Præsentation på DIKU

Folksonomien: Når brugerne er informationsarkitekter for hinanden

Charles Seger, ph.d.-stipendiat

Danmarks biblioteksskole, Birketinget 6

Forskningsprogram: Informationsinteraktion og Informationsarkitektur

Ph.d.-projekt:

Folksonomien: Når brugerne er hinandens informationsarkitekter

Hovedvejleder: Professor Pia Borlund

Projektvejleder: Lektor Jesper Wiborg Schneider

Agenda

• Baggrund og motivation• Demonstration: Delicious.com• Social navigation• Mål for projektet• Forskningsspørgsmål• Metode• Resultater• Referencer

Folksonomi

• En folksonomi er samlingen af brugergenererede emneord tilføjet af (slut) brugerne til beskrivelse af informationsobjekter.

• Folksonomien er derudover også et socialt netværk bestående af forbindelser mellem brugere.

Informations-objekt

Tag

Bruger

Baggrund og motivation

• Brugernes anvendelse af folksonomier er personlig/individuel såvel som kollektiv

(Golder & Huberman, 2006)

• Brugerne navigerer i folksonomien ved at browse andre brugeres profiler

(Millen, Feinberg, & Kerr, 2005)

• Undersøgelser har vist at ingenører hellere vil interagere socialt med kollegaer end søge i databaser

(Hertzum & Pejtersen, 2000)

Delicious.com

En Folksonomi hvor brugerne kan gemme og tagge Internet bogmærker, såvel som se andre brugeres bogmærker og tags. Brugerne kan yderligere abonnere på andre brugeres bogmærker.

(Delicious, 2009)

Tags

Netværk

Netvæ

rk

Populæ

re tags

Bruger: Charles

Bruger: kaeru

Social navigation

• Brugernes udforskning af informationsrum via andre brugeres handlinger• Sti i skoven• Æselører i bøger• Recommender systemer• Mest udlånte bøger på biblioteket

(Se: Dieberger, Dourish, Höök, Resnick, & Wexelblat, 2000).

Mål for projektet

• Bedre forståelse for det sociale potentiale af informationssystemer

• Identificeringen af brugsmønstre i folksonomier• Undersøgelse af i hvilken grad social navigation foregår i

folksonomier• Supportere brugernes opdagelse af ny information

Forskningsspørgsmål

1. Hvordan anvender brugerne social navigation i folksonomier?

a) I hvilken grad bliver social navigation udtrykt i brugernes informationsadfærd i folksonomier?

b) Hvordan bliver tags, indekserede informationsobjekter og brugerprofiler udnyttet i social navigation og informationsadfærd i folksonomier?

c) Hvordan kommer muligheden for social navigation til udtryk i brugernes informationssøgning i folksonomier?

2. Hvordan oplever brugerne connectivity med andre brugere i folksonomier?

Metode

Et multible casestudie af en gruppe forbudne ekspertbrugere af en folksonomi (Delicious.com)

• Loggede søgesessioner• Post søgeinterview• Social netværksanalyse

Case study

15 deltagere rekrutteret ved chain referral • Søgesessioner:

• 3 simulated work task sitiuations (se: Borlund, 2000; 2003)

• Ferieplanlægning • Vegetar• Delicious

• + 1 egen søgeopgave • Post søgeinterview

• Semi strukturet – konversationsstil • Søgesession log analyse • Social netværksanalyse

Resultater – foreløbige

Gruppering• Brug af information• Delicious som informationssystem• Social navigation• Connectivity

Brug af information

• Nyhedsstrøm• Demonstration af services• Nye teknologier

• Information som argument • Følge kollegaer i netværk:

• Interesser • Projekter

• Business intelligence (light)

Delicious som information system

“For mig er det mere end en samling bookmarks, det er en strøm af anbefalinger”

(D2)

• Delicious er kun et informationsrum for vidensdeling • Anbefalede tags• Google vs. Delicious

Social navigation

• Egne bogmærker• Netværks bogmærker

• Alle Delicious bogmærker

• Delicious som kollektiv hukommelse• Brugere som informationsfiltre • Brugere som hinandens redaktører

Connectivity

“social bookmarking er ligeså meget for at hjælpe sit netværk. Så hvis jeg bookmarker denne her, så er det fordi jeg ved en eller anden I mit netværk skal ud og rejse, og så kan den jo komme nogen andre til gode.”

(D4 om et rejselink)

• Uddannelse – intensiv brug af Delicious• Delicious netværksstrøm

• Strøm af pertinent information• Stoler på socialt netværk for information

Resultater – opsummering

• Deltagerne er afhængig af det sociale netværk for informationsopdagelse

• Interaktionen mellem deltagerne sker på flere kommunikationsplatforme

• Deltagerne er mere sociale end antaget.

Tak for jeres opmærksomhed

Kommentarer og Spørgsmål• Baggrund for projektet• Metode • Resultater

References

Borlund, P. (2000). Experimental components for the evaluation of interactive information retrieval systems. Journal of Documentation, 56(1), 71-90.

Borlund, P. (2003). The IIR evaluation model: a framework for evaluation of interactive information retrieval systems. Information Research -an International Electronic Journal, 8(3).

Delicious (2009). Delicious, 2009, from http://delicious.com/Golder, S. A., & Huberman, B. A. (2006). Usage patterns of

collaborative tagging systems. Journal of Information Science, 32(2), 198-208.

Hertzum, M., & Pejtersen, A. M. (2000). The information-seeking practices of engineers: searching for documents as well as for people. Information Processing & Management, 36(5), 761-778.

Millen, D., Feinberg, J., & Kerr, B. (2005). Social bookmarking in the enterprise. Queue, 3(9), 28-35.

Historic perspective on my research

Democratic indexing, Author generated keywords and image indexing

Bibliometric studies

User perspective