Hvad nu hvis…? (Bruner 1998) Julie Borup Jensen
¥ En erfaring med storyline ¥ Oplevelse af 4
læringsmiljøer: ¥ Visuelt ¥ Kropsligt ¥ Explorativt ¥ IT-baseret
¥ Refleksion over læringsmiljøer og deltagerforudsætninger
¥ Didaktisk øvelse
I dag
Analyse
¥ Tre ’banale’ spørgsmål til et billede/musikstykke:
¥ Hvad ser jeg?
¥ Hvordan forstår jeg det?
¥ Hvad er på eller i spil (hvad undrer mig)? ¥ (Eddie Thomsen, lektor, ph.d.)
¥ Udforsk Østre Allé. Hvilke muligheder for læring kan I se?
¥ Kommer der bestemte syn på læring til udtryk i bygninger og inventar?
¥ Hvilke??? ¥ Tag billeder eller skriv stikord, der kan lægges
på fælles FB-side
Gå på vandring
Mine intentioner: ¥ En erfaring med kulturudtryk og deres
betydning for mulighed for deltagelse ¥ ’God anderledeshed’ ¥ ’Setting’, 4 forskellige ¥ Oplevelse af deltagerforudsætninger på egen
krop! ¥ Storyline-info: http://www.storyline.info/
Opsummering: hvorfor???
¥ Hvad oplevede jeg ved de forskellige ’læringsmiljøer’?
¥ Var der noget, der appellerede til mig? Var der noget, jeg ikke kunne lide?
¥ Hvad får det mig til at tænke i forhold til deltagerforudsætninger og ’læringsmiljø’ mere generelt?
¥ Hvad skal jeg selv være særligt opmærksom på, når jeg skaber ’læringsmiljøer’?
¥ Inklusion/eksklusion?
Til portfolio
Udvalgt ud fra følgende ’problemformulering’: ¥ Hvilken betydning for læringsmiljø? ¥ Hvordan former kulturen, hvad vi kan lære
(reproducere), og hvordan vi kan være kreative (producere)?
¥ Hvad betyder forskellige ’settings’ for mulighed for deltagelse?
Bruner: udvalgte teser
¥ ”Virkeligheden er lavet, ikke fundet”.
¥ Kultur kan ses som en ’værktøjskasse for tænkningen’ og betydningsdannelsen.
¥ Redskaber til at tilpasse sig verden og til om nødvendigt at forandre den.
Tese 3: Konstruktivisme
¥ ”Lærer” og ”lærende”. ¥ Intersubjektivitet
gennem sprog, vaner, rutiner, gestik o.a.
¥ Betydning for læring og didaktik: gensidig læring gennem ”stilladsering”.
Tese 4: Interaktion
¥ ”Værker” (Oevres) ¥ Store samfundsmæssige
kanons ¥ Mindre,
identitetsskabende værker
¥ Skaber fælles og forhandlelige måder at tænke og handle sammen på i en gruppe.
Tese 5: Eksternalisering
¥ Fænomenet ”selvet” ¥ Handleevne og vurdering ¥ Handleevne sammen med selvvurdering udmøntes i
”selvværd” ¥ ’Skolens’ og andre læringsaktiviteters opgave bør
ideelt set være at styrke selvværd (empowerment) ¥ Ved at lægge vægt på præstation, risikerer skolen (og
andre læringsrammer) at forsømme opbyggelse af selvværd og handleevne
Tese 8: Identitet og selvværd
¥ Fortællingen som bærer af mening ¥ To former for strukturering af
umiddelbare oplevelser: - Logisk-videnskabelig tænkning - Narrativ tænkning
¥ Hvordan skabes narrativ kompetence? - Præsentation af myter, historiske fortællinger, folkefortællinger etc. - Fantasi gennem fiktion
Tese 9: Fortællingen
¥ Akkomodation (Piaget) ¥ Stille spørgsmål, der ikke nødvendigvis er svar på her
og nu (Wakefield) ¥ Divergent og lateral tænkning (deBono, Osborn) ¥ Evne til at få øje på anomalier og paradokser
(Dewey) ¥ Undre sig, finde problemer, løse problemer (Dewey) ¥ Udfordring af sikker viden, brud på forventninger,
”mod og evne” til at lade sig forstyrre
Kreativ tænkning
¥ Problem finding: at stille de spørgsmål, der ikke er et entydigt svar på i ’kulturen’ ¥ Hvordan undrer man sig?
¥ Spørges kunstnere (og Løgstrup): ¥ Forholde sig modtagende ¥ Nysgerrighed ¥ Lade verden gøre indtryk ¥ Beskrive ’stemtheden’ i indtrykket
Kreativitet og problem finding
Lav en præsentation til en ’open space’. Planche, collage, IT-baseret (ppt. eller ’web’) mv. Formål: hjælp gruppen
¥ Beskriv gruppen – hvad ser I? ¥ Giver det, I ser, et fingerpeg om deltagernes
motivation, interesser, kompetencer, hæmme/fremme læring? (inddrag f.ex. Thomas Ziehes tekst eller Illeris’ tekst om unge i kompendiet)
¥ Skab et ’læringsmiljø’, der højner sandsynligheden for samarbejde i denne gruppe (hvordan, hvilke aktiviteter, og hvorfor?)
Hvad skal der til?
¥ Nogle mennesker har et problem = læring skal løse dette
¥ Deltagere skal nå et mål, som underviser sætter
¥ Vejen derhen er jeres design
Design (Jank & Meyer 2006)
Deltagere Aktiviteter Metoder Undervis-ningsmål
Formål
¥ Austring, B. og Sørensen, M. (2006): Æstetik og Læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzels Forlag. København.
¥ Bruner, J. (1999): Kultur, bevidsthed og uddannelse i uddannelseskulturen, kap. 1 i: Uddannelseskulturen, København: Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal
¥ Christoffersen, E. E., red (2007): Serendipitet. I: Peripeti – tidsskrift for dramaturgiske studier, Særnummer 2007.
¥ DeBono, E. (1993): Tænk kreativt: engagement, humor og perception. København: Børsen
¥ Dewey, J. (1984): Art in Education—and Education in Art. I: John Dewey: The Later Works, 1925–1953. Vol. 2: 1925–1927), 111–115.
¥ Dewey, J. (1974). Erfaring og opdragelse. København: Christian Ejlers Forlag. ¥ Grimen, H. (2010). Profesjon og kunnskap. In Molander, Anders og Terum, Lars Inge
(Ed.), Profesjonsstudier (2nd ed., pp. 71-86). Oslo: Universitetsforlaget ¥ Jank, W. og Meyer, H. (2006): Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik. Gyldendals
Lærerbibliotek. København ¥ Jensen, J.B. (2011): Kreativitet og serendipitet. En didaktisk refleksion. I: Dansk
Pædagogisk Tidsskrift. Nr. 2, pp. 71-81.
Litteratur
¥ Løgstrup, K.E. (1983): Kunst og erkendelse. Metafysik II. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal, Haslev.
¥ Merton, Robert King, 1910-2003; Barber, Elinor G (2004): The travels and adventures of serendipity: a study in sociological semantics and the sociology of science. Princeton, N.J.: Princeton University Press
¥ Roberts, R. M. (1989): Serendipity: Accidental Discoveries in Science. Wiley Science Editions.
¥ Starko, A (2005): Creativity in the classroom. Schools of Curious Delight. New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Mahwah. New Jersey.
¥ Wakefield, J.F. (2004): The Development of Creative Thinking and Critical Reflection. Lessons from everyday Problem Finding. I. Runco, M.: Critical Creative Processes. Hampton Press Inc. Cresskill, New Jersey.
Mere litteratur