Planstrategi 2012 - Gladsaxe i vækst

EXAS

DAL

G

gladsaxe.dk

Gladsaxe i vækstPlanstrategi 2012

2

Hvad er en planstrategi?

En planstrategi er Byrådets politiske strategi for den fremti-

dige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Byrådet skal

udarbejde en strategi hvert fj erde år, som rækker 12 år frem.

Dette er den tredje strategi i rækken.

Gladsaxes samlede planstrategi er delt i to dokumenter.

”Status 2012” er en redegørelse for den planlægning, der er

gennemført, siden Kommuneplan 2009 blev vedtaget, mens

”Planstrategi 2012” er den fremadrettede strategi for den

fysiske udvikling.

Denne gang har Byrådet valgt at integrere planstrategien og

den lokale agenda 21-strategi. Agenda 21-strategien skal iføl-

ge planloven forholde sig til en række emner, som det også er

naturligt at forholde sig til i planstrategien. Byrådet vil fortsat

udarbejde handleplaner, der beskriver, hvordan strategien

udmøntes.

Formålet med denne planstrategi er at fastlægge de overord-

nede visioner og strategiske valg for den kommende planpe-

riode. Disse visioner og strategier foldes ud og konkretiseres i

kommuneplanen og i en lang række temaplaner.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en planstrategi 2

Hvordan er strategien bygget op 2

Forord 3

Storby i vækst 4

Levende Gladsaxe 6

Gladsaxe i forandring 8

Grønne Gladsaxe 10

Klima i Gladsaxe 12

Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed 14

Beslutning 15

Miljøvurdering 15

Planstrategien som paraply for temaplaner 16

Hvordan er strategien bygget op?

Planstrategien indledes med afsnittet ”Storby i vækst”, der

sætter fokus på det særlige ved Gladsaxe og beskriver de for-

dele og udfordringer, som følger med kommunens centrale

placering i Hovedstadsregionen. Det er elementer, som har

betydning for arbejdet med de øvrige temaer i strategien.

Strategien er herefter bygget op over de fi re temaer, som By-

rådet mener, vil få størst betydning for den kommende fysi-

ske udvikling: ”Levende Gladsaxe”, ”Gladsaxe i forandring”,

”Grønne Gladsaxe” og ”Klima i Gladsaxe”. For hvert tema

fastlægges en vision. De aktuelle udfordringer beskrives, og

Byrådet udpeger de strategiske valg, som vil være i fokus i

den kommende planperiode.

På bagsiden er illustreret, hvor visionerne og de strategiske

valg foldes ud. Samlet set er der tale om en lang række kon-

krete planer og politikker.

Samarbejde bliver i stigende grad et vilkår for at kunne løse

mange af de kommende udfordringer. Derfor indeholder

planstrategien også afsnittet ”Borgerinddragelse, samarbejde

og frivillighed”.

33333333333333

Gladsaxe i vækst

Gladsaxe er blevet betragtet som en

fuldt udbygget kommune. Men nu ser

det ud til, at kommunen vil vokse. Vi

får fl ere borgere og arbejdspladser. Det

giver nye muligheder, men også nye

udfordringer. I Byrådet har vi derfor

valgt at sætte vækst i Gladsaxe på dags-

ordenen.

Gladsaxe er allerede under forandring,

og der vil komme til at ske store foran-

dringer i de kommende år. Vi vil inve-

stere i fremtiden, samtidig med at vi sik-

rer en fortsat god social og miljømæssig

balance. Vi skal skabe nye attraktive

erhvervsområder, udvikle gode by- og

boligområder samt skabe bedre og

mere kollektiv trafi k. Både for at udvikle

Gladsaxe, men også for at styrke hele

Hovedstadsregionen som en attraktiv

og konkurrencedygtig storbyregion.

Flere borgere og arbejdspladser giver os

udfordringer på trafi kområdet, hvor der

allerede er trængselsproblemer. Rejseti-

den skal ned, så alle kommer hurtigere

frem. Det handler ikke kun om biler. Vi

skal også have fl ere til at cykle og benyt-

te den kollektive trafi k. Det kræver tæt

samarbejde med vores nabokommuner.

Blandt de store investeringer i de kom-

mende år er en letbane langs Ring 3,

som vil sikre hurtig og fl eksibel kollektiv

trafi k og skabe vækst og arbejdspladser

i Gladsaxe. Vi vil arbejde for, at letbanen

forbindes til det øvrige kollektive trafi k-

net i Hovedstadsregionen.

I Gladsaxe vil vi udvikle tætte, bære-

dygtige byområder i bymidterne og

omkring stationerne. Vi har allerede

vedtaget de overordnede planer. Nu skal

de realiseres sammen med grundejere

og investorer.

Vi skal overveje at skabe nye mulighe-

der for boligbyggeri. Samtidig skal vi

sikre, at vores eksisterende boligom-

råder er tidssvarende og attraktive i

fremtiden. En levende by med en mang-

foldighed af muligheder er et vigtigt

element. I Gladsaxe vil vi også gerne

tilbyde rammerne om et aktivt fritidsliv.

Vi vil gøre fysisk aktivitet til en naturlig

del af borgernes hverdag.

Gladsaxe er en grøn bykommune, og

det skal vi fortsat værne om. I takt med

at bymidterne og områderne omkring

stationerne udvikles til tætte byområ-

der, stiger presset på de grønne områder

i byen. Vi skal derfor have fokus på det

grønne i byen og på at tænke nyt i for-

hold til de sundheds- og klimamæssige

udfordringer.

De lokale konsekvenser af klimafor-

andringerne er blevet tydeli-

ge. Den voldsomme regn

og de kraftige skybrud

er en stor udfor-

dring. Det er tid til

at handle, og derfor

sætter vi fokus

både på arbejdet

med at forebygge

klimaforandringer

og på at tilpasse

os de forandringer,

vi allerede oplever.

Forord

Samtidig tænker vi klima ind i vores

arbejde med vækst og udvikling, så vi

fremadrettet kan undgå de problemer,

vi kender i dag.

I Gladsaxe har vi tradition for samar-

bejde med mange parter og på mange

niveauer. Det vil ikke blive mindre i de

kommende år. Samarbejde, også ud

over kommunegrænsen, er et vilkår for

at kunne løse mange af de udfordringer,

vi står overfor.

Med Planstrategi 2012 sætter Byrådet

fokus på de aktuelle udfordringer, vi står

over for, og på hvordan vi i Gladsaxe

vælger at møde dem. Vækst, sammen-

hæng og samarbejde bliver nøgleord

i den kommende fysiske udvikling af

Gladsaxe.

Karin Søjberg Holst

Borgmester

4

Storby i vækst

Udfordringer

Hovedstadsområdet, som Gladsaxe er

en del af, er Danmarks eneste konkur-

rencedygtige region i internationalt

perspektiv. Der er dog tegn på, at Ho-

vedstadens vækst ikke svarer til andre

storbyers – vi sakker bagud. Hoved-

stadsområdets tiltrækningskraft skal

derfor forbedres, hvis Danmark skal

gøre sig gældende i den internationale

konkurrence.

Udvikling af en konkurrencedygtig regionDer er behov for en massiv indsats i at

gøre Hovedstaden, herunder også Glad-

saxe, til et mere attraktivt sted at bo og

arbejde. Den kollektive infrastruktur

skal opgraderes, og der skal udvikles

bæredygtige, tætte og levende områder

omkring stationer med stor fl eksibilitet

i anvendelsesmulighederne. Disse om-

råders store potentiale for højere bykva-

litet, ny bosætning og erhvervsudvikling

skal udnyttes. Den udfordring kræver

samarbejde på tværs af kommunegræn-

serne.

Gladsaxe skal se både indad og udadGladsaxe er placeret centralt i Hoved-

stadsregionen. Kommunens udvikling

er derfor knyttet til resten af regionens.

Gladsaxe står overfor den væsentlige

udfordring, der ligger i at holde fast i

egen identitet, og det der gør Gladsaxe

attraktiv for moderne borgere og er-

hvervsliv. Samtidig skal blikket vendes

udad for at indgå konstruktive samar-

bejder og partnerskaber, der kan gavne

vækst og udvikling af hele regionen.

Gladsaxes identitet

Gladsaxe - En god erhvervskommuneGladsaxe er en god erhvervskommune.

Her er over 35.000 arbejdspladser for-

delt på ca. 2.500 virksomheder, der er

bredt fordelt på brancher. Både antallet

af arbejdssteder og beskæftigede er ste-

get over de seneste ti år. Især serviceer-

hvervene og den vidensintensive del af

industrien, som omfatter medicinal- og

kemisk industri, er i vækst. Derimod

falder den traditionelle industris andel

af arbejdssteder og beskæftigede.

Gladsaxes centrale placering i Hoved-

stadsregionen betyder, at virksomhe-

derne har god adgang til kvalifi ceret

arbejdskraft på alle vidensniveauer fra

hele regionen. Der ligger fl ere højere

uddannelsesinstitutioner i nabokom-

munerne. Det giver gode muligheder

for sparring og input til de videnstunge

virksomheder. Gladsaxes beliggenhed

betyder samtidig, at vi er en del af et

sammenhængende pendlernet med god

adgang til trafi kal infrastruktur i form

af S-tog, S-busser og den kommende

letbane langs Ring 3, samt regionale

cykelruter, motorveje og ringveje.

Gladsaxe - En god boligkommuneGladsaxe er også en god boligkommu-

ne, især for børnefamilier. Siden 2006

er der sket en markant stigning i befolk-

ningstallet på ca. 3.000 borgere og over

de næste fi re år forventes en yderligere

stigning på ca. 600 borgere. Gladsaxe

rummer en bred vifte af boligbebyg-

gelser, lige fra den eksklusive palævilla

med søudsigt til det almene boligbygge-

ri i mange etager. Bebyggelserne fra før

1940 består primært af åben lav bebyg-

gelse. Fra 1940 og indtil slutningen af

1950’erne er det rækkehuse, ofte som

parkbebyggelser, der præger udbygnin-

gen, og fra 1950’erne og frem er det par-

celhusbyggeriet og etagebyggeriet, der

dominerer. Denne vekslen mellem nyt

og gammelt, mellem åbent og fortættet,

og mellem højt og lavt er karakteristisk

for boligbyggeriet og er en af Gladsaxes

væsentligste kvaliteter.

God offentlig serviceByrådet lægger vægt på, at Gladsaxe er

et lokalsamfund i social og miljømæssig

balance. Borgerne har derfor adgang til

off entlig service af høj kvalitet. Der er

for nylig gennemført større omstruktu-

reringer og renoveringer i plejesektoren

og på daginstitutionsområdet. I øjeblik-

ket er skolestrukturen under foran-

dring. På kultur-, fritids- og idrætsom-

rådet har borgere i Gladsaxe adgang til

et varieret udbud af muligheder gen-

nem det brede og velfungerende for-

eningsliv. Fremover vil der være fokus

på tilbud til folk, der dyrker motion på

eget initiativ. Også på sundhedsområdet

har Gladsaxe en stærk profi l, som lø-

bende udvikles og omsættes i bybilledet

og i naturen.

Let adgang til byliv og naturMed Gladsaxes gode beliggenhed følger

god og let adgang til København og

Lyngby med alle de centerfunktioner

og muligheder, der ligger i at være en

del af en attraktiv, international storby.

Hertil kommer, at Hovedstadsregionen

er bygget på en fi ngerbystruktur, som

sikrer, at der overalt er kort afstand til

store, grønne naturområder. I Gladsaxe

Vision

Gladsaxe er en del af storbyen og en væsentlig aktør i arbejdet

for at fastholde og skabe vækst og udvikling i Hovedstads-

regionen. Gladsaxes nuværende attraktion hos borgere og

erhvervsliv fastholdes, samtidig med at Gladsaxe udvikles i

samspil med resten af Hovedstadsregionen.

5

ligger store naturmæssige og rekreative

kvaliteter, både som skov-, sø-, park- og

moseområder.

Regionalt samarbejde

Gladsaxes centrale placering i Ho-

vedstadsregionen giver en lang række

potentialer for vækst og udvikling. Det

indebærer også en række forpligtelser

til at samarbejde og tænke på tværs af

kommunegrænserne.

Massiv investering i kollektiv trafi kDen trafi kale infrastruktur er et af de

områder, der kræver regionalt samar-

bejde. Tilgængelighed med kollektiv

transport er afgørende for by- og er-

hvervsudviklingen i regionen. Det er

Ringby-Letbanesamarbejdet et bane-

brydende eksempel på. Omdrejnings-

punktet for samarbejdet er den kom-

mende letbane langs Ring 3, der med 35

letbanestationer vil forbinde Lundtofte

i nord med Ishøj og Brøndby Strand/

Avedøre Holme i syd. Letbanen krydser

mange steder S-togs- og busnettet og

vil bidrage afgørende til at forbedre den

samlede kollektive trafi k på tværs af

hele regionen. Potentialet i det kollek-

tive transportnet vil blive endnu større

ved at udbygge metro-systemet i Kø-

benhavn og forlænge nogle af linierne

med letbaneløsninger eller andre høj-

klassede trafi kforbindelser, der kobles

til letbanen i Ring 3.

Store potentialer for byudviklingUdover at være en massiv investering

i hurtig og fl eksibel kollektiv transport

giver letbanen samtidig enorme po-

tentialer for at omdanne eksisterende

byarealer langs med banen og tiltrække

nye borgere og virksomheder. Ringby-

Letbanesamarbejdet har resulteret i

byvisionen LOOP City, der er en fælles,

langsigtet vision for den bæredygtige

byudvikling og omdannelse, der kan ske

af områderne langs letbanen. Det sætter

udviklingen af forstadskommunerne ind

i en helt ny sammenhæng.

Samarbejde om den grønne strukturHovedstadsregionens grønne struktur

er et aktiv, som skal fastholdes og for-

stærkes. Det indebærer forpligtelser til

regionale samarbejder om naturen. Der

er behov for samarbejde om beskyttelse

og pleje af naturområder med regional

betydning. Også adgangen til natur-

områderne kræver samarbejde, blandt

andet om regionale stiforbindelser.

Samarbejde om klimaudfordringerUdfordringerne på klima- og miljøom-

rådet går også på tværs af kommune-

grænser. De helt aktuelle problemstil-

linger er de behov, der opstår som følge

af klimaforandringer. Især de kraftige

skybrud med store mængder regn for-

ventes at tiltage fremover. En ansvarlig

håndtering af de øgede regnmængder

forudsætter, at kommunerne arbejder

sammen om fælles løsninger, så proble-

merne ikke eksporteres til naboen.

Forudsætninger for den fremtidige udvikling

Byrådet betragter Gladsaxe Kommunes

centrale placering i en storbyregion i

vækst og kommunens særlige identi-

tet som afgørende forudsætninger for

arbejdet med den fysiske udvikling af

Gladsaxe. I den kommende planperiode

vil vi derfor, med afsæt i den særlige

Gladsaxe identitet, have fokus på at alli-

ere os med en bred vifte af samarbejds-

partnere for at løse de udfordringer, vi

står overfor. Vækst, sammenhæng og

samarbejde bliver nøgleordene.

FLYFOTO AF GLADSAXE RINGBY, JAN KOFOD WINTHER

6

Udfordringer

Et centralt element i arbejdet for vækst

og udvikling er at sætte fokus på Glad-

saxe som et godt sted at bo og arbejde.

I konkurrencen om at fastholde og

tiltrække borgere og erhvervsliv er

gode tilbud og attraktive omgivelser af

væsentlig betydning. Udover at udvikle

gode off entlige servicetilbud til alle

byens borgere arbejder Byrådet med

adgangen til natur og grønne områder

og udviklingen af byen som helhed. Vi

ser især en udfordring i at udvikle en

levende og mangfoldig by, der gør Glad-

saxe endnu mere attraktiv.

Fremtidens boligerUdgangspunktet for en god boligby er

attraktive boliger. I Gladsaxe er ca. 80%

af boligmassen opført før 1970, og 55%

af boli-

gerne er på tre værelser eller mindre.

Gladsaxe skal også i fremtiden være at-

traktiv for både familier og enlige, unge

og ældre. Der er derfor behov for at se

på, om boligmassen passer til de krav,

som borgerne stiller i fremtiden. En

udfordring bliver at sikre tidssvarende

boliger, så Gladsaxe også fremadrettet

er attraktiv som bosætningskommune.

De rigtige tilbudEn levende by kommer også af en

mangfoldighed i befolkningen, der

efterspørger forskellige tilbud. Der er

behov for mere viden om boligudbud-

det og dets betydning for befolknings-

sammensætningen på sigt, så Glad-

saxe kan stille de rigtige tilbud til

rådighed.

Knudepunkter for bylivVariation og mangfoldig-

hed er udgangspunktet

for at udvikle Gladsaxe

som en levende by.

Her skal være en bred

vifte af tilbud, så der

er noget for enhver

smag. En levende by

omfatter både et at-

traktivt butiksliv, et

bredt udbud af kulturelle

tilbud, pladser og grønne

pletter, der inviterer til

roligt ophold eller fysisk

aktivitet, samt arkitektonisk

kvalitet og kunst i bybilledet. Det

særlige ved Gladsaxe er, at kommunen

består af fl ere velfungerende bydele og

kvarterer med hver deres kvaliteter og

identitet. Det bidrager til vores styrke

som en mangfoldig kommune. Der er

en udfordring i at understøtte denne

variation med tilbud og aktiviteter, som

tager udgangspunkt i de enkelte bydeles

identitet, og som kan understøtte de

knudepunkter, hvor bylivet og aktivite-

terne typisk foregår.

Samarbejde om bylivKommunen kan ikke skabe den levende

by alene. Det er Byrådets opfattelse, at

kommunens opgave består i at skabe

nogle gode rammer og stille de off ent-

lige byrum til rådighed, så foreninger,

frivillige og erhvervsliv kan fylde by-

rummene ud med aktiviteter og ar-

rangementer. Byrådet ser derfor en ud-

fordring i at understøtte og samarbejde

med disse parter om arrangementer, der

kan bidrage til at skabe liv i Gladsaxe.

Borgernes sundhed og trivselByrådet vil gerne understøtte borgernes

sundhed og trivsel. Gladsaxe har en

stærk profi l på sundhedsområdet, som

vi gerne vil omsætte i bybilledet. Mu-

lighederne for bevægelse i hverdagen

skal øges, så det sunde valg bliver det

lette valg. Gladsaxe har allerede en lang

række tilbud til en bred vifte af forenin-

ger. Der ligger en særlig udfordring i at

skabe tilbud til mennesker, som ønsker

at være fysisk aktive på eget initiativ.

Levende GladsaxeVisionGladsaxe er en god by at bo i for alle og har sin styrke i at være varieret. Her er et bredt udbud af boliger, god service og et levende byliv med attraktive butikker. En vifte af tilbud og kulturelle aktiviteter er med til at samle folk. Byen er indrettet, så den indbyder folk til at bevæge sig, og samtidig er der små grønne byrum til ro og ophold.

7

Strategiske valg

Sammenhæng mellem boligudbud og tilbud i den levende by

Byrådet udarbejder en by- og boligpo-

litik, der skal belyse, hvilke boligformer

og –størrelser der er til rådighed i

Gladsaxe, og hvilke der vil være behov

for fremadrettet. Politikken skal samti-

dig belyse, hvad boligudbuddet betyder

for befolkningssammensætningen og

for de tilbud, der stilles til rådighed for

at skabe en levende by.

Eksisterende knudepunkter understøttes

Byrådet prioriterer indsatsen for en

levende by ved at udvikle de områder,

hvor borgere og brugere i forvejen

kommer. De eksisterende knudepunk-

ter for by- og butiksliv skal udpeges,

og deres særkender skal understøt-

tes. Samtidig ønsker vi at kombinere

tilbuddene og for eksempel bruge

byens rum som udstillingsområde for

kulturelle tilbud. Fritidsområderne og

de små grønne byrum skal prioriteres

til aktiviteter, der appellerer til fysisk

aktivitet, og der skal også være plads til

ro og ophold.

Buddinge By som velfungerende bymidte

Buddinge By er et af de knudepunkter,

der skal understøttes og udvikles til

en attraktiv og velfungerende bymidte

med centerfunktioner. Byrådet udar-

bejder en helhedsplan, der skal pege på

mulighederne for at udvikle hele om-

rådet. Fokus vil ligge på at skabe større

sammenhæng mellem det nye center

ved stationen, Buddinge Centeret og

de eksisterende kulturelle institutioner.

Samtidig skal de kommende letbane-

stationer ved Gladsaxevej, Buddinge

Runddel og Buddinge Station indar-

bejdes.

Kvalitet i byen

Byrådet arbejder for kvalitet og sam-

menhæng i bybilledet, fordi det har

betydning for oplevelsen ved at færdes i

byen. Vi ønsker en åben og konstruktiv

dialog med bygherrer og tager udgangs-

punkt i arkitekturpolitikkens dialogred-

skab.

De offentlige byrum er til rådighed

Byrådet vil indrette fl eksible off entlige

byrum, der kan bruges til forskellige

formål. Vi har fokus på at udvikle de

eksisterende byrum, så de fortsat er

attraktive.

Foreninger, frivillige og erhvervslivet skal fylde byrummene ud

Det er Byrådets opfattelse at foreninger,

frivillige og erhvervsliv skal stå for akti-

viteter og arrangementer i de off entlige

byrum og dermed bidrage til at udvikle

en levende by. I det omfang kommunen

har ressourcer til det, vil vi gerne sam-

arbejde om udviklingen af aktiviteter.

Gladsaxe Kommune samarbejder ud

over kommunegrænsen for at tiltrække

attraktive kulturelle tilbud.

Det sunde valg er det lette valg

Byrådet har især fokus på cykelstier,

motionsruter og aktivitetspladser for

at øge mulighederne for bevægelse i

hverdagen. Tilgængelighed og tryghed

er vigtige aspekter i dette. Byrådet vil

undersøge, om fl ere tilbud der mat-

cher borgernes ønsker og behov, samt

større åbenhed omkring de eksisterende

idrætsfaciliteter også kan være en mu-

lighed.

Udfordringer

Byrådet ønsker at udvikle Gladsaxe og

samtidig bidrage til vækst og udvikling i

Hovedstadsregionen. Et vigtigt aspekt i

arbejdet for en mere konkurrencedygtig

region er en væsentlig styrkelse af den

kollektive trafi k. Her er investeringen

i den kommende letbane langs Ring

3 afgørende. Letbanen vil ikke alene

øge attraktiviteten af den kollektive

transport i de bynære forstadsområder,

men også styrke det samlede kollektive

transportnet i regionen. Samtidig ska-

ber letbanen nye udviklingsmuligheder

omkring stationerne på banen. Med

den fælles byvision LOOP City tegnes

Gladsaxe i forandring

Vision

Gladsaxe er et attraktivt sted at bosætte sig og drive virksom-

hed fra. Det er et sammensat sted med levende bymidter og

rolige forstadsområder, attraktive boligområder og innovative

erhvervsområder, store grønne naturområder og små grønne

byrum. Gladsaxe er bundet sammen af grønne forbindelser

og velfungerende infrastruktur, der giver let adgang til og

mellem de forskellige områder.

en vision for udnyttelsen af disse udvik-

lingsmuligheder. Udfordringen ligger i

at udnytte det store potentiale, som ud-

bygningen af infrastrukturen skaber, på

en måde som både kommer Gladsaxe

Kommune og hele Hovedstadsregionen

til gode.

Balance mellem tæt og åbenGladsaxe ligger centralt i Hovedstadsre-

gionen. Det gør kommunen attraktiv for

virksomheder og borgere, der ønsker

at bosætte sig tæt på København med

mange muligheder for byliv og kulturel-

le tilbud inden for rækkevidde og samti-

dig have grønne omgivelser. Gladsaxe er

by og forstad i ét. Det er både en tæt by

og en mere åben grøn by. Det er derfor

en løbende udfordring at fi nde den rette

balance mellem de to bytyper, og de

muligheder og begrænsninger de giver.

Genbrug af byarealI Gladsaxe er der ikke store ledige area-

ler til at bygge ny by. Her ligger udfor-

dringen i at udnytte det store potentiale,

der er for at genbruge byarealer tæt på

nuværende og kommende stationer

på en bæredygtig måde. Fokus er på

erhvervsområderne. Det er her, foran-

dringerne sker, og her der skal skabes

sammenhæng i forhold til resten af

byen og omgivelserne.

Fastholde den nuværende attraktionByrådet har vedtaget helhedsplaner

for både Bagsværd og Gladsaxe er-

hvervskvarterer, der lægger op til en

mere intensiv udnyttelse af områderne.

Det betyder samtidig mere biltrafi k og

større pres på infrastrukturen. Udfor-

dringen bliver at udvikle områderne

med den intensivering af boliger og

arbejdspladser, som den stationsnære

COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD

9

Strategiske valg

Samarbejde om udvikling af Hovedstads-regionen

Byrådet ønsker fortsat, at Gladsaxe

Kommune skal indgå i alle facetter af

Ringby-Letbanesamarbejdet. Vi vil

arbejde for den fælles byvision, blandt

andet ved at dyrke Gladsaxes styrker

og understøtte den fælles regionale

udvikling. Vi vil arbejde for en letbane i

Ring 3, der skal sikre hurtig og fl eksibel

kollektiv trafi k til gavn for borgere og

erhvervsliv i Gladsaxe og i hele Hoved-

stadsregionen. Gladsaxe yder sin del af

den fælles fi nansiering.

Attraktiv, tæt by omkring stationer

Byrådet prioriterer arbejdet med at ska-

be attraktiv, tæt by omkring nuværende

og kommende stationer i Gladsaxe, der

lever op til visionen om mangfoldighed

og variation. Områderne, der i forve-

jen er under forandring, skal bidrage

positivt til kommunen som helhed. I

planlægningsarbejdet tilstræber vi det

helhedsorienterede og bæredygtige

perspektiv med fokus på infrastruktur

og mobilitet, CO2, muligheder for ved-

varende energi og klimatilpasning, samt

grønne, rekreative friarealer, der både

spiller sammen med naturmæssige og

sundhedsmæssige hensyn.

Fremkommelighed og mobilitet

Byrådet sætter fokus på fremkomme-

lighed og mobilitet, hvor arbejdet for

at skabe bæredygtig transport og grøn

infrastruktur har særlig stor vægt. Vi vil

arbejde med mobilitet i planlægningen i

hele kommunen og ud over kommune-

grænsen.

Verdens bedste cykelregion

Byrådet ønsker med samarbejdet Cykel-

superstier at arbejde for et net af cykel-

pendlerruter, der skal få fl ere til at lade

bilen stå og i stedet cykle over korte og

længere afstande. Cykelsuperstier ind-

går sammen med de generelle forhold

for cyklister i arbejdet med fremkom-

melighed og mobilitet.

Gladsaxe Trafi ksikkerhedsby

Det er Byrådets opfattelse, at trafi k-

sikkerhed er et væsentligt element i

arbejdet for at få fl ere til at gå og cykle.

Byrådet igangsætter projektet Gladsaxe

Trafi ksikkerhedsby, hvor vi i de kom-

mende år vil bruge 13 millioner kroner

på at forbedre trafi ksikkerheden i kom-

munen. Ambitionen er at skabe en

”Gladsaxemodel” i arbejdet med trafi k-

sikkerhed.

Omdannelsesstrategier

Byrådet sætter fokus på at fi nde og ud-

vikle samarbejdsformer og værktøjer,

der kan sikre gode rammer for omdan-

nelsen af de erhvervsområder, der er

under forandring.

placering aff øder, og samtidig fastholde

vores attraktion, det grønne præg og

den gode tilgængelighed.

FremkommelighedFor at undgå at udviklingspotentialet i

Gladsaxe forsvinder i trængsel, bliver

det nødvendigt at investere i infrastruk-

turen. Der er også behov for at arbejde

med mobilitet og fi nde et acceptabelt

niveau for biltrafi kkens fremkomme-

lighed, herunder at se på parkerings-

forhold. Det skal også ses i lyset af

transportsektorens stigende bidrag til

CO2-udledningen. Byrådet vurderer, at

det er afgørende at få fl ere til at cykle

eller benytte den kollektive transport.

En sammenhængende mobilitetsplan-

lægning kan være et redskab til at sikre

øget passagergrundlag til letbanen,

blandt andet gennem arbejde med at-

traktive gang- og cykelstier, der forbin-

der arbejdspladser med parkeringshuse,

stationer og det overordnede stinet.

Udvikling af den privat ejede byEndelig er der en stor udfordring i at

forandre og udvikle en by, som for langt

største delens vedkommende er privat

ejet. Med de værktøjer, der er til rådig-

hed i planloven i dag, er det nødvendigt

at basere omdannelsen på frivillighed.

Der er behov for at udvikle samarbejds-

former og værktøjer, der kan sætte de

rigtige rammer for forandringerne, så vi

kan skabe en god og sammenhængende

by.

10

Udfordringer

Gladsaxe har mange naturmæssige og

rekreative kvaliteter. Det er et godt ud-

gangspunkt for at fastholde og tiltrække

borgere og erhvervsliv. Naturen og det

grønne bidrager med en lang række

positive eff ekter for Gladsaxe. De store

naturområder fungerer både som leve-

steder for dyr og planter og giver mulig-

hed for rekreative naturoplevelser. De

grønne byrum og stiforbindelser giver

mulighed for bevægelse og plads til op-

hold. De private haver i boligområderne

og de store kolonihaver bidrager til det

samlede grønne indtryk og giver livs-

kvalitet. Udfordringen med at fastholde

og styrke den samlede grønne struktur

i Gladsaxe er dermed ikke kommunens

alene.

Arbejdet med de store naturområder17% af arealet i Gladsaxe er off entlige

naturområder, der ligger som skov-,

sø-, park- og moseområder i kanten

af kommunen. Især Hareskoven, Bag-

sværd Sø og Smør- og Fedtmosen er

naturskønne og rekreative områder, der

er kendt og benyttet af mange. Byrådet

har i 2010 vedtaget en Naturplan, der

indeholder mål for arbejdet med de ni

store naturområder. Heri indgår både

Grønne GladsaxeVisionGladsaxe er en grøn bykommune. En sammenhængende grøn struktur af store naturområder, grønne forbindelser og passa-ger, samt små parker og grønne byrum binder byen sammen. Regnvandet skal bruges til at øge den rekreative og naturmæs-sige kvalitet af det grønne.

beskyttelse og pleje af områderne med

henblik på naturoplevelser, formidling

af viden om naturen og benyttelse af

områderne med rekreative aktiviteter.

Sammen med Naturplanen har Byrådet

vedtaget en handlingsplan med en lang

række forslag til mulige forbedringer af

hvert område. Udfordringen ligger nu

i at prioritere arbejdet og udvælge ind-

satsområder.

Regionalt natursamarbejdeNaturområderne i Gladsaxe støder op

til tilsvarende områder i nabokom-

munerne og indgår dermed i Hoved-

stadsområdets samlede grønne struktur.

Der ligger derfor et potentiale i at se

sammenhænge i plejen og udviklingen

af naturområderne på tværs af kommu-

negrænser.

Beskyttelse og benyttelseBorgernes adgang til naturen og de

grønne områder er væsentlig i udviklin-

gen af Gladsaxe som en god boligkom-

mune. I de store naturområder ligger

en evig udfordring i at fi nde den rette

balance mellem beskyttelse og benyt-

telse. I de små parker og grønne byrum

er fokus rettet mod benyttelsen. Her

består udfordringen i at fi nde ud af,

hvordan områderne kan gøres mere at-

traktive for borgerne.

En grøn og tæt byI Gladsaxe udvikles bymidterne og

områderne omkring stationerne til nye,

tætte byområder. Det kan ses som en

modsætning til visionen om en grøn

by, hvis der ikke samtidig arbejdes med

grønne præg i områderne. Klimaforan-

dringerne med øgede regnmængder og

stigende temperaturer i de tætte byer

betyder, at der er behov for en mere

grøn by. Beplantning refl ekterer solens

stråler, giver skygge og medvirker til at

sænke temperaturen i byen. De øgede

mængder regn skaber behov for nye

grønne elementer i byen, der både kan

fungere som rekreative oaser og som

11

Strategiske valg

Den grønne struktur fastholdes og ud-vikles

Byrådet har fokus på arbejdet med

at udvikle den grønne struktur, så vi

får skabt en sammenhæng mellem de

store naturområder, grønne forbindel-

ser og passager, samt små parker og

grønne byrum. Regnvand skal bruges

til at øge den naturmæssige og rekrea-

tive kvalitet af de forskellige natur-

områder og grønne områder i byen til

gavn for både borgere og plante- og

dyrelivet.

Bagsværd Sø prioriteres

Byrådet prioriterer arbejdet med

Bagsværd Sø. Der udarbejdes en hel-

hedsplan for området, der forener

de naturmæssige, de rekreative, de

miljømæssige og de idrætsmæssige

interesser, så alle brugere kan få glæde

af området. Arbejdet skal tænkes sam-

men med aktiviteterne på Rostadion.

Byrådet vil arbejde med en målrettet

branding af området.

Naturformidling

Formidling af viden om naturen i

Gladsaxe er også fremover højt priori-

teret. Byrådet vil udarbejde en samlet

informationsstrategi for naturformid-

ling.

Tværkommunalt samarbejde om natur-planlægning

Byrådet ønsker, blandt andet med

afsæt i Naturplanen, at styrke sam-

arbejdet med nabokommunerne om

naturplanlægning og -pleje, herunder

også klimatilpasning.

Dialog om potentialer i bynatur

Byrådet vil undersøge hvilke potentia-

ler, der ligger i naturen i den eksiste-

rende by. Vi vil undersøge hvilke typer

af natur, der fi ndes i byen og hvad det

er vigtigt at værne om i forhold til

dyre- og planteliv. Arbejdet skal præ-

sentere muligheder for at udvikle by-

naturen og samarbejde med borgere,

foreninger og organisationer om de

grønne elementer i en klima- og sund-

hedsmæssig sammenhæng.

Grønt præg i de tætte byområder

Byrådet ønsker at sætte fokus på det

grønne præg i arbejdet med udviklin-

gen af de tætte byområder, både som

rekreative, grønne elementer og som

led i arbejdet med klimatilpasning.

Der er især fokus på de erhvervsområ-

der, der i forvejen er under forandring.

Byrådet vil derfor stille krav om ele-

menter af klimatilpasning i den kom-

mende planlægning af områderne.

Vi vil fokusere på de løsninger, hvor

regnvandet håndteres og samtidig

bruges til at øge den naturmæssige og

rekreative værdi i byen.

Samarbejde med frivillige om naturpleje

Byrådet vil undersøge mulighederne

for at indgå fl ere samarbejder med

frivillige og foreninger omkring na-

turpleje, herunder mulighederne for

off entlige-private partnerskaber.

led i en klimatilpasning. Nogle steder

kan grønne grøfter langs vejene være en

mulighed. Andre steder skal der ander-

ledes løsninger til. Udfordringen består

i at fi nde den rigtige balance, så Glad-

saxe bliver en grøn og tæt, bæredygtig

by. Samtidig ligger der et potentiale i at

se på det grønne i byen på en ny måde,

fordi der kan være behov for andre ty-

per af grønne byrum og beplantning,

end vi har været vant til.

Samarbejde om naturplejeSiden 2008 har Gladsaxe Kommune

samarbejdet med Foreningen Lokal

Agenda 21, der på frivillig basis bidra-

ger til at bekæmpe invasive plantearter.

I erkendelse af, at der også på naturom-

rådet er udfordringer, vi har vanskeligt

ved at løse alene, ønsker Byrådet at

undersøge mulighederne for at udbygge

samarbejdet med frivillige og foreninger

om naturpleje.

12

Udfordringer

Klimaudfordringen er global og udled-

ningen af drivhusgasser, primært CO2,

vurderes at være årsag til klimaforan-

dringerne. For at begrænse denne eff ekt

og forebygge yderligere klimaforandrin-

ger er det nødvendigt at reducere CO2-

udledningen. Det kan gøres ved dels

at øge andelen af vedvarende energi i

energiforsyningen og samtidig reducere

det samlede energiforbrug.

Langsigtede løsningerIndsatsen overfor klimaudfordringerne

skal ses i et langt perspektiv. Der bli-

ver tale om store investeringer, blandt

andet i infrastruktur. Byrådet ønsker

fremtidssikrede løsninger, og derfor skal

indsatsen og løsningerne ses i et større

perspektiv. Gladsaxe er en del af Ho-

vedstadsområdet. Det er derfor vigtigt

Klima i GladsaxeVisionGladsaxe er en klimavenlig kommune, der både har fokus på klimaforebyggelse og -tilpasning. Klimaindsatsen består i at begrænse CO

2-udledningen, øge andelen af vedvarende

energi, reducere energiforbruget og håndtere de store mæng-der regnvand.

at samarbejde om klimaforebyggelse og

-tilpasning på tværs af kommunegræn-

ser og fi nde fælles løsninger, der holder

på sigt.

Overgang til vedvarende energiI energiforsyningen består de langsig-

tede udfordringer i at udfase de fossile

brændsler og gøre energisektoren mere

eff ektiv. Det handler om at sikre opti-

malt samspil mellem energibehov og

energiforsyning og at fi nde de indsats-

områder, der giver størst eff ekt. Der er

behov for at sætte fokus på, hvordan en

overgang til mere vedvarende og miljø-

venlig energi kan ske, samt hvor energi-

forbruget bedst kan reduceres.

Transportens CO2-bidrag

Transport er en af de største bidrag-

ydere til den samlede CO2-udledning i

Gladsaxe Kommune. Samtidig er CO2-

bidraget fra transport svagt stigende,

mens det er faldende på alle andre om-

råder. Det er derfor en stor udfordring

at bidrage til at reducere CO2-udledning

fra trafi kken. Byrådet har med Ringby-

Letbanesamarbejdet forpligtet sig til at

arbejde for et sammenhængende net

af bæredygtige transportløsninger og

infrastrukturer. Lokalt er der behov for

at sætte fokus på, hvordan Gladsaxe

bedst kan indrettes, så fl ere tilskyndes

til at bruge kollektiv transport, cykle

eller gå. Der er særligt fokus på de er-

hvervsområder, der i forvejen er under

forandring. Her kan indrettes tætte,

bæredygtige byområder, bygget op om-

kring grøn transport.

Håndtering af regnvandKonsekvenserne af klimaforandringerne

er blandt andet, at vejret i Danmark

ændrer sig med tendens til kraftigere

regn, stærkere vind og mere varme. Den

kraftige regn og de voldsomme skybrud

udgør den aktuelle udfordring i arbejdet

med klimatilpasning. Kloaksystemerne

er ikke bygget til de store regnmængder,

der kommer på kort tid. Det medfører

13

Strategiske valg

Omlægning af energiforsyningen

Byrådet arbejder på lang sigt for at

udfase de fossile brændsler i energifor-

syningen og gøre energisektoren mere

eff ektiv. Byrådets strategiske beslut-

ninger samles i en langsigtet strategisk

energiplan, der skal sikre optimalt sam-

spil mellem energibehov og energiforsy-

ning, som også omfatter en reduktion i

det samlede energiforbrug.

Fjernvarmeforsyningen udbygges

Byrådet fremmer udviklingen af en

mere miljøvenlig energiforsyning,

primært gennem udbygning af fj ern-

varmeforsyningen. Vi vil bidrage til at

nedbringe CO2-udledningen ved fortsat

at optimere og forbedre indsamling og

håndtering af aff ald i Gladsaxe, så størst

mulige mængder genanvendelige af-

faldstyper ikke afbrændes.

Regnvand skal øge den naturmæssige og rekreative værdi

Byrådet vil indføre separatkloakering

af vejvandet i hele kommunen og foku-

sere på de områder og løsninger, hvor

regnvandet håndteres, samtidig med at

vejvandet bruges til at øge den natur-

mæssige og rekreative værdi i Gladsaxe.

Hvor det er muligt, må vandet gerne

være synligt i bybilledet og i naturen.

Regionalt samarbejde om klima

Byrådet prioriterer regionalt samarbej-

de om klimaudfordringerne. Vi har fo-

kus på samarbejde om at øge andelen af

vedvarende energi i energiforsyningen,

nedbringe energiforbruget til transport

og på håndteringen af regnvand.

Klima- og energihensyn i byomdannelsen

Klimaforebyggelse og –tilpasning bli-

ver vigtige elementer i indretningen

af Gladsaxe. Byrådet vil derfor udvikle

tætte, bæredygtige byområder i tilknyt-

ning til nuværende og kommende stati-

oner, med særligt fokus på de erhvervs-

områder, der er i forandring. Vi vil stille

krav om klima- og energihensyn i det

kommende planlægningsarbejde.

Kommunale ejendomme som udstillings-vindue

Byrådet har fortsat fokus på kom-

munens egne aktiviteter i forhold til

klima- og energiforbedringer. Hvor det

er muligt, skal kommunens ejendomme

bruges som udstillingsvindue for løs-

ninger inden for klima- og energifor-

bedring, der kan fungere som inspira-

tion for grundejere og erhvervsliv.

Involvering af nye parter

Byrådet ser en mulighed for at opnå en

stor, samlet eff ekt ved lokal håndtering

af regnvand og energiforbedrende tiltag

i de store sammenhængende boligbe-

byggelser. Vi prioriterer derfor en aktiv

dialog med boligselskaberne.

I villakvarterne og i erhvervsområderne

er grundejere og virksomhedsejere driv-

kraften i lokal håndtering af regnvand

og energiforbedrende tiltag. Gladsaxe

Kommune vil støtte med dialog, inspi-

ration og viden, blandt andet gennem

klimaklarnetværket og Grønt Idécenter.

Mulighederne for at indgå strategiske

partnerskaber med erhvervslivet om

klimatiltag skal undersøges.

en overbelastning af kloaksystemet og

af vandmiljøet samt oversvømmelse af

udsatte veje og kældre. For at mind-

ske denne overbelastning vil Gladsaxe

Kommune adskille regnvand på veje fra

andet spildevand. Udfordringen lig-

ger i at fi nde de bedste løsninger, hvor

regnvandet håndteres, samtidig med at

det bruges til at øge den rekreative og

naturmæssige kvalitet i kommunen som

helhed, både i de store naturområder,

i de byområder, der er under omdan-

nelse, og i den eksisterende by. En

konkret udfordring består i at få skabt

plads til at håndtere regnvandet i den

eksisterende by.

Nye parter i spilI erkendelse af at klimaudfordringerne

skal angribes fra fl ere vinkler, vil Byrå-

det stille skarpt på det store potentiale,

der ligger i at involvere borgere, bolig-

selskaber, foreninger og virksomheder i

løsningerne.

14

Udfordringer

Byrådet er bevidst om, at mange af den

kommende tids udfordringer kun kan

løses ved at samarbejde både lokalt

og over kommunegrænsen. Vi lægger

derfor vægt på at have en åben og kon-

struktiv dialog med samarbejdspartnere

og frivillige.

Principper for god borgerinddragelseSom folkevalgte repræsentanter for

Gladsaxes borgere træff er Byrådet

beslutninger om kommunens virke og

fremtid. Borgere, brugere, foreninger,

erhvervsliv og andre aktører inddrages

løbende i de demokratiske beslutnings-

processer på mange forskellige niveauer.

Byrådet har i marts 2010 vedtaget prin-

cipper for borgerinddragelse. God bor-

gerinddragelse i Gladsaxe Kommune

skal være præget af gennemsigtighed,

variation og involvering. Formålet med

inddragelsen er at skabe konstruktiv

kontakt mellem Byrådet og borgerne, at

kvalifi cere de politiske beslutninger, at

involvere bredt og orientere godt, samt

at skabe fællesskab og fælles forståelse.

Samarbejde som metodeGladsaxe Kommune bruger samarbejde

som en metode til at nå vores mål.

Nogle mål er afhængige af samarbejde

på tværs af kommunegrænsen, og Glad-

saxe indgår allerede i mange forskellige

samarbejdsfora. Andre mål afhænger i

højere grad af samarbejde med forskel-

lige lokale aktører og frivillige. Byrådet

vil gerne have borgere, virksomheder og

andre på banen i forhold til at skabe liv

og aktivitet i byen, håndtere regnvand

lokalt, reducere udledningen af CO2

og på en lang række andre områder. Vi

har allerede etableret forskellige infor-

mationsplatforme, næste skridt bliver

at få implementeret løsninger på privat

initiativ.

Nytænkning af frivillighedsområdetFrivillighedsområdet er et af de om-

råder, hvor Gladsaxe er i gang med

nytænkning. Byrådet udarbejder en ny

tværgående frivilligpolitik, der sætter

fokus på udviklingen af nye former for

inddragelse af frivillige. Der skal rykkes

på de gængse forestillinger om, hvordan

fordelingen af opgaver mellem borger

og kommune kan være. En ”ny frivil-

lighed” skal være kendetegnet ved en

professionel inddragelse af frivillige i

den konkrete opgaveløsning, og ved at

de kommunale tilbud åbner døren for

frivillige og indgår i nye former for part-

nerskaber og samarbejder. Selve myn-

dighedsansvaret for de enkelte opgaver

vil kommunen fortsat have. Den nye

frivilligpolitik vil også indeholde kon-

krete forslag til inddragelse af frivillige

på nogle af de områder, der er nævnt i

denne strategi.

Borgerinddragelse i planstrategien

Under udarbejdelsen af Planstrategi

2012 har en række forskellige parter væ-

ret inviteret til at komme med bidrag til

udvalgte temaer med udgangspunkt i en

målrettet og vedkommende dialog.

Borgerinddragelse, samarbejde og frivillighed

Vision

Gladsaxe er en samarbejdskommune. Byrådet lægger vægt

på at inddrage forskellige aktører på en målrettet og vedkom-

mende måde tidligt i arbejdet. Vi samarbejder både lokalt og

over kommunegrænsen for at nå vores mål.

Inddragelse i udarbejdelsen af Planstrategi 2012

I efteråret 2011 bestod et samarbejde med 10. klassecenterets samfund-me-

dielinje dels i undervisning om fysisk planlægning og dels i elevernes input til

Levende Gladsaxe.

På mødet i Det Grønne Råd 13.09.2011 blev især forholdet mellem naturen,

byen og naturen i byen diskuteret.

På Byrådets årlige møde med de almene boligselskaber 31.10.2011 var der

især fokus på lokal håndtering af regnvand.

På mødet for Erhvervsrådet og repræsentanter for erhvervslivet 08.11.2011

blev især byomdannelse, mobilitet og Gladsaxes identitet diskuteret.

I forbindelse med miljøugen var der mulighed for at komme med input til

planstrategien via et kort spørgeskema. Der kom dog ingen besvarelser.

15

Fuld revision af Kommuneplanen

Med Planstrategi 2012 har Byrådet

ønsket at styrke de politiske visioner

og strategiske valg for den fremtidige

fysiske udvikling af Gladsaxe. Vi har i

den forbindelse lagt stor vægt på at se

de kommende udfordringer og pro-

blemstillinger i et helhedsorienteret

perspektiv.

Byrådet har fokus på arbejdsdelingen

mellem planstrategi, kommuneplan og

temaplaner. Planstrategien skal fremad-

rettet være en strategisk paraply for de

kommende temaplaner og kommune-

planen. Kommuneplanen skal i højere

grad være et teknisk dokument, der kan

bruges til at regulere arealanvendelsen

i overensstemmelse med visionerne i

planstrategien. I temaplanerne foldes

planstrategiens visioner og strategiske

valg ud på det enkelte fagområde.

Samlet set har Byrådet derfor besluttet

at gennemføre en fuld revision af Kom-

muneplan 2009.

Miljøvurdering

Med henvisning til Lov om miljøvur-

dering af planer og programmer, lovbe-

kendtgørelse nr. 936 af 24. september

2009, er det Gladsaxe Kommunes

vurdering, at Planstrategi 2012 med sit

overordnede og strategiske sigte ikke

fastlægger bindende rammer for frem-

tidige anlægstilladelser. Gladsaxe Kom-

mune vurderer derfor, at Planstrategi

2012 ikke er omfattet af § 3, stk. 1, og at

der derfor ikke skal foretages en scree-

ning og miljøvurdering af strategien

med dertil hørende miljørapport.

I overensstemmelse med loven vil kom-

munen gennemføre screeninger af de

kommende planer, der folder strategi-

erne ud og fastlægger bindende rammer

for fremtidige anlægstilladelser.

Beslutning

Byrådet inviterer til debat

Planstrategi 2012 er sammen med Status 2012 til debat i perioden

21.02.2012 – 17.04.2012

Der er mulighed for at komme med skriftlige indsigelser eller ændringsfor-

slag til Planstrategi 2012 frem til den 17. april 2012. Tilkendegivelser skal

sendes til:

Gladsaxe Byråd By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 1 2860 Søborg eller

[email protected]

Byrådet inviterer til borgermøde

Byrådet ønsker en bred og åben dialog om Planstrategi 2012 og inviterer til

borgermøde 26.03.2012 kl. 19.00-22.00 på Hovedbiblioteket.

Det er et åbent møde, hvor alle har mulighed for at komme med input og

kommentarer.

16

Klima i Gladsaxe

Den kommende Strate-giske energiplan har fokus

på at sikre et optimalt sam-

spil mellem energibehov og

energiforsyning på lang sigt.

Udbygningsplan for fjernvarme i Gladsaxe re-

videres jævnligt efterhånden

som nye områder kan tilslut-

tes fj ernvarmenettet.

Affaldsplanen revideres

i 2012 og vil blandt andet

have fokus på arbejdet med

at reducere CO2-udledningen

fra aff aldsforbrændingen.

CO2–handlingsplanen

og Agenda 21-planen skal i

2012 revideres til en samlet

plan med fokus på energibe-

sparelser hos borgere, virk-

somheder og i kommunens

egne aktiviteter.

Spildevandsplanen

opstiller mål om at al vejvand

skal være separatkloakeret

inden for 50 år. Konkrete

projekter udvælges i løbet af

planperioden. Der udarbej-

des et tillæg til planen i 2012.

Den kommende Klima-tilpasningsplan skal opstille

mål for arbejdet med klima-

tilpasning og prioritering af

indsatsen.

Grønne Gladsaxe

Naturplanen beskriver

mål og indsatsområder for de

ni store naturområder i kom-

munen.

For hvert af kommunens

fredede områder udarbejdes

Plejeplaner, der revideres

hvert femte år. Heri fastlæg-

ges rammer for naturplejen

af områderne.

Den kommende Klima-tilpasningsplan skal opstille

mål for arbejdet med klima-

tilpasning og prioritering af

indsatsen.

Kulturpolitikken og

Fritids- og idrætspolitik-ken skal i 2012 revideres

til en samlet politik. Her vil

blandt andet være fokus på

mulighederne for benyttelse

af de grønne områder.

Gladsaxe i forandring

Byvisionen LOOP City

er en fælles, langsigtet vision

for den bæredygtige byud-

vikling og omdannelse, der

kan ske af områderne langs

letbanen.

På vej mod LOOP City 2047 er det fælles politi-

ske charter, der oversætter

byvisionen til et handlings-

program med fokus på fem

strategier.

I helhedsplaner for Glad-saxe Ringby og Bagsværd Bypark fastlægges visioner

for udviklingen af de to om-

råder med fokus på en hel-

hedsorienteret planlægning.

En kommende plan for

Fremkommelighed og mo-bilitet sætter fokus på mobi-

litet, bæredygtig transport og

grøn infrastruktur.

Det kommende projekt

Gladsaxe Trafi ksikker-hedsby sætter fokus på me-

toder til at forbedre trafi ksik-

kerheden i Gladsaxe.

Erhvervspolitikken sæt-

ter fokus på Gladsaxe som

en erhvervsvenlig kommune

med attraktive erhvervskvar-

terer og en bred sammensæt-

ning af virksomheder.

Levende Gladsaxe

En kommende By- og boligpolitik sætter fokus på

boligudbuddet og dets betyd-

ning for befolkningssammen-

sætningen på sigt og for de

tilbud, der stilles til rådighed

i en levende by.

Smukke Gladsaxe er et

idékatalog over indsatser for

udviklingen af den grønne,

bymæssige og levende by.

Arkitekturpolitikken

indeholder bl.a. et dialogred-

skab, der skal være med til

at sætte kvalitet og sammen-

hæng i byggeriet på dagsor-

denen.

Sundhedspolitikken skal gøre sundhed til en

integreret del af borgernes

hverdag og det sunde valg til

det nemme valg. Heri ligger

blandt andet mulighederne

for fysisk aktivitet i hverda-

gen.

Kulturpolitikken og

Fritids- og idrætspolitik-ken skal i 2012 revideres til

en samlet politik. Her vil der

blandt andet være fokus på

at møde borgere og brugere,

hvor de i forvejen kommer

og på samarbejdet med for-

eninger og frivillige.

PlanstrategiKommuneplan

Planstrategien som paraplyfor temaplaner