Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens ...danskstok.dk/filer/mik-m.pdf · Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende

velfærdsstat

Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation,

Copenhagen Business School

Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk

• Faglig baggrund: Antropolog og sociolog, forskning med fokus på statens møde med borgeren

• Grupper: Klienter og patienter med svært definerbare sociale problemer og sygdomme, arbejdsløse, overvægtige, MUS-patienter, handicappede: Dem, hvis situation falder mellem herskende kategorier/diagnoser

• Metoder: Interview, observationsstudier samt dokumentanalyse

• Teori: Forskning, der fokuserer på klassifikationsarbejde – betydning skabes i relationer = fokus på konteksten

At skabe…

• en klient

• en professionel

• Hvordan hænger de to bøger sammen?

At skabe en klient: to områder

• Socialområdet (behandlere fra misbrugsområdet og

socialrådgivere)

• Det pædagogiske område (pædagoger)

FOKUS: HVORDAN VELFÆRDSINSTITUTIONER SKABER KLIENTER

At skabe en professionel: tre områder

• Socialområdet (behandlere fra misbrugsområdet, socialrådgivere, fængselsfunktionærer og plejehjemsansatte)

• Sundhedsområdet (læger og sygeplejersker)

• Det pædagogiske område (skolelærere og pædagoger)

FOKUS: HVORDAN SAMFUNDSVÆRDIER OG STRUKTURER SKABER PROFESSIONELLE

Indholdfortegnelse: At skabe en professionel

• Indledning (Järvinen og Mik-Meyer)

• Fra afhængighed til autonomi (Järvinen)

• Den forstående læge og evidenssøgende socialrådgiver (Mik-Meyer)

• Når personkendskab bliver til professionskundskab (Bjerg & Knudsen)

• Fortællinger og fantasier om socialpædagogiske identiteter i arbejdet med unge (Vitus)

• Når ansvaret overdrages til patienten (Pii)

• Kunsten at skabe en medfølende og engageret hospitalslæge (Obling)

• Socialrådgiverrollen under aktiveringspolitikken (Møller)

• Formelle og uformelle realiteter blandt fængselsfunktionærer (Nielsen)

• ”Hold hænderne i lommerne”: Om hjælp til selvhjælp på plejecentre (Kofod)

Problemidentiteter, kontekst og magt

• Fokus på nyliberale værdier (ansvar, kontrol, vilje…) – hvilke borger konstituerer disse værdier?

• Fokus på relationen mellem magt og viden – magten gør noget

– Fra magt ”over” en person til magt ”til” at definere personens virkelighed

Problemidentiteter og kontekstens tre niveauer

• Samfundsniveau

• Institutionsniveau

• Individniveau

• Og alle ”selvfølgelighederne”

Centrale paradokser

– Fra ekspert til coach

– Fra afgrænset til diffust ansvarsområde (fokus på borgernes personlige udvikling)

–Væksten af risikogrupper (og eksperter) og selvstændiggørelse og ansvarliggørelse af borgeren

Velfærdsstatens rolle i dag: neo-liberal/avanceret liberal styring

• At undgå 1970ernes ”klientgørelse”/passivlinjen • At øge individets mulighed for selvledelse med afsæt i

velfærdsorganisationens opfattelse af borgerens situation Mødets vilkår i dag: at få borgeren/professionerne til at anskue arbejdet og præmisserne for arbejde i overensstemmelse med den herskende forståelse af godt velfærdsarbejde Begge aktører – borger og professionel – påvirkes af nutidens værdier og honnørord. Skifter den ene part position, skifter den anden part også position (rolle-par)

Borgerens dobbelte position i dag

• At være en administrativ ”sag”

• At være et helt og unikt menneske

Den professionelles magtudøvelse

• Nutidens coachende form for magt:

Professionelle må forsøge at ”align the self-governing capacities of subjects with objectives of political authorities by means of persuasion, education and seduction, rather than coercion” (Rose 1996: 50)

Den professionelle som legitim autoritet?

• Klassisk professionsopfattelse:

– Fælles uddannelse, fagfælle-orientering i løsning af arbejdsopgaver, rollen som ekspert (asymmetri)

• Nutidens professionsopfattelse:

– Fælles uddannelse, borger/policy-orientering i løsning af arbejdsopgaver, rollen som coach (ligeværd)

Kort pause

Forskningens fokus på magt – er professionerne magtfulde aktører i dag? Hvem har magten eller hvordan virker magten?

”At skabe en professionel”

”At skabe en klient”

”Dømt til personlig udvikling”

”Magtens former”

”Magtfulde diagnoser”

”Power and Welfare”

Hvad fortæller titlerne om magtperspektivet?

Grundlæggende spørgsmål til en magtanalyse

• Magt over eller magt til?

• Hvordan foregår magtudøvelsen?

• Hvor er magten lokaliseret? Aktører eller strukturer?

• Hvad er konsekenserne af magtudøvelse?

• Hvordan kan vi analysere magt og magtudøvelse?

Sociologisk forskning om problem-identiteter

• Stigma teori

• Stemplingsteori

• Identitet og ekstern validering

Fælles fokus i de to skoler

• Teoretisk blik: hvad er sygdom/det ”unormale” for hvem?

– Sygdom og ”den andens” blik

– Hvorfor bliver der fx flere syge/flere med diagnoser i dag?

Kontekst 1: Forebyggelsens tidsalder

• ”The somatic society” (Turner)

• ”The somatic individual” (Rose)

• Hvad retter begreberne fokus på?

– Hvilke rolle får professionerne?

– Hvilke rolle får borgere?

Kontekst 2: Riskosamfundets tidsalder

• Viden Risiko Styring

• Jo mere viden om potentielle sygdomme/problemborgere = jo flere risikogrupper = jo mere styring og behov for professionelle eksperter

• Risikovidens indlejrede moral (riskogrupper er politisk og kulturelt bestemt)

”Overvægtige”

• Er de syge, potentielt syge eller raske?

• Hvem er de? – jf. citationstegnene

• Hvad mener fx patientforeninger, Novo Nordisk eller privathospitaler?

• Hvor går grænsen i dag mellem at være syg og rask, når man er overvægtig?

Sygerolle og legitimitet

• Den legitimt syge og hans/hendes ”omgivelser”: – værdier i samfundet

– magtfulde organisationer

– professioner

– privatsfæren

• Sygerollen og legitimitet i/blandt disse forskellige aktører

Nutidens diagnoser

• Vækst af psykiske lidelser (stress, depression, angst, ADHD, PTSD). Man anslår af 20% af befolkningen i vestlige lande lider af mindst en psykisk lidelse (og 50% vil udvikle en sådan lidelse over et livsforløb)

• Men hvor går grænsen for at være ked af det, for uopmærksom, have huskebesvær, have travlt, være angstpræget og så lide af en psykisk lidelse?

• Diagnosers ”looping” effect

Diagnoser og looping effekt

• Institutionelle identiteter: Organisationen

bringer fx den overvægtige til at se på sig selv gennem organisationens/professionens briller

• Den overvægtige skal arbejde med sig selv

• Tranformation af den overvægtige – så denne passer på kategorien “overvægtig”

Diagnosesamfundet – relevante spørgsmål

• Hvad gør ”forebyggelsesblikket”, ”risikoblikket” ved normalitetsbegrebet i vores samfund?

• Hvilken rolle får professioner - lægen, socialrådgiveren og andre eksperter - i forebyggelsesarbejdet? Moralsk dommer?

• Hvilken betydning har andre relevante aktører for væksten af antal borgere med en diagnose? (medicinalindustrien, patientforeninger mv.)

• Hvad er de negative konsekvenser af at behandle de potentielt syge borgere i dag?

Tak for i dag!

Foredraget bygger på en række publikationer, der kan findes på

www.mik-meyer.com