Top Banner
PORTFOLIO #5.0 + ARTIKLER Fædre med Attitude What the Font – er du? NOVELLE 3 Minutter til Memphis BESKRIVELSE Magasinet Portfolios anatomi Fonten Lulo Magasinet Portfolio -digitalt med Issuu JUBILÆUMS UDGAVE
24

Portfolio 05

Mar 22, 2016

Download

Documents

Tim Henning

The 5th Portfolio Magazine by Tim Henning
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Portfolio 05

PORTFOLIO #5.0

+ARTIKLERFædre med Attitude

What the Font – er du?

NOVELLE3 Minutter til Memphis

BESKRIVELSEMagasinet Portfolios anatomiFonten LuloMagasinet Portfolio -digitalt med Issuu

JUBILÆUMS UDGAVE

Page 2: Portfolio 05

PORTFOLIO Magasinet5. udgave

INTRO

VELKOMMEN

Dette er 5. og sidste udgave af Magasinet Portfolio.Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min ud-vikling og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.Denne udgave er det sidste magasin i serien og det vil ligesom de øvrige blive uploadet på Issuu, samt en iPad version til fremvisning ved svendeprøven.

Portfolio #05 dækker over den afsluttende svendeprøve.

Indholdet i dette nummer er bl.a. En novelle om Elvis Presley – “3 Minutter til Memphis”. To artikler – “What the Font – Er du?” og “Fædre med Attitude”. I dette magasin er der også blevet plads til tre beskrivelser – “Magasinet Portfolios anatomi”, “Fonten Lulo” og “Magasinet Portfolio – digitalt med Issuu”.

Samtlige artikler og materiale er lavet fra bunden – alle artikler er skrevet af mig og alle billeder er redigeret/billedbehandlet af mig ved hjælp af Photoshop.Hvorfor et magasin? Et magasin, fordi det laver jeg aldrig i mit praktik ophold. Det bliver højst til diverse nyhedsbreve og lignende.

Jeg håber du vil nyde læsningen.

God fornøjelse

Tim,redaktionen

Redaktion:Redaktør: Tim HenningArt Direction: Tim HenningSkribent: Tim HenningBilledmanipulation: Tim HenningKorrektur: Heidi Gad

Tryk:Hansenberg, KoldingCanon 7000

Oplag:Tryk: 6 stk.Digital: Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05

Årgang:Juni 2013

Kontakt:Tim Henningwww.timhenning.dk

Page 3: Portfolio 05

BESKRIVELSERMagasinet Portfolios anatomi 04

Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu 12Fonten Lulo 21

ARTIKLER

NOVELLE

14 Fædre med attitude18 What the Font – Er du?

06 3 Minutter til Memphis

INDHOLD

FASTE INDLÆG02 Intro

Page 4: Portfolio 05

PORTFOLIO #5.0

+ARTIKLERFædre med Attitude

What the Font – er du?

NOVELLE3 Minutter til Memphis

BESKRIVELSEMagasinet Portfolios anatomiFonten LuloMagasinet Portfolio -digitalt med Issuu

JUBILÆUMS UDGAVE

BESKRIVELSERMagasinet Portfolios anatomi 04

Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu 12Fonten Lulo 21

ARTIKLER

NOVELLE

14 Fædre med attitude18 What the Font – Er du?

06 3 Minutter til Memphis

PORTFOLIO Magasinet5. udgave

INDHOLD

FASTE INDLÆG02 Intro

INTRO

VELKOMMEN

Dette er 5. og sidste udgave af Magasinet Portfolio.Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min ud-vikling og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.Denne udgave er det sidste magasin i serien og det vil ligesom de øvrige blive uploadet på Issuu, samt en iPad version til fremvisning ved svendeprøven.

Portfolio #05 dækker over den afsluttende svendeprøve.

Indholdet i dette nummer er bl.a. En novelle om Elvis Presley – “3 Minutter til Memphis”. To artikler – “What the Font – Er du?” og “Fædre med Attitude”. I dette magasin er der også blevet plads til tre beskrivelser – “Magasinet Portfolios anatomi”, “Fonten Lulo” og “Magasinet Portfolio – digitalt med Issuu”.

Samtlige artikler og materiale er lavet fra bunden – alle artikler er skrevet af mig og alle billeder er redigeret/billedbehandlet af mig ved hjælp af Photoshop.Hvorfor et magasin? Et magasin, fordi det laver jeg aldrig i mit praktik ophold. Det bliver højst til diverse nyhedsbreve og lignende.

Jeg håber du vil nyde læsningen.

God fornøjelse

Tim,redaktionen

Redaktion:Redaktør: Tim HenningArt Direction: Tim HenningSkribent: Tim HenningBilledmanipulation: Tim HenningKorrektur: Heidi Gad

Tryk:Hansenberg, KoldingCanon 7000

Oplag:Tryk: 6 stk.Digital: Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05

Årgang:Juni 2013

Kontakt:Tim Henningwww.timhenning.dk

3 Minutter til Memphis

N år man kører på Highway 15, så ser man lysene fra byen, der aldrig sover. Byen der altid er badet i neon. Byen

der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrum-mer flere lig under overfladen end jetoner i et af dets fancy casinos. Byen, hvis navn er opkaldt efter nogle spaniere der var med i Antonio Armijo karavanen. og grundlagt af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen , hvis navn er Vegas, Las Vegas.

Las Vegas, Nevada

Showdancerne, entertainerne, kendiserne, wise guys og turister boltre sig i dette ab-surde landskab af skæve eksistenser. Eksis-tenser, der ligner noget fra Harry Potter over Cirkus Buster til the Rocky Horror Picture Show. Lysene og larmen synes uendelig på The Strip, den er øredøvende og neon lysene skærer sig igennem ens øjenæbler, så man dårligt kan sove når hovedet rammer puden. Alle indtrykkene lader sig meget svært for- døje, som nogen siger: “Man vender sig aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hur-tigt til dig.” Larmen og “døgnlyset” slipper ingen, heller ikke de utallige hotelværelser der præger casinoerne, der er værelser til alle. Billige 10 $ værelser et stykke fra The Strip over de billige 150 $ værelser på casi- noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og berømte. I en af disse suiter sidder han. Ham, flere hundrede mennesker, hverdag valfar-ter til Vegas for at se. Ham, som gør andres liv så meget mere end bare et liv. Ham, der har solgt flere plader end nogen. Ham, der lige har trukket sin Colt og skudt endnu et fjernsyn i smadder, fordi de ikke sendte noget godt, men det gør ikke noget, når

man har rang af Vice Marshall i Las Vegas. Med den status må man det hele og ikke kun i Vegas.

Tupelo, Mississippi

Der var gråd i det lille 2-værelses hus i Tupelo, Mississippi. Et par dage før var Elvis Aaron Presley født. De to stolte forældre – Vernon og Gladys var lykkelige, men glæden var dog overskygget af tabet af tvillingebroren Jesse Garon, der var dødfødt. At Jesse Garon var dødfødt, gjorde at Gladys var meget beskyttende overfor lille Elvis, der hurtigt blev tæt knyttet til sin altopofferende mor. Gladys Presley - også kendt som Mama. Mama...

... “Bank, bank”, lød det stille fra døren. Red trådte ind i suiten.“Alt er pakket og klart. Femten minutter in-den vi kører til lufthavnen, E.””Red, lad mig lige sidde lidt, jeg tænkte på Mama.”“Okay E. Vi ses på gangen.”Red kendte sin boss og sin plads, han vidste, at Mama var vigtigst.

... var hans et og alt. Han husker stadig, da han forærede hende huset, den store pink Cadillac, men størst var da han farvede sit hår sort for at ære hende. Han kunne også huske barndommen i Tupelo. Tupelo var en lille by og som så mange andre steder i USA i 30’erne var der intet arbejde og i ‘38 blev Vernon dømt for checksvindel, hvilket ikke gjorde Gladys mindre beskyttende overfor lille Elvis, samtidig med at hun begyndte at foragte Vernon. Hun syntes, at han svig-tede sin søn og var et dårligt forbillede.

På trods af, at Gladys fra den dag be-brejdede Vernon deres ringe status i sam-fundet, nu da Vernon var straffet og slet ikke kunne få job, blev de sammen indtil Gladys død i 1958, hvor Elvis karriere for alvor begyndte at tage fart. Det bedste mor Gladys gjorde, var i 1946 at forære Elvis en guitar, som hun havde købt hos Tulepo Hardware Co., der var ejet af George H. Booth. George var en god mand, der med sit milde sind og store korpus var en mand, som Elvis kunne se op til, da Vernon, ikke var noget godt forbillede for lille Elvis efter hans fængselsophold. Samtidig var George vild med Gladys, men hans tilnærmelser på Gladys prellede af, som vand på en gås. Desuden var Gladys af den gamle skole og havde man sagt A, måtte man også sige B. Hun måtte stå last og brast med Vernon for lille Elvis skyld. Guitaren gjorde Elvis godt – han havde talent, han lærte hurtigt akkorder og sang teknikken var også på plads. Han gik tit tur for sig selv med sin guitar, satte sig i græsset og spillede sange for sin dødfødte tvillingebror Jesse Garon. Elvis var meget alene, som barn. Der-for blev han måske ved med at omgive sig med mange mennesker i hans voksenliv. Hans ensomhed skyldtes ikke, at han var asocial, det var snarere, fordi den overbeskyttende mor Gladys var bange for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis. Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv og sin Mama.

Memphis, Tennesee

Hele familien Presley flytter til Memphis, Tennesee. Memphis var en storby i forhold

- en novelle af Tim Henning

til Tupelo, det var ikke kun en ny og større by, men også i en anden stat, der i bund og grund mindede om Mississippi. Det var en omvæltning for familien, men Vernon var garanteret arbejde og Gladys følte ikke, at der blev kigget skævt til fam-ilien, da ingen kendte til Vernons tidligere fængselsophold udover hans nye arbejds-giver, som var ligeglad bare man passede sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var Vernon, han ville virkelig gerne vinde Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien Presley var klar til at begynde på en frisk. Memphis havde også noget andet at byde på end en frisk start og et fast ar- bejde. I Memphis fandtes noget som Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få. Det berømte pladestudie Sun. The Sun, var stedet i Memphis, faktisk var det hele Memphis for Elvis. Mange dage skyndte han sig derhen efter skole for at trykke næsen flad mod ruden og måske få en snak med nogle af musikkerne, der hang ud der. Det var ikke med Gladys gode vilje, at Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men Gladys så igennem fingre med det, da der ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han spankulerede bare rundt med sin guitar, øvede sange og lærte akkorder.

Sun Studio, Memphis

Da Elvis var færdig med highschool fik han job hos Crown Electric Co., han arbejdede hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents for mor Gladys, som ellers skulle have hele lønnen, da far Vernon igen var uden arbej- de og de kun havde lidt daglejer løn og Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys var sur over at Elvis havde brugt 4 cents på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert sammen med hende pigen, Bonnie han så så meget til. Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde på opfordring fra Bonnie indspillet en plade i Sun Studio sammen med sine nye venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen skulle være en fødselsdagsgave til Gladys. Han indspillede sangen: “My Happiness”.

Det var en kvindelig kontorassistent, der stod for optagelsen og så straks noget i denne høflige unge hvide mand, der lød som en sort. Da indspilningen var færdig skyndte hun sig straks at få hans navn og nummer, for derefter at kontakte sin chef – Sam Philips. Sam Philips – han var manden, der åbnede det le- gendariske studie, han var meget innovativ, nytænk-ende og skabende. Han kunne straks lide den hø-flige unge mand med an-derumpen, men modsat de andre Memphis drenge med anderumpe, så var denne her unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid Sam Philips med Sir eller Mr. Sam Philips tilgang til musik var også anderledes fra an-dre studier, han kunne lide lyden, men rent teknisk så han en helt anden fordel, man kunne koble in-strumenter direkte til optageren og derved få en helt ren lyd på sin optagelse unden unødven-dig baggrundsstøj. Og man kunne sågar justerer optagelsen bagefter, hvilket kunne spare tid og penge, som var en anden vig-tig faktor for Sam Philips. Sam var også begejstret for Elvis sorte lyd, som han fik ved at jamme efter arbejdstid med nogle lokale sorte løsarbejdere – denne sorte lyd satte han sammen med elektricitet og rock’n’roll var født – Elvis style. Gladys kunne selvfølgelig ikke lide Elvis begejstring for rock’n’roll, hun syntes det var noget larm og støj – hun var mere til country musik. Men noget Gladys kunne forstå, var at Sam Philips roste Elvis for hans talent på guitaren og hans fine stemme. Hun elskede sim-pelthen når folk roste lille Elvis og var meget begejstret når andre også kunne se

06 Portfolio #5.0 | 2013 072013 | Portfolio #5.0

det hun så i Elvis, for som enhver anden mor, syntes hun, at hendes barn var et helt usædvanligt talent. Men det var ikke Gladys eneste bekym-ring, for Elvis var begyndt at interesserer

sig for karate, det passede bestemt ikke Gladys, for fysiske ak-

tiviteter var ikke noget for Elvis, som hun sagde. Men Elvis fortsatte med karate på Sam Philips op-fordring – for når Elvis sang og optrådte brugte han nogle af karate bev-ægelserne i sin perfor-mance, hvilket ikke kun

gav Elvis den nye elek-triske lyd, men også en ny

måde at performe på.Han kunne nu kombinere det

energiske rock’n’roll med dynamiske bevægelser (til

Gladys store fortrydelse) med hoften.

Det gav Elvis mange fans, men også lige-

så mange bekym- rede forældre til

unge piger.Det var et hys- teri uden lige, når Elvis op-

trådte og foræl- drene var ligeså hys-

teriske på deres døtres vegne. Det var ved dette hysteri, at Sam Philips virkelig kunne se nogle muligheder i Elvis,

så han tilbød ham den største pladekontrakt han nogensinde havde

budt nogle.Gladys var heller ikke meget for de frække hoftevrid, men hun så også hvor glade mange blev, når Elvis

optrådte og så kunne den stolte dame godt se i mellem fingrene, når det gjaldt, de for den tid frække moves.Da Elvis første gang i 1953 blev spillet i radioen med: “That’s All Right Mama”, vidste Sam Philips at Elvis måtte videre så han sendte Elvis,

Scotty og Bill på turne i Tennessee og det meste af det sydlige USA. Dette var en kæmpe omvæltning for unge Elvis, som ikke var vant til undvære Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen var hård med dårlige eller ingen hoteller, en bil der kunne/og brændte sammen hvert andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville tæske Elvis efter koncerterne, når deres pi-ger faldt i svime over den hvide unge syd-staterne gut, der lød som en sort. Efter et overfald efter en koncert får Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin gamle skoleven Red West, som bodyguard. Den stille rødhårede Red var stor og stærk og interesseret i både vægttræning og ka-rate, ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til Gladys, da Red ikke havde nogen telefon. Men Gladys havde desværre også dårlige nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt af, at vente på Elvis og havde fundet en ny kæreste, som hun skulle giftes med. Det tog meget hårdt på Elvis, som dog kun- ne glæde sig over, at Red tog imod jobtil-buddet og da Red havde sagt ja og skulle på toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill på turneen, fulgte Gladys ham til toget og da han stod på, måtte han love hende altid, at passe på hendes lille Elvis. Da Bonnie dumpede ham var det Elvis første nederlag på den lange turne, det var hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde fundet en anden, men det hårdeste var at hun havde været illoyal og utro og havde fundet en anden før hun havde gjort det forbi. Men Elvis kom til, at lede et langt større nederlag på turneen. Under turn-een fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked på at sætte kursen direkte mod Nashville, Tennessee for Sam havde skaffet gutterne en eksklusiv audition at the Grand Ole Opry - country musikkens højborg. The Opry var (og er stadig) det største indenfor country musik. Red parkerede bilen foran The Opry og Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte at læsse deres instrumenter af. Humøret er højt og drengene fantaserer allerede om guldrandede pladekontrakter og koncert-er sammen med den tids store stjerner,

som Hank Williams, Patsy Kline og Jim Reeves. Red, Scotty og Bill begynder at slæbe instrumenter ind og Elvis låser lige bilen af, inden han hanker op i guitaren og vil skynde sig ind, vender han hurtigt rundt og brager ind i en stor mand med Stetson og cigar. Elvis undskylder hurtigt (høflig, som han er), og får forklaret manden, at han skal ind og være stjerne, hvorefter han skynder sig ind. Elvis er meget stolt, da han entrerer den kendte scene. Han vil ind og tage de fire tilhører, som skal bedømme hans talent, med storm. De fire ældre herrer, der sidder med hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs, falder ikke for Elvis drengede charme, da han vil præsenterer sig, men afbryder ham blot, for at bede ham om at gå igang med at spille. Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de har lært og Red ser til ude fra sceneindgan-gen og har aldrig før set Elvis så tændt og energisk, hver bevægelse, tone og akkord sidder lige i skabet.

Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af en lille gammel mand med cigar og tykke briller, der kort og godt siger: “Tak !” Elvis står måbende og ser de fire gamle mænd rejse sig og gå, mens de ryster på hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri smadrer sin guitar, mens han råber:“De hørte ikke engang nummeret færdigt!”For Elvis var det ikke det personlige ned-erlag, der plagede ham, men mere tank-en om, hvordan han skulle fortælle det til Mama, der sad klar hjemme ved telefonen.Elvis samlede stumperne fra guitaren op fra gulvet og smed dem i skraldespanden ved siden af døren og gik ud. Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved at pakke bilen, da Elvis kom ud.“Hvor er din guitar E ?” Spurgte Red.“Den ville ikke med !” Smilede Elvis og gik rundt om bilen for at sætte sig ind, men han blev stoppet af manden med Stetson og cigar, han var bra-get ind i inden han gik ind til auditionen på The Opry.

Han stod med den smadrede guitar arm i hånden og sagde:“Hey, det du leverede derinde knægt, det var godt. Ja mere end godt, men det forstår de gamle nisser derinde bare ikke. De kender kun det samme de har kendt altid. De vil ikke noget nyt, men det vil hele jeres gene- ration !”Sagde han og pegede på drengene med gui- tararmen.Manden med guitaren, Stetson’en og ciga- ren var Colonel Tom Parker. Han præsenterede sig og fremlagde et program for Elvis og drengene, hvor de kun ville spille de bedste steder.Da de havde givet hånd på, at Colonel nu var deres officielle manager, kiggede Elvis på The Opry’s facade og sagde:“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...”“Nej, men du finder dig en musikbutik og køber en ny guitar !”Sagde Colonel og stak ham 50 $. Efter Colonel Tom Parker entrerede Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et fænomen. Et fænomen man ikke havde set før i musikbranchen og Colonel holdt sin

“Before Elvis there was nothing.”...........................................................................

- John Lennon

09Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 08

lille guldfugl i kort snor. Han bestemte, hvem han måtte omgås, hvem han talte med og hvad der blev talt om. Som noget af det første Elvis gjorde for sin nyfundne rigdom, var at forære mor Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve: Pink. Dette bizarre farve valg til hendes Cadillac, dannede senere grundlaget for folks kitchede opfattelse af Elvis. Som en af Colonels første opgaver – for at sætte gang i Elvis karriere var at købe ham fri af kontrakten med Sam Philips. Elvis var ikke meget for det og det var meget imod hans loyale natur. Sam var jo trods alt ham, der havde givet en stille sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam Philips var en realistisk mand og han vid-ste at han ikke kunne tilbyde Elvis mere, hverken musisk, økonomisk eller karriere mæssigt. Så han måtte give Colonel en hjælpende hånd for at få Elvis overbe- vist om, at det var ok med et manager skift, hvilket han aldrig fortrød, hverken økonomisk eller menne-skeligt. For Sam havde indset, som den første, at uden Colonel, ville Elvis aldrig blive Elvis, men blot en talentfuld sydstatsknægt. Succesen kom Elvis dog ikke sovende til og Colonel Tom Parker pressede Elvis til det yderste, hvilket resulterede i et kollaps, hvor Elvis måtte indlægges til observation. Det hårde program begyndte, at sætte sine opslidende spor allerede tidligt i Elvis kar-riere. Gladys blev meget bekymret og veg ikke fra Elvis side under hans hospitals op-hold. Men karrierens raketfart betød og- så , at han begyndte at få sine drømme op-fyldt. Elvis havde altid ønsket at indspille film - film som “Rebel Without A Cause” med James Dean, han kunne samtlige af Deans replikker udenad. Men desværre for Elvis, blev det mest til nogle ensformige go-happy film, hvor han skulle synge og danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”, havde dog en vis form for drama og re-belskhed, som han så inderligt ønskede at udtrykke på film.

Graceland, Memphis

En anden drøm han fik opfyldt var også

at forære mor Gladys et palæ - palæet blev det 23 værelses store Graceland. Graceland var og blev senere det helt store synonym med Elvis. Det er blevet et symbol på ham ligesom palietdragterne, det sorte hår og de store solbriller. Elvis bor ikke længe på Graceland før, han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer Gladys meget, at han melder sig, ligesom Colonel Tom Parker også har sine bekym-ringer ved, at Elvis lader sig hverve. Både Gladys og Colonel er bekymret over, hver deres Elvis. Gladys som den hønemor hun er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis no-get ?”, og Colonel, som den forretnings-mand han er - “Vil knægten, stadig være en succes om 2 år, når hans værnepligt er slut ?” Men Elvis vil gøre sin pligt, som den loyale statsborger han er. Han ville ikke have særbehandling.

Fort Chaffee, Arkansas

Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den militære grundtræning på Fort Chaffee i Arkansas med tøjudlevering og klipning. For rullende kameraer lod Elvis sig klippe hos militærbasens frisør. Samtidig installerer han sine forældre – Vernon og Gladys i en trailer udenfor basen, så de er tæt på.Lykken er dog desværre kort og uforud- sigelig. Kort før Elvis udstationering til Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys dårlig, hun bliver indlagt på det lokale sygehus og dør med Elvis ved sin side.

Bad Neuheim, Tyskland

Elvis når ikke at savne sin mor længe, men sørger over hende resten af livet. På basen i Tyskland møder han den kun 14 årige Prescilla Bouvier, som er datter af en ame- rikansk kaptajn. Elvis bruger meget eller al sin fritid med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller anstand. Der er altid enten veninder eller

venner ved deres side. Dette var ikke en ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod et ønske fra Elvis, som den korrekte unge mand han er.

Graceland, Memphis

Den netop hjemvendte Elvis sidder alene i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han har netop aftjent sin værnepligt og føler sig fanget i Graceland. Hans kunstfærdigt udsmykkede sme-dejerns havelåge er belejret 24/7 af skrig-ende fans. Elvis lader sig isolere og går kun ud for at arbejde enten med film eller musik, hans omgangskreds bliver meget indsnævret til kun at omhandle person-ale og far Vernon. Personalet består også mestendels af gamle venner, der nu agerer bodyguards eller legekammerater. Elvis og drengene kalder sig TCB, hvilket står for Taking Care of Business. De turer mesten-

dels bare rundt efter midnat, hvor Elvis kan bevæge sig næsten uset rundt for skrig-ende fans. Og bliver de opda-get af fans, så går legen ud på at ryste dem af med vild og hensynsløs kørsel tværs gen-nem Memphis ved nattetide,

hvilket resulterer i flere smadrede biler og motorcykler. Selvom Elvis har drengene, så mangler han stadig noget i sit liv. Han har masser af succes, penge og alle de materielle goder han kan ønske sig, men han føler meget tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Ga-ron, når han er alene og længst nede.I disse ensomme stunder tænker han meget på tiden i Tyskland og tiden med Prescilla, som han ikke har glemt. Han ringer til Prescillas far, der også er hjem-vendt til USA. Han beder hendes far om hendes hånd, når hun bliver myndig og om hun ind-til da må bo på Graceland med opsyn – selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger Prescillas forældre ja og hun flytter ind i sit eget værelse på Graceland. At bo på Graceland er en kæmpe omvæltning for Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er in-gen faste sengetider og man gør stort set som man vil og der er nok af alting og hun klarer sig kun lige igennem High School takket være en privat lærer. Men vigtigst af

“I know nothing about music. You don’t need to in my profession.”

...................................................................................................... - Elvis Presley

alt, så bliver hun behandlet som en voksen og Elvis har fundet glæden og gnisten igen og han arbejder på livet løs med musik og film. Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis endelig gift ved et storslået bryllup i Las Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino hotellet – Aladdin. Efter brylluppet arbejder Elvis videre med sin musik og sine film. Musikken, som han stadig brænder for – bliver tit soundtracks fra hans film, som alle er mere eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han hader dem. Han hader at lave lavkomik. Han begyndte at lave film i håbet om ,at han måske fik chancen for at lave no-get rigtigt, noget alvorligt. I stil med James Dean eller Marlon Brando. Han kunne alle Deans replikker fra Rebel Without A Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne lave én seriøs film. Cilla er heller ikke inde i en god peri-ode efter brylluppet, hun er træt af ikke at have Elvis for sig selv. Enten arbejder han

eller også hænger han ud med vennerne på Graceland. Hun føler sig meget ensom og glemt – nærmest fængslet. Elvis lader tit sine frustrationer gå ud over vennerne fra TCB – han fyrer og genansætter dem konstant. Han er meget ude af balance og temperamentet koger tit over, samtidig med, at han er begyndt at tage antidepressiver. Men midt i den kon-fuse periode, hvor Elvis har svært ved at finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9 måneder efter deres bryllup. Hun kom-mer til at hedde Lisa Marie Presley og skaber for en periode fred og harmoni på Geaceland.

Bel Air, Californinen

Men lykken varer ikke evigt og Elvis bli-ver rastløs, han vil gerne ud at optræde og turnére igen, så han samler et band i Californien og begynder at øve til en comeback koncert i Las Vegas, Nevada. Cilla er med i Californien og tror, at Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser

Elvis blomstre op - samtidig med, at hun selv indser at det er slut. Hun var en lille pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der var klar til, at vente på ham for evigt. Men hun er voksen nu og har en lille datter og vil ikke længere vente på at blive en familie sammen med Elvis. Hun er ikke en lille usikker pige længere. Comeback showet får dem skilt – og Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie, men de bevarer stadig kontakten og har tit fælles samvær med Lisa Marie.

Las Vegas, Nevada

Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause. Klar til comeback. Klar til frygten for, at floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse hele butikken. “It’s Now Or Never” ! Alt klapper og comeback showet bliver en kæmpe succes. Elvis - den første der har lavet et Las Vegas comeback show uden at floppe...

Elvis døde 16.08.1977 på Graceland. Kun 3 minutter fra Memphis.

10 11Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

PORTFOLIO #5.0

+ARTIKLERFædre med Attitude

What the Font – er du?

NOVELLE3 Minutter til Memphis

BESKRIVELSEMagasinet Portfolios anatomiFonten LuloMagasinet Portfolio -digitalt med Issuu

JUBILÆUMS UDGAVE

BESKRIVELSERMagasinet Portfolios anatomi 04

Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu 12Fonten Lulo 21

ARTIKLER

NOVELLE

14 Fædre med attitude18 What the Font – Er du?

06 3 Minutter til Memphis

PORTFOLIO Magasinet5. udgave

INDHOLD

FASTE INDLÆG02 Intro

INTRO

VELKOMMEN

Dette er 5. og sidste udgave af Magasinet Portfolio.Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min ud-vikling og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.Denne udgave er det sidste magasin i serien og det vil ligesom de øvrige blive uploadet på Issuu, samt en iPad version til fremvisning ved svendeprøven.

Portfolio #05 dækker over den afsluttende svendeprøve.

Indholdet i dette nummer er bl.a. En novelle om Elvis Presley – “3 Minutter til Memphis”. To artikler – “What the Font – Er du?” og “Fædre med Attitude”. I dette magasin er der også blevet plads til tre beskrivelser – “Magasinet Portfolios anatomi”, “Fonten Lulo” og “Magasinet Portfolio – digitalt med Issuu”.

Samtlige artikler og materiale er lavet fra bunden – alle artikler er skrevet af mig og alle billeder er redigeret/billedbehandlet af mig ved hjælp af Photoshop.Hvorfor et magasin? Et magasin, fordi det laver jeg aldrig i mit praktik ophold. Det bliver højst til diverse nyhedsbreve og lignende.

Jeg håber du vil nyde læsningen.

God fornøjelse

Tim,redaktionen

Redaktion:Redaktør: Tim HenningArt Direction: Tim HenningSkribent: Tim HenningBilledmanipulation: Tim HenningKorrektur: Heidi Gad

Tryk:Hansenberg, KoldingCanon 7000

Oplag:Tryk: 6 stk.Digital: Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05

Årgang:Juni 2013

Kontakt:Tim Henningwww.timhenning.dk

3 Minutter til Memphis

N år man kører på Highway 15, så ser man lysene fra byen, der aldrig sover. Byen der altid er badet i neon. Byen

der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrum-mer flere lig under overfladen end jetoner i et af dets fancy casinos. Byen, hvis navn er opkaldt efter nogle spaniere der var med i Antonio Armijo karavanen. og grundlagt af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen , hvis navn er Vegas, Las Vegas.

Las Vegas, Nevada

Showdancerne, entertainerne, kendiserne, wise guys og turister boltre sig i dette ab-surde landskab af skæve eksistenser. Eksis-tenser, der ligner noget fra Harry Potter over Cirkus Buster til the Rocky Horror Picture Show. Lysene og larmen synes uendelig på The Strip, den er øredøvende og neon lysene skærer sig igennem ens øjenæbler, så man dårligt kan sove når hovedet rammer puden. Alle indtrykkene lader sig meget svært for- døje, som nogen siger: “Man vender sig aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hur-tigt til dig.” Larmen og “døgnlyset” slipper ingen, heller ikke de utallige hotelværelser der præger casinoerne, der er værelser til alle. Billige 10 $ værelser et stykke fra The Strip over de billige 150 $ værelser på casi- noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og berømte. I en af disse suiter sidder han. Ham, flere hundrede mennesker, hverdag valfar-ter til Vegas for at se. Ham, som gør andres liv så meget mere end bare et liv. Ham, der har solgt flere plader end nogen. Ham, der lige har trukket sin Colt og skudt endnu et fjernsyn i smadder, fordi de ikke sendte noget godt, men det gør ikke noget, når

man har rang af Vice Marshall i Las Vegas. Med den status må man det hele og ikke kun i Vegas.

Tupelo, Mississippi

Der var gråd i det lille 2-værelses hus i Tupelo, Mississippi. Et par dage før var Elvis Aaron Presley født. De to stolte forældre – Vernon og Gladys var lykkelige, men glæden var dog overskygget af tabet af tvillingebroren Jesse Garon, der var dødfødt. At Jesse Garon var dødfødt, gjorde at Gladys var meget beskyttende overfor lille Elvis, der hurtigt blev tæt knyttet til sin altopofferende mor. Gladys Presley - også kendt som Mama. Mama...

... “Bank, bank”, lød det stille fra døren. Red trådte ind i suiten.“Alt er pakket og klart. Femten minutter in-den vi kører til lufthavnen, E.””Red, lad mig lige sidde lidt, jeg tænkte på Mama.”“Okay E. Vi ses på gangen.”Red kendte sin boss og sin plads, han vidste, at Mama var vigtigst.

... var hans et og alt. Han husker stadig, da han forærede hende huset, den store pink Cadillac, men størst var da han farvede sit hår sort for at ære hende. Han kunne også huske barndommen i Tupelo. Tupelo var en lille by og som så mange andre steder i USA i 30’erne var der intet arbejde og i ‘38 blev Vernon dømt for checksvindel, hvilket ikke gjorde Gladys mindre beskyttende overfor lille Elvis, samtidig med at hun begyndte at foragte Vernon. Hun syntes, at han svig-tede sin søn og var et dårligt forbillede.

På trods af, at Gladys fra den dag be-brejdede Vernon deres ringe status i sam-fundet, nu da Vernon var straffet og slet ikke kunne få job, blev de sammen indtil Gladys død i 1958, hvor Elvis karriere for alvor begyndte at tage fart. Det bedste mor Gladys gjorde, var i 1946 at forære Elvis en guitar, som hun havde købt hos Tulepo Hardware Co., der var ejet af George H. Booth. George var en god mand, der med sit milde sind og store korpus var en mand, som Elvis kunne se op til, da Vernon, ikke var noget godt forbillede for lille Elvis efter hans fængselsophold. Samtidig var George vild med Gladys, men hans tilnærmelser på Gladys prellede af, som vand på en gås. Desuden var Gladys af den gamle skole og havde man sagt A, måtte man også sige B. Hun måtte stå last og brast med Vernon for lille Elvis skyld. Guitaren gjorde Elvis godt – han havde talent, han lærte hurtigt akkorder og sang teknikken var også på plads. Han gik tit tur for sig selv med sin guitar, satte sig i græsset og spillede sange for sin dødfødte tvillingebror Jesse Garon. Elvis var meget alene, som barn. Der-for blev han måske ved med at omgive sig med mange mennesker i hans voksenliv. Hans ensomhed skyldtes ikke, at han var asocial, det var snarere, fordi den overbeskyttende mor Gladys var bange for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis. Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv og sin Mama.

Memphis, Tennesee

Hele familien Presley flytter til Memphis, Tennesee. Memphis var en storby i forhold

- en novelle af Tim Henning

til Tupelo, det var ikke kun en ny og større by, men også i en anden stat, der i bund og grund mindede om Mississippi. Det var en omvæltning for familien, men Vernon var garanteret arbejde og Gladys følte ikke, at der blev kigget skævt til fam-ilien, da ingen kendte til Vernons tidligere fængselsophold udover hans nye arbejds-giver, som var ligeglad bare man passede sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var Vernon, han ville virkelig gerne vinde Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien Presley var klar til at begynde på en frisk. Memphis havde også noget andet at byde på end en frisk start og et fast ar- bejde. I Memphis fandtes noget som Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få. Det berømte pladestudie Sun. The Sun, var stedet i Memphis, faktisk var det hele Memphis for Elvis. Mange dage skyndte han sig derhen efter skole for at trykke næsen flad mod ruden og måske få en snak med nogle af musikkerne, der hang ud der. Det var ikke med Gladys gode vilje, at Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men Gladys så igennem fingre med det, da der ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han spankulerede bare rundt med sin guitar, øvede sange og lærte akkorder.

Sun Studio, Memphis

Da Elvis var færdig med highschool fik han job hos Crown Electric Co., han arbejdede hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents for mor Gladys, som ellers skulle have hele lønnen, da far Vernon igen var uden arbej- de og de kun havde lidt daglejer løn og Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys var sur over at Elvis havde brugt 4 cents på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert sammen med hende pigen, Bonnie han så så meget til. Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde på opfordring fra Bonnie indspillet en plade i Sun Studio sammen med sine nye venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen skulle være en fødselsdagsgave til Gladys. Han indspillede sangen: “My Happiness”.

Det var en kvindelig kontorassistent, der stod for optagelsen og så straks noget i denne høflige unge hvide mand, der lød som en sort. Da indspilningen var færdig skyndte hun sig straks at få hans navn og nummer, for derefter at kontakte sin chef – Sam Philips. Sam Philips – han var manden, der åbnede det le- gendariske studie, han var meget innovativ, nytænk-ende og skabende. Han kunne straks lide den hø-flige unge mand med an-derumpen, men modsat de andre Memphis drenge med anderumpe, så var denne her unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid Sam Philips med Sir eller Mr. Sam Philips tilgang til musik var også anderledes fra an-dre studier, han kunne lide lyden, men rent teknisk så han en helt anden fordel, man kunne koble in-strumenter direkte til optageren og derved få en helt ren lyd på sin optagelse unden unødven-dig baggrundsstøj. Og man kunne sågar justerer optagelsen bagefter, hvilket kunne spare tid og penge, som var en anden vig-tig faktor for Sam Philips. Sam var også begejstret for Elvis sorte lyd, som han fik ved at jamme efter arbejdstid med nogle lokale sorte løsarbejdere – denne sorte lyd satte han sammen med elektricitet og rock’n’roll var født – Elvis style. Gladys kunne selvfølgelig ikke lide Elvis begejstring for rock’n’roll, hun syntes det var noget larm og støj – hun var mere til country musik. Men noget Gladys kunne forstå, var at Sam Philips roste Elvis for hans talent på guitaren og hans fine stemme. Hun elskede sim-pelthen når folk roste lille Elvis og var meget begejstret når andre også kunne se

06 Portfolio #5.0 | 2013 072013 | Portfolio #5.0

det hun så i Elvis, for som enhver anden mor, syntes hun, at hendes barn var et helt usædvanligt talent. Men det var ikke Gladys eneste bekym-ring, for Elvis var begyndt at interesserer

sig for karate, det passede bestemt ikke Gladys, for fysiske ak-

tiviteter var ikke noget for Elvis, som hun sagde. Men Elvis fortsatte med karate på Sam Philips op-fordring – for når Elvis sang og optrådte brugte han nogle af karate bev-ægelserne i sin perfor-mance, hvilket ikke kun

gav Elvis den nye elek-triske lyd, men også en ny

måde at performe på.Han kunne nu kombinere det

energiske rock’n’roll med dynamiske bevægelser (til

Gladys store fortrydelse) med hoften.Det gav Elvis mange

fans, men også lige-så mange bekym-

rede forældre til unge piger.Det var et hys- teri uden lige, når Elvis op-

trådte og foræl- drene var ligeså hys-

teriske på deres døtres vegne. Det var ved dette hysteri, at Sam Philips virkelig kunne se nogle muligheder i Elvis,

så han tilbød ham den største pladekontrakt han nogensinde havde budt nogle.Gladys var heller ikke meget for de frække hoftevrid, men hun så også hvor glade mange blev, når Elvis

optrådte og så kunne den stolte dame godt se i mellem fingrene, når det gjaldt, de for den tid frække moves.Da Elvis første gang i 1953 blev spillet i radioen med: “That’s All Right Mama”, vidste Sam Philips at Elvis måtte videre så han sendte Elvis,

Scotty og Bill på turne i Tennessee og det meste af det sydlige USA. Dette var en kæmpe omvæltning for unge Elvis, som ikke var vant til undvære Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen var hård med dårlige eller ingen hoteller, en bil der kunne/og brændte sammen hvert andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville tæske Elvis efter koncerterne, når deres pi-ger faldt i svime over den hvide unge syd-staterne gut, der lød som en sort. Efter et overfald efter en koncert får Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin gamle skoleven Red West, som bodyguard. Den stille rødhårede Red var stor og stærk og interesseret i både vægttræning og ka-rate, ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til Gladys, da Red ikke havde nogen telefon. Men Gladys havde desværre også dårlige nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt af, at vente på Elvis og havde fundet en ny kæreste, som hun skulle giftes med. Det tog meget hårdt på Elvis, som dog kun- ne glæde sig over, at Red tog imod jobtil-buddet og da Red havde sagt ja og skulle på toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill på turneen, fulgte Gladys ham til toget og da han stod på, måtte han love hende altid, at passe på hendes lille Elvis. Da Bonnie dumpede ham var det Elvis første nederlag på den lange turne, det var hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde fundet en anden, men det hårdeste var at hun havde været illoyal og utro og havde fundet en anden før hun havde gjort det forbi. Men Elvis kom til, at lede et langt større nederlag på turneen. Under turn-een fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked på at sætte kursen direkte mod Nashville, Tennessee for Sam havde skaffet gutterne en eksklusiv audition at the Grand Ole Opry - country musikkens højborg. The Opry var (og er stadig) det største indenfor country musik. Red parkerede bilen foran The Opry og Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte at læsse deres instrumenter af. Humøret er højt og drengene fantaserer allerede om guldrandede pladekontrakter og koncert-er sammen med den tids store stjerner,

som Hank Williams, Patsy Kline og Jim Reeves. Red, Scotty og Bill begynder at slæbe instrumenter ind og Elvis låser lige bilen af, inden han hanker op i guitaren og vil skynde sig ind, vender han hurtigt rundt og brager ind i en stor mand med Stetson og cigar. Elvis undskylder hurtigt (høflig, som han er), og får forklaret manden, at han skal ind og være stjerne, hvorefter han skynder sig ind. Elvis er meget stolt, da han entrerer den kendte scene. Han vil ind og tage de fire tilhører, som skal bedømme hans talent, med storm. De fire ældre herrer, der sidder med hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs, falder ikke for Elvis drengede charme, da han vil præsenterer sig, men afbryder ham blot, for at bede ham om at gå igang med at spille. Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de har lært og Red ser til ude fra sceneindgan-gen og har aldrig før set Elvis så tændt og energisk, hver bevægelse, tone og akkord sidder lige i skabet.

Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af en lille gammel mand med cigar og tykke briller, der kort og godt siger: “Tak !” Elvis står måbende og ser de fire gamle mænd rejse sig og gå, mens de ryster på hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri smadrer sin guitar, mens han råber:“De hørte ikke engang nummeret færdigt!”For Elvis var det ikke det personlige ned-erlag, der plagede ham, men mere tank-en om, hvordan han skulle fortælle det til Mama, der sad klar hjemme ved telefonen.Elvis samlede stumperne fra guitaren op fra gulvet og smed dem i skraldespanden ved siden af døren og gik ud. Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved at pakke bilen, da Elvis kom ud.“Hvor er din guitar E ?” Spurgte Red.“Den ville ikke med !” Smilede Elvis og gik rundt om bilen for at sætte sig ind, men han blev stoppet af manden med Stetson og cigar, han var bra-get ind i inden han gik ind til auditionen på The Opry.

Han stod med den smadrede guitar arm i hånden og sagde:“Hey, det du leverede derinde knægt, det var godt. Ja mere end godt, men det forstår de gamle nisser derinde bare ikke. De kender kun det samme de har kendt altid. De vil ikke noget nyt, men det vil hele jeres gene- ration !”Sagde han og pegede på drengene med gui- tararmen.Manden med guitaren, Stetson’en og ciga- ren var Colonel Tom Parker. Han præsenterede sig og fremlagde et program for Elvis og drengene, hvor de kun ville spille de bedste steder.Da de havde givet hånd på, at Colonel nu var deres officielle manager, kiggede Elvis på The Opry’s facade og sagde:“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...”“Nej, men du finder dig en musikbutik og køber en ny guitar !”Sagde Colonel og stak ham 50 $. Efter Colonel Tom Parker entrerede Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et fænomen. Et fænomen man ikke havde set før i musikbranchen og Colonel holdt sin

“Before Elvis there was nothing.”...........................................................................

- John Lennon

09Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 08

lille guldfugl i kort snor. Han bestemte, hvem han måtte omgås, hvem han talte med og hvad der blev talt om. Som noget af det første Elvis gjorde for sin nyfundne rigdom, var at forære mor Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve: Pink. Dette bizarre farve valg til hendes Cadillac, dannede senere grundlaget for folks kitchede opfattelse af Elvis. Som en af Colonels første opgaver – for at sætte gang i Elvis karriere var at købe ham fri af kontrakten med Sam Philips. Elvis var ikke meget for det og det var meget imod hans loyale natur. Sam var jo trods alt ham, der havde givet en stille sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam Philips var en realistisk mand og han vid-ste at han ikke kunne tilbyde Elvis mere, hverken musisk, økonomisk eller karriere mæssigt. Så han måtte give Colonel en hjælpende hånd for at få Elvis overbe- vist om, at det var ok med et manager skift, hvilket han aldrig fortrød, hverken økonomisk eller menne-skeligt. For Sam havde indset, som den første, at uden Colonel, ville Elvis aldrig blive Elvis, men blot en talentfuld sydstatsknægt. Succesen kom Elvis dog ikke sovende til og Colonel Tom Parker pressede Elvis til det yderste, hvilket resulterede i et kollaps, hvor Elvis måtte indlægges til observation. Det hårde program begyndte, at sætte sine opslidende spor allerede tidligt i Elvis kar-riere. Gladys blev meget bekymret og veg ikke fra Elvis side under hans hospitals op-hold. Men karrierens raketfart betød og- så , at han begyndte at få sine drømme op-fyldt. Elvis havde altid ønsket at indspille film - film som “Rebel Without A Cause” med James Dean, han kunne samtlige af Deans replikker udenad. Men desværre for Elvis, blev det mest til nogle ensformige go-happy film, hvor han skulle synge og danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”, havde dog en vis form for drama og re-belskhed, som han så inderligt ønskede at udtrykke på film.

Graceland, Memphis

En anden drøm han fik opfyldt var også

at forære mor Gladys et palæ - palæet blev det 23 værelses store Graceland. Graceland var og blev senere det helt store synonym med Elvis. Det er blevet et symbol på ham ligesom palietdragterne, det sorte hår og de store solbriller. Elvis bor ikke længe på Graceland før, han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer Gladys meget, at han melder sig, ligesom Colonel Tom Parker også har sine bekym-ringer ved, at Elvis lader sig hverve. Både Gladys og Colonel er bekymret over, hver deres Elvis. Gladys som den hønemor hun er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis no-get ?”, og Colonel, som den forretnings-mand han er - “Vil knægten, stadig være en succes om 2 år, når hans værnepligt er slut ?” Men Elvis vil gøre sin pligt, som den loyale statsborger han er. Han ville ikke have særbehandling.

Fort Chaffee, Arkansas

Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den militære grundtræning på Fort Chaffee i Arkansas med tøjudlevering og klipning. For rullende kameraer lod Elvis sig klippe hos militærbasens frisør. Samtidig installerer han sine forældre – Vernon og Gladys i en trailer udenfor basen, så de er tæt på.Lykken er dog desværre kort og uforud- sigelig. Kort før Elvis udstationering til Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys dårlig, hun bliver indlagt på det lokale sygehus og dør med Elvis ved sin side.

Bad Neuheim, Tyskland

Elvis når ikke at savne sin mor længe, men sørger over hende resten af livet. På basen i Tyskland møder han den kun 14 årige Prescilla Bouvier, som er datter af en ame- rikansk kaptajn. Elvis bruger meget eller al sin fritid med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller anstand. Der er altid enten veninder eller

venner ved deres side. Dette var ikke en ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod et ønske fra Elvis, som den korrekte unge mand han er.

Graceland, Memphis

Den netop hjemvendte Elvis sidder alene i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han har netop aftjent sin værnepligt og føler sig fanget i Graceland. Hans kunstfærdigt udsmykkede sme-dejerns havelåge er belejret 24/7 af skrig-ende fans. Elvis lader sig isolere og går kun ud for at arbejde enten med film eller musik, hans omgangskreds bliver meget indsnævret til kun at omhandle person-ale og far Vernon. Personalet består også mestendels af gamle venner, der nu agerer bodyguards eller legekammerater. Elvis og drengene kalder sig TCB, hvilket står for Taking Care of Business. De turer mesten-

dels bare rundt efter midnat, hvor Elvis kan bevæge sig næsten uset rundt for skrig-ende fans. Og bliver de opda-get af fans, så går legen ud på at ryste dem af med vild og hensynsløs kørsel tværs gen-nem Memphis ved nattetide,

hvilket resulterer i flere smadrede biler og motorcykler. Selvom Elvis har drengene, så mangler han stadig noget i sit liv. Han har masser af succes, penge og alle de materielle goder han kan ønske sig, men han føler meget tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Ga-ron, når han er alene og længst nede.I disse ensomme stunder tænker han meget på tiden i Tyskland og tiden med Prescilla, som han ikke har glemt. Han ringer til Prescillas far, der også er hjem-vendt til USA. Han beder hendes far om hendes hånd, når hun bliver myndig og om hun ind-til da må bo på Graceland med opsyn – selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger Prescillas forældre ja og hun flytter ind i sit eget værelse på Graceland. At bo på Graceland er en kæmpe omvæltning for Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er in-gen faste sengetider og man gør stort set som man vil og der er nok af alting og hun klarer sig kun lige igennem High School takket være en privat lærer. Men vigtigst af

“I know nothing about music. You don’t need to in my profession.”

...................................................................................................... - Elvis Presley

alt, så bliver hun behandlet som en voksen og Elvis har fundet glæden og gnisten igen og han arbejder på livet løs med musik og film. Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis endelig gift ved et storslået bryllup i Las Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino hotellet – Aladdin. Efter brylluppet arbejder Elvis videre med sin musik og sine film. Musikken, som han stadig brænder for – bliver tit soundtracks fra hans film, som alle er mere eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han hader dem. Han hader at lave lavkomik. Han begyndte at lave film i håbet om ,at han måske fik chancen for at lave no-get rigtigt, noget alvorligt. I stil med James Dean eller Marlon Brando. Han kunne alle Deans replikker fra Rebel Without A Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne lave én seriøs film. Cilla er heller ikke inde i en god peri-ode efter brylluppet, hun er træt af ikke at have Elvis for sig selv. Enten arbejder han

eller også hænger han ud med vennerne på Graceland. Hun føler sig meget ensom og glemt – nærmest fængslet. Elvis lader tit sine frustrationer gå ud over vennerne fra TCB – han fyrer og genansætter dem konstant. Han er meget ude af balance og temperamentet koger tit over, samtidig med, at han er begyndt at tage antidepressiver. Men midt i den kon-fuse periode, hvor Elvis har svært ved at finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9 måneder efter deres bryllup. Hun kom-mer til at hedde Lisa Marie Presley og skaber for en periode fred og harmoni på Geaceland.

Bel Air, Californinen

Men lykken varer ikke evigt og Elvis bli-ver rastløs, han vil gerne ud at optræde og turnére igen, så han samler et band i Californien og begynder at øve til en comeback koncert i Las Vegas, Nevada. Cilla er med i Californien og tror, at Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser

Elvis blomstre op - samtidig med, at hun selv indser at det er slut. Hun var en lille pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der var klar til, at vente på ham for evigt. Men hun er voksen nu og har en lille datter og vil ikke længere vente på at blive en familie sammen med Elvis. Hun er ikke en lille usikker pige længere. Comeback showet får dem skilt – og Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie, men de bevarer stadig kontakten og har tit fælles samvær med Lisa Marie.

Las Vegas, Nevada

Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause. Klar til comeback. Klar til frygten for, at floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse hele butikken. “It’s Now Or Never” ! Alt klapper og comeback showet bliver en kæmpe succes. Elvis - den første der har lavet et Las Vegas comeback show uden at floppe...

Elvis døde 16.08.1977 på Graceland. Kun 3 minutter fra Memphis.

10 11Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

O

BF R

FAKTA :. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

HKH Frederik født 26.05.1968, København

Frederik er far til:Christian, 2005. Isabella, 2007. Vincent, 2011. Josephine, 2011.

Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København

Oliver er far til:Oscar, 2001. Sigga, 2010.

“En lille ny”, 2013.

F ædre med attitude ...

- en betragtning af Tim Henning

H vordan er det at være far i Danmark i år 2013 ? Her er det skildret ved to meget forskellige per sonligheder, som dog måske ikke er såforskellige fra hinanden med hensyn til dedikation over for

deres børn og overfor det at være far i Danmark år 2013 på to vidt forskellige premisser. Premisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene, men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem. En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold til jobbet som far og ambassadør for Danmark. Premisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud som misbruger og festabe.

HKH Frederik

Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ...

Marselisborg, 1979

Som 11-årig fik kronprins Frederik at vide af sin mor, at han skulle arve Danmark. Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve Schackenborg, og Frederik skulle arve landet.Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kom-mende konge. En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mor-mor, Dronning Ingrid, der var hans støtte.I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kom-mende konge. Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et vendepunkt i sit liv.

Frømandskorpset“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fan-deme nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal pri- vilegier. Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her.De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammen-ligne mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget forærende.”

Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige

‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil løfte byrden som konge.

Hvordan vil De huskes ?

“Jeg vil gerne huskes som en, der gør en forskel, når jeg møder folk.”

Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drøm-men om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er noget ganske særligt, og at han rager op over andre. Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtil-liden til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for sin prinsetitel. Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apana-gen og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sam-men i en tid, hvor meget andet splitter. De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret. I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem tradition og fornyelse. Og nyder godt af de pri- vilegier, der følger med. Naturligvis – meget bliver også lettere, når man ikke gemmer sin kongelige ti- tel væk. Sto-re danske sel- skaber står fx gerne i kø for at overdænge Frederik & co. med gaver og tje-nester. De senere år har kronprins Frederik vist, at han har affundet sig med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualminde-lig”. Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed, der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når han står foran et tv-kamera og er “på”. Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen – som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd, ville være begyndelsen til enden for monarkiet. Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens reflek-sioner. De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet,

2 fædre i arbejdstøjet

Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slutog den andens først skal til at begynde

14 15Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

Olli eller Frede ? Guess who ?

Der hygges for fuld musik

folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de københavnske gader. Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med god sans for det liv, der leves uden for slottets mure.

Oliver Bjerrehuus

Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen, hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ...

Østerbro, 1989

Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerre-huus’ søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds util-passede stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far, ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giv-er æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres notorisk stormfulde forhold.Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var en opvæst, hvor hash og sex var hverdag.

En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen, hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender.

Hvordan så du på voksne som dreng ?

“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stof-fer og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester. Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden, og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent. Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som altid har været enormt unormalt for mig.”

Han må have været den ultimative voksne. Seriøs forretningsmand, jakkesæt...

“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret,

meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger. Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn, Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere. Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt. Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.”

Man skulle tro, Asger Aamund ville få dig på rette spor, men det virkede lige omvendt ?

“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumen-tet for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie. Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor sad og var fuldstændig blændet i Asger.”

Var der fordele ved, at Asger Aamund kom ind i dit liv ?

“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget. Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo barskab, ik’? Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er 14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før, og at der også skulle være plads til mig.”

Han syntes vel også, der skulle være plads til dig ?

“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes, det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset, så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.”

Hvor kom alt den nøgenhed fra ?

“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi

jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17, det er nøgenbilleder det meste af det.”

Tror du, at du har lært Asger Aamund noget ?

“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.« Så han har overlevet dig? »Han har overlevet mig, og jeg har overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre, kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model bruger jeg også. At det så tit bliver med et joint i hånden og min bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få over-blik over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort – men måske på min egen måde.”

Nørrebro, 2012

Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian.De er nemlig fædre med attitude.

16 17Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

What the font – er du ?- en artikel af Tim Henning, mediegrafiker med meninger

Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet. Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er ? Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon, som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig western font.

Her er min vurdering af forskellige fonte/skrifttyper:

Arial - Arial

Kopisternes foretrukne font. Fonten for ham/hende der køber kopi t-shirts på charterferien til Tyrkiet og selv tror de er ægte, men bare billige på trods af, at de bliver skæve i første vask.Arial er bare Microsoft kopi af Helvetica. Microsoft der ivrigt selv bruger Helvetica bold italic i deres logo ! Du er en wannabe.

Baskerville - Baskerville

Du er den moderne romanlæser, som ikke kan se charmen i 1500-tallets typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine øko-logiske varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet, som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig fremstår moderne.

Bauhaus - Bauhaus

Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foret-rukne font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler, trekanter og rektangler. Berlin er din by !

Bodoni - Bodoni

Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den. Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er

byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller pa-ella. Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte serifer.

Calibri - Calibri

Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00‘ere og så, at standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din

besked i kantinen – “Din mor arbe-jder her ikke” – ikke længere som en barsk advarsel, men med Calibri mere som en sød, lille reminder. Som om sætningen nu sluttede med “vil du ikke nok, så er du sød.” Du vandrer tilbage til kontoret i dine joggingbukser, dine Crocs og din behagelige, store sweater. Det er ikke kønt, men det er behageligt.

Comic Sans - Comic SansIngen invitation, ingen fest uden

Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere. Du er tante Agathe med de gode festsange.

Courier - Courier

Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser. Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdo-kumenter den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en pop-up restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeg-har-købt-i-Storm-agtige måde.

Didot - Didot

Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet på Montmartre og livet ved Seinen.

Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være

DIN - DIN

Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Person-lige Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard-Trek eller DR Sporten. Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske.

Frutiger - Frutiger

I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90‘erne.

Futura - FuturaDen eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det. Dette er den flotteste Bauhaus afart ever. Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i gennem tiden.

Garamond - Garamond

Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klas-siske, store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens, Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12 pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kol-leger, som bruger en amerikansk udtale.

Georgia - GeorgiaI din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green, keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet. Tryksværte? Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar? Dit forhold til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbarog seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke Times. Måske du skulle komme lidt ud?

Gill Sans - Gill Sans

English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat.

Gotham - Gotham

På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York, mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”. Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst, at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget.‘ ‘Everything

is nothing.With a twist.”

- Kurt Vonnegut

18 19Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

Helvetica - Helvetica80% af alle skilte - need to say more? Ja - New Yorks subway. Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle uden nogen dikkedarer.

Palatino - Palatino

Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo, i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går vildt for sig.

Minion - Minion

Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdoku-menter står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former. Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit kar-akterbrist, Patrick Bateman?

Myriad - Myriad

The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre. Du er til Apple, Braun og B&O.

Times New Roman - Times New Roman

Når man siger Times, så siger man også Microsoft Office pak-ken, hvor Times er standard i Word og dermed også standard i utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag.Derfor er Times en meget misforstået “hade”-font, da den er meget læsevenlig med rene linjer.Bruger du Times er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt!

Verdana - VerdanaEr det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært. Er du til 12 pkt., så hold dig til din Times for her går den ikke og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt.

Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af de forskellige fonte.

The Font Matrix ifølge Tim Henning

- Arbejdsbeskrivelse af Tim Hennings første font

Hvorfor lave en font? Ren interessse, kreativitet eller blot prøve sig selv af? Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem alle. Fonte er spændene grafiske elementer, der i sig selv kan danne en følelser, give et indtryk eller være en stemning. Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var “Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008.

Skriften på væggen

I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes. I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skriftek-sperter udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image af sværindustri.

“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer. Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget arbejde, der kan ligge i et A.”

Helvetica

“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på ord.”Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes, den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm “Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens enorme indflydelse på moderne kommunikation. I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlig- hedsforhold til Helvetica fonten. Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest

udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design. Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt skrifttype er interessant: “Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør Gary Hustwit.

Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik Birkvig.

Erik Spiekermann

Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Nieder-sachsen ) er en tysk typograf og designer. Han er professor på University of the Arts Bremen .Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel trykpresse hjemme i sin kælder. Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte MetaDesign med to partnere.

Erik Spiekermann f. 30.05.1947

20 21Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

Lulo Regular

Fonten Lulo er designet af Tim Henning i 2012. Den er skabt ved hjælp af FontLab og konverteret som en .ttf fil.Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn.

FAQUN

Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk LlMm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx YyZz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ !? $&% (*)+-/= •· †‡ 0123456789 <@> … ‘ ’ “ ”

Versaler

Outlinet

Samtlige tegn

This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur?Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo.

Lorem Ipsum

Lulo vs. HelveticaaaLulo Helvetica

Tim Henning udgav sin første font, Lulo, i 2012.

I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet FontShop , den første post-order distributør for digitale skrift-typer. FontShop International fulgte. I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network med kontorer i Berlin, London og San Francisco.I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe. Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner), blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guld-medalje ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste design pris i Tyskland.Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann.

Henrik Birkvig

Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009. Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden for skriftdesign, fontkvalitet og typografi. Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag.

Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde ar-bejde gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube og diverse andre medier og foras.

Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer (programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg.Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antik-va skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer måske ville være lidt overkill, som et firstmove.Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo.Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine børn.

Hvordan ?

Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab.Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke be-høver at opfinde den dybe tallerken, hvergang.Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype font). I FontLab laver man også spaciering.

Om Lulo

En grotesk font - baseret på Helvetica.Den er god digitalt med sin brede spaciering. Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som .otf (opentype font).

Lulos SWOT analyse

S-Strenght (styrke):Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør den super egnet til rubrikker/display og digitale medier.De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk look med de fine runde linjer og den pæne “hale”.

W-Weaknes (svagheder):Dens svage streg i versalerne.

O-Opportunities (muligheder):Den ligner ikke andre fonte.

T-Threats (trusler):Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanske-lig, at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en international organisation eller et produkt.

Henrik Birkvig f. 11.11.1955

22 23Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

fra rock’n’roll biografien:

OLIVER uden filter“Elvis ate America before America ate him !”

- Bono

“Graphic design is all about dedication !”

- Tim

Dedication equals

innovation

M a g a s i n e t- Digitalt med Issuu

Af: Tim Henning, Mediegrafiker

Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som medie-grafiker var ved sin ende og eksamens situationen var nået.

Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet. Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige 5. udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksamen. På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer min udvikling indenfor de 4 kernefagligheder.

Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var stadig en god øvelse i at lave magasin, da det ikke er det der er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset i mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldest gørende. Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til formattet på 24 sider.Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver, at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke var nok. Det måtte gribes anderledes an.

Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til kernefagligheden: Typografi & ombrydning.Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et gan-ske udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads

op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale magasiner, lookbooks, klubblade osv.

Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer.Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads, så man kan følge interessen på, hver enkel udgave.

Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline.

Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er mulighed for at “like” på Facebook.

På næste side er der mulighed for at lave:

– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums num-mer af Portfolio.

Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads

Portfolio #01 1 7.1 2.20 1 1 24 260 3 02 : 20 : 53 2

Portfolio #02 20.1 2.20 1 1 24 187 0 0 1 : 1 7 : 2 1 1

Portfolio #03 1 6.0 1.20 1 2 24 174 2 02 : 0 1 : 06 2

Portfolio #04 1 7.03.20 1 2 24 89 1 00 : 59 : 27 3P o rtf o li o

Dejen: Lunkent vand 2,5 dl Gær 15 g Salt 2 tsk. Hvedemel ca. 500 g Olivenolie 3 spsk. Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem, deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl. Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den. Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud.

Saucen: Hakkede tomater 2 ds. Frisk basilikum 8-10 blade Olivenolie 0,5 dl Salt 1 tsk. Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag. Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden. Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º

Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres.

Den perfekte pizza

Den perfekte pizza

Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013

Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio

Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 1312

- MAGASINETS ANATOMI

Forside:Det ser lækkert ud og giver en lyst til at læse - ja, nærmest dufte/spise magasinet.Nøgleordet er indbydende.... mmmmhh!

Intro:Her er lederen fra redaktøren.

+ Kolofon med magasin/produkt info.

Indholdsfortegnelse:Det ser lækkert ud og giver en lyst til at læse - ja,

nærmest dufte/spise magasinet.Nøgleordet er indbydende.... mmmmhh!

3 Minutter til Memphis - novelle:Tekstung artikel med korte linjer der gør den let at læse på farten f.eks i toget.Krydret med citater og fotos, der gør novellen levende.

Udfordrende opsætning:

Det udfordrer læseren til at

navigere anderledes !!!

pagina og sidefod

Fædre med attitude - artikel:Let artikel m/faktabox.

Faktaboks

What the font - er du? - artikel:Let artikel m/ eksempler på fonte.Fra Arial til Verdana, hvad er du til? Se det her eller lær lidt om de forskellige fontes visuelle udtryk.

Fonten Lulo - artikel:Let artikel med en visuel

vinkel m/ sketches og andre arbejdstegninger.

Sketches/arb. tegninger

Bagside:Runder produktet godt af.Det skal tvinge læseren til at vende magasinet og se forsiden, men samtidig også sige ta’ mig op ...Det er spændende med de mange billeder.

Bagside

Magasinets anatomi - visuel artikel:Sjov og anderledes forklaring på Magasinet Portfolio

Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu - artikel

Tabel over Portfolio i Issuu og

opskrift på pizza

pagina og sidefod04 05Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

- MAGASINETS ANATOMI

Forside:Det ser lækkert ud og giver en lyst til at læse - ja, nærmest dufte/spise magasinet.Nøgleordet er indbydende.... mmmmhh !

Intro:Her er lederen fra redaktøren.

+ Kolofon med magasin / produkt info.

Indholdsfortegnelse:Kun et ord her – spænding !

3 Minutter til Memphis - novelle:Tekstung artikel med korte linjer, der gør den let at læse på farten fx i toget.Krydret med citater og fotos, der gør novellen levende.

Udfordrende opsætning:

Det udfordrer læseren til at

navigere anderledes !!!

pagina og sidefod

Magasinets anatomi - visuel artikel:Sjov og anderledes forklaring på Magasinet Portfolio

04 Portfolio #5.0 | 2013

Page 5: Portfolio 05

O

BF R

FAKTA :. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

HKH Frederik født 26.05.1968, København

Frederik er far til:Christian, 2005. Isabella, 2007. Vincent, 2011. Josephine, 2011.

Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København

Oliver er far til:Oscar, 2001. Sigga, 2010.

“En lille ny”, 2013.

F ædre med attitude ...

- en betragtning af Tim Henning

H vordan er det at være far i Danmark i år 2013 ? Her er det skildret ved to meget forskellige per sonligheder, som dog måske ikke er såforskellige fra hinanden med hensyn til dedikation over for

deres børn og overfor det at være far i Danmark år 2013 på to vidt forskellige premisser. Premisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene, men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem. En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold til jobbet som far og ambassadør for Danmark. Premisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud som misbruger og festabe.

HKH Frederik

Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ...

Marselisborg, 1979

Som 11-årig fik kronprins Frederik at vide af sin mor, at han skulle arve Danmark. Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve Schackenborg, og Frederik skulle arve landet.Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kom-mende konge. En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mor-mor, Dronning Ingrid, der var hans støtte.I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kom-mende konge. Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et vendepunkt i sit liv.

Frømandskorpset“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fan-deme nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal pri- vilegier. Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her.De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammen-ligne mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget forærende.”

Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige

‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil løfte byrden som konge.

Hvordan vil De huskes ?

“Jeg vil gerne huskes som en, der gør en forskel, når jeg møder folk.”

Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drøm-men om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er noget ganske særligt, og at han rager op over andre. Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtil-liden til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for sin prinsetitel. Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apana-gen og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sam-men i en tid, hvor meget andet splitter. De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret. I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem tradition og fornyelse. Og nyder godt af de pri- vilegier, der følger med. Naturligvis – meget bliver også lettere, når man ikke gemmer sin kongelige ti- tel væk. Sto-re danske sel- skaber står fx gerne i kø for at overdænge Frederik & co. med gaver og tje-nester. De senere år har kronprins Frederik vist, at han har affundet sig med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualminde-lig”. Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed, der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når han står foran et tv-kamera og er “på”. Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen – som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd, ville være begyndelsen til enden for monarkiet. Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens reflek-sioner. De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet,

2 fædre i arbejdstøjet

Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slutog den andens først skal til at begynde

14 15Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

Olli eller Frede ? Guess who ?

Der hygges for fuld musik

folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de københavnske gader. Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med god sans for det liv, der leves uden for slottets mure.

Oliver Bjerrehuus

Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen, hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ...

Østerbro, 1989

Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerre-huus’ søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds util-passede stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far, ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giv-er æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres notorisk stormfulde forhold.Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var en opvæst, hvor hash og sex var hverdag.

En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen, hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender.

Hvordan så du på voksne som dreng ?

“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stof-fer og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester. Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden, og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent. Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som altid har været enormt unormalt for mig.”

Han må have været den ultimative voksne. Seriøs forretningsmand, jakkesæt...

“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret,

meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger. Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn, Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere. Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt. Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.”

Man skulle tro, Asger Aamund ville få dig på rette spor, men det virkede lige omvendt ?

“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumen-tet for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie. Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor sad og var fuldstændig blændet i Asger.”

Var der fordele ved, at Asger Aamund kom ind i dit liv ?

“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget. Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo barskab, ik’? Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er 14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før, og at der også skulle være plads til mig.”

Han syntes vel også, der skulle være plads til dig ?

“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes, det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset, så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.”

Hvor kom alt den nøgenhed fra ?

“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi

jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17, det er nøgenbilleder det meste af det.”

Tror du, at du har lært Asger Aamund noget ?

“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.« Så han har overlevet dig? »Han har overlevet mig, og jeg har overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre, kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model bruger jeg også. At det så tit bliver med et joint i hånden og min bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få over-blik over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort – men måske på min egen måde.”

Nørrebro, 2012

Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian.De er nemlig fædre med attitude.

16 17Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

What the font – er du ?- en artikel af Tim Henning, mediegrafiker med meninger

Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet. Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er ? Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon, som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig western font.

Her er min vurdering af forskellige fonte/skrifttyper:

Arial - Arial

Kopisternes foretrukne font. Fonten for ham/hende der køber kopi t-shirts på charterferien til Tyrkiet og selv tror de er ægte, men bare billige på trods af, at de bliver skæve i første vask.Arial er bare Microsoft kopi af Helvetica. Microsoft der ivrigt selv bruger Helvetica bold italic i deres logo ! Du er en wannabe.

Baskerville - Baskerville

Du er den moderne romanlæser, som ikke kan se charmen i 1500-tallets typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine øko-logiske varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet, som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig fremstår moderne.

Bauhaus - Bauhaus

Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foret-rukne font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler, trekanter og rektangler. Berlin er din by !

Bodoni - Bodoni

Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den. Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er

byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller pa-ella. Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte serifer.

Calibri - Calibri

Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00‘ere og så, at standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din

besked i kantinen – “Din mor arbe-jder her ikke” – ikke længere som en barsk advarsel, men med Calibri mere som en sød, lille reminder. Som om sætningen nu sluttede med “vil du ikke nok, så er du sød.” Du vandrer tilbage til kontoret i dine joggingbukser, dine Crocs og din behagelige, store sweater. Det er ikke kønt, men det er behageligt.

Comic Sans - Comic SansIngen invitation, ingen fest uden

Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere. Du er tante Agathe med de gode festsange.

Courier - Courier

Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser. Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdo-kumenter den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en pop-up restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeg-har-købt-i-Storm-agtige måde.

Didot - Didot

Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet på Montmartre og livet ved Seinen.

Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være

DIN - DIN

Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Person-lige Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard-Trek eller DR Sporten. Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske.

Frutiger - Frutiger

I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90‘erne.

Futura - FuturaDen eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det. Dette er den flotteste Bauhaus afart ever. Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i gennem tiden.

Garamond - Garamond

Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klas-siske, store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens, Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12 pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kol-leger, som bruger en amerikansk udtale.

Georgia - GeorgiaI din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green, keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet. Tryksværte? Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar? Dit forhold til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbarog seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke Times. Måske du skulle komme lidt ud?

Gill Sans - Gill Sans

English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat.

Gotham - Gotham

På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York, mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”. Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst, at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget.‘ ‘Everything

is nothing.With a twist.”

- Kurt Vonnegut

18 19Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

Helvetica - Helvetica80% af alle skilte - need to say more? Ja - New Yorks subway. Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle uden nogen dikkedarer.

Palatino - Palatino

Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo, i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går vildt for sig.

Minion - Minion

Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdoku-menter står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former. Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit kar-akterbrist, Patrick Bateman?

Myriad - Myriad

The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre. Du er til Apple, Braun og B&O.

Times New Roman - Times New Roman

Når man siger Times, så siger man også Microsoft Office pak-ken, hvor Times er standard i Word og dermed også standard i utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag.Derfor er Times en meget misforstået “hade”-font, da den er meget læsevenlig med rene linjer.Bruger du Times er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt!

Verdana - VerdanaEr det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært. Er du til 12 pkt., så hold dig til din Times for her går den ikke og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt.

Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af de forskellige fonte.

The Font Matrix ifølge Tim Henning

- Arbejdsbeskrivelse af Tim Hennings første font

Hvorfor lave en font? Ren interessse, kreativitet eller blot prøve sig selv af? Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem alle. Fonte er spændene grafiske elementer, der i sig selv kan danne en følelser, give et indtryk eller være en stemning. Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var “Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008.

Skriften på væggen

I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes. I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skriftek-sperter udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image af sværindustri.

“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer. Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget arbejde, der kan ligge i et A.”

Helvetica

“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på ord.”Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes, den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm “Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens enorme indflydelse på moderne kommunikation. I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlig- hedsforhold til Helvetica fonten. Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest

udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design. Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt skrifttype er interessant: “Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør Gary Hustwit.

Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik Birkvig.

Erik Spiekermann

Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Nieder-sachsen ) er en tysk typograf og designer. Han er professor på University of the Arts Bremen .Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel trykpresse hjemme i sin kælder. Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte MetaDesign med to partnere.

Erik Spiekermann f. 30.05.1947

20 21Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

Lulo Regular

Fonten Lulo er designet af Tim Henning i 2012. Den er skabt ved hjælp af FontLab og konverteret som en .ttf fil.Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn.

FAQUN

Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk LlMm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx YyZz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ !? $&% (*)+-/= •· †‡ 0123456789 <@> … ‘ ’ “ ”

Versaler

Outlinet

Samtlige tegn

This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur?Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo.

Lorem Ipsum

Lulo vs. HelveticaaaLulo Helvetica

Tim Henning udgav sin første font, Lulo, i 2012.

I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet FontShop , den første post-order distributør for digitale skrift-typer. FontShop International fulgte. I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network med kontorer i Berlin, London og San Francisco.I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe. Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner), blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guld-medalje ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste design pris i Tyskland.Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann.

Henrik Birkvig

Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009. Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden for skriftdesign, fontkvalitet og typografi. Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag.

Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde ar-bejde gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube og diverse andre medier og foras.

Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer (programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg.Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antik-va skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer måske ville være lidt overkill, som et firstmove.Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo.Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine børn.

Hvordan ?

Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab.Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke be-høver at opfinde den dybe tallerken, hvergang.Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype font). I FontLab laver man også spaciering.

Om Lulo

En grotesk font - baseret på Helvetica.Den er god digitalt med sin brede spaciering. Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som .otf (opentype font).

Lulos SWOT analyse

S-Strenght (styrke):Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør den super egnet til rubrikker/display og digitale medier.De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk look med de fine runde linjer og den pæne “hale”.

W-Weaknes (svagheder):Dens svage streg i versalerne.

O-Opportunities (muligheder):Den ligner ikke andre fonte.

T-Threats (trusler):Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanske-lig, at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en international organisation eller et produkt.

Henrik Birkvig f. 11.11.1955

22 23Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

fra rock’n’roll biografien:

OLIVER uden filter“Elvis ate America before America ate him !”

- Bono

“Graphic design is all about dedication !”

- Tim

Dedication equals

innovation

M a g a s i n e t- Digitalt med Issuu

Af: Tim Henning, Mediegrafiker

Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som medie-grafiker var ved sin ende og eksamens situationen var nået.

Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet. Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige 5. udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksamen. På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer min udvikling indenfor de 4 kernefagligheder.

Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var stadig en god øvelse i at lave magasin, da det ikke er det der er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset i mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldest gørende. Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til formattet på 24 sider.Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver, at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke var nok. Det måtte gribes anderledes an.

Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til kernefagligheden: Typografi & ombrydning.Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et gan-ske udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads

op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale magasiner, lookbooks, klubblade osv.

Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer.Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads, så man kan følge interessen på, hver enkel udgave.

Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline.

Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er mulighed for at “like” på Facebook.

På næste side er der mulighed for at lave:

– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums num-mer af Portfolio.

Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads

Portfolio #01 1 7.1 2.20 1 1 24 260 3 02 : 20 : 53 2

Portfolio #02 20.1 2.20 1 1 24 187 0 0 1 : 1 7 : 2 1 1

Portfolio #03 1 6.0 1.20 1 2 24 174 2 02 : 0 1 : 06 2

Portfolio #04 1 7.03.20 1 2 24 89 1 00 : 59 : 27 3P o rtf o li o

Dejen: Lunkent vand 2,5 dl Gær 15 g Salt 2 tsk. Hvedemel ca. 500 g Olivenolie 3 spsk. Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem, deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl. Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den. Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud.

Saucen: Hakkede tomater 2 ds. Frisk basilikum 8-10 blade Olivenolie 0,5 dl Salt 1 tsk. Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag. Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden. Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º

Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres.

Den perfekte pizza

Den perfekte pizza

Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013

Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio

Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 1312

Fædre med attitude - artikel:God artikel m / faktabox.

Faktaboks

What the font - er du? - artikel:Artikel med eksempler på fonte.Fra Arial til Verdana, hvad er du til ? Læs det her og lær lidt om fontes visuelle udtryk.

Fonten Lulo - artikel:God oplysende artikel

med en visuel vinkel med sketches og

andre arbejdstegninger.

Sketches/arb. tegninger

Bagside:Runder produktet godt af.Det skal tvinge læseren til at vende magasinet og se forsiden, men samtidig også sige ta’ mig op ...Det er spændende med mange billeder.

Bagside

Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu - artikel

Tabel over Portfolio i Issuu og

opskrift på pizza

pagina og sidefod 052013 | Portfolio #5.0

Page 6: Portfolio 05

3 Minutter til Memphis

N år man kører på Highway 15, så ser man lysene fra byen, der aldrig sover. Byen der altid er badet i neon. Byen

der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrum-mer flere lig under overfladen end jetoner i et af dets fancy casinos. Byen, hvis navn er opkaldt efter nogle spaniere der var med i Antonio Armijo karavanen. og grundlagt af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen , hvis navn er Vegas, Las Vegas.

Las Vegas, Nevada

Showdancerne, entertainerne, kendiserne, wise guys og turister boltre sig i dette ab-surde landskab af skæve eksistenser. Eksis-tenser, der ligner noget fra Harry Potter over Cirkus Buster til the Rocky Horror Picture Show. Lysene og larmen synes uendelig på The Strip, den er øredøvende og neon lysene skærer sig igennem ens øjenæbler, så man dårligt kan sove når hovedet rammer puden. Alle indtrykkene lader sig meget svært for- døje, som nogen siger: “Man vender sig aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hur-tigt til dig.” Larmen og “døgnlyset” slipper ingen, heller ikke de utallige hotelværelser der præger casinoerne, der er værelser til alle. Billige 10 $ værelser et stykke fra The Strip over de billige 150 $ værelser på casi- noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og berømte. I en af disse suiter sidder han. Ham, flere hundrede mennesker, hverdag valfar-ter til Vegas for at se. Ham, som gør andres liv så meget mere end bare et liv. Ham, der har solgt flere plader end nogen. Ham, der lige har trukket sin Colt og skudt endnu et fjernsyn i smadder, fordi de ikke sendte noget godt, men det gør ikke noget, når

man har rang af Vice Marshall i Las Vegas. Med den status må man det hele og ikke kun i Vegas.

Tupelo, Mississippi

Der var gråd i det lille 2-værelses hus i Tupelo, Mississippi. Et par dage før var Elvis Aaron Presley født. De to stolte forældre – Vernon og Gladys var lykkelige, men glæden var dog overskygget af tabet af tvillingebroren Jesse Garon, der var dødfødt. At Jesse Garon var dødfødt, gjorde at Gladys var meget beskyttende overfor lille Elvis, der hurtigt blev tæt knyttet til sin altopofferende mor. Gladys Presley - også kendt som Mama. Mama...

... “Bank, bank”, lød det stille fra døren. Red trådte ind i suiten.“Alt er pakket og klart. Femten minutter in-den vi kører til lufthavnen, E.””Red, lad mig lige sidde lidt, jeg tænkte på Mama.”“Okay E. Vi ses på gangen.”Red kendte sin boss og sin plads, han vidste, at Mama var vigtigst.

... var hans et og alt. Han husker stadig, da han forærede hende huset, den store pink Cadillac, men størst var da han farvede sit hår sort for at ære hende. Han kunne også huske barndommen i Tupelo. Tupelo var en lille by og som så mange andre steder i USA i 30’erne var der intet arbejde og i ‘38 blev Vernon dømt for checksvindel, hvilket ikke gjorde Gladys mindre beskyttende overfor lille Elvis, samtidig med at hun begyndte at foragte Vernon. Hun syntes, at han svig-tede sin søn og var et dårligt forbillede.

På trods af, at Gladys fra den dag be-brejdede Vernon deres ringe status i sam-fundet, nu da Vernon var straffet og slet ikke kunne få job, blev de sammen indtil Gladys død i 1958, hvor Elvis karriere for alvor begyndte at tage fart. Det bedste mor Gladys gjorde, var i 1946 at forære Elvis en guitar, som hun havde købt hos Tulepo Hardware Co., der var ejet af George H. Booth. George var en god mand, der med sit milde sind og store korpus var en mand, som Elvis kunne se op til, da Vernon, ikke var noget godt forbillede for lille Elvis efter hans fængselsophold. Samtidig var George vild med Gladys, men hans tilnærmelser på Gladys prellede af, som vand på en gås. Desuden var Gladys af den gamle skole og havde man sagt A, måtte man også sige B. Hun måtte stå last og brast med Vernon for lille Elvis skyld. Guitaren gjorde Elvis godt – han havde talent, han lærte hurtigt akkorder og sang teknikken var også på plads. Han gik tit tur for sig selv med sin guitar, satte sig i græsset og spillede sange for sin dødfødte tvillingebror Jesse Garon. Elvis var meget alene, som barn. Der-for blev han måske ved med at omgive sig med mange mennesker i hans voksenliv. Hans ensomhed skyldtes ikke, at han var asocial, det var snarere, fordi den overbeskyttende mor Gladys var bange for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis. Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv og sin Mama.

Memphis, Tennesee

Hele familien Presley flytter til Memphis, Tennesee. Memphis var en storby i forhold

- en novelle af Tim Henning

06 Portfolio #5.0 | 2013

Page 7: Portfolio 05

til Tupelo, det var ikke kun en ny og større by, men også i en anden stat, der i bund og grund mindede om Mississippi. Det var en omvæltning for familien, men Vernon var garanteret arbejde og Gladys følte ikke, at der blev kigget skævt til fam-ilien, da ingen kendte til Vernons tidligere fængselsophold udover hans nye arbejds-giver, som var ligeglad bare man passede sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var Vernon, han ville virkelig gerne vinde Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien Presley var klar til at begynde på en frisk. Memphis havde også noget andet at byde på end en frisk start og et fast ar- bejde. I Memphis fandtes noget som Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få. Det berømte pladestudie Sun. The Sun, var stedet i Memphis, faktisk var det hele Memphis for Elvis. Mange dage skyndte han sig derhen efter skole for at trykke næsen flad mod ruden og måske få en snak med nogle af musikkerne, der hang ud der. Det var ikke med Gladys gode vilje, at Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men Gladys så igennem fingre med det, da der ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han spankulerede bare rundt med sin guitar, øvede sange og lærte akkorder.

Sun Studio, Memphis

Da Elvis var færdig med highschool fik han job hos Crown Electric Co., han arbejdede hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents for mor Gladys, som ellers skulle have hele lønnen, da far Vernon igen var uden arbej- de og de kun havde lidt daglejer løn og Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys var sur over at Elvis havde brugt 4 cents på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert sammen med hende pigen, Bonnie han så så meget til. Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde på opfordring fra Bonnie indspillet en plade i Sun Studio sammen med sine nye venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen skulle være en fødselsdagsgave til Gladys. Han indspillede sangen: “My Happiness”.

Det var en kvindelig kontorassistent, der stod for optagelsen og så straks noget i denne høflige unge hvide mand, der lød som en sort. Da indspilningen var færdig skyndte hun sig straks at få hans navn og nummer, for derefter at kontakte sin chef – Sam Philips. Sam Philips – han var manden, der åbnede det le- gendariske studie, han var meget innovativ, nytænk-ende og skabende. Han kunne straks lide den hø-flige unge mand med an-derumpen, men modsat de andre Memphis drenge med anderumpe, så var denne her unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid Sam Philips med Sir eller Mr. Sam Philips tilgang til musik var også anderledes fra an-dre studier, han kunne lide lyden, men rent teknisk så han en helt anden fordel, man kunne koble in-strumenter direkte til optageren og derved få en helt ren lyd på sin optagelse unden unødven-dig baggrundsstøj. Og man kunne sågar justerer optagelsen bagefter, hvilket kunne spare tid og penge, som var en anden vig-tig faktor for Sam Philips. Sam var også begejstret for Elvis sorte lyd, som han fik ved at jamme efter arbejdstid med nogle lokale sorte løsarbejdere – denne sorte lyd satte han sammen med elektricitet og rock’n’roll var født – Elvis style. Gladys kunne selvfølgelig ikke lide Elvis begejstring for rock’n’roll, hun syntes det var noget larm og støj – hun var mere til country musik. Men noget Gladys kunne forstå, var at Sam Philips roste Elvis for hans talent på guitaren og hans fine stemme. Hun elskede sim-pelthen når folk roste lille Elvis og var meget begejstret når andre også kunne se

072013 | Portfolio #5.0

Page 8: Portfolio 05

det hun så i Elvis, for som enhver anden mor, syntes hun, at hendes barn var et helt usædvanligt talent. Men det var ikke Gladys eneste bekym-ring, for Elvis var begyndt at interesserer

sig for karate, det passede bestemt ikke Gladys, for fysiske ak-

tiviteter var ikke noget for Elvis, som hun sagde. Men Elvis fortsatte med karate på Sam Philips op-fordring – for når Elvis sang og optrådte brugte han nogle af karate bev-ægelserne i sin perfor-mance, hvilket ikke kun

gav Elvis den nye elek-triske lyd, men også en ny

måde at performe på.Han kunne nu kombinere det

energiske rock’n’roll med dynamiske bevægelser (til

Gladys store fortrydelse) med hoften.Det gav Elvis mange

fans, men også lige-så mange bekym-

rede forældre til unge piger.Det var et hys- teri uden lige, når Elvis op-

trådte og foræl- drene var ligeså hys-

teriske på deres døtres vegne. Det var ved dette hysteri, at Sam Philips virkelig kunne se nogle muligheder i Elvis,

så han tilbød ham den største pladekontrakt han nogensinde havde budt nogle.Gladys var heller ikke meget for de frække hoftevrid, men hun så også hvor glade mange blev, når Elvis

optrådte og så kunne den stolte dame godt se i mellem fingrene, når det gjaldt, de for den tid frække moves.Da Elvis første gang i 1953 blev spillet i radioen med: “That’s All Right Mama”, vidste Sam Philips at Elvis måtte videre så han sendte Elvis,

Scotty og Bill på turne i Tennessee og det meste af det sydlige USA. Dette var en kæmpe omvæltning for unge Elvis, som ikke var vant til undvære Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen var hård med dårlige eller ingen hoteller, en bil der kunne/og brændte sammen hvert andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville tæske Elvis efter koncerterne, når deres pi-ger faldt i svime over den hvide unge syd-staterne gut, der lød som en sort. Efter et overfald efter en koncert får Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin gamle skoleven Red West, som bodyguard. Den stille rødhårede Red var stor og stærk og interesseret i både vægttræning og ka-rate, ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til Gladys, da Red ikke havde nogen telefon. Men Gladys havde desværre også dårlige nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt af, at vente på Elvis og havde fundet en ny kæreste, som hun skulle giftes med. Det tog meget hårdt på Elvis, som dog kun- ne glæde sig over, at Red tog imod jobtil-buddet og da Red havde sagt ja og skulle på toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill på turneen, fulgte Gladys ham til toget og da han stod på, måtte han love hende altid, at passe på hendes lille Elvis. Da Bonnie dumpede ham var det Elvis første nederlag på den lange turne, det var hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde fundet en anden, men det hårdeste var at hun havde været illoyal og utro og havde fundet en anden før hun havde gjort det forbi. Men Elvis kom til, at lede et langt større nederlag på turneen. Under turn-een fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked på at sætte kursen direkte mod Nashville, Tennessee for Sam havde skaffet gutterne en eksklusiv audition at the Grand Ole Opry - country musikkens højborg. The Opry var (og er stadig) det største indenfor country musik. Red parkerede bilen foran The Opry og Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte at læsse deres instrumenter af. Humøret er højt og drengene fantaserer allerede om guldrandede pladekontrakter og koncert-er sammen med den tids store stjerner,

Portfolio #5.0 | 201308

Page 9: Portfolio 05

som Hank Williams, Patsy Kline og Jim Reeves. Red, Scotty og Bill begynder at slæbe instrumenter ind og Elvis låser lige bilen af, inden han hanker op i guitaren og vil skynde sig ind, vender han hurtigt rundt og brager ind i en stor mand med Stetson og cigar. Elvis undskylder hurtigt (høflig, som han er), og får forklaret manden, at han skal ind og være stjerne, hvorefter han skynder sig ind. Elvis er meget stolt, da han entrerer den kendte scene. Han vil ind og tage de fire tilhører, som skal bedømme hans talent, med storm. De fire ældre herrer, der sidder med hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs, falder ikke for Elvis drengede charme, da han vil præsenterer sig, men afbryder ham blot, for at bede ham om at gå igang med at spille. Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de har lært og Red ser til ude fra sceneindgan-gen og har aldrig før set Elvis så tændt og energisk, hver bevægelse, tone og akkord sidder lige i skabet.

Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af en lille gammel mand med cigar og tykke briller, der kort og godt siger: “Tak !” Elvis står måbende og ser de fire gamle mænd rejse sig og gå, mens de ryster på hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri smadrer sin guitar, mens han råber:“De hørte ikke engang nummeret færdigt!”For Elvis var det ikke det personlige ned-erlag, der plagede ham, men mere tank-en om, hvordan han skulle fortælle det til Mama, der sad klar hjemme ved telefonen.Elvis samlede stumperne fra guitaren op fra gulvet og smed dem i skraldespanden ved siden af døren og gik ud. Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved at pakke bilen, da Elvis kom ud.“Hvor er din guitar E ?” Spurgte Red.“Den ville ikke med !” Smilede Elvis og gik rundt om bilen for at sætte sig ind, men han blev stoppet af manden med Stetson og cigar, han var bra-get ind i inden han gik ind til auditionen på The Opry.

Han stod med den smadrede guitar arm i hånden og sagde:“Hey, det du leverede derinde knægt, det var godt. Ja mere end godt, men det forstår de gamle nisser derinde bare ikke. De kender kun det samme de har kendt altid. De vil ikke noget nyt, men det vil hele jeres gene- ration !”Sagde han og pegede på drengene med gui- tararmen.Manden med guitaren, Stetson’en og ciga- ren var Colonel Tom Parker. Han præsenterede sig og fremlagde et program for Elvis og drengene, hvor de kun ville spille de bedste steder.Da de havde givet hånd på, at Colonel nu var deres officielle manager, kiggede Elvis på The Opry’s facade og sagde:“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...”“Nej, men du finder dig en musikbutik og køber en ny guitar !”Sagde Colonel og stak ham 50 $. Efter Colonel Tom Parker entrerede Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et fænomen. Et fænomen man ikke havde set før i musikbranchen og Colonel holdt sin

“Before Elvis there was nothing.”...........................................................................

- John Lennon

092013 | Portfolio #5.0

Page 10: Portfolio 05

lille guldfugl i kort snor. Han bestemte, hvem han måtte omgås, hvem han talte med og hvad der blev talt om. Som noget af det første Elvis gjorde for sin nyfundne rigdom, var at forære mor Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve: Pink. Dette bizarre farve valg til hendes Cadillac, dannede senere grundlaget for folks kitchede opfattelse af Elvis. Som en af Colonels første opgaver – for at sætte gang i Elvis karriere var at købe ham fri af kontrakten med Sam Philips. Elvis var ikke meget for det og det var meget imod hans loyale natur. Sam var jo trods alt ham, der havde givet en stille sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam Philips var en realistisk mand og han vid-ste at han ikke kunne tilbyde Elvis mere, hverken musisk, økonomisk eller karriere mæssigt. Så han måtte give Colonel en hjælpende hånd for at få Elvis overbe- vist om, at det var ok med et manager skift, hvilket han aldrig fortrød, hverken økonomisk eller menne-skeligt. For Sam havde indset, som den første, at uden Colonel, ville Elvis aldrig blive Elvis, men blot en talentfuld sydstatsknægt. Succesen kom Elvis dog ikke sovende til og Colonel Tom Parker pressede Elvis til det yderste, hvilket resulterede i et kollaps, hvor Elvis måtte indlægges til observation. Det hårde program begyndte, at sætte sine opslidende spor allerede tidligt i Elvis kar-riere. Gladys blev meget bekymret og veg ikke fra Elvis side under hans hospitals op-hold. Men karrierens raketfart betød og- så , at han begyndte at få sine drømme op-fyldt. Elvis havde altid ønsket at indspille film - film som “Rebel Without A Cause” med James Dean, han kunne samtlige af Deans replikker udenad. Men desværre for Elvis, blev det mest til nogle ensformige go-happy film, hvor han skulle synge og danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”, havde dog en vis form for drama og re-belskhed, som han så inderligt ønskede at udtrykke på film.

Graceland, Memphis

En anden drøm han fik opfyldt var også

at forære mor Gladys et palæ - palæet blev det 23 værelses store Graceland. Graceland var og blev senere det helt store synonym med Elvis. Det er blevet et symbol på ham ligesom palietdragterne, det sorte hår og de store solbriller. Elvis bor ikke længe på Graceland før, han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer Gladys meget, at han melder sig, ligesom Colonel Tom Parker også har sine bekym-ringer ved, at Elvis lader sig hverve. Både Gladys og Colonel er bekymret over, hver deres Elvis. Gladys som den hønemor hun er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis no-get ?”, og Colonel, som den forretnings-mand han er - “Vil knægten, stadig være en succes om 2 år, når hans værnepligt er slut ?” Men Elvis vil gøre sin pligt, som den loyale statsborger han er. Han ville ikke have særbehandling.

Fort Chaffee, Arkansas

Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den militære grundtræning på Fort Chaffee i Arkansas med tøjudlevering og klipning. For rullende kameraer lod Elvis sig klippe hos militærbasens frisør. Samtidig installerer han sine forældre – Vernon og Gladys i en trailer udenfor basen, så de er tæt på.Lykken er dog desværre kort og uforud- sigelig. Kort før Elvis udstationering til Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys dårlig, hun bliver indlagt på det lokale sygehus og dør med Elvis ved sin side.

Bad Neuheim, Tyskland

Elvis når ikke at savne sin mor længe, men sørger over hende resten af livet. På basen i Tyskland møder han den kun 14 årige Prescilla Bouvier, som er datter af en ame- rikansk kaptajn. Elvis bruger meget eller al sin fritid med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller anstand. Der er altid enten veninder eller

venner ved deres side. Dette var ikke en ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod et ønske fra Elvis, som den korrekte unge mand han er.

Graceland, Memphis

Den netop hjemvendte Elvis sidder alene i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han har netop aftjent sin værnepligt og føler sig fanget i Graceland. Hans kunstfærdigt udsmykkede sme-dejerns havelåge er belejret 24/7 af skrig-ende fans. Elvis lader sig isolere og går kun ud for at arbejde enten med film eller musik, hans omgangskreds bliver meget indsnævret til kun at omhandle person-ale og far Vernon. Personalet består også mestendels af gamle venner, der nu agerer bodyguards eller legekammerater. Elvis og drengene kalder sig TCB, hvilket står for Taking Care of Business. De turer mesten-

dels bare rundt efter midnat, hvor Elvis kan bevæge sig næsten uset rundt for skrig-ende fans. Og bliver de opda-get af fans, så går legen ud på at ryste dem af med vild og hensynsløs kørsel tværs gen-nem Memphis ved nattetide,

hvilket resulterer i flere smadrede biler og motorcykler. Selvom Elvis har drengene, så mangler han stadig noget i sit liv. Han har masser af succes, penge og alle de materielle goder han kan ønske sig, men han føler meget tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Ga-ron, når han er alene og længst nede.I disse ensomme stunder tænker han meget på tiden i Tyskland og tiden med Prescilla, som han ikke har glemt. Han ringer til Prescillas far, der også er hjem-vendt til USA. Han beder hendes far om hendes hånd, når hun bliver myndig og om hun ind-til da må bo på Graceland med opsyn – selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger Prescillas forældre ja og hun flytter ind i sit eget værelse på Graceland. At bo på Graceland er en kæmpe omvæltning for Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er in-gen faste sengetider og man gør stort set som man vil og der er nok af alting og hun klarer sig kun lige igennem High School takket være en privat lærer. Men vigtigst af

“I know nothing about music. You don’t need to in my profession.”

...................................................................................................... - Elvis Presley

10 Portfolio #5.0 | 2013

Page 11: Portfolio 05

alt, så bliver hun behandlet som en voksen og Elvis har fundet glæden og gnisten igen og han arbejder på livet løs med musik og film. Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis endelig gift ved et storslået bryllup i Las Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino hotellet – Aladdin. Efter brylluppet arbejder Elvis videre med sin musik og sine film. Musikken, som han stadig brænder for – bliver tit soundtracks fra hans film, som alle er mere eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han hader dem. Han hader at lave lavkomik. Han begyndte at lave film i håbet om ,at han måske fik chancen for at lave no-get rigtigt, noget alvorligt. I stil med James Dean eller Marlon Brando. Han kunne alle Deans replikker fra Rebel Without A Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne lave én seriøs film. Cilla er heller ikke inde i en god peri-ode efter brylluppet, hun er træt af ikke at have Elvis for sig selv. Enten arbejder han

eller også hænger han ud med vennerne på Graceland. Hun føler sig meget ensom og glemt – nærmest fængslet. Elvis lader tit sine frustrationer gå ud over vennerne fra TCB – han fyrer og genansætter dem konstant. Han er meget ude af balance og temperamentet koger tit over, samtidig med, at han er begyndt at tage antidepressiver. Men midt i den kon-fuse periode, hvor Elvis har svært ved at finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9 måneder efter deres bryllup. Hun kom-mer til at hedde Lisa Marie Presley og skaber for en periode fred og harmoni på Geaceland.

Bel Air, Californinen

Men lykken varer ikke evigt og Elvis bli-ver rastløs, han vil gerne ud at optræde og turnére igen, så han samler et band i Californien og begynder at øve til en comeback koncert i Las Vegas, Nevada. Cilla er med i Californien og tror, at Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser

Elvis blomstre op - samtidig med, at hun selv indser at det er slut. Hun var en lille pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der var klar til, at vente på ham for evigt. Men hun er voksen nu og har en lille datter og vil ikke længere vente på at blive en familie sammen med Elvis. Hun er ikke en lille usikker pige længere. Comeback showet får dem skilt – og Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie, men de bevarer stadig kontakten og har tit fælles samvær med Lisa Marie.

Las Vegas, Nevada

Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause. Klar til comeback. Klar til frygten for, at floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse hele butikken. “It’s Now Or Never” ! Alt klapper og comeback showet bliver en kæmpe succes. Elvis - den første der har lavet et Las Vegas comeback show uden at floppe...

Elvis døde 16.08.1977 på Graceland. Kun 3 minutter fra Memphis.

112013 | Portfolio #5.0

Page 12: Portfolio 05

M a g a s i n e t- Digitalt med Issuu

Af: Tim Henning, Mediegrafiker

Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som medie-grafiker var ved sin ende og eksamens situationen var nået.

Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet. Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige 5. udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksamen. På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer min udvikling indenfor de 4 kernefagligheder.

Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var stadig en god øvelse i at lave magasin, da det ikke er det der er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset i mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldest gørende. Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til formattet på 24 sider.Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver, at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke var nok. Det måtte gribes anderledes an.

Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til kernefagligheden: Typografi & ombrydning.Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et gan-ske udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads

op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale magasiner, lookbooks, klubblade osv.

Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer.Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads, så man kan følge interessen på, hver enkel udgave.

Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline.

Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er mulighed for at “like” på Facebook.

På næste side er der mulighed for at lave:

– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums num-mer af Portfolio.

P o rtf o li o

Den perfekte pizza

Portfolio #5.0 | 201312

Page 13: Portfolio 05

Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads

Portfolio #01 1 7.1 2.20 1 1 24 260 3 02 : 20 : 53 2

Portfolio #02 20.1 2.20 1 1 24 187 0 0 1 : 1 7 : 2 1 1

Portfolio #03 1 6.0 1.20 1 2 24 174 2 02 : 0 1 : 06 2

Portfolio #04 1 7.03.20 1 2 24 89 1 00 : 59 : 27 3

Dejen: Lunkent vand 2,5 dl Gær 15 g Salt 2 tsk. Hvedemel ca. 500 g Olivenolie 3 spsk. Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem, deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl. Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den. Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud.

Saucen: Hakkede tomater 2 ds. Frisk basilikum 8-10 blade Olivenolie 0,5 dl Salt 1 tsk. Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag. Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden. Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º

Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres.

Den perfekte pizza

Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013

Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio

2013 | Portfolio #5.0 13

Page 14: Portfolio 05

O

BF R

F ædre med attitude ...

- en betragtning af Tim Henning

2 fædre i arbejdstøjet

Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slutog den andens først skal til at begynde

14 Portfolio #5.0 | 2013

Page 15: Portfolio 05

FAKTA :. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

HKH Frederik født 26.05.1968, København

Frederik er far til:Christian, 2005. Isabella, 2007. Vincent, 2011. Josephine, 2011.

Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København

Oliver er far til:Oscar, 2001. Sigga, 2010.

“En lille ny”, 2013.

H vordan er det at være far i Danmark i år 2013 ? Her er det skildret ved to meget forskellige per sonligheder, som dog måske ikke er såforskellige fra hinanden med hensyn til dedikation over for

deres børn og overfor det at være far i Danmark år 2013 på to vidt forskellige premisser. Premisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene, men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem. En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold til jobbet som far og ambassadør for Danmark. Premisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud som misbruger og festabe.

HKH Frederik

Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ...

Marselisborg, 1979

Som 11-årig fik kronprins Frederik at vide af sin mor, at han skulle arve Danmark. Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve Schackenborg, og Frederik skulle arve landet.Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kom-mende konge. En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mor-mor, Dronning Ingrid, der var hans støtte.I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kom-mende konge. Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et vendepunkt i sit liv.

Frømandskorpset“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fan-deme nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal pri- vilegier. Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her.De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammen-ligne mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget forærende.”

Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige

‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil løfte byrden som konge.

Hvordan vil De huskes ?

“Jeg vil gerne huskes som en, der gør en forskel, når jeg møder folk.”

Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drøm-men om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er noget ganske særligt, og at han rager op over andre. Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtil-liden til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for sin prinsetitel. Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apana-gen og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sam-men i en tid, hvor meget andet splitter. De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret. I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem tradition og fornyelse. Og nyder godt af de pri- vilegier, der følger med. Naturligvis – meget bliver også lettere, når man ikke gemmer sin kongelige ti- tel væk. Sto-re danske sel- skaber står fx gerne i kø for at overdænge Frederik & co. med gaver og tje-nester. De senere år har kronprins Frederik vist, at han har affundet sig med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualminde-lig”. Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed, der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når han står foran et tv-kamera og er “på”. Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen – som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd, ville være begyndelsen til enden for monarkiet. Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens reflek-sioner. De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet,

152013 | Portfolio #5.0

Page 16: Portfolio 05

Der hygges for fuld musik

folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de københavnske gader. Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med god sans for det liv, der leves uden for slottets mure.

Oliver Bjerrehuus

Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen, hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ...

Østerbro, 1989

Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerre-huus’ søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds util-passede stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far, ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giv-er æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres notorisk stormfulde forhold.Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var en opvæst, hvor hash og sex var hverdag.

En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen, hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender.

Hvordan så du på voksne som dreng ?

“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stof-fer og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester. Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden, og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent. Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som altid har været enormt unormalt for mig.”

Han må have været den ultimative voksne. Seriøs forretningsmand, jakkesæt...

“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret,

16 Portfolio #5.0 | 2013

Page 17: Portfolio 05

Olli eller Frede ? Guess who ?

meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger. Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn, Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere. Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt. Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.”

Man skulle tro, Asger Aamund ville få dig på rette spor, men det virkede lige omvendt ?

“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumen-tet for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie. Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor sad og var fuldstændig blændet i Asger.”

Var der fordele ved, at Asger Aamund kom ind i dit liv ?

“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget. Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo barskab, ik’? Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er 14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før, og at der også skulle være plads til mig.”

Han syntes vel også, der skulle være plads til dig ?

“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes, det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset, så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.”

Hvor kom alt den nøgenhed fra ?

“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi

jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17, det er nøgenbilleder det meste af det.”

Tror du, at du har lært Asger Aamund noget ?

“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.« Så han har overlevet dig? »Han har overlevet mig, og jeg har overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre, kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model bruger jeg også. At det så tit bliver med et joint i hånden og min bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få over-blik over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort – men måske på min egen måde.”

Nørrebro, 2012

Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian.De er nemlig fædre med attitude.

172013 | Portfolio #5.0

Page 18: Portfolio 05

What the font – er du ?- en artikel af Tim Henning, mediegrafiker med meninger

Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet. Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er ? Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon, som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig western font.

Her er min vurdering af forskellige fonte/skrifttyper:

Arial - Arial

Kopisternes foretrukne font. Fonten for ham/hende der køber kopi t-shirts på charterferien til Tyrkiet og selv tror de er ægte, men bare billige på trods af, at de bliver skæve i første vask.Arial er bare Microsoft kopi af Helvetica. Microsoft der ivrigt selv bruger Helvetica bold italic i deres logo ! Du er en wannabe.

Baskerville - Baskerville

Du er den moderne romanlæser, som ikke kan se charmen i 1500-tallets typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine øko-logiske varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet, som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig fremstår moderne.

Bauhaus - Bauhaus

Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foret-rukne font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler, trekanter og rektangler. Berlin er din by !

Bodoni - Bodoni

Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den. Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er

byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller pa-ella. Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte serifer.

Calibri - Calibri

Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00‘ere og så, at standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din

besked i kantinen – “Din mor arbe-jder her ikke” – ikke længere som en barsk advarsel, men med Calibri mere som en sød, lille reminder. Som om sætningen nu sluttede med “vil du ikke nok, så er du sød.” Du vandrer tilbage til kontoret i dine joggingbukser, dine Crocs og din behagelige, store sweater. Det er ikke kønt, men det er behageligt.

Comic Sans - Comic SansIngen invitation, ingen fest uden

Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere. Du er tante Agathe med de gode festsange.

Courier - Courier

Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser. Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdo-kumenter den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en pop-up restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeg-har-købt-i-Storm-agtige måde.

Didot - Didot

Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet på Montmartre og livet ved Seinen.

Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være

‘ ‘Everythingis nothing.With a twist.”

- Kurt Vonnegut

18 Portfolio #5.0 | 2013

Page 19: Portfolio 05

DIN - DIN

Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Person-lige Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard-Trek eller DR Sporten. Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske.

Frutiger - Frutiger

I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90‘erne.

Futura - FuturaDen eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det. Dette er den flotteste Bauhaus afart ever. Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i gennem tiden.

Garamond - Garamond

Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klas-siske, store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens, Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12 pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kol-leger, som bruger en amerikansk udtale.

Georgia - GeorgiaI din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green, keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet. Tryksværte? Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar? Dit forhold til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbarog seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke Times. Måske du skulle komme lidt ud?

Gill Sans - Gill Sans

English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat.

Gotham - Gotham

På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York, mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”. Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst, at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget.

192013 | Portfolio #5.0

Page 20: Portfolio 05

Helvetica - Helvetica80% af alle skilte - need to say more? Ja - New Yorks subway. Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle uden nogen dikkedarer.

Palatino - Palatino

Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo, i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går vildt for sig.

Minion - Minion

Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdoku-menter står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former. Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit kar-akterbrist, Patrick Bateman?

Myriad - Myriad

The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre. Du er til Apple, Braun og B&O.

Times New Roman - Times New Roman

Når man siger Times, så siger man også Microsoft Office pak-ken, hvor Times er standard i Word og dermed også standard i utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag.Derfor er Times en meget misforstået “hade”-font, da den er meget læsevenlig med rene linjer.Bruger du Times er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt!

Verdana - VerdanaEr det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært. Er du til 12 pkt., så hold dig til din Times for her går den ikke og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt.

Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af de forskellige fonte.

The Font Matrix ifølge Tim Henning

20 Portfolio #5.0 | 2013

Page 21: Portfolio 05

- Arbejdsbeskrivelse af Tim Hennings første font

Hvorfor lave en font? Ren interessse, kreativitet eller blot prøve sig selv af? Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem alle. Fonte er spændene grafiske elementer, der i sig selv kan danne en følelser, give et indtryk eller være en stemning. Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var “Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008.

Skriften på væggen

I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes. I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skriftek-sperter udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image af sværindustri.

“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer. Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget arbejde, der kan ligge i et A.”

Helvetica

“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på ord.”Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes, den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm “Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens enorme indflydelse på moderne kommunikation. I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlig- hedsforhold til Helvetica fonten. Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest

udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design. Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt skrifttype er interessant: “Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør Gary Hustwit.

Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik Birkvig.

Erik Spiekermann

Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Nieder-sachsen ) er en tysk typograf og designer. Han er professor på University of the Arts Bremen .Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel trykpresse hjemme i sin kælder. Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte MetaDesign med to partnere.

Erik Spiekermann f. 30.05.1947

212013 | Portfolio #5.0

Page 22: Portfolio 05

I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet FontShop , den første post-order distributør for digitale skrift-typer. FontShop International fulgte. I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network med kontorer i Berlin, London og San Francisco.I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe. Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner), blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guld-medalje ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste design pris i Tyskland.Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann.

Henrik Birkvig

Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009. Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden for skriftdesign, fontkvalitet og typografi. Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag.

Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde ar-bejde gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube og diverse andre medier og foras.

Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer (programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg.Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antik-va skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer måske ville være lidt overkill, som et firstmove.Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo.Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine børn.

Hvordan ?

Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab.Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke be-høver at opfinde den dybe tallerken, hvergang.Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype font). I FontLab laver man også spaciering.

Om Lulo

En grotesk font - baseret på Helvetica.Den er god digitalt med sin brede spaciering. Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som .otf (opentype font).

Lulos SWOT analyse

S-Strenght (styrke):Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør den super egnet til rubrikker/display og digitale medier.De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk look med de fine runde linjer og den pæne “hale”.

W-Weaknes (svagheder):Dens svage streg i versalerne.

O-Opportunities (muligheder):Den ligner ikke andre fonte.

T-Threats (trusler):Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanske-lig, at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en international organisation eller et produkt.

Henrik Birkvig f. 11.11.1955

22 Portfolio #5.0 | 2013

Page 23: Portfolio 05

Lulo Regular

Fonten Lulo er designet af Tim Henning i 2012. Den er skabt ved hjælp af FontLab og konverteret som en .ttf fil.Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn.

FAQUN

Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk LlMm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx YyZz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ !? $&% (*)+-/= •· †‡ 0123456789 <@> … ‘ ’ “ ”

Versaler

Outlinet

Samtlige tegn

This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur?Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo.

Lorem Ipsum

Lulo vs. HelveticaaaLulo Helvetica

Tim Henning udgav sin første font, Lulo, i 2012.

232013 | Portfolio #5.0

Page 24: Portfolio 05

fra rock’n’roll biografien:

OLIVER uden filter“Elvis ate America before America ate him !”

- Bono

“Graphic design is all about dedication !”

- Tim

Dedication equals

innovation