PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL … · Institute for Agri Technology and Food Innovation Udkærsvej 15 . DK - 8200 Århus N ... Pil på miljøfølsomme arealer

Fase 1. maj - oktober 2008

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

Aarhus Universitet, DJFAgroTechDansk Landbrugrådgivning, Landscentret

Vestjysk LandboforeningRingkøbing Skjern KommuneHolstebro Kommune

AgroTech A/SInstitut for Jordbrugs- og FødevareInnovationInstitute for Agri Technology and Food Innovation

Udkærsvej 15 . DK - 8200 Århus N Tel. +45 8743 8400 . Fax +45 8743 8410www.agrotech.dk . [email protected]

Fase 1. maj - oktober 2008

Projektet er delvis finansieret af Region Midtjylland

Udarbejdet af Søren Ugilt Larsen, AgroTech

November 2008

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

Pil på miljøfølsomme arealer – fase 1 . 2008 | 1

INDHOLD

FORORD .......... ................................................................................................................... 4

RESUME .......... ................................................................................................................... 5

1. INTERESSENTANALYSE .................................................................................................... 9

1.1 Baggrund for interessentanalyse ............................................................ 9

1.2 Interessentgruppering og -håndtering ..................................................... 9

1.2.1 Gidsler ....................................................................................... 9

1.2.2 Eksterne. .................................................................................... 9

1.2.3 Grå eminencer .......................................................................... 11

1.2.4 Ressourcer ............................................................................... 13

2. UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT18

2.1 Inddeling i tre arealtemaer .................................................................. 18

2.2 Drikkevandstema ............................................................................... 18

2.3 Vådlægningstema .............................................................................. 19

2.4 Overfladevandstema .......................................................................... 20

2.5 Landskabelige hensyn ........................................................................ 21

2.6 Kilder .............................................................................................. 22

3. FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER FRA LANDMÆND MED INTERESSE I DYRKNING AF PIL23

3.1 Formidlingsaktiviteter i projektet .......................................................... 23

3.2 Tilbagemeldinger fra landmænd med interesse for dyrkning af pil ............. 24

4. MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL ......................................................................... 25

4.1 Nitratudvaskning ............................................................................... 25

4.2 Drivhusgasbalance ............................................................................. 27

4.3 Energibalance ................................................................................... 28

4.4 Case-beregning af miljøeffekter ved omlægning til dyrkning af pil ............. 30

4.5 Manglende viden om miljøeffekter ved dyrkning af pil ............................. 30

4.6 Kilder .............................................................................................. 31

5. VÆRDISÆTNING AF MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL ......................................... 33

5.1 Værdisætning af kvælstofvirkningen ...................................................... 33

5.2 Værdisætning af kulstofvirkningen ....................................................... 33

5.3 Omkostningseffekt for reduceret kvælstofbelastning ved etableringstilskud til dyrkning af pil ............................................................................... 34

5.4 Kilder .............................................................................................. 34

6. ENERGIPRODUKTION VED DYRKNING AF PIL................................................................. 35

6.1 Potentiel energiproduktion ved dyrkning af pil ........................................ 35


7. VÆRDISÆTNING AF DYRKNING AF PIL FOR LANDMANDEN ...................................... 36

7.1 Indledning ........................................................................................ 36

7.2 Individuelle forudsætninger .................................................................. 36

7.3 Dækningsbidrag ved forskellige scenarier ............................................... 38

7.4 Følsomhed overfor flispris og tørstofudbytte .......................................... 39

7.5 Sammenligning af økonomi ved piledyrkning og dyrkning af andre afgrøder 41

7.6 Konklusion ......................................................................................... 42

7.7 Kilder .............................................................................................. 43

8. ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED DYRKNING AF PIL ...................................... 44

8.1 Indledning ......................................................................................... 44

8.2 Produktion og forbrug af flis i Danmark .................................................. 44

8.3 Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker ............. 46

8.3.1 Varmeværker potentielle aftagere af pileflis ................................... 46

8.3.2 Flisfyrede varmeværker i nærheden af projektområdet .................... 46

8.3.3 Flisforbrug ved de lokale varmeværker ......................................... 48

8.3.4 Flisleverandører og kontraktforhold .............................................. 48

8.3.5 Varmeværkernes krav til vandindhold i flis .................................... 48

8.3.6 Varmeværkernes erfaringer med pileflis ........................................ 48

8.3.7 Varmeværkernes interesse i at aftage pileflis ................................. 50

8.3.8 Potentiel afsætning af pileflis til lokale varmeværker ....................... 52

8.3.9 Andre varmeværkers erfaringer med pileflis................................... 53

8.3.10 Dansk Fjernvarmes indtryk af pileflis og af varmeværkernes holdning til pileflis ..................................................................... 54

8.4 Andre afsætningsmuligheder for pileflis .................................................. 56

8.4.1 Skjern Papirfabrik ...................................................................... 56

8.4.2 Forædling af flis til andre produkter .............................................. 56

8.5 Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil ........... 56

8.6 Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren ........................... 58

8.7 Opsummering og konklusion ............................................................... 59

8.8 Kilder .............................................................................................. 60

9. PLAN FOR ORGANISERING OG KONSORTIEDANNELSE .................................................. 61

9.1 Indledning ........................................................................................ 61

9.2 Enheder i organiseringen .................................................................... 62

9.2.1 Projektkonsortium ..................................................................... 62

9.2.2 Leverandørforening .................................................................... 62

9.2.3 Følgegruppe .............................................................................. 62

9.3 Tidsplan ........................................................................................... 63

9.4 Ansvarsområder i forhold til ansøgning af projektmidler .......................... 63


10. Forretningsplan for pileleverandørforening ................................................................ 64

10.1 Resumé ........................................................................................... 64

10.2 Baggrund for leverandørforening ......................................................... 64

10.3 Forretningsidé .................................................................................. 65

10.4 Produktet ......................................................................................... 65

10.5 Miljø .............................................................................................. 65

10.6 Aftager af pileflisen ........................................................................... 66

10.7 Praktisk organisering af virksomheden ................................................. 66

10.8 Aftaler og tvister ............................................................................... 66

10.9 Virksomhedens udvikling .................................................................... 67

10.10 Budgetter ....................................................................................... 67

10.10.1 Afregning af medlemmerne ...................................................... 67

10.10.2 Forberedelse af jordarealer ...................................................... 68

10.10.3 Gødskning og sprøjtning.......................................................... 68

10.10.4 Høst ..................................................................................... 68

10.10.5 Transport .............................................................................. 69

10.10.6 Ledelse og administration ........................................................ 69

10.10.7 Vedligeholdelse af veje ........................................................... 69

10.10.8 Øvrige omkostninger .............................................................. 69

10.10.9 Investeringer ......................................................................... 69

10.11 Finansiering .................................................................................... 69

BILAG .... .......... ................................................................................................................. 70

Bilag A. Pilefolder udsendt juli 2008 til medlemmer i Vestjysk Landboforening .. 70

Bilag B. Mulige organisationsformer for en leverandørforening ........................ 72

Bilag C. Resultatbudget 1 for leverandørforening i pileprojektet ....................... 78

Bilag D. Resultatbudget 2 for leverandørforening i pileprojektet ...................... 79

Bilag E. Resultatbudget 3 for leverandørforening i pileprojektet ....................... 80


FORORD

Nærværende forprojekt er udarbejdet i perioden maj til oktober 2008 og skal afdække grundlaget for at starte et egentligt hovedprojekt. Forprojektet er støttet af Region Midtjylland og medfinansieret af deltagerne i projektet. Projektet indgår som en del af Vækstforum Midtjyllands megasatsning indenfor energi- og miljøområdet. Hensigten er at skabe erhvervsudvikling i Region Midtjylland inden for energi- og miljøsektoren, samtidig med at der opnås energi- og miljømæssige forbedringer i Regionen.

Formålet med forprojektet er at belyse energi-, miljø- og erhvervsmæssige konse-kvenser ved pileproduktion i stor skala på miljøfølsomme arealer i oplandene til Nis-sum og Ringkøbing Fjorde. Forprojektet skal bl.a. give lodsejere i projektområdet et beslutningsgrundlag for at gå ind i piledyrkning. Med udgangspunkt i forprojektets analyser og lods-ejernes forhånds-interesse i piledyrkning skal det vurderes, om der samlet set er grundlag for at starte et hovedprojekt vedr. pileproduktion i stor skala.

Projektet er gennemført af en projektgruppe med følgende deltagere:

• Vestjysk Landboforening o Søren Søndergaard o Tove Urup Byberg o Tove Holm Vistedsen

• Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet o Uffe Jørgensen o Jens Bonderup Kjeldsen

• Ringkøbing-Skjern Kommune o Ivan Thesbjerg o Poul Gregersen

• Holstebro Kommune o Finn Christensen

• Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret o Flemming Gertz o Irene Wiborg

• AgroTech A/S o Kathrine Hauge Madsen o Annette Skyt o Søren Ugilt Larsen

Skejby, oktober 2008


RESUME

Forprojektet har haft til formål at afdække en række forhold af betydning for, om der er grundlag for at starte et større projekt vedr. pileproduktion i stor skala i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde. De væsentligste forhold er her opsummeret:

Udpegning af relevante lokaliteter for dyrkning af pil med miljøeffekt I projektet er der lavet en udpegning af arealer i oplandene til Nissum og Ringkøbing Fjorde, hvor der potentielt kan være en miljøgevinst ved at dyrke pil. Der er udpeget tre forskellige arealtyper med potentiel miljøeffekt ved dyrkning af pil. Af det samlede areal på 228.700 ha i det betragtede område er der udpeget: 1) Ca. 20.000 ha (9 %) med grundvandsbeskyttelse, hvor nitratudvaskningen til drikkevandsreserver kan re-duceres. 2) Ca. 10.000 ha (4 %) lavbundsarealer med afvanding af overfladevand til fjordene og med mulighed for vinter-vådlægning. 3) Ca. 45.000 ha (20 %) højbundsa-realer med afvanding af overfladevand til fjordene.

I udpegningerne er der ikke taget hensyn til f.eks. landskabsmæssige værdier og an-dre forhold af betydning for, om det i praksis er hensigtsmæssigt at dyrke pil. Disse forhold skal vurderes konkret for hvert enkelt areal.

Landmændenes interesse for dyrkning af pil I forprojektet er landmændene/lodsejerne i projektområdet blevet orienteret om mu-ligheder og konsekvenser ved at omlægge arealer til piledyrkning. Der er udsendt fol-der til alle medlemmer i Vestjysk Landboforening samt afholdt temadag om piledyrk-ning med deltagelse af 44 landmænd.

Der synes blandt landmændene at være betydelig interesse for piledyrkning, og der er indtil nu kommet forhåndstilsagn fra landmænd om interesse for at tilplante samlet set mere end 350 ha med pil. Der ønskes et samlet pileareal på 1.500 ha i projektområ-det, men det formodes, at interessen for piledyrkning efterhånden vil brede sig. Endvi-dere har 6 landmænd meldt sig til at deltage i en arbejdsgruppe vedr. organisering af piledyrkning og afsætning m.m.

Miljøeffekter ved dyrkning af pil Flere undersøgelser har vist, at udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. Fra pilearealer ligger udvaskningen i størrelsesordenen 15-30 kg N/ha/år, mens den for traditionelle sæd-skifter i oplandet til Ringkøbing Fjord ligger i størrelsesordenen 70-90 kg N/ha/år. Ved omlægning fra traditionelt sædskifte til piledyrkning vil der således kunne forventes en reduktion i udvaskningen fra rodzonen på 40-75 kg N/ha/år. Pga. retention vil den reelle reduktion i udledning af kvælstof til grundvandet eller til fjordene være mindre. Retentionen kan svinge imellem 10 og 90 %, men vil typisk ligge i størrelsesordenen 50 %. Den største miljøeffekt ved omlægning af pil vil derfor opnås på arealer med lille reduktion.

Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs, kan der ikke ventes nogen større virkning på kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning.


For de udpegede arealer med potentiel vintervådlægning vil kvælstof i overfladevand fra oplandene i nogen udstrækning kunne denitrificeres, når det passerer det vådlagte areal, og reduktionen i kvælstofudvaskningen til fjordene antages at være i størrelses-ordenen 100-150 kg N/ha/år. Miljøeffekten vil dog afhænge særdeles meget af lokale omstændigheder.

Der er kun begrænset viden om drivhusgasbalancen ved piledyrkning, men det anta-ges, at der fortrænges ca. 14 tons CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Energiudbyttet ved piledyrkning er ca. 20 gange større end energiinputtet, hvilket er en bedre energibalance end for mange andre af-grøder.

Værdisætning af miljøeffekter ved dyrkning af pil I vandmiljøplan III (VMP III) angives en omkostningspris på 19-26 kr. pr. kg N, som vandmiljøet spares for. Ved værdisætning af den reducerede udvaskning fra rodzonen ved piledyrkning, når der omlægges fra traditionelt sædskifte, opnås med ovennævnte pris en værdi på 760-1.950 kr./ha/år, dog afhængig af jordens retention i det givne område. For arealer med vintervådlægning kan værdien sættes til 1.900-3.900 kr./ha/år.

Prisen på CO2-kvoter er i øjeblikket ca. 165 kr. pr. ton CO2, og med en fortrængning på 14 tons CO2 pr. ha pr. år ved substitution af naturgas vil CO2-virkningen andrage en værdi på 2.300 kr./ha/år.

Støtte kan være et redskab til at fremme omlægning til piledyrkning. Med en engangs-støtte på 5.200 kr./ha til etablering af pil vil omkostningseffektiviteten for dette tilskud være 7,50 kr./kg N på grundvandsarealer, 15 kr./kg N på højbundsarealer med over-fladeafvanding til fjordene og 3,50 kr./kg N på lavbundsarealer med vintervådlægning. Omkostningseffektiviteten ved et sådan støttetiltag er således betydeligt lavere end den gennemsnitlige pris på 19-26 kr./kg N ved diverse tiltag i VMP III.

Energiproduktion ved dyrkning af pil og værdisætning for landmanden I beregningerne i forprojektet er det antaget, at der ved piledyrkning typisk kan for-ventes en gennemsnitlig årlig produktion af biomasse på 9-12 tons tørstof pr. ha, sva-rende til 144,5-192,7 GJ/ha (50% vandindhold). For et pileareal på 1.500 ha vil det samlede energiudbytte således kunne være i størrelsesordenen 216.750-289.050 GJ pr. år.

Der er i forprojektet lavet opdaterede budgetkalkuler for piledyrkning, som kan indike-re størrelsen på landmandens dækningsbidrag pr. ha. Kalkulerne hviler på en række forudsætninger, og da der endnu kun er begrænsede erfaringer med piledyrkning i stor skala under danske forhold, er forudsætningerne behæftet med betydelig usikker-hed. Det er derfor stærkt ønskeligt, at der opnås et bedre datagrundlag for kalkulerne, bl.a. baseret på dyrkningsforsøg og erfaringer fra piledyrkning i stor skala under dan-ske forhold.

Med disse forbehold in mente er der beregnet dækningsbidrag ved forskellige scenarier for piledyrkning. Ved piledyrkning med direkte høst og en flispris på 45 kr./GJ varierer dæknings-bidraget fra 379 til 2.490 kr./ha/år, når det årlige tørstofudbytte varierer fra 8 til 14 tons tørstof/ha. Sammenlignet med korndyrkning kan piledyrkning formodes at give et bedre dækningsbidrag, hvis kornprisen er relativ lav, mens dækningsbidraget kan være dårligere ved en høj kornpris. Den forventede kornpris vil derfor også være af betydning for, om landmænd ønsker at skifte fra korndyrkning til piledyrkning.


Som piledyrker bærer landmanden selv en væsentlig risiko, dels vedr. dyrkningsfor-hold og dels vedr. afsætningsforhold. Trods stigende flispriser kan der ikke umiddel-bart opnås garanti for afsætning af pileflis til en gunstig pris over mange år, og med en levetid for pilekulturen på 15-25 år nedsættes landmandens fleksibilitet i forhold til at skifte til andre afgrøder, hvis afsætningsforholdene ændrer sig. Der kan derfor være behov for et andet incitament for at indgå i piledyrkning f.eks. udsigt til belønning for den forventede miljøeffekt, forbedrede jagtmuligheder eller lignende.

Erhvervsmæssige potentialer ved dyrkning af pil Der har gennem de seneste år været en betragtelig stigning i forbruget af flis i Dan-mark, og især fjern- og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen steget betydelig i løbet af de seneste par år, og der er forventning om yderligere nogen stigning.

Der produceres indtil videre kun forholdsvis små mængder flis af pil, og erfaringerne hermed er derfor begrænsede. De få eksisterende erfaringer tyder på, at pileflis af god kvalitet kan fungere udmærket, såfremt at varmeværket har tilstrækkelig kapacitet. Især flisens vandindhold og størrelsesfordeling kan være afgørende kvalitetsparamet-re. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har til-kendegivet, at de som udgangspunkt kan være interesserede i pileflis som suppleren-de brændselskilde, ligesom Skjern Papirfabrik kan være en sandsynlig aftager.

Dyrknings- og produktionsmæssigt eksisterer der både en del viden og aktører, som kan inddrages i større eller mindre omfang ved produktion af pil – om end der er man-ge ubesvarede spørgsmål. Der er efterhånden udviklet effektivt specialudstyr til etab-lering, høst og flisning af pil, og der findes nogle få men meget specialiserede leveran-dører/entreprenører indenfor piledyrkning. Desuden findes entreprenører med stor erfaring indenfor skovflis, som også vil kunne inddrages. Ved en stigende pileprodukti-on vil der kunne ske en stigende udvikling i maskinsektoren også til et potentielt eks-portmarked.

Organisering af piledyrkning i hovedprojekt og i efterfølgende periode I forprojektet er der udarbejdet forslag til organisering af piledyrkning i stor skala, både for den tre-årige periode for hovedprojektet såvel som den efterfølgende periode. Organiseringen omfatter et projektkonsortium, en leverandørforening samt en følge-gruppe.

Der oprettes et projektkonsortium, som eksisterer i hovedprojektets tre-årige periode og derefter nedlægges. Projektkonsortiet vil bestå af forprojektets parter samt af 1-2 repræsentanter for lodsejerne. Eksterne erhvervspartnere tilknyttes efter behov i for-bindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiets formål er dels at sikre, at der opbygges en organisation og en sekretariatsfunktion, som kan varetage koordinering og drift af pileproduktion i stor skala, dels at sikre dokumentation af de energimæssige og miljømæssige effekter ved dyrkning af pil.

Der oprettes en leverandørforening, som omfatter alle lodsejere, som etablerer ener-gipil i projektet. Foreningen skal dels sikre, at stordriftsfordelene udnyttes, dels vare-tage lodsejernes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsæt-ning. Efter de første 3 år overtages sekretariatsfunktion m.m. af leverandørforeningen.


Der oprettes en følgegruppe med repræsentanter for relevante interessenter. Der er i en interessentanalyse udpeget en række interessenter og deres evt. rolle i piledyrk-ning, og formålet med følgegruppen er at sikre dialog og forståelse mellem de forskel-lige interessenter.

Forretningsplan for dyrkning af pil i stor skala Der er udarbejdet forslag til forretningsplan og budget for en pileleverandørforening. Det forudsættes, at der årligt i tre år tilplantes 500 ha, dvs. i alt 1.500 ha. Den endeli-ge udformning af forretningsmodel vedtages af medlemmerne af leverandørforenin-gen. Ved piledyrkning er der tale om en langsigtet investering, hvor hovedparten af indtægten ligger et stykke ude i fremtiden.

Samlet konklusion Forprojektet viser, at der er væsentlige forudsætninger til stede for at starte piledyrk-ning i stor skala. Det forventes, at produktionen vil have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for landmænd/pileproducenter og for aftagere af pileflis samt de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis. Herudover er der væsentlige miljømæssige perspektiver ved dyrkning af pil. Det synes derfor absolut relevant at iværksætte et hovedprojekt med henblik på at støtte organiseringen af piledyrkning og at dokumentere både erhvervsmæssige og miljømæssige effekter m.m. ved piledyrkning.


1. INTERESSENTANALYSE Søren Ugi lt Larsen, Annette Skyt og Kathrine Hauge Madsen, AgroTech Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret

1.1 Baggrund for interessentanalyse

Interessentanalysen er udarbejdet efter principperne beskrevet i ’Power i projekter og porteføljer’ (M. Lindegaard & J.R. Olsson, DJØFs forlag 2005). Analysen tager ud-gangspunkt i en brainstorm i en arbejdsgruppe 12. juni 2008. De identificerede inte-ressenter blev ved mødet grupperet i skemaet med 4 kvadranter (figur 1.1), og efter-følgende er interessenternes roller og håndtering beskrevet nærmere. Analysen giver et samlet billede af de interessenter, som på nuværende tidspunkt findes relevante for både forprojektet (fase 1) og hovedprojektet.

1.2 Interessentgruppering og -håndtering

1.2.1 Gidsler Definition af gidsler: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gen-nemførelse, men som har lille indflydelse på projektet.

1. Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter

Formodede interesser: Ved vurdering af hvilke arealer, der vil kunne benyttes til dyrkning af pil, vil land-skabsarkitekter og/eller visualiseringseksperter formodentlig spille en rolle i den fagli-ge vurdering af de relevante landskabsmæssige hensyn og ved visualisering og formid-ling af, hvordan en evt. pileplantning vil tage sig ud i det pågældende område.

Håndtering: Der inddrages landskabsarkitekter i selve hovedprojektet.

1.2.2 Eksterne Definition af eksterne: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for projek-tetsgennemførelse, og som har lille indflydelse på projektet.

1. Foreninger eller privatpersoner, som benytter de pågældende områder.

Formodede interesser: Disse interessenter vil antageligt generelt have interesse i at bibeholde eller øge diver-siteten i området samt at bibeholde eller øge tilgængeligheden til arealerne. De vil derfor være interesseret i, hvordan omlægning til piledyrkning evt. kan påvirke disse forhold. Det antages som udgangspunkt, at projektet næppe vil have direkte indflydel-se i forhold til lystfiskeri, men at piledyrkning muligvis kan påvirke faunaen på land og dermed have betydning for jægere og fugleinteresserede. Interessenterne er i skema-et anført som:


• Jægere • Lystfiskere • Dansk Ornitologisk Forening • Turister

Håndtering: Af hensyn til den generelle velvilje overfor projektet vurderes det at være vigtigt at orientere bl.a. denne gruppe af interessenter. Oplysning kan f.eks. foregå via artikler, pjecer, oplysningsmøder eller ved rundvisning i området. En anden mulighed er at identificere de relevante personer samt foreninger og kontakte dem mere direkte. Begge tiltag kan henlægges til hovedprojektet.

2. Producenter af fast brændsel

Formodede interesser: Disse interessenter vil være interesseret i forsyning af råvarer til produktion af f.eks. brændselspiller. De kan derfor formodes at være positivt indstillet overfor piledyrkning og evt. udgøre en alternativ afsætningsmulighed men dog nok i begrænset omfang.

Håndtering: Det formodes, at disse interessenter selv vil orientere sig om forsyningsmulighederne.

3. Vandværker

Formodede interesser: Vandværker med vandindvindingsområder i projektområdet har stor interesse i aktivi-teter, som er med til at sikre grundvand af høj kvalitet. Vandværkerne må derfor også antages at være interesseret i piledyrkning i vandindvindingsområderne, da denne dyrkning på sigt formodes at reducere eller forhindre en stigning i nitratindholdet i grundvandet. Vandværkerne forventes derfor at være en positiv medspiller.

Håndtering: Det formodes, at vandværkerne selv vil orientere sig om forhold af betydning for grundvands-kvaliteten.

4. Skov- og Naturstyrelsen (SNS)

Formodede interesser (fra SNS’ hjemmeside): ’Skov- og Naturstyrelsens hovedfokus er at sikre naturoplevelser til danskerne, skabe og genoprette mere natur og at varetage den konkrete forvaltning af Danmarks vilde dyr og planter. Udover naturindsatsen på de statsejede naturarealer arbejder Skov- og Naturstyrelsen for at indgå grønne partnerskaber med f.eks. kommunerne om natur-pleje og naturformidling.’

Det kan derfor formodes, at SNS vil være interesseret i, hvordan piledyrkning evt. påvirker disse forhold. Det antages ikke, at SNS vil kunne standse eller hæmme pro-jektet.


Håndtering: Det kan overvejes, om SNS i hovedprojektet skal kontaktes med orientering om aktivi-teterne i pileprojektet. Det kan også være relevant at involvere SNS i en formidlings-opgave i forhold til brugerne af områderne.

1.2.3 Grå eminencer Definition af grå eminencer: Interessenter, hvor aktiv medvirken ikke er vigtig for pro-jektets gennemførelse, men som har stor indflydelse på projektet:

1. Region Midtjylland

Formodede interesser: Region Midtjylland er bevillingsmyndighed for både forprojektet og for det endelige projekt og har dermed både stor interesse i og indflydelse på, om projektet bliver til noget eller ej.

Håndtering: Kravene i kontrakten med Region Midtjylland skal selvsagt opfyldes, og der skal i pro-jektet genereres nyttige resultater. Region Midtjylland sidder med som observatør i projektgruppen og holder desuden statusmøder med projektledelsen og er dermed løbende og indgående orienteret om projektets fremdrift, forprojektets resultater og ansøgning om hovedprojektet. 2. EU / KASK Formodede interesser: Det EU-finansierede program Interreg IV A Öresund-Kattegat-Skagerrak har som visi-on, at området skal blive et attraktivt og konkurrencekraftigt område, som kendeteg-nes af videnbaseret samarbejde og holdbar udvikling. Det ene af de to delprogrammer vedrører Kattegat-Skagerrak-området (KASK) og omfatter bl.a. Region Midtjylland. Aktiviteterne i nærværende projekt falder derfor i tråd med målsætningerne i KASK-programmet. Håndtering: KASK-programmet forventes ansøgt om medfinansiering af hovedprojektet. Der søges relevante stærke partnere og projekter i de svenske regioner under KASK-programmet, og disse skal sammen med en gennemarbejdet projektansøgning øge chancerne for at opnå en bevilling fra programmet. 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere Formodede interesser: Både kommunale og regionale politikere formodes at have en positiv holdning til pro-jektet, idet der generelt er et politisk pres for både at øge forsyningen af vedvarende energi og at sikre miljøet. Der vil formodentlig også være politisk interesse i at være med i et foregangsprojekt som dette, da der vil være prestige i at være blandt de før-ste, der får iværksat piledyrkning i stor skala. Der vil dog fra politisk side også kunne forventes et vist forbehold overfor plantning af pil i nogle områder, og landskabelige værdier vil her kunne være af betydning. F.eks. kan der være modstand mod piledyrk-


ning i visse dele af f.eks. ådale, og der kan være delte meninger om, hvor tæt på vandløb piledyrkning kan accepteres, og hvorvidt jorden skal bruges til produktion af føde, foder eller energi. Selvom piledyrkningen primært tænkes placeret i områder med begrænset egnethed til fødevare-produktion, kan der også forventes diskussion af piledyrkning i denne sammenhæng. Håndtering: Det er væsentligt at sikre lokalt medejerskab af projektet, både blandt politikere og blandt befolkningen. Der skal informeres bredt om projektet, bl.a. i dagblade. Herun-der er det relevant at orientere om, at der ikke påtænkes pileplantning i selve ådalene. Regionens politikere er allerede informeret igennem Regionens formidling af projekti-deen, og en enkelt national politiker er også orienteret. Det kan være relevant i for-bindelse med afslutningen af forprojektet at tilbyde at holde indlæg på kommunal-rådsmøder i de berørte kommuner. 4. Landbrugspolitikere Formodede interesser: Landbrugspolitikere formodes at være positivt indstillet overfor projektet i det omfang, at piledyrkning kan vise sig at være fordelagtigt for landbrugssektoren og den enkelte landmand. Håndtering: Landbrugspolitikere bør orienteres om de faglige og økonomiske forhold ved at skifte fra nuværende dyrkningspraksis til piledyrkning. 5. Medier Formodede interesser: Projektet forventes at danne skole for den praktiske gennemførelse af kombineret energiproduktion og miljøbeskyttelse. Derfor er projektet af interesse både lokalt og i andre landsdele, og dermed er projektet også af interesse for medierne. Håndtering: Pressen har allerede vist interesse for projektet, og det er oplagt at kontakte pressen med artikler eller indslag længere henne i projektforløbet. Denne formidling er nyttig både for at skabe forståelse for projektet og for at kommunikere projektets status og fremdrift. I formidlingen er det dog vigtigt, at målene og resultaterne forklares på en letforståelig måde og gøres vedkommende, f.eks. ved at angive hvor mange huse, der kan varmes op af en hektar med pil. 6. Naboer / lokalsamfund Formodede interesser: Naboer og lokalsamfund kan muligvis repræsentere en vis modstand mod piledyrk-ning. Pil kan pga. sin højde forandre det landskabelige udtryk og reducere udsigten, og det kan evt. opfattes negativt af naboer og andre i lokalsamfundet. Da det er alminde-ligt brugt at udbringe spilde-vandsslam i pilekulturer, kan der evt. også være lugtge-


ner for naboer. Piledyrkningen kan dog også opfattes positivt af naboer og lokalbefolk-ning, som foretrækker pilekultur frem for den nuværende dyrkningspraksis. Håndtering: Orienteringen af projektet er af stor betydning for at opnå lokal accept og forståelse. Dette kan bl.a. ske igennem borgermøder, f.eks. ved starten af hovedprojektet. På borgermøder kan et kyndigt panel besvare relevante spørgsmål bl.a. om forventede konsekvenser for natur, miljø, landskabsforhold (f.eks. illustreret gennem visualiserin-ger af pileplantninger i det lokale landskab) samt nøgletal for energiproduktion. 7. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Formodede interesser: Danmarks Naturfredningsforening har interesse i at bevare og øge diversiteten i områ-det, samtidig med at der tages hensyn til miljøet. Den forventede miljøeffekt af pile-dyrkning modtages givetvis positivt af DN. Men hvorvidt DN generelt er positivt indstil-let overfor piledyrkning afhænger formodentlig af, hvilken dyrkningspraksis piledyrk-ningen afløser, og hvordan piledyrkningen påvirker diversiteten og de landskabelige forhold. DNs holdning vil således kunne afhænge af det specifikke område, og hvorvidt f.eks. landskabsværdier vægtes højere end miljøhensyn. DN vil evt. kunne mobilisere en lokal modstand mod piledyrkningen, og dette vil evt. kunne være med til at reduce-re arealet med pil. Håndtering: Det kan være en fordel med direkte dialog med DN. DN kan evt. kontaktes i forbindel-se med igangsættelsen af hovedprojektet, ligesom DN evt. kan inviteres til workshop i september.

1.2.4 Ressourcer Definition af ressourcer: Ressourcer: Interessenter, hvor aktiv medvirken er vigtig for projektets gennemførelse, og som har stor indflydelse på projektet. Generelt skal alle interessenter, som grupperes som ressourcer, have en invitation til workshop i sep-tember.

1. Direktoratet for Fødevareerhverv (DFFE)

Formodede interesser: DFFE er en særdeles vigtig spiller i projektet, idet en af hovedforudsætningerne for økonomisk bæredygtighed i projektet er, at der gives tilskud til reduktionen i kvæl-stofudvaskning ved piledyrkning. Direktoratet administrerer forskellige ordninger, hvor der kan gives tilskud til natur- og miljøprojekter på landbrugs- og naturarealer, samt projekter, der bidrager til opfyldelse af målene i handlingsplaner og direktiver vedrø-rende biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, vandmiljøplan III, Pesticidhand-lingsplan II, vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiver. Dermed må DFFE for-ventes at have interesse i dette projekt.

Håndtering: DFFE kontaktes direkte (i samarbejde mellem projektgruppen og Region Midtjylland) med henblik på mulighederne for støtte til hovedprojektet. Mødet skal forberedes me-get grundigt, og der skal på mødet kunne redegøres for diverse konsekvenser af pro-


jektet (bl.a. miljømæssigt f.eks. hvor stor lattergasemission, der kan forventes fra vådområder). Det bør på mødet også påpeges, at som udgangspunkt forventes area-lerne med pil at være mindre egnede til fødevareproduktion. 2. Lodsejere

Formodede interesser: Lodsejernes primære interesse er som udgangspunkt at få et økonomisk udbytte af arealet. Hvis der er alternative muligheder for dyrkning med samme økonomiske ud-bytte som ved nuværende drift, kan lodsejerne dog også forventes at være interesse-ret i disse. Da en pilekultur er af mange års varighed, vil landmændenes fleksibilitet mht. arealanvendelsen være mindre ved piledyrkning end ved de fleste andre dyrk-ningsformer. Derfor kan det være af betydning for landmændenes interesse, at de ved piledyrkning har udsigt til en forholdsvis sikker indtægt i en længere periode.

Håndtering: Der laves kortlægning af relevante områder for piledyrkning. Vestjysk Landboforening kontakter lodsejerne direkte med information om projektet, udpegning af relevante områder, økonomiske og praktiske konsekvenser ved piledyrkning m.v.. Lodsejerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I hovedprojektet skal repræsentan-ter for lodsejerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 3. Varmeværker

Formodede interesser: De lokale varmeværker har stor interesse i at sikre forsyningen af brændsel til en for-nuftig pris. Samtidig er de interesseret i at øge andelen af vedvarende energi i produk-tionen. Dermed må varmeværkerne forventes at være særdeles interesserede i projek-tet.

Håndtering: De lokale varmeværker kontaktes direkte i forbindelse med forprojektet for at få afkla-ret deres interesse og muligheder for at aftage lokalt produceret pileflis, mulige afreg-ningsforhold m.v. Varmeværkerne inviteres til afsluttende workshop for forprojektet. I forbindelse med hovedprojektet skal varmeværkerne indgå i det samlede konsortium for produktion og udnyttelse af pil. 4. Landboforeninger

Formodede interesser: De lokale landboforeninger har interesse i at skabe forretningsmuligheder både for landmanden og for landboforeningen selv. Landboforeningen har indgående kendskab til lokalområdet og lodsejerne, og de besidder dermed en afgørende viden og kontakt-flade for at kunne få projektet iværksat i praksis. Dette gælder både i forprojektet, hvor der skal udpeges mulige arealer og udføres informationsarbejde, og i hovedpro-jektet hvor der skal udpeges konkrete arealer og rådgives løbende vedr. arealanven-delse, piledyrkning mv.


Håndtering: Vestjysk Landboforening indgår i forprojektet og vil også indgå i det samlede konsorti-um i hovedprojektet. Heden & Fjorden Landboforening kan også være en relevant del-tager i hovedprojektet, da denne forening kan servicere landmænd med relevante arealer. 5. Kommuner Se også under Grå eminencer, punkt 3. Kommunalpolitikere og regionspolitikere.

Formodede interesser: Kommunerne er ansvarlige for at udmønte Vandrammedirektivet og er dermed inte-resseret i projekter af denne type.

Håndtering: I forprojektet indgår Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner, og de vil også indgå i det samlede konsortium for hovedprojektet. 6. Pileproducenter, leverandører og entreprenører

Formodede interesser: Denne gruppe af interessenter omfatter forskellige aktører, der kan forventes at være interesseret i at blive involveret i den praktiske gennemførelse af piledyrkning eller at levere materialer og udstyr:

• Pileproducenter: Nordic Biomass, NyVraa, Petalix (leverandører af plantemate-riale, etablering, høst)

• HedeDanmark (totalentreprise vedr. etablering, pleje og høst af pil) • Diverse maskinstationer (diverse opgaver ved etablering, pleje, høst og trans-

port af pil). • Maskinproducenter

Flere af disse aktører er specialiserede indenfor piledyrkning og kan tilbyde enten to-tal- eller delentrepriser, og de vil givetvis være stærkt interesseret i at indgå i projek-tet og få andel i den praktiske gennemførelse. Der kan også forventes en betydelig konkurrence mellem nogle af disse interessenter. Håndtering: I forprojektet indhentes fra disse interessenter diverse informationer vedr. tekniske muligheder og forventede priser på forskellige ydelser såsom etablering, løbende pleje og høst af pil. En eller flere af disse interessenter vil formodentlig også få en rolle i hovedprojektets samlede konsortium.

7. Skovdyrkerforeningen

Formodede interesser: Skovdyrkerforeningen arbejder både med rådgivning og med handel af flis. Foreningen kan derfor formodes at have interesse i en øget fokus på piledyrkning og at blive en aktiv spiller i forbindelse med rådgivning vedr. piledyrkning samt afsætning af pileflis. Det antages ikke, at Skovdyrkerforeningen vil kunne standse eller hæmme projektet.


Håndtering: Skovdyrkerforeningen kan evt. kontaktes direkte for at afklare interesser og mulig involvering i et pileprojekt. Det kan også overvejes at invitere foreningen til den afslut-tende workshop. 8. Rensningsanlæg

Formodede interesser: Lokale rensningsanlæg har behov for at få afsat slam. Da pilekulturer kan gødskes med slam, må rensningsanlæggene formodes at være interesseret projektet.

Håndtering: Rensningsanlæggene forventes selv at holde sig orienteret om mulighederne for af-sætning af slam. Det kan dog overvejes at invitere repræsentanter for rensningsan-læggene til den afsluttende workshop.


Figur 1.1. Oversigt over interessenter i pi leprojektet.

Aktivitet har stor be-tydning for projektets gennemførelse

GIDSLER RESSOURCER

Projektgruppen

Vestjysk Landboforening

Lodsejere

Pileproducenter HedeDanmark MaskinstationerLeverandører Skovdyrkerforeningen

Hedens og Fjordens Landboforening

Landskabsarkitekter / visualiseringseksperter

Ringkøbing-Skjern Kommune

Varmeværker

Holstebro Kommune

Rensningsanlæg DFFE

EU / KASK

Region Midtjylland

Producenter af fast brændsel

Vandværker

Rensningsanlæg Medier Kommunalpolitikere

Lystfiskere Jægere

Landbrugspolitikere / Axelborg

Regionspolitikere

Dansk Ornitolo-gisk Forening

Naboer/lokalsamfund

Turister

Skov- & Naturstyrelsen

Danmarks Naturfredningsforening

Aktivitet har ikke betydning for projektets gennemførelse EKSTERNE GRÅ EMINENCER

Lille indflydelse på projektet

Stor indflydelse på

projektet


2. UDPEGNING AF RELEVANTE LOKALITETER FOR DYRKNING AF PIL MED MILJØEFFEKT

Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

2.1 Inddeling i tre arealtemaer

Udpegningen af arealer er sket i oplandene til Ringkøbing og Nissum Fjorde og i Ring-købing-Skjern og Holstebro kommuner.

Tre temaarealer er udpeget som potentielle piledyrkningsområder med henblik på, at piledyrkning vil få en miljøgavnlig virkning.

Ca. 20.000 ha er udpeget som potentielt piledyrkningsområde med henblik på beskyt-telse af drikkevand. Ca. 55.000 ha er udpeget med henblik på beskyttelse af overfla-devand, heraf er ca. 10.000 ha udpeget i pumpelag med potentiale som vådlægning-sområder. Ca. 45.000 ha er udpeget på arealer hvor en forholdsvis stor del af det kvælstof, som tabes ud af rodzonen, vil transporteres til overfladevand. Det samlede areal i det analyserede område udgør 228.700 ha.

2.2 Drikkevandstema

Der er taget udgangspunktet i miljøcentrenes udpegning af nitratfølsomme indvin-dings-oplande. Udpegningen på disse arealer er dermed sket med baggrund i et ønske om at få en gavnlig effekt i forhold til drikkevandsbeskyttelse. Det endelige areal er tilskåret yderligere ved at fratrække arealer, der ligger inden for følgende beskyttel-sesområder: Fortidsminder, fredede områder, å- og søbeskyttelseslinje, beskyttede naturtyper. Dertil kommer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skåret væk. Udpegningen er vist i figur 2.1.

Miljøeffekten i form af mindsket nitratudvaskning fra rodzonen over drikkevandsområ-der er vurderet at være (Jørgensen, 2008):

Nuværende udvaskning Udvaskning fra pil Reduktion

Sædskifte 70-90 kg N/ha 15-30 kg N/ha +40 - +75 kg N/ha

Perm. Brak 10-20 kg N/ha 15-30 kg N/ha ÷20 - +5 kg N/ha

Vedv. græs 20-30 kg N/ha 15-30 kg N/ha ÷10 - +15 kg N/ha


Figur 2.1. Kort over udpegede områder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner med potentiale for drikkevandsbeskyttelse i oplandene t i l Ringkøbing og Nissum Fjorde.

2.3 Vådlægningstema

Udgangspunktet for denne udpegning er GIS temaet pumpelag. Holstebro kommune har dertil tilføjet arealer foretaget på baggrund af ekspertvurdering af temaet. Det endelige areal er tilskåret på samme måde som drikkevandområderne ved yderligere at fratrække arealer, der ligger inden for følgende beskyttelsesområder: Fortidsmin-der, fredede områder, å- og søbeskyttelseslinje, beskyttede naturtyper. Dertil kom-mer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skå-ret væk. Udpegningen er vist i figur 2.2.

Miljøeffekten i form af mindsket nitrattilførsel til Nissum og Ringkøbing fjorde vurderes konservativt at være i størrelsesorden som et vådområde svarende til 100-150 kg N/ha (Jørgensen, 2008), idet der således ikke medregnes en forøget denitrifikation i rodzonen, som følge af dybereliggende rodnet.


Figur 2.2. Kort over udpegede områder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner med potentiale for reduktion af kvælstofudledning ti l Ringkøbing og Nissum Fjorde vha. vådlægning.

2.4 Overfladevandstema

Udgangspunktet for kortlægningen af risikoarealer i relation til overfladevand er sket på baggrund af kortlægning foretaget af daværende Ringkjøbing Amt (DHI, 2006 og 2004) og på baggrund af en avanceret dynamisk model (MIKE SHE/MIKE11). Det en-delige areal er tilskåret yderligere ved at fratrække arealer, der ligger inden for føl-gende beskyttelsesområder: Fortidsminder, fredede områder, å- og søbeskyttelseslin-je, beskyttede naturtyper og naturperler. Endvidere er fraskåret vådlægningområder-ne, oplande til disse samt drikkevandstema. Dertil kommer, at arealerne er skåret til i forhold til markblokke, og arealer under 0,5 ha er skåret væk. Udpegningen er vist i figur 2.3.

Miljøeffekten i form af mindsket nitratudvaskning til Nissum og Ringkøbing fjorde er vurderet på baggrund af reduceret udvaskning ved piledyrkning (Jørgensen, 2008) og model-beregninger af nitratreduktionen fra rodzone til fjorden (DHI, 2006 og 2004), som er vurderet at være ca. 50 % på de udpegede arealer:


Nuværende udvaskning Udvaskning fra pil Effekt i fjorde pr. udpeget areal




Figur 2.3. Kort over udpegede områder i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner med potentiale for reduktion af kvælstofudledning ti l Ringkøbing og Nissum Fjorde vha. reduceret udvaskning.

2.5 Landskabelige hensyn

Der er i udpegningen ikke taget specifikke landskabelige hensyn udover de hensyn, der er taget i forbindelse med diverse beskyttelseslinjer. Dette emne vil få langt højere prioritet i det endelige projekt, hvor landskabsarkitekter vil blive tilknyttet projektet for udarbejdelse af generelle retningslinjer for de landskabelige hensyn, som bør tages i forbindelse med piledyrkning.


2.6 Kilder

Jørgensen, U. (2008). Notat i pileprojektet: Miljøeffekter af dyrkning af pil. Det Jord-brugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

DHI (2006). Oplandsmodel for N-belastning til Nissum Fjord. Danmarks Hydrauliske Institut.

DHI (2004). Oplandsmodel for N-belastning til Ringkøbing Fjord. Danmarks Hydrauli-ske Institut.


3. FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER FRA LANDMÆND MED INTERESSE I DYRKNING AF PIL

Søren Ugi lt Larsen, AgroTech Tove Urup Byberg, Vestjysk Landboforening

3.1 Formidlingsaktiviteter i projektet

En afgørende forudsætning for at starte en pileproduktion i stor skala er, at der findes landmænd, som er interesseret i at lægge jord til piledyrkning. Som en del af forpro-jektet har der derfor været formidlingsaktiviteter for at orientere landmændene om mulighederne og konsekvenserne ved piledyrkning. Formålet med formidlingsaktivite-terne var at give landmændene et grundlag for at vurdere, om piledyrkning kunne være af interesse.

Der blev i juli måned udsendt pjece om piledyrkning til alle medlemmer af Vestjysk Landboforening (ca. 1.000 medlemmer) (Bilag A). I folderen orienteres kort om nogle af de vigtigste forhold ved piledyrkning, ikke mindst forventet dækningsbidrag. I folde-ren var der en blanket, som landmænd kunne returnere, hvis de var interesseret i at høre mere om piledyrkning. Med en del telefonopfølgning fra Vestjysk Landboforening opnåedes i alt interessetilkendegivelser fra 86 landmænd. Disse landmænd vil alle blive kontaktet af Vestjysk Landboforening.

Som næste trin i orienteringen af landmænd blev der den 24. september 2008 afholdt en temadag om piledyrkning ved Vestjysk Landboforening i Ringkøbing. Alle interesse-rede landmænd var inviteret, dels via brev til de 86 landmænd, der havde tilkendegi-vet interesse, og dels via annoncering i landboforeningens medlemsblad og i lokale ugeblade.

Temadagen omfattede følgende program:

09.00 Kaffe og Velkomst ved Formand Søren Christensen, Vestjysk Landboforening

09.20 Præsentation af igangværende projekt og fremtidigt projekt ved Søren Ugilt Larsen, Agrotech

09.35 Landbrugets rolle og muligheder i relation til energi og miljø ved Søren Christensen, Vestjysk Landboforening

09.50 Piledyrkning i praksis ved Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi

10.35 Pause

10.55 Afsætning og kvalitet af pileflis ved Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme

11.15 Økonomi ved piledyrkning ved Søren Søndergaard, Vestjysk Landboforening


11.45 Afsætningsmuligheder – konsortiedannelse. ved Kathrine Hauge Madsen, AgroTech

12.00 Debat og spørgsmål

12.30 Frokost

Programmet skulle således give landmænd en bred orientering om piledyrkning og om projektet. Ved temadagen deltog 44 landmænd. Desuden deltog projektgruppen, eks-terne indlægsholdere samt enkelte andre interessenter. Som afslutning på temadagen blev deltagerne bedt om at udfylde aflevere et kort spørgeskema med følgende emner:

• Interesseret eller ikke interesseret i at plante pil på egne arealer? • Begrundelse for interessen eller manglende interesse? • Hvilken jordtype man er interesseret i at tilplante med pil (opdelt i lav sandjord,

høj sandjord, lerjord, jord med vanding)? • Interesse i at deltage i en arbejdsgruppe vedr. afsætning af pil / konsortiedan-

nelse?

Som opfølgning på temadagen har Vestjysk Landboforening arrangeret tur til Ny Vraa Bioenergi tirsdag 28/10, hvor interesserede landmænd kan besigtige piledyrkning i praksis.

3.2 Tilbagemeldinger fra landmænd med interesse for dyrkning af pil

Som resultat af ovennævnte formidlingsaktiviteter har Vestjysk Landboforening gene-relt kun fået positiv tilbagemelding fra landmænd. Stemningen på temadagen var også positiv. Deltagerne blev afklaret om økonomi, afsætningsmuligheder og praktiske for-hold ved dyrkning af pil, og at dømme ud fra spørgsmålene i den afsluttende debat var dette nogle af de ting, landmændene var kommet efter.

Hvad angår tilbagemelding vedr. interesse i piledyrkning, så er der indtil nu kommet forhåndstilsagn fra landmænd med interesse i at tilplante mere end 350 ha med pil. Tilsagnet er af gode grunde ikke bindende men vidner om, at en hel del landmænd kan forventes at ville gå aktivt ind i piledyrkning, hvis de rette betingelser er til stede.

Af de opringninger, landboforeningen har fået siden temadagen, er det generelt ikke hensyntagen til miljøet, der får landmænd til at overveje produktion af pileflis. Diskus-sionen går derimod mere på økonomi, arealer, som er vanskelige at dyrke, etablering og flisning samt ikke mindst jagtmulighederne.

Der er seks lodsejere, som har meldt sig til at deltage i en arbejdsgruppe vedr. organi-sering af piledyrkning og afsætning m.m. Det er således et tegn på, at der både er interesse for at plante pil, og at der er lokal interesse for at gå aktivt ind i organiserin-gen af piledyrkningen.


4. MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL Uffe Jørgensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet

4.1 Nitratudvaskning

En række studier har vist en meget lav nitratudvaskning fra pil i Danmark (Mortensen et al., 1998; Jørgensen, 2005) og Sverige (Aronsson et al., 2000; Aronsson & Bergström, 2001), dog undtaget år 1-2 i etableringsfasen, hvor der er målt høj ud-vaskning (figur 4.1). Det antages, at det er muligt at reducere udvaskningen i etable-ringsfasen ved brug af dækafgrøder mellem rækkerne, således som det er blevet vist ved etablering af elefantgræs (Jørgensen & Østergård, 2005). Gødskning med slam eller gylle i pil syntes ikke at øge udvaskningen i forhold til brug af handelsgødning (Jørgensen, 2005).

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

jul 9

3

jan

94

jul 9

4

jan

95

jul 9

5

jan

96

jul 9

6

jan

97

jul 9

7

jan

98

jul 9

8

jan

99

jul 9

9

jan

00

mg

nitr

at-N

/lite

r

0 N

75 N

Slam 140 N

Slam 280 N

drikkevandskrav

150 kg N

105 kg N

3-9 kg N 13-42 kg N

1-16 kg N

Figur 4.1. Koncentration af nitrat-N og årl ig N-udvaskning fra pi l dyrket på grovsandet jord ved Jyndevad (fra Jørgensen 2005). Etableret i foråret 1993 og gødsket med handelsgødning samt i 1997 med 2 niveauer af slam.

Over en hel omdriftsperiode på ca. 20 år med en høj udvaskning under etableringen, lav udvaskning under omdriften og en formodet (dette er ikke blevet målt) høj ud-vaskning i de første år efter tilbageførsel til dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder, vurderes udvaskningen fra pil at være 15-30 kg N/år (Jørgensen, 2004). Der er ikke målt udvaskning fra pil på lerjord i Danmark. I Sverige er i lysimetre målt udvaskning fra sand- og lerjord i 3 år (Aronsson & Bergström, 2001), men det giver ikke sikkerhed for at angive et andet udvaskningsniveau på ler end på sand.


Hvis der gennemføres en miljømæssigt optimeret dyrkning af pil, antages det muligt at opnå en gennemsnitlig udvaskning i den lave ende af intervallet (ca.15 kg N/ha). Mil-jømæssigt optimeret dyrkning kan inkludere:

• Undladelse af gødskning i etableringsåret på frugtbar jord. • Udlæg af dækafgrøde i etableringsåret. • Genetablering af flerårig afgrøde eller etablering af efterafgrøde i de første år ef-

ter kulturafslutning.

Hvor stor reduktion i nitratudvaskningen omlægning til pileproduktion kan medføre afhænger af det nuværende sædskiftes udvaskning. Børgesen et al. (2004) beregnede en gennemsnitlig udvaskning for oplandet til Ringkøbing Fjord på 86 kg N/ha baseret på registerdata fra 2001. Det vurderedes dog, at størrelsen var underestimeret med 5-10 kg N/ha som følge af manglende indberetninger i gødningsregnskabet. På landsplan faldt udvaskningen fra 2001 til 2003 med ca. 7 % som følge af VMP II (Grant & Waa-gepetersen, 2003), hvilket omtrent modsvarer den angivne underestimering. Det er uvist, om nitratudvaskningen er faldet siden 2003, hvilket vil blive vurderet i forbindel-se med midtvejsevalueringen af VMP III i slutningen af 2008. Oplandet til Ringkøbing Fjord består mest af sandede jorder, men der er også lerede bakkeøer. Variationen som følge af jordtyper vurderes at betinge et spænd i udvaskningen på fra ca. 70 kg N/ha på lerjord til ca. 90 kg N/ha på sandjord for det gennemsnitlige landbrugs-sædskifte i oplandet til Ringkøbing Fjord.

I tabel 4.1 er på baggrund af ovenstående vurderet en reduktion i nitratudvaskningen ved skift fra landbrugssædskifte til piledyrkning på 40-75 kg N/ha for oplandet til Ringkøbing Fjord. Størst effekt vil kunne opnås ved skift på sandjord og ved miljøop-timeret dyrkning af pilene. Dette spænd ligger højere end spændet på 30-55 kg N/ha angivet i Schou et al. (2007). Det skyldes, at oplandet til Ringkøbing Fjord har en høj dyretæthed, en høj andel af sandede jorde samt et stort nedbørsoverskud.

Det fremgår også af tabel 4.1, at det ikke vil give en positiv effekt på nitratudvasknin-gen at omlægge permanent brak eller vedvarende græsarealer til piledyrkning.

Tabel 4.1. Vurdering af udvaskningsreduktion ved omlægning af nuværende landbrugssæd-skifter i oplandet t i l Ringkøbing Fjord ti l pi ledyrkning.

Nuværende sædskifte

Nuværende udvaskning

Udvaskning fra pil Reduktion i udvaskning




Hvilken betydning ændret udvaskning fra rodzonen har i vandmiljøet afhænger af re-tentionen på den givne lokalitet. Det vil sige, hvor stor en del af det udvaskede kvæl-stof der denitrificeres, inden det når vandmiljøet. Retentionen kan variere mellem 10 og 90 % (Schou et al., 2007), og det er derfor meget vigtigt at vælge arealer med lille retention for at optimere effekten i fx. Ringkøbing Fjord. Over sårbart grundvand kan der dog også være en særskilt relevans i at reducere nitratudvaskningen (se afsnit 2).


Ved vintervådlægning af pilearealer kan forventes en yderligere reduktion af nitratta-bet, idet der kan opnås en denitrifikation af kvælstof tilført med det oversvømmende vand. Størrelsen afhænger særdeles meget af lokale omstændigheder såsom mæng-den af oversvømmende vand og dets nitratkoncentration. Der er i andre sammenhæn-ge blevet regnet med en reduktion i N-tabet på 100 - 150 kg N/ha ved udtagning af jord af landbrugsdrift og periodevis oversvømmelse (Schou et al., 2007). Her antager vi, at samme effekt kan opnås ved dyrkning af pil og periodevis oversvømmelse.

4.2 Drivhusgasbalance

Opstilling af en samlet drivhusgasbalance for en pileproduktion er en krævende opga-ve. Det kræver dels omhyggelig definition af referencen, altså om pil erstatter brak, kornproduktion eller andet. Dels er beregning af lattergasemission og jordens kulstof-balance vanskelig, og der findes kun meget få eksperimentelle data som grundlag for en beregning. Endelig skal det overvejes, hvilke fossile brændsler der fortrænges og med hvilken effektivitet. Der findes derfor ikke nogen fuldstændig dækkende analyse. Ved gennemførsel af en livscyklusanalyse af pileproduktion fandt Jensen & Thyø (2007) en fortrængning på ca. 14 tons CO2-ækvivalenter per ha årligt ved substitution af naturgas til kraftvarme og på ca. 16 tons CO2-ækvivalenter per ha ved substitution af kul.

Ændringer i jordens kulstofindhold indgik ikke i ovennævnte analyse. Olesen et al. (2001) analyserede ændringen i drivhusgasbalancen ved at gå fra produktion af korn til foder og fødevarer til produktion af elefantgræs. Det er en anden flerårig energiaf-grøde, der forventes at have omtrent samme drivhusgasbalance som pil. I denne ana-lyse indgik ændringer i jordens kulstofindhold, og der blev beregnet en lagring af kul-stof i jorden ved dyrkning af den flerårige afgrøde. Samlet blev der beregnet en for-trængning på ca. 14 tons CO2-ækvivalenter per ha årligt ved substitution af naturgas til kraftvarme (Tabel 4.2). Denne lagring af kulstof i jorden kan forventes, når om-driftsjord tilplantes med en flerårig afgrøde som pil, mens man kan risikere en ned-brydning af kulstof ved at oppløje et vedvarende græsareal og tilplante det med pil. Der er dog ingen eksperimentel viden herom.

Tabel 4.2. Fordeling af fortrængningen af drivhusgasser ved produktion af elefantgræs på enkeltposter (Olesen et al., 2001).

Kilde til reduktion Tons CO2-ækvivalenter pr. ha

Fortrængning af naturgas 11,4

Reduceret energiforbrug ift. korndyrkning 0,1

Reduceret lattergasemission ift. korndyrkning 1,2

Kulstoflagring i jord ift. korndyrkning 1,5

I alt tons CO2-ækv. Pr. ha 14,2


4.3 Energibalance

Som en del af en livscyklusanalyse har Börjesson (2006) beregnet energibalancen for produktion af pil (Tabel 4.3). Der er antaget et udbytte i fuldt etableret beplantning på 10 tons tørstof per ha. I Danmark kan formentlig forventes et lidt højere udbytte på fugtige sandjorder og på gode sandjorder. Øvrige energiforhold vurderes at svare til danske forhold. I analysen er benyttet den nedre brændværdi på 16,5 MJ/kg TS til beregning af energiudbyttet. Energiindholdet i tør biomasse (træ eller strå) ligger of-test mellem 18 og 19 GJ/ton. Ved et vandindhold på 50 % reduceres den nedre brændværdi pr. ton tørstof med ca. 2,5 GJ, svarende til fordampningsvarmen for 1 ton vand.

Tabel 4.3. Energiinput og -output (GJ pr. hektar) ved pi leproduktion (Börjesson, 2006).

GJ/ha

Energiudbytte 155

Energiinput

Afgrødeetablering og –fjernelse 0,7

Gødskning 3,7

Høst 2,2

Transport 30 km 0,7

Total energiinput 7,3

Nettoenergiudbytte 148

Energibalance (output/input) 21

Størstedelen af energiinputtet går til fremstilling af gødning, idet specielt kvælstofgød-ning er energikrævende at fremstille. Samlet set er beregnet et nettoenergiudbytte pr. ha på ca. 150 GJ og en energibalance på ca. 20, dvs. energiudbyttet er ca. 20 gange større end energiinputtet. I ældre analyser er fundet lidt lavere energibalance for pil under antagelse af lidt lavere udbytte og højere input (tabel 4.4). Til sammenligning er også vist energiregnskab for andre energiafgrøder og konverteringsprocesser i tabel 4.4.


Tabel 4.4. Typiske energiudbytter af forskel l ige energiafgrøder samt energiforbrug ved dyrkning og levering ti l værk. For raps og kløvergræs indgår desuden energiforbrug t i l op-gradering t i l ol ie og biogas. For raps er dels regnet på produktion af biodiesel (RME), dels på rå rapsolie. Data stammer fra forskell ige studier (Jørgensen & Kristensen, 1996; Jørgen-sen & Hannibal, 1996; COWI, 1997; Bugge, 2000; Bentsen et al., 2006)

Pil til for-

bræn-ding

Elefant-græs til

for-brænding

Vinter-rug til for-

bræn-ding

Vinterraps(RME+ halm)

Vinter-raps

(olie + halm)

Kløver-græs til biogas

Hvede helsæd

til ethanol

Udbytte (t ts/ha)

9 9 10 2,7 (frø) 2,2 (strå)

2,7 (frø) 3,3 (strå)

8 10

Vandindhold % v. høst

50 10 15 9 (frø) 15 (strå)

9 (frø) 15 (strå)

83 15

Energiudbytte, GJ/ha (nedre brændværdi)

147 161 171 RME: 31 Ka-

ge+glyc: 45

Halm: 38

Olie: 37 Kage:39 Halm:57

94 (direkte)

79 (ensileret)

Etanol: 80

Lignin: 29

Energiforbrug v. dyrkning, høst og transport til værk, GJ/ha

10 9 18 12 12 9 (direkte)

14 (ensileret)

16

Energiforbrug v. olie-, ethanol- og gasprodukti-on, GJ/ha

- - - 11 2 17 (direkte)

15 (ensileret)

50

Totalt energiin-put, GJ/ha

10 9 18 23 14 26 (direkte)

29 (ensileret)

66

Nettoenergi-udbytte, GJ/ha

137 152 153 91 119 67 (direkte)

50 (ensileret)

43

Energibalance (energiudbyt-te/energi input)

14 18 9 1,4 (kun RME)

3 (RME+hal

m)

2,6 (kun olie)

7 (olie+halm)

4 (direkte)

3 (ensileret)

1,7


4.4 Case-beregning af miljøeffekter ved omlægning til dyrkning af pil

Der er lavet case-beregning af energiproduktion og miljøeffekter pr. ha ved omlægning fra nuværende sædskifte til piledyrkning for 4 lokaliteter ved Ringkøbing (tabel 4.5). Reduktionen i nitratudvaskning og drivhusgasemission er vurderet i forhold til et fort-sat sædskifte som angivet hidtil. De 4 lokaliteter er beskrevet ved følgende nuværende sædskifte:

1: Ølstrup: Jb 4, vinterraps, hvede, hvede, havre, hvede, vinterbyg. 1,4 de. i svinegylle + N til norm. vanding og udbytter ca. 10 % over norm.

2: Tim: Jb 1. vårbyg, havre, vinterhvede, vårbyg. 1,4 de. i svinegylle + N til norm og udbytter m vanding ca norm.

3: Rindom Enge: Klæg/marskjord, ensidig hvede, 1,4 de i svinegylle + N til norm. Udbytter ca 85 hkg/ha.

4: Brak der omlægges til pil.

Tabel 4.5. Energiproduktion og mil jøeffekter pr. ha ved omlægning ti l pi ledyrkning på 4 forskell ige lokal iteter ved Ringkøbing. Reduktionen i nitratudvaskning og drivhusgasemission er vurderet i forhold ti l et fortsat sædskifte som angivet hidt i l.

Energi træ (tons TS)

Energi olieækv. (tons)

Nitratudv. (kg N) reduktion

Drivhusgas-reduktion (tons

CO2-ækv.)

Lok. 1 (JB4) 12 4,5 50 12,5

Lok. 2 (JB1) 9 3,5 70 10

Lok. 3 (JB 10?) 14 5,5 30 14

Lok. 4 (JB1?) 9 3,5 -10 ?

4.5 Manglende viden om miljøeffekter ved dyrkning af pil

I pil er som følge af forædling hos Svalöf Weibull sket en udbyttestigning i de seneste 10-20 år på 60-70 %, og hos DJF er på en ny klon i markskala under ekstensive dyrk-ningsforhold høstet mellem 10 og 17 tons tørstof pr. ha over en 10-årig periode på god sandjord. Samtidig er N-normen til pil øget fra 75 til 120 kg N/ha. Der er ikke gennemført langvarige forsøg med måling af nitratudvaskning fra nye kloner ved årlig gødskning med 120 kg N/ha. Da tidligere målinger i gamle kloner af pil og i elefant-græs har vist, at afgrøderne er meget robuste for gødskning op til 150 kg N/ha, for-modes der ikke at ske udvaskning af betydning. Der mangler dog viden i afgrøder, der er 10 år og ældre.

Der er ikke under danske forhold gennemført forsøg med vintervådlægning af pilearea-ler og målinger af effekten på det samlede N-tab.

Udvaskningsreduktionen ved at skifte til piledyrkning kan evt. optimeres ved at udnyt-te fiberfraktionen fra husdyrgødning i afgrøderne, idet deres lange vækstsæson og det permanente rodsystem kan sikre en højere udnyttelsesprocent, end der kan opnås i


enårige afgrøder. Det svarer til, at de tidligere undersøgelser ikke har vist større ud-vaskning ved gødskning med husdyrgødning og slam end med handelsgødning. I for-hold til dyrkning af korn forventes en opbygning af kulstof i jorden ved dyrkning af flerårige energiafgrøder, men der mangler verifikation heraf.

Der er ikke gennemført egentlige studier af effekten af piledyrkning på fosfortab. I Schou et al. (2007) antages det, at etablering af pil på erosionstruede arealer vil redu-cere fosfortabet i forhold til dyrkning af rotationsafgrøder.

4.6 Kilder

Aronsson, P.G. & Bergstrom, L.F. 2001. Nitrate leaching from lysimeter-grown short-rotation willow coppice in relation to N-application, irrigation and soil type. Biomass and Bioenergy. 21:155-164.

Aronsson, P.G., Bergstrøm, L.F. & Elowson, S.N.E. 2000. Long-Term influence of inten-sively cultured short-rotation willow coppice on nitrogen concentrations in groundwater. Journal of Environmental Management. 58:135-145.

Bentsen, N.S., Felby, C. & Ipsen, K.H., 2006. Energy balance of 2nd generation bioe-thanol

production in Denmark. Rapport fra IBUS-projektet.

Bugge, J. 2000. Rapsolie til transport 1: Energibalance og CO2-balance. Notat fra Nordvestjysk

Folkecenter for Vedvarende Energi.

Børgesen, C.D., Dalgaard, T., Heidmann, T. Greve, M.H., Hansen, J.F. & Larsen, P., 2004. Modelberegnet kvælstofudvaskning og netto fosfortilførsel for det dyrkede areal I Ringkøbing Amt og oplandet til Ringkøbing Fjord. DJF Intern Rapport nr. 193.

Börjesson, P., 2006. Livcykelanalys av Salixproduktion. Rapport nr. 60, Lunds Tekniska Högskola.

COWI, 1997. EMBIO - Energistyrelsens model til økonomisk og miljømæssig vurdering af biobrændstoffer.

Grant, R. & Waagepetersen, J., 2003. Vandmiljøplan II – slutevaluering. Rapport fra DMU & DJF.

Jensen, K. H., & Thyø, K.A., 2007. 2nd generation bioethanol for transport: the IBUS concept. Master thesis IPL, DTU, 224 pp.

Jørgensen, U., 2004. Dyrkning af flerårige energiafgrøder. I.: Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab. DJF Rapport Markbrug 103, 197-202.

Jørgensen U., 2005. How to reduce nitrate leaching by production of perennial energy crops. In: Zhu Z, Minami K and Xing G (eds.): 3rd International Nitrogen Conference. Science Press, NJ, USA. p. 513-518.


Jørgensen, P.J. & Hannibal, E., 1996. Kløvergræs som energiafgrøde. Rapport til Ener-gistyrelsen.

Jørgensen, U. & Kristensen, E.F., 1996. European Energy Crop Overview - Country report Denmark.

Jørgensen, U. & Østergaard, H. Nitratudvaskning fra elefantgræs og fra sædskiftemark på Samsø 2001-2004. DJF rapport, Markbrug nr. 117.

Mortensen, J., Hauge Nielsen, K. & Jørgensen, U. 1998. Nitrate leaching during estab-lishment of willow (Salix viminalis) on two soil types and at two fertilization levels. Biomass and Bioenergy. 15:457-466.

Olesen, J.E., Andersen, J.M., Jacobsen, B.H., Hvelplund, T., Jørgensen, U., Schou, J.S., Graversen, J., Dalgaard, T. & Fenhann, J., 2001. Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser. DJF-rapport mark-brug nr. 48.

Schou., J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H., Jørgensen, U. & Jacobsen, B. 2007. Virkemidler til realisering af målene i EU's Vand-rammedirektiv. Faglig rapport fra DMU nr. 625.


5. VÆRDISÆTNING AF MILJØEFFEKTER VED DYRKNING AF PIL

Flemming Gertz, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Søren Ugi lt Larsen, AgroTech

5.1 Værdisætning af kvælstofvirkningen

Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II (VMPII) blev det beregnet, at den gennem-snitlige omkostningseffektivitet for alle tiltag var 15 kr./kg N, som vandmiljøet blev sparet for(Jacobsen, 2004). Det blev samtidig beregnet, at der for Vandmiljøplan III (VMPIII) forventes at være en omkostningseffektivitet på 19-26 kr./kg N (Jacobsen, 2004).

Jævnfør afsnittet om miljøeffekter ved dyrkning af pil kan der forventes en reduktion i kvælstofudvaskningen fra rodzonen på 40-75 kg N/ha/år ved at omlægge fra traditio-nelt sædskifte til dyrkning af pil. Hvis man værdisætter denne virkning efter den for-ventede gennemsnitlige omkostningseffektivitet i VMPIII, så kan kvælstofvirkningen sættes til 760-1.950 kr./ha/år, dog afhængig af jordens retention i det pågældende område. Over en 20-årig periode svarer dette til 15.200-39.000 kr./ha. For arealer med vintervådlægning med kvælstoffjernelse på 100-150 kg N/ha/år vil værdien være markant større.

Hvis der omlægges til pil fra vedvarende græs eller permanent brak, vil reduktionen i kvælstofudvaskning kun være lille (og evt. negativ), og den økonomiske værdi vil der-for være tilsvarende lille. Ved omlægning fra vedvarende græs til piledyrkning på area-ler med grundvandsbeskyttelse kan der forventes en reduktion i kvælstofudvaskningen på ÷10-+15 kg N/ha/år, dvs. man kan i værste fald få en øget udvaskning på op til 10 kg N/ha/år. Kvælstofvirkningen kan da sættes til at have en værdi på op til 390 kr./ha/år eller evt. ’koste’ eller have en negativ værdi på op til 260 kr./ha/år, hvis der er tale om en forøget udvaskning. Hvis der omlægges fra permanent brak til piledyrk-ning, kan der forventes en reduktion i kvælstofudvaskningen på ÷20-+5 kg N/ha/år. Kvælstofvirkningen kan da sættes til at have en værdi på op til 130 kr./ha/år eller evt. have en negativ værdi på op til 520 kr./ha/år, hvis der er tale om en forøget udvask-ning.

Værdien af kvælstofvirkningen ved at omlægge til dyrkning af pil afhænger således meget af den hidtidige dyrkningsform, og der opnås den absolut største værdi ved omlægning af arealer med traditionelt sædskifte.

5.2 Værdisætning af kulstofvirkningen

Som nævnt i afsnittet om miljøeffekter ved dyrkning af pil er det kompliceret at be-regne drivhusgasbalancen ved pileproduktion. Det antages dog, at der kan fortrænges i størrelsesordenen 14 tons CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år, hvis pil substituerer natur-gas til kraftvarme. Denne CO2-fortrængning kan f.eks. værdisættes ud fra prisen på CO2-kvoter, som 10/10 2008 var ca. 22 Euro eller ca. 165 kr. pr. ton CO2 (www.pointcarbon.com). De 14 tons CO2 pr. ha pr. år vil så andrage en værdi på ca.


2.300 kr. pr. ha pr. år. Det skal dog bemærkes, at kvoteprisen på CO2 svinger særde-les meget og i perioder (i 2007) har været tæt på 0 kr. og i andre perioder (i løbet af 2008) i nærheden af 200 kr. (www.ing.dk).

5.3 Omkostningseffekt for reduceret kvælstofbelastning ved etable-ringstilskud til dyrkning af pil

Budgetkalkulerne for piledyrkning viser, at det er forbundet med en økonomisk usik-kerhed for den enkelte landmand at omlægge til piledyrkning. Især i en startfase, hvor der endnu ikke er erfaringer at læne sig op ad, kan der argumenteres for, at en form for tilskud til landmænd kan øge incitamentet til at omlægge og dermed kickstarte en større ”omlægningsbølge”.

Da etableringsomkostningerne i forbindelse med beplantning af pil er engangsomkost-ninger set over en 15-25-årig periode, vil et tilskud til etableringen mindske det rela-tivt store udlæg, som landmanden skal have i starten af denne periode.

Etableringsomkostningerne i budgetkalkulerne er sat til 9.715 kr./ha - svarende til godt 800 kr./ha/år ved en levetid for kulturen på 22 år.

Hvis der gives et etableringstilskud på 5.200 kr./ha inklusiv 700 kr./ha til rådgivning, vil det mindske landmandens etableringsomkostninger fra godt 800 kr./ha/år til 375 kr./ha/år og dermed øges chancen for, at flere landmænd vil omlægge til piledyrkning.

Såfremt der øges tilskud på 5.200 kr./ha på arealer med traditionelt sædskifte, kan der beregnes en omkostningseffektivitet for den reducerede kvælstofbelastning.

Der er ikke andre udgifter i forbindelse med omkostningseffektberegningen end til-skuddet, da produktionen af pil sker på almindelige driftsbetingelser, og ikke som det er tilfældet ved MVJ aftaler ved f.eks. etablering af vådområder, hvor produktionsjord udtages, eller hvor driften ekstensiveres. Dette betyder også, at omkostningseffekten ved piledyrkning er yderst fordelagtig i forhold til andre tiltag. I VMPII blev den gen-nemsnitlige omkostningseffekt for diverse tiltag udregnet til 15 kr./kg N, mens den forventede omkostningseffekt for VMPIII er 19-26 kr./kg N (Jacobsen, 2004). For om-lægning til piledyrkning med etableringsstøtte på 5.200 kr./ha er omkostningseffekten beregnet til:

Reduktion af N-udvaskning ud af rodzonen 7,5 kr./kg N Reduktion af den direkte N-tilførsel til fjordene

- piledyrkning på sårbare arealer 15 kr./ kg N Reduktion af den direkte N-tilførsel til fjordene

- piledyrkning på våde lavbundsarealer 3,5 kr./kg N

5.4 Kilder Jacobsen, B.H. (2004). Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II. Fødevareøko-nomisk Institut, Rapport nr. 169.


6. ENERGIPRODUKTION VED DYRKNING AF PIL Søren Ugi lt Larsen, AgroTech

6.1 Potentiel energiproduktion ved dyrkning af pil

Pil høstes typisk hvert 2., 3. eller 4. år. For at kunne sammenligne pilens produktion af biomasse med andre etårige afgrøder, omregnes pilens udbytte ofte til årlig tørstof-produktion. Med de nyeste pilekloner forventes en pilekulturs årlige biomasseprodukti-on at være i størrelsesordenen 9-12 tons tørstof pr. ha pr. år. Udbyttet kan på gode jorde formodentlig være større, mens det under andre forhold kan være lavere, men der er meget begrænset viden om udbytte ved piledyrkning på forskellige jordtyper under danske forhold (Uffe Jørgensen, Århus Universitet, pers. kommunikation).

Da der ved piledyrkning er brug for arealer på marken til transport og/eller lagring, vil der ikke kunne plantes pil på hele marken. Hvis der dyrkes pil på forholdsvis små mar-ker, vil andelen af ubeplantet areal være relativ stor, og samlet set vil tørstofprodukti-onen pr. ha derfor kunne være lavere.

Vandindholdet i direkte høstet pil er typisk omkring 50 %, og ved dette vandindhold er brændværdien i pil 16,1 GJ/ton tørstof. Ved et udbytteniveau på 9-12 tons tørstof pr. ha pr. år vil energiudbyttet ligge mellem 144,5 og 192,7 GJ/ha pr. år. For et pileareal på 1.500 ha vil det samlede energiudbytte således kunne være i størrelsesordenen 216.750-289.050 GJ pr. år.

Brændværdien på et ton fyringsolie er 42,7 GJ, så ved piledyrkning vil der ved oven-nævnte udbytter kunne høstes energi svarende til 3,4-4,5 tons olie pr. ha pr. år.


7. VÆRDISÆTNING AF DYRKNING AF PIL FOR LANDMANDEN

Søren Ugi lt Larsen, AgroTech Søren Søndergaard og Tove Vistedsen Holm, Vestjysk Landboforening

7.1 Indledning

Til at kvantificere værdien af piledyrkning for landmanden er der anvendt en budget-kalkule for piledyrkning. Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret har tidligere udar-bejdet en budgetkalkule for piledyrkning, og i forbindelse med nærværende projekt er kalkulen i juli 2008 gennemgået og opdateret med nye priser samt forbedret på flere punkter. For at det beregnede dækningsbidrag kan sammenlignes med dækningsbi-draget for etårige afgrøder, indregner kalkulen diskontering. Dvs. der tages f.eks. høj-de for, at etableringsomkostningen ligger i år 0 og skal forrentes fra år 0 og over en årrække, mens indtægten fra salg af flis ligger længere ude i fremtiden. Energipil dyrkes pt. kun på et mindre areal i Danmark, og der er fortsat mange aspek-ter ved piledyrkningen, som er under udvikling, og som givetvis kan optimeres yderli-gere ved drift i større skala. Datagrundlaget for at lave en budgetkalkule er derfor ikke stærkt. Kalkulen bygger på en vurdering af de tilgængelige data, men for at tage høj-de for de mange variabler og usikkerheder giver kalkulen mulighed for at indsætte individuelle forudsætninger. Dette kan bl.a. udnyttes til at belyse, hvilke faktorer som er af særlig stor betydning for dækningsbidraget ved piledyrkning. Dette notat præ-senterer en værdisætning af piledyrkning ved forskellige scenarier samt en analyse af følsomheden overfor flispris og overfor udbytte.

7.2 Individuelle forudsætninger

Der praktiseres i dag to forskellige metoder ved høst af pil: Direkte flisning og helskudshøst. Ved direkte flisning høstes og flises pilen i én arbejdsgang og leveres kort efter med 45-55 % vandindhold. Ved helskudshøst samles de høstede stammer sammen i stakke og flises først senere, når helskuddene er tørret ned til en vandpro-cent på 25-35 %. Der er udarbejdet et separat regneark for dyrkning med de to for-skellige høstmetoder.

I de to regneark er det muligt at indsætte individuelle forudsætninger og beregne, hvilket økonomisk resultat man kan forvente ved piledyrkning ud fra følgende forud-sætninger:

1. Levetid for pilekulturen (typisk 20-25 år) 2. Tidspunkt for første høst (3. eller 4. år) 3. Interval mellem høst (2-4 år) 4. Aftalt pris pr. GJ (tilbud fra f.eks. fjernvarmeværk, f.eks. 40-45 kr. pr. GJ) 5. Udbytteniveau ved første og efterfølgende høster (typisk mellem 8 og 14 tons

tørstof pr. ha i en velpasset pilekultur) 6. Vandprocent (friskhøstet flis har 45-55 % vandindhold, mens tørret flis ligger

mellem 25-35 % vandindhold)


7. Transport (15-20 kr. pr. m3) 8. Diverse omkostninger til etablering, pleje og høst af pilekulturen.

Der er i regnearkene mulighed for at justere priser på diverse omkostninger og at vælge omkostninger til og fra ud fra de specifikke forudsætninger. Energiafgrødetil-skuddet på ca. 335 kr./ha er udeladt, da der er forventning om, at tilskuddet bortfal-der.

I tabel 7.1 er vist et eksempel på beregning af dækningsbidrag ved piledyrkning med direkte flisning og med angivelse af de væsentligste forudsætninger, indtægter og omkostninger. For nærmere detaljer henvises til selve regnearket.

Tabel 7.1. Eksempel på beregning af forventet dækningsbidrag ved pi ledyrkning med direkte f l isning. Ikke al le omkostninger er udspecif iceret.

Forudsætninger

Kulturens levetid 22 år

Første høst Efter 4 år

Høstinterval for efterfølgende høster Hvert 3. år

Gødskning: Kunstgødning iflg. norm i høstår og året efter høst men ikke to år efter høst

120 kg N/ha 15 kg P/ha 50 kg K/ha

Afregningspris 42 kr./GJ

Udbytte, gnsn. pr. år 12 tons ts./ha/år

Vandindhold i leveret flis 50 %

Høst 100 kr./ton ts.

Marktransport 80 kr./ton ts.

Læsning 22 kr./ton ts.

Transport 116 kr./ton ts.

Indtægter og udgifter Kr./ha

Sum flissalg (kr./ha/år) 7.030

Stykomkostninger (kr./ha/år) 2.020*

Maskin- og arbejdsomkostninger (kr./ha/år) 3.726

Sum omkostninger (kr./ha/år) 5.746

Dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) 1.284 * Stykomkostningerne omfatter 1.150 kr./ha/år t i l kunstgødning samt 747 kr./ha/år t i l f inansier ing af pi leetabler ing.


7.3 Dækningsbidrag ved forskellige scenarier

I tabel 7.2 er vist beregnede dækningsbidrag for piledyrkning ved hhv. direkte høst og helskudshøst, idet der er regnet med to forskellige niveauer af hhv. udbytte, afreg-ningspris og gødningsudgift. Det fremgår tydeligt, at de valgte forudsætninger er afgø-rende for det økonomiske resultat.

Tabel 7.2. Forventet dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) ved pi ledyrkning med hhv. direkte høst og helskudshøst efter f inansier ing af stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkost-ninger. Dækningsbidraget er beregnet ved forskell ige forudsætninger. Gødningsudgiften svarer t i l gødskning med kunstgødning efter normen i høståret og året efter høst (ekskl. udbringning). Se desuden teksten vedr. forudsætninger.

Dækningsbidrag

Direkte høst Afregningspris 40

kr./GJ Afregningspris

45 kr./GJ

Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift 971 1.529

Med gødningsudgift -179 379

Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift 2.664 3.640

Med gødningsudgift 1.513 2.490

Helskudshøst

Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift 756 1.350

Med gødningsudgift -394 200

Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift 2.069 3.109

Med gødningsudgift 919 1.959

Følgende kommentarer kan knyttes til nogle af de væsentligste forudsætninger:

• Etablering: Etableringsomkostningen er sat til 9.000 kr./ha + 715 kr./ha for pløjning, harvning og tromling. Dette svarer til godt 800 kr./ha/år ved en leve-tid for kulturen på 22 år.

• Ukrudtsbekæmpelse: Som ukrudtsbekæmpelse er der antaget sprøjtning i år 0-3 samt mekanisk ukrudtsbekæmpelse i år 0 og 1. Den samlede omkostning svarer til 300 kr./ha/år.

• Gødskning: I kalkulerne er regnet med gødskning med kunstgødning, og da kunstgødningen er steget markant, udgør gødskningen en betydelig omkost-ning på 1.150 kr./ha for gødningen og 57 kr./ha for udbringningen. Hvis der benyttes en mindre gødningsmængde, eller hvis der benyttes husdyrgødning eller slam som gødningskilde, kan denne udgift reduceres og evt. vendes til en mindre indtægt, hvilket kan påvirke dækningsbidraget meget. Der kan angive-ligt opnås en indtægt på op til 1.500 kr./ha for at modtage slam, men slam kan normalt kun udbringes lige efter høst, dvs. indtægten kan kun opnås i høstårene.


• Høstinterval: Der er i kalkulen for direkte høst regnet med høst første gang i år 4 og derefter høst hvert 3. år og med en samlet levetid for kulturen på 22 år. For høst af helskud er der også regnet med høst første gang i år 4, men derefter høstes hvert 4. år og med en samlet levetid for kulturen på 24 år. Dækningsbidraget øges generelt, når intervallet mellem høst øges fra 2 til 3 el-ler 4 år, men ændringen er moderat i forhold til betydningen af f.eks. udbytte og afregningspris. I eksemplet for direkte høstet pil i tabel 1 øges dækningsbi-draget fra 898 til 1.284 kr./ha/år ved at skifte fra høst hvert 2. år til høst hvert 3. år. Hvis man skifter til høst hvert 4. år, øges dækningsbidraget yderligere til 1.355 eller 1.500 kr./ha/år ved hhv. 20 og 24 års levetid for kulturen.

• Høst: Prisen på høst er sat til 100 kr./ton tørstof for direkte høst. Men prisen vil bl.a. afhænge af størrelsen på arealet, idet små arealer vil give en forholds-vis større omkostning pr. ha.

• Transport i marken: Der er medregnet en marktransport (fra høstmaskinen til fast vej) à 80 kr./ton tørstof ved direkte høst. I visse tilfælde vil denne ud-gift kunne spares, hvilket vil forbedre dækningsbidraget væsentligt (556-973 kr./ha ved udbytter på 8-14 tons ts/ha/år). Ved høst af helskud vil der typisk ikke være nogen marktransport.

• Transport fra fast vej: Transport er sat til 116 kr./ton tørstof (≈ 17 kr. m3). Denne pris forventes kun at ændre sig i et vist omfang, bl.a. afhængig af brændstofpriserne.

• Udbytteniveau: Der foreligger desværre kun et meget begrænset datagrund-lag for at forudsige høstudbyttet på forskellige jordtyper og ved forskellige gødningsniveauer under danske forhold. Et udbytte på minimum 8 tons tør-stof/ha/år forventes dog at være realistisk på de fleste jordtyper, mens 14 tons tørstof/ha/år formodentlig kun vil kunne opnås på gode jorde.

• Afregningspris: Efter en årrække med relativt konstante priser er flisprisen i de seneste 1-2 år steget en hel del. Selvom der er nogen forventning om fort-sat stigende flispriser, er der usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i af-regningsprisen for flis.

• Stordriftsfordele: Der er kun få erfaringer mht. hvilke stordriftsfordele, der vil kunne opnås, hvis piledyrkning med tiden udvikler sig til et større forret-ningsområde, f.eks. med videreudvikling af maskiner.

På grund af de mange faktorer, som ikke kendes nøjagtigt for piledyrkning, er det vanskeligt at lave en mere præcis og generel forudsigelse af det økonomiske resultat ved piledyrkning, og det store spænd i beregnede dækningsbidrag afspejler også usik-kerheden. Ved at anvende egne forudsætninger i kalkulerne vil man dog i nogen grad kunne indkredse det forventede dækningsbidrag.

7.4 Følsomhed overfor flispris og tørstofudbytte

For at belyse nærmere, hvordan dækningsbidraget ved piledyrkning påvirkes af flispris og tørstofudbytte, er der lavet følsomhedsanalyse for disse to parametre for direkte høstet pil. I figur 7.1 ses sammenhængen mellem tørstofudbytte pr. ha pr. år og dæk-ningsbidrag med direkte høst, når alle andre forudsætninger er som angivet i tabel


7.1, dvs. et udbytte på 12 tons tørstof/ha/år giver et dækningsbidrag på 1.284 kr./ha/år. Det skal bemærkes, at der i beregningen er forudsat en omkostning til kunstgødning på 1.150 kr./ha/år, og der er betydelig usikkerhed mht. denne udgifts-post. Hvis der anvendes husdyrgødning eller slam i stedet for kunstgødning, vil gød-ningsudgiften som nævnt kunne reduceres, og dækningsbidraget vil øges tilsvarende.

Figur 7.1. Sammenhæng mellem gennemsnitl igt år l igt tørstofudbytte og forventet dæknings-bidrag ved pi ledyrkning med direkte høst. De øvrige forudsætninger er som beskrevet i tabel 7.1.

I figur 7.2 ses sammenhængen mellem flispris og dækningsbidrag med direkte høst, når alle andre forudsætninger er som angivet i tabel 7.1, dvs. et udbytte på 12 tons tørstof/ha/år og en flispris på 42 kr./GJ giver et dækningsbidrag på 1.284 kr./ha/år. Ligesom for figur 7.1 er der også i figur 7.2 indregnet en omkostning til kunstgødning på 1.150 kr./ha/år, som i praksis kan vise sig at være lavere. Figur 7.2 viser dog klart, at både tørstofudbytte og flispris har afgørende indflydelse på dækningsbidraget ved piledyrkning, ligesom udgiftsposten til gødning er væsentlig.

Figur 7.2. Sammenhæng mellem f l ispris og forventet dækningsbidrag ved pi ledyrkning med direkte høst ved forskell ige tørstofudbytter. De øvrige forudsætninger er som beskrevet i tabel 1.


7.5 Sammenligning af økonomi ved piledyrkning og dyrkning af andre afgrøder

Fra landmandens synspunkt er det af stor betydning, hvordan økonomien ved pile-dyrkning er sammenlignet med økonomien ved dyrkning af alternative afgrøder. Der er derfor beregnet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og pil. Beregningen er foretaget for 3 forskellige jordtyper med forskelligt udbytteniveau (tabel 7.3, 7.4 og 7.5). For vårbyg og vinterhvede er der taget udgangspunkt i budgetkalkuler for 2008 (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret), mens beregningen for pil er baseret på ovennævnte budgetkalkule for piledyrkning med direkte høst.

For både korn og pil er der regnet med en gødningspris på 6,33 kr. pr. kg N. For pil er der anvendt en afregningspris på 45 kr./GJ, mens der for korn er regnet med enten 120 kr. eller 150 kr./hkg, da kornprisen antages at svinge betydeligt mere end flispri-sen.

Det fremgår af tabel 7.3, 7.4 og 7.5, at både jordtype (og dermed udbytteniveau) og kornpris er af stor betydning for, hvordan piledyrkning klarer sig økonomisk i forhold til korndyrkning. Generelt tyder kalkulerne på, at hvis kornprisen er 120 kr./hkg kan piledyrkning give en lige så god eller bedre økonomi, Hvis kornprisen er 150 kr./hkg, giver vinterhvede og i nogle tilfælde også vårbyg en bedre økonomi end pil. Forvent-ningerne til især den fremtidige kornpris kan derfor være afgørende for, om landmænd er interesserede i at skifte fra korndyrkning til piledyrkning på et givent areal. Den største økonomiske fordel ved piledyrkning synes at opnås på de mindst frugtbare jorde. Det er dog også på disse jordtyper og specielt på tørre sandjorde, at der er størst usikkerhed mht. pilens udbyttepotentiale.

Tabel 7.3. Forventet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og pi ledyrkning (direkte høst) på høj sandjord.

Vårbyg Vinterhvede Pil

Udbytte hkg/ha Pris kr./hkg

35 120

35 150

45 120

45 150

9 t ts/år* 45 kr./GJ

Kr./ha Halmværdi

4200 400

5250 400

5400 450

6750 450

Indtægt Variable omk.

4600 1460

5650 1460

5850 2110

7200 2110

5650 1460

DB I Maskinomkostn.

3140 2800

4190 2800

3740 3200

5090 3200

4190 2810

DB 2 340 1390 540 1890 1380

* 9 tons tørstof svarer t i l 144,5 GJ pr. ha.


Tabel 7.4. Forventet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og pi ledyrkning (direkte høst) på lav sandjord/humusjord.



40 120

40 150

55 120

55 150


Kr./ha Halmværdi

4800 400

6000 400

6600 450

8250 450

Indtægt Variable omkostn.

5200 1660

6400 1660

7050 2510

8700 2510

7530 1460

DB I Maskinomkostn.

3540 3000

4740 3000

4540 3200

6190 3200

6070 3640

DB 2 540 1740 1340 2990 2430

* 12 tons tørstof svarer ti l 192,7 GJ pr. ha.

Tabel 7.5. Forventet økonomi ved dyrkning af hhv. vårbyg, vinterhvede og pi ledyrkning (direkte høst) på god sandjord.



50 120

50 150

60 120

60 150


Kr./ha Halmværdi

6000 400

7500 400

7200 450

9000 450

Indtægt Variable omkostn.

6400 1460

7900 1460

7650 2510

9450 2510

7530 1460

DB I Maskinomkostn.

4940 2800

6440 2800

5140 3200

6940 3200

6070 3640

DB 2 2140 3640 1940 3740 2430

* 12 tons tørstof svarer ti l 192,7 GJ pr. ha.

7.6 Konklusion

Budgetkalkuler for piledyrkning kan give en indikation af, hvor stort et dækningsbidrag der kan forventes pr. ha. Kalkulerne hviler på en række forudsætninger, og da der endnu kun er begrænsede erfaringer med piledyrkning i stor skala under danske for-hold, er forudsætningerne behæftet med betydelig usikkerhed. Især har antagelser om udbytteniveau, afregningspris for flis samt gødningsomkostninger og andre omkost-ninger stor indflydelse på, om landmanden i praksis vil kunne opnå det dækningsbi-drag, som kalkulerne forudsiger. For at kunne rådgive potentielle piledyrkere bedre er det derfor stærkt ønskeligt, at der opnås et bedre datagrundlag for kalkulerne, bl.a. baseret på dyrkningsforsøg og erfaringer fra piledyrkning i stor skala under danske forhold.


Med disse forbehold in mente er der beregnet dækningsbidrag ved forskellige scenarier for piledyrkning. Ved piledyrkning med direkte høst og en flispris på 45 kr./GJ varierer dækningsbidraget fra 379 til 2.490 kr./ha/år, når det årlige tørstofudbytte varierer fra 8 til 14 tons tørstof/ha. I denne beregning indgår en udgift til kunstgødning på 1.150 kr./ha/år, og reduktion af gødningsmængden eller anvendelse af husdyrgødning eller slam i stedet for kunstgødning vil kunne øge dækningsbidraget en del. Sammenlignet med korndyrkning formodes piledyrkning at give et bedre dækningsbidrag, hvis korn-prisen er relativt lav, mens dækningsbidraget kan være dårligere ved en høj kornpris. Den forventede kornpris vil derfor også være af betydning for, om landmænd ønsker at skifte fra korndyrkning til piledyrkning. Som piledyrker bærer landmanden selv en væsentlig risiko, dels vedr. dyrkningsfor-hold og dels vedr. afsætningsforhold. Trods stigende flispriser kan der ikke umiddel-bart opnås garanti for afsætning af pileflis til gunstig pris over mange år, og med en levetid for pilekulturen på 15-25 år nedsættes landmandens fleksibilitet i forhold til at skifte til andre afgrøder, hvis afsætningsforholdene ændrer sig. Fra landmandens synsvinkel kan der derfor være behov for et andet incitament for at indgå i piledyrk-ning, f.eks. udsigt til belønning for den forventede miljøeffekt, forbedrede jagtmulig-heder eller lignende, og/eller piledyrkningen kan henlægges til arealer, hvor indtjenin-gen i forvejen er svingende eller tvivlsom pga. usikre udbytter med traditionelle afgrø-der.

7.7 Kilder

Jens Bonderup Kjelsen, Nordic Biomass (nu ansat ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet), email 23/6 2008 samt diverse telefonsamtaler.

Leif Knudsen, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret, telefonsamtale 2/7 2008.

Jakob Vesterlund Olsen, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret, møde 20/6 og 4/7 2008.

Steen Riber, HedeDanmark. Telefonsamtale 1/7 og 2/7 2008.


8. ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED DYRKNING AF PIL

Søren Ugi lt Larsen, AgroTech

8.1 Indledning En afgørende forudsætning for at starte pileproduktion i større skala er, at pileflisen kan afsættes på fornuftige vilkår. De erhvervsmæssige potentialer ved piledyrkning kan således først udnyttes, når dette sidste led i produktionskæden er på plads. Der-udover er det en forudsætning for iværksættelse af en større pileproduktion, at der på markedet findes aktører, som kan indgå i forbindelse med både piledyrkningen, flisproduktionen og afsætningen til aftagerne. Dette er særligt væsentligt, da piledyrk-ning indtil videre må opfattes som en nicheproduktion, hvor der endnu ikke findes standardløsninger, som blot kan overtages af en gruppe piledyrkere. For at belyse disse forudsætninger og de erhvervsmæssige potentialer ved piledyrkning og produkti-on af pileflis er der samlet oplysninger om følgende aktører/ interessenter og forhold:

• Produktion og forbrug af flis i Danmark • Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker • Andre muligheder for afsætning af pileflis • Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil • Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren

Der er ikke tale om en fuldstændigt afdækkende analyse af alle afsætningsmuligheder og alle relevante aktører, men analysen er dog så omfattende, at de væsentligste inte-ressenter er medtaget, og de generelle forhold antages for at være belyst.

8.2 Produktion og forbrug af flis i Danmark

Produktionen af flis i Danmark er steget jævnt fra midten af 1980erne og frem til om-kring år 2000, hvorefter der har været en meget stor stigning i flisproduktionen (figur 8.1). Der har gennem de seneste år også været en betydelig import af flis. I 2006 blev der i Danmark produceret flis svarende til 7.426 TJ samt importeret flis svarende til 825 TJ (www.ens.dk). Der findes ikke statistikker over, hvor meget pileflis der produ-ceres i Danmark, men det samlede pileareal er i øjeblikket ca. 1.700 hektar (Statistik fra Direktoratet for Fødevareerhverv, 2008). Hvis det antages, at der årligt produceres i gennemsnit 10 tons tørstof pr. hektar med pil svarende til 160 GJ pr. hektar (ved 50% vandindhold), skulle der teoretisk set kunne produceres pileflis svarende til 273 TJ pr. år. I praksis produceres der formodentlig ikke så meget pileflis, og i øjeblikket bidrager pileflis således kun meget lidt til den samlede flisproduktion.


Figur 8.1. Udvikl ing i produktion af f l is i Danmark og import af skovfl is t i l Danmark. (Kilde: Energistyrelsen 2008, www.ens.dk).

Langt hovedparten af den producerede flis anvendes til produktion af enten fjernvarme eller til central eller decentral kraftvarmeproduktion (figur 8.2). Forbruget af flis til fjernvarmeproduktion har været støt stigende gennem den seneste snes år, mens flisforbruget til især central kraftvarme er steget meget de seneste få år. I 2006 blev der samlet forbrugt flis svarende til 7.998 TJ indenfor fjern- og kraftvarme, og forbru-get i fjernvarmesektoren udgjorde godt halvdelen med 4.174 TJ (www.ens.dk). Der er i dag i Danmark mere end 70 fjernvarmeværker, som fyrer med flis, og der kommer hvert år flere til (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 24/9 2008). Til gengæld er der indtil videre kun et beskedent privat marked for træflis.

Figur 8.2. Udvikl ing i forbrug af skovfl is i Danmark fordelt på hovedanvendelserne. (Kilde: Energistyrelsen 2008, www.ens.dk)


Der opleves i øjeblikket mangel på flis i Danmark, bl.a. fordi de baltiske lande selv bruger en større mængde flis og derfor eksporterer mindre, og fordi at transport af flis er blevet dyrere (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 24/9 2008).

Samlet set er ’flisbranchen’ således vokset markant de seneste år, og i takt med de stigende priser på andre typer brændsel, kan interessen for flis antages at fortsætte og måske øges yderligere.

8.3 Afsætningsmuligheder for pileflis til lokale flisfyrede varmeværker

I dette afsnit analyseres de lokale flisfyrede varmeværkers erfaringer med at anvende pileflis som brændsel samt værkernes eventuelle interesse i at aftage pileflis.

8.3.1 Varmeværker potentielle aftagere af pileflis De lokale varmeværker, som kan fyre med flis, formodes at være potentielle hovedaf-tagere af pileflis fra en pileproduktion i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde. Varmeværkerne bruger betragtelige mængder flis, og forsyningssikkerhed er af stor betydning for værkerne. I en periode med stigende flispriser vil varmeværkerne have større opmærksomhed på alternative forsyningsmuligheder. Afsætning af pileflis til lokale varmeværker kan desuden medvirke til at reducere transportomkostningerne.

8.3.2 Flisfyrede varmeværker i nærheden af projektområdet Dansk Fjernvarme er medlemsorganisation for ca. 400 danske fjernvarmeværker og udgiver løbende statistik over værkernes varmeproduktion, brændselskilder etc. Op-lysninger fra Dansk Fjernvarme (Dansk Fjernvarme, 2008; Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation. 9/7 2008) er sammenholdt med den geografiske beliggenhed for projektområdet, hvorved relevante varmeværker er udpeget. Der kan evt. være andre mulige aftagere, men de nævnte varmeværker formodes at dække hovedparten af de relevante varmeværker.

De relevante værker er blevet kontaktet telefonisk for at høre om deres erfaringer med at fyre med pileflis og deres evt. interesse i at aftage pileflis. Oplysningerne i de følgende afsnit er baseret på dels telefonsamtalerne og dels Dansk Fjernvarmes stati-stik.

I tabel 8.1 er vist 17 varmeværker, som fyrer med flis og er indenfor en afstand af maks. 100 km fra Ringkøbing og Nissum Fjorde. Den angivne beliggenhed er den om-trentlige afstand i luftlinie mellem værket og den nærmeste kystlinie i enten Ringkø-bing Fjord eller Nissum Fjord. Afstanden mellem værket og et evt. pileområde kan derfor godt afvige fra det angivne. Hovedparten af de 17 værker ligger betydeligt tæt-tere på projektområdet end 100 km.


Tabel 8.1. Oversigt over helt el ler delvist f l isfyrede varmeværker i e l ler i nærheden af området for pi leprojektet. Oplysningerne er indhentet dels fra Dansk Fjernvarmes Benchmarking Statist ik 2006/2007, dels gennem telefonsamtaler med varmeværkerne. Varmeværkerne er sorteret efter omtrentl ig bel iggenhed fra nord mod syd. Den årl ige energiproduktion og dermed forbruget af f l is og anden brændsel kan variere afhængig af årets vejrforhold. Den anvendte f l ismængde pr. produceret energimængde kan variere afhængig af bl.a. vandindhold og f l iskval itet. Ved omregning mellem fl isvægt og f l isvolumen er der generelt regnet med 3 m3 pr. ton f l is - hvis ikke andet er oplyst fra varmeværket.

Varmeværk Beliggenhed Energiprodukti-on (an net)

Forbrug af flis Løbetid for kontrakt for flislevering

Maks. vandind-hold i flis

Erfaringer med pileflis

GWh GWh/år Tons/år m3/år %

Hurup Fjernvarme a.m.b.a. Ca. 50-60 km nord for Nissum Fjord

50 50 55.000 165.000 5-6 år 60 %, helst min-

dre Nej

Thyborøn Fjernvarme a.m.b.a. Ca. 35-40 km nord for Nissum Fjord

26 26 9.000 30.000 1 år 52 %, helst 45

% Nej

Harboøre Varmeværk a.m.b.a. Ca. 25-30 km nord for Nissum Fjord

17 17 9.000 30.000 1 år 50 % Nej

Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Ca. 25 km nord-nordøst for Nissum Fjord

77 62 25.000 75.000 1 år 65 % Nej

Bøvling Varmeværk Ca. 5 km nord for Nissum Fjord. 7 7 4.000 12.000 2 år 55 % Nej

Bækmarksbro Varmeværk a.m.b.a.

Ca. 5-10 km nordøst for Nissum Fjord

4 4 ? ? ? 8-10 % Nej

Vemb Varmeværk A.m.b.a. Ca. 5 km øst for Nissum Fjord 11 11 6.000 18.000 5 år 55-58 %, helst

ca. 40 %. Nej (?)

Måbjergværket A/S Ca. 20-25 km øst for Nissum Fjord ? 83 30.000 90.000 1 - flere år 45 % Ja - negative

Ulfborg Fjernvarme a.m.b.a. Ca. 5-10 km sydøst for Nissum Fjord.

22 21 7.000 21.000 1-2 år 50 % Ja - blande-de/negative

Kjellerup Fjernvarme Ca. 70-80 km øst for Nissum og Ringkøbing Fjord

43 43 17.000 51.000 10 år 58 % Ja - generelt positi-

ve

Fårvang Varmeværk a.m.b.a. Ca. 100 km øst for Nissum og Ringkøbing Fjord

12 13 4.000 12.000 1 år 55 % Ja - negative

Tarm Varmeværk Ca. 10 km øst-sydøst for Ringkø-bing Fjord

43 39 13.000 43.000 1-2 år 55 %, helst 45-

50 % Nej

Sdr. Felding Varmeværk Ca. 30 km øst-sydøst for Ringkø-bing Fjord

17 17 7.000 21.000 1 år 55 %, helst un-

der 50 % Ja - negative

Hemmet Varmeværk a.m.b.a. Ca. 5 km sydøst for Ringkøbing Fjord

3 3 1.500 4.500 1 år 50 %? Nej?

Ølgod Fjernvarmeselskab Ca. 25 km sydøst for Ringkøbing Fjord

36 18 9.000 30.000 1 år 55 % Nej

Nørre Nebel Fjernvarme Ca. 10 km syd for Ringkøbing Fjord 18 6 3.000 9.000 1 år 50 % Nej

Gørding Varmeværk a.m.b.a. Ca. 70-80 km syd-sydøst for Ring-købing Fjord.

17 16 6.500 20.000 1 år 45 % Ja - OK, hvis vand-indhold ikke for højt

Sum 436 206.000 631.500


8.3.3 Flisforbrug ved de lokale varmeværker Det samlede årlige flisforbrug for de 17 værker i tabel 8.1 er beregnet til 436 GWh eller 1.569 TJ (baseret på Dansk Fjernvarmes statistik for fyringssæsonen 2006/2007). Dette svarer til i størrelsesordenen 200.000 tons flis eller ca. 600.000-650.000 m3 flis (baseret på oplysninger fra varmeværkerne). De fleste af værkerne bruger kun eller næsten kun flis som brændsel, men enkelte bruger også træpiller, naturgas eller over-skudsvarme fra anden produktion.

Der anvendes hovedsagelig skovflis, men enkelte værker anvender flis fra f.eks. ud-tynding af læhegn, dvs. med en forholdsvis stor andel af grene i forhold til andelen af stamme. Et enkelt værk bruger udelukkende affaldstræ fra en møbelfabrik.

8.3.4 Flisleverandører og kontraktforhold De 17 varmeværker i tabel 8.1 aftager flis fra en række forskellige leverandører. He-deDanmark og Statsskovene er blandt de væsentligste leverandører, men der aftages også flis fra Vestjysk Skovdyrkerforening, Danske Skoves Handelskontor og forskellige lokale entreprenører. Et enkelt værk forestår selv import af flis fra Baltikum til at dæk-ke en del af værkets forbrug. Omtrent halvdelen af værkerne aftager flis fra mindst to forskellige leverandører, mens de øvrige værker kun aftager flis fra en enkelt leveran-dør. Enkelte af kontrakterne på leverance af flis løber flere år (en enkelt helt op til 10 år), hvor den årlige mængde er fastlagt, og hvor prisen reguleres årligt efter forskelli-ge retningslinjer. Men i modsætning til tidligere, hvor flerårige kontrakter var mere almindelige, er de fleste kontrakter nu kun etårige. Dette skyldes bl.a., at leverandø-rerne ikke ønsker at tegne længere kontrakter i en periode med stigende flispriser og med stigende produktionsomkostninger. For en del af værkerne giver de nuværende kontrakter mulighed for at aftage lidt eller noget flis fra andre leverandører, og ellers vil det være muligt i kommende kontrakter at indføje en klausul om, at der må aftages en given mængde flis fra andre leverandører.

8.3.5 Varmeværkernes krav til vandindhold i flis Værkerne er opbygget meget forskelligt, og der er derfor forskellige former for håndte-ring af flisen og forskellige krav til flisens kvalitet. Flisens vandindhold er en væsentlig kvalitetsparameter, og værkernes øvre grænse for vandindhold i flis svinger fra 45 % til 65 % (tabel 8.1). For en del værker udelukker denne grænse derfor anvendelsen af direkte høstet pileflis, medmindre vandindholdet i pileflisen kan nedbringes før brugen. Flis fra pil høstet som helskud, der efterfølgende har ligget og tørret til ca. 30 % vand-indhold, vil derimod kunne bruges i de fleste værker. Visse værker har mulighed for at blande to slags flis, hvorfor der kan bruge en vis andel af pileflis med forholdsvis højt vandindhold. Et enkelt værk kan kun anvende tørt træ (affaldstræ med 8-10 % vand), og her er brug af både skovflis og pileflis udelukket.

8.3.6 Varmeværkernes erfaringer med pileflis Omtrent en tredjedel af de 17 værker har erfaringer med at afbrænde pileflis (tabel 8.1), men generelt er erfaringerne dog begrænsede. Der meldes både om positive og negative erfaringer.


Positive erfaringer:

• Kjellerup Fjernvarme anvender en del flis fra udtynding af læhegn, hvor halv-delen af flisen antagelig er fra pil, og der opleves ingen problemer med denne flis. For at korrigere for den mindre rumvægten kræves dog manuel omstilling af anlægget. Da værket har forholdsvis stor kapacitet i forhold til den varme, der skal produceres, giver den mindre rumvægt ikke kapacitetsproblemer. Fli-sen er hugget i 20 mm flis, og den gennemsnitlige vandprocent er 45,5 % - men noget af flisen er væsentlig mere våd. Kjellerup Fjernvarme har også tidligere fået ren pileflis, og værket prøvede at fyre både med pil som dellast og med ren pil, endda i vinterperioden. Kapaci-tetsmæssigt var der ingen problemer, men flisen var temmelig trevlet med 20-30 cm lange barkstrimler. Trevlerne bevirkede dels, at flisens rumvægt blev lavere, og dels at flisen var ’død’ og ’ulden’ og dermed problematisk i indførin-gen. Der blev ikke oplevet problemer med for højt vandindhold i flisen, men værket kan da også anvende flis med op til 58 % vand.

• Gørding Varmeværk a.m.b.a. har deltaget i forsøg med pileflis fra pil dyrket i slambassiner. Pilen brænder udmærket, når vandindholdet ikke er for højt. Værket kan ikke anvende flis med over 45 % vand, så pileflisen skal nok tørres i et vist omfang for at kunne bruges.

Negative erfaringer:

• Måbjergværket har for ca. 10 år siden prøvet at afbrænde pileflis, men erfarin-gerne var ikke gode, da forbrændingen var for dårlig. Værket afbrænder en blanding af halm og flis i samme kedel, og halmen brænder dårligt, hvis der er et for højt vandindhold. Desuden kan værket ikke udnytte kondenseringsvar-men, hvorfor det er uønsket at få våd flis (f.eks. pileflis). Vandindholdet i flisen må maks. være 45 %.

• Ulfborg Fjernvarme a.m.b.a. har for ca. 10 år siden arbejdet med et projekt med dyrkning af pil og brug af pileflis. Værket tilplantede endda selv et areal med pil, som dog nu er væk. Det var ikke en ubetinget succes, bl.a. fordi man fik mindre energi ud af flisen end ventet. Pileflisen kan også være så fin, at den pga. det store tryk i kedlen nærmest kan flyve igennem kedelen uden at være fuldstændigt forbrændt. Pga. disse forhold og det typisk høje vandind-hold i pileflis er det nødvendigt at have overskudskapacitet i anlægget for at kunne anvende en andel af pileflis. Hvis kedelens kapacitet er udnyttet fuldt ud, kan det ikke gå med pileflis, da der så skal suppleres med f.eks. olie. Der kan dog være perioder i året, hvor kedelkapaciteten ikke er udnyttet fuld ud, og hvor det så kan være muligt at bruge pileflis.

• Fårvang Varmeværk a.m.b.a. har tidligere modtaget pileflis men kunne ikke

køre med det. Pileflisen var så fugtig (omkring 55 % vand), at der ikke kunne holdes liv i kedlen. Der er for lidt energi i pileflisen til, at det store vandindhold kan fordampes. Derimod kan kedlen køre med skovflis med 55 % vand.

• Sdr. Felding Varmeværk har for en del år siden modtaget pileflis, bl.a. i forbin-

delse med forsøg. Vandindholdet var fra 57 til 62 %, og det var for højt til at holde ild i kedlen. Kedlen kan køre med op til 55 % vand, så der ville være brug for at blande så våd flis med mere tør flis.


8.3.7 Varmeværkernes interesse i at aftage pileflis Værkerne blev spurgt om deres eventuelle interesse i at aftage pileflis. Eftersom kun en mindre del af værkerne har konkrete erfaringer med at anvende pileflis, tages der generelt forbehold for, hvordan pileflis evt. vil fungere i de enkelte værker. Da vær-kerne er opbygget meget forskelligt, vil der generelt være brug for en afprøvning af pileflis af en given kvalitet for at undersøge, hvordan de enkelte værker i praksis fun-gerer. Pileflis fylder generelt mere end skovflis, og da en del værker er tæt på at have udnyttet kedelens kapacitet fuldt ud, kan det være problematisk at udskifte skovflis med pileflis, i hvert fald i vinterperioden med størst belastning. Ligeledes kan der være betænkeligheder mht. kontraktforhold overfor leverandører af skovflis, hvis værket kun kan aftage skovflis i en del af året. Endelig tager værkerne generelt forbehold for prisen på pileflis i forhold til prisen på anden tilgængelig flis. Flere forhold bevirker således, at værkerne ikke umiddelbart vil love, at de er interesserede i at aftage pi-leflis. Men som følge af de stigende flispriser er værkerne i almindelighed åbne overfor nye forsyningsmuligheder.

Nedenfor er angivet mere specifikke tilbagemeldinger fra de forskellige værker vedr. holdningen til at aftage pileflis.

Positive med større eller mindre forbehold:

• Hurup Fjernvarme a.m.b.a. er som udgangspunkt positiv. Anlægget udvides i øjeblikket, og med den øgede kapacitet burde det ikke være et problem, at pi-leflis fylder mere end skovflis. Det vil formodentlig kunne aftage noget pileflis – men hovedleverandøren skal samtidig ’behandles ordentligt.’ Værket er pro-jekteret til at kunne anvende flis med over 60 % vand.

• Thyborøn Fjernvarme a.m.b.a. er meget afhængig af flis af god kvalitet i vin-terperioden (f.eks. flis af stammetræ), da der er brug for fuld varmeprodukti-on. Men måske kan det være muligt at bruge pileflis i sommerhalvåret, hvor kapaciteten ikke er udnyttet fuldt ud. Varmeværket vil godt som et forsøg fyre med pileflis, men vandindholdet må ikke være over 52 % og helst være om-kring 45 %.

• Lemvig Varmeværk a.m.b.a. har ligesom mange andre flisfyrede værker haft

stor tilgang af kunder og begynder derfor at blive presset kapacitetsmæssigt. Man sukker derfor ikke efter brændsel med mindre kapacitet – tværtimod. I perioder af året, hvor kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, kunne der principielt godt bruges flis af dårligere kvalitet, f.eks. pileflis. Men leverandører af skovflis vil givetvis ikke nøjes med at levere skovflis i de tre vintermåneder. Flisen skal endelig skæres og ikke slås i stykker, da flisen ellers vil hænge i fødekassen. Værket kan anvende flis med op til 65 % vand.

• Bøvling Varmeværk kan formodentlig være interesseret i at aftage pileflis.

Værket har indenfor det seneste år taget et nyt flisfyret værk i brug, så der er endnu kun få erfaringer med at fyre med flis, heller ikke om vinteren hvor det store varmebehov er. Der fyres med flis fra læhegn, dvs. i visse tilfælde med en stor andel af grene, og det har ikke givet problemer. Der kan sagtens fyres med flis med 55 % vand, men 60 % er for meget.

• Vemb Varmeværk a.m.b.a. er som udgangspunkt interesseret i pileflis – hvis

prisen er i orden. Der kan fyres med næsten hvad som helst inkl. træpiller og flis med op til 55-58 % (62 % vand går ikke) – men gerne omkring 40 %


vand. Der kan ikke fyres med våd flis, hvorfor våd pileflis skal anvendes sam-men med en anden og mere tør flis. Men måske kan halvdelen af flisen udgø-res af pileflis.

• Ulfborg Fjernvarme a.m.b.a. tager pga. blandede erfaringer med pileflis forbe-

hold overfor at aftage pileflis (se under erfaringer med pileflis). Men værket kan muligvis være interesseret, hvis pris og kvalitet er i orden, og hvis der er overskudskapacitet til at bruge dårligere brændsel. Værket kan anvende flis med op til 50 % vand.

• Kjellerup Fjernvarme har generelt gode erfaringer med pileflis, og der er kapa-

citet til at anvende flis med mindre rumvægt. Her vil der absolut være interes-se for at aftage pileflis. Der kan fyres med flis med op til 58 % vand, og det antages, at der kan fyres med ren pileflis Der er endnu 7 år tilbage af den nu-værende kontrakt, og transportmæssigt ligger Kjellerup muligvis for langt væk fra projektområdet.

• Tarm Varmeværk er muligvis positiv overfor pileflis - men det kommer an på

en prøve, da man ikke har erfaringer. Hvis pris og kvalitet er i orden, er man generelt interesseret i alternative brændsler.

• Sdr. Felding Varmeværk er – trods dårlige erfaringer med våd pileflis – mulig-

vis interesseret i at aftage pileflis – hvis prisen og kvaliteten er i orden, dvs. flisen må ikke være for våd eller for fin.

• Hemmet Varmeværk a.m.b.a. drives af samme driftsleder som Nørre Nebel

Fjernvarmeværk, så her gør de samme forhold sig gældende.

• Ølgod Fjernvarmeselskab er som udgangspunkt positiv overfor pileflis, og ’det skal helt sikkert prøves af’ – men ikke før anlæggets garantiperiode udløber i 2009. Anlæggets kedel har to indføringer, og det giver mulighed for at iblande en vis andel af f.eks. pileflis. Fyring med pileflis skal afprøves i praksis, og evt. ulemper ved pileflis skal opvejes af en lavere pris, f.eks. hvis anlægget kræver mere bemanding ved brug af pileflis. Værket kan afbrænde flis med op til 55 % vand.

• Nørre Nebel Fjernvarme er som udgangspunkt positiv overfor pileflis – men

prisen og forsyningssikkerheden er helt afgørende. Værket kan fyre med flis med op til 45-50 % vand.

• Gørding Varmeværk a.m.b.a. er som udgangspunkt positiv overfor pileflis,

men værket kan ikke anvende flis med over 45 % vand. Det vil formodentlig være muligt at indføje en klausul i kontrakten med ’hovedleverandøren’ om, at der må modtages f.eks. 1.000 tons flis om året fra en anden leverandør. Transportmæssigt ligger Gørding muligvis for langt væk fra projektområdet.

Negative eller decideret afvisende:

• Harboøre Varmeværk a.m.b.a. afgasser flisen, og man er afhængig af flis af god kvalitet, dvs. 3-5 cm store partikler og vandindhold på 35-50 %. Den be-nyttede skovflis fungerer godt, og man vil nok være forbeholden overfor at an-


vende en dårligere flis såsom pileflis. Anlægget kører med fuld last i 7 måne-der om året, så der kan også opstå kapacitetsproblemer ved at udnytte pile-brændsel med lavere brændværdi pr. volumenenhed. Hvis der skal anvendes pileflis, må partiklerne ikke være for små – og pileflisen skal være billigere end skovflis. Men hvis pris og kvalitet er i orden, kunne det være interessant.

• Bækmarksbro Varmeværk a.m.b.a. kan kun anvende tørt flis (8-10 % vand), og brug af pileflis er således udelukket.

• Måbjergværket er ikke synderligt interesseret i at købe pileflis pga. det høje

vandindhold. Værket kan ikke bruge flis med mere end 45 % vand. Værket har ikke kondensering og får derfor en dårlig udnyttelse af flis med højt vandind-hold. Flisen afbrændes sammen med halm (ca. 60 % halm og 40 % flis), og tidligere erfaringer viser, at der er en dårlig forbrænding af halmen ved det hø-je vandindhold i pileflisen. Værket er ejet af DONG Energy, som foretager bio-masseopkøb centralt.

• Fårvang Varmeværk a.m.b.a. har dårlige erfaringer med at anvende pileflis (se

under erfaringer med pileflis) og er ikke interesseret i at prøve igen.

8.3.8 Potentiel afsætning af pileflis til lokale varmeværker Ud fra samtalerne med de lokale varmeværker er det tydeligt, at hovedparten af vær-kerne er åbne overfor andre forsyningsmuligheder, og at flis fra en evt. pileproduktion derfor har værkernes interesse. De generelt få erfaringer med at anvende pileflis be-virker dog, at værkerne ikke umiddelbart vil forpligte sig til at aftage pileflis, før man har afprøvet pileflis i praksis. Det står desuden klart, at pileflisens kvalitet og specielt vandindholdet samt naturligvis prisen er altafgørende for værkernes interesse. Pilefli-sen skal således opfylde specifikke kvalitetskrav (som evt. kan variere fra varmeværk til varmeværk), og prisen skal være konkurrencedygtig i forhold til f.eks. skovflis.

Hvis man betragter de 13 varmeværker, der – med større eller mindre forbehold – kan være positivt indstillede overfor at aftage pileflis, så summeres værkernes årlige ener-giforbrug i form af flis sig til ca. 319 GWh eller 1.150 TJ (svarende til ca. 160.000 tons skovflis). Hvis disse værker alle erstatter skovflis med pileflis svarende til 10 % af energiforbruget, svarer dette til et forbrug på 115 TJ = 115.000 GJ. Hvis det antages, at der ved piledyrkning kan høstes i gennemsnit 10 tons tørstof pr. ha pr. år, og at vandindholdet er 50 % (hvilket de fleste værker vil kunne acceptere), så svarer ener-giudbyttet til 161 GJ pr. ha pr. år. De 10 % af værkernes energiforbrug skulle i så fald kunne hentes på i alt 714 ha med pil.

Hvis regnestykket vendes om, og der antages at blive dyrket i alt 1.500 ha med pil med et udbytte på 161 GJ pr. ha pr. år, så bliver det samlede årlige udbytte på ca. 241.500 GJ. Denne energimængde vil så svare til ca. 21 % af værkernes samledes forbrug på ca. 1.150.000 GJ.

Selvom disse betragtninger er baseret på mange antagelser, så synes det dog rimeligt at antage, at der til de lokale varmeværker kan afsættes pileflis fra et betydeligt pile-areal – såfremt pileflisens kvalitet og pris er i orden. Forventningen fra Dansk Fjern-varme er da også, at hvis pileflisen kan produceres i en god kvalitet, så kan den af-sættes til varmeværkerne (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 8/8 2008), og pileflisen kan i princippet afsættes til samme pris pr. GJ som skovflis – men pga. den lavere brændværdi og rumvægt til en lavere pris pr. ton og pr. rummeter.


8.3.9 Andre varmeværkers erfaringer med pileflis Enkelte varmeværker i andre dele af landet end projektområdet har erfaringer med at fyre med pileflis. De væsentligste erfaringer opsummeres her:

• Fjerritslev Fjernvarme har brugt pileflis i et par år, og i det seneste år er der brugt pileflis svarende til ca. 4.000 GJ, mens det samlede årlige forbrug er ca. 200.000 GJ svarende til ca. 6.000 m3. Målsætningen er at komme op på, at 25-30 % af energiforbruget skal dækkes af pileflis. Værket tilstræber at bruge pile-flisen i sommerperioden. Pileflisen alene er for let til fyring om vinteren, idet fli-sen ”letter”, hvis der blæses for hårdt i kedlen (med trapperist), men kan dog bruges, når den blandes med anden flis. Om sommeren kan værket anvende flis med 52-55 % vand, mens vandindholdet om vinteren ikke bør være over 47 %. Vandindholdet i pileflis ligger typisk mellem 47 og 52 %. Hvis pileflisen har ligget i stak i 3 ugers tid, falder vandindholdet til 38-40 %. I så kort en periode når der ikke at dannes ret meget skimmel, og forbruget er så stort, at pileflisen ikke får lov at ligge ret længe. Værket modtager løbende pileflis, men leverancen af-hænger af, hvornår der kan høstes pil. Der høstes også i perioder med blade på. Der er ikke oplevet problemer med pileflisen. Der kan endda være lidt mindre aske fra pileflis end fra skovflis, da skovflisen kan indeholde mere sand, som kan smelte i slagger. Ved afbrænding af pil i kedlen er risten fuldstændig ren.

• Hals Fjernvarme a.m.b.a. har siden etablering af fliskedelen i 2001 brugt en vis andel af pileflis. Fliskedlen anvendes kun i vinterhalvåret, og dermed ligger flis-behovet også i vinerhalvåret. Der fyres altid med blandet brændsel, og der er ikke egentlige erfaringer med at fyre med ren pileflis. Der bruges i gennemsnit 300-400 tons pileflis om året, mens det samlede forbrug af flis er 5.000-6.000 tons om året. Værket kan fyre med brændsel med maks. 55-57 % vand. Vand-indholdet i pileflisen har typisk været 55-60 % for nyhøstet pil og typisk 30 % i flis fra helskudshøstet pil. Det er i fødesystemet til kedlen muligt at regulere blandingsforholdet mellem to typer brændsel, og det er en stor fordel at kunne blande f.eks. våd pileflis med en mere tør brændsel som f.eks. ovntørret affalds-træ fra spærproduktion. Der har ikke været problemer med kvaliteten af pileflisen, hverken ved håndte-ringen eller forbrændingen. Værket har ikke kapacitetsproblemer, og det er ikke noget problem at fyre med pileflis med lavere rumvægt.

• Løkken Varmeværk a.m.b.a. brugte i en årrække en del pileflis, primært flis fra

direkte høstet pil men også noget flis fra helskud. Der blev maks. brugt 10 % pi-leflis og resten skovflis. Værket oplevede en del problemer med pileflisen, især fordi flisen ikke var hugget ordentligt, og vandindholdet kunne være meget højt. Flisen kunne være meget trevlet og gå helt fast i indføringssystemet. På det tidspunkt var høstmaskinerne ikke så gode som nu, og flis høstet med nutidens maskiner som f.eks. en Claas-høster kan være af en udmærket fliskvalitet. Varmeværket kan bruge flis med op til 55 % vand i højsæsonen og op til 58-60 % vand udenfor højsæsonen. Vandindholdet i pileflis høstet i maj-juni måned ligger på omkring 48-50 %., men pga. lagring i for små (lave) stakke modtog værket sommetider flis med meget højt vandindhold. Værket ville derfor hellere have direkte høstet pileflis frem for lagret flis med risiko for et stort vandind-hold. Flis af tørrede helskud af pil har lavere vandindhold, men det kræver eks-tra håndtering af træet og dermed en større omkostning. Varmeværket har en interesse i ikke at få flis med alt for højt vandindhold, dels af hensyn til en god forbrænding, dels fordi der skal betales både for rensning af kondenseringsvan-det og afløbsafgift for afledning af det rensede kondenseringsvand.


Værket konkluderer, at der som udgangspunkt ikke er noget galt med pileflis som brændsel, hvis det er hugget rigtigt og med et ikke for højt vandindhold. Fliskvaliteten er udelukkende et spørgsmål om håndtering, specielt høst og lag-ring. Derudover er der dog mindre energi i pil end i skovflis, og der er en anelse mere aske end i anden flis.

• Trustrup-Lyngby Varmeværk har brugt pil i samtlige 11 år, som værket har kørt.

Der bruges ca. 1.000 m3 om året ud af i alt ca. 12.000 m3. Kedlen er med rist, og der fyres med ren pileflis i den periode, hvor man modtager den, dvs. sidst på vinteren. Man ønsker ikke at skulle blande pileflisen med anden flis. Det fungerer udmærket at fyre med pileflis. Pilen skal bare høstes før den får blade, da bladene kan gøre flisen fedtet. Vandindholdet i flisen er meget kon-stant hele året, mellem 50 og 55 % vand uanset tidspunkt. Dog kan flisen fak-tisk være mere tør om sommeren, da bladene kan være med til at tørre stam-men ud. Energimæssigt betyder flisens vandindhold ikke så meget, når værket har røggaskondensering. Værket kan fyre med op til 55 % vand (teoretisk set op til 58 %), og grov flis kan afbrændes, selvom den er meget fugtig (der skal kunne komme luft igennem). Flisen skal være grov flis men uden strittere, og det kan være en udfordring at lave med de lange, bløde pileskud. En Claas Jaguar snitter kan give en OK flis, men det afhænger bl.a. af chaufføren og indstillingen af maskinen, og så skal knivene være skarpe. Pileflis formulder hurtigere end anden flis, så stakken skal ikke ligge længere end en måned.

• Assens Fjernvarme a.m.b.a. har afprøvet nogle træk pileflis. Værket adskiller sig

fra de øvrige varmeværker ved dels at være et kraftvarmeværk, som producerer både el og varme, og dels ved at have et air-spout-anlæg, hvor der ønskes et mere fint flismateriale med forholdsvis meget smuld. I de fleste andre varme-værker ønskes generelt en grovere flis. I anlægget i Assens kan blandingsfor-holdet mellem to brændsler styres, og ved afprøvningen af pileflisen startede man med omtrent 30 % pileflis og 70 % alm. skovflis, hvorefter andelen af pi-leflis øgedes op til 100 %. Forventningen var, at pileflis havde et højt vandind-hold samt et højt klorindhold, hvilket er uønsket pga. tæring, men analyserne har ikke vist et særligt stort klorindhold. Pileflisen indeholder nok lidt mere vand end skovflis, men forskellen er ikke meget markant, og vandindholdet var ikke vanvittigt højt. Værket kan brænde flis med op til 55 % vand – evt.med op til 60 % vand, men så er forbrændingen dårlig.

Værket har ikke haft problemer med at fyre med pileflis, og rent driftsteknisk véd de, hvordan pileflisen fungerer. Langtidseffekterne (f.eks. slaggedannelse og tæring m.m.) er der ingen erfaringer med endnu.

8.3.10 Dansk Fjernvarmes indtryk af pileflis og af varmeværkernes holdning til pileflis Dansk Fjernvarme er interesseorganisation for fjernvarmeværkerne i Danmark og har et indtryk af varmeværkernes holdning til pileflis, samt hvordan pileflis er at bruge (Viktor Jensen, Dansk Fjernvarme, pers. kommunikation 8/8 2008). Der er blandt varmeværkerne en vis skepsis overfor pileflis, hvilket skyldes, at de måske har fået noget pileflis af dårlig kvalitet, f.eks. hvis det er høstet med grønthøster og har lange trevler. Men pileflis er et udmærket brændsel, hvis kvaliteten er i orden. Den kan være særligt velegnet om sommeren, hvor værkerne ikke kører på fuld kapacitet, mens den i de tre koldeste vintermåneder ikke altid kan bruges på værkerne. Dette afhænger af,


om kedlen har kapacitet til at fyre med lidt dårligere brændsel (brændsel med lavere rumvægt), og om indføringssystemerne har kapacitet m.v.

Pileflisen skal være skåret og ikke kvast og må ikke ligge for længe, da det lettere brænder sammen end skovflis. Pileflis skal opbevares på fast bund – og ikke i mudde-ret på marken, og man kan lade den nederste halve meter flis ligge og danne en form for bund, sådan at man ikke får jord, sten og andet med i flisen. Der må heller ikke være sne eller frosne isblokke i flisen. 8.3.11 HedeDanmarks erfaringer med pileflis HedeDanmark har som entreprenør indenfor flisproduktion indsamlet bl.a. følgende erfaringer vedr. pileflis (gengivet ordret efter Leer, 2007):

• ”En velproduceret pileflis er udmærket at fyre med, men brændværdien er meget lav”. ”Vi bruger (derfor) aldrig pileflis om vinteren” eller ”Vi blander (derfor) altid pilen med bedre brændsler”.

• ”Fugtigheden i friskhugget pil er rigelig høj (i reglen >55 %), men veltilrette-lagt tørring i stak kan løse det problem”.

• ”Pileflisen har meget let ved at få skimmelsvamp. Vi skal således være ekstra opmærksomme på arbejdsmiljøet, når vi bruger pil”.

• ”Til vort anlæg er det en ulempe, at pileflisen sædvanligvis er meget findelt”. Det gælder de fleste varmeværker, men ikke nødvendigvis kraftvarmeværker (forfatteren).

• ”Vi har gennem årene fået for mange leverancer af dårlig kvalitet”. Dårlig ned-deling (stikkere) og dårlig lagring (forfatteren).

Leer (2007) konkluderer følgende vedr. pileflis: ” En velproduceret pileflis er udmærket at fyre med, men forbrændingsegenskaberne er ikke så gode som de fleste typer skovflis. Specielt er det et problem, at brændværdien pr. volumenenhed er meget lav [se tabel 8.2]. Fyring med pileflis kræver derfor, at fyret dimensioneres til formålet. Den bedste løsning for både køber og sælger vil dog være at kombinere brugen af pileflis med skovflis, men begge løsninger vil utvivlsomt påvirke prisfastsættelsen for pileflis negativt.”

Tabel 8.2. Oversigt over brændselsegenskaber for f l is af forskel l ige træarter. (Leer, 2007).


8.4 Andre afsætningsmuligheder for pileflis Udover fjernvarmeværkerne kan pileflis evt. afsættes til andre aftagere. Nogle af disse muligheder er beskrevet i dette afsnit.

8.4.1 Skjern Papirfabrik Skjern Papirfabrik bruger i øjeblikket naturgas i produktionen men planlægger at skifte til flis som energikilde indenfor det næste år (Søren Skærbæk, Skjern Papirfabrik, pers. kommunikation 24/9 og 25/9 2008). Den endelige beslutning ventes taget i løbet af oktober 2008, og den primære begrundelse for omlægningen er den høje pris på naturgas. Skjern Papirfabrik har sikret sig, at fliskedelen også kan anvendes til pileflis. Hvis omlægningen bliver en realitet, forventer fabrikken at få et årligt forbrug på ca. 250.000 GJ svarende til ca. 15.000 tons tørstof eller ca. 27.000 tons flis med 45 % vand. I modsætning til fjernvarmeværkernes energiforbrug, der er størst om vinteren, er energiforbruget på Skjern Papirfabrik jævnt fordelt over året, og der er således behov for en jævn forsyning hele året.

I forhold til pileprojektet kan Skjern Papirfabrik ses som en potentiel aftager af en stor mængde pileflis. Hvis der antages en tørstofproduktion på 10 tons tørstof pr. hektar pr. år, svarer fabrikkens samlede behov til pileproduktionen på 1.500 hektar. Afsæt-ning af pileflis til Skjern Papirfabrik kan derfor ses som en meget interessant mulighed, enten som alternativ eller som supplement til afsætning til lokale fjernvarmeværker.

8.4.2 Forædling af flis til andre produkter Som alternativ til direkte afbrænding af pileflis kan der være forskellige muligheder for at forædle den høstede pil til andre produkter af højere værdi. Pileflis kan evt. bruges i produktionen af træpiller, som har en betydelig større handelsværdi end flis, men for-arbejdningen vil da også medføre en omkostning. Som alternativ til flisning kan pilen skæres i ’pilletter’, dvs. korte grenstykker som i form og håndtering minder om træpil-ler. Denne forarbejdning kræver også andet udstyr end almindeligt høstudstyr. En tredje mulighed er, at pileflisen tørres ned til et lavere vandindhold, hvilket vil gøre flisen mere lagerfast samt gøre den anvendelig i kedler, som ikke kan anvende våd flis. En mulighed kunne være at anvende spildvarme fra forskellige produktioner til at tørre pileflis.

Mulighederne for at afsætte pil til sådanne alternative anvendelser er ikke analyseret nærmere. Den umiddelbare vurdering er dog, at afsætningsmulighederne indtil videre er beskedne sammenlignet med mulighederne for at afsætte traditionel flis.

8.5 Leverandører/entreprenører indenfor plantning, pleje og høst af pil I Danmark findes kun nogle få leverandører/entreprenører med speciale indenfor pile-dyrkning, og deres interesse og rolle i forbindelse med piledyrkning i stor skala beskri-ves i dette afsnit.

• Nordic Biomass ved Hjørring producerer bl.a. pil og udfører entreprenørvirk-somhed indenfor piledyrkning, både i Danmark og i udlandet. Nordic Biomass kan tilbyde følgende indenfor dyrkning og håndtering af pil (Johannes Falk, Nordic Biomass, pers. kommunikation 16/9 2008; www.nordicbiomass.dk):

o Levering af forædlede pilesorter fra Svalöf Weibull AB / Agrobränsle AB.


o Plantning med lay-flat-plantemaskine eller step-planter. o Høst med f.eks. bæltebårne helskudshøstere, der kan køre på fugtige

områder. o Rydning af pilekultur med let rodfræser, som kører igennem marken og

knuser roden, så der kan sås eller plantes igen. o Rådgivning om diverse forhold vedr. plantning, pleje og høst m.m. ved

piledyrkning.

• Ny Vraa Bioenergi I/S ved Tylstrup nord for Aalborg producerer bl.a. pil og ud-fører entreprenørvirksomhed indenfor piledyrkning. Ny Vraa Bioenergi kan til-byde følgende indenfor dyrkning og håndtering af pil (Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi, pers. kommunikation 17/9 2008; www.nyvraa.dk):

o Forhandling af forædlede pilesorter fra Lantmännen Agroenergi AB / Agrobränsle AB.

o Forhandling af Egedal Energy Planter og JF Willow Harvester. o Plantning af pil. o Renholdelse af pil (tager de ud og gør det?). o Høst med JF Willow Harvester eller Claas Jaguar (i samarbejde med

Nimtofte Maskinstation). o Rådgivning om diverse forhold vedr. plantning, pleje og høst m.m. ved

piledyrkning samt om afsætningsforhold for pileflis. o Opkøb og videresalg af flis.

• Petalix Inventor Aps. / Ager Energi a.m.b.a. ved Karise kan tilbyde følgende

indenfor dyrkning og håndtering af pil (Jens Christian Pedersen, email 17/9 2008):

o Levering af stiklinger o Plantning o Rådgivning o Høst, flisning, transport m.m.

• Lydum Maskinstation ved Nr. Nebel har en Claas Jaguar finsnitter med pi-

leskærebord (Jens Frederik Lauridsen, Lydum Maskinstation, pers. kommuni-kation 16/9 2008). Finsnitteren bruges normalt til at høste græs og majs i lø-bet af sommeren og efteråret, hvorefter den høster pil om vinteren. Maskinen har de seneste år været i Sverige og høste pil om vinteren, men der høstes også lidt/noget pil i Danmark. Maskinstationen vil være interesseret i at skulle høste et større pileareal i Danmark.

• Nimtofte Maskinstation / Bdr. Thorsen IS ved Nimtofte på Djursland har en Claas Jaguar finsnitter, der kan høste pil med direkte flisning (i samarbejde med Ny Vraa Bioenergi) (Dorte Meldgaard, Bdr. Thorsen, pers. kommunikation 17/9 2008).

• Bjarne Nielsen ved Ølsted ved Frederiksværk er bl.a. skoventreprenør og har netop købt en JF Willow Harvester (Bjarne Nielsen, pers. kommunikation 17/9 2008). Bjarne Nielsen er interesseret i at udvide arbejdet med pilehøst, f.eks. i samarbejde med skoventreprenør Poul Andersen ved Bønnerup Strand på Djursland, som bl.a. har traktor med bælter.


Udover ovennævnte leverandører/entreprenører kan der med tiden vise sig at være andre, som måtte ønske at gå ind i piledyrkning, såfremt der etableres en piledyrkning i større skala. Disse kan f.eks. omfatte lokale maskinstationer, der ligesom Lydum Maskinstation ser et marked og muligheder for synergi med den øvrige drift ved at gå ind og løse visse opgaver ved piledyrkning.

8.6 Større entreprenører og aftagere indenfor flis-sektoren

Der er findes en række større aktører indenfor flisbranchen, og deres evt. interesse og rolle i forbindelse med piledyrkning i stor skala beskrives i dette afsnit.

• HedeDanmark A/S er en stor entreprenør indenfor produktion og levering af skovflis til brændsel. HedeDanmark leverer årligt ca. 1.000.000 m3 flis, hvoraf ca. 95 % produceres i Danmark (jf. www.hededanmark.dk). Firmaet ejer det meste af produktionsudstyret men samarbejder også med mange underleve-randører såsom vognmænd.

HedeDanmark er i øjeblikket afventende i forhold til piledyrkning og dermed

produktion og afsætning af pileflis, men firmaet er meget motiveret og parat, hvis/når der skulle komme gang i markedet (Ernst Eriksen, HedeDanmark, pers. kommunikation 11/8 2008). HedeDanmark er ligeledes interesseret i at indgå i projekter, hvis der skal startes noget op på forsøgsbasis.

HedeDanmark kan bl.a. byde ind med at lave handelsaftaler (kontraktforhold) og forsyningsmæssige aftaler (rettidig levering af flis til aftagere) samt kvali-tetssikring af flis (høst og opbevaring). Dvs. at HedeDanmark ser sig selv som dem, der sælger og leverer pileflis og har umiddelbart ingen planer om at gå ind i det dyrkningsmæssige såsom levering af stiklinger, plantning og høst.

• Skovdyrkerforeningen Vestjylland udøver rådgivnings- og entreprenørvirksom-hed indenfor skovbrug og arbejder ligesom HedeDanmark med produktion og afsætning af flis (Michael Gehlert, Skovdyrkerforeningen, pers. kommunikation 14/8 2008; www.skovdyrkerne.dk). Med udgangspunkt i de hidtidige danske erfaringer med piledyrkning er Skovdyrkerforeningen lidt skeptisk overfor, hvorvidt piledyrkning kan være rentabel for piledyrkeren og stiller et ’blødt spørgsmåltegn’ ved piledyrkning. Men Skovdyrkerforeningen er på medlem-mernes vegne åben overfor piledyrkning, f.eks. hvis der ønskes tilplantning uden skovpligt eller forbedret jagt – eller hvis grundforudsætningerne for pile-dyrkning ændrer sig. Skovdyrkerforeningen kan formodentlig godt afsætte pileflis. Varmeværkerne skal have en prøveleverance, før de begynder at aftage pileflis. Skovdyrkerfor-eningen vil nok deltage i et evt. pileprojekt, f.eks. med at formidle viden eller deltage i pilotprojekter.

• Haderup Skovservice er et skoventreprenørfirma, hvis hovedproduktion er træ-flis (www.haderup-skovservice.dk). Firmaet producerer årligt ca. 250.000 m3 skovflis (Gert Gammelgaard, Haderup Skovservice, pers. kommunikation 7/8 2008). Man har ingen erfaringer med pileflis, men hvis kvaliteten er i orden, er der formodentlig ingen problemer med afsætningen, dvs. at vandindholdet er maks. 40-45 %. Hvis vandindholdet kommer op mod 50 % vand, nærmer det sig smertegrænsen for de fleste varmeværker. Selvom Haderup Skovservice


ikke har erfaring med pileflis, er der ingen hindring for at gå ind i dette mar-ked. Man har ikke udstyr til at høste pilen, men udstyr til at hugge flisen. Dvs. pilen i givet fald skal høstes af andre.

• Statsskovene / Skov & Naturstyrelsen producerer årligt 385.000 m3 skovflis (jf. www.skovognatur.dk). Flisen produceres på egne arealer, og der udøves ikke entreprenørvirksomhed for andre (Paul Andersen, pers. kommunikation 7/8 2008). Statsskovene vil ikke være interesseret i at indgå i produktion og handel med pileflis. Flisen afsættes bl.a. til varmeværkerne, og Statsskovene vil dermed være en konkurrent mht. afsætning af flis.

• DSHWood (Danske Skoves Handelskontor) ejes af Dansk Skovforening og fo-restår handel med træ, herunder køb og salg af flis (www.dshwood.dk). DSHWood udfører ingen entreprenørvirksomhed men er et handelskontor, som laver aftaler med mange forskellige entreprenører (Brian Falkenberg, DSHWood, pers. kommunikation 11/8 2008). DSHWood er som udgangspunkt ikke interesseret i pileflis (og skriver det eksplicit på hjemmesiden). Årsagen er, at flere varmeværker ikke vil have pileflis, muligvis pga. den lave brænd-værdi eller syrevirkning i kedlen. DSHWood synes derfor ikke at være en rele-vant aktør i forbindelse med afsætning af pileflis.

• DONG Energy A/S foretager fælles indkøb af biomasse til flere flisfyrede DONG-værker, bl.a. Herning-værket og Måbjergværket. Som udgangspunkt køber DONG ikke pileflis pga. forskellige udfordringer (Benny Corneliussen, pers. kommunikation 4/8 2008). Men DONG vil formodentlig kunne indgå en kontrakt om at aftage pileflis, hvis det er klart defineret, hvordan flisens kvali-tet skal være, dvs. vandindhold, energiindhold, størrelsesfordeling og pris etc. DONG Energy vil gerne være med til at løse nogle af udfordringerne i forbin-delse med afsætning af pileflis, f.eks. definitioner af kvalitetskrav til pileflis.

Udover ovennævnte aktører kan der være en række mindre entreprenører indenfor flis branchen, som også kan være relevante og interesserede i forhold til piledyrkning i større skala.

8.7 Opsummering og konklusion

I Danmark er produktionen og forbruget af flis steget betragteligt gennem de senere år, og især fjern- og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget i takt med bl.a. stigende priser på andre energikilder såsom naturgas, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen i løbet af de seneste par år steget betydelig, og der er forventning om yderligere nogen stigning.

Der produceres indtil videre kun forholdsvis små mængder flis af pil, og erfaringerne med pileflis er derfor begrænsede. Pileflis har lavere volumenvægt end skovflis, og der skal derfor fyres med et større volumen for at opnå samme energimængde. Men de få eksisterende erfaringer tyder på, at en pileflis af god kvalitet kan fungere udmærket, såfremt at der er tilstrækkelig kapacitet i indføringssystem og kedel m.v. Især flisens vandindhold og størrelsesfordeling kan være afgørende kvalitetsparametre. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har tilkendegivet, at de som udgangspunkt er interesseret i pileflis som supplerende brændselskilde. Det er da også i varmeværkernes interesse, at der bliver et større udvalg af mulige brændsels-


kilder. Værkerne ønsker dog at afprøve pileflis i praksis, inden der tages stilling til, om værket er interesseret i at aftage pileflis, ligesom prisen selvsagt er væsentlig. Det forekommer dog meget sandsynligt, at der vil kunne afsættes en del pileflis til lokale varmeværker. Skjern Papirfabrik kan også formodes at være en sandsynlig aftager af pileflis, da værket forventer at skifte fra naturgas til flis som energikilde. Samlet set antages der derfor at være gode muligheder for at kunne afsætte pileflis i Vestjylland, såfremt udfordringen med at producere flis af god kvalitet kan løses, at flisforsyningen kan sikres, når aftageren har behov for flis, samt at pileflisen prismæssigt kan konkur-rere med skovflis.

Fremstilling og levering af pileflis af god kvalitet er afhængig af, at der findes egnede teknologier og velfungerende logistik. Indenfor etablering, høst og flisning af pil eksi-sterer der efterhånden effektivt specialudstyr, og der findes nogle få men meget speci-aliserede leverandører/entreprenører indenfor piledyrkning. Dyrknings- og produkti-onsmæssigt eksisterer der således både viden og aktører, som kan inddrages i større eller mindre omfang ved produktion af pil. Der er dog også ubesvarede spørgsmål, f.eks. vedr. dyrkningsforhold, udbytteniveauer på forskellige jordtyper og høstteknik på meget våde jorde, og der er behov for mere viden og videreudvikling af principper og teknikker for at få en god udnyttelse af piledyrkning i stor skala.

Der er meget stor erfaring med produktion, levering og handel med skovflis, og mange af de logistiske forhold i skovflisbranchen forventes at kunne overføres og tilpasses til pileflis. Der findes flere store og mindre entreprenører/handlende indenfor skovflis, som vil kunne bidrage med viden, og som kan inddrages i større eller mindre omfang i forbindelse med logistik og afsætning af flis fra en større pileproduktion.

Om end der er mange åbne spørgsmål, så synes der alt i alt at være mange væsentli-ge forudsætninger til stede for at starte en piledyrkning i stor skala. En sådan produk-tion forventes at have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for land-mænd/pileproducenter, for aftagere af pileflis samt for de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis.

8.8 Kilder

Dansk Fjernvarme (2008). Benchmarking statistik 2006/2007, tabelafsnit i Excel, 2. april 2008.

http://www.danskfjernvarme.dk/Forside/Publikationer/Aarsstatistik.aspx

Leer, E. (2007). Hvordan er markedet for pileflis, og hvilke kvalitetskrav skal være opfyldt? Bilag fra Plantekongress 2007, s.210-211. http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/info-planter/plk07_f2_3_e_leer.pdf


9. PLAN FOR ORGANISERING OG KONSORTIEDANNELSE Kathrine Hauge Madsen og Annette Skyt, AgroTech

9.1 Indledning Som led i projektet Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme områder er der udarbejdet dette notat vedr. plan for organisering og konsortiedannel-se med flere scenarier.

I den indsendte projektidé er planen, at der bliver dannet et egentligt konsortium med et sekretariat, som har til formål at organisere ejerne af de relevante arealer og sikre afsætningen af biomasse til aftagere i energisektoren. Endvidere skal konsortiet sikre, dels at projektet bliver økonomisk bæredygtigt, således at projektet videreføres efter tilskudsperiodens udløb, og dels at effekter på natur og miljø kvantificeres og doku-menteres.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at et evt. projektkonsortium vil have en funktionspe-riode, som afhænger af projektbevillinger på 3-5 års sigte, mens levetiden på en pile-kultur typisk ligger på mellem 20 og 30 år. Det er derfor vigtigt at etablere en form for struktur, som efter en indledende opbygning og indsamling af erfaringer vil kunne drive storskalaproduktion og afsætning på 20-30 års sigte.

Kommunerne indgår i projektkonsortiet i det omfang, de selv vælger og har til opgave at overvåge og værdisatte de natur- og miljømæssige goder, som tilvejebringes som følge af dette projekt. Kommunerne modtager dog ikke midler fra udefrakommende bevillingsgivere, som støtter projektet.

Projektidéen er forbundet med både miljø-, energi- og landskabsmæssige aspekter, og der er derfor allerede nu stor interesse for projektet. Denne interesse og dialog med de forskellige interessenter er vigtig for projektets fremadrettede succes i lokalområ-det og for muligheden for at 'vise vejen' til en national satsning, som kombinerer pro-duktion af energi med minimering af næringsstofudledning til vandmiljøet.

Figur 9.1. Skitse af projektets t idsmæssige opbygning og f inansier ingskilder.


9.2 Enheder i organiseringen

9.2.1 Projektkonsortium Projektkonsortiet består af 1-2 repræsentanter for lodsejere (leverandørforening), som indtager formandsposten og forprojektets parter: Vestjysk Landboforening, Århus Uni-versitet, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret, Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner samt AgroTech (projektleder). Derudover tilknyttes ad hoc eksterne er-hvervspartnere omkring udviklingsprojekter, som ligger udenfor kerneområderne: Koordinering/organisering, dokumentation og formidling af resultater.

Konsortiet er omfattet af en konsortieaftale med konkret opgavebeskrivelse for hoved-projektets gennemførelse. Konsortieaftalen vil være afhængig af de betingelser, som ligger til grund for de bevilgede projektmidler fra Region Midtjylland og KASK.

En alternativ sammensætning af konsortiet kunne være at inkludere repræsentanter for maskinstationer/entreprenører og energisektoren (f.eks. lokalt varmeværk), men markedet for flis er nu så gunstigt, at afsætningen vurderes at være sikret. For at op-nå den bedste pris på den afsatte pileflis er det derfor mere hensigtsmæssigt ikke at inddrage parter med modsatrettede hensyn (leverandører og aftagere) i konsortiet.

9.2.2 Leverandørforening Denne forening omfatter alle lodsejere, som etablerer energipil i projektet. Foreningen har følgende formål: 1) At sikre at stordriftsfordele udnyttes. 2) At varetage lodsejer-nes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsætning (projekt-konsortiet finansierer sekretariat 2009-11).

Foreningen vælger selv organisationsform, bestyrelse og vedtægter og fastsætter af-regningspris i forhold til den enkelte lodsejer. I bilag B er en nærmere beskrivelse af mulige organisationsformer for en sådan leverandørforening eller leverandørselskab.

9.2.3 Følgegruppe For at sikre dialog mellem lokale interessenter i projektet, konsortium og leverandør-forening etableres en følgegruppe med repræsentanter for leverandørforening, konsor-tieparter (2009-11), energisektoren, maskinstationer/entreprenører, pileaktører og andre relevante interessenter (f.eks. jægere, lystfiskere, Skov- & Naturstyrelsen, na-boer, ornitologer, Danmarks Naturfredningsforening, lokalpolitikere etc.). I konsortiets levetid vil følgegruppen hvert halvår modtage en kort nyhedsmail om projektets frem-drift og årligt blive inviteret til et åbent møde, hvor projektets fremdrift og resultater præsenteres og evalueres.


9.3 Tidsplan

Tidsplanen for projektet er skitseret i figur 9.2.

Figur 9.2. Skitseret t idsplan for projektet.

9.4 Ansvarsområder i forhold til ansøgning af projektmidler

I tabel 9.1. er skitseret mulige finansieringskilder og projektdeltagere.

Tabel 9.1. Oversigt over mulige f inansieringskilder og projektdeltagere.

Mulig bevillingsgiver Ansøgningsfrist Projektleder Deltager

DFFE 1. Nov. 08 Leverandørforening VJL og AgroTech (konsulent)

RM Medio dec. 08 AgroTech Øvrige konsortieparter

KASK 13. marts 09 AgroTech Øvrige konsortieparter


10. FORRETNINGSPLAN FOR PILELEVERANDØRFORENING Annette Skyt, AgroTech

I dette afsnit præsenteres udkast til forretningsplan for en leverandørforening, som skal stå for etablering og pleje af arealerne samt koordinering af høst af pil i projekt-området og levering til varmeværk.

10.1 Resumé

Alle lodsejere, som indgår i projektet, forventes at deltage i leverandørforeningen. Blandt lodsejerne vælges en bestyrelse til at forestå den overordnede ledelse af for-eningen.

Foreningen skal varetage pileleverandørernes interesser i forhold til:

• Drift (veje til areal, høst og transport af pil fra mark til værk). • Myndigheder, herunder tilskudsmuligheder og miljøhensyn. • Koordinerende aktiviteter, herunder aftaler og tvister. • Afregning til leverandørerne.

Forretningsplanen er et foreløbigt udgangspunkt for en åben dialog mellem lodsejerne. De beslutninger og konklusioner lodsejerne kommer frem til, skal indarbejdes i den endelige forretningsplan.

Der er vedlagt et foreløbigt budget for foreningens virke, som kan danne udgangs-punkt for drøftelserne.

Det konkluderes, at der på lang sigt kan etableres en økonomisk bæredygtig forening under forudsætning af, at leverandørerne kan acceptere en mellemlang investerings-horisont og den afregningspris, som fremgår af resultatbudgettet. Det forudsættes, at pileflis kan afregnes til 45 kr./GJ. Der er desuden behov for fremmedkapital til at fi-nansiere de første 13 års underskud.

10.2 Baggrund for leverandørforening

Pil har nogle væsentlige fordele som afgrøde, idet pil kan dyrkes på arealer, der kan være dyrkningsusikre med hensyn til traditionelle afgrøder. Dog er det vigtigt at påpe-ge, at erfaring omkring etablering, høst og flisning er sparsom, og derfor ville det være i lodsejernes interesse, at den eksisterende og kommende erfaring efterhånden samles ét sted, nemlig hos leverandørforeningen. Et af formålene med foreningen er således, at ikke alle lodsejerne i foreningen behøver at være eksperter i piledyrkning.

Miljøcentrene har udpeget nitratfølsomme arealer bl.a. i projektområdet, og det for-ventes, at der vil blive stillet øgede krav til begrænsning af nitratudvaskning på disse jorde.


Et væsentligt mål for leverandørforeningen er at skabe en økonomisk bæredygtig for-retning i form af pileproduktion på vanskeligt dyrkbare arealer, hvor energiproduktio-nen kombineres med behovet for nitratfjernelse. Pileproduktionen kan således give CO2-neutralt brændsel hos lokale varmeværker og samtidig reducere udledningen af nitrat til vandmiljøet.

Det kan også være væsentligt for mange af foreningens medlemmer, at pileproduktio-nen kan bidrage med øgede muligheder for jagt i området.

10.3 Forretningsidé Målet er, at der via produktion og afsætning af pileflis til fast brændsel kan skabes en økonomisk rentabel drift på arealer, hvor det ellers er svært at dyrke afgrøder med rentabelt udbytte. Pil er en unik mulighed for at kombinere miljøhensyn, produktion af vedvarende energi og jagtinteresser.

Det antages, at der vil blive tilplantet 500 ha med pil om året de første 3 år, hvilket vil give et samlet pileareal på ca. 1.500 ha.

10.4 Produktet Pil kan høstes enten som helskud, der efter tørring og flisning har et vandindhold på ca. 30 %, eller med direkte flisning, hvor flisen har et indhold på 50-55 % vand. Med direkte høst vil det være muligt at levere pileflis til de varmeværker, som har kapacite-ten og muligheden for at anvende flis med 50-55 % vand. Derudover er det for de fleste værkers vedkommende vigtigt, at der leveres flis af god og ensartet kvalitet, og at leveringen tilpasses varmeværkets behov hen over året. Det antages, at pilen hø-stes hvert 3. år. Da det forventes, at arealet vil stige med 500 ha om året de første 3 år, vil der i alt i foreningen være 500 ha, som kan høstes hvert år. Der høstes primært i vintersæsonen, hvor energiforbruget hos varmeværkerne er størst.

10.5 Miljø Piledyrkning på særligt miljøfølsomme arealer er med til at sikre, at udledningen af nitrat til vandmiljøet reduceres. Vintervådlægning på udvalgte arealer med pil vil kun-ne øge miljøeffekten betydeligt.

Leverandørforeningens aktiviteter vil sikre:

• Leverancer af biomasse til vedvarende energi, hvilket vil påvirke CO2-balancen positivt.

• Reduktion i udledning af næringsstoffer i nitratfølsomme områder. • Vintervådlægning af visse områder i de år, der ikke høstes. • Forbedrede levevilkår for vildt og dermed øgede jagtmuligheder.


10.6 Aftager af pileflisen I forretningsplanen forudsættes det, at der etableres kontakt og kontrakt med et eller flere varmeværker, som kan aftage pileflisen primært i vinterhalvåret. Leverandørfor-eningen har ansvaret for flisen, indtil den er leveret til værket.

Som udgangspunkt høstes pilen løbende, efterhånden som behovet for flisen opstår og køres direkte til værket, hvorefter værket overtager ansvaret.

10.7 Praktisk organisering af virksomheden Det foreslås at etablere leverandørforeningen i form af et selskab, som varetager pile-leverandørernes interesser i forhold til:

• Drift (etablering, pleje, høst og transport af pil fra mark til værk, veje til pile-arealer).

• Myndigheder, herunder tilskudsmuligheder og miljøhensyn. • Koordinerende aktiviteter, herunder aftaler og tvister. • Afregning til leverandørerne.

Selskabet kan etableres som en forening, et aktieselskab, anpartsselskab, interessent-skab eller lignende. (I de udarbejdede budgetter er der ikke taget hensyn til, at opret-telse af visse selskabsformer kræver en aktiekapital på op til 500.000 kr.). Medlem-merne vælger en bestyrelse, som varetager den overordnede ledelse af selskabets aktiviteter, ligesom der udpeges en koordinator eller et forretningsudvalg, som har ansvaret for den daglige drift.

Det nuværende konsortium omkring projektet ”Produktion af energi og miljø ved dyrk-ning af pil på miljøfølsomme arealer” har mulighed for at søge Region Midtjylland om midler til at opbygge og koordinere en organisation de første 3 år. Ligeledes planlæg-ger konsortiet at søge midler fra Kattegat-Skagerak-programmet (KASK), så modellen og erfaringerne kan udbredes til / udveksles med Sverige.

Med reference til bestyrelsen kan der evt. indgås en aftale med en hovedentreprenør om at forestå/koordinere en række aktiviteter, eksempelvis plantning, høst og trans-port.

10.8 Aftaler og tvister Det forudsættes, at der udarbejdes en længerevarende aftale med et eller flere var-meværker om leverancer af pileflis. Afregningen af den enkelte leverandør bør foregå så enkelt som muligt.

Det påhviler foreningens ledelse at varetage medlemmernes interesser og afværge tvister. Skulle der opstå tvister m.v., påhviler det ledelsen at afvikle disse så fordelag-tigt som muligt for de involverede parter.


10.9 Virksomhedens udvikling Såfremt leverandørforeningen skal stå for etablering af pilearealer og de dermed for-bundne omkostninger, vil der være et underskud på ca. 6 mio. kr. det første år, som vil vokse til ca. 24 mio. kr. før den første høst. Uden tilbagebetaling til pileproducen-terne vil foreningen kunne forvente et overskud på ca. 1,4 mio. efter det 10. år (som beregnet i resultatbudget nr. 2 – se bilag). Egenkapitalen opbygges til et aftalt niveau for at opnå et vist finansielt beredskab. Herefter kunne leverandørforeningen udbetale højest mulig afregningspris til leverandørerne.

Det forventes, at lodsejerne vil ønske at få nogen tilbagebetaling efter første høst (år 4) og en pris på 4 kr./GJ foreslås i resultatbudgettet. Herefter øges prisen på tilbage-betaling i den takt det er muligt, således at leverandørforeningens overskud af skat-temæssige hensyn begrænses (resultatbudget nr. 1, som også ligger til grund for de følgende tal – se bilag).

10.10 Budgetter Det forudsættes, at der tilplantes 500 ha i år 0, år 1 og år 2, og at der således tilplan-tes et samlet areal på 1.500 ha. Det er endvidere forudsat at:

• Pilekulturens levetid er 22 år. Da der plantes pil i år 0 til år 2, rækker budget-tet i alt over 24 år.

• Der høstes tørstofudbytter svarende til 10 tons tørstof pr. ha pr. år. • Der kan høstes på 100 % af det tilmeldte areal. • Pileflisen kan afregnes til leverandørforeningen til 45 kr./GJ. • Der tilbagebetales til lodsejerne efter første høst i år 4. • Leverandørforeningen står for etablering, pleje og høst af arealerne samt le-

vering. • Etableringsomkostningerne er på 9.000 kr./ha.

På baggrund heraf bliver omsætningen på ca. 11 mio. kr. i år 4, og omsætningen vil ligge på dette niveau frem til år 24. Med den valgte model for udbetaling, vil forenin-gens egenkapital i samme periode øges fra et underskud på ca. 6 mio. kr. i år 0 (over et underskud på ca. 24 mio. kr. i år 3) til et overskud på ca. 500.000 kr. i år 24.

Foreningen/selskabet forventes ikke at investere i maskiner og bygninger. Gødskning, høst transport mv. rekvireres hos maskinstationer, entreprenører, transportselskaber og tilsvarende leverandører af serviceydelser.

10.10.1 Afregning af medlemmerne Der er indregnet en samlet afregning af medlemmerne på ca. 950.000 kr. i år 1, sti-gende til ca. 5 mio. kr. i år 21, hvorefter det falder til ca. 3,8 mio. kr. de sidste 3 år på grund af rydningsomkostninger.

Der foreslås en afregningsmodel, hvor der afregnes til alle lodsejere hvert 3. år, base-ret på det antal GJ, der er leveret til værk i de seneste 3 år. Der er forskel på mulighe-den for afregning af de forskellige år (se resultatbudget) og derfor foreslås det, at den gennemsnitlige tilbagebetalingspris pr. GJ udregnes og tilbagebetales på en 3-årig basis.


10.10.2 Forberedelse af jordarealer Der er forudsat at følgende skal gennemføres for at kunne etablere en mark med pil:

Pløjning kr./ha 475 Harvning kr./ha 115 Tromling kr./ha 125

10.10.3 Gødskning og sprøjtning Der er taget udgangspunkt i priser i budgetkalkule for pil med direkte høst. Som gød-ning er der forudsat en blanding af kunstgødning og gylle. Der sprøjtes de 2 første år efter etablering, herefter skønnes sprøjtning unødvendig.

Der bearbejdes mekanisk de første 2 år efter etablering, samt rækkefræses efter høst efter behov. Det antages, at halvdelen af det høstede areal har behov for rækkefræs-ning.

Der er kalkuleret med følgende priser:

Sprøjtning kr./ha 145 Roundup kr./ha 38 Kerb 510 kr./ha 113 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kr./ha 270 Rækkefræsning kr./ha 800 Gødning kr./ha 1.000 Gødningsudbringning kr./ha 110 Afklipning af 1. årsskud kr./ha 370

For at få en bedre skudsætning og en nemmere høst, afklippes skuddene det første år.

10.10.4 Høst Høsten forventes at foregå hvert 3. år efter tilplantningen, dog med undtagelse af før-ste høst, som sker i år 4. Det forventes, at der kan høstes 10 tons tørstof/ha/år.

Der er kalkuleret med er følgende høstpris:

Høst kr./ton ts. 100

Det forudsættes, at der kan høstes over en 22-årig periode, før udbyttet falder så me-get, at det er nødvendigt at udskifte pilen. Der er dog en betydelig omkostning til ryd-ning af arealer:

Rydning kr./ha 4.000


10.10.5 Transport Pileflisen leveres som finsnittet materiale direkte fra mark til varmeværk. Det er forud-sat, at pilen høstes efterhånden, som behovet for brændsel opstår.

Der er benyttet følgende priser i kalkulationerne:

Marktransport kr./ton ts. 80 Læsning kr./ton ts. 22 Transport kr./ton ts. 116

10.10.6 Ledelse og administration Der er budgetteret med 10.000 kr. per år til ledelse og koordinering i de første 3 år. I de første 3 år af foreningens virke forventes en vis støtte til disse aktiviteter fra for-skellige finansieringskilder. Herefter øges foreningens eget bidrag til 150.000 kr. pr. år. Der er afsat 10.000 kr. pr. år til revision samt administration af støtteordninger mv.

10.10.7 Vedligeholdelse af veje Der er budgetteret med en årlig omkostning på 50.000 kr. til vedligeholdelse af veje.

10.10.8 Øvrige omkostninger Der er budgetteret med 15.000 kr. årligt til forsikringer og mindre nyanskaffelser.

10.10.9 Investeringer Som tidligere nævnt er der ikke indregnet investeringer i maskiner eller bygninger.

10.11 Finansiering Da det antages, at finansiering af etablering af pil påhviler foreningen, har foreningen dermed et massivt lånebehov de første 13 år (forudsat at der tilbagebetales til lods-ejerne allerede efter år 4).

Alternativt kan etablering af arealerne påhvile den enkelte lodsejer, og foreningen vil da have et væsentligt mindre kapitalbehov, som maksimalt beløber sig til ca. 7 mio. kr. (i år 3), og vil kunne opnå overskud allerede i år 5 (resultatbudget 3 – se bilag).

Hvis der kan opnås støtte til f.eks. etableringen af pil, vil der være et betydeligt min-dre lånebehov, og dette må forventes at gøre piledyrkningen betydeligt mere attraktiv.


BILAG

Bilag A. Pilefolder udsendt juli 2008 til medlemmer i Vestjysk Landboforening



Bilag B. Mulige organisationsformer for en leverandørforening Annette Skyt, AgroTech

Aktieselskab A/S

Typisk store selskaber

Lovgivning: ”Lov om Aktieselskaber”

Etablering: Mindst 3 stiftere. Indskud på mindst 500.000 kr.

Økonomiske krav: Aktiekapitalen skal på ethvert givet tidspunkt udgøre 500.000

Egenkapitalen er tilvejebragt ved salg af aktier til investorer. Der er in-gen begrænsninger på, hvor mange aktionærer selskabet kan have. Egenkapitalen er uden nogen personlig forbindelse til ejerne. Krav om reserver og udbyttebegrænsning.

Hæftelse: Begrænset hæftelse (hæfter alene med det indskudte beløb, kan højst miste det beløb, som er betalt for de erhvervede aktiver)

Anpartsselskab

Små og mindre virksomheders mulighed for at etablere samme be-grænsninger i hæftelsen, som er gældende for aktieselskaber.

Lovgivning: ”Lov om Anpartsselskaber”

Etablering: Der behøver kun at være en anpartshaver. Indskud 125.000 kr.

Økonomiske krav: Selskabskapitalen skal på ethvert givet tidspunkt væ-re mindst 125.000 kr. Ingen krav om reserver eller udbytte begræns-ninger.

Der er ingen begrænsninger på, hvor anpartshavere der må være.

Hæftelse: En anpartshaver hæfter alene med den kapital, som er ind-skudt i selskabet.

Interessentskab

Etablering: Oprettelse af kontrakt og indskud at startkapital (ingen reg-ler for dette).

Økonomi: Egenkapitalen er tilvejebragt af 2 eller flere ejere (ofte om-dannes enkeltmands virksomheder til interessentskab, når der optages en kompagnon i firmaet).

Virksomhedens overskud fordeles mellem interessenterne iht. en inte-ressentskabskontrakt. Da der ikke stilles lovgivningsmæssige krav til en sådan kontrakt, kan interessenterne selv bestemme indholdet af denne.


Hæftelse: Ejerne hæfter personligt med hele sin formue (også den del der ikke er placeret i virksomheden) og solidarisk (hver enkelt interes-sent hæfter for hele virksomhedens gæld).

(Kilde: ”Virksomhedsøkonomi”, Loff, Jacobsen, Egebjerg Johansen, Lan-ge, Mathiasen, 1994)

Forening

Lovgivning: Foreningsretten er overhovedet ikke reguleret ved lov, alli-gevel findes der et sæt retsregler, som man med nogenlunde sikkerhed kan fastslå i tvivlstilfælde. Disse retsregler er dannet ved almindeligt brug og har derfor karakter af en så fastgroet sædvane, at man kan for-udse, hvad domstolene i konkrete sager vil nå frem til, såfremt spørgs-målet indbringes for retten.

Første og vigtigste foreningsretlige grundregel: Vedtægterne, der be-stemmer, hvad der gælder i den pågældende forening.

Etablering: Retten til fri foreningsdannelse er sikret ved grundlovens §78, hvori det hedder: ”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.”

En forening stiftes ved, at nogle mennesker på en stiftende generalfor-samling bestemmer, hvad der skal gælde for den pågældende forening ved almindeligt stemmeflertal. Der vælges en bestyrelse til at påtage sig det daglige arbejde.

Økonomiske krav: Ingen, men en grundregel bør være, at hvis forenin-gen ikke kan få den nødvendige kredit ved at henvise til foreningens formål, vedtægter og almindelige omdømme, bør man helt afstå fra at søge kreditten. Er det ikke muligt, så søg uvildig professionel rådgiv-ning.

(Kilde: http://www.familieadvokaten.dk/Emner/950.html )

Hæftelse: Som udgangspunkt hæfter man personligt og solidarisk, men man kan i vedtægterne vedtage en række bestemmelser, som begræn-ser ansvaret.

(Kilde: pers. komm. Morten Haar, Landscentret)

Man bør i en forening have en bestemmelse, som siger, at foreningen kun hæfter for sine forpligtelser med sin formue.

Man skal som bestyrelsesmedlem optræde på samme måde, som man ville gøre i sin egen forretning eller i sit eget hjem, med sin personlige økonomi. Normen er den adfærd, man kan forvente af en helt almindelig samvittighedsfuld borger, som ikke handler med hovedet under armen.

(kilde: http://www.familieadvokaten.dk/Emner/950.html )


Foreninger er også:

Grundejerforeninger, fagforeninger, sammenslutninger, Laug, Loger, og Andelsselskaber:

A.m.b.a.

Andelsselskab med begrænset ansvar.

Lovgivning: Aktieselskabsloven §1, stk 4: ….foreningen er kun fritaget for at iagttage aktieselskabslovens regler, såfremt virksomheden har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesse, og at ud-byttet – bortset fra normal forrentning af den indbetalte kapital – alene anvendes til fordeling blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen.

Traditionelt 2 hovedtyper af andelsselskaber:

1) Selskaber, hvor medlemmerne hæfter solidarisk og personligt for for-eningen forpligtelser.

Økonomisk basis ved stiftelsen er lån med sikkerhed i medlemmernes hæftelse. Dog skal der først søges dækning i selskabets aktiver. Typisk: landbrugsfaglige produktionsforeninger og brugsforeninger.

2) Selskaber, hvor medlemmerne ikke er personlig ansvarlige for for-eningens gæld. I sådanne selskaber med begrænset ansvar kan andels-kapitalen være helt eller delvist indbetalt, men der kan også foreligge en ren garanti kapital

(Kilde: ”Indledning til Formueretten” af W.E.v.Eyben & Anders Vinding Kruse)

f.m.b.a.

Forening med begrænset ansvar er en erhvervsdrivende forening. Der er ikke nogen lov om foreninger. Som standard består en forening af medlemmer, der indbetaler kontingent og får deres interesser af forskel-lig art varetaget af foreningen.

(Kilde: Rasmus Klim Christensen, Landscentret, pers. komm. 30/10 2008)

s.m.b.a.

Selskab med begrænset ansvar ligger væsentligt tættere på aktie-/anpartsselskaberne, men er ikke omfattet af lovene på dette område. Deltagerne hæfter kun med deres indskud for selskabets gæld, og der udbetales overskud efter aftale og ikke efter omsætning. Selskabets ak-tiviteter er heller ikke knyttet op på samhandel med deltagerne, men kan mere frit vælges.

(Kilde: Rasmus Klim Christensen, Landscentret, pers. komm. 30/10 2008)


Personlig virksomhed eller selskab?

En erhvervsvirksomhed kan drives som personlig virksomhed eller sel-skab. Ved etablering af virksomhed bør det vurderes, hvilken virksom-hedsform der er mest hensigtsmæssig. Løbende er det også vigtigt at overveje, om den valgte virksomhedsform stadig passer til virksomhe-den.

At drive virksomhed som selskab adskiller sig på flere måder fra at drive virksomhed i personligt regi. Forskellene vedrører bl.a. skattemæssige, juridiske og administrative forhold, herunder også spørgsmålet om virk-somhedsejerens hæftelse.

I skemaet på næste side vises en række af de væsentligste forskelle.


Typiske forskelle

Personlig virksomhed (ejer og interessent) Selskab (A/S og ApS)

Personlig hæftelse Begrænset hæftelse, dog eventuelt personlig sikkerhedsstillelse over for f.eks. bank

Ingen offentlighed om virksomhedens regnskab Offentlighed om virksomhedens regnskab

Udarbejdelse af skatteregnskab med evt. speci-fikationer vedr. virksomhedsordning eller kapi-talafkastordning

Udarbejdelse af årsrapport og skatteopgørelse samt evt. revision

Intet mindstekrav til indskudskapital Minimumskrav til kapital (500.000 kr. for A/S og 125.000 kr. for ApS)

Typisk sværere at administere adskillelse af virksomhedens og ejerens økonomi, herunder betalinger af skatter

Fuldstændig adskillelse mellem selskabets og ejerens økonomi. Eksempelvis kildeskat på løn og udbyttebetalinger til ejeren

Virksomhedens skattemæssige underskud kan modregnes i indehavers/ægtefælles indkomst fra andre kilder

Selskabets skattemæssige underskud kan kun modregnes i fremtidig indkomst i selskabet

Indehavers/ægtefælles skattemæssige under-skud fra andre kilder kan modregnes i virksom-hedens skattemæssige overskud

Aktionærens renteudgifter til finansiering af kapitalindskud kan ikke modregnes i selska-bets skattemæssige overskud

Skat af avancer kan ikke altid udskydes ved salg af virksomhed

Skat af avance kan udskydes ved salg af sel-skabet,når holdingstruktur findes

Medejere kan ikke optages uden avancebeskat-ning

Medejere kan optages uden avancebeskatning

Dansk beskatning af avance af udenlandske ejendomme

Ikke dansk beskatning af avance af udenland-ske ejendomme

Virksomhedsordning og kapitalafkastordning

Er en virksomhed personligt ejet, kan man vælge at anvende den så-kaldte virksomhedsordning i stedet for personskattereglerne. Ordningen giver bl.a. mulighed for at fratrække renteudgifter i virksomhedsejerens personlige indkomst (fradragsværdi op til ca. 63 %) og ikke kun i kapi-talindkomsten(typisk fradragsværdi ca. 33 %).

Desuden betyder ordningen, at overskud kan opspares i virksomheden mod en foreløbig skat på 25 %. Først, når det opsparede overskud “trækkes ud” af virksomheden, eller virksomheden afhændes, beskattes det hævede beløb som personlig indkomst, og den tidligere betalte virk-somhedsskat på 25 % modregnes.

En ulempe ved virksomhedsordningen er, at de administrative byrder øges, da der stilles større krav til udarbejdelse af regnskab og selvangi-velse mv. Der skal føres kontrol med de foretagne hævninger og den deraf følgende skattebetaling. Hvis disse administrative byrder virker for store, kan man alternativt vælge at benytte den såkaldte kapitalafkast-ordning, der giver adgang til nogle af virksomhedsordningens fordele, som er mere simple.


En personlig virksomhed kan, når visse betingelser er opfyldt, omdannes til selskab, uden at det udløser beskatning. En række omstruktureringer f.eks. etablering af et eller flere holdingselskaber kan ligeledes ske uden beskatning efter tilladelse fra skattemyndighederne.

Fordele ved at vælge selskab

Står virksomheden over for at skulle ekspandere, sælges eller optage ny medejer, er det ofte en fordel at være organiseret som selskab. F.eks. kan en ny medejer optages ved nytegning af aktier/anparter, uden at det har skattemæssige konsekvenser for selskabet. Derimod udløses be-skatning ved optagelse af ny medejer i en personlig virksomhed. Orga-niseringen som selskab betyder, at der er mulighed for at etablere en struktur, hvor det selskab, som har driftsaktiviteten, ejes af de personli-ge aktionærer igennem et eller flere holdingselskaber. Fordelene ved en sådan struktur er bl.a., at:

• Risikoen vedrørende driftsaktiviteten bedre kan afgrænses • Investeringer i nye aktiviteter kan ske fra selvstændige selska-

ber • Udbytte kan udloddes skattefrit fra driftsselskabet til holding-

selskaberne • Holdingselskaberne kan sælge aktierne skattefrit efter 3 års

ejertid i driftsselskabet • De skattefri udlodninger kan lette finansieringsbehovet ved et

generationsskifte. (Kilde: http://www.deloitte.com/dtt/cda/doc/content/valg%20af%20virksomhedsform%20april%202008%20www.pdf opdateret april 2008)

Laug

Et laug er en sammenslutning af håndværkere, som skal varetage øko-nomiske, politiske, sociale og kulturelle behov. (Ordet har samme oprin-delse som «lag».) Det nok mest grundlæggende formål med lauget er at tage og gennemføre kollektive beslutninger i perioder, som byder på nye og vanskelige situationer for håndværkere.

Bilag C. Resultatbudget 1 for leverandørforening i pileprojektet Tilbagebetaling til leverandører fra år 4. Se afsnit 10 for detaljer.

2008-priser i 1.000 kr. Note År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Omsætning 1-7 0 0 0 0 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841

Produktionsomkostninger 8-19

Afregning biomasse 0 0 0 0 964 964 964 964 964 964 1445 1445 1445 3132 3854 4336 4457 4457 4457 4457 4457 5047 3240 3794 3794

Etableringsomkostninger 4500 4500 4500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Forberedelse af jordareal 358 358 358 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Sprøjtning 73 145 145 73 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Sprøjtemidler 76 151 151 76 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Mekanisk ukrudtbekæmpel-se

135 270 270 135 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 0 0 0

Afklipning af 1. årsskud 185 185 185 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Gødning 555 1110 1110 555 555 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 555 555 0 0

Høst 0 0 0 0 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500

Transport 0 0 0 0 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270

Rydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2000 2000 2000

Dækningsbidrag -5.881 -6.719 -6.719 -838 4.352 3.797 3.797 3.797 3.797 3.797 3.315 3.315 3.315 1.629 906 424 304 304 304 304 304 269 275 276 276

Adm. og salgssomkostn. 20-25 30 30 30 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200

Vedligehold 20-25 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50

Øvrige omkostninger 20-25 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15

Resultat af primær drift -5.976 -6.814 -6.814 -1.103 4.087 3.532 3.532 3.532 3.532 3.532 3.050 3.050 3.050 1.364 641 159 39 39 39 39 39 4 10 11 11

Renter 26-29 7 426 933 1.475 1.655 1.485 1.342 1.188 1.024 849 661 494 315 123 36 -1 -5 -6 -7 -8 -9 -10 -10 -11 -11

Resultat før afskrivnin-ger

-5.983 -7.239 -7.746 -2.578 2.432 2.047 2.190 2.344 2.508 2.683 2.389 2.556 2.735 1.240 605 160 44 45 46 47 48 14 21 22 22

Afskrivninger 30-33 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Driftsresultat før skat -5.983 -7.239 -7.746 -2.578 2.432 2.047 2.190 2.344 2.508 2.683 2.389 2.556 2.735 1.240 605 160 44 45 46 47 48 14 21 22 22

Skat - anslået beskatning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 46 40 11 11 11 12 12 3 5 5 6

Overskud efter skat -5.983 -7.239 -7.746 -2.578 2.432 2.047 2.190 2.344 2.508 2.683 2.389 2.556 2.735 1.240 559 120 33 33 34 35 36 10 15 16 17

Egenkapital, ultimo -5.983 -13.222 -20.968 -23.546 -21.114 -19.067 -16.877 -14.533 -12.026 -9.342 -6.953 -4.397 -1.662 -421 138 258 291 324 358 393 429 439 454 471 488

Nørreådalen – fase 1 . 2008 | 79

Bilag D. Resultatbudget 2 for leverandørforening i pileprojektet Tilbagebetaling til leverandører fra år 10. Se afsnit 10 for detaljer.

2008-priser i 1.000 kr. Note år 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Omsætning 1-7 0 0 0 0 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841





Sprøjtning 73 145 145 73 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Sprøjtemidler 76 151 151 76 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Mekanisk ukrudtbekæmpel-se

135 270 270 135 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 0 0 0


Gødning 555 1110 1110 555 555 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 555 555 0 0

Høst 0 0 0 0 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500

Transport 0 0 0 0 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270

Rydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2000 2000 2000

Dækningsbidrag -5.881 -6.719 -6.719 -838 5.316 4.761 4.761 4.761 4.761 4.761 3.074 665 304 268 256 256 256 256 256 256 256 257 263 276 276


Vedligehold 20-25 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50


Resultat af primær drift -5.976 -6.814 -6.814 -1.103 5.051 4.496 4.496 4.496 4.496 4.496 2.809 400 39 3 -9 -9 -9 -9 -9 -9 -9 -8 -2 11 11

Renter 26-29 7 426 933 1.475 1.655 1.418 1.202 972 725 461 178 -1 -10 -11 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -13

Resultat før afskrivnin-ger

-5.983 -7.239 -7.746 -2.578 3.395 3.078 3.293 3.524 3.771 4.035 2.631 401 49 14 2 2 2 2 2 2 3 3 10 24 24

Afskrivninger 30-33 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Driftsresultat før skat -5.983 -7.239 -7.746 -2.578 3.395 3.078 3.293 3.524 3.771 4.035 2.631 401 49 14 2 2 2 2 2 2 3 3 10 24 24


Overskud efter skat -5.983 -7.239 -7.746 -2.578 3.395 3.078 3.293 3.524 3.771 4.035 2.585 301 37 10 2 2 2 2 2 2 2 3 8 18 18

Egenkapital, ultimo -5.983 -13.222 -20.968 -23.546 -20.150 -17.072 -13.779 -10.255 -6.484 -2.450 136 437 474 484 486 487 489 491 493 494 496 499 507 524 542

Nørreådalen – fase 1 . 2008 | 80

Bilag E. Resultatbudget 3 for leverandørforening i pileprojektet Uden etableringsomkostninger. Tilbagebetaling til leverandører fra år 5. Se afsnit 10 for detaljer.

Note år 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Omsætning 1-7 0 0 0 0 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841 10.841





Sprøjtning 73 145 145 73 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Sprøjtemidler 76 151 151 76 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Mekanisk ukrudtbekæmpelse 135 270 270 135 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 0 0 0


Gødning 555 1110 1110 555 555 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 1110 555 555 0 0

Høst 0 0 0 0 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500

Transport 0 0 0 0 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270 3270

Rydning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2000 2000 2000

Dækningsbidrag -1.023 -1.861 -1.861 -838 5.316 2.833 424 304 304 304 280 280 280 273 273 273 273 273 275 256 256 257 384 276 264


Vedligehold 20-25 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50


Resultat af primær drift -1.118 -1.956 -1.956 -1.103 5.051 2.568 159 39 39 39 15 15 15 8 8 8 8 8 10 -9 -9 -8 119 11 -1

Renter 26-29 7 86 229 382 486 166 0 -4 -4 -5 -6 -7 -7 -8 -8 -9 -9 -9 -10 -10 -10 -10 -10 -13 -14

Resultat før afskrivninger -1.125 -2.042 -2.185 -1.485 4.565 2.402 159 42 43 44 21 22 22 15 16 16 17 17 20 1 1 2 129 24 13

Afskrivninger 30-33 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Driftsresultat før skat -1.125 -2.042 -2.185 -1.485 4.565 2.402 159 42 43 44 21 22 22 15 16 16 17 17 20 1 1 2 129 24 13


Overskud efter skat -1.125 -2.042 -2.185 -1.485 4.565 2.370 119 32 33 33 16 16 17 12 12 12 12 13 15 1 1 1 97 18 10

Egenkapital, ultimo -1.125 -3.167 -5.351 -6.836 -2.271 98 218 250 282 315 331 348 364 376 388 400 412 425 440 440 441 442 539 557 567

kr/ha/år -94 -132 -149 -190 -63 3 6 7 8 9 9 10 10 10 11 11 11 12 12 12 12 12 15 15 16

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL … · Institute for Agri Technology and Food Innovation Udkærsvej 15 . DK - 8200 Århus N ... Pil på miljøfølsomme arealer

Documents