basse Dam sagde – projektet skal være alt andet end de almindelige skoledage. Der er to meget forskellige arbejdsrytmer, som skal finde et fælles spor. Lærernes og pædagogernes behov for struktur og faste rammer skal give rum til kunstnerens mere umiddelbare handling og tankegang. Omvendt skal kunstneren kunne for-nemme, hvornår struktur skal bevares. Der bliver skabt nye relationer, nye samar-bejder og nye indsigter i, hvordan vores verden kan se ud og være. *Undtaget børnehaver i Hårlev området og Lodbjerggård Børnehus. **Kwon, Miwon: ” One place after another ” , The MIT Press, 2002

Strøbyskolen

Lærerværelse på Strøbyskolen. Farvelagt af Poul Gernes.

Detalje fra søjlens øverste del.

Skolen, som ligger mellem Strøby Egede og Strøby, har haft en meget interessant udsmykningshistorie. I 1991 blev skolen udsmykket af kunstneren Poul Ger-nes ( 1925-1996 ) , som står for mange offentlige udsmykningsarbejder i Danmark bl.a. Paladsbiogra-fen og Herlev Hospital. Tre klasseværelser, kantinen og dele af trappeløb blev farvelagt og dekoreret af Gernes og hans lærlinge. Forældre har også været med. I dag står lærerværelset tilbage uberørt, mens resten af udsmykningen har givet plads til renoverin-gen. Kantinens søjler var bl.a. beklædt af bemalet finer med dekorative elementer på den øverste del af søjlen.

Kunstnere Mikael Thejll og Elle Klarskov Jørgensen

Mikael arbejder med rum og installation i rummet, hvor tekst, møn-stre og farver aktiverer beskuerens sanser, og hvor beskueren sam-tidig aktiverer værket. Værker inviterer til at undersøge rummet og ens egen position i og til det. Elles kunst opererer i det offentlige rum. Arkitektur, landskab, sprog, subkultur - alt det som befinder sig i det offentlige rum interesserer hende på grund af dets skiftende- og genbrugsagtig karakter. Ingen rum er neutrale. Hvordan og hvad opererer i dette rum, er det, som Elle udforsker og præger med sine farverige og udtryksfulde værker.

Fælles kunst i opholdsrummet

Mikael og Elle har sat deres præg på Strø-byskolens udseende sammen med 4.klasse elever. De har lavet et fælles kunstværk til deres opholdsrum i skolens stueetage og en del af trappeopgangen. Det særlige med dette værk er, at hver elev har kunnet sætte sit eget præg på opholdsrummet. Samtidig er det muligt at ændre udsmykningen, som det passer eleverne.

Laurits: Syntes du at du er en rigtig kunstner?

Kalle: Jeg har teg-net min baggrunds-farve blå.

4.klasers opholdsrum på Strøbyskolen før projektets start.

Stephanie: Hvad synes du kunst er?

Opholdsrummet efter projektets afslutning.

Strøbyskolen Skelbæk

Skelbækskolen er en lille skole, som hører sam-men med Strøbyskolen. Der er ca. 130 elever fordelt på 0. til og med 6. årgang. Skolen har status af at være en landsbyskole. Det betyder bl.a., at man kan samlæse årgange og lave hold på tværs af årgangene. Det er en skole med gamle traditioner så som morgen-sang, forårskoncert, skovtur og andre projekter for hele skolen Det gør sig også gældende for projektet Lys, Luft og Vand, hvor alle elever bli-ver deltagere.

Her kan man se det store hav som alle elever har været med til at male.

Kunstnere Tine Jakobsen og Marika Seidler

Tine er maler. Hun skildrer ofte det hverdagsagtige. Hendes værker er gennemstrømmet af poesi og åndelighed samtidigt med, at de vi-ser, at tilværelsen i allerhøjeste grad har en mening og en sammen-hæng. Marika arbejder konceptuelt. Det er video installationer, hvor doku-mentarisme og fiktion spiller sammen. Ofte har hun en antropologisk vinkel inddraget i sine værker, som sætter fokus på identitet af for-

skellige samfundsgrupper.

.

” Gennem himmel og hav ”

Den store installation, som er lavet på skolen, bestå af hav, skibe og det der befinder sig under og over vandets over-flade. Et stort fællesmaleri på stof udgør havet. Skibe af pinde og papir svinger over vandet, og det, der befinder sig un-der og over vandet, er blevet trykt på små stykker af papir. Trykket er sat op i en stor kollage. Alle børn på Skelbæk har været med til at lave installationen, og resultatet er en poetisk skildring af verden omkring os.

Store Heddinge Skole

Erikstrup

På Erikstrup afholdt 4.. klasseelever afslutningen for deres forældre og sko-lekammerater. På bille-derne kan man se de for-skellige oplevelsesrum på tur gennem sanselabyrin-ten. Labyrinten, som be-stod af tre klasselokaler, var indrettet efter de tre elementer.

Det som er helt særligt ved Store Heddinge Skole er Erisktruphallen, som ikke kun er en gymnastiksal men også en teatersal. I Erikstruphallen blev afholdt afslutning for projekt Lys Luft Vand. Alle skoler og børnehaver fik transporteret deres værker eller dele af værkerne til hallen for at fejre projektet og de fantastiske resultater, som hver skole og børnehave kan være stolte af. Hallen blev forvandlet til et udstillingsrum—ribberne blev dækket af billeder, pro-jektioner kastede lys på kunstinstallationer, og film blev vist på skærme. Musik, dans og teater indtog scenen og gulvet.

Kunstner Dirck Backer

Dirck er skuespiller. Siden1985 har Dirck med Teateret Patrasket rejst rundt og opført teater mest for børn, med menneskeligheden som omdrejningspunkt. Legen mellem skuespillere og publikum og børnenes egne lege er ofte et centralt element i forestillingerne. Dirck arbejder også med undervisning, hvor dramavirkemidler bliver brugt i historiefortælling, undersøgelser af den sociale virkelighed og udvidelse af ens egne udtryksmuligheder.

Eksperimentarium

Hvad er de forskellige elementer—lys, luft og vand? Er de så enkelte og på for-hånd givne, som det umiddelbart ser ud? På en performativ vis har kunstneren sammen med eleverne skabt en sansela-byrint. Elever arbejdede med tekst, be-vægelse og billeder for at skabe et sanse teater, hvor de rejsende ( tilskuere ) kunne gå på en opdagelsesrejse i tid og rum.

Store Heddinge Skole

På Boestofte skole er der en tradition, som har eksisteret i meget lang tid. Det er en håndværks-mæssig og festlig tradition. Hvert år bliver der på skolen afholdt Jule Feature Fest. En uge forud for festen, i løbet af en projektuge, fremstiller elever-ne forskellige ting, som på festdagen sælges til Jule Feature Fests gæster. I forbindelse med projektet Lys Luft og Vand blev en projektuge brugt bl.a. til et besøg på Stevns Lokalhistoriske Arkiv i Store Heddinge, hvor 4.klasse elever i samarbejdet med arkivleder Erik Mouritzen fandt fotografier frem, som skal bruges til projektet på skolen.

Boestofte

Kunstner Elsebeth Jørgensen

Elsebeth arbejder konceptuelt og stedsrelateret med fotografi, lyd, video, tekst og installation, der fungerer som rumlige montager med egen kunstnerisk dokumentation, filmisk iscenesættelse, bearbejdet arkivstof og fiktionselementer. Hendes projekter indeholder lang tids indsamling af materiale i historiske arkiver, hvor arkivets narrative potentiale iagttages i forhold til at udvikle nye montageprægede for-tællinger. Hendes værker handler om, hvordan stedshistorisk infor-mation og kollektiv hukommelse i lige så høj grad er hypotetisk og fiktionelt funderet som vores forestillinger om fremtiden.

Huskerum, Gemmekasser og Billedfor-tællinger om Lys Luft og Vand

Det er et rumligt collageprojekt om Stevns visuelle erindring og børns fore-stillinger om sted, billedarkiver og tid. Det handler om at huske, glemme og at fan-tasere. Om hvordan vi kan stille spørgs-mål til historieskrivning og stimulere ele-vernes billeddannelse og fortællelyst med fotografier fra både private gemmer og offentlige historiske arkiver.

Hotherskolen/Hellested

Hotherskolen/Hellested har en etableret tradition for musik og drama. På Hotherskolen har man lavet forårskoncerter næsten hvert år siden midt 80erne, og de fleste lærere husker det som en rigtig god tradition. Tre 6.klasser ( Hotherskole og Hellested ) arbej-dede med musik og drama på nogle andre præ-misser i løbet af projekt Lys Luft Vand. Klasserne skulle rystes sammen til næste år. Ud over at væ-re et kunstprojekt var Lys Luft Vand et socialt pro-jekt her på Hotherskolen. Det sociale mål var at skabe et samhørighedsforhold mellem eleverne fra to afdelinger, som ikke kendte hinanden inden projektet, men som skal arbejde sammen de kom-mende år.

Elever øver deres yndlingssange i Hotherskolens mu-siklokale.

Kunstnere Basse Dam og Jacob Svensson

Situationen skaber teater. Det spontane og muligheden for at tilpas-se sig, kunne se, fange og forstærke det særlige ved situationen, og så spille det ud, er det særlige ved teater. Basse arbejder med tea-ter på mange forskellige måder, men det, som er hans særlige ud-fordring er at arbejde stedspecifikt og situationsspecifikt. Han hol-der derfor meget af at medvirke i forestillinger, som bliver tilpasset en særlig location. Hans publikum er alle - fra børnehavebørn til voksne. Jacob er bassist. Han holder mest af alternativ rock. Han laver sin egen musik, men arbejder ofte sammen med forskellige musikpro-

ducere. Han er også lærer på Stevns Mu-sikskole.

Musical performance

Med udgangspunkt i elevernes egne ynd-lingssange og de spontane situationer, som kan opstå mellem elever, lærere og kunstnere blev der skabt en musical. Scenografi og historie blev bestemt af eleverne selv. Det, som eleverne har skabt, er det vigtigste, og der er ikke no-get, som er forkert, når man laver teater, er kunstnernes holdning. Det vigtigste er, at ting bliver gjort forskelligt fra den dagli-ge skolegang, og som åbner for anderle-des og uforventede arbejdsprocesser.

Store Heddinge børnehaver

Humlebien, Rødtjørnen, Børnecentret Erikstrup, og Druelund Børnehave — alle har været med og alle har været værter for hinanden i løbet af projektet. Fingermaling, gips og alle mulige naturmaterialer er blevet brugt i løbet af de tre uger, børnene sam-men med kunstnerne, har arbejdet med emnet Lys Luft Vand. Børnene har også sammen med kunst-nere og pædagoger været ud i naturen og optaget en film om det at flyve.

Kunstnere Tine Hecht Pedersen og Hanne Ravn Hermansen

Tines yndlingsmaterialer er gips og ler. Hendes skulpturer kan være stor konceptuelle installationer men også mindre skulpturer, hvor der leges med naturens former. Tine arbejder meget med formidling af kunst i workshops og undervisning bl.a. på Børnenes Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst og Afstøbningssamlingen. Hanne er også en erfaren kunstformidler og har også udført en del udsmykningsopgaver. Hun er maler, men arbejder også med tryk og installation. Hendes værker kombinerer bl.a. elementer fra naturen og arkitektur, hvor grænsen mellem elementerne spiller en væsentlig rolle.

Sol, hav og vinger

Det er naturen, som har givet inspiration til at lave en stor installation, hvor hvert barn har sin egen sol og egne vinger til at flyve. Havet er alles. Naturen har også leveret materialer—pinde, blade, fjer og meget andet, som giver installationen dens form. Børnene har skabt deres eget univers mellem sol og hav.

Om projekt Lys Luft Vand

I 2009 vedtog kommunalbestyrelsen ” Kultur- og fritidspolitik ” for Stevns Kommu-ne og valgte som et af de første indsatsområder Børn, Unge og Kultur. I den anledning har der i foråret 2010 været gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale børne- og ungdomsinstitutioner. Undersøgelsen viste et ønske om større viden om bl.a. kontakter til kulturinstitutio-ner og støttemuligheder. Med baggrund i besvarelserne har Kulturafdelingen udar-bejdet en brochure, som et oversigtsværk over de lokale og landsdækkende samar-bejdspartnere og støttemuligheder til kulturelle aktiviteter for børn og unge. Derudover viste undersøgelsen et ønske om en fælles og mere vedvarende kreativ indsats på skoler og i børnehaver. Samtidig var der ønsker om et tættere samarbejde med de lokale foreninger og kul-turinstitutioner. Det har givet inspiration og anledning til udarbejdelsen af et fælles kulturprojekt for kommunens børnehaver og skoler med inddragelse af de lokale og landsdækkende kulturinstitutioner, de lokale foreninger og Kulturafdelingen. Emnerne ” Lys Luft Vand ” er valgt på grund af deres elementære og livsbekræf-tende karakter, men også på grund af emnernes samtidsaktualitet. Det er også em-ner, som kan formidles gennem mange forskellige kunstarter – scenekunst, musik, billedkunst, litteratur.

Rødvig BC

En helt ny børnehave har givet gode arbejdsram-mer for projektet. Der manglede ikke plads, og børnene var helt vilde med, at de har fået deres eget arbejdsrum, hvor der males, klippes og for-mes. Det betød meget for et helt og uafbrudt ar-bejdsproces. Børnehaven begyndte med projektet allerede i foråret, og har flere gange været ude i marken. Børnehaven har samarbejdet med Østsjællands Museum, og sammen med museets medarbejde-re har de besøgt Stevns Klint, Elverhøj, Koldkrigs-museet og Stevns Fyrcenter. Det har givet ny in-spiration til alle —børn, pædagoger og museums-medarbejdere.

Tur til Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Stevns Fyrcenter var et stort hit.

Neel: Det var sjovt at være oppe i fyret.

Ella: Det var sjovt at være under jorden, og se der, hvor soldaterne sov og gik på toilettet.

Christian: Det var sjovt at se missi-lerne og det store Danmarkskort.

Kunstner Mette Stenbæk Andersen

Mette arbejder mest med kollage og fotografi, men har også arbejdet som illustrator. Hun har lavet illustrationer til bogen ” F amilien betyder alt ” som udkom i 2011. Hun er også kunstformidler, og har bl.a. lavet et vellykket kunstprojekt sammen med elever på Magnoliegården her i Stevns Kommune.

Klintekongen og Elverhøjen

Stevns Klint rummer mange ting om en fortid, som er spændende at dykke ned i. Elverhøj rummer en mystik, som kan vir-ke dragende selv for femårige. I H.C. Andersens og J.L. Heibergs fod-spor har børnene arbejdet med det even-tyrlige gennem fotografi, kollage og male-ri på forskellige materialer -sten, glas, papir og lærred. På billedet ses kongen ( Lise ) overvæl-det af de små elverbørn ved Elverhøj.

Strøby børnehaver

I løbet af projektet har børnehaverne i Strøbyom-rådet samarbejdet med Dansens Hus og fået en masse motion og musik. Det er en tradition for de fem børnehaver, at de samarbejder på tværs af afdelingerne. Hvert år samles de kommende skolebørn fra de fem afde-linger på én SFO, hvor de kommende skolebørn lærer hinanden at kende gennem musik og leg. Godt samarbejde mellem fire af afdelingerne i løbet af projektet, er en vigtig faktor for et meget vellykkede projektforløb.

Acaciebo

Klippinge Børnecenter

Børn laver et billede på gulvet.

Kunstnere Anja Holmstrup Kock og Maria Striim

I sin undervisning lægger Anja stor vægt på at lege og improvisere bevægelser frem. ALLE kan danse og ALT kan danses! Ved hjælp af enkle rekvisitter skaber hun et univers, hvor kroppen og fantasien har frit spil. Maria arbejder eksperimenterende med koreografi. Hun bruger bl.a. kroppen i samspil med sprog, hvor de sproglige kompetencer kan ud-vikles og arbejdes med ved brug af dans og bevægelse.

Dans dans dans

Børnene har været ud på en fantasirejse til et fantasiland, hvor der sker en masse dejlige men også farlige ting. Over havet, over lava, over smalle broer, op- og over træer. At hoppe, at kravle, at grå fra et frø til et træ. Det blæser, det stormer. Alt det kan kroppen vise. Lys Luft og Vand kan også danses, når man tager på en bustur, hvor destinatio-nen er de forskellige elementer, og hvor børn med kroppen kan udforske elemen-ternes virkning og betydning.

Lærkehuset

Strøby Børnehave

Kulturafdelingen Stevns Kommune Kirketorvet 2 4660 Store Heddinge Jane Sandgaard Kultur- og Bibliotekschef Tlf.: 56 57 53 55 [email protected] Ieva Bell Ose Projektleder ” Lys Luft Vand ” Tlf.: 56 50 30 70 [email protected]

Projektkatalog udarbejdet af Ieva Bell Ose, 2012